Samfundsfag og biologi: Økoturisme

Transkript

1 Samfundsfag og biologi: Økoturisme Indledning Siden 1950erne er den internationale rejselyst eksploderet. I dag udgør turismen en af klodens største industrier, hvis omsætning på 3800 milliarder kroner tangerer, hvad verdens olie-, fødevare- eller bilindustri kan præstere. I dag foretager verdens befolkning over 800 millioner rejser om året, og væksten fortsætter: I 2020 vil vi runde 1,6 milliarder turistrejser, spår UNWTO, FN's turismeorganisation (Holm, Berlingske tidende, 2005). 1 Ifølge Jan Lockhart, direktør i Apollo Rejser og tidligere formand for Foreningen af rejsearrangører i Danmark, tager kunder vel imod en god miljøetik, og lig SAS har selskabet netop lanceret muligheden for at købe "kompensation" for sin CO2-udledning under charterrejsen, f.eks. ved at man giver penge til et træplantningsprojekt. Hvis vi ikke selv finder på miljøtiltag, forventer vi økonomiske indgreb, der vil gøre det vanskeligt for os at drive forretning. Så vi har både et etisk og et økonomisk incitament til at tage fat på de her ting. Mig bekendt er der ingen, der gør det endnu, men det er kun et spørgsmål om tid, før vi begynder at bruge miljørigtighed i markedsføring. Økoturisme er en relativt ny form for turisme en niche-industri men den hurtigst voksende. Vi har valgt at arbejde med økoturisme med fagene samfundsfag og biologi. Problemformulering Hvad er økoturisme? Og hvilke samfundsmæssige og biologiske konsekvenser kan der være forbundet med denne form for turisme? Problemstillinger: 1. Hvad er økoturisme? Hvad er det ikke? Er der er regelsæt forbundet med denne form for turisme? a. Definer begrebet bæredygtig udvikling både samfundsfagligt og biologisk. 2. Hvorfor er økoturisme populært, og hvilke teorier kan vi bruge til at forklare hvorfor netop denne form for turisme vinder indpas hos individer i den vestlige verden? 3. Hvad er de potentielle samfundsmæssige konsekvenser af økoturisme? a. Den globale vigtighed af turisme generelt b. Set ud fra teorien om bæredygtig udvikling, hvilke specifikke samfundsmæssige konsekvenser kan der så være forbundet med økoturisme? 4. Hvilke biologiske konsekvenser har økoturismen rent faktisk? (herunder case) 1 1

2 5. Samspillet/forholdet mellem de samfundsmæssige og de biologiske konsekvenser af økoturisme i forbindelse med bæredygtig udvikling både miljømæssigt, økonomisk og kulturelt. 6. Hvad er alternativet til økoturisme? Metode og teori Formålet med opgaven er at anskue begrebet økoturisme ud fra en samfundsvidenskabelig og en biologisk synsvinkel, for dermed at kunne diskutere de samfundsmæssige konsekvenser, der kan være forbundet med denne form for turisme i forhold til en bæredygtig udvikling. I forståelsen af økoturisme som fænomen bevæger vi os dermed i et spændingsfelt mellem det samfundsvidenskabelige og det naturvidenskabelige fakultet. Samfundsfagligt gør vi brug af en form for komparativ metode, idet vi sammenligner mulige konsekvenser for den langsigtede balance i og mellem natur, samfund og kultur, i forhold til en bæredygtig udvikling. Samfundsfag bidrager således til forståelsen af fænomenet økoturisme med teorier der kan forklare dette fænomen. Til måling af biologisk diversitet findes der en række biologiske metoder. Inden for alle danske naturtyper er der oprettet overvågningsprogrammer, 2 som amterne fulgte. Man moniterede økosystemernes udvikling (under den forrige regering fungerede dette fint, men de er nu sparet væk, så i dag ved vi praktisk talt ikke noget om tilstanden af den danske natur). 3 Disse metoder, kan man sige, overvåger bl.a. biodiversiteten: falder den som følge af forurening eller stiger den som følge af miljøforbedringer som f.eks. vandmiljøplanen. Metoderne går i al deres enkelthed ud på at registrere alle arter inden for et givent område. Findes der mange forskellige arter, uden at enkelte arter er voldsomt dominerende, er biodiversiteten høj. Findes der få dominerende arter er biodiversiteten lav. Det er jo simpelt i teorien, men prøv at tælle alle fisk i f.eks. Kattegat? Det kan naturligvis ikke lade sig gøre, i sådanne tilfælde må man altså tage delprøver og skalere op. Det er jo afhængigt af mange faktorer og her kommer biologisk viden ind: eksempelvis hvordan fisken er fordelt, er prøverne repræsentative for hele området osv. I vores case om dykkerturisme vil det f.eks. være monitering (overvågning) af korallers udbredelse (biodiversitet) og fiskebestandenes størrelse, der vil være afgørende for om turismen kan kaldes bæredygtig. 2 NOVANA rapporterne kan ses på 3 Personlig men sand kommentar desværre! 2

3 Delkonklusioner på problemstillinger: Ad. 1: Hvad er økoturisme? Hvad er det ikke? Er der et regelsæt forbundet med denne form for turisme? a. Definer begrebet bæredygtig udvikling både samfundsfagligt og biologisk. Økoturisme eller bæredygtig turisme er en ansvarlig form for turisme, hvor man forsøger at begrænse påvirkningen af miljøet og den lokale kultur samtidig med, at man prøver at generere indkomster, beskæftigelse og bevarelse af de lokale økosystemer. Økoturisme er opmærksom på økologi og traditionel kultur og forsøger at påvirke det lokale miljø mindst muligt. Ressourcerne skal administreres sådan, at både rejseudbyderen og turisten kan få opfyldt sine økonomiske, sociale og æstetiske behov samtidig med, at der ikke gives køb på den kulturelle integritet, de essentielle økologiske processer, den biologiske diversitet og bevarelse af liv 4.. Økoturisme organiseres almindeligvis af specialiserede og små lokalt ejede foretagender. Man henvender sig oftest til mindre turistgrupper. Men det forekommer også, at større selskaber organiserer, gennemfører og markedsfører økoturismen. United Nations Environment Programme (UNEP) siger, 5 at den bæredygtige turisme skal: 1. Anvende de miljømæssige ressourcer der udgør et nøgleelement i turistudviklingen, samtidig med at de basale økologiske processer, naturarven og biodiversiteten bevares. 2. Respektere værtssamfundets sociokulturelle autenticitet, bevare deres opbyggede og levende kulturarv og traditionelle værdier, og bidrage til interkulturel forståelse og tolerance. 3. Sikre stabile langtidsøkonomiske processer, der giver fair fordelte socioøkonomiske fordele til alle involverede, herunder stabil beskæftigelse og indkomstmuligheder, sociale ydelser til værtssamfundene og bidrag til at udjævne fattigdom. Der er altså tre elementer i den økologiske eller bæredygtige balance i lokalsamfundene, der udbyder økoturisme: Miljø og natur, kultur og samfund, økonomi og beskæftigelse. Spørgsmålet er, om man kan nedtone et eller flere af elementerne, og stadig definere rejseformen som økoturisme? Og er de i en vis grad afhængige af hinanden, så justeringen af ét element vil påvirke de to andre elementer? 4 Jf. The Sustainable Tourism Gateway:

4 Der er flere organisationer, der opstiller definitioner på og regelsæt for økoturisme, men som sådan er der ikke copyright på begrebet. Mange rejseselskaber sælger rejser, som de markedsfører som økoturisme, hvor der ikke er tale om bæredygtig og økologisk turisme som skitseret ovenfor. Bæredygtig udvikling samfundsfag: Bæredygtig udvikling defineres i Brundtlandrapporten (miljø og udviklingsrapport afgivet i 1987 af Brundtlandkommissionen) som.. en udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at gå på kompromis med fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov. Brundtlandrapporten lægger primært vægt på bæredygtig udvikling som økonomisk vækst og derfor har FN og WWF i fællesskab alternativt defineret bæredygtig udvikling som forøget livskvalitet inden for økosystemernes bæreevne. Ifølge denne definition ligger vurderingen af det bæredygtige i økosystemerne, altså i, hvad naturen kan bære. Med udtrykket livskvalitet betvivles samtidig værdien af ren økonomisk vækst som eneste parameter for en bæredygtig udvikling. Når vi senere i synopsen behandler økoturisme ud fra et bæredygtigt perspektiv, er det således både de økonomiske og livskvalitetsmæssige parametre der gøres til genstand for den samfundsfaglige vurdering. Bæredygtig udvikling biologi: I biologisk henseende er det samme udgangspunkt som i det samfundsmæssige, en udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at gå på kompromis med fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov. En forøget livskvalitet inden for økosystemernes bæreevne. Så er spørgsmålet: Hvad er økosystemernes bæreevne? Et økosystem kan karakteriseres som et husholdningsregnskab for produktion, forbrug og genanvendelse, skal dette være bæredygtigt kræver det at ressourcerne genanvendes, så det ikke bliver et forbrug på bekostning af fremtidige generationer. Økosystemer er aldrig en konstant størrelse men under konstant udvikling, som følge af den naturlige selektion. Et økosystem vil i princippet med tiden udvikle flere og flere arter og biologiske samspil, forudsat at det ikke bliver udsat for voldsomme forstyrrelser. Den biologiske diversitet vil som sådan stige. På den baggrund kan man sige, at en bæredygtig udvikling for økosystemer i det mindste forudsætter, at denne biologiske diversitet ikke falder. Yderligere opererer man inden for biologi med begrebet naturkvalitet, som tager udgangspunkt i at de studerede økosystemer er styret af naturlige processor og upåvirkede af antropogene forstyrrelser. Der er opstillet fire naturkvalitetskriterier, som tilsammen beskriver væsentlige biologiske og geomorfologiske ved naturlige og seminaturlige økosystemer: Vildhed, oprindelighed, autenticitet, og kontinuitet. 6 For definition af disse begreber henvises til DMU-rapport, nummer DMU-rapport, nummer 285: 4

5 Disse fire begreber kan yderligere bruges til at vurdere effekten af turisme på naturen, altså hvordan påvirker turismen naturens vildhed, oprindelighed, autenticitet samt kontinuitet. For at vurdere om en udvikling er bæredygtig, kan det være relevant at inddrage disse fire kriterier. Ad. 2: Hvor populær er økoturisme? Hvorfor er økoturisme populært, og hvilke teorier kan vi bruge til at forklare hvorfor netop denne form for turisme vinder indpas hos turister fra den vestlige verden? I dag er økoturisme en nicheindustri inden for turisme, men den hurtigst voksende. Økoturisme oplever en vækst på 15 pct. årligt, hvorimod almindelig turisme har en vækst på 3-4 pct. årligt. 7 Teoretisk set kan samfundets udvikling fra moderne til senmoderne og den deraf øgede refleksivitet bidrage til forklaringen på økoturismens succes. Anthony Giddens, samfundsforsker og ophavsmand til betegnelsen det senmoderne samfund, opstiller fire centrale tendenser som karakteriserer det senmoderne samfund herunder den øgede refleksivitet. Den øgede refleksivitet kan medføre et øget fokus på os selv og vore omgivelser i arbejdet med at danne egen identitet. På den måde kan det at rejse med et formål, hvilket man gør som økoturist, opleves som vigtigt for det enkelte individ og dennes selvbillede både indad - og udadtil. Spørgsmålet er, hvorfor det netop er denne rejseform og dette formål man realiserer sig selv ved at vælge? Og er det kun det grønne segment i det velhavende Europa, der realiserer sig selv på denne måde, eller er der tale om en mere generel eller global trend? Økoturismens popularitet kan også forklares med baggrund i den russisk amerikanske psykolog Abraham Maslow s rangordning af behov. Der kan argumenteres for, at turister der vælger økoturisme som ferieform generelt befinder sig øverst i behovspyramiden, hvorfor denne form for turisme kan anskues som en form for selvrealiseringsprojekt for den rejsende

6 Ad. 3: Hvad er de potentielle samfundsmæssige konsekvenser af økoturisme? a. Den globale vigtighed af turisme generelt b. Set ud fra teorien om bæredygtig udvikling, hvilke specifikke samfundsmæssige konsekvenser kan der så være forbundet med økoturisme? - For økoturisme: Positiv indvirkning på lokal økonomi kan være med til at sikre en bæredygtig udvikling i økonomisk forstand kan betyde flere og blivende jobs til lokale og dermed også en potentiel øget livskvalitet. Kan betyde et overskud til at tage hensyn til miljøet i den fortsatte udvikling. - Imod økoturisme: Kulturimperialisme Ad. 4: Hvilke biologiske konsekvenser har økoturismen rent faktisk? (herunder case) Konsekvenserne af økoturisme er selvsagt vidt afhængige af situationen. Dykkerturismen på koralrev resulterer i øget slitage på koraller på grund af eksempelvis dårligt afbalancerede dykkere, der støder ind i korallerne eller slet og ret plukker dem. Derudover er der uheldige tilfælde af fiskefodringer, hvor Napoleonsfisk f.eks. døde af fejlernæring i en sådan grad at det lokalt truede bestanden. En mere skånsom dykkerturisme som Padi Aware 8 vil kunne mindske dykkerturismens skadevirkninger og vil på længere sigt også være økonomisk rentabel, da værdien af et ikke-skadet koralrev som dykkerattraktion vil stige i takt med at den almindelige dykkerturisme så at sige saver den gren over den selv sidder på. Spørgsmålet er naturligvis om økoturismens succes og den almindelige turismes fallit i denne sammenhæng kan forceres, så den første ikke i så høj grad er afhængig af den anden, og den dermed faldende biodiversitet. Ad. 5: Samspillet/forholdet mellem de samfundsmæssige og de biologiske konsekvenser af økoturisme i forbindelse med bæredygtig udvikling både miljømæssigt, økonomisk og kulturelt. I forbindelse med dykkerturismen er størstedelen af verdens dykkere uddannet gennem PADI, 9 ca %. Denne organisation gør meget ud af uddannelse af dykkere f.eks. bedre afbalancering, oprydning på strande og dykkersites, gennem ovennævnte Project Aware. 10 Dykkerindustrien tilfører også koralrevene en værdi i sig selv for lokalbefolkningen. På den måde kan man mindske 8 Økodykker kan betegnes som dykkere der f.eks. dykker som PADI aware dykkere, de har modtaget ekstra undervisning om dyrelivet og hvordan de skal passe på det. De har trænet deres afbalancering, så de ikke skader koraller og andet dyreliv. Dykkerbådene ankrer op på faste opankringsbøjer, så hver opankring ikke smadre koraller med ankret. 9 Professional Association of Diving Instructors:

7 lokalbefolkningens systematiske ødelæggelse af koralrev ved f.eks. dynamitfiskning eller fiskeri med cyanid til akvarieindustrien. Mange sarte fiskebestande vil også få turistværdi i stedet for madværdi. Dykkere vil f.eks. hellere se en levende haj end se den på dækket af et fiskeskib. På denne måde er økoturismens økonomiske effekter på den ene side noget der påvirker kulturen og videre miljøet positivt, på den anden side er økoturismens økonomi afhængig af samme kultur og miljø. Denne interdependens eller sammenvævethed ses også i det faktum, at økoturisten også er interesseret i hele pakken, dvs. ikke kun i at se biodiversiteten skønhed, men også i at bo i et interessant, oprindeligt lokalområde med gode værdier, hvor de penge man bruger på turismen er med til at bevare både naturen og biodiversiteten, den lokale kultur og dennes økonomiske balance. Økoturismen har i denne forstand et holistisk præg, hvor det er svært at holde enkelte aspekter ude af denne store sammenhæng, specielt da det er en del af den fortælling som økoturisten køber som merværdi og er medskaber af. Ad. 6 Hvad er alternativet til økoturisme? I den ovennævnte optik kan det diskuteres om hvad alternativet til økoturisme er og hvad det kunne bestå i. Vil tankegangen om det mindste onde kunne føre til forskellige light -versioner af økoturismen, hvor navnet og merværdien kan købes i en billigere version, der vil skabe et større og bredere marked (nu også med middelklassen), men hvor der gives køb på nogle aspekter af elementerne i økoturismen? Der vil uden tvivl være et marked for dette, men også en risiko for at økoturismen som brand kunne lide skade. Heroverfor kan man argumentere, at dette allerede er sket. Modtrækket kunne netop være, at skabe et globalt varemærke, som alle kan være enige om, med standarder, der skal overholdes, og som tager hensyn til sammenhængen mellem natur, kultur og økonomi. Der vil så naturligt dannes andre brands som slår på enkelte af elementerne i økoturismen, som der nu også findes kulturturisme, naturturisme og rejser der støtter turistlandet og kulturen økonomisk. Mange af disse rejseformer har dog nogle uheldige intellektuel socialistflipper -konnotationer, som måske kunne reduceres ved at man hægter sig på økoturismetoget. Spørgsmålet er også, hvor mange negative konsekvenser af light -versionerne man vil acceptere? Hvor går grænserne i forbindelse med sårbare naturområder og kulturer, hvor en negativ udvikling og mindskelse af diversiteten set i det komplicerede lokale og globale samspil kan have uoverskuelige og måske uoprettelige konsekvenser? Samlet konklusion - De biologiske og de samfundsmæssige konsekvenser af økoturisme er tæt sammenvævet. - Især i udviklingslandene har der været en fremgang i økoturismen, da de ofte har uberørte naturområder og gamle kulturer, som vi vesterlændinge synes er spændende og derfor gerne vil opleve. 7

8 - I takt med at økoturismen vokser, må man gøre sig klart, at den har en positiv såvel som en negativ indvirkning på miljø, kultur og økonomi. Perspektivering - Hvad nu hvis økoturismen ikke var der? - Diskussion af samspillet/forholdet mellem de biologiske og samfundsmæssige konsekvenser der kan være forbundet med økoturisme opvejer de potentielle positive konsekvenser der er forbundet med økoturisme de negative således at denne form for turisme er værd at udbrede i forhold til den almindelige turisme? - Økologisme, den nye ideologi. Økologisme er en del ideologi, der søger at tænke miljøspørgsmål ind i alle politiske forhold, både energi, sikkerhed og turisme. Denne del ideologi vinder stadig større indpas i den vestlige del af verdenen og betyder et øget fokus på bæredygtig udvikling i alle henseender. - Feltarbejde. Litteraturliste Our Common Future (1987) Report of the World Commission on Environment and Development Oxford University Press. Friisberg, Gregers (2006) Politik og Økonomi Forlaget Columbus, Danmark Hedegaard Kristiansen, Anders og Bülow, Morten red. (2008) SamfNu Systime, Danmark (Danmarks Miljøundersøgelser) (The Sustainable Tourism Gateway) (UNEP United Nations Environment Programme) (Professional Association of Diving Instructors) 8