Referat fra dag 2, den 24. maj Referat fra dag 2. Fælles debat kl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat fra dag 2, den 24. maj 2014. Referat fra dag 2. Fælles debat kl. 09.30"

Transkript

1 Referat fra dag 2 Fælles debat kl Der var indlæg fra bygderne og de mindre bosteder på baggrund af grundlæggende emner i form af spørgsmål, som kommentarer og som forslag. Der bliver optaget referat af debatten. Rasmus Eliassen, Tasiusaq (Avannaa) Der er masser af fisk ved Upernavik, og dog er det kun hellefisk, der indhandles. Der er havkat, stenbider og rejer. Alligevel er det kun en art fabrikken aftager, og man kunne i bæredygtighedens navn sagtens kunne fiske efter havkat, uuvaq og torsk. Til tider forsvinder nogle af dem i fødekædens navn. Jeg vil ønske, at man på nær rejer, fisker efter havkat, uuvaq, torsk og hellefisk på samme tid. Karta Korneliussen, Tasiusaq (Kujataa) Til Naalakkersuisoq, fiskefabrikken har ikke været åbent i mange år efter renoveringen. Vi har masser af ørreder, der yngler fire gange så meget. Finn Karlsen: Jeg vil så vidt muligt svare på det jeg kan svare på. Jeg er klar over, at der er problemer med indhandlingsstedet i Tasiusaq. Jeg forstår, at KNI som ejer vil bruge det som butik. Der har været forsøg med ørreder i mange år. De bliver produceret i vore nabolande. Vi vil gerne gøre vores bedste som muligt på vore ressortområder og relevante opgaver, men forsøg på at få dem i tale har ikke været det bedste. Det er meget besværligt med indhandlingsstedet ved Tasiusaq i Sydgrønland, og det bedste vil være at henvende sig til KNI. Ejner Jakobsen, Arsuk Vedrørende de fremlagt. Efter privatiseringen har RG overtaget det igen. Vi har overtaget RG s indhandlingssted. Privatiseringstanken er god, men dårligt udstyr får dårlige resultater. Det har været et problem med 40 år gammelt udstyr. Det er meget godt at høre, hvordan vi kan skabe merværdi for vores råvarer. Kurser for fangere og fiskere med licenser, og papiret er værdifuld for produktionen. Jeg har ikke sådan et stykke papir. Det vil være godt, at man kom til stedet og holder kurser. Når producenter til hjemmemarkedet bliver for mange, bliver det en ulempe for produktionen. Ludvig Sakæussen, Sarfannguit Privatisering af Royal. Efter forsøg på egen drift i bygderne, har flere ikke kunnet klare at drive selv. Nu har Royal overtaget dem igen. Abia nævnte ikke renoveringer ved Sisimiut i sti indlæg. Nu kører vi igen fra Sidste år prøvede Sisimiut Fish eller at drive det. Med det resultat, at det blandt andet har måttet været lukket i 8 måneder. Nu er renoveringen for Sarfannguits vedkommende færdig. Den kan aftage 15 tons om dagen. Royal har også overtaget den i Itilleq. Det bør også nævnes i fremlæggelsen. Man burde tænke over at få

2 alternative løsninger med energiforsyningen, idet Nukissiorfiit ikke kan klare kapaciteten. Det er kun i forbindelse med torsk, men det er når indhandling af stenbiderrogn det opstår. Således stopper det hele, og det ønskeligt at tænker over det. Lars Boassen, Eqalugaarsuit Saarloq og Qassimiut er på mine områder. Jeg forstår, at bygderne i Sydgrønland ikke er medtaget. De fleste bliver drevet af drevet af selskaber. Med i disse er salteriet, der ikke er i drift. Vi er bare passive tilskuere til torsken, idet der ikke er indhandlingssted i bygden. Der bør ske organisering af en eller anden art for de bygder, der har muligheder for saltning. Vi så, at der er private, der driver Qassimiut. Når produktion af stenbiderrogn starter bliver de hentet fra Narsaq og Qaqortoq fra tre bygder, for eksempel i Qassimiut. Vore fiskere sejler til byen for at indhandle stenbiderrogn, og det er ønskeligt, at man fragter stenbiderrogn. Jens Kristian Therkelsen Det er interessant vedrørende de små indhandlingssteder kan få licenser for at kunne producere gennem afholdelse af kurser. Det er ønskeligt, at man kommer til bygderne for at holde kurser på stedet. Jollefiskere, der er blevet ældre, som vi ved gerne vil overgå til andet, vil gerne have, at Naalakkersuisut forklarer lidt om. Det er ønskeligt, at man tænker på dem. Et spørgsmål til Abia om Ukkusissat. Der er en stor tank. Den kan godt benyttes, men af hensyn til fabrikken, sættes der begrænsninger for borgerne. Det er begrænset hvor meget man går i bad og henter vand. Det er en appel, når nu borgmester Ole Dorph lytter med. Finn Karlsen Jeg afventer en rapport, som jeg utålmodigt har ventet på. Fristen er den 19. og blev påbegyndt efter den 3. Jeg skal undersøge grundigt, om alle kan få muligheder. Vi skal give muligheder. For det andet vedrørende det store udsmid, og vi er enige om, at det skal stoppes. Med hensyn til Sydgrønland har vi krævet, at de skal aftage alt. Det vil blive gældende for hele kysten. Abia Thorsteinsen: Med hensyn til vand, er det Nukissiorfiit, der har forsyningspligt, og det vil jeg fremlægge for hovedkontoret, og jeg regner med, at de kommer med en henvendelse senere. Finn Karlsen: Man kommer til bygderne og afholder kurser i bygderne, og alt efter bevillingerne kommer man til byerne og holder kurser fra central side. Mikael Nielsen, Qeqertaq Der er kun produktion af hellefisk, selv om der er masser af torsk. Hvad har man af planer med al det udsmid? Om vinteren bliver der smidt masser af torsk på torsk. Mangel på arbejdskraft hos RG, et spørgsmål om arbejde året rundt. Det er jo sådan, at når man har arbejdet i tre dage får man besked om, at der ikke er mere arbejde og at man skal gå hjem. Der bliver afholdt kurser i byerne, men ikke i bygderne.

3 Abia Thorsteinsen: Det er sæsonpræget med mangel på arbejdskraft og hjemsendelse af medarbejdere, og det vil jeg viderebringe til mine kolleger. Årets sæsoner har stor betydning, hvilket også præger styring af personale. Der bliver indhandlet meget om sommeren, og man ikke udbygge lagerkapaciteter på grund af udgifterne. Karl Petersen, Aappilattoq Fiskeri- og fangererhvervene giver stor beskæftigelse. Mens jeg er her i Nordgrønland vil der blive indført gode priser i konkurrencens navn. Der kan skabes arbejdspladser, og efter anmodning kan man søge mere arbejdskraft og skabe flere arbejdspladser. Muligheder for at blive medejer af en fabrik, vil skabe medindflydelse og udvikling. Jeg ønsker, at det bliver en realitet i de fleste bygder. Gerth Nielsen, Akunnaaq Spørgsmål: Fabriksbygninger i bygderne, der er fredet, selv om de er renoveret. Der er huller i en bygning opført i 1952 og den er ved at falde sammen. Vi er alle uvidende om, hvordan man skal lave arbejder ved renovering af de fredede bygninger. Jeg tror ikke, det kun er tilfældet i Akunnaaq. Her tænker jeg på det forhenværende salteri. Hvem kan svare på disse spørgsmål? Man har netop stoppet med stenbiderrogn for at overgå til tørring af fisk. Fiskerne i Akunnaaq er tilfredse med anløbsfaciliteterne. Når man fjerne pontoner i Ikamiut er det ikke muligt at indhandle. Under lukning tager man til Kangaatsiaq for at indhandle. Nick Nielsen: Det er normalt, at det er kommune, der tager beslutninger vedrørende fredede bygninger, der nævnes som kulturværdier. Bygningerne er til gavn for turismen. Det er kommunalbestyrelsen selv, der tager beslutninger. Det kan bringes i orden i kommunen. Ole Johansen, Ikamiut Et spørgsmål til Abia fra RG: Cementen på vejen fra kajen mod indhandlingsstedet er dårlig. Det er også et problem med mangel på en kran, vil de blive inkluderet i bevillingerne? Abia Thorsteinsen: Når vi skal ind på kranforholdene. Jeg er endnu ikke kommet til Ikamiut med min viden. Vi har bedt om udstyr til den. Det er første gang, jeg hører om vejen. Jeg skal forbi i eftermiddag, når jeg tager sydpå. Det vil blive medtaget i vurderingerne. Edvard Frederiksen, Oqaatsut: I alle indlæggene, er der ingen, der er kommet ind på produktion til hjemmemarkedet. I begyndelse af 00 erne overtog vi folk fra Oqaatsut og Ilulissat indhandlingsstedet. Vi producerer ræklinger på land af hensyn til produktion til hjemmemarkedet. Hvordan vil

4 Naalakkersuisut støtte produktion til hjemmemarkedet? Vi kan jo producere meget, og lave nye produkter. Vi tørrer blandt andet tang. Det er nødvendigt med støtte. Finn Karlsen: Jeg mener, at man er kommet lidt ind på det. Politikerne støtter produktion til hjemmemarkedet. Når man nævner problemer i driften, kan støtten komme i gang. Kurser for fiskere er til gavn for forsyningen til hjemmemarkedet. Simon Sakariassen Jeg har ellers drevet ræklingeproduktionen i Tasiusaq. Da det blev til Upernavik Seafood, stoppede produktionen. Tørrehuset er der ellers stadig, men da de fik monopol, stoppede ræklingeproduktionen. Vi har til tider problemer med vandforsyning i Tasiusaq, og man bruger en anden sø nu. Alle vintre tømmes søen for vand. Det er et mål, at det bringes i orden med vandværket. Jeg håber de relevante tager godt imod det. Det er for kun for to måneder søen er fyldt. Det er vigtigt med et større indhandlingssted hvis fiskerne skal kunne indhandle. KONKLUSION Finn Karlsen, Naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug Der blev i debatten nævnt problemer hvad angår indhandlings steder. Fra forlæggerne fra RG hørte vi, indhandlingssteder i nærområdet og i syd vil blive forbedret, tak for det. Det går godt med samtalerne med ledelsen. Det lyder godt, at de efterhånden flytter til Grønland. Det er vigtigt med planlægning. RG har ansvaret for Kitsissuarsuit. Jeg vil henvende mig om der, når jeg tager sydpå. For at gå videre, f.eks. i Kangersuatsiaq og Tasiusaq. Det er nødvendigt med samtaler for at skabe merværdi, islændingene producerer alt. I Nanortalik og Qaqortoq i Kommune Kujalleq er til efterfølgelse for resten af kysten, hvor de vil producere alt. De kommer til at producere alt. Der bliver ikke indhandlet fisk af andre arter end hellefisk. De er for billige. De der aftager al slags og producerer, er til efterfølgelse. Der var forskellige, der var inde på licenser. Når høringen er overstået og juristerne har lavet arbejdet. 80 unge ansøgere. Jollefiskere, der bare stopper, fordi de får for lidt i kvoter. Og vi har ikke mulighed for at bringe det i orden. Det er en opgave vi er sat til. Den vil træde i kraft, når lovkontoret er færdig. Med hensyn til kurser er det nødvendigt med støtte. Hvis de, der starter som selvstændige i yderdistrikterne ikke får rådgivningshjælp, kan de ikke?, og for at undgå det må man søge efter muligheder. Der bliver indhandling i Aappilattoq i juni. Royal har overtaget efter forsøg. Royal er vigtig i sig selv. Fiskerne skal serviceres bedre. Selskaberne hører ind under formanden for naalakkersuisut, de har en bestyrelse. Jeg holder møder med dem.

5 Fælles debat kl Der var indlæg fra bygderne og de mindre bosteder på baggrund af grundlæggende emner i form af spørgsmål, som kommentarer og som forslag. Der bliver optaget referat af debatten. Apollo Mathiassen, Saattut Det er vedrørende Royal og KNI. Miljøet i naturen, og tæt samarbejde med biologer. Det har hjemsted i Nuuk. De undersøger sager i naturen der må kunne forstås. Hvornår får vi en afdeling for biologer med hjemsted i Nordgrønland. Vi må tættere på biologerne. Kan man etablere sådan en, idet de også forstærke informationer om produktion. Finn Karlsen: Selv om Naturinstituttet har direkte forbindelse til os, ligger ansvaret hos et andet medlem af Naalakkersuisut. Man plejer at lufte mulighed for at sprede direktorater. Jeg modsiger biologerne. Det gør ikke noget i holder et års pause, så vil I få mere at vide. Det er nødvendigt i arbejder tættere samarbejde, og det vil jeg sige til Naalakkersuisoq. Ejner Jakobsen, Arsuk Vi så flere krav i Mikaels indlæg. Pengene er vigtige. Når man driver privat virksomhed, er vi svære at komme til i Sydgrønland, når man tænker på varetransport. Heldigvis vil skibene blive udskiftet. Det er meget vigtigt, at varerne når frem hurtigt. Jonathan Jakobsen, Qeqertarsuatsiaat Spørgsmål til Mikael. Bruger man en maskine til tørring, eller bliver de tørret i naturen? Det er af hensyn til omsætningen. Idet vi kører et selskab har vi kørt med underskudsgivende opgaver. Vi kæmper for at få et energiforsyningsanlæg. Elpriserne er ikke til at spøge med. Vi har lavet en analyse i samarbejde med Asiaq og DTU. Om der er interesse for at etablere noget i andre bygder, når de er færdige med etablering af anlæg i Ilimanaq. Vi taler om gamle bygninger, f.eks. fra 1700-tallet. Anders Olsens gamle hus er der stadig, men ligger ubrugt hen. Mikael Petersen: KNT har vintertørring, og vi tørrer ikke fisk om sommeren. Hvis vi kunne eksportere, er vi ved at undersøge, om vi kan producere i store tørrestativer. Naturtørring. Tørring af kød i kulde også. Det er også et spørgsmål bygden placering. Godt med vind, god kulde og lignende. Vi har ikke tørret fisk i Niaqornat og Qaarsut, men vi har tørret kød. Vi har ikke produceret ræklinger på grund af for meget varme. Frants Frandsen:

6 Det har vi, ja og nej. Som jeg fortalte i mit indlæg, så er vi forpligtiget indenfor Danmarks grænser. Ilimanaq og Isfjordsprojektet er særlige emner, ud over det har vi ikke andre investeringer i Grønland. Boas Boassen, Kuummiut Til Mikael Petersen: Hvor langt er jeres planer med byggeri af indhandlingssted? Vi er i gang med vores planer for Sermiligaaq og Kuummiut. De er blevet fremlagt for Naalakkersuisut, og når papirerne er færdige går arbejdet i gang. Mikael Petersen: Planerne kører. Justus Poulsen, Der var indlæg om bæredygtighed, og som bekendt er der på vestkysten tællinger om bæredygtighed. Vil der af hensyn til bæredygtighed være tællinger af dyr i Østgrønland, såsom isbjørne, hvid- og narhvaler, hvalrosser og fugle? Idet der ikke var restriktioner, blev der skudt 30 isbjørne alene i Kulusuk. I Illoqqortoormiut 100, og i Tasiilaq omegn 20 stk. Hvornår vil naalakkersuisut derfor så lave tællinger i Østgrønland? Jørgen Isak Olsen: Tak for spørgsmålet. Det drejer sig om isbjørne, nar- og hvidhvaler og hvalrosser. Som det blev informeret om, bliver arbejdet udført i samarbejde med andre lande. Det er en arbejdsgruppe inden for Nammco, de videnskabelige komiteer. Tællingerne er foregået varieret gennem årene. Grundlag for biologisk rådgivning vil foreligge næste år. Arbejdet med isbjørne kører, som vi samarbejder med Canada om. Jeg kan ikke udtale mig om, om det også vedrører Østgrønland. Karl Petersen, Aappitalloq Jeg vil gerne ind på projektet i Ilimanaq. Da projektet startede behandlede vi det i Aappilattoq, og afleverede det til Qaasuitsoq. Så der kan ske noget lignende. Noget der skete fra 1739 i KGH, en bog om fortællinger om ægte grønlændere af Hans Lynge et al. om Aappilattoq. Vi vil også gerne have, at Real Dania også hører om deres projekt, da vi hidtil endnu ikke har fået svar. Vi vil gerne have, at Ole Dorph svarer på det. Frants Frandsen: Hvad der skal til for at starte et tilsvarende i en anden bygd er svært at sige. Forudsætningerne bør være i orden. Fredede huse, som er egnede. Kapitalindskud til at få bygningerne i gang. Der er skabt interessenter sammen med en forretningsplan og muligheder. Få partnere udefra. Konceptet er gode partnere udefra. Regine Olsvig, Naajaat Til Mikael: Om han fortsat fastholder sin plan for Naajaat?

7 Mikael: Vi fortsætter med den. Vi har også først afleveret ansøgningen om fundamentet sidste år, som vi søgte om for tre år siden. Vi bliver nødt til at ansøge igen. Knud Olsen, Kangerlussuaq Mikaels ønske. Fragtpriserne skal forbedres. Helt andre priser, idet det er nødvendigt, at råvarerne når frem hurtigst muligt. Det er nødvendigt med prisreguleringer. Der er ønskeligt, at Naalakkersuisut støtter op om det. Der plejede at gå et halvt år, før man sendte 300 moskusokser fra AGF s produktionsanlæg. Karta Korneliussen, Tasiusaq Det er vedrørende landbrug. Kartofler, hindringer ved ansøgning om dyrkning, begrænsninger for, hvor meget man må have. Ansøgerne om dyrkning opgiver bare. Kravene sætter hindringer for potentielle kartoffeldyrkere. Dyrt udstyr for dyrkning. Det sætter hindringer for fåreholderne. Bestemte aftagere Brugsen og KNI vil ikke købe. Det må der rettes op på. Mikael Nielsen, Qeqertaq Det er glædeligt at høre Mikael Petersens forklaringer om der produktioner, og det er værd at støtte. Produkterne bliver jo dyrere, når de kommer ind i butikkerne. Kan der mon gøres noget med økonomisk støtte for at undgå prisstigninger. Jeg hører noget om, at de vil producere i Saqqaq. Hvordan mon det går? Mikael Petersen: Hvad priserne angår, vedrører også driften. Vi mangler grundlag for afgifter (prisstigninger?oversætter). Når vi sælger tørret kød for 300 kroner, bliver de solgt videre til 600 kroner. Sådan er det med alle grønlandske madvarer. De sætter afgifter på op over 100 procent, hvilket er meget fordyrende på priserne. Hvis de skal være konkurrencedygtige i forhold til kød udefra, skal det bringes i orden. EU giver økonomisk støtte til landbruget for at holde priserne nede. Planen for Saqqaq er klar. Royal Greenland er ved at udvikle i Saqqaq, og hvis det går galt, vil vi komme videre. Vittus Qujaukitsoq: Mia (Mikael Petersen) nævnte ansættelse af maksimum priser. Naalakkersuisut vil fremsætte lovforslag om ansættelse af maksimum priser. Vi vil fremsætte et forslag, der hindre forretningerne i at tjene avancer på ulovlig vis for at beskytte forbrugerne. Om Naalakkersuisut har planer vedrørende priser. Det vil vi tage med i vore vurderinger om økonomisk støtte. Vi vil tænke over, hvad vi kan gøre i forbindelse med finansloven. Thomas Petersen, Niaqornaarsuk Jeg vil gerne have bekræftet vedrørende produktionsanlæg i bygderne, at man skal stoppe med at kaste i grams. Iginniarfik har aldrig fået henvist noget i over 50 år. For det andet om

8 gamle huse vedrørende Real Dania. Der er garanteret store muligheder i Niaqornaarsuk og Iginniarfik. Vi skal råbe noget mere op. Tom Mølgård, Kitsissuarsuit Vi plejer at sige, at vi skal spise grønlandske madvarer. For tre år siden solgte jeg til Pisiffik. De satte priserne til 400 kroner kiloet. Hvem skal købe dem? Det er ikke realistisk. Man burde kunne give støtte til vores madvarer, uanset hvor mange penge vi har. Vi importerer tørrede varer og røgvarer fra andre lande. Skal vi blive ved med at forsynet udefra? Er vort lands ressourcer ikke passende for os? Mona Knudsen, Qassiarsuk Fåreholderstederne i Sydgrønland importerer meget. Kan man mon ikke tænke over at producere fiskemel igen? Jens-Erik Kirkegaard: Produktion af fiskemel. Vi vil tage det med i vore overvejelser om at der kan produceres fiskemel i Grønland af hensyn til fåreholderne. Det er svært pege på noget på nuværende tidspunkt. Vi vil undersøge sagen. Josef Motzfeldt, Igaliku: For det første vil vi gerne støtte de fremlagte fra Kitsissuarsuit. Grønland er bagud op mod 2 milliarder kroner. Når man tænker på forbrugernes økonomi. Islændingene producerer alt, selv servietter. Jeg mener vores eksport, og for at konkurrere med importen bør vi kunne prøve at skabe dem selv. Hvor som helst man rejser til i Island, bliver der produceret alt muligt. Hvis en turist køber for 100 kroner får man mange penge ud af det. Det nødvendigt at udvikle produktion af kunsthåndværk ved at stille krav til kvaliteten. Angajo Manassen, Aappilattoq (syd) Hvad skal der til for at starte en produktion af grønlandske planter? Med hensyn til udstyr og andet. Tom Mølgård, Kitsissuarsuit Spørgsmål til naalakkersuisoq: Skal Grønland omdannes til zoologisk have? Skal man begrænse bare for at begrænse? Vore stammefrænder har en kvote på over 1.000, og vi får 400. De bruger kun mattak derover. Vi udnytter hele dyret. Vores børn og efterkommere løber tør for viden på grund af for mange begrænsninger. Konklusion Jens-Erik Kirkegaard, Naalakkersuisoq for arbejdsmarked og råstoffer

9 Tank for indlæggene. Det er ærgerligt, at kunsthåndværkeren ikke havde et indlæg. Real Dania s indlæg fra KNT er udfordrende og interessante, hvis en trekant er god, så er mulighederne gode. Med udgangspunkt i de tre rammer. Kvalificerede mennesker der viser vejen frem. Real Dania viste projektet. Når mennesker gør noget kommer man videre. Det er nødvendigt med gode rammer, det skal vi være opmærksom på for at opnå en god fremtid. Rammerne der bliver besluttet politisk. Priser. Udfordrende energikilder. Særlige kendetegn i bygden, hvor der kan tages skridt fremad med udgangspunkt af stedet, med baggrund i ressourcerne og de særlige kendetegn. Ilulissat har fået en værdifuld arv med markedsføring til turister og ved folks initiativer. Hvis der skal komme flere turister til, er det ikke nok med at beskæftige sig med naturen, investorer er også nødvendige. Der er villige investorer udefra. Hvis man kan vise vejen. Vi er opmærksomme på de fremlagte fra KNT. Konsulenter skal gøre det bedre. Jeg vurderer, man til tider mangler gode konsulenter med driften af indhandlingsstederne. Der benyttes af Real Dania. Det offentlige bevilger sammen. Vi skal finde andre. Vi skal udnytte det såkaldte Opp godt. Vi skal kunne tage skridt videre med gode rammer med hensyn til fremtiden.

10 Fælles debat kl Der var indlæg fra bygderne og de mindre bosteder på baggrund af grundlæggende emner i form af spørgsmål, som kommentarer og som forslag. Der bliver optaget referat af debatten. Magnus Petersen, Kullorsuaq Jeg har nogle spørgsmål til naalakkersuisoq. Jeg skal lige tydeliggøre, at den eksisterende sygeplejerske station eller bruges flittigt. Den er i samme hus som servicehuset. Man kan ikke komme udenom, at man kan planlægge for et separat hus. Jeg skal dog i forlængelse også lige spørge til væresteder for børn og unge. Den gamle skole bruges meget, selve huset. Det er tydeligt, at selve bygningen er ved at blive slidt op. Vi reagerer nu for at få at vide hvor langt man er nået. Man regner med, at det indvendige har mug. Idet bygningen allerede bliver brugt som værested for børn og unge, anses den ikke for at være sund. Det kan jeg spørge borgmester Ole Dorph om de fleste. Ole Dorph: Der gøres meget for dem i Qaasuitsup Kommunia både i byer og bygder. Byer og bygder nord for os. Det sker efter behov og på baggrund antallet af børn og unge. Vi har skabt noget sammen med Selvstyret, hvor ønsker på bygge- og anlæg skal afleveres inden der 1. marts. For at være ekstra opmærksom på Kullorsuaq og Savissivik bliver der gjort noget for dem med hensyn til børn og unge. Der er 42 børn, der er anbragt uden for hjemmet. Robert Josvassen, Upernavik Kujalleq Spørgsmål til naalakkersuisut: Med hensyn til sundhed, og når man tænker på, at vi skal være sunde i dag, er rygning alt for synlig i bygderne. Børn er store forbrugere af tobak. Hvor er anbefalingerne, hvem har ansvaret for dette store spørgsmål? Forældrene er tilskuere, der er noget galt gående. Hvordan er man stillet over for loven i denne forbindelse? Hvordan kan man vejlede forældrene? Steen Lynge: Vi arbejder med forebyggelsesopgaver i hele landet, også i kommunerne. Rygning giver problemer for sundheden. Ifølge loven må man ikke sælge (tobak til unge under 18 år oversætter). KNI s krav til sine medarbejdere må være mere klar. De voksne bør også kunne blande sig i andre medborgere. Til børn. De voksne skal kunne henvende sig til børn og komme med formaninger. Regine Olsvig, Naajaat Kan naalakkersuisoq acceptere, at der i en bygd med over 60 indbyggere, skal til konsultation i medicin depotholderens private lokaler? Steen Lynge:

11 Det er et tilbud til bygderne, der er kommet på plads, der skyldtes økonomien. Hvis man kan opbevare medicinen et sted laver man en aftale/kontrakt. Pengene lægger hindringer. Hvordan kan vi servicere bedre med minimum krav til kvaliteten? Jonathan Jakobsen, Qeqertarsuatsiaat Hvis jeg ikke har misforstået Steen Lynge, vil man afholde kurser. At man har sat telemedicin som målsætning. Til Marthas udtalelse: Der er grænser for tilbud af arbejde for førtidspensionister, og det skal der arbejdes meget med. Selvbyggerhuse; For at forbedre boligforhold til indbyggerne af bygderne af hensyn til sundhed, hvordan kan man gøre det? Steen Lynge: Telemedicin er i brug. Jeg er ved at undersøge hvor behovet er. For at sætte fokus på dem. Jeg stopper lige her, da vi skal til renovering af huse, hvor der skal holdes kurser. Martha Lund Olsen: Hvis I kan komme med forslag af nogen art for førtidspensionister, vil vi tage dem med i vores strategi. Det er vigtigt, at de arbejdsdygtige tager arbejde, og de der ikke kan får pension. Der er stor arbejdsløshed i bygderne, og det skal vi bringe i orden. Josef Motzfeldt, Igaliku Til tre fremlæggere: Asii; Om der er erfaringer i andre kommuner med rejsende lærere. Vi har mange, der bor øde dernede i Kommune Kujalleq, der især er enkelte familier. Hvordan beregner Selvstyret i forbindelse med udregning af tilskud til kommunerne. Uddelegering på lægeområdet. Lægekonsultation i Narsaq, konsultation pr. telefon. Er det en mulighed, at fåreholderne selv kan opbevare medicin? Er det muligt, at man selv kan sy, hvis man skærer sig alvorligt? Affald; alle de små forbrændingsanlæg kan ikke bruges. Dioxin har indflydelse på landjorden og afgrøderne. Det haster. Gør noget ved det. Martha Lund Olsen: Tilskud til familier med børn. Til familiecentre, kurser og lignende giver 50 % i tilskud. Vi venter stadig på en kommune, der endnu ikke har sendt ansøgning. Vi betaler fuld pris til rejsende psykologer. Den daglige service betales af kommunerne. Steen Lynge: At man tage til læge i byen fra sit bosted skal man væk fra på længere sigt. Jeg er enig med dig. Det er den samme kommune og man må kunne komme ud til en by. Jeg vil undersøge, om man kan få en ordning med de små husstande af fåreholdere. Bosteder under 70 kan findes løsninger for med medicin. Josef Motzfeldt, Igaliku: I samarbejde med fåreholderne, kan de selv tage ansvar for sig selv, eller de har mest behov kan forsynes, ved at aflevere dem til kommunerne, og hvordan vægter man familier med børn.

12 Gerth Nielsen, Akunnaaq Det handler om sociale forhold. Siden vi blev medborgere i Qaasuitsoq er der nu kun en ansat ved kontoret. Vedkommende arbejder med hele landet, skal arbejde med folk med personlige problemer, tunge sager. Hvis det er muligt, vil vi ønske, at der ansættes en halvtids socialrådgiver i bygderne. Hvis vedkommende har barn syg holdes kontoret lukket. Der er mange ting der skal ordnes i bygderne. Også med hensyn til børn, der anbringes på børnehjem. Der står mange tomme huse. Hvis det kan organiseres at de kan passes i andre bygder. Det vil være en fordel. Fra Akunnaaq til Nuuk, hvor de skal passes, sættes af i byerne, hvor de ville kunne passes mere trygt i bygderne. Edvard Frederiksen, Oqaatsut Jens Kristian sagde noget interessant med hensyn familiære forhold til socialrådgiveren i bygden eller lægen. Hvis der kom en socialrådgiver med, når der skal komme nogen til sygeplejerskestationen fra byen. Og så overnatte. Folk holder sig tilbage med at henvende sig. Hvem fra byen kan også være rejsende? Hvis man arrangerede en hyggeaften sammen, kunne få nogle til at henvende sig. Simon Sakariassen, Tasiusaq (avannaa) Bygdebeboerne har altid ønsket en uddannet sundhedsmedarbejder. I tilfælde af, at der kommer en sundhedsmedarbejder, er sygeplejestations bygning i Tasiusaq blevet solgt. Det ville være godt, hvis vi har bolig til sundhedsmedarbejderen, når vedkommende kommer. Også at der er boliger til de faglærte. I Nutaarmiut tager man på konsultation hos sundhedsmedarbejderens privat hjem, og man føler sig lidt ilde til møde, når familien er samlet. Man kunne lave en konsultation i forlængelse af kommunekontoret. Således kan man få det gjort uden at det blive for dyrt. Karl Petersen, Aappilattoq Spørgsmål og forslag: Det er varieret, hvordan man bliver serviceret på sundhedsområdet i bygderne. Ved konsultationen benyttes pipaluk. Jeg kan for det første ikke acceptere, at der ikke er konsultation. Jeg har bedt Inatsisartut at arbejde for at bygget en konsultation i Naajaaq. Jeg har arbejdet på kontoret i 20 år. Desuden er der socialen. Gør noget for at få dem på kurser og dygtiggøre sig. Når de lidt dygtigere rejser, kommer der kun uvidende til i stedet for. Jeg vil gerne takke formanden for KANUNUPE for hans indlæg. Vi taler gerne med vores bosted i vore tanker. Lossepladsen er brændt totalt ned. Hvornår kommer der en ny losseplads i Aappilattoq? Planerne til renovering på 174 mio. kr. er færdig. Vi bør få nogle af dem. Mikkel Jeremiassen, Nuugaatsiaq To venlige spørgsmål:

13 Kangerlussuaq er vigtig for de, der skal hjemmefra til operation enten i Nuuk eller i Danmark. De der ikke har kræfter og er svagelige har ikke muligheder som almindelige passagerer. Man har endnu ikke været inde på konsultation hos tandlægen i bygderne. Planerne Steen Lynge: Du nævnte Kangerlussuaq for sig. Der er planer for bygge- og anlægsopgaver i sundhedsvæsenet, og der bliver lavet prioriteringer. Jeg kommer ikke med svar specielt om Kangerlussuaq, men jeg vil undersøge det og om der laves forbedringer. Der kommer regninger op mod millioner kroner hvert år, selvom vi gerne vil have besparelser på cirka millioner kroner. Der bliver søgt om tillægsbevillinger hver gang. Angående tænder. Det er normalt at bygdebeboerne skal have tandlægebesøg én gang om året. Hvis man får en tand brækket må man rejse. Dette er et problem, og man er ved at finde løsninger. Der skal bevilges i undersøgelsesudstyr. Hans Levinsen, Aappilattoq (kujataa) Bygderne i Sydgrønland vil gerne have at vide, hvad der ligger til grund for, at de ikke får lægebesøg. Steen Lynge: Strukturen i Grønland er sådan, at det er målet, at alle så vidt muligt skal have lige tilbud. Man har altid til mål at opnå forbedringer. Det er normalt, at bygderne får lægebesøg fire gange om året i gennemsnit. Det kommer an på afstanden fra byen til bygden. Hvis bygden ligger i nærheden bliver længere mellem besøgene. Sundhedsvæsenet bør altid være i besiddelse af en plan for, hvilke service foranstaltninger man kan forvente. Knud Olsen, Kangerlussuaq Kangerlussuaq har på lige fod med andre lufthavne med udgangspunkt i indbyggertallet en sygeplejerske og en medhjælper. Alligevel kommer der mange mennesker i transit i løbet af året for at arbejde. Der bliver serviceret turister, foruden forskere, arbejdere på indlandsisen, arbejdere og hjemmegående. I dag er der ny efterforskning af råstoffer. Mon naalakkersuisut ikke kan vurdere, om man kan få placeret en læge der? Sundhedspersonalet rejser hvert kvartal. Jeg er enig i Mikkels udtalelse. Departementer skal finde løsninger til et velegnet sted på hotellet, hvor patienter kan hvile sig. Når man skal til lægekonsultation i bygderne er det sådan, at hvis man vil til konsultation i sit bosted, kan man ikke ringe direkte til sundhedsplejerskestation. Man skal først ringe til byen. Skal det blive ved med at være sådan? Steen Lynge: Muligheden for at ringe fra bygden til byen praktiseres, og det har sine fordele. De har den fornødne gode viden. Det er vigtigt at få faglærte medarbejdere ansat i forbindelse med en reform. Man kan ikke komme uden om, at man vurderer at man skal tale med nogen i bygden. Jeg sætter spørgsmålstegn ved, om det kan blive en realitet, at vikarer kan erstatte lægerne. Lægen har behov for at udvikle sig i sit arbejde. Vi kan undersøge de omtalte lokaler.

14 Knud Olsen: De der vil til konsultation uden for åbningstiden kan ikke henvende sig direkte. Man skal først ringe til byen. Steen Lynge: Ja, sådan vil det være, idet vi ikke kan give dem 24-timers vagter i deres arbejde. Angajoq Manassen, Aappilattoq (kujataa): Vil der blive bevilget flere penge til hjemmehjælperne? Vil der blive gjort noget for, at de får kontinuerlige kurser? Martha Lund Olsen: Det arbejder vi med sammen med kommunerne. Der bliver flere ældre. Vi er ved at lægge planer sammen med kommunerne, hvad vi skal gøre for, at man blive boende hjemme så længe som muligt. Arbejdet er i gang, og jeg vil i de kommende år kunne komme med uddybende udmeldinger. Kurser er noget, der bliver taget med i undersøgelserne. Rasmus Eliassen, Innaarsuit Det kribler for os i vore ni bygder. I tilfælde af sygdom, skal man efter sundhedsvæsenets reform, skal patientens sygdoms- og sundhedstilstand først registreres. Det har allerede kostet menneskeliv flere gange. Det er tyngende og bekymrende, når der er sygdomstilfælde. Man tænker over, at vedkommende er ved at nå sin grænse. Til naalakkersuisoq for sundhed: Om han kender noget til det, og i så fald hvad han vil gøre? Steen: Vi har tidligere brugt millioner til vikarer, hvor man bland andet ikke har fulgt med i sygdomstilfældene. Man vurderede fra dag til dag. Ved at undgå at benytte vikarer, er mange tiltag ved at komme i orden. Der bruges 10 millioner til vikarer. Vi er ved at have mere faste læger forskellige steder. Sagen stopper ikke der. Telemedicin skal blive ved med at være en kontakt i servicering af bygderne. Bygdebeboerne skal så vidt muligt på kurser.

15 Konklusion Martha Lund Olsen, Naalakkersuisoq for sundhed og justits anliggender Det er vigtigt, at sundhedsvæsenet giver betryggende tilbud. Man skal sætte minimumkrav til kvalitet af konsultationer. Komme til konsultation i private hjem, længere intervaller for lægebesøg skal vurderes, og desuden blev talt om varierende muligheder. Der blev foreslået, at der ved lægebesøg også skal deltage andre medarbejdere fra andre forvaltninger. Det skal kommunerne samarbejde med sundhedsvæsenet. De enkelte personer er de samme. Vi skal opfordre til at arbejde tættere sammen. Konsultation til tandlæge er ikke tilfredsstillende. Man skal selv betale for at komme til tandlæge. På det sociale område er det vigtigt at aktivere børn. Begynde at ryge i en tidlig alder. Der skal også større oplysninger i gang om forældrenes ansvar. Forebyggelse. Førtidspensionister. Der er ønsker om, at de sociale medarbejdere i bygderne skal styrkes, også hjemmehjælpere. At der skal bedre organisering med hensyn til affald. De tomme huse i bygderne kan udnyttes bedre ved at anbringe børn der blive anbragt uden for hjemmet i disse huse, således børnene kan leve trygt. Det skal der vurderes på. En hindring for at kunne tale sammen med nære familier. Der er ønsker om, at der kommer tiere besøg fra byerne.

16 Fælles debat kl Der var indlæg fra bygderne og de mindre bosteder på baggrund af grundlæggende emner i form af spørgsmål, som kommentarer og som forslag. Der bliver optaget referat af debatten. Charlotte Filemonsen, Sarfannguit Illorput 2100 er meget dyr i forhold til SIK i bygderne. Prisen er udfordrende for fiskere og fangere. Har I ikke noget I kan bygge, der er mere passende prismæssigt? Siverth: Dette Illorput 2100 som jeg her viser er bygget af elever fra Bygge- og anlægsskolen. De større på 121 kvadratmeter koster over 1 million, men med en reduceret pris koster det ellers kroner. Illorput 2000 skal være en mulighed igen, og det vil jeg opfordre til. Der skal afsættes 15 millioner i Finansloven, og det er for lidt til de mange bygder. Abel Enoksen, Itilleq Som bekendt bliver vi indbyggerne i bygderne ramt, når der sker husleje forhøjelser, hr. naalakkersuisoq for boliger. Hvad vil du gøre for at regulere det? Siverth K.: I de fleste af de offentliges boliger er der tomme BSU er, der trænger til renovering. Der stilles tre krav: brandforsikring, og at man ikke har søgt inden for fem år. Per Ole Frederiksen, Attu Den tredje søjle: I forbindelse med genåbningen af vores produktionssted, vil jeg benytte lejligheden for at sige tak til de forhenværende medarbejdere. Arbejdet vil få omsætningen i økonomien i vores bygd til at stige lidt. Med hensyn til A/S INI som overhovedet ikke er synlig som service organ i bygderne, vil jeg gerne vide, hvordan vi kan få selskabet til at reagere mere direkte og hurtigere i tilfælde af akut nedslidning af boliger? Det må være anstrengende for de lejere, der ikke har set noget konkret eller fået svar fire år senere efter deres henvendelse. Der er jo tale om boliger, der vurderes som gode i forhold til priserne i dag, selv om de er meget dårligt vedligeholdt. Også dyre når man tænker på brændsel. Spørgsmål til Qaasuitsup Kommunia: Vi har alle lærere til rådighed, men boliger er et problem. Hvad vil man tage af tiltag i den retning? Siverth K. Heilmann: Jeg har som kommunalpolitiker og som naalakkersuisoq været ude efter INI A/S, fordi jeg er meget utilfreds med dets service i både byer og bygder, idet vælgerne klager over selskabet. Jeg har samtaler med dem med henblik på at få dem til at svare hurtigere på henvendelser. Der er også udskiftning bland medarbejderne, og vi skal samarbejde med KANUKOKA for at forbedre servicen. Ole Dorph:

17 Det er korrekt, at det er svært at få uddannede lærere, der er vigtige for børnenes skolegang, til at flytte og få arbejde i byer i yderdistrikter og i bygder. Vi må på en eller anden måde give dem en gulerod. Med hensyn til folkeskolen må vi bygge i de nærmeste år. James B. Ignatiussen, Isortoq Har I planer om at bevilge penge til nedrivning af de gamle huse, der skæmmer i bygderne i Østgrønland? Siverth K. Heilmann: Det kommer an på, om de er vore huse. Jeg håber I har været opmærksom på mine udtalelser i mit indlæg. Hvis I har flere oplysninger om nedrivninger og fremlægger dem, får I nogle klare svar. Adam Tobiassen, Saqqaq Spørgsmål til Naalakkersuisoq for boliger: Der ligger et hus Illorput 2000 type 3 tomt i Saqqaq, der blev inddraget for 10 år siden. Der er ellers rift om det, men INI kan ikke gøre noget ved det. De kan ikke gøre noget, idet det er blevet inddraget. Hvad kan man gøre? Siverth K. Heilmann: Adams spørgsmål er klar. Det kan ikke være den eneste, idet der også er tomme huse i Ilimanaq, med B-nr. og om de har været beboet, skriver sekretær Jensine Berthelsen, og hun vil svare i morgen. Fritz Johansen, Oqaatsut og Ilimanaq Der er to Panbo huse i Oqaatsut, som ejes af det offentlige, der bliver afbetalt for dyrt. Det andet hus er tomt. Skal det bare stå og blive slidt ned? Vil man ikke lade det afdrage med finansiering som i begyndelsen af 00 erne? Giv nogle muligheder i stedet for at det bliver nedslidt. Giv muligheder for de ældre der ejer eget hus, men som er slidt ned og trænger til ny isolering. Det er sådanne enkelte sager, inden jeg kommer ind på for mange emner, vil jeg gerne have I gør det klart, hvor og hvem der ejer dem. Vi må snakke lidt sammen om dem. Der er ellers interesse fra potentielle købere, men alt er for stift. Vurdering, prisnedsættelse og spørgsmål fra andre. Karl Petersen, Aappilattoq (avannaa) Huse af typen Illorput 2100, der skal bygges i bygderne, med hvor mange procent skal man betale som indskud? Som det siges huse, der kan bruges til mange formål, lukke forsamlingshuse/væresteder? og flytte til sådanne huse. De velegnede huse kan bruges til mange formål. Servicehuse, badehuse, sportshaller, og den store ventetid kunne stoppe, hvis der blev bygget noget brugbart. Otto Brandt, Iginniarfik

18 Vi bor i et hus ejet af kommunen, der blev administreret af INI A/S. Mens INI A/S drev det, havde vi ellers henvendelser om, hvad man brugte huslejen til. Efter at have købt huset, sendte jeg ansøgning om tilskud til renovering, idet det ikke har været gennem boligstøtten. Hvordan kan man få det ordnet? Siverth K. Heilmann: Gennem betalt husleje får man indtægter på 96 millioner, hvor 56,3 millioner deles ud til kommunerne. De tilfalder Landskassen. Huslejen bruges til forbedringer, selv om de kunne bruges til reduceringer. Hvis det er INI A/S bør de bruges til vurdering sammen med byggefirmaerne. Ole Dorph: Qaasuitsup Kommunia ejer masser af huse. I skal give bud, vi har endnu ikke give afslag. Vi kører mange af sådanne sager. Vi vil bruge indtægterne derfra til nyt. Henriette Josefsen, Alluitsup Paa BSU huse på 95 kvadratmeter, der er mulige at renovere, er alle tiders mulighed. Alle tiders at man kan lån maximalt kroner. Når man tager sådan et lån, skal man bruge op mod til en sprit nyt oliefyr kroner er for lidt. Tag det til efterretning. Ny skole i Alluitsup Paa. Skolen er lukket. Man har tegnet to Illorput huse for at tilpasse dem som brug til skole, synes vi ikke er godt. De er huse, og ikke skoler. Gerth Nielsen, Akunnaaq Alderdomshjemmene i mange bygder er blevet dårlige, og jeg kom til at tænke på, at Illorput 2100 kunne være velegnet, hvis man byggede dem som fællesboliger for de ælder i bygderne. Deres boliger er ikke tidssvarende og det ville gøre det nemmere for dem med opvarmning. Lars Boassen, Eqalugaarsuit Jeg har som folkevalgt Saarlut, Eqalugaarsuit og Qassimiut som mine områder. Jeg vil ikke gentage det, Karl Petersen nævnte. Der er bygder, der ikke har forsamlingshus eller vaskehus. Saarlut mangler service hus og et værksted. Der er mangel på større bygninger til offentlig brug. Jeg er siden marts endnu ikke hørt om jeg kan være sikker på om jeg får et hus, eller bolig. Det er nødvendigt at blive serviceret af INI A/S. Ødelagt rør, der vil blive dyrere og dyrere. Her tænker jeg på lejer, der skal flytte ind. Rasmus Eliassen, Innarsuit: Vi tilstedeværende har interesse i, at omsætningen i Grønland stiger. Et forslag: Byggeri af boligblokke til arbejdere, der kommer for at arbejde på steder med små fabrikker. Byggeri af sådanne boliger kan få omsætningen til at stige. Josef Motzfeldt, Igaliku

19 Til indlægget. Byggesjusk kan ses overalt. Det har været debatteret før, at de gode operatører af byggerier skal tildeles certifikat. De dårlige håndværkere skal sættes i karantæne i fem år fra at bygge. De dyre offentlige boliger i bygderne. Dårligt tilsyn i byerne. Det kommer an på, om det er kommunen eller selvstyret der er bygherre, hvor håndværkerne ikke laver ret meget, fordi tilsynet mangler. Til tider bliver håndværkerne skiftet ud inden huset er færdigt. Selvbyggerhuse gennem BSU hvor man selv skal renovere. Inddragelser der fratager folks ansvar. Der blev nævnt, at flere byer med boligblokke er nødt til at rive ned. Skal Maniitsoq, der var sidst på listen, til at være den første? Tønnes Kreutzmann, Kangaamiut Jeg blev valgt til bygdebestyrelsen i Problemet med kommunefogeder i bygderne er ikke blevet nævnt. Vi arbejde hele tiden med problemet. Jeg mener, at der skal bygges et arresthus tilpasset forholdene og formålet i bygderne. Det er til folketingsmedlemmerne. Hvor langt er sagen nået? Doris Jakobsen: Tak for dit spørgsmål. Siden vi kom ind i Folketinget har vi taget sagen om kommunefogeder flere gange. Også sidste gang vi var på rejse med Folketinget til Østgrønland, undersøgte de vilkårene for kommunefogeder og havde samtaler med dem. Lønnen er steget lidt i forhold til indbyggertallet. Så længe forholdene er så dårlige, er der ingen der vil tage stillingerne. De bliver nødt til at tage arrestanterne med til deres private hjem, og det er et problem, når man har børn. Sara og jeg arbejder for, at der skal være kommunefogeder i alle bygderne. Sara Olsvig: En tilføjelse. Noget af det vi har opnået er, at der er sket forbedringer med materiel og oplæring. Justitsministeriet har svaret, at når man mangler en, og der søges efter kommunefogeder, og spørger om én kommunefoged er nok i bygderne. Flere steder er der flere, og det er ønskeligt at høre, hvor stort et behov, der er, og vi vil gerne vide, om der er behov for flere kommunefogeder. Det vi så i Kulusuk var ikke godt. De må ikke længere bruges i byerne. Der er meget, der skal forbedres på arresthusene. Martha Lund Olsen: Til orientering: I forbindelse med reformen af retsvæsenet blev aftalen lavet i sidste valgperiode. Deri er blandt andet forbedring af kommunefogedernes vilkår. Sammen med medarbejderne vil vi starte med forfølge enkelte sager på den udøvende magt. Vi skal finde ud af status for de opfølgende sager. KONKLUSION Siverth K. Heilmann, Naalakkersuisoq for boliger

20 Der var indlæg med interessante indhold i spørgsmålene. De sager vi har modtaget skal vi svare på af dem vi kan svare på. De huse på 95 kvadratmeter som har været i eje i 20 år, har jeg opgraderet til 105 kvadratmeter. Det skal fortsat være interessant at kunne bruge solceller i det offentliges boliger i bygderne, hvor de fleste huse ejes af private selv. Til det Tuusi omtalte. De der har lavet dyre fejl burde gives gule og røde kort. Og det skal man holdes fast i. Kommunerne finansierer, og hvis der er handlet bevidst for at lave profit ud af det, skal man være ekstra opmærksom. Hvis der i fremtiden ikke skal blive flere penge man bare smider ud i luften. Målet skal være, at forbrugerne skal kunne bo i gode boliger uden mug og uden byggesjusk. Man er ved at samle de man har fået fra samrådene i Nalakkersuisut.

Referat fra dag 3, den 25. maj 2014. Referat fra dag 3. Fælles debat kl. 09.15

Referat fra dag 3, den 25. maj 2014. Referat fra dag 3. Fælles debat kl. 09.15 Referat fra dag 3 Fælles debat kl. 09.15 Der var indlæg fra bygderne og de mindre bosteder på baggrund af grundlæggende emner i form af spørgsmål, som kommentarer og som forslag. Der bliver optaget referat

Læs mere

Udviklingskonference for de mindre bosteder i Ilulissat d. 23.-25. maj 2014. Program

Udviklingskonference for de mindre bosteder i Ilulissat d. 23.-25. maj 2014. Program Udviklingskonference for de mindre bosteder i Ilulissat d. 23.-25. maj 2014 Tid Dag 1 Program 10.00 10.30 Indskrivning og udlevering af navneskilte etc. 10.30 10.40 Velkomst samt praktiske oplysninger

Læs mere

Selv om der er forskel på vores sprog har vi forstået hinanden, idet landet vi betræder, er det samme.

Selv om der er forskel på vores sprog har vi forstået hinanden, idet landet vi betræder, er det samme. Arbejdsgruppernes begrundelser Indlæg fra Tunu og Avanersuaq De skal fremlægge på deres eget sprog. Vi ønsker, der skal være mere lighed i udviklingen. Forholdene i Avanersuaq og Tunu er forskellige, også

Læs mere

Deltagerne her bør tænke over de ting, der skal rettes op på i Qaasuitsup Kommunea.

Deltagerne her bør tænke over de ting, der skal rettes op på i Qaasuitsup Kommunea. Referat fra plenumdebatter i dag 1 Fælles debat kl. 12.00 Der var indlæg fra bygderne og de mindre bosteder på baggrund af grundlæggende emner i form af spørgsmål, som kommentarer og som forslag. Der bliver

Læs mere

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en

Læs mere

1. Hvornår havde indhandlingsanlægget i Ittoqqortoormiit haft sidst åbent for indhandling?

1. Hvornår havde indhandlingsanlægget i Ittoqqortoormiit haft sidst åbent for indhandling? Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit Inatsisartut /HER Besvarelse

Læs mere

Prisblad nr. 27. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015.

Prisblad nr. 27. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015. Prisblad nr. 27 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013.

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisblad nr.23 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Prisblad nr.21. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011.

Prisblad nr.21. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011. Prisblad nr.21 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013.

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisblad nr.23 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2008 om valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2008 om valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2008 om valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk I medfør af 5, stk. 2, og 64 i landstingslov nr. 10 af 31. oktober 1996 om valg

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

Prioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi

Prioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi Angiv: År 1 Komm. andel År 10 Komm. andel hvis denne ikke foreligger Igangsætning Ibrugtagning stedkode Modtagefaciliteter for farligt affald i bygder/byer 1 Containerløsing, oliefyr 17, N 0 0 N 0 Selvstyret

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Referat af Levende Resurceudvalgets møde 04/2015, den 22. oktober 2015

Referat af Levende Resurceudvalgets møde 04/2015, den 22. oktober 2015 Dagsorden åbent møde: Pkt. 01 Godkendelse af dagsorden Generelle sager Pkt. 02 Forslag til dagsorden Bedre udnyttelse samt billigere produkter ved Qimatulivik Pkt. 03 Regionale fordeling af hvalroskvoten

Læs mere

Bilag 1. Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ.

Bilag 1. Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. Bilag 1 Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. A. Helikopterflyvepladser Kullorsuaq Nuussuaq Tasiusaq (UPE) Aappilattoq (UPE) Innaarsuit Upernavik Kujalleq

Læs mere

Seminar Produktionsanlæg. Ilulissat 2014

Seminar Produktionsanlæg. Ilulissat 2014 Seminar Produktionsanlæg Ilulissat 2014 Ikamiut Udfordringer 1. Overtagelsestidspunktet er sent på sæsonen 2. Manglende vedligeholdelse 3. Værdiansættelse af renoveringer 4. Ved bestilling af udstyr er

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

02 oktober 2007 EM 2007/31-01

02 oktober 2007 EM 2007/31-01 02 oktober 2007 EM 2007/31-01 Forslag til Landstingsfinanslov for 2008. Indledningsvis skal det understreges at vi fra Kattusseqatuigiit Parti ikke mener en skatteforhøjelse ifm forslag til Landstingsfinanslov

Læs mere

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk 299323366 Fax: +299325840 ofhe@inatsisartut.gl www.atassut.gl Året 2015 hvor vi opnåede gode resultater er nu slut. Kære medlemmer ude på kysten, venner, æresmedlemmer samt

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland

Bekendtgørelse om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland BEK nr 476 af 17/05/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 1103780 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Pressemøde 16. juni Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen

Pressemøde 16. juni Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Pressemøde 16. juni 2015 Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Anlægsområdet projektforløb og igangværende arbejder Et anlægsforløb Et anlægsprojekt på over 10-15 mio. kr.

Læs mere

Referat af Levende Ressourceudvalgets ordinære møde 04/2014, den 8. April 2014

Referat af Levende Ressourceudvalgets ordinære møde 04/2014, den 8. April 2014 Oversigt - åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Generelle sager Punkt 02 Opfordring til Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug om overførsel af 3-4 hvalroskvoter for 2014 fra forvaltningsområdet

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: 21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets

Læs mere

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Status for bygderne og deres visioner Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Fiskeri/Fangst Før og nu. FØR: - Kombineret fangst og fiskeri

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,

Læs mere

Saarloq Befolkning og boligforhold Bevaring. Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø

Saarloq Befolkning og boligforhold Bevaring. Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø Saarloq Befolkning og boligforhold Bevaring Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø Trafikforhold Kommunikation El, vand og varme Generelt for bygden Udviklingsstrategi for Saarloq 01-A1

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer. Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen (Partii Naleraq) Svar

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Boligstrategi Faktarapport - bygder. Grønlands Selvstyre

Boligstrategi Faktarapport - bygder. Grønlands Selvstyre Bligstrategi Faktarapprt - bygder Grønlands Selvstyre Maj 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kngens Lyngby Telefn 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cwi.dk Bligstrategi Faktarapprt - bygder Maj 2011 Dkumentnr.

Læs mere

Borgermøde i Kangaamiut

Borgermøde i Kangaamiut Borgermøde i Kangaamiut den 8. maj 2015, kl. 12.30 15.30 Ca. 50 mødte op Spørgsmål fra salen Noah Filemonsen: Vi har fået at vide at Hudson Resources har haft diamantefterforskning. Der er ingen der ved,

Læs mere

ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018

ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018 ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018 MERE ENSARTET LEVEVILKÅR SKAL OPNÅS: Ved at fremme borgernes engagement, således at alle under medansvar og fællesskab, er med til

Læs mere

Præsentation: Upernavik

Præsentation: Upernavik Præsentation: Upernavik Lavet af: 5 klasse Prinsesse Margrethe Skolen April 2012 Klasselæreren: Eunike Kr. Thorleifsen Oversat til dansk: Ane Marie Poulsen Upernavik Upernavik blev grundlagt i 1771. Der

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Borgermøde i Maniitsoq

Borgermøde i Maniitsoq Borgermøde i Maniitsoq 8. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca.50 mødte op Spørgsmål fra salen Morten Siegstad: Hvilken by vil Hudson Resources bruge som base, når minedriften starter. Skal der oprettes arbejdsplads

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige udviklingstiltag:

På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige udviklingstiltag: Gruppe nr. 1 Gruppearbejde / nr.: 6 Ordstyrer: Marie Referent: Hanne Fremlægger: Mathias. Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG)

Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) Samarbejdsaftale mellem Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) og De Grønlandske Kommuners Landsforening 1. Formål Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016 Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Punkt 02 Udnyttelse af muligheder ved Tasersiaq Punkt 03 Hudson Resources besøg til Qeqqata Kommunia sammen med Europæiske Investerings Bank (EIB)

Læs mere

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen. Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010 Indkomster 2012:1 Indkomststatistik 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................... 2 Kapitel 1 Metode og begreber..........................................................

Læs mere

Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme

Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme EM 2010 Maj 2010 1 Forord Hermed

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Grønlandsk og færøsk ros til Villy Søvndals hvalpolitik

Grønlandsk og færøsk ros til Villy Søvndals hvalpolitik Grønlandsk og færøsk ros til Villy Søvndals hvalpolitik Af Claus Djørup - Jeg har ikke opfattet SF som et hvalfangstkritisk parti efter valget. Man har været realistisk fra SF s side at man har et ansvar

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Bygdebestyrelsen Qeqe-Kap. Ordinær Telefonisk Møde

Bygdebestyrelsen Qeqe-Kap. Ordinær Telefonisk Møde Nunaqarfinni Aqutsisut, Qeqe/Kap Saqqaa Bygdebestyrelsen Qeqe-Kap Ordinær Telefonisk Møde Tirsdag den 15 april 2014 kl. 09:00 Mødedeltagere: Jonathan Jacobsen, Formand(S) Qeq. Ingvar Motzfeldt, Næstformand

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dagsorden

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dagsorden Forside Ekstraordinært møde Dagsorden Onsdag den 9. marts 2016 Medlemmer Asii Chemnitz Narup (IA) Malene Lynge (IA) Mille Søvndahl Pedersen (IA) Justus Hansen (D) Ane Egede Mathæussen (S) Afbud Per Berthelsen

Læs mere

BETÆNKNING. Vedrørende

BETÆNKNING. Vedrørende 2. Juni 2014 FM2014/155 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at fremkommemed forslag til

Læs mere

KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Bygder - selvregistrering

KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Bygder - selvregistrering KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Bygder - selvregistrering Tanja Nielsen/Mette Norengaard Sørensen Carl Bro as ILULISSAT - Ilimanaq Registreringer Ilulissat - Ilimanaq Selv-registrering

Læs mere

Møde nr. 05/15 15/06/2015 Kommunalbestyrelsen (OD) Side 1 af 13. ORDINÆRT KOMMUNALBESTYRELSESMØDE 15. Juni 2015 kl. 09:00

Møde nr. 05/15 15/06/2015 Kommunalbestyrelsen (OD) Side 1 af 13. ORDINÆRT KOMMUNALBESTYRELSESMØDE 15. Juni 2015 kl. 09:00 Møde nr. 05/15 15/06/2015 Kommunalbestyrelsen (OD) ide 1 af 13 ORDINÆRT KOMMUNALBETYRELEMØDE 15. Juni 2015 kl. 09:00 Deltagere: Ole Dorph Jess vane Kristian Jeremiassen Enok andgreen Palle Jerimiassen

Læs mere

Svar på spørgsmål om licens til fiskeri

Svar på spørgsmål om licens til fiskeri NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Landstingsmedlem Per Berthelsen /HER

Læs mere

Spørgsmål og svar fra borgermøde i Qaqortoq Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015

Spørgsmål og svar fra borgermøde i Qaqortoq Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015 Spørgsmål og svar fra borgermøde i Qaqortoq Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015 4. februar 2016 Spørgsmål fra salen Christian Lynge

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Referat. Kulusuk, Tiniteqilaaq og Isortoq. Møde i Bygdebestyrelsen. Den 2. september 2014 kl. 13.00

Referat. Kulusuk, Tiniteqilaaq og Isortoq. Møde i Bygdebestyrelsen. Den 2. september 2014 kl. 13.00 Qupperneq 1 Referat Kulusuk, og Isortoq Møde i Bygdebestyrelsen Den 2. september kl. 13.00 Medlemmer: Justus Poulsen (S) Formand Peter Jonathansen (IA) Otto Nakingi (A) Deltagere pr. telefon: James B.

Læs mere

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet

Læs mere

Status for bosteder i Grønland med særlig fokus på bygderne

Status for bosteder i Grønland med særlig fokus på bygderne Status for bosteder i Grønland med særlig fokus på bygderne NORDREGIO 2010 1 2 Status for bosteder i Grønland Status for bosteder i Grønland med særlig fokus på bygderne NORDREGIO 2010 3 4 Status for bosteder

Læs mere

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN 21. sep. 2010 UKA2010/01 Mødets åbning (Naalakkersuisut Siulittaasuat) Den anden efterårssamling er startet efter valget. Os medlemmer af Inatsisartut, er valgt for at lette vælgernes tilværelse, fordi

Læs mere

Bygdebestyrelsen Kulusuk, Tiniteqilaaq, Isortoq. Møde. Tirsdag den 10. Marts 2015 kl. 13.00. Referat

Bygdebestyrelsen Kulusuk, Tiniteqilaaq, Isortoq. Møde. Tirsdag den 10. Marts 2015 kl. 13.00. Referat Forside Bygdebestyrelsen Kulusuk, Tiniteqilaaq, Isortoq Møde Tirsdag den 10. Marts 2015 kl. 13.00 Referat Medlemmer Formand, Justus Poulsen James B. Ignatiussen Bendt Abelsen Otto Nakinge Peter Jonathansen

Læs mere

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER I medfør af Inatsisartuts forretningsorden

Læs mere

På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende

På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende De nuværende forvaltningsområder er indrette således, at de fylder alt

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

o Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids- og Procesplan anlæg

o Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids- og Procesplan anlæg PRESSEMØDE 21. april 2015 Boliger o Basis for fremtidens boligpolitik o De 19 principper Fremtidens infrastruktur o Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids-

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

Jeg indkaldte de frivillige alderdomshjemsledere, søndag d. 24. november til møde. Vi drøftede bl.a. disse:

Jeg indkaldte de frivillige alderdomshjemsledere, søndag d. 24. november til møde. Vi drøftede bl.a. disse: Ældrepleje- og personalesituationen i alderdomshjemmene Ældreseminar 27.11.13 Forelægger: Arnannguaq H Christensen Det er mig en glæde at kunne fremlægge ældrepleje- og personalesituationen i alderdomshjemmene

Læs mere

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland GUDP fiskeri workshop Aalborg d. 10/10-2013 (DanFish International) Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland Niels Bøknæs, Projektafdelingen, Royal Greenland Seafood A/S

Læs mere

Naalakkersuisuts initiativer i forbindelse med Inatsisartuts efterårssamlingen 2014

Naalakkersuisuts initiativer i forbindelse med Inatsisartuts efterårssamlingen 2014 EM 2014 PRESSEMØDE Den 15.september klokken 9.00 Naalakkersuisuts initiativer i forbindelse med Inatsisartuts efterårssamlingen 2014 v/ Aleqa Hammond, Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for

Læs mere

Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020

Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020 Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020 Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 1 FLERE TURISTER TIL

Læs mere

Budgetopfølgning April 2013

Budgetopfølgning April 2013 Budgetopfølgning April 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 4. juli 2013 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter ved udgangen af april

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 57 Beslutningsforslag til landstinget: at landsstyret pålægges at nedsætte et råd, der hurtigst muligt skal komme med koordinerede og samlede

Læs mere

2. Jagtbetjentene er blevet lovet at ordningen med jagtbetjentene ikke vil blive ændret, hvorfor bliver det ikke fulgt?

2. Jagtbetjentene er blevet lovet at ordningen med jagtbetjentene ikke vil blive ændret, hvorfor bliver det ikke fulgt? Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Siverth K. Heilmann, Attasut Inatsisartut /Her Svar på 37spørgsmål

Læs mere

Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund

Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Olsen Marts 2014 Status førtidspensionsreformen Marts

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1. Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l

Læs mere

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark. 1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget 23. april 2016 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx afxx. xxxx 2016 om ændring af inatsisartutlov om erhvervsfremme tillandbaserede erhverv. (Støtte til

Læs mere

Ekstraordinært delegeretmøde den 19. marts 2015. Ekstraordinært delegeretmøde i KANUKOKA, den 19. marts 2015, pr. telefon, kl. 13.

Ekstraordinært delegeretmøde den 19. marts 2015. Ekstraordinært delegeretmøde i KANUKOKA, den 19. marts 2015, pr. telefon, kl. 13. Referat Ekstraordinært delegeretmøde den 19. marts 2015 Ekstraordinært delegeretmøde i KANUKOKA, den 19. marts 2015, pr. telefon, kl. 13.00 Deltagere: Delegerede Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

10. marts 2011 FM 2011/19 (EM 2010/48) BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Forretningsordenen. vedrørende

10. marts 2011 FM 2011/19 (EM 2010/48) BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Forretningsordenen. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Forretningsordenen vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2011 om ændring af landstingslov om vederlag til medlemmer af landstinget og landsstyret m.v.

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Status for bosteder i Grønlands kommuner med særlig fokus på bygderne. V Sammenfatning

Status for bosteder i Grønlands kommuner med særlig fokus på bygderne. V Sammenfatning Status for bosteder i Grønlands kommuner med særlig fokus på bygderne V Sammenfatning 1 Sammenfatningen er udarbejdet af: Rasmus Ole Rasmussen, Johanna Roto, Lise Smed Olsen og Lisbeth Greve Harbo Nordregio

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Siumut Summer Summit 2016

Siumut Summer Summit 2016 Udkast_MP Siumut Summer Summit 2016 SIUMUT 29. juni 7. juli 2016 SIUMUT Qaqortoq Program: 29. juni onsdag Deltagerne ankommer: Nordfra kl. 24.00 med kystskibet og fra Sydgrønland med skib. 30. juni torsdag

Læs mere

Redegørelse vedrørende status for Brættet i kommunerne 2006

Redegørelse vedrørende status for Brættet i kommunerne 2006 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE GREENLAND HOME RULE Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik Erhvervsdirektoratet Department of Industry Redegørelse vedrørende status for Brættet i

Læs mere

KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland

KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Tanja Nielsen/Mette Norengaard Sørensen Carl Bro as QAQORTOQ Registreringer Qaqortoq Registrering foretaget den 30. august 2006 1) Registrering

Læs mere

Som jeg har sagt er der 13 punkter vi skal behandle i dag. Punkterne er 117, 23, 8, 92, 41, 37, 49, 31, 87, 15 og 26, 32 og 147. Først punkt 117.

Som jeg har sagt er der 13 punkter vi skal behandle i dag. Punkterne er 117, 23, 8, 92, 41, 37, 49, 31, 87, 15 og 26, 32 og 147. Først punkt 117. 23. mødedag onsdag den 18. november 2009 kl. 13.00 Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. Mødeleder, Josef Motzfeldt, formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit I dag er der 13 punkter på

Læs mere

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt.

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Ulloq/Dato: J.nr.: 29. juni 2005 01.31.06/05-0119 Orientering til Landsstyret

Læs mere

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden vedr. Fanger- og fiskeruddannelsen.

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden vedr. Fanger- og fiskeruddannelsen. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE GREENLAND HOME RULE Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisoq Landsstyreområdet

Læs mere

FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede

FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede Forslag til forespørgselsdebat om hvorledes vi kan udjævne leveomkostningerne mellem større og mindre beboede steder samt i forhold til yderdistriksområderne, eksempelvis

Læs mere

18. oktober 2007 EM 2007/44 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg

18. oktober 2007 EM 2007/44 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg vedrørende Forslag til landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, fælleshuse, byggesæt m.v. Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets

Læs mere

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq Projektet Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq i dag Befolkning og boliger: 1980 var der 99 indbyggere 2013 var der 57 indbyggere Mange huse trænger til istandsættelse og en del står tomme

Læs mere

Rådgivning 2015 (tons) 6.300 6.300 9.015-5.000-4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379-5.611-2.768

Rådgivning 2015 (tons) 6.300 6.300 9.015-5.000-4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379-5.611-2.768 Art Rådgivning 2014 Hellefisk Kystnært 1 Upernavik 2 joller = 55,4631 % fartøj = 44,5369 % Uummannaq 3 joller = 66,9650 % fartøj = 33,0350 % 6.300 6.300 9.015 5.000 4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379 5.611

Læs mere

26. marts 2015 FM2015/92 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende

26. marts 2015 FM2015/92 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende 26. marts 2015 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af yy 2015 om ændring af Inatsisartutlov nr. 5 af 8. juni 2014 om arbejdsformidling m.v. (Anvendelse

Læs mere