Samfundsfag og biologi: Økoturisme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsfag og biologi: Økoturisme"

Transkript

1 Samfundsfag og biologi: Økoturisme Indledning Siden 1950erne er den internationale rejselyst eksploderet. I dag udgør turismen en af klodens største industrier, hvis omsætning på 3800 milliarder kroner tangerer, hvad verdens olie-, fødevare- eller bilindustri kan præstere. I dag foretager verdens befolkning over 800 millioner rejser om året, og væksten fortsætter: I 2020 vil vi runde 1,6 milliarder turistrejser, spår UNWTO, FN's turismeorganisation (Holm, Berlingske tidende, 2005). 1 Ifølge Jan Lockhart, direktør i Apollo Rejser og tidligere formand for Foreningen af rejsearrangører i Danmark, tager kunder vel imod en god miljøetik, og lig SAS har selskabet netop lanceret muligheden for at købe "kompensation" for sin CO2-udledning under charterrejsen, f.eks. ved at man giver penge til et træplantningsprojekt. Hvis vi ikke selv finder på miljøtiltag, forventer vi økonomiske indgreb, der vil gøre det vanskeligt for os at drive forretning. Så vi har både et etisk og et økonomisk incitament til at tage fat på de her ting. Mig bekendt er der ingen, der gør det endnu, men det er kun et spørgsmål om tid, før vi begynder at bruge miljørigtighed i markedsføring. Økoturisme er en relativt ny form for turisme en niche-industri men den hurtigst voksende. Vi har valgt at arbejde med økoturisme med fagene samfundsfag og biologi. Problemformulering Hvad er økoturisme? Og hvilke samfundsmæssige og biologiske konsekvenser kan der være forbundet med denne form for turisme? Problemstillinger: 1. Hvad er økoturisme? Hvad er det ikke? Er der er regelsæt forbundet med denne form for turisme? a. Definer begrebet bæredygtig udvikling både samfundsfagligt og biologisk. 2. Hvorfor er økoturisme populært, og hvilke teorier kan vi bruge til at forklare hvorfor netop denne form for turisme vinder indpas hos individer i den vestlige verden? 3. Hvad er de potentielle samfundsmæssige konsekvenser af økoturisme? a. Den globale vigtighed af turisme generelt b. Set ud fra teorien om bæredygtig udvikling, hvilke specifikke samfundsmæssige konsekvenser kan der så være forbundet med økoturisme? 4. Hvilke biologiske konsekvenser har økoturismen rent faktisk? (herunder case) 1 1

2 5. Samspillet/forholdet mellem de samfundsmæssige og de biologiske konsekvenser af økoturisme i forbindelse med bæredygtig udvikling både miljømæssigt, økonomisk og kulturelt. 6. Hvad er alternativet til økoturisme? Metode og teori Formålet med opgaven er at anskue begrebet økoturisme ud fra en samfundsvidenskabelig og en biologisk synsvinkel, for dermed at kunne diskutere de samfundsmæssige konsekvenser, der kan være forbundet med denne form for turisme i forhold til en bæredygtig udvikling. I forståelsen af økoturisme som fænomen bevæger vi os dermed i et spændingsfelt mellem det samfundsvidenskabelige og det naturvidenskabelige fakultet. Samfundsfagligt gør vi brug af en form for komparativ metode, idet vi sammenligner mulige konsekvenser for den langsigtede balance i og mellem natur, samfund og kultur, i forhold til en bæredygtig udvikling. Samfundsfag bidrager således til forståelsen af fænomenet økoturisme med teorier der kan forklare dette fænomen. Til måling af biologisk diversitet findes der en række biologiske metoder. Inden for alle danske naturtyper er der oprettet overvågningsprogrammer, 2 som amterne fulgte. Man moniterede økosystemernes udvikling (under den forrige regering fungerede dette fint, men de er nu sparet væk, så i dag ved vi praktisk talt ikke noget om tilstanden af den danske natur). 3 Disse metoder, kan man sige, overvåger bl.a. biodiversiteten: falder den som følge af forurening eller stiger den som følge af miljøforbedringer som f.eks. vandmiljøplanen. Metoderne går i al deres enkelthed ud på at registrere alle arter inden for et givent område. Findes der mange forskellige arter, uden at enkelte arter er voldsomt dominerende, er biodiversiteten høj. Findes der få dominerende arter er biodiversiteten lav. Det er jo simpelt i teorien, men prøv at tælle alle fisk i f.eks. Kattegat? Det kan naturligvis ikke lade sig gøre, i sådanne tilfælde må man altså tage delprøver og skalere op. Det er jo afhængigt af mange faktorer og her kommer biologisk viden ind: eksempelvis hvordan fisken er fordelt, er prøverne repræsentative for hele området osv. I vores case om dykkerturisme vil det f.eks. være monitering (overvågning) af korallers udbredelse (biodiversitet) og fiskebestandenes størrelse, der vil være afgørende for om turismen kan kaldes bæredygtig. 2 NOVANA rapporterne kan ses på 3 Personlig men sand kommentar desværre! 2

3 Delkonklusioner på problemstillinger: Ad. 1: Hvad er økoturisme? Hvad er det ikke? Er der et regelsæt forbundet med denne form for turisme? a. Definer begrebet bæredygtig udvikling både samfundsfagligt og biologisk. Økoturisme eller bæredygtig turisme er en ansvarlig form for turisme, hvor man forsøger at begrænse påvirkningen af miljøet og den lokale kultur samtidig med, at man prøver at generere indkomster, beskæftigelse og bevarelse af de lokale økosystemer. Økoturisme er opmærksom på økologi og traditionel kultur og forsøger at påvirke det lokale miljø mindst muligt. Ressourcerne skal administreres sådan, at både rejseudbyderen og turisten kan få opfyldt sine økonomiske, sociale og æstetiske behov samtidig med, at der ikke gives køb på den kulturelle integritet, de essentielle økologiske processer, den biologiske diversitet og bevarelse af liv 4.. Økoturisme organiseres almindeligvis af specialiserede og små lokalt ejede foretagender. Man henvender sig oftest til mindre turistgrupper. Men det forekommer også, at større selskaber organiserer, gennemfører og markedsfører økoturismen. United Nations Environment Programme (UNEP) siger, 5 at den bæredygtige turisme skal: 1. Anvende de miljømæssige ressourcer der udgør et nøgleelement i turistudviklingen, samtidig med at de basale økologiske processer, naturarven og biodiversiteten bevares. 2. Respektere værtssamfundets sociokulturelle autenticitet, bevare deres opbyggede og levende kulturarv og traditionelle værdier, og bidrage til interkulturel forståelse og tolerance. 3. Sikre stabile langtidsøkonomiske processer, der giver fair fordelte socioøkonomiske fordele til alle involverede, herunder stabil beskæftigelse og indkomstmuligheder, sociale ydelser til værtssamfundene og bidrag til at udjævne fattigdom. Der er altså tre elementer i den økologiske eller bæredygtige balance i lokalsamfundene, der udbyder økoturisme: Miljø og natur, kultur og samfund, økonomi og beskæftigelse. Spørgsmålet er, om man kan nedtone et eller flere af elementerne, og stadig definere rejseformen som økoturisme? Og er de i en vis grad afhængige af hinanden, så justeringen af ét element vil påvirke de to andre elementer? 4 Jf. The Sustainable Tourism Gateway: 5 3

4 Der er flere organisationer, der opstiller definitioner på og regelsæt for økoturisme, men som sådan er der ikke copyright på begrebet. Mange rejseselskaber sælger rejser, som de markedsfører som økoturisme, hvor der ikke er tale om bæredygtig og økologisk turisme som skitseret ovenfor. Bæredygtig udvikling samfundsfag: Bæredygtig udvikling defineres i Brundtlandrapporten (miljø og udviklingsrapport afgivet i 1987 af Brundtlandkommissionen) som.. en udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at gå på kompromis med fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov. Brundtlandrapporten lægger primært vægt på bæredygtig udvikling som økonomisk vækst og derfor har FN og WWF i fællesskab alternativt defineret bæredygtig udvikling som forøget livskvalitet inden for økosystemernes bæreevne. Ifølge denne definition ligger vurderingen af det bæredygtige i økosystemerne, altså i, hvad naturen kan bære. Med udtrykket livskvalitet betvivles samtidig værdien af ren økonomisk vækst som eneste parameter for en bæredygtig udvikling. Når vi senere i synopsen behandler økoturisme ud fra et bæredygtigt perspektiv, er det således både de økonomiske og livskvalitetsmæssige parametre der gøres til genstand for den samfundsfaglige vurdering. Bæredygtig udvikling biologi: I biologisk henseende er det samme udgangspunkt som i det samfundsmæssige, en udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at gå på kompromis med fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov. En forøget livskvalitet inden for økosystemernes bæreevne. Så er spørgsmålet: Hvad er økosystemernes bæreevne? Et økosystem kan karakteriseres som et husholdningsregnskab for produktion, forbrug og genanvendelse, skal dette være bæredygtigt kræver det at ressourcerne genanvendes, så det ikke bliver et forbrug på bekostning af fremtidige generationer. Økosystemer er aldrig en konstant størrelse men under konstant udvikling, som følge af den naturlige selektion. Et økosystem vil i princippet med tiden udvikle flere og flere arter og biologiske samspil, forudsat at det ikke bliver udsat for voldsomme forstyrrelser. Den biologiske diversitet vil som sådan stige. På den baggrund kan man sige, at en bæredygtig udvikling for økosystemer i det mindste forudsætter, at denne biologiske diversitet ikke falder. Yderligere opererer man inden for biologi med begrebet naturkvalitet, som tager udgangspunkt i at de studerede økosystemer er styret af naturlige processor og upåvirkede af antropogene forstyrrelser. Der er opstillet fire naturkvalitetskriterier, som tilsammen beskriver væsentlige biologiske og geomorfologiske ved naturlige og seminaturlige økosystemer: Vildhed, oprindelighed, autenticitet, og kontinuitet. 6 For definition af disse begreber henvises til DMU-rapport, nummer DMU-rapport, nummer 285: 4

5 Disse fire begreber kan yderligere bruges til at vurdere effekten af turisme på naturen, altså hvordan påvirker turismen naturens vildhed, oprindelighed, autenticitet samt kontinuitet. For at vurdere om en udvikling er bæredygtig, kan det være relevant at inddrage disse fire kriterier. Ad. 2: Hvor populær er økoturisme? Hvorfor er økoturisme populært, og hvilke teorier kan vi bruge til at forklare hvorfor netop denne form for turisme vinder indpas hos turister fra den vestlige verden? I dag er økoturisme en nicheindustri inden for turisme, men den hurtigst voksende. Økoturisme oplever en vækst på 15 pct. årligt, hvorimod almindelig turisme har en vækst på 3-4 pct. årligt. 7 Teoretisk set kan samfundets udvikling fra moderne til senmoderne og den deraf øgede refleksivitet bidrage til forklaringen på økoturismens succes. Anthony Giddens, samfundsforsker og ophavsmand til betegnelsen det senmoderne samfund, opstiller fire centrale tendenser som karakteriserer det senmoderne samfund herunder den øgede refleksivitet. Den øgede refleksivitet kan medføre et øget fokus på os selv og vore omgivelser i arbejdet med at danne egen identitet. På den måde kan det at rejse med et formål, hvilket man gør som økoturist, opleves som vigtigt for det enkelte individ og dennes selvbillede både indad - og udadtil. Spørgsmålet er, hvorfor det netop er denne rejseform og dette formål man realiserer sig selv ved at vælge? Og er det kun det grønne segment i det velhavende Europa, der realiserer sig selv på denne måde, eller er der tale om en mere generel eller global trend? Økoturismens popularitet kan også forklares med baggrund i den russisk amerikanske psykolog Abraham Maslow s rangordning af behov. Der kan argumenteres for, at turister der vælger økoturisme som ferieform generelt befinder sig øverst i behovspyramiden, hvorfor denne form for turisme kan anskues som en form for selvrealiseringsprojekt for den rejsende. 7 5

6 Ad. 3: Hvad er de potentielle samfundsmæssige konsekvenser af økoturisme? a. Den globale vigtighed af turisme generelt b. Set ud fra teorien om bæredygtig udvikling, hvilke specifikke samfundsmæssige konsekvenser kan der så være forbundet med økoturisme? - For økoturisme: Positiv indvirkning på lokal økonomi kan være med til at sikre en bæredygtig udvikling i økonomisk forstand kan betyde flere og blivende jobs til lokale og dermed også en potentiel øget livskvalitet. Kan betyde et overskud til at tage hensyn til miljøet i den fortsatte udvikling. - Imod økoturisme: Kulturimperialisme Ad. 4: Hvilke biologiske konsekvenser har økoturismen rent faktisk? (herunder case) Konsekvenserne af økoturisme er selvsagt vidt afhængige af situationen. Dykkerturismen på koralrev resulterer i øget slitage på koraller på grund af eksempelvis dårligt afbalancerede dykkere, der støder ind i korallerne eller slet og ret plukker dem. Derudover er der uheldige tilfælde af fiskefodringer, hvor Napoleonsfisk f.eks. døde af fejlernæring i en sådan grad at det lokalt truede bestanden. En mere skånsom dykkerturisme som Padi Aware 8 vil kunne mindske dykkerturismens skadevirkninger og vil på længere sigt også være økonomisk rentabel, da værdien af et ikke-skadet koralrev som dykkerattraktion vil stige i takt med at den almindelige dykkerturisme så at sige saver den gren over den selv sidder på. Spørgsmålet er naturligvis om økoturismens succes og den almindelige turismes fallit i denne sammenhæng kan forceres, så den første ikke i så høj grad er afhængig af den anden, og den dermed faldende biodiversitet. Ad. 5: Samspillet/forholdet mellem de samfundsmæssige og de biologiske konsekvenser af økoturisme i forbindelse med bæredygtig udvikling både miljømæssigt, økonomisk og kulturelt. I forbindelse med dykkerturismen er størstedelen af verdens dykkere uddannet gennem PADI, 9 ca %. Denne organisation gør meget ud af uddannelse af dykkere f.eks. bedre afbalancering, oprydning på strande og dykkersites, gennem ovennævnte Project Aware. 10 Dykkerindustrien tilfører også koralrevene en værdi i sig selv for lokalbefolkningen. På den måde kan man mindske 8 Økodykker kan betegnes som dykkere der f.eks. dykker som PADI aware dykkere, de har modtaget ekstra undervisning om dyrelivet og hvordan de skal passe på det. De har trænet deres afbalancering, så de ikke skader koraller og andet dyreliv. Dykkerbådene ankrer op på faste opankringsbøjer, så hver opankring ikke smadre koraller med ankret. 9 Professional Association of Diving Instructors:

7 lokalbefolkningens systematiske ødelæggelse af koralrev ved f.eks. dynamitfiskning eller fiskeri med cyanid til akvarieindustrien. Mange sarte fiskebestande vil også få turistværdi i stedet for madværdi. Dykkere vil f.eks. hellere se en levende haj end se den på dækket af et fiskeskib. På denne måde er økoturismens økonomiske effekter på den ene side noget der påvirker kulturen og videre miljøet positivt, på den anden side er økoturismens økonomi afhængig af samme kultur og miljø. Denne interdependens eller sammenvævethed ses også i det faktum, at økoturisten også er interesseret i hele pakken, dvs. ikke kun i at se biodiversiteten skønhed, men også i at bo i et interessant, oprindeligt lokalområde med gode værdier, hvor de penge man bruger på turismen er med til at bevare både naturen og biodiversiteten, den lokale kultur og dennes økonomiske balance. Økoturismen har i denne forstand et holistisk præg, hvor det er svært at holde enkelte aspekter ude af denne store sammenhæng, specielt da det er en del af den fortælling som økoturisten køber som merværdi og er medskaber af. Ad. 6 Hvad er alternativet til økoturisme? I den ovennævnte optik kan det diskuteres om hvad alternativet til økoturisme er og hvad det kunne bestå i. Vil tankegangen om det mindste onde kunne føre til forskellige light -versioner af økoturismen, hvor navnet og merværdien kan købes i en billigere version, der vil skabe et større og bredere marked (nu også med middelklassen), men hvor der gives køb på nogle aspekter af elementerne i økoturismen? Der vil uden tvivl være et marked for dette, men også en risiko for at økoturismen som brand kunne lide skade. Heroverfor kan man argumentere, at dette allerede er sket. Modtrækket kunne netop være, at skabe et globalt varemærke, som alle kan være enige om, med standarder, der skal overholdes, og som tager hensyn til sammenhængen mellem natur, kultur og økonomi. Der vil så naturligt dannes andre brands som slår på enkelte af elementerne i økoturismen, som der nu også findes kulturturisme, naturturisme og rejser der støtter turistlandet og kulturen økonomisk. Mange af disse rejseformer har dog nogle uheldige intellektuel socialistflipper -konnotationer, som måske kunne reduceres ved at man hægter sig på økoturismetoget. Spørgsmålet er også, hvor mange negative konsekvenser af light -versionerne man vil acceptere? Hvor går grænserne i forbindelse med sårbare naturområder og kulturer, hvor en negativ udvikling og mindskelse af diversiteten set i det komplicerede lokale og globale samspil kan have uoverskuelige og måske uoprettelige konsekvenser? Samlet konklusion - De biologiske og de samfundsmæssige konsekvenser af økoturisme er tæt sammenvævet. - Især i udviklingslandene har der været en fremgang i økoturismen, da de ofte har uberørte naturområder og gamle kulturer, som vi vesterlændinge synes er spændende og derfor gerne vil opleve. 7

8 - I takt med at økoturismen vokser, må man gøre sig klart, at den har en positiv såvel som en negativ indvirkning på miljø, kultur og økonomi. Perspektivering - Hvad nu hvis økoturismen ikke var der? - Diskussion af samspillet/forholdet mellem de biologiske og samfundsmæssige konsekvenser der kan være forbundet med økoturisme opvejer de potentielle positive konsekvenser der er forbundet med økoturisme de negative således at denne form for turisme er værd at udbrede i forhold til den almindelige turisme? - Økologisme, den nye ideologi. Økologisme er en del ideologi, der søger at tænke miljøspørgsmål ind i alle politiske forhold, både energi, sikkerhed og turisme. Denne del ideologi vinder stadig større indpas i den vestlige del af verdenen og betyder et øget fokus på bæredygtig udvikling i alle henseender. - Feltarbejde. Litteraturliste Our Common Future (1987) Report of the World Commission on Environment and Development Oxford University Press. Friisberg, Gregers (2006) Politik og Økonomi Forlaget Columbus, Danmark Hedegaard Kristiansen, Anders og Bülow, Morten red. (2008) SamfNu Systime, Danmark (Danmarks Miljøundersøgelser) (The Sustainable Tourism Gateway) (UNEP United Nations Environment Programme) (Professional Association of Diving Instructors) 8

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Bæredygtighed og fondes rolle. Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013

Bæredygtighed og fondes rolle. Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013 Bæredygtighed og fondes rolle Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013 DEL 1 OVERORDNET FORSTÅELSE AF BÆREDYGTIGHED OG UDFORDRINGER - FRA DET GLOBALE TIL DET LOKALE Alle taler mere og mere om bæredygtighed

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området. Agro-Environmental management: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på samspillet mellem jordbrug, natur, miljø

Læs mere

Bæredygtigt. design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13. Gitte Just. DDA Danish Design Association

Bæredygtigt. design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13. Gitte Just. DDA Danish Design Association Bæredygtigt design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13 Gitte Just danish design association Netværksorganisation for design og innovation Vi har fokus på, hvordan design skaber udvikling, merværdi og

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Galathea 3 ekspeditionen Gennem tiderne er rejser, drevet af videnskabelig nysgerrighed, blevet hyppigere. Forskningsekspeditionerne Galathea 1 og Galathea 2

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

CAMPING I DANMARK. Camping et stærkt, men udfordret, erhverv

CAMPING I DANMARK. Camping et stærkt, men udfordret, erhverv 2010 CAMPING I DANMARK Camping et stærkt, men udfordret, erhverv 1. Campingrådets politiske ønsker En nedsættelse af den danske moms på overnatninger, så den afspejler niveauet hos vore nærmeste konkurrenter

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter

Læs mere

Product Sustainability - undgå greenwashing

Product Sustainability - undgå greenwashing DNV Seminar Rikke Topp Petersen Greenwashing Bevidshed blev skabt da miljø kom på dagsordenen i USA i 80 erne Ordet dukkede op i Græsrodsmiljøet i USA i 1990 Ordet blev nævnt første gang i et undergrundstidsskrift

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning Samfundsfag

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

At være på muligheder og problemer

At være på muligheder og problemer At være på muligheder og problemer Titel på emnet: Narcissisme Fagkombination: Samfundsfag (A) & Oldtidskundskab (C) Problemformulering Skaber samfundet narcissister? Jeg antager, at unges selvudlevering

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Branding af en region som fx Sy Fyn

Branding af en region som fx Sy Fyn Branding af en region som fx Sy Fyn hvad? hvorfor? hvordan? hvem skal gøre det? v/ Christian Majgaard www.majgaardbranding.com tlf 20308060 Svendborg, 12. marts 2013 1 logoer eller brands? brand = indtryk

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Sporbarhed hvad vil forbrugerne vide?

Sporbarhed hvad vil forbrugerne vide? Sporbarhed hvad vil forbrugerne vide? Camilla Udsen, cand.techn.al., ph.d. Fødevarepolitisk medarbejder Forbrugerrådet Fiolstræde 17 Postboks 2188 1017 København K Er sporbarhed et forbrugerkrav????? Eksempler

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6 0 Indholdsfortegnelse JB Plastics visuelle identitet... 2 Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6 Designprocessen... 6 WBS (Work Breakdown Structure)... 6 Procesnedbrydning og SWOT...

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Bæredygtig socialpædagogik

Bæredygtig socialpædagogik Bæredygtig socialpædagogik SL-konference om Socialpædagogisk identitet Onsdag d. 23. september 2015 Mødecenter Odense Hans Månsson, Lektor, Pædagoguddannelsen, UCSJ Partner i Center for Social Bæredygtighed

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Samfundsfag

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord. 1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Tjeklister. Tjeklisterne er redskaber til at komme omkring en problemstilling og sætte refleksioner i gang.

Tjeklister. Tjeklisterne er redskaber til at komme omkring en problemstilling og sætte refleksioner i gang. Tjeklister Tjeklisterne er redskaber til at komme omkring en problemstilling og sætte refleksioner i gang. 1 Indholdsfortegnelse Tjeklister... 1 Benchmark regionen/kommunen som investorregion for turisme...

Læs mere

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m HF Elev 2011 S o l r ø d G y m n a s i u m Velkommen til HF PÅ Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse.

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG.

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG. Få din virksomhed til at vokse med IPR - SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG. 2 INDHOLD Produktudvikling Produktion Salg & Markedsføring Internationalisering

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Antal timer: 104 + 104 NR.6 + 8 Lærere: SS + PF - HP, TE Formålet med undervisningen: Målet for de unge er, at de bliver så selvhjulpne som

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere