Bæredygtighed i Børnehøjde - et litteraturreview

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtighed i Børnehøjde - et litteraturreview"

Transkript

1 Bæredygtighed i Børnehøjde - et litteraturreview 1. Indledning Dette review er en del af projektet "Bæredygtighed i Børnehøjde" (BiB), der udføres af Friluftsrådet som et led i Undervisningsministeriets UBU-indsats (Uddannelse for Bæredygtig Udvikling). Projektets formål er at undersøge og udarbejde forslag til, hvordan man gennem pædagogisk arbejde i daginstitutioner kan støtte 0-6-årige i en spirende miljøforståelse. Dette review er et af fire indsatspunkter, der tilsammen udgør projektet. Reviewets sigte er at finde frem til, hvilken viden, der findes i år 2014 om uddannelse i bæredygtighed for de 0-6-årige. At afsøge et emne som "Bæredygtighed i Børnehøjde" inden for det pædagogisk videnskabelige felt er dog en opgave, der potentielt spænder meget vidt. Dels fordi pædagogikken er en videnskabelig disciplin, der er svær at afgrænse fra en række andre videnskabelige felter. Dels fordi bæredygtighedsbegrebet i dag har en række forskellige betydninger eller betydningsnuancer, som gør det svært at undersøge begrebet entydigt. Af den grund vil vi indlede dette review med at indkredse de to begreber bæredygtighed og miljø, der indtager en central plads i undersøgelsen, samt komme med nogle kommentarer til metodiske kriterier for udvælgelsen af undersøgelsens litteratur. Sådan nogle overvejelser skal med, ikke mindst fordi opgavens ramme sætter en mængde begrænsninger på omfanget af undersøgelsen, hvorfor det er væsentligt at afklare, hvori vores tilvalg og ikke mindst fravalg består. 2. Indledende afklaringer 2.1. Begrebsafgrænsninger Først og fremmest kræver begrebet bæredygtighed en præcisering, hvilket de omtrent google-hits på dette søgeord også vidner om. Her forekommer bæredygtighed i sammenhæng med så forskellige ord som bundlinje, beton, design og forbrug, for bare at nævne nogle få. Hvad vi har taget som udgangspunkt for dette reviews forståelse af begrebet, er den definition, som benyttes i FN-rapporten Our Common Future, også kaldet Brundtlandrapporten, fra Det har vi gjort, dels fordi denne rapport siden sin udgivelse har stået centralt i verdenssamfundets debat om og politiske indsats for bæredygtighed og dels fordi rapporten har hensynet til miljøet som et gennemgående fokus. I rapporten fremlægges bæredygtighed, eller rettere bæredygtig udvikling sådan her: "Sustainable development is development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own 1

2 needs 1, 2 (UN 1987). Den forståelse af bæredygtighed, som vi arbejder ud fra, har altså hensynet til fremtidige generationers livsgrundlag som det helt centrale aspekt. Endvidere skal det siges, at det hovedsageligt er, hvad man kunne kalde den miljømæssige bæredygtighed, vi vælger at fokusere på, selvom vi er klar over, at der uundgåeligt vil være mange overlap til begrebets øvrige betydningssammenhænge. I forlængelse heraf er det væsentligt at afgrænse begrebet miljø, da også dette begreb har flere betydninger. I Den Store Danske Encyklopædis artikel om miljø står der således: [ ]miljø, de ydre forhold, der påvirker mennesker og andre organismer. Tidligere blev begrebet mest anvendt om de fysiske, kemiske og biologiske faktorer, der er bestemmende for, hvordan dyr og planter trives (miljøfaktorer) [ ] Nu bruges miljø ofte meget bredt og omfatter ud over kvaliteten af vand, luft og andre fysiske omgivelser, fx et smukt skovmiljø, også sociale, kulturelle, politiske og økonomiske forhold, fx køkkenmiljø og psykisk arbejdsmiljø [ ] (Den Store Danske Encykolpædi 2014a). Når dette review spørger til miljø, er det som udgangspunkt de fysiske, kemiske og biologiske forståelser, der sigtes til - hvad man lettere forsimplet kunne betegne natur. Begrundelsen for valget af denne forståelse er, at undersøgelsen foretages i Friluftsrådets regi, hvis overordnede vision er: Friluftsliv for alle i en rig natur, og på et bæredygtigt grundlag. Denne vision er altså også grundlaget for udarbejdelsen af dette review. Dog må det fremhæves, at miljøaspektet i bæredygtighedsspørgsmålet mere generelt ikke kun angår naturen, da arbejdet for en bæredygtig verden må foregå på et væld af forskellige områder og i et væld af forskellige miljøer. Dette ses bl.a. i den lange liste over vidt forskellige udfordringer, der behandles i Our Common Future Metodiske udvælgelseskriterier Hvilken forskning har da relevans for dette review? Det spørgsmål er vigtigt at berøre, da forskningsmetoder og kriterier for sandhed varierer, afhængigt af hvilken videnskabelig retning, der tales inden for. Forskning forstået som forsøg og målinger i stil med den naturvidenskabelige tradition (fysik, kemi, biologi etc.), hvor undersøgelser groft sagt resulterer i en mængde tal og modeller, der kan bruges til med større eller mindre sandsynlighed at forklare og forudsige virkelighedens opførsel på bestemte områder, er bare en variant (Sonne-Ragans 2012: ). Inden for det pædagogiske felt, der kan siges at befinde sig på grænsen mellem psykologi, sociologi, filosofi og historie, tager forskning sig ofte anderledes ud. Teoretisk-filosofiske forforståelser og menneskelig fortolkning vil altid spille afgørende roller for, hvad der kan gå for at være sandt (Sonne-Ragans 2012: ). Dette review sigter mod at præsentere resultater, der er fremkommet af empirisk forskning, for at tilstræbe såkaldte evidensbaserede anvisninger til det pædagogiske arbejde med børn 1 Vores oversættelse: "Bæredygtig udvikling er udvikling, der imødegår nutidens behov uden at begrænse fremtidige generationers muligheder for at imødegå deres egne behov - min oversættelse 2 Det kan diskuteres, om udvikling og bæredygtighed kan forenes (se evt. Sachs 1991). Af hensyn til dette reviews formål og omfang inddrages denne diskussion dog ikke yderligere. 2

3 og bæredygtighed. I forlængelse af ovenstående er det dog værd at stille et stort spørgsmålstegn ved den hensigt. For hvad er målestokken, som de pædagogiske tilgange i sidste ende kan vurderes efter? Optimalt set ville grundlaget for evaluering være, hvorvidt den enkelte pædagogiske tilgang sikrer bevidsthed om bæredygtighed hos børn eller i bedste fald sikrer en bæredygtigt handlende ny generation og derved afværger de globale skrækscenarier, som videnskaben forudser. Sådan en undersøgelse er bare ikke rigtig mulig, da vi ikke kan se ind i fremtiden. Tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde med at fremme bevidsthed om bæredygtighed hos børn bliver derfor i et vist omfang et spørgsmål for teori, filosofi og politik. Selv den evidensskabende forskning vil uundgåeligt indeholde elementer af disse tilgange i større eller mindre omfang. I den forbindelse har det også vist sig umuligt for os at udelukke rent teoretisk funderede forskningsresultater fuldstændigt fra dette review. 3. Litteratursøgningens resultater 3.1. Hvor stammer miljøbevidste voksnes miljøbevidsthed fra? Hvilke indsigter er der så kommet ud af litteratursøgningen? Et sted at starte kunne være i den såkaldte Significant Life Experience-forskning (SLE) (fx. Chawla 1998a; Palmer m.fl. 1998; Tanner 1980). Studier inden for denne tilgang har undersøgt, hvilke indflydelser der kan siges at have haft betydning for voksnes engagement i miljøspørgsmål. Det er blevet undersøgt ved at sammenligne en række interviews med voksne miljøundervisere og -aktivister fra en mængde forskellige lande. I interviewene er der på forskellige måder blevet spurgt ind til, hvilke elementer i eget liv disse personer mente havde haft betydning for deres miljøengagement (Palmer m.fl 1998; Chawla 1998a). Studierne fremhæver bl.a. positive oplevelser i naturlige omgivelser i barndommen, voksne rollemodeller og uddannelse som afgørende faktorer (Chawla 1998a: ; Palmer m.fl. 1998: ). Dog er sandhedsværdien af denne type undersøgelser blevet heftigt diskuteret (Chawla 1998; Chawla 2001; Dillon, Kelsey and Duque- Aristizabal 1999; A. Gough 1999; S. Gough 1999; N. Gough 1999; Payne 1999), og det er derfor langt fra sikkert, at resultaterne herfra kan stå alene som pejlemærker for det pædagogiske arbejde med bæredygtighed. Wells & Lekies (2006) anvender en lignende metode i deres studier, men hvor SLEforskningen kun fokuserer på miljøengagerede voksne, tager Wells & Lekies udgangspunkt i en bredere og mere forskelligartet gruppe amerikanere respondenter i alle aldre fra 16 til 90 år fra de 112 tættest befolkede egne af USA (Wells & Lekies 2006:6). Derudover inddrager de resultater fra en række tidligere studier, herunder SLE-studier, som udgangspunkt for deres undersøgelse. Dette udgangspunkt formulere Wells & Lekies sådan her: 3

4 Taken together, prior research evidence suggests that childhood experiences with nature are associated with adulthood environmentalism. Time spent outdoors in childhood (Chawla 1999; Ewert, Place and Sibthorp 2005; Kals, Schumacher and Montada 1999; Peterson and Hungerford 1981) whether playing (Bixler, Floyd and Hammitt 2002), foraging (Chipeniuk 1995), bird watching, hunting, or camping (Ewert, Place and Sibthorp 2005; Kellert 1985; Tanner 1980), or being with another person (Peterson and Hungerford 1981; Sward 1999) seems to be associated with various adult outcomes related to environmentalism. Moreover, participation in environmental education programs or classes (Jaus 1982; Palmer 1993) and scouts (Chawla 1999) appear to be salient influences 3 (Wells & Lekies 2006:5) Wells og Lekies tilføjelse til disse resultater består i den større og mere forskelligartede gruppe adspurgte ift. SLE-forskningen, samt et længere tidsperspektiv end flere af de øvrige undersøgelser. På baggrund af deres undersøgelse konkluderer de følgende: Evidence provided here indicates that early experiences with the natural environment may indeed set a child on a trajectory toward environmentalism 4 (Wells & Lekies 2006:15) Dog må der til dels kunne rettes samme kritik mod denne form for undersøgelse som mod SLE-forskningen, og resultaternes sandhed kan derfor også i høj grad diskuteres (se ovenfor) Hvordan kan og bør miljø- og bæredygtighedsbevidsthed vidergives til børn? En ting er, at studier af voksne antyder en sammenhæng mellem naturoplevelser i barndommen og en nuværende miljøinteresse, noget andet er, om det modsat også nødvendigvis skaber miljøbevidste voksne på sigt at tage børn med ud i naturen. FN s organisation for uddannelse, videnskab og kultur, UNESCO, erklærede årene for United Nations Decade of Education for Sustainable Development (UNESCO 2003). Et pejlemærke for dette tema-tiår var at skabe større forståelse for målene for bæredygtighed blandt verdens befolkning samt at give befolkningen viden om og evner til at bidrage til arbejdet for disse mål (UNESCO 2003:2). Ifølge Bögeholz (2006) ligger der heri, at verdenssamfundets borgere både 1) skal være i stand til at træffe bæredygtige beslutninger i dagligdagens gøremål (affaldssortering, energibesparelse o.lign) samt 2) være i stand til at forholde sig til mere komplekse, samfundsmæssige bæredygtighedsspørgsmål og bidrage til at forme en bæredygtig fremtid (Bögeholz 2006:79). Ifølge Bögeholz er der en del 3 Vores oversættelse: Som helhed betragtet tyder tidligere forskningsresultater på, at oplevelser med naturen i barndommen har sammenhæng med miljømæssigt engagement i voksenlivet. Udetid i barndommen (Chawla 1999; Ewert, Place and Sibthorp 2005; Kals, Schumacher and Montada 1999; Peterson and Hungerford 1981) - hvad enten den går med leg (Bixler, Floyd and Hammitt 2002), indsamling af forråd (Chipeniuk 1995), fugleobservation, jagt eller lejrliv (Ewert, Place and Sibthorp 2005; Kellert 1985; Tanner 1980) eller samvær med en anden person (Peterson and Hungerford 1981; Sward 1999) - synes at have sammenhæng med forskellige dele af voksenlivet af miljømæssig karakter. Derudover tyder det på, at deltagelse i miljøuddannelsesforløb (Jaus 1982; Palmer 1993) og spejderaktiviteter (Chawla 1999) har afgørende indflydelse 4 Vores oversættelse: Forskningsresultaterne, som foreligger her, indikerer at tidlige oplevelser med det naturlige miljø i høj grad kan placere barnet i en løbebane med retning mod miljøengagement 4

5 forskning at finde, der forholder sig til det første punkt og som peger på, at naturoplevelser bidrager til viden om, opfattelse af, samt værdier og normer i forhold til miljøet og miljømæssig adfærd, altså når det drejer sig om hverdagslige bæredygtighedssammenhænge. Når det kommer til naturoplevelsers sammenhæng med mere komplekse samfundsmæssige forhold, er forskningen til gengæld markant mere sparsom. Bögeholz fremhæver en række studier, der antyder, at der kan være en sammenhæng mellem på den ene side naturoplevelser og på den anden side motivation for (Kals m.fl. 1999) og viden om miljøspørgsmål (Bögeholz 1999). Dog påpeger hun, at det mangler at blive undersøgt, hvorvidt decideret undervisning i naturen bidrager til at styrke håndteringen af mere komplekse bæredygtighedsspørgsmål (Bögeholz 2006:80). Davis (2009) fokuserer mere entydigt på daginstitutionsområdet end Bögeholz i sin undersøgelse af forskningslitteraturen inden for krydsfeltet mellem bæredygtighed og pædagogik/uddannelse, men hun fremlægger en lignende pointe. I hendes undersøgelse af den generelt meget begrænsede litteraturmængde, som findes på området, 5 viser det sig, at få studier behandler uddannelse af småbørn ude i miljøet/naturen, færre studier behandler uddannelse af småbørn i viden om miljøet/naturen og nærmest ingen studier behandler uddannelse af småbørn for miljøet (Davis 2009:235). 6 Sidstnævnte kategori kan samtidig forstås som det pædagogiske område, der sigter imod at gøre børnene aktivt handlende, så de kan bidrage til en forandring af samfundet på længere sigt, blandt andet til miljøets fordel (ibid: 235). Dette arbejde for miljøet/naturen, som både Bögeholz og Davis fremhæver, står centralt i UNESCO s anbefalinger til, hvordan småbørnsområdet i pædagogikken bør bidrage til at udvikle det bæredygtige samfund på den lange bane. Af rapporten The contribution of early childhood education to a sustainable society (2008) fremgår følgende: [ ]early childhood education for sustainability is much more than environmental education. It should be broader than simply taking children outdoors to discover the beauty of nature and speaking about the natural environment. It must include opportunities for children to engage in intellectual dialogue regarding sustainability, and in concrete actions in favor of the environment. 7 (UNESCO 2008:12) Af rapporten fremgår et foreslag til, at det pædagogiske arbejde på daginstitutionsområdet bør fokusere på bæredygtighedsuddannelsens syv R er: Reduce, reuse, recycle, respect, repair, 5 Fra er der i 14 forskellige tidsskrifter tilsammen udgivet 39 artikler om emnet (Davis 2009: ). 6 Uddannelse er oversat fra education i den engelske tekst. I dansk kontekst havde begreber opdragelse muligvis været mere passende for småbørnspædagogikken, men for at ramme den engelske forståelse bedst muligt vælges altså uddannelse. (For diskussion af begreberne opdragelse, dannelse, uddannelse, education se Kemp 2013: ). 7 Vores oversættelse: [ ] småbørns-uddannelse i bæredygtighed er meget mere end miljømæssig uddannelse. Den skal være bredere end bare det at tage børnene udendørs for at opdage naturens skønhed og snakke om det naturlige miljø. Den skal indebære muligheder for, at børnene kan deltage i intellektuelle dialoger om bæredygtighed og i konkrete handling til miljøets fordel 5

6 reflect and refuse (UNESCO 2008:12). 8 Desuden peger rapporten på, at arbejdet også bør sigte mod at motivere børnene til at opbygge et såkaldt videnskabeligt og teknologisk ordforråd (ibid) Handlekompetence og videnskabeligt sprog Disse aspekter - arbejdet for miljøet, de syv R er som helhed samt det videnskabelige og teknologiske ordforråd - kan siges at relaterer sig til det, der blandt andet inden for bæredygtighedens pædagogiske felt omtales som handlekompetence (fx Breiting m.fl. 1999; Ejbye- Ernst 2011). Handlekompetencebegrebet har rødder hos den tyske dannelsesteoretiker Wolfgang Klafki og fremlægges hos Ejbye-Ernst (2011) med et citat fra Breiting & Schnacks UBU-relaterede forskningsprogram fra 2009, der lyder: Uddannelse for Bæredygtig Udvikling er uddannelse og folkeoplysning, der tager ønsket om bæredygtig udvikling alvorligt med henblik på, at deltagerne får det bedst mulige grundlag for at kunne overveje og handle kompetent og engageret i samspil med andre i forhold til komplekse, kontroversielle problemstillinger af betydning for nuværende og kommende generationers livskvalitet og den globale udvikling [ ] (Ejbye-Ernst 2011:144) Begrebet handlekompetence står centralt i det såkaldte MUVIN-projekts (Miljøundervisning i Norden) nye tilgang til miljøundervisning, som fra 1994 til 1997 blev afprøvet på ca. 100 skoler i Norden. Projektets afsluttende spørgeskemaevaluering blandt de deltagende børn og unge tyder på en positiv sammenhæng mellem: 1) hvorvidt en person har tiltro til sin egen indflydelse vedrørende løsning af miljøproblemerne; 2) vedkommendes lyst til at handle for løsning af problemerne; og 3) vedkommendes viden om forskellige handlemuligheder (Breiting m.fl. 1999: , ). MUVIN-projektets forbindelser til det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne er dog ikke entydige, da der er tale om en lidt ældre aldersgruppe. Ejbye-Ernst (2011) inddrager til gengæld handlekompetence-begrebet i en daginstitutionssammenhæng i sin ph.d.-afhandling, der fokuserer på, hvordan pædagoger formidler naturen i naturbørnehaver. Dette meget relevante studie forholder sig, i overensstemmelse med UNESCO s ovenfor anførte anbefalinger, kritisk til den forestilling, at ophold i naturen i sig selv skaber langsigtet naturinteresse og -forståelse (Ejbye-Ernst 2011). På en teoretisk baggrund påpeger Ejbye-Ernst, at pædagogen bør hjælpe barnet til [ ] at bygge bro mellem intuitive hverdagsopfattelser og videnskabelig tænkemåde (ibid:11) - altså hjælpe barnet til at forstå og tale om naturen i naturvidenskabens sprog - hvis naturbørnehaverne skal gøre en forskel for barnets forhold til naturen og på sigt hjælpe barnet til handlekompetence ift. 8 I Samuelsson & Kaga 2010 dækker det sidste r over responsibility. Hvorfor der er forskel, vides ikke. Samuelsson og Kaga er også redaktører på UNESCO-rapporten fra Se i øvrigt uddybning af de syv R er i Samuelsson & Kaga

7 naturen (ibid:271). For at børn skal kunne forholde sig eksperimenterende og udforskende til naturen med naturvidenskabens sprog, må naturen opleves i samspil med personer, der i forvejen kender til denne måde at gå til naturen på, og som aktivt søger at dele denne viden og dette sprog med barnet (Dewey 1938; Ejbye-Ernst 2011; Säljö 2003; Paludan 2004; Østergaard 2005). I denne forbindelse er det også relevant kort at henvise til Østergaard (2008). I hans studie præsenteres et nordjysk projekt, der søger at arbejde med børnenes naturfaglige dannelse og interesse gennem en integreret indsats imellem daginstitutionen og skolen ved brug af såkaldte læreplansbånd, angiveligt med positive resultater. Med disse studier er det dog ikke sagt, at oplevelsen af naturen i naturen er uden betydning. Herbert (2008) udfolder under henvisning til David Orrs teorier (1992, 2004, 2005) naturoplevelsens betydning for, at barnet udvikler en række basale forståelser af sig selv i relation til naturgrundlaget. Herved rustes barnet til en fremtid, som ingen kan sige præcis, hvordan vil tage sig ud, men hvor naturen nødvendigvis fortsat vil være en vigtig faktor (Herbert 2008:65-66). Kahn (2002) skriver på baggrund af sin undersøgelse af amerikanske, brasilianske og portugisiske børns forhold til naturen, at negative oplevelser med fx forurening ofte er årsag til opmærksomhed på miljøproblemer. Imidlertid tager børn den natur, de er vokset op i, som normalen, også selvom denne natur er en heftigt forurenet storby som fx Houston i USA. Børn fra Houston, siger Kahn, ser altså ikke forureningen i deres nærmiljø, selvom de udemærket ved, hvad forurening vil sige (ibid: ). På samme måde tager enhver opvoksende generation sin barndoms natur som normalen og kan derfor kun vurdere naturens forandring/forfald i et relativt kort tidsmæssigt perspektiv. Herved indfanges forandringernes omfang og omkostninger måske ikke i tilstrækkelig grad (ibid: ). I dette teoretiske perspektiv argumenterer Kahn for, at børn dels skal høre om, hvordan naturen tidligere har taget sig ud og dels have lov til at opleve en natur, der er rigere end den, de har i deres nærmiljø, for derved at have mulighed for at forholde disse til hinanden (ibid:11-112) Øvrige perspektiver Ud over de ovenfor nævnte naturperspektiver på bæredygtighedspædagogikken er vi faldet over nogle pædagogiske tilgange, der søger at skabe bæredygtighedsbevidsthed ad andre veje. Vi vil ikke gå i dybden med disse, men bare kort henvise til dem som inspiration eller som kilde til refleksion. Curtis m.fl. (2013) beskriver et australsk projekt, der på forskellig vis integrerer brugen af teater i skoleundervisningen, for at skabe engagement for miljøområdet hos de yngste ad andre veje end de traditionelle undervisningsformer. 7

8 Ritchie (2013) diskuterer et new zealandsk projekt, hvor traditionelle Maori-myter og -verdenssyn bruges i det pædagogiske arbejde med at skabe bæredygtighedsbevidsthed og etisk bevidsthed hos børn i 10 forskellige daginstitutioner i New Zealand. 9 Davis (2005) beskriver, hvordan en børnehave i Brisbane, Australien siden 1997 har grebet arbejdet an med at blive mere bæredygtig - et arbejde, der involverer en række pædagogiske tiltag med bl.a. small wins, små sejre i det daglige, som pejlemærke. Herudover har projektet også indebåret, at daginstitutionen har søgt at inddrage lokalmiljøet i det bæredygtige sigte på forskellig vis (Davis 2005:13). McNichol, Davis & O Brien (2011) beskriver ligeledes et projekt fra Brisbane, der gennem et samarbejde mellem ingeniører og pædagogisk personale søger at skabe en bæredygtig institution ud fra den såkaldte ecological footprint methology (McNichol m.fl. 2011: ). Denne metode går ud på at beregne, hvor stort et landareal, det kræver at producere institutionens forbrug og tilsvarende, hvor stort et område der kræves for at optage affald og CO2-udledningen fra denne produktion. Dette mål kan da bruges til at give et relativt letforståeligt billede af institutionens miljøpåvirkning, der videre kan anvendes i det pædagogiske arbejde (ibid: ). Endelig diskuterer Hildebrandt (2014) bæredygtighed i et mellemmenneskeligt perspektiv. Hildebrandt køber ikke den dominerende tilgang til bæredygtighedsspørgsmålet, hvor naturvidenskabelig tænkning, teknologi og vækst menes alene at kunne dæmme op for klimaudfordringerne (Hildebrandt 2014:59). Udgangspunktet for hans blik på bæredygtighedsspørgsmålet er derimod, at bæredygtighed skal komme inde fra det enkelte menneske, og at empati og evnen til dialog er forudsætninger for kunne imødegå disse udfordringer globalt set (ibid:56-57). Opdragelse til empati ser Hildebrandt derfor som en af folkeskolens (og pædagogikken generelt, kunne man tilføje) vigtigste bidrag til arbejdet for en bæredygtig verden (ibid:55). 4. Afrunding I de fremlagte studier tegner der sig en række modsigelser og uenigheder, der gør det svært at drage nogle entydige konklusioner. Dog lader der til at være relativ enighed om, at bæredygtighedsspørgsmålet bør spille en rolle i daginstitutionernes pædagogiske arbejde, og at dette arbejde med fordel kan indebære, at børn oplever naturen i samspil med engagerede og vidende voksne, der er villige til sammen med børnene at udfordre forståelser af, sprog for og tilgange til naturen og dennes bæredygtighed. Flere af de studier, vi har behandlet i dette review, påpeger videre et behov for mere forskning ift. børn og bæredygtighed (fx Bögeholz 2006; Davis 2009; Ejbye-Ernst 2011). På trods af 9 Maorierne er New Zealands oprindelige befolkning (Den Store Danske Encyklopædi 2014b) 8

9 dette og på trods af Davis (2009) fremlæggelse af feltet som meget småt beskrevet, vil vi dog ikke påstå, at dette review nødvendigvis giver et udtømmende billede af bæredygtighedspørgsmålet inden for småbørnspædagogikken. Vi vil dog mene, at de beskrevne studier er aktuelle og relevante for en indsigt i, hvordan man kan arbejde for at give børn et bæredygtigt forhold til den natur, der omgiver og bærer os. Afslutningsvist vil vi anbefale en række lærebøger, som kan give yderligere konkret inspiration og viden til det pædagogiske arbejde med børn i naturen. Disse er: Natur og udeliv med Børn (Bang 1998); Friluftsliv - Natur, Samfund og Pædagogik (Bentsen, Andkjær & Ejbye-Ernst 2009); Natur og miljø i pædagogisk arbejde (Edlev 2008); Naturens pædagogik (Ernst 1998) og slutteligt Perspektiv på friluftslivets pædagogik (Tordson 2006). 9

10 Litteraturliste - Bang, P. (1998). Natur og udeliv med børn. Forlaget Børn og Unge. København - Bentsen, P., Andkjær, S., Ejbye-Ernst, N. (2009). Friluftsliv. Natur, Samfund og pædagogik. Munksgaard Danmark. København - Bixler, R.D., Floyd, M.F. & Hammitt, W.E. (2002). Environmental Socialization: Quantitative Tests of the Childhood Play Hypothesis. Environment and Behavior 34(6): Breiting, S. m.fl. (1999). Interessekonflikter, handlekompetence og miljøundervisning - MUVINprojektet. Odense Universitetsforlag. Odense - Breiting, S. & Schnack, K. (2009). Uddannelse for bæredygtig udvikling i danske skoler. Forskningsprogram for miljø- og sundhedspædagogik. DPU - Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Århus Universitet - Bögeholz, S. (1999). Qualitäten primärer Naturerfahrung und ihr Zusammenhang mit Umweltwissen und Umwelthandeln. Opladen, Leske+Budrich - Bögeholz, S. (2006). Nature experience and its importance for environmental knowledge, values and action: recent German empirical contributions. Environmental Education Research, 12:1, Chawla, L. (1998). Significant Life Experiences Revisited: A Review of Research on Sources of Environmental Sensitivity. The Journal of Environmental Education 29(3): Chawla, L. (1999). Life Paths into Effective Environmental Action. The Journal of Environmental Education 31(1): Chawla, L. (2001). Significant Life Experiences Revisited Once Again: Response to Vol. 5(4) Five Critical Commentaries of Significant Life Experience Research in Environmental Education. Environmental Education Research 7(4): Chipeniuk, R. (1995). Childhood Foraging as a Means of Acquiring Competent Human Cognition about Biodiversity. Environment and Behavior 27(4): Curtis, D.J. m.fl. (2013). Drama and Environment: Joining Forces to Engage Children and Young People in Environmental Education. Australian Journal of Environmental Education, 29, pp Davis, J.M. (2005). Educating for sustainability in the early years: Creating cultural change in a child care setting. Australian Journal of Environmental Education 21:pp Davis, J.M. (2009). "Revealing the research hole of early childhood education for sustainability: a preliminary survey of the literature. Environmental Education Research, 15:2,

11 - Den Store Danske Encyklopædi (2014a) - opslag=miljø. Besøgt kl Den Store Danske Encyklopædi (2014b) - Geografi_og_historie/Folkeslag/ Australske,_newzealandske_og_andre_oceaniske_folkeslag/maori?highlight=maori. Besøgt kl Dewey, J. (1938). Erfaring og opdragelse. Hans Reitzels Forlag. København - Dillon, J., Kelsey, E. & Duque-Aristizabal, A.M. (1999). Identity and Culture: Theorizing Emergent Environmentalism. Environmental Education Research 5(4): Edlev, L. (2008). Natur og miljø i pædagogisk arbejde. 2. reviderede udgave. Munksgaard Danmark. København. - Ejbye-Ernst, N. (2011). Ph.d.-afhandling. Pædagogers formidling af naturen i naturbørnehaver. Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik - Ernst, B. (1998). Naturens pædagogik. Semiforlaget København - Ewert, A., Place, G. & Sibthorp, J. (2005). Early-Life Outdoor Experiences and an Individual s Environmental Attitudes. Leisure Sciences 27: Gough, A. (1999). Kids Don t Like Wearing the Same Jeans as Their Mums and Dads: So Whose Life Should Be in Significant Life Experience Research? Environmental Education Research 5(4): Gough, S. (1999). Significant Life Experiences (SLE) Research: A View from Somewhere. Environmental Education Research 5(4): Herbert, T. (2008). Eco-intelligent education for a sustainable future life. I UNESCO (2008). The contribution of early childhood education to a sustainable society. Red.: Samuelsson, I. Pramling & Kaga, Y. Paris - Hildebrandt, S. (2014). Mellemmenneskelig og global bæredygtighed - som et alternativ til konkurrencestaten. I Illeris, K. (red): Læring i konkurrencestaten - Kapløb eller bæredygtighed. Samfundslitteratur. Frederiksberg - Jaus, H.H. (1982). The Effect of Environmental Education Instruction on Children s Attitudes Toward the Environment. Science Education 11(3): Kahn, P. (2002). "Children's Affiliations with Nature: Structure, Development, and the Problem of Environmental Generational Amnesia". I Kahn, P, H. & Kellert, S. (red) (2002): Children and Nature: Psychological, socioculturel, and evolutionary investigations. The MIT Press. Cambridge, MA - Kals, E., Schumacher, D. & Montada, L. (1999). Emotional Affinity toward Nature as a Motivational Basis to Protect Nature. Environment and Behavior 31:

12 - Kellert, S.R. (1985). Attitudes toward Animals: Age-Related Development among Children. Journal of Environmental Education 16(3): Kemp, P. (2013). Verdensborgeren - Pædagogisk og politisk ideal for det 21. århundrede. 2. reviderede udgave. Hans Reitzels Forlag. København - McNichol, H., Davis, J.M. & O Brien, K.R. (2011). An ecological footprint for an early learning centre: identifying opportunities for early childhood sustainability education through interdisciplinary research. Environmental Education Research, 17:5, Orr, D. (1992). Ecological Literacy: Education and the Transition to a Postmodern World. Albany: SUNY. - Orr, D. (2004). The Earth in Mind: On Education, Environment and the Human Prospect. Washington: Island Press. - Orr. D. (2005). In: M. Stone and Z. Barlow (eds.), Ecological Literacy. San Francisco: Sierra Club. - Palmer, J.A. (1993). Development of Concern for the Environment and Formative Experiences of Educators. Journal of Environmental Education 24(3): Paludan, K. (2004). Skole natur og fantasi. Århus Universitetsforlag. Århus - Payne, P. (1999). The Significance of Experience in SLE Research. Environmental Education Research 5(4): Peterson, N.J., & Hungerford, H.R. (1981). Developmental Variables Affecting Environmental Sensitivity in Professional Environmental Educators. In Sacks, A.B., L.A. Iozzi, J.M. Schultz, and R. Wilke (eds.). Current Issues in Environmental Education and Environmental Studies, Vol 7. Columbus, OH: ERIC. - Ritchie, J. (2013). Sustainability and Relationality Within Early Childhood Care and Education Settings in Aotearoa New Zealand. International Journal of Early Childhood 45: Sachs, W. (1991). Environment and development: The story of a dangerous liaison. I Scott, W. & Gough, S. (red.) (2004): Key issues in sustainable development and learning - A critical review. RoutledgeFalmer. London, UK og New York, USA - Samuelsson, I. P. & Kaga, Y. (2010). "Early Childhood Education to Transform Cultures for Sustainability". World Watch Institute. transformingcultures/wp-content/uploads/2011/02/early-childhood-education-to- Transform-Cultures-for-Sustainability-Samuelsson-and-Kaga.pdf. Besøgt kl Sonne-Ragans, V. (2012). Anvendt videnskabsteori - reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver. Samfundslitteratur. Frederiksberg 12

13 - Sward, L.L. (1999). Significant Life Experiences Affecting the Environmental Sensitivity of El Salvadoran Environmental Professionals. Environmental Education Research 5(2): Säljö, R. (2003). Læring i praksis. Hans Reitzels Forlag. København - Tanner, T. (1980). Significant Life Experiences: A New Research Area in Environmental Education. Journal of Environmental Education 11(4): Tordson, B. (2006). Perspektiv på friluftslivets pædagogik. CVU Sønderjylland University College. Sønderjylland - UN (1987). Report of the World Commission on Environment and Development: Our Common Future. Besøgt kl UNESCO (2003). United Nations Decade of Education for Sustainable Development ( ) Framework for the International Implementation Scheme /001311/131163e.pdf. Besøgt kl UNESCO (2005). United Nations Decade of Education for Sustainable Development ( ) Framework for the International Implementation Scheme (Paris, see images/0013/001311/131163e.pdf; ). - UNESCO (2008). The contribution of early childhood education to a sustainable society. Red.: Samuelsson, I. Pramling & Kaga, Y. Paris - Wells, N.M. & Lekies, K,S. (2006). "Nature and the Life Course: Pathways from Childhood Nature. Children, Youth end Environments 16(1): Østergaard, L.D. (2005). Ph.d.-afhandling. Hvad har børns leg og naturvidenskabelige metoder med hinanden at gøre? Hvordan kan børn stimuleres til at anvende metoder i deres leg, som kan hjælpe dem med at erhverve viden om naturen og dens fænomener? Danmarks Pædagogiske Universitet. Emdrup, Danmark - Østergaard, L.D. (2008). Naturfag for de yngste et aktionsforskningsprojekt i Nordjylland. MONA 2008, 2 13

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT Status, udfordringer og nyt UNESCO OM TIÅRET The DESD aims to integrate values, activities and principles inherently linked to SD in all

Læs mere

Iagttagelser af naturfagsundervisning

Iagttagelser af naturfagsundervisning 88 K o m m e n t a r e r Iagttagelser af naturfagsundervisning børnehave, børnehaveklasse og indskoling Niels Ejbye-Ernst, lektor, Pædagoguddannelsen Jydsk, VIA University College, og ph.d.- studerende

Læs mere

Kritisk matematikundervisning

Kritisk matematikundervisning Kritisk matematikundervisning SEMAT, 11-12 marts 2015 Ole Skovsmose osk@learning.aau.dk Nogle centrale begreber (1) Globalisering/ghettoisering (2) Elevers forgrund (3) Matematik som handling (4) Refleksion

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU Kommunale UBU-fremme-strategier som bidrag til UNESCO s globale handlingsprogram til hvilken nytte? Side 1 Tilføj hjæ UNESCO og bæredygtig udvikling Since wars

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Workshop om kvalitet i legemiljøer

Workshop om kvalitet i legemiljøer Workshop om kvalitet i legemiljøer Plan Hvorfor legen er så vigtig? Hvordan kan man forbedre børnenes legemiljøer i praksis? Kategorierne i KIDS En legende holdning og indstilling Teorien om løse genstande

Læs mere

Social bæredyg5ghed i Paamiut Asasara

Social bæredyg5ghed i Paamiut Asasara 09/06/13 Social bæredyg5ghed i Paamiut Asasara FRIHED: At borgerne frit kan deltage og bidrage med deres egne ønsker og ressourcer 5l projektets ak5viteter, når de har lyst og mulighed for det 1 VISIONER

Læs mere

Ide og ude i vekselvirkning - evt. begynde m. karse og fortælle historier om planter. Hvad bruger mennesker planter til?

Ide og ude i vekselvirkning - evt. begynde m. karse og fortælle historier om planter. Hvad bruger mennesker planter til? Haven som pædagogisk middel Haven er i denne sammenhæng et grønt udendørs rum, som generelt fremmer læring, engagement og som desuden styrker den sociale sammenhængskraft blandt mennesker. Program Kl.

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

The story of Friluftsfrämjandet a non-profit Outdoor association, educate group leaders 1892 Urbanisation Physical activities as healthcare, a ski organization 1900 Railway expansion Healthier children

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES DAGINSTITUTIONER UNDER PRES Konsekvenser for børn? Vidensdeling om nyeste forskning Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Småbørns to udviklingsarenaer: Familie

Læs mere

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute Videns deling: Nyeste forskning om konsekvenserne for vores børn Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut - Aarhus Universitet Småbørns

Læs mere

Videnskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland

Videnskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland Videnskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland Hanne Værum Sørensen Lektor, PhD VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe, Aarhus Videncenter for Børn og Unges

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU Uddybning om naturfag Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU DEN TEORETISKE RAMME FOR NATURFAGLIG KOMPETENCE som udfordrer elever til at bruge Kontekst Personlige, lokale/nationale eller globale forhold,

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Lad os komme nærmere på sagens kerne!

Lad os komme nærmere på sagens kerne! KOMMENTARER 85 Lad os komme nærmere på sagens kerne! Niels Ejbye-Ernst, Videncenter for didaktik, VIAUC, og Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Københavns Universitet. Kommentar til artikel

Læs mere

Kvalitet i daginstitutioner. Udvikling og læring i daginstitutionen Grethe Kragh-Müller

Kvalitet i daginstitutioner. Udvikling og læring i daginstitutionen Grethe Kragh-Müller Kvalitet i daginstitutioner Udvikling og læring i daginstitutionen Grethe Kragh-Müller Projekt kvalitet i daginstitutioner Formål: At belyse udvikling af pædagogisk kvalitet i daginstitutioner, set i forhold

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag:

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag: Page 1 of 2 Hansen, Gitte Fra: Brøndum, Jette Sendt: 19. oktober 2009 13:34 Til: 'chris@jorgensen.com' Cc: Brøndum, Jette Emne: VS: Testcenter til vindmøller Niels Christian Jørgensen: Forslag Opførelse

Læs mere

"Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil!

Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil! "Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil! 3½ årig uddannelse til pædagog Idé, design, handling, evaluering Eksperimenter sammen med og i praksis Ikke laboratoriestudie Aktiviteter,

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Er det så ligetil? Kommentarer. Niels Ejbye-Ernst, VIA University College

Er det så ligetil? Kommentarer. Niels Ejbye-Ernst, VIA University College MONA 2008 3 69 Er det så ligetil? Niels Ejbye-Ernst, VIA University College Kommentar til artiklen Naturfag for de yngste i MONA, 2008 (2) Lars Domino Østergaard redegør i artiklen for et aktionsforskningsprojekt

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Passing on Power & Voice

Passing on Power & Voice e ordet(ene) Passing on Power & Voice Being inside the classroom observing and reflecting reversed roles among nursing students and nurse teachers ECER, Porto, 2014 Vibeke Røn Noer, MScN, Ph.d. Student

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP. a r t s

AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP. a r t s AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP a r t s VELKOMMEN TIL! Målet med workshoppen: At kvalificere et læringsbegreb om

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Genopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden?

Genopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden? Genopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden? "Sustainable development is a development that meets the needs of the present without compromising the

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION

SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION En retrospektiv fejring! Jean Lave, 2003 på baggrund af hendes studier

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

LIVEABILITY FORSTÅELSESRAMME

LIVEABILITY FORSTÅELSESRAMME LIVEABILITY FORSTÅELSESRAMME Henrik Rosenberg Seiding Executive Director hers@ramboll.com +45 51618255 Rambøll Hannemanns Allé 53 2300 København S Morten Bøgebjerg Managing Consultant motb@ramboll.com

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER 10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Globalisering Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens forbrugsvares vej

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Hovedpunkter De studerende i centrum på SDU Aktiv læring og aktiverende undervisning Andre projekter

Læs mere

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet

Læs mere

Udkast til en strategi. for en GRØN GENERATION i Fredericia. Kommunen hvor børn og unge tager del i en bæredygtig udvikling

Udkast til en strategi. for en GRØN GENERATION i Fredericia. Kommunen hvor børn og unge tager del i en bæredygtig udvikling Udkast til en strategi for en GRØN GENERATION i Fredericia Kommunen hvor børn og unge tager del i en bæredygtig udvikling Fredericia kommune oktober 2016 1 Strategi for en Grøn Generation i Fredericia

Læs mere

En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan?

En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan? En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan? Helene Valgreen, Ph.d. Pædagogisk konsulent Helene.Valgreen@stukuvm.dk Side 1 Program 1. Definition af karrierebegrebet 2. Introduktion

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) 27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical Engineering and ICT Who are we? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ASE, Leading the group in Signal Processing and Control@ASE/EICT

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU ANSØGER KUBIS OG CBS ØKONOMISK / JURIDISK ANSVARLIG KUBIS v Hans Kristian Mikkelsen PROJEKTBESKRIVELSE OG TIDSPLAN 19. TITEL (100 tegn) Levende læring Udvikling af biblioteksfaglig digitale læringsobjekter

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere