En stjernes fødsel påvirkes af noget så småt som strukturen af overfl aden på mikroskopiske støvkorn. Nye laboratorieeksperimenter viser hvordan.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En stjernes fødsel påvirkes af noget så småt som strukturen af overfl aden på mikroskopiske støvkorn. Nye laboratorieeksperimenter viser hvordan."

Transkript

1 4 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b Støvkorn påvirker stjernefødsler En stjernes fødsel påvirkes af noget så småt som strukturen af overfl aden på mikroskopiske støvkorn. Nye laboratorieeksperimenter viser hvordan. Af Liv Hornekær og Arnd Baurichter Ligesom mennesker har stjerner en livscyklus. De fødes, de udvikler sig til kraftigt lysende stjerner, der måske kan ses fra jorden, og når deres brændstof er brugt, dør de. En stjernes død kan være meget spek- takulær. Stjerner, som vejer mere end 5-10 gange så meget som Solen, kan eksplodere i en supernova, hvor de i nogle få uger udsender mere lys end en million normale stjerner tilsammen. Set fra jorden er en stjernes fødsel derimod yderst diskret. Den foregår i det skjulte, i det mørke indre af gigantiske støv- og gasskyer, som fylder rummet mellem stjernerne det, man kalder det interstellare rum. I vores galakse, Mælkevejen, dannes der ca. én nyfødt stjerne om året. En stjerne fødes En interstellar støvsky skal igennem en lang udvikling, før den kan blive til en stjerne-

2 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b Credit: T.A.Rector (NRAO/AUI/NSF and NOAO/AURA/NSF) and B.A.Wolpa (NOAO/AURA/NSF) Ørnetågen Billedet til venstre viser et stort udsnit af Ørnetågen. Det er taget med et 0,9 m teleskop ved Kitt Peak observatoriet i Arizona, USA. Ørnetågen er en gigantisk interstellar støvsky, der har en udstrækning på ca. 70 lysår. Afstanden fra den ene ende til den anden er dermed over fi re millioner gange større end afstanden fra Jorden til Solen. I tågens indre er der iskoldt. Temperaturen er på ca grader, kun 10 grader varmere end det absolutte nulpunkt. Billedet til højre er taget med Hubbleteleskopet, og viser detaljer fra Ørnetågens centrum. På billedet kan man se toppen af en søjle af støv og gas. Unge og ældre stjerner ses som lyseende prikker inde i søjlen. Ørnetågen er en gammel interstellar støvsky og er i fuld gang med at danne nye stjerner. Credit: NASA, ESA, STScI, J. Hester and P. Scowen (Arizona State University) vugge, hvor nye stjerner kan fødes. Ørnetågen er et eksempel på en interstellar støv- og gassky, som (i dag) er en stjernevugge (se boks ). Man regner med, at Ørnetågen engang fyldte meget mere end den gør i dag, og at den var meget varmere. Støvkornene og molekylerne i skyen fløj rundt mellem hinanden med høj fart. Når de kolliderede med hinanden kunne noget af deres bevægelsesenergi blive brugt til at anslå molekylerne, dvs. til at få atomerne i molekylet til at vibrere eller rotere. Molekylerne kunne slippe af med den ekstra energi ved at udsende en lyspartikel, en foton, der kunne slippe ud af skyen. På den måde mistede skyen langsomt energi den blev koldere og koldere, og molekylerne og støvkornene begyndte at bevæge sig langsommere. Trykket i skyen faldt, og da det skete, fik tyngdekraften skyen til at trække sig tættere og tættere sammen. Nogle steder blev tyngdekraften så stærk, at skyen kollapsede til så store tætheder, at atomkernerne begyndte at smelte sammen en proces kaldet kernefusion. Når atomkernerne begynder at fusionere, bliver der frigjort en enorm mængde energi og en ny stjerne er født. Brintmolekyler som energitilskud Hvor lang tid tager det for sådan en støvsky at blive kold og falde sammen, så den kan stå fadder til nye stjerner? Svaret på det spørgsmål kender vi endnu ikke. For vi ved, at der er mekanismer, der måske kan give støvskyerne ny energi og holde dem varme, og på den måde udskyde det tidspunkt, hvor de kollapser og danner nye stjerner. Et af disse energitilskud kommer fra brintmolekyler. Brintmolekylet er det mest almindelige molekyle i universet og det meste af gassen i de interstellare støv- og gasskyer består af brint på enten atomar eller molekylær form. Vi ved, at brintmolekylerne i de interstellare skyer hele tiden bliver slået i stykker af ultraviolet stråling fra omkringliggende stjerner og af kosmiske stråler fra energirige kosmiske hændelser som f.eks. supernovaer. Når der på trods af dette bliver ved med at være masser af brintmolekyler i skyerne, må der altså hele tiden blive dannet nye brintmolekyler. Et brintmolekyle dannes ved, at to brintatomer indgår et partnerskab. Men når to brintatomer indgår partnerskab og danner et brintmolekyle udløses der så meget energi, at molekylet straks bliver revet fra hinanden igen, medmindre en tredje part kan optage energien og lede den væk. Her på Jorden vil en sådan tredje part typisk være et andet brintatom eller overfladen af den beholder, brintgassen opbevares i, men i de interstellare støvskyer er der så langt mellem de enkelte brintatomer, at det stort set aldrig sker, at tre af dem møder hinanden samtidig. Derfor mener man, at brintmolekylerne i støvskyerne dannes på overfladen af bitte små støvkorn, der ikke er mere end en tiendedel mikrometer store. Tid til en stjernefødsel Hvad sker der så med den udløste energi, når to brintatomer møder hinanden på overfladen af sådan et støvkorn og indgår partnerskab? Energien kan for eksempel blive brugt til at give det nydannede brintmolekyle en hel masse fart, så det bliver skudt væk fra støvkornets overflade og videre ind i skyen. I så fald forbliver energien i skyen og fordeles mellem molekylerne via kollisioner. Energien kan også blive brugt til at varme støvkornets overflade op, eller til at få de to atomer i molekylet til at rotere om hinanden eller vibrere. Hvis dette sker, vil energien forsvinde ud af skyen som varmestråling eller ultraviolet stråling. Computerberegninger viser, at hvis energien bliver i skyen, vil en typisk sky kunne holde sig varm i næsten otte millioner år før den falder sammen og begynder at danne nye stjerner. Omvendt, hvis energien slipper ud af skyen som stråling, så tager hele processen kun godt 2 millioner år. For at svare på spørgsmålet

3 6 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b H Interstellare støvkorn H 2 Kerne Iskappe I det interstellare rum kan brintmolekyler dannes, når to brintatomer møder hinanden på overfl aden af bittesmå støvkorn. Processen er vist skematisk nedenfor. Støvkornene har typisk en størrelse på mellem en milliontedel og en tusindedel millimeter. De består hovedsageligt af kul (f.eks. grafi t, diamanter eller amorft kul) eller forskellige silikater. I de tætte interstellare skyer er støvkornene dækket af et tyndt lag is. Det er muligt at indsamle små støvkorn af kosmisk oprindelse med specielle klæbrige anordninger monteret på vingerne af højtfl yvende fl y. Nogle af disse støvkorn har en unormal isotop-sammensætning, som formodentlig skyldes, at de er ældre end Solen. Man regner derfor med, at de er gode repræsentanter for de mere solide interstellare støvkorn. For at undersøge så små partikler skal der bruges specielle mikroskoper. Til højre ses et billede af et kosmisk støvkorn taget med elektronmikroskop på NASAs Johnson Space Center. Overfl adestrukturen på støvkorn er med til at bestemme, hvor lang tid det tager for en interstellar gassky at kollapse under sin egen vægt og danne nye stjerner. Er overfl aden på støvpartiklerne i skyen porøs (fi gur tv), vil al den energi, som bliver frigjort ved dannelsen af et brintmolekyle, blive efterladt i støvkornet og senere udstrålet som infrarød stråling, der kan undslippe skyen. Omvendt, bliver molekylerne dannet på en fl ad overfl ade (fi gur th), kan de tage energien med sig og varme gasskyen op og dermed forsinke stjernedannelsen med fl ere millioner år. om hvor lang tid det tager at danne en stjerne, må vi altså vide, hvor længe en støvsky lever, inden den bliver kølet ned og begynder at falde sammen under sin egen vægt. Og vi ved nu, at det bl.a. kommer an på, om skyen kan holde på den energi, der udløses når et brintmolekyle dannes på overfladen af et støvkorn. En interstellar støvsky på jord På Fysisk institut ved Syddansk Universitet i Odense besluttede vi os for at finde ud af, hvad der sker med den energi, der udløses når to brintatomer går sammen og danner et brintmolekyle på overfladen af et støvkorn. Da vi ikke kan tage ud i det interstellare rum og se efter, måtte vi i stedet prøve at genskabe en lille bid af en interstellar støvsky i vores laboratorium. Hertil skulle vi bruge et lufttomt rum, en temperatur på -263 grader, brintatomer og nogle interstellare støvkorn. De første tre ting er det muligt at frembringe, men det er svært at få fat i et interstellart støvkorn. Til gengæld ved vi en hel del om dem. Vi ved, at de er meget, meget små (ca. en tiendedel mikrometer), at NASA, Johnson Space Center de kan være lavet af kul eller silikater, og at de i de tætteste støvskyer er dækket af et tyndt lag is. I vores lufttomme rum kunne vi efterligne to af disse overflader: En kul-overflade, nærmere bestemt grafit, og en isdækket overflade. Derefter var det bare at gå i gang med at måle. Vi sendte nogle brintatomer ind på overfladen og målte, hvad der skete med energien, når de fandt sammen to og to og dannede brintmolekyler. Is på svampeform Når man lader is gro ved -263 grader minder isen faktisk mere om en badesvamp end om en isterning. I stedet for at være glat og tæt er isen fuld af små tunneler og porer. Vores målinger viste, at når et brintatom kommer ind på sådan en overflade, bevæger atomet sig ind i disse tunneler og porer. Der hopper det så rundt, indtil det møder et andet brintatom. Når de to brintatomer mødes danner de par og straks udløses en masse energi. Det nylavede brintmolekyle suser af sted, men i stedet for at slippe væk fra støvkornets isoverflade er det fanget i en labyrint af tunneler og porer i isen. Ligesom en bold i en pinball-maskine støder det ind i tunnelernes isvægge igen og igen, indtil det til sidst har mistet al sin energi. Ude i de interstellare skyer vil der faktisk typisk gå ca. to år, før brintmolekylet endeligt har fundet vej ud af labyrinten og ganske langsomt kan begynde at bevæge sig ud i støvskyen. I mellemtiden er alt den energi, der blev udløst, da molekylet blev dannet, blevet brugt til at opvarme isen på støvkornets overflade og er forsvundet ud af skyen som varmestråling. Situationen er en ganske anden, når to brintatomer mødes og danner et molekyle på en glat overflade som f.eks. grafit. I det tilfælde er der ingenting, der kan holde molekylerne tilbage. Vores målinger viste, at de ville suse af sted væk fra overfladen og ind i støvskyen med kanon hastighed. De ville derfor være et effektivt energitilskud, der kunne holde støvskyen varm. Fra stjernefødsler til liv Ved at genskabe en bid af en interstellar støvsky på jorden, har vi altså fundet ud af, at overfladestrukturen på støvkornene er med til at styre dannelsen af nye stjerner. Hvis støvkornene er ujævne og fulde af porer, så vil det tage ca. to millioner år, før en typisk støvsky bliver kold og falder sammen til nye stjerner. Omvendt, hvis støvkornenes overflader er flade og glatte, så får støvskyen hele tiden ny energi og kan holde

4 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b Efterligning af en interstellar støvsky Om forfatterne Prøve Vakuumkammeret ses bag en masse udstyr. I Astrofysik- overfl adefysik laboratoriet på Fysisk Institut ved Syddansk Universitet har vi forsøgt at genskabe de betingelser, der hersker i en interstellar støvsky dvs. et rigtigt godt vakuum og en temperatur på 263 o C. Billedet th. viser det vakuumkammer, hvori eksperimenterne foregår. Trykket i kammeret er kun en forsvindende del af atmosfæretrykket (nemlig ca atm). For at efterligne de interstellare støvkorns overfl ader bruger vi forskellige prøver til eksperimenterne. Billedet nederst tv. viser en af prøverne, nemlig en grafi tkrystal. Prøven er monteret på en koldfi nger, som kan køles ned til omkring -263 o C. Dette gøres ved hjælp af fl y- dende helium, som koger ved -269 o C ca. 4 grader over det absolutte nulpunkt. Prøven er anbragt bagved et stråleskjold, som skærmer for varmestråling fra omgivelserne. På billedet er skjoldet fjernet for at synliggøre selve prøven. I eksperimenterne sender vi brintatomer ind på prøvens overfl ade. Vha. massespektrometret kan vi måle dannelsen af brintmolekyler. Elektronkanonen bruges til at opvarme overfl aden for at undersøge temperaturafhængigheden af molekyledannelsen. Massespektrometer Prøveholder Liv Hornekær er forskningslektor ved Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet Tlf.: Arnd Baurichter er lektor ved Fysisk Institut Syddansk Universitet Tlf.: Videre læsning L. Hornekær, A. Baurichter, V. V. Petrunin, D. Field and A. C. Luntz. (2003) Importance of surface morphology in interstellar H2 formation. Science, 302, Koldfinger Nærbillede af prøveholderen. Elektronkanon til opvarmning af prøve D. Field (2004) Astronomi og astrobiology. Kvant, nr. 3, sig varm fire gange længere, så der går ca. otte millioner år, før en typisk sky kan danne nye stjerner. Eksperimenterne i Odense har bidraget til at forøge vores viden om, hvordan stjerner bliver født og har derigennem givet os en større indsigt i, hvordan vores egen sol, vores eget solsystem og jordkloden Nærbillede med vinduet ind til vakuumkameret selv, i sin tid blev dannet. Men det er ikke kun brintmolekyler, der bliver dannet på overfladen af støvkorn i de interstellare skyer. Observationer viser, at der formodentlig også bliver dannet mere komplekse molekyler, der måske kan have dannet grundlaget for livets opståen på jorden og på andre planeter. I nye eksperimenter studerer vi sådanne komplekse reaktioner. Vi håber at kunne give et svar på, om de kemiske stoffer, der var nødvendige for at livet kunne opstå på jorden, måske allerede var blevet dannet på overfladen af støvkorn i det indre af en iskold interstellar støvsky længe før Solen og vores solsystem blev født. Internetsider med spektakulære billeder af stjernevugger (star cradles) og interstellare støvog gasskyer kan bl.a. findes på Hubble teleskopets hjemmeside, se under nebulae: album og på The Web Nebulae: twn/top.html samt på National Optical Astronomy Observatory, US:

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

EKSPERIMENTELLE BEVISER

EKSPERIMENTELLE BEVISER kapitel 4 EKSPERIMENTELLE BEVISER Der er et væld af, hvad man kunne kalde eksperimentelle beviser for, at relativitetsteorien er korrekt. Når jeg skriver beviser i anførelsestegn, er det i tråd med den

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Skolemateriale til udstillingen. Det Aktive UNIVERS

Skolemateriale til udstillingen. Det Aktive UNIVERS Skolemateriale til udstillingen Det Aktive UNIVERS Skolematerialet Skolematerialet til Det Aktive Univers er inddelt i emner, der relaterer sig til zonerne i udstillingen. Til indskolingen (bh-2. klasse)

Læs mere

Et tidsmikroskop. - oplev verden på et nanosekund. Når man kigger på verden, opdager man noget

Et tidsmikroskop. - oplev verden på et nanosekund. Når man kigger på verden, opdager man noget 14 TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN Hvis man skal forstå forskellen på en glas og en væske er det ikke nok at vide, hvordan atomerne sidder placeret, man skal også vide hvordan de bevæger

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Opdagelsen af radioaktivitet

Opdagelsen af radioaktivitet Opdagelsen af radioaktivitet I 1896 opdagede franskmanden Henri Becquerel, at mineraler bestående af Uransalte udsendte en usynlig stråling, der kunne påvirke de lysfølsomme plader, der anvendtes til fotografering,

Læs mere

Klimaændringer. et varmt emne! SVIPA 2011: Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis

Klimaændringer. et varmt emne! SVIPA 2011: Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Klimaændringer i Arktis et varmt emne! SVIPA 2011: Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis ORDLISTE AMAP Arctic Monitoring and Assessment Programme Arktis Ofte defineret som Jordens overflade nord for 66

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningmateriale for gymnasieklasser om begrebet parallakse og statistik. Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573. Oversat fra latin står der

Læs mere

Vil du vide noget om

Vil du vide noget om Vil du vide noget om 1 Niels Henrik David Bohr (1885-1962) Dansk atomfysiker, verdensberømt for sin forskning og for sin kamp for åbenhed mellem supermagterne og fredelig anvendelse af atomkraften. Nobelprisen

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Afstande Afstande i universet

Afstande Afstande i universet Side 1 Til læreren i universet Her får man en fornemmelse af rummeligheden i universet at stjernerne ikke, som antaget i Middelalderen, sidder på indersiden af en kugleflade, men i stedet er spredt i rummet

Læs mere

Materialet retter sig mod 4. til 8. klasse. Dansk bearbejdelse: Anne Værnholt Olesen, Skoleservice, Tycho Brahe Planetarium

Materialet retter sig mod 4. til 8. klasse. Dansk bearbejdelse: Anne Værnholt Olesen, Skoleservice, Tycho Brahe Planetarium Dette skolemateriale til omnimaxfilmen Delfiner er en bearbejdelse af et amerikansk skolemateriale til filmen. Det oprindelige materiale kan findes som pfd-fil på adressen: http://www.dolphinsfilm.com/fslearn.htm

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER www.bloddonor.dk Hvorfor har vi blod i kroppen? Hvad laver blodet? Du tænker nok ikke ret meget over det i hverdagen, men blodet har en lang række vigtige opgaver i kroppen,

Læs mere

Tillæg til partikelfysik

Tillæg til partikelfysik Tillæg til partikelfysik Erik Vestergaard Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 015 Forsidebillede er fra CERN s Photo Service og viser CMS detektoren hos CERN. CMS står for Compact

Læs mere

Brintpiller som energilager

Brintpiller som energilager Brintpiller som energilager Af phd studerende Rasmus Zink Sørensen, lektor Tue Johannessen og professor Claus Hviid Christensen Brintsamfundet er en vision for, hvordan adgangen til energi i fremtiden

Læs mere

Mekanik. Notecentralen. - Indledende niveau - Uden differentialregning. Ole Trinhammer

Mekanik. Notecentralen. - Indledende niveau - Uden differentialregning. Ole Trinhammer Notecentralen Mekanik - Indledende niveau - Uden differentialregning Ole Trinhammer. udgave af første 3 kapitler af Amtrup og Trinhammer Obligatorisk Fysik, Gyldendal Indhold Forord 1 Gode råd til eleven

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere

CO 2 Hvorfra, hvorfor, hvor meget?

CO 2 Hvorfra, hvorfor, hvor meget? Hvorfra, hvorfor, hvor meget? Jes Fenger Afdeling for Atmosfærisk Miljø Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2000 TEMA-rapport fra DMU, 31/2000 - Hvorfra, hvorfor, hvor meget? Forfatter:

Læs mere

Fremstilling af elektricitet

Fremstilling af elektricitet Hvad er strøm? For at forstå, hvad elektrisk strøm er, skal vi se nærmere på det mindste, denne verden er bygget op af - atomet. Atomerne består af en kerne, der er ladet med positiv elektricitet, og rundt

Læs mere

yngre engle, som godt kunne lide at komme ind i det lidt lumre men også dragende

yngre engle, som godt kunne lide at komme ind i det lidt lumre men også dragende For mange tusinde år siden var der en ærkeengel ved navn Mikael, som gjorde sig ret så bemærket blandt øvrige engle. Han var den sejeste af alle englene, kunne han slet ikke lade være med at styre dem

Læs mere

Introduktion til teknikken bag MR-skanning

Introduktion til teknikken bag MR-skanning Introduktion til teknikken bag MR-skanning Lars G. Hanson, larsh@drcmr.dk MR-afdelingen, Hvidovre Hospital, DRCMR For seneste dokumentversion, se http://www.drcmr.dk/ English version: An introduction to

Læs mere

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag Geotermisk energi Energien under vores fødder Vores undergrund rummer energi nok til at dække en stor del af vores opvarmningsbehov. Men hidtil har denne energikilde ligget næsten ubenyttet hen. På trods

Læs mere