På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På vej mod den bæredygtige arbejdsplads"

Transkript

1 På vej mod den bæredygtige arbejdsplads PUBLIKATIONER OG VÆRKTØJER Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Forord Det er LO-fagbevægelsens politiske vision, at samfundet skal udvikle sig i en bæredygtig retning. Den vision kan kun nås, hvis der tages udgangspunkt i at udvikle bæredygtighed fra neden på de enkelte arbejdspladser. Og den vision kan kun blive til virkelighed, hvis hver eneste leder og medarbejder tager et ansvar og deltager i udviklingsprocesserne. Da LO i 2001 besluttede sig for at igangsætte et projekt om bæredygtige arbejdspladser, var målet derfor at skabe udviklingsprocesser på de deltagende arbejdspladser. Udviklingsprocesser, der pegede hen mod bæredygtige, samfundsansvarlige arbejdspladser og arbejdspladsdemokrati. I godt og vel 2 år har et netværk mellem arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner samt en række forskere og organisationsfolk eksperimenteret med, udviklet og diskuteret, hvordan man i praksis kan arbejde med et begreb som bæredygtighed på arbejdspladsniveau. Vi kaldte fra start af DBA-projektet for På vej mod den bæredygtige arbejdsplads, fordi en arbejdsplads ikke bare sådan lige bliver bæredygtig fra den ene dag til den anden eller fra det ene år til det andet. DBA-projektet har lært os, at bæredygtighed mest af alt er en vision eller et orienteringspunkt, som arbejdspladserne kan fokusere på og bevæge sig i retning ad trin for trin. Og at der ikke findes en klart defineret mållinie, der markerer hvornår bæredygtighed er nået. Du kan læse meget mere om DBA-projektets mange erfaringer, resultater og refleksioner i de rapporter, temahæfter, dialogværktøjer mm., som er udarbejdet i tilknytning til projektet. Afslutningsvis skal der lyde en tak til alle de mange personer, der har været en del af og har bidraget til DBA-projektet. En særlig tak skal der lyde til de 15 arbejdspladser ledelse og medarbejdere og de 6 uddannelsesinstitutioner, som havde modet til at give sig i kast med et eksperimenterende projekt som dette. Med venlig hilsen Marie-Louise Knuppert LO-sekretær

