Erfarings-opsamling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erfarings-opsamling 2011-14"

Transkript

1 Erfarings-opsamling Ungeprojekt

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Rammerne for Ungeprojekt Historik... 7 Undersøgelsesperiode... 7 Evidensbaseret... 8 Forældresamtaler... 9 Formål... 9 Det kravfrie element... 9 Introduktion... 9 Hvorfor arbejder vi Kravfrit i Ungeprojekt 2011?... 9 Hvordan arbejder vi kravfrit? Værdien af at tale om det hele Det visuelle element Hvordan udfolder det kravfrie element sig konkret? Første møde med den unge Faser i dialogen med den unge Fase 1 - Det der er Fase 2 - Hvordan kan det bruges Fase 3- Hvad bliver til og ønskes fremefter Case, der illustrerer det kravfrie element Det umiddelbart tilgængelige element Introduktion Hvorfor umiddelbar tilgængelighed? Hvordan udfolder elementet umiddelbar tilgængelighed sig konkret? Opsøgende sms-kontakt til unge og forældre Udfordringer Case, der illustrerer det umiddelbart tilgængelige Det midlertidige element Introduktion Hvordan udfolder det midlertidige element sig konkret? Case, der illustrerer det midlertidige element Det opsøgende element Introduktion Hvordan udfoldes det opsøgende element? Cases, der illustrerer det opsøgende element

3 Det anonyme element Introduktion Hvordan udfoldes det anonyme element? Case, der illustrerer det anonyme element Træning i samarbejdet om sin egen udvikling Introduktion Hvordan udføres træningen? Case, der illustrerer trænings-elementet Det supplerende element Introduktion Hvordan udfoldes det supplerende element? Cases, der illustrerer det supplerende element Forældre-samtaler Introduktion Hvordan udfoldes forældresamtaler? Case, der illustrerer forældresamtaler Det kollegiale samarbejde Introduktion Hvordan udfoldes det kollegiale samarbejde? Supervision Sparringskultur Ungeprojekt Stress Politik vedrørende forstyrrelser i samtaler Case, der illustrerer det kollegiale samarbejde Livet i Labæk PR - Public relations som metodisk tilgang Introduktion Hvordan udfoldes PR arbejdet? Case der illustrerer PR arbejdet Baggrundsteorier og overordnede metodiske tilgange Relationskompetance og støttende samtale Menneskesyn The Kempler Institute of Scandinavia Jeg-støttende samtale Den Systemiske tilgang Det systemiske spørgehjul:

4 Case Case Den kognitive tilgang Case Den anerkendende tilgang Krisevurdering Hvad er en krise? Hjælp: Psykisk førstehjælp og medmenneskelig støtte Case Afslutning

5 Indledning Vi ønsker med denne erfaringsopsamling at dele vores erfaringer, som vi har gjort gennem snart 3 års virke i Ungeprojekt Målet er at videregive den metodeudvikling, som vi har været en del af til kollegaer, samarbejdsparter, fagfæller og andre interesserede. Vi har lagt vægten på vores oplevelser og erfaringer som medarbejdere. Det er således en opsamling af denne viden om vores arbejde med en forebyggende indsats til unge i krise og mistrivsel, vi ønsker, du som læser får et indblik i. Vi har siden projektets start bestræbt os på at være en lærende organisation. Vi har søgt at opsamle og dokumentere erfaringer og omsætte dem i den bedst mulige praksis inden for Ungeprojekt 2011s rammer. Første del af erfaringsopsamlingen omhandler Ungeprojekt 2011s rammer og historik: Hvorfor er der et Ungeprojekt 2011 og hvordan ser det ud? Derefter fortsætter vi med en beskrivelse af vores tilbud med vægten på de forskellige metodiske tilgange i Ungeprojekt 2011: Hvad er det vi gør og hvordan gør vi det? Baggrundsteorier og overordnede metodiske tilgange forklares derefter i det følgende afsnit: Hvad læner vi os op ad teoretisk og metodisk? Vi har valgt at supplere de forskellige afsnit med cases, da vi mener, det forklarer mere præcist, hvad vi gør, og hvordan vi gør det. Alle cases udspringer af virkelige hændelser og er autentiske i deres indhold, selv om de er anonymiserede i form. God læselyst Med venlig hilsen Per og Nick 5

6 Ungeprojekt 2011 Rammerne for Ungeprojekt 2011 Vi er en del af Holbæk Kommune under Center for Mental Sundhed. Ungeprojekt 2011 holder til i en lille lejlighed i indre Holbæk by. Man kan komme ind ad døren helt anonymt, da der ikke er skilt på yderdøren. På 1. sal står der Ungeprojekt Unge, forældre, pårørende og fagpersoner kan henvende sig mellem 10 og 15 på alle hverdage. Intentionen er, at de skal føle sig mødt og hørt. I det tilfælde, hvor tilbuddet er lukket, vil de blive mødt af en ophængstavle med mulighed for at skrive besked og lægge den i vores postkasse og en henvisning til at lægge besked på vores telefon. Vi vil så vende tilbage så hurtigt, vi kan indenfor 24 timer på hverdage. I Ungeprojekt 2011vil den unge blive mødt af en medarbejder, der kan tage første kontaktsamtale. I det tilfælde medarbejderen er optaget af anden samtale med en ung, bliver der indgået ny aftale med det samme om, hvornår den unge kan komme igen, eller at medarbejderne kontakter den unge. Hvis medarbejderen kan tage samtalen med det samme, vil den unge blive spurgt om sin situation. Den unge vil blive præsenteret for, hvordan et samarbejde med Ungeprojekt 2011 kan se ud, og hvad vi kan tilbyde og ikke tilbyde. Vi afholder samtalen i lukket lokale og byder her på the, kaffe eller vand og tilbyder gerne at tegne situationen op på whiteboard-tavler. Under samtalen kan den unge opleve, at vi bliver forstyrret, da andre unge kan ringe på telefonen eller på døren som regel i kort tid - hvorefter vi vender tilbage til samtalen. Vi tager ansvaret for at styre samtaler efter de af den unge ønskede emner som vi helst ser den unge vælger. Er den unge særligt hårdt kriseramt, kan den unge opleve, at vi vælger emner og kommer med råd og vejledning om egenomsorg. Vi vil søge at give den unge mest muligt ansvar i samarbejdet. Er det en bekymret forælder, bekendt eller fagperson, der henvender sig, søger vi at aftale strategi for den bedst tænkelige kontakt til den unge. Vi ser gerne, at den bekymrede med navn vil stå for sin bekymring, således at vi kan sige dette til den unge for om muligt at forhindre, at den unge har fantasier, om hvem der holder øje med dem, eller andre fantasier, der ikke tjener sagen. De unge bestemmer selv, om de vil være helt anonyme, eller om vi må dele oplysninger om dem med kolleger og supervisor. For alle årige gælder, at vi har skærpet underretningspligt. Det betyder, at hvis vi skønner, at den unge udsættes for overgreb, skal vi underrette forældre o.a. Er du bekymringshenvender, gælder samme pligt. Vi kan, hvis den unge er 18 år eller derover, af faglige årsager og som hjælp til den unge, underrette 2. part om den unges mistrivsel. Samtalerne og samarbejdet kan foregå, hvor den unge befinder sig bedst gå, cykle, løbe, køre bil, skype, mail, på kontoret eller privat, og den unge kan have de personer med til samtalerne, der giver mening for den unge. Vi vil måske spørge den unge om, hvad han/hun mener/tror, at den/de medbragte kan bidrage med/skal medvirke til ved samtalen. En samarbejds-samtale varer så længe det giver mening for den unge - typisk 1-2 timer. Der 6

7 kan være situationer, hvor vi må afbryde samtalen af faglige årsager. Vi samarbejder med den unge, så længe det giver den unge mening. Typisk 3 til 12 mdr. 1 Historik Den 1. oktober 2011 begyndte Ungeprojekt 2011 under Socialpsykiatrisk Center Holbæk Kommune. Projektet udsprang som en del af sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner 2010, hvor det var og er Holbæk Kommunes forpligtelse at tilbyde en forebyggende indsats til gruppen af psykisk sårbare unge mellem 16 og 25 år. Holbæk Byråd vedtog i foråret 2011 at prioritere denne indsats og bad Socialpsykiatrisk Center om at løfte opgaven. Til at udføre denne opgave blev vi, Nick Gottenborg Bruun og Per Thomsen, ansat Nick med tovholderfunktion for dokumentation og Per med tovholderfunktion for PR. Vi har begge vores faglige virke med os fra regionens psykiatri og fra kommunens socialpsykiatriske tilbud. Projektets ramme var i første omgang sat til 1.oktober Vi fik mandat af Socialpsykiatrisk Centers leder Jan Adrian til at indlede med en 6 måneders undersøgelsesperiode, der synliggjorde: hvad der var af eksisterende tilbud til de unge i målgruppen i Holbæk Kommune hvor der manglede en indsats og hvordan denne indsats kunne sammensættes Undersøgelsesperiode I undersøgelsesperioden mødtes Ungeprojekt 2011 (eller havde anden kontakt) med forskellige kommunale og regionale aktører. Vi havde bl.a. kontakt til praksiskoordinator for de praktiserende læger i Holbæk, ledende oversygeplejerske på voksenpsykiatrisk afd. i Holbæk, psykiatrisk overlæge inden for Børne- og ungdomspsykiatrien, Børneafd. og Akutmodtagelsen (skadestuen) på Holbæk Sygehus, faglig leder i kompetencecenteret, UUvejledere mfl. Vi interviewede 16 tilbud/indsatser og havde mail-/telefoninterview med tre tilbud/indsatser. I alt har ca. 64 personer bidraget med deres viden om, hvad der virker, og hvad der mangler. Vi havde forud for vores møder med aktørerne informeret dem om vores målgruppe og vores hensigt med interviewet. Vores spørgsmål, der var meddelt forud for mødet, gik på, hvordan de oplevede målgruppen af unge i deres regi. Desuden havde vi fokus på, hvad de gjorde for at hjælpe, samt hvad de mente, der var behov for som supplement til deres indsats/tilbud. Vi skylder dem alle en stor tak for den viden, de delte med os! Det generelle billede, der tegnede sig, var, at der var mange aktører på banen, der hver især havde op til flere muligheder for indsats/tilbud at byde ind med. Aktørerne var generelt 1 Se vores kontrakter* for unge og forældre for videre uddybning under Det kravfrie element og Forældresamtaler. 7

8 meget velvillige over for at beskrive deres hverdag i kontakten med de psykisk sårbare unge og kunne stort set alle udtrykke ønske om et supplerende tilbud/indsats. De største udfordringer var, at der oftest var behov for en anden mulighed end den aktørerne havde for hånden. Flere af aktørerne påpegede, at der manglede en umiddelbar og tilgængelig social støttekontakt til at tage over. Det oplevede vi hos: Børneafdelingen på Holbæk Sygehus, der har de unge indlagt, som har forsøgt selvmord. Medicinsk afdeling på Holbæk Sygehus, der har de over 18-årige indlagt, som har forsøgt selvmord. De praktiserende læger, der ikke har et tilbud til de psykisk sårbare unge, som enten ikke ønsker kontakt til behandlingspsykiatrien eller ikke anses for at tilhøre behandlingspsykiatriens tilbud nu og her og måske ej heller på den lange bane. Jobcentrets Kompetencecenter, der har angstramte, isolerede, socialt udfordrede unge, hvor kontakten er meget svag eller ikke eksisterende. UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) der møder unge, som har brug for noget mere social støtte og et andet kontakttilbud, der er fri for krav. Vi mødte mange aktører, der ikke kendte til hinanden, og hvis samarbejde var svært eller ikke eksisterende. Enkelte af aktørerne var undervejs med en begyndende formalisering af samarbejde med andre aktører. Der var generelt en velvilje til mere samarbejde på tværs. Især i forhold til at få sat ansigter og navne på hinanden. Vi mødte aktører, hvis henvendelser om bekymring for en ung ind imellem endte uden respons visse steder i 50 % af tilfældene. Vi mødte aktører, der mente, at relationen var det, der gjorde forskellen i forhold til, om arbejdet med de unge psykisk sårbare virkede eller ej. Mange aktører gav til kende, at en stor del af de unge inden for målgruppen kunne bruge et voksent menneske til at samarbejde med omkring de sociale problematikker. De mente ligeledes, at en hurtig intervention kunne gøre en stor forskel i den unges liv, og at en tovholder i en koordinerende indsats ville kunne have størst effekt. Hos en stor del af aktørerne mødte vi det synspunkt, at hvis man formår at møde den unge med nysgerrighed, anerkendelse for deres styrker, opmærksomhed på deres succeser, kravfrit, og med mulighed for kontakt på mange forskellige måder og situationer, har det en positiv virkning for hjælpen. Evidensbaseret Undervejs har vi deltaget på temadage, seminarer og kongresser omkring psykisk sårbare unge. Her har vi generelt mødt udsagn om, at: hurtige, tilgængelige og korte interventioner kan have stor betydning for den unges hverdag forældrenetværk har enorm betydning graduerede tilbud, hvor indsatsen tilpasses behovet, er vigtig 8

9 det ofte er praktiserende læger, der sidder med bolden, forstået således, at de har behandlingsansvaret og kontakten med den unge, men lægerne har ikke en opsøgende funktion; ej heller en social støttesamtale-funktion. De har den somatiske behandling, ordinering af medicin og henvisningsmuligheder til behandlingspsykiatri og psykolog ung-til-ung-hjælp er af stor værdi de psykisk sårbare unge har brug for et helt åbent tilbud: Hvis ikke du er ok, så kan du få hjælp, første samtale med det samme og individuel handleplan Behovet, som vi ser det, er hjælp til unge fra somatisk sygehus efter selvmordsforsøg eller anden selvskadende handling - særligt årige. Det er hjælp til unge, der er isolerede i eget hjem pga. mangesidede problematikker, der har brug for et kravfrit tilbud om opsøgende kontakt og hjælp. Det er hjælp til den gruppe af unge, der ikke finder den hjælp, som de søger hos egen læge og i psykiatrien. Det er gruppen af unge med svær mistrivsel og psykiske vanskeligheder, der ikke kan være i de eksisterende tilbud uden en supplerende sideløbende støtte. Forældresamtaler I takt med, at vi fik bekymringshenvendelser fra forældre, der oplevede sig magtesløse, besluttede vi med mandat fra ledelsen at afprøve forældresamtaler som en indirekte forebyggende indsats og hjælp til den unge. Det blev senere en fast del af vores tilbud og er det i dag. På baggrund af undersøgelsesfasens resultater etablerede vi Ungeprojekt 2011 med følgende formål: Formål - er at fremme tidlig intervention med henblik på at øge den enkeltes muligheder for at leve sit liv på en så almindelig måde som muligt med fokus på den unges vilje, drømme og ønsker, - er, at de unge får øget livskvalitet ved at blive aktive deltagere i eget liv og få større indblik i egen formåen og drømme. I det følgende beskrives de 10 elementer, som Ungeprojekt 2011 er bygget på, og som vi anser som havende stor værdi for tilbuddets udformning. Det kravfrie element Introduktion Hvorfor arbejder vi Kravfrit i Ungeprojekt 2011? På baggrund af undersøgelsesperioden op til begyndelsen af tilbuddet fremkom ønsket fra forskellige samarbejdsparter, bl.a UU-vejledningen, om et samtalerum der foregik i en kravfri kontekst, et rum, hvor den unge selv bestemte, hvad der skulle tales om. Det var meget i tråd med projekt-grundlaget, der lagde op til vægt på de unges drømme, ønsker og vilje. 9

10 Hvordan arbejder vi kravfrit? Metodeudvikling af samtaler med unge i Ungeprojekt 2011 har vist os, at følgende elementer fremmer arbejdet i en kravfri kontekst. Værdien af at tale om det hele Som følge af vores kravfrie tilbud, er det den unge, der i udgangspunktet bestemmer, hvad vi taler om, og sætter dagsorden. Det har blandt andet den konsekvens, at samtalens tema ikke nødvendigvis snævres ind. Som oftest kommer den unge til samtalen, fordi de føler, de har brug for hjælp, har problemer og udfordringer i livet. I praksis sker der ofte det, at medarbejderen interviewer og hjælper den unge med at fortælle om, hvordan livet ser ud her og nu, og hvad der fylder. Medarbejderen spørger ind med henblik på at hjælpe den unge med at folde sin fortælling ud. Det er i Ungeprojekt 2011 ikke et mål at nå hen til det vigtigste hurtigt. Hverken at vurdere, hvad der er vigtigst eller sortere i de problemstillinger, den unge kommer frem med. Tværtimod ser vi i Ungeprojekt 2011 det som vores formål at befordre, at alt det, den unge ser som betydningsfuldt, kommer med i fortællingen. Vi har erfaret, at flere unge profiterer af at det visuelle element inddrages: Det visuelle element Oftest foregår det således, at det er medarbejderen, der fører tuschen på whiteboard-tavlen, men nogle gange vil den unge gerne selv. Hovedformålet er at få den unges udsagn fra hovedet til tavlen. At externalisere det, der tales om, således at det kan gøres til genstand for fælles beskuelse og refleksion. Et andet vigtigt aspekt er overblik. Vi har den erfaring, at efterhånden som tavlen er fyldt op med den unges liv og situation, stiger graden af overblik over situationen hos den unge. Som nævnt ovenfor snævrer vi ikke emner eller samtalen ind, tværtimod lægger vi op til, at den unge tilføjer noget, hvis der mangler noget. Vi afstemmer løbende undervejs med den unge, om det giver mening for dem, om det er ok at snakke om dette her, om vi må spørge ind til dette eller hint osv. Afstemningen med den unge er vigtig løbende undervejs. Det visuelle kan rubriceres på forskellig vis: det kan være at dele den unges udsagn op i inddelinger, der giver mening ift. den unges historie: her og nu, ønsker og drømme, fortid/erfaringer, hvad virker?, hvad virker ikke?, tillidspersoner, tryghedszoner. Det kan også være mere figurativt ved hjælp af figurer, der symboliserer den unges liv, med indtegninger af de ting, der fylder i den unges liv. 10

11 Nøglebegreber er her: Kende - erkende vedkende selverkende anerkende. I vores arbejde læner vi os i det kravfrie element metodisk op af en Appreciative Inquiry tilgang (A.I.-tilgang) I A.I. er grundantagelserne 2 1. I ethvert samfund, organisation, gruppe eller individ er der noget, der virker. 2. Det, vi giver opmærksomhed, giver vi liv. 2 Lars Borgmann og Michael Stig Ørbech Livgivende samtaler og relationer, håndbog i systemiske anerkendende samtaletræning s. 46, (Hans Reitzels Forlag). 11

12 3. Virkeligheden skabes lige nu, og der er mange virkeligheder. 4. Måden, vi spørger på, påvirker. 5. Vi har mere tillid og tryghed til at rejse ind i fremtiden(det ukendte), når vi har dele af fortiden med os (det kendte). 6. Når vi tager fortiden med os, så lad os tage den bedste del af fortiden med. 7. Værdsættelse af forskellighed er en styrke. 8. Bag ethvert problem gemmer sig en frustreret drøm. Vi har en opmærksomhed på, at det fokus og det sprog, vi vælger som ressourcefokus (styrker, positive intentioner, succeser, håb og drømme), bringer os længere end et problemfokus (fejl, mangler, fiaskoer og konflikter). Ligeledes støtter vi os i det kravfrie element i vores arbejde metodisk op ad relationskompetence, som vi begge er uddannet, skolet og trænet i gennem en årrække: Vi tænker, at relationsarbejdet er træning i samarbejde og social væren. Vores erfaring siger os at relations-arbejdet bidrager til: o Udvikling af sproget. o Dannelse af identitet. o Tilliden til et andet menneske. o Selvindsigt. o Indsigt i egne drømme, håb, ønsker. o At finde egne grænser. o Større almen viden. o Positiv forventning i kommunikation med andre mennesker. Følgende liste er stikord til de kravfrie elementer, vi har i fokus i vores samtaler med de unge i Ungeprojekt 2011: Livskvalitet De unges ejerskab over eget liv Ligeværdighed Neutralitet Inklusion Lydhørhed: medarbejderen lytter til alt fra en neutral position. Egne private holdninger og meninger, råd og vejledning om rigtigt og forkert er ikke på banen. Hjælp til selvhjælp Fleksibilitet Tilgængelighed Anonymitet Ingen visitation Ingen ventetid Vi taler primært nutid (situationen her og nu) med den unge. Men vi taler også fortid, hvis den unge ønsker dette. Selvværd Respekt for den unges grænser 12

13 Hvordan udfolder det kravfrie element sig konkret? Første møde med den unge Kontrakt Vi byder velkommen og tager ansvaret for samtalen(kontrakten). Herunder tid, indhold og anbefalinger. F.eks. at gå hjem og tænke over at give samarbejdet med os en chance og prøve 3 gange. Vi spørger, om den unge vil fortælle om sin situation. Derefter fortæller vi, hvordan et samarbejde evt. kunne se ud hvad vi kan tilbyde. Vi søger at møde og høre den unge i sin situation. Gerne med flere perspektiver fra bekymrede/omsorgspersoner. Den unge er velkommen til at tage hvem som helst med til samtalen med os. Vi vil som medarbejdere være opmærksom på, om det er den unge, der har valgt og ønsket tilstedeværelsen af andre i samtalerne med os. Vores udgangspunkt er nedenstående kontrakt i første møde med den unge. Kontrakten præsenterer vi for den unge i en tilpasset version, alt efter hvordan vi vurderer, den unges situation er. Det er her tale om en vægtning mellem at tydeliggøre overfor den unge, hvad denne kan forvente af Ungeprojekt 2011 og vores rammer, sat op i mod den unges aktuelle tilstand af krise: der er grænser for, hvad en ung i krise kan rumme af informationer. 13

14 Kontrakt mellem den unge og Ungeprojekt 2011 Du har henvendt dig til os, fordi du er mellem 16 og 25 år og har brug for hjælp. Det, som vi kunne tænke os at tale med dig om, er: Overblik: Hvad er din situation lige nu? Hvad virker ikke i dit liv og hvad virker? Hvad vil du rigtig gerne nu og her? Hvad er din drøm(me)? Dig Hvad kan du gøre noget ved? Nu Fordele ulemper Fremtid Du skal vide at: Du har ret til at være anonym. Det betyder, at vi spørger om din tilladelse til at skrive f.eks. dit navn og tlf. nr. ned, så vi kan kontakte dig. Vi har tavshedspligt og kan kun bringe oplysninger om dig videre til kollega og supervisor med din tilladelse. Intet om dig uden dig (*kunne det være: når vi har et samarbejde (i forhold til forkontaktsamtale med forælderen). Vi deltager ikke i møder eller samtaler med andre uden dig. Når du er her til en samtale, kan vi blive afbrudt i samtalen, hvis en anden ung i krise banker på døren. Når vi har taget imod den unge, vender vi tilbage til dig og fortsætter samtalen. Vi foreslår, at du prøver samtaler 3 gange for at finde ud af, om det er noget for dig. Vores tilbud er en midlertidig hjælp, og vi er kontakten til dig, indtil det bedste tilbud om hjælp er fundet og måske er Ungeprojekt 2011 det bedste tilbud om hjælp til dig. Du kan vælge at samarbejde med os og få hjælp andet sted samtidig. Vi kan af faglige årsager afbryde samarbejdet og vil hjælpe dig til anden hjælp, som vi kan. Vi aftaler fra gang til gang, hvor og hvornår vi skal mødes. Vi vil kontakte dig, hvis vi vurderer, det kan være godt for dig i din krisesituation. Samarbejdet med os kan være samtaler her eller hos dig, over sms, mail eller Skype. Du kan kontakte os ved at: - møde på Labæk 3, 1. th., 4300 Holbæk kl på hverdage - ringe på tlf kl på hverdage - maile til og/eller ha Skypekontakt Vi bestræber os på at svare inden for 24 timer på hverdage. Vi er underlagt skærpet underretningspligt, hvis du er 16 eller 17 år. Det betyder, at vi har pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis vi får kendskab til, at du udsættes for vold eller andet overgreb. Ungeprojekt 2011 er et forsøgsprojekt til oktober 2014, hvor det politisk besluttes om det fortsætter. Bedste Hilsner fra Nick og Per 14

15 Vi anbefaler den unge at have 3 samtaler med Ungeprojekt 2011 for at få en fornemmelse for, om det virker positivt for dem at snakke med os. Vi tror, det er mest optimalt ift., at den unge får en fornemmelse af, hvordan vi arbejder, kommunikerer, og hvordan det påvirker dem. Vi tror, at de bedst kan tage en kvalificeret beslutning, om de kan bruge Ungeprojekt 2011 s tilbud på baggrund af 3 samtaler. Vi tænker, at det er et stort krav og en høj forventning at stille til en ung, der evt. er blevet fulgt op til os af en forælder/lærer/omsorgsperson, at have tillid til os fra første møde. I det lys tænker vi også, at anbefalingen af 3 aftaler er befordrende for tilliden mellem os og den unge. I det lys og i forlængelse af dette, tænker vi, at der er grobund for, at den unge udvikler et ejerskab i brugen af os. Og til det bruges tiden som betydningsfuld faktor. F.eks.: første møde efter mor har overtalt den unge til at møde os vi får kontakt til den unge, men den unge har ikke sagt ja til et samarbejde med os og det er ikke den unges ønske og idé. Vores intention er at give den unge tid til at overveje, om de vil samarbejde med Ungeprojekt 2011, om det giver mening for dem, efter de har hørt, hvad vi har at tilbyde, og har fået tid til at tænke og mærke efter (skridt mod ejerskab i eget liv). Vi ønsker at undgå, at den unge får sagt ja uden at have besluttet det. Ved det første møde med den unge søger vi at eksemplificere og konkretisere, hvordan vi forestiller os, at vi kan hjælpe den unge, og hvordan samarbejdet kunne foregå. Det gør vi f.eks. ved at opstille nogle hypoteser vedr. samarbejdet så den unge har noget at forholde sig til. Hvis den unge ikke ønsker dette, er vores alternativ at søge at skabe tillid ved første korte møde med den unge. Det er derfor vigtigt, at vi får præsenteret vores tilbud og rammer, og samtidig i så høj grad som muligt møder den unge der, hvor den unge er. Hvad har vi at byde ind med? Forklaring: Vi ønsker sammen med den unge, hvis den unge ønsker dette, at søge forklaring/forklaringer på den unges egen situation, forklaringsmodeller, så den unges omgivelser måske bedre forstår den unges valg og bevæggrunde for disse valg/fravalg. Overblik: Vi vil prøve at give den unge overblik ofte ved hjælp af whiteboardtavler. Herunder hvilke handlemuligheder, der er relevante/ikke relevante. Den unge kan tage foto med smartphone af whiteboard-tavlen med resultatet af samtalen/arbejdet mellem medarbejderen i Ungeprojekt 2011 eller kan få det med i noteform eller sendt på mail. Måske giver det den unges forældre ro at vide, den unge modtager hjælp. Indirekte, i tråd med en systemisk tænkning, giver det også den unge ro og kan påvirke systemet/familien i en positiv retning. Da vi arbejder kravfrit, er vi meget opmærksomme på at respektere de unges grænser: Det gør vi bl.a. ved det, vi kalder afstemning i samtaler med vores unge: Er det ok, at vi snakker om det? Må jeg spørge dig om? Har du lyst til at høre, hvad jeg tænker? Har jeg forstået dig rigtigt? Var det der her, du mente? 15

16 Det, at vi arbejder kravfrit, betyder ikke, at vi ikke har rammer. Ungeprojekt 2011 har nogle klare rammer, som vi forholder os til. Det kan betyde, at vi ikke kan imødekomme den unges ønsker til os. Vi er tydelige omkring opstart og afslutning af et samarbejde med den unge. Vi bestræber os på opstart og afslutning fra vores side. Når vi opfatter samarbejdet afsluttet for denne gang, sender vi opfølgnings-sms. Faser i dialogen med den unge I dialog med den unge søges følgende opnået: Fase 1 - Det der er Vi søger at holde fokus på det der fungerer godt for den unge og hvordan/hvorledes den unge selv har organiseret sig for at mestre sit liv i nuværende situation. Eks.: Det kan være, hvordan han/hun har organiseret sig for at kunne spille flest mulige timer World of Warcraft om dagen, der giver den unge glæde. Eks. på spørgsmål: hvordan har du klaret at tilrettelægge din hverdag, så du kan spille flest mulige timer WOW? Vi ønsker derved at værdsætte dette menneskes særlige evner i forhold til ham/hende selv - ekspertviden. Fase 2 - Hvordan kan det bruges Vi ønsker at hjælpe den unge til at få sat opmærksomhed på disse livgivende handlinger (fordi det, man giver opmærksomhed, vokser i bevidstheden). Dette for at den unge kan bruge denne ressource og opfindsomhed for at opnå mere af det, den unge ønsker, håber og drømmer om. Vi ønsker dermed at bidrage til, at den unge undervejs finder mening med det at gøre noget for sig selv. Eks. på dialog: Hvis du ønsker/drømmer/håber at deltage i Danmarksmesterskaberne i WOW en gang, hvad skal der så til, for at det kunne lykkes? Hvad kunne det første skridt være? Hvad skulle der så til økonomisk, for at det kunne lade sig gøre? Fase 3- Hvad bliver til og ønskes fremefter Undervejs fremefter ønsker vi fortsat at fastholde dette fokus med den unge, således at den unge får en øget opmærksomhed på ressourcer, ved at føre dialoger, der får den unge til at italesætte det, der virker, og hvordan de kan gøre mere af det. Fase 1-3 må tage så lang tid, der skal til, før den unge selv kan sætte sine ord på sig selv i nutid og fremtid. Case, der illustrerer det kravfrie element. Conrad er 16 år. Hans deltagelse i skolen har det seneste år været afvigende. Når han møder op i skolen, virker han ikke deltagende. Der er afholdt flere møder og situationen er som følger: Han har ved egen læge fået konstateret en let depression og behandles med lykkepiller. Dette har givet et lidt lysere syn på hverdagen, uden at hans situation har ændret sig mærkbart. Han kan ikke komme op om morgenen. 16

17 Han kan ikke rydde op og holde sit værelse. Han kan ikke varetage sin almene soignering, bad og tøjskift. Han kan ikke magte social kontakt. Han har valgt 10. klasse for at blive mere bevidst om, hvad han vil fremover. Men han kan ikke passe sin skole og få udbytte af det for nuværende. Han kan ikke overholde aftaler. Han kan sidde hele natten og spille computerspillet World of Warcraft (WOW). Han er god til at indgå alliancer i WOW for at vinde sine teammatchs etc. Han ved stort set alt om computere. Han har en gang været glad for at spille bordtennis. Han havde en gang en god ven, der hed Karl, som han fiskede med. Når vi begynder at tale med Conrad, er det tydeligt, at hans isolation er mærkbar og svær at se sig ud af. Han ved ikke, hvordan han skal få lyst til at komme i skole og få lyst til at være sammen med andre. Vi prøver at lytte til, hvor svært det er for ham. Hjemme i vores faglige refleksionsrum har vi beskrevet hans situation. Vi har fået stillet spørgsmål, der udfordrer systemet hvilke ressourcer findes?, hvem ser hvad?, hvad er historien?, hvad er mon de gode historier vedr. Conrad?, hvordan har du fået sat dig ind i det? etc. Denne refleksion har vi kontinuerligt mulighed for undervejs, når/hvis motivationen/udfordringen for projektmedarbejderens egne perspektiver og handlinger synes utilstrækkelige og ikke synes at virke. Målet er at udvikle egen praksis vedr. handlinger og kommunikation. Når vi i vores møder med Conrad har hørt på, hvor han er, og hvordan det er at være ham, begynder vi at spørge: hvad gør dig glad?, hvad gjorde dig glad førhen?, hvad er du god til?, hvad er din største styrke? Han kommer de første gange ikke i tanke om noget. Han synes ikke, han dur til noget. Vi bliver ved at vende nænsomt tilbage til dette fokus. Vi holder måske møder med dem, der danner systemet om ham moren, UU, farmor, mormor, måske ven/tidl. venner. Ligeså spørger vi dem om hans styrker, hvordan de har oplevet, hvad han er god til? Hvad det har betydet for dem, og hvordan det var at være en del af det? Vi holder fokus på at befordre, at problemer i hans liv får plads i samtalen, ved at vi spørger ind til det, og vi holder fokus på, at styrker og ressourcer og oplevelser hermed bliver italesat, ved at vi kontinuerligt spørger ind til det. Vi sætter hen ad vejen fokus på ønsker og drømme og håb og vilje/lyst ved at stille spørgsmål indtil disse. I starten er der intet, han kan komme i tanke om. Vi søger at anerkende dette og vender tilbage til emnet, nænsomt, ved næste kommende lejlighed. Han lyser op i øjnene, hver gang vi taler om WOW. Vi begynder at spørge ind til hans figurer i spillet, hans historik, og hvad det giver ham at spille. Vi bliver ved med at spørge ind til dette, når vi mødes med ham. En verden folder sig ud. Han har spillet i 6 år. Han har gennemlevet sindssygt spændende kampe. Han har et gamefællesskab med 4 andre. Vi fortsætter med at spørge ind til denne verden i vores møder. Nogle møder handler måske kun om, at han fortæller om dette. Vi prøver at lytte til hans problemer og stille spørgsmål til disse. Vi præsenterer evt. løsningsforslag og prøver også før eller efter dialogen om udfordringerne at spørge ind til, om han har været i en lignende situation, og hvordan han der løste det. 17

18 Conrad oplever over tid, at han har fortalt en masse om sine problemer. Hvor svært det er at ændre sin situation. Han har fået fortalt en masse, om det der gør ham glad, og hvad han er god til, og han har hørt andre sige det. Han er blevet lyttet til, når han fortæller om det. Han er på vej i livet med et mere nuanceret billede af sig selv og andre og måske syn på verden. Han er blevet mere bevidst om sine drømme, håb og ønsker og har måske fået en idé om, hvordan han kan række ud efter disse. Det umiddelbart tilgængelige element Introduktion Ungeprojekt 2011 er umiddelbart tilgængeligt forstået på den måde, at man kan få kontakt med en af os i alle hverdage mellem 10-15, enten ved fysisk at møde op i vores lokaler Labæk 3, ved at ringe til os, sms, mail eller skype. Det kræver ikke visitation at bruge Ungeprojekt Det er heller ikke nødvendigt at have aftalt en tid på forhånd, men det kan være en fordel at gøre det, da vi så har sikret, at der er tid afsat til samtalen. Sidder vi i en anden samtale, når den unge eller den bekymrede opsøger os tager vi imod og har det første korte møde/samtale, hvor vi aftaler en ny tid så hurtigt det er nødvendigt og muligt. Vi bestræber os på og har i vores første leveår kunnet overholde at reagere indenfor 24 timer på en henvendelse i hverdage. Hvorfor umiddelbar tilgængelighed? Ungeprojekt 2011s mål er at være en forebyggende indsats overfor psykisk sårbare unge/unge i mistrivsel. I undersøgelsesperioden, der dannede grundlag for projektets design, kom det frem ved vores møder med instanser/institutioner/tilbud etc. der arbejdede med vores målgruppe i Holbæk, at der manglede et umiddelbart tilgængeligt tilbud, forstået således: et tilbud den unge kunne få kontakt med og modtage støtte fra umiddelbart. Intentionen er, at når den unge eller 3. part har taget mod til sig til at handle, er det at blive mødt og hørt i den situation af afgørende betydning for den videre succes med hjælpen. At bede om hjælp og blive taget alvorligt og opleve at modtage hjælp. Hvordan udfolder elementet umiddelbar tilgængelighed sig konkret? Vi har den oplevelse og erfaring i arbejdet med vores målgruppe, at det har stor betydning at snakke her og nu. At vores samtaler handler om det, der fylder den unge her og nu. At det har betydning her og nu at danne overblik over sin situation og handlemuligheder. I næste uge kan livet, situationen, problematikkerne være helt anderledes/have udviklet sig et helt andet sted hen. Vi har en formodning om, at det at en ung der har haft kontakt til os, ved at det er så forholdsvis let at komme i kontakt med os, hvis det brænder på igen, har en stor effekt. Det betyder, at den unge har os med som en branddør, der kan åbnes. Vi begrunder det i forskellige interviews med vores unge. Hvis formodningen holder stik, 18

19 er vi også forebyggende på dette punkt. Den unge er da i stand til at gennemføre ting, fordi vi er en livline, der kan bruges, hvis behovet er der. Opsøgende sms-kontakt til unge og forældre. Vi sender SMS ud til de unge, der har haft kontakt/benyttet Ungeprojekt 2011, som vi ikke har hørt fra gennem en måneds tid. Vores intention er at vise vores umiddelbar tilgængelighed overfor den unge/forældreren. SMS til den unge: Tak fordi du har gjort brug af Ungeprojekt Vi håber, du er kommet i den retning, du ønsker dig. Du skal vide, at du er velkommen til at kontakte os igen, hvis du får brug for det. Mvh. Ungeprojekt 2011/Per el. Nick el Per og Nick SMS til pårørende: Tak fordi du i sin tid rettede henvendelse til Ungeprojekt 2011 med din bekymring. Du er altid velkommen til at rette henvendelse til os igen hvis du får brug for det. Mvh. Ungeprojekt 2011/Per el. Nick el Per og Nick Udfordringer Udfordringerne med at være umiddelbart tilgængelige er, at nærværet i kontakten til den unge/familie, der er mødt op, kan blive udfordret. Så en definition af, hvem og hvad er vi tilgængelige med, kunne måske afhjælpe dette. Det kunne f.eks. være, vi er altid umiddelbart tilgængelige for ny-henvendelser ved døren, og vi er altid umiddelbart tilgængelige for ny-henvendelser på tlf. Case, der illustrerer det umiddelbart tilgængelige 1. Det banker på døren en tirsdag formiddag kl. 11 i Ungeprojekt 2011s lokaler på 1.sal i Labæk 3, Holbæk. Medarbejderen, der har 1. kontakt i dag, åbner. Der står Thomas på 16 år og hans mor. De bydes indenfor i samtalerummet af medarbejderen og bliver tilbudt kaffe, the, kakao eller vand. Medarbejderen byder dem velkommen og spørger Thomas, om han har lyst til at fortælle, hvorfor han er kommet. Det ønsker Thomas ikke, så medarbejderen spørger Thomas, om han ønsker, at hans mor skal fortælle. Det siger Thomas ja til. Moren fortæller, at hun og Thomas har henvendt sig til Familiecentret/Socialcentret Holbæk Kommune og været til møde i dag. De er der blevet henvist til Ungeprojekt 2011 og er derfor gået direkte fra mødet op til Ungeprojekt Rina har brugt Ungeprojekt 2011 s tilbud i flere omgang. Den første gang var samarbejdet jævnlige møder, cirka en gang ugentligt gennem et par måneder. Det handlede om mistrivsel og ønske om at flytte til ny bolig. Rina bruger nu tilbuddet efter behov. Der kan gå måneder mellem, vi har kontakt, men når det brænder på, og hun har brug for en samtale, ringer hun på dagen eller banker på døren og får en samtale. 19

20 Det handler som oftest om overblik over situationen, ønsker og handlemuligheder. Der kan så gå et par måneder igen, før vi hører fra Rina. Det midlertidige element Introduktion Ungeprojekt 2011 er tænkt som et midlertidigt tilbud til unge, der her og nu har brug for vores hjælp. Vi fungerer som et umiddelbart og tilgængeligt tilbud, der kan gå i gang og fungere med det samme uden visitation. Vores fokus er her og nu, hjælp og støtte efter behov og indenfor vores rammer. Fra vores Unge-kontrakt, der beskriver rammerne for vores tilbud til den unge: Vores tilbud er en midlertidig hjælp, og vi er kontakten til dig, indtil det bedste tilbud om hjælp er fundet og måske er Ungeprojekt 2011 det bedste tilbud om hjælp til dig. Fra præsentationsmaterialet om os: Det midlertidige aspekt af Ungeprojekt 2011 s indsats består i, at vi arbejder med den unge i krise, indtil det giver mening, at den unge fortsætter i andet tilbud eller kommer videre selv. Hvordan udfolder det midlertidige element sig konkret? Vi har den erfaring og oplevelse, at det i første møde med det unge menneske er af værdi, at dette italesættes. Det betyder, at der fokuseres og stilles skarp på, hvad den unge tænker han eller hun har brug for her og nu. Vi er ikke en permanent støttekontaktperson-ordning til de fylder 26 år. Derfor er det heller ikke det scenarie, vi ønsker at åbne op for i vores regi. Tænker den unge, at han/hun har brug for en mere permanent støtte og hjælp, vil vi med den unge gå på jagt efter, hvor den type hjælp findes og mulighederne for at få den. Vi har ikke en tidsramme på det midlertidige element. Der er her først og fremmest tale om en metodisk tilgang: Samarbejdet med os kan efter den unges ønske strække sig fra en samtale og op efter. Fra en dag til måneder. Den unge kan ligeledes vende tilbage på ny, hvis de mener, de har brug for vores tilbud igen. Metodisk bygger vi på og er helt afhængige af en tillidsfuld relation i det, man med et lidt friskt udtryk kan sige, at det midlertidige element er en shoppe-funktion. Samarbejdet mellem den unge og medarbejderen er det bærende. Hjælpen er her og nu. Hjælpen er målrettet situationen, den unge står i her og nu. Vi arbejder ligeledes på hjælp til selvhjælp forstået således, at vi søger at træne den unge i at samarbejde om sin egne udvikling henimod egne ønsker og drømme. Med støtte fra de eksisterende tillidspersoner, den unge har i sit liv. Med støtte fra samfundets eksisterende muligheder. Og med støtte fra nye kanter, som den unge fx afdækker sammen med Ungeprojekt Case, der illustrerer det midlertidige element Vi kontaktes af børne-afd., der er bekymret for en ung dreng, de har haft indlagt pga. mavesmerter igennem længere tid og i flere omgange. De mener, det skyldes mistrivsel og kan ikke finde somatiske/fysiske tegn. Efter aftale med drengen kontakter vi ham umiddelbart på 20

21 telefon. Han fortæller, han ønsker et besøg af os dagen efter, hjemme hvor han bor med sine forældre. Her fortæller han om sin situation. Han er meget påvirket af situationen. Han græder. Han føler sig meget presset på forskellige fronter. Han står til at blive smidt ud af skolen pga. for meget fravær, pga. indlæggelser og andet fravær. Han føler sig trængt ved at bo hos familien, hvor han har konflikter med en storesøster og sin far. Han mener selv, at mavesmerterne, hans søvnproblemer og mistrivsel skyldes stress pga. disse ting. Jeg spørger ham, hvad han synes fylder mest, og hvad han først og fremmest ønsker vores hjælp til. Han ønsker hjælp til at flytte hjemmefra, da konflikterne i hjemmet er noget af det, der fylder mest. Han ønsker jævnlige samtaler helst i eget hjem. Og i løbet af kort tid den første uge sker der mange ting: han udmeldes af skolen, og der er forskellige uenigheder med lærer og ledelse omkring aftaler om aflevering mv. Ungeprojekt 2011 tilbyder forberedelse af møder og bi-sidning ved disse. Der aftales en plan for videre skoleforløb. Derefter ønsker han vores støtte til at finde bolig. Vi opsøger sammen modtagelsen i Socialcentret, der giver råd og vejledning omkring dette til ham. Igennem tre-fire uger arbejdes der intensivt i samarbejdet med den unge. Nogle dage mødes der dagligt. Det lykkes den unge at få en ny bolig. Herefter vælger han at arbejde videre selv med et stående tilbud fra vores side om støtte ved behov. Den unge har siden henvendt sig en gang med behov for støtte omkring SU-ansøgning. Det opsøgende element Introduktion På baggrund af en bekymrings-henvendelse om et ungt menneske fra en 3. part (forældre, ven/veninde, fagperson), eller på baggrund af vores egen bekymring, kan vi være opsøgende på et ungt menneske. Hvordan udfoldes det opsøgende element? Vi tænker, det er vigtigt at arbejde på en god kontakt til 3. parten, når de kommer med en bekymringshenvendelse. Vi inviterer dem som udgangspunkt til et møde, der hvor det måtte passe dem. Det kan være i vores lokaler i Labæk, i deres hjem, kontor eller et 3. sted. Her gennemfører vi før-kontaktsamtale. Det er en samtale, der har til hensigt at skabe tryghed ved at afstemme forventninger omkring vores tilbud, handlemuligheder og begrænsninger. Ligeledes taler vi om deres handlemuligheder, hvis kontakten mellem Ungeprojekt 2011 og den unge ikke lykkes. Det aftales så på baggrund af denne samtale, hvad næste skridt er mod kontakt til den unge fra Ungeprojekt Alt efter hvad vi har fundet ud af med den bekymrede, tager vi kontakt til den unge. Det kan være på sms, et telefonopkald, besøg i eget hjem, eller et 1. møde, hvor den bekymrede deltager. Vi præsenterer os overfor den unge og fortæller, hvorfor vi er kommet, hvem der er bekymret, og hvad de er bekymret over. Vi spørger om den unges tilladelse til at snakke med ham/hende. Hvis den unge ikke ønsker dette, spørger vi om tilladelse til at komme igen eller andre muligheder for kontakt, sms, telefon, mail, skype, nyt besøg, besøge os i Labæk. Hvis den unge ønsker vores kontakt, starter vi samarbejdet op herfra. 21

22 Forældre(ne) til den meget isolerede unge tilbydes samarbejde om opsøgende kontakt med Ungeprojekt Det foregår således, at der aftales strategi mellem Ungeprojekt 2011 og forældrene for at arbejde hen mod kontakt til den unge. Det kan fx være at medarbejderen møder op i hjemmet og har samtaler/interview af forældre, hvor den unge inviteres til at høre på til en start. Hensigten er, at den unge får mulighed for at se projektmedarbejderen an og se, hvordan der kommunikeres. Vi har den erfaring og oplevelse, at det samtidig er en mulighed for, at de forskellige perspektiver i familien (systemet) præsenteres, og ofte giver det ny indsigt og erkendelse i familien (systemet). Forældre tilbydes samarbejde efter, hvad der giver dem mening. Sammen, enkeltvis eller både/og med det formål at opnå kontakt til den unge. Vi kan selv som fagperson vælge at handle på baggrund af egen bekymring. Ofte er det på baggrund af unge, der debatteres på ungelistegennemgang. Det kvalificerer den forebyggende indsats i det enkelte tilfælde. Vi tror, at tilliden fra bekymringshenvender til Ungeprojekt 2011 har stor betydning, for at kontakten til den unge opnås. Vi tænker, at samarbejdet efterfølgende med forældre(ne) kan sandsynliggøres som forebyggende indsats. Enten direkte i forældresamtale-samarbejde eller ved muligheden for forsat at henvende sig med bekymring for deres barn. Derfor gør vi mest muligt ud af at bruge god tid på dette førkontaktforløb. Cases, der illustrerer det opsøgende element 1) Camilla er 17 år. Camillas mor ringer til Ungeprojekt 2011 og er helt ude af den. Hun fortæller, at hendes datter er langt ude. Projektmedarbejderen inviterer hende til en snak (førkontakt-samtale), der hvor hun vælger, det er bedst. Ved samtalen interviewes hun om, hvad situationen er og den korte historik. Hun fortælles, hvilket muligheder vi har for at tilbyde samarbejde til Camilla og hende. Hvad vi ikke kan tilbyde (afstemmer forventninger). Der bliver snakket frem til, at en opsøgende indsats er en god ide, og at den bedst gøres på sygehuset. Der aftales, at moderen skal orientere Camilla om, at vi kommer på besøg for at sige hej og fortælle, hvad vi kan tilbyde hende af hjælp. Camilla er indlagt på Børneafdelingen på Holbæk Sygehus. Camilla er indlagt, fordi hun dagen inden tog en overdosis af Panodil. Det er 3. gang, Camilla har gjort det. Camilla bor alene med sin mor, der lider af depressioner og angst. Camilla føler sig ensom, angst og har mistet kontakten til de fleste af sine venner. Camilla flakser mellem og ind og ud af forskellige ungdomsuddannelser. Børneafdelingen står overfor at skulle udskrive Camilla dagen efter, da proceduren er udskrivning efter 36 timer, med mindre der er somatiske grunde til at beholde Camilla. Camilla høres om sin situation, og hvad hun synes, hun har brug for. Hun siger, hun vil i familiepleje, nu da hun ikke kan alene med sin mor, når hun kommer ud. Projektmedarbejderen fortæller, hvordan et samarbejde kan se ud, og hvad vi kan tilbyde hende. Hun siger ja til at samarbejde, der har til hensigt at samarbejde om, at hun kommer i familiepleje. 2) Vera er 20 år. Hun fortæller, hun har været isoleret i 2 år. Hun har klaret sig med kontakt til venner over nettet og får besøg af og til på sin bopæl hos moderen. Ungeprojekt 2011 s medarbejder har besøgt hende flere gange i eget hjem, og kontakten virkede god. Hun begynder at aflyse, og kontakten glider ud. Ungeprojekt 2011 taler om hende på den ugentlige ungelistegennemgang: hvad er den bedst tænkelige forebyggende indsats til 22

23 hende? De kommer frem til, at det er at være opsøgende i kontakten til hende over sms på baggrund af egen bekymring for isolationsscenariet. Hensigten er at søge at give hende oplevelsen jeg er velkommen, når det passer mig. Dette fortsætter, så længe det giver mening for Ungeprojekt 201- medarbejderne i konsensus, eller hun siger nej til kontakt. 3) Vi bliver ringet op af jobkonsulent fra Jobcentrets Kompetencecenter, der har kontakten til de unge kontanthjælpsmodtagere. Han er bekymret for en ung mand på 19 år. Den unge mand er udeblevet fra flere aftaler og svarer ikke på breve. Jobkonsulenten ved, at den unge lever i en familie med stor mistrivsel. Det er jobkonsulentens indtryk, at den unge har et stort ansvar for sine mindre søskende og i praksis fungerer som forældre. Der er ikke andre kontakt-indgange end direkte opsøgende kontakt på adressen, da jobkonsulenten ikke har mail eller telefonnummer på den unge. Efter at have afklaret Ungeprojekt 2011 s rammer og afstemt forventninger med jobkonsulenten, aftales det, at vi fra Ungeprojekt 2011 er opsøgende. En medarbejder fra Ungeprojekt 2011 kører ud til den unges bopæl, der ligger i en af de mindre byer omkring Holbæk. Medarbejderen tager ud først på eftermiddagen, da erfaringen er, at morgnerne kan være sårbare tidspunkter. Moderen åbner døren, da der bankes på, og medarbejderen præsenterer sig selv og spørger efter den unge, der derefter kommer til døren. Her præsenterer medarbejderen sig selv og bekymringen fra jobkonsulenten. Medarbejderen spørger, hvad den unge siger til at tale videre med medarbejderen. Den unge siger, det er ok. Samtalen foregår fortsat i døren. Medarbejderen prøver at skitsere, hvad medarbejderen kunne forestille sig, han kunne hjælpe den unge med: overblik over situationen, en neutral person at tale med, om det der fylder hos den unge, og følgeskab/bisidning ved møder fx med jobcenter. Den unge fortæller, at han gerne vil tale videre en anden dag, og der aftales en næste samtale i Ungeprojekt 2011 s lokaler. Herefter er der et samarbejde gennem ca. 1½ måned mellem den unge og Ungeprojekt I overensstemmelse med den unges ønske genoptages aftaler med kompetencecenter og kontakt med UU-vejleder mhp. fremtidig uddannelse. Det anonyme element Introduktion Vi arbejder efter intet om den unge, uden den unge. Det betyder helt bogstaveligt at vi ikke oplyser overfor 3. part noget om den unge, vi har kontakt med. Hverken på telefon, mail, sms eller ansigt til ansigt. Vi henviser 3. part til at kontakte og spørge den unge selv. Fra Unge-kontrakten: Du skal vide at: Du har ret til at være anonym. Det betyder, at vi spørger om din tilladelse til at skrive f.eks. dit navn og tlf. nr. ned, så vi kan kontakte dig. Vi har tavshedspligt og kan kun bringe oplysninger om dig videre til kollega og supervisor med din tilladelse. Intet om dig uden dig (kunne det være: når vi har et samarbejde (i forhold til forkontaktsamtale med forælderen). Vi deltager ikke i møder eller samtaler med andre uden dig. Vi fører ikke journal over de unge, ej heller har vi notatpligt i tilbuddet. Det betyder, at vi ikke er underlagt enhedsforvaltningen mht. udveksling af oplysninger om den unge. 23

24 Fra Ungekontrakten: Vi er underlagt skærpet underretningspligt, hvis du er 16 eller 17 år. Det betyder, at vi har pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis vi får kendskab til, at du udsættes for vold eller andet overgreb. Ligeledes vil vi benytte værdispringsreglen, såfremt vi vurderer, at den unges eller andres liv er i fare. Vores erfaring og oplevelse omkring det anonyme element i Ungeprojekt 2011 har været, at det har haft stor betydning og værdi for de unge, vi indtil nu har samarbejdet med. Vi oplever, at værdien især ligger i, at den unge kan hvis han eller hun ønsker det -tale om alt og sige alt. I et neutralt rum, med et voksent menneske, der i en anerkendende kontekst, tilstræber ikke at have fordømmende holdninger eller at give udtryk herfor. I dette rum kan der tales åbent om det, der fylder i den unges liv. Eksempelvis brug og misbrug af alkohol og stoffer. Eller episoder og hændelser, som den unge har været involveret i eller udsat for, som kan forskrække og skræmme nære relationer at høre. Ligeledes har vi oplevet, at det betyder meget for nogle unge, at vi ikke fører journal, notater eller oplyser til andre instanser om dem og vores samarbejde. I denne anonyme kontekst og i det neutrale rum oplever vi, at de unge med sig selv og os reflekterer sig frem til beslutninger om vejen videre frem/ud af de svære ting, de står i. I deres eget tempo. Med egne personlige grænser overholdt. Hvordan udfoldes det anonyme element? Når vi har første samtale med den unge fortæller vi dem deres rettigheder i forhold til anonymitet. De vælger derefter den anonymitet, der passer dem. De kan vælge, at det fortalte bliver mellem dem og medarbejderen, der er til stede. Eller at vi må dele oplysninger med kollega og supervisor. Når der kommer henvendelse fra andre fagpersoner det være sig familiecentret eller jobcentret eller forældre, der stadig er bekymret, eller lige har noget, de vil spørge om, henviser vi til, at vi har intet om den unge uden den unge. Hvis det er myndighedsorganisationer, henviser vi til, at vi ikke er omfattet af enhedsforvaltningen, og derfor ikke har pligt til at dele oplysninger. Vi gør en del ud af at fortælle dem, hvad de så kan bruge os til: nemlig at dele deres bekymring for en ung, som vi gerne tager imod. Vi prøver at fortælle dem, hvordan vi kan handle på deres bekymringshenvendelse.: 1. Ved at fortælle den unge, at vi har fået en bekymring om dem, og om de vil høre den? 2. Hvis ja så bringe bekymringen til den unge. 3. Spørge om vi må spørge, hvad den unge tænker om den. I vores samtale, hvor vi har både samarbejde med den unge og forældre, gør vi os umage i ikke at referere, hvad der er blevet sagt i rummet ved siden af. I de tilfælde, hvor der er liv i fare, sættes denne anonymitet helt ud af spil og relevante parter orienteres, herunder om muligt egen læge/psykiater, politi, for at de kan handle forebyggende mod at reducere risikoen for psykisk eller fysisk skade. Er den unge år informeres denne ved samarbejdes opstart om, at der er særlige regler for underretning: Bliver jeg vidende om eller vidne til, at du lider fysisk eller psykisk 24

25 overlast, har jeg pligt til at underrette dette først ved at underrette dine forældre og dernæst kommunen (Familiecentret). Beslutning om underretning træffes om muligt i konsensus i Ungeprojekt 2011, gerne med afdelingsleders accept eller i sparring med anden kollega i centret. Vi har gode erfaringer med, at den unge selv ser underretningen, idet den jo er tænkt som en hjælp til dem og forældrene i situationen. Case, der illustrerer det anonyme element. Gabby på 17 år har henvendt sig til Ungeprojekt 2011, da hun sammen med sin kæreste er hjemløs, efter de er flyttet fra et skimmelsvampsramt værelse hos hans forældre. Ved opstarten oplyses hun om, at der er særlige krav til skærpet underretning om hendes tilstand, i det tilfælde hun lider psykisk eller fysisk overlast, dersom hun er under 18 år. Samarbejdet fortsætter, og hun ønsker at få kontanthjælp/forsørgelse og en bolig. Dersom det psykiske pres stiger, vurderer Ungeprojekt 2011 i sammenråd med afdelingsleder at underrette både den kommune, der søges flyttet fra, samt den kommune der søges flyttet til. Hun får forevist underretningen som information. Træning i samarbejdet om sin egen udvikling. Introduktion Vores mål er at kvalificere den unge til samarbejde om sit eget liv med fokus på den unges egen vilje, drømme og ønsker. Hvordan udføres træningen? Vi har valgt ikke at løse krisen / problemerne / udfordringerne for den unge, der henvender sig til os, medmindre liv er i fare. I stedet bestræber vi os på at være værktøjet, der muligvis kan bruges til at træne den unge ved: At gennemføre krise-samtale, hvor der søges at skabe et overblik over krisen samt handlemuligheder og at kvalificere den unges valg og beslutninger. Sammen med den unge at søge forklaring/forklaringer på den unges egen situation forklaringsmodeller så den unge selv og den unges omgivelser måske bedre forstår den unges valg og bevæggrunde for disse valg/fravalg. At tilbyde at befordre netværksmøder og samarbejde med 2. aktør, os og det unge menneske. At tilbyde en bisidderfunktion. Medarbejderen er neutral lytter og noterer. Medarbejderens interesse er med fokus på, at den unge høres og at stille forståelsesspørgsmål og notere dette efter aftale med den unge. Det kan i særlige tilfælde aftales, at medarbejderen fremlægger situationen. Vores erfaring og oplevelse har været, at træningen af de unge, der har brugt Ungeprojekt 2011, i høj grad har bestået i at gå vejen i systemet bag ved dem eller ved siden af. En anden erfaring og oplevelse, vi har gjort, er, at træningen af de unge, der har benyttet Ungeprojekt 2011, ofte ligger i det jeg-støttende arbejde. At afstemme i samtaler med den enkelte unge, hvad de har brug for? Hvad de ønsker? Hvad de vælger? Ofte på baggrund af vores arbejde på Whiteboard-tavlerne, hvor vi sammen med den unge visualiserer deres situation og de valg, de står overfor. 25

26 Case, der illustrerer trænings-elementet Søren er 17 år, og han går på produktionsskolen i Tølløse. Han er frafaldstruet, og UUvejleder ringer til Ungeprojekt 2011 med bekymring. Søren fortæller, at han er en vredladen ung mand, der har brug for nogen at snakke med, og han er bekymret for, at hvis det ikke sker snarest, vil han falde fra i skolen, og sandsynligheden for voldelig og kriminel vej er til stede. Der aftales med ham og hans mor, at ungeprojektmedarbejderen kommer på besøg i hjemmet. UU-vejleder interviewes om, hvordan hun ser situationen, og hvad hendes bekymring er. Dernæst stilles moderen spørgsmål om, hvordan hun ser det, og hvad hun tænker, der skal til for at få en forandring mod det positive. Søren spørges om den korte historik forud for, at det er begyndt at gå den gale vej for ham. Han spørges til, hvad han tænker, der skal til. Han siger: én at snakke med en fast voksen han også kan lave noget med træne etc. Ungeprojekt 2011-medarbejderen fortæller om, hvordan et samarbejde kan se ud og især om det midlertidige aspekt i tilbuddet (afstemmer forventninger). Søren vil gerne samarbejde ved at have en voksen at snakke med og at få søgt en fast ungekonsulent fra Transitten (de arbejder med uddannelsesparathed). I samarbejdet møderne sker ved at medarbejder afhenter den unge på uddannelsesstedet - snakkes der om, hvad det helt konkret er, Søren ønsker i samarbejdet med en ungekonsulent (træning i at forklare sig), og der snakkes om, hvad det vil betyde for ham at få sådan ungekonsulent (træning i argumentation). Der tales over flere gange (træning i at lytte og argumentere). Medarbejderen spørger Søren, om han er klar til at søge om en ungekonsulent han siger ja. Mulighederne for ham er at ringe til Familiecenteret eller møde op eller maile, og de præsenteres for ham. Han vælger at ringe op og finde ud af, hvem der er hans sagsbehandler. Medarbejderen sidder ved siden af og er med på medhør. Sådan arbejdes der trinvis, til Søren sidder til møde med familiesagsbehandler og fremlægger sine behov og argumenter medarbejderen har orienteret sagsbehandleren, at ut. sidder med som neutral bidsidder. Efterfølgende kommer der ikke, som ellers lovet, svar fra familiesagsbehandler. Søren opfordres til at ringe og høre om, de har et svar, og medarbejderen fra Ungeprojekt 2011 sidder med på medhør. Vi har oplevet, hvordan de unge indtager den plads, der inviteres til, og får trænet henvendelse til kommunens forskellige samarbejdsparter, ligesom de, når de skal forklare og argumentere, fremstår mere og mere sikre. Medarbejderen bliver ikke eksperten, der kender svarene, men disse søges af den unge selv hos andre professionelle. Det supplerende element Introduktion Fra vores Ungekontrakt, der beskriver vores tilbud: Du kan vælge at samarbejde med os og få hjælp andet sted samtidig. Fra præsentationsmaterialet om os: At vi er supplerende, betyder, at vi ikke erstatter en allerede igangværende indsats, som den unge deltager i. Vi tilstræber ligeledes at vejlede den unge hen til eksisterende tilbud, som vi tænker kan støtte den unge. Vi har intet ønske om at 26

27 erstatte disse tilbud ej heller konkurrere med disse. Vi søger altid at tage udgangspunkt i det, den unge finder frem til under krisesamtale-forløbet 3. Hvordan udfoldes det supplerende element? For de unge, der har samarbejder af forskellig slags for at opnå noget, de gerne vil eller skal, er vi tænkt som en rasteplads, hvor de kommer forbi og deler deres oplevelser med en neutral samtalepartner for at samle overblik, læsse af, høre sig selv sige tingene højt uden at blive afbrudt eller modsagt. Dette for at kunne bevæge sig friskere videre i dagen/livet. Vi søger at være den neutrale base, hvor det er ok at ha de følelser, man har. Vi har praktiseret at være den unges tovholder og tilbyde fortsat samarbejde, til de oplever andet virker, eller de ikke har brug for mere hjælp dette uagtet de er flyttet til anden kommune. Dette er tænkt som, at når der er lagt ressourcer i samarbejdet, giver det bedst mening for os at hjælpe den unge ordentligt videre at give den unge en oplevelse af de betyder noget for os. Cases, der illustrerer det supplerende element 1. Ruben 19 år Ruben henvender sig til Ungeprojekt 2011 efter besøg hos egen læge sammen med faren. Egen læge har henvist til os. Rubens far ringer forlods til os og fortæller, at Ruben lider af angst og socialfobi i en sådan grad, at hun ikke kan være sammen med nogen og ikke tør gå ud. Vi aftaler at mødes den følgende dag i Labæk, hvor faren vil deltage i samtalen. Dagen efter dukker Ruben op alene, da hun ikke ønsker faren skal deltage. Ruben fortæller, hvordan hendes liv ser ud nu. Hun har været udsat for et voldsomt overgreb for 2 år siden, der forsat præger hende voldsomt og giver stor angst for at bevæge sig rundt i byen, især aften og nat og i visse områder. Hun kan ikke samle sig om noget. Derudover er hun blevet diagnosticeret med sygdommen ADD, der giver hende stor indre uro og koncentrationsbesvær. Hun har et ønske om at påbegynde videregående uddannelse, komme ud af sin angst, blive glad igen og få indre ro. Ruben fortæller, at hun ryger rigtig meget hash, da det virker fantastisk på hendes uro, men betyder, at hun ikke kan huske fra næse til mund, koncentrere sig og tænke/planlægge sin fremtid. Ruben fortæller, at hun gerne vil holde op med at ryge hash og i hvert fald skære kraftigt ned for forbruget. Jeg fortæller om Misbrugscentret og deres tilbud. Sammen ringer vi til en behandler, og Ruben får en tid den følgende uge. Vi parkerer arbejdet i det regi og taler videre i Ungeprojekt 2011 om Rubens ønsker og drømme, muligheder og valg. 2. Pia 19 år Pia ringer til Akutteamet en lørdag. Hun har aftenen forinden haft en væmmelig oplevelse efter indtag af pot. En ud af kroppen nærdødsoplevelse - det hele var slut. En sørgen over at livet, er slut fyldte kroppen efterfulgt af en snurren i den ene underarm. Denne oplevelse ville ikke slippe sit tag i tanker og krop. Akutteamets medarbejder lytter til oplevelsen og stiller forståelsesspørgsmål. 3 Krisesamtaleforløb. Elementerne er: Mødet i situationen. > Overblik over/i krisen. > Overblik over handlemuligheder. > Kvalificere valg og beslutninger. > Hvad nu? 27

28 Hun bliver anvist til at kontakte Ungeprojekt Her kommer hun 3 x 1 time og deler oplevelsen. Hun fortæller, hun søger viden om, hvad der er sket med hende i situationen og viden om, hun har en psykose. Ungeprojektet kontakter Pia på sms for at høre, hvordan det går med at finde svar, efter at samarbejdet er sat på pause op til sommerferie. Hun svarer, at hun gerne vil komme og dele, hvor langt hun er kommet, og hvordan hun lever med det i sin hverdag. Citat fra sms: Det glæder mig, at du skriver til mig angående det at samle viden går det langsomt fremad. Jeg fik ringet til psykoseafd. onsdag, for to uger siden. Jeg forklarede dem kort (meget kort) om min situation, og de (Karin var navnet vist) sagde de ville ringe tilbage dagen efter. Jeg hørte dog ikke fra dem og besluttede at ringe tilbage til dem igen, den følgende dag (fredag). Karin havde snakket med sine kolleger om mig og min situation. Og de var kommet frem til, at jeg egentlig ikke behøvede hjælp, og at det lød som om, at jeg var kommet godt videre, eller var på vej. Vi lavede så den aftale, at jeg ville ringe tilbage til dem efter 2 ugers tid, og så se, hvordan jeg havde det. Det er nu på fredag. Anyways, jeg befinder mig blot 2-3 blokke væk fra jer af. Kunne jeg komme forbi nu? Eller skal vi lave en aftale en anden dag? hilsen Pia. Ps. Undskyld romanen. Efter en snak samme dag på 1 time tænker Ungeprojektmedarbejderen, at den unge søger viden, der ligger uden for Ungeprojektets formål/ kompetencer. Da Ungeprojektmedarbejderen ikke har fagspecifik viden om psykoser, foreslås den unge at søge mere specifik viden hos TOP. Den unge har flere møder med TOP. Pia skriver følgende, da Ungeprojektet sender forespørgsel (sms) om, hvordan det er gået med at samle mere viden. Citat fra sms: jeg tog som aftalt op til de psykosefolk ved psykiatrien Holbæk. Der fik jeg luftet mine bekymringer og fik svar på nogle spørgsmål. De konstaterede, at jeg var afpsykotisk altså, at jeg ingen psykose havde. Jeg havde nok været udsat for stofpsykose og efterfølgende depression. Det hjalp meget at få nogle fagfolk til at vurdere sagen, og jeg tog derfra med den aftale, at jeg kunne opsøge psykolog gennem min egen læge for at få bearbejdet hændelsen. Lægen siger dog, at hun ikke kan henvise mig til en psykolog, da de ikke finder mig deprimeret og derfor ikke har brug for en. Vi laver dog den aftale, at jeg skal komme deroppe et par gange til nogle snakke. - men i mellemtiden er jeg faktisk kommet frem til den holdning at: følelsen vil jeg nok altid kunne fremkalde, hvis jeg prøver, men følelsen er ikke farlig eller smertefuld, jeg kan sagtens abstrahere fra den, så hvorfor lægge mere energi i det? Og jeg tror, accepten i dette er et stort skridt. For lige siden har jeg ikke mærket noget til det. Og hvad så hvis jeg gør det i fremtiden? det nytter jo ikke at frygte noget, der ikke hæmmer mig undskylder igen for romanen. Men det er der, hvor jeg står nu. Hilsen Pia. 3. Ung mand 22 år. Psykolog fra UPCN kommer med 22 årig ung mand, der er i krise. Er kommet fra Jylland, hvor han var kommet i praktikforløb på lager. Han var blevet moppet ud og var i mistrivsel. Ked af det og energiforladt. Hans økonomi er uoverskuelig for ham hvor skal han starte han skal søge enkeltydelser og skal fredes i kontanthjælpssystemet. Han begynder at mødes med projektmedarbejderen, der ser han har administrative ressourcer og god orden i sine papirer. Han står uden nogle at tale med om sine overvejelser og problemer, og hvad er det næste træk, han kan gøre for at bedre sin situation. Kontakten til ydelseskontoret er svær. 28

29 Ungeprojekt går ind i kommunikationen, hvor den unge er på medhør. Ungeprojektmedarbejderen stiller forståelsesspørgsmål, mens den unge hører på. Ungeprojektmedarbejderen råder undervejs den unge til at gå ture i skoven, da den unge i samarbejdet har nævnt, at dette er godt for tankemylderet. Den unge søger selv læge og får medicinsk hjælp, da der konstateres en depression. Ungeprojekt spørger indtil den unges oplevelser vedr. medicineringen, for at den unge bliver klædt på til sine samtale med lægen i forhold til behandlingsforløbet. Den unge starter hos anden aktør Vicon under kompetencecenteret, og ungeprojektmedarbejderen spørger indtil, hvordan det er. Til en start er det ikke godt. Den unge føler ikke, han er sammen med de rette. Han får meldt det ud, og efterhånden former der sig et givtigt samarbejde siger den unge. Han får psykologsamtaler og bliver henvist til psykolog. Den unge og projektmedarbejderen bliver enige om at sætte samarbejdet på standby, så den unge kan henvende sig, hvis han får behov. 1,5 mdr. efter har der ikke været kontakt årig ung kvinde Kvinden bliver fulgt herop af kollega fra u-team, der har hjulpet hende over flere år ift. at bearbejde og leve med sin panikangst. Senest har hun været på højskole, og efter hun er kommet hjem herfra, er panikangsten taget til således, at hun ikke kan opretholde det liv, hun vil. Hun vil gerne kunne gå på produktionsskolen og passe sit fritidsjob med at gøre rent. På dage hvor angsten fylder meget, må moderen følge hende omkring. Hun beskriver angsten detaljeret. Hun ønsker at komme til at leve med angsten, så hun kan færdes frit og ikke være bange for at gå i panikangst på gaden at kunne håndtere situationen. Hun skal nu begynde et samarbejde med en psykolog, hun har gjort brug af før. De skal arbejde med angsten. Hun bliver bedt om at tænke over, hvilken hjælp hun supplerende vil modtage her i Ungeprojekt Gabby 17 år Gabby på 17 år har henvendt sig til Ungeprojekt 2011, da hun sammen med sin kæreste er hjemløs, efter de er flyttet fra skimmelsvamp ramt værelse hos hans forældre. Ved 2. samtale, oplyses hun, at der er skærpede krav til underretning om hendes tilstand, i det tilfælde hun lider psykisk eller fysisk overlast, dersom hun er under 18 år. Samarbejdet fortsætter, og hun ønsker at få kontanthjælp/forsørgelse og en bolig. Dersom det psykiske pres stiger, vurderer Ungeprojekt 2011 i samråd med afdelingsleder at underrette den kommune, der søges flyttet fra samt den kommune, der søges flyttet til. Hun får forevist underretningen som information. Hun og kæresten er nu flyttet til anden kommune, og hun fortsætter kampen for at få forsørgelse ved at afholde møder med kommunen. Ungeprojekt 2011 fortsætter samarbejdet, herunder med at forberede møder, være bisidder og hjælpe med kontakt til Børns vilkår, indtil hun selv siger fra i samarbejdet. 29

30 Forældre-samtaler Introduktion Forældre til en kriseramt ung i mistrivsel tilbydes samtaler med den hensigt at yde en indirekte forebyggende indsats til den unge. Dette set i et systemisk perspektiv. Forældre tilbydes samarbejde efter, hvad der giver dem mening. Sammen, enkeltvis eller både/og. Forældresamtalerne har en anden natur end ungesamtalerne de er ikke kravfrie, idet samtalerne handler om den unge og forældrenes handlemuligheder i forhold til denne. Medarbejderne tager altid ansvar for forberedelse af mødet og afholdelse af mødet herunder afklaring af formål, dagsorden og roller. En anden natur end ungesamtalerne. Medarbejderne indtager en neutral position vi foretrækker ikke at give råd og vejledning og søger ikke at være vurderende i forhold til forældrenes handlinger. Forældrene præsenteres ved første samtale for Forældrekontrakten: Samtaler med forældre i Ungeprojekt 2011 Kære forælder! Du har henvendt dig til os, fordi du er forælder til en ung mellem 16 og 25 år, der har brug for hjælp. Det, som vi kunne tænke os at tale med dig om er: Dig Samarbejdet Den Unge Dig i din situation? Hvad er svært, og hvad virker? Hvad kan du prøve at gøre fremadrettet, som du tror, der virker? Hvem omkring dig kan byde ind her? Hvordan tror du, at din datter/søn ser på det? Nu Fremtid Du skal vide: At du har ret til at være anonym. Det betyder, at vi spørger om din tilladelse til at skrive informationer ned som f.eks. dit navn og tlf. nr., så vi kan kontakte dig. At vi kan blive afbrudt i samtalen. Hvis en ung i krise banker på døren, tager vi imod den unge og vender derefter tilbage til dig for at gøre samtalen færdig. 30

31 At vi aftaler fra gang til gang, hvor og hvornår vi skal mødes. Du kan aftale mødetidspunkter og have kontakt og samarbejde med os over mobil, mail og Skype. Vi bestræber os på at svare inden for 24 timer på hverdage. At vi er et tilbud til dig, uanset om vi har et samarbejde med din datter/søn eller ej. Hensigten med samarbejde skal være at få kontakt til din unge i svær mistrivsel. At vi som fagpersoner har tavshedspligt og kun kan bringe oplysninger om dig videre med dit samtykke. At for årige er vi underlagt skærpet underretningspligt. Det betyder, at vi har pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis vi får kendskab til, at den unge udsættes for vold eller andet overgreb. Forældresamtaler er et tilbud, der afprøves i Ungeprojekt 2011, som vil blive evalueret til maj Bedste Hilsner fra Nick og Per Hvordan udfoldes forældresamtaler? Forælderen søges at blive mødt i sin situation: Få et overblik over situationen: om det, der virker og ikke virker i samarbejdet med den unge. Hvilke ressourcer (netværk), der kunne bringes i spil. Hvad forældrene kan gøre fremadrettet med fokus på det, der virker og evt. nyt input (se kontrakt). Det søges at inddrage den unges perspektiv på emnerne, ved at projektmedarbejderne stiller spørgsmål til forældrene om hvordan den unge tænker, mener og ser på emnerne. Metodisk forsøges at få forældrene til at forlade deres eget perspektiv og se det fra den unges perspektiv Der arbejdes ligeledes på tavler. For forældrepar søges der at opnås konsensus om, hvad deres mål er med deres handlinger. Forældre til den meget isolerede unge tilbydes samarbejde om opsøgende kontakt ved at Ungeprojekt 2011, efter aftale om strategi for at arbejde mod kontakt til den unge, møder op i hjemmet og har samtaler, hvor den unge hører på til en start. Hensigten er, at den unge får mulighed for at se projektmedarbejderen an og opleve, hvordan der kommunikeres. Case, der illustrerer forældresamtaler Søren er 19 år og stærkt isoleret i hjemmet. Moderen ringer med bekymring. Sønnens isolation er et velkendt mønster, og hun magter ikke mere, oplyser hun. Hun bliver inviteret til en snak i Ungeprojekt Der aftales, at medarbejderen kommer ud og præsenterer sig på deres adresse. Det er aftalt, at den unge deltager, fordi mor ønsker det. Han skal blot sidde med og høre på samtalen om bekymringen og derefter, hvis han vil høre det, lytte til, hvordan et samarbejde kunne se ud og medarbejderens hypoteser om, hvad han måske kunne få ud af det. Det kalder vi en Medhøresamtale. Da dette er sket, spørger medarbejderen Søren, om han vil beslutte nu, om han vil give det en chance eller tænke over det? Han siger, han vil tænke over det. Medarbejder spørger hvor længe skal du bruge til at tænke?. Søren svarer det ved jeg ikke. Medarbejder svarer ok!. Medarbejderen siger til moderen du har jo mulighed for at modtage samtaler med min kollega. Hun siger ja, og disse samtaler starter op og varer i 4 mdr. Der samarbejdes efter kontrakten og moderen begynder at have sine punkter med til samtalerne. Hun får talt sig frem til, hvad hun kan 31

32 gøre mere af, der virker i samarbejdet med den unge. Der er ikke svar fra Søren, om han ønsker at påbegynde samarbejde med Ungeprojekt Samarbejdet mellem anden kollega og moderen fortsætter. Der arrangeres nu Medhøresamtale på ny, der har til hensigt at give Søren et bedre grundlag for at beslutte, om han siger ja eller nej til at prøve et samarbejde med Ungeprojekt 2011, da moderen fortsat er bekymret for ham og hans situation. Det er samtidig en mulighed for Søren at opleve kommunikationen, som medarbejderen fører. Der afholdes 3 Medhørersamtaler, som ender ud med, at Søren ønsker at komme med et dagsordenpunkt. Han siger ikke ja til samarbejdet med medarbejderen men bidrager til moderens møde med Ungeprojekt 2011 ved at bidrage til dagsorden. Det kollegiale samarbejde Introduktion For at kunne levere det tilbud vi gør i Ungeprojekt 2011 anser vi det for nødvendigt at visse forudsætninger og omstændigheder er til stede: Du bør som medarbejder være parat til at være mentalt tilstede og nærværende i kontakten med de unge, der modtages i tilbuddet. Samme nærvær og opmærksomhed bør du give din kollega. Et vilkår, der gør sig gældende i Ungeprojekt 2011, er, at du som medarbejder har mange og tilbagevendende første-møde-med-et menneske -møder. Du kan i princippet møde alle former for kriser og unge, der har mangesidige belastningsskader og kriser. Ligeledes forældre. Det kræver høj grad af parathed i det allerførste møde. Vi ser det derfor som en forudsætning, at din evne til nærvær som medarbejder styrkes og vedligeholdes. Herunder din nysgerrighed og tilbagevendende reference til tilbuddets værdigrundlag (A.I., det systemiske, Den Støttende Samtale mv.) Hvordan udfoldes det kollegiale samarbejde? Det handler om: Kvalitet i opgaveløsningen frem for kvantitet (ingen pølsefabrik ). Vigtigheden af at holde pauser gennem dagen, herunder spise-og drikke. Opmærksomhed ved at åbne/lukke / tjekke ud/ind af de forskellige møder med forskellige unge/forældre. Slippe oplevelser (lægge dem bevidst bag sig) + berede sig på, hvad der kommer nu! Det er anbefalelsesværdigt at have forberedt sig på mødet med den unge/forældre tunet sig ind. Ovenstående er vigtigt, idet vi, hvis vi ikke gør det, har oplevet, at vi kunne glemme unge: hvem kom nu på besøg? Ikke kunne sætte ansigter på, glemme aftaler, navne. Tage arbejdet med hjem, i stedet for at lægge det bag sig, når man kører hjem. Supervision Ligeledes ser vi det som en forudsætning, at medarbejderne modtager ekstern supervision. Vores erfaring er, at vi får størst udbytte af supervision hvis: 32

33 Supervisionen er forberedt af medarbejderne i forhold til, hvilke emner der ønskes superviseret, og hvad udbyttet ønskes være. Der er styring og struktur af supervisor: - talerække tid kontrakt. Høj faglig indsigt af supervisor i fagområdet. At supervisor lytter til medarbejder med nysgerrighed fordomsfrit. At supervisor kan samle medarbejder op ved behov (Episoder/vold/etc.). At medarbejder bliver spurgt ind til hvad jeg har brug for i supervisionen. At der er tilpas afstemte forstyrrelser af supervisor, mht. nye positioner/vinkler og tilgange til det superviserede emne. At der er fokus på det, der virker. At der er fokus på det, der sker i mig egen læring og løsninger. At der er opmærksomhed på det reflekterende rum (2/3 hvor 1/3 er hvad så herfra?/hvad gør hver især?/du? vi I?). At sproget er i fokus og potentialer heri eks. problem/udfordring. Projektsupervision Supervision der støtter op om fastlagte rammer og værdier i Ungeprojekt Kollegiale udfordringer(nick og Per + evt. andre). De forskellige perspektiver sættes i spil i rummet(nick og Per +evt. supervisor) Visioner/ønsker for projektet. At bidrage til at skabe mening og sammenhæng. Kulturer øje for, hvad vi skaber og vedligeholder og ønsker at blive? Sparringskultur Ungeprojekt 2011 Vi søger at sondre i sparringen omkring den enkelte unge, om der er tale om en jeg eller vi -beslutning. Vores erfaringer er at omkring rammerne i Ungeprojekt 2011 handler det meget om at tage en vi -beslutning/konsensus omkring rammer. Omkring den enkelte medarbejders arbejde med den unge handler det fortrinsvis om, hvad medarbejderen har brug for: - altså en jeg -beslutning. Det væsentligste er, at der er plads og rum for disse drøftelser og sondringer/afklaringer mellem jeg og vi -beslutninger. Vores erfaring har vist os, at det er vigtigt, at rammer og praksis stemmer overens. Hvis praksis udvikler sig udenfor rammerne eller ikke lever op til rammerne, er det afgørende at tage drøftelsen. Vi finder, at dialogen og bevidstheden om vores praksis er afgørende. At der er konsensus mellem kollegaerne, så vi kan stå på mål for hinandens praksis. Vi ser det ligeledes som en forudsætning, at der er en forholdsvis tæt kontakt mellem medarbejderne i Ungeprojekt 2011, qua den store del af alene-arbejde. Vi ser det som en forudsætning, at der er en fortsat udviklende og frugtbar sparringskultur med klare rammer og regler. Dette udfolder sig på følgende måde: 1. Forespørgsel: Henvendelse har du tid til sparring? 2. Afstemning af tid 3. Hvad er situationen? 33

34 (*Platon: begyndelsen er den vigtigste del af arbejdet!) 4. Hvad har du/den, der beder om sparring, brug for?: Råd/vejledning/refleksion/folde-emnet-ud for handling/egen løsning? Vi sondrer mellem sparring og at dele. At dele kan også kaldes Bevidner-dialog. Vi har erfaret, at det kan være særdeles frugtbart og inspirerende at dele, kollega- til kollega, en samtale, vi lige haft med en ung (forudsat den unge har givet tilladelse). Her kan emner og vinkler f.eks. være: - hvad var det, der var godt og hvad kunne have været anderledes/udviklingspotentiale? - hvad var den gode oplevelse i samtalen hvordan kunne der opnås mere af det? hvad ville det betyde hvis.? etc. - manglende ressourcer/det der virker ressourcerne eller både og. Problemer/udfordringer(hvad er svært i det?) ressourcer drømme ønsker særlige evner hvad giver dig et positivt indtryk, når du ser/høre den unge? (+ og delta ) Stress Vi læner os op ad Centrets politik på dette område. Ligeledes den overordnede politik i Holbæk Kommune. Vi bestræber os på at holde øje med hinanden i kollega-fællesskabet og gøre opmærksom på, hvis vi ser signaler, vi synes tyder på stress. Vi har erfaret, at jo mere overblik over arbejdet, jo mere definerede arbejdsopgaver og kerneydelser er, des bedre står det til hos den enkelte medarbejder mhp. at undgå stress. Vi har et ønske om, at der i Centret indføres tovholdere, der uddannes til at modtage tilbagevendte stress-ramte kollegaer. Politik vedrørende forstyrrelser i samtaler Nedenstående punkt udspringer udelukkende af det mål af ressourcer, vi har haft til rådighed i Ungeprojekt 2011: 2 medarbejdere x 37t. Vi synes ikke, det er optimalt og kunne ønske, at vi ikke skulle kunne forstyrres i samtaler med vores unge. Det udfordrer ligeledes vores værdi om at søge at møde vores unge, så de føler sig set og hørt i mødet med os. Fra vores Ungekontrakt og vores forældrekontrakt: Når du er her til en samtale, kan vi blive afbrudt i samtalen, hvis en anden ung i krise banker på døren. Når vi har taget imod den unge, vender vi tilbage til dig og fortsætter samtalen. Det er vigtigt, at den unge ved, at det er vilkåret i Ungeprojekt 2011, når de modtager samtaler/sidder i samtale med os. Det kan derfor være nødvendigt at gentage dette overfor den unge, hvis du som medarbejder er i tvivl, om den unge husker dette vilkår. Procedure: 34

35 Hvis du har 1.kontakt, fortæller du den unge eller forældreren i begyndelsen af samtalen, at I kan blive forstyrret. Hvis det ringer på døren, eller telefonen ringer, parkerer du samtalen, og søger at bide mærke i sidste emne/punkt, I var ved at tale om. Evt. opfordrer du den unge/forældreren at holde fast i emnet/punktet, til du vender tilbage. Som medarbejder kan du have brug for at aflevere en besked til din kollega, der sidder i samtale med en ung. I så fald banker du på døren og afventer, at din kollega åbner og din kollega træder udenfor og lukker døren bag sig. Således kan I udveksle beskeder der indeholder oplysninger om en ung uden at bryde tavshedspligt og anonymitet. Det er din vurdering, om det er nødvendigt at afbryde, som tæller. Vurderer du og din kollega, at det er uhensigtsmæssigt for en ung med forstyrrelser i samtalen, er det en mulighed at henlægge mødet og samtalen med den unge til en anden lokalitet eller sætte seddel på døren må ikke forstyrres eller fx i den unges hjem eller på en gåtur. Sidder du i samtale med en ung, og der i et tilstødende lokale foregår samtale samtidig med en anden ung, hvor lyden er så høj, at det forstyrrer din samtale, og især såfremt indholdet af samtalen ved siden af kan høres af den unge, du sidder i samtale med, pauser du samtalen. Derefter banker du på ved siden af, beder din kollega om at træde udenfor og lukke døren bag sig og gør opmærksom på dette. Det er ikke rimeligt, at en ung der selv er i krise, ufrivilligt skal lægge øre til en anden ungs krise. Modsat er det ikke optimalt, at en ung i krise overhøres ufrivilligt af tilhørere, de ikke har valgt. Indbyrdes Kommunikation Vi samler på ja er, når vi henvender os til hinanden og ja er, når vi vil bidrage med forslag, råd og vejledning samt input til ny forståelse. Det er forstået således, at vi afstemmer med vores kollega, om denne vil være med til det, vi foreslår. Dette for i så høj grad som muligt at sikre, at der er konsensus om det, der sker, og kommunikationen omkring det. Case, der illustrerer det kollegiale samarbejde. Kurt sidder og skriver logbog. Stig spørger, om han må forstyrre han får ja. Han udtaler, at han gerne vil dele en samtale, han lige har haft. Stig viser kollegaen ind foran tavlen, der er optegnet med en ungs livssituation. Stig fortæller, hvad der var spændende i samtalen, og hvor den gode energi var, og hvor han var udfordret. Under samtalen siger Stig jeg kunne godt tænke mig sparring på det med volden fra den unges far har du tid til det Kurt? Kurt svarer: ikke nu, men hvornår kan det passe dig, vi aftaler?. De aftaler næste dag. Som en start på sparringen afstemmes: hvor lang tid har vi? hvad kunne du, Stig, tænke dig at få ud af sparringen? råd, vejledning, spørgsmål til nye handlemuligheder? Stig vælger at få nysgerrige spørgsmål og til sidst, da dette har udspillet sig, runder Kurt af med: hvad tænker du har givet dig ny forståelse, og hvordan kan du handle på det ved næste samtale? 35

36 Livet i Labæk Trivselsmøde: Sikkerhed og kollegial trivsel Rammerne Vi mødes ca. en gang om måneden, mandag i en ulige uge sidst på måneden, kl Definition af en runde: Hvad er en runde, og hvordan styres den?? 1. Vi tager en runde, hvor hvert team og hver enkelt person kommer til orde. De andre reflekterer. Værdier og forventninger til hinanden 2. Tema vælges, skrives op på tavlen. Det er vigtigt at føle sig mødt og hørt. Vi har givet hinanden mandat til: - at lægge mærke til hinanden og italesætte, hvis vi ser at en kollega har det svært (det er ikke altid, at vi selv kan se det). - at sige jeg har brug for at tale med dig nu, hvis vi har brug for en umiddelbar kontakt til en kollega. Hvis en kollega har brug for en samtale, sættes alt andet på stand-by. Husk De 6 guldkorn ** Indhold i møder I forhold til forebyggelse: - Læg regelmæssigheder ind i hverdagen for at arbejde på selvindsigt i forhold til stress. Det kunne f.eks. være pauser, refleksionstider: Hvor er jeg, hvor er vi samlet? - Spørge hinanden: - Hvad er du fyldt af for øjeblikket? - Får du holdt pauser? - Er du nærværende i forhold til kollegaer? I forhold til, hvordan vi skal reagere, når vi registrerer faresignaler: - Hvilke rutiner skræller vi væk? - Hvis vi ikke taler om det, så er den gal - Få evt. en udefra til at deltage i møde (Lone H. tilbyder at komme til møder i Labæk) I forhold til vores arbejdskultur: - Øve sig i at blive forstyrret - Jeg har brug for.. - Gensidighed 36

37 ** De 6 guldkorn 4 Gennem mange års forskning på Arbejdsmiljøinstituttet har man identificeret seks faktorer, der er helt centrale for det psykiske arbejdsmiljø. Disse seks faktorer kaldes populært for De 6 guldkorn. For de fem første guldkorn gælder det, at man ikke kan få nok af dem. Det er altså gavnligt med høj indflydelse, meget meningsfyldt arbejde, stor forudsigelighed, god social støtte og en retfærdig belønning for det udførte arbejde. Hvad det sjette guldkorn angår krav i arbejdet forholder det sig anderledes. Kravene skal hverken være for høje eller for lave. Her gælder det altså om at finde det niveau, der er passende for den enkelte. Her er korte beskrivelse af De 6 guldkorn. Hvordan står det til for dig og dine kolleger? Indflydelse Den enkelte har indflydelse på sit eget arbejde og på de betingelser, det foregår under. Det kan være arbejdstiden, hvem man arbejder sammen med, valg af redskaber eller procedurer, arbejdets tilrettelæggelse, arbejdsstedets indretning osv. Mening i arbejdet Man kan se, hvordan det, man selv laver, har sammenhæng med det samlede produkt. Det er også sådan, at arbejdet har en mening ud over selve det at tjene penge. Her kommer værdier og mål også ind i billedet. Forudsigelighed Forudsigelighed handler om at få de relevante informationer på det rigtige tidspunkt. Det vigtige her er at undgå uvished og ængstelse. Det er altså ikke meningen, at man skal kunne forudsige detaljerne i dagligdagen. Forudsigelighed handler om de store linier. Social støtte Støtte kan være både praktisk og psykologisk. Det vigtige er, at den kommer på det rigtige tidspunkt, hvor man har behov for det. Støtten kan komme fra såvel kolleger som ledere. Belønning Det er vigtigt, at belønningen står mål med indsatsen. Ellers vil det opfattes som uretfærdigt. Belønningen kan være løn, anseelse og påskønnelse eller muligheder for udvikling og karriere i forbindelse med jobbet. Alle tre former for belønning har betydning for de ansatte. Krav Kravene i arbejdet er både kvantitative og kvalitative. De kvantitative krav skal være passende. Det betyder, at man hverken skal have for meget at lave eller for lidt. Også de kvalitative krav skal passe til personen. Arbejdet skal altså hverken være for svært eller for let. Måske lidt for svært er det bedste. Endelig skal kravene være klare. Man skal altså vide, hvornår arbejdet er udført godt nok. 4 Kilde: Tage S. Kristensen, AMI. 37

38 PR - Public relations som metodisk tilgang Introduktion. PR-elementet i Ungeprojekt 2011 er defineret som bevidst dagsordensfastlæggelse og mødestruktur, hvor handlingerne har til hensigt at gøre opmærksom på tilbuddets eksistens og muligheder og især at skabe tillid hos eksisterende og nye samarbejdsparter. Hvordan udfoldes PR arbejdet? Fra tilbuddets begyndelse arbejdede vi med det faciliterende element i form af mødeledelse med en bevidst plan for et ønskeligt outcome for vores møder med samarbejdsparter. Vi erfarede, at det havde afgørende betydning at møde samarbejdsparter hvor de er. Måske i deres frustration over manglende kontakt til kommunen osv. Dernæst at lytte til, hvad de tænkte, der var brug for - dette havde stor effekt. Efterhånden som vores tilbud tog form var det betydningsfuldt at fortælle om os selv. Hvordan skulle vi bedst gøre det? Vi fandt frem til en metode, om man vil, hvor vi oplevede positiv mødestemning og en fornemmelse af, at vores præsentation gav mening for modtageren. Måske mest, fordi det først gav mening for os selv, når vi fortalte! Det har også været vores oplevelse og erfaring, at det er af afgørende betydning, at vi jævnligt og kontinuerligt kontakter vores samarbejdsparter. Det er afgørende for at holde kendskabet til Ungeprojekt 2011 vedlige, og gøre opmærksom på, at vi stadig er her som tilbud. Vi bliver hurtigt glemt, hvis ikke vi gør opmærksom på os selv. Der er eksempelvis flere samarbejdsparter, der i vores undersøgelsesperiode efterspurgte vores tilbud, men som nu i praksis benytter os meget sporadisk. De fortæller, at de stadig ser behovet, men i kampens hede glemmer, at vi er her. Gennem forskellige fora i Holbæk med samarbejdsparter, der alle arbejder med vores målgruppe, søger vi ligeledes at vedligeholde relationerne mellem samarbejdsparter og Ungeprojekt Det har i praksis betydet, at vi har den oplevelse, at flere af vores samarbejdsparter (SSP, UU, Akut Team, Transitten, KompetanceCentret, Familiecentret, Ungemisbrugsbehandlerne m.fl.), tænker os ind som en mulighed i indsatsen overfor målgruppen. Case der illustrerer PR arbejdet Ungeprojekt 2011 skriver til akutmodtagelsen Holbæk sygehus til oversygeplejerske Nanna at vi takker for sidste møde, hvor I fortalte om jeres udfordringer i jeres afdeling vedrørende de unge Panodil piger, og hvad I tænkte, der skulle til fra Ungeprojekt 2011 for at hjælpe disse piger. Vi vil meget gerne mødes med jer igen for at fortælle om det tilbud, vi nu har sammensat. Nanna skriver tilbage: Det er meget presset i øjeblikket, men hvad med om 2 måneder? Vi svarer: Ok. Hvad siger I til den 28.2 klokken 8.15 til 9.45? Hun svarer ok. Vi skriver: Hvad med om dagsorden ser sådan ud: Hvordan er jeres situation vedrørende de unge år for tiden hvor er udfordringerne? hvad tænker I der skal til, for at de/i får den rette hjælp? 38

39 Ungeprojekt 2011 kort historik. Hvad er det, vi tilbyder, og hvordan kan et samarbejde se ud i forhold til en ung, der skal udskrives efter panodilindtag? 39

40 Baggrundsteorier og overordnede metodiske tilgange. Relationskompetance og støttende samtale Menneskesyn Vi tager vores faglige og metodiske afsæt i de erfaringer, vi har gjort os igennem vores arbejdsliv, især i den nuværende Socialpsykiatriske Bostøttegruppe under Center for Mental Sundhed 5 i Holbæk Kommune. Her har vi begge arbejdet gennem en årrække, og især skolet os i relationsarbejde og skabelse af tillidsfuld operativ kontakt. Nedenstående citat er udpluk fra denne gruppes skriftlige formulering omkring dette arbejde: Menneskesyn og teoretisk udgangspunkt Vores udgangspunkt bygger på et humanistisk eksistentielt menneskesyn. Med det humanistiske menneskesyn peges der på en række sociale behov som havende stor betydning for menneskets psykiske sundhed og trivsel og udvikling. Dette drejer sig om behov for tilfredsstillende kontakt med andre, tilknytning/tilhørsforhold, følelsesmæssig og tankemæssig stimulation, kærlighed, accept, venskaber og gode rollemodeller mm. Med det eksistentielle menneskesyn peges der på rettighed til eget liv, rettighed til egne valg, rettighed til frihed og ansvarlighed i samspil med omgivelserne. Begge disse menneskesyn lægger vægt på relationen mellem mennesker som basis for udvikling. I vores terminologi defineres relationen bredt som alle de forskellige typer af samvær/interaktioner, der eksisterer mellem mennesker, såvel som mellem to enkelt individer som mellem enkelt individ/gruppe, som grupper imellem. Dette vedrører alle former for sociale netværk; fra de helt nære til de mere perifere, professionelle netværk. Det at have psykiske problemer betyder som regel, at der vil være en del vanskeligheder og problematikker forbundet med netop det at indgå i en relation med andre. At have det psykisk dårligt, med alt hvad det indebærer af påvirkning/forstyrrelse af såvel tænkningen som de emotionelle processer, kommer som oftest til udtryk i det interpersonelle plan i oplevelsen af forholdet til sig selv samt forholdet mellem sig selv og andre. Dette sammenholdt med, at mange af vores brugere har en forhistorie (der kan være tale om misbrug, afvisning, omsorgssvigt og vold), der i sig selv giver tilliden til andre mennesker dårlige vilkår, peger på det nødvendige i samt vigtigheden af at prioritere relationskompetence højt. 5 Tidligere Socialpsykiatrisk Center. 40

41 Det teoretiske afsæt for relationsarbejdet findes i tilknytningsteorien (http://da.wikipedia.org/wiki/tilknytningsteori ) og i Sterns teori (http://da.wikipedia.org/wiki/daniel_stern) om udvikling af selvet. Med dette i udgangspunkt er grundfundamentet for medarbejderens arbejde at etablere og vedligeholde en bæredygtig relation til brugerne indenfor arbejdsalliancen. Dette sker gennem de jeg-støttende samtaler, hvor der vægtes en kontakt-skabende dialogisk forholdemåde. Vi tænker, at relationskompetence er træning i samarbejde og social væren. Vores erfaring siger os at relations-arbejdet bidrager til: Udvikling af sproget. Dannelse af identitet. Tilliden til et andet menneske. Selvindsigt. Indsigt i egne drømme, håb, ønsker. At finde egne grænser. Større almen viden. Positiv forventning i kommunikation med andre mennesker. Det betyder i praksis, at vi tænker at vores forebyggende effekt i det fremtidige arbejde i Ungeprojekt 2011 ligger i vores brug af og forankring i relationsarbejdet. Vores udgangspunkt er, at vi som medarbejdere kommer med en faglig og personlig integritet, qua vores uddannelse, erfaringsbaggrund og humanistisk eksistentielle tro på, at mennesket har brug for social kontakt med andre mennesker. Vi har relations-kompetencen og hovedansvaret i kontakten med den unge. Ligeledes respekterer vi den unges integritet sådan at forstå, at vi tror at den unge har taget de valg der gav mest mening for den unge. At den unge har sin egen selvbestemmelse. At den unge er et menneske med personlige rettigheder: Jeg kan: Bede andre om det, som jeg ønsker Sige nej uden at føle skyld Udtrykke mine følelser Være uafhængig af andres sympati og velvilje Begå fejltagelser og tage ansvar for dem Ændre mine standpunkter Undlade at forklare eller undskylde min adfærd og træffe ulogiske beslutninger Tage stilling til, om det er mit ansvar, at finde løsninger på andres problemer = verbal/nonverbal kommunikative handlinger, der er rettet mod den unge med henblik på at kvalificere medarbejderen til at opnå operativ kontakt. 41

42 Kilde: The Kempler Institute og Scandinavia The Kempler Institute of Scandinavia The Kempler Institute of Scandinavia, hvor vi begge har taget den uddannelse, der refereres til i det nedenstående, har dette perspektiv på relationskompetence: Relationskompetence og saglig medmenneskelighed 6 Uddannelsen skal bibringe indsigt og viden præsenteret ved de værdier, den teori og det menneskesyn, der ligger i begrebet relationskompetence set i forhold til arbejdet med mennesker, der har en psykisk sygdom. Recovery kan ikke planlægges. En recoveryproces optræder! Men processen kan faciliteres, og gode relationer er lige netop én af de faktorer, som kan fremme og måske betinge, at processen går i gang, hvis og når mulighederne foreligger hos patienten. Relationskompetence stilles overfor og kommer til at gå hånd i hånd med tidligere forståelser af forholdet mellem mennesket med psykisk lidelse og den socialpsykiatriske medarbejder. Der vil blive arbejdet relationelt med parallelproces, psykiske forsvar, overføring og modoverføring og konfliktforståelse. Begreberne vil blive bragt ind i en subjekt-subjekt forståelse. Viden om forholdet mellem relation og centralnervesystemets udvikling vil blive inddraget. Omsætte teori og erfaringer til konkrete medmenneskelige handlinger På uddannelsen arbejdes der med: Menneskesyn, værdier og teori. Kontaktens betydning for relationsarbejdet. Hvad der skaber og hæmmer kontakt. Relationelle kvaliteter og handlinger der fremmer selvfølelse, selvafgrænsning og vitalitet. De eksistentielle konflikter imellem. Integritet og samarbejde. Selvstændighed og afhængighed. Dilemmaet mellem selvbestemmelse og omsorgssvigt. Ligeværdige og anerkendende subjekt - subjekt relationer. At søge meningen bag uforståelige symptomer og uforståelig adfærd. Tabs- og sorgproblematikker i forhold til det at have en psykisk sygdom Den sårbare hjælper. Traumatisering og sekundær traumatisering. Selvafgrænsning, selvrefleksivitet, supervision og kollegial feedback. Pårørende: Fokus på at være barn, ægtefælle eller forældre til en person med psykisk sygdom. Eksempel: 6 Følgende er fra kursusbeskrivelsen. 42

43 En dag kommer Erik ind på kontoret, skælder ud og siger aggressivt og truende: I er alle sammen mobiltelefoner eller robotter. Karsten (behandler) svarer: Jeg tror, du synes, vi er svære at komme i kontakt med. Savner du at være i god kontakt med os? Ja, svarer Erik. 7 Målet for perspektivet og læringen er: At udvikle en uddybende forståelse for værdier, teori og menneskesyn bag arbejdet med relationskompetence i socialpsykiatrisk arbejde. At give kursisterne færdigheder til at omsætte viden til handlinger i deres daglige praksis. At give introduktion til relationskompetencebegrebet i forhold til det professionelle arbejde med mennesker med psykisk lidelse. Dernæst at relationskompetencebegrebet kommer ind under huden, så den enkelte medarbejder bliver i stand til at omsætte værdier og teori til en medmenneskelig, venlig og omsorgsfuld praksis. At give idéer til nye relationelle handlemuligheder. Øge indsigt i og forståelse for den faglighed og medmenneskelighed der skal til for at arbejde med konstruktive og forandrende dialoger i praksis. Give deltagerne mulighed for at opdage, hvor praksis og teori vedrørende relationskompetence matcher tidligere forståelsesmåder, og hvor de bliver sat i spil. At styrke de selvreflekterende processer hos den enkelte medarbejder og de reflekterende processer i den samlede medarbejdergruppe. At styrke medarbejdernes evne til at tage vare på egen integritet og omsorg. Jeg-støttende samtale Støttende samtaler En støttende samtale er en professionel samtale, hvis formål er at støtte brugeren i hans proces med at komme sig og bemægtige sig sit eget liv med de muligheder, der findes. En støttende samtale har brugeren og brugerens selvforståelse og perspektiv i centrum og kan derfor indholdsmæssigt spænde meget vidt, lige fra samtaler, hvis formål primært er at give brugeren et rum til at blive set, hørt, accepteret og rummet, som den person han/hun er, til samtaler, der har til formål at få brugeren til at agere i forhold til genvundne eller ny opdagede kompetencer. Støttende samtaler kan således dels foregå på flere niveauer og dels forgå som et udviklingsforløb. Og videre: Teoretisk tager en støttende samtale udgangspunkt i dialogiske læring. Dialogisk læring kan forstås som en spiralisk proces, der tager udgangspunkt i en problemstilling og de emotioner og refleksioner, den lærende har i forhold til problemstillingen. Samtalen er udtryk for en bevidstgørelsesproces, hvor den lærendes uudtalte perspektiv undersøges gennem dialog. Den lærendes perspektiv og præmisserne og 7 Citat fra Fokus på Relationer s.139, artikel Relationsarbejde i praksis 43

44 forudsætningerne for det bliver med andre ord synligt og tilgængeligt for åben refleksion samtaleparterne imellem. Perspektivundersøgelsen er således udtryk for, at den lærende sætter ord på tanker og følelser og reflekterer over dem. På den måde kommer hun til at kunne observere sig selv gennem dialogen. Kan betegnes som den synliggørelses- og bevidstgørelsesproces, det er, når man sætter ord på / får hjælp til at sætte ord på de refleksioner og følelser, der knytter sig til en given problemstilling. En jeg- støttende samtale vil netop fungere som en dialogisk erkendelsesproces, hvor brugeren får mulighed for at undersøge og udvikle sit perspektiv i samspil med medarbejderen gennem dialog. Nøgleordene for en god støttende samtale er kontakt og dialog. 44

45 Den Systemiske tilgang. Når vi retter opmærksomhed på en ung og forældre, søger vi at se dem som en del af et system, hvor de har betydning for dets opretholdelse (virke), og at de handlinger (adfærd), de bidrager med, vedligeholder systemet, og at ændringer heraf vil påvirke de andre i systemet, ligesom de andres adfærd og/eller ændrede adfærd påvirker den unge. Ja sådan Hvordan mere af det? Det er en cirkulær relationsforståelse således, at A kommunikerer til B, og det påvirker B's kommunikation til A, hvilket betyder, at ændrede kommunikationsmønstrer fra A til B vil betyde ændring i kommunikationsmønstrer fra B til A denne ændring påvirker i øvrigt også relationen til C og D osv. I den systemiske tænkning taler man om en række antagelser om mennesker og udfordringer/problemer som er: Vi gør alle det, der bedst giver mening for os Vi opfatter verden ud fra det billede, vi har af verden Den, der har problemet, ejer også selv nøglen til løsningen Problemer er problemer, fordi vi opfatter dem sådan Problemer udfolder sig i relationer mellem mennesker Problemer er midlertidige Adskillelsen mellem problem og individ er en forudsætning for at erkende og handle(tage ansvar)(se de 3 A'er) Vi behøver ikke kende årsagen til problemet for at kunne løse eller håndtere det. 45

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Ungeprojekt 2011 - et specialiseret forebyggende tilbud til psykisk sårbare unge 16-25 årige i svær mistrivsel i Holbæk Kommune

Ungeprojekt 2011 - et specialiseret forebyggende tilbud til psykisk sårbare unge 16-25 årige i svær mistrivsel i Holbæk Kommune Ungeprojekt 2011 - et specialiseret forebyggende tilbud til psykisk sårbare unge 16-25 årige i svær mistrivsel i Holbæk Kommune Skrevet af Nick Gottenborg Bruun og Per Thomsen maj 2012 ved hjælp fra mange

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen At lære af eleverne Screening og psykoedukation på et narrativt og systemisk grundlag. Samarbejde mellem lærere, psykolog og elever på en ungdomsuddannelse - Kold htx, Odense Af: Psykolog Martin Dahl og

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde:

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde: Skive Kommune Den 28. januar 2013 Servicedeklaration for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug. Indledning Ifølge loven skal en kommune beskrive sine tilbud på misbrugsområdet i en såkaldt

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Godmorgen og velkommen til en smuk Oktoberdag. Autoriseret psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk

Godmorgen og velkommen til en smuk Oktoberdag. Autoriseret psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Godmorgen og velkommen til en smuk Oktoberdag Autoriseret psykolog Lars Hugo Sørensen Godmorgen og velkommen til kursus Autoriseret psykolog Lars Hugo Sørensen Relationsarbejdet At holde til, og vedligeholde

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad Oversigt Vejen til behandling barrierer for behandling Familie og

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge Kafferisteriet Socialpsykiatrisk dagcenter Center for Psykiatri Skivevej 7 7500 Holstebro Klinisk underviser er Christina Dupont Lunow, telefon 96114734/36, mail: christina.dupont.lunow@holstebro.dk Vi

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere