Målet med denne artikel 1 er at præsentere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målet med denne artikel 1 er at præsentere"

Transkript

1 Mari Kira Bæredygtig arbejdsorganisationsudvikling Udvikling af bæredygtig arbejdsorganisering betyder samtidig udvikling på det individuelle og det kollektive niveau af en arbejdsorganisation. Denne artikel præsenterer som den første en begrebsmæssig model for bæredygtig arbejdsorganisationsudvikling. Årsagerne til at en sådan bæredygtig udvikling er vanskelig at opnå i det moderne arbejdsliv, er undersøgt gennem flere casestudier gennemført i Sverige og Finland. Den manglende balance i overgangen fra den bureaukratiske virksomhedsmodel til den post-bureaukratiske anerkendes som den væsentligste udfordring for at opnå bæredygtig udvikling. Målet med denne artikel 1 er at præsentere en begrebsmæssig model for bæredygtig arbejdsorganisationsudvikling (den her anvendte oversættelse af work system ) og på baggrund af casestudier i Sverige og Finland at undersøge muligheder og begrænsninger for bæredygtig udvikling i det moderne arbejdsliv. Bæredygtig udvikling fører i sin grundtanke til regeneration (i modsætning til fortæring) af individuelle og organisatoriske ressourcer, således at udviklingen på det individuelle og kollektive niveau støtter og forstærker hinanden (f.eks. Backström et al. 2002; Docherty et al. 2002). Udvikling på de individuelle og kollektive niveauer forstås her som grundlæggende ønskelig. På individuelt niveau fører regenerationen af personlige ressourcer til mental og fysisk sundhed. Kollektiv udvikling og læring muliggør på sin side, at en arbejdsorganisation kan skabe sin egen unikke viden og kompetence for at forblive konkurrencedygtige og i stand til at reagere overfor omgivelsernes skiftende udfordringer. Desuden indebærer bæredygtig arbejdsorganisationsudvikling, at udviklingen på begge niveauer medregner og bygger på det andet niveaus udvikling; individuel udvikling udbytter ikke kollektivet, og kollektiv udvikling er baseret på individuel udvikling og skaber også mere rum for den. Således er bæredygtig arbejdsorganisationsudvikling en vision om samtidig, gensidigt forstærkende vækst i omfanget og righoldigheden af de individuelle og kollektive ressourcer. Strukturen i artiklen er som følger: Først præ senteres en begrebsmæssig model for bæ redygtig arbejdsorganisationsudvikling. Der efter skitseres de metodiske tilgange, som er benyttet i de empiriske undersøgelser. Artiklen bygger på to forskningsprojekter (det ene gennemført i Sverige og det andet i Finland). De fælles forskningstilgange, såvel som de forskellige forskningsmetoder benyttet i disse projekter, vil blive beskrevet. Som det næste undersøges de væsentligste resultater af casestudierne i relation til bæredygtig udvikling. Artiklen afsluttes med en diskussion af, hvordan bæredygtig Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

2 arbejdsorganisationsudvikling kan opnås i det moderne arbejdsliv. Bæredygtig arbejdsorganisationsudvikling En begrebsmæssig model Bæredygtig arbejdsorganisationsudvikling be tyder en samtidig udvikling på de forskellige niveauer i en arbejdsorganisation: De psy kiske og fysiske ressourcer hos den enkelte medarbejder får lov til at udvikle sig samtidig med, at arbejdsorganisationens immaterielle og materielle ressourcer samlet set også blomstrer. Men hvordan regenereres med arbejdernes ressourcer i arbejdsprocessen, og hvordan vokser en arbejdsorganisations ressourcer? Og hvordan kan udviklingen på disse to niveauer forbindes? Regenerativt arbejde kan sammenlignes med en balanceret kombination af vidensog følelsesmæssig sport (Forslin 2000). En med arbejder anvender altid sine fysiske, videns- og følelsesmæssige ressourcer i sit arbejde (Ransome 1996) og, under optimale om stændigheder, udvikler disse ressourcer sig i righoldighed og forskellighed i stedet for at blive brugt op. Igennem årtier har forskellige teorier søgt at definere egenskaberne ved et regenerativt arbejde. På baggrund af et deltaljeret litterært tilbageblik (Kira 2003) er det temmelig åbenlyst, at mange af disse teorier faktisk har visse grundlæggen de forestillinger til fælles. Kort fortalt, så an giver adskillige teoretiske modeller, at en medarbejders muligheder for at forstå, hånd tere og finde mening i sit arbejde er sær deles vigtigt i forhold til regenereringen af personlige ressourcer. Disse egenskaber ved regenerativt arbejde støder man på i den europæiske socio-teknik fra 1970 erne (Thors rud & Emery 1969) og i dens ameri kan ske modstykke, Job Characteristics -mo dellen fra 1980 erne (Hackman et al. 1982). Antonovsky (1987) nævner præcis disse fak torer som egenskaberne ved et salutogen ic work (arbejde der bevæger et individ i retning af mental og fysisk sundhed) og Csikszentmihalyi (1990) medtager dem alle i sin teo ri om flow -oplevelser (eller optimale er faringer, som bidrager til væksten af et indi vids selv). Udover de nævnte teoriers søgen efter at de finere salutogenic (sundhedsforstærkende) eller godt arbejde, har teorier om arbejdspladslæring også søgt at definere egen ska berne ved arbejde, der understøtter in dividuel læring og udvikling. Denne gren af forskningen er nået frem til konklusio ner, der svarer til de ovenfor beskrevne modeller for et godt arbejde og for salutogenic work. Arbejde som er varieret og kom plekst (håndter bart i betydningen ikke ens formigt), gennemskueligt og oplysende (for ståeligt), involverende og sam ar bejds ori en te ret (og således håndterbart, forståeligt og me ningsfyldt), sam tidig med, at det er per sonligt og socialt gi vende, er defineret som arbejde, der understøt ter læring eller indivi duel udvikling (f.eks. Skule 2004; Wenger 2004; Ellström 2003; Billett 2001). Det er derfor ganske uden risiko at påstå, at et regenerativt arbejde, som muliggør læring og udvikling på individuelt niveau, er for ståeligt, håndterbart og meningsfyldt. Der skal være forskellige ressourcer til rådighed, så medarbejderen kan forstå og skabe me ning i sit arbejde, såvel som håndtere det. Endvidere, når det handler om håndterbar hed, skal arbejdet også byde på passende ud fordringer; der er en personafhængig balance mellem krav og kontrol (Karasek & Theo rell 1990). Regenerativt arbejde skal sva re til et individs personlige værdier og selv billede, såvel som til generelle sociale vær dier, og det gør grundlæggende arbejdet me ningsfyldt. Kollektiv udvikling bygger på individuel udvikling, det er kun lærende og udviklende individer, der kan danne lærings- og udviklingsfællesskaber. Crossan et al. (1999) 10 Bæredygtig arbejdsorganisationsudvikling

3 peger på at kollektiv læring starter, når et individ deler sine nye ideer, resultatet af den individuelle læringsproces, med andre. På gruppeniveau kan de individuelle ideer blive delt, fortolket og udbygget gennem fælles refleksion og handlen (Nonaka 1999). Nydannet viden kan så blive integreret med allerede eksisterende viden på gruppeniveau og kan resultere i nye handlemåder. Med tiden kan fælles tankemønstre og praksisser blive institutionaliseret og danne arbejdsorganisationens formulerede og ikke formulerede praksisser, processer, arbejdsorganisationens strukturer, værdier og normer (Crossan et al. 1999). Individuel udvikling i arbejdet omsættes imidlertid ikke nødvendigvis til kollektiv ar bejds pladslæring og arbejdsorganisationsudvik ling. Der er flere stadier, hvor kollektive læ ringsprocesser kan blive afbrudt. For det første, et individ kan måske ikke dele sine ideer og opfattelser med andre eller der kan være organisatoriske skel, der forhindrer hende i at gøre det. For det andet har medarbejdergrupper måske ikke mulighed for at diskutere de nye ideer; den del af processen, der handler om at fortolke og integre re (Crossan et al. 1999) finder ikke sted. For det tredje, selvom det lykkes en gruppe medar bejdere at skabe ny, fælles viden og nye prak sisser, så kan disse blive afvist af den for melle eller uformelle organisation, og de ud vikler sig altså ikke til institutionaliserede, organisatoriske praksisser. På den måde kan resultaterne af tidligere kollektiv læring hæm me både individuel og kollektiv læring (Barley & Tolbert 1997). Eksisterende in stitutionaliserede handlingsmønstre og fæl les mentale modeller kan forhindre skabelsen af læringsfremmende arbejde på det in dividuelle niveau, eller de kan forhindre, at kollektive læringsprocesser finder sted. I den empiriske del af denne artikel, er formålet at se, hvordan og hvorfor individer og kollektiver lærer eller ikke lærer i det moder ne arbejdsliv. Det praktiske formål er at de finere organisatoriske tilgange og praksisser, som muliggør individuel og kollektiv Figur 1. En skematisk illustration af den begrebsmæssige model for bæredygtig arbejdsorganisationsudvikling (baseret på f.eks. Antonovsky 1987; Barley & Tolbert 1997; Crossan et al. 1999; Nonaka 1999). Støtte, men også begrænsninger for individuel og kollektiv udvikling Institutionaliserede praksisser, processer og strukturer En gruppe anvender ny viden og nye handlemønstre En gruppe fortolker ideen og integrerer denidenfællesvidensbaseogi individuelle og kollektive handlinger Et individ deler fornemmelsen eller ideen Individuel læring og udvikling: Forståeligt, håndterbart og meningsfyldt arbejde Fornemmelser Ideer Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

4 læring og på den måde bæredygtig arbejdsorganisationsudvikling. Figur 1 forestiller et skematisk billede af bæ re dygtig arbejdsorganisationsudvikling, hvor bå de individer og kollektiv danner, lærer og ud vikler på samme tid. Figuren viser li geledes, hvor dan institutionaliserede mønstre kan hæm me individuel og kollektiv udvikling. Forskningsspørgsmål, tilgange og metodik Denne artikel er skrevet på baggrund af to forsk ningsprojekter, som begge har en fortolken de forskningstilgang (f.eks. Sandberg 2005). Begge projekter bygger således på den grund læggende antagelse, at forskning ikke bare skal forsøge at indfange den objektive vir kelighed, som den, forskningen, vedrører og fungerer i, men snarere på en troværdig måde skal søge at beskrive virkeligheden, som den opleves af dem, som forskningen ved rører. Formålet har også været at samarbejde med dem, som forskningen vedrører, med det formål, først at validere forskernes for tolkninger af de berørtes oplevede virkelighed (se f.eks. Creswell & Miller 2000; Sten backa 2001), og dernæst at udfordre de berørtes opfattelse af deres virkelighed og på denne måde støtte dem i at forandre den vir kelighed, de er en del af. I den forstand har forskningsprojekterne også haft en aktionsforsknings-tilgang (Greenwood & Levin 1998; Reason & Bradbury 2001). Begge forskningsprojekter har i praksis udviklet sig som studier med flere cases og har begge haft deres egne forskningsspørgsmål. Forskningsspørgsmål, design og metoder er opsummeret i tabel 1. Det første forskningsprojekt (gennemført i Sverige i ) søgte at forstå, hvorfor medarbejderes personlige ressourcer bliver opbrugt i det moderne arbejdsliv. De to case-organisationer op levede, at deres medarbejderes sundhed og arbejdsduelighed var truet og, i samarbejde med denne artikels forfatter og hendes forsk ningskolleger, var deres formål at forstå den problematiske situation bedre og at finde måder til at skabe et arbejde, som re genererer medarbejdernes ressourcer (se Kira 2003). Den forskningsmæssige interesse i det andet projekt (gennemført i Finland ) var at vurdere medarbejderes lærings muligheder i det moderne industrielle ar bejde. Formålet var også at udtænke måder til at fremme arbejdspladslæring. I alt del tog tre industrivirksomheder med sammenlagt seks fabrikker i dette studie. Begge forskningsprojekter har således haft individet som udgangspunkt; hvordan er det muligt for et individ at lære og udvikle sig i sit arbejde? Som det vil blive belyst her under, så endte begge forskningsprojekter imidlertid med også at have med kollektiv udvikling at gøre; hvordan kan det og så blive muligt for hele arbejdsorganisatio nen, det vil sige udover dens individuelle medlemmer, at udvikle sig? Med andre ord, begge pro jekter endte med at lede efter begrænsninger og muligheder for en bæredygtig arbejdsorganisationsudvikling. Interviews og observationer blev anvendt som forskningsmetoder i projekterne. I den første svenske case-organisation, et distriktshospital, blev medarbejdere og ledere (n=33), som arbejdede på forskellige hierarkiske niveauer i organisationen, interviewet for at vurdere job design, arbejdsroller og organisatoriske praksisser, som understøtter eller for hindrer regenerationen af medarbejdernes ressourcer. Der blev specielt fokuseret på afdelingsledernes arbejde, tilsyn med hospitalets sygeplejersker, fordi de som gruppe havde udvist problemer i forhold til deres fy siske og psykiske trivsel. Forskerne deltog og så som en del af hospitalets interne projektgruppe, for at forsøge at forstå årsagerne til de trivselsmæssige problemer, der kom 12 Bæredygtig arbejdsorganisationsudvikling

5 til udtryk hos afdelingslederne; her blev der anvendt deltagende observation. I den anden svenske case-organisation, en lejerforening, var fokus på arbejdsvilkårene for de (ansatte) lejerrepræsentanter, som gennemfører de årlige huslejeforhandlinger med de offentlige og private udlejere (i Sverige er huslejeniveauet reguleret gennem så danne regionale forhandlinger mellem lejernes og udlejernes repræsentanter). Der er to væsentlige aspekter ved arbejdet for de lejer repræsentanter, som hver er ansvarlig for de årlige huslejeforhandlinger i et givet geogra fisk område. På den ene side samarbejder lejer repræsentanterne med lejerne og deres valg te lokalrepræsentanter, for at holde sig in formeret om de lokale vilkår i lejernes huse og for at forbedre levevilkårene. På den anden side gennemfører de forhandlingerne om huslejen og dens betingelser med ejen dommenes ejere i deres region. En longitudinal interviewundersøgelse blev gennemført; arbejdsvilkår og erfaringer med for ståelighed, håndterbarhed og mening i ar bejdet (blandt andet) blev diskuteret med de samme lejerrepræsentanter (n=9) med et interval på 12 måneder imellem. I denne organisation observerede forskerne også lejerrepræsentanternes faste ugentlige møder i en periode på 10 måneder. I begge case-virksom heder var de gennemførte interview semi strukturerede og blev dokumenteret på bånd og på skrift. Observationerne blev dokumenteret via kvalitative noter. I det andet (finske) forskningsprojekt blev der gennemført tre casestudier læringsmulig hederne for maskinoperatører blev vurderet på seks fabrikker, der er ejet af tre indu striel le emballeringsvirksomheder, som f.eks. frem stiller mademballage af plastic og pap. På alle fabrikkerne blev medarbejdere, som betjente forskellige typer af maskiner, in- Tabel 1. Forskningsspørgsmål, design og metoder i de to forskningsprojekter. Projekt Forskningsspørgsmål Design Metoder Det svenske forskningsprojekt: Regenerativt arbejde Hvorfor bliver medarbejderes ressourcer opbrugt i arbejdet? Hvad kendetegner regenerativt arbejde? Et casestudie på et distrikt hospital Interviews med medarbejdere og ledere (n=33) Deltagende observation i den interne projektgruppes møder Et casestudie i en lejerforening En longitudinal interviewundersøgelse (n=9) Observationer ved de faste møder Det finske forskningsprojekt: Læringsfremmende arbejde Hvilke læringsmuligheder er til stede i moderne industrielt arbejde? Tre casestudier i emballeringsindustrien; tre virksomheder med i alt seks involverede fabrikker Standardiserede interviewobservationer (n=55) Kvalitative interviews (n=55) Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

6 ter viewet, og deres arbejde blev observeret (n=55). Et standardiseret skema (Frieling et al. 2005) blev anvendt til at dokumentere in terviewobservationerne på kvantitativ vis, men der blev også gennemført kvalitative in terviews med de samme personer under an vendelse af semistrukturerede interviewguides med åbne spørgsmål (se f.eks. Emans 2004). I alle casestudierne både i Finland og i Sverige er det de udførendes (snarere end de ledendes) arbejde, der er blevet studeret; det vil sige, at det er medarbejdere, som arbejder direkte i organisationens service- eller produktionsprocesser, eller som arbejder som førstelinje-ledere, som har været i fokus. Resultater af casestudierne: Trusler og potentialer for individuel og kollektiv udvikling I begge forskningsprojekter kan sammenligne lige typer af udvikling konstateres i de ud førende medarbejderes arbejde. Medarbej dernes daglige arbejde kan beskrives som beriget og udvidet. Eftersom alle caseor ganisationer stræber efter en produktion, der er så omkostningseffektiv som muligt, har de strømlinet produktionen, og det arbejdsopgavemæssige spillerum for den enkelte medarbejder er gradvist blevet udvidet. Nøjagtige jobbeskrivelser er, selv på pro duktionsniveau, afløst af ansvarsområder i stedet for at følge en detaljeret beskrivelse af hvilke opgaver der skal løses og hvor dan, er medarbejderne ansvarlige for be stemte service- eller produktionsresultater. De organisatoriske praksisser er imidlertid ikke samtidig blevet ændret, så de svarer til udviklingen på arbejdsaktivitetsniveau. De organisatoriske praksisser er stadig primært rettet mod at understøtte, kontrolle re, strukturere og lede opdelte, adskilte og standardiserede arbejdsaktiviteter. En ubalan ce eller en mangel på tilpasning mellem arbejdsaktivitetsniveauet og det strukturelle niveau bliver resultatet (se f.eks. Barley & Tolbert 1997). I dette kapitel bliver manglen på tilpasning eksemplificeret gennem de to forsk ningsprojekter, hvor konsekvenserne er forhindringer for både individuel og kollektiv udvikling og således også bæredygtig arbejdsorganisationsudvikling. De post-bureaukratiske træk ved det daglige arbejde Det daglige arbejde for de udførende medarbej dere i de finske og svenske case-organisatio ner er karakteriseret ved ret vidtstrakt ar bejdsmæssigt spillerum og høj grad af selv styre. I stedet for at være bureaukratisk ind skrænket af at skulle yde en bestemt service eller at arbejde med en begrænset del af produktionsprocessen, har medarbejderne et ganske omfattende ansvar for den service- eller produktionsproces de arbejder i. Dette bliver specielt tydeligt, når man studerer det relativt traditionelle industriarbejde på de finske emballeringsvirksomheder. Maskin operatørerne har et omfattende ansvar for produktionsresultaterne fra deres maskiner; de behersker alle de arbejdsopgaver, der kræves for at betjene maskinen, og de gennem fører selv deres arbejde, fra indstillin gen af maskinen til en kundes ordre, til kørslen af produktionsserien og, til sidst, kontrollen af kvaliteten af deres produkter. De interviewede medarbejdere, på alle de finske fabrikker, giver udtryk for, at de er eksperter i eget arbejde og at kun de ved, hvordan det skal gøres. Kontakten til de nærmeste ledere vedrører primært de sjældne problemer, som medarbejderne ikke selv kan løse, eller til bestemte administrative spørgsmål (som f.eks. arbejdstider og ferier). Adskillige af de in terviewede udtaler også, at der er sket en ændring i den henseende; tidligere førte de nærmeste ledere et langt mere direkte tilsyn med arbejdet og arbejdet blev udført efter deres ordrer. Nu træffer maskinoperatørerne 14 Bæredygtig arbejdsorganisationsudvikling

7 selv de daglige beslutninger i deres arbejde, og forholdet til ledelsen opleves som mere sam arbejdsorienteret end kontrollerende. Selvstyre i det daglige arbejde betyder også, at medarbejderne er nødt til at medregne mange faktorer, som ikke umiddelbart er en del af deres konkrete arbejde. På det svenske hos pital, for eksempel, er afdelingsledernes arbejde direkte påvirket af de politiske be slut ninger, som regulerer det offentlige sund hedsvæsen; for eksempel ender nye kvalitetsledelsesmetoder eller sundhedsproce durer, indført via politiske beslutninger, di rekte i ting at gøre -bunken på afdelingsle der nes skriveborde. På de finske emballa ge in dustrivirksomheder er maskinoperatø rer nes arbejde direkte påvirket af større krav fra kunder ne om højere kvalitet og vi suelt mere til talende emballage. I forhold til kravene fra or ganisationernes omgivelser fun gerer hverken de højere niveauer i det or ganisatoriske hierarki eller medarbejdere i ekspertstillinger som buffere ; medarbejderne må selv skabe plads til et hvilket som helst nyt krav, deres arbejde stiller, og tilpasse deres arbejdsmetoder i overensstemmelse hermed (selvstyren de som de er til at vælge, hvordan de arbejder). Arbejdsområdet er udvidet, og som følge der af afspejler ethvert krav fra omgivelserne sig direkte i de udførendes arbejde. På den måde kan medarbejdernes arbejde beskrives som komplekst, flydende, grænseløst og selvstyret alle kendetegn ved post-bureaukratisk arbejde (f.eks. Heckscher 1994; Howard 1995; Allvin et al. 1999). Denne type arbejde er opstået, snarere end udtænkt, som en konsekvens af et økonomisk og konkurrencemæssigt pres, der har gjort det nødvendigt at strømline arbejdsprocesserne og reducere det bekostelige direkte opsyn. Den teknologi ske udvikling (i form af mere forfinede og automatiserede produktionsmaskiner og kon torudstyr) såvel som den stigende vægt på ligestilling og empowerment (snarere end underordning) som tidens sociale værdier har også spillet en rolle i dette arbejdes op ståen. Sådanne post-bureaukratiske egenskaber ved det daglige arbejde som dets grænseløshed og stigende grad af selvstyre har også udvidet horisonten hos medarbejderne. Ef tersom de i stigende grad har ansvaret for de res arbejde, og eftersom de i stigende grad skal træffe beslutninger vedrørende det daglige arbejde, er medarbejderne også be gyndt at overveje de principper, som ar bejds processen foregår efter, og de bedste må der at udføre deres eget arbejde og arbejdsprocessen som helhed. Snarere end at fokusere på at udføre deres arbejde som det er, begynder de at gøre sig tanker om de mest meningsfulde og hensigtsmæssige må der at arbejde på. Hospitalets afdelingsledere og lejerforeningens lejerrepræsentanter beskriver hver især alternative arbejdsmæssige virkeligheder i forhold til tingene. Afdelingslederne vil gerne fokusere på udvikling af plejeprocesserne og på at støtte sygeplejerskerne i deres arbejde, men virkeligheden er, at de ho vedsageligt arbejder som administratorer, der tager sig af løn og arbejdsfordeling ved hjælp af computere. Et nyt edb-styret løn administrationssystem er for nyligt blevet taget i brug og har efterladt afdelingslederne med begrænset tid til andet end at taste sygeplejerskernes arbejdstider ind i sy stemet. En afdelingsleder gav udtryk for sin frustration over det forkerte fokus i sit arbejde på følgende måde: og det arbejde som du faktisk er uddannet til du skulle udvikle plejearbejdet, du skulle støtte personalet det har du ikke tid til. Det giver ikke nogen mening. I lejerforeningen ønsker lejerrepræsentanterne at være en del af den folkelige bevægelse; at prioritere samarbejdet med lokale bebo ere og de valgte repræsentanter for lejerne og at arbejde for at forbedre lejernes levevilkår. I Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

8 virkeligheden presser den øverste ledelse i lejer foreningen, såvel som dens politiske ledel se, på for at få professionelle forhandlinger, som foregår omkostningseffektivt og i et hurtigt forløb mellem en lejerrepræsentant og en udlejer. I stedet for at befinde sig ude blandt lejerne, burde repræsentanterne gen nemføre forhandlingerne hjemme på kon toret. Nogle af lejerrepræsentanterne op lever, at dette gør deres arbejde til bare ar bejde ånden fra den folkelige bevægelse vil gå tabt. På de finske industrifabrikker har maskinoperatørerne ikke den slags konflikter imellem, hvad deres arbejde i realiteten består af, og hvad de mener det burde bestå af, men de stræber alligevel efter mere vidtgående ind flydelsesmuligheder, når det handler om produktionsplanlægningen. Deres horisont er også blevet udvidet fra kun at handle om at udføre det daglige arbejde til at fastlægge prin cipperne for det. De interviewede maskinoperatører overvejer spørgsmål i rela tion til pro duktionsplanlægning og -styring (hvordan råmaterialerne skal behandles på maskinen for at opnå en uproblematisk arbejdsproces, hvorved forskellige kundeordrer kan ud føres og omstillingstiden reduce res). De er også optagede af maskinernes til stand, de har klare meninger om, hvordan maskinerne burde vedligeholdes, og hvil ken teknisk udvikling, der bør eller kan iværk sættes på maskinerne. De interviewede medarbejdere ønsker tydeligvis at opnå ind flydelse på de rammebetingelser, som re gulerer deres arbejde. Eftersom de er ansvarlige for produktionsresultaterne, synes de også, at de burde have indflydelse på den må de produktionsarbejdet fungerer på. De bureaukratiske grænser for selvstyre og indflydelsesmuligheder Medarbejdernes daglige arbejde rummer på den måde post-bureaukratiske træk medarbejderne er ansvarlige for et omfattende og selvstyret jobindhold, og grænserne i arbejdet bliver mere og mere flydende eller gennemtrængelige. Medarbejderne bærer også et personligt ansvar for deres arbejde; de vil ikke kun have mulighed for indflydelse på det daglige arbejde, de vil også have indflydelse på de principper arbejdet udføres efter. De post-bureaukratiske karakteristika ved det daglige arbejde, kommer imidlertid ikke au to matisk til udtryk i en tilsvarende række post-bureaukratiske principper og praksisser, som en organisation fungerer efter; problemet i alle case-organisationerne er, at de institutionaliserede, organisatoriske antagelser stadig følger en bureaukratisk snarere end en post-bureaukratisk logik. På det svenske hospital og i lejerforeningen kommer det herskende bureaukrati til ud tryk i organisatoriske principper, som for udsætter en ret upersonlig opførsel fra med arbejderne: Upersonlighed er et nøglekarak teristika ved den bureaukratiske tilgang (Kal linikos 2003). På hospitalet har vægtningen af de administrative rutiner ført til afdelingsledernes computer-centrerede arbejde (f.eks. den tidsrøvende opgave med det edbsty rede lønadministrationssystem), snarere end et menneske- og udviklingsorienteret arbejde. I lejerforeningen er professionelle og omkostningseffektive forhandlinger forventet at fungere efter best practice -metoder, i ste det for at basere sig på lejerrepræsentantens personlige viden om de lokale forhold. I begge case-organisationer er bureaukratiets organisatoriske antagelsers også tydelige på den måde, at medarbejderne ikke rigtig har haft mulighed for at skabe meningsfulde ar bejdsroller i samarbejde med den øverste le delse. Behovet for at diskutere alternative job roller eller tilgange i arbejdet (f.eks. en uper sonlig versus personlig tilgang i arbejdet) er ikke blevet anerkendt i case-organisationerne, fordi i den bureaukratiske verden er sådanne diskussioner ikke nødvendige. Den øverste ledelse kan ganske enkelt forud- 16 Bæredygtig arbejdsorganisationsudvikling

9 bestemme, hvordan medarbejderne skal arbejde. Nedskrevne jobbeskrivelser eksisterer ganske vist hos case-organisationerne, men in gen (hverken den øverste ledelse eller medar bejderne) betragter dem som gyldige dokumenter. Det er åbenlyst, at arbejdet ikke længere lader sig udføre på baggrund af sådanne forudbestemmelser, eftersom medarbejderne selv og de skiftende produktionsbetingelser uafbrudt ændrer arbejdet og stiller nye krav til det. Der vil tydeligvis være et behov for samarbejdsorienterede diskussioner om prioriteringer og grænser i arbejdet, men case-organisationerne er ikke nået til at gen nemføre sådanne diskussioner. Som en konsekvens heraf ender arbejdsfunktionerne med at være dårligt definerede og medarbejderne med at være overbelastede og tynget af modsatrettede krav. På de undersøgte finske industrifabrikker kommer uoverensstemmelserne mellem det post-bureaukratiske daglige arbejde og de bu reaukratiske organisatoriske tilgange til ud tryk i den grad af indflydelse, som medar bejderne har på de rammebetingelser, som sty rer produktionsprocesserne. I bedste fald kan disse muligheder for indflydelse beskrives som tilfældige; nogle gange opnår med arbejderne indflydelse på rammebetin gelserne, andre gange gør de ikke. For ek sempel er det ret almindeligt, at maskinoperatørerne opnår indflydelse på planlægningen af produktion den rækkefølge som kun dernes ordrer bliver fremstillet i. I den forstand har maskinoperatørerne indflydelse på den måde produktionsprocessen kører. Samtidig har operatørerne på flere af de un dersøgte fabrikker imidlertid langt færre ind flydelsesmuligheder, når det handler om deres maskiners tilstand for eksempel har de ingen indflydelse på vedligeholdelsesplanlæg ningen, der besluttes af de overordnede. På den måde ender maskinoperatørerne med at have ansvaret for det arbejde, der udføres med maskiner hvis tilstand, de ikke har nogen indflydelse på! Maskinoperatørerne har også ret uregelmæssige muligheder for at dele deres ideer med kolleger og for at arbejde videre med disse ideer i fællesskab. På nogle af de undersøgte fabrikker i Finland arran geres der ikke faste møder for produktionsarbejderne. På de fabrikker, hvor sådanne mø der eksisterer, beskriver maskinoperatørerne, at møderne fokuserer på spredningen af top-down -information snarere end diskussioner om produktionsarbejdet og dets aktuelle spørgsmål blandt medarbejderne. På den måde viser den bureaukratiske organisations mentalitet sig også i dette tilfælde; med arbejdernes behov for at diskutere deres arbejde og træffe kollektive beslutninger om det er ikke blevet anerkendt. Individuel og kollektiv udvikling De post-bureaukratiske karakteristika ved arbejdet i alle case-organisationerne understøtter læring på et individuelt niveau. Ekspanderende og selvstyrende arbejde er komplekst og varierende og gør det muligt for en med arbejder, at se nye situationer i øjnene og lære af dem. Et sådan arbejde indeholder også samarbejde så vel som udveksling af viden (begge fremmende for arbejdspladslæring), eftersom det er tanken, at medarbejderne skal forholde sig selvstyrende til alle pro blemer de støder på, og eftersom det for ventes, at de tilpasser sig skiftende vilkår og udfordringer i deres arbejde. I alle case-organisationerne ser de interviewede med ar bejdere de post-bureaukratiske træk ved deres arbej de i et positivt lys. Et dagligt arbejde, der kræ ver en sand videns- og fø lelsesmæssig ind sats, opleves som menings fuldt. Casestudierne peger imidlertid på, at et arbejde med post-bureaukratiske træk, når det er placeret i et bureaukratisk organi sationsmiljø, også vil true regenerationen af de personlige ressourcer. Eftersom de or ganisatoriske tilgange ikke understøtter det daglige arbejde som det er, og eftersom in stitutionaliserede antagelser Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

10 begrænser med ar bejdernes muligheder for at opnå indflydelse på måden deres arbejde skal udføres, bliver det stadig vanskeligere for medarbejdere at forstå, håndtere og finde mening i deres arbejde. Medarbejderne føler et ansvar for deres arbejde, de vil gerne opnå indflydelse på, hvordan det udføres, og eftersom de bu reaukratiske praksisser ved top-down - le delse forhindrer dette, bliver det stadig van skelige at forstå arbejdet og dets prioriterin ger. Som afdelingslederen på det svenske hospital siger, så giver det ikke nogen me ning, når det organisatoriske system for langer, at en medarbejder prioriterer opgaver, som hun selv oplever som mindre væsentlige. På samme måde har de finske ma skinoperatører vanskeligt ved at forstå, hvorfor de ikke kan opnå indflydelse på produktionsplanlægningen eller deres maskiners tilstand, og hvorfor de er nødt til at ar bejde ved maskiner, der næsten er ved at fal de fra hinanden, eller arbejde ifølge en pro duktionsplan, de ved hvordan de kan gøre bedre. Oplevelsen af uforståelighed formindsker også oplevelsen af håndterbar hed. I det industrielle miljø i Finland fortsæt ter medarbejderne med at arbejde med ikke helt optimale produktionsdesign og planer, men de oplever, at produktionsprocesserne ville kunne køre mere glat og effektivt, hvis bare der blev lyttet til deres forslag. På det sven ske hospital og i lejerforeningen kulminerede håndterbarhedsproblemerne til sidst i alt for meget arbejde, eftersom afdelingslederne og lejerrepræsentanterne for søgte at udføre både det arbejde, som deres organisation vil have dem til at udføre, og det arbejde, som de selv synes, de bur de udføre. Afdelingslederne forsøger at være både administratorer og en støtte for sy geplejerskerne, og lejer-repræsentanterne for søger at gennemføre de professionelle forhandlinger, samtidig med at de nægter at opgive samarbejdet med de lokale bebo e re og repræsentanterne for lejerne. I Karaseks & Theorells (1990) betydning, har medar bejderne selvbestemmelse i forhold til, hvordan de håndterer deres arbejde, men de ender stadig med at være overanstrengte; det dobbelte sæt af krav i jobbet, det post-bureaukratiske daglige arbejde og de bu reaukratiske organisationspraksisser, er gan ske enkelt for stor en belastning. Derudover er den selvbestemmelse, som medarbejder ne har, ikke tilstrækkelig, eftersom den er begrænset til deres daglige arbejde, snarere end til arbejdets principper. Oplevelsen af mening er også truet, eftersom medarbejderne ikke kan opnå indflydelse på deres arbejdsfunktion eller rammebetingel serne for deres arbejde hvad arbejdet grund læggende går ud på eller hvordan arbejdsprocesserne foregår. I de finske emballeringsvirksomheder fører sådanne situationer til mere eller mindre alvorlige konflikter mellem medarbejderne og deres ledere eller andre funktionæransatte, som planlægger produk tionsprocesserne. Ret ofte fremhæver de in terviewede at dem ovenpå forstår ikke vores ar bejde. I de svenske case-organisationer opfat ter de interviewede de modstridende syn på medarbejdernes rolle i arbejdet, som føren de til medarbejderudskiftning (specielt på hospitalet) og stressrelateret sygeorlov i lejer foreningen. Den måde bureaukratiske organisationstilgan ge forhindrer kollektiv læring, bliver meget tydelig i casestudierne fra den finske emballeringsindustri. Maskinoperatørerne er tydeligvis i stand til at lære nyt i deres arbejde. Når de for eksempel er ansvarlige for produktionsresultaterne på deres maskiner, er de nødt til også at finde ud af, hvordan nye produkter bedst kan fabrikeres (f.eks. hvordan maskinen skal indstilles og tilpasses til det nye produkt). På samme måde kan de læ re af de maskinproblemer, de bliver nødt til at løse. Der er imidlertid kun begrænsede mu ligheder for at dele, det man har lært, 18 Bæredygtig arbejdsorganisationsudvikling

11 med de andre medarbejdere, eftersom der ikke er faste møder eller eftersom, de møder der bliver afviklet, er domineret af ledelsesmæssige informationsmonologer i stedet for dialog mellem ledelse og medarbejdere om arbejdsrelaterede spørgsmål. Dernæst, idet medarbejdernes forslag til udvikling af produktionsdesign og planlægning, såvel som maskinernes tilstand, bliver tildelt ret tilfældig opmærksomhed, er de enkelte med arbejderes ideer ikke i stand til at starte kol lektive læreprocesser. Også her forhindrer den bureaukratiske mentalitet kollektiv læ ring; retten til at bestemme over arbejdsorganisationens udvikling og forandring er overdraget til ledelsen, og medarbejdernes ideer bliver kun lejlighedsvis inkluderet i ud viklingsarbejdet. De tidligere erfarede og institutionaliserede principper om topdown -ledelse sejrer og begrænser kollektiv læ ring, som bygger på individuel læring. Diskussion Regenerativt arbejde, som muliggør et individs trivsel og udvikling, er ovenfor blevet de fineret som forståeligt, håndterbart og me nings fuldt. Den seneste udvikling i arbejdslivet, som peger i retning af en overgang fra bu reaukrati til en mere post-bureaukratisk men talitet, ser ud til at byde på både muligheder for et regene rativt arbejde og trusler i forhold til dets ek sistens. Post-bureaukratisk arbejde gør det mu ligt for medarbejdere at engagere sig fuldstændigt i deres arbejde. Den bureaukratiske uper sonlighed bliver for vandlet til personlig til stedeværelse og per sonlig ansvarlighed, når med arbejdere in volverer sig i et komplekst og selvstyret arbejde. Casestudierne tyder imidlertid på, at forståelse og håndterbarhed er truet i et sådan post-bureaukratisk arbejde. En af grundene til dette er, at arbejdets forståelighed og hånd terbarhed måske bliver undermineret af blandede signaler. Det daglige arbejde kræ ver en mere post-bureaukratisk tilgang, imens den måde organisationen fungerer på dens styrings- og kontrolmekanismer, dens kom munikationsmønstre stadig følger den bu reaukratiske logik. For medarbejderne er det frustrerende at forsøge at danse til disse to rytmer på samme tid; det gør det vanskeligt at forstå arbejdet hvordan det skal udføres og hvad der virkelig er det vigtigste i det. At danse til de to forskellige rytmer på sam me tid er også hårdt arbejde; arbejdsbyrden vokser, når medarbejdere forsøger at gen nemføre både deres post-bureaukratiske stræ ben og de bureaukratiske krav, der stilles til dem. Arbejdets uforståelighed og uhåndterbarhed kan med tiden også bringe oplevelsen af mening i fare. Arbejdet giver ikke mening, når en medarbejder er nødt til at udfylde en rolle, som ikke virker meningsfuld eller udfører en opgave på en måde, der opleves som ikke helt optimal. Derudover bringer sammenstødet mellem post-bureaukratisk arbejde, med dets ka - rakteristika og bureaukratiske organisationstilgange, også kollektiv læring i fare. In denfor det post-bureaukratiske arbejde, har medarbejdere mulighed for at lære nyt i alle de tilfælde, hvor de støder på og håndte rer si tuationer, vedrørende deres ret brede række af opgaver og selvstyrede arbejde. Som ca sestudierne på de finske industrifabrikker imidlertid viser, så forvandles en sådan in dividuel læring ikke til kollektiv læring, hvis de bureaukratiske organisationspraksisser forhindrer medarbejdere i at dele deres ideer og tage del i kollektive læringsprocesser. Ydermere kan den bureaukratiske topdown -mentalitet også forhindre kollektiv læ ring, eftersom medarbejdernes forslag til ud vikling ikke opfattes som vitale spirer for kol lektiv læring og ikke behandles på en ordentlig måde. På den måde, ser den eneste udvej ud til at være at skabe en organisatorisk ramme, som svarer til det post-bureaukratisk ar- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

12 bejde. Det første skridt er, på både medarbejder- og ledelsesniveau, at anerkende behovet for nye organisatoriske tilgange, der relaterer sig til selvstyre, deltagelse og samarbejde (for en lignende konklusion, se Clausen & Olsén 2000). Der er nødt til at være en fælles forståelse af, at de traditionelle bureaukratiske antagelser, der begrænser selvstyre og deltagelse til det daglige arbejdes do mæne, og som begrænser samarbejde til spred ning af top-down -information, ikke læn gere svarer til behovene i det daglige arbejde. De forskningsmæssige indgreb, der er diskuteret i denne artikel, har i den forstand udgjort et wake-up call for case-organisationerne. Selvom der var bevidsthed om manglen på individuel og kollektiv udvikling, har det ikke været uproblematisk at anerkende de herskende bureaukratiske or ganisatoriske antagelser som årsagen til disse problemer. Men hvordan ville post-bureaukratiske or ga nisatoriske tilgange og praksisser så se ud? Ca sestudierne viser, at et vigtigt karakteristika ved en post-bureaukratisk organisation er dens vedvarende evne til at for vandle, snarere end dens tillid til forudsigelige, upersonlige or ganisatoriske praksisser. Medarbejdere og ledelse er nødt til, på en samarbejdsorienteret måde, at gå ind i dis kussioner om arbejdsfunk tio ner, opgaver og enkelte medarbejderes ideer. Fra medarbejderens synspunkt, kan så danne diskussioner hjælpe med at forme hen des rolle og op gaver i en mere forståelig, hånd terbar og me ningsfuld retning. Set fra hele arbejdsorganisationens synspunkt muliggør sådanne diskussioner, at medarbejdere kommer frem med deres ideer, at de deler dem med hin anden og viderebearbejder dem i fællesskab. Dette understøtter kollektiv læring og hol der også arbejdsorganisationens institutio naliserede tilgange og praksisser i bevægelse; medarbejdere har mulighed for at dis kutere og sætte spørgsmålstegn ved den måde tingene fungerer på. Fora og værktøjer i forhold til sådan en samarbejdsorienteret ar bejdsorganisationsudvikling skal skabes helt bevidst; møder med ledelsesmonologer skal udvikles i retning af dialog om aktuelle spørgsmål vedrørende arbejdsgangen. På den måde opstår regenerativt arbejde og kollektiv læring, ikke fordi de er skabt inden for en post-bureaukratisk organisation, snarere fordi de vedvarende bliver søgt efter her indenfor. NOTER 1. Den forskning, der præsenteres her, er støttet af Marie Curie Intra-European Fellowship indenfor rammerne af The 6th European Community Framework Programme og ligeledes af Rådet för Arbetslivsforskning, Svenska Instituttet og VINNOVA. REFERENCER Allvin, M., G. Aronsson, T. Hagström, G. Johansson, U. Lundberg & E. Skärstrand (1998): Gränlöst arbete eller arbetets nya gränser Delstudie 1, i Arbete och Hälsa, 21/1998. Antonovsky, A. (1987): Health promoting factors at work The sense of coherence, i R. Kalimo, M.A. El-Batawi & C.L. Cooper (red.): Psychosocial factors at work and their relation to health, Geneva, World Health Organisation, Bæredygtig arbejdsorganisationsudvikling

13 Backström, T., F.M. van Eijnatten & M. Kira (2002): A complexity perspective, i P. Docherty, J. Forslin & A.B. Shani (red.): Creating sustainable work systems Perspectives and practices, London, Routledge, Barley, S.R. & P.S. Tolbert (1997): Institutionalization and structuration Studying the links between action and institution, i Organization Studies, 18/1, Billett, S. (2001): Learning through work Workplace affordances and individual engagement, i Journal of Workplace Learning, 13, 5/6, Clausen, C. & P. Olsén (2000): Strategic management and the politics of production in the development of work A case study in a Danish electronic manufacturing plant, i Technology Analysis & Strategic Management, 12, 1, Cresswell, J.W. & D.L. Miller (2000): Determining validity in qualitative inquiry, i Theory into Practice, 39, 3, Crossan, M.M., H.W. Lane & R.E. White (1999): An organizational learning framework From intuition to institution, i Academy of Management Review, 24, 3, Csikszentmihalyi, M. (1990): Flow The psychology of optimal experience, New York, Harper Perennial. Docherty, P., J. Forslin, A.B. Shani & M. Kira (2002): Emerging work systems From intensive to sustainable, i P. Docherty, J. Forslin & A.B. Shani (red.): Creating sustainable work systems Perspectives and practices, London, Routledge, Ellström, P.-E. (2003): Developmental learning A condition for organizational learning, i B. Nyhan, M. Kellher, P. Cressey & R. Poell (red.): Facing up the learning organization challenge Key issues from a European perspective, Volume II, Cedefop Reference series, 41-II, Luxembourg, Office for Official Publications of the European Communities, Emans, B. (2004): Interviewing Theory, techniques and training, Groningen, Wolters-Noordhoff. Frieling, E., H. Bernard, D. Bigalk & R.F. Müller (2005): Entwicklung eines Lernförderlichkeitsindexes, Kassel, Institute of Industrial Science, University of Kassel (unpublished). Forslin, J. (2000): Regenerativt arbeid, i S. Einarsen, & A. Skogstad (red.): Det gode arbeidsmiljö, Bergen, Fagboksforlaget. Greenwood, D.J. & M. Levin (1998): Introduction to action research Social research for social change, Thousand Oaks, California, SAGE Publications. Hackman, J.R., G. Oldham, R. Janson & K. Purdy (1982): A new strategy for job enrichment, i H.L. Tosi & W.C. Hamner (red.): Organizational behavior and management A contingency approach, New York, John Wiley & Sons, Heckscher, C. (1994): Defining the post-bureaucratic type, i C. Heckscher & A. Donnellon (red.): The post-bureaucratic organization New perspectives on organizational change, Thousand Oaks, California, SAGE Publications, Howard, A. (1995): Rethinking the psychology of work, i A. Howard (red.): The changing nature of work, San Francisco, Jossey-Bass Publishers, Kallinikos, J. (2003): Work, human agency and organizational forms An anatomy of fragmentation, i Organization Studies, 24, 4, Karasek, R. & T. Theorell (1990): Healthy work Stress, productivity, and the reconstruction of working life, New York, Basic Books. Kira, M. (2003): From good work to sustainable development Human resources consumption and regeneration in the post-bureaucratic working life, A doctoral dissertation, Stockholm, Royal Institute of Technology, Department of Industrial Economics and Management. Nonaka, I. (1994): Dynamic theory of organizational knowledge creation, i Organization Science, 5, 1, Ransome, P. (1996): The work paradigm, Aldershot, Avebury. Reason, P. & H. Bradbury (2001): Introduction: inquiry and participation in search of a world worthy of human aspiration, i P. Reason & H. Bradbury (red.): The handbook of action research Participative inquiry and practice, London, SAGE Publications, Sandberg, J. (2005): How do we justify knowledge produced within interpretive approaches?, i Organizational Research Methods, 8, 1, Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

14 Skule, S. (2004): Learning conditions at work A framework to understand and assess informal learning in the workplace, i International Journal of Training and Development, 8, 1, Stenbacka, C. (2001): Qualitative research requires quality concepts of its own, i Management Decision, 39, 7, Thorsrud, E. & F.E. Emery (1969): Medinflytande och engagemang i arbetet Norska försök med självstyrande grupper, Stockholm, Utvecklingsrådet för Samarbetsfrågor. Wenger, E. (2004): Learning for a small planet A research agenda, Version 1.1, A paper published on the Internet page: ewenger.com/research/index.htm. Oversat af Ina Lohse Mari Kira er M.Sc., Lic. Sc. og ph.d. (fra Finland og Sverige), EU-gæsteforsker ved Institut for Industriel Videnskab, Kassel Universitet Bæredygtig arbejdsorganisationsudvikling

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Arbejdsglæde Perspektiver på ledelse og positive faktorer i arbejdet. Ph.d. Workshop AM2013

Arbejdsglæde Perspektiver på ledelse og positive faktorer i arbejdet. Ph.d. Workshop AM2013 Arbejdsglæde Perspektiver på ledelse og positive faktorer i arbejdet Ph.d. Workshop AM2013 Danske og svenske tandlægers emotionelle arbejde og arbejdsglæde Baggrund: Tandplejer siden siden 1996 Master

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie AF JAN NIE IWAN KOW SØ GAARD 18. ja nu ar 2014 00:01 Dig te ren Mi cha el Strun ge, der om nogen blev sy no nym med 1980 ernes poesi, holdt

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Bør nene i cen trum - en for æl drep jece LUN DE VEJ 1 4400 KA LUND BORG TLF.: 59 51 07 57 INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Ind holds for teg nelse Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår?

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? AM 2013 11. November 2013 Helle Niewald og Nis Kjær, Rejseholdet Videncenter for arbejdsmiljø Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser vej

Læs mere

Essensen af et godt dagtilbud

Essensen af et godt dagtilbud Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 15 Offentligt Essensen af et godt dagtilbud Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 Photo: Hans Henrik Knoop,

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

SUNDHEDSFREMME NÅR STANDARDISERING AF ARBEJDET FØRER TIL MISTRIVSEL

SUNDHEDSFREMME NÅR STANDARDISERING AF ARBEJDET FØRER TIL MISTRIVSEL SUNDHEDSFREMME NÅR STANDARDISERING AF ARBEJDET FØRER TIL MISTRIVSEL Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet SUNDHEDSFREMME KOM SOM EN KRITIK Et

Læs mere

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing N yt fra Grundejerforeningen STORHØJ 27 Marts 1998 Kloak re nover ing Hermed det supplerende materiale til belysning af de økonomiske forhold ved den forestående kloakrenovering, som lovet i indkaldelsen

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark Dansk Kennel Klub Gravhunde Gravhunde Gravhunde Gravhunde er en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd. De er små lavbenede, charmerende, intelligente, modige og yderst selvstændige individualister,

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Jørgen Bloch-Poulsen Senior external lecturer, University of Copenhagen, DK (Department of Law, the Masters Programme in Conflict Mediation).

Jørgen Bloch-Poulsen Senior external lecturer, University of Copenhagen, DK (Department of Law, the Masters Programme in Conflict Mediation). 1 Participation som magtmekanisme - mellem constraint og empowerment i organisatorisk (inter)aktionsforskning? 05.05.2011 Marianne Kristiansen & Jørgen Bloch-Poulsen Bio: Marianne Kristiansen Associate

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Hvordan skabes positiv opmærksomhed på arbejdsmiljøet?

Hvordan skabes positiv opmærksomhed på arbejdsmiljøet? DANMARK SOM INDVANDRINGSLAND Hvordan skabes positiv opmærksomhed på arbejdsmiljøet? Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning The neuroleader Laurie Ellington

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø

Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø Pernille Hohnen og Anders Bojesen Arbejdsmiljøkonferencen 2008 21. Oktober 2008 Program 1. Symptomer 2. Hvad er selvledelse? - Det

Læs mere

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du:

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du: Forandringsagenten Forandringsagenten Rollemodel Krav til de enkelte roller Diffusionssystemer Forandringsplanlægning Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende til forandringsagentens rolle og ansvar

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014. Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014. Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014 Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen Formålet med 2. års organisationsteorikursus er at: Give kandidaterne kendskab til det

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Forandring. Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Teaser

Forandring. Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Teaser Forandring Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Slide nr. 1 Teaser Jeg præsenterer en ny model til styring af organisatorisk forandring med fokus på interessent-nøgleroller

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

TRUE-SURFACE VIBRATORY GREEN TROMLE SYSTEM

TRUE-SURFACE VIBRATORY GREEN TROMLE SYSTEM TRUE-SURFACE VIBRATORY GREEN TROMLE SYSTEM BRUGERVEJLEDNING Import: Prodana Seeds A/S Fåborgvej 248 DK5250 Odense SV Tlf.: 0045 63 17 16 00 Fax: 0045 63 17 16 19 INFORMATION OM DERES TRUE-SURFACE VIBRATORY

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Sprog og Børn (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for et godt liv oplevelser af egen kompetence (jeg kan som

Læs mere

Virksomheder i netværk - en genvej til viden

Virksomheder i netværk - en genvej til viden Virksomheder i netværk - en genvej til viden - erfaringer fra Industriens Viden- & Kompetencecenter i Kronjylland Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Udgivet af Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, 2002. Tekster:

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Det gode og udviklende arbejdsliv. Udviklingschef Mina Harding Iranzad Servicecentret Århus Sygehus

Det gode og udviklende arbejdsliv. Udviklingschef Mina Harding Iranzad Servicecentret Århus Sygehus Det gode og udviklende arbejdsliv Udviklingschef Mina Harding Iranzad Servicecentret Århus Sygehus Steen Hildebrandt: Det drejer sig ikke om ord, men om at ændre det levede liv på fabrikken, på kontoret,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

EU's vejledninger om klima

EU's vejledninger om klima EU's vejledninger om klima VED LONE KØRNØV MV dag 2011 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering hvor er koblingerne? kræver Klimaændringer kræver Forebyggelse MILJØ- VURDERING Tilpasning bidrager

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

ITIL I ODENSE KOMMUNE - VERSION 2. ITIL rejsen fra 2005 til 2014 ITIL og Lean ITIL set i et forandringsperspektiv ITIL vendt på hovedet

ITIL I ODENSE KOMMUNE - VERSION 2. ITIL rejsen fra 2005 til 2014 ITIL og Lean ITIL set i et forandringsperspektiv ITIL vendt på hovedet ITIL I ODENSE KOMMUNE - VERSION 2 ITIL rejsen fra 2005 til 2014 ITIL og Lean ITIL set i et forandringsperspektiv ITIL vendt på hovedet HVEM ER VI Marlene Karmark Andersen HR chef Forretningsservice Marianne

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

styrkebaseret ledelse

styrkebaseret ledelse Mads Bab i gang med styrkebaseret ledelse Håndbog med ideer og teknikker til at sikre mere engagement, robusthed og resultater der holder. På styrkebaseretledelse.dk følger otte videoer, værktøjer til

Læs mere

Kunne vi bare få lov til at passe vores arbejde? Ole H. Sørensen Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø TekSams årsdag 2011

Kunne vi bare få lov til at passe vores arbejde? Ole H. Sørensen Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø TekSams årsdag 2011 Kunne vi bare få lov til at passe vores arbejde? Ole H. Sørensen Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø TekSams årsdag 2011 Disposition Kerneopgaven og mening Tillid Indflydelse

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn. Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der. 29. år gang November 2009

FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn. Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der. 29. år gang November 2009 FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 3 29. år gang November 2009 Bestyrelse Knud Ra mi an 8627 4042 To ve Holm (sek re

Læs mere

BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01

BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01 BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 RESUMÈ OG FORBRUGERFORHOLD 3 2.0 MÅLINGER AF FORBRUGERFORHOLD 6 2.1 ForbrugerForholdsIndekset (FFI)

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

psykologisk kapital i offentlig ledelse For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit

psykologisk kapital i offentlig ledelse For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit psykologisk kapital i offentlig ledelse Det primære styringsfokus af kerneop- For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit herunder den enkelte medarbejders kapa-

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01

BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01 BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 RESUMÈ OG FORBRUGERFORHOLD 3 2.0 MÅLINGER AF FORBRUGERFORHOLD 6 2.1 ForbrugerForholdsIndekset (FFI)

Læs mere

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Lone Kristensen og Jørgen Primdahl Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Invitation to institutions to present research workplace learning

Invitation to institutions to present research workplace learning Invitation to institutions to present research workplace learning Introduction The Danish School of Education, established in 2007, is a Faculty of Education at Aarhus University, located in Copenhagen.

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere