Samfundsfag og biologi: Økoturisme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsfag og biologi: Økoturisme"

Transkript

1 Samfundsfag og biologi: Økoturisme Indledning Siden 1950erne er den internationale rejselyst eksploderet. I dag udgør turismen en af klodens største industrier, hvis omsætning på 3800 milliarder kroner tangerer, hvad verdens olie-, fødevare- eller bilindustri kan præstere. I dag foretager verdens befolkning over 800 millioner rejser om året, og væksten fortsætter: I 2020 vil vi runde 1,6 milliarder turistrejser, spår UNWTO, FN's turismeorganisation (Holm, Berlingske tidende, 2005). 1 Ifølge Jan Lockhart, direktør i Apollo Rejser og tidligere formand for Foreningen af rejsearrangører i Danmark, tager kunder vel imod en god miljøetik, og lig SAS har selskabet netop lanceret muligheden for at købe "kompensation" for sin CO2-udledning under charterrejsen, f.eks. ved at man giver penge til et træplantningsprojekt. Hvis vi ikke selv finder på miljøtiltag, forventer vi økonomiske indgreb, der vil gøre det vanskeligt for os at drive forretning. Så vi har både et etisk og et økonomisk incitament til at tage fat på de her ting. Mig bekendt er der ingen, der gør det endnu, men det er kun et spørgsmål om tid, før vi begynder at bruge miljørigtighed i markedsføring. Økoturisme er en relativt ny form for turisme en niche-industri men den hurtigst voksende. Vi har valgt at arbejde med økoturisme med fagene samfundsfag og biologi. Problemformulering Hvad er økoturisme? Og hvilke samfundsmæssige og biologiske konsekvenser kan der være forbundet med denne form for turisme? Problemstillinger: 1. Hvad er økoturisme? Hvad er det ikke? Er der er regelsæt forbundet med denne form for turisme? a. Definer begrebet bæredygtig udvikling både samfundsfagligt og biologisk. 2. Hvorfor er økoturisme populært, og hvilke teorier kan vi bruge til at forklare hvorfor netop denne form for turisme vinder indpas hos individer i den vestlige verden? 3. Hvad er de potentielle samfundsmæssige konsekvenser af økoturisme? a. Den globale vigtighed af turisme generelt b. Set ud fra teorien om bæredygtig udvikling, hvilke specifikke samfundsmæssige konsekvenser kan der så være forbundet med økoturisme? 4. Hvilke biologiske konsekvenser har økoturismen rent faktisk? (herunder case) 1 1

2 5. Samspillet/forholdet mellem de samfundsmæssige og de biologiske konsekvenser af økoturisme i forbindelse med bæredygtig udvikling både miljømæssigt, økonomisk og kulturelt. 6. Hvad er alternativet til økoturisme? Metode og teori Formålet med opgaven er at anskue begrebet økoturisme ud fra en samfundsvidenskabelig og en biologisk synsvinkel, for dermed at kunne diskutere de samfundsmæssige konsekvenser, der kan være forbundet med denne form for turisme i forhold til en bæredygtig udvikling. I forståelsen af økoturisme som fænomen bevæger vi os dermed i et spændingsfelt mellem det samfundsvidenskabelige og det naturvidenskabelige fakultet. Samfundsfagligt gør vi brug af en form for komparativ metode, idet vi sammenligner mulige konsekvenser for den langsigtede balance i og mellem natur, samfund og kultur, i forhold til en bæredygtig udvikling. Samfundsfag bidrager således til forståelsen af fænomenet økoturisme med teorier der kan forklare dette fænomen. Til måling af biologisk diversitet findes der en række biologiske metoder. Inden for alle danske naturtyper er der oprettet overvågningsprogrammer, 2 som amterne fulgte. Man moniterede økosystemernes udvikling (under den forrige regering fungerede dette fint, men de er nu sparet væk, så i dag ved vi praktisk talt ikke noget om tilstanden af den danske natur). 3 Disse metoder, kan man sige, overvåger bl.a. biodiversiteten: falder den som følge af forurening eller stiger den som følge af miljøforbedringer som f.eks. vandmiljøplanen. Metoderne går i al deres enkelthed ud på at registrere alle arter inden for et givent område. Findes der mange forskellige arter, uden at enkelte arter er voldsomt dominerende, er biodiversiteten høj. Findes der få dominerende arter er biodiversiteten lav. Det er jo simpelt i teorien, men prøv at tælle alle fisk i f.eks. Kattegat? Det kan naturligvis ikke lade sig gøre, i sådanne tilfælde må man altså tage delprøver og skalere op. Det er jo afhængigt af mange faktorer og her kommer biologisk viden ind: eksempelvis hvordan fisken er fordelt, er prøverne repræsentative for hele området osv. I vores case om dykkerturisme vil det f.eks. være monitering (overvågning) af korallers udbredelse (biodiversitet) og fiskebestandenes størrelse, der vil være afgørende for om turismen kan kaldes bæredygtig. 2 NOVANA rapporterne kan ses på 3 Personlig men sand kommentar desværre! 2

3 Delkonklusioner på problemstillinger: Ad. 1: Hvad er økoturisme? Hvad er det ikke? Er der et regelsæt forbundet med denne form for turisme? a. Definer begrebet bæredygtig udvikling både samfundsfagligt og biologisk. Økoturisme eller bæredygtig turisme er en ansvarlig form for turisme, hvor man forsøger at begrænse påvirkningen af miljøet og den lokale kultur samtidig med, at man prøver at generere indkomster, beskæftigelse og bevarelse af de lokale økosystemer. Økoturisme er opmærksom på økologi og traditionel kultur og forsøger at påvirke det lokale miljø mindst muligt. Ressourcerne skal administreres sådan, at både rejseudbyderen og turisten kan få opfyldt sine økonomiske, sociale og æstetiske behov samtidig med, at der ikke gives køb på den kulturelle integritet, de essentielle økologiske processer, den biologiske diversitet og bevarelse af liv 4.. Økoturisme organiseres almindeligvis af specialiserede og små lokalt ejede foretagender. Man henvender sig oftest til mindre turistgrupper. Men det forekommer også, at større selskaber organiserer, gennemfører og markedsfører økoturismen. United Nations Environment Programme (UNEP) siger, 5 at den bæredygtige turisme skal: 1. Anvende de miljømæssige ressourcer der udgør et nøgleelement i turistudviklingen, samtidig med at de basale økologiske processer, naturarven og biodiversiteten bevares. 2. Respektere værtssamfundets sociokulturelle autenticitet, bevare deres opbyggede og levende kulturarv og traditionelle værdier, og bidrage til interkulturel forståelse og tolerance. 3. Sikre stabile langtidsøkonomiske processer, der giver fair fordelte socioøkonomiske fordele til alle involverede, herunder stabil beskæftigelse og indkomstmuligheder, sociale ydelser til værtssamfundene og bidrag til at udjævne fattigdom. Der er altså tre elementer i den økologiske eller bæredygtige balance i lokalsamfundene, der udbyder økoturisme: Miljø og natur, kultur og samfund, økonomi og beskæftigelse. Spørgsmålet er, om man kan nedtone et eller flere af elementerne, og stadig definere rejseformen som økoturisme? Og er de i en vis grad afhængige af hinanden, så justeringen af ét element vil påvirke de to andre elementer? 4 Jf. The Sustainable Tourism Gateway: 5 3

4 Der er flere organisationer, der opstiller definitioner på og regelsæt for økoturisme, men som sådan er der ikke copyright på begrebet. Mange rejseselskaber sælger rejser, som de markedsfører som økoturisme, hvor der ikke er tale om bæredygtig og økologisk turisme som skitseret ovenfor. Bæredygtig udvikling samfundsfag: Bæredygtig udvikling defineres i Brundtlandrapporten (miljø og udviklingsrapport afgivet i 1987 af Brundtlandkommissionen) som.. en udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at gå på kompromis med fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov. Brundtlandrapporten lægger primært vægt på bæredygtig udvikling som økonomisk vækst og derfor har FN og WWF i fællesskab alternativt defineret bæredygtig udvikling som forøget livskvalitet inden for økosystemernes bæreevne. Ifølge denne definition ligger vurderingen af det bæredygtige i økosystemerne, altså i, hvad naturen kan bære. Med udtrykket livskvalitet betvivles samtidig værdien af ren økonomisk vækst som eneste parameter for en bæredygtig udvikling. Når vi senere i synopsen behandler økoturisme ud fra et bæredygtigt perspektiv, er det således både de økonomiske og livskvalitetsmæssige parametre der gøres til genstand for den samfundsfaglige vurdering. Bæredygtig udvikling biologi: I biologisk henseende er det samme udgangspunkt som i det samfundsmæssige, en udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at gå på kompromis med fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov. En forøget livskvalitet inden for økosystemernes bæreevne. Så er spørgsmålet: Hvad er økosystemernes bæreevne? Et økosystem kan karakteriseres som et husholdningsregnskab for produktion, forbrug og genanvendelse, skal dette være bæredygtigt kræver det at ressourcerne genanvendes, så det ikke bliver et forbrug på bekostning af fremtidige generationer. Økosystemer er aldrig en konstant størrelse men under konstant udvikling, som følge af den naturlige selektion. Et økosystem vil i princippet med tiden udvikle flere og flere arter og biologiske samspil, forudsat at det ikke bliver udsat for voldsomme forstyrrelser. Den biologiske diversitet vil som sådan stige. På den baggrund kan man sige, at en bæredygtig udvikling for økosystemer i det mindste forudsætter, at denne biologiske diversitet ikke falder. Yderligere opererer man inden for biologi med begrebet naturkvalitet, som tager udgangspunkt i at de studerede økosystemer er styret af naturlige processor og upåvirkede af antropogene forstyrrelser. Der er opstillet fire naturkvalitetskriterier, som tilsammen beskriver væsentlige biologiske og geomorfologiske ved naturlige og seminaturlige økosystemer: Vildhed, oprindelighed, autenticitet, og kontinuitet. 6 For definition af disse begreber henvises til DMU-rapport, nummer DMU-rapport, nummer 285: 4

5 Disse fire begreber kan yderligere bruges til at vurdere effekten af turisme på naturen, altså hvordan påvirker turismen naturens vildhed, oprindelighed, autenticitet samt kontinuitet. For at vurdere om en udvikling er bæredygtig, kan det være relevant at inddrage disse fire kriterier. Ad. 2: Hvor populær er økoturisme? Hvorfor er økoturisme populært, og hvilke teorier kan vi bruge til at forklare hvorfor netop denne form for turisme vinder indpas hos turister fra den vestlige verden? I dag er økoturisme en nicheindustri inden for turisme, men den hurtigst voksende. Økoturisme oplever en vækst på 15 pct. årligt, hvorimod almindelig turisme har en vækst på 3-4 pct. årligt. 7 Teoretisk set kan samfundets udvikling fra moderne til senmoderne og den deraf øgede refleksivitet bidrage til forklaringen på økoturismens succes. Anthony Giddens, samfundsforsker og ophavsmand til betegnelsen det senmoderne samfund, opstiller fire centrale tendenser som karakteriserer det senmoderne samfund herunder den øgede refleksivitet. Den øgede refleksivitet kan medføre et øget fokus på os selv og vore omgivelser i arbejdet med at danne egen identitet. På den måde kan det at rejse med et formål, hvilket man gør som økoturist, opleves som vigtigt for det enkelte individ og dennes selvbillede både indad - og udadtil. Spørgsmålet er, hvorfor det netop er denne rejseform og dette formål man realiserer sig selv ved at vælge? Og er det kun det grønne segment i det velhavende Europa, der realiserer sig selv på denne måde, eller er der tale om en mere generel eller global trend? Økoturismens popularitet kan også forklares med baggrund i den russisk amerikanske psykolog Abraham Maslow s rangordning af behov. Der kan argumenteres for, at turister der vælger økoturisme som ferieform generelt befinder sig øverst i behovspyramiden, hvorfor denne form for turisme kan anskues som en form for selvrealiseringsprojekt for den rejsende. 7 5

6 Ad. 3: Hvad er de potentielle samfundsmæssige konsekvenser af økoturisme? a. Den globale vigtighed af turisme generelt b. Set ud fra teorien om bæredygtig udvikling, hvilke specifikke samfundsmæssige konsekvenser kan der så være forbundet med økoturisme? - For økoturisme: Positiv indvirkning på lokal økonomi kan være med til at sikre en bæredygtig udvikling i økonomisk forstand kan betyde flere og blivende jobs til lokale og dermed også en potentiel øget livskvalitet. Kan betyde et overskud til at tage hensyn til miljøet i den fortsatte udvikling. - Imod økoturisme: Kulturimperialisme Ad. 4: Hvilke biologiske konsekvenser har økoturismen rent faktisk? (herunder case) Konsekvenserne af økoturisme er selvsagt vidt afhængige af situationen. Dykkerturismen på koralrev resulterer i øget slitage på koraller på grund af eksempelvis dårligt afbalancerede dykkere, der støder ind i korallerne eller slet og ret plukker dem. Derudover er der uheldige tilfælde af fiskefodringer, hvor Napoleonsfisk f.eks. døde af fejlernæring i en sådan grad at det lokalt truede bestanden. En mere skånsom dykkerturisme som Padi Aware 8 vil kunne mindske dykkerturismens skadevirkninger og vil på længere sigt også være økonomisk rentabel, da værdien af et ikke-skadet koralrev som dykkerattraktion vil stige i takt med at den almindelige dykkerturisme så at sige saver den gren over den selv sidder på. Spørgsmålet er naturligvis om økoturismens succes og den almindelige turismes fallit i denne sammenhæng kan forceres, så den første ikke i så høj grad er afhængig af den anden, og den dermed faldende biodiversitet. Ad. 5: Samspillet/forholdet mellem de samfundsmæssige og de biologiske konsekvenser af økoturisme i forbindelse med bæredygtig udvikling både miljømæssigt, økonomisk og kulturelt. I forbindelse med dykkerturismen er størstedelen af verdens dykkere uddannet gennem PADI, 9 ca %. Denne organisation gør meget ud af uddannelse af dykkere f.eks. bedre afbalancering, oprydning på strande og dykkersites, gennem ovennævnte Project Aware. 10 Dykkerindustrien tilfører også koralrevene en værdi i sig selv for lokalbefolkningen. På den måde kan man mindske 8 Økodykker kan betegnes som dykkere der f.eks. dykker som PADI aware dykkere, de har modtaget ekstra undervisning om dyrelivet og hvordan de skal passe på det. De har trænet deres afbalancering, så de ikke skader koraller og andet dyreliv. Dykkerbådene ankrer op på faste opankringsbøjer, så hver opankring ikke smadre koraller med ankret. 9 Professional Association of Diving Instructors:

7 lokalbefolkningens systematiske ødelæggelse af koralrev ved f.eks. dynamitfiskning eller fiskeri med cyanid til akvarieindustrien. Mange sarte fiskebestande vil også få turistværdi i stedet for madværdi. Dykkere vil f.eks. hellere se en levende haj end se den på dækket af et fiskeskib. På denne måde er økoturismens økonomiske effekter på den ene side noget der påvirker kulturen og videre miljøet positivt, på den anden side er økoturismens økonomi afhængig af samme kultur og miljø. Denne interdependens eller sammenvævethed ses også i det faktum, at økoturisten også er interesseret i hele pakken, dvs. ikke kun i at se biodiversiteten skønhed, men også i at bo i et interessant, oprindeligt lokalområde med gode værdier, hvor de penge man bruger på turismen er med til at bevare både naturen og biodiversiteten, den lokale kultur og dennes økonomiske balance. Økoturismen har i denne forstand et holistisk præg, hvor det er svært at holde enkelte aspekter ude af denne store sammenhæng, specielt da det er en del af den fortælling som økoturisten køber som merværdi og er medskaber af. Ad. 6 Hvad er alternativet til økoturisme? I den ovennævnte optik kan det diskuteres om hvad alternativet til økoturisme er og hvad det kunne bestå i. Vil tankegangen om det mindste onde kunne føre til forskellige light -versioner af økoturismen, hvor navnet og merværdien kan købes i en billigere version, der vil skabe et større og bredere marked (nu også med middelklassen), men hvor der gives køb på nogle aspekter af elementerne i økoturismen? Der vil uden tvivl være et marked for dette, men også en risiko for at økoturismen som brand kunne lide skade. Heroverfor kan man argumentere, at dette allerede er sket. Modtrækket kunne netop være, at skabe et globalt varemærke, som alle kan være enige om, med standarder, der skal overholdes, og som tager hensyn til sammenhængen mellem natur, kultur og økonomi. Der vil så naturligt dannes andre brands som slår på enkelte af elementerne i økoturismen, som der nu også findes kulturturisme, naturturisme og rejser der støtter turistlandet og kulturen økonomisk. Mange af disse rejseformer har dog nogle uheldige intellektuel socialistflipper -konnotationer, som måske kunne reduceres ved at man hægter sig på økoturismetoget. Spørgsmålet er også, hvor mange negative konsekvenser af light -versionerne man vil acceptere? Hvor går grænserne i forbindelse med sårbare naturområder og kulturer, hvor en negativ udvikling og mindskelse af diversiteten set i det komplicerede lokale og globale samspil kan have uoverskuelige og måske uoprettelige konsekvenser? Samlet konklusion - De biologiske og de samfundsmæssige konsekvenser af økoturisme er tæt sammenvævet. - Især i udviklingslandene har der været en fremgang i økoturismen, da de ofte har uberørte naturområder og gamle kulturer, som vi vesterlændinge synes er spændende og derfor gerne vil opleve. 7

8 - I takt med at økoturismen vokser, må man gøre sig klart, at den har en positiv såvel som en negativ indvirkning på miljø, kultur og økonomi. Perspektivering - Hvad nu hvis økoturismen ikke var der? - Diskussion af samspillet/forholdet mellem de biologiske og samfundsmæssige konsekvenser der kan være forbundet med økoturisme opvejer de potentielle positive konsekvenser der er forbundet med økoturisme de negative således at denne form for turisme er værd at udbrede i forhold til den almindelige turisme? - Økologisme, den nye ideologi. Økologisme er en del ideologi, der søger at tænke miljøspørgsmål ind i alle politiske forhold, både energi, sikkerhed og turisme. Denne del ideologi vinder stadig større indpas i den vestlige del af verdenen og betyder et øget fokus på bæredygtig udvikling i alle henseender. - Feltarbejde. Litteraturliste Our Common Future (1987) Report of the World Commission on Environment and Development Oxford University Press. Friisberg, Gregers (2006) Politik og Økonomi Forlaget Columbus, Danmark Hedegaard Kristiansen, Anders og Bülow, Morten red. (2008) SamfNu Systime, Danmark (Danmarks Miljøundersøgelser) (The Sustainable Tourism Gateway) (UNEP United Nations Environment Programme) (Professional Association of Diving Instructors) 8

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag A 1. halvår

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruse Skole

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruse Skole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Samfundsfag C Nicolai

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag B Helle Strøm STU-SamfundsfagBhh1214-F15-MAR Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Fag: Samfundsfag B, STX Niveau: B Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM FORMÅL MED DAGENS PROGRAM Give en smagsprøve på CSR Vise hvordan CSR og business kan gå hånd i hånd Give inspiration til at arbejde videre med med CSR 1 Aarhus School of Business Aarhus University ONS

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed Biologisk mangfoldighed Carsten Rahbek Professor i Makroøkologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet Forskningschef for Center for Makroøkologi og Evolution (http://www.macroecology.ku.dk/) Klimas

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området. Agro-Environmental management: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på samspillet mellem jordbrug, natur, miljø

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2017

Læs mere

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT Status, udfordringer og nyt UNESCO OM TIÅRET The DESD aims to integrate values, activities and principles inherently linked to SD in all

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleåret 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hf/hfe Fag og niveau Samfundsfag B Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår

Læs mere

Bæredygtigt. design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13. Gitte Just. DDA Danish Design Association

Bæredygtigt. design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13. Gitte Just. DDA Danish Design Association Bæredygtigt design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13 Gitte Just danish design association Netværksorganisation for design og innovation Vi har fokus på, hvordan design skaber udvikling, merværdi og

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Notat. Arbejdsprojekt Gårdbutik Projekt 160. Projekt nr Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse Godkendt d.

Notat. Arbejdsprojekt Gårdbutik Projekt 160. Projekt nr Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse Godkendt d. Notat Projekt nr. 160 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Line Dybdal Mads Sinding Jørgensen 29-10-2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 Direkte

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Samfundsfag C Nicolai

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2011/2012 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 Juni 2011 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM Din REgnskov Undervisningsforløb BIO / NATGEO / FYS Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt den kulturelle og

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Product Sustainability - undgå greenwashing

Product Sustainability - undgå greenwashing DNV Seminar Rikke Topp Petersen Greenwashing Bevidshed blev skabt da miljø kom på dagsordenen i USA i 80 erne Ordet dukkede op i Græsrodsmiljøet i USA i 1990 Ordet blev nævnt første gang i et undergrundstidsskrift

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2010/11 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Kbh Syd HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-Enkeltfag Samfundsfag C

Læs mere

Aalborg Universitet - København november 2015

Aalborg Universitet - København november 2015 . MILJØSTRATEGISK ÅRSMØDE 2015 ER GRØN ØKONOMI ET BRUGBART VÆRKTØJ TIL UDVIKLING AF BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI? Miljøøkonomi vs. Økologisk Økonomi Aalborg Universitet - København 23. 24. november 2015 Lars

Læs mere

Bæredygtighed og fondes rolle. Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013

Bæredygtighed og fondes rolle. Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013 Bæredygtighed og fondes rolle Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013 DEL 1 OVERORDNET FORSTÅELSE AF BÆREDYGTIGHED OG UDFORDRINGER - FRA DET GLOBALE TIL DET LOKALE Alle taler mere og mere om bæredygtighed

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2009 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag B Peter

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

Udarbejdet af Morten Truelsen og Kell B. Larsen, Herlev Gymnasium

Udarbejdet af Morten Truelsen og Kell B. Larsen, Herlev Gymnasium Beijing 2008 AT - Synopsis i fagene historie og matematik Udarbejdet af Morten Truelsen og Kell B. Larsen, Herlev Gymnasium Problemformulering OL i Beijing 2008 kommer ikke til at indfri BOCOGs (Beijing

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Fag: Samfundsfag A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2018 Uddannelse: STX Lærer(e): Lise Garde Lester (LL) Forløbsoversigt

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2015 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Gymnasium) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Mastercase 2011. Problemet i dansk turisme. Samfundsudvikling, organisation og økonomi. Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne

Mastercase 2011. Problemet i dansk turisme. Samfundsudvikling, organisation og økonomi. Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Mastercase 2011 Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til at udfordre os. Så

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED

Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED På hvilket trin i konkurrencen er dette dokument nyttigt? Her vil du finde en række aktiviteter,

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Velkommen til Gå-hjem-møde

Velkommen til Gå-hjem-møde Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.

Læs mere

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til

Læs mere

Menneskets forhold til naturen

Menneskets forhold til naturen Menneskets forhold til naturen Overordnede problemstillinger Naturen er en del af din hverdag. Havregryn, kaffe og smør er alle bearbejdede produkter hentet fra naturen. Meget af det tøj, du har på, er

Læs mere

Kina i Afrika. Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn. Kina i Afrika - Berit Nielsen og Katinka Stenbjørn

Kina i Afrika. Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn. Kina i Afrika - Berit Nielsen og Katinka Stenbjørn Kina i Afrika Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn Kina i Afrika Giver en indføring i, hvordan man anvender teori på empiri Nemt tilgængeligt og med aktuelle cases Leder videre til øvrige emner, der er hot

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning Samfundsfag

Læs mere

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark ZA5223 Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 290 BIODIVERSITY Q1. Har du nogensinde hørt om biodiversitet?

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Testcentret i Østerild fejl eller fantastisk? (Set fra miljøets synspunkt)

Testcentret i Østerild fejl eller fantastisk? (Set fra miljøets synspunkt) Hvad ved jeg om Testcentret i Østerild? Testcentret i Østerild fejl eller fantastisk? (Set fra miljøets synspunkt) Thisted Gymnasium, 7. september kl..0-.0 Ivar Lyhne Adjunkt, ph.d. Det Danske Center for

Læs mere

Erklæring fra Sverige

Erklæring fra Sverige Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. september 2015 (OR. en, fr) Interinstitutionel sag: 2015/0028 (COD) 11505/15 ADD 1 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Kære medlem af Friluftsrådet Ineva og Alexandra Instituttet varetager

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere