Nr årgang - Himalayan Project - September Himalayan Project

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr.14. - 6. årgang - Himalayan Project - September 2005. www.nepalhelp.dk www.nepalhelp.org Himalayan Project"

Transkript

1 Bestyrelsen: formand: Himalayan Project Nr årgang - Himalayan Project - September Himalayan Project Papa Kurt Lomborg, Kjeldbjergvej 34, 7800 Skive? fax næstformand: Flemming Worm, Hybenvej 41, 7800 Skive kasserer: sekretær: medlem:? fax Anne-Grethe Præst, Bakkevænget 3, Kjeldbjerg, 7800 Skive? Niels Larsen, Svanevej 13, 7000 Fredericia? Per Steinø, Kielgastvej 36, 7800 Skive? www. nepalhelp. dk Himalayan Project i Tal Himalayan Project har haft en stabil og konstant medlemsfremgang. Vi er i øjeblikket 162 medlemmer, hvoraf 119 er ordinære medlemmer, mens 36 er støttemedlemmer og 7 er ungdomsmedlemmer. Vi har i år modtaget støtte og gaver fra Lions Club, Fjends, Lions Club, Skive, Venø Menighedsråd, tandlæge Benny Frømann, Jette og Jens Erik Hansen, Birgitte og Eyvind Franck, Lene Petersen, Erik Wagner Halgreen, Gunnar Rose Hansen, Jørgen Vestergård, Jørgen Breum Hansen, Trond Bitsch og Steen Fischer - i alt kr. Vores fadderskabs-program administrerer nu studiestøtte til 62 børn og unge, fra 68 donorer. Hele foreningens samlede årsomsætning runder i år kr, hvoraf 5% går til administrative udgifter i Danmark og 4% til administration i Nepal. Resten, altså 91%, går direkte til slutmodtageren uden forsvindingsnumre undervejs. Skivehus Rotary Klub driver fortsat vor lille skole i Chhimbu, for 450 kr per elev per år. Hver år besøger vi vore projekter - i år er vi 6 medlemmer, der tager til Upper Solu. Medlemskab Personligt Medlemskab: 250 Kr (til projekter i Nepal) Ungdomsmedlemskab: 125 Kr (studerende og unge med lavindkomst) Støttemedlemskab: 125 Kr (til foreningsdrift, medlemsblad o.lign.) Bankoverførsel fra din konto til konto: Via indbetalingsfunktionen: +73< (tomt felt) < Eller kontant/check/mail/brev/telefon/fax til et af bestyrelsesmedlemmerne.

2 Himalayan Project s Historie fortalt af Papa Kurt Lomborg Vi har søgt støtte hos både inden- og udenlandske fonde, for at få flere og større projekter gennemført. Og i den forbindelse er vi blevet opfordret til at give en oversigt over vore aktiviteter i Nepal og at give et indtryk af, hvad Himalayan Project er for noget. Ligeledes har flere af vore nye medlemmer, som ikke har været med fra starten, ønsket at få mere at vide, om det de er med til at støtte. Og endelig er det jo rart at have et skrift at uddele, når vi bliver spurgt om, hvad vi er for en organisation. Derfor handler denne 14. udgivelse af vores medlemsblad om vores historie fra den spæde start til i dag, og lidt af fremtiden med. Den spæde start Endelig kunne den store drøm, om at se Nepal og Himalaya, realiseres i Syv ugers telttrek fra Arun-floden, over Hinku-Hunku op i Khumbu, ned gennem Solu og ud gennem Dolakha. Sammen med en stab af unge Solu-sherpa er og bærere fra lokalområderne, som vi gik igennem. Alle var de uerfarne på deres første trek, og det var vi også. Entusiasmen var enorm på alle fronter og det blev et meget, meget lykkeligt trek. I Solu besøgte vi vore nye venners familie og venner, og i Chhimbu på Lamjuraryggen holdt vi 2 hviledage med druk, sang og dans til langt ud på natten og besøg i de fattige hjem om dagen. Vi flød helt ind i deres hjerter, fordi de åbnede alle porte for os. Tilbage på stierne, i den meditative vandring op og ned, nåede snakken og visionerne uanede højder. Der blev diskuteret priser og regnet ud. Tænk at man for så små penge kunne lave så meget. Det måtte forsøges. Men der gik fire år, før brikkerne faldt på plads og de rigtige folk hjemme i Danmark fandt sammen. Vi ville bygge en skole i Chhimbu og tog derud for at lavede befolkningsundersøgelse og indledende planlægninger, og så hjem igen for at finde pengene. Først etablerede vi Himalayan Project for i forenings-regis at financiere skolen - men... Skoleprojekter Chhimbu Primary School...vi var meget heldige. Skivehus Rotary Klub ville ikke blot støtte vores projekt. De ville selv gennemføre det. Og så begyndte en lang række helt fantastiske og konstruktive møder i det nye Nepaludvalg i Rotary-klubben. I løbet af et år var alt på plads. Vor guide fra Nepal-turene blev entreprenøren og via Rotary Club of Kathmandu begyndte vi at sende penge afsted. Et halvt år senere blev jeg sendt ud for at kontrollere, at alt gik rigtigt til. Det var en stor oplevelse, at se at de to terrassemarker var blevet lavet til én og at murene allerede var rejst. Naturligvis var der rod i regnskabet. Til dels skyldtes det analfabetisme, men efter tre dage var et regnskab blevet rekonstrueret, og en del penge på vej ud i andre foretagender af mere privat karakter, var bragt tilbage i projektet. Der var dog stadig et par af de mere magtfulde indbyggere, der stædigt holdt fast på rigtigheden af nogle uklare bilag. Da det samtidig var folk, som havde ydet væsentlige bidrag til projektet, besluttede vi at lade det passere. Men vi fik vist flaget. Vi var ikke de glade givere, som bare deler ud til selvbetjening. Den slags godhjertede donorer er der ellers en del af i Nepal. Et halvt år senere, foråret 2000, var skolen færdigbygget og de første klasser blev indskrevet. Og endnu et halvt år senere kunne en lille flok rotarianere og HP-medlemmer foretage den officielle indvielse af skolen sammen med hele den glade og stolte landsby. Det havde kostet kr at bygge skolen, hvilket er kr per elevplads.

3 I fem år har Skivehus Rotary Klub nu drevet skolen med omkring 50 elever fra 1-5. klasse med tre lærere. Vore tre lærere er gode mennesker, som vi har fuld tillid til. Vor skoleinspektør har en lille lærereksamen, mens de to andre blot har 10. klasse. Og de fleste af vore børn er meget glade for at gå i skole og suger ihærdigt til sig af lærernes visdom. Enkelte af de fattigste forældre holder dog børnene hjemme en gang imellem, fordi de skal hjælpe med hjemmets arbejde. Og enkelte af især drengene finder på svinke-ærinder på skolevejen og når ikke frem, før de skal hjem igen. Det har hjulpet en del, at vi på de årlige inspektions-besøg præmierer de flittige elever. Og nogle af de fattigste børn er blevet hjulpet meget af vores fadderskabsprogram, så forældrene kan købe sig til den hjælp, som deres barn ellers skulle udføre. Vi sparer ikke på lærebøger og undervisningsmaterialer, og lærerne har fået besked på at følge de mest moderne undervisningsprincipper med stor vægt på english medium. Sidste år sendte vor skole 3 elever til distrikts-konkurrencen mellem underskoler, og vores skole blev nummer to. Børnene taler i hjemmet sherpa og thami, men undervises på nepali af lærere, som skal lære dem engelsk. Forestil dig dine børn blive undervist af en tysker, som skal lære dem at skrive og tale arabisk. Utroligt at det kan lykkes, men det gør det. Skivehus Rotary Klub har besluttet at drive skolen frem til foråret Derefter har vi en ny situation at tage stilling til. Nye idéer opstår Da vor nystartede forening nu alligevel ikke skulle finansiere skolebyggeri og skoledrift, så fandt vi på andre ting at gå op i. På vor vej til og fra skolen i Chhimbu kom vi forbi andre små lokalsamfund med andre behov for forandring og udvikling. Vi blev efterhånden ret kendte i Upper Solu, og vi blev også kendt for, at vi stiller ret store krav til vore medspillere om ærlighed og passende selv-investering. Det har ført til, at de smarte fyre, som forstår sig på malkning af donormidler, slet ikke henvender sig til os. Vore projekter deler sig i to spor. Det ene handler om uddannelse, og det andet om egnsudvikling og beskæftigelse. Lad os følge uddannelses-sporet først, da det er fundamentet, som alle de andre elementer bygges ovenpå. Det er vigtigt at den nye generation får noget reel viden og lærer at bruge nogle af de værktøjer, der er nødvendige i et samfund, der bevæger sig bare lidt ud over det simple landbrugssamfund. Men også bare det, at lære børn at sidde stille og lytte på en klog voksen, er næsten den allervigtigste proces af alle. For i det nye samfund vil der fra tid til anden komme en ekspert vandrende ind i deres liv og lokke dem med på udviklingsvognen. Om ikke andet, så kommer vi da hvert år og spørger, om der er nogen der har en rigtig god idé. Og så skal de ikke vige bort med flakkende blikke, men tage imod udfordringen med kritisk tillid og selvtillid. Sagar-Bakanje Secondary School Naboskolen til vores skole i Chhimbu ligger i sherpa-bygden Sagar-Bakanje lidt over en times gang fra Chhimbu. Her kan vore børn fortsætte i 6. klasse, men kun op til 7. klasse, og det er først efter 8. klasse at de kan få en mellemskoleeksamen. Skolen havde i flere år søgt skolemyndighederne om tilladelse til 8. klassetrin, men fik kun tilladelsen på betingelse af at de selv kunne financiere lærelønningen. Det havde de ikke en chance for at gøre selv, så HP indgik aftale med skolen om, at vi ville betale undervisningsmidler og en mellem-skolelærer i 3 år, men så måtte skolen inden da få en aftale i stand med myndighederne om, at de vil overtage. Der blev ansat en mindre heldig lærer, som ikke brød sig om stedet og sagde op; men så kom Nuru

4 Jangbu, og han er en god mand. Knap 30 elever har nu fået deres mellemskole-eksamensbevis. Men så udløb de 3 år, samtidig med at skolemyndighederne anerkendte behovet for det 8. klassetrin ved skolen, men med det forbehold, at der ikke fra offentlig side var råd til at overtage lønningen endnu. HP har heller ikke råd, da vi har andre idéer, som skal udføres. Vi leder i skrivende stund stadig efter donorer, som vil hjælpe skolen med de kr for et år ad gangen. Men skolen har en masse andre problemer. Skolen lider af dårlig vedligeholdelse. Værst er det med deres skolelokum. Det er fyldt op og brændt sammen. Eleverne må holde sig til de kommer hjem, eller de må gå ned i buskene på skrænten, hvilket især for pigerne er enormt ydmygende. Der har aldrig været en vandpost på skolen, så børnene må gå ind i landsbyen og bede om vand. Vi har gennem Rotary fået en pæn donation og arbejder lige nu på at yngle pengene lidt, så vi kan få bygget et anstændigt toilet og en vandpost. Nogle af eleverne møder op i en usandsynlig beskidt tilstand, så vi vil også bygge et bad. Det regner vi med at sætte i gang her i efteråret Deres gamle primitive skolemøbler er efterhånden brudt sammen, så 60% af eleverne må sidde på jordgulvet. Nu har vi fundet penge, så nu får vi bygget gode skolemøbler til alle elever af en lokal tømrer. Og hvis der bliver penge til overs, så skal der laves stengulv i så mange klasser som muligt. - Men så mangler vi stadig undervisningsmidler til 8. klasse - især til fysik og biologi-undervisningen. Ringmo Lower Secondary School Ringmo er en lille bygd, der ligger ensomt oppe i dalen. De har en offentlig underskole, men fra 5. klasse er der så langt til næste skole, at børnene må flytte hjemmefra og bo privat. Men det er de alt for unge til. Derfor har bygden igennem en årrække stampet penge op til på egen hånd at gennemføre undervisning i 6-7. klasse. Det var en evig kamp, så nu har vi støttet dem siden 2002 med halvdelen af deres behov. Der er for få børn i bygden til, at vi kan forvente, at det offentlige vil tage over. Men lærerne, eleverne og lokal-befolkningen gør et godt stykke arbejde, så vi vil hjælpe, så længe vi har råd, eller indtil et fornuftigt alternativ kan etableres. Junbesi Higher Secondary Technical School with Youth Hostel I den lidt større bygd Junbesi, centralt i Upper Solu, ligger en gammel realskole klemt sammen inde i bygden med dårlige faciliteter. Skolen ejer også et kollegium et stykke udenfor bygden, hvor elever langvejs fra kan bo, men der er heller ikke ordentlige faciliteter, så der bor kun få. Det er en af vore fremtidsdrømme, at udbygge denne skole, så den kan blive en attraktiv og fremtidssikret uddannel-sesinstitution, der kan styrke lokalområdet. Kollegiet ligger på en meget attraktiv 5 hektar grund, hvor vi drømmer om at bygge en helt ny realskole, måske helt op til gymnasieniveau. Selv så langt ude i bjergene sniger de moderne tider sig ind, så der er efterhånden et enormt behov for undervisning i tekniske færdigheder, både til skoleelever og til voksne. Der skal derfor være særlige bygninger som rummer faciliteter til den form for undervisning. Også bibliotek og computerrum. Kollegiet skal udbygges, og da stedet ligger noget isoleret ude på landet, skal der også etableres fælleskøkken og kantine. For at den omliggende skov ikke skal bruges til komfurbrændsel, skal der bygges et lille vandkraftværk, så køkkenet kan drives elektrisk. Der skal også være lærerboliger og gæstehuse. Køkkenhaver og drivhuse. Toiletter, bad og vaskehuse med spildevandsrensning. En hel lille undervisningslandsby. En modelskole. En nyskabelse i Nepal. Den gamle skole inde i Junbesi skal fortsat være underskole. Men de rømmede lokaler kan bruges til mange andre formål. Folkehøjskole, voksenuddannelse, værksteder, systue, kunsthåndværk, forsamlingshus - et udviklingscenter.

5 Det lyder dyrt, og det bliver det også. Og så har vi slet ikke nævnt den fortsatte drift. Men hvis vi skal hindre, at de unge aktive og fremadstræbende skal forlade landområdet, så er vi overbevist om at intet mindre kan gøre det. Vi er fortsat i den spæde opstartsfase af dette projekt, og det kan tage tid, før vi kan komme i gang. I efteråret 2005 vil vi gennemføre en befolkningsundersøgelse i lokalområdet, for at analysere de lokale behov og for at få nye idéer og justere vore drømme. Egnsudviklingsprojekter Alle disse aktive veluddannede unge, som bliver boende hjemme på deres fødeegn, skal sikres en levevej. Landbruget, som i dag stort set er eneste indtægtskilde, er umådeligt gammeldags og producerer stort set kun til lokalt forbrug; men det er bæredygtigt, og vi skal passe på ikke at vælte de hårfine balancer, som gælder langt ude i bjergdalene, langt fra veje og forsyninger. Men der kan indføres alternative afgrøder og mere effektive metoder. Håndværk, service-erhverv og turisme findes i området og kan udbygges. Men et problem er, at befolkningen arbejder meget individuelt. Hver familie klarer sit. De bliver nødt til at organisere sig i arbejdsfællesskaber for at effektivisere specielle produktioner. Vi danskere er historisk set eksperter i andelsbevægelse, så det må blive en af de veje vi skal forsøge. Også infrastrukturen er langt bagud. Vi skal ikke bygge bilveje. Der er så dejligt fredeligt derude. Men vi kan forbedre de gamle stier. Vi kan hjælpe med etablering af vandkraft. Hjælpe med lagerbygninger. Kutang Sutang La Great Wall Dette vejprojekt var i begyndelsen et skoleprojekt. Børnene i Tragdobuk-dalen havde ingen skole, og vejen til Junbesi Skole, som i øvrigt er en hovedvej, var ikke lang, men gik op over passet med dybe afgrunde ned til dalen. Så ingen ville sende deres mindreårige børn dén vej. Det viste sig dog at befolkningsgrundlaget var alt for lille til en skole. I stedet brugte vi de indsamlede penge til en sikring af skolevejen oppe over passet. Først skulle vejen rettes lidt af, og fundamentet repareres. Der blev hugget dynger af sten ud af klippen en kilometer borte, og en gruppe bærere bar dem om til vejen, hvor to murere byggede den 285 meter lange, ½ meter brede og 1 meter høje mur langs med afgrunden. Vi opnåede, hvad vi ville. Børnene, selv de små, går nu til Junbesi Skole. Kvæget kan nu drives den direkte vej til sæteren. Hovedvejens lastdragere behøver ikke længere være bange for at glide i dybet, når der er smattet. Og de ældre mænd kan uden risiko bære en brandert hjem. Og imponerende ser den ud, som den snor sig rundt om de skarpe hjørner, og når man fra Tragdobuk-siden er nået op til enden af muren, så åbner sig en storartet udsigt ud over Junbesi-dalen og langt op gennem Mopung-dalen op til de hvide tinder af Numbur og Karyolung. Turismen i Mopung Dalen Hovedvejen falder brat ned til Junbesi og herfra videre tværs over dalen, op og rundt om hjørnet videre op mod Namche Bazar og Mount Everest. En del turister benytter denne hovedvej mod Jordens højeste bjerg. De er slet ikke klar over, at de ved at dreje til venstre op i Mopung Dalen kan få lang finere og fredeligere oplevelser end oppe i turismens pengemaskine. Men hvordan lokke dem op i dalen? Først vores andet vejanlæg. En gammel utydelig sti op over bjergryggen blev gjort bredere og tydeligere ved udhugning, opfyldning, opretning, fundamentbygning, brobygning og i dag snor Shingshere Danda Road sig som den dejligste lille vej op over bjerget som en genvej tilbage til hovedvejen højere oppe. Vi har snakket en del om, at bygge en lille overnatningshytte oppe i passet, hvor der er udsigt til Mount Everest i solopgangen.

6 Men nede i Mopung-dalen manglede også turistfaciliteter. En lokal bonde havde en idé om at bygge en campingplads og spurgte om gode råd og vejledning. Efter en sprudlende snak og opbygning af store luftkasteller, besluttede vi at støtte hans projekt for at sikre, at det ville opnå et rimeligt kvalitetsniveau. Og det kom det til. I dag står det fineste lille hus med overnatningssal, godt køkken, souvenirbod, hot shower og udsigtsrum. Men så ville alle de andre også have del i turistindtægterne. Vi fik arrangeret voksenundervisning. Kursus i engelsk og finere madlavning. Så nu kan turisterne læse små skilte på engelsk, og følge dem op til egnens bedste apfelstrudel - eller hvad med en Pizza Mopung eller en banankage eller... Men desværre så væltede Nepal s stabilitet. Turisterne udeblev, skiltene forsvandt, den fine mad blev glemt og campingpladsen klarer sig lige netop, når husbond tager arbejde oppe i turismens Khumbu. Vi forsøger i øjeblikket at indføre begrebet Community Trekking. Det viser sig enormt vanskeligt, da ikke mange nepalesiske turistfolk forstår det sociale eksperiment som ér i begrebet. Eller også vil de ikke forstå, fordi de, som skal forstå, er for tæt på de sædvanlige profittagere i hovedstaden. Det er meningen, at socialt bevidste turistgrupper skal modtages af en af de sædvanlige turist-agencies i Kathmandu, når de lander med flyet i Airport. Men derefter skal agenci et i stedet for selv at arrangere alting og score kassen, give arrangementet videre til en turisme-ansvarlig gruppe i lokalområdet, som herefter kan give dig alt andet end de store oplevelser fra brochurerne. I stedet bliver du ført omkring i det begrænsede lokalområde af lokale mænd og kvinder. De vil leve dig ind i den lokale kultur, fortælle dig de lokale historier, danse den lokale shebru, synge om tapre sjæle, den smukke natur og at alle skal være gode ved hinanden. Det er en anderledes trekking-oplevelse og langt mere sublim end de traditionelle. Og så går lønninger, handel og profit til det lokale område. Men som sagt så volder det store vanskeligheder at få nogen til helhjertet at gå ind for konceptet. Andre projekter i Mopung Dalen Der er så dejligt fredeligt oppe i dalen og så hyggeligt at gå omkring og hilse på folk i deres hjem. Og så opstår nye idéer til projekter. Nogle idéer er for tåbelige, andre er for dyre i forhold til det forventede resultat. Men nogle idéer er for gode til at lade ligge. Da vi diskuterede skovbrug, var der en, som fik den gode idé at lave en Botanisk Have, hvor man kunne forsøge at dyrke nogle af de nyttige eller smukke planter fra skoven, som et forsøgsbrug, men også som et sted, hvor børn og voksne kunne komme og lære noget. Vi indhegnede 1½ hektar af en sydvendt sæterskråning med et solidt stengærde. Men skovplanter kan ikke vokse i fri sol, så der skulle først etableres skygge. Da grunden ligger lige foran det store tibetanske kloster, Tubten Choling, og da munkene der driver rovdrift på skoven i deres søgen efter enebærbuske til røgelse, valgte vi netop enebær, for at vise munkene at de kan dyrkes. I stedet for bare at sætte dem i rækker eller klynger, så blev de sat som de tre tibetanske bogstaver OM A HUNG, der betyder noget i retning af: jeg ønsker at opnå Buddha s tanker. Da hver bogstav er 100 meter højt vil vores have kunne ses langvejs fra og drage nysgerrige til sig. Nu har buskene stået i 5 år og er ved at være ½ meter høje, så der vil gå endnu en årrække før de vokser helt sammen og kan klippes til. Men allerede nu forsøger skovgruppen at plante skovens blomster med vekslende held. Det er hyggeligt at sidde i folks hjem og diskutere skøre idéer, men det er også koldt. Hjemmets eneste varmekilde er komfuret, og det bruges kun til madlavning, aldrig til rumopvarmning. Derfor opfandt vi Mopung Solar Panel. Det viste sig, at det var en genopfindelse, da den allerede serieproduceres rundt omkring; men ikke i den solide og primitive form, som vi opfandt. Den mest effektive måde at opfange solvarme er under en glasplade, men den slags er ikke til at have med at gøre så langt fra bilveje, og slet ikke i de størrelser vi havde brug for. Derfor måtte vi nøjes med to sammennittede blikplader oppe på hustaget og så et rør ned til stuen. En lille billig solcelle producerer strøm til den computerventilator, som

7 trækker den varme luft ned. Den første prototype viste sig at fungere nogenlunde i de solrige og varme dagtimer, men der blev ikke produceret varme nok, til at det kunne gemmes i de massive stenmure. Det største problem er de meget utætte huse, men også utætheder i selve apparatet svækker effekten. Men vi arbejder videre på apparatet, for det er meget nødvendigt at finde en varmekilde. I dag går næsten alle børn i skole og i løbet af de næste par år vil de små lokale vandkraftværker give belysning til de små hjem. Der vil blive et behov for at sidde om aftenen og læse og sysle. Så vil der blive indført brændeovne; men det kan skovene slet ikke holde til. De er allerede nu overudnyttede til bygningstømmer og madlavning. Et projekt, som hviler i øjeblikket; mest ga den politiske uro, er Folkehøjskole. Et projekt, som forhåbentlig vil genopstå og måske i samspil med den nye skole i Junbesi. Æbleprojektet Mens vi sidder der og diskuterer spiser vi dejlige saftige æbler, syrligtsøde med fast gulligt kød, som skal smaskes. Desværre har de sorte pletter og revner i skallen, og desværre bliver der færre de senere år. Klimaforandring, sygdom, mangelsygdom? Det skal vi have fundet ud af! Det gælder ikke kun Mopung-dalen men hele Upper Solu. I højsæsonen er der æbler nok, og de har ingen handelsværdi. Der kendes ingen ordentlige opbevaring, så få måneder senere er der ikke flere. Der produceres en del æblebrandy, men ikke af eksportkvalitet. Det kan til nød gå an, hvis man ikke skal præstere noget dagen efter. Men i vintermånederne i Kathmandu spiser man æbler helt omme fra Kashmir, og de er dyre, supersprøjtede og smagsløse. Men afstanden fra æbler i Solu i september til Kathmandu i marts-april er meget stor og fyldt med forhindringer af en størrelsesorden, der kan gøre enhver sherpa håbløs. Bare det at bearbejde håbløsheden er et projekt i sig selv; men at få det til at lykkes vil virkelig skabe en forandring i hele området. Først skal vi have gjort æblerne smukke at se på. Vi skal have en æblekyndig konsulent op og kigge på træerne og tage prøver. De skal plukkes nænsomt lige før de er modne og straks bæres forsigtigt hen til fælles opbevaring. Vi skal have dem opbevaret på en ensartet og korrekt måde. Mange steder i Danmark byggede æbledyrkere midt i sidste århundrede jordkældre, som kunne holde de krævede 3-5 grader hele vinteren igennem. Vi må kunne bygge en kopi af en af disse danske kældre oppe centralt i Solu, fx i Junbesi, og vi må kunne uddanne en mand til, næsten døgnet rundt, at kigge på termometer og åbne/lukke ventiler. I marts når sneen smelter oppe i passene kommer last-kulierne i en lind strøm op mod turiststederne med varer til forårets turiststrøm. De bærer hver kg og enkelte helt op til 120 kg opad, men går tomme tilbage til landevejen efter nye varer. De vil være glade for at tjene lidt på tilbagevejen, og hvis de nøjes med 60 kg kan de nok klare turen til vejen på 2-3 dage i stedet for de normale 4. Men deres traditionelle lastkurv er en meget spinkel og let bambuskurv, og den duer ikke til æbler, der skal beskyttes mod stød. Derfor indfører vi moderne flettepil i Solu. De folk, som ikke har æbletræer, kan dyrke piletræer og få en indtjening ved at flette robuste pilekurve, som kan stables overpå hinanden til en passende porter-load. Selvfølgelig skal der også være forberedt landevejstransport til hovedstaden og afsætningskanaler, når æblerne ankommer til grønttorvet. Og en anden meget væsentlig ting, som skal være velforberedt, er organiseringen af individuelle æblefarmere med fælles kølehus og fælles afsætning, og dermed fælles investering, risiko og indtjening. Og som danskere skal vi naturligvis påvirke denne organisering i retning af Den Danske Andelsbevægelse.

8 Dette projekt vil langsomt blive startet op i efteråret Skole Træ Planteskole Skovene i Nepal har det ikke godt. De bliver forbrugt langt hurtigere end de gror op. Jo længere syd på man kommer i landet jo flere folk og jo mindre skov. Oppe i Solu er det knap så galt; men det bliver det, hvis ikke befolkningen bevidstgøres. Skolen er et alle tiders sted til bevidstgørelse. Derfor byggede i i Chhimbu Skole en lille planteskole, som især skal tage sig af trædyrkning. Børnene og klasserne undervises i naturens sammenhænge og økologi og praktiserer det ude i planteskolen, hvor de har ansvaret for hver deres gruppe af kimplanter til de kan plante dem ud dér, hvor der engang stod skov. En gang om året afholder børnene træets dag, hvor de fortæller deres forældre om, hvad de har lært om naturen og menneskers pligt til at hjælpe den. Det er ny viden for mange forældre. Derudover går især lærerne op i the-dyrkning på skolens areal. De lugter fremtidig personlig indkomst, og vi lugter fremtidig skoleindkomst. Dyrkningen går fint, men det kniber med fermenteringen af de afplukkede blade. De smagsprøver, som vi har fået med hjem derudefra smager af gæret græs. Men vi arbejder videre på denne del af produktionen. En skønne dag kan vi levere Prima Chhimbu School Highland Tea til foreningens medlemmer, og hvem ved, måske bliver det en dag en efterspurgt vare. Sagar-Bakanje Skole har også fået et lille tilskud til planteskole og flere andre skoler har spurgt. Men de får beskeden, at de må selv etablere planteskolen og klargøre jorden, så skal vi nok hjælpe dem med næste skridt. Og det er ligesom det kniber lidt med at tage det første skridt uden hjælp. Drivhusprojektet Enkelte steder oppe i Khumbu kører nogle nye projekter med drift af drivhuse. Det er også startet i Solu. Gennem de sidste tre år har vi medbragt 4-6 automatiske vinduesåbnere til drivhuse. Solvarmen i drivhuset påvirker luften i en lille cylinder, som udvider sig og skubber til en stang med en sådan kraft, at den kan løfte et udluftningsvindue. En lille simpel, billig, vedligeholdelsesfri, fascinerende dims, som ikke kan bruges til andet. Sammen med dimsen fik de en lille brochure, der fortæller om hvordan man bygger et drivhus, hvad man skal gøre og ikke gøre. Det er blevet til en hel lille stribe af drivhuse, som ikke fungerer, fordi de er for små, blevet bygget i halv skygge, ikke bliver vandet og andre deprimerende fejl. Men så var det, at Dawa Jangbu sidste år fangede idéen fuldstændigt og lærte af de andres fejl. Han byggede et stort flot drivhus med tomater, chili, agurker, græskar, peber, broccoli, bønner og meget andet, som har tilført deres lille hotel en god portion ekstra. Ikke mindst det lille hjørne med to magelige stole og et lille bord til en æblebrandy. Og nu foreslår han os at hjælpe ham med at bygge et lille museum i Junbesi. Det er svært at sige nej til sådan et menneske. Kvindegruppen Det var også let at sige ja til at hjælpe en gruppe kvinder i gang med deres fælles aktiviteter og møder. De var trætte af mændenes dominans og deres begrænsede muligheder. Vi købte symaskiner til dem og afviklede kurser i syning, strikning, nepali og engelsk. Desværre døede det ud igen af mangel på engagement; men der er ingen tvivl om, at kvinderne nu om stunder gør sig langt mere gældende, når vi afholder fællesmøder og projektmøder, og de fortæller også, at det var vigtigt for dem at holde deres ugentlige møder over strikketøjet i det årstid det hele varede. Og mændene se lidt beklagende ud, når de fortæller det. De kan bare sige til, pigerne, så går vi i gang igen.

9 Strøm- & Vandforsyning I sommerens regntid vælter vandet ned. Jorden bliver regndrukken. Vandet siver gennem det tynde jordlag og ned i grundfjeldets revner og sprækker. I en sådan mængde, at det hele resten af året løber ned mod dalen i små bække, der bliver til elve og til sidst til floder. Men det løber altid nadad og ikke nødvendigvis derhen, hvor menneskene bor. Og selv om der er meget vand, er det sjældent helt rent. Lort fra dyr og mennesker har ikke et fladt og dybt muldlag at nedbrydes i, men vaskes hurtigt ud i vandløbene. Folk kan vænne sig til de bakterier, som de lever med hver eneste dag; men i fx Sagar- Bakanje Skole, hvor vi skal lave en vandpost til børn og unge fra hele området, skal vi føre vandet den lange vej, fra en ren bæk ned til skolen. En meget lang plastikslange. Skal den graves ned for at være beskyttet? Men så bliver det svært at finde et hul, når det opstår. Og hvad med oppe i Lamjura-passet, hvor der er bundfrosset i 2-3 måneder hvert år, men hvor konstant vandforsyning er meget vigtig, da selve hovedvejen går denne vej, og der året rundt er vejfarende, der har behov for noget at drikke, og små the-huse, der gerne vil servere det. Det to kilometer lange rør skal helt sikkert graves ned; men hvad med de steder, hvor der kun er klippegrund? Røret må hellere blive ret stort, da tynde rør frostsprænger mere villigt end tykke rør. Og godstykkelsen skal også være i den tykke ende. Men det er jo dyrt, og det har de ikke råd til. En af the-hus-ejerne spurgte mig om tilskud, og da han er en gammel bekendt, gik jeg med på at yde ham et personligt lån over to år. Der skulle kun beregnes renter af de afdrag, som ikke blev betalt rettidigt. Året efter spurgte alle fem the-hus-ejere, om vi ikke ville hjælpe dem med at lave en fælles løsning. Det er i princippet sådanne nødvendige ting, som vi gerne vil hjælpe med; men de fem ansøgere skal også selv yde, for de sparer en masse arbejde og lønninger til arbejdskraft ved at have en stabil vandforsyning. De skal også selv løbe en risiko, for at vi kan være sikre på, at det hele bliver lavet rigtigt. Men nu er dette projekt strandet på de to forhold, at de kun kunne enes om selv at yde et symbolsk beløb, og at der endnu efter to år ikke er betalt tilbage på lånet. Det er ikke noget stort projekt, og vi kunne godt få råd til at gennemføre det; men egenindsats skal være et nøglebegreb i vores støtte. Tilsvarende historie foregik i Chhimbu, hvor deres 1 kw vandturbine havde forsynet 40 husstande med hver 25 watt lys i 5 år til stort set ingen betaling. Nogle få betalte den symbolske pris, men hovedparten var op til fem år bagud med betalingen. Og ham der skulle passe turbinen havde ikke meget forstand på det og var i øvrigt ret ligeglad, da aflønningen var ringe. Derfor brød turbinen sammen og i petroleumslampens skær tryglede formanden for elforsyningen os om at give dem en ny og gerne større turbine. Det afviste vi uden betænkning. Hvis de ikke selv kunne opspare passende beløb til vedligehold og udskiftning, så er de ikke modne til at træde ind i de moderne tider. De blev enormt kede af det og lovede, at hvis vi gav dem en ny turbine, så skulle det hele blive anderledes. Vi forbarmede os over deres nød og slæbte den rustne sag med til Kathmandu, hvor vi fik den repareret for en tiendedel af, hvad en ny ville koste. Reparatøren lovede os 3-5 års drifttid, så nu får vi se, når den brænder sammen igen, om de fik lært noget. Sundhedsvæsen er noget dyrt noget at arbejde med og det bliver kun dyrere for hvert år, hvor forventningerne og mulighederne bliver større. Vi har besluttet, at vi indtil videre kun vil arbejde med sundhedsvæsenet i det omfang, hvor selv de fattigste kan betale for den tilbudte ydelse med en væsentlig udgiftdækning til følge. Det nytter ikke at vænne folk til gratis sundhedsfaciliteter i et land, der ikke har råd til selv det mest grundliggende. Lokalsamfundet skal udvikles og blive rigere, så de selv, sammen med et vist offentligt tilskud, kan financiere basisomkostningerne. Så kan vi putte ekstra faciliteter og ydelser ind i det eksisterende system. I vores fadderskabsprogram har vi seks studerende, som er under uddannelse i sundhedssektoren. De ønsker sig alle hjem til landsbyen; men har svært ved at finde

10 beskæftigelse i det næsten ikke eksisterende sundhedssystem. Vi kunne videreuddanne dem og tilføre samfundet nye sundhedsfaciliteter. Et billig eksempel kunne være synsprøvning og salg af briller, der passer til folk øjne, i stedet for som det er i dag, hvor det er briller der går i arv. Men sikke en proces. Først skal borgerne producere indkomst nok til at overskuddet kan ofres for fællesskabet, og der kan udbetales lønninger til folk, som ikke selv producerer forbrugsvarer, som de i stedet må købe hos de lokale, som bliver rigere og betaler for eksperternes ydelser. Hvor længe mon der går, før de bliver selvforsynende og ikke længere er afhængig af os. En vigtig betingelse for at det overhovedet vil ske er, at samfundet hele tiden har et overskud af folk, som forstår sig på de specielle behov, som opstår i et samfund under udvikling. Fadderskab-programmet Vores nye flagskib. Før var det Chhimbu Skole med sine 50 elever, men nu ligger vor største arbejdsmæssige og menneskelige indsats i vore scholarships. Vi er nu oppe på at formidle studiestøtte til 62 børn og unge. Hovedparten har tilknytning til Solu, nemlig 46 af dem, og heraf bor de 24 stadig i Solu og går i skole lokalt. Heraf otte i Chhimbu og Sagar-Bakanje. To opholder sig andetsteds i Nepal, men 33 bor i Kathmandu og heraf er 14 storbyboere uden tilknytning til landet. Fire bor på kostskole, mens resten bor hjemme, hos familie, i eget værelse eller sammen med andre unge. Nogle få kommer af familier, som ikke er specielt fattige, men som dog ikke har råd til at give deres barn den uddannelse, som vi er i gang med at formidle. Resten er af meget til ekstremt fattige kår. De fleste bærer på en livshistorie, som gør ondt langt ind i sjælen på en forkælet dansker. De offentlige og private sikkerhedsnet, som vi danskere får spændt ud under os, eller selv har råd til at spænde op, de findes stort set ikke i Nepal. Der er familiære sikkerhedsnet, som er velfungerende; men kun i det omfang familien har råd til at føde ekstra munde. Forpligtelsen svinder ind med den familiære afstand til den nødlidende. Nabohjælp eksisterer men i længden kun, hvis den nødlidende kan give ydelser tilbage. Ellers vil den langsomt ebbe ud og ophøre. For halvdelen af vore børn er vi deres sikkerhedsnet. For den anden halvdel er vi den ekstra faktor, som sikrer et bedre udgangspunkt for livet, end de ellers ville have fået. En chance for et bedre job i et land med tårnhøje arbejdsløshedstal, men trods alt et bedre udgangspunkt. Men også en mere tryg barndom end den de ellers levede i, hvor de ikke vidste, hvad næste dag bød på. Det afspejler sig i den måde de opfatter deres donor. De fleste har en far eller mor, som de elsker på trods af omstændighederne; men nu har de også gudforældre så langt borte, at det er næsten umuligt at kontakte dem, og som det er så svært at forstå; men de bliver æret på linie med præsten og guderne. Det er fantastisk at opleve forandringen i en lille dum skoleelev, som skulker og ofte holdes hjemme for at hjælpe til i marken. Når de får studiestøtte, så kommer de i skole hver eneste dag, sidder på forreste række og suger dobbelt så kraftigt som de andre til sig af lærdommen. De fleste af vore børn er endnu bare almindelige skolebørn i underskolen. Det er faktisk 43 af dem; men mange af dem vil kunne lade sig påvirke af os til at udfylde en meningsfuld plads i lokalsamfundet, når tid kommer. De vil i det mindste være lydhøre borgere. Fem er bare almindelige studerende på gymnasieniveau, som endnu ikke har nogen idé om, hvad de vil. Men lad os se, om vi pludselig har en mulighed åben. Fem læser til sygeplejerske. En læser til tandlæge. Fire læser til realskole-lærer. En læser til elektriker og skal til Danmark og gå på Teknisk Skole. En vil være PC-ingeniør i Junbesi, hvor endnu kun én PC fungerer sommetider. En masse børn og unge, som vi endnu ikke kan foreslå eller tilbyde beskæftigelse. Men hvis vi forvalter vores arbejde rigtigt, så vil tandhjulene i den store maskine, som vi bygger op, pludselig gå i indhak med de andre tandhjul, og langsomt bevæger det relativt simple bondesamfund sig over i et multifunktionelt service-samfund i stil med vores.

11 Vi kan ikke binde de unge, og i sidste ende bestemmer de selv, hvad de vil. Vores første afsluttede student er således bachelor i statskundskab og kører taxi i New York. Lokal organisation Hvordan kan vi styre alt det fra Danmark med partner ude i en bjergdal uden moderne kommunikation. Det forstår vi egentlig heller ikke, men det foregår nok først og fremmest gennem goodwill. Men vi har alligevel savnet et aktivt mellemled i Nepal, og derfor støttede vi etableringen af Himalayan Community Development Organization (HCDO). Nu har den forening eksisteret i to år og må nok siges at være en skuffelse. Det udvalg i foreningen, som har taget sig af vort fadderskabsprogram er vokset med opgaven og er ved at være ganske velfungerende. Med lidt mere input, så vil den kunne blive en rigtig god partner. Men resten af foreningen har vist sig meget vanskelige at aktivere til bare et minimum af engagement. At de forventer personlig indkomst for at yde noget, er sådan set kun rimeligt i et land med så stor en arbejdsløshed; men selv når vi giver dem opgaver, der rummer økonomisk kompensation, så får det bare lov til at flyde alligevel. Det virker ikke som om de vil investere frivillig energi i foreningen i håbet om, at den kan udvikle sig til noget, som de senere kunne få personligt udbytte af. Det er tankevækkende, at vi fungerer bedst direkte langt der ude på landet mindst en uge fra Danmark; men har svært ved at indsætte mellemled i storbyen, hvor elektronisk kommunikation ellers gør afstanden mindre end sekunder. Vi ved ikke hvad vi skal med HCDO i øjeblikket; men formodentlig vil vi nu bare vente og se, hvad de kan tilbyde os. Efterskrift I en typisk sherpa-familie er der en søn der arver gården. En søn der går i kloster. En datter der bliver giftet bort. Men så har familien ikke råd til mere. De overskydende børn bliver landarbejdere eller medhjælpere i fødehjemmet. Med vore beskæftigelsesprojekter får familierne råd til at forsørge flere. Med vore uddannelsesprogrammer lærer de at forstå børnebegrænsningens kunst. Med vores studiestøtte kan også nogle af de fattigste få uddannelse ud over grundskolen. Nogen får undervejs smag for storbylivet. Nogen får kæreste i storbyen eller fra en anden egn. Nogen får job i storbyen eller et andet sted. De vender aldrig hjem. Men andre falder aldrig rigtig til og drømmer sig kun tilbage til hjemegnen, hvor familien stadig ikke har råd til at forsørge dem. Men forhåbentlig har Himalayan Project i mellemtiden skabt ny udvikling og nye arbejdsmuligheder hjemme på landet. Vi må sikre at de initiativrige og de intelligente får noget at arbejde med derhjemme, for ellers vil der efter få år kun være tumberne og enspænderne tilbage, og Upper Solu vil afvikle i stedet for udvikle. Og det vil være frygteligt synd, for det er et ubegribeligt dejligt sted - et virkeligt Sted - et sted for en fuld harmoni omend lidt barsk til tider - et sted hvor øjeblikkets lykke betyder mere end i morgen - et sted hvor tillid kommer før mistro - et sted hvor livet er uendeligt helligt om det ejes af en myre eller af et menneske - et sted hvor det kunne være godt at genfødes, hvis ikke de mangelede så meget af det luksus, som vi er så vant til herhjemme; men som ikke gør os lykkelige men blot forvente. Vi danskere bryster os af, at vi giver mere til U-landene per capita end de fleste andre lande. For hver gang vi tjener 200 kroner, så giver vi gennem vores skat 75 øre til de uendeligt mange allerfattigste i fjerne lande, men 20 kroner til vore egne fattige, gamle og trængende. Heldigvis er vi nogen, som synes at vi godt kan give lidt mere af vores relative overflod. Mange organisationer gør et kæmpe arbejde for at bedre vilkårene også for de yderste hjørner af menneskeheden. Vi synes bare at vi er bedre end alle de andre, og at det er os I allesammen skal støtte. Velkommen i Himalayan Project.

PROJEKTKATALOG UPPER SOLU, NEPAL Januar 2008

PROJEKTKATALOG UPPER SOLU, NEPAL Januar 2008 PROJEKTKATALOG UPPER SOLU, NEPAL Januar 2008 Skivehus Rotary Klub, Distrikt 1440, har siden 1997 været involveret i et meget vellykket skoleprojekt i landsbyen Chhimbu i det nordøstlige Nepal. Vores klub

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle Amitheswary I Danmark er der respekt for alle Amitheswary er 46 år og kommer fra Sri Lanka. Hun har været i Danmark siden 1992 34 Livet i Sri Lanka I Sri Lanka boede jeg sammen med min familie. Jeg har

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Nr.12. - 6. årgang - Himalayan Project - August 2004. www.nepalhelp.dk www.nepalhelp.org. Himalayan Project

Nr.12. - 6. årgang - Himalayan Project - August 2004. www.nepalhelp.dk www.nepalhelp.org. Himalayan Project Himalayan Project Nr.12. - 6. årgang - Himalayan Project - August 2004 www.nepalhelp.dk www.nepalhelp.org Himalayan Project Bestyrelsen: formand: næstformand: kasserer: sekretær: medlem: Kurt Lomborg,

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

AaCRM på hjul af Contador & Co.

AaCRM på hjul af Contador & Co. AaCRM på hjul af Contador & Co. Figur 1 AaCRM foran hotellet er klar til første tur Costa Blanca, Alicante og den spanske østkyst det må være grisefester, betonhoteller og badedyr! Sådan var min klare

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem.

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem. Både og begge Både og Både er en konjunktion, der altid følges af og. Den binder to ord, udtryk eller sætninger sammen til 105 procent udtrykket betyder ikke bare men også. På den måde overvinder både

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Mariager Efterskole Undervisningsmiljøvurdering November 2006

Mariager Efterskole Undervisningsmiljøvurdering November 2006 Bilag 1 frekvensanalyse Baggrundsoplysninger Hvilken klasse går du i? 9.a 11.0 15,49 9.b 12.0 16,9 9.c 15.0 21,13 10.a 16.0 22,54 10.b 17.0 23,94 Hvilket køn: Dreng 37.0 52,11 Pige 34.0 47,89 Hvor godt

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste.

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 9 Fars hjælper Ugens tekst og referencer: Matt 13,55. Mark 6,3. Den Store Mester, kap. 7. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Hovedformålet er,

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Helle Larsen, Hune Bageri Merete Hansen, Hune Blokhus Cykeludlejning Baggrunden/opstarten på samarbejde med Naturstyrelsen Merete Startede samarbejde

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Gud giv os fred i verden. Amen

Gud giv os fred i verden. Amen Jeg ville ønske, at jeg har en million sko, som jeg kan passe. Det ville være så rart, hvis alle levede deres liv og ingen blev skilt. Gud, du almægtige Giv mig et kreditkort med uendelige penge på. Gud

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Den engelske opdagelsesrejsende Mary Kingsley er en af de eneste kvindelige

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

En dag med socialrådgiveren Elsa på arbejde i Addis, Etiopien

En dag med socialrådgiveren Elsa på arbejde i Addis, Etiopien En dag med socialrådgiveren Elsa på arbejde i Addis, Etiopien Jeg, Rikke Stauning Klestrup sagskoordinator og socialrådgiver i DanAdopt, havde under mit sidste besøg I Etiopien i marts 2014, mulighed for

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere