Nr årgang - Himalayan Project - September Himalayan Project

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr.14. - 6. årgang - Himalayan Project - September 2005. www.nepalhelp.dk www.nepalhelp.org Himalayan Project"

Transkript

1 Bestyrelsen: formand: Himalayan Project Nr årgang - Himalayan Project - September Himalayan Project Papa Kurt Lomborg, Kjeldbjergvej 34, 7800 Skive? fax næstformand: Flemming Worm, Hybenvej 41, 7800 Skive kasserer: sekretær: medlem:? fax Anne-Grethe Præst, Bakkevænget 3, Kjeldbjerg, 7800 Skive? Niels Larsen, Svanevej 13, 7000 Fredericia? Per Steinø, Kielgastvej 36, 7800 Skive? www. nepalhelp. dk Himalayan Project i Tal Himalayan Project har haft en stabil og konstant medlemsfremgang. Vi er i øjeblikket 162 medlemmer, hvoraf 119 er ordinære medlemmer, mens 36 er støttemedlemmer og 7 er ungdomsmedlemmer. Vi har i år modtaget støtte og gaver fra Lions Club, Fjends, Lions Club, Skive, Venø Menighedsråd, tandlæge Benny Frømann, Jette og Jens Erik Hansen, Birgitte og Eyvind Franck, Lene Petersen, Erik Wagner Halgreen, Gunnar Rose Hansen, Jørgen Vestergård, Jørgen Breum Hansen, Trond Bitsch og Steen Fischer - i alt kr. Vores fadderskabs-program administrerer nu studiestøtte til 62 børn og unge, fra 68 donorer. Hele foreningens samlede årsomsætning runder i år kr, hvoraf 5% går til administrative udgifter i Danmark og 4% til administration i Nepal. Resten, altså 91%, går direkte til slutmodtageren uden forsvindingsnumre undervejs. Skivehus Rotary Klub driver fortsat vor lille skole i Chhimbu, for 450 kr per elev per år. Hver år besøger vi vore projekter - i år er vi 6 medlemmer, der tager til Upper Solu. Medlemskab Personligt Medlemskab: 250 Kr (til projekter i Nepal) Ungdomsmedlemskab: 125 Kr (studerende og unge med lavindkomst) Støttemedlemskab: 125 Kr (til foreningsdrift, medlemsblad o.lign.) Bankoverførsel fra din konto til konto: Via indbetalingsfunktionen: +73< (tomt felt) < Eller kontant/check/mail/brev/telefon/fax til et af bestyrelsesmedlemmerne.

2 Himalayan Project s Historie fortalt af Papa Kurt Lomborg Vi har søgt støtte hos både inden- og udenlandske fonde, for at få flere og større projekter gennemført. Og i den forbindelse er vi blevet opfordret til at give en oversigt over vore aktiviteter i Nepal og at give et indtryk af, hvad Himalayan Project er for noget. Ligeledes har flere af vore nye medlemmer, som ikke har været med fra starten, ønsket at få mere at vide, om det de er med til at støtte. Og endelig er det jo rart at have et skrift at uddele, når vi bliver spurgt om, hvad vi er for en organisation. Derfor handler denne 14. udgivelse af vores medlemsblad om vores historie fra den spæde start til i dag, og lidt af fremtiden med. Den spæde start Endelig kunne den store drøm, om at se Nepal og Himalaya, realiseres i Syv ugers telttrek fra Arun-floden, over Hinku-Hunku op i Khumbu, ned gennem Solu og ud gennem Dolakha. Sammen med en stab af unge Solu-sherpa er og bærere fra lokalområderne, som vi gik igennem. Alle var de uerfarne på deres første trek, og det var vi også. Entusiasmen var enorm på alle fronter og det blev et meget, meget lykkeligt trek. I Solu besøgte vi vore nye venners familie og venner, og i Chhimbu på Lamjuraryggen holdt vi 2 hviledage med druk, sang og dans til langt ud på natten og besøg i de fattige hjem om dagen. Vi flød helt ind i deres hjerter, fordi de åbnede alle porte for os. Tilbage på stierne, i den meditative vandring op og ned, nåede snakken og visionerne uanede højder. Der blev diskuteret priser og regnet ud. Tænk at man for så små penge kunne lave så meget. Det måtte forsøges. Men der gik fire år, før brikkerne faldt på plads og de rigtige folk hjemme i Danmark fandt sammen. Vi ville bygge en skole i Chhimbu og tog derud for at lavede befolkningsundersøgelse og indledende planlægninger, og så hjem igen for at finde pengene. Først etablerede vi Himalayan Project for i forenings-regis at financiere skolen - men... Skoleprojekter Chhimbu Primary School...vi var meget heldige. Skivehus Rotary Klub ville ikke blot støtte vores projekt. De ville selv gennemføre det. Og så begyndte en lang række helt fantastiske og konstruktive møder i det nye Nepaludvalg i Rotary-klubben. I løbet af et år var alt på plads. Vor guide fra Nepal-turene blev entreprenøren og via Rotary Club of Kathmandu begyndte vi at sende penge afsted. Et halvt år senere blev jeg sendt ud for at kontrollere, at alt gik rigtigt til. Det var en stor oplevelse, at se at de to terrassemarker var blevet lavet til én og at murene allerede var rejst. Naturligvis var der rod i regnskabet. Til dels skyldtes det analfabetisme, men efter tre dage var et regnskab blevet rekonstrueret, og en del penge på vej ud i andre foretagender af mere privat karakter, var bragt tilbage i projektet. Der var dog stadig et par af de mere magtfulde indbyggere, der stædigt holdt fast på rigtigheden af nogle uklare bilag. Da det samtidig var folk, som havde ydet væsentlige bidrag til projektet, besluttede vi at lade det passere. Men vi fik vist flaget. Vi var ikke de glade givere, som bare deler ud til selvbetjening. Den slags godhjertede donorer er der ellers en del af i Nepal. Et halvt år senere, foråret 2000, var skolen færdigbygget og de første klasser blev indskrevet. Og endnu et halvt år senere kunne en lille flok rotarianere og HP-medlemmer foretage den officielle indvielse af skolen sammen med hele den glade og stolte landsby. Det havde kostet kr at bygge skolen, hvilket er kr per elevplads.

3 I fem år har Skivehus Rotary Klub nu drevet skolen med omkring 50 elever fra 1-5. klasse med tre lærere. Vore tre lærere er gode mennesker, som vi har fuld tillid til. Vor skoleinspektør har en lille lærereksamen, mens de to andre blot har 10. klasse. Og de fleste af vore børn er meget glade for at gå i skole og suger ihærdigt til sig af lærernes visdom. Enkelte af de fattigste forældre holder dog børnene hjemme en gang imellem, fordi de skal hjælpe med hjemmets arbejde. Og enkelte af især drengene finder på svinke-ærinder på skolevejen og når ikke frem, før de skal hjem igen. Det har hjulpet en del, at vi på de årlige inspektions-besøg præmierer de flittige elever. Og nogle af de fattigste børn er blevet hjulpet meget af vores fadderskabsprogram, så forældrene kan købe sig til den hjælp, som deres barn ellers skulle udføre. Vi sparer ikke på lærebøger og undervisningsmaterialer, og lærerne har fået besked på at følge de mest moderne undervisningsprincipper med stor vægt på english medium. Sidste år sendte vor skole 3 elever til distrikts-konkurrencen mellem underskoler, og vores skole blev nummer to. Børnene taler i hjemmet sherpa og thami, men undervises på nepali af lærere, som skal lære dem engelsk. Forestil dig dine børn blive undervist af en tysker, som skal lære dem at skrive og tale arabisk. Utroligt at det kan lykkes, men det gør det. Skivehus Rotary Klub har besluttet at drive skolen frem til foråret Derefter har vi en ny situation at tage stilling til. Nye idéer opstår Da vor nystartede forening nu alligevel ikke skulle finansiere skolebyggeri og skoledrift, så fandt vi på andre ting at gå op i. På vor vej til og fra skolen i Chhimbu kom vi forbi andre små lokalsamfund med andre behov for forandring og udvikling. Vi blev efterhånden ret kendte i Upper Solu, og vi blev også kendt for, at vi stiller ret store krav til vore medspillere om ærlighed og passende selv-investering. Det har ført til, at de smarte fyre, som forstår sig på malkning af donormidler, slet ikke henvender sig til os. Vore projekter deler sig i to spor. Det ene handler om uddannelse, og det andet om egnsudvikling og beskæftigelse. Lad os følge uddannelses-sporet først, da det er fundamentet, som alle de andre elementer bygges ovenpå. Det er vigtigt at den nye generation får noget reel viden og lærer at bruge nogle af de værktøjer, der er nødvendige i et samfund, der bevæger sig bare lidt ud over det simple landbrugssamfund. Men også bare det, at lære børn at sidde stille og lytte på en klog voksen, er næsten den allervigtigste proces af alle. For i det nye samfund vil der fra tid til anden komme en ekspert vandrende ind i deres liv og lokke dem med på udviklingsvognen. Om ikke andet, så kommer vi da hvert år og spørger, om der er nogen der har en rigtig god idé. Og så skal de ikke vige bort med flakkende blikke, men tage imod udfordringen med kritisk tillid og selvtillid. Sagar-Bakanje Secondary School Naboskolen til vores skole i Chhimbu ligger i sherpa-bygden Sagar-Bakanje lidt over en times gang fra Chhimbu. Her kan vore børn fortsætte i 6. klasse, men kun op til 7. klasse, og det er først efter 8. klasse at de kan få en mellemskoleeksamen. Skolen havde i flere år søgt skolemyndighederne om tilladelse til 8. klassetrin, men fik kun tilladelsen på betingelse af at de selv kunne financiere lærelønningen. Det havde de ikke en chance for at gøre selv, så HP indgik aftale med skolen om, at vi ville betale undervisningsmidler og en mellem-skolelærer i 3 år, men så måtte skolen inden da få en aftale i stand med myndighederne om, at de vil overtage. Der blev ansat en mindre heldig lærer, som ikke brød sig om stedet og sagde op; men så kom Nuru

4 Jangbu, og han er en god mand. Knap 30 elever har nu fået deres mellemskole-eksamensbevis. Men så udløb de 3 år, samtidig med at skolemyndighederne anerkendte behovet for det 8. klassetrin ved skolen, men med det forbehold, at der ikke fra offentlig side var råd til at overtage lønningen endnu. HP har heller ikke råd, da vi har andre idéer, som skal udføres. Vi leder i skrivende stund stadig efter donorer, som vil hjælpe skolen med de kr for et år ad gangen. Men skolen har en masse andre problemer. Skolen lider af dårlig vedligeholdelse. Værst er det med deres skolelokum. Det er fyldt op og brændt sammen. Eleverne må holde sig til de kommer hjem, eller de må gå ned i buskene på skrænten, hvilket især for pigerne er enormt ydmygende. Der har aldrig været en vandpost på skolen, så børnene må gå ind i landsbyen og bede om vand. Vi har gennem Rotary fået en pæn donation og arbejder lige nu på at yngle pengene lidt, så vi kan få bygget et anstændigt toilet og en vandpost. Nogle af eleverne møder op i en usandsynlig beskidt tilstand, så vi vil også bygge et bad. Det regner vi med at sætte i gang her i efteråret Deres gamle primitive skolemøbler er efterhånden brudt sammen, så 60% af eleverne må sidde på jordgulvet. Nu har vi fundet penge, så nu får vi bygget gode skolemøbler til alle elever af en lokal tømrer. Og hvis der bliver penge til overs, så skal der laves stengulv i så mange klasser som muligt. - Men så mangler vi stadig undervisningsmidler til 8. klasse - især til fysik og biologi-undervisningen. Ringmo Lower Secondary School Ringmo er en lille bygd, der ligger ensomt oppe i dalen. De har en offentlig underskole, men fra 5. klasse er der så langt til næste skole, at børnene må flytte hjemmefra og bo privat. Men det er de alt for unge til. Derfor har bygden igennem en årrække stampet penge op til på egen hånd at gennemføre undervisning i 6-7. klasse. Det var en evig kamp, så nu har vi støttet dem siden 2002 med halvdelen af deres behov. Der er for få børn i bygden til, at vi kan forvente, at det offentlige vil tage over. Men lærerne, eleverne og lokal-befolkningen gør et godt stykke arbejde, så vi vil hjælpe, så længe vi har råd, eller indtil et fornuftigt alternativ kan etableres. Junbesi Higher Secondary Technical School with Youth Hostel I den lidt større bygd Junbesi, centralt i Upper Solu, ligger en gammel realskole klemt sammen inde i bygden med dårlige faciliteter. Skolen ejer også et kollegium et stykke udenfor bygden, hvor elever langvejs fra kan bo, men der er heller ikke ordentlige faciliteter, så der bor kun få. Det er en af vore fremtidsdrømme, at udbygge denne skole, så den kan blive en attraktiv og fremtidssikret uddannel-sesinstitution, der kan styrke lokalområdet. Kollegiet ligger på en meget attraktiv 5 hektar grund, hvor vi drømmer om at bygge en helt ny realskole, måske helt op til gymnasieniveau. Selv så langt ude i bjergene sniger de moderne tider sig ind, så der er efterhånden et enormt behov for undervisning i tekniske færdigheder, både til skoleelever og til voksne. Der skal derfor være særlige bygninger som rummer faciliteter til den form for undervisning. Også bibliotek og computerrum. Kollegiet skal udbygges, og da stedet ligger noget isoleret ude på landet, skal der også etableres fælleskøkken og kantine. For at den omliggende skov ikke skal bruges til komfurbrændsel, skal der bygges et lille vandkraftværk, så køkkenet kan drives elektrisk. Der skal også være lærerboliger og gæstehuse. Køkkenhaver og drivhuse. Toiletter, bad og vaskehuse med spildevandsrensning. En hel lille undervisningslandsby. En modelskole. En nyskabelse i Nepal. Den gamle skole inde i Junbesi skal fortsat være underskole. Men de rømmede lokaler kan bruges til mange andre formål. Folkehøjskole, voksenuddannelse, værksteder, systue, kunsthåndværk, forsamlingshus - et udviklingscenter.

5 Det lyder dyrt, og det bliver det også. Og så har vi slet ikke nævnt den fortsatte drift. Men hvis vi skal hindre, at de unge aktive og fremadstræbende skal forlade landområdet, så er vi overbevist om at intet mindre kan gøre det. Vi er fortsat i den spæde opstartsfase af dette projekt, og det kan tage tid, før vi kan komme i gang. I efteråret 2005 vil vi gennemføre en befolkningsundersøgelse i lokalområdet, for at analysere de lokale behov og for at få nye idéer og justere vore drømme. Egnsudviklingsprojekter Alle disse aktive veluddannede unge, som bliver boende hjemme på deres fødeegn, skal sikres en levevej. Landbruget, som i dag stort set er eneste indtægtskilde, er umådeligt gammeldags og producerer stort set kun til lokalt forbrug; men det er bæredygtigt, og vi skal passe på ikke at vælte de hårfine balancer, som gælder langt ude i bjergdalene, langt fra veje og forsyninger. Men der kan indføres alternative afgrøder og mere effektive metoder. Håndværk, service-erhverv og turisme findes i området og kan udbygges. Men et problem er, at befolkningen arbejder meget individuelt. Hver familie klarer sit. De bliver nødt til at organisere sig i arbejdsfællesskaber for at effektivisere specielle produktioner. Vi danskere er historisk set eksperter i andelsbevægelse, så det må blive en af de veje vi skal forsøge. Også infrastrukturen er langt bagud. Vi skal ikke bygge bilveje. Der er så dejligt fredeligt derude. Men vi kan forbedre de gamle stier. Vi kan hjælpe med etablering af vandkraft. Hjælpe med lagerbygninger. Kutang Sutang La Great Wall Dette vejprojekt var i begyndelsen et skoleprojekt. Børnene i Tragdobuk-dalen havde ingen skole, og vejen til Junbesi Skole, som i øvrigt er en hovedvej, var ikke lang, men gik op over passet med dybe afgrunde ned til dalen. Så ingen ville sende deres mindreårige børn dén vej. Det viste sig dog at befolkningsgrundlaget var alt for lille til en skole. I stedet brugte vi de indsamlede penge til en sikring af skolevejen oppe over passet. Først skulle vejen rettes lidt af, og fundamentet repareres. Der blev hugget dynger af sten ud af klippen en kilometer borte, og en gruppe bærere bar dem om til vejen, hvor to murere byggede den 285 meter lange, ½ meter brede og 1 meter høje mur langs med afgrunden. Vi opnåede, hvad vi ville. Børnene, selv de små, går nu til Junbesi Skole. Kvæget kan nu drives den direkte vej til sæteren. Hovedvejens lastdragere behøver ikke længere være bange for at glide i dybet, når der er smattet. Og de ældre mænd kan uden risiko bære en brandert hjem. Og imponerende ser den ud, som den snor sig rundt om de skarpe hjørner, og når man fra Tragdobuk-siden er nået op til enden af muren, så åbner sig en storartet udsigt ud over Junbesi-dalen og langt op gennem Mopung-dalen op til de hvide tinder af Numbur og Karyolung. Turismen i Mopung Dalen Hovedvejen falder brat ned til Junbesi og herfra videre tværs over dalen, op og rundt om hjørnet videre op mod Namche Bazar og Mount Everest. En del turister benytter denne hovedvej mod Jordens højeste bjerg. De er slet ikke klar over, at de ved at dreje til venstre op i Mopung Dalen kan få lang finere og fredeligere oplevelser end oppe i turismens pengemaskine. Men hvordan lokke dem op i dalen? Først vores andet vejanlæg. En gammel utydelig sti op over bjergryggen blev gjort bredere og tydeligere ved udhugning, opfyldning, opretning, fundamentbygning, brobygning og i dag snor Shingshere Danda Road sig som den dejligste lille vej op over bjerget som en genvej tilbage til hovedvejen højere oppe. Vi har snakket en del om, at bygge en lille overnatningshytte oppe i passet, hvor der er udsigt til Mount Everest i solopgangen.

6 Men nede i Mopung-dalen manglede også turistfaciliteter. En lokal bonde havde en idé om at bygge en campingplads og spurgte om gode råd og vejledning. Efter en sprudlende snak og opbygning af store luftkasteller, besluttede vi at støtte hans projekt for at sikre, at det ville opnå et rimeligt kvalitetsniveau. Og det kom det til. I dag står det fineste lille hus med overnatningssal, godt køkken, souvenirbod, hot shower og udsigtsrum. Men så ville alle de andre også have del i turistindtægterne. Vi fik arrangeret voksenundervisning. Kursus i engelsk og finere madlavning. Så nu kan turisterne læse små skilte på engelsk, og følge dem op til egnens bedste apfelstrudel - eller hvad med en Pizza Mopung eller en banankage eller... Men desværre så væltede Nepal s stabilitet. Turisterne udeblev, skiltene forsvandt, den fine mad blev glemt og campingpladsen klarer sig lige netop, når husbond tager arbejde oppe i turismens Khumbu. Vi forsøger i øjeblikket at indføre begrebet Community Trekking. Det viser sig enormt vanskeligt, da ikke mange nepalesiske turistfolk forstår det sociale eksperiment som ér i begrebet. Eller også vil de ikke forstå, fordi de, som skal forstå, er for tæt på de sædvanlige profittagere i hovedstaden. Det er meningen, at socialt bevidste turistgrupper skal modtages af en af de sædvanlige turist-agencies i Kathmandu, når de lander med flyet i Airport. Men derefter skal agenci et i stedet for selv at arrangere alting og score kassen, give arrangementet videre til en turisme-ansvarlig gruppe i lokalområdet, som herefter kan give dig alt andet end de store oplevelser fra brochurerne. I stedet bliver du ført omkring i det begrænsede lokalområde af lokale mænd og kvinder. De vil leve dig ind i den lokale kultur, fortælle dig de lokale historier, danse den lokale shebru, synge om tapre sjæle, den smukke natur og at alle skal være gode ved hinanden. Det er en anderledes trekking-oplevelse og langt mere sublim end de traditionelle. Og så går lønninger, handel og profit til det lokale område. Men som sagt så volder det store vanskeligheder at få nogen til helhjertet at gå ind for konceptet. Andre projekter i Mopung Dalen Der er så dejligt fredeligt oppe i dalen og så hyggeligt at gå omkring og hilse på folk i deres hjem. Og så opstår nye idéer til projekter. Nogle idéer er for tåbelige, andre er for dyre i forhold til det forventede resultat. Men nogle idéer er for gode til at lade ligge. Da vi diskuterede skovbrug, var der en, som fik den gode idé at lave en Botanisk Have, hvor man kunne forsøge at dyrke nogle af de nyttige eller smukke planter fra skoven, som et forsøgsbrug, men også som et sted, hvor børn og voksne kunne komme og lære noget. Vi indhegnede 1½ hektar af en sydvendt sæterskråning med et solidt stengærde. Men skovplanter kan ikke vokse i fri sol, så der skulle først etableres skygge. Da grunden ligger lige foran det store tibetanske kloster, Tubten Choling, og da munkene der driver rovdrift på skoven i deres søgen efter enebærbuske til røgelse, valgte vi netop enebær, for at vise munkene at de kan dyrkes. I stedet for bare at sætte dem i rækker eller klynger, så blev de sat som de tre tibetanske bogstaver OM A HUNG, der betyder noget i retning af: jeg ønsker at opnå Buddha s tanker. Da hver bogstav er 100 meter højt vil vores have kunne ses langvejs fra og drage nysgerrige til sig. Nu har buskene stået i 5 år og er ved at være ½ meter høje, så der vil gå endnu en årrække før de vokser helt sammen og kan klippes til. Men allerede nu forsøger skovgruppen at plante skovens blomster med vekslende held. Det er hyggeligt at sidde i folks hjem og diskutere skøre idéer, men det er også koldt. Hjemmets eneste varmekilde er komfuret, og det bruges kun til madlavning, aldrig til rumopvarmning. Derfor opfandt vi Mopung Solar Panel. Det viste sig, at det var en genopfindelse, da den allerede serieproduceres rundt omkring; men ikke i den solide og primitive form, som vi opfandt. Den mest effektive måde at opfange solvarme er under en glasplade, men den slags er ikke til at have med at gøre så langt fra bilveje, og slet ikke i de størrelser vi havde brug for. Derfor måtte vi nøjes med to sammennittede blikplader oppe på hustaget og så et rør ned til stuen. En lille billig solcelle producerer strøm til den computerventilator, som

7 trækker den varme luft ned. Den første prototype viste sig at fungere nogenlunde i de solrige og varme dagtimer, men der blev ikke produceret varme nok, til at det kunne gemmes i de massive stenmure. Det største problem er de meget utætte huse, men også utætheder i selve apparatet svækker effekten. Men vi arbejder videre på apparatet, for det er meget nødvendigt at finde en varmekilde. I dag går næsten alle børn i skole og i løbet af de næste par år vil de små lokale vandkraftværker give belysning til de små hjem. Der vil blive et behov for at sidde om aftenen og læse og sysle. Så vil der blive indført brændeovne; men det kan skovene slet ikke holde til. De er allerede nu overudnyttede til bygningstømmer og madlavning. Et projekt, som hviler i øjeblikket; mest ga den politiske uro, er Folkehøjskole. Et projekt, som forhåbentlig vil genopstå og måske i samspil med den nye skole i Junbesi. Æbleprojektet Mens vi sidder der og diskuterer spiser vi dejlige saftige æbler, syrligtsøde med fast gulligt kød, som skal smaskes. Desværre har de sorte pletter og revner i skallen, og desværre bliver der færre de senere år. Klimaforandring, sygdom, mangelsygdom? Det skal vi have fundet ud af! Det gælder ikke kun Mopung-dalen men hele Upper Solu. I højsæsonen er der æbler nok, og de har ingen handelsværdi. Der kendes ingen ordentlige opbevaring, så få måneder senere er der ikke flere. Der produceres en del æblebrandy, men ikke af eksportkvalitet. Det kan til nød gå an, hvis man ikke skal præstere noget dagen efter. Men i vintermånederne i Kathmandu spiser man æbler helt omme fra Kashmir, og de er dyre, supersprøjtede og smagsløse. Men afstanden fra æbler i Solu i september til Kathmandu i marts-april er meget stor og fyldt med forhindringer af en størrelsesorden, der kan gøre enhver sherpa håbløs. Bare det at bearbejde håbløsheden er et projekt i sig selv; men at få det til at lykkes vil virkelig skabe en forandring i hele området. Først skal vi have gjort æblerne smukke at se på. Vi skal have en æblekyndig konsulent op og kigge på træerne og tage prøver. De skal plukkes nænsomt lige før de er modne og straks bæres forsigtigt hen til fælles opbevaring. Vi skal have dem opbevaret på en ensartet og korrekt måde. Mange steder i Danmark byggede æbledyrkere midt i sidste århundrede jordkældre, som kunne holde de krævede 3-5 grader hele vinteren igennem. Vi må kunne bygge en kopi af en af disse danske kældre oppe centralt i Solu, fx i Junbesi, og vi må kunne uddanne en mand til, næsten døgnet rundt, at kigge på termometer og åbne/lukke ventiler. I marts når sneen smelter oppe i passene kommer last-kulierne i en lind strøm op mod turiststederne med varer til forårets turiststrøm. De bærer hver kg og enkelte helt op til 120 kg opad, men går tomme tilbage til landevejen efter nye varer. De vil være glade for at tjene lidt på tilbagevejen, og hvis de nøjes med 60 kg kan de nok klare turen til vejen på 2-3 dage i stedet for de normale 4. Men deres traditionelle lastkurv er en meget spinkel og let bambuskurv, og den duer ikke til æbler, der skal beskyttes mod stød. Derfor indfører vi moderne flettepil i Solu. De folk, som ikke har æbletræer, kan dyrke piletræer og få en indtjening ved at flette robuste pilekurve, som kan stables overpå hinanden til en passende porter-load. Selvfølgelig skal der også være forberedt landevejstransport til hovedstaden og afsætningskanaler, når æblerne ankommer til grønttorvet. Og en anden meget væsentlig ting, som skal være velforberedt, er organiseringen af individuelle æblefarmere med fælles kølehus og fælles afsætning, og dermed fælles investering, risiko og indtjening. Og som danskere skal vi naturligvis påvirke denne organisering i retning af Den Danske Andelsbevægelse.

8 Dette projekt vil langsomt blive startet op i efteråret Skole Træ Planteskole Skovene i Nepal har det ikke godt. De bliver forbrugt langt hurtigere end de gror op. Jo længere syd på man kommer i landet jo flere folk og jo mindre skov. Oppe i Solu er det knap så galt; men det bliver det, hvis ikke befolkningen bevidstgøres. Skolen er et alle tiders sted til bevidstgørelse. Derfor byggede i i Chhimbu Skole en lille planteskole, som især skal tage sig af trædyrkning. Børnene og klasserne undervises i naturens sammenhænge og økologi og praktiserer det ude i planteskolen, hvor de har ansvaret for hver deres gruppe af kimplanter til de kan plante dem ud dér, hvor der engang stod skov. En gang om året afholder børnene træets dag, hvor de fortæller deres forældre om, hvad de har lært om naturen og menneskers pligt til at hjælpe den. Det er ny viden for mange forældre. Derudover går især lærerne op i the-dyrkning på skolens areal. De lugter fremtidig personlig indkomst, og vi lugter fremtidig skoleindkomst. Dyrkningen går fint, men det kniber med fermenteringen af de afplukkede blade. De smagsprøver, som vi har fået med hjem derudefra smager af gæret græs. Men vi arbejder videre på denne del af produktionen. En skønne dag kan vi levere Prima Chhimbu School Highland Tea til foreningens medlemmer, og hvem ved, måske bliver det en dag en efterspurgt vare. Sagar-Bakanje Skole har også fået et lille tilskud til planteskole og flere andre skoler har spurgt. Men de får beskeden, at de må selv etablere planteskolen og klargøre jorden, så skal vi nok hjælpe dem med næste skridt. Og det er ligesom det kniber lidt med at tage det første skridt uden hjælp. Drivhusprojektet Enkelte steder oppe i Khumbu kører nogle nye projekter med drift af drivhuse. Det er også startet i Solu. Gennem de sidste tre år har vi medbragt 4-6 automatiske vinduesåbnere til drivhuse. Solvarmen i drivhuset påvirker luften i en lille cylinder, som udvider sig og skubber til en stang med en sådan kraft, at den kan løfte et udluftningsvindue. En lille simpel, billig, vedligeholdelsesfri, fascinerende dims, som ikke kan bruges til andet. Sammen med dimsen fik de en lille brochure, der fortæller om hvordan man bygger et drivhus, hvad man skal gøre og ikke gøre. Det er blevet til en hel lille stribe af drivhuse, som ikke fungerer, fordi de er for små, blevet bygget i halv skygge, ikke bliver vandet og andre deprimerende fejl. Men så var det, at Dawa Jangbu sidste år fangede idéen fuldstændigt og lærte af de andres fejl. Han byggede et stort flot drivhus med tomater, chili, agurker, græskar, peber, broccoli, bønner og meget andet, som har tilført deres lille hotel en god portion ekstra. Ikke mindst det lille hjørne med to magelige stole og et lille bord til en æblebrandy. Og nu foreslår han os at hjælpe ham med at bygge et lille museum i Junbesi. Det er svært at sige nej til sådan et menneske. Kvindegruppen Det var også let at sige ja til at hjælpe en gruppe kvinder i gang med deres fælles aktiviteter og møder. De var trætte af mændenes dominans og deres begrænsede muligheder. Vi købte symaskiner til dem og afviklede kurser i syning, strikning, nepali og engelsk. Desværre døede det ud igen af mangel på engagement; men der er ingen tvivl om, at kvinderne nu om stunder gør sig langt mere gældende, når vi afholder fællesmøder og projektmøder, og de fortæller også, at det var vigtigt for dem at holde deres ugentlige møder over strikketøjet i det årstid det hele varede. Og mændene se lidt beklagende ud, når de fortæller det. De kan bare sige til, pigerne, så går vi i gang igen.

9 Strøm- & Vandforsyning I sommerens regntid vælter vandet ned. Jorden bliver regndrukken. Vandet siver gennem det tynde jordlag og ned i grundfjeldets revner og sprækker. I en sådan mængde, at det hele resten af året løber ned mod dalen i små bække, der bliver til elve og til sidst til floder. Men det løber altid nadad og ikke nødvendigvis derhen, hvor menneskene bor. Og selv om der er meget vand, er det sjældent helt rent. Lort fra dyr og mennesker har ikke et fladt og dybt muldlag at nedbrydes i, men vaskes hurtigt ud i vandløbene. Folk kan vænne sig til de bakterier, som de lever med hver eneste dag; men i fx Sagar- Bakanje Skole, hvor vi skal lave en vandpost til børn og unge fra hele området, skal vi føre vandet den lange vej, fra en ren bæk ned til skolen. En meget lang plastikslange. Skal den graves ned for at være beskyttet? Men så bliver det svært at finde et hul, når det opstår. Og hvad med oppe i Lamjura-passet, hvor der er bundfrosset i 2-3 måneder hvert år, men hvor konstant vandforsyning er meget vigtig, da selve hovedvejen går denne vej, og der året rundt er vejfarende, der har behov for noget at drikke, og små the-huse, der gerne vil servere det. Det to kilometer lange rør skal helt sikkert graves ned; men hvad med de steder, hvor der kun er klippegrund? Røret må hellere blive ret stort, da tynde rør frostsprænger mere villigt end tykke rør. Og godstykkelsen skal også være i den tykke ende. Men det er jo dyrt, og det har de ikke råd til. En af the-hus-ejerne spurgte mig om tilskud, og da han er en gammel bekendt, gik jeg med på at yde ham et personligt lån over to år. Der skulle kun beregnes renter af de afdrag, som ikke blev betalt rettidigt. Året efter spurgte alle fem the-hus-ejere, om vi ikke ville hjælpe dem med at lave en fælles løsning. Det er i princippet sådanne nødvendige ting, som vi gerne vil hjælpe med; men de fem ansøgere skal også selv yde, for de sparer en masse arbejde og lønninger til arbejdskraft ved at have en stabil vandforsyning. De skal også selv løbe en risiko, for at vi kan være sikre på, at det hele bliver lavet rigtigt. Men nu er dette projekt strandet på de to forhold, at de kun kunne enes om selv at yde et symbolsk beløb, og at der endnu efter to år ikke er betalt tilbage på lånet. Det er ikke noget stort projekt, og vi kunne godt få råd til at gennemføre det; men egenindsats skal være et nøglebegreb i vores støtte. Tilsvarende historie foregik i Chhimbu, hvor deres 1 kw vandturbine havde forsynet 40 husstande med hver 25 watt lys i 5 år til stort set ingen betaling. Nogle få betalte den symbolske pris, men hovedparten var op til fem år bagud med betalingen. Og ham der skulle passe turbinen havde ikke meget forstand på det og var i øvrigt ret ligeglad, da aflønningen var ringe. Derfor brød turbinen sammen og i petroleumslampens skær tryglede formanden for elforsyningen os om at give dem en ny og gerne større turbine. Det afviste vi uden betænkning. Hvis de ikke selv kunne opspare passende beløb til vedligehold og udskiftning, så er de ikke modne til at træde ind i de moderne tider. De blev enormt kede af det og lovede, at hvis vi gav dem en ny turbine, så skulle det hele blive anderledes. Vi forbarmede os over deres nød og slæbte den rustne sag med til Kathmandu, hvor vi fik den repareret for en tiendedel af, hvad en ny ville koste. Reparatøren lovede os 3-5 års drifttid, så nu får vi se, når den brænder sammen igen, om de fik lært noget. Sundhedsvæsen er noget dyrt noget at arbejde med og det bliver kun dyrere for hvert år, hvor forventningerne og mulighederne bliver større. Vi har besluttet, at vi indtil videre kun vil arbejde med sundhedsvæsenet i det omfang, hvor selv de fattigste kan betale for den tilbudte ydelse med en væsentlig udgiftdækning til følge. Det nytter ikke at vænne folk til gratis sundhedsfaciliteter i et land, der ikke har råd til selv det mest grundliggende. Lokalsamfundet skal udvikles og blive rigere, så de selv, sammen med et vist offentligt tilskud, kan financiere basisomkostningerne. Så kan vi putte ekstra faciliteter og ydelser ind i det eksisterende system. I vores fadderskabsprogram har vi seks studerende, som er under uddannelse i sundhedssektoren. De ønsker sig alle hjem til landsbyen; men har svært ved at finde

10 beskæftigelse i det næsten ikke eksisterende sundhedssystem. Vi kunne videreuddanne dem og tilføre samfundet nye sundhedsfaciliteter. Et billig eksempel kunne være synsprøvning og salg af briller, der passer til folk øjne, i stedet for som det er i dag, hvor det er briller der går i arv. Men sikke en proces. Først skal borgerne producere indkomst nok til at overskuddet kan ofres for fællesskabet, og der kan udbetales lønninger til folk, som ikke selv producerer forbrugsvarer, som de i stedet må købe hos de lokale, som bliver rigere og betaler for eksperternes ydelser. Hvor længe mon der går, før de bliver selvforsynende og ikke længere er afhængig af os. En vigtig betingelse for at det overhovedet vil ske er, at samfundet hele tiden har et overskud af folk, som forstår sig på de specielle behov, som opstår i et samfund under udvikling. Fadderskab-programmet Vores nye flagskib. Før var det Chhimbu Skole med sine 50 elever, men nu ligger vor største arbejdsmæssige og menneskelige indsats i vore scholarships. Vi er nu oppe på at formidle studiestøtte til 62 børn og unge. Hovedparten har tilknytning til Solu, nemlig 46 af dem, og heraf bor de 24 stadig i Solu og går i skole lokalt. Heraf otte i Chhimbu og Sagar-Bakanje. To opholder sig andetsteds i Nepal, men 33 bor i Kathmandu og heraf er 14 storbyboere uden tilknytning til landet. Fire bor på kostskole, mens resten bor hjemme, hos familie, i eget værelse eller sammen med andre unge. Nogle få kommer af familier, som ikke er specielt fattige, men som dog ikke har råd til at give deres barn den uddannelse, som vi er i gang med at formidle. Resten er af meget til ekstremt fattige kår. De fleste bærer på en livshistorie, som gør ondt langt ind i sjælen på en forkælet dansker. De offentlige og private sikkerhedsnet, som vi danskere får spændt ud under os, eller selv har råd til at spænde op, de findes stort set ikke i Nepal. Der er familiære sikkerhedsnet, som er velfungerende; men kun i det omfang familien har råd til at føde ekstra munde. Forpligtelsen svinder ind med den familiære afstand til den nødlidende. Nabohjælp eksisterer men i længden kun, hvis den nødlidende kan give ydelser tilbage. Ellers vil den langsomt ebbe ud og ophøre. For halvdelen af vore børn er vi deres sikkerhedsnet. For den anden halvdel er vi den ekstra faktor, som sikrer et bedre udgangspunkt for livet, end de ellers ville have fået. En chance for et bedre job i et land med tårnhøje arbejdsløshedstal, men trods alt et bedre udgangspunkt. Men også en mere tryg barndom end den de ellers levede i, hvor de ikke vidste, hvad næste dag bød på. Det afspejler sig i den måde de opfatter deres donor. De fleste har en far eller mor, som de elsker på trods af omstændighederne; men nu har de også gudforældre så langt borte, at det er næsten umuligt at kontakte dem, og som det er så svært at forstå; men de bliver æret på linie med præsten og guderne. Det er fantastisk at opleve forandringen i en lille dum skoleelev, som skulker og ofte holdes hjemme for at hjælpe til i marken. Når de får studiestøtte, så kommer de i skole hver eneste dag, sidder på forreste række og suger dobbelt så kraftigt som de andre til sig af lærdommen. De fleste af vore børn er endnu bare almindelige skolebørn i underskolen. Det er faktisk 43 af dem; men mange af dem vil kunne lade sig påvirke af os til at udfylde en meningsfuld plads i lokalsamfundet, når tid kommer. De vil i det mindste være lydhøre borgere. Fem er bare almindelige studerende på gymnasieniveau, som endnu ikke har nogen idé om, hvad de vil. Men lad os se, om vi pludselig har en mulighed åben. Fem læser til sygeplejerske. En læser til tandlæge. Fire læser til realskole-lærer. En læser til elektriker og skal til Danmark og gå på Teknisk Skole. En vil være PC-ingeniør i Junbesi, hvor endnu kun én PC fungerer sommetider. En masse børn og unge, som vi endnu ikke kan foreslå eller tilbyde beskæftigelse. Men hvis vi forvalter vores arbejde rigtigt, så vil tandhjulene i den store maskine, som vi bygger op, pludselig gå i indhak med de andre tandhjul, og langsomt bevæger det relativt simple bondesamfund sig over i et multifunktionelt service-samfund i stil med vores.

11 Vi kan ikke binde de unge, og i sidste ende bestemmer de selv, hvad de vil. Vores første afsluttede student er således bachelor i statskundskab og kører taxi i New York. Lokal organisation Hvordan kan vi styre alt det fra Danmark med partner ude i en bjergdal uden moderne kommunikation. Det forstår vi egentlig heller ikke, men det foregår nok først og fremmest gennem goodwill. Men vi har alligevel savnet et aktivt mellemled i Nepal, og derfor støttede vi etableringen af Himalayan Community Development Organization (HCDO). Nu har den forening eksisteret i to år og må nok siges at være en skuffelse. Det udvalg i foreningen, som har taget sig af vort fadderskabsprogram er vokset med opgaven og er ved at være ganske velfungerende. Med lidt mere input, så vil den kunne blive en rigtig god partner. Men resten af foreningen har vist sig meget vanskelige at aktivere til bare et minimum af engagement. At de forventer personlig indkomst for at yde noget, er sådan set kun rimeligt i et land med så stor en arbejdsløshed; men selv når vi giver dem opgaver, der rummer økonomisk kompensation, så får det bare lov til at flyde alligevel. Det virker ikke som om de vil investere frivillig energi i foreningen i håbet om, at den kan udvikle sig til noget, som de senere kunne få personligt udbytte af. Det er tankevækkende, at vi fungerer bedst direkte langt der ude på landet mindst en uge fra Danmark; men har svært ved at indsætte mellemled i storbyen, hvor elektronisk kommunikation ellers gør afstanden mindre end sekunder. Vi ved ikke hvad vi skal med HCDO i øjeblikket; men formodentlig vil vi nu bare vente og se, hvad de kan tilbyde os. Efterskrift I en typisk sherpa-familie er der en søn der arver gården. En søn der går i kloster. En datter der bliver giftet bort. Men så har familien ikke råd til mere. De overskydende børn bliver landarbejdere eller medhjælpere i fødehjemmet. Med vore beskæftigelsesprojekter får familierne råd til at forsørge flere. Med vore uddannelsesprogrammer lærer de at forstå børnebegrænsningens kunst. Med vores studiestøtte kan også nogle af de fattigste få uddannelse ud over grundskolen. Nogen får undervejs smag for storbylivet. Nogen får kæreste i storbyen eller fra en anden egn. Nogen får job i storbyen eller et andet sted. De vender aldrig hjem. Men andre falder aldrig rigtig til og drømmer sig kun tilbage til hjemegnen, hvor familien stadig ikke har råd til at forsørge dem. Men forhåbentlig har Himalayan Project i mellemtiden skabt ny udvikling og nye arbejdsmuligheder hjemme på landet. Vi må sikre at de initiativrige og de intelligente får noget at arbejde med derhjemme, for ellers vil der efter få år kun være tumberne og enspænderne tilbage, og Upper Solu vil afvikle i stedet for udvikle. Og det vil være frygteligt synd, for det er et ubegribeligt dejligt sted - et virkeligt Sted - et sted for en fuld harmoni omend lidt barsk til tider - et sted hvor øjeblikkets lykke betyder mere end i morgen - et sted hvor tillid kommer før mistro - et sted hvor livet er uendeligt helligt om det ejes af en myre eller af et menneske - et sted hvor det kunne være godt at genfødes, hvis ikke de mangelede så meget af det luksus, som vi er så vant til herhjemme; men som ikke gør os lykkelige men blot forvente. Vi danskere bryster os af, at vi giver mere til U-landene per capita end de fleste andre lande. For hver gang vi tjener 200 kroner, så giver vi gennem vores skat 75 øre til de uendeligt mange allerfattigste i fjerne lande, men 20 kroner til vore egne fattige, gamle og trængende. Heldigvis er vi nogen, som synes at vi godt kan give lidt mere af vores relative overflod. Mange organisationer gør et kæmpe arbejde for at bedre vilkårene også for de yderste hjørner af menneskeheden. Vi synes bare at vi er bedre end alle de andre, og at det er os I allesammen skal støtte. Velkommen i Himalayan Project.

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Nyhedsbrev 13: Kontingent, Generalforsamling, Davidson Primary og Bushveld Mission

Nyhedsbrev 13: Kontingent, Generalforsamling, Davidson Primary og Bushveld Mission FORENINGEN AFRIKASKOLEN www.afrikaskolen.dk Nyhedsbrev 13: Kontingent, Generalforsamling, Davidson Primary og Bushveld Mission Hvis man ikke allerede har gjort det, er det nu tid til indbetaling af kontingent

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus Jeg vil se Jesus -4 Den lamme mand ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan den

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Min Gud er en stor, stor Gud -2

Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er min Konge! Mål: At lære børnene, at Gud er vores konge og forsørger. Han ønsker at regere i os. Tekst: 1. Kongebog 17, 6-16 (Elias og enken i Sarepta). Visualisering:

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Tale ved gallamiddag i Silkeborg den. 18.01.13 Kære Rotary-venner og venner af Rotary Kære præsident: Jette Phillipsen

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Goddagsang. Tekst og musik: Dorte Salling-Poulsen

Goddagsang. Tekst og musik: Dorte Salling-Poulsen Goddagsang Tekst og musik: Dorte Salling-Poulsen Tekst 1: Goddag, goddag, goddag og velkommen Goddag og velkommen til musik. Vi skal synge, vi skal spille, vi skal danse. Kom vær med, vi er ikke til at

Læs mere

Til Herrens tjeneste -4

Til Herrens tjeneste -4 Til Herrens tjeneste -4 Indsigt som gave fra Helligånden (kende ånder, visdomsord og kundskabsord). Mål: At vide, at Helligånden giver os indsigt, visdom og kundskab som gaver. Disse gaver hjælper os til

Læs mere

Sagsnummer: 36 Navn: Varga Camelia og Christina Alder: 19 & 43 Ansøgt om: Penge til mad + oplæring Ansøgt om

Sagsnummer: 36 Navn: Varga Camelia og Christina Alder: 19 & 43 Ansøgt om: Penge til mad + oplæring Ansøgt om Sagsnummer: 36 Navn: Varga Camelia og Christina Alder: 19 & 43 Ansøgt om: + oplæring Ansøgt om Bevilget apr. 2014 mv. Bevilget sep. 2014 mv. Bevilget apr. 2015 mv. Bevilget sep. 2015 Bevilget apr. 2016

Læs mere

Et godt valg -1. Daniel vælger fra. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

Et godt valg -1. Daniel vælger fra. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter Et godt valg -1 Daniel vælger fra Mål: Børnene indser, at det kommer dem til gode, når de vælger det forkerte fra og tør at sige fra. Det er aldrig en styrke at gå på kompromis med denne verdens ånd. I

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer. Dimission 2016 Kære 9. klasse Først vil jeg ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det har for de fleste af jer været en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

MUSHEMBA FOUNDATION nyhedsbrev

MUSHEMBA FOUNDATION nyhedsbrev Kære Venner af Mushemba Foundation og Trinity Skolen, Så er det igen blevet tid til et nyhedsbrev fra Mushemba folket. Det vi gerne vil dele med jer i dette nyhedsbrev, er bare en brøkdel af alt det, der

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

PROJEKTKATALOG UPPER SOLU, NEPAL Januar 2008

PROJEKTKATALOG UPPER SOLU, NEPAL Januar 2008 PROJEKTKATALOG UPPER SOLU, NEPAL Januar 2008 Skivehus Rotary Klub, Distrikt 1440, har siden 1997 været involveret i et meget vellykket skoleprojekt i landsbyen Chhimbu i det nordøstlige Nepal. Vores klub

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Professionel vovsemor

Professionel vovsemor Professionel vovsemor Det gør ondt i mit bankende hundehjerte, at så mange hunde keder sig hjemme, siger Nini Karpatoff I flok. Jeg er hundenes vovsemor og deres flokfører, siger Nini Karpatoff, der lufter

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Vejens digte. Inger Jakobsen

Vejens digte. Inger Jakobsen Vejens digte Inger Jakobsen Caminoen i Spanien, maj 2011 EN LILLE VEJ En lille vej Hvid og lysende Med grønt græs i midten Og 1000 blomster oh -bare jeg skulle ned af den. Jeg kan næsten ikke dy mig VEJEN

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til:

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: 1 Professoren -udforsker Skoven! 2016 af Kim Christensen Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: Lars. Naturstyrelsen Til minde om

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013

33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013 33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013 NYT FRA SKOLEN NYE SKOLEBORDE I GANDHI-STIL Når børnene undervises i skolen i Anand Niketan Ashram, sidder de på gulvet i klasselokalerne. Der

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Du må være med! -3. Den, der altid dummer sig

Du må være med! -3. Den, der altid dummer sig Du må være med! -3 Den, der altid dummer sig Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til fastelavns søndag 2015.docx 15-02-2015. side 1. Prædiken til fastelavns søndag 2013. Tekst. Matt. 3, 13-17.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til fastelavns søndag 2015.docx 15-02-2015. side 1. Prædiken til fastelavns søndag 2013. Tekst. Matt. 3, 13-17. 15-02-2015. side 1 Prædiken til fastelavns søndag 2013. Tekst. Matt. 3, 13-17. Er vi en menneskehed overladt til os selv? Det spørgsmål kan sommetider ramme en med ensomhedsfølelse og afmagt. Ikke mindst

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Den barmhjertige samaritaner

Den barmhjertige samaritaner Den barmhjertige samaritaner 9.søndag efter trinitatis 2013 lukas 16,1-9 salmer: 749, 750, 335, 283, 728 Jesus sagde også til disciplene:»der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han

Læs mere

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Runde 2 1. Hvilket af de nedennævnte problemer vil normalt være det mindste for landsbykvinder i mange u-lande? A) Der er for langt til indkøbsmuligheder.

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Du må være med! -4. Børn må være med

Du må være med! -4. Børn må være med Du må være med! -4 Børn må være med Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor, men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning, at de er

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Spar mig for en bank kun for voksne SPARKY ER SPARBANKS KONTO FOR BØRN OP TIL 13 ÅR

Spar mig for en bank kun for voksne SPARKY ER SPARBANKS KONTO FOR BØRN OP TIL 13 ÅR Spar mig for en bank kun for voksne SPARKY ER SPARBANKS KONTO FOR BØRN OP TIL 13 ÅR en solid opsparing er en god støtte for dit barn eller barnebarn. vil du sikre dit barn en økonomisk stabil start på

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Page 1 of 5 HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Af Anne Mette Ehlers Ægte interesse, empati og især engagement. Det er den bedste opskrift på en vejledningssamtale, der motiverer unge mennesker. Er man

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Project Zero ( Zero Master Plan)

Project Zero ( Zero Master Plan) Project Zero ( Zero Master Plan) 25/11 2009 Alsion. Kl.13.00 Allerførst vil jeg sige tak til Project Zero, for invitation til at komme her i dag for fortælle om Østerholm Landsbylaug og vores alternativ

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere