På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Transkript

1 På vej mod den bæredygtige arbejdsplads PUBLIKATIONER OG VÆRKTØJER Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Forord Det er LO-fagbevægelsens politiske vision, at samfundet skal udvikle sig i en bæredygtig retning. Den vision kan kun nås, hvis der tages udgangspunkt i at udvikle bæredygtighed fra neden på de enkelte arbejdspladser. Og den vision kan kun blive til virkelighed, hvis hver eneste leder og medarbejder tager et ansvar og deltager i udviklingsprocesserne. Da LO i 2001 besluttede sig for at igangsætte et projekt om bæredygtige arbejdspladser, var målet derfor at skabe udviklingsprocesser på de deltagende arbejdspladser. Udviklingsprocesser, der pegede hen mod bæredygtige, samfundsansvarlige arbejdspladser og arbejdspladsdemokrati. I godt og vel 2 år har et netværk mellem arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner samt en række forskere og organisationsfolk eksperimenteret med, udviklet og diskuteret, hvordan man i praksis kan arbejde med et begreb som bæredygtighed på arbejdspladsniveau. Vi kaldte fra start af DBA-projektet for På vej mod den bæredygtige arbejdsplads, fordi en arbejdsplads ikke bare sådan lige bliver bæredygtig fra den ene dag til den anden eller fra det ene år til det andet. DBA-projektet har lært os, at bæredygtighed mest af alt er en vision eller et orienteringspunkt, som arbejdspladserne kan fokusere på og bevæge sig i retning ad trin for trin. Og at der ikke findes en klart defineret mållinie, der markerer hvornår bæredygtighed er nået. Du kan læse meget mere om DBA-projektets mange erfaringer, resultater og refleksioner i de rapporter, temahæfter, dialogværktøjer mm., som er udarbejdet i tilknytning til projektet. Afslutningsvis skal der lyde en tak til alle de mange personer, der har været en del af og har bidraget til DBA-projektet. En særlig tak skal der lyde til de 15 arbejdspladser ledelse og medarbejdere og de 6 uddannelsesinstitutioner, som havde modet til at give sig i kast med et eksperimenterende projekt som dette. Med venlig hilsen Marie-Louise Knuppert LO-sekretær

2 Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Formål og idé DBA-projektet har handlet om medarbejdernes rolle i de forandringer, der præger den moderne arbejdsplads. Hovedideen i projektet har været, at selv små bæredygtighedstiltag på arbejdspladserne kan bidrage til et mere bæredygtigt samfund. Arbejdspladserne er vigtige brikker i det samfund, som de er en del af. Derfor skal arbejdspladserne påtage sig et ansvar over for miljø, arbejdsmiljø, socialt/etisk ansvar og viden- og kompetenceudvikling. Formålet med DBA-projektet har været at skabe udviklingsprocesser på de deltagende arbejdspladser. Udviklingsprocesser, der peger hen mod bæredygtige, samfundsansvarlige arbejdspladser og arbejdspladsdemokrati.udviklingsprocesser som vi har kunnet lære af. Projektet har ligget i forlængelse af LO s tidligere satsninger på demokratisering af arbejdspladsen heriblandt strategien om Det Udviklende Arbejde. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Hvad forstår vi ved bæredygtighed? Bæredygtighed indeholder i DBA-projektets forståelse både en indholdsmæssig og en procesmæssig del. Det er således ikke kun de resultater, der kommer ud af udviklingsprojekterne på de deltagende arbejdspladser, som skal være bæredygtige i form af forbedret arbejdsmiljø, integration af nye medarbejdergrupper på arbejdspladsen, reduktion af udledning af spildevand eller lignende. Det er også vejen derhen selve processen der betyder noget. Det har her været et af projektets udgangspunkter, at en høj grad af medarbejderdeltagelse er et afgørende element i udviklingen af bæredygtige arbejdspladser. For at forandringstiltag på arbejdspladser kan blive bæredygtige, må de personer, som berøres af forandringerne, være med til at beslutte, hvori de skal bestå og hvordan de udmøntes. Hvad har vi lært af DBA-projektet?. Bæredygtighed involverer globale, samfundsmæssige problemstillinger, men det giver god mening at arbejde med begrebet på arbejdspladsniveau.. Bæredygtighed er en vision snarere end et konkret mål. Det rummer både en indholdsdel og en procesdel: Man skal arbejde med temaer der er relevante, og man skal gøre det på en måde som i sig selv er bæredygtig.. Bæredygtighed handler i høj grad om at have blik for og kunne håndtere dilemmaer. En aktivitet der tilgodeser et element af bæredygtighed, kan have negative konsekvenser for et andet. Der findes ikke entydige, rigtige svar og handlinger man må også træffe valg.. Bæredygtighed er et stort begreb, som skal fortolkes og oversættes for at give mening på arbejdspladsen. Det er svært at få ind under huden, men når det er sket, virker det som en inspirationskilde der fastholder et bredt perspektiv på udviklingstiltag.. Den fuldbårne bæredygtige arbejdsplads eksisterer ikke. Det er en vision et perspektiv og orienteringspunkt som man som arbejdsplads kan fokusere på og bevæge sig i retning ad. Men der findes ikke en klart defineret mållinje, der markerer, hvornår bæredygtighed er nået; eller for den sags skyld et kort over, hvordan man kommer derhen.. Kompetenceudvikling er en afgørende forudsætning for arbejdet med bæredygtighed. Man har ikke overskud til at arbejde med sådanne spørgsmål, hvis man ikke føler sig kompetent til sit eget arbejde.. Medarbejderdeltagelse er ligeledes en vigtig forudsætning for bæredygtighed. Deltagelsen skal både ske gennem de formelle kanaler og gennem uformel deltagelse i arbejdsgrupper mm. Det udnytter fordele i begge former og giver plads til, at medarbejderne kan deltage på forskellig vis og på de områder, hvor de hver især har deres styrker.. Visioner er vigtige at have som ledetråde for arbejdet, men de kan godt udvikles undervejs, sideløbende med arbejdet med bæredygtighed.. Når man arbejder med bæredygtighed, er der, som i andre udviklingsprojekter, mange forskellige interesser og interessenter på spil. Men konflikterne er potentielt flere her, fordi temaerne i bæredygtighed er brede og ofte også involverer aktørernes holdninger som samfundsborgere.. Forankring af resultater og ideer på arbejdspladserne må nødvendigvis være en integreret del af arbejdet med bæredygtighed det er en del af det at være bæredygtig. Forankringen må tænkes både organisatorisk og indholdsmæssigt.. At samle arbejdspladser og øvrige projektaktører i et fælles netværk har været givende om end det først var da arbejdspladserne fik nogenlunde styr på deres egne projekter, at de for alvor fik overskud til at lære af hinanden.

3 DPU CASE RAPPORT Publikationer På vej mod den bæredygtige arbejdsplads? REFLEKSIONSRAPPORT Refleksionsrapport Medarbejderdeltagelse TEMAHÆFTE 3 og bæredygtighed Udgangspunkter TEMAHÆFTE for læring 2 om bæredygtighed opstartsfasen TEMAHÆFTE 1 Konsulentroller og bæredygtighed En fagbevægelse DPU RAPPORT for bæredygtighed En fagbevægelse for bæredygtighed En fagbevægelse DEL 2: FAGPOLITISKE PERSPEKTIVER for bæredygtighedpå DBA-PROJEKTET En fagbevægelse for bæredygtighed DEL 1: ET DEBATOPLÆG MED IDEER TIL EN NY FAGPOLITISK STRATEGI OG PRAKSIS Forskningsrapporter Temahæfter Arbejdspladsens Videnindeks Gruppens sociale ansvar Gruppens sociale ansvar 1 DIALOGKORT MATERIALE TIL ORDSTYRER OG GRUPPEN Dialog om miljø og bæredygtighed Dialog om DIALOGKORT miljø og bæredygtighed Dialog om miljø og bæredygtighed MATERIALE TIL ORDSTYRER MATERIALE TIL TOVHOLDER Virksomhedens værdier og etik Holdningstyranni eller demokratisering af arbejdspladsen? DEBATOPLÆG Dialogværktøjer Debatoplæg

4 Oversigt over publikationer og værktøjer fra DBA-projektet Rapport På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Refleksionsrapport Temahæfter Udgangspunkter for læring om bæredygtighed Temahæfte 1 Medarbejderdeltagelse og bæredygtighed Temahæfte 2 Konsulentroller og bæredygtighed Temahæfte 3 Forskningsrapporter Dialogværktøjer Debatoplæg Bæredygtighed på arbejdspladsen Refleksion og læring i arbejdet Bæredygtighed på arbejdspladsen Præsentation af udvalgte udviklingsprojekter En fagbevægelse for bæredygtighed Del 1: Et debatoplæg med ideer til en ny fagpolitisk strategi og praksis En fagbevægelse for bæredygtighed Del 2: Fagpolitiske perspektiver på DBA-projektet Arbejdspladsens videnindeks Gruppens sociale ansvar Dialog om miljø og bæredygtighed Virksomhedens værdier og etik Holdningstyranni eller demokratisering af arbejdspladsen Publikationer og værktøjer kan rekvireres i LO, så længe lager haves. Eller de kan downloades på På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Refleksionsrapport Refleksionsrapporten samler op på og reflekterer over en række af erfaringerne fra projektet. Der er ikke tale om en samlet afrapportering eller systematisk evaluering af resultaterne her henvises i stedet til andre publikationer fra projektet. Det er snarere et forsøg på at tage fat på centrale temaer og problemstillinger fra projektet og diskutere dem i lyset af de erfaringer projektet har givet. På den måde vil der i rapporten kunne hentes ideer til, hvordan man griber arbejdet med etablering af bæredygtige arbejdspladser an. Følgende temaer og dilemmaer behandles i refleksionsrapporten:. Hvad forstår vi ved bæredygtighed?. Mellem vision og hverdag. Balancegang mellem mange interesser. Medarbejderdeltagelse. Indholdsmæssige dilemmaer og valg. Forankring og spredning af tiltag. DBA-konsulenters rolle. Arbejde i netværk. Arbejdspladsniveau og samfundsniveau. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Rapport

5 Udgangspunkter for læring om bæredygtighed opstartsfasen. Temahæfte 1 Dette temahæfte handler om den vanskelige start på vejen mod den bæredygtige arbejdsplads. Ikke mindst om de dilemmaer som man nødvendigvis må forholde sig til, når virksomheders medarbejdere og ledere, sammen med konsulenter og organisationer som LO, ønsker at arbejde hen imod den bæredygtige arbejdsplads. Der argumenteres i temahæftet for, at vejen hen imod en bæredygtig udvikling først og fremmest er en læreproces for alle involverede. I arbejdet på virksomhederne har det betydet, at der har skullet arbejdes med rammerne for virksomhedsintern læring. Følgende emner og dilemmaer behandles i temahæfte 1:. Hvad er bæredygtighed egentlig?. Virksomhederne og bæredygtighed. Åbne virksomhedens vindue mod omverdenen. Ingen facitliste en læreproces for alle. Er vi på rette vej?. Medarbejderdeltagelse er ikke garant for fokus på bæredygtighed. Kan dilemmaer bruges konstruktivt?. Læringsrummet i virksomhederne i fokus. Medarbejderdeltagelse og bæredygtighed. Temahæfte 2 Temahæfte 2 beskæftiger sig med medarbejdernes deltagelse i arbejde med bæredygtige udviklingstiltag på egen arbejdsplads. I temahæftet ses der nærmere på, hvad der egentlig kan forstås ved fænomener som medarbejderdeltagelse og indflydelse, samt hvad disse begreber betyder i praksis, når man arbejder med bæredygtighed. Hvem skal have indflydelse på hvad, og hvor opstår vanskeligheder og dilemmaer? Og hvilke rammer skal etableres for, at deltagelse bliver mulig og reel? Hensigten med temahæftet er at pege på nogle af de ting man skal være opmærksom på, og vanskeligheder man kan støde ind i, når man arbejder med denne type projekter. Følgende emner og spørgsmål behandles i temahæfte 2:. Hvorfor fokus på medarbejderdeltagelse?. Hvad mener vi med medarbejderdeltagelse?. Startfasen er vigtig. Arbejdet med at sikre medarbejderdeltagelse. Forskellige arbejdspladser forskellige modeller for deltagelse. Tillidsrepræsentanters rolle. Formelle organer hvad kan de bruges til?. Så mange med som muligt! Konsulentroller og bæredygtighed. Temahæfte 3 Temahæfte 3 fokuserer på DBA-konsulenternes rolle i arbejdspladsprojekterne. Temahæftet redegør for, hvordan DBA-konsulenterne har arbejdet i et spændingsfelt mellem visionen om bæredygtighed og arbejdspladsernes forventninger til dem. Temahæftet samler op på DBA-konsulenternes egne erfaringer med og refleksion over egen konsulentrolle. Der ses også på konsulenternes roller ift. projektets bæredygtighedstemaer og de rammer, som DBA-projektet har givet konsulenterne i deres arbejde med at udvikle bæredygtige arbejdspladser. Temahæftet indledes med en case "Fisk A/S" baseret på visionen om 'den bæredygtige arbejdsplads'. Casen er konstrueret, men bygger på situationer fra de DBA-projekter der er gennemført. Følgende emner og spørgsmål behandles i temahæfte 3:. Case Fisk A/S. Idealtyper som DBA-konsulent. Hvordan påvirker visionen om bæredygtighed et arbejdspladsprojekt?. Hvilke forventninger har DBA-konsulenten til egen rolle?. Hvilke forventninger har virksomhederne til DBA-konsulentens roller?. Hvilken konsulentrolle kan bidrage til at fremme bæredygtighed på arbejdspladsen?. DBA-konsulenten - en kombination af tre idealtyper. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Temahæfter

6 Bæredygtighed på arbejdspladsen Refleksion og læring i arbejdet Denne forskningsrapport sammenfatter erfaringerne fra udviklingsprojekterne på 6 udvalgte arbejdspladser: 3 offentlige og 3 private arbejdspladser. Formålet med rapporten er at fastholde viden og erfaringer genereret af udviklingsprojekterne med fokus på læreprocesser. Den grundlæggende synsvinkel i rapporten er, at de gennemførte udviklingsprojekter har givet et væsentligt bidrag til vores viden om, hvordan læring foregår på arbejdspladsen, hvordan arbejdspladsen kan være en væsentlig arena for læring, og hvordan læring kan føre til udvikling af arbejdspladsen. Følgende temaer og spørgsmål behandles i forskningsrapporten:. Bæredygtighedsbegrebet som fælles ramme for udviklingsprojekterne, herunder hvordan begrebet forstås og udmøntes i de enkelte projekter. Udvikling og afprøvning af strategier til udvikling af arbejdspladsen. Medarbejderdeltagelse i refleksion. Uddannelse og undervisning som læringskilde i projekterne. Resultater og perspektiver fra udviklingsprojekterne. Bæredygtighed på arbejdspladsen Præsentation af udvalgte udviklingsprojekter I denne forskningsrapport præsenteres 6 cases: Tre dagplejeinstitutioner og tre industrivirksomheder. I hver case gives en kort beskrivelse af arbejdspladsen og en redegørelse for det udviklingsarbejde, der har fundet sted i form af DBA-projektet. Der anlægges den synsvinkel, at udviklingsprojektet kan forstås som en særlig "udviklingsorganisation", der integreres i og spiller sammen med virksomheden. Der lægges vægt på at analysere de udviklingsstrategier der anvendes i projektet, herunder hvilke potentialer og barrierer der kan være i samspillet mellem arbejdspladsen og de udvalgte udviklingsstrategier. Ligeledes fremhæves de resultater - i form af ændringer på arbejdspladsen som udviklingsprojekterne har ført frem til. Udviklingsprojekter fra 6 arbejdspladser præsenteres i forskningsrapporten: Private arbejdspladser:. HTH Køkkener. NKT Cables. Danpo Offentlige arbejdspladser:. Dagplejen i Egtved Kommune. Silkeborg kommunale dagpleje. Århus kommunale dagpleje, Risskov. En fagbevægelse for bæredygtighed Del 1: Et debatoplæg med ideer til en ny fagpolitisk strategi og praksis Med dette debatoplæg ønsker de to RUC-forfattere at fremme en diskussion af fagbevægelsens modernisering og fremtid med udgangspunkt i bæredygtighedstemaet. Bæredygtighedstemaet rummer i forfatternes øjne mulighed for, at fagbevægelsen kan genskabe sin identitet og rolle som social bevægelse med et samfundsforandrende projekt. Fagbevægelsen har nogle fantastiske muligheder for at gøre bæredygtighed til et springbræt for en stærk faglig profil i fremtidens videns- og informationssamfund. Ligeledes har fagbevægelsen en central rolle, når det drejer sig om at gøre bæredygtighedsbestræbelserne til involverende, engagerende og udviklende aktiviteter for medlemmerne på arbejdspladserne. Følgende temaer behandles i debatoplægget:. Fagbevægelsens fornyelse i et bæredygtighedsperspektiv. Arbejde og bæredygtighed. Fagbevægelsens hidtidige praksis i relation til bæredygtighed. Udfordringen fra den businessorienterede bæredygtighed. Bæredygtighed i et fra-neden-perspektiv. En fagbevægelse for bæredygtighed Del 2: Fagpolitiske perspektiver på DBA-projektet I denne forskningsrapport analyseres DBA-projektet som et praktisk eksempel på fagbevægelsens nye engagement i bæredygtighedstemaet, og som fagbevægelsens forsøg på at udbrede bæredygtighedstanken til hverdagens arbejde. Der fokuseres i analysen på erfaringer, der kan bidrage med ny viden til spørgsmålet om fagbevægelsens fornyelse. Dette gøres konkret ved at se på, om brugen af bæredygtighedsbegrebet i DBA-projektet har vist sig befordrende for at overskride konflikten mellem partnerskabsrollen og rollen som social bevægelse. Derudover fokuseres der i analysen på barrierer og muligheder for at bruge netværksrelationer til at styrke medarbejderdeltagelsen og udviklingen af bæredygtige arbejdspladser. Følgende temaer og spørgsmål bliver behandlet i forskningsrapporten:. Muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe sammenhæng mellem en storpolitisk samfundsvision og medlemmernes konkrete hverdag og arbejde. Fagpolitiske muligheder for at gøre noget sammen med medlemmerne med udgangspunkt i en normativ og idébaseret fælles vision for det bæredygtige samfund. Muligheder og begrænsninger for fagbevægelsen i at skabe netværk og partnerskaber omkring bæredygtighed. Muligheder og barrierer for at gøre medarbejderdeltagelse til omdrejningspunkt for arbejdspladsnære bæredygtighedsbestræbelser. Forskningsrapporter

7 Arbejdspladsens videnindeks Arbejdspladsens Videnindeks er et internetbaseret dialogværktøj til at vurdere, om arbejdspladsen er god til at holde styr på sin viden og udvikle sine medarbejdere. Det er et selvevalueringsværktøj, hvor man på arbejdspladsen skal forholde sig til, hvilken indsats der gøres for at fastholde og udvikle arbejdspladsens viden og medarbejdere, og hvad der kommer ud af denne indsats. Udarbejdelsen af et videnindeks kan være en god anledning til at drøfte, hvad der fungerer godt, og hvad der kan forbedres på arbejdspladsen. Videnindekset omhandler følgende 6 videntemaer og hovedspørgsmål:. Medarbejdere Hvilken betydning har medarbejdernes viden?. Ledelse Hvordan fremmer ledelsen arbejdspladsens viden?. Organisation Hvilken betydning har arbejdspladsens opbygning for indlæring af ny viden i organisationen?. Kultur Hvilken betydning har arbejdspladskulturen for udvikling af viden på arbejdspladsen?. Kunder, brugere og omverden Hvordan påvirker kunder, brugere og omverden arbejdspladsens viden?. Videnprocesser Hvordan udvikles viden på arbejdspladsen? Gruppens sociale ansvar Udvikling af arbejdspladsens sociale ansvar kan kun lykkes, hvis ledelse og medarbejdere er fælles om opgaven. Ledelsen skal stille de fornødne rammer til rådighed, mens medarbejderne er medansvarlige for at det sociale ansvar vil lykkes i praksis. "Gruppens sociale ansvar" er et dialogværktøj, som kan hjælpe til med at udarbejde en handlingsplan for udvikling af gruppens sociale ansvar. Handlingsplanen er resultatet af gruppens fælles ønsker til, hvordan det sociale ansvar skal fungere i praksis. Planen kan efterfølgende lægges på bordet for ledelse og kolleger som udgangspunkt for videre dialog. Værktøjet er opbygget så man kan arbejde med de 3 temaer forebyggelse, fastholdelse og integration hver for sig. I arbejdet med dialogværktøjet skal man igennem 3 trin:. Erfaringer og afklaring - Hvilke erfaringer har gruppen med socialt ansvar, og hvad er det vigtigste at tage fat på først: forebyggelse, fastholdelse eller integration?. Dialog og prioritering - Hvilke emner er det vigtigst at arbejde videre med i forhold til at udvikle gruppens sociale ansvar?. Handlingsplan - Hvilke aktiviteter skal igangsættes for at udvikle gruppens sociale ansvar? Dialog om miljø og bæredygtighed Formålet med dialogværktøjet er at fremme medarbejderdeltagelsen i arbejdspladsens miljøarbejde gennem en bred debat om mål og midler i virksomhedernes miljøindsats. Ved brug af dialogkort skabes en dialog mellem medarbejderne om deres erfaringer med det hidtidige miljøarbejde, og deres ønsker til den fremtidige indsats. Ved at understøtte medarbejderens dialog om visioner, rolle og interesser i den forebyggende miljøindsats kan værktøjet være med til at sætte en proces i gang på arbejdspladser, så medarbejdernes rolle i miljøindsatsen styrkes. Værktøjet kan f.eks. bidrage til synliggørelse af, hvordan medarbejderne oplever at være inddraget i miljøarbejdet og deres ønsker til fremtidig inddragelse. Målet er at udvikle medarbejdernes handlekompetence og engagement overfor arbejdspladsens miljømæssige bæredygtighed. Følgende 4 hovedtemaer skal drøftes i arbejdet med dialogværktøjet:. Holdninger, værdier og visioner i miljøarbejdet. Miljø i hverdagen på arbejdspladsen. Kreativitet i miljøarbejdet. Politik, samarbejde og aftaler om miljøarbejdet. Virksomhedens værdier og etik Holdningstyranni eller demokratisering af arbejdspladsen? I dette debatoplæg diskuteres, hvorfor samfundsansvar og værdier både kan være udtryk for en positiv udvikling, og i nogle sammenhænge alligevel skabe stress og frustration blandt medarbejdere. Hovedsynspunktet er, at man ikke kan sige, om samfundsmæssig ansvarlighed og værdibaseret ledelse er et gode eller et onde. Spørgsmålet er snarere, hvordan samfundsmæssig ansvarlighed og værdibaseret ledelse kan bruges på den gode måde. I dag er spørgsmålet ikke så meget, om virksomheder skal forholde sig til etiske, sociale og miljømæssige spørgsmål men snarere, hvordan de skal gøre det. Debatoplægget giver ikke et endegyldigt svar på disse spørgsmål, men det diskuterer, hvad vi i dag ved om udviklingen af samfundsmæssig ansvarlighed og værdibaseret ledelse. Følgende temaer og spørgsmål behandles bl.a. i debatoplægget:. Hvad er det for nogle værdier, virksomhederne optager? Og hvilken betydning har denne udvikling for f.eks. arbejdsmiljøet og demokratiseringen af arbejdspladsen?. Og er der tale om "hyldeværdier", som ledelsen optager og implementerer uden inddragelse af medarbejderne?. Eller er der tale om en proces, der involverer og integrerer medarbejderne i såvel valg af værdier som implementering af den valgte strategi? Dialogværktøjer Debatoplæg

8 DBA-projektets bæredygtighedsforståelse Økonomi Viden Socialt ansvar Etisk ansvar Arbejdsmiljø Ydre miljø Kompetenceudvikling Medarbejderdeltagelse Det er hensigten, at de 5 bæredygtighedselementer, som er illustreret i de opretstående søjler, skal integreres i arbejdspladsprojekterne, og at de 3 tværgående bæredygtighedsfaktorer er forudsætninger for at kunne arbejde med elementerne. Udarbejdet af LO. LO April Landsorganisationen i Danmark, Islands Brygge 32D, DK-2300 København S. Oplag: 2000 stk. Design: Bysted A/S.Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri as. Varenr: Fakta om DBA-projektet DBA-projektet er støttet af EU s socialfond og er blevet gennemført i perioden fra efteråret 2001 til foråret LO har igangsat projektet og har varetaget projektledelsen. DBA-projektet har involveret 15 private og offentlige arbejdspladser samt en række uddannelsesinstitutioner. De deltagende arbejdspladser har været: NKT Cables, NCC, Sanistål, Egtved Kommunale Dagpleje, Danpo, Sky Light, HTH Køkkener, Esbjerg Kommunale Rengøring, EC-Maskinfabrik, Børkop Kommune, NS Maskinfabrik, Chr. Hendriksen & Søn, Århus Kommunale Dagpleje, Middelfart Sparekasse samt Silkeborg Kommunale Dagpleje. De deltagende uddannelsesinstitutioner har været: AOF daghøjskolen i Århus, Faglig Skole/AOF i Silkeborg, Esbjerg Højskole, Give Uddannelsescenter, AOF-Vejle og AMU-København. Herudover har der været etableret en fokusgruppe, hvor DBAprojektet er blevet drøftet i en bredere kreds. Fokusgruppen har bestået af ca. 30 repræsentanter fra forskningsinstitutioner samt LO s forbund og karteller. Endelig har der været etableret arbejdsgrupper, der har bidraget med ideer og sparring til de 3 arbejdsplads-værktøjer, som er blevet udviklet i projektet. Læs mere om DBA-projektet på DBA-projektet er støttet af den europæiske socialfond LO Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf: