Bæredygtig udvikling i Farum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtig udvikling i Farum"

Transkript

1 Bæredygtig udvikling i Farum Debatoplægget udsendes i forbindelse med borgerhøringen d. 16. november 2003 Borgerhøringen er blevet til i et samarbejdsprojekt mellem Farum Kommune og Teknologirådet

2 Indholdsfortegnelse Om bæredygtig udvikling 2 Mål: Balance i alt, hvad vi gør 4 Med små skridt mod store visioner 5 Fem principper for bæredygtighed 7 Kan teknologien redde os? 9 Sænk forbruget, nyd naturen og hinanden 11 De glemte den menneskelige faktor 13 Bæredygtig Udvikling en Agenda 21 strategi for Farum Ressourcer og miljø Bæredygtig byudvikling Natur /biologisk mangfoldighed Inddragelse af befolkning og erhvervslivet i det lokale Agenda 21 arbejde Fremme af et samspil mellem beslutninger om miljø, trafik, erhverv, det sociale, sundhed, uddannelse, kultur og økonomi 23 Bilag

3 Om bæredygtig udvikling Vi hører det konstant. Mange bruger ordet, om nærmest hvad som helst og hvor som helst. Men det er de færreste som egentligt ved hvad ordet dækker over. Ordet er bæredygtighed. Bæredygtighed er et meget nutidigt udtryk, med en lang historie bag sig. På globalt plan blev bæredygtighedsprincippet for første gang forsøgt defineret i Brundtland rapporten Vor fælles fremtid fra Her blev det defineret som en udvikling der opfylder de nulevendes behov uden at bringe fremtidige generationer i fare. Men vi skal faktisk langt længere tilbage. Allerede i 1972 afholdte FN sin første verdenskonference om mennesker og miljø. De første spæde tanker om bæredygtighed blev dog allerede sået midt i 1960erne bl.a. med en bog fra den såkaldte Rom-klub af eksperter, der talte om grænser for vækst, som samtidig var titlen på deres første bog. Samme år blev UNEP FN s organisation for miljø og udvikling dannet. I civilsamfundet var det på det tidspunkt kun græsrodsbevægelserne der bekymrede sig om miljøet, og forsøgte at ændre deres adfærd og forbrug. På dette tidspunkt blev miljøproblemer oftest betragtet som ulykker eller uheldige sideeffekter ved produktionen. Det drejede sig oftest om problemer som olieudslip, forurening af å løb, luftforurening i tæt bebyggede områder o. lign. Op gennem 70erne, hvor et par store oliekriser satte dagsordenen, blev flere mennesker klar over, at naturens ressourcer ikke varer evigt. Nu skulle der spares. Dette resulterede bl.a. i bilfrie dage og små vinduer i husene. De dyre oliedråber skulle nu bruges med omtanke, ligesom bekymringen om de mange atomkraftværker samlede folk og faldt naturligt ind i en begyndende miljøbevidsthed. Grundopfattelsen var, at produktionen kunne kontrolleres, hvis der var politisk vilje og ressourcer til at frembringe den nødvendige tekniske viden. Med Brundtland rapporten fra 1987 blev der vendt op og ned på det hele. Rapporten fastslog at noget af det væsentligste var, at vækst var en forudsætning for udvikling. Men væksten skal foregå under hensyn til miljøet. Ud fra mantraen at der skal produceres mere, men med brug af færre ressourcer. Sagt på en anden måde blev bæredygtighedsbegrebet et udtryk for tanken om, at det er muligt at omlægge produktionens vilkår, således at den ikke ødelægger miljøet, men stadigvæk er i stand til at skabe den materielle velfærd, der anses for nødvendig for at understøtte og forbedre menneskers livskvalitet. Bæredygtighedsbegrebet, som der er beskrevet i Brundtland-rapporten, er et begreb som rummer en økologisk, en økonomisk og en social dimension. Grundlæggende er ideen bag Agenda 21 at bæredygtighedstankegangen skal påvirke og blive en del af samfundet som en helhed. I 1992 på FN s konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro, underskrev regeringerne fra 182 lande, heriblandt Danmark, en hensigtserklæring om at arbejde udfra en fælles dagsorden for det 21. århundrede: Agenda 21. Formålet med denne dagsorden er at bringe verden frem mod en bæredygtig udvikling. Rio-Deklarationen huskes desuden for de 2 vigtige princippet som i dag er helt naturlige elementer på miljøområdet nemlig princippet om at forureneren skal betale og forsigtighedsprincippet. Set ud fra en bæredygtighedsvinkel er styrken i Agenda 21 kravene om demokratisering, som forpligter de lokale myndigheder til at arbejde med Agenda 21, og dette i samarbejde med borgere, institutioner og virksomheder. 2

4 Skal de lokale miljøaftaler omsættes til lokale målsætninger og siden hen i konkrete handlinger, vil dette næppe kunne realiseres, medmindre de lokale aktører gør miljømålene til deres egne eller kan se en egeninteresse i at slutte op omkring disse. Diskussionen om bæredygtig foregår allerede i mange hjem. Mange har gjort miljøet og bæredygtigheden til et personligt spørgsmål og agerer politiske forbrugere, der via deres indkøb signalerer, at de tænker bæredygtigt. Stiller krav og vil gerne vide, om tomaten er gensplejset, om jeans og tæpper er lavet ved hjælp af børnearbejde, og om deres bil er miljørigtig. Flere og flere ønsker at vide, hvad de produkter de køber indeholder, og hvorledes de er fremstillet. Fra i 60erne og 70erne at se miljøproblemerne som noget kun politikerne havde ansvaret for og kunne løse, har mange i dag taget skeen i den anden hånd og påtager sig ansvar i deres daglige virke og handler derudfra, - den politiske forbruger er undfanget. Det vil samtidig også være en umulighed at arbejde hen mod en mere bæredygtig udvikling, og løse de globale udfordringer hvis det ikke er noget befolkningen vil. At sikre jordens klima og miljø og skabe bedre vilkår for befolkningen starter i det enkelte land, og hos det enkelte menneske. Vi har alle et ansvar og må sammen tage stilling til, hvilken udvikling vi ønsker. Da det er vores fælles by og dagligdag det handler om, ønsker Farum Kommune at I borgere besvaret spørgsmålet, hvilken udvikling ønsker I for Farum? I debathæftet følger nu en række forskellige personers bud på deres vision for en bæredygtig udvikling, om de udfordringer og de veje til at nå målene, som de ser. Det er personer, som i deres arbejde eller som interesse beskæftiger sig med bæredygtighed. Indlæggene er hentet fra Teknologirådets debatoplæg Bæredygtig vækst - hvordan? (Teknologirådet, december 2001). Nina Schiøtz tidligere Generalsekretær for Max Havelaar fonden i Danmark hun peger på, at vi alle sammen har et ansvar for hinanden i dag og i fremtiden. Paul Markussen bor i Hyldespældet i Albertslund. Her mødes by og land, for beboerne har høns og dyrker jorden sammen. Og de har indrettet sig, så de får mest muligt ud af naturen og ressourcerne. Ikke bare miljøet, men også det sociale sammenhold vinder i det boligkvarter. Peter Hesseldahl og Martin Ågerup, begge forfatterer, er optimistiske om at teknologien kan være vejen frem mod en bæredygtig udvikling. Men Peter Hesseldahl er også bekymret for, hvad der sker, hvis vi fortsat øger vores forbrug. Martin Ågerup slår til lyd for, at vi skal opfatte begrebet bæredygtighed dynamisk det er ikke en tilstand vi kan nå, og ikke altid at vi vil ønske at være bæredygtige. John Holten Andersen tidligere sekretariatsleder i Naturrådet. Han mener at en bæredygtig udvikling, tildels også handler om at give afkald på alt det, der er sjovt. Men det kan jo gå hen og blive en gevinst for os. Han ser en stor udfordring i at bevare muligheden for spontane og frie oplevelser i naturen, i stedet for helt at underlægge naturen menneskenes behov og kontrol. Jeppe Læssøe som er miljøadfærdsforsker mener at grunden til at forbruget vokser i Danmark ikke kun er fordi vi er blevet rigere. Det at forbruge, er blevet en del af det at realisere os selv og skabe vores identitet i det moderne samfund. Vi knokler derfor at få råd til større biler og eksotiske rejser, men dybest set savner vi ro og nærhed i familiens og venners skød 3

5 Mål: Balance i alt, hvad vi gør Forudsætningen for en bæredygtig udviklinger, at vi mennesker bliver bevidste om årsager og virkninger i den verden, vi lever i. Vi skal forstå, at alternativet til bæredygtighed er, at vi øver skade på os selv - og det begynder så småt at dæmre, mener lederen af Max Havelaar Fonden i Danmark. AF JOURNALIST JAKOB VEDELSBY Vi bruger begrebet i flæng, men det er de færreste, - Der er få tabuer i Danmark og vi taler utroligt der endnu har forstået, hvad bæredygtighed betyder i meget. Men nede i det lokale supermarked springer sin bredeste udfoldelse. For Nina Schiøtz, leder af de fleste alligevel på fem pakker kaffe for en hund. Max Havelaar Fonden i Danmark, er bæredygtighed I den nuværende situation på kaffemarkederne, hvor lig med balance i alt, hvad vi gør - i vores tanker og priserne er dumpet katastrofalt, så er man faktisk handlinger som mennesker. Både når vi agerer i pri- med til at godkende en praksis, hvor bønderne betavatlivet, og når vi gør det på vegne af virksomheder les mindre for kaffen, end hvad det koster bare at og stater. plukke den. Det er det modsatte af en bæredygtig - Måske tror vi, at vi ikke kan skade os selv med adfærd, siger Nina Schiøtz og fortsætter: vores handlinger, som ikke er bæredygtige, og at det - Mennesker fødes ikke egoistiske, udspekulerede, i stedet går ud over andre mennesker eller lande kyniske eller onde - det er noget, vi gør os selv til eller virksomheder. Men når vi agerer på den måde, eller bliver gjort til fx gennem religiøs undertrykså vil det før eller siden ramme os selv, vores børn kelse. Det er rystende at se, hvordan religioner ofte eller børnebørn som en boomerang, siger hun. fornægter bæredygtighed - fra Osama bin Ladens muslimske ekstremister til lige så ekstreme kristne Foruroligende alternativer grupper i USA. Men uanset årsagerne til vores Max Havelaar er et garantimærke for bæredygtig adfærd så er det os selv, der hver især har ansvar for handel, ligesom Ø-mærket er det for økologiske at ændre den i en bæredygtig retning. varer. Max Havelaar-mærket kaffe, te, bananer, kakao og rørsukker er produceret under bedre Viden og vilje betingelser og afregnet til en anstændig pris. Formå- På trods af heftig ufred og turbulens mener Nina let er at skabe grobund for en holdbar udvikling i de Schiøtz at verden er inde på en bæredygtig kurs. Polifattige lande til gavn for mennesker og miljø. tiske, finansielle og religiøse magthavere kan ikke - En virksomhed, der ikke vil betale en pris, som længere slippe afsted med at have patent på viden gør det muligt for bonden at overleve og forsørge sin og information. I dag er verden åben og viden er til familie, er inde på et galt spor. Måske holder bonden rådighed gennem Internettet og andre medier for op med at dyrke afgrøden, og så har man et leveran- dem, der ønsker den. Og som de verdensborgere, vi ceproblem som virksomhed. Måske begynder han i er, mener hun, at vi har pligt til at udvide vores horistedet at dyrke noget, som bliver til narkotika og der- sont: Bæredygtighed er nemlig uforeneligt med ligemed til et problem for hele vores samfund - et pro- gyldighed over for verden. blem, som vi derfor i høj grad selv har været med til - Viden og indsigt er en forudsætning for at vi kan at skabe, siger Nina Schiøtz. handle bæredygtigt. Men det er mindst lige så vigtigt, at viljen til at gøre noget er til stede i den enkel- En anden konsekvens for virksomheden kan være, te. For man kan ikke presse bæredygtighed ned over at der rejser sig en forbrugerstorm. Ofte helt beret- hovedet på nogen. tiget, mener hun, for er det acceptabelt, at man ikke opfører sig ordentligt over for dem, der leverer ens leve- Jeg siger ikke, at folk skal være superbrød? Talrige virksomheder har fået udbytterens stem- idealistiske og kun tænke på andre i ønsket pel på sig, ikke så få er efterfølgende bukket under. om at frelse verden. Men man skal forstå, at Langt fra tanke til handling alting faktisk har med "mig selv" at gøre. Forbrugerne har således stor magt. Men Nina Schiøtz Og at ethvert menneske har et medansvar for at mener, at der ofte er for lang vej fra tanke til handskabe bæredygtighed og balance. Når folk virkelig ling for den enkelte. Én ting er at protestere over, at forstår, hvad en bæredygtig livsstil vil sige, så tror jeg store virksomheder tryner fattige bønder, noget ikke, at nogen vil være uenig med mig i, at det simandet er at lade forargelsen udmønte sig i ændret pelthen er sund fornuft. købsadfærd. 4

6 Med små skridt mod store visioner Hyldespjældet i Albertslund er et alternativt bosamfund med 390 lejligheder, 800 mennesker og et stort fællesareal. En naturoase i byen, som er udsprunget af beboernes vision om at leve bæredygtigt - og de er godt på vej. AF JOURNALIST JAKOB VEDELSBY - Jeg ved ikke præcis, hvordan en bæredygtig by ser ud, men jeg har en god idé om det: Dens energiforsyning skal komme fra vedvarende kilder, fordi fossile brændstoffer forurener og slipper op. Byen skal også eksistere i et kredsløb - fra jord til bord til jord. De næringsstoffer, vi tager fra naturen, skal føres tilbage igen, og vi skal genbruge vores uorganiske affald, siger Povl Markussen, en af initiativtagerne til de bæredygtige aktiviteter i Hyldespjældet, hvor han også bor. Han er endvidere leder af Agenda Center Albertslund. - Endelig skal vi ville leve livet bæredygtigt, fortsætter han. - Teknologi kan hjælpe os med at løse miljøproblemerne, men kun hvis vi selv vil. Succesen afhænger i høj grad af det enkelte menneskes vilje til at praktisere en bæredygtig kultur. Det begyndte med et hønsehus Visionerne var store og det kunne ikke gå hurtigt nok - dengang i 1988, da det bæredygtige projekt startede i den almennyttige boligafdeling Hyldespjældet i Albertslund. Initiativtagerne ville have solfangere, solceller, vindmøller, rodzoneanlæg og meget andet. Derfor blev de slemt skuffede, da det viste sig, at ingenting kunne lade sig gøre - økonomisk, lovgivningsmæssigt, teknisk eller praktisk. - Men så tog vi skeen i den anden hånd, vendte vores plan om og tegnede et hønsehus på bagsiden. For det var noget vi selv kunne finde ud af, fortæller Povl Markussen. Det tog halvandet år før hønsehusprojektet var på skinner, men tiden var godt givet ud. For undervejs lærte han og de andre aktive i Hyldespjældet, at forandringer, som implicerer mange mennesker, skal tage den tid de tager. - Det er vigtigt at have store visioner, som man kan pejle efter. Men det er lige så vigtigt at tage små skridt, så alle involverede er bevidste om, hvilke fordele og perspektiver, forandringerne indebærer. Med hønsehuset fik vi engageret beboerne og sat gang i vores proces i retning af øget bæredygtighed - en proces, hvor alting drives på frivillig basis af beboergrupper og -netværk med egne ansvarsområder, siger Povl Markussen. Engagement og livskvalitet Et af de første mål for beboerne var at reducere vandforbruget. Og ved hjælp af teknologiske hjælpemid- ler og grundig information lykkedes det at halvere forbruget. Ikke mindst informationsdelen var en vigtig succesfaktor, for, som Povl Markussen siger: - Én ting er at opsætte vandsparedimser overalt, men hvis folk lader vandet løbe, kan det være lige meget. Vi skal ændre på vanerne, teknikken gør det ikke alene. I Hyldespjældet informerer man gennem beboerbladet, men effekten er størst ansigt til ansigt - som når beboerne i affaldsgruppen møder op i "genbrugsgården" to gange om ugen og rådgiver om sortering. - Det er utroligt tilfredsstillende at skabe miljømæssige, økonomiske og sociale resultater sammen med sine naboer. Det giver øget livskvalitet - og dét er den væsentligste drivkraft for os mennesker, siger Povl Markussen, der mener, at man fint kan lade sig inspirere af andres erfaringer, når man igangsætter bæredygtige initiativer. Men det er samtidig vigtigt, at initiativerne udspringer af ens egne visioner og tilpasses den konkrete bebyggelse. - Det er i det nære at projektet bliver vedkommende - og tænder det nødvendige engagement, slutter han. Hyldespjældet - på vej mod et bæredygtigt bosamfund Halveret vandforbrug Hyldespjældet har indført vandspareteknologi på alle vandhaner og brusere, vandbesparende lavskyltoiletter og individuelle vandmålere i alle lejligheder. Det har, sammen med grundig information, reduceret det samlede vandforbrug i ejendommen fra m3 årligt til under m3. Udover miljøfordelen har dette medført en kontant besparelse på mere end i mio. kr. årligt. Derudover samarbejder Hyldespjældet med vaskemaskinefirmaet Nyborg 5

7 om at udvikle et anlæg til fællesvaskeriet, som vil gøre det muligt at genbruge procent afvaskevandet, samtidig med at el- og sæbeforbruget minimeres. Effektiv affaldssortering Der er indført et affaldssystem med sortering i over 40 fraktioner. Ved alle lejligheder findes kassetter til henholdsvis glas og papir. Man kan også få en hjemmekompostbeholder til organisk køkkenaffald, hvilket over halvdelen af beboerne i flerrumslejligheder har taget imod. Alternativt afleveres køkkenaffaldet i de fælles varmekompostbeholdere, der indtil videre fungerer på eksperimentel basis. Restaffaldet kan beboerne komme af med i en af de 20 affaldsøer, der er placeret i bebyggelsen. Hyldespjældet har også en "byttebod" til bl.a. tøj, legetøj og bøger. Før affaldssystemet kørte beboerne tre store lastbilcontainere med affald på lossepladsen hver fjortende dag. Det tal er i dag nedbragt til tre om året. Vedvarende energi I Hyldespjældet har man længe ønsket at anvende grøn el fra vindmøller til fællesbelysning og -lokaler, genbrugsgård og vaskeri. Men man har gang på gang løbet panden mod en lovgivningsmur, som bl.a. forhindrer almene boligselskaber i at investere i vindmølleanlæg. Der er ligeledes drømme om at installere solcelleanlæg - et projekt, der muligvis er kommet nærmere med nye statslige støtteordninger og faldende priser på solcelleteknologi. Indtil videre er der opført et demonstrationsprojekt med solceller, som driver et springvand. undulater og andre fugle. Endelig er en gruppe af familier gået sammen i et lammelaug, som hvert forår køber lam, passer dem hen over sommeren og slagter dem om efteråret. Alle arealer dyrkes økologisk uden brug af kunstgødning og sprøjtegifte. Færre sociale problemer Hyldespjældet var plaget af tunge sociale problemer i slutningen af 8o'erne. Statistisk set burde bebyggelsen, ifølge Povl Markussen, være en social ghetto på grund af de mange bistandsklienter, førtidspensionister, enlige forsørgere, indvandrere, psykisk syge mv. Men det er gået stik modsat og beboerne lever ganske harmonisk med hinanden. I Hyldespjældet er man ikke i tvivl om, at miljøaktiviteterne har været med til at udvikle det nuværende fællesskab. En vigtig faktor er også den økologiske café, som holder åben to gange om ugen. Her dukker mennesker op hver gang. Den gode stemning understreges af, at fraflytningsprocenten er faldet fra årligt i slutningen af 8o'erne til ca. 10 i og at Hyldespjældet i dag har boligforeningens længste venteliste. Flere bæredygtige initiativer Der er indført lavenergipærer til fællesbelysning. Derudover erstattes termoruder løbende med lavenergiruder. I forbindelse med udskiftning øger man desuden glasarealer, hvilket giver mere lys i lejlighederne og en bedre bokvalitet. Med støtte fra Miljøstyrelsen er der installeret ti urinsorterende toiletter i bebyggelsen. Formålet er at genbruge beboernes urin som gødning på den fælles mark, hvor de dyrker grønsager. Indtil videre aftager forskere fra Landbohøj skolen hovedparten af urinen til videnskabelige undersøgelser på deres forsøgsmarker. Beboere fra Hyldespjældet har endvidere taget initiativ til en delebilklub. Naturen ind i byen Alle flerrumslejligheder har en lille have, som beboerne kan udnytte som de vil. Derudover er en del af det fælles græsareal omdannet til nyttehaver til beboerne. Der er også opført et drivhus med plads til at ti familier kan dyrke bl.a. agurker og tomater. Man har endvidere fjernet arealer med fliser og pyntegrønt og i stedet plantet frugttræer og frugtbuske. Der er også opført flere naturlegepladser til børnene, tolv hønsegårde og fire volierer med papegøjer, 6

8 Fem principper for bæredygtighed Vejen til at sikre øget bæredygtighed i fremtiden er økonomisk vækst og ny teknologi, for det kan forhindre rovdrift på naturen. En pragmatisk indstilling til brug af pesticider og kunstgødning er også nødvendig, sammen med en sund skepsis overfor drivhuseffekt. l øvrigt har det at være bæredygtig ikke noget at gøre med, at det er godt, mener forfatteren. AF MARTIN ÅGERUP, KONSULENT OG FORFATTER Vi har brug for såvel nytænkning som præcisering af begrebet "bæredygtighed". For det første må vurderingen af, om en aktivitet eller udvikling er bæredygtig, baseres på en tidshorisont: I hvor lang tid er det bæredygtigt at bruge fossile brændsler? Intet er bæredygtigt i al evighed. Selv solen brænder ud på et tidspunkt! Endvidere må en vurdering af bæredygtighed afhænge af en verden i forandring. En given aktivitet kan for eksempel blive mindre bæredygtig efterhånden som verdens befolkning vokser. For det andet - og afledt af ovenstående - er menneskets aktiviteter ikke enten bæredygtige eller ikke bæredygtige. Bæredygtighed må nødvendigvis gradbøjes. Graden af bæredygtighed afhænger af, hvor lang tid en aktivitet kan fortsætte uden at "bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare", som det hed i Brundtland-rapporten. For det tredje skal graden af bæredygtighed i en given udvikling eller aktivitet baseres på en afbalancering af alle relevante miljømæssige problemstillinger. Hvad der er godt ud fra ét miljømæssigt perspektiv, kan være skidt ud fra et andet. Økonomisk vækst øger på den ene side ressourceforbruget og giver os på den anden side en velstand, som i endnu højere grad gør os i stand til (og interesserede i) at passe på naturen. For det fjerde bør bæredygtighed - som inddragelsen af en tidshorisont antyder - opfattes som et dynamisk begreb. Bæredygtighed er ikke opnåeligt som tilstand. Opretholdelsen af en høj grad af bæredygtighed kan kun lade sig gøre gennem løbende udvikling. En sådan udvikling kan tænkes på kort sigt at mindske graden af bæredygtighed for på langt sigt øge den. Hvis en atlet løfter vægte for at blive stærkere, vil det rent faktisk på kort sigt svække ham. Først når musklerne har hvilet og er restituerede, opstår den ønskede effekt. For det femte bør vi opfatte graden af bæredygtighed som en objektiv, teknisk vurdering - ikke som noget normativt. At noget er bæredygtigt er ikke ensbetydende med, at det er ønskeligt. For at tage et lidt ekstremt eksempel til at illustrere dette (overdrivelse fremmer forståelsen): Danmark ville blive mere bæredygtigt, hvis vi indførte et forbud mod kæledyr, som forbruger ressourcer uden at bidrage positivt til løsningen af problemer. På samme måde kan en udvikling, som gør Danmark mindre bæredygtig, tænkes at være ønskelig. Der kan være andre hensyn, som vejer tungere end bæredygtighed. Dette kan især tænkes at være tilfældet i situationer, hvor et facet af vores liv, som i forvejen er meget bæredygtigt gøres en lille smule mindre bæredygtigt. Eller i en situation, hvor menneskers ve og vel står på spil. Dette er altså mine fem principper for bæredygtighed: 1. Vurdering af bæredygtighed skal tage udgangspunkt i en tidshorisont 2. Bæredygtighed skal gradbøjes 3. Graden af bæredygtighed skal baseres på en afbalancering af alle relevante miljømæssige problemstillinger 4. Bæredygtighed er et dynamisk begreb 5. Bæredygtighed er et teknisk begreb, ikke et normativt. Med udgangspunkt i disse fem principper vil jeg gerne knytte nogle få kommentarer til dét at sikre en bæredygtig udvikling. Det første spørgsmål må være, i hvor høj grad vores nuværende samfund er bæredygtigt. Og svaret på dette spørgsmål er efter min mening, at vi på de fleste områder har en ganske høj grad af bæredygtighed. Der er faktisk ikke mange områder, hvor vi kan forvente, at vores efterkommere vil være ringere stillet end os. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil de for eksempel have renere luft og mere natur. Vores energiforsyning er baseret på kul, olie og gas, som med den forventede teknologiske udvikling kan levere billig energi til os selv og vores efterkommere i mange hundrede år. Forureningen fra moderne kraftværker er meget beskeden. Jokeren i denne problemstilling er muligheden for, 7

9 at vores afbrænding af fossile brændsler og den deraf følgende ophobning af CO 2 i atmosfæren, medfører en opvarmning af vores klode. Mediernes dækning af drivhusproblematikken kan give indtryk af, at spørgsmålet om en betydelig menneskeskabt drivhuseffekt er videnskabeligt afgjort. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Der er fortsat legitim tvivl om drivhus-hypotesen, hvilket en lang række anerkendte klimaforskere har skrevet under på. Det er imidlertid fornuftigt at udvise rettidig omhu. Denne består efter min mening først og fremmest i at udvikle nye, billige ikke-fossile energiteknologier. Det kan vi snildt tillade os at bruge 25 år på og herefter 25 år på at indføre dem - uden at jorden går under af den grund. Jeg vil vove den påstand, at det danske samfund aldrig har været mere bæredygtigt, end det er i dag. Danmarks høje grad af bæredygtighed skyldes velstand og teknologi. Vores forfædre var meget afhængige af nogle få af naturens ressourcer, som de derfor var nødt til at drive rovdrift på. Allerede i vikingetiden havde en meget lille befolkning med et meget beskedent forbrug fældet halvdelen af de danske skove. Sydeuropas skove blev fældet i oldtiden! I dag planter vi skov. Vi har erstattet træ som vores primære energikilde. Træ var endvidere vores forfædres primære materiale til byggeri og redskaber. I dag har vi i tusindvis af nye materialer til vores rådighed. Vi er ikke nær så sårbare. Dét giver mere bæredygtighed. Vejen til at sikre øget bæredygtighed i fremtiden er økonomisk vækst og ny teknologi. Økonomisk vækst giver os ressourcer og ny teknologi giver os værktøjer og metoder til hele tiden at komme videre til det næste udviklingstrin. Vore forfædres teknologiske udvikling gik for langsomt. Derfor nåede de at drive rovdrift på den primære ressource - træ - i det udviklingstrin, de befandt sig i. Det statiske samfund er bæredygtighedens værste fjende! Det undrer mig, at mange fortalere for bæredygtig udvikling i bedste fald er lunkne overfor ny teknologi. Jeg undrer mig også over, at mange fortalere for bæredygtighed så ukritisk peger på økologi. Der er fordele og ulemper ved brugen af kunstgødning og pesticider. En klar fordel er et højere udbytte per hektar, hvilket gør det muligt at opdyrke mindre land og dermed få mere natur. På verdensplan kan pesticider og kunstgødning være med til at sikre bevarelsen af regnskov og anden natur. Ulempen ved pesticider er, at de kan være giftige for mennesker og dyr i høje koncentrationer. Pragmatisk afbalancering af fordele og ulemper vil føre til den konklusion, at brug af moderate mængder af pesticider og kunstgødning vil øge graden af bæredygtighed. Hvorfor så holde fast på en dogmatisk nul-grænse i økologiens navn? Som sagt bør mere bæredygtighed ikke ukritisk betragtes som ønskværdigt. Man kan få for meget bæredygtighed. Tidshorisonten kan blive for lang. Når miljøfolk taler bekymret om forholdene for vores børnebørn og oldebørn dannes der billeder på vore nethinder af hjælpeløse babyer. Men vi skal huske, at om 100 år- når mine oldebørn er voksne - vil danskerne være 4-7 gange rigere, end vi er i dag! De vil have teknologier, som vi knap kan drømme om. De vil se tilbage på os som en flok lavteknologiskefattigrøve. Og de vil more sig lidt over, at vi brugte vores sparsomme ressourcer på at forsøge at beskytte dem. 8

10 Kan teknologien redde os? Peter Hesseldahl forventer, at der indenfor det tidsrum, hvor man normalt forsøger at opstille prognoser for miljø, befolkningsudvikling, ressourceforbrug vil komme en lang række teknologier, der gennemgribende kan forandre måden vi får energi, bruger materialer og fremstiller fødevarer på. Men det kan alligevel være fornuftigt at tænke vækst på nye måder. AF PETER HESSELDAHL, FORFATTER Generelt går det den rigtige vej med teknologien. Den bliver stadig lettere, mere effektiv og mere præcis. Stort set ethvert produkt forsynes med computerkraft og evnen til at kommunikere. Vi vil leve i "intelligente omgivelser", hvor elektroniske systemer modtager data fra størstedelen af alle de genstande, vi bruger og er omgivet af: Huse, biler, køleskabe, lamper, døre, møbler, tøj, mobiltelefoner og sensorer i miljøet af alle mulige slags. Der vil være et klarere og øjeblikkeligt billede af systemets tilstand, og derfor kan systemet bedre udstikke de mest hensigtmæssige retningslinjer for at løse problemer, så snart de opstår. Trafikregulering, energianvendelse, distribution af varer og genbrug af materialer skulle gerne blive langt mere effektivt. Det vil blive lettere at gennemskue hvor ressourcerne bliver brugt, og hvad det koster os. Allerede i dag findes der biler, der løbende viser, hvor mange kilometer pr. liter man kører. Vandmålere og kalorimetre på varmeapparater gør det lettere at følge sine forbrugsvaner. Næste skridt kunne være, at man kunne følge hver eneste apparats forbrug af strøm på el-regningen. Udbredelsen af informationsteknologi vil også støtte en mere "de-materialiseret" livsform. Vi er nået dertil, at vi dårligt kan spise mere mad eller anskaffe flere fysiske ting - i stedet kan vi forbruge im-materielle tjenester: Film, musik, spil, virtuelle oplevelser og kommunikation... goder, der væsentligst består af bits. Alt i alt kan IT udviklingen passe fint med et moderne bæredygtigt samfund - faktisk mener jeg, at en fortsat kraftig udvikling af informationsteknologien, og den måde vi bruger den på, vil være en forudsætning for bæredygtighed. Brint til bilerne Vedvarende energi er blevet interessant for storindustrien. De store olieselskaber BP og Shell satser betydelige beløb på at udvikle solceller som et nyt forretningsområde. Verdens største bil-koncern, DaimlerChrysler, er nået langt med udviklingen af brændselsceller til biler - og de øvrige giganter i bil- branchen, ikke mindst Toyota og Honda er også godt igang. Brændselsceller er mere effektive, mindre forurenende, og så kan de forbrænde brint. Der er en generel forventning om, at brint bliver en væsentlig form for energi om nogle årtier. Man kan betragte brint som et "medie" for energi, en måde at opbevare og transportere energi derhen hvor man skal bruge den. Brint fremstilles ved at spalte vand. Det kræver lige så meget energi, som der frigives, når man igen brænder brinten, så brints miljøvenlighed afhænger af, hvordan man spalter vandet. Det bæredygtige perspektiv er at bruge vedvarende energi. Vind og solenergi er ofte uregelmæssige, eller også produceres der mest energi på de tidspunkter, hvor der er mindst brug for det. Bruger man energien til at fremstille brint, kan den energi lagres og distribueres, og når man brænder brinten er vanddamp det eneste affaldsprodukt. Det er en smuk vision, men den er teknisk vanskelig, og ikke mindst vil det være en enorm og tidskrævende opgave at omstille biler og andre motorer til brint, og at opbygge en distribution af brint, der desværre fylder langt mere end tætte brændsler som benzin. Energiforbrug er ikke kun et spørgsmål om forsyninger, det handler nok så meget om effektiviteten i de apparater, der bruger energien. Der sker store fremskridt i udviklingen af mere energiøkonomiske biler, huse, belysning og produktionsprocesser. Generelt er det ikke mulige løsninger der mangler. Det er de økonomiske spilleregler, i form af skatter og betaling for forurening og udtømning af ressourcer, der i øjeblikket er den største bremse på at udnytte den rigdom af erfaringer og forsøgsresultater der findes indenfor mere bæredygtig teknologi. Indgriben i de mindste dele En anden teknologisk tendens er, at vi får viden og evnen til at gribe ind og kontrollere i stadigt finere 9

11 detaljer. Teknologien bliver mere præcis. Det vigtigste eksempel forude er bioteknologien, hvis enorme potentiale vi allerede så småt kan se. I de nærmeste år vil der for alvor begynde at komme produkter ud af laboratorierne og på markedet. Brugen af bioteknologi på det medicinske område er oplagt og mindst kontroversiel, men på sigt og i et globalt perspektiv kan man dårligt ignorere mulighederne indenfor fødevarer, f.eks. plantesorter, der kan gro under vanskelige forhold, eller som har et større næringsindhold. Dilemmaet mellem store risici og store mulige gevinster går igen i en teknologi, der om en tyve-tredive år formentlig vil betyde nok en radikal ændring af verdenssamfundet; nanoteknologi. Nanoteknologi går ud på at bygge genstande op fra bunden af, molekyle for molekyle, med en ekstrem præcision og i en skala, der er ufatteligt lille. Nanoteknologi er stadig mest et lovende koncept. En af forventningerne til nanoteknologi er, at vi vil kunne skille brugte materialer ad i molekyler og opbygge nye i stedet. Dermed vil genbrug vil få en helt anden betydning. Måske vil vi opdage, at vores lossepladser er guldgruber af sjældne materialer. Det har bare ikke været muligt rentabelt og praktisk muligt at udnytte dem. opnår dem og rykker videre. Vækst er en formidabel drivkraft. Hvis vores samfund og livsstil skal forandres, så skal det i vidt omfang ske ved noget, vi selv opfatter som vækst, altså "forandring til det bedre". Et samfund der forsøger at holde trangen til forandring dg forbedring nede ville efter min mening være et forfærdeligt sted at leve. Jeg mener ikke, at økonomisk vækst er noget problem i sig selv. Faktisk skulle det være mærkeligt, om en fremgang for selskaber, der tager deres ansvar for resten af verden alvorligt, ikke gav sig udslag i økonomisk vækst. Det er dyrere at vælge varer, som er produceret på en forsvarlig måde, og når vi vælger dem så vokser økonomien - men vel at mærke i aktiviteter, der bidrager til en bedre verden. Jeg argumenterer ikke for, at vi blindt skal fortsætte med at skrue op for et materielt forbrug. Jeg mener heller ikke, at alt kan gøres op i penge, eller reguleres af markedet alene. Men i stedet for at bekæmpe den økonomiske vækst burde vi koncentrere os om at gøre den til et redskab for positiv forandring, ved at udforme de økonomiske spilleregler, så det bliver bæredygtighed og ikke som nu, ødelæggelse, der belønnes. Teknisk er det muligt Rent teknologisk virker det ikke utænkeligt at vi om 50 år kan leve et behageligt og bekvemt liv med et, skal vi sige, 10 gange lavere ressourceforbrug end idag. Det store spørgsmål er imidlertid, om vi også fortsætter med at opfinde nye, hidtil utænkelige former for forbrug, der vil æde hele effektivitetsforbedringen op. Selv den mest radikale teknologi kan ikke følge med, hvis vi ukritisk bruger løs og forøger kravene. Vækstens pris Og hvorfor er det nu at vækst er så vigtigt? Var det ikke bedre, at vi lærte at være tilfredse og mætte, og tog os tid til at nyde det vi har, inden vi haster videre mod mere? Tjoh... Det klinger jo smukt og rigtigt. Men, undskyld mig; også lidt kedeligt. Der er ikke meget inspiration og drivkraft i tanken om at slå sig til tåls. Ærlig talt, jeg vil også selv videre. Det interessante er, hvad vej vi vælger. Enhver seriøs miljøforkæmper forsager væksten og al dens væsen, så man skal være forsigtig med ligefrem at forsvare den. Ikke desto mindre mener jeg, at vi er bedst tjent med at se på vækst - endda på økonomisk vækst - som en positiv drivkraft. Jeg tror, det er helt grundlæggende for mennesker, at vi gerne vil kunne forbedre os selv og vores vilkår. Det er med til at give tilværelsen mening, at vi dag for dag rydder problemer af vejen, sætter os mål, 10

12 Sænk forbruget, nyd naturen og hinanden En bæredygtig udvikling kræver omorganisering, mere nænsom teknologi og nye værdinormer samfundet. Det gælder blandt andet om at sikre en levende natur, som ikke altid og overalt er under menneskers kontrol. AF THOMAS DINESEN, JOURNALISTBUREAUET EX-PRESS Diskussionen om bæredygtighed startede i sin tid med en erkendelse af, at der var omkostninger forbundet med en udvikling, hvor materiel velstand og økonomisk vækst var de altdominerende mål for samfundsudviklingen, fortæller John Holten- Andersen, der er sekretariatschef i Naturrådet: - Vi trak mere og mere på naturens ressourcer, og det var klart, at sådan kunne samfundet ikke fortsætte. Vi måtte med andre ord udvikle et mere bæredygtigt forhold til naturen, hvor vi ikke udtømte naturens ressourcer, og ødelagde naturens balancer gennem forurening og affald. For at skabe en bæredygtig udvikling mener John Holten-Andersen, at vi skal omorganisere både samfundet og vores liv, og prioritere nogle andre værdier end i dag. Et lavere forbrug og en mindre materiel velstand behøver i den forbindelse ikke resultere i afsavn, men kan derimod blive en berigelse for folks livskvalitet, fremfører han: - Vores samfund er som en supertanker, og det kan være svært at få drejet den i en anden retning. Men det er nødvendigt at have en vision om, hvor vi vil hen. Den jagt efter mammon, vi i dag forfølger, og den måde vi lever vores liv på, presser ikke kun naturen, men også os selv. Ny teknologi og respekt for naturen John Holten-Andersen mener, at naturens processer er så komplicerede, at vi ikke klart forstår sammenhængene og derfor skal være forsigtige med, hvad vi gør: - Forsigtighedsprincippet er et almindelig anerkendt princip, som jeg ikke syntes man altid drager den fulde konsekvens af. Det har jo gang på gang vist sig, at når vi har fundet en smart ny teknik, som kan gøre tingene hurtigt og effektivt, så har det år senere vist sig at være en katastrofe, siger han og uddyber: - Da f.eks. ozonnedbrydende stoffer kom frem troede man, at det var vidundermidler der var ugiftige, og indtil for nyligt troede man også, at der var såkaldte miljøvenlige sprøjtemidler, men dem finder man nu i grundvandet. Og når man ser på, hvilke overraskelser fortiden har givet os, finder jeg, at de nye genteknologier indenfor landbruget er meget betænkelige. Selvom John Holten Andersen er kritisk overfor økonomisk vækst, mener han bestemt, der er behov for at forsøge forbedre teknologien: - Fortidens teknologier har ikke været særlig nænsomme overfor naturen. Der er ikke nogen ny opfindelse eller ny teknik, som er uden problemer, og derfor skal vi vurdere, om vi skaber større problemer end vi løser ved at indføre ny teknologi. Men vi skal i højere grad tage udgangspunkt i forsigtighedsprincippet og en grundlæggende respekt for naturens kompleksitet og mangfoldighed. Det er jo den økologiske tanke: At vi f.eks. skal producere fødevarer i respekt for naturens egne balancer, i stedet for at kontrollere naturen ved hjælp af bl.a. pesticider. Forureneren skal betale John Holten-Andersen medgiver dog, at man ikke kan producere stigende mængder fødevarer, hvis man skal være meget hensynsfuld over for naturen: - Vi skal satse på at gøre tingene mere effektivt i forhold til at udnytte naturens ressourcer, men samtidig skal vi også stræbe efter nogle andre værdier end dem, der er forbundet med materiel velstand. For at sikre en mere bæredygtig og retfærdig udvikling mener han, at man bl.a. bør indføre et princip om, at forureneren betaler: - Produktioner, der belaster naturen, påfører samfundet nogle omkostninger, og disse omkostninger bør afspejles i varerne pris. Så ville markedet være mere retfærdigt og markedsprisen afspejle hvad det reelt koster samfundet, og så skal forbrugerne nok sørge for at købe de varer, der er konkurrencedygtige. 11

13 Ejendomsret og adgang til natur Bæredygtighedsdiskussionen handler også om ejendomsretten. Som ejendomsretten i dag er formuleret, har ejerne en ret til at udnytte det areal de ejer, men ikke nogen pligt til at beskytte det for fremtidens generationer. - Jorden i Danmark ejes af færre og færre mennesker. De fleste bor i dag i byerne, og antallet af aktive landbrug er på færre hænder. Dermed har færre mennesker et ansvar for at viderebringe de værdier, der ligger i naturen til næste generation. Bæredygtighedsdiskussion burde derfor også handle om ret og pligt i forhold til ejendomsretten, siger John Holten-Andersen. I takt med at færre ejer jorden begrænses også den formelle adgang til naturen, mener han: - Måske skal man bløde ejendomsretten op, så de mennesker, der ikke har formel ejendomsret, alligevel får adgang til at færdes i den natur, som andre ejer. Der er to veje at gå. Det ene handler om at staten sikrer os nogle arealer, der er vores fælles ejendom. Den anden vej er at sikre én eller anden form for adgang til de naturområder, hvor der er private ejere. De to veje udelukker naturligvis ikke hinanden. hold til hvad der er vigtigt i tilværelsen, så kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke kan få et mindre anstrengt og mere afbalanceret samfund og liv, end vi har i dag. Det vil både komme mennesker og naturen til gode. Skrækscenario og vision John Holten-Andersen mener desuden, at spørgsmålet om bæredygtig udvikling grundlæggende handler om menneskehedens overlevelse på et værdigt grundlag: - Det kan godt være at menneskeheden kan overleve med en natur som stort set er forsvundet. Men jeg syntes ikke, det er en rar tanke at forestille sig at leve et liv, hvor alt det spontane og alle de gratis goder, som er forbundet med naturen er væk, og der kun er det tilbage, som vi styrer og inddrager i vores produktion, siger han og fortsætter: - Hvis man tænker på den nuværende udvikling, med lidt småjusteringer omkring miljø og natur, og et værdigrundlag, som fastholder at vi alle sammen skal have højere og højere velstand, så tør jeg slet ikke se 100 år frem i tiden, for det ser for gruopvækkende ud. Derfor vælger jeg at være positiv og sige, at sådan skal det ikke gå. Hans vision er derfor, at vi begynder at satse på nogle andre værdier end de materielle, værdier som handler om natur og miljø, omsorg for hinanden og tid til fordybelse. - Det vil kræve en omprioritering fra materiel velstand til andre former for livskvalitet. En naturoplevelse er jo et gratis gode, og hvis folk kom mere ud og oplevede naturen ville de også være mere optagede af at værne om naturen, siger John Holten Andersen og fortsætter: - Hvis vil vælger at effektivisere ressourceudnyttelsen, og ændre vores prioriteringer og værdier i for- 12

14 De glemte den menneskelige faktor Myndigheder og miljøorganisationer har ensidigt fokuseret på bæredygtighed ud fra en miljømæssig synsvinkel. Man har ikke interesseret sig for psykologien bag det voksende materielle forbrug. Det er galt, mener en adfærdsforsker, fordi en bæredygtig udvikling ikke kan foregå uafhængigt af den sociale og menneskelige udvikling. AF JOURNALIST JAKOB VEDELSBY Danskernes materielle forbrug blev fordoblet i perioden fra 1955 til Fra 1980 til i dag er privatforbruget ligeledes vokset eksplosivt. Det sker i et land, som roser sig af at være en miljøvenlig nation - et forbillede for andre, når det gælder indførelse af regler og afgifter, som skulle styrke vilkårene for en bæredygtig udvikling og vækst. Der er ingen tvivl om, at vi gør meget for miljøet på nationalt plan: Benzinen er blyfri, vaskemaskiner og elpærer er blevet energirigtige, rengøringsmidler miljøvenlige. Men samtidig kører vi stadig flere kilometer i stadig større biler, vasker oftere tøj og bruger flere rengøringsmidler, vi bygger også større huse, investerer i flere køkkener, computere, legetøj og mobiltelefoner. Det har skabt en situation, hvor effekten af miljøforbedringerne på bl.a. energiområdet og affaldsområdet er på vej til at blive indhentet af det voksende forbrug. Og det er en trussel mod en bæredygtig udvikling. Traditioner og selvrealisering Før i tiden handlede forbrug om overlevelse. Dengang var vores identitet forankret i lokalsamfundet og familien, og vores liv blev styret af uskrevne regler for tingenes rette sammenhæng. Man kendte sin rolle og status og vidste stort set, hvordan livet ville forme sig. Men den struktur har vi gradvist lagt bag os op gennem det 20. århundrede. - Samfundet er blevet større og vi taler i dag om den globale landsby. Samtidig har vi fået nye muligheder for at præge vores livsbane. Men med udviklingen har vi også mistet den tryghed og vished i livet, som tidligere gav os en identitet. Derfor er selvrealisering i dag det vigtigste overhovedet for os mennesker - det er blevet en tvingende nødvendighed og et konstant projekt, siger Jeppe Læssøe, cand.psych. og seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser. Selvværd gennem forbrug Væksten i forbruget kan ikke kun tilskrives, at vi har flere penge og til stadighed får tilbudt nye produkter. Ifølge Jeppe Læssøe handler det også om det moderne menneskes behov for at opbygge identitet og selvværd. Det sker bl.a. ved at vi sammenligner os med hinanden og observerer, om vi er på niveau med de mennesker, vi identificerer os med. Et tydeligt eksempel herpå er børn og unges anskaffelse af mobiltelefoner, hvor køb af den til enhver tid nyeste model åbner for social accept af indehaveren. - Vi presser hinanden op i forbrug, og da forbruget samtidig drives af trangen til selvrealisering og -stabilisering er det skruen uden ende. Generelt set jager vi rundt efter alle de muligheder, som verden tilbyder os. Men da vi umuligt kan indfri alle ønsker, indtræder der en konstant spænding og frustration i os, som kan dulmes gennem forbrug, mener Jeppe Læssøe. Flere undersøgelser viser, at danskerne anser sig selv for at være miljøvenlige forbrugere. Vi køber økologiske fødevarer og svanemærket vaskepulver, men vi opfatter overhovedet ikke, at der er en negativ sammenhæng mellem et øget materielt forbrug og miljøet. Det, mener Jeppe Læssøe, kan henføres til den måde, som offentlige myndigheder og grønne organisationer har tænkt og talt om miljøet i de seneste årtier. - Deres budskaber handler altid om, hvordan vi skal spare på det ene og det andet, fordi det gavner miljøet. Problemet er, at forbrugerne opfatter det derhen, at de skal give afkald på noget, som de plejer at have. Og det er en yderst ubehagelig situation, fordi forbrug er en livsnødvendig del af vores selvopretholdelse. Myndighederne har simpelt hen ikke forstået, at forbrug er så stærk en kraft, at det er absurd at tro, at miljøargumenter kan tale det ihjel. På menneskers præmisser Jeppe Læssøe mener at miljødebatten, som den foregår i dag, skaber negative forestillinger hos folk. Argumentationen er præget af moralske spark, der tager afsæt i miljøets tarv. Man interesserer sig ikke 13

15 for, hvad forbrug reelt betyder for mennesker. -I stedet for at arbejde mod forbrugerne, skal samfundet arbejde med dem. Vi skal afklare, hvordan vi på samme tid får en bedre miljøudvikling og tager hensyn til de behov og dilemmaer, moderne mennesker har i forhold til at forbruge. Og vi skal prøve at udvikle nye måder at leve på, hvor vi stadigvæk kan forbruge, men ikke nødvendigvis behøver at bruge mere og mere. forholde os til og bygge videre på. Det vil sætte en proces i gang, som kan drive en både socialt og miljømæssigt funderet bæredygtig udvikling. Diskussionen om en bæredygtig udvikling må skifte spor nu og i langt højere grad fokusere på målene: Hvad er det for en bæredygtig udvikling, vi ønsker? Og hvad er det for et fremtidigt liv, vi vil have? siger Jeppe Læssøe. Han tror ikke på, at øget forbrug er en vej til større lykke for den enkelte. Tværtimod mener han, at udviklingen i forbruget, hvis den får lov til at fortsætte, vil medføre et endnu mere stresset samfund end i dag. Og det er ikke dét, danskerne ønsker. - Hvis man spørger danskerne, hvad der giver dem størst livskvalitet, så svarer de "familie", "venskaber" og "et godt arbejde" - alt sammen noget, som har med det socialt nære og livets mening at gøre. Det paradoksale er, at vi i vores handlinger modarbejder nærheden. Vi knokler mere og mere for at få råd til spændende oplevelser - rejser, fritidsaktiviteter og nye ting til hjemmet. Oplevelserne modvirker følelsen af tomhed i livet, men det sker på bekostning af de nære sociale relationer, som kan give den ønskede mening, pointerer Jeppe Læssøe. Mere tid giver mindre forbrug Bagved arbejdspresset og de mange aktiviteter lurer tomheden. For når vi hele tiden presser flere og flere ting ind i hverdagen, så bliver det vi gør mere overfladisk. Jeppe Læssøe mener, at vi skal stile mod et lidt langsommere liv - ikke en stenaldervision, men et liv, hvor mennesker giver sig tid til at dyrke sociale relationer og udvikle sig i samværet med andre. Her ligger vejen til bedre livskvalitet - og til en samfundsorden, hvor vi ikke er afhængige af at skulle forbruge mere og mere i stadigt højere tempo. Han mener kun, det kan lade sig gøre at gennemføre en bæredygtig udvikling, hvis man inddrager den sociale dimension - fordi bæredygtighed handler om både miljø og mennesker. - Konkret skal vi taget fat på flere fronter: I skolen kunne vi indføre faget "Livsoplysning", hvor børnene bevidstgøres om livets mangfoldige muligheder inden for en bæredygtig ramme. Og hvor de også hører om den voksne generations erfaringer med livet og lykken, siger Jeppe Læssøe og fortsætter: - Samtidig burde man fra offentlig side blive langt bedre til at imødekomme og støtte den utrolige idérigdom, der er i befolkningen i forhold til at leve og indrette sig på alternative måder, som bl.a. frigør tid og reducerer forbruget. Erfaringerne fra de eksperimenter, som utvivlsomt vil blomstre frem, kan vi så 14

16 Bæredygtig Udvikling en Agenda 21 strategi for Farum Begrebet bæredygtighed kom første gang på den globale dagsorden i en rapport fra FN s Brundtlandkommission, Vor fælles fremtid fra 1987.Her blev det defineret som en udvikling der opfylder de nulevendes behov uden at bringe fremtidige generationer i fare. Rapporten blev anledning til det første miljøtopmøde i Rio de Janeiro i På et nyt møde i 1995 besluttede landene at gå hjem og lægge strategier for, hvordan de ville bidrage til en bæredygtig udvikling, både socialt, miljømæssigt og økonomisk. I september 2002 mødtes landene igen til topmøde i Johannesburg og Danmark var med. Denne gang med en national strategi for bæredygtig udvikling, Fælles fremtid udvikling i balance, under armen. Løsningen af de globale udfordringer starter i det enkelte land, og hos det enkelte menneske. Vi har alle et ansvar og må sammen tage stilling til, hvilken udvikling vi ønsker. Og dernæst handle derefter. Hvordan gør vi noget ved forureningen og miljøbelastningen. Og hvordan kan vi spare på ressourcerne. Alle kommuner i Danmark skal inden udgangen af 2003 udarbejde hver deres lokale strategi for bæredygtig udvikling en Agenda 21 strategi. Hvor vil vi hen? Hvad gør vi? Dét skal strategien handle om. En Agenda 21 strategi er en plan for hvordan vi synes udviklingen skal være. Og hvad der skal gøres for at opnå den. Hvilken udvikling ønsker vi os i Farum? Hvad er udfordringerne og hvilke midler skal vi bruge til at tackle udfordringerne? I dette hæfte lægger vi op til debat om en Agenda 21 strategi for Farum kommune. Første del handler om forskellige bud på hvad bæredygtig udvikling er. Anden del er et forslag til muligt konkret indhold i en Agenda 21 strategi for Farum. Det kommer fra Farums Agenda 21-arbejdsgruppe, som består af politikere, embedsmænd, grøn guide og folk fra organisationer inden for erhverv, idræt, kultur og miljø. Det er valgt at fokusere på den del af bæredygtig udvikling, som vi danskere kan gøre noget ved som borgere, som erhvervsliv, som organisationer, og ikke mindst som kommune. Det gælder den måde vi lever på, det forbrug vi har, den måde vi driver kommunen på, de valg vi kan gøre for at beskytte miljøet og ressourcerne, og for at udvikle teknologien til at fremme en bæredygtig udvikling. Farum kommune spørger borgerne til råds og afholder den 16. november 2003 en borgerhøring om en Agenda 21 strategi for Farum i samarbejde med Teknologirådet. Høringens resultater samles i Borgernes Idékatalog som indarbejdes i Agenda 21-arbejdsgruppens forslag. Alle politikere i byrådet i Farum vil modtage et eksemplar af Borgernes Idékatalog. I november og december 2003 indarbejder arbejdsgruppen resultaterne fra høringen i gruppens oplæg. I januar 2004 vedtages Agenda 21 strategien på et møde i kommunens Teknik- og Miljøudvalg. Herefter bliver strategien udsendt i offentlig høring i fire uger. Deltagerne på borgerhøringen vil automatisk modtage den med posten. I marts 2004 bliver strategien forelagt for byrådet med henblik på vedtagelse. I den endelige Agenda 21 strategi for Farum kommune vil Borgernes Idékatalog være optrykt i sin originale version. Agenda 21 strategien vil indgå i arbejdet med at udforme den samlede Kommuneplan God læse-og debatlyst! På Farum kommunes vegne/ Agenda 21-arbejdsgruppen Farum, oktober

17 Overordnede visioner Arbejdsgruppen foreslår følgende visioner som styrende for Agenda 21-strategien: Byens udvikling - Farum Kommune vil sikre en bæredygtig byudvikling og byomdannelse med respekt for de særlige naturværdier, der findes i Farum. Byplanlægning og vedligeholdelse skal være kendetegnet ved bæredygtighed, kvalitet og æstetik. - Byudviklingen skal sikre mulighed for etablering af fællesskaber på tværs af forskellige alders- og befolkningsgrupper. - En dynamisk erhvervsudvikling med respekt for miljøet er vigtig for at skabe en levende by med lokale arbejdspladser og indkøbsmuligheder. Miljømæssig bæredygtighed - Af økonomiske og miljømæssige grunde lægges der vægt på besparelser af ressourceforbruget (el, varme, vand,) både i den kommunale forvaltning, hos borgere, idrætsorganisationer mv. - Drikkevandet i Farums undergrund skal forblive rent, og Farums spildevand skal renses, så det ikke forringer vandkvaliteten i Furesøen ved udledningen. - Genbrug, kompostering og affaldssortering skal sikre, at så lidt af kommunens affald som muligt ender med at blive sendt til forbrænding eller deponi. - Der skal skabes gode betingelser for cyklister og kollektiv trafik. Trafikalt skal Farum være rar at færdes i for alle - også for bløde trafikanter. - Den kommunale forvaltning skal arbejde målrettet på at mindske miljøbelastningen gennem implementeringen af de allerede eksisterende sektorplaner som affaldsplan, spildevandsplan, trafik- og miljøhandlingsplan samt ved nye tiltag som indførelse af en grøn indkøbspolitik. Natur - Vi skal værne om naturen og den biologiske mangfoldighed i og omkring Farum. - Vi skal sikre de bynære naturområder gennem natur- og skovplejeplaner. - Vi skal genoprette ødelagte eller truede naturområder. - Vi skal sikre at borgerne kan færdes i naturen uden at denne nedslides. Konkrete indsatsområder Dette afsnit er bygget op over fem indsatsområder, jvf. 33 i planloven (se bilag). For hvert indsatsområde er der nævnt en målsætning, en opremsning af aktiviteter der allerede er i gang, samt forslag til nye aktiviteter der kan understøtte målsætningen. Overskrifterne på de fem indsatsområder er, jf. planloven 33a: 1. Ressourcer og miljø. 2. Bæredygtig byudvikling. 3. Natur / biologisk mangfoldighed. 4. Inddragelse af befolkning og erhvervslivet i det lokale Agenda 21 arbejde. 5. Fremme af et samspil mellem beslutninger om miljø, trafik, erhverv, det sociale, sundhed, uddannelse, kultur og økonomi. 16

18 1. Ressourcer og miljø 1.1. Energi Gennem såvel internationale som nationale målsætninger er vi forpligtigede til at mindske energiforbruget og dermed bidrage til en nedsættelse af det globale CO 2 udslip. Målsætninger: Det er målet at nedsætte det kommunale energiforbrug med 5-10 % inden år (målt i forhold til 2003-niveauet). Samtidig gennemføres energisparekampagner målrettet boligforeninger, private hustande og fritidsinstitutioner. Status: Farum Kommune ligger i toppen hvad angår energiforbrug pr. indbygger. Vi har et centralt energistyringssystem, der omfatter alle skolerne, rådhuset, Kulturhuset samt en stor del af daginstitutionerne. Der er i 2002/2003 investeret i energibesparende foranstaltninger på skolerne. Samtidig er skolerne blevet opfordret til at inddrage emnet i undervisningen. Forslag til yderligere aktiviteter: Udarbejdelse af Grønt regnskab der gør det nemmere at se, hvor der er det største potentiale for energibesparelse og dermed også hvor man får mest miljø for pengene Energisparekampagne der målrettes kommunale institutioner og andre kommunale bygninger, foreninger, virksomheder, boligforeninger og private husejere i samarbejde med Farum Fjernvarme, HNG, og andre forsyningsvirksomheder Grønne indkøb Både kommunen, virksomhederne og den enkelte borger kan med et bevidst valg af miljøvenlige produkter sikre en mindre belastning af miljøet. Målsætninger: Farum Kommune udarbejder en grøn indkøbspolitik. Der udarbejdes konkrete planer for sund/økologisk mad på de kommunale institutioner Status Minimum 6 daginstitutioner der overvejende bruger økologiske fødevarer. Høstmarked på Skolelandbruget, med salg af lokale økologiske produkter. Delvis økologiske fødevarer i Stenvadskolens kantine. En kostpolitik for børn i Farums institutioner, dagpleje og skoler, der som målsætning har, at Børn i de kommunale pasningstilbud- og skoler tilbydes ernæringsrigtig, overvejende økologisk korrekt sammensat kost af høj kvalitet. Forslag til yderligere aktiviteter: 17

19 Udarbejdelse af Grøn indkøbspolitik for den kommunale forvaltning og de kommunale institutioner. Salg af sund og økologisk mad på alle Farums skoler. Det bør undersøges om Plejecenteret Lillevangs køkken kan medvirke ved levering af sund/økologisk mad Affald og Genbrug Den samlede affaldsmængde er steget med næsten 50 % i Danmark gennem de seneste 10 år. Målsætning: Andelen af affald, der sendes til forbrænding og deponi reduceres med 5% inden år 2010 (målt i forhold til 2003 niveauet). Status: Affaldsplan fra En genbrugsstation med meget brugervenlige åbningstider. Loppemarked ved Spejdernes Genbrug, der sørger for at tingene bliver solgt til direkte genbrug. Farum Kommune gennemførte i 2001 i samarbejde med Det Grønne Råd - en kompostkampagne med salg af kompostbeholdere. I de første 3 kvartaler af 2002 lå indsamlingen af papir og pap på 66,5% af potentialet, hvilket betyder at vi mere end overholder statens krav på indsamling af 50% af potentialet. Affaldsforsøg i Fuglsangpark og Farum Midtpunkt viser, at der er stor vilje til at sortere affaldet, hvis der er mulighed for det. Forslag til yderligere aktiviteter En kompostkampagne med henblik på at mindske mængden af grønt affald i renovationsafhentningen. Forsøg med 14. dags afhentning af renovation kombineret med uddeling af kompostbeholdere. Mulighederne for øget kildesortering lokalt udvides til andre boligområder, jf. erfaringerne fra Fuglsangpark og Farum Midtpunkt. Bedre vejledning til brugerne af Genbrugsstationen - herunder information om hvor affaldet går hen når det forlader Genbrugsstationen Trafik Biltrafikken er på landsplan steget med 60% gennem de seneste 15 år. Problemer opleves i forhold til trafiksikkerhed for bløde trafikanter, kødannelse, parkeringsproblemer og øget CO2 udslip og støj. Målsætning: Vi skal: Nedbringe antallet af kørte km. i bil ved de korte ture internt i Farum. Forbedre forholdene for de lette trafikanter, herunder forbedring af cykelstisystemerne specielt i vestbyen. Mindske støjgenerne ved trafik på motor- og omfartsveje. Arbejde for at øge udbuddet af kollektivtrafik særligt i forhold til byudvidelsen i Farum Nord det skal være muligt at bo i Farum Nord uden en privatbil. Arbejde for en udbygning af stisystemet i Farum Vest. Status: 18

20 Store udfordringer til trafikplanlægning som følge af udbygning af byen nord for Slangerupvej og ny vejforbindelse til Birkerød. Vanskelige trafikale forhold for cyklister på Hovedgaden. Mangelfuld cykelparkering på bytorv og ved Station. For høj fart på Hovedgaden (biler og knallerter) Trafik- og miljøhandlingsplan fra januar Relativt gode offentlige transportmuligheder. Danmarks største udbredelse af delebiler (målt i forhold til indbyggertal). Farum deltager i Vi cykler til arbejde kampagnen. Forslag til yderligere aktiviteter: Udarbejdelse af sammenhængende trafikplan nord for Slangerupvej, bl.a. med hensyn til kollektiv trafik. Samlet analyse af de kollektive trafiktilbud med særlig fokus på kommunens randområder og håndtering af ældres behov. Bedre forhold for cyklister og gående herunder forbedring af parkeringsforholdene for cykler og cykeltrailer ved Bytorvet og S-togsstation - Det Grønne Råds trafikgruppe har i sommeren 2002 præsenteret Farum Kommune for en række forslag. Samlet analyse af muligheder for reduktion af støjgener fra motor- og omfartsveje. Herunder vurdering af muligheder for overdækning af motorvej. Ved indkøb af nye biler til kommunen, skal der tages hensyn til deres belastning af miljøet Vand Farum har rent drikkevand fra egen undergrund. Borgere, erhvervsliv og kommunen skal sammen arbejde for at sikre vi også har rent drikkevand i fremtiden. Målsætning: Fortsat rent vand i hanerne fra Farums egen undergrund. Status: Der er konstateret grundvandsforurening fra industriområdet Farum Kommune stoppede i 2000 for brug af pesticider på de offentlige arealer. Vi har i dag 4-5 økologiske landbrug i Farum. Menighedsrådet har forpagtet deres jord til en økologisk landmand. Forslag til yderligere aktiviteter: En kampagne med opfordring til alle grundejere i kommunen, herunder virksomheder og borgere om stop for brug af sprøjtegifte. Tinglyse, at brug af pesticider ikke er tilladt på kommunal ejendom samt at jord forpagtet af Farum Kommune skal dyrkes økologisk. Der sættes mål for reduktion af det kommunale vandforbrug. Dette bør indgå i kommunens grønne regnskab. 19

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Agenda Centeret skal med udgangspunkt i Det bæredygtige Albertslund : - Opmuntre, rådgive og praktisk støtte især borgere og boligområder, men også foreninger,

Læs mere

Projekt Sluk efter brug. Proces

Projekt Sluk efter brug. Proces 3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

har I styr på vandforbruget?

har I styr på vandforbruget? har I styr på vandforbruget? spar vand spar penge: få tilskud til vandbesparende installationer vi skal spare på vandet ikke fordi der mangler vand, men fordi der snart mangler rent vand Rent vand er en

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Leddegigt tips til en nemmere hverdag

Leddegigt tips til en nemmere hverdag Leddegigt tips til en nemmere hverdag Over 20 millioner mennesker verden over lider i øjeblikket af leddegigt Du tror, du er den eneste med leddegigt, men du er ikke alene Lisbeth, Silkeborg Introduktion

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

»Sådan får De bedre vand-vaner«

»Sådan får De bedre vand-vaner« »Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke

Læs mere

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund dit barns hund atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund Fø rst udgivet i England 2007 af Hamlyn, a division of Octopus Publishing Group Ltd Copyright

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord. 1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. «Bruger_Initial»

Indholdsfortegnelse. «Bruger_Initial» «Bruger_Initial» «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V.... 3 CYKLER, KNALLERTER, INDKØBSVOGNE M.M.... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Om Agenda Center Albertslund

Om Agenda Center Albertslund Om Agenda Center Albertslund Indhold: 1. Lidt historisk om Agenda Centeret 2. ACA s formål 3. ACA - en lokal NGO 4. ACA s profil og principper 5. Den by vi vil en bæredygtig by med 100 % vedvarende energi!

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Bæredygtighed vs. forbrug?

Bæredygtighed vs. forbrug? Bæredygtighed vs. forbrug? Eller bæredygtigt forbrug? INDHOLD: Indledning/motivation... Problemformulering... Afgrænsning... Tekst: Energi... Vand... Produktion (Vugge til vugge)... Transport... Lokaldyrkning...

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Beretning 2014-15 Det Grønne Miljøudvalg (GMU)

Beretning 2014-15 Det Grønne Miljøudvalg (GMU) Beretning 2014-15 Det Grønne Miljøudvalg (GMU) Med udgangspunkt i den Agendaplan (miljøhandleplan), der blev vedtaget af beboermødet i september 2014, følger her en gennemgang af GMU s aktiviteter i det

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Bæredygtighed og fondes rolle. Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013

Bæredygtighed og fondes rolle. Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013 Bæredygtighed og fondes rolle Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013 DEL 1 OVERORDNET FORSTÅELSE AF BÆREDYGTIGHED OG UDFORDRINGER - FRA DET GLOBALE TIL DET LOKALE Alle taler mere og mere om bæredygtighed

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Opnå en god dialog med boligejeren

Opnå en god dialog med boligejeren Opnå en god dialog med boligejeren Kommunikationsguide til BedreBolig-rådgivere 26. marts 2014 Indhold 1. Formål...3 2. Generelt om kommunikation med boligejeren...4 2.1 Kropssprog...4 2.2 Aktiv lytning...4

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

GENERELT CYKLER, KNALLERTER M.M. BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER

GENERELT CYKLER, KNALLERTER M.M. BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 CYKLER, KNALLERTER M.M.... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING AF FUGLE M.V... 3 FORSIKRING...3

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån

Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån At tage et realkreditlån, er formentligt den største økonomiske beslutning, du kommer til at træffe i dit liv. De fleste af os erkender, at vi ikke

Læs mere

Husorden. for. På sporet. Samvirkende Boligselskab. Samvirkende Boligselskaber 3044-6 - På sporet

Husorden. for. På sporet. Samvirkende Boligselskab. Samvirkende Boligselskaber 3044-6 - På sporet for På sporet Samvirkende Boligselskab E-mail: kab@kab-bolig.dk Hjemmeside: www.kab-bolig.dk Side 1 af 8 GENERELT En boligafdeling kan sammenlignes med et miniaturesamfund. I bliver mere eller mindre afhængige

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen.

Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen. Husorden for afdeling 6. Skelagergårdene. Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen. Hasseris Boligselskab Afd. 6. Skelagergårdene

Læs mere