LÆRERVEJLEDNING Dansk naturvidenskabsfestival 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆRERVEJLEDNING Dansk naturvidenskabsfestival 2010"

Transkript

1 LÆRERVEJLEDNING Dansk Naturvidenskabsfestival 2010

2 FORORD Tak fordi du vil deltage i Masseeksperimentet Masseeksperimentet er en fast aktivitet under DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL, som løber af stabelen hvert år i uge 39. Masseeksperimentet er udviklet i samarbejde mellem Dansk Naturvidenskabsformidling og Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. Igen i år er der fokus på undervisningsmiljøet, når 1300 skole- og gymnasieklasser overalt i Danmark undersøger de akustiske forhold i deres klasselokaler. Eksperimentet handler om sammenhængen mellem elevernes taleforståelighed og klasselokalets akustiske kvaliteter. Der er mange faktorer, der er i spil, når undervisningsmiljøet i et klasselokale skal bedømmes - herunder temperatur, træk, fugt, luftkvalitet samt belysnings- og lydkvalitet. Undersøgelser har vist, at børn bruger for meget mental energi på at lære i et lokale med dårlig lydkvalitet i forhold til i et lokale med god lydkvalitet og dermed god akustik. Ved sidste års Masseeksperiment var der fokus på indeklima i klasselokaler klasser målte i den forbindelse koncentrationen af CO2 og forekomsten af skimmelsvampe i deres klasselokaler. Eksperimentet viste, at CO2- koncentrationen i mere end halvdelen af tilfældene var over det acceptable niveau på 1000 ppm. Masseeksperiment viste også, at niveauet af skimmelsvampesporer i luften var højere, end hvad der var sundt. De data der indsamles gennem Masseeksperimentet har stor betydning for forskningen. På få uger bliver der indsamlet data i en mængde, der normalt ville have taget måneder eller år at indsamle. Peter Møller Juhl, forsker ved Syddansk Universitet, glæder sig til at modtage og analysere resultaterne af elevernes undersøgelser. Når resultaterne er indrapporteret, analyserer og vurderer Peter og hans kollegaer den store mængde af data og finder ud af, hvad resultatet kan fortælle om det akustiske miljø i de danske klasselokaler. Hvis I er interesserede i at følge det videre arbejde, så kig forbi om et par måneder. Rigtig mange mennesker har lagt et stort arbejde i at få stablet dette års Masseeksperiment på benene. Randi Hærup Poser, brobygningsmedarbejder på Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet, hjalp os med at finde forskerne. Peter Møller Juhl, som er lektor ved civilingeniøruddannelsen i Fysik og Teknologi på Syddansk Universitet, står for det faglige design af eksperimenterne og analysen af resultaterne. Pædagogisk konsulent Mari-Ann Skovlund Jensen og lærer Helle Houkjær har stået for at gøre forsøgsvejledningerne pædagogisk spiselige og for at udvikle supplerende aktiviteter. Sammen med elever på Krogårdskolen har de testet eksperimentet med taleforståelighed. Desuden har Mari-Ann og Helle beskrevet, hvordan Masseeksperimentet også kan bruges som en del af et brugbart undervisningsforløb til at opfylde de Fælles Mål. Ligesom sidste år er der blevet produceret en lille film, som skal give deltagerne et indblik i forskernes hverdag. Henrik Soelberg Rud Christensen fra Videre med uddannelse har i samarbejde med Randi Hærup Poser og Peter Møller Juhl samt elever og lærer fra Dalumskolen i Odense stået for filmproduktionen, mens Jonas og Sofie fra anden klasse og Lise og Emil fra niende klasse på Dalumskolen er filmens værter. Center for Dansk Undervisningsmiljø har sørget for væsentligt informationsmateriale om støj og læring. Alle skal have stor tak for indsatsen. God fornøjelse med Masseeksperiment 2010! Laura Ørsted-Jordy, Projektleder for Masseeksperimentet, September LÆRERVEJLEDNING 2

3 indhold INDLEDNING TALEFORSTÅELIGHED Masseeksperiment 2010 SUPPLERENDE AKTIVITETSFORSLAG KAPITLER INDLEDNING... SIDE 4 REGISTRERINGSSKEMA... SIDE 8 ÅRETS MASSEEKSPERIMENT: TALEFORSTÅELIGHED... SIDE 9 BAGGRUNDSVIDEN... SIDE 9 FORSØGSVEJLEDNING... SIDE 16 SUPPLERENDE AKTIVITETSFORSLAG... SIDE 20 KOLOFON Forfattere Redaktion Fotos Tegninger Layout Udgiver Peter Møller Juhl, lektor ved civilingeniøruddannelsen i Fysik og Teknologi på SDU Helle Houkjær, Krogårdskolen Mari-Ann Skovlund Jensen, Center for Undervisningsmidler Vordingborg Laura Ørsted-Jordy, Dansk Naturvidenskabsformidling Forside: Bo Tornvig Andre fotos: Henrik Soelberg Rud Christensen Michael Petersen Søs Jensen, Dansk Naturvidenskabsformidling Slotsgade 2, 4. Tv København N Telefon: LÆRERVEJLEDNING 3

4 INDLEDNING Formål med Masseeksperiment 2010 I årets Masseeksperiment vil omkring 1300 klasser på landets skoler og gymnasier undersøge akustikken i deres klasselokaler i ugerne 38, 39 og 40. Der er tale om en kortlægning af det akustiske undervisningsmiljø i de danske klasselokaler. Et godt undervisningsmiljø er vigtigt - både for vores sundhed og koncentrationsevne. På Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet findes nogle af verdens førende forskere inden for akustik. De vil analysere resultaterne fra elevernes undersøgelser og undersøge, hvordan det samlet set står til med akustikken i danske klasselokaler. Produktion af ny viden At deltage i Masseeksperimentet er et godt eksempel på, hvad naturvidenskabelig forskning er. Eksperimentet giver en introduktion til den naturvidenskabelige tankegang, arbejdsmåde og proces. FORSKEREN Frembringelse af ny naturvidenskabelig viden udspringer ofte af, at en person har en forestilling om noget, og vedkommende vil derfor teste, om den forestilling er rigtig. Vores forsker, Peter Møller Juhl, har en forestilling om, at et klasselokale med dårlig akustik giver ringe taleforståelighed. Det betyder, at eleverne skal anstrenge sig unødigt for at følge med, og Peter vil derfor gerne undersøge, hvordan det forholder sig med akustikken i de danske klasselokaler. Til denne undersøgelse har Peter designet et eksperiment, som kan udføres af mange på én gang. Når Peter har modtaget resultaterne fra klasserne, vil han analysere dem. Gennem analysen finder Peter ud af, om hans forestilling om, at dårlig akustik giver dårlig taleforståelighed, er korrekt. Lige meget om Peters forestilling viser sig at være rigtig eller forkert, vil eksperimentet gøre Peter MEGET klogere på akustik i klasselokaler og det vil producere en helt ny viden. Naturfaglige kompetencer Masseeksperimentet giver anledning til at komme ind på de naturfaglige kompetencer og snakke om, hvordan de bliver repræsenteret i forskernes arbejde og arbejdsmetoder. Det kan give anledning til debat om sammenhængen mellem videnskabsfolkenes arbejde med naturvidenskab og skolefagets arbejde med naturfag. Naturfaglig kompetence defineres ifølge Undervisningsministeriet Fremtidens naturfaglige uddannelser kapitel 5 (http://pub.uvm.dk/2003/naturfag/html/chapter05.htm) som det at have viden om, at forstå, udøve, anvende og kunne tage kritisk stilling til natur, naturfaglighed, naturvidenskab og teknologi i en mangfoldighed af sammenhænge hvori disse indgår eller kan komme til at indgå. De naturfaglige kompetencer er en samlet betegnelse for empirikompetence, repræsentationskompetence, modelleringskompetence og perspektiveringskompetence. LÆRERVEJLEDNING 4

5 De naturfaglige kompetencer Empirikompetence: observation og beskrivelse, eksperimentere, klassifikation, manuelle færdigheder, dataindsamling og behandling, sikkerhed, vurdering af usikkerhed og hensigtsmæssighed, kritisere metoder, generalisering mellem praksis og teori, Repræsentationskompetence: symboler og repræsentationer, iagttage, præsentere, skelne og skifte mellem forskellige repræsentationsniveauer, analysere, forstå forklaringskraft, abstrahere, reducere, Modelleringskompetence: problemformulere, opstille, skelne mellem model og virkelighed, reducere, analysere, præcisere, anvende hensigtsmæssigt, verificere, falsificere, bestemme kausalitet, kritisere, videreudvikle, Perspektiveringskompetence: indre sammenhæng, sammenhæng med ikke naturfag, historisk/kulturel sammenhæng, relation til den nære og den fjerne omverden, reflektere over naturvidenskabernes og teknologiens roller i samfundsudvikling, kritisk vurdere naturfaglig viden i forhold til anden viden, Trinmål SKOLEN Gennem arbejdet med Masseeksperimentet er det også oplagt at arbejde mere i dybden med emnet lyd. Lyd som sans, lyd som fænomen og lyd i relation til støj. På den måde kan nedenstående trinmål for naturfagene berøres. TRINMÅL: Arbejdet med akustik i klasselokalerne giver bl.a. eleverne mulighed for at: lære begreber til at forstå, beskrive, undersøge og forklare hverdagsfænomenet lyd. undersøge og vurdere forskellige materialers lyd-absorptionsegenskaber. (via lydfilerne) få en fornemmelse af, hvordan simuleringer kan benyttes til at skabe ny viden. få en fornemmelse af, hvordan teknologi kan fremme udvikling af praktisk og teoretisk viden. få førstehåndskendskab til et eksperiment, som anskueliggør, at forskning kan give ny viden og uforudsete muligheder. se et eksempel på, at forskning har betydning for menneskets erkendelse og livsvilkår. få en fornemmelse af anvendelse af teknisk viden i hverdagen. se en forskers problemstillinger, opstilling af forsøg og afprøvning af hypoteser samt dennes vurdering af resultater. Desuden får de mulighed for at opstille og afprøve naturfaglige hypoteser på baggrund af egne undersøgelser (vælge udstyr og drage konklusioner). se eksempler på eksperimenter og dermed anvendelsen af it-baserede hjælpemidler i arbejdet med og formidlingen af det naturfaglige emne. anvende it til søgning af data og informationer om lyd. fordybe sig i arbejdet med lyd både teoretisk med faglig læsning og praktisk. fokusere på formidling. Et emne som lyd, hvor lydfiler skal anvendes, kan ikke gengives i en bog, og der er mange hands on-muligheder. Det vil i denne forbindelse være oplagt at have fokus på mundtlig formidling også. vurdere informationer fra forskningsmateriale. Efter Masseeksperimentet vil Peter samle alle resultaterne og lave en faglig rapport. Hvis eleverne efterfølgende får mulighed for at læse den faglige rapport, vil de måske være i stand til at vurdere de informationer, et forskningsmateriale kan give. LÆRERVEJLEDNING 5

6 De nævnte trinmål er kun bud på, hvilke områder der er oplagte at berøre. Således er der grobund for, at den enkelte lærer kan fokusere på præcis de områder, der giver læreren mulighed for at opfylde trinmålene og efterfølgende evaluere dem. Akustik i klasselokaler gør det også oplagt at komme ind på emnet støj. På den måde får eleverne mulighed for at forklare årsager, betydning og foranstaltninger i forbindelse med miljø- og sundhedsproblemer. De kan måske vurdere aktuelle løsnings- og handlingsforslag og analysere tilhørende interessemodsætninger. Eleverne får på den måde også en viden, der giver dem muligheder for at træffe valg, der fremmer deres egen sundhed og trivsel. Tidsfrister Klassens resultater fra årets Masseeksperiment 2010 skal meldes ind på senest fredag d. 15. oktober, og forskerne vil herefter analysere resultaterne fra hele landet. Når klassens resultater registreres, deltager I samtidig i lodtrækningen om et klassebesøg på Experimentarium. Her kan I udforske lyd og hørelse i den helt nye særudstilling Sanser. Vær opmærksom på, at det er muligt at hente ekstra lydfiler på hjemmesiden og indrapportere resultater fra forskellige lokaler på skolen, og det er desuden også muligt at indrapportere resultater for det valgfrie eksperiment om efterklangstid. Både et obligatorisk og et valgfrit Masseeksperiment 2010 består af to dele - en obligatorisk og en valgfri: Den obligatoriske del: Taleforståelighed Eksperimentet med taleforståeligheden er en måling af klasselokalets akustiske egenskaber. Taleforståeligheden er den procentdel af et antal oplæste ord, som en forsøgsperson opfatter korrekt. I eksperimentet udsættes eleverne for lydoptagelser af en blanding af tale og støj. Ved at lægge støj oven i optagelserne, bliver elevernes taleforståelighed udfordret. Dermed kommer eleverne i en lyttemæssig situation, hvor rummets akustik kan blive ganske afgørende for hvor meget af det sagte, de opfatter. Ved at indtaste resultaterne fra målingerne hjælper klassen forskerne fra SDU, som vil analysere resultaterne, der måske udmunder i ny viden om akustik. Resultaterne indtastes på Den valgfrie del: Efterklangstid OBS! Vejledningen til dette eksperiment findes på cd en som et selvstændigt dokument med navnet Ekstraeksperiment: Efterklangstid. Dette valgfrie eksperiment kræver lidt mere teknisk gåpåmod at udføre. Efterklangstiden er et objektivt mål for hvor længe en lyd bliver hængende i et lokale. Lokaler med hårde overflader, fx kirker har en lang efterklangstid, mens lokaler med bløde overflader, fx biografer har en kort efterklangstid. Lokaler med lang efterklangstid egner sig ikke til situationer, hvor flere end én person taler på samme tid. Derfor er det mest optimalt for klasselokaler at have kort efterklangstid. Ved hjælp af en ballon, en computer og en portion teknisk snilde kan I beregne efterklangstiden i jeres klasselokale. Selv om der er tale om et valgfrit eksperiment, er det stadig muligt at indberette resultatet på hjemmesiden og dermed hjælpe forskerne med at skaffe endnu mere ny viden. Ekstra lydfiler Hvis klassen har fået blod på tanden og ønsker at lave flere undersøgelser af taleforståeligheden, er det muligt at hente ekstra lydfiler fra hjemmesiden Klassen kan selv vælge, hvor de ekstra lydfiler skal afspilles. I kirken, i svømmehallen, i gymnastiksalen eller måske i kantinen. Også resultaterne fra eksperimenterne med de ekstra lydfiler kan indtastes på LÆRERVEJLEDNING 6

7 Forskerens resultat-rapport forventes offentliggjort på ultimo oktober. Om resultaterne Masseeksperimentet fortæller i år noget om klasselokalets akustiske miljø. Når resultatet fra klassens eksperiment indrapporteres, vil det være muligt at finde ud af, om lokalets akustik er god eller dårlig til klasseundervisning. Dette resultat er dog kun vejledende, da der er mange fejlkilder, der kan betyde, at resultatet ikke stemmer overens med de faktiske forhold i lokalet. Først når den faglige rapport offentliggøres, vil det være muligt at sige noget mere præcist om hvad der er godt og hvad der er skidt, og hvad det betyder for akustikken i de danske klaselokaler. Ifølge Dansk Center for Undervisningsmiljø oplever over halvdelen af eleverne på klassetrin støj som et problem på deres skole. Lokalets akustik kan have stor indflydelse på, hvor meget støjen generer undervisningen. Imidlertid viser de senere års forskning, at børn bruger for meget mental energi på at lære i et lokale med dårlig akustik i forhold til i et lokale med god akustik. Så det akustiske miljø bør under alle omstændigheder prioriteres højt på skolerne og i gymnasierne. Om lærervejledningen Taleforståelighed Vejledningen til eksperimentet er henvendt til læreren, og det er op til læreren at organisere arbejdet. Til de ældste elever kan I med fordel kopiere og udlevere vejledningerne. Supplerende aktiviteter De supplerende aktivitetssider har forslag til aktiviteter på forskellige vejledende niveauer. Det er op til læreren at vurdere, hvilke niveauer, der passer til den enkelte elevgruppe. Efterklangstid Det valgfrie eksperiment om efterklangstid kræver lidt teknisk snilde og tålmodighed samt mulighed for at installere hjælpeprogrammer på sin computer. Vær opmærksom på, at det i mange tilfælde betyder, at det er nødvendigt at benytte privat computer. Baggrundsviden om efterklangstid er hovedsagligt for udskolingen og gymnasieskolen. Gennemførelse af Masseeksperimentet i klassen Forberedelse se film om Masseeksperimentet Download årets film om Masseeksperimentet og kig indenfor hos forskeren, som modtager jeres resultater. Jonas og Sofie fra anden klasse og Lise og Emil fra niende klasse har været på besøg hos Peter Møller Juhl ved Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. Find filmen på cd en, der fulgte med forsøgskittet eller download den på eller YouTube. Øvelse gør mester Inden I går i gang med det egentlige eksperiment, skal I bruge noget tid på at øve jer. Det kræver lidt tid at sætte sig ind i, hvordan eksperimentet skal udføres. Der er tre ting, I skal være særligt opmærksomme på: 1. Læs forsøgsvejledningen grundigt igennem, inden I begynder. 2. Det er IKKE elevernes evne til at høre, der testes, men lokalets akustiske kvaliteter. Det er meningen, at eleverne kun skal kunne forstå omkring 50 % af ordene. 3. Sørg for, at der er stille i lokalet, når lydfilen afspilles. Luk vinduer og sluk for køleskab etc. Sammenlign jeres resultater med klasselokaler i Sverige I Sverige vil skole- og gymnasieklasser samtidig med os i Danmark også arbejde med Masseeksperiment Følg med i svenskernes resultater via LÆRERVEJLEDNING 7

8 REGISTRERINGSSKEMA MASSEEKSPERIMENT 2010 Når resultaterne fra eksperimentet skal indrapporteres, skal I udfylde et skema på hjemmesiden med oplysninger om jeres klasseværelse, skole og de måleresultater, I får. Nogle oplysninger vil være forskellige fra lokale til lokale, og det kan fx være svært at huske, om et lokale har tre eller fire hårde vægge. Det kan derfor være en god idé at udfylde nedenstående skema, mens I befinder jer i lokalet, hvor eksperimentet bliver udført. Skemaet kan også downloades på Når klassens resultater registreres, deltager I samtidig i lodtrækningen om et klassebesøg på Experimentarium. Her kan I udforske lyd og hørelse i den helt nye særudstilling Sanserne. Materiale på gulv og loft Hårdt materiale: Om et materiale er akustisk hårdt eller blødt er bestemt af, om lyden kan trænge ind i materialet. Materialer, som du ikke uden et vist besvær kan stikke en tegnestift ind i, er akustisk hårde, dvs. træ, beton, gips, vinyl/linoleum, pudsede vægge osv. Blødt materiale: Materialer, som du let kan stikke en tegnestift ind i, er normalt akustisk absorberende: Det kan være tæpper, gardiner, filt, rockwool-plader. Ofte er bløde materialer hverken rengøringsvenlige eller gode at bygge med. Derfor er en del akustisk absorberende materialer egentlig hårde materialer, men med en masse huller i, fx perforerede gipsplader, metalplader, og endda perforerede træplader/mursten. LÆRERVEJLEDNING 8

9 taleforståelighed/baggrundsviden TALEFORSTÅELIGHED LÆRERBAGGRUND Herunder vil der være en mindre teoretisk uddybning af nogle af de fysiske begreber, der kommer i spil i dette Masseeksperiment. Det er ikke en forudsætning for at gennemføre eksperimentet, at man læser dette, men det kan være med til at supplere lærerens forhåndsviden på området. Støj på linjen Masseeksperiment 2010 går i korte træk ud på at simulere en undervisningssituation i klasselokalet ved at afspille lydfiler fra et lydanlæg placeret det sted i klassen, hvor læreren typisk befinder sig i en undervisningssituation (ved katederet eller ved tavlen). Lydfilerne er tilsat kunstig støj i form af skratten og kratten for at simulere en undervisningssituation med den baggrundsstøj, der uundgåeligt følger med fra elever, naboklasser, larm fra gaden, græsslåning, udsugningsanlæg, computere og projektor etc. Akustik i klasselokaler Akustik, taleforståelighed og efterklangstid er tre væsentlige begreber til en dybere forståelse af årets Masseeksperiment. Akustik (rum-akustik) Taleforståelighed Efterklangstid Et rums egenskaber med hensyn til refleksion og absorption af lyde Procentdel af et antal oplæste ord, som en forsøgsperson opfatter korrekt Et mål for hvor længe en lyd bliver hængende i lokale Akustik Klasselokalets akustik har en stor betydning for, hvor meget den enkelte elev skal koncentrere sig for at følge med i undervisningen. I et lokale med god akustik forstår eleverne meget af det, der bliver sagt, også selv om de bliver udsat for støj. I et lokale med dårlig akustik kan eleverne derimod have svært ved at forstå, hvad der bliver sagt, også selv om de ikke udsættes for betydelige støjgener. Så det er altså vigtigt, at akustikken i et rum passer til det, rummet skal bruges til. Hvis akustikken er hård, bliver den støj, der burde forsvinde i stedet forstærket. Og omvendt må akustikken ikke være for blød, hvis man skal tale til en større mængde mennesker. Lokale med god akustik: eleverne forstår meget af det, der bliver sagt, også selv om de bliver udsat for støj. Lokale med dårlig akustik: eleverne har svært ved at forstå, hvad der bliver sagt, også selv om de ikke udsættes for betydelige støjgener. Akustikken afhænger bl.a. af rummets form, hvilke materialer der er i rummet, og hvordan det er indrettet. Vi kan sagtens høre forskel på lyden i et badeværelse og i et almindeligt værelse. I badeværelset vil lydbølgerne blive LÆRERVEJLEDNING 9

10 taleforståelighed/baggrundsviden reflekteret af de hårde overflader - og vi hører dem som hårde lyde. Det runger lidt. Og omvendt vil de bløde omgivelser i fx et almindeligt værelse give bløde lyde, fordi lydbølgerne absorberes af de bløde materialer. Taleforståelighed Taleforståeligheden er en subjektiv test af rummets akustiske egenskaber. I eksperimentet udsætter vi eleverne for en blanding af tale og støj. Forsøget har to sværhedsgrader, hvor støjen bliver stadigt kraftigere i forhold til talen. Taleforståeligheden måles ved, at man bestemmer, hvor stor en andel af de talte ord, eleverne opfatter for hver sværhedsgrad. Ved (kunstigt) at lægge støj oven i tale kommer elevernes taleforståelighed under pres. Dermed kommer eleverne i en lyttemæssig situation, hvor rummets akustik kan blive ganske afgørende for, hvor meget af det sagte, de opfatter. Efterklang Efterklangstiden er et mål for, hvor længe en lyd bliver hængende i lokalet. Et eksempel, som de fleste kan forholde sig til, er at efterklangstiden i en stor kirke, fx Odense Domkirke, er ganske lang op til 4-5 sekunder. I lokaler med hovedsageligt hårde overflader som fx kirker og flisebeklædte baderum vil efterklangstiden som regel være lang, og lydenergien forsvinder langsomt fra sådanne lokaler. Lokaler med tykke gulvtæpper, tunge gardiner og akustik-vægge og -lofter, fx moderne biografer vil omvendt have en kort efterklangstid, hvor lydenergien forsvinder hurtigt. Store rum vil have længere efterklangstid end små rum. Det er fordi lyden i gennemsnit skal rejse længere mellem hver kollision med rummets vægge, gulv og loft. Lær mere om efterklangstid ved at udføre det valgfrie eksperiment (se mappen Ekstra-eksperiment: Efterklangstid som du finder på cd en eller på Svært at høre noget Det har vist sig at være meget vanskeligt at måle elevers koncentration og taleforståelighed under normale undervisningssituationer. Derfor er lydfilerne i eksperimentet tilsat mere støj, end der normalt vil være i klasselokalet. En sådan ekstrem situation forstørrer indflydelsen af rummets akustik og gør det nemmere at aflæse resultaterne. Ved at tilføre ekstrem støj presses eleverne ud i en situation, hvor det er meget svært at høre, hvad der bliver sagt. Hvad betyder resultaterne? Den grundlæggende hypotese for forsøget er, at et klasselokale med dårlig akustik giver en lille taleforståelighed under de vanskelige forhold i vores forsøg, og at denne dårlige akustik i mere hverdagsagtige undervisningssituationer gør, at eleverne skal anstrenge sig mere for at følge med i undervisningen. Hvis eleverne i det daglige skal anstrenge sig meget for blot at høre læreren og hinanden, bliver de hurtigere trætte, ukoncentrerede og måske støjende. De vil have mindre mentalt overskud til at bearbejde stoffet, fordi de skal bruge betydelig mental energi på bare at høre, hvad der siges. Hvis eleverne har mange forkerte svar, betyder det, at klasselokalet har en dårlig akustik. Anbefalinger til lokalets akustik Gennem årene er kravene og anbefalingerne til klasselokalers akustik blevet skærpet, blandt andet fordi forskerne er blevet klogere på sammenhængen mellem akustik og læring. Undervisningsformen har også udviklet sig gennem årene. Fra den gammeldags/klassiske undervisningssituation, hvor kun en enkelt person (oftest læreren) talte, til en mere dialogorienteret undervisning, hvor eleverne i langt højere grad diskuterer parvist eller småsnakker under arbejdet i grupper. I sådanne situationer er der flere, der taler samtidigt, hvilket stiller langt højere krav til klasselokalernes akustik. Desuden bliver en del klasseværelser i indskolingen brugt til SFO om eftermiddagen, hvilket skærper kravene til disse lokalers akustik yderligere. LÆRERVEJLEDNING 10

11 taleforståelighed/baggrundsviden Unikke forskningsresultater Forskerne venter i spænding på resultaterne af dette Masseeksperiment. Der har aldrig tidligere været lavet lignende eksperimenter, hvor et så stort forsøgsmateriale har været til stede. De forskningsmæssige aspekter er bl.a. følgende: 1) Be- eller afkræfte hypotesen om en sammenhæng mellem efterklangstid og taleforståelighed. Når alle skoler har indtastet deres resultater på hjemmesiden, vil forskeren efterfølgende udarbejde en rapport, der kan hentes ned fra Masseeksperimentets hjemmeside: Hvis ekstra-eksperimentet om efterklangstid udføres: 2) Lever klasselokalerne op til anvisningerne i bygningsreglementet (På Statens Byggeforskningsinstituts hjemmeside findes en liste over hvilke krav, der stilles til efterklangstiden afhængigt af, hvad lokalet skal bruges til: sbi.dk/br08/6/4/3/stk3). Hvis I ønsker at lære mere om efterklangstid, så læs Ekstra-eksperiment: Efterklangstid, som findes på cd en eller på Uddybende viden om taleforståelighed Fra 0 til 100 % taleforståelighed En måling af taleforståelighed foregår ved, at forsøgspersonen udsættes for et signal bestående af samtidig tale og støj. Under ideelle forhold, fx hvis personen har hovedtelefoner på eller sidder i et akustisk veldesignet lokale, vil yderpunkterne i forsøget være sådan, at hvis ordene præsenteres uden støj, er taleforståeligheden stort set 100% - altså alle ord gengives korrekt. Hvis der omvendt kun er støj og ingen tale, er taleforståeligheden 0%. Signalstøj-forhold og tærskelværdi Forholdet mellem styrken af talen og styrken af støjen spiller således en afgørende rolle. Dette forhold måles som signal-støj-forholdet og udtrykkes i decibel db. Hvis talen (signalet) har samme styrke som støjen vil signal-støj-forholdet være 0 db. Hvis styrken (energien) af signalet er dobbelt så stort som styrken af støjen, er signal-støj-forholdet 3 db, og hvis omvendt støjen er dobbelt så kraftig som signalet, er signal-støj forholdet 3dB. db er en relativ størrelse. I vores forsøg bruger vi db for at udtrykke hvor kraftigt talesignalet er i forhold til støjen. På figuren er db-værdien sat i forhold til den svageste lyd vi kan opfatte, nemlig 0 db. Det er værdierne i lydbarometeret der er de db-værdier, vi bruger i daglig tale, fx når arbejdsmiljølovgivningen kræver at arbejdsgiveren sikrer at medarbejderne benytter høreværn ved db-værdier over 85dB. LÆRERVEJLEDNING 11

12 taleforståelighed/baggrundsviden Hvis man udsætter en normalthørende person for en række forskellige signal-støj-forhold og for hvert signal-støjforhold måler hvor mange ord, der forstås korrekt, vil man kunne lave en grafisk afbildning som på figuren. På figuren er antallet af korrekt forståede ord i procent afbildet som en funktion af signal-støj-forholdet. Den værdi af signalstøj-forholdet, hvor taleforståeligheden er 50% kaldes tærskelværdien. Antal af korrekt forståede ord i procent af totalt præsenterede antal ord som funktion af signal-støj-forholdet mellem tale og støj for voksne normalthørende personer. Den markede værdi på -8,4 db signal-støjforhold svarer til en forståelsesprocent på 50 under ideelle forhold Taleforståelighed ved ideelle forhold Vi kan på figuren se en gradvis overgang fra en meget dårlig taleforståelighed ved små signal-støj-forhold til en meget god taleforståelighed ved store signal-støj-forhold. Kurven kaldes en psykometrisk funktion og vil ofte have et S-formet forløb. Den viste kurve er for en ideel situation altså et lokale med meget god akustik. Ved et bestemt signal-støj-forhold, omkring -8 db vil forsøgspersonen i gennemsnit høre halvdelen af ordene. Der er altså ikke en håndfast tærskel forstået på den måde, at man under dette signal-støj-forhold intet kan høre og over signal-støjforholdet kan høre alt. Det er en glidende overgang, selvom kurven ofte som hér er relativt stejl. Vi vil (alligevel) kalde det signal-støj-forhold, hvor der er 50% taleforståelighed for tærskelværdien. I vores forsøg bruger vi db for at udtrykke hvor kraftigt talesignalet er i forhold til støjen. Vi måler taleforståeligheden som funktion af signal-støjforholdet, det vil sige med iblandet støj. I vores forsøg kan talesignalet være på fx 64 db og støjsignalet på 68 db efter lydbarometeret. Signal-støjforholdet er så på: 64 db-68 db= -4 db. Baggrund for designet af forsøget Testen er altså designet således, at der er en betydelig andel af ordene, der ikke forventes hørt. Det er vigtigt at forklare eleverne, at dette ikke er en konkurrence, og at det ikke er deres hørelse, vi ønsker at teste: Vi ønsker at bruge deres hørelse til at teste rummet. Når vi designer vores psykoakustiske forsøg, skal vi helst ramme den stejle del af kurven i figur 1. Hvis forsøget bliver for let, forstået på den måde at taleforståeligheden er omkring 100%, begynder andre faktorer nemlig at blive af større betydning end signal-støj-forholdet. Det kan fx være, at eleverne bliver ukoncentrerede. I sådanne tilfælde vil vi ikke få målt elevernes taleforståelighed, men derimod deres koncentrationsevne, og det er ikke meningen. Antallet af ord og sætninger er også af betydning: På den ene side giver flere ord også et bedre statistisk grundlag, men på den anden side vil et langt forsøg også medføre træthed og manglende koncentration. LÆRERVEJLEDNING 12

13 taleforståelighed/baggrundsviden Den menneskelige faktor Individuelle forskelle Når vi måler taleforståeligheden hos forsøgspersonerne, vil vi opleve individuelle forskelle eleverneimellem. Det kan skyldes flere ting. Først og fremmest kan forbigående sygdomme (som fx mellemørebetændelse) påvirke tærskelværdien af taleforståeligheden, og dermed påvirke resultatet af eksperimentet. (Omvendt kan tærskelmålinger bruges til sygdomsbestemmelse). Ligeledes vil elever med andet modersmål end dansk eller elever med særlige indlæringsvanskeligheder forventes at have højere tærskelværdier. Når resultaterne skal samles, vil det ofte vise sig, at nogle svarark enkeltvis illustrerer et mærkeligt resultat. Eleven har måske flere rigtige svar langt fra end tæt på, eller har alle svar rigtige i starten af testen og pludselig alle svar forkerte i slutningen af testen. Dette skyldes, at eleverne sandsynligvis agerer forskelligt i løsningen af opgaven. Nogle vil være helt sikre på at have hørt ordet, før de tør markere i et af felterne og sætter måske derfor mange krydser i (?) altså ved ikke boksen. Andre kan være mere tilbøjelige til at tage chancen og markere et ord, selv om de er lidt i tvivl. Og der er sikkert også elever, der er tilbøjelige til at give op, hvis de misser et par ord og efterfølgende markerer ved ikke til ord, som de måske tidligere i forsøget ville kunne høre. Ved forsøg som dette, der involverer mennesker, vil der altid opstå mærkelige resultater, der er modsatrettet det gennemsnitlige resultat. Det er en følge af den statistiske natur af eksperimentet. I sådanne eksperimenter kan man derfor bedst udtale sig om gennemsnitlige resultater og ikke om de individuelle besvarelser. Hvis det ud fra en besvarelse er tydeligt, at en elev er stået af i løbet af forsøget, er det tilladt at bortkaste besvarelsen i rapporteringen. Flersprogede elever Designet af en taleforståelighedstest kan variere meget afhængig af, om man tester på personens modersmål eller på et fremmedsprog. Det er typisk nemmere at opfatte tale på sit modersmål end på udenlandsk. Det har mange sikkert oplevet i udlandet, fx på et fødevaremarked i udkanten af Bangkok midt i en fremmedsproget lydkulisse - pludselig kan man høre nogle tale dansk, selvom de befinder sig et stykke væk. Det er særligt vigtigt, at de akustiske forhold er i orden i lokaler, hvor der undervises i fremmedsprog (eller i dansk for fremmedsprogede elever) samt i klasser med mange elever med særlige behov. Hvis en betydelig andel af eleverne ikke har dansk som modersmål eller har indlæringsvanskeligheder, vil dette vise sig i målingerne. Derfor beder vi læreren rapportere dette ved tilbagemeldingen. En individuel måling af taleforståelighed siger således både noget om den enkelte elev og om de akustiske forhold. Hvis vi tager middelværdien af en klasses samlede resultater, vil de individuelle forskelle i nogen grad glattes ud, og på den måde bliver betydningen af de akustiske forhold tydeligere. Yderligere info om forsøgene Sætningerne, der bruges i eksperimentet, er et standardmateriale (Dantale II), der benyttes til lignende tests inden for høreforsorgen. Der ligger ikke nogen formodet viden om, at visse lyde er mere hørbare end andre, selvom meget tyder på, det er tilfældet. Sætningerne er semantisk bygget ens op af 5 ord (til de største klasser - navn, udsagnsord, talord, tillægsord, genstandsled). Ordene er udvalgt på baggrund af, at de er hyppigt repræsenteret i medierne og dermed forventes kendt. Resultatbehandling - hvad er godt og hvad er dårligt? Da dette eller lignende forsøg ikke tidligere har været lavet, er det umuligt at forudsige, hvordan resultaterne kommer til at se ud. Derfor er det svært at sætte en nøjagtig grænse op for hvad der er normalt. Her gives dog LÆRERVEJLEDNING 13

14 taleforståelighed/baggrundsviden alligevel nogle retningslinjer for hvad der er godt og dårligt i almindelige undervisningslokaler. De er lavet ud fra de forventninger, forskeren har til resultaterne af eksperimentet. Støjniveau let svær Forventet/god % % Dårlig Under 65 % Under 40 % Hvis resultatet er i kategorien dårlig, er der et problem med klasselokalet (eller forsøget er ikke udført korrekt) Afstand forskel på tæt på og langt fra Forventet/god 10 % Dårlig Større end 10 % Hvis resultatet er i kategorien dårlig, fordeler lyden sig ikke tilstrækkeligt jævnt i lokalet (hvis den er god i begge afstande betyder dette dog ikke så meget). Hvis klasseværelset har en dårlig akustik, bør den forbedres Hvis I får et dårligt resultat, bør undervisningslokalet undersøges af en professionel akustiker. Han/hun vil bl.a. måle efterklangstiden i lokalet og kunne komme med forslag til forbedringer. Men I kan sagtens selv gøre noget for at forbedre akustikken: Mål efterklangstid Mål efterklangstiden vha. cd ens Ekstra-eksperiment: Efterklangstid og sammenlign med værdien på 0.6 sekunder i anbefalingerne for nyt byggeri. Hvis efterklangstiden er over 0.8 sekunder i området 500 Hz til 4000 Hz, bør man kikke sig om efter forbedringsmuligheder: De nemmeste løsninger først Sørg for at vinduer til skolegården er tætte, og at døre til gangen ligeledes er tætte. Luft ud i pauserne, men hold døre og vinduer lukket, når der undervises (dette er ikke nødvendigt, hvis der er stille udenfor). Hvis der er et larmende køleskab i klasseværelset, må det ud på gangen eller udskiftes med en mindre larmende model. Larmende AV udstyr må udskiftes. Der monteres filtpuder på stoleben. Hvis eleverne gerne vil reducere efterklangstiden med en midlertidig løsning, kan man fx bede dem medbringe soveposer en bestemt dag. Hvis de lyner soveposerne op og hænger dem over borde og stole fordelt i hele lokalet, bør det give en hørbar og målbar reducering af efterklangstiden i de fleste klasselokaler. I en gymnastiksal kan man hænge dem på ribberne. Tal om støj Benyt lejligheden til at diskutere støj i det hele taget, og forsøg at få eleverne til at forstå, at de selv kan gøre en hel del for at mindske støjniveauet. Støj avler støj. Undgå dårlige vaner som at tappe i bordet med en blyant, vippe på LÆRERVEJLEDNING 14

15 taleforståelighed/baggrundsviden en knirkende stol. Men vær opmærksom på, at mange elever i tidernes løb har fået skæld ud over støjende adfærd, der snarere havde baggrund i lokalets mangelfulde akustik: Hvis akustikken er dårlig, vil selv en normal adfærd opleves som støjende. Varige løsninger Hvis det har vist sig, at efterklangstiden er alt for lang, skal der andre (og dyrere) ting til: Den billigste måde at nedsætte efterklangstiden på er nok at montere gardinstænger i en afstand på cm fra væggene og ophænge svære /tunge gardiner eller ligefrem vægtæpper. Mange koncertsale/multirum har systemer af gardiner, der kan trækkes fra og for, så man derigennem kan ændre på rummets akustik. Gardiner foran vinduer er også en god idé akustisk set, men her må man vælge lette gardiner, der tillader tilstrækkeligt lys at passere. Det mest effektive og dyreste er montering af akustiklofter og montering af absorbenter på vægfladerne i siderne og bagest i lokalet (man lader gerne vægge og loft omkring katederet være reflekterende for at læreren få akustisk hjælp af lokalet). Få professionel hjælp til disse dyre løsninger. Reducering af efterklangstid bliver vanskeligere/dyrere jo mere man vil have den ned, forstået på den måde, at det er relativt let og billigt at reducere efterklangstiden fra 1,4 sekund til 1,2 sekund, mens der er væsentligt vanskeligere/ dyrere at reducere fra 0,8 sekund til 0,6 sekund. LÆRERVEJLEDNING 15

16 taleforståelighed/forsøgsvejledning Forsøgsvejledning til eksperiment om taleforståelighed Dette er forsøgsvejledningen til Masseeksperimentet 2010 og er udarbejdet til elever på alle klassetrin. I skal bruge 1. Computer eller cd-afspiller. 2. Højttalere, der kan spille klasseværelset op 3. De to lyd-cd er, der fulgte med forsøgspakken. Forsøgskittet indeholder bl.a. en cd, en mikrofon, balloner og en folder fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. 4. En blyant til hver elev. 5. Sammenhæftet svarark på i alt 10 sider til indskolingen og 13 sider til mellemtrin og udskoling samt gymnasier. Dette kaldes et svarark-sæt. Alle sider skal kopieres til hver elev. Svarark findes som selvstændigt dokument på data-cd en eller på Til de yngste elever i grundskolen (indskolingen svarende til 0-3. klasse) er der valgt billeder frem for tekst og enkelte ord frem for hele sætninger. Til de større elever i grundskolen (svarende til klasse) er der valgt sætninger på 3 ord, mens der til eleverne i udskolingen ( klasse) og i gymnasiet er valgt sætninger på 5 ord. De yngste elever sætter kryds ud for tegninger i stedet for ud for sætninger Bemærkninger Det er vigtigt, at alle klassens elever er fortrolige med eksperimentets forløb og med svararket, inden det egentlige eksperiment begynder. For at sikre dette, skal I øve jer ved at bruge de vedlagte øve-lydfiler. Det er meget vigtigt, at gøre tydeligt over for eleverne, at det ikke er deres hørelse eller deres evne til at finde rundt i svararket, der bliver testet, men lydforholdene i rummet. Når I er fortrolige med eksperimentets udformning kan det rigtige eksperiment begynde. Her afspilles lydfilerne kun én gang. Derfor er det vigtigt at sikre sig, at der er fuldstændig ro, når lydfilen afspilles og at holde pause mellem lydfilerne, så alle elever har tid til at udfylde skemaet, inden næste lydfil afspilles. Forbered eleverne på, at eksperimentet er vanskeligt det vil ikke være usædvanligt ikke at kunne høre en stor del af ordene. Mange elever tror, det er deres hørelse, der skal undersøges og det er det ikke. Eksperimentet er bygget sådan op, at det er meningen, at eleverne kun skal kunne høre ca. halvdelen af de ord, der bliver afspillet. Hvis en elev af en eller anden grund må forlade testen, skal hele denne elevs besvarelse kasseres. Dette gælder også, hvis eleven tydeligt har givet op og fx ikke har udfyldt den sidste halvdel af besvarelsen. LÆRERVEJLEDNING 16

17 taleforståelighed/forsøgsvejledning Menneskets evne til at forstå tale under vanskelige forhold er meget bedre for modersmålet end for fremmedsprog. Et tilsvarende forhold gør sig gældende for elever med særlige indlæringsproblemer, hvilket er baggrunden for spørgsmålene om klassens andel af elever med andet modersmål end dansk og med indlæringsproblemer. Vær opmærksom på følgende punkter Det er lydforholdene i lokalet, der bliver testet og IKKE elevernes hørelse. Det er meningen, at eleverne kun skal kunne høre ca. halvdelen af de ord, er bliver afspillet. Der skal være fuldstændig ro, når lydfilen afspilles. Alle elever skal have tid til at udfylde svararket, inden næste lydfil afspilles. Lydfilerne afspilles KUN ÈN GANG. Sådan gør I 1. Begynd eksperimentet med at gøre eleverne opmærksomme på, hvad det er for et eksperiment, de nu skal deltage i. Og forklar dem, hvad resultaterne fra eksperimentet vil hjælpe forskerne med. Til de små elever kan man evt. bruge det oplæsningsark, der findes på cd en eller på hjemmesiden. Vis også eleverne filmen om årets Masseeksperimentet. 2. Placer højttaleren (højttalerne) det sted i klasselokalet, hvor læreren typisk befinder sig i en undervisningssituationen (umiddelbart ved katederet eller ved tavlen). 3. Del eleverne op i to lige store grupper. Placer den ene gruppe af elever tæt på og lige foran højttaleren i en afstand på et par meter. Placer den anden gruppe af elever langt fra højttalerne, men dog ikke helt ud i hjørnerne. Af pladshensyn er det typisk hensigtsmæssigt at undvære borde til de elever, der sidder tæt på højttaleren. De må bruge et atlas eller lignende som skriveunderlag. I kan fx bruge et atlas som skriveunderlag, når i retter hinandens besvarelser. 4. Afspil først øve-lydfilerne, som findes på cd en: Lydfiler til øvelse. 5. Forstærkeren indstilles således, at eleverne synes lydniveauet er tydeligt hørbart, men ikke unaturligt højt. Eleverne benytter øvesiden i hæftet svarende til øvelydfilerne. Formålet hermed er, at eleverne orienterer sig i materialet og forstår, hvordan eksperimentet skal udføres. Denne del bør gentages, indtil alle elever har forstået, hvordan et svarark udfyldes. Denne øveside, bruges ikke i det egentlige eksperiment. Tag gerne en fælles snak i klassen om oplevelsen. Men gør også opmærksom på, at man i det efterfølgende eksperiment ikke må tale sammen. Nummerering af øve-lydfiler: Indskolingen: 2-9 Mellemtrinnet: Udskoling og Gymnasier: LÆRERVEJLEDNING 17

18 taleforståelighed/forsøgsvejledning 6. Nu begynder det egentlige eksperiment. Hver elev bladrer om til eksperimentets første del på svararket. Vær sikker på, at alle elever er på den rigtige side. Det er nu lærerens opgave at afspille en lydfil. Det er vigtigt, at eleverne kun hører den enkelte lydfil én gang. Kan de ikke høre ordet, gør det ikke noget. Forskerne skal bruge resultaterne til at undersøge, hvordan lydforholdene er i klassen, så det er meningen, at de ikke skal kunne høre det hele forventningen er, at de faktisk kun kan høre halvdelen af ordene. Husk at fortælle det mange gange til eleverne, da de gerne vil gøre det så godt som muligt og derfor gerne vil krydse så mange ord som muligt af. Nummerering af lydfiler til de forskellige klassetrin 1. runde 2. runde Indskoling Mellemtrin Udskoling og gymnasiet Pausen mellem hvert ord afpasses efter eleverne. Man må tage den pause, der er nødvendig for at alle kan følge med og nå at udfylde svararaket. Gå evt. en lille runde og tjek, at de har forstået afkrydsningsmetoden. Gentag evt., at det ikke er tilladt at hjælpe hinanden. Og at man ikke må sige noget. 7. Efter den første runde (10 ord for indskolingen og 12 sætninger til de større elever) bytter eleverne plads. De elever, der før sad tæt på højttalerne, skal nu sidde langt fra, og de elever, der før sad langt fra højttalerne, skal nu sidde tæt på. 8. Eleverne retter hinandens papirer efter hvert delforsøg dvs. første gang, efter de har udfyldt svararket til de første 10 ord/12 sætninger og anden gang, når forsøget er slut og de har udfyldt svarark til de sidste 10 ord/12 sætninger. De retter fra en elev, der sidder i samme gruppe som dem selv. 9. Den anden halvdel af eksperimentet forløber i øvrigt som første halvdel. Besvarelsen rettes Besvarelsen rettes ved, at de rigtige ord offentliggøres, fx. ved at blive læst højt af læreren eller ved at vise dem på en projektor. Hvert enkelt ord tæller med. Så for de større klasser, der hører sætninger, tæller hvert enkelt rigtigt ord for sig. Man kan altså have mellem 0-3 rigtige pr. sætning for mellemtrinnet og 0-5 rigtige ord pr. sætning for udskolingen og gymnasiet. Husk eleverne på, at det ikke er en konkurrence, men et videnskabeligt forsøg. Mind atter eleverne om, at det ikke gør noget, at der er fejl. Det er netop meningen, at man ikke skal kunne høre det hele. Ud fra fejlene kan der laves en undersøgelse af lokalet. Når eleverne retter hinandens besvarelser, er der desuden større sandsynlighed for, at der ikke snydes. Eleverne kan med fordel rette hinandens papirer efter hvert delforsøg. Husk, at det ikke er elevernes hørelse, der testes. Det er meningen, at kun 50 % af ordene er til at forstå. LÆRERVEJLEDNING 18

19 taleforståelighed/forsøgsvejledning Hvad får man umiddelbart ud af testen? Hvis andelen af rigtige svar afhænger voldsomt af, om man sidder henholdsvis tæt på eller langt fra højttaleren, er det en indikation på, at lyden ikke fordeler sig godt i klasseværelset. I et godt klasseværelse, må elevens placering ikke have væsentlig betydning. Det kan meget vel være, at der ikke er forskel på de lette ord, men alene forskel på de svære ord. Det betyder, at klasseværelset fungerer godt i gode situationer hvor eleverne er relativt stille, men mindre godt, hvis eleverne eller deres omgivelser er urolige. LÆRERVEJLEDNING 19

20 SUPPLERENDE NIVEAUDELTE AKTIVITETSFORSLAG Her kan du finde beskrivelser af supplerende aktivitetsforslag, som understøtter Masseeksperiment Ved hver forsøgsbeskrivelse er der angivet, hvilket niveau i grundskolen forsøget egner sig til. Vejledende niveauer for aktiviteterne: Niveau 1: klasse Niveau 2: klasse Niveau 3: Klasse 1 HVOR KOMMER LYDEN FRA? Hvad siger du? - Bliv klogere på lydens rejse fra afsender til øre, og få en bedre forståelse af, hvordan din hørelse fungerer. Få blandt andet et indblik i, hvordan du kan høre, hvor lyden kommer fra. Hvor meget lyd/støj kan mennesket tåle at høre? Hvorfor har vi to ører i stedet for bare et enkelt? Niveau 1+2 Tidsforbrug: ½-1 lektion Lokale: Ingen krav Kan udføres af børn alene Prisoverslag: Gratis Hvad tror I? Tror I, I kan finde ud af, hvor lyden kommer fra med lukkede øjne og altså kun ved brug af jeres ører? o Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad tror I, der skal til for at en robot kan høre, hvor lyden kommer fra, ligesom mennesker kan? Hvilke maskiner bruger samme metode, som I bruger, til at afgøre, hvor lyden kommer fra, når de skal udføre deres opgave? I skal bruge: 5-6 stykker af dine klassekammerater. Et forholdsvis stort rum eller udendørsareal, hvor der er rimelig stille. Sådan gør I: 1. En person sætter sig i midten af lokalet med lukkede øjne. 2. De andre fordeler sig i en cirkel rundt om personen i midten. 3. Dem i cirklen skiftes til at sige en lyd, mens personen i midten med lukkede øjne peger i den retning, han/hun synes lyden kommer fra. a. Peger personen i den rigtige retning? 4. Prøv at variere afstanden til personen i midten. a. Gør det nogen forskel hvor langt væk i står fra ham/hende i midten? 5. Personen i midten med lukkede øjne skal nu putte en finger i sit ene øre. 6. Personerne i cirklen skiftes igen til at sige en lyd og personen i midten peger i retning af lyden. a. Er det lige så nemt som før at pege i den rigtige retning? b. Hvorfor tror I (ikke), det er lige så nemt når I kun kan høre med det ene øre? LÆRERVEJLEDNING 20

21 Forklaring Der er to ting, der samarbejder for at retningsbestemme lyden. Det ene er afsenderen til lydkilden, og det andet er modtageren af lyden. Man skal have hørelse på begge ører for at kunne høre, hvor lyden kommer fra. Den lille tidsforskydning mellem de to ørers opfattelse er nok til, at hjernen kan registrere, hvor lyden kommer fra. Den lyd, dine klassekammerater afsender, spredes med vibrationer ud i alle retninger. Vibrationen når frem til dit øre og får din trommehinde til at vibrere. Trommehindens vibration får en meget tynd knogle inde i dit øre til at vibrere, og knoglen omsætter vibrationen til et signal, som din hjerne kan forstå. Ved en normal hørelse modtager hjernen lydsignalet fra begge ører og sammenligner de to signaler. Det øre, der befinder sig tættest på lyden, vil opfatte lyden lidt højere end det øre, der befinder sig længst væk fra lydkilden. Signalet til hjernen vil derfor være lidt stærkere. Herved kan du få en idé om, hvor lyden kommer fra. Tidspunktet, hvor signalet bliver opfattet af hjernen, er også lidt forskelligt fra de to ører. Dette er med til at skærpe din evne til at bestemme, hvilken retning lyden kommer fra. Supplerende uddybning Lyd er små trykændringer. Og lyd kan kun opstå, når molekyler bevæger sig. På Jorden har vi luftmolekyler. På Månen er der ingen luftmolekyler og derfor ingen lyd. Lyd kan rejse gennem stoffer. I vores luft rejser lyd med ca. 340 m/sek. I saltvand er lydens fart næsten 1500 m/sek. Og banker du på et stykke stål, så rejser lyden med 5000 m/sek. Lydens styrke kan måles med en lydmåler en dbmåler. Enheden hedder decibel og forkortes db. Mennesker og maskiner Når lydtrykket bliver større end 80 db, kan hørelsen tage skade. Det laveste på db-skalaen er 0, som er grænsen for, hvad det menneskelige øre kan høre. Hjemme hos dig selv, i en stille dagligstue, vil der normalt være omkring 20-30dB støj. Almindelig tale foregår typisk med omkring 60 db. Støj fra trafikken på en travl gade ligger på omkring 65 db. Nogle lastbilers motorer kan dog komme helt op på db. En motorsav, en brolæggerjomfru og andre kraftige maskiner kan komme op på 110 db. Flyverne på en landingsbane har støj på omkring 120 db, hvilket er meget tæt på menneskets smertegrænse på 130 db. Kilde Forsøget er produceret af The happy scientist og et link til den engelske udgave af forsøgsbeskrivelsen findes her: (linket virker kun, hvis man er medlem) LÆRERVEJLEDNING 21

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lyd og støj som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lyd og støj som en del af arbejdet for et godt børnemiljø. Lyd Denne DCUM-vejledning handler om lyd og støj i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning lyd og støj i dagtilbud har, støjs påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver påvirket

Læs mere

GOD LYD OG MINDRE STØJ

GOD LYD OG MINDRE STØJ GOD LYD OG MINDRE STØJ DCUM anbefaler fokus på gode lydforhold, da lyd og støjniveau har stor indflydelse på elevernes koncentration og læring. Skolens fysiske rammer og indeklima har stor betydning for

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik.

Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik. Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik. Om innovation: Uddrag fra innovationsopgaven af AT, UVM, 2014 Ved et forslag til en innovativ løsning forstås, at forslaget tilfører den konkrete

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Hvem står bag

INDHOLDSFORTEGNELSE. Hvem står bag ELEVER UNDERSØGER AKUSTIK I KLASSELOKALER Faglig rapport om resultatet af Masseeksperiment 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Akustik i klasselokaler Baggrund... Side 2 Efterklangstid og taleforståelighed... Side

Læs mere

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd!

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Øvelse 1 Sound Ear lydtryksmåler i klasselokalet: Opmærksomhed på lydniveauet i klassen. Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Mens klassen har støjboksen til låns kan den store Sound Ear lydtryksmåler

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel SBi-anvisning 245 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014

Læs mere

Modellering med Målskytten

Modellering med Målskytten Modellering med Målskytten - Et undervisningsforløb i WeDo med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Målskytten - et modelleringsprojekt i matematik ved hjælp

Læs mere

Lærervejledning. Høreforeningens støjkasser

Lærervejledning. Høreforeningens støjkasser Lærervejledning Høreforeningens støjkasser Lærervejledning side 1 af 12 Indhold 03 Sådan bruger du Høreforeningens støjkasse i undervisningen 03 Oversigt over emner 04 Tak til Sponsorer 05 Gennemgang af

Læs mere

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Reflecting everyday life Akustik og lyd Akustik er, og har altid været, en integreret del af byggemiljøet. Basis for lyd Akustik er en nødvendig design-faktor ligesom

Læs mere

WALL. Lydabsorberende skærmvægge og opslagstavler i et elegant og moderne design. Perforering uden grænser

WALL. Lydabsorberende skærmvægge og opslagstavler i et elegant og moderne design. Perforering uden grænser WALL Lydabsorberende skærmvægge og opslagstavler i et elegant og moderne design. Perforering uden grænser WALL MÅLRETTEDE LØSNINGER DER HOLDER Et godt indeklima på kontorer, skoler og institutioner er

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Støj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø (SkoleStøj 2) Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Støj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø (SkoleStøj 2) Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Støj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø (SkoleStøj 2) Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Videnskabelig baggrund Virkninger af dårlige akustiske forhold: Læreren taler

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

SSQ version 5.6. Gode råd om besvarelsen. Svar venligst på nedenstående spørgsmål, før du besvarer spørgsmålene om din hørelse. Navn : Dato : Alder :

SSQ version 5.6. Gode råd om besvarelsen. Svar venligst på nedenstående spørgsmål, før du besvarer spørgsmålene om din hørelse. Navn : Dato : Alder : SSQ version 5.6 Gode råd om besvarelsen De følgende spørgsmål drejer sig om din evne til og oplevelse i forbindelse med at høre og lytte i forskellige situationer. For hvert spørgsmål skal du angive dit

Læs mere

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning

Læs mere

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen Et eksempel på en visuel præsentation i forbindelse med forløbet Hjælp - der er rod i geometrien Skoleafdelingen Att.: Mads Egsholm Forsøgs- og udviklingsmidler 2011/2012 Børne- og Ungeområdet Rådhuset

Læs mere

Nu flyttes spanden til 2 meter fra start. Øvelsen gentages med gæt og kast og antallet af point noteres hvert pletskud giver nu 2 point.

Nu flyttes spanden til 2 meter fra start. Øvelsen gentages med gæt og kast og antallet af point noteres hvert pletskud giver nu 2 point. Naturskolerne.dk Kaste kogler i en spand Mål en linje på 4 meter op. Marker start (0 meter) tydeligt med en pind. Først stilles spanden 1 meter fra start. Hver elev samler tre kogler og får tre kast. Først

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen Dato:1. oktober, 2015 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 1. oktober, 2018 UMV en indeholder de

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Lyd

Elevforsøg i 10. klasse Lyd Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det

Læs mere

Lyd og rum DELTA SDU DAG 17/6 BA PROJEKT DET HUMANISTISKE FAKULTET, SYDDANSK UNIVERSITET, TEKNISK AUDIOLOGI KRISTIAN FRISTED

Lyd og rum DELTA SDU DAG 17/6 BA PROJEKT DET HUMANISTISKE FAKULTET, SYDDANSK UNIVERSITET, TEKNISK AUDIOLOGI KRISTIAN FRISTED Lyd og rum DELTA SDU DAG 7/6 BA PROJEKT DET HUMANISTISKE FAKULTET, SYDDANSK UNIVERSITET, TEKNISK AUDIOLOGI KRISTIAN FRISTED Fire overordnede hypoteser:. Kan man rent intuitivt udnævne et rum til at have

Læs mere

Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder

Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder Storrumskontorer Skoler / undervisning Daginstitutioner Storrumskontorer Indretningsplan / Layout Naturligt arbejdsfællesskab Separate stillerum Separate rum

Læs mere

introduktion TIL LÆREREN

introduktion TIL LÆREREN Lyd, larm & løjer 1 lyd, larm & løjer Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Lyd, larm og løjer, som er en formidlingsaktivitet om lyd. Den er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen

! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen GrapeDesign ApS Rentemestervej 64, 2 DK-2400 Copenhagen NV +45 38 878 800 grapedesign.dk grapecollection.com VAT no.: DK 28993919 6. mar.

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

På den måde kan man regulere og forkorte efterklangstiden, så der opstår et godt lydmiljø med et klart og tydeligt lydbillede.

På den måde kan man regulere og forkorte efterklangstiden, så der opstår et godt lydmiljø med et klart og tydeligt lydbillede. Kort om akustikbehandling Kilde: Gode toner i Arkitekturen af Jan Voetman Efterklangstid Efterklangstiden er den tid, det tager for en lyd i et rum at dø ud. Videnskabeligt udtrykt er det den tid målt

Læs mere

SSQ-C version 5.6. Gode råd om besvarelsen. Svar venligst på nedenstående spørgsmål, før du besvarer spørgsmålene om din hørelse. Navn: Dato: Alder:

SSQ-C version 5.6. Gode råd om besvarelsen. Svar venligst på nedenstående spørgsmål, før du besvarer spørgsmålene om din hørelse. Navn: Dato: Alder: SSQ-C version 5.6 Gode råd om besvarelsen De følgende spørgsmål drejer sig om din evne til og oplevelse i forbindelse med at høre og lytte i forskellige situationer. Du svarede på de samme spørgsmål tidligere,

Læs mere

Koncentration kræver krop. - Event for 3. klasse

Koncentration kræver krop. - Event for 3. klasse Koncentration kræver krop - Event for 3. klasse Introduktion Eventen skal give 3. klasses elever fornemmelse for og en erfaring med det, at være fysisk aktiv lige inden en faglig test. Påvirker det den

Læs mere

Phonic Ear A/S Kongebakken 9 2765 Smørum Tlf.: 39177101 mail@phonicear.dk www.phonicear.dk. 921-35-901-00 /Rev. A 0409

Phonic Ear A/S Kongebakken 9 2765 Smørum Tlf.: 39177101 mail@phonicear.dk www.phonicear.dk. 921-35-901-00 /Rev. A 0409 Phonic Ear A/S Phonic Ear er et danskejet selskab i William Demant Holding A/S. Koncernen har over 100 års erfaring inden for høre- og lydområdet og består af en række internationalt orienterede virksomheder,

Læs mere

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen

Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen Akustik Ole Lund Christensen Ole Lund Christensen holdt et rigtig godt foredrag i torsdags i Storkøbenhavns hi-fi klub. Ole Lund Christensen

Læs mere

akustisk design ud fra rumtype

akustisk design ud fra rumtype akustisk design ud fra rumtype Rummets formål er afgørende for det akustiske miljø, der skal skabes. I rum, hvor der skal tales (f.eks. klasseværelser og auditorier), er det vigtigt at sikre, at lyden

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Hvad er pcb? Pcb er en gruppe af svært nedbrydelige organiske stoffer. I alt findes pcb i 209 forskellige varianter. Pcb kan i et vist omfang afdampe

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

Sundt indeklima skaber trivsel

Sundt indeklima skaber trivsel Sundt indeklima skaber trivsel Danmark er et videnssamfund og dagsinstitutioner eller grundskolen er i dag for de fleste børn startskuddet til et langt uddannelsesliv. En forbedring af indeklimaet i undervisningslokalerne

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det Hørelse for livet Om hørelse og høretab Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det 3 Vores hørelse færdigudvikles, mens vi stadig ligger i maven Hørelsen er den

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 7. klasse Reaktionstid 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk Hjælp os med

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Lidt om lyd - uden formler

Lidt om lyd - uden formler Search at vbn.aau.dk: > Search the AAU phone book: > Sections > Acoustics > Home Education Research Facilities/Equipment Staff & Job About Lidt om lyd - uden formler 1. Hvad er lyd? Lyd er ganske små svingninger

Læs mere

Akustikguiden.

Akustikguiden. Akustikguiden www.abstracta.se 1 Hvad er akustik? Akustik er læren om hørbar lyd. Ordet akustik kommer fra det græske at gøre sig forståelig. 2 1. Hvad er akustik? Hvad er lyd? Lyd er trykbølger i luften.

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelsen danner grundlaget for undervisningsmiljørepræsentanternes arbejde med skolens undervisningsmiljø.

Undervisningsmiljøundersøgelsen danner grundlaget for undervisningsmiljørepræsentanternes arbejde med skolens undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøundersøgelse 2016 Skolen har i foråret 2016 gennemført den Nationale trivselsundersøgelse med tillægs spørgsmål omkring de fysiske- og æstetiske omgivelser. Trivselsundersøgelsen plus

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

PAPIRS BRUDSTYRKE: UDFØR DIN UNDERSØGELSE

PAPIRS BRUDSTYRKE: UDFØR DIN UNDERSØGELSE ELEVVEJLEDNING PAPIRS BRUDSTYRKE: UDFØR DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvad det betyder, at papir er stærkt. I har også talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt papirs styrke. I skal

Læs mere

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...

Læs mere

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2.

TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2. REBILD KOMMUNE TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk DELPROJEKT - ARBEJDSMILJØVURDERING INDHOLD 1 Indledning 1

Læs mere

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år.

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år. 1 UndervisningsMiljøVurdering UMV- Farmakonomskolen 2014 Loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø kræver, at alle uddannelsessteder udarbejder en skriftlig undervisningsmiljøvurdering (UMV) mindst

Læs mere

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE?

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? Vælg mellem 22 korte film og se hvordan I nemt og sikkert kan arbejde ude i jeres butik klik ind på www.hvordandubedst.dk Velkommen til Hvordan du bedst Varer skal transporteres

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

APV undersøgelse 2014

APV undersøgelse 2014 APV undersøgelse Roskilde Handelsskole Datarapportering Roskilde Handelsskole APV undersøgelse APV undersøgelse på Roskilde Handelsskole Der har deltaget i alt 9 medarbejdere ud af mulige. Det giver en

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid.

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Emne Indgående fag Niveau Læringsmål Omfang - herunder konkret

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Det gode storrumskontor

Det gode storrumskontor Det gode storrumskontor Arbejdsmiljøkonferencen 2013 1 Præsentation af COWI 12 kontorer i DK ca. 6000 medarbejdere i alt Hovedopgaver inden for arbejdsmiljø: - kemi - Indeklima - Ergonomi - Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Matematikken og naturens kræfter

Matematikken og naturens kræfter INTRO Omdrejningspunktet for dette tema er matematikkens anvendelse som beskrivelsesmiddel i forbindelse med fysiske love. Temaet er inddelt i følgende fire emner: Pendulure Frit fald Bremselængder og

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

To skal der til. Information om hvorfor det er en god ide at bruge høreapparater på begge ører

To skal der til. Information om hvorfor det er en god ide at bruge høreapparater på begge ører To skal der til 8 Information om hvorfor det er en god ide at bruge høreapparater på begge ører Denne brochure er nummer 8 i en serie fra Widex om hørelse og dertil knyttede emner. Hør verden omkring dig

Læs mere

Når lyd bliver til støj

Når lyd bliver til støj Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 Når lyd bliver til støj NY_Når lyd bliver til støj_layout.indd 1 2014-10-24 10:30:40 Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Det Danske APD test-batteri.

Det Danske APD test-batteri. Det Danske APD test-batteri. Indholdsfortegnelse CD indhold...1 Introduktion... 2 Filtered words... 3 Figure ground...4 Competing words...5 Dichotic digits...6 Duration pattern... 7 Gaps in Noise. (GIN)...8

Læs mere

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer Lærervejledning til Vi læser om dinosaurer Vi læser om dinosaurer I dette undervisningsmateriale om dinosaurer lægger vi vægt på, at eleverne opnår kompetencer, der gør dem i stand til at hente viden fra

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

Tema: UMV undervisningsmiljø

Tema: UMV undervisningsmiljø Tema: UMV undervisningsmiljø Klassetrin: 5. og 6. klasse 1. Med erfaringerne fra gæstelærerens besøg og undervisning kan eleverne arbejde over en længere periode, hvor de indsamler registreringer af problemer

Læs mere

Hørelse for livet Kom godt i gang. Råd til, hvordan du får mest glæde af dine høreapparater

Hørelse for livet Kom godt i gang. Råd til, hvordan du får mest glæde af dine høreapparater Hørelse for livet Kom godt i gang Råd til, hvordan du får mest glæde af dine høreapparater Hørelse for livet 3 Tillykke! Tillykke med valget af dine nye høreapparater! En helt ny verden ligger for dine

Læs mere

Teltakustik. Projekt under Netværk for Dansk Lydteknologi. Projektleder: Birger Bech Jessen. Søren Vase Legarth. DELTA SenseLab. 12.

Teltakustik. Projekt under Netværk for Dansk Lydteknologi. Projektleder: Birger Bech Jessen. Søren Vase Legarth. DELTA SenseLab. 12. 1 Teltakustik Projekt under Netværk for Dansk Lydteknologi Projektleder: Birger Bech Jessen Søren Vase Legarth DELTA SenseLab 12. April 2012 Projektet TELT AKUSTIK Formål: Formålet var at udvikle nogle

Læs mere

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder 3 Algebra Faglige mål Kapitlet Algebra tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Variable og brøker: kende enkle algebraiske udtryk med brøker og kunne behandle disse ved at finde fællesnævner. Den distributive

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

TEST - VAK læringsstil

TEST - VAK læringsstil TEST - VAK læringsstil Marker det svar, som repræsenterer hvordan du generelt opfører dig. 1. Når jeg skal arbejde med nyt udstyr plejer jeg generelt at: a) læse instruktionerne først b) lytte til en forklaring

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Kør godt. Spørgeskema til manuel kørestol

Kør godt. Spørgeskema til manuel kørestol Kør godt Spørgeskema til manuel kørestol Spørgsmål Navn (manuel kørestolsbruger) Dato (dag, måned, år) Udfyldte du selv spørgeskemaet? Hvis du fik hjælp til at udfylde skemaet, hvad er navnet på hjælperen?

Læs mere

Forsøg med luftkvalitet / CO2

Forsøg med luftkvalitet / CO2 Forsøg med luftkvalitet / CO2 Formålet med forsøget: Formålet med forsøget er at lære eleverne om indeklima og luftkvalitet og hvordan de skal aflæse klassens inklimeter. Forsøget vil i praksis illustrere,

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

Aktive strukturer, motivation og samarbejde

Aktive strukturer, motivation og samarbejde Aktive strukturer, motivation og samarbejde 2016 2017 På skoleglæde.nu finder I materiale, ideer og inspiration: Artikler & forskning Motion & bevægelse Leths klassefitness Tips til motivation Aktiv undervisning

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer PIRLS 2011 Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer Denne vejledning er et uddrag af vejledningen, der blev anvendt i forbindelse med gennemførelse af PIRLS i marts 2011. Alle de praktiske oplysninger

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Forsøg med luftkvalitet / CO2

Forsøg med luftkvalitet / CO2 Forsøg med luftkvalitet / CO2 Formålet med forsøget: Formålet med forsøget er at lære eleverne om indeklima og luftkvalitet, og hvordan de skal aflæse klassens inklimeter. Forsøget vil i praksis illustrere,

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere