Beskæftigelsesministeren har udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål, som skal være gældende for landets kommuner i 2014.

Transkript

1 Budgetønsker Politikområde 70 Tema: Virksomhedsindsatsen i jobcentret Politikområde: 70/80 Titel: Udvidelse af virksomhedskontakten 2014 og frem Nærmere beskrivelse af forslaget: Beskæftigelsesindsatsen er gennem de senere år blevet mere og mere rettet mod virksomhedsnær aktivering, og kravet til kommunernes fremtidige indsats vil - udover at den skal være virksomhedsnær - også indebære en helt generel optimering af indsatsen og en udvidelse omkring serviceopgaver overfor virksomhederne. Hvis jobcentret skal kunne udføre disse opgaver på en kvalificeret måde er der behov for udvidelse af bemandingen med en virksomhedskonsulent. Beskæftigelsesministeren har udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål, som skal være gældende for landets kommuner i Det ene mål retter sig netop mod kommunernes virksomhedskontakt, og er formuleret således: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentret skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Sikring af samarbejdsgrad: I 2014 vil den øgede indsats på virksomhedsområdet blive målt i en stigning i samarbejdsgraden med virksomhederne. Samarbejdsgraden måles ved optælling af antal indgåede aftaler om ansættelser enten ordinært eller med tilskud. Øget rekrutteringsservice: I forbindelse med kontanthjælpsreformen er det blevet udmeldt som mål for det virksomhedsrettede arbejde i jobcentrene, at virksomhederne skal tilbydes en øget rekrutteringsservice. Dette kan blandt andet betyde, at jobcentret skal gennemføre store dele af ansættelsesproceduren herunder udvælgelsen af kandidater for virksomheden, når en virksomhed har slået en stilling op på jobnet.dk. Dette arbejde udføres ikke af jobcentrene i dag. Virksomhedsnær indsats: Kravet om, at indsatsen skal være virksomhedsnær betyder, at der skal bruges flere

2 ressourcer på især fremskaffelse af ordinære jobordrer, ansættelser med løntilskud, oprettelse af virksomhedspraktikker og indgåelse af voksenlærlingeaftaler. Jobrotation: Herudover skal jobcentret optimere indsatsen omkring etablering af jobrotation, hvor virksomhederne i forbindelse med opkvalificering af ansatte medarbejdere får brug for at ledige borgere kan indgå som vikarer i de perioder, opkvalificeringen foregår. Denne del af virksomhedskontakten har der ikke i tilstrækkelig grad været mulighed for at udføre. Jobklubber og direkte formidling: På baggrund af beskæftigelsesministerens mål for 2014 ønsker jobcentret at styrke virksomhedsindsatsen i 2014, og samtidig også at øge antallet af jobklubber samt øge brugen af direkte formidling. Direkte formidling vil sige at en borger formidles til et job på baggrund af en virksomheds efterspørgsel på arbejdskraft i en konkret stilling. Opgaver som disse løses i dag af de medarbejdere, der udfører det virksomhedsvendte arbejde, og en styrket indsats også på dette område vil betyde, at langt flere borgere tidligere i deres ledighedsforløb vil kunne komme i enten ordinært job direkte eller få tilknytning til en arbejdsplads via et løntilskudsjob eller en virksomhedspraktik. Besparelseseffekt Det er svært at beregne, hvad en ansættelse af en ekstra virksomhedskonsulent konkret vil medføre af besparelse i forhold til at borgere vil komme i ordinær ansættelse tidligere end de ville have gjort uden den ekstra hjælp. Generelt kan dog fremhæves, at jo hurtigere jobcentret kan sikre et match mellem virksomhederne og de ledige borgere, der er tilknyttet jobcentret, jo kortere tid vil de ledige være på offentlig ydelse. For eksempel vil hver forsikret ledige borger, der kommer i beskæftigelse 1 uge tidligere end uden ekstra hjælp spare kommunen en udgift på ca. 2800,- kr. om ugen (statsrefusionen på 35 % er fratrukket), og for hver forsikret borger der kommer i virksomhedsnær aktivering sparer kommunen gennemsnitlig 2000,- kr. om ugen (statsrefusionen på 50 % er fratrukket)i medfinansieringen af dagpenge. Sammenholdt med at det årlige flow af f.eks. forsikrede ledige er ca. 800 borgere, der er tilmeldt jobcentret i kortere eller længere tid hen over et år, vil potentialet for besparelse ved en hurtigere afslutning af ledighedsforløbet være stort. Forudsætninger for realisering af forslaget:

3 Ansættelse af en virksomhedskonsulent fra 1. januar 2014 og frem. Lønudgiften til en ekstra virksomhedskonsulent udgør ca ,- kr. Konsekvenser for borgerne: Udover at ledige borgere vil kunne få tilbudt langt flere virksomhedsnære aktiveringstilbud, vil den øgede direkte kontakt til arbejdsmarkedet sikre, at flere ledige borgere kommer hurtigere i beskæftigelse og dermed ud af offentlig forsørgelse. Ligeledes vil virksomhederne få en bedre og hurtigere service fra jobcentret, end der er mulighed for i dag. Konsekvenser for personale: Ansættelsen vil betyde en styrkelse af virksomhedsteamet og gøre det muligt for teamet at indgå mere effektivt i opgaveløsningen. Budgetmæssige konsekvenser: Tema: Etablering af Nyttejobordning i Hørsholm Kommune Politikområde: 70 Titel: Etablering af Nyttejobordning i Hørsholm Kommune Nærmere beskrivelse af forslaget: I forbindelse med vedtagelsen af kontanthjælpsreformen er det vedtaget at kommunerne skal etablere en Nyttejobordning for ledige arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. I kontanthjælpsreformen kan følgende grupper komme i nyttejob: Uddannelsesparate unge under 30 år kan komme i nyttejob indtil de går i uddannelse. Det vil sige de kan henvises til nyttejob fra starten af deres ledighedsperiode. Unge under 30 år der har en uddannelse og er jobparate (de nuværende arbejdsmarkedsparate borgere) kan komme i nyttejob efter 6 måneder Jobparate (de nuværende arbejdsmarkedsparate borgere) ledige over 30 år kan komme i nyttejob efter 6 måneder

4 Samtidig lægger den nye reform på dagpengeområdet op til, at også forsikrede ledige kan henvises til Nyttejob i den sidste del af ledighedsperioder hvor de modtager arbejdsmarkedsydelse. Dette bevirker at Hørsholm Kommune skal etablere en Nyttejobordning. Jobcentret ser to formål med etableringen af nyttejob: Håndhævelse af borgerens rådighedsforpligtigelse for arbejdsmarkedet Opkvalificering og vedligeholdelse af kompetencer, her tænkes både på de arbejdsmarkedsvendte og de sociale kompetencer Det er Jobcentrets vurdering, at der kontinuerligt vil være ledige der vil være omfattet af målgruppen, som kan henvises til Nyttejob. De opgaveområder og funktioner som en Nyttejobordning kan indeholde i Hørsholm Kommune, ligger (som i andre kommuner) primært indenfor Center Tekniks område, for så vidt angår at gøre Hørsholm by pænere og renere etc. (fjerne ukrudt, samle affald og papir op på veje og gade og i hække, rengøring af stranden, rengøring af gågaden, vedligeholdelse af byens bænke og lign.) Jobcentret har derfor i samarbejde med Center Teknik drøftet hvordan en Nyttejobordning kan etableres. Omkring administration af ordningen (tilrettelæggelse og udførelse af opgaver) vides det ikke hvor længe den ledige kontanthjælpsmodtager vil være i det pågældende nyttejob da det afhænger af hvornår den pågældende får et arbejde eller kommer i anden form for aktivering. Derfor er nyttejob nødt til at være job som kan undværes hvis de ikke bliver udført, det vil sige noget ekstra, samt et job der er let at administrere og let at lære den ledige op til. Derudover skal man være opmærksom på at et nyttejob ikke må gå hen og erstatte ordinære ansættelser. Det er nødvendigt at der er en leder/medarbejder der kan koordinere opgaveløsninger og som også har tilsynet med de rammevilkår og de opgaveløsninger som udføres af ledige der arbejder i et nyttejob. Der skabes også en forventning hos borgerne om at eksempelvis stranden renses, gågaden renholdes på et højere niveau etc, og det vil derfor være en forventning, at dette niveau fastholdes kontinuerligt. For at kunne udføre arbejdet er der behov for køb af mere materiel, eksempelvis udstyr og andet der er nødvendigt for at kunne udføre arbejdet, og sikre fornuftige rammer omkring medarbejderne (garderobeskabe mm)

5 Fordelene ved nyttejob er blandt andet at de berørte ledige kontanthjælpsmodtager får noget meningsfyldt og samfundsnyttigt at stå op til om morgenen. Forudsætninger for realisering af forslaget: Etablering af omklædnings- og badefaciliteter, leje af pavillon, aflønning af projektleder, leje af biler og anskaffelse af værktøj. Konsekvenser for borgerne: Jobparate borgere kan aktiveres i et Nyttejob i op til 13 uger. Konsekvenser for personale: Ansættelse af projektleder til at varetage koordineringen af Nyttejobordningen. Investering (+): Lønudgift og diverse Pol. område: Engangsudgifter Etableringsomkostninger (omklædnings- og badefaciliteter) Driftsudgifter Leje af pavillon og driftsomkostninger Projektledelse (lønudgift) Transport (leje af biler) Arbejdstøj (500 kr pr måned pr. person) Udgifter I alt I forhold til ovenstående udgifter er IT og telefoni ikke medregnet. Tema: Integrationsområdet Politikområde: 70/80 Titel: Integrationskoordinator i Hørsholm Kommune Nærmere beskrivelse af forslaget: Alle kommuner modtager hvert år et fastsat antal kvoteflygtninge. Hørsholm modtager i kvoteflygtninge (tallet for 2014 kendes ikke, men antallet har været stigende i de sidste 4-5 år).

6 Center Arbejdsmarked, Team Rådgivning og Ydelse som primært forestår udbetaling af kontanthjælp til ledige borger, stillingtagen til enkeltydelser med mere, varetager tillige modtagelsen af flygtninge, og sørger for boligplacering og tilmelding til danskundervisning. En egentlig ansat integrationskoordinator i Hørsholm Kommune, ville imidlertid kunne varetage en langt mere intensiv og målrettet integrationsproces, og dermed fremme integrationen og herunder den efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning. Arbejdet med flygtninge og integrationsborgere er kendetegnet ved, at det er en kommunikativ og kulturel tidskrævende opgave. Eksempelvis er flygtninge og integrationsborgere meget relationsbundne og har derfor svært ved at forstå den danske kommunes opdeling i funktioner. Det giver anledning til frustration og afmagt i forhold til at navigere i systemet og på arbejdsmarkedet for den enkelte flygtning. Erfaringer fra andre kommuner, eksempelvis Allerød, viser, at en integrationskoordinator kan være med til at fremme at integrationsborgere kommer hurtigere i selvforsørgelse. Ventes der for længe før en sådan indsats gives er erfaringerne fra andre kommuner, at opgaven og motivationen i forhold til den enkelte er væsentlig vanskeligere. Assens kommune har også en integrationskoordinator. Her viser erfaringerne fra Assens Kommune, at der blandt målgruppen er en stigning i motivationen for at være selvforsørgende/se sig selv på arbejdsmarkedet, når borgerne får en intensiv indsats. Derudover har projektet vist, at flere er gået i ordinær beskæftigelse efter at have deltaget i projektet, - som omhandlede et koordinerende integrationsteam, hvor relationsarbejdet med familierne har været omdrejningspunktet m.h.p. at motiverer til anden livstilgang. I Assens Kommune er det projektlederens vurdering, at deltagernes interesser for job både er blevet mere brede i forhold til områder med mange jobåbninger, ligesom deres jobønsker efter projektdeltagelsen i højere grad matcher deres forudsætninger. Sammenvejes deltagernes interesser for job med deres forudsætninger og status ved projektafslutning, så er forventningen at hovedparten af de voksne familiemedlemmer på eller på vej mod arbejdsmarkedet. Det er vurderingen, at ca. 75 pct. af de voksne familiemedlemmer kan være tilknyttet arbejdsmarkedet inden for de kommende 3-5 år afhængig af de kommende års arbejdsmarkedssituation (Kilde: Hele familiens integration i Assens Kommune, udarbejdet af LG-Insight) En integrationskoordinator i Hørsholm ville skulle håndtere kommunens 20 nuværende integrationsborgere samt varetage funktioner omkring modtagelse af nye kvoteflygtninge, herunder eksempelvis koordinering med asylcenter, oprettelse af cpr -.nr. samt oprettelse af bank konto i en af lokalområdets banker til overførsel af forsørgelsesydelse, samt indplacering i kommunens midlertidige flygtningeboliger. Se funktionsbeskrivelse

7 nedenfor. Integrationskoordinatoren skal indgå som guide og koordinerende ressourceperson i samspillet mellem kommunens mange afdelinger og institutioner, integrationsborgeren og samfundet. Ansættelse af en integrationskoordinator ligger i god forlængelse af den kommende lovændring på integrationsområdet, som træder i kraft den 1/ Det følger af den nye lov, at der i kommunerne skal være en koordineringsansvarlig forvaltning, som skal sikre en helhedsorienteret indsats for flygtningen og dennes familie. Det betyder ansvaret for at indsatsen skærpes (eksempelvis at den koordinationsansvarlige forvaltning sikre sig at børnene opskrives og begynder i skolen hurtigst muligt efter ankomst etc.). Det betyder også, at kommunen skal sikre at flygtningen og denne familie følges gennem diverse kommunale foranstaltninger dér, hvor flygtningen eller dennes familie har behov for en indsats, som styrker familiens samlede integration. Det betyder også, at der til forskel fra nu skal laves en integrationsplan for hele familien, det vil sige for alle familiens medlemmer. Integrationsplanerne skal indeholde en udredningsdel og en indsatsdel. Planen skal udarbejdes af den koordinerende forvaltning, som skal sørge for at koordinere indsatsen, der udbydes af kommunens forskellige centre,og som er fundet nødvendige i udredningsdelen. Alt dette med henblik på at familien skal sikres en optimale integration og en fast kontaktperson/forvaltning. Det har erfaringsmæssigt vist sig at være en tidskrævende opgave at finde det gode jobmatch og fastholde borgeren i job eller uddannelse på grund af borgerens manglende sprogkundskaber samt borgerens manglende kendskab til det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem. Derfor skal integrationskoordinatoren endvidere være intensiv opsøgende i forhold til at skaffe skolepraktikker, virksomhedspraktik og løntilskudsjob samt sørge for opfølgning på virksomhederne i forbindelse med praktikker etc. Derudover stiller arbejdsgivere krav til jobcentret om hyppigere opfølgning, når det drejer sig om denne målgruppe. Den hyppigere opfølgning er afgørende for, at jobmatchet kan blive en succes, - underforstået at borgeren fastholdes i uddannelse eller arbejde. Prioriteres denne indsats i højere grad vil det resulterer i, at borgeren opnår hurtigere selvforsørgelse og dermed at borgeren kommer hurtigere ud af offentlig forsørgelse. Frem til 2010 havde Hørsholm en integrationskoordinator, men som led i besparelser og organisationsomlægninger blev det besluttet at reducere integrationsindsatsen væsentligt til udelukkende at fokusere på det minimum lovgivningen sætter på området. I dag varetages de beskrevne funktioner i et reduceret omfang af medarbejdere som også har andre arbejdsfunktioner som eksempelvis udbetaling af kontanthjælp og enkeltydelser.

8 Det er vurderingen fra andre kommuner at en integrationskoordinator og en intensiv integrationsindsats har afledte positive effekter på andre fagområder (eksempelvis sundhedsudgifter). En intensiv koordinationsindsats vil blandt andet indebærer: Opsøgende og koordinerende indsats ift institutions og fritidsområdet Opsøgende og koordinerende indsats ift skole og uddannelsessteder Intensiv opsøgning af job, praktikplads og løntilskudsjob Hyppig opfølgning ift uddannelsessted og ift den enkelte arbejdsplads Koordinerer parallellindsats mellem kommunens interne centre og institutioner, praktiserende læge mm, ift den enkelte familie og familiemedlemmer, og herunder deltagelse i tværfaglige møder, møder i skole og institutioner mm. Anvisning og hjælp til, at den enkelte borger kan bliver integreret i relevant netværk,f.eks. frivillige Røde Kor eller Frivillighedscentret. Mm Integrationskoordinatoren vil således være bindeleddet mellem familien og de myndigheder og institutioner som familien vil være i kontakt med, under integrationsforløbet. Besparelse: Det er ikke muligt umiddelbart at beregne en besparelse, men på baggrund af erfaringer fra andre kommuner forventer Center Arbejdsmarked at en øget indsats vil medføre at ledige integrationsborgere kommer hurtigere i arbejde. Center Arbejdsmarked forventer at der vil kunne hjemtages en eventuel besparelse i Forudsætninger for realisering af forslaget: Ansættelse af integrationskoordinator i Hørsholm Kommune i 37 timer ugentligt. Konsekvenser for borgerne: Borgerne oplever en mere intensiv, koordineret og individuel hjælp, til hurtigere at blive integreret i det danske samfund. Konsekvenser for personale: Ansættelse af medarbejder i 37 timer til specifikt at varetage integrationsindsatsen. Budgetmæssige konsekvenser (lønudgift):