LÆRERVEJLEDNING Dansk naturvidenskabsfestival 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆRERVEJLEDNING Dansk naturvidenskabsfestival 2010"

Transkript

1 LÆRERVEJLEDNING Dansk Naturvidenskabsfestival 2010

2 FORORD Tak fordi du vil deltage i Masseeksperimentet Masseeksperimentet er en fast aktivitet under DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL, som løber af stabelen hvert år i uge 39. Masseeksperimentet er udviklet i samarbejde mellem Dansk Naturvidenskabsformidling og Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. Igen i år er der fokus på undervisningsmiljøet, når 1300 skole- og gymnasieklasser overalt i Danmark undersøger de akustiske forhold i deres klasselokaler. Eksperimentet handler om sammenhængen mellem elevernes taleforståelighed og klasselokalets akustiske kvaliteter. Der er mange faktorer, der er i spil, når undervisningsmiljøet i et klasselokale skal bedømmes - herunder temperatur, træk, fugt, luftkvalitet samt belysnings- og lydkvalitet. Undersøgelser har vist, at børn bruger for meget mental energi på at lære i et lokale med dårlig lydkvalitet i forhold til i et lokale med god lydkvalitet og dermed god akustik. Ved sidste års Masseeksperiment var der fokus på indeklima i klasselokaler klasser målte i den forbindelse koncentrationen af CO2 og forekomsten af skimmelsvampe i deres klasselokaler. Eksperimentet viste, at CO2- koncentrationen i mere end halvdelen af tilfældene var over det acceptable niveau på 1000 ppm. Masseeksperiment viste også, at niveauet af skimmelsvampesporer i luften var højere, end hvad der var sundt. De data der indsamles gennem Masseeksperimentet har stor betydning for forskningen. På få uger bliver der indsamlet data i en mængde, der normalt ville have taget måneder eller år at indsamle. Peter Møller Juhl, forsker ved Syddansk Universitet, glæder sig til at modtage og analysere resultaterne af elevernes undersøgelser. Når resultaterne er indrapporteret, analyserer og vurderer Peter og hans kollegaer den store mængde af data og finder ud af, hvad resultatet kan fortælle om det akustiske miljø i de danske klasselokaler. Hvis I er interesserede i at følge det videre arbejde, så kig forbi om et par måneder. Rigtig mange mennesker har lagt et stort arbejde i at få stablet dette års Masseeksperiment på benene. Randi Hærup Poser, brobygningsmedarbejder på Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet, hjalp os med at finde forskerne. Peter Møller Juhl, som er lektor ved civilingeniøruddannelsen i Fysik og Teknologi på Syddansk Universitet, står for det faglige design af eksperimenterne og analysen af resultaterne. Pædagogisk konsulent Mari-Ann Skovlund Jensen og lærer Helle Houkjær har stået for at gøre forsøgsvejledningerne pædagogisk spiselige og for at udvikle supplerende aktiviteter. Sammen med elever på Krogårdskolen har de testet eksperimentet med taleforståelighed. Desuden har Mari-Ann og Helle beskrevet, hvordan Masseeksperimentet også kan bruges som en del af et brugbart undervisningsforløb til at opfylde de Fælles Mål. Ligesom sidste år er der blevet produceret en lille film, som skal give deltagerne et indblik i forskernes hverdag. Henrik Soelberg Rud Christensen fra Videre med uddannelse har i samarbejde med Randi Hærup Poser og Peter Møller Juhl samt elever og lærer fra Dalumskolen i Odense stået for filmproduktionen, mens Jonas og Sofie fra anden klasse og Lise og Emil fra niende klasse på Dalumskolen er filmens værter. Center for Dansk Undervisningsmiljø har sørget for væsentligt informationsmateriale om støj og læring. Alle skal have stor tak for indsatsen. God fornøjelse med Masseeksperiment 2010! Laura Ørsted-Jordy, Projektleder for Masseeksperimentet, September LÆRERVEJLEDNING 2

3 indhold INDLEDNING TALEFORSTÅELIGHED Masseeksperiment 2010 SUPPLERENDE AKTIVITETSFORSLAG KAPITLER INDLEDNING... SIDE 4 REGISTRERINGSSKEMA... SIDE 8 ÅRETS MASSEEKSPERIMENT: TALEFORSTÅELIGHED... SIDE 9 BAGGRUNDSVIDEN... SIDE 9 FORSØGSVEJLEDNING... SIDE 16 SUPPLERENDE AKTIVITETSFORSLAG... SIDE 20 KOLOFON Forfattere Redaktion Fotos Tegninger Layout Udgiver Peter Møller Juhl, lektor ved civilingeniøruddannelsen i Fysik og Teknologi på SDU Helle Houkjær, Krogårdskolen Mari-Ann Skovlund Jensen, Center for Undervisningsmidler Vordingborg Laura Ørsted-Jordy, Dansk Naturvidenskabsformidling Forside: Bo Tornvig Andre fotos: Henrik Soelberg Rud Christensen Michael Petersen Søs Jensen, Dansk Naturvidenskabsformidling Slotsgade 2, 4. Tv København N Telefon: LÆRERVEJLEDNING 3

4 INDLEDNING Formål med Masseeksperiment 2010 I årets Masseeksperiment vil omkring 1300 klasser på landets skoler og gymnasier undersøge akustikken i deres klasselokaler i ugerne 38, 39 og 40. Der er tale om en kortlægning af det akustiske undervisningsmiljø i de danske klasselokaler. Et godt undervisningsmiljø er vigtigt - både for vores sundhed og koncentrationsevne. På Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet findes nogle af verdens førende forskere inden for akustik. De vil analysere resultaterne fra elevernes undersøgelser og undersøge, hvordan det samlet set står til med akustikken i danske klasselokaler. Produktion af ny viden At deltage i Masseeksperimentet er et godt eksempel på, hvad naturvidenskabelig forskning er. Eksperimentet giver en introduktion til den naturvidenskabelige tankegang, arbejdsmåde og proces. FORSKEREN Frembringelse af ny naturvidenskabelig viden udspringer ofte af, at en person har en forestilling om noget, og vedkommende vil derfor teste, om den forestilling er rigtig. Vores forsker, Peter Møller Juhl, har en forestilling om, at et klasselokale med dårlig akustik giver ringe taleforståelighed. Det betyder, at eleverne skal anstrenge sig unødigt for at følge med, og Peter vil derfor gerne undersøge, hvordan det forholder sig med akustikken i de danske klasselokaler. Til denne undersøgelse har Peter designet et eksperiment, som kan udføres af mange på én gang. Når Peter har modtaget resultaterne fra klasserne, vil han analysere dem. Gennem analysen finder Peter ud af, om hans forestilling om, at dårlig akustik giver dårlig taleforståelighed, er korrekt. Lige meget om Peters forestilling viser sig at være rigtig eller forkert, vil eksperimentet gøre Peter MEGET klogere på akustik i klasselokaler og det vil producere en helt ny viden. Naturfaglige kompetencer Masseeksperimentet giver anledning til at komme ind på de naturfaglige kompetencer og snakke om, hvordan de bliver repræsenteret i forskernes arbejde og arbejdsmetoder. Det kan give anledning til debat om sammenhængen mellem videnskabsfolkenes arbejde med naturvidenskab og skolefagets arbejde med naturfag. Naturfaglig kompetence defineres ifølge Undervisningsministeriet Fremtidens naturfaglige uddannelser kapitel 5 (http://pub.uvm.dk/2003/naturfag/html/chapter05.htm) som det at have viden om, at forstå, udøve, anvende og kunne tage kritisk stilling til natur, naturfaglighed, naturvidenskab og teknologi i en mangfoldighed af sammenhænge hvori disse indgår eller kan komme til at indgå. De naturfaglige kompetencer er en samlet betegnelse for empirikompetence, repræsentationskompetence, modelleringskompetence og perspektiveringskompetence. LÆRERVEJLEDNING 4

5 De naturfaglige kompetencer Empirikompetence: observation og beskrivelse, eksperimentere, klassifikation, manuelle færdigheder, dataindsamling og behandling, sikkerhed, vurdering af usikkerhed og hensigtsmæssighed, kritisere metoder, generalisering mellem praksis og teori, Repræsentationskompetence: symboler og repræsentationer, iagttage, præsentere, skelne og skifte mellem forskellige repræsentationsniveauer, analysere, forstå forklaringskraft, abstrahere, reducere, Modelleringskompetence: problemformulere, opstille, skelne mellem model og virkelighed, reducere, analysere, præcisere, anvende hensigtsmæssigt, verificere, falsificere, bestemme kausalitet, kritisere, videreudvikle, Perspektiveringskompetence: indre sammenhæng, sammenhæng med ikke naturfag, historisk/kulturel sammenhæng, relation til den nære og den fjerne omverden, reflektere over naturvidenskabernes og teknologiens roller i samfundsudvikling, kritisk vurdere naturfaglig viden i forhold til anden viden, Trinmål SKOLEN Gennem arbejdet med Masseeksperimentet er det også oplagt at arbejde mere i dybden med emnet lyd. Lyd som sans, lyd som fænomen og lyd i relation til støj. På den måde kan nedenstående trinmål for naturfagene berøres. TRINMÅL: Arbejdet med akustik i klasselokalerne giver bl.a. eleverne mulighed for at: lære begreber til at forstå, beskrive, undersøge og forklare hverdagsfænomenet lyd. undersøge og vurdere forskellige materialers lyd-absorptionsegenskaber. (via lydfilerne) få en fornemmelse af, hvordan simuleringer kan benyttes til at skabe ny viden. få en fornemmelse af, hvordan teknologi kan fremme udvikling af praktisk og teoretisk viden. få førstehåndskendskab til et eksperiment, som anskueliggør, at forskning kan give ny viden og uforudsete muligheder. se et eksempel på, at forskning har betydning for menneskets erkendelse og livsvilkår. få en fornemmelse af anvendelse af teknisk viden i hverdagen. se en forskers problemstillinger, opstilling af forsøg og afprøvning af hypoteser samt dennes vurdering af resultater. Desuden får de mulighed for at opstille og afprøve naturfaglige hypoteser på baggrund af egne undersøgelser (vælge udstyr og drage konklusioner). se eksempler på eksperimenter og dermed anvendelsen af it-baserede hjælpemidler i arbejdet med og formidlingen af det naturfaglige emne. anvende it til søgning af data og informationer om lyd. fordybe sig i arbejdet med lyd både teoretisk med faglig læsning og praktisk. fokusere på formidling. Et emne som lyd, hvor lydfiler skal anvendes, kan ikke gengives i en bog, og der er mange hands on-muligheder. Det vil i denne forbindelse være oplagt at have fokus på mundtlig formidling også. vurdere informationer fra forskningsmateriale. Efter Masseeksperimentet vil Peter samle alle resultaterne og lave en faglig rapport. Hvis eleverne efterfølgende får mulighed for at læse den faglige rapport, vil de måske være i stand til at vurdere de informationer, et forskningsmateriale kan give. LÆRERVEJLEDNING 5

6 De nævnte trinmål er kun bud på, hvilke områder der er oplagte at berøre. Således er der grobund for, at den enkelte lærer kan fokusere på præcis de områder, der giver læreren mulighed for at opfylde trinmålene og efterfølgende evaluere dem. Akustik i klasselokaler gør det også oplagt at komme ind på emnet støj. På den måde får eleverne mulighed for at forklare årsager, betydning og foranstaltninger i forbindelse med miljø- og sundhedsproblemer. De kan måske vurdere aktuelle løsnings- og handlingsforslag og analysere tilhørende interessemodsætninger. Eleverne får på den måde også en viden, der giver dem muligheder for at træffe valg, der fremmer deres egen sundhed og trivsel. Tidsfrister Klassens resultater fra årets Masseeksperiment 2010 skal meldes ind på senest fredag d. 15. oktober, og forskerne vil herefter analysere resultaterne fra hele landet. Når klassens resultater registreres, deltager I samtidig i lodtrækningen om et klassebesøg på Experimentarium. Her kan I udforske lyd og hørelse i den helt nye særudstilling Sanser. Vær opmærksom på, at det er muligt at hente ekstra lydfiler på hjemmesiden og indrapportere resultater fra forskellige lokaler på skolen, og det er desuden også muligt at indrapportere resultater for det valgfrie eksperiment om efterklangstid. Både et obligatorisk og et valgfrit Masseeksperiment 2010 består af to dele - en obligatorisk og en valgfri: Den obligatoriske del: Taleforståelighed Eksperimentet med taleforståeligheden er en måling af klasselokalets akustiske egenskaber. Taleforståeligheden er den procentdel af et antal oplæste ord, som en forsøgsperson opfatter korrekt. I eksperimentet udsættes eleverne for lydoptagelser af en blanding af tale og støj. Ved at lægge støj oven i optagelserne, bliver elevernes taleforståelighed udfordret. Dermed kommer eleverne i en lyttemæssig situation, hvor rummets akustik kan blive ganske afgørende for hvor meget af det sagte, de opfatter. Ved at indtaste resultaterne fra målingerne hjælper klassen forskerne fra SDU, som vil analysere resultaterne, der måske udmunder i ny viden om akustik. Resultaterne indtastes på Den valgfrie del: Efterklangstid OBS! Vejledningen til dette eksperiment findes på cd en som et selvstændigt dokument med navnet Ekstraeksperiment: Efterklangstid. Dette valgfrie eksperiment kræver lidt mere teknisk gåpåmod at udføre. Efterklangstiden er et objektivt mål for hvor længe en lyd bliver hængende i et lokale. Lokaler med hårde overflader, fx kirker har en lang efterklangstid, mens lokaler med bløde overflader, fx biografer har en kort efterklangstid. Lokaler med lang efterklangstid egner sig ikke til situationer, hvor flere end én person taler på samme tid. Derfor er det mest optimalt for klasselokaler at have kort efterklangstid. Ved hjælp af en ballon, en computer og en portion teknisk snilde kan I beregne efterklangstiden i jeres klasselokale. Selv om der er tale om et valgfrit eksperiment, er det stadig muligt at indberette resultatet på hjemmesiden og dermed hjælpe forskerne med at skaffe endnu mere ny viden. Ekstra lydfiler Hvis klassen har fået blod på tanden og ønsker at lave flere undersøgelser af taleforståeligheden, er det muligt at hente ekstra lydfiler fra hjemmesiden Klassen kan selv vælge, hvor de ekstra lydfiler skal afspilles. I kirken, i svømmehallen, i gymnastiksalen eller måske i kantinen. Også resultaterne fra eksperimenterne med de ekstra lydfiler kan indtastes på LÆRERVEJLEDNING 6

7 Forskerens resultat-rapport forventes offentliggjort på ultimo oktober. Om resultaterne Masseeksperimentet fortæller i år noget om klasselokalets akustiske miljø. Når resultatet fra klassens eksperiment indrapporteres, vil det være muligt at finde ud af, om lokalets akustik er god eller dårlig til klasseundervisning. Dette resultat er dog kun vejledende, da der er mange fejlkilder, der kan betyde, at resultatet ikke stemmer overens med de faktiske forhold i lokalet. Først når den faglige rapport offentliggøres, vil det være muligt at sige noget mere præcist om hvad der er godt og hvad der er skidt, og hvad det betyder for akustikken i de danske klaselokaler. Ifølge Dansk Center for Undervisningsmiljø oplever over halvdelen af eleverne på klassetrin støj som et problem på deres skole. Lokalets akustik kan have stor indflydelse på, hvor meget støjen generer undervisningen. Imidlertid viser de senere års forskning, at børn bruger for meget mental energi på at lære i et lokale med dårlig akustik i forhold til i et lokale med god akustik. Så det akustiske miljø bør under alle omstændigheder prioriteres højt på skolerne og i gymnasierne. Om lærervejledningen Taleforståelighed Vejledningen til eksperimentet er henvendt til læreren, og det er op til læreren at organisere arbejdet. Til de ældste elever kan I med fordel kopiere og udlevere vejledningerne. Supplerende aktiviteter De supplerende aktivitetssider har forslag til aktiviteter på forskellige vejledende niveauer. Det er op til læreren at vurdere, hvilke niveauer, der passer til den enkelte elevgruppe. Efterklangstid Det valgfrie eksperiment om efterklangstid kræver lidt teknisk snilde og tålmodighed samt mulighed for at installere hjælpeprogrammer på sin computer. Vær opmærksom på, at det i mange tilfælde betyder, at det er nødvendigt at benytte privat computer. Baggrundsviden om efterklangstid er hovedsagligt for udskolingen og gymnasieskolen. Gennemførelse af Masseeksperimentet i klassen Forberedelse se film om Masseeksperimentet Download årets film om Masseeksperimentet og kig indenfor hos forskeren, som modtager jeres resultater. Jonas og Sofie fra anden klasse og Lise og Emil fra niende klasse har været på besøg hos Peter Møller Juhl ved Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. Find filmen på cd en, der fulgte med forsøgskittet eller download den på eller YouTube. Øvelse gør mester Inden I går i gang med det egentlige eksperiment, skal I bruge noget tid på at øve jer. Det kræver lidt tid at sætte sig ind i, hvordan eksperimentet skal udføres. Der er tre ting, I skal være særligt opmærksomme på: 1. Læs forsøgsvejledningen grundigt igennem, inden I begynder. 2. Det er IKKE elevernes evne til at høre, der testes, men lokalets akustiske kvaliteter. Det er meningen, at eleverne kun skal kunne forstå omkring 50 % af ordene. 3. Sørg for, at der er stille i lokalet, når lydfilen afspilles. Luk vinduer og sluk for køleskab etc. Sammenlign jeres resultater med klasselokaler i Sverige I Sverige vil skole- og gymnasieklasser samtidig med os i Danmark også arbejde med Masseeksperiment Følg med i svenskernes resultater via LÆRERVEJLEDNING 7

8 REGISTRERINGSSKEMA MASSEEKSPERIMENT 2010 Når resultaterne fra eksperimentet skal indrapporteres, skal I udfylde et skema på hjemmesiden med oplysninger om jeres klasseværelse, skole og de måleresultater, I får. Nogle oplysninger vil være forskellige fra lokale til lokale, og det kan fx være svært at huske, om et lokale har tre eller fire hårde vægge. Det kan derfor være en god idé at udfylde nedenstående skema, mens I befinder jer i lokalet, hvor eksperimentet bliver udført. Skemaet kan også downloades på Når klassens resultater registreres, deltager I samtidig i lodtrækningen om et klassebesøg på Experimentarium. Her kan I udforske lyd og hørelse i den helt nye særudstilling Sanserne. Materiale på gulv og loft Hårdt materiale: Om et materiale er akustisk hårdt eller blødt er bestemt af, om lyden kan trænge ind i materialet. Materialer, som du ikke uden et vist besvær kan stikke en tegnestift ind i, er akustisk hårde, dvs. træ, beton, gips, vinyl/linoleum, pudsede vægge osv. Blødt materiale: Materialer, som du let kan stikke en tegnestift ind i, er normalt akustisk absorberende: Det kan være tæpper, gardiner, filt, rockwool-plader. Ofte er bløde materialer hverken rengøringsvenlige eller gode at bygge med. Derfor er en del akustisk absorberende materialer egentlig hårde materialer, men med en masse huller i, fx perforerede gipsplader, metalplader, og endda perforerede træplader/mursten. LÆRERVEJLEDNING 8

9 taleforståelighed/baggrundsviden TALEFORSTÅELIGHED LÆRERBAGGRUND Herunder vil der være en mindre teoretisk uddybning af nogle af de fysiske begreber, der kommer i spil i dette Masseeksperiment. Det er ikke en forudsætning for at gennemføre eksperimentet, at man læser dette, men det kan være med til at supplere lærerens forhåndsviden på området. Støj på linjen Masseeksperiment 2010 går i korte træk ud på at simulere en undervisningssituation i klasselokalet ved at afspille lydfiler fra et lydanlæg placeret det sted i klassen, hvor læreren typisk befinder sig i en undervisningssituation (ved katederet eller ved tavlen). Lydfilerne er tilsat kunstig støj i form af skratten og kratten for at simulere en undervisningssituation med den baggrundsstøj, der uundgåeligt følger med fra elever, naboklasser, larm fra gaden, græsslåning, udsugningsanlæg, computere og projektor etc. Akustik i klasselokaler Akustik, taleforståelighed og efterklangstid er tre væsentlige begreber til en dybere forståelse af årets Masseeksperiment. Akustik (rum-akustik) Taleforståelighed Efterklangstid Et rums egenskaber med hensyn til refleksion og absorption af lyde Procentdel af et antal oplæste ord, som en forsøgsperson opfatter korrekt Et mål for hvor længe en lyd bliver hængende i lokale Akustik Klasselokalets akustik har en stor betydning for, hvor meget den enkelte elev skal koncentrere sig for at følge med i undervisningen. I et lokale med god akustik forstår eleverne meget af det, der bliver sagt, også selv om de bliver udsat for støj. I et lokale med dårlig akustik kan eleverne derimod have svært ved at forstå, hvad der bliver sagt, også selv om de ikke udsættes for betydelige støjgener. Så det er altså vigtigt, at akustikken i et rum passer til det, rummet skal bruges til. Hvis akustikken er hård, bliver den støj, der burde forsvinde i stedet forstærket. Og omvendt må akustikken ikke være for blød, hvis man skal tale til en større mængde mennesker. Lokale med god akustik: eleverne forstår meget af det, der bliver sagt, også selv om de bliver udsat for støj. Lokale med dårlig akustik: eleverne har svært ved at forstå, hvad der bliver sagt, også selv om de ikke udsættes for betydelige støjgener. Akustikken afhænger bl.a. af rummets form, hvilke materialer der er i rummet, og hvordan det er indrettet. Vi kan sagtens høre forskel på lyden i et badeværelse og i et almindeligt værelse. I badeværelset vil lydbølgerne blive LÆRERVEJLEDNING 9

10 taleforståelighed/baggrundsviden reflekteret af de hårde overflader - og vi hører dem som hårde lyde. Det runger lidt. Og omvendt vil de bløde omgivelser i fx et almindeligt værelse give bløde lyde, fordi lydbølgerne absorberes af de bløde materialer. Taleforståelighed Taleforståeligheden er en subjektiv test af rummets akustiske egenskaber. I eksperimentet udsætter vi eleverne for en blanding af tale og støj. Forsøget har to sværhedsgrader, hvor støjen bliver stadigt kraftigere i forhold til talen. Taleforståeligheden måles ved, at man bestemmer, hvor stor en andel af de talte ord, eleverne opfatter for hver sværhedsgrad. Ved (kunstigt) at lægge støj oven i tale kommer elevernes taleforståelighed under pres. Dermed kommer eleverne i en lyttemæssig situation, hvor rummets akustik kan blive ganske afgørende for, hvor meget af det sagte, de opfatter. Efterklang Efterklangstiden er et mål for, hvor længe en lyd bliver hængende i lokalet. Et eksempel, som de fleste kan forholde sig til, er at efterklangstiden i en stor kirke, fx Odense Domkirke, er ganske lang op til 4-5 sekunder. I lokaler med hovedsageligt hårde overflader som fx kirker og flisebeklædte baderum vil efterklangstiden som regel være lang, og lydenergien forsvinder langsomt fra sådanne lokaler. Lokaler med tykke gulvtæpper, tunge gardiner og akustik-vægge og -lofter, fx moderne biografer vil omvendt have en kort efterklangstid, hvor lydenergien forsvinder hurtigt. Store rum vil have længere efterklangstid end små rum. Det er fordi lyden i gennemsnit skal rejse længere mellem hver kollision med rummets vægge, gulv og loft. Lær mere om efterklangstid ved at udføre det valgfrie eksperiment (se mappen Ekstra-eksperiment: Efterklangstid som du finder på cd en eller på Svært at høre noget Det har vist sig at være meget vanskeligt at måle elevers koncentration og taleforståelighed under normale undervisningssituationer. Derfor er lydfilerne i eksperimentet tilsat mere støj, end der normalt vil være i klasselokalet. En sådan ekstrem situation forstørrer indflydelsen af rummets akustik og gør det nemmere at aflæse resultaterne. Ved at tilføre ekstrem støj presses eleverne ud i en situation, hvor det er meget svært at høre, hvad der bliver sagt. Hvad betyder resultaterne? Den grundlæggende hypotese for forsøget er, at et klasselokale med dårlig akustik giver en lille taleforståelighed under de vanskelige forhold i vores forsøg, og at denne dårlige akustik i mere hverdagsagtige undervisningssituationer gør, at eleverne skal anstrenge sig mere for at følge med i undervisningen. Hvis eleverne i det daglige skal anstrenge sig meget for blot at høre læreren og hinanden, bliver de hurtigere trætte, ukoncentrerede og måske støjende. De vil have mindre mentalt overskud til at bearbejde stoffet, fordi de skal bruge betydelig mental energi på bare at høre, hvad der siges. Hvis eleverne har mange forkerte svar, betyder det, at klasselokalet har en dårlig akustik. Anbefalinger til lokalets akustik Gennem årene er kravene og anbefalingerne til klasselokalers akustik blevet skærpet, blandt andet fordi forskerne er blevet klogere på sammenhængen mellem akustik og læring. Undervisningsformen har også udviklet sig gennem årene. Fra den gammeldags/klassiske undervisningssituation, hvor kun en enkelt person (oftest læreren) talte, til en mere dialogorienteret undervisning, hvor eleverne i langt højere grad diskuterer parvist eller småsnakker under arbejdet i grupper. I sådanne situationer er der flere, der taler samtidigt, hvilket stiller langt højere krav til klasselokalernes akustik. Desuden bliver en del klasseværelser i indskolingen brugt til SFO om eftermiddagen, hvilket skærper kravene til disse lokalers akustik yderligere. LÆRERVEJLEDNING 10

11 taleforståelighed/baggrundsviden Unikke forskningsresultater Forskerne venter i spænding på resultaterne af dette Masseeksperiment. Der har aldrig tidligere været lavet lignende eksperimenter, hvor et så stort forsøgsmateriale har været til stede. De forskningsmæssige aspekter er bl.a. følgende: 1) Be- eller afkræfte hypotesen om en sammenhæng mellem efterklangstid og taleforståelighed. Når alle skoler har indtastet deres resultater på hjemmesiden, vil forskeren efterfølgende udarbejde en rapport, der kan hentes ned fra Masseeksperimentets hjemmeside: Hvis ekstra-eksperimentet om efterklangstid udføres: 2) Lever klasselokalerne op til anvisningerne i bygningsreglementet (På Statens Byggeforskningsinstituts hjemmeside findes en liste over hvilke krav, der stilles til efterklangstiden afhængigt af, hvad lokalet skal bruges til: sbi.dk/br08/6/4/3/stk3). Hvis I ønsker at lære mere om efterklangstid, så læs Ekstra-eksperiment: Efterklangstid, som findes på cd en eller på Uddybende viden om taleforståelighed Fra 0 til 100 % taleforståelighed En måling af taleforståelighed foregår ved, at forsøgspersonen udsættes for et signal bestående af samtidig tale og støj. Under ideelle forhold, fx hvis personen har hovedtelefoner på eller sidder i et akustisk veldesignet lokale, vil yderpunkterne i forsøget være sådan, at hvis ordene præsenteres uden støj, er taleforståeligheden stort set 100% - altså alle ord gengives korrekt. Hvis der omvendt kun er støj og ingen tale, er taleforståeligheden 0%. Signalstøj-forhold og tærskelværdi Forholdet mellem styrken af talen og styrken af støjen spiller således en afgørende rolle. Dette forhold måles som signal-støj-forholdet og udtrykkes i decibel db. Hvis talen (signalet) har samme styrke som støjen vil signal-støj-forholdet være 0 db. Hvis styrken (energien) af signalet er dobbelt så stort som styrken af støjen, er signal-støj-forholdet 3 db, og hvis omvendt støjen er dobbelt så kraftig som signalet, er signal-støj forholdet 3dB. db er en relativ størrelse. I vores forsøg bruger vi db for at udtrykke hvor kraftigt talesignalet er i forhold til støjen. På figuren er db-værdien sat i forhold til den svageste lyd vi kan opfatte, nemlig 0 db. Det er værdierne i lydbarometeret der er de db-værdier, vi bruger i daglig tale, fx når arbejdsmiljølovgivningen kræver at arbejdsgiveren sikrer at medarbejderne benytter høreværn ved db-værdier over 85dB. LÆRERVEJLEDNING 11

12 taleforståelighed/baggrundsviden Hvis man udsætter en normalthørende person for en række forskellige signal-støj-forhold og for hvert signal-støjforhold måler hvor mange ord, der forstås korrekt, vil man kunne lave en grafisk afbildning som på figuren. På figuren er antallet af korrekt forståede ord i procent afbildet som en funktion af signal-støj-forholdet. Den værdi af signalstøj-forholdet, hvor taleforståeligheden er 50% kaldes tærskelværdien. Antal af korrekt forståede ord i procent af totalt præsenterede antal ord som funktion af signal-støj-forholdet mellem tale og støj for voksne normalthørende personer. Den markede værdi på -8,4 db signal-støjforhold svarer til en forståelsesprocent på 50 under ideelle forhold Taleforståelighed ved ideelle forhold Vi kan på figuren se en gradvis overgang fra en meget dårlig taleforståelighed ved små signal-støj-forhold til en meget god taleforståelighed ved store signal-støj-forhold. Kurven kaldes en psykometrisk funktion og vil ofte have et S-formet forløb. Den viste kurve er for en ideel situation altså et lokale med meget god akustik. Ved et bestemt signal-støj-forhold, omkring -8 db vil forsøgspersonen i gennemsnit høre halvdelen af ordene. Der er altså ikke en håndfast tærskel forstået på den måde, at man under dette signal-støj-forhold intet kan høre og over signal-støjforholdet kan høre alt. Det er en glidende overgang, selvom kurven ofte som hér er relativt stejl. Vi vil (alligevel) kalde det signal-støj-forhold, hvor der er 50% taleforståelighed for tærskelværdien. I vores forsøg bruger vi db for at udtrykke hvor kraftigt talesignalet er i forhold til støjen. Vi måler taleforståeligheden som funktion af signal-støjforholdet, det vil sige med iblandet støj. I vores forsøg kan talesignalet være på fx 64 db og støjsignalet på 68 db efter lydbarometeret. Signal-støjforholdet er så på: 64 db-68 db= -4 db. Baggrund for designet af forsøget Testen er altså designet således, at der er en betydelig andel af ordene, der ikke forventes hørt. Det er vigtigt at forklare eleverne, at dette ikke er en konkurrence, og at det ikke er deres hørelse, vi ønsker at teste: Vi ønsker at bruge deres hørelse til at teste rummet. Når vi designer vores psykoakustiske forsøg, skal vi helst ramme den stejle del af kurven i figur 1. Hvis forsøget bliver for let, forstået på den måde at taleforståeligheden er omkring 100%, begynder andre faktorer nemlig at blive af større betydning end signal-støj-forholdet. Det kan fx være, at eleverne bliver ukoncentrerede. I sådanne tilfælde vil vi ikke få målt elevernes taleforståelighed, men derimod deres koncentrationsevne, og det er ikke meningen. Antallet af ord og sætninger er også af betydning: På den ene side giver flere ord også et bedre statistisk grundlag, men på den anden side vil et langt forsøg også medføre træthed og manglende koncentration. LÆRERVEJLEDNING 12

13 taleforståelighed/baggrundsviden Den menneskelige faktor Individuelle forskelle Når vi måler taleforståeligheden hos forsøgspersonerne, vil vi opleve individuelle forskelle eleverneimellem. Det kan skyldes flere ting. Først og fremmest kan forbigående sygdomme (som fx mellemørebetændelse) påvirke tærskelværdien af taleforståeligheden, og dermed påvirke resultatet af eksperimentet. (Omvendt kan tærskelmålinger bruges til sygdomsbestemmelse). Ligeledes vil elever med andet modersmål end dansk eller elever med særlige indlæringsvanskeligheder forventes at have højere tærskelværdier. Når resultaterne skal samles, vil det ofte vise sig, at nogle svarark enkeltvis illustrerer et mærkeligt resultat. Eleven har måske flere rigtige svar langt fra end tæt på, eller har alle svar rigtige i starten af testen og pludselig alle svar forkerte i slutningen af testen. Dette skyldes, at eleverne sandsynligvis agerer forskelligt i løsningen af opgaven. Nogle vil være helt sikre på at have hørt ordet, før de tør markere i et af felterne og sætter måske derfor mange krydser i (?) altså ved ikke boksen. Andre kan være mere tilbøjelige til at tage chancen og markere et ord, selv om de er lidt i tvivl. Og der er sikkert også elever, der er tilbøjelige til at give op, hvis de misser et par ord og efterfølgende markerer ved ikke til ord, som de måske tidligere i forsøget ville kunne høre. Ved forsøg som dette, der involverer mennesker, vil der altid opstå mærkelige resultater, der er modsatrettet det gennemsnitlige resultat. Det er en følge af den statistiske natur af eksperimentet. I sådanne eksperimenter kan man derfor bedst udtale sig om gennemsnitlige resultater og ikke om de individuelle besvarelser. Hvis det ud fra en besvarelse er tydeligt, at en elev er stået af i løbet af forsøget, er det tilladt at bortkaste besvarelsen i rapporteringen. Flersprogede elever Designet af en taleforståelighedstest kan variere meget afhængig af, om man tester på personens modersmål eller på et fremmedsprog. Det er typisk nemmere at opfatte tale på sit modersmål end på udenlandsk. Det har mange sikkert oplevet i udlandet, fx på et fødevaremarked i udkanten af Bangkok midt i en fremmedsproget lydkulisse - pludselig kan man høre nogle tale dansk, selvom de befinder sig et stykke væk. Det er særligt vigtigt, at de akustiske forhold er i orden i lokaler, hvor der undervises i fremmedsprog (eller i dansk for fremmedsprogede elever) samt i klasser med mange elever med særlige behov. Hvis en betydelig andel af eleverne ikke har dansk som modersmål eller har indlæringsvanskeligheder, vil dette vise sig i målingerne. Derfor beder vi læreren rapportere dette ved tilbagemeldingen. En individuel måling af taleforståelighed siger således både noget om den enkelte elev og om de akustiske forhold. Hvis vi tager middelværdien af en klasses samlede resultater, vil de individuelle forskelle i nogen grad glattes ud, og på den måde bliver betydningen af de akustiske forhold tydeligere. Yderligere info om forsøgene Sætningerne, der bruges i eksperimentet, er et standardmateriale (Dantale II), der benyttes til lignende tests inden for høreforsorgen. Der ligger ikke nogen formodet viden om, at visse lyde er mere hørbare end andre, selvom meget tyder på, det er tilfældet. Sætningerne er semantisk bygget ens op af 5 ord (til de største klasser - navn, udsagnsord, talord, tillægsord, genstandsled). Ordene er udvalgt på baggrund af, at de er hyppigt repræsenteret i medierne og dermed forventes kendt. Resultatbehandling - hvad er godt og hvad er dårligt? Da dette eller lignende forsøg ikke tidligere har været lavet, er det umuligt at forudsige, hvordan resultaterne kommer til at se ud. Derfor er det svært at sætte en nøjagtig grænse op for hvad der er normalt. Her gives dog LÆRERVEJLEDNING 13

14 taleforståelighed/baggrundsviden alligevel nogle retningslinjer for hvad der er godt og dårligt i almindelige undervisningslokaler. De er lavet ud fra de forventninger, forskeren har til resultaterne af eksperimentet. Støjniveau let svær Forventet/god % % Dårlig Under 65 % Under 40 % Hvis resultatet er i kategorien dårlig, er der et problem med klasselokalet (eller forsøget er ikke udført korrekt) Afstand forskel på tæt på og langt fra Forventet/god 10 % Dårlig Større end 10 % Hvis resultatet er i kategorien dårlig, fordeler lyden sig ikke tilstrækkeligt jævnt i lokalet (hvis den er god i begge afstande betyder dette dog ikke så meget). Hvis klasseværelset har en dårlig akustik, bør den forbedres Hvis I får et dårligt resultat, bør undervisningslokalet undersøges af en professionel akustiker. Han/hun vil bl.a. måle efterklangstiden i lokalet og kunne komme med forslag til forbedringer. Men I kan sagtens selv gøre noget for at forbedre akustikken: Mål efterklangstid Mål efterklangstiden vha. cd ens Ekstra-eksperiment: Efterklangstid og sammenlign med værdien på 0.6 sekunder i anbefalingerne for nyt byggeri. Hvis efterklangstiden er over 0.8 sekunder i området 500 Hz til 4000 Hz, bør man kikke sig om efter forbedringsmuligheder: De nemmeste løsninger først Sørg for at vinduer til skolegården er tætte, og at døre til gangen ligeledes er tætte. Luft ud i pauserne, men hold døre og vinduer lukket, når der undervises (dette er ikke nødvendigt, hvis der er stille udenfor). Hvis der er et larmende køleskab i klasseværelset, må det ud på gangen eller udskiftes med en mindre larmende model. Larmende AV udstyr må udskiftes. Der monteres filtpuder på stoleben. Hvis eleverne gerne vil reducere efterklangstiden med en midlertidig løsning, kan man fx bede dem medbringe soveposer en bestemt dag. Hvis de lyner soveposerne op og hænger dem over borde og stole fordelt i hele lokalet, bør det give en hørbar og målbar reducering af efterklangstiden i de fleste klasselokaler. I en gymnastiksal kan man hænge dem på ribberne. Tal om støj Benyt lejligheden til at diskutere støj i det hele taget, og forsøg at få eleverne til at forstå, at de selv kan gøre en hel del for at mindske støjniveauet. Støj avler støj. Undgå dårlige vaner som at tappe i bordet med en blyant, vippe på LÆRERVEJLEDNING 14

15 taleforståelighed/baggrundsviden en knirkende stol. Men vær opmærksom på, at mange elever i tidernes løb har fået skæld ud over støjende adfærd, der snarere havde baggrund i lokalets mangelfulde akustik: Hvis akustikken er dårlig, vil selv en normal adfærd opleves som støjende. Varige løsninger Hvis det har vist sig, at efterklangstiden er alt for lang, skal der andre (og dyrere) ting til: Den billigste måde at nedsætte efterklangstiden på er nok at montere gardinstænger i en afstand på cm fra væggene og ophænge svære /tunge gardiner eller ligefrem vægtæpper. Mange koncertsale/multirum har systemer af gardiner, der kan trækkes fra og for, så man derigennem kan ændre på rummets akustik. Gardiner foran vinduer er også en god idé akustisk set, men her må man vælge lette gardiner, der tillader tilstrækkeligt lys at passere. Det mest effektive og dyreste er montering af akustiklofter og montering af absorbenter på vægfladerne i siderne og bagest i lokalet (man lader gerne vægge og loft omkring katederet være reflekterende for at læreren få akustisk hjælp af lokalet). Få professionel hjælp til disse dyre løsninger. Reducering af efterklangstid bliver vanskeligere/dyrere jo mere man vil have den ned, forstået på den måde, at det er relativt let og billigt at reducere efterklangstiden fra 1,4 sekund til 1,2 sekund, mens der er væsentligt vanskeligere/ dyrere at reducere fra 0,8 sekund til 0,6 sekund. LÆRERVEJLEDNING 15

16 taleforståelighed/forsøgsvejledning Forsøgsvejledning til eksperiment om taleforståelighed Dette er forsøgsvejledningen til Masseeksperimentet 2010 og er udarbejdet til elever på alle klassetrin. I skal bruge 1. Computer eller cd-afspiller. 2. Højttalere, der kan spille klasseværelset op 3. De to lyd-cd er, der fulgte med forsøgspakken. Forsøgskittet indeholder bl.a. en cd, en mikrofon, balloner og en folder fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. 4. En blyant til hver elev. 5. Sammenhæftet svarark på i alt 10 sider til indskolingen og 13 sider til mellemtrin og udskoling samt gymnasier. Dette kaldes et svarark-sæt. Alle sider skal kopieres til hver elev. Svarark findes som selvstændigt dokument på data-cd en eller på Til de yngste elever i grundskolen (indskolingen svarende til 0-3. klasse) er der valgt billeder frem for tekst og enkelte ord frem for hele sætninger. Til de større elever i grundskolen (svarende til klasse) er der valgt sætninger på 3 ord, mens der til eleverne i udskolingen ( klasse) og i gymnasiet er valgt sætninger på 5 ord. De yngste elever sætter kryds ud for tegninger i stedet for ud for sætninger Bemærkninger Det er vigtigt, at alle klassens elever er fortrolige med eksperimentets forløb og med svararket, inden det egentlige eksperiment begynder. For at sikre dette, skal I øve jer ved at bruge de vedlagte øve-lydfiler. Det er meget vigtigt, at gøre tydeligt over for eleverne, at det ikke er deres hørelse eller deres evne til at finde rundt i svararket, der bliver testet, men lydforholdene i rummet. Når I er fortrolige med eksperimentets udformning kan det rigtige eksperiment begynde. Her afspilles lydfilerne kun én gang. Derfor er det vigtigt at sikre sig, at der er fuldstændig ro, når lydfilen afspilles og at holde pause mellem lydfilerne, så alle elever har tid til at udfylde skemaet, inden næste lydfil afspilles. Forbered eleverne på, at eksperimentet er vanskeligt det vil ikke være usædvanligt ikke at kunne høre en stor del af ordene. Mange elever tror, det er deres hørelse, der skal undersøges og det er det ikke. Eksperimentet er bygget sådan op, at det er meningen, at eleverne kun skal kunne høre ca. halvdelen af de ord, der bliver afspillet. Hvis en elev af en eller anden grund må forlade testen, skal hele denne elevs besvarelse kasseres. Dette gælder også, hvis eleven tydeligt har givet op og fx ikke har udfyldt den sidste halvdel af besvarelsen. LÆRERVEJLEDNING 16

17 taleforståelighed/forsøgsvejledning Menneskets evne til at forstå tale under vanskelige forhold er meget bedre for modersmålet end for fremmedsprog. Et tilsvarende forhold gør sig gældende for elever med særlige indlæringsproblemer, hvilket er baggrunden for spørgsmålene om klassens andel af elever med andet modersmål end dansk og med indlæringsproblemer. Vær opmærksom på følgende punkter Det er lydforholdene i lokalet, der bliver testet og IKKE elevernes hørelse. Det er meningen, at eleverne kun skal kunne høre ca. halvdelen af de ord, er bliver afspillet. Der skal være fuldstændig ro, når lydfilen afspilles. Alle elever skal have tid til at udfylde svararket, inden næste lydfil afspilles. Lydfilerne afspilles KUN ÈN GANG. Sådan gør I 1. Begynd eksperimentet med at gøre eleverne opmærksomme på, hvad det er for et eksperiment, de nu skal deltage i. Og forklar dem, hvad resultaterne fra eksperimentet vil hjælpe forskerne med. Til de små elever kan man evt. bruge det oplæsningsark, der findes på cd en eller på hjemmesiden. Vis også eleverne filmen om årets Masseeksperimentet. 2. Placer højttaleren (højttalerne) det sted i klasselokalet, hvor læreren typisk befinder sig i en undervisningssituationen (umiddelbart ved katederet eller ved tavlen). 3. Del eleverne op i to lige store grupper. Placer den ene gruppe af elever tæt på og lige foran højttaleren i en afstand på et par meter. Placer den anden gruppe af elever langt fra højttalerne, men dog ikke helt ud i hjørnerne. Af pladshensyn er det typisk hensigtsmæssigt at undvære borde til de elever, der sidder tæt på højttaleren. De må bruge et atlas eller lignende som skriveunderlag. I kan fx bruge et atlas som skriveunderlag, når i retter hinandens besvarelser. 4. Afspil først øve-lydfilerne, som findes på cd en: Lydfiler til øvelse. 5. Forstærkeren indstilles således, at eleverne synes lydniveauet er tydeligt hørbart, men ikke unaturligt højt. Eleverne benytter øvesiden i hæftet svarende til øvelydfilerne. Formålet hermed er, at eleverne orienterer sig i materialet og forstår, hvordan eksperimentet skal udføres. Denne del bør gentages, indtil alle elever har forstået, hvordan et svarark udfyldes. Denne øveside, bruges ikke i det egentlige eksperiment. Tag gerne en fælles snak i klassen om oplevelsen. Men gør også opmærksom på, at man i det efterfølgende eksperiment ikke må tale sammen. Nummerering af øve-lydfiler: Indskolingen: 2-9 Mellemtrinnet: Udskoling og Gymnasier: LÆRERVEJLEDNING 17

18 taleforståelighed/forsøgsvejledning 6. Nu begynder det egentlige eksperiment. Hver elev bladrer om til eksperimentets første del på svararket. Vær sikker på, at alle elever er på den rigtige side. Det er nu lærerens opgave at afspille en lydfil. Det er vigtigt, at eleverne kun hører den enkelte lydfil én gang. Kan de ikke høre ordet, gør det ikke noget. Forskerne skal bruge resultaterne til at undersøge, hvordan lydforholdene er i klassen, så det er meningen, at de ikke skal kunne høre det hele forventningen er, at de faktisk kun kan høre halvdelen af ordene. Husk at fortælle det mange gange til eleverne, da de gerne vil gøre det så godt som muligt og derfor gerne vil krydse så mange ord som muligt af. Nummerering af lydfiler til de forskellige klassetrin 1. runde 2. runde Indskoling Mellemtrin Udskoling og gymnasiet Pausen mellem hvert ord afpasses efter eleverne. Man må tage den pause, der er nødvendig for at alle kan følge med og nå at udfylde svararaket. Gå evt. en lille runde og tjek, at de har forstået afkrydsningsmetoden. Gentag evt., at det ikke er tilladt at hjælpe hinanden. Og at man ikke må sige noget. 7. Efter den første runde (10 ord for indskolingen og 12 sætninger til de større elever) bytter eleverne plads. De elever, der før sad tæt på højttalerne, skal nu sidde langt fra, og de elever, der før sad langt fra højttalerne, skal nu sidde tæt på. 8. Eleverne retter hinandens papirer efter hvert delforsøg dvs. første gang, efter de har udfyldt svararket til de første 10 ord/12 sætninger og anden gang, når forsøget er slut og de har udfyldt svarark til de sidste 10 ord/12 sætninger. De retter fra en elev, der sidder i samme gruppe som dem selv. 9. Den anden halvdel af eksperimentet forløber i øvrigt som første halvdel. Besvarelsen rettes Besvarelsen rettes ved, at de rigtige ord offentliggøres, fx. ved at blive læst højt af læreren eller ved at vise dem på en projektor. Hvert enkelt ord tæller med. Så for de større klasser, der hører sætninger, tæller hvert enkelt rigtigt ord for sig. Man kan altså have mellem 0-3 rigtige pr. sætning for mellemtrinnet og 0-5 rigtige ord pr. sætning for udskolingen og gymnasiet. Husk eleverne på, at det ikke er en konkurrence, men et videnskabeligt forsøg. Mind atter eleverne om, at det ikke gør noget, at der er fejl. Det er netop meningen, at man ikke skal kunne høre det hele. Ud fra fejlene kan der laves en undersøgelse af lokalet. Når eleverne retter hinandens besvarelser, er der desuden større sandsynlighed for, at der ikke snydes. Eleverne kan med fordel rette hinandens papirer efter hvert delforsøg. Husk, at det ikke er elevernes hørelse, der testes. Det er meningen, at kun 50 % af ordene er til at forstå. LÆRERVEJLEDNING 18

19 taleforståelighed/forsøgsvejledning Hvad får man umiddelbart ud af testen? Hvis andelen af rigtige svar afhænger voldsomt af, om man sidder henholdsvis tæt på eller langt fra højttaleren, er det en indikation på, at lyden ikke fordeler sig godt i klasseværelset. I et godt klasseværelse, må elevens placering ikke have væsentlig betydning. Det kan meget vel være, at der ikke er forskel på de lette ord, men alene forskel på de svære ord. Det betyder, at klasseværelset fungerer godt i gode situationer hvor eleverne er relativt stille, men mindre godt, hvis eleverne eller deres omgivelser er urolige. LÆRERVEJLEDNING 19

20 SUPPLERENDE NIVEAUDELTE AKTIVITETSFORSLAG Her kan du finde beskrivelser af supplerende aktivitetsforslag, som understøtter Masseeksperiment Ved hver forsøgsbeskrivelse er der angivet, hvilket niveau i grundskolen forsøget egner sig til. Vejledende niveauer for aktiviteterne: Niveau 1: klasse Niveau 2: klasse Niveau 3: Klasse 1 HVOR KOMMER LYDEN FRA? Hvad siger du? - Bliv klogere på lydens rejse fra afsender til øre, og få en bedre forståelse af, hvordan din hørelse fungerer. Få blandt andet et indblik i, hvordan du kan høre, hvor lyden kommer fra. Hvor meget lyd/støj kan mennesket tåle at høre? Hvorfor har vi to ører i stedet for bare et enkelt? Niveau 1+2 Tidsforbrug: ½-1 lektion Lokale: Ingen krav Kan udføres af børn alene Prisoverslag: Gratis Hvad tror I? Tror I, I kan finde ud af, hvor lyden kommer fra med lukkede øjne og altså kun ved brug af jeres ører? o Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad tror I, der skal til for at en robot kan høre, hvor lyden kommer fra, ligesom mennesker kan? Hvilke maskiner bruger samme metode, som I bruger, til at afgøre, hvor lyden kommer fra, når de skal udføre deres opgave? I skal bruge: 5-6 stykker af dine klassekammerater. Et forholdsvis stort rum eller udendørsareal, hvor der er rimelig stille. Sådan gør I: 1. En person sætter sig i midten af lokalet med lukkede øjne. 2. De andre fordeler sig i en cirkel rundt om personen i midten. 3. Dem i cirklen skiftes til at sige en lyd, mens personen i midten med lukkede øjne peger i den retning, han/hun synes lyden kommer fra. a. Peger personen i den rigtige retning? 4. Prøv at variere afstanden til personen i midten. a. Gør det nogen forskel hvor langt væk i står fra ham/hende i midten? 5. Personen i midten med lukkede øjne skal nu putte en finger i sit ene øre. 6. Personerne i cirklen skiftes igen til at sige en lyd og personen i midten peger i retning af lyden. a. Er det lige så nemt som før at pege i den rigtige retning? b. Hvorfor tror I (ikke), det er lige så nemt når I kun kan høre med det ene øre? LÆRERVEJLEDNING 20

21 Forklaring Der er to ting, der samarbejder for at retningsbestemme lyden. Det ene er afsenderen til lydkilden, og det andet er modtageren af lyden. Man skal have hørelse på begge ører for at kunne høre, hvor lyden kommer fra. Den lille tidsforskydning mellem de to ørers opfattelse er nok til, at hjernen kan registrere, hvor lyden kommer fra. Den lyd, dine klassekammerater afsender, spredes med vibrationer ud i alle retninger. Vibrationen når frem til dit øre og får din trommehinde til at vibrere. Trommehindens vibration får en meget tynd knogle inde i dit øre til at vibrere, og knoglen omsætter vibrationen til et signal, som din hjerne kan forstå. Ved en normal hørelse modtager hjernen lydsignalet fra begge ører og sammenligner de to signaler. Det øre, der befinder sig tættest på lyden, vil opfatte lyden lidt højere end det øre, der befinder sig længst væk fra lydkilden. Signalet til hjernen vil derfor være lidt stærkere. Herved kan du få en idé om, hvor lyden kommer fra. Tidspunktet, hvor signalet bliver opfattet af hjernen, er også lidt forskelligt fra de to ører. Dette er med til at skærpe din evne til at bestemme, hvilken retning lyden kommer fra. Supplerende uddybning Lyd er små trykændringer. Og lyd kan kun opstå, når molekyler bevæger sig. På Jorden har vi luftmolekyler. På Månen er der ingen luftmolekyler og derfor ingen lyd. Lyd kan rejse gennem stoffer. I vores luft rejser lyd med ca. 340 m/sek. I saltvand er lydens fart næsten 1500 m/sek. Og banker du på et stykke stål, så rejser lyden med 5000 m/sek. Lydens styrke kan måles med en lydmåler en dbmåler. Enheden hedder decibel og forkortes db. Mennesker og maskiner Når lydtrykket bliver større end 80 db, kan hørelsen tage skade. Det laveste på db-skalaen er 0, som er grænsen for, hvad det menneskelige øre kan høre. Hjemme hos dig selv, i en stille dagligstue, vil der normalt være omkring 20-30dB støj. Almindelig tale foregår typisk med omkring 60 db. Støj fra trafikken på en travl gade ligger på omkring 65 db. Nogle lastbilers motorer kan dog komme helt op på db. En motorsav, en brolæggerjomfru og andre kraftige maskiner kan komme op på 110 db. Flyverne på en landingsbane har støj på omkring 120 db, hvilket er meget tæt på menneskets smertegrænse på 130 db. Kilde Forsøget er produceret af The happy scientist og et link til den engelske udgave af forsøgsbeskrivelsen findes her: (linket virker kun, hvis man er medlem) LÆRERVEJLEDNING 21

introduktion TIL LÆREREN

introduktion TIL LÆREREN Lyd, larm & løjer 1 lyd, larm & løjer Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Lyd, larm og løjer, som er en formidlingsaktivitet om lyd. Den er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen

! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen GrapeDesign ApS Rentemestervej 64, 2 DK-2400 Copenhagen NV +45 38 878 800 grapedesign.dk grapecollection.com VAT no.: DK 28993919 6. mar.

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 7. klasse Reaktionstid 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk Hjælp os med

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2.

TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2. REBILD KOMMUNE TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk DELPROJEKT - ARBEJDSMILJØVURDERING INDHOLD 1 Indledning 1

Læs mere

Det gode storrumskontor

Det gode storrumskontor Det gode storrumskontor Arbejdsmiljøkonferencen 2013 1 Præsentation af COWI 12 kontorer i DK ca. 6000 medarbejdere i alt Hovedopgaver inden for arbejdsmiljø: - kemi - Indeklima - Ergonomi - Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Indeklima Grundlæggende begreber

Indeklima Grundlæggende begreber Indeklima Grundlæggende begreber 5000 Z ZZ 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 350 CO2 - niveau (ppm) Indeklima Vi mennesker befinder sig i dag langt den største del af tiden indendørs. Det er ikke

Læs mere

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE?

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? Vælg mellem 22 korte film og se hvordan I nemt og sikkert kan arbejde ude i jeres butik klik ind på www.hvordandubedst.dk Velkommen til Hvordan du bedst Varer skal transporteres

Læs mere

Din hørelse er dyrebar

Din hørelse er dyrebar Beskyt din hørelse 3 Din hørelse er dyrebar Igennem livet bliver vi bombarderet med en konstant strøm af lyde i skolen, derhjemme, på arbejdet og når vi færdes ude. Og nogle gange bliver disse lyde så

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse Hørelse for livet Beskyt din hørelse Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse 3 Din hørelse er vigtig Gennem hele livet bliver vi konstant udsat for forskellige lyde - i skolen, derhjemme, på

Læs mere

Tema: UMV undervisningsmiljø

Tema: UMV undervisningsmiljø Tema: UMV undervisningsmiljø Klassetrin: 5. og 6. klasse 1. Med erfaringerne fra gæstelærerens besøg og undervisning kan eleverne arbejde over en længere periode, hvor de indsamler registreringer af problemer

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Kør godt. Spørgeskema til manuel kørestol

Kør godt. Spørgeskema til manuel kørestol Kør godt Spørgeskema til manuel kørestol Spørgsmål Navn (manuel kørestolsbruger) Dato (dag, måned, år) Udfyldte du selv spørgeskemaet? Hvis du fik hjælp til at udfylde skemaet, hvad er navnet på hjælperen?

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen

Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen Akustik Ole Lund Christensen Ole Lund Christensen holdt et rigtig godt foredrag i torsdags i Storkøbenhavns hi-fi klub. Ole Lund Christensen

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Elever undersøger indeklima i klasselokaler - rapport om resultater fra Masseeksperiment 2009

Elever undersøger indeklima i klasselokaler - rapport om resultater fra Masseeksperiment 2009 Elever undersøger indeklima i klasselokaler - rapport om resultater fra Masseeksperiment 2009 DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL 2009 Denne rapport er udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet ved: Birgitte

Læs mere

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Notat INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Rev. 25. februar 2015 Sags id: 13/26507 Kontaktperson: Holger Sørensen E-mail: hosoe@assens.dk Dir. tlf.: 64747204 BYG, BEREDSKAB

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM)

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Forord... 2 Hvad er Naturfagsmaraton?... 2 Hvorfor NFM?... 2 Tidsplan for NFM... 3 Hjemmesiden, www.naturfagsmaraton.dk...

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer Lærervejledning til Vi læser om dinosaurer Vi læser om dinosaurer I dette undervisningsmateriale om dinosaurer lægger vi vægt på, at eleverne opnår kompetencer, der gør dem i stand til at hente viden fra

Læs mere

Akustisk design. med vægakustiske løsninger 2011-06-13

Akustisk design. med vægakustiske løsninger 2011-06-13 Akustisk design med vægakustiske løsninger 2011-06-13 Introduktion Et nedhængt loft er langt den mest almindelige akustiske behandling af et rum. I de fleste tilfælde er denne løsning også tilstrækkelig

Læs mere

Hørelse for livet Kom godt i gang. Råd til, hvordan du får mest glæde af dine høreapparater

Hørelse for livet Kom godt i gang. Råd til, hvordan du får mest glæde af dine høreapparater Hørelse for livet Kom godt i gang Råd til, hvordan du får mest glæde af dine høreapparater Hørelse for livet 3 Tillykke! Tillykke med valget af dine nye høreapparater! En helt ny verden ligger for dine

Læs mere

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert Vejledning til LYDRET ting-kuffert Lydret ting-kuffert Lærervejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne S. Pedersen VIA Center for Undervisningsmidler Maj 2010 Vejledning: Lydret tings-kuffert

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND OPSAMLING STØT Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND HUSK: At holde orden i klassen.

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Audacity. Arbejd med lyd computeren. Version: August 2012

Audacity. Arbejd med lyd computeren. Version: August 2012 Audacity Arbejd med lyd computeren Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Audacity...4 Få fat i programmet...4 Brugerfladen...5 Optag fra mikrofon / line in / cd osv...5 Klip...6 Fade-in og fade-out...6

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

på arbejdspladsen Akustik

på arbejdspladsen Akustik Akustik på arbejdspladsen Høj medarbejdstilfredshed gavner forretningen Undersøgelser viser, at der mistes mange arbejdsdage hvert år gr. arbejdsrelaterede sygdomme såsom stress og manglende trivsel. Det

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau.

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trommelyd er betegnelsen for den specielle form for trinlyd, som udstråles i samme

Læs mere

Teknik / Rumakustik. 4.4 Rumakustik 4.4. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Rumakustik. 4.4 Rumakustik 4.4. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Rumakustik 4.4 Rumakustik 4.4 Gyproc Håndbog 9 451 Teknik / Rumakustik 4.4 Rumakustik Indhold 4.4.0 Akustisk indeklima... 453 4.4.1 Akustiske begreber... 454 4.4.2 Lovkrav... 457 4.4.3 Gode akustiske

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

Storåskolens Undervisningsmiljøundersøgelse November 2009

Storåskolens Undervisningsmiljøundersøgelse November 2009 Storåskolens Undervisningsmiljøundersøgelse November 2009 Resultat af undervisningsmiljøvurderingen foretaget vinteren 2010 på Storåskolens afd. Måbjerg. Resultatet er en sammenfatning af 11 besvarelser.

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

Dyrs tilpasning. Hej med dig!

Dyrs tilpasning. Hej med dig! Dyrs tilpasning Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Tænk toppen af støjen...

Tænk toppen af støjen... Tænk toppen af støjen... Hvad støj gør ved os Støj er uønsket lyd. Støj kan være irriterende, distraherende, generende og direkte farlig. Foruden høretab og tinitus kan støj medføre kommunikationsbesvær,

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db.

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db. LYD INFO OM LYD God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger. Behovet for lydisolation er individuelt og afhænger af, hvad de to naborum skal anvendes til. Eksempelvis

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Aktiviteter 3.-4. klasse

Aktiviteter 3.-4. klasse Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Tusser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir,

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier Stikord til Vejledningsgrundlag og Refleksionspapir I forbindelse din praksisafprøvning i efterårets undervisning, holder du før- og efter-samtaler

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers ENERGI TIL LÆRING - energizers & icebreakers Trinity rum til mennesker i bevægelse På Trinity finder I et varieret udbud af møderum og gruppelokaler, som opfylder alle krav til, at moderne møder bevæger

Læs mere

Velkommen til STØJKASSEN

Velkommen til STØJKASSEN Velkommen til STØJKASSEN Formål: Formålet med støjkassen er at medvirke til større opmærksomhed på lyd og støj og risikoen for vedvarende støjskade. Støj kan være til gene på andre måder end ved at forårsage

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Hvordan finder du de bedste højttalere?

Hvordan finder du de bedste højttalere? Hvordan finder du de bedste højttalere? Højttalerens verden er fyldt med tal, men du kan undvære de fleste af dem. Du behøver ikke, at sætte dig ind i det tekniske Den gode nyhed er, at det at købe højttalere

Læs mere

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere?

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere? Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Direktiverne og reglerne henvender sig primært til arbejdsgivere for personer, der som led i deres arbejde skal holde og betjene værktøj eller udstyr, der overfører

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet!

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Vejledning til introperioden Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Indholdsfortegnelse Vejledning til introperioden... 1 Indledning...

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive Journal nr. 13.12.599 Spil og svar Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Spil og svar

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

Kuglen triller. Hej med dig!

Kuglen triller. Hej med dig! Kuglen triller Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere