Referat fra dag 2, den 24. maj Referat fra dag 2. Fælles debat kl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat fra dag 2, den 24. maj 2014. Referat fra dag 2. Fælles debat kl. 09.30"

Transkript

1 Referat fra dag 2 Fælles debat kl Der var indlæg fra bygderne og de mindre bosteder på baggrund af grundlæggende emner i form af spørgsmål, som kommentarer og som forslag. Der bliver optaget referat af debatten. Rasmus Eliassen, Tasiusaq (Avannaa) Der er masser af fisk ved Upernavik, og dog er det kun hellefisk, der indhandles. Der er havkat, stenbider og rejer. Alligevel er det kun en art fabrikken aftager, og man kunne i bæredygtighedens navn sagtens kunne fiske efter havkat, uuvaq og torsk. Til tider forsvinder nogle af dem i fødekædens navn. Jeg vil ønske, at man på nær rejer, fisker efter havkat, uuvaq, torsk og hellefisk på samme tid. Karta Korneliussen, Tasiusaq (Kujataa) Til Naalakkersuisoq, fiskefabrikken har ikke været åbent i mange år efter renoveringen. Vi har masser af ørreder, der yngler fire gange så meget. Finn Karlsen: Jeg vil så vidt muligt svare på det jeg kan svare på. Jeg er klar over, at der er problemer med indhandlingsstedet i Tasiusaq. Jeg forstår, at KNI som ejer vil bruge det som butik. Der har været forsøg med ørreder i mange år. De bliver produceret i vore nabolande. Vi vil gerne gøre vores bedste som muligt på vore ressortområder og relevante opgaver, men forsøg på at få dem i tale har ikke været det bedste. Det er meget besværligt med indhandlingsstedet ved Tasiusaq i Sydgrønland, og det bedste vil være at henvende sig til KNI. Ejner Jakobsen, Arsuk Vedrørende de fremlagt. Efter privatiseringen har RG overtaget det igen. Vi har overtaget RG s indhandlingssted. Privatiseringstanken er god, men dårligt udstyr får dårlige resultater. Det har været et problem med 40 år gammelt udstyr. Det er meget godt at høre, hvordan vi kan skabe merværdi for vores råvarer. Kurser for fangere og fiskere med licenser, og papiret er værdifuld for produktionen. Jeg har ikke sådan et stykke papir. Det vil være godt, at man kom til stedet og holder kurser. Når producenter til hjemmemarkedet bliver for mange, bliver det en ulempe for produktionen. Ludvig Sakæussen, Sarfannguit Privatisering af Royal. Efter forsøg på egen drift i bygderne, har flere ikke kunnet klare at drive selv. Nu har Royal overtaget dem igen. Abia nævnte ikke renoveringer ved Sisimiut i sti indlæg. Nu kører vi igen fra Sidste år prøvede Sisimiut Fish eller at drive det. Med det resultat, at det blandt andet har måttet været lukket i 8 måneder. Nu er renoveringen for Sarfannguits vedkommende færdig. Den kan aftage 15 tons om dagen. Royal har også overtaget den i Itilleq. Det bør også nævnes i fremlæggelsen. Man burde tænke over at få

2 alternative løsninger med energiforsyningen, idet Nukissiorfiit ikke kan klare kapaciteten. Det er kun i forbindelse med torsk, men det er når indhandling af stenbiderrogn det opstår. Således stopper det hele, og det ønskeligt at tænker over det. Lars Boassen, Eqalugaarsuit Saarloq og Qassimiut er på mine områder. Jeg forstår, at bygderne i Sydgrønland ikke er medtaget. De fleste bliver drevet af drevet af selskaber. Med i disse er salteriet, der ikke er i drift. Vi er bare passive tilskuere til torsken, idet der ikke er indhandlingssted i bygden. Der bør ske organisering af en eller anden art for de bygder, der har muligheder for saltning. Vi så, at der er private, der driver Qassimiut. Når produktion af stenbiderrogn starter bliver de hentet fra Narsaq og Qaqortoq fra tre bygder, for eksempel i Qassimiut. Vore fiskere sejler til byen for at indhandle stenbiderrogn, og det er ønskeligt, at man fragter stenbiderrogn. Jens Kristian Therkelsen Det er interessant vedrørende de små indhandlingssteder kan få licenser for at kunne producere gennem afholdelse af kurser. Det er ønskeligt, at man kommer til bygderne for at holde kurser på stedet. Jollefiskere, der er blevet ældre, som vi ved gerne vil overgå til andet, vil gerne have, at Naalakkersuisut forklarer lidt om. Det er ønskeligt, at man tænker på dem. Et spørgsmål til Abia om Ukkusissat. Der er en stor tank. Den kan godt benyttes, men af hensyn til fabrikken, sættes der begrænsninger for borgerne. Det er begrænset hvor meget man går i bad og henter vand. Det er en appel, når nu borgmester Ole Dorph lytter med. Finn Karlsen Jeg afventer en rapport, som jeg utålmodigt har ventet på. Fristen er den 19. og blev påbegyndt efter den 3. Jeg skal undersøge grundigt, om alle kan få muligheder. Vi skal give muligheder. For det andet vedrørende det store udsmid, og vi er enige om, at det skal stoppes. Med hensyn til Sydgrønland har vi krævet, at de skal aftage alt. Det vil blive gældende for hele kysten. Abia Thorsteinsen: Med hensyn til vand, er det Nukissiorfiit, der har forsyningspligt, og det vil jeg fremlægge for hovedkontoret, og jeg regner med, at de kommer med en henvendelse senere. Finn Karlsen: Man kommer til bygderne og afholder kurser i bygderne, og alt efter bevillingerne kommer man til byerne og holder kurser fra central side. Mikael Nielsen, Qeqertaq Der er kun produktion af hellefisk, selv om der er masser af torsk. Hvad har man af planer med al det udsmid? Om vinteren bliver der smidt masser af torsk på torsk. Mangel på arbejdskraft hos RG, et spørgsmål om arbejde året rundt. Det er jo sådan, at når man har arbejdet i tre dage får man besked om, at der ikke er mere arbejde og at man skal gå hjem. Der bliver afholdt kurser i byerne, men ikke i bygderne.

3 Abia Thorsteinsen: Det er sæsonpræget med mangel på arbejdskraft og hjemsendelse af medarbejdere, og det vil jeg viderebringe til mine kolleger. Årets sæsoner har stor betydning, hvilket også præger styring af personale. Der bliver indhandlet meget om sommeren, og man ikke udbygge lagerkapaciteter på grund af udgifterne. Karl Petersen, Aappilattoq Fiskeri- og fangererhvervene giver stor beskæftigelse. Mens jeg er her i Nordgrønland vil der blive indført gode priser i konkurrencens navn. Der kan skabes arbejdspladser, og efter anmodning kan man søge mere arbejdskraft og skabe flere arbejdspladser. Muligheder for at blive medejer af en fabrik, vil skabe medindflydelse og udvikling. Jeg ønsker, at det bliver en realitet i de fleste bygder. Gerth Nielsen, Akunnaaq Spørgsmål: Fabriksbygninger i bygderne, der er fredet, selv om de er renoveret. Der er huller i en bygning opført i 1952 og den er ved at falde sammen. Vi er alle uvidende om, hvordan man skal lave arbejder ved renovering af de fredede bygninger. Jeg tror ikke, det kun er tilfældet i Akunnaaq. Her tænker jeg på det forhenværende salteri. Hvem kan svare på disse spørgsmål? Man har netop stoppet med stenbiderrogn for at overgå til tørring af fisk. Fiskerne i Akunnaaq er tilfredse med anløbsfaciliteterne. Når man fjerne pontoner i Ikamiut er det ikke muligt at indhandle. Under lukning tager man til Kangaatsiaq for at indhandle. Nick Nielsen: Det er normalt, at det er kommune, der tager beslutninger vedrørende fredede bygninger, der nævnes som kulturværdier. Bygningerne er til gavn for turismen. Det er kommunalbestyrelsen selv, der tager beslutninger. Det kan bringes i orden i kommunen. Ole Johansen, Ikamiut Et spørgsmål til Abia fra RG: Cementen på vejen fra kajen mod indhandlingsstedet er dårlig. Det er også et problem med mangel på en kran, vil de blive inkluderet i bevillingerne? Abia Thorsteinsen: Når vi skal ind på kranforholdene. Jeg er endnu ikke kommet til Ikamiut med min viden. Vi har bedt om udstyr til den. Det er første gang, jeg hører om vejen. Jeg skal forbi i eftermiddag, når jeg tager sydpå. Det vil blive medtaget i vurderingerne. Edvard Frederiksen, Oqaatsut: I alle indlæggene, er der ingen, der er kommet ind på produktion til hjemmemarkedet. I begyndelse af 00 erne overtog vi folk fra Oqaatsut og Ilulissat indhandlingsstedet. Vi producerer ræklinger på land af hensyn til produktion til hjemmemarkedet. Hvordan vil

4 Naalakkersuisut støtte produktion til hjemmemarkedet? Vi kan jo producere meget, og lave nye produkter. Vi tørrer blandt andet tang. Det er nødvendigt med støtte. Finn Karlsen: Jeg mener, at man er kommet lidt ind på det. Politikerne støtter produktion til hjemmemarkedet. Når man nævner problemer i driften, kan støtten komme i gang. Kurser for fiskere er til gavn for forsyningen til hjemmemarkedet. Simon Sakariassen Jeg har ellers drevet ræklingeproduktionen i Tasiusaq. Da det blev til Upernavik Seafood, stoppede produktionen. Tørrehuset er der ellers stadig, men da de fik monopol, stoppede ræklingeproduktionen. Vi har til tider problemer med vandforsyning i Tasiusaq, og man bruger en anden sø nu. Alle vintre tømmes søen for vand. Det er et mål, at det bringes i orden med vandværket. Jeg håber de relevante tager godt imod det. Det er for kun for to måneder søen er fyldt. Det er vigtigt med et større indhandlingssted hvis fiskerne skal kunne indhandle. KONKLUSION Finn Karlsen, Naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug Der blev i debatten nævnt problemer hvad angår indhandlings steder. Fra forlæggerne fra RG hørte vi, indhandlingssteder i nærområdet og i syd vil blive forbedret, tak for det. Det går godt med samtalerne med ledelsen. Det lyder godt, at de efterhånden flytter til Grønland. Det er vigtigt med planlægning. RG har ansvaret for Kitsissuarsuit. Jeg vil henvende mig om der, når jeg tager sydpå. For at gå videre, f.eks. i Kangersuatsiaq og Tasiusaq. Det er nødvendigt med samtaler for at skabe merværdi, islændingene producerer alt. I Nanortalik og Qaqortoq i Kommune Kujalleq er til efterfølgelse for resten af kysten, hvor de vil producere alt. De kommer til at producere alt. Der bliver ikke indhandlet fisk af andre arter end hellefisk. De er for billige. De der aftager al slags og producerer, er til efterfølgelse. Der var forskellige, der var inde på licenser. Når høringen er overstået og juristerne har lavet arbejdet. 80 unge ansøgere. Jollefiskere, der bare stopper, fordi de får for lidt i kvoter. Og vi har ikke mulighed for at bringe det i orden. Det er en opgave vi er sat til. Den vil træde i kraft, når lovkontoret er færdig. Med hensyn til kurser er det nødvendigt med støtte. Hvis de, der starter som selvstændige i yderdistrikterne ikke får rådgivningshjælp, kan de ikke?, og for at undgå det må man søge efter muligheder. Der bliver indhandling i Aappilattoq i juni. Royal har overtaget efter forsøg. Royal er vigtig i sig selv. Fiskerne skal serviceres bedre. Selskaberne hører ind under formanden for naalakkersuisut, de har en bestyrelse. Jeg holder møder med dem.

5 Fælles debat kl Der var indlæg fra bygderne og de mindre bosteder på baggrund af grundlæggende emner i form af spørgsmål, som kommentarer og som forslag. Der bliver optaget referat af debatten. Apollo Mathiassen, Saattut Det er vedrørende Royal og KNI. Miljøet i naturen, og tæt samarbejde med biologer. Det har hjemsted i Nuuk. De undersøger sager i naturen der må kunne forstås. Hvornår får vi en afdeling for biologer med hjemsted i Nordgrønland. Vi må tættere på biologerne. Kan man etablere sådan en, idet de også forstærke informationer om produktion. Finn Karlsen: Selv om Naturinstituttet har direkte forbindelse til os, ligger ansvaret hos et andet medlem af Naalakkersuisut. Man plejer at lufte mulighed for at sprede direktorater. Jeg modsiger biologerne. Det gør ikke noget i holder et års pause, så vil I få mere at vide. Det er nødvendigt i arbejder tættere samarbejde, og det vil jeg sige til Naalakkersuisoq. Ejner Jakobsen, Arsuk Vi så flere krav i Mikaels indlæg. Pengene er vigtige. Når man driver privat virksomhed, er vi svære at komme til i Sydgrønland, når man tænker på varetransport. Heldigvis vil skibene blive udskiftet. Det er meget vigtigt, at varerne når frem hurtigt. Jonathan Jakobsen, Qeqertarsuatsiaat Spørgsmål til Mikael. Bruger man en maskine til tørring, eller bliver de tørret i naturen? Det er af hensyn til omsætningen. Idet vi kører et selskab har vi kørt med underskudsgivende opgaver. Vi kæmper for at få et energiforsyningsanlæg. Elpriserne er ikke til at spøge med. Vi har lavet en analyse i samarbejde med Asiaq og DTU. Om der er interesse for at etablere noget i andre bygder, når de er færdige med etablering af anlæg i Ilimanaq. Vi taler om gamle bygninger, f.eks. fra 1700-tallet. Anders Olsens gamle hus er der stadig, men ligger ubrugt hen. Mikael Petersen: KNT har vintertørring, og vi tørrer ikke fisk om sommeren. Hvis vi kunne eksportere, er vi ved at undersøge, om vi kan producere i store tørrestativer. Naturtørring. Tørring af kød i kulde også. Det er også et spørgsmål bygden placering. Godt med vind, god kulde og lignende. Vi har ikke tørret fisk i Niaqornat og Qaarsut, men vi har tørret kød. Vi har ikke produceret ræklinger på grund af for meget varme. Frants Frandsen:

6 Det har vi, ja og nej. Som jeg fortalte i mit indlæg, så er vi forpligtiget indenfor Danmarks grænser. Ilimanaq og Isfjordsprojektet er særlige emner, ud over det har vi ikke andre investeringer i Grønland. Boas Boassen, Kuummiut Til Mikael Petersen: Hvor langt er jeres planer med byggeri af indhandlingssted? Vi er i gang med vores planer for Sermiligaaq og Kuummiut. De er blevet fremlagt for Naalakkersuisut, og når papirerne er færdige går arbejdet i gang. Mikael Petersen: Planerne kører. Justus Poulsen, Der var indlæg om bæredygtighed, og som bekendt er der på vestkysten tællinger om bæredygtighed. Vil der af hensyn til bæredygtighed være tællinger af dyr i Østgrønland, såsom isbjørne, hvid- og narhvaler, hvalrosser og fugle? Idet der ikke var restriktioner, blev der skudt 30 isbjørne alene i Kulusuk. I Illoqqortoormiut 100, og i Tasiilaq omegn 20 stk. Hvornår vil naalakkersuisut derfor så lave tællinger i Østgrønland? Jørgen Isak Olsen: Tak for spørgsmålet. Det drejer sig om isbjørne, nar- og hvidhvaler og hvalrosser. Som det blev informeret om, bliver arbejdet udført i samarbejde med andre lande. Det er en arbejdsgruppe inden for Nammco, de videnskabelige komiteer. Tællingerne er foregået varieret gennem årene. Grundlag for biologisk rådgivning vil foreligge næste år. Arbejdet med isbjørne kører, som vi samarbejder med Canada om. Jeg kan ikke udtale mig om, om det også vedrører Østgrønland. Karl Petersen, Aappitalloq Jeg vil gerne ind på projektet i Ilimanaq. Da projektet startede behandlede vi det i Aappilattoq, og afleverede det til Qaasuitsoq. Så der kan ske noget lignende. Noget der skete fra 1739 i KGH, en bog om fortællinger om ægte grønlændere af Hans Lynge et al. om Aappilattoq. Vi vil også gerne have, at Real Dania også hører om deres projekt, da vi hidtil endnu ikke har fået svar. Vi vil gerne have, at Ole Dorph svarer på det. Frants Frandsen: Hvad der skal til for at starte et tilsvarende i en anden bygd er svært at sige. Forudsætningerne bør være i orden. Fredede huse, som er egnede. Kapitalindskud til at få bygningerne i gang. Der er skabt interessenter sammen med en forretningsplan og muligheder. Få partnere udefra. Konceptet er gode partnere udefra. Regine Olsvig, Naajaat Til Mikael: Om han fortsat fastholder sin plan for Naajaat?

7 Mikael: Vi fortsætter med den. Vi har også først afleveret ansøgningen om fundamentet sidste år, som vi søgte om for tre år siden. Vi bliver nødt til at ansøge igen. Knud Olsen, Kangerlussuaq Mikaels ønske. Fragtpriserne skal forbedres. Helt andre priser, idet det er nødvendigt, at råvarerne når frem hurtigst muligt. Det er nødvendigt med prisreguleringer. Der er ønskeligt, at Naalakkersuisut støtter op om det. Der plejede at gå et halvt år, før man sendte 300 moskusokser fra AGF s produktionsanlæg. Karta Korneliussen, Tasiusaq Det er vedrørende landbrug. Kartofler, hindringer ved ansøgning om dyrkning, begrænsninger for, hvor meget man må have. Ansøgerne om dyrkning opgiver bare. Kravene sætter hindringer for potentielle kartoffeldyrkere. Dyrt udstyr for dyrkning. Det sætter hindringer for fåreholderne. Bestemte aftagere Brugsen og KNI vil ikke købe. Det må der rettes op på. Mikael Nielsen, Qeqertaq Det er glædeligt at høre Mikael Petersens forklaringer om der produktioner, og det er værd at støtte. Produkterne bliver jo dyrere, når de kommer ind i butikkerne. Kan der mon gøres noget med økonomisk støtte for at undgå prisstigninger. Jeg hører noget om, at de vil producere i Saqqaq. Hvordan mon det går? Mikael Petersen: Hvad priserne angår, vedrører også driften. Vi mangler grundlag for afgifter (prisstigninger?oversætter). Når vi sælger tørret kød for 300 kroner, bliver de solgt videre til 600 kroner. Sådan er det med alle grønlandske madvarer. De sætter afgifter på op over 100 procent, hvilket er meget fordyrende på priserne. Hvis de skal være konkurrencedygtige i forhold til kød udefra, skal det bringes i orden. EU giver økonomisk støtte til landbruget for at holde priserne nede. Planen for Saqqaq er klar. Royal Greenland er ved at udvikle i Saqqaq, og hvis det går galt, vil vi komme videre. Vittus Qujaukitsoq: Mia (Mikael Petersen) nævnte ansættelse af maksimum priser. Naalakkersuisut vil fremsætte lovforslag om ansættelse af maksimum priser. Vi vil fremsætte et forslag, der hindre forretningerne i at tjene avancer på ulovlig vis for at beskytte forbrugerne. Om Naalakkersuisut har planer vedrørende priser. Det vil vi tage med i vore vurderinger om økonomisk støtte. Vi vil tænke over, hvad vi kan gøre i forbindelse med finansloven. Thomas Petersen, Niaqornaarsuk Jeg vil gerne have bekræftet vedrørende produktionsanlæg i bygderne, at man skal stoppe med at kaste i grams. Iginniarfik har aldrig fået henvist noget i over 50 år. For det andet om

8 gamle huse vedrørende Real Dania. Der er garanteret store muligheder i Niaqornaarsuk og Iginniarfik. Vi skal råbe noget mere op. Tom Mølgård, Kitsissuarsuit Vi plejer at sige, at vi skal spise grønlandske madvarer. For tre år siden solgte jeg til Pisiffik. De satte priserne til 400 kroner kiloet. Hvem skal købe dem? Det er ikke realistisk. Man burde kunne give støtte til vores madvarer, uanset hvor mange penge vi har. Vi importerer tørrede varer og røgvarer fra andre lande. Skal vi blive ved med at forsynet udefra? Er vort lands ressourcer ikke passende for os? Mona Knudsen, Qassiarsuk Fåreholderstederne i Sydgrønland importerer meget. Kan man mon ikke tænke over at producere fiskemel igen? Jens-Erik Kirkegaard: Produktion af fiskemel. Vi vil tage det med i vore overvejelser om at der kan produceres fiskemel i Grønland af hensyn til fåreholderne. Det er svært pege på noget på nuværende tidspunkt. Vi vil undersøge sagen. Josef Motzfeldt, Igaliku: For det første vil vi gerne støtte de fremlagte fra Kitsissuarsuit. Grønland er bagud op mod 2 milliarder kroner. Når man tænker på forbrugernes økonomi. Islændingene producerer alt, selv servietter. Jeg mener vores eksport, og for at konkurrere med importen bør vi kunne prøve at skabe dem selv. Hvor som helst man rejser til i Island, bliver der produceret alt muligt. Hvis en turist køber for 100 kroner får man mange penge ud af det. Det nødvendigt at udvikle produktion af kunsthåndværk ved at stille krav til kvaliteten. Angajo Manassen, Aappilattoq (syd) Hvad skal der til for at starte en produktion af grønlandske planter? Med hensyn til udstyr og andet. Tom Mølgård, Kitsissuarsuit Spørgsmål til naalakkersuisoq: Skal Grønland omdannes til zoologisk have? Skal man begrænse bare for at begrænse? Vore stammefrænder har en kvote på over 1.000, og vi får 400. De bruger kun mattak derover. Vi udnytter hele dyret. Vores børn og efterkommere løber tør for viden på grund af for mange begrænsninger. Konklusion Jens-Erik Kirkegaard, Naalakkersuisoq for arbejdsmarked og råstoffer

9 Tank for indlæggene. Det er ærgerligt, at kunsthåndværkeren ikke havde et indlæg. Real Dania s indlæg fra KNT er udfordrende og interessante, hvis en trekant er god, så er mulighederne gode. Med udgangspunkt i de tre rammer. Kvalificerede mennesker der viser vejen frem. Real Dania viste projektet. Når mennesker gør noget kommer man videre. Det er nødvendigt med gode rammer, det skal vi være opmærksom på for at opnå en god fremtid. Rammerne der bliver besluttet politisk. Priser. Udfordrende energikilder. Særlige kendetegn i bygden, hvor der kan tages skridt fremad med udgangspunkt af stedet, med baggrund i ressourcerne og de særlige kendetegn. Ilulissat har fået en værdifuld arv med markedsføring til turister og ved folks initiativer. Hvis der skal komme flere turister til, er det ikke nok med at beskæftige sig med naturen, investorer er også nødvendige. Der er villige investorer udefra. Hvis man kan vise vejen. Vi er opmærksomme på de fremlagte fra KNT. Konsulenter skal gøre det bedre. Jeg vurderer, man til tider mangler gode konsulenter med driften af indhandlingsstederne. Der benyttes af Real Dania. Det offentlige bevilger sammen. Vi skal finde andre. Vi skal udnytte det såkaldte Opp godt. Vi skal kunne tage skridt videre med gode rammer med hensyn til fremtiden.

10 Fælles debat kl Der var indlæg fra bygderne og de mindre bosteder på baggrund af grundlæggende emner i form af spørgsmål, som kommentarer og som forslag. Der bliver optaget referat af debatten. Magnus Petersen, Kullorsuaq Jeg har nogle spørgsmål til naalakkersuisoq. Jeg skal lige tydeliggøre, at den eksisterende sygeplejerske station eller bruges flittigt. Den er i samme hus som servicehuset. Man kan ikke komme udenom, at man kan planlægge for et separat hus. Jeg skal dog i forlængelse også lige spørge til væresteder for børn og unge. Den gamle skole bruges meget, selve huset. Det er tydeligt, at selve bygningen er ved at blive slidt op. Vi reagerer nu for at få at vide hvor langt man er nået. Man regner med, at det indvendige har mug. Idet bygningen allerede bliver brugt som værested for børn og unge, anses den ikke for at være sund. Det kan jeg spørge borgmester Ole Dorph om de fleste. Ole Dorph: Der gøres meget for dem i Qaasuitsup Kommunia både i byer og bygder. Byer og bygder nord for os. Det sker efter behov og på baggrund antallet af børn og unge. Vi har skabt noget sammen med Selvstyret, hvor ønsker på bygge- og anlæg skal afleveres inden der 1. marts. For at være ekstra opmærksom på Kullorsuaq og Savissivik bliver der gjort noget for dem med hensyn til børn og unge. Der er 42 børn, der er anbragt uden for hjemmet. Robert Josvassen, Upernavik Kujalleq Spørgsmål til naalakkersuisut: Med hensyn til sundhed, og når man tænker på, at vi skal være sunde i dag, er rygning alt for synlig i bygderne. Børn er store forbrugere af tobak. Hvor er anbefalingerne, hvem har ansvaret for dette store spørgsmål? Forældrene er tilskuere, der er noget galt gående. Hvordan er man stillet over for loven i denne forbindelse? Hvordan kan man vejlede forældrene? Steen Lynge: Vi arbejder med forebyggelsesopgaver i hele landet, også i kommunerne. Rygning giver problemer for sundheden. Ifølge loven må man ikke sælge (tobak til unge under 18 år oversætter). KNI s krav til sine medarbejdere må være mere klar. De voksne bør også kunne blande sig i andre medborgere. Til børn. De voksne skal kunne henvende sig til børn og komme med formaninger. Regine Olsvig, Naajaat Kan naalakkersuisoq acceptere, at der i en bygd med over 60 indbyggere, skal til konsultation i medicin depotholderens private lokaler? Steen Lynge:

11 Det er et tilbud til bygderne, der er kommet på plads, der skyldtes økonomien. Hvis man kan opbevare medicinen et sted laver man en aftale/kontrakt. Pengene lægger hindringer. Hvordan kan vi servicere bedre med minimum krav til kvaliteten? Jonathan Jakobsen, Qeqertarsuatsiaat Hvis jeg ikke har misforstået Steen Lynge, vil man afholde kurser. At man har sat telemedicin som målsætning. Til Marthas udtalelse: Der er grænser for tilbud af arbejde for førtidspensionister, og det skal der arbejdes meget med. Selvbyggerhuse; For at forbedre boligforhold til indbyggerne af bygderne af hensyn til sundhed, hvordan kan man gøre det? Steen Lynge: Telemedicin er i brug. Jeg er ved at undersøge hvor behovet er. For at sætte fokus på dem. Jeg stopper lige her, da vi skal til renovering af huse, hvor der skal holdes kurser. Martha Lund Olsen: Hvis I kan komme med forslag af nogen art for førtidspensionister, vil vi tage dem med i vores strategi. Det er vigtigt, at de arbejdsdygtige tager arbejde, og de der ikke kan får pension. Der er stor arbejdsløshed i bygderne, og det skal vi bringe i orden. Josef Motzfeldt, Igaliku Til tre fremlæggere: Asii; Om der er erfaringer i andre kommuner med rejsende lærere. Vi har mange, der bor øde dernede i Kommune Kujalleq, der især er enkelte familier. Hvordan beregner Selvstyret i forbindelse med udregning af tilskud til kommunerne. Uddelegering på lægeområdet. Lægekonsultation i Narsaq, konsultation pr. telefon. Er det en mulighed, at fåreholderne selv kan opbevare medicin? Er det muligt, at man selv kan sy, hvis man skærer sig alvorligt? Affald; alle de små forbrændingsanlæg kan ikke bruges. Dioxin har indflydelse på landjorden og afgrøderne. Det haster. Gør noget ved det. Martha Lund Olsen: Tilskud til familier med børn. Til familiecentre, kurser og lignende giver 50 % i tilskud. Vi venter stadig på en kommune, der endnu ikke har sendt ansøgning. Vi betaler fuld pris til rejsende psykologer. Den daglige service betales af kommunerne. Steen Lynge: At man tage til læge i byen fra sit bosted skal man væk fra på længere sigt. Jeg er enig med dig. Det er den samme kommune og man må kunne komme ud til en by. Jeg vil undersøge, om man kan få en ordning med de små husstande af fåreholdere. Bosteder under 70 kan findes løsninger for med medicin. Josef Motzfeldt, Igaliku: I samarbejde med fåreholderne, kan de selv tage ansvar for sig selv, eller de har mest behov kan forsynes, ved at aflevere dem til kommunerne, og hvordan vægter man familier med børn.

12 Gerth Nielsen, Akunnaaq Det handler om sociale forhold. Siden vi blev medborgere i Qaasuitsoq er der nu kun en ansat ved kontoret. Vedkommende arbejder med hele landet, skal arbejde med folk med personlige problemer, tunge sager. Hvis det er muligt, vil vi ønske, at der ansættes en halvtids socialrådgiver i bygderne. Hvis vedkommende har barn syg holdes kontoret lukket. Der er mange ting der skal ordnes i bygderne. Også med hensyn til børn, der anbringes på børnehjem. Der står mange tomme huse. Hvis det kan organiseres at de kan passes i andre bygder. Det vil være en fordel. Fra Akunnaaq til Nuuk, hvor de skal passes, sættes af i byerne, hvor de ville kunne passes mere trygt i bygderne. Edvard Frederiksen, Oqaatsut Jens Kristian sagde noget interessant med hensyn familiære forhold til socialrådgiveren i bygden eller lægen. Hvis der kom en socialrådgiver med, når der skal komme nogen til sygeplejerskestationen fra byen. Og så overnatte. Folk holder sig tilbage med at henvende sig. Hvem fra byen kan også være rejsende? Hvis man arrangerede en hyggeaften sammen, kunne få nogle til at henvende sig. Simon Sakariassen, Tasiusaq (avannaa) Bygdebeboerne har altid ønsket en uddannet sundhedsmedarbejder. I tilfælde af, at der kommer en sundhedsmedarbejder, er sygeplejestations bygning i Tasiusaq blevet solgt. Det ville være godt, hvis vi har bolig til sundhedsmedarbejderen, når vedkommende kommer. Også at der er boliger til de faglærte. I Nutaarmiut tager man på konsultation hos sundhedsmedarbejderens privat hjem, og man føler sig lidt ilde til møde, når familien er samlet. Man kunne lave en konsultation i forlængelse af kommunekontoret. Således kan man få det gjort uden at det blive for dyrt. Karl Petersen, Aappilattoq Spørgsmål og forslag: Det er varieret, hvordan man bliver serviceret på sundhedsområdet i bygderne. Ved konsultationen benyttes pipaluk. Jeg kan for det første ikke acceptere, at der ikke er konsultation. Jeg har bedt Inatsisartut at arbejde for at bygget en konsultation i Naajaaq. Jeg har arbejdet på kontoret i 20 år. Desuden er der socialen. Gør noget for at få dem på kurser og dygtiggøre sig. Når de lidt dygtigere rejser, kommer der kun uvidende til i stedet for. Jeg vil gerne takke formanden for KANUNUPE for hans indlæg. Vi taler gerne med vores bosted i vore tanker. Lossepladsen er brændt totalt ned. Hvornår kommer der en ny losseplads i Aappilattoq? Planerne til renovering på 174 mio. kr. er færdig. Vi bør få nogle af dem. Mikkel Jeremiassen, Nuugaatsiaq To venlige spørgsmål:

13 Kangerlussuaq er vigtig for de, der skal hjemmefra til operation enten i Nuuk eller i Danmark. De der ikke har kræfter og er svagelige har ikke muligheder som almindelige passagerer. Man har endnu ikke været inde på konsultation hos tandlægen i bygderne. Planerne Steen Lynge: Du nævnte Kangerlussuaq for sig. Der er planer for bygge- og anlægsopgaver i sundhedsvæsenet, og der bliver lavet prioriteringer. Jeg kommer ikke med svar specielt om Kangerlussuaq, men jeg vil undersøge det og om der laves forbedringer. Der kommer regninger op mod millioner kroner hvert år, selvom vi gerne vil have besparelser på cirka millioner kroner. Der bliver søgt om tillægsbevillinger hver gang. Angående tænder. Det er normalt at bygdebeboerne skal have tandlægebesøg én gang om året. Hvis man får en tand brækket må man rejse. Dette er et problem, og man er ved at finde løsninger. Der skal bevilges i undersøgelsesudstyr. Hans Levinsen, Aappilattoq (kujataa) Bygderne i Sydgrønland vil gerne have at vide, hvad der ligger til grund for, at de ikke får lægebesøg. Steen Lynge: Strukturen i Grønland er sådan, at det er målet, at alle så vidt muligt skal have lige tilbud. Man har altid til mål at opnå forbedringer. Det er normalt, at bygderne får lægebesøg fire gange om året i gennemsnit. Det kommer an på afstanden fra byen til bygden. Hvis bygden ligger i nærheden bliver længere mellem besøgene. Sundhedsvæsenet bør altid være i besiddelse af en plan for, hvilke service foranstaltninger man kan forvente. Knud Olsen, Kangerlussuaq Kangerlussuaq har på lige fod med andre lufthavne med udgangspunkt i indbyggertallet en sygeplejerske og en medhjælper. Alligevel kommer der mange mennesker i transit i løbet af året for at arbejde. Der bliver serviceret turister, foruden forskere, arbejdere på indlandsisen, arbejdere og hjemmegående. I dag er der ny efterforskning af råstoffer. Mon naalakkersuisut ikke kan vurdere, om man kan få placeret en læge der? Sundhedspersonalet rejser hvert kvartal. Jeg er enig i Mikkels udtalelse. Departementer skal finde løsninger til et velegnet sted på hotellet, hvor patienter kan hvile sig. Når man skal til lægekonsultation i bygderne er det sådan, at hvis man vil til konsultation i sit bosted, kan man ikke ringe direkte til sundhedsplejerskestation. Man skal først ringe til byen. Skal det blive ved med at være sådan? Steen Lynge: Muligheden for at ringe fra bygden til byen praktiseres, og det har sine fordele. De har den fornødne gode viden. Det er vigtigt at få faglærte medarbejdere ansat i forbindelse med en reform. Man kan ikke komme uden om, at man vurderer at man skal tale med nogen i bygden. Jeg sætter spørgsmålstegn ved, om det kan blive en realitet, at vikarer kan erstatte lægerne. Lægen har behov for at udvikle sig i sit arbejde. Vi kan undersøge de omtalte lokaler.

14 Knud Olsen: De der vil til konsultation uden for åbningstiden kan ikke henvende sig direkte. Man skal først ringe til byen. Steen Lynge: Ja, sådan vil det være, idet vi ikke kan give dem 24-timers vagter i deres arbejde. Angajoq Manassen, Aappilattoq (kujataa): Vil der blive bevilget flere penge til hjemmehjælperne? Vil der blive gjort noget for, at de får kontinuerlige kurser? Martha Lund Olsen: Det arbejder vi med sammen med kommunerne. Der bliver flere ældre. Vi er ved at lægge planer sammen med kommunerne, hvad vi skal gøre for, at man blive boende hjemme så længe som muligt. Arbejdet er i gang, og jeg vil i de kommende år kunne komme med uddybende udmeldinger. Kurser er noget, der bliver taget med i undersøgelserne. Rasmus Eliassen, Innaarsuit Det kribler for os i vore ni bygder. I tilfælde af sygdom, skal man efter sundhedsvæsenets reform, skal patientens sygdoms- og sundhedstilstand først registreres. Det har allerede kostet menneskeliv flere gange. Det er tyngende og bekymrende, når der er sygdomstilfælde. Man tænker over, at vedkommende er ved at nå sin grænse. Til naalakkersuisoq for sundhed: Om han kender noget til det, og i så fald hvad han vil gøre? Steen: Vi har tidligere brugt millioner til vikarer, hvor man bland andet ikke har fulgt med i sygdomstilfældene. Man vurderede fra dag til dag. Ved at undgå at benytte vikarer, er mange tiltag ved at komme i orden. Der bruges 10 millioner til vikarer. Vi er ved at have mere faste læger forskellige steder. Sagen stopper ikke der. Telemedicin skal blive ved med at være en kontakt i servicering af bygderne. Bygdebeboerne skal så vidt muligt på kurser.

15 Konklusion Martha Lund Olsen, Naalakkersuisoq for sundhed og justits anliggender Det er vigtigt, at sundhedsvæsenet giver betryggende tilbud. Man skal sætte minimumkrav til kvalitet af konsultationer. Komme til konsultation i private hjem, længere intervaller for lægebesøg skal vurderes, og desuden blev talt om varierende muligheder. Der blev foreslået, at der ved lægebesøg også skal deltage andre medarbejdere fra andre forvaltninger. Det skal kommunerne samarbejde med sundhedsvæsenet. De enkelte personer er de samme. Vi skal opfordre til at arbejde tættere sammen. Konsultation til tandlæge er ikke tilfredsstillende. Man skal selv betale for at komme til tandlæge. På det sociale område er det vigtigt at aktivere børn. Begynde at ryge i en tidlig alder. Der skal også større oplysninger i gang om forældrenes ansvar. Forebyggelse. Førtidspensionister. Der er ønsker om, at de sociale medarbejdere i bygderne skal styrkes, også hjemmehjælpere. At der skal bedre organisering med hensyn til affald. De tomme huse i bygderne kan udnyttes bedre ved at anbringe børn der blive anbragt uden for hjemmet i disse huse, således børnene kan leve trygt. Det skal der vurderes på. En hindring for at kunne tale sammen med nære familier. Der er ønsker om, at der kommer tiere besøg fra byerne.

16 Fælles debat kl Der var indlæg fra bygderne og de mindre bosteder på baggrund af grundlæggende emner i form af spørgsmål, som kommentarer og som forslag. Der bliver optaget referat af debatten. Charlotte Filemonsen, Sarfannguit Illorput 2100 er meget dyr i forhold til SIK i bygderne. Prisen er udfordrende for fiskere og fangere. Har I ikke noget I kan bygge, der er mere passende prismæssigt? Siverth: Dette Illorput 2100 som jeg her viser er bygget af elever fra Bygge- og anlægsskolen. De større på 121 kvadratmeter koster over 1 million, men med en reduceret pris koster det ellers kroner. Illorput 2000 skal være en mulighed igen, og det vil jeg opfordre til. Der skal afsættes 15 millioner i Finansloven, og det er for lidt til de mange bygder. Abel Enoksen, Itilleq Som bekendt bliver vi indbyggerne i bygderne ramt, når der sker husleje forhøjelser, hr. naalakkersuisoq for boliger. Hvad vil du gøre for at regulere det? Siverth K.: I de fleste af de offentliges boliger er der tomme BSU er, der trænger til renovering. Der stilles tre krav: brandforsikring, og at man ikke har søgt inden for fem år. Per Ole Frederiksen, Attu Den tredje søjle: I forbindelse med genåbningen af vores produktionssted, vil jeg benytte lejligheden for at sige tak til de forhenværende medarbejdere. Arbejdet vil få omsætningen i økonomien i vores bygd til at stige lidt. Med hensyn til A/S INI som overhovedet ikke er synlig som service organ i bygderne, vil jeg gerne vide, hvordan vi kan få selskabet til at reagere mere direkte og hurtigere i tilfælde af akut nedslidning af boliger? Det må være anstrengende for de lejere, der ikke har set noget konkret eller fået svar fire år senere efter deres henvendelse. Der er jo tale om boliger, der vurderes som gode i forhold til priserne i dag, selv om de er meget dårligt vedligeholdt. Også dyre når man tænker på brændsel. Spørgsmål til Qaasuitsup Kommunia: Vi har alle lærere til rådighed, men boliger er et problem. Hvad vil man tage af tiltag i den retning? Siverth K. Heilmann: Jeg har som kommunalpolitiker og som naalakkersuisoq været ude efter INI A/S, fordi jeg er meget utilfreds med dets service i både byer og bygder, idet vælgerne klager over selskabet. Jeg har samtaler med dem med henblik på at få dem til at svare hurtigere på henvendelser. Der er også udskiftning bland medarbejderne, og vi skal samarbejde med KANUKOKA for at forbedre servicen. Ole Dorph:

17 Det er korrekt, at det er svært at få uddannede lærere, der er vigtige for børnenes skolegang, til at flytte og få arbejde i byer i yderdistrikter og i bygder. Vi må på en eller anden måde give dem en gulerod. Med hensyn til folkeskolen må vi bygge i de nærmeste år. James B. Ignatiussen, Isortoq Har I planer om at bevilge penge til nedrivning af de gamle huse, der skæmmer i bygderne i Østgrønland? Siverth K. Heilmann: Det kommer an på, om de er vore huse. Jeg håber I har været opmærksom på mine udtalelser i mit indlæg. Hvis I har flere oplysninger om nedrivninger og fremlægger dem, får I nogle klare svar. Adam Tobiassen, Saqqaq Spørgsmål til Naalakkersuisoq for boliger: Der ligger et hus Illorput 2000 type 3 tomt i Saqqaq, der blev inddraget for 10 år siden. Der er ellers rift om det, men INI kan ikke gøre noget ved det. De kan ikke gøre noget, idet det er blevet inddraget. Hvad kan man gøre? Siverth K. Heilmann: Adams spørgsmål er klar. Det kan ikke være den eneste, idet der også er tomme huse i Ilimanaq, med B-nr. og om de har været beboet, skriver sekretær Jensine Berthelsen, og hun vil svare i morgen. Fritz Johansen, Oqaatsut og Ilimanaq Der er to Panbo huse i Oqaatsut, som ejes af det offentlige, der bliver afbetalt for dyrt. Det andet hus er tomt. Skal det bare stå og blive slidt ned? Vil man ikke lade det afdrage med finansiering som i begyndelsen af 00 erne? Giv nogle muligheder i stedet for at det bliver nedslidt. Giv muligheder for de ældre der ejer eget hus, men som er slidt ned og trænger til ny isolering. Det er sådanne enkelte sager, inden jeg kommer ind på for mange emner, vil jeg gerne have I gør det klart, hvor og hvem der ejer dem. Vi må snakke lidt sammen om dem. Der er ellers interesse fra potentielle købere, men alt er for stift. Vurdering, prisnedsættelse og spørgsmål fra andre. Karl Petersen, Aappilattoq (avannaa) Huse af typen Illorput 2100, der skal bygges i bygderne, med hvor mange procent skal man betale som indskud? Som det siges huse, der kan bruges til mange formål, lukke forsamlingshuse/væresteder? og flytte til sådanne huse. De velegnede huse kan bruges til mange formål. Servicehuse, badehuse, sportshaller, og den store ventetid kunne stoppe, hvis der blev bygget noget brugbart. Otto Brandt, Iginniarfik

18 Vi bor i et hus ejet af kommunen, der blev administreret af INI A/S. Mens INI A/S drev det, havde vi ellers henvendelser om, hvad man brugte huslejen til. Efter at have købt huset, sendte jeg ansøgning om tilskud til renovering, idet det ikke har været gennem boligstøtten. Hvordan kan man få det ordnet? Siverth K. Heilmann: Gennem betalt husleje får man indtægter på 96 millioner, hvor 56,3 millioner deles ud til kommunerne. De tilfalder Landskassen. Huslejen bruges til forbedringer, selv om de kunne bruges til reduceringer. Hvis det er INI A/S bør de bruges til vurdering sammen med byggefirmaerne. Ole Dorph: Qaasuitsup Kommunia ejer masser af huse. I skal give bud, vi har endnu ikke give afslag. Vi kører mange af sådanne sager. Vi vil bruge indtægterne derfra til nyt. Henriette Josefsen, Alluitsup Paa BSU huse på 95 kvadratmeter, der er mulige at renovere, er alle tiders mulighed. Alle tiders at man kan lån maximalt kroner. Når man tager sådan et lån, skal man bruge op mod til en sprit nyt oliefyr kroner er for lidt. Tag det til efterretning. Ny skole i Alluitsup Paa. Skolen er lukket. Man har tegnet to Illorput huse for at tilpasse dem som brug til skole, synes vi ikke er godt. De er huse, og ikke skoler. Gerth Nielsen, Akunnaaq Alderdomshjemmene i mange bygder er blevet dårlige, og jeg kom til at tænke på, at Illorput 2100 kunne være velegnet, hvis man byggede dem som fællesboliger for de ælder i bygderne. Deres boliger er ikke tidssvarende og det ville gøre det nemmere for dem med opvarmning. Lars Boassen, Eqalugaarsuit Jeg har som folkevalgt Saarlut, Eqalugaarsuit og Qassimiut som mine områder. Jeg vil ikke gentage det, Karl Petersen nævnte. Der er bygder, der ikke har forsamlingshus eller vaskehus. Saarlut mangler service hus og et værksted. Der er mangel på større bygninger til offentlig brug. Jeg er siden marts endnu ikke hørt om jeg kan være sikker på om jeg får et hus, eller bolig. Det er nødvendigt at blive serviceret af INI A/S. Ødelagt rør, der vil blive dyrere og dyrere. Her tænker jeg på lejer, der skal flytte ind. Rasmus Eliassen, Innarsuit: Vi tilstedeværende har interesse i, at omsætningen i Grønland stiger. Et forslag: Byggeri af boligblokke til arbejdere, der kommer for at arbejde på steder med små fabrikker. Byggeri af sådanne boliger kan få omsætningen til at stige. Josef Motzfeldt, Igaliku

19 Til indlægget. Byggesjusk kan ses overalt. Det har været debatteret før, at de gode operatører af byggerier skal tildeles certifikat. De dårlige håndværkere skal sættes i karantæne i fem år fra at bygge. De dyre offentlige boliger i bygderne. Dårligt tilsyn i byerne. Det kommer an på, om det er kommunen eller selvstyret der er bygherre, hvor håndværkerne ikke laver ret meget, fordi tilsynet mangler. Til tider bliver håndværkerne skiftet ud inden huset er færdigt. Selvbyggerhuse gennem BSU hvor man selv skal renovere. Inddragelser der fratager folks ansvar. Der blev nævnt, at flere byer med boligblokke er nødt til at rive ned. Skal Maniitsoq, der var sidst på listen, til at være den første? Tønnes Kreutzmann, Kangaamiut Jeg blev valgt til bygdebestyrelsen i Problemet med kommunefogeder i bygderne er ikke blevet nævnt. Vi arbejde hele tiden med problemet. Jeg mener, at der skal bygges et arresthus tilpasset forholdene og formålet i bygderne. Det er til folketingsmedlemmerne. Hvor langt er sagen nået? Doris Jakobsen: Tak for dit spørgsmål. Siden vi kom ind i Folketinget har vi taget sagen om kommunefogeder flere gange. Også sidste gang vi var på rejse med Folketinget til Østgrønland, undersøgte de vilkårene for kommunefogeder og havde samtaler med dem. Lønnen er steget lidt i forhold til indbyggertallet. Så længe forholdene er så dårlige, er der ingen der vil tage stillingerne. De bliver nødt til at tage arrestanterne med til deres private hjem, og det er et problem, når man har børn. Sara og jeg arbejder for, at der skal være kommunefogeder i alle bygderne. Sara Olsvig: En tilføjelse. Noget af det vi har opnået er, at der er sket forbedringer med materiel og oplæring. Justitsministeriet har svaret, at når man mangler en, og der søges efter kommunefogeder, og spørger om én kommunefoged er nok i bygderne. Flere steder er der flere, og det er ønskeligt at høre, hvor stort et behov, der er, og vi vil gerne vide, om der er behov for flere kommunefogeder. Det vi så i Kulusuk var ikke godt. De må ikke længere bruges i byerne. Der er meget, der skal forbedres på arresthusene. Martha Lund Olsen: Til orientering: I forbindelse med reformen af retsvæsenet blev aftalen lavet i sidste valgperiode. Deri er blandt andet forbedring af kommunefogedernes vilkår. Sammen med medarbejderne vil vi starte med forfølge enkelte sager på den udøvende magt. Vi skal finde ud af status for de opfølgende sager. KONKLUSION Siverth K. Heilmann, Naalakkersuisoq for boliger

20 Der var indlæg med interessante indhold i spørgsmålene. De sager vi har modtaget skal vi svare på af dem vi kan svare på. De huse på 95 kvadratmeter som har været i eje i 20 år, har jeg opgraderet til 105 kvadratmeter. Det skal fortsat være interessant at kunne bruge solceller i det offentliges boliger i bygderne, hvor de fleste huse ejes af private selv. Til det Tuusi omtalte. De der har lavet dyre fejl burde gives gule og røde kort. Og det skal man holdes fast i. Kommunerne finansierer, og hvis der er handlet bevidst for at lave profit ud af det, skal man være ekstra opmærksom. Hvis der i fremtiden ikke skal blive flere penge man bare smider ud i luften. Målet skal være, at forbrugerne skal kunne bo i gode boliger uden mug og uden byggesjusk. Man er ved at samle de man har fået fra samrådene i Nalakkersuisut.

Deltagerne her bør tænke over de ting, der skal rettes op på i Qaasuitsup Kommunea.

Deltagerne her bør tænke over de ting, der skal rettes op på i Qaasuitsup Kommunea. Referat fra plenumdebatter i dag 1 Fælles debat kl. 12.00 Der var indlæg fra bygderne og de mindre bosteder på baggrund af grundlæggende emner i form af spørgsmål, som kommentarer og som forslag. Der bliver

Læs mere

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave

Læs mere

Seminar Produktionsanlæg. Ilulissat 2014

Seminar Produktionsanlæg. Ilulissat 2014 Seminar Produktionsanlæg Ilulissat 2014 Ikamiut Udfordringer 1. Overtagelsestidspunktet er sent på sæsonen 2. Manglende vedligeholdelse 3. Værdiansættelse af renoveringer 4. Ved bestilling af udstyr er

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Status for bygderne og deres visioner Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Fiskeri/Fangst Før og nu. FØR: - Kombineret fangst og fiskeri

Læs mere

Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme

Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme EM 2010 Maj 2010 1 Forord Hermed

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Bygder - selvregistrering

KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Bygder - selvregistrering KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Bygder - selvregistrering Tanja Nielsen/Mette Norengaard Sørensen Carl Bro as ILULISSAT - Ilimanaq Registreringer Ilulissat - Ilimanaq Selv-registrering

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Præsentation: Upernavik

Præsentation: Upernavik Præsentation: Upernavik Lavet af: 5 klasse Prinsesse Margrethe Skolen April 2012 Klasselæreren: Eunike Kr. Thorleifsen Oversat til dansk: Ane Marie Poulsen Upernavik Upernavik blev grundlagt i 1771. Der

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige udviklingstiltag:

På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige udviklingstiltag: Gruppe nr. 1 Gruppearbejde / nr.: 6 Ordstyrer: Marie Referent: Hanne Fremlægger: Mathias. Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Bygdebestyrelsen Kulusuk, Tiniteqilaaq, Isortoq. Møde. Tirsdag den 10. Marts 2015 kl. 13.00. Referat

Bygdebestyrelsen Kulusuk, Tiniteqilaaq, Isortoq. Møde. Tirsdag den 10. Marts 2015 kl. 13.00. Referat Forside Bygdebestyrelsen Kulusuk, Tiniteqilaaq, Isortoq Møde Tirsdag den 10. Marts 2015 kl. 13.00 Referat Medlemmer Formand, Justus Poulsen James B. Ignatiussen Bendt Abelsen Otto Nakinge Peter Jonathansen

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland

Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland Herved bekendtgøres lov nr. 845 af 21. december 1988 om folketingsvalg i Grønland med de ændringer, der følger af lov nr. 877 af 24. november 1993 og

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

: Michael Kortegaard Brandt

: Michael Kortegaard Brandt CV Michael Kortegaard Brandt Navn : Michael Kortegaard Brandt Fødselsår : 1965 Nationalitet Sprogkundskaber : Dansk : Dansk (modersmål), engelsk (rimelig), tysk (rimelig) Uddannelse : Lovpligtig sikkerhedskoordinator

Læs mere

Kronologisk oversigt over de af Grønlands Hjemmestyre i perioden 1. januar 2005 til 31. december 2005 udgivne love, bekendtgørelser m.v.

Kronologisk oversigt over de af Grønlands Hjemmestyre i perioden 1. januar 2005 til 31. december 2005 udgivne love, bekendtgørelser m.v. O:\Statsministeriet\Diverse\547225\Dokumenter\kronologisk oversigt.fm 16-01-07 08:56:15 k02 bj Nalunaarutit Grønlandsk Lovsamling Serie D 2005 I Kronologisk oversigt over de af Grønlands Hjemmestyre i

Læs mere

NUKISSIORFIITS KOMMENDE ANLÆGSOPGAVER

NUKISSIORFIITS KOMMENDE ANLÆGSOPGAVER NUKISSIORFIITS KOMMENDE ANLÆGSOPGAVER Sted Opgave Kompetencekrav Nanortalik Narsaq kujalleq Ammassivik Aappilattoq Udskiftning/ændring vandledning Brandalarmeringsanlæg Renovering af vandværk Renovering

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

BETÆNKNING. Vedrørende

BETÆNKNING. Vedrørende 2. Juni 2014 FM2014/155 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at fremkommemed forslag til

Læs mere

Ekstraordinært delegeretmøde den 19. marts 2015. Ekstraordinært delegeretmøde i KANUKOKA, den 19. marts 2015, pr. telefon, kl. 13.

Ekstraordinært delegeretmøde den 19. marts 2015. Ekstraordinært delegeretmøde i KANUKOKA, den 19. marts 2015, pr. telefon, kl. 13. Referat Ekstraordinært delegeretmøde den 19. marts 2015 Ekstraordinært delegeretmøde i KANUKOKA, den 19. marts 2015, pr. telefon, kl. 13.00 Deltagere: Delegerede Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Cirkulære nr. 1 af 17. september 2012 Cirkulære om den skattemæssige behandling af fri bil. Indledende

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

Bygdebestyrelsen Kapisillit Qeqertarsuatsiaat. Telefonisk møde. Dagsorden

Bygdebestyrelsen Kapisillit Qeqertarsuatsiaat. Telefonisk møde. Dagsorden Nunaqarfinni Aqutsisut Ulloq: 21. maaji 2015 Saqqaa Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Telefonisk møde Dagsorden Tirsdag den 12 maj 2015 kl. 09.00 Medlemmer: Jonathan Jacobsen, (S) Ingvar Motzfeldt, (S) Jakob

Læs mere

BETÆNKNING. vedrørende

BETÆNKNING. vedrørende 8. november 2013 EM2013/124 BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut at ændre Hjemmestyrebekendtgørelse

Læs mere

Eqalugaarsuit Befolkning og Boliger Fritid og offentlige Institutioner Miljø Trafikforhold Kommunikation El, vand og varme Generelt for bygden

Eqalugaarsuit Befolkning og Boliger Fritid og offentlige Institutioner Miljø Trafikforhold Kommunikation El, vand og varme Generelt for bygden Eqalugaarsuit Befolkning og Boliger Fritid og offentlige Institutioner Miljø Trafikforhold Kommunikation El, vand og varme Generelt for bygden Udviklingsstrategi for Eqalugaarsuit 0-A1 0-B1 0-E1 5 6 7

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1

Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1 Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1 106-A2 106-A3 106-B 106-C1 106-C2 106-C3 106-D1 106-D2

Læs mere

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Bregnegårdshaven 7-5700 Svendborg - telefon 62 21 19 76 - fax 6220 1010 Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

3. august 2007 EM 2007/44. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

3. august 2007 EM 2007/44. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 3. august 2007 EM 2007/44 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forordningsforslaget erstatter den gældende Landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri.

Læs mere

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq Projektet Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq i dag Befolkning og boliger: 1980 var der 99 indbyggere 2013 var der 57 indbyggere Mange huse trænger til istandsættelse og en del står tomme

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 27. maj 2014 FM 2014/176 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at præcisere og sikre, at børn og unge mellem 16

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende 1. nov. 2012 EM20121156 BETÆNKNING Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut, at der på FL 2013 og fremover afsættes 2,3 mio. kr. årligt

Læs mere

Punkt 34. 9. mødedag, tirsdag 13. oktober 2009

Punkt 34. 9. mødedag, tirsdag 13. oktober 2009 9. mødedag, tirsdag 13. oktober 2009 Punkt 34 Forslag til Inatsisartutlov om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering. (Medlem af Inatsisartut, Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit) Mødeleder:

Læs mere

Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni

Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni 1. oktober 2007 EM 2007/59.1 Esmar Bergstrøm Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til EM 2008 at fremsætte forslag til landstingsforordning om omdannelse

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Forord Naalakkersuisut nedsatte i 2009 en Transportkommission, der skulle give forslag til billige, effektive og samfundsmæssigt ansvarlige transportmuligheder

Læs mere

Børn og familieområdet

Børn og familieområdet Børn og familieområdet Martha Lund Olsen Marts 2015 Tilsyn Formålet med tilsynet er at efterse, om kommunerne efterkommer sociallovens bestemmelser og giver borgerne, herunder børn og unge, den retssikkerhed,

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 8.mødedag, tirsdag den 7. oktober 2008. Dagsordenens punkt 137 Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at bane vejen for vandforsyning gennem vandvinding af grundvand. (Landstingsmedlem

Læs mere

Bygdebestyrelsen Arsuk. Referat

Bygdebestyrelsen Arsuk. Referat Bygdebestyrelsen Arsuk Referat Referat den 11. juni 2014 kl. 14.00 Medlemmer Formand, Jørgen Christensen (Siumut) Niels Peter Mikaelsen (Siumut) Ejnar Jakobsen (Inuit Ataqatigiit) 1. Dagsorden Afgørelse:

Læs mere

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN 2. oktober 2007 EM 2007/31 Forslag til Landstingsfinanslov for 2008 (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) 1.behandling Efter minutiøs vurdering af Landsstyrets forslaget til Landstingsfinanslov

Læs mere

Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Dagsorden. 5. Ekstraordinære udvalgsmøde

Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Dagsorden. 5. Ekstraordinære udvalgsmøde Forside Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv Dagsorden 5. Ekstraordinære udvalgsmøde Onsdag den 29. april 2015 kl. 14.00 Direktørens kontor, ISI Medlemmer Malene Lynge (IA), formand Allan Pertti

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

på ansøgninger modtaget fra juli og august 2015

på ansøgninger modtaget fra juli og august 2015 juli og august Bevillinger i september juli & august : Ane Lone Bagger Linda Bagger 12.000 Frank Bagger udvekslingsophold i USA for Linda Bagger arrangeret af AFS Interkultur Danmark fra sommeren til sommeren

Læs mere

Oversigt over Fredede bygninger (kat 1) i Kommuneplanen 2011 2022

Oversigt over Fredede bygninger (kat 1) i Kommuneplanen 2011 2022 Oversigt over Fredede bygninger (kat 1) i Kommuneplanen 2011 2022 Klassificeringen Fredede bygninger betyder, at bygningerne skal bevares som de er (og vedligeholdes) og at eventuelle ændringer kun kan

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut Peqqitssutsimullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie og Sundhed Landstingets Familieudvalg Vedr. Plejefamilier i relation

Læs mere

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. 17. mødedag, onsdag den 4. november 2009 kl. 11:00 Dagsordens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Mødet

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog Turisme, transport og kommunikation 1. Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev

Læs mere

3hf Greenland Foundation

3hf Greenland Foundation Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

på ansøgninger modtaget i marts 2015

på ansøgninger modtaget i marts 2015 Bevillinger i maj 2015 : Camille & Peter Otte Sarah Otte 12.000 udvekslingsophold i USA arrangeret af AFS Interkultur Danmark fra september 2015 til juni 2016 Jens & Arnaq Korneliussen Tukummeq Korneliussen

Læs mere

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrlgsanliggender NAALAKKERSUI5UT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la HER/MAANI Besvarelse af 37 nr, 198 1)

Læs mere

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning Turisme 2011:3 Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 Sammenfatning Flere flypassagerer Færre overnattende gæster Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2010 30.

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik PAARISA Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Box 1001 3900 Nuuk E-mail: Paarisa@nanoq.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2010

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt.

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut Allattoqarfiat Ingerlatseqatigiiffinnut Allattoqarfik Landsstyrets Sekretariat Bestyrelsessekretariatet ATASSUT s Landstingsgruppe

Læs mere

AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB

AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB Kallemosen 16 6200 Aabenraa Tlf. 74 64 36 00 Fax 74 64 36 32 Til beboere i afdeling 1 Kirkevej Tinglev Cvr-nr 14 79 86 17 Sydbank A/S Kto. 7910-1751331 30. marts 2012 Referat

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 46. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om garantifond for skadeforsikringsselskaber.

Læs mere

Beretningen her på afdelingsmødet vil tage udgangspunkt i den skriftlige beretning og alene omfatte nogle væsentlige emner fra beretningen.

Beretningen her på afdelingsmødet vil tage udgangspunkt i den skriftlige beretning og alene omfatte nogle væsentlige emner fra beretningen. Afdelingsmøde for Mariagervej 2 A-F afdeling 13. Mandag, den 7. september 2015 kl. 16.00. Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Taylor Hansen (KTH), Inspektør Thomas Petersen (TP), og Jette

Læs mere

Royal Greenland A/S. Halvårsrapport. 1. oktober 2013 31. marts 2014

Royal Greenland A/S. Halvårsrapport. 1. oktober 2013 31. marts 2014 Royal Greenland A/S Halvårsrapport 1. oktober 2013 31. marts 2014 Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Side Royal Greenland øger kerneforretningen 3 Selskabets forventede udvikling 5 Hoved- og nøgletal for

Læs mere

Til besvarelsen af dine spørgsmål har jeg indhentet informationer hos Telestyrelsen og TELE-POST.

Til besvarelsen af dine spørgsmål har jeg indhentet informationer hos Telestyrelsen og TELE-POST. Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Jens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her Besvarelse

Læs mere

KNI Værdier. KNI Værdier Side 1

KNI Værdier. KNI Værdier Side 1 KNI Værdier KNI Værdier Side 1 Indhold Fra CEO 3 KNI 4 Historie 5 KNI ånden 6 KNI værdier 7 Leveregler i KNI 8 Medarbejderprofil i KNI koncernen 9 Kompetenceudvikling i KNI 10 KNI Værdier Side 2 Fra CEO

Læs mere

Sundhedsberedskabet i Grønland

Sundhedsberedskabet i Grønland Sundhedsberedskabet i Grønland ved afdelingschef, Direktoratet for Sundhed Disposition 1) Lidt fakta om Grønland. 2) Beredskabskommissionen 3) Sundhedsberedskabet. 4) Centrale katastrofeledelse. 5) SAR

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

AAB Afdeling 16. Beretning 2013. Afdeling 16. april 2014

AAB Afdeling 16. Beretning 2013. Afdeling 16. april 2014 AAB Afdeling 16 april 2014 Beretning 2013 Afdeling 16 Almene boliger Tilsynsmyndigheder har for tiden stor fokus på de almene boliger inklusiv Boligforeningen AAB. Denne forøgede fokus har medført mange

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

Arctic Green Food A/S

Arctic Green Food A/S Arctic Green Food A/S - Grønlandske råvarer - grønlandske arbejdspladser - grønlandske fødevarer August 2009 Arctic Green Food A/S - Grønlandske råvarer - Grønlandske arbejdspladser - Grønlandske fødevarer

Læs mere

Orientering til Naalakkersuisut om Finans- og Skatteudvalgets beslutning onsdag 1. august 2012 - Sagsnr. 01.31.06/12-00584

Orientering til Naalakkersuisut om Finans- og Skatteudvalgets beslutning onsdag 1. august 2012 - Sagsnr. 01.31.06/12-00584 Inatsisartut Aningaasaqarnermut Akileraartarnermullu Ataatsimiititaliaq Finans- og Skatteudvalget Naalakkersuisutmedlemmet for Finanser Ulloq/Dato: J.nr.: 7. august 2012 01.31.06/12-00584 Orientering til

Læs mere

2013 opstilles således. 109 mio. kr. 47 mio. kr. 3 mio. kr. 73 mio. kr. 222 mio. kr. 459 mio. kr.

2013 opstilles således. 109 mio. kr. 47 mio. kr. 3 mio. kr. 73 mio. kr. 222 mio. kr. 459 mio. kr. Aningaasaqarnermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen, Partii Naleraq Bureau for

Læs mere

BESTYRELSENS BERETNING Generalforsamling 2011

BESTYRELSENS BERETNING Generalforsamling 2011 BESTYRELSENS BERETNING Generalforsamling 2011 Så er der gået endnu et år, og bestyrelsen ser i år frem til et solidt fremmøde af andelshavere på vores generalforsamling. Skimmelsvamp sag 27, 2 th. På generalforsamlingen

Læs mere

Koalitionsaftale 2014 2018 FÆLLESSKAB TRYGHED UDVIKLING

Koalitionsaftale 2014 2018 FÆLLESSKAB TRYGHED UDVIKLING Koalitionsaftale 2014 2018 FÆLLESSKAB TRYGHED UDVIKLING Fællesskab - Tryghed Udvikling Siumut, Demokraatit og Atassut indgår herved nærværende koalitionsaftale for perioden 2014-2018. Det centrale i Koalitionens

Læs mere

Arbejdsgruppen for bæredygtig regional udvikling i Arktis Foresight 1: Visionsfasen Referat fra lokale workshops i Grønland

Arbejdsgruppen for bæredygtig regional udvikling i Arktis Foresight 1: Visionsfasen Referat fra lokale workshops i Grønland Arbejdsgruppen for bæredygtig regional udvikling i Arktis Foresight 1: Visionsfasen Referat fra lokale workshops i Grønland Alluitsup Paa og Qaqortoq, Grønland Introduktion Nordisk Ministerråds arbejdsgruppe

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere