Opfølgning på planerne for kærlighed, frihed og lighed [Opdateret med målgrupper]

Transkript

1 Opfølgning på planerne for kærlighed, frihed og lighed [Opdateret med målgrupper] På møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget 13. juni diskuterede udvalget sammen med Ældrerådet de tre strategiske planer om kærlighed, frihed og lighed, for at sætte fokus på retningen og hvilke tiltag, som med fordel kan igangsættes. Drøftelserne mundede ud i en række input og konkrete forslag til prioriteringer og forslag. Lighedsplanen Handler om at modvirke social ulighed og ulighed i sundhed og derfor handler det om at sikre de rigtige indsatser og muligheder til borgerne uanset alder og udfordringer. Det handler om mere forebyggelse hele livet igennem. Udvalget ønsker fokus på og mere af: o Påvirke vaner og motivere o Gerne via nye metoder som fællesskaber der motivere de svagest borgere o Vi skal fra behandling til forebyggelse vi skal prioritere Side 1 af 6 SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Økonomistaben Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj Sagsbehandler: Marie-Louise Eskerod Ifversen Følgende indsatser kan iværksættes, hvis de politiske partier prioriterer det: 1. Borgerinddragelse og tæt på hverdagen Fællesskabsagenter Med udgangspunkt i erfaringerne fra England om Community Champions har MSO i samarbejde med lokale aktører igangsat et initiativ, hvor der skabes rammer og muligheder for at fremme sundhed og trivsel gennem mobilisering af borgernes egne ressourcer og handlekompetencer i fire socialt udfordrede boligområder i Aarhus. Kernen i indsatsen er at bruge samskabelse og medborgerskab som et middel til at fremme lighed i sundhed. Der er allerede gode erfaringer med projektet, og hvis disse resultater skal bære frugt, er der behov for at afsætte ressourcer til at uddanne borgerne til at blive Fællesskabsagenter, så indsatsen på sigt kan forankres i civilsamfundet. Målgruppe: Borgere der bor i socialt udfordrede boligområder generelt. De borgere, der uddannes til Fællesskabsagenter, er lokale ildsjæle, der kender 1

2 sine naboer og lokale forhold. De borgere, der rekrutteres til at være Fællesskabsagenter, vil i nogen grad også selv være socialt udsatte. 2. Borgere i socialt udfordrede boligområder Sundhed i det nære Erfaringerne fra eksisterende indsatser i Aarhus viser, at borgernes udbytte og effekt af kommunale sundhedsindsatser forbedres, når indsatsen gennemføres i nærområdet. Der er således behov for at afsætte ressourcer til kommunale sundhedsfremmeindsatser, som gennemføres tæt på hverdagslivet, lokale fællesskaber og familien. Ud over de sundhedsmæssige gevinster er det også forventningen, at en sådan indsats vil bidrage til at robustheden i de socialt udfordrede boligområder stiger, således at flere borgere er aktive i fællesskaber og aktiviteter samtidig med at færre er ensomme. Side 2 af 6 Målgruppe: Borgere der bor i socialt udfordrede boligområder generelt. Lokale aktiviteter og fællesskaber drives af borgerne og understøttes af Aarhus Kommune bl.a. ved at oprette sundhedsindsatser fra Folkesundhed Aarhus i et lokalområde for at få flere borgere til at tage imod tilbuddene. Indsatsen kan skaleres op, men for de afsatte midler kan et socialt udfordret boligområde prioriteres. 3. Socialrådgiver som støtte til pårørende I februar 2016 blev der i et samarbejde mellem Alzheimerforeningen og Aarhus Kommune afholdt dialogmøder med demensramte borgere i forskellige faser af sygdommen og deres pårørende. Formålet med dialogmødet var blandt andet at afsøge borgernes oplevelse af, hvad der skal til for at pårørende inddrages mere aktivt og samtidig få mere støtte. Her var der er et udpræget ønske blandt både pårørende om, at få hjælp til socialfaglig og juridisk rådgivning, fx i forhold til trygge flytteforløb. For at kunne understøtte den demensramte og deres pårørende i livet med demens er der behov for at sætte midler til en socialrådgiver, som placering centralt i DemensHjørnet. Målgruppe: Pårørende til mennesker med demens. Afhængig af efterspørgsel kan målgruppen udvides til også at omfatte andre kroniske sygdomme indenfor den afsatte ramme. Kærlighedsplanen Handler om relationer og venskaber samt modvirker ensomhed. Det handler også om medborgerskab og inddragelsen af frivillige, da det netop styrker relationerne og modvirker ensomheden. Det handler også om relationerne i familien og samarbejdet med de pårørende og give de pårørende mulighed for at bidrage med det, som de kan. 2

3 Udvalget ønsker fokus på og mere af: o Fastholde og skabe nye relationer for borgerne i plejebolig. o Styrke og understøtte at der skabes relationer mellem forskellige ældre gerne gennem dannelsen af forskellige grupper og netværk o Støtte borgere i sorg og borgere med angst så de kan komme videre i livet. o Alle har ret til ferie o Demens aflastningen af pårørende til demente og bedre udredninger og en tidligere indsats i forhold til demente borgere og deres pårørende. Side 3 af 6 Følgende indsatser kan iværksættes, hvis de politiske partier prioriterer det: 1. Flere relationer i plejeboligerne Gennem de seneste år, har der været øget fokus på frivillighed og medborgerskab. En tilgang til velfærd, som består i at engagere borgere i lokalområderne, hvilket er med til at øge livskvaliteten hos mange borgere i Aarhus. Flere relationer i plejeboligerne kan fx opnås via nedenstående to projekter: 1a. Pårørendemad og Mindre Madspild i plejeboligerne Med erfaringer fra Borgvold ønskes pårørendemad implementeret i alle plejeboliger. Initiativet giver mulighed for at pårørende uden administrativt bøvl, som eksempelvis tilmelding osv., kan få lov at spise sammen med beboerne. Erfaringerne fra Borgvold viser, at initiativet gør det let at spise med for de pårørende samtidig med, at de føler sig ønsket frem for at være gæst ved måltiderne. Dette styrker relationerne mellem familierne og beboerne i plejeboligerne. Der investeres i opstart af ordningen i alle plejeboliger ved informationsmateriale, inddragelse af familier. Målgruppe: Alle beboere i plejeboligerne og deres pårørende. I Aarhus er der samlet ca beboere i plejeboliger, som alle har en eller flere pårørende. Indsatsen kan skaleres efter ønske og behov, og kan således omfatte alle plejeboliger i Aarhus eller blot et udsnit. 3

4 1b. Nye venskaber sent i livet og bibeholde relationer fra livet før plejehjemmet. I Aarhus skal vi understøtte at venskaber også opstår sent i livet. Der bygges videre på erfaringer fra Holland med buddyordninger hvor relationen mellem beboere dyrkes. Helt konkret kobles borgere sammen ud fra parametre som fælles interesser, samme livsituation osv. Ved indflytning i en plejebolig udfyldes et spørgeskema sammen med pårørende, som gør koblingen mulig. Indsatsen understøttes af nye fagligheder på ældreområdet, og der skal afsættes midler til ansættelse af socialpædagogisk kompetence i alle 7 områder. Side 4 af 6 Målgruppe: Alle beboere i plejeboligerne, hvilket svarer til ca borgere. Indsatsen kan skaleres efter ønske og behov, og kan således omfatte alle plejeboliger i Aarhus eller blot et udsnit. 2. Flere grupper og netværk særlig indsats i forhold til mænd Det er et velkendt paradoks, at mænd rapporterer færre sygdomme og helbredsproblemer end kvinder, ligesom de vurderer deres eget helbred og mentale sundhed mere positivt end kvinder. Alligevel har særligt ældre mænd tendens til ensomhed og isolation samtidig med at mænd i alle aldre en højere dødelighed end kvinder. Der er allerede gode erfaringer med brug af Værkstedet i Østergade som særligt sted der danner ramme for fællesskaber for mænd. For at øge anvendelsen af Værkstedet til også at være for mandlige beboere i plejeboliger og ældreboliger er der behov for, at der afsættes midler til tilgængelighed, transport og indretning af nye værkstedsfaciliteter. Målgruppe: Der er samlet set ca mandlige beboere fordelt ud over plejeboliger og ældreboliger i Aarhus. Indsatsen er målrettet de mænd, der har interesse i at være en del af et større fællesskab. 3. Alle har ret til ferie Afprøvningen af en konkret partnerskabsmodel med Saxild Strand har givet borgere i Aarhus mulighed for at få musiske, kreative og kulturelle oplevelser, sundhedskurser samt sundhedsaktiviteter, der har været med til at skabe netværk og livsmod. For at endnu flere borgere kan få gavn at tilbuddet, er der behov for at afsætte midler til at bygge videre på de gode erfaringer fra forsøgsprojektet, hvor beboere i plejeboliger tilbydes ferieophold i samarbejde med Saxild Strand. Ferieopholdet sker i samarbejde mellem studerende, personale og beboernes familier. Det foreslås, at tilbuddet udvides til også at omfatte beboere i ældreboliger og eget hjem med det formål at forebygge ensomhed. Målgruppe: Alle borgere i ældreboliger eller eget hjem som har behov for et rekreativt ophold, der kan være med til at skabe netværk og livsmod. 4

5 4. Aflastning af pårørende til demente Aflastning af pårørende til personer med demens udfordres af regler og rammer i det kommunale system, der gør det svært at imødekomme borgernes ønsker om fleksibilitet i forhold til tid og sted. I Aarhus vil vi bryde normen og lave et tilbud helt på borgernes præmisser. Når demensen rammer hæmmes de pårørendes mulighed for at være aktiv og deltagende i fællesskaberne. Et fleksibelt aflastningstilbud til pårørende til demente i egen bolig vil give borgerne fuld åbenhed og medbestemmelse i deres eget liv samtidig med, at der også arbejdes efter borgernes livsrytme i stedet for systemets. Ud over fleksibiliteten i tilbuddet søges også at tilgodese demensramtes behov for at være omgivet af vante og trygge rammer. Ved etableringen af et aflastningstilbud i eget hjem, som der kan kaldes på i spidsbelastningsperioder, er forhåbningen, at både den demensramte og de pårørende i højere grad oplever en tryg og værdig hjælp, når behovet melder sig - også i weekender og aftentimer. Side 5 af 6 Målgruppe: Alle pårørende til borgere med demens, som bor i eget hjem. Det estimeres, at der i Aarhus er ca demensramte borgere i egen bolig, som bor sammen med en nær pårørende. Frihedsplanen Handler om retten til eget liv ved at gøre borgerne selvhjulpne via træning, velfærdsteknologi og en rehabiliterende indsats. Vi skal udnytte teknologierne og finde ud af hvilke borgere, som har gavn af de nye teknologier. Vi ved godt at teknologierne ikke er en erstatning for den menneskelige kontakt og relationerne, men den muliggør at kunne blive længst muligt i eget hjem og giver frihed til at være selvhjulpen. Udvalget ønsker fokus på og mere af: o Selvvisitation af hjælpemidler via nettet o Åbne træningstilbud for alle borgere o Tidsfrister for visitation og særligt i akutte situationer ved udskrivninger og skadestuebesøg. 5

6 Følgende indsatser kan iværksættes, hvis de politiske partier prioriterer det: 1. Selvvisitation via nettet Med udgangspunkt i visitationsværktøjet til kald og fald åbnes mulighed for at borgere evt. ved hjælp af deres pårørende selvkan udføre det sagsforberedende arbejde. Der sker et match mellem beskrivelse af behov ud fra den anerkendte internationale opdeling af funktioner (ICF) og alle de hjælpemidler og velfærdsteknologier, der er registreret i Hjælpemiddeldatabasen. Effekten vil blive bedre inddragelse af borgere (og pårørende), mindre ventetid, bedre match bedre match mellem behov og løsning til den enkelteborger. værktøjet vil kunne spredes til andre dele af forvaltning f.eks. tildeling af kørsel, bolig tildeling, lettere sagsbehandling osv. Side 6 af 6 Målgruppe: Det faktiske antal borgere er ukendt. Skønnet er at en del borgere med det rette visitationsværktøj vil være i stand til selv, eller via hjælp fra pårørende at beskrive deres behov i et pædagogisk velopbygget visitationsværktøj at kunne udpege relevante løsninger. Borgerne kan bidrage til det sagsforberedende arbejde og visitationen følge op, vejlede og lave afgørelse. Et løst estimat vil være, at der i løbet af det første år vil være borgere, som kan bruge løsningen. 2. Udvidet serviceniveau for nødkald De accelererede patientforløb, med hurtige udskrivelser samt ønsket om at kunne blive længere i eget hjem har medført et øget behov for tryghed i hjemmet. Dertil kommer at norske erfaringer tyder på at borgene kan blive længere i eget hjem, hvis trygheden øges. Det kræver, at flere end i dag kan bevilliges kald og at der indkøbes ny teknologi og licenser, så også de pårørende kan inddragelse i den tryghedsskabende indsats. Ved at udvide målgruppen for nødkald kan borgerne understøttes i at kunne bo trygt hjemme i længere tid samt i at få mere tryghed ved udskrivelse. Målgruppe: Antallet af borgere, som har nødkald er reduceret fra 2700 borger i 2010 og ved udgangen af 2015 var tallet 867. På baggrund af henvendelser fra borgere, så skønnes det, at behovet for tryghedskald og tryghedssensorer i hjemmet er større. Et umiddelbart estimat er, at behovet vil være yderligere nødkald. 6

7 Økonomioversigt på kærlighed, frihed og lighed (2017 priser i 1000 kr.) Ligehed Borgerinddragelse og tæt på i hverdagen Borgere i socialt udsatte boligområder - sundhed i det nære Socialrådgiver som støtte til pårørende Kærlighed Flere relationer for beboere i plejebolig Pårørendemad og mindre madspild Nye venskaber sent i livet og bibeholde venskaber fra livet før plejehjemmet Flere grupper og netværk - særlig indsats for ældre mænd Alle har ret til ferie Aflastning af pårørende til borgere med demens Frihed Selvvisitation via nettet Udvidet serviceniveau for nødkald