Bæredygtighed i Børnehøjde - et litteraturreview

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtighed i Børnehøjde - et litteraturreview"

Transkript

1 Bæredygtighed i Børnehøjde - et litteraturreview 1. Indledning Dette review er en del af projektet "Bæredygtighed i Børnehøjde" (BiB), der udføres af Friluftsrådet som et led i Undervisningsministeriets UBU-indsats (Uddannelse for Bæredygtig Udvikling). Projektets formål er at undersøge og udarbejde forslag til, hvordan man gennem pædagogisk arbejde i daginstitutioner kan støtte 0-6-årige i en spirende miljøforståelse. Dette review er et af fire indsatspunkter, der tilsammen udgør projektet. Reviewets sigte er at finde frem til, hvilken viden, der findes i år 2014 om uddannelse i bæredygtighed for de 0-6-årige. At afsøge et emne som "Bæredygtighed i Børnehøjde" inden for det pædagogisk videnskabelige felt er dog en opgave, der potentielt spænder meget vidt. Dels fordi pædagogikken er en videnskabelig disciplin, der er svær at afgrænse fra en række andre videnskabelige felter. Dels fordi bæredygtighedsbegrebet i dag har en række forskellige betydninger eller betydningsnuancer, som gør det svært at undersøge begrebet entydigt. Af den grund vil vi indlede dette review med at indkredse de to begreber bæredygtighed og miljø, der indtager en central plads i undersøgelsen, samt komme med nogle kommentarer til metodiske kriterier for udvælgelsen af undersøgelsens litteratur. Sådan nogle overvejelser skal med, ikke mindst fordi opgavens ramme sætter en mængde begrænsninger på omfanget af undersøgelsen, hvorfor det er væsentligt at afklare, hvori vores tilvalg og ikke mindst fravalg består. 2. Indledende afklaringer 2.1. Begrebsafgrænsninger Først og fremmest kræver begrebet bæredygtighed en præcisering, hvilket de omtrent google-hits på dette søgeord også vidner om. Her forekommer bæredygtighed i sammenhæng med så forskellige ord som bundlinje, beton, design og forbrug, for bare at nævne nogle få. Hvad vi har taget som udgangspunkt for dette reviews forståelse af begrebet, er den definition, som benyttes i FN-rapporten Our Common Future, også kaldet Brundtlandrapporten, fra Det har vi gjort, dels fordi denne rapport siden sin udgivelse har stået centralt i verdenssamfundets debat om og politiske indsats for bæredygtighed og dels fordi rapporten har hensynet til miljøet som et gennemgående fokus. I rapporten fremlægges bæredygtighed, eller rettere bæredygtig udvikling sådan her: "Sustainable development is development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own 1

2 needs 1, 2 (UN 1987). Den forståelse af bæredygtighed, som vi arbejder ud fra, har altså hensynet til fremtidige generationers livsgrundlag som det helt centrale aspekt. Endvidere skal det siges, at det hovedsageligt er, hvad man kunne kalde den miljømæssige bæredygtighed, vi vælger at fokusere på, selvom vi er klar over, at der uundgåeligt vil være mange overlap til begrebets øvrige betydningssammenhænge. I forlængelse heraf er det væsentligt at afgrænse begrebet miljø, da også dette begreb har flere betydninger. I Den Store Danske Encyklopædis artikel om miljø står der således: [ ]miljø, de ydre forhold, der påvirker mennesker og andre organismer. Tidligere blev begrebet mest anvendt om de fysiske, kemiske og biologiske faktorer, der er bestemmende for, hvordan dyr og planter trives (miljøfaktorer) [ ] Nu bruges miljø ofte meget bredt og omfatter ud over kvaliteten af vand, luft og andre fysiske omgivelser, fx et smukt skovmiljø, også sociale, kulturelle, politiske og økonomiske forhold, fx køkkenmiljø og psykisk arbejdsmiljø [ ] (Den Store Danske Encykolpædi 2014a). Når dette review spørger til miljø, er det som udgangspunkt de fysiske, kemiske og biologiske forståelser, der sigtes til - hvad man lettere forsimplet kunne betegne natur. Begrundelsen for valget af denne forståelse er, at undersøgelsen foretages i Friluftsrådets regi, hvis overordnede vision er: Friluftsliv for alle i en rig natur, og på et bæredygtigt grundlag. Denne vision er altså også grundlaget for udarbejdelsen af dette review. Dog må det fremhæves, at miljøaspektet i bæredygtighedsspørgsmålet mere generelt ikke kun angår naturen, da arbejdet for en bæredygtig verden må foregå på et væld af forskellige områder og i et væld af forskellige miljøer. Dette ses bl.a. i den lange liste over vidt forskellige udfordringer, der behandles i Our Common Future Metodiske udvælgelseskriterier Hvilken forskning har da relevans for dette review? Det spørgsmål er vigtigt at berøre, da forskningsmetoder og kriterier for sandhed varierer, afhængigt af hvilken videnskabelig retning, der tales inden for. Forskning forstået som forsøg og målinger i stil med den naturvidenskabelige tradition (fysik, kemi, biologi etc.), hvor undersøgelser groft sagt resulterer i en mængde tal og modeller, der kan bruges til med større eller mindre sandsynlighed at forklare og forudsige virkelighedens opførsel på bestemte områder, er bare en variant (Sonne-Ragans 2012: ). Inden for det pædagogiske felt, der kan siges at befinde sig på grænsen mellem psykologi, sociologi, filosofi og historie, tager forskning sig ofte anderledes ud. Teoretisk-filosofiske forforståelser og menneskelig fortolkning vil altid spille afgørende roller for, hvad der kan gå for at være sandt (Sonne-Ragans 2012: ). Dette review sigter mod at præsentere resultater, der er fremkommet af empirisk forskning, for at tilstræbe såkaldte evidensbaserede anvisninger til det pædagogiske arbejde med børn 1 Vores oversættelse: "Bæredygtig udvikling er udvikling, der imødegår nutidens behov uden at begrænse fremtidige generationers muligheder for at imødegå deres egne behov - min oversættelse 2 Det kan diskuteres, om udvikling og bæredygtighed kan forenes (se evt. Sachs 1991). Af hensyn til dette reviews formål og omfang inddrages denne diskussion dog ikke yderligere. 2

3 og bæredygtighed. I forlængelse af ovenstående er det dog værd at stille et stort spørgsmålstegn ved den hensigt. For hvad er målestokken, som de pædagogiske tilgange i sidste ende kan vurderes efter? Optimalt set ville grundlaget for evaluering være, hvorvidt den enkelte pædagogiske tilgang sikrer bevidsthed om bæredygtighed hos børn eller i bedste fald sikrer en bæredygtigt handlende ny generation og derved afværger de globale skrækscenarier, som videnskaben forudser. Sådan en undersøgelse er bare ikke rigtig mulig, da vi ikke kan se ind i fremtiden. Tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde med at fremme bevidsthed om bæredygtighed hos børn bliver derfor i et vist omfang et spørgsmål for teori, filosofi og politik. Selv den evidensskabende forskning vil uundgåeligt indeholde elementer af disse tilgange i større eller mindre omfang. I den forbindelse har det også vist sig umuligt for os at udelukke rent teoretisk funderede forskningsresultater fuldstændigt fra dette review. 3. Litteratursøgningens resultater 3.1. Hvor stammer miljøbevidste voksnes miljøbevidsthed fra? Hvilke indsigter er der så kommet ud af litteratursøgningen? Et sted at starte kunne være i den såkaldte Significant Life Experience-forskning (SLE) (fx. Chawla 1998a; Palmer m.fl. 1998; Tanner 1980). Studier inden for denne tilgang har undersøgt, hvilke indflydelser der kan siges at have haft betydning for voksnes engagement i miljøspørgsmål. Det er blevet undersøgt ved at sammenligne en række interviews med voksne miljøundervisere og -aktivister fra en mængde forskellige lande. I interviewene er der på forskellige måder blevet spurgt ind til, hvilke elementer i eget liv disse personer mente havde haft betydning for deres miljøengagement (Palmer m.fl 1998; Chawla 1998a). Studierne fremhæver bl.a. positive oplevelser i naturlige omgivelser i barndommen, voksne rollemodeller og uddannelse som afgørende faktorer (Chawla 1998a: ; Palmer m.fl. 1998: ). Dog er sandhedsværdien af denne type undersøgelser blevet heftigt diskuteret (Chawla 1998; Chawla 2001; Dillon, Kelsey and Duque- Aristizabal 1999; A. Gough 1999; S. Gough 1999; N. Gough 1999; Payne 1999), og det er derfor langt fra sikkert, at resultaterne herfra kan stå alene som pejlemærker for det pædagogiske arbejde med bæredygtighed. Wells & Lekies (2006) anvender en lignende metode i deres studier, men hvor SLEforskningen kun fokuserer på miljøengagerede voksne, tager Wells & Lekies udgangspunkt i en bredere og mere forskelligartet gruppe amerikanere respondenter i alle aldre fra 16 til 90 år fra de 112 tættest befolkede egne af USA (Wells & Lekies 2006:6). Derudover inddrager de resultater fra en række tidligere studier, herunder SLE-studier, som udgangspunkt for deres undersøgelse. Dette udgangspunkt formulere Wells & Lekies sådan her: 3

4 Taken together, prior research evidence suggests that childhood experiences with nature are associated with adulthood environmentalism. Time spent outdoors in childhood (Chawla 1999; Ewert, Place and Sibthorp 2005; Kals, Schumacher and Montada 1999; Peterson and Hungerford 1981) whether playing (Bixler, Floyd and Hammitt 2002), foraging (Chipeniuk 1995), bird watching, hunting, or camping (Ewert, Place and Sibthorp 2005; Kellert 1985; Tanner 1980), or being with another person (Peterson and Hungerford 1981; Sward 1999) seems to be associated with various adult outcomes related to environmentalism. Moreover, participation in environmental education programs or classes (Jaus 1982; Palmer 1993) and scouts (Chawla 1999) appear to be salient influences 3 (Wells & Lekies 2006:5) Wells og Lekies tilføjelse til disse resultater består i den større og mere forskelligartede gruppe adspurgte ift. SLE-forskningen, samt et længere tidsperspektiv end flere af de øvrige undersøgelser. På baggrund af deres undersøgelse konkluderer de følgende: Evidence provided here indicates that early experiences with the natural environment may indeed set a child on a trajectory toward environmentalism 4 (Wells & Lekies 2006:15) Dog må der til dels kunne rettes samme kritik mod denne form for undersøgelse som mod SLE-forskningen, og resultaternes sandhed kan derfor også i høj grad diskuteres (se ovenfor) Hvordan kan og bør miljø- og bæredygtighedsbevidsthed vidergives til børn? En ting er, at studier af voksne antyder en sammenhæng mellem naturoplevelser i barndommen og en nuværende miljøinteresse, noget andet er, om det modsat også nødvendigvis skaber miljøbevidste voksne på sigt at tage børn med ud i naturen. FN s organisation for uddannelse, videnskab og kultur, UNESCO, erklærede årene for United Nations Decade of Education for Sustainable Development (UNESCO 2003). Et pejlemærke for dette tema-tiår var at skabe større forståelse for målene for bæredygtighed blandt verdens befolkning samt at give befolkningen viden om og evner til at bidrage til arbejdet for disse mål (UNESCO 2003:2). Ifølge Bögeholz (2006) ligger der heri, at verdenssamfundets borgere både 1) skal være i stand til at træffe bæredygtige beslutninger i dagligdagens gøremål (affaldssortering, energibesparelse o.lign) samt 2) være i stand til at forholde sig til mere komplekse, samfundsmæssige bæredygtighedsspørgsmål og bidrage til at forme en bæredygtig fremtid (Bögeholz 2006:79). Ifølge Bögeholz er der en del 3 Vores oversættelse: Som helhed betragtet tyder tidligere forskningsresultater på, at oplevelser med naturen i barndommen har sammenhæng med miljømæssigt engagement i voksenlivet. Udetid i barndommen (Chawla 1999; Ewert, Place and Sibthorp 2005; Kals, Schumacher and Montada 1999; Peterson and Hungerford 1981) - hvad enten den går med leg (Bixler, Floyd and Hammitt 2002), indsamling af forråd (Chipeniuk 1995), fugleobservation, jagt eller lejrliv (Ewert, Place and Sibthorp 2005; Kellert 1985; Tanner 1980) eller samvær med en anden person (Peterson and Hungerford 1981; Sward 1999) - synes at have sammenhæng med forskellige dele af voksenlivet af miljømæssig karakter. Derudover tyder det på, at deltagelse i miljøuddannelsesforløb (Jaus 1982; Palmer 1993) og spejderaktiviteter (Chawla 1999) har afgørende indflydelse 4 Vores oversættelse: Forskningsresultaterne, som foreligger her, indikerer at tidlige oplevelser med det naturlige miljø i høj grad kan placere barnet i en løbebane med retning mod miljøengagement 4

5 forskning at finde, der forholder sig til det første punkt og som peger på, at naturoplevelser bidrager til viden om, opfattelse af, samt værdier og normer i forhold til miljøet og miljømæssig adfærd, altså når det drejer sig om hverdagslige bæredygtighedssammenhænge. Når det kommer til naturoplevelsers sammenhæng med mere komplekse samfundsmæssige forhold, er forskningen til gengæld markant mere sparsom. Bögeholz fremhæver en række studier, der antyder, at der kan være en sammenhæng mellem på den ene side naturoplevelser og på den anden side motivation for (Kals m.fl. 1999) og viden om miljøspørgsmål (Bögeholz 1999). Dog påpeger hun, at det mangler at blive undersøgt, hvorvidt decideret undervisning i naturen bidrager til at styrke håndteringen af mere komplekse bæredygtighedsspørgsmål (Bögeholz 2006:80). Davis (2009) fokuserer mere entydigt på daginstitutionsområdet end Bögeholz i sin undersøgelse af forskningslitteraturen inden for krydsfeltet mellem bæredygtighed og pædagogik/uddannelse, men hun fremlægger en lignende pointe. I hendes undersøgelse af den generelt meget begrænsede litteraturmængde, som findes på området, 5 viser det sig, at få studier behandler uddannelse af småbørn ude i miljøet/naturen, færre studier behandler uddannelse af småbørn i viden om miljøet/naturen og nærmest ingen studier behandler uddannelse af småbørn for miljøet (Davis 2009:235). 6 Sidstnævnte kategori kan samtidig forstås som det pædagogiske område, der sigter imod at gøre børnene aktivt handlende, så de kan bidrage til en forandring af samfundet på længere sigt, blandt andet til miljøets fordel (ibid: 235). Dette arbejde for miljøet/naturen, som både Bögeholz og Davis fremhæver, står centralt i UNESCO s anbefalinger til, hvordan småbørnsområdet i pædagogikken bør bidrage til at udvikle det bæredygtige samfund på den lange bane. Af rapporten The contribution of early childhood education to a sustainable society (2008) fremgår følgende: [ ]early childhood education for sustainability is much more than environmental education. It should be broader than simply taking children outdoors to discover the beauty of nature and speaking about the natural environment. It must include opportunities for children to engage in intellectual dialogue regarding sustainability, and in concrete actions in favor of the environment. 7 (UNESCO 2008:12) Af rapporten fremgår et foreslag til, at det pædagogiske arbejde på daginstitutionsområdet bør fokusere på bæredygtighedsuddannelsens syv R er: Reduce, reuse, recycle, respect, repair, 5 Fra er der i 14 forskellige tidsskrifter tilsammen udgivet 39 artikler om emnet (Davis 2009: ). 6 Uddannelse er oversat fra education i den engelske tekst. I dansk kontekst havde begreber opdragelse muligvis været mere passende for småbørnspædagogikken, men for at ramme den engelske forståelse bedst muligt vælges altså uddannelse. (For diskussion af begreberne opdragelse, dannelse, uddannelse, education se Kemp 2013: ). 7 Vores oversættelse: [ ] småbørns-uddannelse i bæredygtighed er meget mere end miljømæssig uddannelse. Den skal være bredere end bare det at tage børnene udendørs for at opdage naturens skønhed og snakke om det naturlige miljø. Den skal indebære muligheder for, at børnene kan deltage i intellektuelle dialoger om bæredygtighed og i konkrete handling til miljøets fordel 5

6 reflect and refuse (UNESCO 2008:12). 8 Desuden peger rapporten på, at arbejdet også bør sigte mod at motivere børnene til at opbygge et såkaldt videnskabeligt og teknologisk ordforråd (ibid) Handlekompetence og videnskabeligt sprog Disse aspekter - arbejdet for miljøet, de syv R er som helhed samt det videnskabelige og teknologiske ordforråd - kan siges at relaterer sig til det, der blandt andet inden for bæredygtighedens pædagogiske felt omtales som handlekompetence (fx Breiting m.fl. 1999; Ejbye- Ernst 2011). Handlekompetencebegrebet har rødder hos den tyske dannelsesteoretiker Wolfgang Klafki og fremlægges hos Ejbye-Ernst (2011) med et citat fra Breiting & Schnacks UBU-relaterede forskningsprogram fra 2009, der lyder: Uddannelse for Bæredygtig Udvikling er uddannelse og folkeoplysning, der tager ønsket om bæredygtig udvikling alvorligt med henblik på, at deltagerne får det bedst mulige grundlag for at kunne overveje og handle kompetent og engageret i samspil med andre i forhold til komplekse, kontroversielle problemstillinger af betydning for nuværende og kommende generationers livskvalitet og den globale udvikling [ ] (Ejbye-Ernst 2011:144) Begrebet handlekompetence står centralt i det såkaldte MUVIN-projekts (Miljøundervisning i Norden) nye tilgang til miljøundervisning, som fra 1994 til 1997 blev afprøvet på ca. 100 skoler i Norden. Projektets afsluttende spørgeskemaevaluering blandt de deltagende børn og unge tyder på en positiv sammenhæng mellem: 1) hvorvidt en person har tiltro til sin egen indflydelse vedrørende løsning af miljøproblemerne; 2) vedkommendes lyst til at handle for løsning af problemerne; og 3) vedkommendes viden om forskellige handlemuligheder (Breiting m.fl. 1999: , ). MUVIN-projektets forbindelser til det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne er dog ikke entydige, da der er tale om en lidt ældre aldersgruppe. Ejbye-Ernst (2011) inddrager til gengæld handlekompetence-begrebet i en daginstitutionssammenhæng i sin ph.d.-afhandling, der fokuserer på, hvordan pædagoger formidler naturen i naturbørnehaver. Dette meget relevante studie forholder sig, i overensstemmelse med UNESCO s ovenfor anførte anbefalinger, kritisk til den forestilling, at ophold i naturen i sig selv skaber langsigtet naturinteresse og -forståelse (Ejbye-Ernst 2011). På en teoretisk baggrund påpeger Ejbye-Ernst, at pædagogen bør hjælpe barnet til [ ] at bygge bro mellem intuitive hverdagsopfattelser og videnskabelig tænkemåde (ibid:11) - altså hjælpe barnet til at forstå og tale om naturen i naturvidenskabens sprog - hvis naturbørnehaverne skal gøre en forskel for barnets forhold til naturen og på sigt hjælpe barnet til handlekompetence ift. 8 I Samuelsson & Kaga 2010 dækker det sidste r over responsibility. Hvorfor der er forskel, vides ikke. Samuelsson og Kaga er også redaktører på UNESCO-rapporten fra Se i øvrigt uddybning af de syv R er i Samuelsson & Kaga

7 naturen (ibid:271). For at børn skal kunne forholde sig eksperimenterende og udforskende til naturen med naturvidenskabens sprog, må naturen opleves i samspil med personer, der i forvejen kender til denne måde at gå til naturen på, og som aktivt søger at dele denne viden og dette sprog med barnet (Dewey 1938; Ejbye-Ernst 2011; Säljö 2003; Paludan 2004; Østergaard 2005). I denne forbindelse er det også relevant kort at henvise til Østergaard (2008). I hans studie præsenteres et nordjysk projekt, der søger at arbejde med børnenes naturfaglige dannelse og interesse gennem en integreret indsats imellem daginstitutionen og skolen ved brug af såkaldte læreplansbånd, angiveligt med positive resultater. Med disse studier er det dog ikke sagt, at oplevelsen af naturen i naturen er uden betydning. Herbert (2008) udfolder under henvisning til David Orrs teorier (1992, 2004, 2005) naturoplevelsens betydning for, at barnet udvikler en række basale forståelser af sig selv i relation til naturgrundlaget. Herved rustes barnet til en fremtid, som ingen kan sige præcis, hvordan vil tage sig ud, men hvor naturen nødvendigvis fortsat vil være en vigtig faktor (Herbert 2008:65-66). Kahn (2002) skriver på baggrund af sin undersøgelse af amerikanske, brasilianske og portugisiske børns forhold til naturen, at negative oplevelser med fx forurening ofte er årsag til opmærksomhed på miljøproblemer. Imidlertid tager børn den natur, de er vokset op i, som normalen, også selvom denne natur er en heftigt forurenet storby som fx Houston i USA. Børn fra Houston, siger Kahn, ser altså ikke forureningen i deres nærmiljø, selvom de udemærket ved, hvad forurening vil sige (ibid: ). På samme måde tager enhver opvoksende generation sin barndoms natur som normalen og kan derfor kun vurdere naturens forandring/forfald i et relativt kort tidsmæssigt perspektiv. Herved indfanges forandringernes omfang og omkostninger måske ikke i tilstrækkelig grad (ibid: ). I dette teoretiske perspektiv argumenterer Kahn for, at børn dels skal høre om, hvordan naturen tidligere har taget sig ud og dels have lov til at opleve en natur, der er rigere end den, de har i deres nærmiljø, for derved at have mulighed for at forholde disse til hinanden (ibid:11-112) Øvrige perspektiver Ud over de ovenfor nævnte naturperspektiver på bæredygtighedspædagogikken er vi faldet over nogle pædagogiske tilgange, der søger at skabe bæredygtighedsbevidsthed ad andre veje. Vi vil ikke gå i dybden med disse, men bare kort henvise til dem som inspiration eller som kilde til refleksion. Curtis m.fl. (2013) beskriver et australsk projekt, der på forskellig vis integrerer brugen af teater i skoleundervisningen, for at skabe engagement for miljøområdet hos de yngste ad andre veje end de traditionelle undervisningsformer. 7

8 Ritchie (2013) diskuterer et new zealandsk projekt, hvor traditionelle Maori-myter og -verdenssyn bruges i det pædagogiske arbejde med at skabe bæredygtighedsbevidsthed og etisk bevidsthed hos børn i 10 forskellige daginstitutioner i New Zealand. 9 Davis (2005) beskriver, hvordan en børnehave i Brisbane, Australien siden 1997 har grebet arbejdet an med at blive mere bæredygtig - et arbejde, der involverer en række pædagogiske tiltag med bl.a. small wins, små sejre i det daglige, som pejlemærke. Herudover har projektet også indebåret, at daginstitutionen har søgt at inddrage lokalmiljøet i det bæredygtige sigte på forskellig vis (Davis 2005:13). McNichol, Davis & O Brien (2011) beskriver ligeledes et projekt fra Brisbane, der gennem et samarbejde mellem ingeniører og pædagogisk personale søger at skabe en bæredygtig institution ud fra den såkaldte ecological footprint methology (McNichol m.fl. 2011: ). Denne metode går ud på at beregne, hvor stort et landareal, det kræver at producere institutionens forbrug og tilsvarende, hvor stort et område der kræves for at optage affald og CO2-udledningen fra denne produktion. Dette mål kan da bruges til at give et relativt letforståeligt billede af institutionens miljøpåvirkning, der videre kan anvendes i det pædagogiske arbejde (ibid: ). Endelig diskuterer Hildebrandt (2014) bæredygtighed i et mellemmenneskeligt perspektiv. Hildebrandt køber ikke den dominerende tilgang til bæredygtighedsspørgsmålet, hvor naturvidenskabelig tænkning, teknologi og vækst menes alene at kunne dæmme op for klimaudfordringerne (Hildebrandt 2014:59). Udgangspunktet for hans blik på bæredygtighedsspørgsmålet er derimod, at bæredygtighed skal komme inde fra det enkelte menneske, og at empati og evnen til dialog er forudsætninger for kunne imødegå disse udfordringer globalt set (ibid:56-57). Opdragelse til empati ser Hildebrandt derfor som en af folkeskolens (og pædagogikken generelt, kunne man tilføje) vigtigste bidrag til arbejdet for en bæredygtig verden (ibid:55). 4. Afrunding I de fremlagte studier tegner der sig en række modsigelser og uenigheder, der gør det svært at drage nogle entydige konklusioner. Dog lader der til at være relativ enighed om, at bæredygtighedsspørgsmålet bør spille en rolle i daginstitutionernes pædagogiske arbejde, og at dette arbejde med fordel kan indebære, at børn oplever naturen i samspil med engagerede og vidende voksne, der er villige til sammen med børnene at udfordre forståelser af, sprog for og tilgange til naturen og dennes bæredygtighed. Flere af de studier, vi har behandlet i dette review, påpeger videre et behov for mere forskning ift. børn og bæredygtighed (fx Bögeholz 2006; Davis 2009; Ejbye-Ernst 2011). På trods af 9 Maorierne er New Zealands oprindelige befolkning (Den Store Danske Encyklopædi 2014b) 8

9 dette og på trods af Davis (2009) fremlæggelse af feltet som meget småt beskrevet, vil vi dog ikke påstå, at dette review nødvendigvis giver et udtømmende billede af bæredygtighedspørgsmålet inden for småbørnspædagogikken. Vi vil dog mene, at de beskrevne studier er aktuelle og relevante for en indsigt i, hvordan man kan arbejde for at give børn et bæredygtigt forhold til den natur, der omgiver og bærer os. Afslutningsvist vil vi anbefale en række lærebøger, som kan give yderligere konkret inspiration og viden til det pædagogiske arbejde med børn i naturen. Disse er: Natur og udeliv med Børn (Bang 1998); Friluftsliv - Natur, Samfund og Pædagogik (Bentsen, Andkjær & Ejbye-Ernst 2009); Natur og miljø i pædagogisk arbejde (Edlev 2008); Naturens pædagogik (Ernst 1998) og slutteligt Perspektiv på friluftslivets pædagogik (Tordson 2006). 9

10 Litteraturliste - Bang, P. (1998). Natur og udeliv med børn. Forlaget Børn og Unge. København - Bentsen, P., Andkjær, S., Ejbye-Ernst, N. (2009). Friluftsliv. Natur, Samfund og pædagogik. Munksgaard Danmark. København - Bixler, R.D., Floyd, M.F. & Hammitt, W.E. (2002). Environmental Socialization: Quantitative Tests of the Childhood Play Hypothesis. Environment and Behavior 34(6): Breiting, S. m.fl. (1999). Interessekonflikter, handlekompetence og miljøundervisning - MUVINprojektet. Odense Universitetsforlag. Odense - Breiting, S. & Schnack, K. (2009). Uddannelse for bæredygtig udvikling i danske skoler. Forskningsprogram for miljø- og sundhedspædagogik. DPU - Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Århus Universitet - Bögeholz, S. (1999). Qualitäten primärer Naturerfahrung und ihr Zusammenhang mit Umweltwissen und Umwelthandeln. Opladen, Leske+Budrich - Bögeholz, S. (2006). Nature experience and its importance for environmental knowledge, values and action: recent German empirical contributions. Environmental Education Research, 12:1, Chawla, L. (1998). Significant Life Experiences Revisited: A Review of Research on Sources of Environmental Sensitivity. The Journal of Environmental Education 29(3): Chawla, L. (1999). Life Paths into Effective Environmental Action. The Journal of Environmental Education 31(1): Chawla, L. (2001). Significant Life Experiences Revisited Once Again: Response to Vol. 5(4) Five Critical Commentaries of Significant Life Experience Research in Environmental Education. Environmental Education Research 7(4): Chipeniuk, R. (1995). Childhood Foraging as a Means of Acquiring Competent Human Cognition about Biodiversity. Environment and Behavior 27(4): Curtis, D.J. m.fl. (2013). Drama and Environment: Joining Forces to Engage Children and Young People in Environmental Education. Australian Journal of Environmental Education, 29, pp Davis, J.M. (2005). Educating for sustainability in the early years: Creating cultural change in a child care setting. Australian Journal of Environmental Education 21:pp Davis, J.M. (2009). "Revealing the research hole of early childhood education for sustainability: a preliminary survey of the literature. Environmental Education Research, 15:2,

11 - Den Store Danske Encyklopædi (2014a) - opslag=miljø. Besøgt kl Den Store Danske Encyklopædi (2014b) - Geografi_og_historie/Folkeslag/ Australske,_newzealandske_og_andre_oceaniske_folkeslag/maori?highlight=maori. Besøgt kl Dewey, J. (1938). Erfaring og opdragelse. Hans Reitzels Forlag. København - Dillon, J., Kelsey, E. & Duque-Aristizabal, A.M. (1999). Identity and Culture: Theorizing Emergent Environmentalism. Environmental Education Research 5(4): Edlev, L. (2008). Natur og miljø i pædagogisk arbejde. 2. reviderede udgave. Munksgaard Danmark. København. - Ejbye-Ernst, N. (2011). Ph.d.-afhandling. Pædagogers formidling af naturen i naturbørnehaver. Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik - Ernst, B. (1998). Naturens pædagogik. Semiforlaget København - Ewert, A., Place, G. & Sibthorp, J. (2005). Early-Life Outdoor Experiences and an Individual s Environmental Attitudes. Leisure Sciences 27: Gough, A. (1999). Kids Don t Like Wearing the Same Jeans as Their Mums and Dads: So Whose Life Should Be in Significant Life Experience Research? Environmental Education Research 5(4): Gough, S. (1999). Significant Life Experiences (SLE) Research: A View from Somewhere. Environmental Education Research 5(4): Herbert, T. (2008). Eco-intelligent education for a sustainable future life. I UNESCO (2008). The contribution of early childhood education to a sustainable society. Red.: Samuelsson, I. Pramling & Kaga, Y. Paris - Hildebrandt, S. (2014). Mellemmenneskelig og global bæredygtighed - som et alternativ til konkurrencestaten. I Illeris, K. (red): Læring i konkurrencestaten - Kapløb eller bæredygtighed. Samfundslitteratur. Frederiksberg - Jaus, H.H. (1982). The Effect of Environmental Education Instruction on Children s Attitudes Toward the Environment. Science Education 11(3): Kahn, P. (2002). "Children's Affiliations with Nature: Structure, Development, and the Problem of Environmental Generational Amnesia". I Kahn, P, H. & Kellert, S. (red) (2002): Children and Nature: Psychological, socioculturel, and evolutionary investigations. The MIT Press. Cambridge, MA - Kals, E., Schumacher, D. & Montada, L. (1999). Emotional Affinity toward Nature as a Motivational Basis to Protect Nature. Environment and Behavior 31:

12 - Kellert, S.R. (1985). Attitudes toward Animals: Age-Related Development among Children. Journal of Environmental Education 16(3): Kemp, P. (2013). Verdensborgeren - Pædagogisk og politisk ideal for det 21. århundrede. 2. reviderede udgave. Hans Reitzels Forlag. København - McNichol, H., Davis, J.M. & O Brien, K.R. (2011). An ecological footprint for an early learning centre: identifying opportunities for early childhood sustainability education through interdisciplinary research. Environmental Education Research, 17:5, Orr, D. (1992). Ecological Literacy: Education and the Transition to a Postmodern World. Albany: SUNY. - Orr, D. (2004). The Earth in Mind: On Education, Environment and the Human Prospect. Washington: Island Press. - Orr. D. (2005). In: M. Stone and Z. Barlow (eds.), Ecological Literacy. San Francisco: Sierra Club. - Palmer, J.A. (1993). Development of Concern for the Environment and Formative Experiences of Educators. Journal of Environmental Education 24(3): Paludan, K. (2004). Skole natur og fantasi. Århus Universitetsforlag. Århus - Payne, P. (1999). The Significance of Experience in SLE Research. Environmental Education Research 5(4): Peterson, N.J., & Hungerford, H.R. (1981). Developmental Variables Affecting Environmental Sensitivity in Professional Environmental Educators. In Sacks, A.B., L.A. Iozzi, J.M. Schultz, and R. Wilke (eds.). Current Issues in Environmental Education and Environmental Studies, Vol 7. Columbus, OH: ERIC. - Ritchie, J. (2013). Sustainability and Relationality Within Early Childhood Care and Education Settings in Aotearoa New Zealand. International Journal of Early Childhood 45: Sachs, W. (1991). Environment and development: The story of a dangerous liaison. I Scott, W. & Gough, S. (red.) (2004): Key issues in sustainable development and learning - A critical review. RoutledgeFalmer. London, UK og New York, USA - Samuelsson, I. P. & Kaga, Y. (2010). "Early Childhood Education to Transform Cultures for Sustainability". World Watch Institute. transformingcultures/wp-content/uploads/2011/02/early-childhood-education-to- Transform-Cultures-for-Sustainability-Samuelsson-and-Kaga.pdf. Besøgt kl Sonne-Ragans, V. (2012). Anvendt videnskabsteori - reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver. Samfundslitteratur. Frederiksberg 12

13 - Sward, L.L. (1999). Significant Life Experiences Affecting the Environmental Sensitivity of El Salvadoran Environmental Professionals. Environmental Education Research 5(2): Säljö, R. (2003). Læring i praksis. Hans Reitzels Forlag. København - Tanner, T. (1980). Significant Life Experiences: A New Research Area in Environmental Education. Journal of Environmental Education 11(4): Tordson, B. (2006). Perspektiv på friluftslivets pædagogik. CVU Sønderjylland University College. Sønderjylland - UN (1987). Report of the World Commission on Environment and Development: Our Common Future. Besøgt kl UNESCO (2003). United Nations Decade of Education for Sustainable Development ( ) Framework for the International Implementation Scheme /001311/131163e.pdf. Besøgt kl UNESCO (2005). United Nations Decade of Education for Sustainable Development ( ) Framework for the International Implementation Scheme (Paris, see images/0013/001311/131163e.pdf; ). - UNESCO (2008). The contribution of early childhood education to a sustainable society. Red.: Samuelsson, I. Pramling & Kaga, Y. Paris - Wells, N.M. & Lekies, K,S. (2006). "Nature and the Life Course: Pathways from Childhood Nature. Children, Youth end Environments 16(1): Østergaard, L.D. (2005). Ph.d.-afhandling. Hvad har børns leg og naturvidenskabelige metoder med hinanden at gøre? Hvordan kan børn stimuleres til at anvende metoder i deres leg, som kan hjælpe dem med at erhverve viden om naturen og dens fænomener? Danmarks Pædagogiske Universitet. Emdrup, Danmark - Østergaard, L.D. (2008). Naturfag for de yngste et aktionsforskningsprojekt i Nordjylland. MONA 2008, 2 13

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING

BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING Velux-fondens seminar 19. August 2014 Jeppe Læssøe Aarhus Universitet i Emdrup Uddannelse for bæredygtig udvikling Et verdensomspændende årti Ikke kun om miljø

Læs mere

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute Videns deling: Nyeste forskning om konsekvenserne for vores børn Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut - Aarhus Universitet Småbørns

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation DIS: Insert Amerikanske Title of Praktik Studerende Presentation HVEM ER DIS? DIS står for Danish Institute for Study Abroad. Det er en undervisningsorganisation i i for amerikanske k udvekslingsstuderende

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES DAGINSTITUTIONER UNDER PRES Konsekvenser for børn? Vidensdeling om nyeste forskning Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Småbørns to udviklingsarenaer: Familie

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Udvikling af forskningsorienterede miljøer

Udvikling af forskningsorienterede miljøer Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Fra viden til virkelighed

Fra viden til virkelighed Fra viden til virkelighed Dialog om hvordan alle elever lærer mere 2 Redaktionel opbygning Guiden indledes med en kort præsentation af baggrunden for udgivelsen samt af det datamateriale, der ligger til

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

INKLUSIV 70 MILJØAKTIVITETER FOR DAGPLEJERE OG INSTITUTIONER

INKLUSIV 70 MILJØAKTIVITETER FOR DAGPLEJERE OG INSTITUTIONER Bæredygtighed i børnehøjde Om at formidle miljø og bæredygtighed til førskolebørn INKLUSIV 70 MILJØAKTIVITETER FOR DAGPLEJERE OG INSTITUTIONER Grønne Spirer Bæredygtighed i børnehøjde Om at formidle miljø

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgades Skole ------------ ------------------ --- Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle

Læs mere

NUDGE. v/ ANDREAS MAALØE JESPERSEN CAND. MAG. / FILOSOFI FORSKNINGSASSISTENT / ISSP ADFÆRDSRÅDGIVER / KFST. Friday, August 30, 13

NUDGE. v/ ANDREAS MAALØE JESPERSEN CAND. MAG. / FILOSOFI FORSKNINGSASSISTENT / ISSP ADFÆRDSRÅDGIVER / KFST. Friday, August 30, 13 NUDGE v/ ANDREAS MAALØE JESPERSEN CAND. MAG. / FILOSOFI FORSKNINGSASSISTENT / ISSP ADFÆRDSRÅDGIVER / KFST PROGRAM Hvad er nudge? Hvordan kan du bruge det? Hvordan vil det blive brugt? Må man det? 2 ADFÆRD

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale

Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale Kurt Møller Pedersen April 2008 Indhold Kursus-uge 1: Videnskabelige revolutioner og introduktion 1 1 Stig Andur Pedersen, Paradigmeskiftets fader,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1 De 4 et udviklingsprojekt for de tyske børnehaver i Uge, Tinglev, Ravsted, Bylderup : At lære at lære en ny fælles fremtid Mål: At give grobund for fortsat praksisudvikling af institutionerne At fremme

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere Rapport for Projekt Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Ribe Katedralskole Projektnr.: 129635 Sagsnr.: 049.65L.391 Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Af Helle Fuglsang, fysioterapeut og naturvejleder, Ålborg Kommune Naturen som læringsmiljø og et aktivt friluftsliv er i fokus for børn

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer

Læs mere

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 Sociale Medier - kom tættere på kunderne Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 I dag Hvorfor engagerer VELUX Gruppen sig i social media? VELUX Social media strategi Social

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Skole/virksomhedsarbejde. for. en bæredygtig fremtid

Skole/virksomhedsarbejde. for. en bæredygtig fremtid Skole/virksomhedsarbejde for en bæredygtig fremtid Af Eigil Larsen konsulent i Grønt Flag Grøn Skole, Friluftsrådet, august 2014 Indhold 1. Formålet... 3 2. Baggrund... 3 3. Verdens udfordringer... 3 4.

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM

VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM www.engagingexperience.dk/gymnasiedage.pdf VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM, MA. Ph.D. Center for Avanceret Visualisering og Interaktion Århus Universitet Danmark under pres uddannelse & IT er

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

DUS indholdsplan 2011/12

DUS indholdsplan 2011/12 DUS indholdsplan 2011/12 Kongerslev DUS Kongensgade 4 9293 Kongerslev tlf.: 9833 2145 mobil 41281244 email: lgc-kultur@aalborg.dk 1 Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi vil viderebringe traditioner

Læs mere