BILAG 3: FLUGTVEJSAREALER

Transkript

1 BILAG 3: FLUGTVEJSAREALER I dette bilag til DV-Planen beskrives og illustreres principperne for møblering i flugtvejsarealer i UCC, herunder flugtvejsgange og udlagte flugtvejsarealer. De gældende indretningstegninger, der følger principperne er indsat til sidst i dette. Jævnfør Brandstrategirapporten, er hovedprincippet, at flugtarealer skal være logiske og i et lige forløb set i forhold til de omgivende afgrænsninger. Dette gælder både flugtveje i flugtvejsgange og flugtveje, der går gennem andre lokaler, herunder gangarealer i atriet i Warehouse. I de flugtvejsarealer, der møbleres, skal dette ske efter nedennævnte koncepter, til at sikre friholdelse af den nødvendige flugtvejsbredde: Område med fast møblering Naturligt afgrænset område Niche/afgrænsning med halvmur eller halvvæg Rumdannende møblering Markering i gulvbelægning Da brandstrategien er baseret hurtig detektering (ABA-anlæg med røgdetektering) og automatisk varsling af personer, samt at der sikres en lille brand ved hjælp af sprinkleranlægget, er det desuden muligt at have brandbelastning i flugtvejsgange. I det følgende beskrives og illustreres principperne for opfyldelse af kravene i brandstrategien med hensyn til møblering i flugtvejsarealer. Flugtvejsgange Møblering i flugtvejsgange er markeret med turkis raste på principskitserne i det følgende. Friholdelse af flugtveje: Principperne for sikring mod at inventaret reducerer flugtvejenes bredde er angivet på principskitserne for hvert inventarområde. Fysisk afgrænsning af områder med løst inventar i form af f.eks. plantekummer, halvvægge eller værn benyttes primært i flugtveje for mange personer, hvor det er ekstra vigtigt,at der er den fornødne flugtvejsbredde til rådighed. Princip for anvendelse af plantekummer som fysisk afgrænsning er beskrevet i afsnittet Plantekummer til afgrænsning af møblering mod flugtvejsareal i det efterfølgende. Markering på gulv anvendes i daglige adgangsveje, der naturligt vil være friholdt, og hvor der ikke er så mange personer, der skal flygte forbi i forhold til gang-

2 bredden. For områder, hvor der på principskitserne er krævet markering på gulv, kan der godt anvendes fysisk afgrænsning, men det omvendte er ikke tilfældet. Udformning af markering på gulv er beskrevet i afsnittet Markering på gulv til afgrænsning af møblering mod flugtvejsareal i det efterfølgende. Ved rumdannende møblering er der ikke krav til særlige fysiske tiltag, for at sikre afgrænsning af inventaret mod flugtvejsarealet. Dette princip benyttes i områder, hvor geometrien af gangforløbet naturligt sikrer afgrænsningen eller hvor inventaret virker afgrænsende pga. tyngde og stabilitet. Brandbelastning: Brandbelastningen fra møblering i flugtvejsgange må maksimalt svare til let kontorindretning (250 kw/m²) jf. brandstrategirapporten. Møbleringen består primært at massive træborde og skal-stole. Der opsættes også nicher, som er et rumdannende element med bord/bænke. Nicherne er opbygget af massive træplader, den udvendige side, der har karakter af en vægoverflade brandimprægneres til klasse B-s1,d0. Generelt er der ikke polstrede møbler i flugtvejsgangene bortset fra i det brede gangforløb i tekstilværkstedet på 2. sal i Warehouse, hvor der er to små sofaer. Polstring af disse (både betræk og fyld/skum) skal opfylde kravene til antændelighed i DS/EN del 1 og del 2. Hynder på bænke i nicher har en maksimal tykkelse på ca. 5 cm. Atriet i Warehouse Brandsektionen med atriet i Warehouse er gennemgående op igennem bygningen fra indgangen i stueetagen, med Campustorvet på 1. sal og op til 7. sal. Møblerede områder i denne brandsektion er markeret med gul raste på principskitserne for møblering i flugtvejsarealer. Friholdelse af flugtveje: Principperne for sikring mod at inventaret reducerer flugtvejenes bredde er angivet på principskitserne for hvert inventarområde, og følger de samme principper som for flugtvejsgange, der er beskrevet ovenfor. Brandbelastning: I atrie-områderne på sal er der ved dimensionering af brandventilationen regnet med en medium brandtilvækst, der svarer til kontor- eller boligindretning. Det vil sige, der kan være reoler, borde, stole og spredte sofagrupper uden særlige krav til polstringen. Dog skal polstrede møbler på Campus Torv, der også er et forsamlingslokale opfylde krav til antændelighed i DS/EN 1021 del 1.

3 Der er ikke særlige krav til inventarets beskaffenhed iøvrigt. Dog skal større overflader, der har karakter af en vægoverflade, opfylde krav til vægbeklædning. I tvivlstilfælde bør myndigheder kontaktes. Brandventilationen er også dimensioneret for nogle brandscenarier på Campus Torv 1. sal, der har en meget hurtig brandtilvækst. Dette giver en fleksibilitet i forhold til at få godkendt sær-arrangementer eller særlig udsmykning, jf. Bilag 2. Kunst på Broen: På gangbroen på 4. sal ved adgang til Karréen, er der tilladt installeret et kunstværk Kunst på Broen, med forskellige elementer, der er ophængt under loftet og med lyd og lyseffekter. Elementerne er f.eks. døre, persienner, stuk-roset i PU med lampe, trappetrin og pendul-ur. De påtænkte elementer har omfang og karakter som udsmykning og ikke et nedhængt loft, og der er derfor ikke særlige krav til materialer. Illustration af karakter og omfang er vist nedenfor: Elementerne ophænges i ubrændbare materialer i form af nedstroppede stålrammer. Ophængningssystemet rammer, wirer mv. - er overdimensioneret med en faktor 10 (10% udnyttelse), svarende til at de kan klare temperaturstigninger på op til C uden at stålstyrken bliver reduceret. Der vil dog kunne forekomme deformationer. Brandsektionen er fuldsprinklet, og der er ikke inventar eller andet brændbart på gulvet i gangbroen. Desuden er atriet i Warehouse, som gangbroen er i åben forbindelse med, udført med automatisk brandventilationsanlæg, der vil bortventilere eventuelle varme røggasser. Der er herved sikret mod, at udsmykningen som helhed kan falde ned pga. kritisk temperaturpåvirkning under en evt. brand. Det skal sikres ved ophængning og eventuel senere rokering eller supplering af elementer, at de krævede respektafstande til sprinklerhoveder overholdes.

4 Hovedtrappe-afsnit i Karréen Brandsektionen med Hovedtrapperummet er gennemgående op igennem bygningen fra indgangen med studiecafé i stueetagen og til 7. sal. Møblerede områder i denne brandsektion er markeret med gul raste på principskitserne for møblering af flugtvejsarealer. Brandbelastning: I dette afsnit er der installeret automatisk brandventilationsanlæg, der er dimensioneret ud fra nogle designbrande, som møbleringen skal afspejle. Der er ved dimensionering af brandventilationen regnet med en medium brandtilvækst, der svarer til kontor- eller boligindretning. Det vil sige, der kan være reoler, borde, stole og spredte sofagrupper uden særlige krav til polstringen. Der er ikke særlige krav til inventarets beskaffenhed. Dog skal større overflader, der har karakter af vægoverflade, opfylde krav til vægbeklædning. I tvivlstilfælde bør myndigheder kontaktes. Flugtvejsarealer gennem andre lokaler Jf. brandstrategien benyttes der et evakueringsprincip, der er baseret på flugtmulighed til sikkert område i anden brandsektion, hvorfra der er adgang til flugtveje. Princippet skal også sikre adgang til flere uafhængige trapperum. For at sikre dette flugtvejsprincip, skal ganglinjer i de hovedflugtveje, der går gennem lokaler også være friholdt for passage. Disse gangområder er illustreret med grøn raste på principskitserne i det følgende. Den fri bredde af gangarealerne skal være mindst 1,3 m. Flugtvejsarealer i fællesområder, såsom flugtvejsgange generelt samt gangarealer i atriet i Warehouse er ikke markeret med grøn raste på principskitserne. Disse sikres friholdt via de markerede områder med inventar og krav til afgrænsninger af møblering som beskrevet ovenfor og vist på principskitserne. Flugtveje fra enkelt-lokaler, der har adgang og flugtvej via et nabolokale, er heller ikke markeret, men skal naturligvis også friholdes. Friholdte arealer i flugtveje fra forsamlingslokaler fremgår af de godkendte pladsfordelingsplaner for den konkrete anvendelse. Alle de grønskraverede gangområder er en del af de daglige adgangs- og cirkulationsveje og vil naturligt være friholdt til passage. Der foretages derfor ikke særlig markering på gulv eller andre fysiske tiltag. Der er ikke særlige krav til karakter af møbleringen i selve lokalerne, kun friholdelse af gangarealerne. I Biblioteket på 1. sal i Karré er der opsat stålstænger til gardiner for afskærmning af visse funktioner, se principskitser og indretningsplaner. Det er vigtigt, at disse ikke karambolerer med gangarealet eller blokerer udsyn til flugtvejsskilte.

5 Markering på gulv til afgrænsning af møblering mod flugtvejsareal På skitserne nedenfor er princippet for afgrænsning af flugtvejsarealer ved markering på gulv illustreret. Den Driftsansvarlige person, skal sikre, at personale herunder også rengøringspersonale - er bekendt med at inventar skal stå indenfor markeringen og, at de er instrueret i at rykke inventar på plads ved konstatering af afvigelser. Markering på gulv foretages med folie i orange farve, som illustreret på skitserne nedenfor: Planudsnit, der illustrerer markering på gulv til afgrænsning af flugtvejsareal: Illustration af udformning af folie (er indsat i 1:1 bagerst i principskitserne):

6 Plantekummer til afgrænsning af møblering mod flugtvejsareal På skitserne nedenfor er princippet for afgrænsning af flugtvejsarealer med plantekummer illustreret. Kummerne (inkl. jord) skal have en tyngde, således at de ikke utilsigtet kan rykkes eller væltes i forbindelse med en evakuering. Selve kummen skal have en højde på mindst 50 cm. Det skal sikres at kummer og planter ikke skærmer for flugtvejsskilte og beplantningens grene/løv ikke reducerer flugtvejsbredden i personhøjde. Planudsnit, der illustrerer afgrænsning af løst inventar mod flugtvejsareal: Foto-eksempler til illustration: Principskitser for møblering i flugtvejsarealer på etagerne På skitserne i det følgende er principperne for møblering i flugtvejsarealerne illustreret på plangrundlagene for hver etage. På skitserne er de overordnede brandsektionsadskillelser og flugtveje fra brandplanerne påført, for bedre at kunne illustrere flugtvejene. NB! Det er ikke alle brandmæssige adskillelser og flugtveje der er vist se brandplaner i Bilag 4.