2 Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Formål og idé DBA-projektet har handlet om medarbejdernes rolle i de forandringer, der præger den moderne arbejdsplads. Hovedideen i projektet har været, at selv små bæredygtighedstiltag på arbejdspladserne kan bidrage til et mere bæredygtigt samfund. Arbejdspladserne er vigtige brikker i det samfund, som de er en del af. Derfor skal arbejdspladserne påtage sig et ansvar over for miljø, arbejdsmiljø, socialt/etisk ansvar og viden- og kompetenceudvikling. Formålet med DBA-projektet har været at skabe udviklingsprocesser på de deltagende arbejdspladser. Udviklingsprocesser, der peger hen mod bæredygtige, samfundsansvarlige arbejdspladser og arbejdspladsdemokrati.udviklingsprocesser som vi har kunnet lære af. Projektet har ligget i forlængelse af LO s tidligere satsninger på demokratisering af arbejdspladsen heriblandt strategien om Det Udviklende Arbejde. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Hvad forstår vi ved bæredygtighed? Bæredygtighed indeholder i DBA-projektets forståelse både en indholdsmæssig og en procesmæssig del. Det er således ikke kun de resultater, der kommer ud af udviklingsprojekterne på de deltagende arbejdspladser, som skal være bæredygtige i form af forbedret arbejdsmiljø, integration af nye medarbejdergrupper på arbejdspladsen, reduktion af udledning af spildevand eller lignende. Det er også vejen derhen selve processen der betyder noget. Det har her været et af projektets udgangspunkter, at en høj grad af medarbejderdeltagelse er et afgørende element i udviklingen af bæredygtige arbejdspladser. For at forandringstiltag på arbejdspladser kan blive bæredygtige, må de personer, som berøres af forandringerne, være med til at beslutte, hvori de skal bestå og hvordan de udmøntes. Hvad har vi lært af DBA-projektet?. Bæredygtighed involverer globale, samfundsmæssige problemstillinger, men det giver god mening at arbejde med begrebet på arbejdspladsniveau.. Bæredygtighed er en vision snarere end et konkret mål. Det rummer både en indholdsdel og en procesdel: Man skal arbejde med temaer der er relevante, og man skal gøre det på en måde som i sig selv er bæredygtig.. Bæredygtighed handler i høj grad om at have blik for og kunne håndtere dilemmaer. En aktivitet der tilgodeser et element af bæredygtighed, kan have negative konsekvenser for et andet. Der findes ikke entydige, rigtige svar og handlinger man må også træffe valg.. Bæredygtighed er et stort begreb, som skal fortolkes og oversættes for at give mening på arbejdspladsen. Det er svært at få ind under huden, men når det er sket, virker det som en inspirationskilde der fastholder et bredt perspektiv på udviklingstiltag.. Den fuldbårne bæredygtige arbejdsplads eksisterer ikke. Det er en vision et perspektiv og orienteringspunkt som man som arbejdsplads kan fokusere på og bevæge sig i retning ad. Men der findes ikke en klart defineret mållinje, der markerer, hvornår bæredygtighed er nået; eller for den sags skyld et kort over, hvordan man kommer derhen.. Kompetenceudvikling er en afgørende forudsætning for arbejdet med bæredygtighed. Man har ikke overskud til at arbejde med sådanne spørgsmål, hvis man ikke føler sig kompetent til sit eget arbejde.. Medarbejderdeltagelse er ligeledes en vigtig forudsætning for bæredygtighed. Deltagelsen skal både ske gennem de formelle kanaler og gennem uformel deltagelse i arbejdsgrupper mm. Det udnytter fordele i begge former og giver plads til, at medarbejderne kan deltage på forskellig vis og på de områder, hvor de hver især har deres styrker.. Visioner er vigtige at have som ledetråde for arbejdet, men de kan godt udvikles undervejs, sideløbende med arbejdet med bæredygtighed.. Når man arbejder med bæredygtighed, er der, som i andre udviklingsprojekter, mange forskellige interesser og interessenter på spil. Men konflikterne er potentielt flere her, fordi temaerne i bæredygtighed er brede og ofte også involverer aktørernes holdninger som samfundsborgere.. Forankring af resultater og ideer på arbejdspladserne må nødvendigvis være en integreret del af arbejdet med bæredygtighed det er en del af det at være bæredygtig. Forankringen må tænkes både organisatorisk og indholdsmæssigt.. At samle arbejdspladser og øvrige projektaktører i et fælles netværk har været givende om end det først var da arbejdspladserne fik nogenlunde styr på deres egne projekter, at de for alvor fik overskud til at lære af hinanden.

3 DPU CASE RAPPORT Publikationer På vej mod den bæredygtige arbejdsplads? REFLEKSIONSRAPPORT Refleksionsrapport Medarbejderdeltagelse TEMAHÆFTE 3 og bæredygtighed Udgangspunkter TEMAHÆFTE for læring 2 om bæredygtighed opstartsfasen TEMAHÆFTE 1 Konsulentroller og bæredygtighed En fagbevægelse DPU RAPPORT for bæredygtighed En fagbevægelse for bæredygtighed En fagbevægelse DEL 2: FAGPOLITISKE PERSPEKTIVER for bæredygtighedpå DBA-PROJEKTET En fagbevægelse for bæredygtighed DEL 1: ET DEBATOPLÆG MED IDEER TIL EN NY FAGPOLITISK STRATEGI OG PRAKSIS Forskningsrapporter Temahæfter Arbejdspladsens Videnindeks Gruppens sociale ansvar Gruppens sociale ansvar 1 DIALOGKORT MATERIALE TIL ORDSTYRER OG GRUPPEN Dialog om miljø og bæredygtighed Dialog om DIALOGKORT miljø og bæredygtighed Dialog om miljø og bæredygtighed MATERIALE TIL ORDSTYRER MATERIALE TIL TOVHOLDER Virksomhedens værdier og etik Holdningstyranni eller demokratisering af arbejdspladsen? DEBATOPLÆG Dialogværktøjer Debatoplæg

4 Oversigt over publikationer og værktøjer fra DBA-projektet Rapport På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Refleksionsrapport Temahæfter Udgangspunkter for læring om bæredygtighed Temahæfte 1 Medarbejderdeltagelse og bæredygtighed Temahæfte 2 Konsulentroller og bæredygtighed Temahæfte 3 Forskningsrapporter Dialogværktøjer Debatoplæg Bæredygtighed på arbejdspladsen Refleksion og læring i arbejdet Bæredygtighed på arbejdspladsen Præsentation af udvalgte udviklingsprojekter En fagbevægelse for bæredygtighed Del 1: Et debatoplæg med ideer til en ny fagpolitisk strategi og praksis En fagbevægelse for bæredygtighed Del 2: Fagpolitiske perspektiver på DBA-projektet Arbejdspladsens videnindeks Gruppens sociale ansvar Dialog om miljø og bæredygtighed Virksomhedens værdier og etik Holdningstyranni eller demokratisering af arbejdspladsen Publikationer og værktøjer kan rekvireres i LO, så længe lager haves. Eller de kan downloades på På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Refleksionsrapport Refleksionsrapporten samler op på og reflekterer over en række af erfaringerne fra projektet. Der er ikke tale om en samlet afrapportering eller systematisk evaluering af resultaterne her henvises i stedet til andre publikationer fra projektet. Det er snarere et forsøg på at tage fat på centrale temaer og problemstillinger fra projektet og diskutere dem i lyset af de erfaringer projektet har givet. På den måde vil der i rapporten kunne hentes ideer til, hvordan man griber arbejdet med etablering af bæredygtige arbejdspladser an. Følgende temaer og dilemmaer behandles i refleksionsrapporten:. Hvad forstår vi ved bæredygtighed?. Mellem vision og hverdag. Balancegang mellem mange interesser. Medarbejderdeltagelse. Indholdsmæssige dilemmaer og valg. Forankring og spredning af tiltag. DBA-konsulenters rolle. Arbejde i netværk. Arbejdspladsniveau og samfundsniveau. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Rapport

5 Udgangspunkter for læring om bæredygtighed opstartsfasen. Temahæfte 1 Dette temahæfte handler om den vanskelige start på vejen mod den bæredygtige arbejdsplads. Ikke mindst om de dilemmaer som man nødvendigvis må forholde sig til, når virksomheders medarbejdere og ledere, sammen med konsulenter og organisationer som LO, ønsker at arbejde hen imod den bæredygtige arbejdsplads. Der argumenteres i temahæftet for, at vejen hen imod en bæredygtig udvikling først og fremmest er en læreproces for alle involverede. I arbejdet på virksomhederne har det betydet, at der har skullet arbejdes med rammerne for virksomhedsintern læring. Følgende emner og dilemmaer behandles i temahæfte 1:. Hvad er bæredygtighed egentlig?. Virksomhederne og bæredygtighed. Åbne virksomhedens vindue mod omverdenen. Ingen facitliste en læreproces for alle. Er vi på rette vej?. Medarbejderdeltagelse er ikke garant for fokus på bæredygtighed. Kan dilemmaer bruges konstruktivt?. Læringsrummet i virksomhederne i fokus. Medarbejderdeltagelse og bæredygtighed. Temahæfte 2 Temahæfte 2 beskæftiger sig med medarbejdernes deltagelse i arbejde med bæredygtige udviklingstiltag på egen arbejdsplads. I temahæftet ses der nærmere på, hvad der egentlig kan forstås ved fænomener som medarbejderdeltagelse og indflydelse, samt hvad disse begreber betyder i praksis, når man arbejder med bæredygtighed. Hvem skal have indflydelse på hvad, og hvor opstår vanskeligheder og dilemmaer? Og hvilke rammer skal etableres for, at deltagelse bliver mulig og reel? Hensigten med temahæftet er at pege på nogle af de ting man skal være opmærksom på, og vanskeligheder man kan støde ind i, når man arbejder med denne type projekter. Følgende emner og spørgsmål behandles i temahæfte 2:. Hvorfor fokus på medarbejderdeltagelse?. Hvad mener vi med medarbejderdeltagelse?. Startfasen er vigtig. Arbejdet med at sikre medarbejderdeltagelse. Forskellige arbejdspladser forskellige modeller for deltagelse. Tillidsrepræsentanters rolle. Formelle organer hvad kan de bruges til?. Så mange med som muligt! Konsulentroller og bæredygtighed. Temahæfte 3 Temahæfte 3 fokuserer på DBA-konsulenternes rolle i arbejdspladsprojekterne. Temahæftet redegør for, hvordan DBA-konsulenterne har arbejdet i et spændingsfelt mellem visionen om bæredygtighed og arbejdspladsernes forventninger til dem. Temahæftet samler op på DBA-konsulenternes egne erfaringer med og refleksion over egen konsulentrolle. Der ses også på konsulenternes roller ift. projektets bæredygtighedstemaer og de rammer, som DBA-projektet har givet konsulenterne i deres arbejde med at udvikle bæredygtige arbejdspladser. Temahæftet indledes med en case "Fisk A/S" baseret på visionen om 'den bæredygtige arbejdsplads'. Casen er konstrueret, men bygger på situationer fra de DBA-projekter der er gennemført. Følgende emner og spørgsmål behandles i temahæfte 3:. Case Fisk A/S. Idealtyper som DBA-konsulent. Hvordan påvirker visionen om bæredygtighed et arbejdspladsprojekt?. Hvilke forventninger har DBA-konsulenten til egen rolle?. Hvilke forventninger har virksomhederne til DBA-konsulentens roller?. Hvilken konsulentrolle kan bidrage til at fremme bæredygtighed på arbejdspladsen?. DBA-konsulenten - en kombination af tre idealtyper. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Temahæfter

6 Bæredygtighed på arbejdspladsen Refleksion og læring i arbejdet Denne forskningsrapport sammenfatter erfaringerne fra udviklingsprojekterne på 6 udvalgte arbejdspladser: 3 offentlige og 3 private arbejdspladser. Formålet med rapporten er at fastholde viden og erfaringer genereret af udviklingsprojekterne med fokus på læreprocesser. Den grundlæggende synsvinkel i rapporten er, at de gennemførte udviklingsprojekter har givet et væsentligt bidrag til vores viden om, hvordan læring foregår på arbejdspladsen, hvordan arbejdspladsen kan være en væsentlig arena for læring, og hvordan læring kan føre til udvikling af arbejdspladsen. Følgende temaer og spørgsmål behandles i forskningsrapporten:. Bæredygtighedsbegrebet som fælles ramme for udviklingsprojekterne, herunder hvordan begrebet forstås og udmøntes i de enkelte projekter. Udvikling og afprøvning af strategier til udvikling af arbejdspladsen. Medarbejderdeltagelse i refleksion. Uddannelse og undervisning som læringskilde i projekterne. Resultater og perspektiver fra udviklingsprojekterne. Bæredygtighed på arbejdspladsen Præsentation af udvalgte udviklingsprojekter I denne forskningsrapport præsenteres 6 cases: Tre dagplejeinstitutioner og tre industrivirksomheder. I hver case gives en kort beskrivelse af arbejdspladsen og en redegørelse for det udviklingsarbejde, der har fundet sted i form af DBA-projektet. Der anlægges den synsvinkel, at udviklingsprojektet kan forstås som en særlig "udviklingsorganisation", der integreres i og spiller sammen med virksomheden. Der lægges vægt på at analysere de udviklingsstrategier der anvendes i projektet, herunder hvilke potentialer og barrierer der kan være i samspillet mellem arbejdspladsen og de udvalgte udviklingsstrategier. Ligeledes fremhæves de resultater - i form af ændringer på arbejdspladsen som udviklingsprojekterne har ført frem til. Udviklingsprojekter fra 6 arbejdspladser præsenteres i forskningsrapporten: Private arbejdspladser:. HTH Køkkener. NKT Cables. Danpo Offentlige arbejdspladser:. Dagplejen i Egtved Kommune. Silkeborg kommunale dagpleje. Århus kommunale dagpleje, Risskov. En fagbevægelse for bæredygtighed Del 1: Et debatoplæg med ideer til en ny fagpolitisk strategi og praksis Med dette debatoplæg ønsker de to RUC-forfattere at fremme en diskussion af fagbevægelsens modernisering og fremtid med udgangspunkt i bæredygtighedstemaet. Bæredygtighedstemaet rummer i forfatternes øjne mulighed for, at fagbevægelsen kan genskabe sin identitet og rolle som social bevægelse med et samfundsforandrende projekt. Fagbevægelsen har nogle fantastiske muligheder for at gøre bæredygtighed til et springbræt for en stærk faglig profil i fremtidens videns- og informationssamfund. Ligeledes har fagbevægelsen en central rolle, når det drejer sig om at gøre bæredygtighedsbestræbelserne til involverende, engagerende og udviklende aktiviteter for medlemmerne på arbejdspladserne. Følgende temaer behandles i debatoplægget:. Fagbevægelsens fornyelse i et bæredygtighedsperspektiv. Arbejde og bæredygtighed. Fagbevægelsens hidtidige praksis i relation til bæredygtighed. Udfordringen fra den businessorienterede bæredygtighed. Bæredygtighed i et fra-neden-perspektiv. En fagbevægelse for bæredygtighed Del 2: Fagpolitiske perspektiver på DBA-projektet I denne forskningsrapport analyseres DBA-projektet som et praktisk eksempel på fagbevægelsens nye engagement i bæredygtighedstemaet, og som fagbevægelsens forsøg på at udbrede bæredygtighedstanken til hverdagens arbejde. Der fokuseres i analysen på erfaringer, der kan bidrage med ny viden til spørgsmålet om fagbevægelsens fornyelse. Dette gøres konkret ved at se på, om brugen af bæredygtighedsbegrebet i DBA-projektet har vist sig befordrende for at overskride konflikten mellem partnerskabsrollen og rollen som social bevægelse. Derudover fokuseres der i analysen på barrierer og muligheder for at bruge netværksrelationer til at styrke medarbejderdeltagelsen og udviklingen af bæredygtige arbejdspladser. Følgende temaer og spørgsmål bliver behandlet i forskningsrapporten:. Muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe sammenhæng mellem en storpolitisk samfundsvision og medlemmernes konkrete hverdag og arbejde. Fagpolitiske muligheder for at gøre noget sammen med medlemmerne med udgangspunkt i en normativ og idébaseret fælles vision for det bæredygtige samfund. Muligheder og begrænsninger for fagbevægelsen i at skabe netværk og partnerskaber omkring bæredygtighed. Muligheder og barrierer for at gøre medarbejderdeltagelse til omdrejningspunkt for arbejdspladsnære bæredygtighedsbestræbelser. Forskningsrapporter

7 Arbejdspladsens videnindeks Arbejdspladsens Videnindeks er et internetbaseret dialogværktøj til at vurdere, om arbejdspladsen er god til at holde styr på sin viden og udvikle sine medarbejdere. Det er et selvevalueringsværktøj, hvor man på arbejdspladsen skal forholde sig til, hvilken indsats der gøres for at fastholde og udvikle arbejdspladsens viden og medarbejdere, og hvad der kommer ud af denne indsats. Udarbejdelsen af et videnindeks kan være en god anledning til at drøfte, hvad der fungerer godt, og hvad der kan forbedres på arbejdspladsen. Videnindekset omhandler følgende 6 videntemaer og hovedspørgsmål:. Medarbejdere Hvilken betydning har medarbejdernes viden?. Ledelse Hvordan fremmer ledelsen arbejdspladsens viden?. Organisation Hvilken betydning har arbejdspladsens opbygning for indlæring af ny viden i organisationen?. Kultur Hvilken betydning har arbejdspladskulturen for udvikling af viden på arbejdspladsen?. Kunder, brugere og omverden Hvordan påvirker kunder, brugere og omverden arbejdspladsens viden?. Videnprocesser Hvordan udvikles viden på arbejdspladsen? Gruppens sociale ansvar Udvikling af arbejdspladsens sociale ansvar kan kun lykkes, hvis ledelse og medarbejdere er fælles om opgaven. Ledelsen skal stille de fornødne rammer til rådighed, mens medarbejderne er medansvarlige for at det sociale ansvar vil lykkes i praksis. "Gruppens sociale ansvar" er et dialogværktøj, som kan hjælpe til med at udarbejde en handlingsplan for udvikling af gruppens sociale ansvar. Handlingsplanen er resultatet af gruppens fælles ønsker til, hvordan det sociale ansvar skal fungere i praksis. Planen kan efterfølgende lægges på bordet for ledelse og kolleger som udgangspunkt for videre dialog. Værktøjet er opbygget så man kan arbejde med de 3 temaer forebyggelse, fastholdelse og integration hver for sig. I arbejdet med dialogværktøjet skal man igennem 3 trin:. Erfaringer og afklaring - Hvilke erfaringer har gruppen med socialt ansvar, og hvad er det vigtigste at tage fat på først: forebyggelse, fastholdelse eller integration?. Dialog og prioritering - Hvilke emner er det vigtigst at arbejde videre med i forhold til at udvikle gruppens sociale ansvar?. Handlingsplan - Hvilke aktiviteter skal igangsættes for at udvikle gruppens sociale ansvar? Dialog om miljø og bæredygtighed Formålet med dialogværktøjet er at fremme medarbejderdeltagelsen i arbejdspladsens miljøarbejde gennem en bred debat om mål og midler i virksomhedernes miljøindsats. Ved brug af dialogkort skabes en dialog mellem medarbejderne om deres erfaringer med det hidtidige miljøarbejde, og deres ønsker til den fremtidige indsats. Ved at understøtte medarbejderens dialog om visioner, rolle og interesser i den forebyggende miljøindsats kan værktøjet være med til at sætte en proces i gang på arbejdspladser, så medarbejdernes rolle i miljøindsatsen styrkes. Værktøjet kan f.eks. bidrage til synliggørelse af, hvordan medarbejderne oplever at være inddraget i miljøarbejdet og deres ønsker til fremtidig inddragelse. Målet er at udvikle medarbejdernes handlekompetence og engagement overfor arbejdspladsens miljømæssige bæredygtighed. Følgende 4 hovedtemaer skal drøftes i arbejdet med dialogværktøjet:. Holdninger, værdier og visioner i miljøarbejdet. Miljø i hverdagen på arbejdspladsen. Kreativitet i miljøarbejdet. Politik, samarbejde og aftaler om miljøarbejdet. Virksomhedens værdier og etik Holdningstyranni eller demokratisering af arbejdspladsen? I dette debatoplæg diskuteres, hvorfor samfundsansvar og værdier både kan være udtryk for en positiv udvikling, og i nogle sammenhænge alligevel skabe stress og frustration blandt medarbejdere. Hovedsynspunktet er, at man ikke kan sige, om samfundsmæssig ansvarlighed og værdibaseret ledelse er et gode eller et onde. Spørgsmålet er snarere, hvordan samfundsmæssig ansvarlighed og værdibaseret ledelse kan bruges på den gode måde. I dag er spørgsmålet ikke så meget, om virksomheder skal forholde sig til etiske, sociale og miljømæssige spørgsmål men snarere, hvordan de skal gøre det. Debatoplægget giver ikke et endegyldigt svar på disse spørgsmål, men det diskuterer, hvad vi i dag ved om udviklingen af samfundsmæssig ansvarlighed og værdibaseret ledelse. Følgende temaer og spørgsmål behandles bl.a. i debatoplægget:. Hvad er det for nogle værdier, virksomhederne optager? Og hvilken betydning har denne udvikling for f.eks. arbejdsmiljøet og demokratiseringen af arbejdspladsen?. Og er der tale om "hyldeværdier", som ledelsen optager og implementerer uden inddragelse af medarbejderne?. Eller er der tale om en proces, der involverer og integrerer medarbejderne i såvel valg af værdier som implementering af den valgte strategi? Dialogværktøjer Debatoplæg

8 DBA-projektets bæredygtighedsforståelse Økonomi Viden Socialt ansvar Etisk ansvar Arbejdsmiljø Ydre miljø Kompetenceudvikling Medarbejderdeltagelse Det er hensigten, at de 5 bæredygtighedselementer, som er illustreret i de opretstående søjler, skal integreres i arbejdspladsprojekterne, og at de 3 tværgående bæredygtighedsfaktorer er forudsætninger for at kunne arbejde med elementerne. Udarbejdet af LO. LO April Landsorganisationen i Danmark, Islands Brygge 32D, DK-2300 København S. Oplag: 2000 stk. Design: Bysted A/S.Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri as. Varenr: Fakta om DBA-projektet DBA-projektet er støttet af EU s socialfond og er blevet gennemført i perioden fra efteråret 2001 til foråret LO har igangsat projektet og har varetaget projektledelsen. DBA-projektet har involveret 15 private og offentlige arbejdspladser samt en række uddannelsesinstitutioner. De deltagende arbejdspladser har været: NKT Cables, NCC, Sanistål, Egtved Kommunale Dagpleje, Danpo, Sky Light, HTH Køkkener, Esbjerg Kommunale Rengøring, EC-Maskinfabrik, Børkop Kommune, NS Maskinfabrik, Chr. Hendriksen & Søn, Århus Kommunale Dagpleje, Middelfart Sparekasse samt Silkeborg Kommunale Dagpleje. De deltagende uddannelsesinstitutioner har været: AOF daghøjskolen i Århus, Faglig Skole/AOF i Silkeborg, Esbjerg Højskole, Give Uddannelsescenter, AOF-Vejle og AMU-København. Herudover har der været etableret en fokusgruppe, hvor DBAprojektet er blevet drøftet i en bredere kreds. Fokusgruppen har bestået af ca. 30 repræsentanter fra forskningsinstitutioner samt LO s forbund og karteller. Endelig har der været etableret arbejdsgrupper, der har bidraget med ideer og sparring til de 3 arbejdsplads-værktøjer, som er blevet udviklet i projektet. Læs mere om DBA-projektet på DBA-projektet er støttet af den europæiske socialfond LO Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf:

Virksomhedens værdier og etik. Holdningstyranni eller demokratisering af arbejdspladsen? jdf DEBATOPLÆG

Virksomhedens værdier og etik. Holdningstyranni eller demokratisering af arbejdspladsen? jdf DEBATOPLÆG Virksomhedens værdier og etik Holdningstyranni eller demokratisering af arbejdspladsen? jdf DEBATOPLÆG Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads DBA-projektets bæredygtighedsforståelse Økonomi Viden

Læs mere

Gruppens. sociale. ansvar. jdf DIALOGVÆRKTØJ MATERIALE TIL ORDSTYRER OG GRUPPEN. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Gruppens. sociale. ansvar. jdf DIALOGVÆRKTØJ MATERIALE TIL ORDSTYRER OG GRUPPEN. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Gruppens sociale ansvar jdf DIALOGVÆRKTØJ MATERIALE TIL ORDSTYRER OG GRUPPEN Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads 1 DBA-projektets bæredygtighedsforståelse Økonomi Viden Socialt ansvar Etisk

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

REFLEKSION OG LÆRING I ARBEJDET

REFLEKSION OG LÆRING I ARBEJDET Bæredygtighed på arbejdspladsen jdf REFLEKSION OG LÆRING I ARBEJDET Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads DBA-projektets bæredygtighedsforståelse Økonomi Viden Socialt ansvar Etisk ansvar Arbejdsmiljø

Læs mere

Hjælp til navigation i værdiarbejdet

Hjælp til navigation i værdiarbejdet KOGEBOG 3 Hjælp til navigation i værdiarbejdet PROJEKT NYE VÆRDIER I ARBEJDSLIVET Kogebog om fire værdistrategier Udarbejdet af Kubix ApS Projektet»Nye værdier i arbejdslivet«er støttet af EU-socialfonden

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Når medarbejdere giver værdier mening

Når medarbejdere giver værdier mening KOGEBOG 2 Når medarbejdere giver værdier mening PROJEKT NYE VÆRDIER I ARBEJDSLIVET Kogebog om medarbejderdeltagelse i arbejdet med værdier i arbejdslivet Udarbejdet af Kubix ApS Projektet»Nye værdier i

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Værdifulde billeder PROJEKT NYE VÆRDIER I ARBEJDSLIVET. Kogebog om brug af billeder i værdiprocesser KOGEBOG 1. Udarbejdet af Kubix ApS

Værdifulde billeder PROJEKT NYE VÆRDIER I ARBEJDSLIVET. Kogebog om brug af billeder i værdiprocesser KOGEBOG 1. Udarbejdet af Kubix ApS KOGEBOG 1 Værdifulde billeder PROJEKT NYE VÆRDIER I ARBEJDSLIVET Kogebog om brug af billeder i værdiprocesser Udarbejdet af Kubix ApS Projektet»Nye værdier i arbejdslivet«er støttet af EU-socialfonden

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Grøn kompetenceudvikling

Grøn kompetenceudvikling Grøn kompetenceudvikling December 2000 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Indholdsfortegnelse Grøn kompetenceudvikling som led i en grøn erhvervsstrategi...3 Hvad er kompetenceudvikling?...4 Hidtidige programmer,

Læs mere

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Refleksion og handling i socialpædagogisk arbejde KURSUS Etiske dilemmaer i socialpædagogisk arbejde og hvordan man håndterer dem KURSUSFORLØB Pædagogisk dømmekraft

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland Case-beskrivelse kategori 3: Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland 24. september 2010 At medarbejdere, brugere og pårørende kan se sig selv i relation til andre og andet giver

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning SundhedSambassadør Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning SUNDHEDSAMBASSADØR Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2013 Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

STRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER IMPLEMENTERINGSPLAN 2014. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

STRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER IMPLEMENTERINGSPLAN 2014. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune STRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER IMPLEMENTERINGSPLAN 2014 Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Strategi for samarbejde med virksomheder Virksomhederne og Aarhus Kommune har Danmarks stærkeste

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Da værdier kom på arbejde

Da værdier kom på arbejde SAMLET FORSKNINGSRAPPORT Da værdier kom på arbejde PROJEKT NYE VÆRDIER I ARBEJDSLIVET Anledninger til kompetenceudvikling Udarbejdet af Peter Hagedorn-Rasmussen & Søren Jagd Roskilde Universitetscenter

Læs mere

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING Teksam Årsdag Onsdag, den 3. oktober 2012 i Odense Kongrescenter Veje til viden vilje til udvikling Samarbejde om kompetenceudvikling HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING ANGRIBES I PRAKSIS? Pia

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

T VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆR GANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANG

T VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆR GANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANG ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAG DAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGO ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Forumteater med AOF Rejsescenen på fyraftensmøde den 13. november 2007 på Roskilde Sygehus. Om projekt Fællesskab i Forskellighed Projekt Fællesskab

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

LO insider eller outsider i beskæftigelsespolitikken?

LO insider eller outsider i beskæftigelsespolitikken? Invitation til konference LO insider eller outsider i beskæftigelsespolitikken? Fremtidens beskæftigelsespolitik og fagbevægelsens rolle Landsorganisationen i Danmark 2 LO insider eller outsider i beskæftigelsespolitikken?

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 2, København, oktober 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

PRODUKTBLAD / Outplacement. Personlig udvikling. Baggrund. I dag er starten på et nyt kapitel i dit arbejdsliv

PRODUKTBLAD / Outplacement. Personlig udvikling. Baggrund. I dag er starten på et nyt kapitel i dit arbejdsliv PRODUKTBLAD / Outplacement Baggrund I dag er starten på et nyt kapitel i dit arbejdsliv Personlig udvikling Der er kun 1 person, der kan være ansvarlig for dit liv, ja, rigtigt gættet, det er DIG SELV.

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

VEU indsats - til tiden og med tiden

VEU indsats - til tiden og med tiden VEU indsats - til tiden og med tiden Et oplæg om mål, metoder, udfordringer, samt resultater i det opsøgende arbejde v/ Udviklings- og VEU Centerchef John Vinsbøl Disposition for oplæg om VEU indsats Afsæt

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Velkommen til workshop Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Præsentation af SundTrivsel A/S SundTrivsel arbejder i krydsfeltet imellem sundhedsfremme, trivsel og arbejdsmiljø vi samtænker

Læs mere