ORDINATION AF LÆGEMIDLER Andree Ravn-Jonsen Revideret af Jens Knud Larsen. Recepten og dens opbygning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ORDINATION AF LÆGEMIDLER Andree Ravn-Jonsen Revideret af Jens Knud Larsen. Recepten og dens opbygning"

Transkript

1 1 ORDINATION AF LÆGEMIDLER Andree Ravn-Jonsen Revideret af Jens Knud Larsen Recepten og dens opbygning Definitionen på begrebet "lægemiddel" er givet i "Lov om lægemidler ". Ved optagelse af et lægemiddel i Specialitetsregistret eller ved fomyelse af registrering afgør Lægemiddelstyrelsen, om lægemidlet skal kunne købes i håndkøb, eller om det skal underkastes receptpligt. Kriterierne for receptpligt er følgende: 1. Direkte eller indirekte sundhedsfare, selv ved normal brug, hvis de anvendes uden lægeligt tilsyn. 2. Direkte eller indirekte sundhedsfare, fordi de hyppigt og i stort omfang anvendes ukorrekt. 3. Indeholder stoffer, hvis virkning og eller bivirkninger det er nødvendigt at overvåge. 4. Skal indgives parenteralt. Desuden er magistrelle lægemiddelpræparater og præparater til injektionsbrug, der ikke er optaget i specialitetsregistret (ex. homøopatiske lægemidler) altid receptpligtige. Lægemiddelstyrelsen inddeler receptpligtige lægemidler i følgende udleveringsgrupper: 1. Gruppe "A" 2. Gruppe "A 4" (Tidligere "A-kopieringspligtig") 3. Gruppe "BEGR" (Tidligere "Udlev. til sygehuse") 4. Gruppe "NB-S" (Tidligere "Udlev. til speciallæger i") 5. Gruppe "B" Ved lægemidlerne i gruppe "A" og "A 4" anses risikoen ved forkert brug så høj, at de kun må udleveres én gang efter samme recept, mens risikoen ved lægemidler i gruppe B anses for mindre og derfor kan udleveres flere gange efter samme recept såfremt lægen ønsker det. Gruppe "BEGR" må kun udleveres til sygehuse og gruppe "NB-S" kun til sygehuse og nærmere bestemte speciallæger. De to sidstnævnte grupper udleveres efter samme regler som gruppe "A. Lægemidler forhandles i form af lægemiddelpræparater (galeniske præparater). Et lægemiddelpræparat består af det aktive lægemiddel og af inaktive hjælpestoffer, og tilsammen indgår de i en lægemiddelform (tabletter, injektionsvæske, salve osv.). Lægemiddelpræparater kan enten være farmaceutiske specialiteter, dvs. præparater, der er optaget i specialitetsregistret, og som forhandles i brugsfærdige standardpakninger eller magistrelle ordinationer, dvs. sådanne præparater, hvor den receptudstedende læge selv angiver såvel det aktive stof som hjælpestoffer og mængderne heraf samt lægemiddelform. Recepten Sundhedsstyrelsens receptbekendtgørelse definerer en recept som "en forskrift (ordination) fra en læge, tandlæge eller dyrlæge om udlevering af lægemidler fra et apotek". Læger og tandlæger kan som led i deres virksomhed ordinere lægemidler til brug for bestemte personer, til brug i praksis eller til eget brug.

2 2 Læger, der er autoriseret i et andet EU-land og som under midlertidigt ophold her i landet udøver lægegerning, kan uden dansk autorisation udstede recepter. Lignende gælder for danske læger i andre EU-lande. Recepten er et vigtigt meddelelsesmiddel mellem lægen og apoteket. Recepten skal sikre, at patienten får den rette medicin, og at den udleverede medicin forsynes med den rigtige brugsanvisning. Det er derfor vigtigt, at recepten er så entydig som muligt. Recepter skal derfor skrives på dertil specielt beregnede blanketter. Dette udelukker dog ikke, at en recept kan skrives på et tilfældigt stykke papir i en nødsituation. Ved ordination af lægemidler i udleveringsgruppe "A 4" skal bruges specielle blanketter, de såkaldte narkochecks. Recepten skal være påtrykt eller påstemplet (i nødsfald skrevet med blokbogstaver) udstederens navn, stilling, adresse og telefonnummer samt et evt. ydernummer. Nogle lægemidler kun ordineres af speciallæger. Kun den ene side af receptblanketten må bruges til ordination, den anden er forbeholdt apoteket. Recepten skal skrives tydeligt og let læseligt, og tegn og forkortelser må kun anvendes, såfremt disse er alment forståelige. Tidligere affattedes recepter på latin. Efter en tidligere gældende bekendtgørelse kunne recepten enten affattes på dansk eller latin. Den nugældende bekendtgørelse omtaler ikke dette forhold, men det må anbefales, at man altid skriver recepterne på dansk. Det skal i denne forbindelse påpeges, at alene lægen er ansvarlig for de fejltagelser en utilstrækkelig eller utydelig affattelse kan afstedkomme. (se eksempler på side 20 og 21). Receptens opbygning Traditionsmæssigt indledes recepten med et dobbeltkors, der udlægges som "in nomini dei" og en ordre til apoteket "Rp." (recipe). Denne indledning kan naturligvis udelades. Derefter følger den egentlige ordination. For FARMACEUTISKE SPECIALITETER skrives blot det registrerede særnavn (for fenoxymetylpenicillin fx Calcipen, Fenoxcillin eller Vepicombin). For præparater, der forhandles under et fællesnavn, tilføjes desuden producentens navn (for diazepam fx Diazepam DAK). Herefter tilføjes lægemiddelformen (fx tabletter, salve, injektionsvæske osv.). Såfremt præparatet findes i flere styrker, skal den ønskede styrke naturligvis anføres (Stesolid tabletter 5 mg, Stesolid klysma 2 mg/ml). Ved A-kopieringspligtige stoffer, som fx petidin, skal styrken ikke alene skrives med tal, men skal af sikkerhedshensyn også bogstaveres (Petidin DAK, injektionsvæske 50 (femti) mg/ml). Gram og milligram må forkortes til g og mg (uden forkortelsestegn), mens mikrogram skrives helt ud. Dernæst skrives den mængde, man ønsker præparatet udleveret i (tabletter 100 stk., mikstur 100 ml, pudder 30 g). Ved doserede lægemidler angives mængden ofte med romertal med et forudgående no. (numero) (fx tabletter no. L, kapsler no. C). Arabertal kan bruges under alle omstændigheder. Ved mængdeangivelse ved A-kopieringspligtige stoffer skal der ligesom ved styrkeangivelsen bogstaveres (Petidin DAK, injektionsvæske 50 (femti) mg/ml, ampuller 2 (to) ml, 10 (ti) stk.

3 3 Herefter kommer så brugsanvisningen, som traditionsmæssigt indledes med bogstaverne d.s., der står for detur eller da (udlevér) og signatur/signa (forsyn med signatur). Dette kan udelades. Herefter gives brugsanvisningen for præparatet. Den skal indeholde doseringen, såvel enkeltsom døgndosis, og indikationen for anvendelsen (1 tablet 3 gange dagligt mod mavesmerter; 1 tablet under tungen ved hjerteanfald). Brugsanvisningen skal være på et for patienten forståeligt dansk. Såfremt der er udleveret en skriftlig vejledning, kan der henvises til denne. Såfremt en læge ordinerer til brug i praksis eller til eget brug skrives: "til eget brug". Skrives til brug i praksis er dette uklart, idet det både kan være til egen praksis, eller være udskrevet til en kollegas brug i praksis. Hvis et lægemiddel ordineres i en ikke sædvanlig dosis, dvs. den dosering, man almindeligvis forventer, giver den ønskede virkning, og som er angivet fx i Lægeforeningens Medicinfortegnelse, skal man gøre apoteket opmærksom på, at man gør det bevidst, ved enten at understrege doseringen eller ved at skrive doseringen med både tal og bogstaver (1 (en) tablet 3 (tre) gange dagligt). Ordineres et lægemiddel til en ikke sædvanlig anvendelse, understreges den angivne anvendelse. Doseringen til børn er naturligvis en anden end til voksne, og man må derfor afpasse den i forhold til barnets alder. Ofte er der i Medicinfortegnelsen angivet en "barnedosis" baseret på legemsvægten dvs. dosis/kg legemsvægt. Kender man ikke barnets vægt, findes der bag i Medicinfortegnelsen en tabel, hvor man ud fra barnets alder kan beregne dets vægt (alder 8 år: (2 x alder + 8)kg = 24 kg). I de tilfælde, hvor der ikke er angivet en "barnedosis", må man reducere voksendosis. Bagest i Medicinfortegnelsen findes en tabel, der angiver, hvor stor en del af voksendosis man skal anvende (alder 8 år: (4 x alder + 20)% = 52%). Hvis et lægemiddel fra udleveringsgruppe B skal udleveres mere end en gang efter samme recept angives derefter, hvor mange gange præparatet må udleveres og hvor ofte, (må udleveres 7 gange med 3 ugers mellemrum). Det er vigtigt at angive både antallet af udleveringer og tidsintervallet. Ikke-receptpligtige lægemidler, der ordineres på recept, udleveres efter bestemmelserne for gruppe B. Patientens navn, adresse og CPR-nummer skal naturligvis også påføres recepten. Patienter under 16 år (børn) er ikke altid forsynet med et sygesikringskort, og er dette tilfældet, skal en af forældrenes CPR-nummer også angives på recepten, uanset om barnet har fået tildelt sit eget CPRnummer. Barnets alder skal også skrives, således at apoteket kan kontrollere, at doseringen er afpasset til barnets alder. Recepten afsluttes med lægens underskrift samt dato og årstal. Mens resten af recepten skal være tydeligt affattet, helst maskinskrevet, skal underskriften være med lægens sædvanlige håndskrift af identifikationshensyn. Dato/årstal skal med af hensyn til receptens gyldighedsperiode, der er to år efter udstedelsen. En læge kan dog ved påtegning på recepten angive gyldighedens ophør til et tidligere tidspunkt. Ved MAGISTRELLE ORDINATIONER angives, hvilke aktive stoffer eller droger samt hjælpestoffer, der skal indgå i præparatet samt i hvilke mængder. Endvidere angives, hvilke procedurer disse stoffer skal underkastes, og hvilken lægemiddelform man ønsker.

4 4 Traditionsmæssigt skrives i mængdeangivelserne til højre for stofnavnet og forskudt en halv linje nedad. De vigtigste indholdsstoffer (remedium cardinale) skrives først. Hvis man ønsker at skrive recepten på latin, skrives stofhavnene i artens genitiv og mængdeangivelserne i akkusativ. Herefter anføres hvilke procedurer, der skal udføres, og hvilken lægemiddelform man ønsker (Bland og del i doserede pulvere (Misce fiant (m. f.) dosispulveres); Bland og fremstil injektionsvæske (m. f. injectabile)). Det må klart fremgå, om den ordinerede mængde er til én enhed af lægemiddelformen, eller om den angivne mængde skal deles i et nærmere angivet antal enheder (Bland og del i 20 afdelte pulvere (m. f. pulveres, divide in no. XX) eller bland og udlevér 20 sådanne pulvere (m. f. pulvis, da tales doses no. XX). Herefter følger som ved farmaceutiske specialiteter brugsanvisning på dansk. Indgår der A-kopieringspligtige lægemidler i den magistrale ordination, skal indgående mængder samt stykantal naturligvis bogstaveres. Ønsker man at ordinere et lægemiddelpræparat, der har været optaget i en tidligere formelsamling, fx farmakopéen, skrives blot det i samlingen anvendte navn efterfulgt af formelsamlingens navn, fx Pharmacopoea Danica, 1948, forkortet til Ph.Dan Skufle en læge ønske at anvende den i recepteksempel 3 givne magistrelle ordning som syreneutraliserende og sekretionshæmmende middel, kunne han i stedet for skrive: Pulvis alkalinus, cum hyoscyamo, Ph. Dan. 1948, idet ordinationen er identisk med dette præparat. Nogle lægemidler antages at påvirke folks evne til at føre motorkøretøj og betjene farlige maskiner. Indgår sådanne lægemidler i en magistral ordination, skal receptudstederen gøre opmærksom på, at lægemiddelpræparatet ved udleveringen skal forsynes med en advarsel herom. Dette kan gøres ved fx at skrive: "advarsel mod motorkørsel og betjening af farlige maskiner". Ved farmaceutiske specialiteter er denne mærkning foretaget fra producentens side, men lægen kan også anmode om at få mærket sådanne specialiteter, der ikke allerede er mærket. Magistrelle ordinationer henregnes til gruppe A, med mindre de indeholder "euforiserende" lægemidler, i hvilket tilfælde de henregnes til gruppe A 4. Ordination af de euforiserende lægemidler Ved ordination af lægemidler i udleveringsgruppe "A 4" (tidligere "A-kopieringspligtige"), skal anvendes specielle blanketter, de såkaldte narkochecks (se recepteksempel side 21) med mindre ordinationen sker elektronisk (Edifact-recepter), via telefax eller telefonisk. Ordinationen skrives som ved en almindelig recept, dog med følgende undtagelser: 1) Der må kun skrives én ordination på hver blanket. 2) Angives styrke på et præparat, skal dette skrives såvel med tal som bogstaveres. 3) Mængdeangivelser fx antal tabletter, skal anføres både med tal og bogstaveres. Såfremt ordinationen sker elektronisk, via telefax eller telefonisk skal lægen også anføre sit eget Cpr-nr. Såfremt en læge ordinere "til brug i egen praksis", skal lægen påføre sit eget navn og Cpr nr. Lægemidler i gruppe "A 4" (A-kopieringspligtigt) kan kun udleveres en gang efter samme recept. Såfremt en patient ikke ønsker hele den ordinerede mængde udleveret, fortaber han retten til resten. Ved ordination af metadon til patienter i langtidsbehandling kan lægemidlet udleveres flere gange. Der må dog højst ordineres til en måned. Recepterne skal indtelefoneres og lægens kontaktnummer oplyses. Kopipligt indebærer at apoteket rapporterer både læge og patienen og præparatet til sundhedsstyrelsen. Afhængighedsskabende lægemidler Lægemiddelstyrelsen betegner en række lægemidler som "afhængighedsskabende" (jvf. cirk. nr. 110 af 28. juni 1993). Dette begreb omfatter alle "A 4"-lægemidler" samt nogle fra gruppe A.

5 5 I: For afhængighedsskabende lægemidler fra gruppe "A 4" gælder: 1. ved skriftlig ordination anvendes særlig receptblanket (narkocheck), 2. kun en ordination på hver receptblanket, 3. bogstavering af ordinerede mængde (antal) og styrke, dog ikke ved EDB-overførte ordinationer. 4. ved ordination via EDB, telefax eller telefon skal lægen også opgive sit eget CPR-nr., 5. kan kun udleveres een gang, 6. hvis patienten ikke ønsker den ordinerede mængde udleveret, fortaber han retten til resten. II: For afhængighedsskabende lægemidler fra gruppe "A" gælder: 1. almindelig receptblanket anvendes, 2. kan kun udleveres én gang, 3. hvis patienten ikke ønsker den ordinerede mængde udleveret i første omgang, kan han få resten senere. Generisk substitution af lægemiddelordinationer Lægemiddelstyrelsen har gennemgået en række lægemidler og anmodet fabrikanter om data vedrørende bioækvivalens. Baggrunden for dette er en stor forskel i pris for lægemidler som er identiske med hensyn til lægemiddelform, styrke og indholdsstoffer. Såfremt sådanne præparater er identiske defineret ved bioækvivalens ønsker man at patienterne let og uden besvær får udleveret det billigste præparat. For yderligere at begrænse de totale medicinudgifter har man tilladt parallelimport af billigere synonympræparater. Da det for lægen kan være svært at have overblik over præparater og priser, overlader man det ved generisk substitution til apoteket at finde frem til det billigste præparat. Ordinationen sker på den måde, at recepten skrives på normal vis, hvorefter apoteket vil udlevere det billigste ækvivalente præparat, dvs. samme indholdsstof, lægemiddelform og styrke. Der kan afviges med hensyn til pakningsstørrelse. Ud over lovgivning angående synonyme eller generiske lægemidler er der også lovgrundlag for analog substitution, dvs. at apoteket kan udlevere det billigste af analoge lægemidler, idet analoge lægemidler er forskellige kemiske enheder som har samme biologiske virkning. De praktiske vanskeligheder angående lister over analoge præparater er ikke løst endeligt endnu, og i praksis gennemføres analog substitution ikke med hensyn til recepter. At den enkelte læge ofte i et konkret tilfælde udfører analog substitution er en anden sag. Der kan forekomme tilfælde hvor lægen eller patienten ikke ønske at apoteket gennemfører generisk substitution. I sådanne tilfælde skal recepten påføres Ej G eller Ej S. Dette gøres mest hensigtsmæssigt efter præparatnavn, styrke og antal, lige før ds. paragraffen på recepten. Telefonrecepter I stedet for at udfærdige en skreven recept kan lægen indtelefonere recepten til apoteket. Dette bør imidlertid af sikkerhedsmæssige grunde kun ske i sjældne tilfælde. Hvor lægen kun sjældent ordinerer "A 4" stoffer, og derfor vil undgå den risiko, det er at ligge inde med i narkochecks, kan indtelefonering anvendes. Lægen skal selv indtelefonere recepten; det kan ikke overlades til en klinikdame eller lignende. Lægen opgiver navn, stilling, adresse og hvad der ellers tjener til identifikation af lægen. Derefter afgives ordinationen ganske som var det en skreven recept.

6 6 Recepten skal modtages af en farmaceut, der straks nedskriver det dikterede på en speciel blanket ("telefonrecept"). Reglerne for ordination pr. telefon afviger på nogle punkter fra reglerne ved almindelig ordination: 1. Ved ordination af afhængighedsskabende lægemidler skal lægen også opgive sit eget Cpr. nr. 2. Uanset hvilken udleveringsgruppe, det ordinerede middel tilhører, kan det kun udleveres en gang efter samme telefonrecept. * *Jvf. dog reglen for ordination af metadon til patienter i langtidsbehandling side 23. Telefaxrecepter Det er tilladt at overføre recepter via telefax. Recepten skrives på en almindelig receptblanket også "A 4'-lægemidler (tidligere "A-kopieringspligtige") og skal indeholde de samme oplysninger som en almindelig skreven recept. Recepten skal inden afsendelsen mærkes telefaxrecept'. Telefaxrecepter kan kun ekspederes en gang og originalen mærket telefaxrecept kan ikke ekspederes. Telefaxrecepter må kun ekspederes på modtagerapoteket. Ved ordination af afhængighedsskabende lægemidler skal lægen også anføre sit eget Cpr-nr. Anvendelsen af telefaxrecepter er måske ikke arbejdsbesparende for lægen, men indebærer for patienten den lettelse, at det ordinerede kan stå klar til udlevering, når han kommer til apoteket. For apoteket er det en lettelse sammenlignet med modtagelsen af telefonrecepter, ligesom sikkerheden er større. EDB-recepter Recepter kan overføres elektronisk (Edifact-recepter), når der er sikkerhed for at overførslen sker uændret fra udsteder til apotek. En Edifact-recept udformes som almindelig skreven recept, idet udstederens håndskrevne underskrift dog kan udelades. Recepten affattes på almindelige receptblanketter, også når det drejer sig om ordination af "A 4" (tidligere "A-kopieringspligtige") lægemidler. Ved ordination af denne type lægemidler skal mængde og styrke ikke bogstaveres. Recepten skal inden afsendelsen mærkes 'Edifact-recept'. Recepten kan kun ekspederes een gang. Det skal af recepten fremgå, hvilket EDB-system der er anvendt. Kun systemer, der opfylder Lægemiddelstyrelsens testkrav, må anvendes. Tilskudsregler Det offentlige yder tilskud til en række receptpligtige lægemidler. Som udgangspunkt ydes der tilskud til præparater indenfor fx antidiabetika, hjerte-kar præparater, smalspektrede antibiotika, astmamidler, antidepressiva og antipsykotika. Der ydes sjældent tilskud til fx vitaminer, hostesafter, bredspektrede antibiotika og sovemidler. Der ydes dog kun tilskud svarende til en referencepris i en lægemiddelgruppe. Grupperne består af synonyme lægemidler i nogenlunde ens pakningsstørrelser. Referenceprisen beregnes som gennemsnittet af prisen for de to billigste lægemidler i gruppen. Hvis et lægemiddel kun forhandles i et originalpræparat og i et parallelimporteret præparat bliver referenceprisen gennemsnittet af de to priser. Tilskuddet til et lægemiddel kan dog højst blive 50%, 75%, 85% eller 100% af lægemiddelpræparatets aktuelle pris.

7 7 Princippet i det nye sygesikringstilskud gældende fra 1. marts 2000 er baseret på patientens forbrug af tilskudsberettiget medicin. Jo mere man bruger, desto højere tilskud. Generelt tilskud (år 2000) (Bemærk at tilskudsreglerne ændres løbende, de studerende bør konsultere lægemiddelstyrelsesn hjemmeside eller seneste udgave af lægemiddelfortegnelsen for sidste opdatering.) Der ydes tilskud til tilskudsberettigede lægemidler efter følgende skala: til og med 500 kr. årligt intet tilskud mellem kr. årligt 50% tilskud mellem kr. årligt 75% tilskud over 2800 kr. årligt 85% tilskud Børn under 18 år fritages for egenbetalingen på 500 kr. og tilskuddet ydes efter en anden skala: til og med 1200 kr. årligt 50% tilskud mellem kr. årligt 75% tilskud over 2800 kr. årligt 85% tilskud Patienternes forbrug af lægemidler opgøres for perioder af et år. Den enkelte patients tilskudsperiode påbegyndes den dag, hvor patienten første gang køber et tilskudsberettiget lægemiddel på apoteket efter den 1. marts Patientens tilskudsperiode afsluttes et år senere, og næste tilskudsperiode påbegyndes første gang, patienten derefter køber et tilskudsberettiget lægemiddel. For at kunne administrere reglerne om sygesikringstilskud til lægemidler er Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR) blevet oprettet. Visse håndkøbslægemidler har også generelt tilskud. Tilskuddet ydes dog ikke automatisk, da det er klausuleret til personer, der modtager pension eller lider af en varig lidelse, der kræver fortsat behandling med lægemidlet. En betingelse for at opnå tilskud er derfor, at de er ordineret på recept, og at lægen på recepten har angivet, at der er tale om en person, der enten modtager pension eller lider af varig lidelse. Generelt tilskud til enkelte lægemidler er betinget af, at de ordineres mod bestemte sygdomme. I disse tilfælde udløses der kun tilskud, hvis recepten er påført tilskud. De få lægemidler, der således har klausuleret tilskud er optaget på Lægemiddelstyrelsens liste over tilskudsberettigede lægemidler. Der findes 4 typer individuelle tilskud: - Enkelttilskud - Forhøjet tilskud - Kronikertilskud - Terminaltilskud Individuelle tilskud Alle individuelle tilskud søges af lægen hos Lægemiddelstyrelsen. Der skal anvendes specielle ansøgningsskemaer, som er udformet til hver type af tilskud. Enkelttilskud For patienter, hvor et lægemiddel uden generelt (automatisk) tilskud er vigtigt i forbindelse med behandlingen, kan lægen søge om enkelttilskud. Der kan kun søges om enkelttilskud til lægemidler uden generelt tilskud, og det skal begrundes, hvorfor specielt dette lægemiddel skal anvendes, jf. vejledningen på bagsiden af ansøgningsskemaet. Ved vurderingen af om der skal ydes enkelttilskud, lægger Lægemiddelstyrelsen vægt på,

8 8 1. om lægemidlet er af særlig behandlingsmæssig betydning for patienten, herunder om det har vist effekt på patienten, eller den forventede effekt må anses for overvejende sandsynlig, og 2. om andre relevante behandlingsmetoder i det konkrete tilfælde er fundet utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Forhøjet tilskud For enkelte lægemidler omfattet af referenceprisordningen kan det, fx på grund af allergi overfor hjælpestoffer i de billigere lægemidler, fortsat være nødvendigt at få ordineret er af de dyrere lægemidler. I disse tilfælde kan lægen søge om forhøjet (fuldt) tilskud ti det pågældende lægemiddel. Kronikertilskud For patienter med et stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for lægemidler kan lægen søge om kronikertilskud. For at kunne udnytte en kronikerbevilling skal patienten have haft en egenbetaling på 3600 kr. (opgjort i referencepriser) af tilskudsberettigede lægemidler indenfor en tilskudsperiode. Det svarer til et forbrug af tilskudsberettigede lægemidler på kr. og for børn på kr. Patienter, som får kronikertilskud, vil få dækket 100% af den egenbetaling opgjort i referencepriser, som overstiger kr. pr. tilskudsperiode. Terminaltilskud Lægen kan ansøge om fuldt tilskud til lægemidler til døende (terminalpatienter), som vælger at tilbringe deres sidste tid i hjemmet eller på hospice fremfor på sygehus. V ed bevilling af terminaltilskud ydes 100% tilskud til alle lægeordinerede lægemidler. En forudsætning for at få terminaltilskud er, at lægen har fastslået, at patientens prognose er kort levetid, og at hospitalsbehandling må anses for udsigtsløs. Homøopatiske lægemidler Homøopatiske lægemidler er sådanne præparater, der indeholder naturprodukter og mineraler i meget lave koncentrationer. Læren om homøopati er grundlagt af Samuel Hahnemann ( ), som ud fra en iagttagelse af, at kinabark (kinin) i høje doser kunne fremkalde feber, og at det i lavere doser kunne bruges som feberstillende middel, postulerede, at et stof gennem sin sygdomsfremkaldende virkning kan anvendes som lægemiddel. Forudsætningen for stoffets helbredende virkning er, at det bruges i en tilpas lav dosering. I homøopatien anvendes stofferne derfor i lavest mulige mængder, oftest i fortyndinger på 1: op til 1: Ved homøopatiske præparater angives fortyndingsgraden ved et D efterfulgt af den potens af 10, som stoffet er fortyndet i. Som eksempel kan nævnes et kaliumfosfat-præparat, som nogle alternative behandlere bruger til afhjælpning af formodet kaliummangel hos cancerpatienter. Disse tabletter har fortyndingsgraden D6. Hver tablet, vejer på 80 mg, indeholder således 80 mg/ eller 80 nanogram. Døgndosis er 6 tabletter eller 480 ng. Til sammenligning indeholder 100 g æble ca. 100 mg kalium. Fortyndingen, som i dette tilfælde er foretaget med laktose, må ikke ske direkte, men skal foretages i 10 ganges trin. Om et præparat, der indeholder naturprodukter eller mineraler i små mængder, kaldes et helseprodukt eller et homøopatisk lægemiddel, afhænger af, hvilket formål producenten eller importøren angiver for det. Falder det angivne formål inden for lægemiddellovens paragraf 1 (definitionen på lægemidler) betegnes det som homøopatisk lægemiddel ellers som helseprodukt. Homøopatiske lægemidler er ikke omfattet af lægemiddellovens krav om kvalitet, dokumenteret virkning og bivirkninger. Iflg. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 341 (1978) gælder følgende for sådanne præparater til peroral indtagelse eller til påføring af hud og slimhinder:

9 9 1. at de kun må indeholde virksomme stoffer i vægtmængder, der ikke overstiger en milliontedel af præparatets vægt, 2. at de udelukkende indeholder naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end de i naturen forekommende. Præparaternes sammensætning skal være angivet på pakningen ligesom det skal angives, at Sundhedsmyndighederne ikke har krævet dokumentation for virkning og kvalitet. Salget af sådanne homøopatiske midler er ikke forbeholdt apoteket. Undtaget fra lægemiddellovens bestemmelser er også sådanne homøopatiske lægemidler: 1. hvis uskadelighed ikke kan siges at være velkendt. 2. med større indhold af virksomme bestanddele, end de oven for nævnte præparater. 3. som er beregnet til injektion. Sådanne præparater er imidlertid receptpligtige og forhandlingen derfor forbeholdt apoteket. Som eksempel kan nævnes injektionspræparaterne: "Berberis D2, Urtica urens D3" og "Formica DY. Førstnævnte indeholder udtræk af berberis og brændenælde, mens det andet indeholder udtræk af røde skovmyrer. Begge anvendes til styrkelse af immunforsvaret. Læger, tand- og dyrlæger, der ønsker at anvende sådanne midler, skal anmelde det til Lægemiddelstyrelsen, der så giver en 5-årig tilladelse. Medicinrekvisitioner Ved en medicinrekvisition. forstås en bestilling til et apotek af: 1. lægemidler til medicindepoter (centrale lagre på sygehuse og andre behandlingsinstitutioner), 2. receptpligtige lægemidler til sygehusafdelinger og afdelinger på lignende institutioner, amtskommunale behandlingssteder for stofmisbrugere samt plejehjem, 3. lægemidler til særlige formål. Rekvisitioner skal være forsynet med dato, rekvirentens underskrift og påtrykte/-stemplede oplysninger om rekvirentens (depotets, afdelingens m.v.) navn, adresse og telefonnummer. Medicinrekvisitioner fra medicindepoter og sygehusafdelinger skal endvidere være påført sygehuskode eller sygehusafdelingskode. Ved 1. og 2. kan underskriften udelades, hvis rekvireringen finder sted på betryggende måde (fx via EDB), - dog ikke ved rekvirering af "A 4"-lægemidler. Rekvisitionen skal indeholde oplysninger om lægemidlets, navn, lægemiddelform, styrke og mængde. Rekvisitionen kan afgives skriftligt, telefonisk, elektronisk eller via telefax. De under 1. angivne rekvisitioner kan kun afgives af depotets leder eller dennes stedfortræder. De under 2. angivne rekvisitioner afgives af en læge eller tandlæge. Den for afdelingen ansvarlige læge eller tandlæge kan bestemme, at en person bemyndiges til at rekvirere i et nærmere bestemt omfang, dog ikke "A 4" ("A-kopieringspligtige")-lægemidler. De under 3 nævnte formål drejer sig om:

10 10 Jordemødre: Hjemmesygeplejesker: Skibsførere, -redere: Flådefabrikanter: Svejsevirksomheder: Methylergometrintabletter og -injektionsvæske, samt phytomenadioninjektionsvæske. Adrenalininjektionsvæske. Receptpligtig medicin til skibsmedicinkister. Receptpligtig medicin til medicinkister. Cinchocainøjensalve. Ekspedition af lægemidler Ved modtagelsen af en recept på apoteket skal en farmaceut kontrollere, at denne er korrekt skrevet. Er den ikke det, skal farmaceuten rette henvendelse til udstederen for at få fejl og mangler rettet. Recepten skal i så fald forsynes med dato for henvendelsen, henvendelsens resultat, også hvor receptens ordlyd opretholdes, og farmaceutens initialer. Ved ekspeditionen forsynes recepten, som skal kontrolleres af en farmaceut eller apoteksassistent, med apotekets navn, dato og oplysning om den udleverede mængde. Apoteket kan udlevere pakningsstørrelser, der afviger med op til 1/10 af det ordinerede, for gruppe "B" dog op til 1/4. Ved understregning på recepten af den ordinerede mængde kan udstederen sikre sig, at kun den ordinerede mængde udleveres, dog således, at apoteket kan udlevere den pakning/pakninger, der er nærmest det ordinerede. For recepter, der kan udleveres flere gange, afpasses tidsmellemrummmet for udleveringerne efter den udleverede mængde og den samlede mængde skal så vidt muligt svare til den ordinerede mængde. Dette gælder ikke for "euforiserende" lægemidler, idet "narkochecks" skal annulleres ved første ekspedition. Recepten forsynes med forbrugerpris for hver enkelt ordination. Ydes der tilskud til lægemidlet, deles prisen op i en patientandel og en offentlig andel. Når der ikke kan udleveres mere på en recept, skal denne forsynes med oplysning om, at den er annulleret. Recepter på "euforiserende" lægemidler ("narkochecks") eller kopier heraf indsendes månedsvis til Sundhedsstyrelsen til registrering. Denne indsendelse kan dog erstattes af indsendelse af EDB-lister over de nævnte ordinationer. Lægemiddelpakningen skal forsynes med en signatur med følgende oplysninger: 1. Patientens navn. 2. Barnets alder, såfremt barnet endnu ikke er forsynet med et sygesikringsbevis. 3. Brugsanvisning m. indikation. 4. Dato for ekspedition. 5. Apotekets navn. Ved udleveringen kontrolleres igen, at ekspeditionen er korrekt. Denne kontrol foretages af en farmaceut eller en apoteksassistent. Den sidste regel kan naturligvis ikke opfyldes under vagttjeneste, hvor der kun er en farmaceut til stede. Apoteket kan udlevere et synonympræparat hvis: 1. apoteket ikke har det ordinerede, 2. patienten antages at lide alvorlig helbredsmæssig skade ved ikke at få lægemidlet.

11 11 Apoteket skal dog hurtigst muligt underrette receptudstederen om udleveringen. Receptudstederen skal også kontaktes i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at få rettet fejl eller mangler ved recepten. I tilfælde, hvor det har været nødvendigt af hensyn til patientens helbred at udlevere receptpligtig medicin, uden at der har foreligget en gyldig, fejlfri og entydig recept, skal vedkommendes læge kontaktes hurtigst muligt. Lægemiddelformer I almindelighed administreres lægemidlet ikke i sin egentlige form, men indgår i en lægemiddelform, der gør brugen af lægemidlet lettere og sikrere for brugeren. Ved at vælge den rette lægemiddelform ved fremstillingen af et lægemiddelpræparat, er man ikke alene i stand til at gøre det lettere at håndtere for brugeren og doseringen mere præcis, men man er også i stand til at påvirke de farmakokinetiske forhold for lægemidlet. Ved fx at anvende depottabletter vil man få en stabil plasmakoncentration i et længere tidsrum på grund af den langsomme frigørelse af stoffet fra tabletten. Inddelingen af og nomenklaturen for lægemiddelformerne går i dag ud fra det princip, at man definere (og fastlægger) præparatets, anvendelse gennem lægemiddelformen. Ofte får man direkte af navnet oplysning om administrationsmåden for de pågældende lægemiddelformer (øjendråber, inhalationsvæske, vagitorier). Tidligere, hvor fremstillingen af lægemiddelpræparater i overvejende grad skete på apotekerne, blev lægemiddelformerne defineret i en farmakopé. Denne beskrev lægemiddelformens rent fysiske tilstand, men gav også regler for forskellige egenskaber hos lægemiddelformen, som fx henfaldstid for tabletter, sterilitetskrav for injektionsvæsker osv. Flytningen af lægemiddelfremstilling fra apotek til fabrik afspejler sig allerede i Den Nordiske Farmakopé (Ph. Nord. 1963). Heri er beskrevet præparater, der ikke kunne fremstilles på apoteket som følge af patentrettigheder eller særlige krav til præparatets, tilvejebringelse (sera, vacciner). Som konsekvens af den øgede samhandel på tværs af landegrænseme er man kommet til den erkendelse, at de nationale og regionale flarmakopéers tid er forbi, og adskillige lande er derfor gået sammen om Den Europæiske Farmakopé. Den første udgave af denne udkom i årene 1969 til 1975, og man er nu i gang med udgivelsen af 2. udgave, hvis første bind kom i Den her i landet gældende farmakopé er således den europæiske, men da den langt fra er komplet endnu, har man suppleret den med Dansk Lægemiddelstandard. DLS' standarder er dels hentet fra Den Europæiske Farmakopé, dels fra Den Nordiske Farmakopé, men også fra fx Den Britiske Farmakopé. I WHO regi er der siden 1951 udgivet en International Farmakopé. Denne er i første række ment som en støtte for U-lande, der ikke selv har ressourcer til et selvstændigt standardiseringsarbejde. Udviklingen af lægemiddelreglerne har medført, at oplysningerne om farmaceutiske specialiteter ikke mere er tilgængelige i de officielle formelsamlinger. Definitionen på en ny lægemiddelform. og de krav, der må stilles hertil, vil således i første omgang bestemmes af den registrerende myndighed på grundlag af det materiale, som producenten må tilvejebringe for at få præparatet godkendt som farmaceutisk specialitet.

12 12 Nomenklaturen for lægemiddelformerne er som sagt baseret på den måde, som lægemiddelformen indgives eller appliceres på. En konsekvent gennemførelse lader sig dog ikke gøre, idet der fx i den Europæiske Farmakopé må tages hensyn til de afvigende principper, der anvendes i de deltagende lande. OVERSIGT OVER LÆGEMIDDELFORMER Til oral administration: Geleer Opløsninger Resoribletter Salver Stifter Sugetabletter Til peroral administration: Ikke-doserede: Miksturer Dråber Geler Pulvere Granulater Brusegranulater Depotgranulat Doserede: Afdelte pulvere Afdelte granulater Tabletter Brusetabletter Tyggetabletter Enterotabletter Depottabletter Kapsler Enterokapsler Depotkapsler Til parenteral e.l. administration: Implantabletter Injektionssubstanser Injektionskoncentrater Injektionsvæsker Infusionssubstanser Infusionskoncentrater Infusionsvæsker Hæmodialysekoncentrater Peritonealdialysevæsker Skyllevæsker

13 13 Til rektal administration Ikke-doserede: Klysmaer Doserede: Suppositorier Til vaginal og uterin adminstration: Ikke-doserede: Opløsninger Doserede: Vagitorier Uteritorier Til applikation i luftvejene: Ikke-doserede: Inhalationsvæske Næsedråber Doserede: Inhalationspulver Stifter (næsestifter) Til topikal administration: Cremer Salver (herunder rektal og øresalve) Pastaer Linimenter Puddere Til okulær administration: Ikke-doserede: Øjenbadevand Øjendråber Øjensalver Doserede: Øjenlameller Til applikation i øret Opløsninger (til skylning) Øredråber Andre lægemiddelformer:

14 14 Solubletter (doseret lægemiddelform til fremstilling af opløsninger) Shampoo (flydende lægemiddel til indgnidning i hårbund og efterfølgende afskylning) Tamponer (afdelte lægemidler til midlertidig anbringelse i legemshulheder) Hjælpepræparater til magistrelle ordinationer: Aromatiske vande (miksturer) Dekokter (miksturer) Diluenda Ekstrakter Fluidekstrakter (dråber) Slim (miksturer, linimenter) Sure frugtsafter Syruper (miksturer) Tinkturer (dråber) Triturationer Hverken Ph.Eur. eller DLS skelner mellem oral eller peroral administration, idet alle lægemiddelformer, der indtages gennem munden, betegnes som "orale".

Bekendtgørelse om recepter 1) Kapitel 1 Ordination og receptpligt

Bekendtgørelse om recepter 1) Kapitel 1 Ordination og receptpligt Bekendtgørelse om recepter 1) I medfør af 38, stk. 1, 42 og 72, stk. 2, i lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, som ændret ved lov nr. 1228 af 27. december 1996, lov

Læs mere

Bekendtgørelse om recepter 1)

Bekendtgørelse om recepter 1) Bekendtgørelse om recepter BEK nr 1221 af 07/12/2005 (Gældende) LBK Nr. 657 af 28/07/1995 LOV Nr. 1180 af 12/12/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Dosisdispensering Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Hvad er dosisdispensering? Ved dosisdispensering forstås at et apotek pakker den enkelte

Læs mere

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste Skrivelse med orientering om Lov om ændring af lov om social pension (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) og Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste,

Læs mere

Medicintilskud I MEDICINTILSKUDSSYSTEMET. Lægemiddelstyrelsen. Generelt om medicintilskud

Medicintilskud I MEDICINTILSKUDSSYSTEMET. Lægemiddelstyrelsen. Generelt om medicintilskud MEDICINTILSKUDSSYSTEMET 169 Medicintilskud I Lægemiddelstyrelsen Det danske medicintilskudssystem er bygget op af en række elementer, som tilsammen skal sørge for, at ingen patienter af økonomiske grunde

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der ikke benyttes

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Til virksomheder der per 16. november 2009 eller tidligere har markedsført et eller flere lægemidler i ATC-gruppe A04 og A03FA

Til virksomheder der per 16. november 2009 eller tidligere har markedsført et eller flere lægemidler i ATC-gruppe A04 og A03FA Til virksomheder der per 16. november 2009 eller tidligere har markedsført et eller flere lægemidler i ATC-gruppe A04 og A03FA Afgørelse om fremtidig tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A04 og A03FA

Læs mere

Lokal instruks for håndtering af medicin:

Lokal instruks for håndtering af medicin: Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog

Læs mere

Generelt om at tage medicin

Generelt om at tage medicin GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme

Læs mere

Lægemiddelregning. Temaaften Dansk Sygeplejeråd 15. April 2015 Lotte Fock

Lægemiddelregning. Temaaften Dansk Sygeplejeråd 15. April 2015 Lotte Fock Lægemiddelregning Temaaften Dansk Sygeplejeråd 15. April 2015 Lotte Fock Typer af fejl i medicineringsprocessen 4356 rapporter om medicineringsfejl indsendt til Sundhedsstyrelsen (2007) 29% Ordinationsfejl

Læs mere

Svage smertestillende lægemidler

Svage smertestillende lægemidler Svage smertestillende lægemidler Salget før og efter receptpligt på store pakninger 2014 Det månedlige salg af svage smertestillende midler før og efter de store pakninger kom på recept i september 2013

Læs mere

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. MedCom - version 2 Beskrivelse af mulige arbejdsgange ved genbestilling og receptfornyelse af medicin og andre udfordringer i forbindelse med Fælles

Læs mere

Bekendtgørelse om lægemidlers fritagelse for apoteksforbehold

Bekendtgørelse om lægemidlers fritagelse for apoteksforbehold BEK nr 370 af 14/05/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 0904423 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om naturlægemidler og traditionelle plantelægemidler 1)

Bekendtgørelse om naturlægemidler og traditionelle plantelægemidler 1) Bekendtgørelse om naturlægemidler og traditionelle plantelægemidler 1) I medfør af 5, 34, nr. 2 og 3, og 104, stk. 2, i lov nr. 1180 af 12. december 2005 om lægemidler fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde

Læs mere

Sundhedsstyrelsens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om medicin- og vaccinationsoplysninger

Sundhedsstyrelsens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om medicin- og vaccinationsoplysninger Dato 11. september 2013 HJO 7222 7522 Sundhedsstyrelsens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om medicin- og vaccinationsoplysninger Hermed fremsendes Sundhedsstyrelsens bemærkninger til det fremsendte

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet 30. maj 2012 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Sundhedsstyrelsen har

Læs mere

Sygehusapotek Fyn informerer

Sygehusapotek Fyn informerer INFORMATIONSBLAD Sygehusapotek Fyn informerer Årgang 2, nr. 2 - april 2009 Sygehusapotek Fyn INDHOLD: FARVEL TIL INFORMATIONSBLADET...3 OPBEVARINGSSKEMAET...4 LÆGEMIDDELINFORMATION TIL PATIENTER...6 DE

Læs mere

Ikke apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler

Ikke apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 1411 Offentligt HØRING MAJ 2015 UDKAST Bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler I medfør af 44 og 72, stk. 2, i lov

Læs mere

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk. DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering

Læs mere

Vejledning til ansøgning om generelt tilskud. Lovgrundlag

Vejledning til ansøgning om generelt tilskud. Lovgrundlag Vejledning til ansøgning om generelt tilskud Lovgrundlag Lægemiddelstyrelsen træffer i henhold til sundhedslovens 144, stk. 1-3, samt sundhedslovens 152, stk. 2 og 4, afgørelse om, hvorvidt Regionsrådet

Læs mere

Manual - medicinhåndtering

Manual - medicinhåndtering Vedledning i anvendelse og ibrugtagning af medicinhåndtering rev. 10.2012 Indhold side Indholdsfortegnelse 1 Kort beskrivelse af løsning 2 Nødvendig oprettelse i kartoteker 2 Procedurer 2 Kørsler 3 Medicinkartotek

Læs mere

Har din medicin skiftet navn?

Har din medicin skiftet navn? Har din medicin skiftet navn? Substitution betyder erstatning for. På apoteket betyder substitution, at den samme medicin kan have forskellige navne og forskellige priser. I denne brochure kan du få en

Læs mere

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. MedCom - version 6 Beskrivelse af mulige arbejdsgange ved genbestilling og receptfornyelse af medicin via FMK 18-1-2017 MedCom vil med denne vejledning

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger

Udkast til bekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger Danmarks Apotekerforening Kanonbådsvej 10 Postboks 2181 1017 København K Telefon 33 76 76 00 Fax 33 76 76 99 apotekerforeningen@apotekerforeningen.dk www.apotekerforeningen.dk Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Apotekernes tiltag omkring utilsigtede hændelser og forebyggelse heraf

Apotekernes tiltag omkring utilsigtede hændelser og forebyggelse heraf Apotekernes tiltag omkring utilsigtede hændelser og forebyggelse heraf Netværk for Forebyggelse af Medicineringsfejl 1. juni 2012 Mette Gram-Hansen Danmarks Apotekerforening Hvor svært kan det være? 56

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 29. januar 2008 kl. 9.00 til 11.00

Intern prøve farmakologi den 29. januar 2008 kl. 9.00 til 11.00 Intern prøve farmakologi den 29. januar 2008 kl. 9.00 til 11.00 Side 1 af 6 Case: Christina på 30 år indlægges på det psykiatriske hospital. Her observerer psykiatrilægen, at Christina lider af kontaktproblemer

Læs mere

26. april 2006 FM 2006/29. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

26. april 2006 FM 2006/29. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 26. april 2006 FM 2006/29 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Formålet med ændringsforslaget: Reglen, i 7, stk. 1, i landstingsforordning nr. 1 af 12. maj 2005 om lægemidler,

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler

Bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler BEK nr 450 af 09/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1500612 Senere ændringer til

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 6. juni 2008 kl til Hold S07V

Intern prøve farmakologi den 6. juni 2008 kl til Hold S07V den 6. juni 2008 kl. 9.00 til 11.00 Side 1 af 6 Case: En 58-årig kvinde indlægges på mistanke om akut blindtarmsbetændelse. Hun opereres samme aften og ordineres tablet morfin 10 mg p.n. mod postoperative

Læs mere

Receptlære. Lovmæssig baggrund. Definition. Recepter 16-12-2013. Sundhedsstyrelsen (tidl.lægemiddelstyrelsen)

Receptlære. Lovmæssig baggrund. Definition. Recepter 16-12-2013. Sundhedsstyrelsen (tidl.lægemiddelstyrelsen) Lovmæssig baggrund Receptlære Sundhedsstyrelsen (tidl.lægemiddelstyrelsen) Bekendtgørelse nr. 738 af 2. September 2002 og Bekendtgørelse nr. 79 af 5. Februar 2003 Definition 1. Ved en recept forstås en

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V

Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl. 9.00 til 11.00 Hold S06V Side 1 af 5 Case: 62-årig kvinde med kendt hypertension, der igennem mange år har været velbehandlet med thiazid og ACE-hæmmer, henvender

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om gebyrer for lægemidler m.v.

Udkast til Bekendtgørelse om gebyrer for lægemidler m.v. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMDRA Sags nr.: 1305325 Dok. Nr.: 1327588 Dato: 14. november 2013 Udkast til Bekendtgørelse om gebyrer for lægemidler

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der ikke benyttes

Læs mere

Farmakologi - intern prøve. Intern prøve farmakologi den 25. august 2006 kl til 11.00

Farmakologi - intern prøve. Intern prøve farmakologi den 25. august 2006 kl til 11.00 Intern prøve farmakologi den 25. august 2006 kl. 9.00 til 11.00 1 Case: En 66-årig mand henvender sig til praktiserende læge p.g.a. meget stærke smerter i højre storetå. Smerterne er opstået akut samme

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Den 4. november 2015 Forslag til indstilling Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Baggrund Sundhedsstyrelsen (nu Lægemiddelstyrelsen) har anmodet om at revurdere tilskudsstatus for lægemidler

Læs mere

Lægemiddelregning. Opgaver og e-læring

Lægemiddelregning. Opgaver og e-læring Lægemiddelregning Opgaver og e-læring Regn den ud! Hospitalsapoteket har udarbejdet dette sæt opgaver i lægemiddelregning. Flere sygeplejersker har efterspurgt dette, og flere undersøgelser har vist, at

Læs mere

Sagsfremstilling Medicintilskudsnævnet har afgivet indstilling om lægemidlernes fremtidige tilskudsstatus den 26. januar 2015.

Sagsfremstilling Medicintilskudsnævnet har afgivet indstilling om lægemidlernes fremtidige tilskudsstatus den 26. januar 2015. Til de på vedlagte liste anførte virksomheder Afgørelse om fremtidig tilskudsstatus for NSAID er og lægemidler mod svage smerter i ATC-gruppe M01A (ekskl. glucosamin), M02A, N02BA, N02BB og N02BE Vi afslutter

Læs mere

Hold S04S Farmakologi - intern prøve. Intern prøve farmakologi den 4. januar 2006 kl. 9.00 til 11.00. Hold S04S

Hold S04S Farmakologi - intern prøve. Intern prøve farmakologi den 4. januar 2006 kl. 9.00 til 11.00. Hold S04S Intern prøve farmakologi den 4. januar 2006 kl. 9.00 til 11.00 Hold S04S 1 Case: Type 2 diabetes Anna Nielsen er 68 år gammel, 162 cm høj og vejer 122 kg. Hun har i mange år haft problemer med forhøjet

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00 Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00 1 Case: Bente Andersen er 35 år. Hun har reumatoid artritis og behandles derfor med Voltaren. Hun har tidligere haft ulcus ventriculi. Ved

Læs mere

Vejledning til brug af tilskudsmodulet i FMK www.fmk-online.dk

Vejledning til brug af tilskudsmodulet i FMK www.fmk-online.dk Vejledning til brug af tilskudsmodulet i FMK www.fmk-online.dk (vejledning til hele FMK kan hentes her). Gode rutiner. Det er vigtigt, at få indarbejdet en procedure der sikrer, at manglende oplysninger

Læs mere

Ansøgning om medicintilskud via FMK

Ansøgning om medicintilskud via FMK Ansøgning om medicintilskud via FMK ANSØGNING OM MEDICINTILSKUD VIA FMK...1 INDLEDNING...2 1. LOGIN...2 Angivelse af ansættelsessted... 5 Søg 6 cifre... 6 Vælg anden læge i samme organisation... 6 2. FMK-ONLINE

Læs mere

Lægelige netværk. Aabenraa, tirsdag den Sønderborg, tirsdag den

Lægelige netværk. Aabenraa, tirsdag den Sønderborg, tirsdag den Lægelige netværk Aabenraa, tirsdag den 20.10.2015 Sønderborg, tirsdag den 27.10.2015 Dagsorden Lægemiddelskabeloner Receptskrivning erfaringsudveksling Retningslinjer Nyt cosmic/medicinering Generelle

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 3: Lovkundskab Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 3: Lovkundskab MED svar Tjek, at eksamensnummeret

Læs mere

Behandling af stærke smerter

Behandling af stærke smerter PATIENTVEJLEDNING Behandling af stærke smerter MÅ KUN UDLEVERES I FORBINDELSE MED LÆGEORDINERING Janssen-Cilag A/S Kære patient Til behandling af Deres smerter har Deres læge ordineret Jurnista. Jurnista

Læs mere

Gennemgang og vurdering af grundlaget for udleveringstilladelser vedr. lægemidlet Angusta.

Gennemgang og vurdering af grundlaget for udleveringstilladelser vedr. lægemidlet Angusta. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 514 Offentligt Dato 30. april 2014 Sagsnr. 2014033627 Gennemgang og vurdering af grundlaget for udleveringstilladelser vedr. lægemidlet Angusta.

Læs mere

Dosispakket medicin styr Glemmer tage meget medicin? hjælpe sikkert

Dosispakket medicin styr Glemmer tage meget medicin? hjælpe sikkert Dosispakket medicin Har du svært ved at holde styr på din medicin? Glemmer du nogle gange at tage den? Tager du meget forskelligt medicin? Apoteket kan hjælpe dig, så du får din medicin både nemt og sikkert.

Læs mere

procedure Procedure: Medicinhåndtering / Dosisdispensering Gældende for: Personalet i sundhedsafdelingen Gældende fra: 2010

procedure Procedure: Medicinhåndtering / Dosisdispensering Gældende for: Personalet i sundhedsafdelingen Gældende fra: 2010 Procedure: Medicinhåndtering / Dosisdispensering Gældende for: Personalet i sundhedsafdelingen Gældende fra: 2010 Version, udarbejdet af og dato: Version 1: Udarbejdet af: Anne-Marie Nielsen, Connie Aabo,

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Opgave 4: En patient skal have tablet Digoxin 0,250 mg dagligt: Tablet Digoxin findes i styrken 62,5 µg. Hvor mange tabletter skal patienten have?

Opgave 4: En patient skal have tablet Digoxin 0,250 mg dagligt: Tablet Digoxin findes i styrken 62,5 µg. Hvor mange tabletter skal patienten have? Opgave 1: a. 0,05 g = 0,05 g x 1000 mg/g = 50 mg b. 12 mg = 12 mg : 1000 mg/g = 0,012 g c. 75 µg = 75 µg : 1000 µg/mg = 0,075 mg d. 250 mg = 250 mg : 1000 mg/g = 0,25 g e. 8 % = 8% x 10 mg/ml/% = 80 mg/ml

Læs mere

Medicinforsyning i DNU medicin klar til brug. Indledning

Medicinforsyning i DNU medicin klar til brug. Indledning Medicinforsyning i DNU medicin klar til brug Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital Hedeager 3 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 8850 projektafd@dnu.rm.dk www.dnu.rm.dk Indledning I Det Nye Universitetshospital

Læs mere

N02 Analgetika. N02A Opioider. N02AB Phenylpiperidinderivater. N02AF Morfinanderivater. N02AG Opioider i komb. med antispasmodika

N02 Analgetika. N02A Opioider. N02AB Phenylpiperidinderivater. N02AF Morfinanderivater. N02AG Opioider i komb. med antispasmodika N02 Analgetika Bilag A N02A Opioider N02AA Naturlige opiumalkaloider N02AB Phenylpiperidinderivater N02AE Oripavinederivater N02AF Morfinanderivater N02AG Opioider i komb. med antispasmodika N02AX Andre

Læs mere

BRUGERMANUAL: Medicinprofilen > Receptserver > Apotekermenu (v6) Indledning Accepter Kildeangivelse Side 1 af 14

BRUGERMANUAL: Medicinprofilen > Receptserver > Apotekermenu (v6) Indledning Accepter Kildeangivelse Side 1 af 14 Indledning Receptserveren er en del af Medicinprofilen. Apoteket kan få adgang til både Medicinprofilen og receptserveren via www.sundhed.dk. Dette kræver, at brugeren har et digitalt medarbejdercertifikat,

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til og registrering m.v. af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger

Bekendtgørelse om adgang til og registrering m.v. af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger BEK nr 460 af 08/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1200456 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Tina Jobling, apotekspraksiskonsulent, og farmaceut på Aalborghus Apotek

Tina Jobling, apotekspraksiskonsulent, og farmaceut på Aalborghus Apotek Tina Jobling, apotekspraksiskonsulent, og farmaceut på Aalborghus Apotek Tilskudsregler Dosisdispensering Pille-pas Gamle recepter og UTH Ernærings recept Kaos af ernæringsdrikke m.m Afbryd Spørg Eksempler

Læs mere

Anbefalede arbejdsgange med FMK

Anbefalede arbejdsgange med FMK MedCom Anbefalede arbejdsgange med FMK Anbefalinger til hvordan medarbejdere i kommuner skal anvende medicinoplysninger baseret på FMK 25-08-2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Arbejdssituationer

Læs mere

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Baggrund Det fremgår af medicinafsnittet i den gældende sundhedsaftale, at der i de lokale samordningsfora

Læs mere

Lægemiddelregning. Repetition af formler & opgaveregning. Mia Lolk Lund Klinisk farmaceut Sygehusapotek Fyn, OUH

Lægemiddelregning. Repetition af formler & opgaveregning. Mia Lolk Lund Klinisk farmaceut Sygehusapotek Fyn, OUH Lægemiddelregning Repetition af formler & opgaveregning 1 Mia Lolk Lund Klinisk farmaceut Sygehusapotek Fyn, OUH Lægemiddelregning Agenda Enheder Styrke Dosering Infusionshastighed Fortynding 2 HUSK Vær

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Positivliste Rekvisitionsliste for lægemidler Region Syddanmark

Positivliste Rekvisitionsliste for lægemidler Region Syddanmark Positivliste Rekvisitionsliste for lægemidler Region Syddanmark Rekvisition af lægemidler til brug i praksis og under vagttjeneste til gruppe 1- og 2-sikrede i henhold til overenskomstens 40. Listen er

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst Side 1 af 6 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. VEJ nr 15005 af 06/02/1998 (Gældende) LBK Nr. 759 af 14/11/1990 LBK Nr. 272 af 19/04/2001 Vejledning om medicinadministration

Læs mere

3.82. 102. MedWin programopdatering: EG Data Inform A/S. Lautrupvang 12 2750 Ballerup. Dusager 4 8200 Aarhus N. Albert Ginges Vej 10 9800 Hjørring

3.82. 102. MedWin programopdatering: EG Data Inform A/S. Lautrupvang 12 2750 Ballerup. Dusager 4 8200 Aarhus N. Albert Ginges Vej 10 9800 Hjørring MedWin programopdatering: 3.82. 102 EG Data Inform A/S Albert Ginges Vej 10 9800 Hjørring Dusager 4 8200 Aarhus N Lautrupvang 12 2750 Ballerup Telefon: 96 23 51 00 Telefon Service Desk: 96 23 51 11 - www.egdatainform.dk

Læs mere

Det Fælles Medicinkort. Godkendelseskriterier for version 1.2

Det Fælles Medicinkort. Godkendelseskriterier for version 1.2 Det Fælles Medicinkort Godkendelseskriterier for version 1.2 2010-12-17 Det Fælles Medicinkort - Godkendelseskriterier for version 1.2 Formål Dette dokument beskriver de kriterier, et system skal overholde,

Læs mere

Overførelse af ordination samt dispensering og administration

Overførelse af ordination samt dispensering og administration Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger.

Bekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMDRA Sags nr.: 1200456 Dok. Nr.: 1317247 Dato: 19. februar 2014 NYT UDKAST Bekendtgørelse om adgang og registrering

Læs mere

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Indhold INDHOLD... 1 BAGGRUND... 2 SALGET AF SMERTESTILLENDE HÅNDKØBSLÆGEMIDLER DE SENESTE 15 ÅR... 3 Paracetamol sælger mest... 3 En del af håndkøbsmedicinen

Læs mere

Overordnede procedurer for medicinhåndtering

Overordnede procedurer for medicinhåndtering De følgende procedurer og skemaer er udarbejdet med udgangspunkt i Retningslinjer for medicinhåndtering for alle dag- og døgntilbud i Børne- og familieafdelingen Januar 2012 Overordnede procedurer for

Læs mere

Hvad er betingelserne for, at et håndkøbslægemiddel kan få generelt tilskud? Nævn mindst 4 ting, der gælder i forbindelse med receptskrivning af afhængighedsskabende lægemidler (A 4) Beskriv hvad en fase

Læs mere

Vejledning til overførelse og opmåling af medicin

Vejledning til overførelse og opmåling af medicin Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning. Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstaden som håndterer medicin. Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i

Læs mere

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin Instruks Håndtering af dosisdispenseret medicin Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin Definition Dosisdispenseret medicin: Lægemidler, der kan pakkes med maskine i små plastikposer eller plastikbobler

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Vejledning til brug af tilskudsmodulet i FMK

Vejledning til brug af tilskudsmodulet i FMK Vejledning til brug af tilskudsmodulet i FMK www.fmk-online.dk (Vejledning til hele FMK kan hentes her). Inden du starter er her lidt nyttig viden. Læger uden ydernr. kan ansøge om medicintilskud ved at

Læs mere

Lægemiddelstyrelsen har med brev af 18. maj 2017 udsendt udkast til ny bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler i høring.

Lægemiddelstyrelsen har med brev af 18. maj 2017 udsendt udkast til ny bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler i høring. Danmarks Apotekerforening Bredgade 54 1260 København K Telefon 33 76 76 00 Fax 33 76 76 99 apotekerforeningen@apotekerforeningen.dk www.apotekerforeningen.dk Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300

Læs mere

De to stoffer man typisk taler om i forbindelse med medicinsk cannabis er:

De to stoffer man typisk taler om i forbindelse med medicinsk cannabis er: 1. Hvad er cannabis? Cannabis, også kaldet hash, pot, marihuana mv. - kommer ofte fra planten Cannabis sativa. Cannabis indeholder mange forskellige aktive stoffer(cannabinoider). De to stoffer man typisk

Læs mere

Bekendtgørelse om gebyrer for lægemidler m.v.

Bekendtgørelse om gebyrer for lægemidler m.v. BEK nr 1571 af 16/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 23. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1305325 Senere ændringer til

Læs mere

Dosisdispensering. Introduktion. Forudsætninger

Dosisdispensering. Introduktion. Forudsætninger Dosisdispensering Forudsætninger Dato 2016-10-03 Introduktion En kommende løsning til dosisdispensering i FMK vil være baseret på en række forudsætninger, for at løsningen kan fungere optimalt. Nogle af

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Den 14. april 2016 Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Baggrund Sundhedsstyrelsen (nu Lægemiddelstyrelsen) har anmodet om at

Læs mere

Høringsnotat Ekstern høring om ny vejledning om Lægemiddelstyrelsens kriterier for generisk substitution.

Høringsnotat Ekstern høring om ny vejledning om Lægemiddelstyrelsens kriterier for generisk substitution. Dato: 5. oktober 2016 Sagsnr. 2016010533 Høringsnotat Ekstern høring om ny vejledning om Lægemiddelstyrelsens kriterier for generisk substitution. Link til høringen på høringsportalen.dk: https://hoeringsportalen.dk/hearing/details/59183

Læs mere

Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem. Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem

Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem. Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem Notat af 1. april 2003 Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem For alle patienter med et vist årligt lægemiddelforbrug

Læs mere

Handicap og Psykiatri Ikke-dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af ikke-dosisdispenseret medicin

Handicap og Psykiatri Ikke-dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af ikke-dosisdispenseret medicin Instruks Håndtering af ikke-dosisdispenseret Handicap og Psykiatri Ikke-dosisdispenseret Definition Ikke-dosisdispenseret : Lægemidler, der ophældes i doseringsæsker, dråber, salve, mixtur. Bruger af ikke-dosisdispenseret

Læs mere

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelophældning, ver. 4

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelophældning, ver. 4 Side 1 af 5 Sygehusvæsen - Regionale sygehusdokumenter - Generelle/tværgående patientforløbstemaer - Medicinering Regionale sygehusdokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Dokumentbrugere:

Læs mere

Måden hvorpå der arbejdets med medicinhåndtering på Østerskoven skal sikre, at Østerskoven som minimum lever op til indholdet i:

Måden hvorpå der arbejdets med medicinhåndtering på Østerskoven skal sikre, at Østerskoven som minimum lever op til indholdet i: Behandlingscentret Østerskovens lokale instruks for standarden 1.4 Medicinhåndtering - Borgeren modtager den rette medicin på rette tidspunkt og rette dosis FORMÅL Formålet med denne lokale instruks er

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.4 Medicinhåndtering

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.4 Medicinhåndtering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.4 Medicinhåndtering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle regionale

Læs mere

FMK arbejdsgange. Doknr 3820/16

FMK arbejdsgange. Doknr 3820/16 FMK arbejdsgange 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 FMK arbejdsgange Varde Kommune... 3 Kommunikation og samarbejde med praktiserende læger om borgernes medicin... 3 Begreber:... 4 Opstart...

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i

Læs mere

Svar på høring over udkast til ændring af receptbekendtgørelsen

Svar på høring over udkast til ændring af receptbekendtgørelsen Danmarks Apotekerforening Kanonbådsvej 10 Postboks 2181 1017 København K Telefon 33 76 76 00 Fax 33 76 76 99 apotekerforeningen@apotekerforeningen.dk www.apotekerforeningen.dk Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

1 af 10 01/08/

1 af 10 01/08/ Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 436 af 11/05/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 13-05-2011 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Vis mere... Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

FMK - ven eller fjende? Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart 27. maj 2015

FMK - ven eller fjende? Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart 27. maj 2015 FMK - ven eller fjende? 1 Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart 27. maj 2015 Hvem er vi? Lenike Gilhøj Vemmelund Datakonsulent, Region Syddanmark, Praksisenheden Odense 2 Gitte Witt Sekretær, Lægerne

Læs mere

Færdigpakket medicin klar til brug

Færdigpakket medicin klar til brug Dosispakket medicin Færdigpakket medicin klar til brug For at få den bedste virkning af din medicin er det vigtigt, at den tages i de mængder og på de tidspunkter, som er aftalt med din læge. Det opnår

Læs mere

Center for Børn og Unge, Egelys retningsgivende dokument for medicinhåndtering

Center for Børn og Unge, Egelys retningsgivende dokument for medicinhåndtering Center for Børn og Unge, Egelys retningsgivende dokument for medicinhåndtering Marts 2013 Revideret 10. marts, 2014 (Per) Dokumenttype: Regionalt retningsgivende dokument Anvendelsesområde: Alle centre

Læs mere

Sødisbakkes instruks for medicinhåndtering

Sødisbakkes instruks for medicinhåndtering 1 Sødisbakkes instruks for medicinhåndtering Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks for medicinhåndtering ved Sødisbakke. Instruksen er formuleret med udgangspunkt i Specialsektorens regionale retningslinjer

Læs mere

Mærkningskontrol af lægemidler. Netværk for Forebyggelse af Medicineringsfejl

Mærkningskontrol af lægemidler. Netværk for Forebyggelse af Medicineringsfejl Mærkningskontrol af lægemidler Netværk for Forebyggelse af Medicineringsfejl 7. maj 2008 Disposition Formål med mærkningskontrol Lovgrundlag Baggrund for mærkningskontrol Brug af Dansk PatientSikkerhedsDatabase

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1)

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1) BEK nr 1660 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300570 Senere ændringer

Læs mere

Lov om ændring af sundhedsloven, lægemiddelloven og vævsloven 1)

Lov om ændring af sundhedsloven, lægemiddelloven og vævsloven 1) LOV nr 542 af 29/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1403230 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler

Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Formålet med denne vejledning er at sikre en ensartet og høj patientsikkerhed ved ordination og håndtering af lægemidler. Vejledningen fastlægger ansvarsfordelingen

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Plejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem

Plejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem Serviceinformation Information til borgere og pårørende August 2016 Plejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem Serviceloven 119 122 Indhold Plejevederlag i tilknytning til pasning af

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere