Bæredygtig udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtig udvikling"

Transkript

1 Bæredygtig udvikling -undervisning i den danske folkeskole Kandidatafhandling MSc. Consumer Affairs Management Af: Linda Risager Nørgaard (284253) Vejleder: Alice Grønhøj Afleveret 1. august 2014 Anslag: Department of Business Administration, School of Business and Social Sciences, Aarhus University.

2 Forord Først og fremmest vil jeg gerne takke min vejleder Alice Grønhøj for hendes engagement og støtte under udarbejdelsen af dette speciale. Uden hendes vejledning ville specialet ikke have den struktur, klarhed og sammenhæng, som er eksisterende i den endelige udgave. En stor tak skal også rettes til projektleder hos House of Science Birgitte Bjørn Petersen for at skabe forbindelsen til Sønderskov Skolen og dermed gøre udførelsen af undersøgelsen mulig. På Sønderskov Skolen takkes leder Søren Levring, lærer Henrik Fenneberg og elever for deres deltagelse. Leder Jacob Hørlyk, lærere Bodil Risager Nørgaard og Maria Bjerregaard samt elever på Vestre Skole skal ligeledes takkes for deres deltagelse i diverse interviews. Alles bidrag har været med til at specialet kunne blive en realitet. Grenaa, 31. juli Linda Risager Nørgaard. Side 1

3 Executive summary The motivation behind this thesis is grounded in the ending of United Nations Decade of Education for Sustainable Development, and the beginning of the new reform for Danish municipal primary and lower secondary school. It would be interesting to find out the present state the Danish schools are in after the ending of this decade. At the same time the school reform opens up possibilities for new ways of teaching, which could include more sustainable and environmental subjects as the Danish public calls for. Based on that the main purpose of the thesis is too investigate how education for sustainable development can be improved in the Danish municipal primary and secondary school, with an increased attention to the pupils perception of the present situation. A qualitative data collection has been conducted through a multiple case study of two separate cases. The findings were afterwards combined with the chosen theories. The theoretical background is based on behavior change theories; social norms, the COM-B system and upstream interventions, because the underlying purpose of environmental education is to achieve a change in the pupils behavior. The findings tell us that the pupils sustainable behaviors are primarily affected by the social norms existing within the family. The schools do not have many pro-environmental norms. It would therefore be a good idea to establish them, so the pupils could be affected by the sustainable norms several places. A general environmental education is needed as well to develop a better understanding of sustainability and create an overview, which the pupils are lacking. A request for a more active way of teaching should also be fulfilled, because the analysis shows that pupils remember the most about projects, compared to regular teaching. At last an upstream intervention from political sides could make these changes into reality, but the schools can also engage in project individually. One of the schools is engaging in a green teaching plan by the coming school year, which could be an interesting perspective to investigate further. Furthermore it could be an interesting view to look at the intergenerational influences between the pupils and their parents. Side 2

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring Specialets struktur Teori Tidligere undersøgelser Adfærdsteori COM-B systemet Upstream interventions Metode Undersøgelsesmetode og design Vestre Skole Sønderskov - Skolen Kvalitativ undersøgelse Interviews Udvælgelse af cases og informanter Analysemetode Vurdering af datakvalitet Generaliserbarhed Validitet Reliabilitet Analyse og resultater Vestre Skole Hvilke normer omkring bæredygtigt forbrug er eksisterende på skolerne? Hvilke tiltag omhandlende bæredygtigt forbrug er foretaget på skolerne? Hvad er elevernes opfattelse af bæredygtighed, normer og tiltag? Opsummering Sønderskov Skolen Hvilke normer omkring bæredygtigt forbrug er eksisterende på skolerne? Hvilke tiltag omhandlende bæredygtigt forbrug er foretaget på skolerne? Side 3

5 Hvad er elevernes opfattelse af bæredygtighed, normer og tiltag? Opsummering Hvordan kan man udvikle mere oplyste og bevidste elever på baggrund af teori og empiri? Sociale normer COM-B systemet Upstream interventioner Anbefalinger Konklusion Perspektivering Litteraturliste Websteder Bilag Side 4

6 1. Indledning Bæredygtig udvikling blev i Brundtlandrapporten fra 1987 defineret som udnyttelse af jordens ressourcer på en balanceret måde, så den nuværende befolknings behov bliver opfyldt uden at forringe fremtidige generationers mulighed for at få opfyldt deres. Brundtlandrapporten, der oprindeligt hedder Our Common Future, er en rapport fra Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling og havde til formål at skabe A global agenda for change (Report of the World Commission on Environment and Development, 1987, p. 6). Hvilket var et forsøg på at skabe bæredygtig udvikling fra år 2000 og fremadrettet ved hjælp af miljømæssige strategier. (Report of the World Commission on Environment and Development, 1987) Siden da er der sket store fremskridt indenfor bæredygtig udvikling, men der er stadig plads til forandringer og forbedringer. Mennesker, virksomheder og regeringer er ifølge The Sustainable Consumption Roundtable 1 de tre ting, som ved fælles hjælp kan skabe de nødvendige ændringer for mere bæredygtige livsstile. De udtrykker det; I will if you will. (The Sustainable Consumption Roundtable, 2006, p.1) For at lykkes med at skabe bæredygtigt forbrug er der brug for, at alle tre grupper arbejder sammen hen imod et fælles mål for at ændre de vaner og forbrugsmønstre, der er eksisterende i dag. (The Sustainable Consumption Roundtable, 2006) Et oplagt valg for regeringer var at følge FN s årti for uddannelse for bæredygtig udvikling for at oplyse befolkningen og åbne op for flere fremtidige muligheder. De første skridt mod implementeringen af dette årti skete på FN s konference for Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro i 1992, der handlede om at fremme uddannelse, offentlig bevidsthed og træning. Først i 2002 efter Verdenstopmødet i Johannesburg blev det besluttet på FN s generalforsamling at påbegynde FN s årti for uddannelse for bæredygtig udvikling i januar 2005 frem til (UN Documents, 2002) UNESCO, United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization, blev udnævnt til at være den ledende organisation for årtiet, som udbyder den hjælp, værktøjer og materialer der skal til ved implementering af uddannelse for bæredygtig udvikling. (UNESCO, 2014). I Danmark har undervisningsministeriet udarbejdet en strategi i henhold til FN s tiår. Bæredygtig udvikling er eksempelvis inddraget i læreplanerne i obligatoriske fag som 1 The Sustainable Consumption Roundtable er et fælles samarbejde i Storbritannien mellem The National Consumer Council og The Sustainable Development Commission. Side 5

7 natur/teknik, samfundsfag, biologi og geografi i den danske folkeskole. (Undervisningsministeriet, 2009) 1.1. Problemstilling FN s årti for uddannelse for bæredygtig udvikling afsluttes i år, hvilket giver en oplagt grund til at kigge på, hvordan tilstanden er på dette område i den danske folkeskole. Samtidig udarbejdes en ny skolereform for folkeskolen, der påbegyndes i skoleåret 2014/2015. Den nye reform åbner muligheder for en mere varieret undervisning samt plads til flere emner, da antallet af undervisningstimer forøges. (Undervisningsministeriet, 2014b) Størstedelen af danskerne ønsker at bæredygtig udvikling skal indgå i undervisningen (Løvenbalk, 2013), men på trods af det er det dog ikke et emne, der skinner igennem i den nye reform. Bæredygtig udvikling er et emne, der vil kunne tages op i den understøttende undervisning, som er en del af den nye folkeskolereform. (Undervisningsministeriet, 2014a) Flere og flere bæredygtige initiativer opstår, men hvordan kan den danske folkeskole opbygge en undervisning, der vil give alle danske skoleelever en basisviden om bæredygtig udvikling og danne grundlag for mere oplyste og bevidste forbrugere i fremtiden? Problemformulering På baggrund af ovenstående problemstilling vil formålet med specialet være at belyse følgende problemformulering: Hvordan kan undervisning i bæredygtig udvikling forbedres i de danske folkeskoler med fokus på elevernes opfattelse af den nuværende tilstand? Til at besvare problemformuleringen vil følgende underspørgsmål blive belyst i afhandlingen: Hvilke normer omkring bæredygtigt forbrug er eksisterende på skolerne? o De regler omkring bæredygtigt forbrug der er glædende på skolen, og overholdes de. Hvilke tiltag omhandlende bæredygtigt forbrug er foretaget på skolerne? o Hvordan er bæredygtighed inkluderet i undervisningen og laves der andre arrangementer og projekter om emnet. Hvad er elevernes opfattelse af bæredygtighed, normer og tiltag? o Hvad forbinder eleverne med bæredygtighed og hvordan opfatter de reglerne på skolen. Hvordan ser de på undervisningen, arrangementer og projekter omkring bæredygtighed. Husker de det. Side 6

8 Hvordan kan man udvikle mere oplyste og bevidste elever på baggrund af teori og empiri? o Hvordan skal undervisningen sammensættes ud fra teori samt den empiriske data for at skabe resultater. Hvilke anbefalinger kan jeg give de danske folkeskoler med henblik på undervisning i bæredygtig udvikling? o Anbefalinger til, hvordan undervisningen i bæredygtig udvikling kan forbedres på baggrund af analyse og resultater Afgrænsning På baggrund af at specialet har til formål at undersøge skoleelevers opfattelse af bæredygtig udvikling på danske folkeskoler, vil der hovedsageligt blive fokuseret på vandforbrug, elforbrug og affaldssortering. Disse er områder, der har tættere forbindelse til skoleregi, frem for eventuelt transport, indkøb af produkter og madspild. Ligeledes er det muligt, at eleverne kan have større tilknytning til disse emner, da de antageligvis ikke står får valg af transportmiddel og indkøb i familien. Det kan dog ikke udelukkes, at andre emner berøres, idet der foretages semistrukturerede og fokusgruppe interviews. Derudover koncentrerer dette speciale sig om det direkte forbrug, dvs. det tydelige forbrug af vand og el, samt affaldssortering i form af genbrug, frem for indirekte forbrug, som eksempelvis kan være forbrug til produktion, distribution, og afskaffelse af affald. (Steg et al, 2009) Ydermere fokuseres der på elever på mellemtrinnet og i udskolingen i folkeskolen, idet de forventes at have større kendskab til bæredygtighed, da det ifølge undervisningsministeriet indgår i de fag som ligger her. (Undervisningsministeriet, 2009) Elevernes udviklingsstadie og forældrenes indflydelse kan ligeledes spille en rolle, hvilket diskuteres senere i specialet. Specialet besvarer problemformuleringen ud fra to enkeltstående cases, hvilket har indflydelse på hvor stor en grad det er muligt at generalisere for alle folkeskoler i Danmark. Det er ikke muligt at drage de helt samme konklusioner for alle skoler, men en general tilgang til bæredygtig undervisning vil blive opstillet ud fra de valgte cases Begrebsafklaring Centrale termer og begreber for specialet vil blive defineret her for at sikre læserens forståelse, når de anvendes løbende gennem afhandlingen. Side 7

9 Bæredygtig udvikling defineres som udnyttelse af jordens ressourcer på en balanceret måde, så den nuværende befolknings behov bliver opfyldt uden at forringe fremtidige generationers mulighed for at få opfyldt deres. (Report of the World Commission on Environment and Development, 1987) Definitionen af bæredygtigt forbrug ligger tæt op ad bæredygtig udvikling, men er mere specificeret omkring forbruget. Bæredygtigt forbrug defineres som de produkter og service, der opfylder de basale behov og tilfører bedre livskvalitet, samtidig med brugen af jorden ressourcer, giftige materialer samt udledningen af affald og forurening minimeres igennem levetiden, uden at bringe fremtidige generationers behov i fare. (International institute for sustainable development, 2014) Bæredygtighed benyttes som en overordnet betegnelse for bæredygtig udvikling og bæredygtigt forbrug med fokus på minimering af brug af jordens ressourcer, genbrug og forurening. Miljøhensyn anvendes i samme grad som bæredygtighed med fokus på minimering af brug af jordens ressourcer, genbrug og forurening. Miljøhensyn er hovedsageligt blevet brugt for at fremme forståelse under indsamling af empirisk materiale. Miljøundervisning er den betegnelse der bruges i en stor del af litteraturen, og indebærer den undervisning, der foregår i klasserne. Intergenerationel indflydelse er den overførelse af information, tro, attituder og adfærd fra en genration til en anden. (Grønhøj et al, 2012) I rapporten bruges det ved at beskrive de elementer fra miljøundervisningen, eleverne tager med hjem og dermed påvirker deres forældre Specialets struktur I Figur 1 er specialets struktur illustreret for at give læseren overblik over opbygningen af opgaven. Foruden indledningen er specialet opdelt i fire dele. Første del indeholder den teoretiske del bestående af resultater fra tidligere undersøgelser samt beskrivelse af de teorier, der vil blive anvendt. De tidligere undersøgelser er beskrevet i videnskabelige artikler og rapporter omkring miljøundervisning, hvor der er anvendt videnskabelige artikler, som fundament til de valgte teorier. Dernæst følger den empiriske del, hvor valg af metode til indsamling af det primære data vil blive begrundet. Derudover vil der blive opstillet fordele og ulemper for den kvalitative Side 8

10 tilgang. I dette afsnit vil den indsamlede empiri også blive analyseret i forhold til den valgte teori og de tidligere undersøgelser. Tredje del, den normative del, vil på baggrund af resultaterne munde ud i anbefalinger og forslag til en forbedret miljøundervisning i den danske folkeskole. Afslutningsvis følger der en konklusion, der endeligt besvarer problemformuleringen efterfulgt af en perspektivering. Figur 1. Specialets opbygning: 1. Indledning I: Den teoretiske del 2. Teori 3. Metode II: Den empiriske del 4. Analyse og resultater III: Den normative del 5. Anbefalinger 6. Konklusion Kilde: Egen tilvirkning 2. Teori Dette afsnit danner det teoretiske grundlag for specialet. Teorien er udvalgt for at kunne besvare problemformuleringen bedst muligt. Til start redegøres der for tidligere undersøgelser om miljøundervisning, der giver indblik i andres erfaringer på området. Dernæst behandles Side 9

11 adfærdsteorien omkring sociale normer, da elevernes adfærd er essentielt for specialet. Der redegøres herefter for COM-B systemet og afslutningsvist for upstream interventions Tidligere undersøgelser Environmental education aims to extend students knowledge about the environment, challenge the attitudes and behaviours that form the basis of environmental citizenship and develop skills to enable them to take action for the environment. (Ballantyne et al, 2005, p. 23) Der er lavet mange undersøgelser om miljøundervisning med forskellige fokuspunkter. De fleste studier har givet indblik i elevers miljømæssige viden og attituder samt resultaterne af læringen. Derimod findes der knapt så mange studier omkring elevernes oplevelser og præferencer med hensyn til undervisningen og lærings processen. (Rickinson, 2001) Dette speciale fokuserer netop på elevernes oplevelser og præferencer for undervisning i to individuelle cases med henblik på at forbedre undervisningen og læringen. I det følgende vil resultaterne fra en række tidligere undersøgelser blive beskrevet. Regulær miljøundervisning sammensat med miljømæssige aktiviteter burde ifølge Legault et al (2000) kunne bidrage til holdnings- og adfærdsændringer hos eleverne. Desværre giver deres undersøgelse ikke et resultat, der støtter dette postulat. 6. klasser på 4 skoler blev studeret efter 8 måneder, hvor den ene del havde modtaget varieret miljøundervisning, der gik udover curriculum, samt mange aktiviteter eksempelvis omkring genbrug og energiforbrug. De andre klasser var en kontrolgruppe, der fulgte det oprindelige curriculum, men også havde en aktivitet om oprydning af skolegården. Resultatet viser, at den miljømæssige undervisning har begrænset indflydelse i forhold til kontrolgrupperne. Dog nævner de, at en faktor, der eventuelt påvirker resultatet, er, at kontrolgrupperne havde undervisning om lignende emner i det oprindelige curriculum i perioden. Når de ser på den intergenerationelle indflydelse, er der ingen forskel fra eksperimentgrupperne og kontrolgrupperne. Det vil sige, at der ikke var betydelige ændringer hos elevernes forældre på baggrund af den miljøundervisningen, eleverne havde modtaget. Afslutningsvis skriver Legault et al (2000) dog, at det er svært at se bedre måder end undervisning til at forberede folk på at forebygge og forhindre miljøproblemer. Et andet studie af elever fra klasse 2 foretaget af Ballantyne et al (2001a) ser også på resultatet af miljøundervisning og den intergenerationelle indflydelse. De siger, at børns viden klasse indgår på trods af det ikke eksisterer i Danmark, idet det er oversat fra 5-12 grade. Side 10

12 ofte er mere opdateret end deres forældres, og derfor kan de påvirke forældrene, når de bringer deres nye viden med hjem. Eleverne modtog også her varieret undervisning med forskellige aktiviteter integreret i forløbet og fokus på flere forskellige emner såsom luftforurening og vandog elforbrug. Resultaterne viser, at eleverne blev påvirket positivt af miljøundervisningen. Deres viden, evner, tilgange til at løse miljøproblemer samt attituden til emnerne var forbedret, og en adfærdsændring var rapporteret fra 32 % af eleverne. Forældre havde også set ændringer i adfærden hos eleverne. 73 % havde diskuteret miljøundervisningen med forældrene, og i nogle tilfælde havde forældrene været nødsaget til at ændre holdninger og adfærden i hjemmet. De forskellige aktiviteter i forløbet skabte mere bevidsthed om emnet hos eleverne, og især informationssøgning, gruppeprojekter og mundtlige fremlæggelser fremtræder som de bedste. (Ballantyne et al, 2001a) Den sidste undersøgelse som vil blive beskrevet er også af Ballantyne et al (2001b). Dette er et case study, der munder ud i anbefalinger, til hvad et miljøundervisningsprogram til skoler burde indeholde for at opnå det bedste resultat ved både eleverne og deres familie. Igen ses der altså på den intergenerationelle indflydelse. Undervisningen bestod af to programmer, ét for elever 9-12 år og ét for elever år. I dette studie var det ligeledes en varieret undervisning, der udfordrede eleverne. Anbefalinger ud fra resultaterne vil kort blive gennemgået i det efterfølgende (Ballantyne et al, 2001b): Det er en god idé, at miljøundervisningen til en positiv og rar oplevelse for eleverne, selvom det ikke nødvendigvis har indflydelse på deres læring og adfærdsændringer. Undervisningen skal være en kombination af forskellige aktiviteter, såsom oplevelser af miljøer, undersøgelser af miljøproblemer og diskussioner på klassen. Det kan derudover være en god idé at se på det lokale miljø, så det kommer tæt på eleverne og det åbner mulighed for at samarbejde med andre i nærmiljøet. Undervisningen og aktiviteterne skal tilpasses aldersgrupper og de interesser, de måtte have her. På den måde vil de nyde undervisningen mere og få må mere viden med derfra. Lærerne, der står for miljøundervisningen, skal være opmærksomme på at støtte, guide og hjælpe eleverne, så de hele tiden kan arbejde videre og ikke kører fast. Igen vil eleverne finde større glæde ved arbejdet og vil derfor have større positiv indflydelse. Det er desuden en god idé at skabe kontakt til elevernes forældre. Ved at forældrene ved, hvad deres børn undervises i, er det nemmere for dem at hjælpe samt diskutere emnerne Side 11

13 med dem derhjemme. Forældrene kunne også direkte involveres i for eksempel hjemmeopgaver og fremlæggelser. Ifølge undersøgelsen af Ballantyne et al (2001b) viser det sig også, at de emner der engagerer eleverne følelsesmæssigt, er de, som har størst indflydelse på dem på lang sigt. Emnerne der skal fokuseres på er; beviser for et miljømæssigt problem, effekterne af problemet og den nødvendige indsats for at dæmpe problemet. Afslutningsvis skal rapporten, HERE and NOW! Education for Sustainable Consumption. Recommendations and Guidelines der er lavet på baggrund FN s årti for uddannelse for bæredygtig udvikling, nævnes. Rapporten giver indblik i, hvorfor undervisning i bæredygtigt forbrug er vigtigt, og forslag til, hvordan man kan tilrettelægge og implementere undervisningen. Den henvender sig til flere niveauer. Både til politikerne om, hvordan de kan inkludere det i deres strategier, samt til lærerne for at inkludere det i curriculum. Det nævnes, at det kan være svært for lærere at få kombineret undervisningen med teori, undersøgelser og praktiske øvelser samtidig med, at eleverne skal kunne relatere til emnerne. Herefter følger der hjælp til, hvordan man kan gribe undervisning i bæredygtigt forbrug an, hvilken er meget lig flere af de ovenfor opstillede punkter. (United Nations Environment Programme, 2010) 2.2. Adfærdsteori Børn og unge lærer om forbrug hovedsageligt gennem forældre, venner, skole og medier. (Grønhøj, 2005a) Dog spiller forældre den mest betydelige rolle, når det kommer til viderebringelse af viden og adfærd omhandlende miljø. Det påvirker således den yngre generation, hvorvidt forældrene er miljøvenlige eller ikke-miljøvenlige forbrugere. (Grønhøj, 2005b in Grønhøj, 2005a) Hvis børn og unge ikke får den miljøvenlige påvirkning fra forældrenes side, er der stadig mulighed for påvirkning i denne retning igennem skolen, der som nævnt i ovenstående, også har indvirkning på deres udvikling af forbrugsmønster. Ifølge Rickinson (2001) er skolen den anden vigtigste kilde til at skabe indflydelse på adfærden hos børn og unge, hvoraf det derfor er oplagt at benytte dette i forsøget på at fremme den bæredygtige udvikling. Ifølge Grønhøj og Thøgersen (2012) viser mange studier, at sociale normer påvirker en miljøvenlig adfærd. Der eksisterer to former for sociale normer, deskriptive normer og injunctive normer, som det er vigtigt at skelne imellem fordi de påvirker menneskelig motivation på to forskellige måder. De deskriptive normer beskriver det der er, altså dét som er normalt at Side 12

14 gøre, dét folk typisk gør, de fleste gør. Injunctive normer er derimod det, som man burde, dét man burde gøre, dét som generelt er godkendt, eller ikke godkendt. (Cialdini et al, 1990) Børnene og unge bliver altså påvirkede af det, de ved man burde gøre, samtidig med det de ser forældre og jævnaldrende gør, og hvad der gøres på skolerne. Altså dét, som kommer til at fremstå som det normale at gøre. Det findes derfor interessant at se på de sociale normer, der er eksisterende på skolerne og elevernes opfattelse heraf, idet de deskriptive og injunctive ikke nødvendigvis er ens. Den miljøvenlige adfærd, der skal oparbejdes hos børn og unge, er altså stærkt påvirket af de normer, der er eksisterende i familien, og hvorvidt de efterleves af forældrene. Forældrene fungerer som rollemodeller og hvis deres miljørigtig adfærd er synlig for børnene, vil det kunne fremme deres egen. (Grønhøj et al, 2012) For at nå børnene og de unge kan det derfor være en idé ikke kun at påvirke dem direkte gennem undervisning, men også indirekte ligesom den påvirkning de får fra deres forældre. (Grønhøj et al, 2012) De deskriptive normer om hvad man burde gøre kan grundlægges i undervisningen i skolen hvor de injunctive normer skal være en del af dagligdagen på skolerne, hvor lærere og jævnaldrende kan fungere som rollemodeller. Den måde eleverne påvirkes af deres forældre og de eksisterende sociale normer i hjemmet, kan man altså bevidst forsøge at genskabe på skolerne for at fremme en mere miljørigtig adfærd COM-B systemet COM-B systemet er en del af det større framework The Behaviour Change Wheel (BCW). Som navnet antyder, er det et framework, der igennem interventioner forsøger at bryde og ændre adfærdsmønstre. BCW består tre dele, som kan ses i Figur 2. Den inderste del af hjulet er COM- B systemet, som Michie et al (2011) kalder et adfærds system, hvilket indeholder tre centrale forhold; capability, opportunity og motivation; der har indflydelse på adfærd. Midterst er der 9 former for interventioner, der har til formål at påvirke de nævnte forhold i COM-B systemet for at opnå en ønsket adfærd. 7 politikker der kan gøre interventionerne mulige udgår den yderste ring. BCW er lavet på baggrund af andre undersøgelser og frameworks med det formål at gøre den eksisterende viden omhandlende adfærdsændringer mere brugbar i design af interventioner og planlægning af politikker. (Michie et al, 2011) Side 13

15 Figur 2. The Behaviour Change Wheel: Kilde: Michie et al, 2011, p. 7. I specialet bruges COM-B systemet til at finde de forhold, der skal påvirkes, for at eleverne får en mere miljøvenlig og miljøbevidst adfærd. Det er klarlagt på forhånd, at det er en undervisnings/uddannelses intervention med politisk baggrund i miljø/social planlægning, idet dette er essensen af hele afhandlingen jf. FN s årti for uddannelse for bæredygtig udvikling og den nye skolereform for de danske folkeskoler nævnt i afsnit 1 og 1.1. Figur 3. COM-B systemet: Kilde: Michie et al, 2011, p.4. Capability, opportunity og motivation er de forhold, der sammen kan påvirke adfærden, men som det ses i Figur 3, kan adfærden, der udføres, også have indflydelse på dem. (Michie er al, 2011) Michie et al (2011, p. 4) definerer forholdende som følgende; Capability er den Side 14

16 individuelles fysiske og psykiske evne til at engagere sig i en pågældende aktivitet, hvilket inkluderer at have den nødvendige viden og færdigheder. Motivation defineres som alle processer i hjernen, der aktiverer og dirigerer adfærd, ikke kun mål og bevidst beslutningstagen. Det inkluderer også vanemæssige processer, følelsesmæssige svar, såvel som analytisk beslutningstagen. Opportunity er alle de faktorer, der ligger udenfor den enkelte, og som gør adfærden mulig eller forårsager den. Alle tre komponenter har altså hver to aspekter, som kort ridses op. Capability opdeles i den fysiske evne og den psykologiske evne; som for eksempel forståelse og ræsonnering. Opportunity deles op i fysisk muligheder givet omgivelserne og social mulighed givet det kulturelle miljø, der bestemmer den måde man tænker om ting. Til sidst opdeles motivation i reflektiv og automatisk. Reflektiv motivation sker ud fra evalueringer, vurderinger og planer, hvor automatisk motivation sker ud fra følelser og impulser, der opstår på baggrund af læring eller ens medfødte natur. Alle forhold på nær reflektiv motivation skal være opfyldt for at nå en bestemt adfærd. (Michie et al, 2011) I den efterfølgende analyse i afsnit 4 kigges der mere på disse forhold. Hvordan de spiller ind på den nuværende situation på skolerne i de to case studies, samt hvordan det kan anvendes i en undervisnings/uddannelses intervention Upstream interventions For at fremme den bæredygtige udvikling er det afgørende, at der sker en adfærdsændring hos forbrugerne. Der er stadig brug for mere viden omkring emnet, men der er også brug for, at der bliver udført nogle handlinger for at komme nærmere et bæredygtigt forbrug. (Thøgersen et al, 2012) En handling kunne være en politisk beslutning om at lave en upstream intervention omkring folkeskolen, der ville kunne skabe rammerne for fremsigtet adfærdsændringer hos eleverne, der udgør de fremtidige forbrugere. Desuden kunne den intergenerationelle indflydelse ligeledes komme til at præge de nuværende forbrugere. (Thøgersen, 2005) På lang-sigt ville stort set alle forbrugere have det samme grundlag for at træffe bæredygtige valg og dermed forhåbentligt også gøre det. Dét, der betyder noget, er, hvad størstedelen af befolkningen gør. (Thøgersen, 2005). Hvis flere og flere bidrager kombineret med en generel større grundviden, vil det antageligvis mindske usikkerheden om, hvorvidt andre også bidrager og effekten af ens eget bidrag. Upstream interventioner bruges til at forebygge uønskede udfald ved at ramme de sociale normer. (Verplanken et al, 2006) De sociale normer, der beskrives i afsnit 2.2. og opbygningen af miljøvenlig adfærd hos eleverne, ville dermed kunne introduceres herigennem. Upstream Side 15

17 interventioner kan både afbryde uønskede vaner 3, samt danne ønskede vaner på lang-sigt. (Verplanken et al, 2006) De uønskede vaner eleverne har hjemmefra kan altså brydes og de ønskede kan dannes igennem elevernes skolegang, både i undervisningen og i skolens dagligdags miljø. For at danne vaner er det vigtig både at opbygge viden, men også den kontekst hvori vanerne udføres. Vaner udføres automatisk uden stor opmærksomhed og udløses af omgivelserne, derfor er konteksten/dagligdagen på skolen mindst lige så vigtig som selve undervisningen. Ved at adfærden gentages mange gange dagligt, styrkes opbygningen af vanerne. (Verplanken, 2006) Dog kan en informativ intervention godt stå alene, idet en viden og forståelse af attituder og adfærd opbygges, men det har en mere lang-sigtet effekt. (Verplanken, 2006) I relation til COM-B systemet kan alle tre komponenter tilpasses ovenstående. Capability hænger sammen med den viden og undervisningen eleverne får, så de får forståelsen og evnen til at ræsonnere. Opportunity kommer igennem de muligheder, der vil opstå i forbindelse med en varieret undervisning og ændring i skolens daglige miljø. Til sidst vil motivation opstå på baggrund af elevernes egne refleksioner og de vaner der opbygges. En upstream intervention ville kunne åbne muligheden for skabe et afgrænset område i form af skolen, hvor alle tre forhold eksisterer og kan ændre elevernes adfærd. Samtidig kan udførelsen af adfærden føres tilbage og styrke capability, motivation og opportunity. På skolen vil eleverne kunne få en sammenhæng mellem alle områderne, fordi der er en helhed, som bliver synlig for dem. Forhåbentligt vil eleverne opnå, at deres adfærd på skolen også overføres til adfærd uden for skolen. En upstream intervention på hele den danske folkeskolen er et stort projekt der kræver megen motiveret indsats, men samtidig vil det også komme positivt igen, hvis det fungerer efter hensigten. Interventioner der skal påvirke adfærden, er ofte mere effektive, når det er systematisk planlagt, implementeret og evalueret (Steg et al, 2009), hvilket også ville være en nødvendighed for at et stort projekt som dette ville kunne blive en realitet. Der sker få fremskridt hen imod et mere bæredygtigt forbrug (Thøgersen, 2005), og en omfangsrig intervention ville være oplagt for styrke de fremtidige forbrugere til at være mere bæredygtige og foretage valg med baggrund i deres viden. 3 Vaner defineres i Verplanken et al (2006 p. 91) som en automatisk reaktion/svar, der udvikles ved gentagne handlinger i stabile omstændigheder. Side 16

18 3. Metode De følgende afsnit i anden del af specialet vil udgøre de metodologiske valg, der er foretaget, samt de overvejelser, der er gjort i forbindelse med produktionen af empiri og efterfølgende analyse og fortolkning af denne. Den empiriske undersøgelse udgør en meget essentiel del af specialet, idet empirien er baggrunden for analysen af begge case studierne og den videre besvarelse af problemformuleringen Undersøgelsesmetode og design Når en undersøgelsesmetode skal vælges, vil det altid afhænge af den problemstilling, der skal belyses. Et casestudy vil være relevant i de situationer, hvor der ønskes at forklare nogle nuværende forhold. Problemformuleringen udtrykkes med et hvordan-spørgsmål, der kræver en dybere forståelse af de forhold, der er eksisterende på skolerne og af elevernes opfattelse heraf, hvilket underbygger valget af casestudier for dette speciale. (Yin, 2014) Yin definerer casestudier som følgende: A case study is an empirical inquiry that investigates a contemporary phenomenon in depth and within its real-world context, especially when the boundaries between phenomenon and context may not be clearly evident. (Yin, 2014, p. 16) Definitionen støtter igen valget af casestudier til besvarelse af problemformulering, da den netop udtrykker, at et nuværende fænomen undersøges dybdegående i en virkelig kontekst, og det er netop, hvad der ønskes i specialet. Når undersøgelsesmetoden er valgt, skal et undersøgelsesdesign udvikles efterfølgende. Der er ikke nogen standard form for undersøgelsesdesigns ved et casestudie, som der er ved mange andre undersøgelsesmetoder, hvilket resulterer i større udfordringer. (Yin, 2014) Undersøgelsesdesignet er dét der skaber sammenhæng mellem den empiriske data og problemformuleringen, der til sidst munder ud i en konklusion. (Yin, 2014) Yin beskriver det som; a logical plan for getting from here to there (Yin, 2014, p. 28) Here er de spørgsmål, der er opstillet i problemformuleringen, hvor there er de svar, der findes i konklusionen. De mellemliggende trin kan bestå af dataindsamling samt analyse af det relevante data. (Yin, 2014) Ydermere er det også vigtigt at få defineret ens analyseenhed, det vil sige selve casen. Det vil lette den videre indsamling af data, så det er klart hvilke informationer, der er brug for. (Yin, 2014) Dette speciale fokuserer på to individuelles cases, der er altså to analyseenheder. Den første case er Vestre Skole i Grenaa, og den anden er Sønderskov - Skolen i Sønderborg. I begge tilfælde er det elevernes opfattelse, der er relevant jf. problemformuleringen afsnit , hvorfor Side 17

19 interviews af eleverne er meget essentielt. Men for at kunne stille de rette spørgsmål, er det nødvendigt at have kendskab til skolerne. Derfor interviewes ledere og lærere for at få indblik i dagligdagen på de to respektive skoler, samt der laves observationer. Der laves altså interviews, samt observationer for at skaffe data til besvarelse af underspørgsmålene. Begge cases beskrives kort i afsnit og Vestre Skole Vestre Skole er en folkeskole beliggende i Grenaa med elever fra klasse samt SFO. Skolen gør sig generelt ikke bemærket på områder omkring bæredygtighed og miljø. Emnerne berøres heller ikke på skolens hjemmeside. (Skoleporten, 2014a) Norddjurs Kommune som Vestre Skole Grenaa hører under, er heller ikke en kommune som har rettet sin opmærksomhed på at være en grøn kommune. I kommunens udviklingsstrategi nævnes bæredygtighed kort, hvor områder omhandlende klima, energi og miljø uddybes lidt mere, eksempelvis en klimahandlingsplan og etablering af vindmøller. Dog får man ikke indtrykket af, at disse områder er de, der bliver vægtet højest i kommunens udviklingsstrategi. (Norddjurs Kommune, 2012) Sønderskov - Skolen Sønderskov - Skolen i Sønderborg er derimod en skole, der har igangsat flere projekter om miljø og bæredygtighed. Skolen har elever fra klasse samt SFO og juniorklub. Blandt andet engagerer skolen sig i reducering af skolens energiforbrug, FN s tiår for bæredygtig udvikling og UNESCO, hvor deres opmærksomhed er rettet mod klimaproblemer samt deltagelse i et projekt kaldet Baltic Sea Project. Udover det har de et samarbejde om energi med en islandsk skole. (Skoleporten, 2014c) Sønderskov Skolen har også en forbindelse til House of Science (Skoleporten, 2014b), der er et netværk, som understøtter læring i naturfag i Sønderborg Kommune, og hvor undervisere i naturfag kan sparre deres viden og erfaringer. (House of Science, 2014a) I forbindelse med investeringer på skolen fra kommunens side er det også gjort klart, hvad der kunne gøres med hensyn til klima og energi; eksempelvis vandbesparende foranstaltninger og bevægelsessensorer til belysning. (Skoleporten, 2014c) Sønderborg Kommune er meget aktive i forsøget på at gøre kommunen mere bæredygtig, hvilket tydeligt ses på deres hjemmeside, hvor der er rig mulighed for at tilegne sig information. 4 Både generelt for kommunen, men også henvendt til borgerne og erhverv. Kommunens store 4 sonderborgkommune.dk. Side 18

20 engagement skyldes initiativet ProjectZero, der siden 2007 har stræbt imod at Sønderborgområdet skal være CO2- neutralt senest i år (ProjectZero, 2014) Projektet vil opnå målet ved skabe nye muligheder for at holde styr på energi-, fødevare-, vand- og øvrige ressourcer på en bæredygtig måde, samtidig med vækst og grønne arbejdspladser i Sønderborg-området. (ProjectZero, 2014) 3.2. Kvalitativ undersøgelse Idet specialet søger at finde frem til elevers specifikke synspunkter, er det af eksplorativ karakter. Derfor vil en kvalitativ metodetilgang være mest oplagt og anvendelig. Formålet med en kvalitativ tilgang beskrives som følgende; at forstå temaer i den daglige livsverden ud fra interviewpersonens eget perspektiv. (Kvale, 2004, p. 38) Da det akkurat er elevernes opfattelse af bæredygtighed og miljøhensyn i dagligdagen på skolerne og i undervisningen, der ønskes undersøgt, hænger definition fint sammen med afhandlingens problemformulering, hvilket understøtter valget af den kvalitative metodetilgang. Ved at benytte den kvalitative tilgang er det ydermere muligt at få nogle mere dybdegående svar end ved en kvantitativ tilgang. (Tisdall et al, 2009) Det er en fordel at kunne spørge dybere ind til elevernes svar for at opnå størst mulig forståelse, for senere at kunne besvare problemformuleringen på bedst mulig vis. Personlige interviews kan hverken beskrives som en fuldstændig subjektiv eller objektiv metode, da der er en interaktion mellem respondent og interviewer. (Kvale, 2004) Som interviewer vil der gøres et forsøg på at være så objektiv som mulig, men subjektive elementer vil også eksistere. Ifølge Tisdall et al (2009) er der ingen fundamental forskel mellem undersøgelser med børn og med voksne, og de samme metoder kan derfor anvendes. Dog tilpasses interviews og interviewsituationen til eleverne, hvilket er beskrevet i nedenstående afsnit Interviews Til indsamling af data på Vestre Skole og Sønderskov skolen blev der anvendt semistrukturerede interviews, fokusgruppe interviews samt observationer Semi-struktureret interview Det semi-strukturerede interview indeholder et antal temaer, som man gerne vil have belyst under interviewet samtidig med, at man er åben for ændringer, idet interviewet tager form efter samtalen mellem interviewer og respondent. (Kvale, 2004) Normalt udarbejdes en interviewguide, der indeholder de emner og spørgsmål, man gerne vil have besvaret undervejs. Side 19

21 Interviewet følger ikke en stringent plan, men derimod samtalens gang, og derfor bruges interviewguiden som en tjekliste, så alle vigtige elementer kommer med. (Andersen, 2013) Diverse interviewguides kan ses i bilag 1 og har sikret, at alle emner er blevet berørt i alle interviews, samt at det nødvendige data til besvarelse af problemformuleringen er erhvervet. Derudover giver det en ensartethed for de to cases, da de samme interviewguides er fulgt på begge skoler. Det er forsøgt at balancere en tematisk og dynamisk dimension, der karakteriserer et godt interview spørgsmål, i både interviewguiden og under interviewene. (Kvale, 2004) Den tematiske dimension skal bidrage til vidensproduktion, hvor den dynamiske dimension fremmer en god interviewinteraktion. (Kvale, 2004) De semi-strukturerede interviews af ledere og lærere er blevet brugt for at skabe større indblik i skolerne, og danner grundlag for de efterfølgende interviews med eleverne. Det var nødvendigt at have et godt kendskab til skolerne og undervisningen for at kunne spørge dybere ind til eleverne, og for at se, om der eventuelt er en brist imellem leders/lærers og elevers opfattelser af dagligdag og undervisning. Det var planlagt, at leder og lærere, på begge skoler, skulle interviewes individuelt, men der skete ændringer, og det var nødsaget at tilpasse de semistrukturerede interviews til situationer med to respondenter. På Vestre Skole blev leder Jacob Hørlyk interviewet først efterfulgt af et interview af to lærere Bodil Risager Nørgaard og Maria Bjerregaard. På Sønderskov Skolen blev der kun foretaget et semi-sktrukureret interview af leder Søren Levring og lærer Henrik Fenneberg sammen Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterviewet er et interview af en gruppe på omkring 8-12 personer med centrum i et afgrænset emne og er benyttet til at interviewe eleverne. (Andersen, 2013) For at holde interviewet indenfor emnet er der opstillet en interviewguide, som ved de semi-strukturerede interviews, med mulighed for afvigelser undervejs. Interviewguiden kan ligeledes findes i bilag 1 og er fulgt som beskrevet i afsnit Fokusgruppeinterviewet er valgt til at interviewe eleverne for at få dem til at føle sig bedre tilpas i interviewsituationen. Det kan være tryggere for dem at være sammen med deres venner og ikke sidde overfor intervieweren alene. (Tisdall et al, 2009) Ydermere er det valgt for at fremme interaktionen mellem dem. Eleverne forholder sig ligeledes til hinandens svar og holdninger, hvilket åbner muligheden for dybere svar. (Andersen, 2013) Ulemper ved denne slags interviews kan være, at nogle elever dominerer samtaler, og andre holder sig tilbage, eksempelvis hvis eleverne i fokusgruppen har personlige stridigheder Side 20

22 eller uvenskab. Grupper kan også lettere søge væk fra hovedemnet. (Tisdall et al, 2009) Før selve interviewet blev det tydeligt forklaret, hvad undersøgelsen gik ud, hvem interviewer er, og at selve interviewet er en uformel samtale, hvor man ikke kan svare forkert. Dette blev gjort for at skabe en afslappet stemning blandt eleverne, så de var mere åbne for at være deltagende i fokusgruppeinterviewet. De foretagne fokusgruppeinterviews var på maksimalt 10 personer, og i et enkelt tilfælde var der kun mulighed for et interview af to elever. Det blev forsøgt at få alle elever til at være deltagende, men enkelte elever holdt sig i baggrunden. Både semi-strukturerede og fokusgruppe-interviews blev optaget og transskriberet efterfølgende, dog opstod der problemer med optagelsen af et fokusgruppeinterview, hvorfor der i stedet blev udarbejdet et referat. En transskribering er ifølge Kvale (2004) en kunstig, fortolkningsmæssig konstruktion, der ikke repræsenterer den oprindelige virkelighed, hvor optagelserne er grunddata. Ved transskriberingen er det forsøgt at komme så tæt på virkeligheden som muligt ved at følge optagelserne meget nøje. Alle transskriptioner samt referater ligger i bilag 3 fra Vestre Skole og i bilag 4 fra Sønderskov - Skolen. Ydermere ligger der et referat af en uplanlagt samtale med den tekniske serviceleder på Vestre Skole Mogens Johansen også i bilag Observationer For at danne et overblik over skolerne og som udefrakommende få en idé om skolens engagement i bæredygtige projekter og miljøhensyn, er der foretaget observationer. Observationerne bygger på de tre hovedområder, vandforbrug, elforbrug og affaldssortering, som specialet er afgrænset til. Det er ikke eleverne, der bliver observeret, men skolen som en helhed. Eksempelvis hvorvidt der er tilfælde af ikke-miljøvenligadfærd såsom løbende haner og tændt lys i forladte lokaler, altså uden tilstedeværelse af personer. Observationerne foregik i de sædvanlige omgivelser på skolen ud fra en struktureret plan. (Andersen, 2013) I bilag 5 findes de afkrydsningsskemaer, der blev benyttet under observationerne. De er opstillet identiske, og de to cases kan derfor nemt sammenlignes på dette område. Observationerne var åbne i den forstand (Andersen, 2013), at hvis elever henvendte sig, ville formålet med observationerne blive forklaret Udvælgelse af cases og informanter Når cases udvælges til brug i undersøgelser skal der være en overensstemmelse mellem problemstillingen og de valgte cases. Cases skal altså vælges formålsbestemt, sådan at outputtet belyser problemstillingen på bedst mulig vis. (Neergaard, 2001) De dybdegående kvalitative Side 21

23 studier genererer informationsrigdom, hvorfor de cases, der giver størst mulighed for læring, skal vælges. (Neergaard, 2001) Et multiple casestudie er valgt på baggrund af problemstillingen, idet to cases bedre kan belyse tilstanden på de danske folkeskoler og give et bedre billede af hvordan undervisningen eventuelt kan forbedres. Der er anvendt en stratificeret udvælgelse, der har til formål at identificere forskellighederne mellem de to cases. (Neergaard, 2001) Derfor er der valgt en skole, som umiddelbart ikke lægger vægt på bæredygtig udvikling, og en skole, der gør. Vestre Skole var et oplagt valg, som den skole der ikke har bæredygtige initiativer, da der er en personlig forbindelse hertil, og derfor åbnedes muligheden for at foretage det ene casestudie her. På baggrund af udtalelser fra daværende projektleder i House of Science i Information den 5. september (Løvenbalk, 2013) om store bæredygtige projekter i hele Sønderborg kommune og undervisning i bæredygtig udvikling blev en skole i netop denne kommune valgt. Kontakten til Sønderskov Skolen blev etableret med hjælp fra nuværende projektleder fra House of Science Birgitte Bjørn Petersen. Cases kan være lagdelt i flere niveauer, hvilket også er tilfældet i begge cases. Data indsamlinger er foregået på tre niveauer; ledelse, lærere og eleverne, men det samles i analysen for at skabe en helhed. (Neergaard, 2001) På begge skoler blev skolelederen interviewet samt lærere udvalgt af denne. Eleverne blev efterfølgende udvalgt af lærerne. Da skolerne har indviliget i at medvirke i undersøgelsen og ikke selv opsøgt den, kunne der ikke stilles yderligere krav til udvælgelsen af informanter. Dog var det muligt både at interviewe elever på mellemtrinnet og i udskolingen, som ønsket. Grunden hertil var at sikre, at eleverne havde modtaget en form for undervisning, hvor bæredygtig udvikling kunne være inkluderet, jf. undervisningsministeriets strategi afsnit 1. Elever på mellemtrinnet og udskolingen, vil antageligvis også have mere kendskab til bæredygtige emner hjemmefra end elever fra indskolingen og derved have bedre baggrund deltagelse i interviewene. Det forventes derudover, at eleverne fra udskolingen er mere modne og selvstændige, hvilket også kan påvirke deres svar. For at få lov til at interviewe eleverne, skal man søge adgang gennem flere gatekeepers. (Tisdall et al, 2009) I dette tilfælde blev det givet adgang fra skolernes side, og der blev søgt om tilladelse hos forældre. Den udsendte forældre accept findes i bilag 2. Der blev ikke modtaget afslag fra nogen forældre. Idet der skal gives adgang til eleverne, kan man ikke forvente, at de er bekendte med interviewer og undersøgelsens formål (Tisdall et al, 2009), hvor det derfor blev Side 22

24 introduceret kort i forbindelse med fokusgruppeinterviews, jf. afsnit Derudover blev der givet tilladelse til observationer fra ledelsen på begge skoler Analysemetode Gennem nem analyse af data kategoriseres empirien for bedre at kunne beskrive, hvad man har fundet frem til. Analyse er altså en forenkling af den indsamlede data, der gør den mere overskuelig. (Andersen, 2013) Ved at styre analysen ud fra problemformuleringen, ormuleringen, vil de data, som ikke er relevante for specialet, blive udeladt. (Andersen, 2013) Derfor vil analysen i dette speciale være bygget op omkring de opstillede underspørgsmål i afsnit Da der er tale om kvalitative data, vil analyse og tolkning ske i det samme procesforløb. Idet interviewer er en aktiv del i indsamlingen af data, vil der ske en tolkning undervejs i interviewforløbet. Denne tolkning vil dog være mere bevids, end den tolkning, alle mennesker gør på deres omgivelser. (Andersen, 2013) De indsamlede rådata, i form at optagelser af interviews, er blevet transskriberet og refereret. Optagelserne er altså blevet transformeret til tekst, hvorfor der benyttes en metode til analyse af tekst. (Andersen, 2013) Den valgte metode betegnes som den hermeneutiske spiral eller cirkel, og er en metode til at forstå teksten igennem en vedvarende tolkningsproces. (Andersen, 2013, Kvale, 2004) Gennem tolkningsprocessen kommer man dybere ned i forståelsen, hvilket bringer nye spørgsmål, der udvider forståelsen endnu mere. (Andersen, 2013) Denne proces kan fortsætte i det uendelige, men ifølge Kvale (2004) skal den stoppe, når en fornuftig mening uden indre modsigelser er nået. Figur 4. Den hermeneutiske spiral: Kilde: Andersen, 2013, p Side 23

25 Der foreligger ikke mange retningslinjer om analyse og tolkning af kvalitative data og derfor ingen metode til, hvordan man konkret udfører det. (Andersen, 2013) Analysen vil dog som nævnt følge problemformuleringens underspørgsmål, og citater vil blive udvalgt på baggrund af den helhedsforståelse, interviewer har tilegnet sig Vurdering af datakvalitet Kvaliteten af den kvalitative undersøgelse vil blive bedømt ud fra tre kriterier; generaliserbarhed, validitet samt reliabilitet, i de tre følgende afsnit Generaliserbarhed På trods af at problemformuleringen spørger generelt til den danske folkeskole, ses der på to individuelle cases som beskrevet under afsnit Ofte ser man en statistisk generalisering af kvantitativ data, men denne metode kan ikke anvendes ved kvalitative data. Ved brug af casestudier kan man i stedet lave en analytisk generalisering af resultaterne på baggrund af de anvendte teorier. Det er altså muligt at generalisere til andre cases, der kan have gavn af de opdagelser, der er gjort. (Yin, 2014) Det vil dermed sige, at de anbefalinger der bliver givet til Vestre Skole og Sønderskov Skolen, ville kunne anvendes i lignende situationer til andre folkeskoler. Kvale (2004, p. 228) støtter denne tilgang til generalisering: Analytisk generalisering indebærer en velovervejet bedømmelse af, i hvilken grad resultaterne fra en undersøgelse kan være vejledende for, hvad der kan ske i en anden situation. Den er baseret på en analyse af ligheder og forskelle mellem de to situationer. Selvom der er udført et multipelt casestudie, kan der stadig kun generaliseres på baggrund af teori, som netop beskrevet ovenfor, og ikke til et større univers. (Neergaad, 2001) Validitet Kvalitetskriteriet validitet vurderer, om den metode, der er anvendt til undersøgelsen, er holdbar. Det vil sige om undersøgelsesdesign, interviews, transskribering og analyse er valgt, så undersøgelsen kan besvare den opstillede problemformulering. (Kvale, 2004) Valget af et multipelt casestudie skaber større tiltro til undersøgelsens resultat, fordi metoden er afprøvet flere gange. (Neergaard, 2001) Det styrker dermed validiteten af dette speciales resultater. Der er hele vejen igennem forsøgt at opretholde en objektivitet, men på grund af den personlige interaktion mellem interviewer og informanterne er det ikke muligt at være fuldstændig neutral. Ifølge Andersen (2013) er det derfor vigtigt at huske, at den fortolkning og de resultater, som Side 24

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 Sociale Medier - kom tættere på kunderne Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 I dag Hvorfor engagerer VELUX Gruppen sig i social media? VELUX Social media strategi Social

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning CASE Center for Applied Science in Education I projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning har det været målet at gøre naturfagsundervisningen

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen Dagens program Afhandlingsprocessens essens hvorfor er det så pokkers forvirrende at blive klogere? 18 Valg og fravalg en casehistorie fra det virkelige liv Valg i analysen et eksempel Metodereflektioners

Læs mere

IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN

IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN DANSK IMPLEMENTERINGSNETVÆRK DIN ÅRSKONFERENCE 20. MAJ 2015 Tilmeldingsfrist 10. maj 2015 IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN Implementering kan planlægges med de bedste intentioner, de fineste implementeringsplaner

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Analyse af kvalitative data - Workshop 1

Analyse af kvalitative data - Workshop 1 1 Analyse af kvalitative data - Workshop 1 www.eva.dk Kristine Als Velling & Mia Lange, Metodeenheden, Danmarks Evalueringsinstitut. Program for workshop: Intro Den analytiske proces Data management Deskriptiv

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Bærekraftsanalyse i et helhedsperspektiv

Bærekraftsanalyse i et helhedsperspektiv Bærekraftsanalyse i et helhedsperspektiv En vurdering af bærekraftsbegrebet med eksempler på forskellige tilnærmelser Af Hanne Weichel Carlsen Dividing an elephant in half does not produce two small elephants

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Fra User experience -l Fødevarer?

Fra User experience -l Fødevarer? Fra User experience -l Fødevarer? SUMMIT - konferencen København 22 maj 2013 Lars Bo Larsen Lektor, ph.d. Ins-tut f. Elektroniske Systemer Aalborg Universitet Oversigt 1. Hvad er User experience (UX)?

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

DIRF IR strategi og implementering. 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark

DIRF IR strategi og implementering. 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark DIRF IR strategi og implementering 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark Agenda Vores værdier IR og organisationen Planning wheel IR politik Aktiviteter & Output & KPI Udfordringer 2 Our five values

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 1 2 TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 Fritidsordningspladser 200 Skolefaciliteter 250 Fig. 4.8 Š Basisscenarium,

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Anvendelse af Web 2.0 i en undervisnings- og læringsmæssig kontekst på de danske gymnasier

Anvendelse af Web 2.0 i en undervisnings- og læringsmæssig kontekst på de danske gymnasier Anvendelse af Web 2.0 i en undervisnings- og læringsmæssig kontekst på de danske gymnasier Kandidatafhandling udarbejdet af: Christian Ehnhuus Langkilde - Cand.merc.(it.) IMBE, Copenhagen Business School

Læs mere

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen I det følgende beskrives et projekt, der sigter på at give matematik- og naturfagsundervisningen, i første omgang på Risbjergskolen

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

ATU Seminar 2014: Innova4on

ATU Seminar 2014: Innova4on ATU Seminar 2014: Innova4on Who are we? Professors and students from Innova&on and Business SDU Campus Sønderborg SDU Campus Sønderborg Approx. 1.000 Students Engineering, Social Science und Humani4es

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning AT 3 med SYNOPSIS STUK april 2013 LWO Kilde: Bjarne Villads Larsen i Samfundsfagsnyt 162 Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt ARGUMENTATION - KULTURMØDER

Læs mere

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE Jes Ryttersgaard Hvordan vil Inspire påvirke kommunerne? Indirekte påvirkninger Kommunen som omfattet af INSPIRE Kommunen som bruger af INSPIRE

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. januar 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere