Bæredygtig udvikling

Transkript

1 Bæredygtig udvikling -undervisning i den danske folkeskole Kandidatafhandling MSc. Consumer Affairs Management Af: Linda Risager Nørgaard (284253) Vejleder: Alice Grønhøj Afleveret 1. august 2014 Anslag: Department of Business Administration, School of Business and Social Sciences, Aarhus University.

2 Forord Først og fremmest vil jeg gerne takke min vejleder Alice Grønhøj for hendes engagement og støtte under udarbejdelsen af dette speciale. Uden hendes vejledning ville specialet ikke have den struktur, klarhed og sammenhæng, som er eksisterende i den endelige udgave. En stor tak skal også rettes til projektleder hos House of Science Birgitte Bjørn Petersen for at skabe forbindelsen til Sønderskov Skolen og dermed gøre udførelsen af undersøgelsen mulig. På Sønderskov Skolen takkes leder Søren Levring, lærer Henrik Fenneberg og elever for deres deltagelse. Leder Jacob Hørlyk, lærere Bodil Risager Nørgaard og Maria Bjerregaard samt elever på Vestre Skole skal ligeledes takkes for deres deltagelse i diverse interviews. Alles bidrag har været med til at specialet kunne blive en realitet. Grenaa, 31. juli Linda Risager Nørgaard. Side 1

3 Executive summary The motivation behind this thesis is grounded in the ending of United Nations Decade of Education for Sustainable Development, and the beginning of the new reform for Danish municipal primary and lower secondary school. It would be interesting to find out the present state the Danish schools are in after the ending of this decade. At the same time the school reform opens up possibilities for new ways of teaching, which could include more sustainable and environmental subjects as the Danish public calls for. Based on that the main purpose of the thesis is too investigate how education for sustainable development can be improved in the Danish municipal primary and secondary school, with an increased attention to the pupils perception of the present situation. A qualitative data collection has been conducted through a multiple case study of two separate cases. The findings were afterwards combined with the chosen theories. The theoretical background is based on behavior change theories; social norms, the COM-B system and upstream interventions, because the underlying purpose of environmental education is to achieve a change in the pupils behavior. The findings tell us that the pupils sustainable behaviors are primarily affected by the social norms existing within the family. The schools do not have many pro-environmental norms. It would therefore be a good idea to establish them, so the pupils could be affected by the sustainable norms several places. A general environmental education is needed as well to develop a better understanding of sustainability and create an overview, which the pupils are lacking. A request for a more active way of teaching should also be fulfilled, because the analysis shows that pupils remember the most about projects, compared to regular teaching. At last an upstream intervention from political sides could make these changes into reality, but the schools can also engage in project individually. One of the schools is engaging in a green teaching plan by the coming school year, which could be an interesting perspective to investigate further. Furthermore it could be an interesting view to look at the intergenerational influences between the pupils and their parents. Side 2

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring Specialets struktur Teori Tidligere undersøgelser Adfærdsteori COM-B systemet Upstream interventions Metode Undersøgelsesmetode og design Vestre Skole Sønderskov - Skolen Kvalitativ undersøgelse Interviews Udvælgelse af cases og informanter Analysemetode Vurdering af datakvalitet Generaliserbarhed Validitet Reliabilitet Analyse og resultater Vestre Skole Hvilke normer omkring bæredygtigt forbrug er eksisterende på skolerne? Hvilke tiltag omhandlende bæredygtigt forbrug er foretaget på skolerne? Hvad er elevernes opfattelse af bæredygtighed, normer og tiltag? Opsummering Sønderskov Skolen Hvilke normer omkring bæredygtigt forbrug er eksisterende på skolerne? Hvilke tiltag omhandlende bæredygtigt forbrug er foretaget på skolerne? Side 3

5 Hvad er elevernes opfattelse af bæredygtighed, normer og tiltag? Opsummering Hvordan kan man udvikle mere oplyste og bevidste elever på baggrund af teori og empiri? Sociale normer COM-B systemet Upstream interventioner Anbefalinger Konklusion Perspektivering Litteraturliste Websteder Bilag Side 4

6 1. Indledning Bæredygtig udvikling blev i Brundtlandrapporten fra 1987 defineret som udnyttelse af jordens ressourcer på en balanceret måde, så den nuværende befolknings behov bliver opfyldt uden at forringe fremtidige generationers mulighed for at få opfyldt deres. Brundtlandrapporten, der oprindeligt hedder Our Common Future, er en rapport fra Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling og havde til formål at skabe A global agenda for change (Report of the World Commission on Environment and Development, 1987, p. 6). Hvilket var et forsøg på at skabe bæredygtig udvikling fra år 2000 og fremadrettet ved hjælp af miljømæssige strategier. (Report of the World Commission on Environment and Development, 1987) Siden da er der sket store fremskridt indenfor bæredygtig udvikling, men der er stadig plads til forandringer og forbedringer. Mennesker, virksomheder og regeringer er ifølge The Sustainable Consumption Roundtable 1 de tre ting, som ved fælles hjælp kan skabe de nødvendige ændringer for mere bæredygtige livsstile. De udtrykker det; I will if you will. (The Sustainable Consumption Roundtable, 2006, p.1) For at lykkes med at skabe bæredygtigt forbrug er der brug for, at alle tre grupper arbejder sammen hen imod et fælles mål for at ændre de vaner og forbrugsmønstre, der er eksisterende i dag. (The Sustainable Consumption Roundtable, 2006) Et oplagt valg for regeringer var at følge FN s årti for uddannelse for bæredygtig udvikling for at oplyse befolkningen og åbne op for flere fremtidige muligheder. De første skridt mod implementeringen af dette årti skete på FN s konference for Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro i 1992, der handlede om at fremme uddannelse, offentlig bevidsthed og træning. Først i 2002 efter Verdenstopmødet i Johannesburg blev det besluttet på FN s generalforsamling at påbegynde FN s årti for uddannelse for bæredygtig udvikling i januar 2005 frem til (UN Documents, 2002) UNESCO, United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization, blev udnævnt til at være den ledende organisation for årtiet, som udbyder den hjælp, værktøjer og materialer der skal til ved implementering af uddannelse for bæredygtig udvikling. (UNESCO, 2014). I Danmark har undervisningsministeriet udarbejdet en strategi i henhold til FN s tiår. Bæredygtig udvikling er eksempelvis inddraget i læreplanerne i obligatoriske fag som 1 The Sustainable Consumption Roundtable er et fælles samarbejde i Storbritannien mellem The National Consumer Council og The Sustainable Development Commission. Side 5

7 natur/teknik, samfundsfag, biologi og geografi i den danske folkeskole. (Undervisningsministeriet, 2009) 1.1. Problemstilling FN s årti for uddannelse for bæredygtig udvikling afsluttes i år, hvilket giver en oplagt grund til at kigge på, hvordan tilstanden er på dette område i den danske folkeskole. Samtidig udarbejdes en ny skolereform for folkeskolen, der påbegyndes i skoleåret 2014/2015. Den nye reform åbner muligheder for en mere varieret undervisning samt plads til flere emner, da antallet af undervisningstimer forøges. (Undervisningsministeriet, 2014b) Størstedelen af danskerne ønsker at bæredygtig udvikling skal indgå i undervisningen (Løvenbalk, 2013), men på trods af det er det dog ikke et emne, der skinner igennem i den nye reform. Bæredygtig udvikling er et emne, der vil kunne tages op i den understøttende undervisning, som er en del af den nye folkeskolereform. (Undervisningsministeriet, 2014a) Flere og flere bæredygtige initiativer opstår, men hvordan kan den danske folkeskole opbygge en undervisning, der vil give alle danske skoleelever en basisviden om bæredygtig udvikling og danne grundlag for mere oplyste og bevidste forbrugere i fremtiden? Problemformulering På baggrund af ovenstående problemstilling vil formålet med specialet være at belyse følgende problemformulering: Hvordan kan undervisning i bæredygtig udvikling forbedres i de danske folkeskoler med fokus på elevernes opfattelse af den nuværende tilstand? Til at besvare problemformuleringen vil følgende underspørgsmål blive belyst i afhandlingen: Hvilke normer omkring bæredygtigt forbrug er eksisterende på skolerne? o De regler omkring bæredygtigt forbrug der er glædende på skolen, og overholdes de. Hvilke tiltag omhandlende bæredygtigt forbrug er foretaget på skolerne? o Hvordan er bæredygtighed inkluderet i undervisningen og laves der andre arrangementer og projekter om emnet. Hvad er elevernes opfattelse af bæredygtighed, normer og tiltag? o Hvad forbinder eleverne med bæredygtighed og hvordan opfatter de reglerne på skolen. Hvordan ser de på undervisningen, arrangementer og projekter omkring bæredygtighed. Husker de det. Side 6

8 Hvordan kan man udvikle mere oplyste og bevidste elever på baggrund af teori og empiri? o Hvordan skal undervisningen sammensættes ud fra teori samt den empiriske data for at skabe resultater. Hvilke anbefalinger kan jeg give de danske folkeskoler med henblik på undervisning i bæredygtig udvikling? o Anbefalinger til, hvordan undervisningen i bæredygtig udvikling kan forbedres på baggrund af analyse og resultater Afgrænsning På baggrund af at specialet har til formål at undersøge skoleelevers opfattelse af bæredygtig udvikling på danske folkeskoler, vil der hovedsageligt blive fokuseret på vandforbrug, elforbrug og affaldssortering. Disse er områder, der har tættere forbindelse til skoleregi, frem for eventuelt transport, indkøb af produkter og madspild. Ligeledes er det muligt, at eleverne kan have større tilknytning til disse emner, da de antageligvis ikke står får valg af transportmiddel og indkøb i familien. Det kan dog ikke udelukkes, at andre emner berøres, idet der foretages semistrukturerede og fokusgruppe interviews. Derudover koncentrerer dette speciale sig om det direkte forbrug, dvs. det tydelige forbrug af vand og el, samt affaldssortering i form af genbrug, frem for indirekte forbrug, som eksempelvis kan være forbrug til produktion, distribution, og afskaffelse af affald. (Steg et al, 2009) Ydermere fokuseres der på elever på mellemtrinnet og i udskolingen i folkeskolen, idet de forventes at have større kendskab til bæredygtighed, da det ifølge undervisningsministeriet indgår i de fag som ligger her. (Undervisningsministeriet, 2009) Elevernes udviklingsstadie og forældrenes indflydelse kan ligeledes spille en rolle, hvilket diskuteres senere i specialet. Specialet besvarer problemformuleringen ud fra to enkeltstående cases, hvilket har indflydelse på hvor stor en grad det er muligt at generalisere for alle folkeskoler i Danmark. Det er ikke muligt at drage de helt samme konklusioner for alle skoler, men en general tilgang til bæredygtig undervisning vil blive opstillet ud fra de valgte cases Begrebsafklaring Centrale termer og begreber for specialet vil blive defineret her for at sikre læserens forståelse, når de anvendes løbende gennem afhandlingen. Side 7

9 Bæredygtig udvikling defineres som udnyttelse af jordens ressourcer på en balanceret måde, så den nuværende befolknings behov bliver opfyldt uden at forringe fremtidige generationers mulighed for at få opfyldt deres. (Report of the World Commission on Environment and Development, 1987) Definitionen af bæredygtigt forbrug ligger tæt op ad bæredygtig udvikling, men er mere specificeret omkring forbruget. Bæredygtigt forbrug defineres som de produkter og service, der opfylder de basale behov og tilfører bedre livskvalitet, samtidig med brugen af jorden ressourcer, giftige materialer samt udledningen af affald og forurening minimeres igennem levetiden, uden at bringe fremtidige generationers behov i fare. (International institute for sustainable development, 2014) Bæredygtighed benyttes som en overordnet betegnelse for bæredygtig udvikling og bæredygtigt forbrug med fokus på minimering af brug af jordens ressourcer, genbrug og forurening. Miljøhensyn anvendes i samme grad som bæredygtighed med fokus på minimering af brug af jordens ressourcer, genbrug og forurening. Miljøhensyn er hovedsageligt blevet brugt for at fremme forståelse under indsamling af empirisk materiale. Miljøundervisning er den betegnelse der bruges i en stor del af litteraturen, og indebærer den undervisning, der foregår i klasserne. Intergenerationel indflydelse er den overførelse af information, tro, attituder og adfærd fra en genration til en anden. (Grønhøj et al, 2012) I rapporten bruges det ved at beskrive de elementer fra miljøundervisningen, eleverne tager med hjem og dermed påvirker deres forældre Specialets struktur I Figur 1 er specialets struktur illustreret for at give læseren overblik over opbygningen af opgaven. Foruden indledningen er specialet opdelt i fire dele. Første del indeholder den teoretiske del bestående af resultater fra tidligere undersøgelser samt beskrivelse af de teorier, der vil blive anvendt. De tidligere undersøgelser er beskrevet i videnskabelige artikler og rapporter omkring miljøundervisning, hvor der er anvendt videnskabelige artikler, som fundament til de valgte teorier. Dernæst følger den empiriske del, hvor valg af metode til indsamling af det primære data vil blive begrundet. Derudover vil der blive opstillet fordele og ulemper for den kvalitative Side 8

10 tilgang. I dette afsnit vil den indsamlede empiri også blive analyseret i forhold til den valgte teori og de tidligere undersøgelser. Tredje del, den normative del, vil på baggrund af resultaterne munde ud i anbefalinger og forslag til en forbedret miljøundervisning i den danske folkeskole. Afslutningsvis følger der en konklusion, der endeligt besvarer problemformuleringen efterfulgt af en perspektivering. Figur 1. Specialets opbygning: 1. Indledning I: Den teoretiske del 2. Teori 3. Metode II: Den empiriske del 4. Analyse og resultater III: Den normative del 5. Anbefalinger 6. Konklusion Kilde: Egen tilvirkning 2. Teori Dette afsnit danner det teoretiske grundlag for specialet. Teorien er udvalgt for at kunne besvare problemformuleringen bedst muligt. Til start redegøres der for tidligere undersøgelser om miljøundervisning, der giver indblik i andres erfaringer på området. Dernæst behandles Side 9

11 adfærdsteorien omkring sociale normer, da elevernes adfærd er essentielt for specialet. Der redegøres herefter for COM-B systemet og afslutningsvist for upstream interventions Tidligere undersøgelser Environmental education aims to extend students knowledge about the environment, challenge the attitudes and behaviours that form the basis of environmental citizenship and develop skills to enable them to take action for the environment. (Ballantyne et al, 2005, p. 23) Der er lavet mange undersøgelser om miljøundervisning med forskellige fokuspunkter. De fleste studier har givet indblik i elevers miljømæssige viden og attituder samt resultaterne af læringen. Derimod findes der knapt så mange studier omkring elevernes oplevelser og præferencer med hensyn til undervisningen og lærings processen. (Rickinson, 2001) Dette speciale fokuserer netop på elevernes oplevelser og præferencer for undervisning i to individuelle cases med henblik på at forbedre undervisningen og læringen. I det følgende vil resultaterne fra en række tidligere undersøgelser blive beskrevet. Regulær miljøundervisning sammensat med miljømæssige aktiviteter burde ifølge Legault et al (2000) kunne bidrage til holdnings- og adfærdsændringer hos eleverne. Desværre giver deres undersøgelse ikke et resultat, der støtter dette postulat. 6. klasser på 4 skoler blev studeret efter 8 måneder, hvor den ene del havde modtaget varieret miljøundervisning, der gik udover curriculum, samt mange aktiviteter eksempelvis omkring genbrug og energiforbrug. De andre klasser var en kontrolgruppe, der fulgte det oprindelige curriculum, men også havde en aktivitet om oprydning af skolegården. Resultatet viser, at den miljømæssige undervisning har begrænset indflydelse i forhold til kontrolgrupperne. Dog nævner de, at en faktor, der eventuelt påvirker resultatet, er, at kontrolgrupperne havde undervisning om lignende emner i det oprindelige curriculum i perioden. Når de ser på den intergenerationelle indflydelse, er der ingen forskel fra eksperimentgrupperne og kontrolgrupperne. Det vil sige, at der ikke var betydelige ændringer hos elevernes forældre på baggrund af den miljøundervisningen, eleverne havde modtaget. Afslutningsvis skriver Legault et al (2000) dog, at det er svært at se bedre måder end undervisning til at forberede folk på at forebygge og forhindre miljøproblemer. Et andet studie af elever fra klasse 2 foretaget af Ballantyne et al (2001a) ser også på resultatet af miljøundervisning og den intergenerationelle indflydelse. De siger, at børns viden klasse indgår på trods af det ikke eksisterer i Danmark, idet det er oversat fra 5-12 grade. Side 10

12 ofte er mere opdateret end deres forældres, og derfor kan de påvirke forældrene, når de bringer deres nye viden med hjem. Eleverne modtog også her varieret undervisning med forskellige aktiviteter integreret i forløbet og fokus på flere forskellige emner såsom luftforurening og vandog elforbrug. Resultaterne viser, at eleverne blev påvirket positivt af miljøundervisningen. Deres viden, evner, tilgange til at løse miljøproblemer samt attituden til emnerne var forbedret, og en adfærdsændring var rapporteret fra 32 % af eleverne. Forældre havde også set ændringer i adfærden hos eleverne. 73 % havde diskuteret miljøundervisningen med forældrene, og i nogle tilfælde havde forældrene været nødsaget til at ændre holdninger og adfærden i hjemmet. De forskellige aktiviteter i forløbet skabte mere bevidsthed om emnet hos eleverne, og især informationssøgning, gruppeprojekter og mundtlige fremlæggelser fremtræder som de bedste. (Ballantyne et al, 2001a) Den sidste undersøgelse som vil blive beskrevet er også af Ballantyne et al (2001b). Dette er et case study, der munder ud i anbefalinger, til hvad et miljøundervisningsprogram til skoler burde indeholde for at opnå det bedste resultat ved både eleverne og deres familie. Igen ses der altså på den intergenerationelle indflydelse. Undervisningen bestod af to programmer, ét for elever 9-12 år og ét for elever år. I dette studie var det ligeledes en varieret undervisning, der udfordrede eleverne. Anbefalinger ud fra resultaterne vil kort blive gennemgået i det efterfølgende (Ballantyne et al, 2001b): Det er en god idé, at miljøundervisningen til en positiv og rar oplevelse for eleverne, selvom det ikke nødvendigvis har indflydelse på deres læring og adfærdsændringer. Undervisningen skal være en kombination af forskellige aktiviteter, såsom oplevelser af miljøer, undersøgelser af miljøproblemer og diskussioner på klassen. Det kan derudover være en god idé at se på det lokale miljø, så det kommer tæt på eleverne og det åbner mulighed for at samarbejde med andre i nærmiljøet. Undervisningen og aktiviteterne skal tilpasses aldersgrupper og de interesser, de måtte have her. På den måde vil de nyde undervisningen mere og få må mere viden med derfra. Lærerne, der står for miljøundervisningen, skal være opmærksomme på at støtte, guide og hjælpe eleverne, så de hele tiden kan arbejde videre og ikke kører fast. Igen vil eleverne finde større glæde ved arbejdet og vil derfor have større positiv indflydelse. Det er desuden en god idé at skabe kontakt til elevernes forældre. Ved at forældrene ved, hvad deres børn undervises i, er det nemmere for dem at hjælpe samt diskutere emnerne Side 11

13 med dem derhjemme. Forældrene kunne også direkte involveres i for eksempel hjemmeopgaver og fremlæggelser. Ifølge undersøgelsen af Ballantyne et al (2001b) viser det sig også, at de emner der engagerer eleverne følelsesmæssigt, er de, som har størst indflydelse på dem på lang sigt. Emnerne der skal fokuseres på er; beviser for et miljømæssigt problem, effekterne af problemet og den nødvendige indsats for at dæmpe problemet. Afslutningsvis skal rapporten, HERE and NOW! Education for Sustainable Consumption. Recommendations and Guidelines der er lavet på baggrund FN s årti for uddannelse for bæredygtig udvikling, nævnes. Rapporten giver indblik i, hvorfor undervisning i bæredygtigt forbrug er vigtigt, og forslag til, hvordan man kan tilrettelægge og implementere undervisningen. Den henvender sig til flere niveauer. Både til politikerne om, hvordan de kan inkludere det i deres strategier, samt til lærerne for at inkludere det i curriculum. Det nævnes, at det kan være svært for lærere at få kombineret undervisningen med teori, undersøgelser og praktiske øvelser samtidig med, at eleverne skal kunne relatere til emnerne. Herefter følger der hjælp til, hvordan man kan gribe undervisning i bæredygtigt forbrug an, hvilken er meget lig flere af de ovenfor opstillede punkter. (United Nations Environment Programme, 2010) 2.2. Adfærdsteori Børn og unge lærer om forbrug hovedsageligt gennem forældre, venner, skole og medier. (Grønhøj, 2005a) Dog spiller forældre den mest betydelige rolle, når det kommer til viderebringelse af viden og adfærd omhandlende miljø. Det påvirker således den yngre generation, hvorvidt forældrene er miljøvenlige eller ikke-miljøvenlige forbrugere. (Grønhøj, 2005b in Grønhøj, 2005a) Hvis børn og unge ikke får den miljøvenlige påvirkning fra forældrenes side, er der stadig mulighed for påvirkning i denne retning igennem skolen, der som nævnt i ovenstående, også har indvirkning på deres udvikling af forbrugsmønster. Ifølge Rickinson (2001) er skolen den anden vigtigste kilde til at skabe indflydelse på adfærden hos børn og unge, hvoraf det derfor er oplagt at benytte dette i forsøget på at fremme den bæredygtige udvikling. Ifølge Grønhøj og Thøgersen (2012) viser mange studier, at sociale normer påvirker en miljøvenlig adfærd. Der eksisterer to former for sociale normer, deskriptive normer og injunctive normer, som det er vigtigt at skelne imellem fordi de påvirker menneskelig motivation på to forskellige måder. De deskriptive normer beskriver det der er, altså dét som er normalt at Side 12

14 gøre, dét folk typisk gør, de fleste gør. Injunctive normer er derimod det, som man burde, dét man burde gøre, dét som generelt er godkendt, eller ikke godkendt. (Cialdini et al, 1990) Børnene og unge bliver altså påvirkede af det, de ved man burde gøre, samtidig med det de ser forældre og jævnaldrende gør, og hvad der gøres på skolerne. Altså dét, som kommer til at fremstå som det normale at gøre. Det findes derfor interessant at se på de sociale normer, der er eksisterende på skolerne og elevernes opfattelse heraf, idet de deskriptive og injunctive ikke nødvendigvis er ens. Den miljøvenlige adfærd, der skal oparbejdes hos børn og unge, er altså stærkt påvirket af de normer, der er eksisterende i familien, og hvorvidt de efterleves af forældrene. Forældrene fungerer som rollemodeller og hvis deres miljørigtig adfærd er synlig for børnene, vil det kunne fremme deres egen. (Grønhøj et al, 2012) For at nå børnene og de unge kan det derfor være en idé ikke kun at påvirke dem direkte gennem undervisning, men også indirekte ligesom den påvirkning de får fra deres forældre. (Grønhøj et al, 2012) De deskriptive normer om hvad man burde gøre kan grundlægges i undervisningen i skolen hvor de injunctive normer skal være en del af dagligdagen på skolerne, hvor lærere og jævnaldrende kan fungere som rollemodeller. Den måde eleverne påvirkes af deres forældre og de eksisterende sociale normer i hjemmet, kan man altså bevidst forsøge at genskabe på skolerne for at fremme en mere miljørigtig adfærd COM-B systemet COM-B systemet er en del af det større framework The Behaviour Change Wheel (BCW). Som navnet antyder, er det et framework, der igennem interventioner forsøger at bryde og ændre adfærdsmønstre. BCW består tre dele, som kan ses i Figur 2. Den inderste del af hjulet er COM- B systemet, som Michie et al (2011) kalder et adfærds system, hvilket indeholder tre centrale forhold; capability, opportunity og motivation; der har indflydelse på adfærd. Midterst er der 9 former for interventioner, der har til formål at påvirke de nævnte forhold i COM-B systemet for at opnå en ønsket adfærd. 7 politikker der kan gøre interventionerne mulige udgår den yderste ring. BCW er lavet på baggrund af andre undersøgelser og frameworks med det formål at gøre den eksisterende viden omhandlende adfærdsændringer mere brugbar i design af interventioner og planlægning af politikker. (Michie et al, 2011) Side 13

15 Figur 2. The Behaviour Change Wheel: Kilde: Michie et al, 2011, p. 7. I specialet bruges COM-B systemet til at finde de forhold, der skal påvirkes, for at eleverne får en mere miljøvenlig og miljøbevidst adfærd. Det er klarlagt på forhånd, at det er en undervisnings/uddannelses intervention med politisk baggrund i miljø/social planlægning, idet dette er essensen af hele afhandlingen jf. FN s årti for uddannelse for bæredygtig udvikling og den nye skolereform for de danske folkeskoler nævnt i afsnit 1 og 1.1. Figur 3. COM-B systemet: Kilde: Michie et al, 2011, p.4. Capability, opportunity og motivation er de forhold, der sammen kan påvirke adfærden, men som det ses i Figur 3, kan adfærden, der udføres, også have indflydelse på dem. (Michie er al, 2011) Michie et al (2011, p. 4) definerer forholdende som følgende; Capability er den Side 14

16 individuelles fysiske og psykiske evne til at engagere sig i en pågældende aktivitet, hvilket inkluderer at have den nødvendige viden og færdigheder. Motivation defineres som alle processer i hjernen, der aktiverer og dirigerer adfærd, ikke kun mål og bevidst beslutningstagen. Det inkluderer også vanemæssige processer, følelsesmæssige svar, såvel som analytisk beslutningstagen. Opportunity er alle de faktorer, der ligger udenfor den enkelte, og som gør adfærden mulig eller forårsager den. Alle tre komponenter har altså hver to aspekter, som kort ridses op. Capability opdeles i den fysiske evne og den psykologiske evne; som for eksempel forståelse og ræsonnering. Opportunity deles op i fysisk muligheder givet omgivelserne og social mulighed givet det kulturelle miljø, der bestemmer den måde man tænker om ting. Til sidst opdeles motivation i reflektiv og automatisk. Reflektiv motivation sker ud fra evalueringer, vurderinger og planer, hvor automatisk motivation sker ud fra følelser og impulser, der opstår på baggrund af læring eller ens medfødte natur. Alle forhold på nær reflektiv motivation skal være opfyldt for at nå en bestemt adfærd. (Michie et al, 2011) I den efterfølgende analyse i afsnit 4 kigges der mere på disse forhold. Hvordan de spiller ind på den nuværende situation på skolerne i de to case studies, samt hvordan det kan anvendes i en undervisnings/uddannelses intervention Upstream interventions For at fremme den bæredygtige udvikling er det afgørende, at der sker en adfærdsændring hos forbrugerne. Der er stadig brug for mere viden omkring emnet, men der er også brug for, at der bliver udført nogle handlinger for at komme nærmere et bæredygtigt forbrug. (Thøgersen et al, 2012) En handling kunne være en politisk beslutning om at lave en upstream intervention omkring folkeskolen, der ville kunne skabe rammerne for fremsigtet adfærdsændringer hos eleverne, der udgør de fremtidige forbrugere. Desuden kunne den intergenerationelle indflydelse ligeledes komme til at præge de nuværende forbrugere. (Thøgersen, 2005) På lang-sigt ville stort set alle forbrugere have det samme grundlag for at træffe bæredygtige valg og dermed forhåbentligt også gøre det. Dét, der betyder noget, er, hvad størstedelen af befolkningen gør. (Thøgersen, 2005). Hvis flere og flere bidrager kombineret med en generel større grundviden, vil det antageligvis mindske usikkerheden om, hvorvidt andre også bidrager og effekten af ens eget bidrag. Upstream interventioner bruges til at forebygge uønskede udfald ved at ramme de sociale normer. (Verplanken et al, 2006) De sociale normer, der beskrives i afsnit 2.2. og opbygningen af miljøvenlig adfærd hos eleverne, ville dermed kunne introduceres herigennem. Upstream Side 15

17 interventioner kan både afbryde uønskede vaner 3, samt danne ønskede vaner på lang-sigt. (Verplanken et al, 2006) De uønskede vaner eleverne har hjemmefra kan altså brydes og de ønskede kan dannes igennem elevernes skolegang, både i undervisningen og i skolens dagligdags miljø. For at danne vaner er det vigtig både at opbygge viden, men også den kontekst hvori vanerne udføres. Vaner udføres automatisk uden stor opmærksomhed og udløses af omgivelserne, derfor er konteksten/dagligdagen på skolen mindst lige så vigtig som selve undervisningen. Ved at adfærden gentages mange gange dagligt, styrkes opbygningen af vanerne. (Verplanken, 2006) Dog kan en informativ intervention godt stå alene, idet en viden og forståelse af attituder og adfærd opbygges, men det har en mere lang-sigtet effekt. (Verplanken, 2006) I relation til COM-B systemet kan alle tre komponenter tilpasses ovenstående. Capability hænger sammen med den viden og undervisningen eleverne får, så de får forståelsen og evnen til at ræsonnere. Opportunity kommer igennem de muligheder, der vil opstå i forbindelse med en varieret undervisning og ændring i skolens daglige miljø. Til sidst vil motivation opstå på baggrund af elevernes egne refleksioner og de vaner der opbygges. En upstream intervention ville kunne åbne muligheden for skabe et afgrænset område i form af skolen, hvor alle tre forhold eksisterer og kan ændre elevernes adfærd. Samtidig kan udførelsen af adfærden føres tilbage og styrke capability, motivation og opportunity. På skolen vil eleverne kunne få en sammenhæng mellem alle områderne, fordi der er en helhed, som bliver synlig for dem. Forhåbentligt vil eleverne opnå, at deres adfærd på skolen også overføres til adfærd uden for skolen. En upstream intervention på hele den danske folkeskolen er et stort projekt der kræver megen motiveret indsats, men samtidig vil det også komme positivt igen, hvis det fungerer efter hensigten. Interventioner der skal påvirke adfærden, er ofte mere effektive, når det er systematisk planlagt, implementeret og evalueret (Steg et al, 2009), hvilket også ville være en nødvendighed for at et stort projekt som dette ville kunne blive en realitet. Der sker få fremskridt hen imod et mere bæredygtigt forbrug (Thøgersen, 2005), og en omfangsrig intervention ville være oplagt for styrke de fremtidige forbrugere til at være mere bæredygtige og foretage valg med baggrund i deres viden. 3 Vaner defineres i Verplanken et al (2006 p. 91) som en automatisk reaktion/svar, der udvikles ved gentagne handlinger i stabile omstændigheder. Side 16

18 3. Metode De følgende afsnit i anden del af specialet vil udgøre de metodologiske valg, der er foretaget, samt de overvejelser, der er gjort i forbindelse med produktionen af empiri og efterfølgende analyse og fortolkning af denne. Den empiriske undersøgelse udgør en meget essentiel del af specialet, idet empirien er baggrunden for analysen af begge case studierne og den videre besvarelse af problemformuleringen Undersøgelsesmetode og design Når en undersøgelsesmetode skal vælges, vil det altid afhænge af den problemstilling, der skal belyses. Et casestudy vil være relevant i de situationer, hvor der ønskes at forklare nogle nuværende forhold. Problemformuleringen udtrykkes med et hvordan-spørgsmål, der kræver en dybere forståelse af de forhold, der er eksisterende på skolerne og af elevernes opfattelse heraf, hvilket underbygger valget af casestudier for dette speciale. (Yin, 2014) Yin definerer casestudier som følgende: A case study is an empirical inquiry that investigates a contemporary phenomenon in depth and within its real-world context, especially when the boundaries between phenomenon and context may not be clearly evident. (Yin, 2014, p. 16) Definitionen støtter igen valget af casestudier til besvarelse af problemformulering, da den netop udtrykker, at et nuværende fænomen undersøges dybdegående i en virkelig kontekst, og det er netop, hvad der ønskes i specialet. Når undersøgelsesmetoden er valgt, skal et undersøgelsesdesign udvikles efterfølgende. Der er ikke nogen standard form for undersøgelsesdesigns ved et casestudie, som der er ved mange andre undersøgelsesmetoder, hvilket resulterer i større udfordringer. (Yin, 2014) Undersøgelsesdesignet er dét der skaber sammenhæng mellem den empiriske data og problemformuleringen, der til sidst munder ud i en konklusion. (Yin, 2014) Yin beskriver det som; a logical plan for getting from here to there (Yin, 2014, p. 28) Here er de spørgsmål, der er opstillet i problemformuleringen, hvor there er de svar, der findes i konklusionen. De mellemliggende trin kan bestå af dataindsamling samt analyse af det relevante data. (Yin, 2014) Ydermere er det også vigtigt at få defineret ens analyseenhed, det vil sige selve casen. Det vil lette den videre indsamling af data, så det er klart hvilke informationer, der er brug for. (Yin, 2014) Dette speciale fokuserer på to individuelles cases, der er altså to analyseenheder. Den første case er Vestre Skole i Grenaa, og den anden er Sønderskov - Skolen i Sønderborg. I begge tilfælde er det elevernes opfattelse, der er relevant jf. problemformuleringen afsnit , hvorfor Side 17

19 interviews af eleverne er meget essentielt. Men for at kunne stille de rette spørgsmål, er det nødvendigt at have kendskab til skolerne. Derfor interviewes ledere og lærere for at få indblik i dagligdagen på de to respektive skoler, samt der laves observationer. Der laves altså interviews, samt observationer for at skaffe data til besvarelse af underspørgsmålene. Begge cases beskrives kort i afsnit og Vestre Skole Vestre Skole er en folkeskole beliggende i Grenaa med elever fra klasse samt SFO. Skolen gør sig generelt ikke bemærket på områder omkring bæredygtighed og miljø. Emnerne berøres heller ikke på skolens hjemmeside. (Skoleporten, 2014a) Norddjurs Kommune som Vestre Skole Grenaa hører under, er heller ikke en kommune som har rettet sin opmærksomhed på at være en grøn kommune. I kommunens udviklingsstrategi nævnes bæredygtighed kort, hvor områder omhandlende klima, energi og miljø uddybes lidt mere, eksempelvis en klimahandlingsplan og etablering af vindmøller. Dog får man ikke indtrykket af, at disse områder er de, der bliver vægtet højest i kommunens udviklingsstrategi. (Norddjurs Kommune, 2012) Sønderskov - Skolen Sønderskov - Skolen i Sønderborg er derimod en skole, der har igangsat flere projekter om miljø og bæredygtighed. Skolen har elever fra klasse samt SFO og juniorklub. Blandt andet engagerer skolen sig i reducering af skolens energiforbrug, FN s tiår for bæredygtig udvikling og UNESCO, hvor deres opmærksomhed er rettet mod klimaproblemer samt deltagelse i et projekt kaldet Baltic Sea Project. Udover det har de et samarbejde om energi med en islandsk skole. (Skoleporten, 2014c) Sønderskov Skolen har også en forbindelse til House of Science (Skoleporten, 2014b), der er et netværk, som understøtter læring i naturfag i Sønderborg Kommune, og hvor undervisere i naturfag kan sparre deres viden og erfaringer. (House of Science, 2014a) I forbindelse med investeringer på skolen fra kommunens side er det også gjort klart, hvad der kunne gøres med hensyn til klima og energi; eksempelvis vandbesparende foranstaltninger og bevægelsessensorer til belysning. (Skoleporten, 2014c) Sønderborg Kommune er meget aktive i forsøget på at gøre kommunen mere bæredygtig, hvilket tydeligt ses på deres hjemmeside, hvor der er rig mulighed for at tilegne sig information. 4 Både generelt for kommunen, men også henvendt til borgerne og erhverv. Kommunens store 4 sonderborgkommune.dk. Side 18

20 engagement skyldes initiativet ProjectZero, der siden 2007 har stræbt imod at Sønderborgområdet skal være CO2- neutralt senest i år (ProjectZero, 2014) Projektet vil opnå målet ved skabe nye muligheder for at holde styr på energi-, fødevare-, vand- og øvrige ressourcer på en bæredygtig måde, samtidig med vækst og grønne arbejdspladser i Sønderborg-området. (ProjectZero, 2014) 3.2. Kvalitativ undersøgelse Idet specialet søger at finde frem til elevers specifikke synspunkter, er det af eksplorativ karakter. Derfor vil en kvalitativ metodetilgang være mest oplagt og anvendelig. Formålet med en kvalitativ tilgang beskrives som følgende; at forstå temaer i den daglige livsverden ud fra interviewpersonens eget perspektiv. (Kvale, 2004, p. 38) Da det akkurat er elevernes opfattelse af bæredygtighed og miljøhensyn i dagligdagen på skolerne og i undervisningen, der ønskes undersøgt, hænger definition fint sammen med afhandlingens problemformulering, hvilket understøtter valget af den kvalitative metodetilgang. Ved at benytte den kvalitative tilgang er det ydermere muligt at få nogle mere dybdegående svar end ved en kvantitativ tilgang. (Tisdall et al, 2009) Det er en fordel at kunne spørge dybere ind til elevernes svar for at opnå størst mulig forståelse, for senere at kunne besvare problemformuleringen på bedst mulig vis. Personlige interviews kan hverken beskrives som en fuldstændig subjektiv eller objektiv metode, da der er en interaktion mellem respondent og interviewer. (Kvale, 2004) Som interviewer vil der gøres et forsøg på at være så objektiv som mulig, men subjektive elementer vil også eksistere. Ifølge Tisdall et al (2009) er der ingen fundamental forskel mellem undersøgelser med børn og med voksne, og de samme metoder kan derfor anvendes. Dog tilpasses interviews og interviewsituationen til eleverne, hvilket er beskrevet i nedenstående afsnit Interviews Til indsamling af data på Vestre Skole og Sønderskov skolen blev der anvendt semistrukturerede interviews, fokusgruppe interviews samt observationer Semi-struktureret interview Det semi-strukturerede interview indeholder et antal temaer, som man gerne vil have belyst under interviewet samtidig med, at man er åben for ændringer, idet interviewet tager form efter samtalen mellem interviewer og respondent. (Kvale, 2004) Normalt udarbejdes en interviewguide, der indeholder de emner og spørgsmål, man gerne vil have besvaret undervejs. Side 19

21 Interviewet følger ikke en stringent plan, men derimod samtalens gang, og derfor bruges interviewguiden som en tjekliste, så alle vigtige elementer kommer med. (Andersen, 2013) Diverse interviewguides kan ses i bilag 1 og har sikret, at alle emner er blevet berørt i alle interviews, samt at det nødvendige data til besvarelse af problemformuleringen er erhvervet. Derudover giver det en ensartethed for de to cases, da de samme interviewguides er fulgt på begge skoler. Det er forsøgt at balancere en tematisk og dynamisk dimension, der karakteriserer et godt interview spørgsmål, i både interviewguiden og under interviewene. (Kvale, 2004) Den tematiske dimension skal bidrage til vidensproduktion, hvor den dynamiske dimension fremmer en god interviewinteraktion. (Kvale, 2004) De semi-strukturerede interviews af ledere og lærere er blevet brugt for at skabe større indblik i skolerne, og danner grundlag for de efterfølgende interviews med eleverne. Det var nødvendigt at have et godt kendskab til skolerne og undervisningen for at kunne spørge dybere ind til eleverne, og for at se, om der eventuelt er en brist imellem leders/lærers og elevers opfattelser af dagligdag og undervisning. Det var planlagt, at leder og lærere, på begge skoler, skulle interviewes individuelt, men der skete ændringer, og det var nødsaget at tilpasse de semistrukturerede interviews til situationer med to respondenter. På Vestre Skole blev leder Jacob Hørlyk interviewet først efterfulgt af et interview af to lærere Bodil Risager Nørgaard og Maria Bjerregaard. På Sønderskov Skolen blev der kun foretaget et semi-sktrukureret interview af leder Søren Levring og lærer Henrik Fenneberg sammen Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterviewet er et interview af en gruppe på omkring 8-12 personer med centrum i et afgrænset emne og er benyttet til at interviewe eleverne. (Andersen, 2013) For at holde interviewet indenfor emnet er der opstillet en interviewguide, som ved de semi-strukturerede interviews, med mulighed for afvigelser undervejs. Interviewguiden kan ligeledes findes i bilag 1 og er fulgt som beskrevet i afsnit Fokusgruppeinterviewet er valgt til at interviewe eleverne for at få dem til at føle sig bedre tilpas i interviewsituationen. Det kan være tryggere for dem at være sammen med deres venner og ikke sidde overfor intervieweren alene. (Tisdall et al, 2009) Ydermere er det valgt for at fremme interaktionen mellem dem. Eleverne forholder sig ligeledes til hinandens svar og holdninger, hvilket åbner muligheden for dybere svar. (Andersen, 2013) Ulemper ved denne slags interviews kan være, at nogle elever dominerer samtaler, og andre holder sig tilbage, eksempelvis hvis eleverne i fokusgruppen har personlige stridigheder Side 20

22 eller uvenskab. Grupper kan også lettere søge væk fra hovedemnet. (Tisdall et al, 2009) Før selve interviewet blev det tydeligt forklaret, hvad undersøgelsen gik ud, hvem interviewer er, og at selve interviewet er en uformel samtale, hvor man ikke kan svare forkert. Dette blev gjort for at skabe en afslappet stemning blandt eleverne, så de var mere åbne for at være deltagende i fokusgruppeinterviewet. De foretagne fokusgruppeinterviews var på maksimalt 10 personer, og i et enkelt tilfælde var der kun mulighed for et interview af to elever. Det blev forsøgt at få alle elever til at være deltagende, men enkelte elever holdt sig i baggrunden. Både semi-strukturerede og fokusgruppe-interviews blev optaget og transskriberet efterfølgende, dog opstod der problemer med optagelsen af et fokusgruppeinterview, hvorfor der i stedet blev udarbejdet et referat. En transskribering er ifølge Kvale (2004) en kunstig, fortolkningsmæssig konstruktion, der ikke repræsenterer den oprindelige virkelighed, hvor optagelserne er grunddata. Ved transskriberingen er det forsøgt at komme så tæt på virkeligheden som muligt ved at følge optagelserne meget nøje. Alle transskriptioner samt referater ligger i bilag 3 fra Vestre Skole og i bilag 4 fra Sønderskov - Skolen. Ydermere ligger der et referat af en uplanlagt samtale med den tekniske serviceleder på Vestre Skole Mogens Johansen også i bilag Observationer For at danne et overblik over skolerne og som udefrakommende få en idé om skolens engagement i bæredygtige projekter og miljøhensyn, er der foretaget observationer. Observationerne bygger på de tre hovedområder, vandforbrug, elforbrug og affaldssortering, som specialet er afgrænset til. Det er ikke eleverne, der bliver observeret, men skolen som en helhed. Eksempelvis hvorvidt der er tilfælde af ikke-miljøvenligadfærd såsom løbende haner og tændt lys i forladte lokaler, altså uden tilstedeværelse af personer. Observationerne foregik i de sædvanlige omgivelser på skolen ud fra en struktureret plan. (Andersen, 2013) I bilag 5 findes de afkrydsningsskemaer, der blev benyttet under observationerne. De er opstillet identiske, og de to cases kan derfor nemt sammenlignes på dette område. Observationerne var åbne i den forstand (Andersen, 2013), at hvis elever henvendte sig, ville formålet med observationerne blive forklaret Udvælgelse af cases og informanter Når cases udvælges til brug i undersøgelser skal der være en overensstemmelse mellem problemstillingen og de valgte cases. Cases skal altså vælges formålsbestemt, sådan at outputtet belyser problemstillingen på bedst mulig vis. (Neergaard, 2001) De dybdegående kvalitative Side 21

23 studier genererer informationsrigdom, hvorfor de cases, der giver størst mulighed for læring, skal vælges. (Neergaard, 2001) Et multiple casestudie er valgt på baggrund af problemstillingen, idet to cases bedre kan belyse tilstanden på de danske folkeskoler og give et bedre billede af hvordan undervisningen eventuelt kan forbedres. Der er anvendt en stratificeret udvælgelse, der har til formål at identificere forskellighederne mellem de to cases. (Neergaard, 2001) Derfor er der valgt en skole, som umiddelbart ikke lægger vægt på bæredygtig udvikling, og en skole, der gør. Vestre Skole var et oplagt valg, som den skole der ikke har bæredygtige initiativer, da der er en personlig forbindelse hertil, og derfor åbnedes muligheden for at foretage det ene casestudie her. På baggrund af udtalelser fra daværende projektleder i House of Science i Information den 5. september (Løvenbalk, 2013) om store bæredygtige projekter i hele Sønderborg kommune og undervisning i bæredygtig udvikling blev en skole i netop denne kommune valgt. Kontakten til Sønderskov Skolen blev etableret med hjælp fra nuværende projektleder fra House of Science Birgitte Bjørn Petersen. Cases kan være lagdelt i flere niveauer, hvilket også er tilfældet i begge cases. Data indsamlinger er foregået på tre niveauer; ledelse, lærere og eleverne, men det samles i analysen for at skabe en helhed. (Neergaard, 2001) På begge skoler blev skolelederen interviewet samt lærere udvalgt af denne. Eleverne blev efterfølgende udvalgt af lærerne. Da skolerne har indviliget i at medvirke i undersøgelsen og ikke selv opsøgt den, kunne der ikke stilles yderligere krav til udvælgelsen af informanter. Dog var det muligt både at interviewe elever på mellemtrinnet og i udskolingen, som ønsket. Grunden hertil var at sikre, at eleverne havde modtaget en form for undervisning, hvor bæredygtig udvikling kunne være inkluderet, jf. undervisningsministeriets strategi afsnit 1. Elever på mellemtrinnet og udskolingen, vil antageligvis også have mere kendskab til bæredygtige emner hjemmefra end elever fra indskolingen og derved have bedre baggrund deltagelse i interviewene. Det forventes derudover, at eleverne fra udskolingen er mere modne og selvstændige, hvilket også kan påvirke deres svar. For at få lov til at interviewe eleverne, skal man søge adgang gennem flere gatekeepers. (Tisdall et al, 2009) I dette tilfælde blev det givet adgang fra skolernes side, og der blev søgt om tilladelse hos forældre. Den udsendte forældre accept findes i bilag 2. Der blev ikke modtaget afslag fra nogen forældre. Idet der skal gives adgang til eleverne, kan man ikke forvente, at de er bekendte med interviewer og undersøgelsens formål (Tisdall et al, 2009), hvor det derfor blev Side 22

24 introduceret kort i forbindelse med fokusgruppeinterviews, jf. afsnit Derudover blev der givet tilladelse til observationer fra ledelsen på begge skoler Analysemetode Gennem nem analyse af data kategoriseres empirien for bedre at kunne beskrive, hvad man har fundet frem til. Analyse er altså en forenkling af den indsamlede data, der gør den mere overskuelig. (Andersen, 2013) Ved at styre analysen ud fra problemformuleringen, ormuleringen, vil de data, som ikke er relevante for specialet, blive udeladt. (Andersen, 2013) Derfor vil analysen i dette speciale være bygget op omkring de opstillede underspørgsmål i afsnit Da der er tale om kvalitative data, vil analyse og tolkning ske i det samme procesforløb. Idet interviewer er en aktiv del i indsamlingen af data, vil der ske en tolkning undervejs i interviewforløbet. Denne tolkning vil dog være mere bevids, end den tolkning, alle mennesker gør på deres omgivelser. (Andersen, 2013) De indsamlede rådata, i form at optagelser af interviews, er blevet transskriberet og refereret. Optagelserne er altså blevet transformeret til tekst, hvorfor der benyttes en metode til analyse af tekst. (Andersen, 2013) Den valgte metode betegnes som den hermeneutiske spiral eller cirkel, og er en metode til at forstå teksten igennem en vedvarende tolkningsproces. (Andersen, 2013, Kvale, 2004) Gennem tolkningsprocessen kommer man dybere ned i forståelsen, hvilket bringer nye spørgsmål, der udvider forståelsen endnu mere. (Andersen, 2013) Denne proces kan fortsætte i det uendelige, men ifølge Kvale (2004) skal den stoppe, når en fornuftig mening uden indre modsigelser er nået. Figur 4. Den hermeneutiske spiral: Kilde: Andersen, 2013, p Side 23

25 Der foreligger ikke mange retningslinjer om analyse og tolkning af kvalitative data og derfor ingen metode til, hvordan man konkret udfører det. (Andersen, 2013) Analysen vil dog som nævnt følge problemformuleringens underspørgsmål, og citater vil blive udvalgt på baggrund af den helhedsforståelse, interviewer har tilegnet sig Vurdering af datakvalitet Kvaliteten af den kvalitative undersøgelse vil blive bedømt ud fra tre kriterier; generaliserbarhed, validitet samt reliabilitet, i de tre følgende afsnit Generaliserbarhed På trods af at problemformuleringen spørger generelt til den danske folkeskole, ses der på to individuelle cases som beskrevet under afsnit Ofte ser man en statistisk generalisering af kvantitativ data, men denne metode kan ikke anvendes ved kvalitative data. Ved brug af casestudier kan man i stedet lave en analytisk generalisering af resultaterne på baggrund af de anvendte teorier. Det er altså muligt at generalisere til andre cases, der kan have gavn af de opdagelser, der er gjort. (Yin, 2014) Det vil dermed sige, at de anbefalinger der bliver givet til Vestre Skole og Sønderskov Skolen, ville kunne anvendes i lignende situationer til andre folkeskoler. Kvale (2004, p. 228) støtter denne tilgang til generalisering: Analytisk generalisering indebærer en velovervejet bedømmelse af, i hvilken grad resultaterne fra en undersøgelse kan være vejledende for, hvad der kan ske i en anden situation. Den er baseret på en analyse af ligheder og forskelle mellem de to situationer. Selvom der er udført et multipelt casestudie, kan der stadig kun generaliseres på baggrund af teori, som netop beskrevet ovenfor, og ikke til et større univers. (Neergaad, 2001) Validitet Kvalitetskriteriet validitet vurderer, om den metode, der er anvendt til undersøgelsen, er holdbar. Det vil sige om undersøgelsesdesign, interviews, transskribering og analyse er valgt, så undersøgelsen kan besvare den opstillede problemformulering. (Kvale, 2004) Valget af et multipelt casestudie skaber større tiltro til undersøgelsens resultat, fordi metoden er afprøvet flere gange. (Neergaard, 2001) Det styrker dermed validiteten af dette speciales resultater. Der er hele vejen igennem forsøgt at opretholde en objektivitet, men på grund af den personlige interaktion mellem interviewer og informanterne er det ikke muligt at være fuldstændig neutral. Ifølge Andersen (2013) er det derfor vigtigt at huske, at den fortolkning og de resultater, som Side 24