Redskaber til den bæredygtige by. Inspiration

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redskaber til den bæredygtige by. Inspiration"

Transkript

1 Redskaber til den bæredygtige by Inspiration

2 Indhold Forord 3 Introduktion til 4 bæredygtighed Lovramme for 6 bæredygtighed Bæredygtighed i 8 lokalplaner Bæredygtigheds- 10 værktøjer til lokal planer Ni anbefalinger om 18 bæredygtighedsværktøjer Certificering af 20 bæredygtig byudvikling Et dansk certificerings- 24 system bliver til Fire danske by områder 26 certificeres Samarbejde mellem 31 kommune og developer Perspektiver for 32 bæredygtig byudvikling i Danmark Læsevejledning Denne publikation er tænkt som inspiration til kommuner, investorer, bygherrer og andre, der interesserer sig for værk tøjer, som fremmer bæredygtig byudvikling. Indledningsvis beskrives Naturstyrelsens forståelse af begrebet bæredygtighed efterfulgt af en kort gennemgang af den lovramme, som danner grundlag for bæredygtig byudvikling i Danmark. Dernæst præsenteres resultater fra Naturstyrelsens undersøgelse af danske kommuners arbejde med bæredygtighed i lokalplanarbejdet. Her beskrives også konkrete kommuners erfaringer med at udvikle og benytte bæredygtighedsværktøjer samt anbefalinger til, hvad andre kommuner bør være opmærksomme på, hvis de vil arbejde med bæredygtighed i lokalplanarbejdet. Efterfølgende præsenteres det tyske certificeringssystem DGNB, hvis bæredygtighedskriterier netop er afprøvet i fire danske testbebyggelser. Erfaringer fra disse testbebyggelser præsenteres også. Til sidst beskrives perspektiverne for bæredygtig byudvikling i en dansk kontekst. 2 Inspiration I Redskaber til den bæredygtige by

3 Forord Udviklingen af fremtidens bæredygtige byer er en af de største globale udfordringer lige nu. 60 procent af de byområder, som verden forventes at rumme i 2030, er endnu ikke bygget, og det betyder, der ligger et gigantisk globalt marked for udvikling af bæredygtige byer og venter. Hvis vi finder de løsninger, der kan knække byernes problemer, vil vi kunne eksportere disse løsninger til resten af verden og leve af dem i mange år frem. Efterspørgslen vil vokse i takt med, at folk verden over flytter ind til byerne, og behovet for energi, rent vand, mindre støj og ren luft stiger. Dette skal vi løse samtidig med, at presset på verdens ressourcer bliver større, klimaudfordringen øges og miljøet forværres. Udfordringen er kompleks. Byernes problemer løses ikke ved at tænke ensidigt, men ved skabe sammenhængende løsninger. Derfor skal vi både tænke økonomi, sociale og miljømæssige aspekter sammen, hver gang vi diskuterer bypolitik. Bæredygtige bebyggelser skal være økonomisk rentable samtidig med, at der er indtænkt klimatilpasning, energi- og ressourceeffektivitet, miljø og social tryghed. Økonomi og miljø er ikke modpoler, men skaber merværdi, når de tænkes sammen i helhedsbetragtninger. Mange kommuner her i Danmark arbejder allerede med at udvikle en sådan helhedsorienteret byplanlægning. Det sker i planstrategier, kommuneplaner og lokalplaner, men det sker også med udviklingen af såkaldte bæredygtighedsværktøjer, hvor kommunerne sætter bæredygtigheden på formel og bl.a. måler på bæredygtigheden i lokalplanerne. Kommuner, der arbejder denne vej, ser ofte muligheder for gevinster i form af en bedre dialog med borgerne, velkoordinerede beslutninger, men også bedre service over for de private parter i byudviklingen. Det er prisværdigt, og en udvikling jeg gerne støtter op omkring. Certificering og mærkningsordninger giver de private parter i byudviklingen tilsvarende fordele. Jeg vil arbejde for, at vi i vores planlægningstradition og udvikling af byområder bliver endnu bedre til at tænke i bæredygtige helheder. Jeg støtter derfor udviklingen af danske certificeringsordninger for bæredygtige bebyggelser. Ønsket om at bygge bæredygtigt må gerne drives af ideologi, og når det samtidig giver økonomisk mening og skaber arbejdspladser, er det præcis den udvikling, jeg ønsker. Jeg sætter stor pris på det testarbejde som By & Havn, Carlsberg Byen, Århus og Horsens kommuner har gennemført for at sikre en fremtidig dansk udgave af certificeringsreglerne for en bæredygtig byudvikling. Dette kan netop være en inspiration for andre kommuner med ambitioner om at prioritere den bæredygtige bebyggelse. Miljøminister Ida Auken. Inspiration I Redskaber til den bæredygtige by 3

4 Introduktion til bæredygtighed Naturstyrelsen har undersøgt rammer og muligheder for at etablere den bæredygtige by i Danmark. På de følgende sider præsenteres nøgleresultater af undersøgelserne. Byer er en af de vigtige nøgler til en bæredygtig udvikling. Derfor er det nødvendigt med solid viden om, hvordan man kan etablere den bæredygtige by, så man udnytter dette udviklingspotentiale og får taklet sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer. Dette på både lokalt og regionalt niveau. Når man taler om bæredygtighed, refereres ofte til definitionen af begrebet i rapporten Vores fælles fremtid fra 1987, også kendt som Brundtland-rapporten. Men begrebet bæredygtighed havde allerede da været anvendt i en række internationale initiativer siden en FN-konference i Stockholm i I Brundtland-rapporten blev der sat fokus på global bæredygtighed, hvor bæredygtighed skulle forstås bredt som en udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov. Men det er værd at bemærke, at begrebet bæredygtighed i mange andre sammenhænge og især tidligere har været anvendt ret snævert, f.eks. alene relateret til CO 2 -udledning eller miljøbelastning. Bæredygtighed som begreb er derfor svært at håndtere, og der findes både meget brede anvendelser og meget snævre. 4 Inspiration I Redskaber til den bæredygtige by

5 Miljø Social Økonomi Bæredygtighed handler om at tænke hensyn til miljø, sociale forhold og økonomi sammen. Bæredygtig planlægning af byudvikling handler om at tænke langsigtet. Man skal iagttage hele bebyggelsens udvikling og livscyklus og ikke blot fokusere på etableringen og brugen umiddelbart efter. Og så handler det om at tænke bredt i rum. Om at se på væsentlige bymæssige, regionale og globale konsekvenser. Sidst men ikke mindst handler det om at tænke i dybden og få analyseret og dokumenteret perspektiver i forhold til miljø, sociale forhold og økonomi. Klaus Hansen, seniorforsker, SBI Inspiration I Redskaber til den bæredygtige by 5

6 Lovramme for bæredygtighed Planloven, miljøvurderinger og Agenda 21 danner tilsammen grundlaget for kommunernes arbejde med bæredygtighed. Men stadig flere efterspørger fælles rammer for, hvordan bæredygtighed indarbejdes i lokalplaner. Planloven Det er planlovens formål at sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen sker på et bæredygtigt grundlag. Den nuværende lovgivning giver kommunerne mulighed for at arbejde bæredygtigt i deres planlægning for nye områder. Tilsvarende er det muligt at understøtte bæredygtighed med retningslinjer i den kommunale planlægning, som indbyggere og virksomheder skal rette sig efter i deres udvikling af et område. VVM og lov om miljøvurdering Som udgangspunkt skal der gennemføres miljøvurderinger forud for beslutninger, der kan påvirke miljøet væsentligt. For eksempel er politikker, programmer og planer, der fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelser omfattet af lov om miljøvurdering. Tilsvarende er visse typer anlægsprojekter omfattet af de danske VVM-regler, der udspringer af EU s VVMdirektiv og blandt andet udmøntes gennem planloven. En miljøvurdering eller en VVMredegørelse giver ikke i sig selv svaret på, hvilken beslutning der skal eller bør træffes, men den giver et godt overblik over miljømæssige konsekvenser af beslutningen. Lokal Agenda 21 I planlovens bestemmelser om Lokal Agenda 21 skal kommuner og regioner med faste intervaller udarbejde en strategi for, hvordan de bidrager til en bæredygtig udvikling. Indsatsen skal være helhedsorienteret, tværfaglig og langsigtet. Konkret skal strategien indeholde mål for bl.a. bæredygtig byudvikling og byomdannelse, mindskelse af miljøbelastning, inddragelse af offentligheden samt fremme af biologisk mangfoldighed og samspillet mellem de forskellige fagområder. EU s værktøjskasse På EU-niveau findes også en værktøjskasse med redskaber til at fremme bæredygtig byudvikling et af dem er VVM-direktivet. Mange af redskaberne ligger dog på det overordnede politiske niveau i form af politikker, handlingsplaner og retningslinjer for bæredygtighed til implementering i medlemslandene. Konkret kan nævnes RFSC Reference Framework for European Sustainable Cities. Her har mere end 40 byer deltaget i en test af et digitalt værktøj til fremme af bæredygtige byer. Desuden arbejder EU-Kommissionen for at fremme bæredygtig trafik i byerne. Det sker eksempelvis i programmet CIVITAS, hvor EU har ydet støtte til demonstrationsprojekter i europæiske byer og efterfølgende evalueret indsatsen til brug for fremtidig trafikplanlægning. Bæredygtighedsredskaber Danske kommuner har i en årrække arbejdet for en bæredygtig byudvikling. Det gælder blandt andet i forhold til lokalplanarbejdet, og flere kommuner og private aktører har allerede formuleret deres egne bud på bæredygtighedssystemer. Det sker i form af tjeklister og dialogværktøjer, som kan understøtte bæredygtig byudvikling og hjælpe politikere, ledere, projektudviklere og rådgivere med at skabe overblik og styrke den samlede bæredygtighedsprofil i byudviklingsprojekter. Der findes desuden en række veletablerede internationale ordninger for bæredygtighedscertificering af bygninger og byområder. Særligt fremtrædende er BREEAM, LEED og DGNB, som i disse år vinder udbredelse verden over. 6 Inspiration I Redskaber til den bæredygtige by

7 Fælles definition efterspørges Den store udfordring i forhold til bæredygtighedsbegrebet i Danmark er, at der mangler en fælles definition for bæredygtighed for bebyggelser og lokalplaner. Det viser Naturstyrelsens rapport Vurdering og kommunikation af bæredygtige lokalplaner fra december 2012, som blandt andet konkluderer, at investorer, bygherrer, lejere og flere andre aktører møder meget forskellige sæt af kriterier for bæredygtige bebyggelser. Det kan skabe utryghed om bæredygtighedskonceptet og betyde, at virksomheder og investorer fravælger én lokalitet til fordel for andre, hvor betingelserne med sikkerhed understøtter virksomhedens eller investors krav til bæredygtighed. Kommunen som nøglespiller Kommunen har en vigtig rolle at spille i planarbejdet forud for bæredygtige bebyggelser. Den skal have taget stilling til bæredygtighed på politisk niveau og kunne fremvise potentialet for bæredygtighed i et område. Desuden skal kommunen sikre, at udviklingen sker på et oplyst og sammenligneligt grundlag. Disse ting er afgørende for at give investorer indblik i omkostninger og salgbarhed, før de investerer i jordopkøb. Den kommunale screening af området kan bygge på både tjeklister, dialog- eller certificeringsværktøjer. Går kommunen efter internationale investorer og bygherrer, er det en god ide at overveje, om danske modeller er til at gennemskue og sammenligne med internationale værktøjer. Ofte vil det kun være et veletableret certificeringsværktøj for bæredygtige bebyggelser, der kan sikre international bevågenhed på et marked med mange udbydere af erhvervslokaliteter. Screeningen vil kræve, at kommunen har defineret rammer for et område i form af en såkaldt masterplan. I masterplanen skal visionerne være på plads, men den detaljerede plan for byområdet skal være fleksibel og give mulighed for at ændre på projektet. Med en masterplan kan kommunerne præsentere et klart billede af de økonomiske, sociale og miljømæssige fordele og ulemper ved at udvikle i området, og det giver investorerne et solidt beslutningsgrundlag. Vi vil vende tilbage til nogle af disse udfordringer i inspirationshæftets afsnit om bæredygtige lokalplaner og certificering. Inspiration I Redskaber til den bæredygtige by 7

8 Bæredygtighed i lokalplaner Kommunerne arbejder med bæredygtighed på mange niveauer, men det er i lokalplanerne, at nye projekter udvikles. Derfor skal bæredygtighed tænkes ind som et udviklingsparameter i lokalplanprocessen og gerne allerede i kommuneplanprocessen. Mange kommuner arbejder i dag med bæredygtighed som tema i overordnede strategier og politikker eller ved at benytte værktøjer, der kan fremme bæredygtighed i planlægningen. Og det er særligt relevant, når der skal udarbejdes lokalplaner. Lokalplaner som afsæt for bæredygtig byplanlægning Lokalplaner er et afgørende instrument i kommunernes bestræbelser på at fremme en bæredygtig byplanlægning. De kan bruges til at fastlægge, hvad forskellige områder fremover skal anvendes til, og hvordan bebyggelse, veje og friarealer skal udformes. På den måde kan kommunalbestyrelsen påvirke kvaliteten af de fysiske omgivelser i kommunen. Samtidig er processen omkring udarbejdelse af lokalplanforslag velegnet til at gennemtænke og fremme planlægningsmæssige temaer som bæredygtighed. En forudsætning er dog, at bæredygtighed allerede er tænkt ind i kommuneplanprocessen, da det er her, de overordnede strategier fastlægges. Otte frontløberkommuner Naturstyrelsen har gennemført en undersøgelse blandt landets kommuner for at få et billede af, hvordan kommunerne arbejder med bæredygtighed, når de laver lokalplaner. Baggrunden er Naturstyrelsens ønske om at understøtte kommunernes arbejde 8 Inspiration I Redskaber til den bæredygtige by

9 med udformning af ambitiøse og gennemarbejdede lokalplaner, som kan fremme bæredygtig byplanlægning i Danmark. Undersøgelsen viste, at 63 procent af kommunerne i nogen eller i høj grad markedsfører sig på bæredygtighed, mens halvdelen af kommunerne kommunikerer til deres interessenter om deres arbejde med bæredygtighed. Af disse kommuner fremhæver 89 procent deres indsats inden for bæredygtighed, når de er i dialog med investorer. Undersøgelsen viste imidlertid også, at 74 procent af kommunerne ikke har en egentlig metode til at vurdere bæredygtighed, mens otte kommuner, nemlig København, Odense, Aalborg, Roskilde, Jammerbugt, Hillerød, Favrskov og Holbæk, har udarbejdet modeller, som er gode til at fremme bæredygtighed i lokalplaner. Det gør dem til frontløbere inden for brugen af bæredygtighedsværktøjer. Metoderne er meget forskellige, fordi de er tilpasset hver enkelt kommunes særlige karakteristika. Inspiration I Redskaber til den bæredygtige by 9

10 Bæredygtighedsværktøjer til lokalplaner Naturstyrelsens undersøgelse af danske kommuners arbejde med bæredygtighedsværktøjer viser, at der findes tre hovedtyper med hver deres særlige styrke. København, Odense, Aalborg, Roskilde, Jammerbugt, Hillerød, Favrskov og Holbæk kommuner har udviklet deres egne metoder til at fremme bæredygtighed i lokalplaner. De otte kommuners metoder har hver deres styrke, og de kan beskrives som den helhedsorienterede model, fokusmodellen og prioriteringsmodellen. Helhedsorienteret model De store bykommuner København, Roskilde, Aalborg og Odense har udviklet bæredygtighedsværktøjer, som dækker hele planprocessen. Værktøjerne bruges til at vurdere bæredygtighed for alle tre bæredygtighedsdimensioner og til at understøtte både internt og eksternt samarbejde om bæredygtighed. Svagheden ved de helhedsorienterede modeller er, at de kan være forholdsvist ressourcekrævende at anvende og vedligeholde. Fokusmodel Hillerød og Jammerbugt kommuner har udviklet modeller, hvor der skabes fokus på bæredygtighed gennem eksempler på bæredygtige tiltag. Fælles for de to kommuners fokusmodeller er, at de indeholder et operationelt katalog over mulige tiltag i forhold til bæredygtighed. Svagheden ved fokusmodeller er, at de ikke integrerer hele lokalplanprocessen og, at de primært har fokus på energiforbrug, klima og miljømæssig bæredygtighed. Prioriteringsmodel Holbæk og Favrskov kommuner har udviklet modeller med tilhørende tjeklister, der understøtter prioriteringen i den bæredygtige indsats. De to prioriteringsmodeller giver begge et hurtigt og overskueligt overblik over, hvad kommunerne fokuserer på inden for bæredygtighed. Prioriteringsmodellernes svaghed er, at de ikke nødvendigvis sikrer, at bæredygtighed indarbejdes strategisk i lokalplanprocessen og, at de primært forholder sig til den miljømæssige bæredygtighed. Bæredygtighedsværktøjer vurderet Som en del af Naturstyrelsens undersøgelse er de otte frontløberkommuners bæredygtighedsværktøjer blevet vurderet. Det er sket efter en model, der viser styrkerne ved hvert enkelt bæredygtighedsværktøj i forhold til at fungere som værktøj, sikre forankring, understøtte processer og involvere aktører. 10 Inspiration I Redskaber til den bæredygtige by

11 VÆRKTØJ Favnes bæredygtighed bredt? Er der konkrete mål for bæredygtighed? Sættes et højt ambitionsniveau? Gøres vurderingerne målbare? FORANKRING Er værktøjet politisk forankret? Er det obligatorisk at anvende værktøjet? PROCES Er proces integreret i værktøjet? Dækkes hele planprocessen? Fremmes interne samarbejdsprocesser? Fremmes eksterne samarbejdsprocesser? AKTØRER Henvender værktøjet sig til den kommunale administration? Henvender værktøjet sig til politikere? Henvender værktøjet sig til eksterne parter? Henvender værktøjet sig til borgere? De fire kasser til venstre viser de parametre, som de otte frontløberkommuners bæredygtighedsværktøjer er blevet vurderet efter i Naturstyrelsens undersøgelse. Undersøgelsen har vist, hvilket fokus værktøjerne har, hvordan de er forankret, hvilke processer de understøtter, og hvilke aktører de henvender sig til. Kilde: Grontmij Inspiration I Redskaber til den bæredygtige by 11

12 Lokalplananmodning fra ejer eller developer Anmodningen indstilles til politisk godkendelse Udarbejdelse af lokalplanforslag Her fastlægges eventuelle bæredygtighedstiltag for det pågældende projekt i samarbejde mellem ejer/developer og kommunen Lokalplanforslaget godkendes politisk Lokalplanforslaget høres offentligt i otte uger Lokalplanforslaget rettes til efter de indkomne høringssvar Endelig lokalplan godkendes politisk Værktøjer løfter baren for bæredygtighed Alle lokalplaner er omfattet af lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer. Formålet med miljøvurderingen er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til at integrere miljøhensyn i det enkelte projekt. Kommunernes værktøjer understøtter imidlertid en mere bredt favnende tilgang til at arbejde med bæredygtighed i lokalplaner. Det gør det muligt at rykke niveauet for bæredygtighed, så det i højere grad bliver relevant at vurdere, om og i hvilken grad et projekt kan have en positiv indvirkning på miljøet. Derudover vurderes bæredygtighed i flere dimensioner end blot den miljømæssige. 12 Inspiration I Redskaber til den bæredygtige by

13 < Figuren viser lokalplanprocessen, og hvordan de grundlæggende faktorer for projektet fastlægges i udarbejdelsen af det egentlige lokalplanforslag. Det gælder også eventuelle bæredygtighedstiltag. Kilde: COWI Bæredygtighedsværktøj fra Realdania By Et eksempel på et dialogværktøj er Værktøj til bæredygtig udvikling, som er udviklet af Realdania By. Værktøjet opererer med alle tre bæredygtighedsdimensioner, som beskrives i ni elementer og udfoldes yderligere i 23 indikatorer. For hver af de 23 indikatorer er formuleret et nøglespørgsmål. Ved at besvare spørgsmålene kan man forholde sig systematisk til bæredygtigheden i et byudviklingsprojekt. Værktøjet kan efter behov anvendes som tjekliste eller i en grundigere behandling, hvor det kan beregne et projekts bæredygtighedsprofil. Uanset hvordan man vælger at bruge værktøjet, kan det sikre overblik og retning fra de tidlige udviklingsfaser i et projekt og frem mod realisering. Det er også godt til at sammenlige og vurdere flere projektforslag i forhold til hinanden. Det er ikke et certificeringsværktøj, men det er struktureret på en måde, der kan forberede et byudviklingsprojekt på certificering efter f.eks. DGNB City Districts certificeringsværktøjer, som præsenteres senere i dette inspirationshæfte. Værktøj til bæredygtig byudvikling kan f.eks. være nyttigt i visionsarbejde, ved fastlæggelse af programkrav, til selvevaluering, som processtøtte og i dialogen mellem rådgivere og opdragsgiver i konkurrencer og udviklingsplanlægning. Det benyttes i dag i flere faser af realiseringen af Realdania Bys partnerskabsprojekter herunder Fredericia C, Køge Kyst og Ringkøbing K. Værktøjet kan frit hentes på RealdaniaBy.dk. Inspiration I Redskaber til den bæredygtige by 13

14 Eksempler på brug af bæredygtighedsværktøjer Helhedsorienteret model Roskilde Kommune Roskilde Kommunes værktøj indeholder en procesbeskrivelse i form af en bygherrevejledning, der består af to dele, nemlig Værktøj til en bæredygtig udvikling og Mål og hjælpesætninger. Målene er hentet fra kommunernes forskellige politikker og strategier. Værktøjet er omdrejningspunkt for samarbejdet mellem kommune, bygherre og projektudvikler fra projektide til færdigt plangrundlag. Det består af et vurderingsark i Excel med tre hovedemner og 12 underemner fordelt på alle tre miljødimensioner. Det er muligt at vurdere projektet efter fem vurderingskriterier. Den samlede pointgivning illustreres i en bæredygtighedsroset. Screening for miljøvurdering er også lagt ind i vurderingsarket og er således en del af samme værktøj. Det er kommunens plan-og udviklingsafdeling, der administrerer værktøjet. Roskilde Kommune Bæredygtighedsværktøj Sætter et højt ambitionsniveau Gør vurderinger målbare Fremmer ekstern samarbejdsproces Fremmer intern samarbejdsproces PROCES VÆRKTØJ Omfatter konkrete mål for bæredygtighed Dækker hele planprocessen Proces integreret i værktøj Favner bæredygtighed bredt Politisk forankret Obligatorisk anvendelse Henvendt til kommunal administration Henvendt til politikere Henvendt til eksterne parter Henvendt til borgere AKTØRER FORANKRING Helhedsorienterede modeller benyttes i: Københavns Kommune Odense Kommune Aalborg Kommune Roskilde Kommune Kommunen stiler mod at bruge værktøjet så tidligt som muligt i lokalplanprocessen, så det kan benyttes i den strategiske planlægning af projektet blandt andet til at prioritere, hvilke forhold der særligt skal lægges vægt på i den konkrete plan. Herefter bruges værktøjet i den løbende proces. Denne model er brugt til at vurdere Roskilde Kommunes bæredygtighedsværktøj. Den viser, at værktøjet favner alle kriterier bredt med enkelte svagheder i forhold til at fremme den interne proces og i forhold til borgerinvolvering. Kilde: Grontmij 14 Inspiration I Redskaber til den bæredygtige by

15 Fokusmodel Jammerbugt Kommune Jammerbugt Kommunes værktøj består af et katalog, hvor bæredygtighedsvurderingens parametre beskrives og eksemplificeres. Derudover arbejder planlæggerne med et vurderingsskema, hvor der gives point inden for bygningsniveau, grundniveau og lokalplanområdet som helhed. Inden for hvert område er der tre til fire parametre, som skal vurderes og tildeles klimapoint mellem et og ti. En lokalplan betragtes som bæredygtig, hvis den når op på 56 klimapoint. Det er planafdelingen, som anvender og reviderer værktøjet. Planafdelingen udarbejder vurderingen parallelt med udarbejdelsen af den pågældende lokalplan. Andre faggrupper i kommunen leverer bistand efter behov, og der er løbende dialog med bygherren. Konklusionen fra vurderingen indgår som en del af redegørelsen i selve lokalplanen. Jammerbugt Kommune Værktøjskatalog Sætter et højt ambitionsniveau Gør vurderinger målbare Fremmer ekstern samarbejdsproces Fremmer intern samarbejdsproces PROCES VÆRKTØJ Omfatter konkrete mål for bæredygtighed Dækker hele planprocessen Proces integreret i værktøj Favner bæredygtighed bredt Politisk forankret Obligatorisk anvendelse Henvendt til kommunal administration Henvendt til politikere Henvendt til eksterne parter Henvendt til borgere AKTØRER FORANKRING Fokusmodeller benyttes i: Hillerød Kommune Jammerbugt Kommune Denne model er brugt til at vurdere Jammerbugt Kommunes bæredygtighedsværktøj. Den viser, at værktøjet er stærkt forankret internt i kommunen, og at det er særligt godt i forhold til at gøre bæredygtighed målbart. Til gengæld er værktøjet svagt i forhold til både den interne og den eksterne proces. Kilde: Grontmij Inspiration I Redskaber til den bæredygtige by 15

16 16 Inspiration I Redskaber til den bæredygtige by

17 Prioriteringsmodel Favrskov Kommune Favrskov Kommunes værktøj hedder 15 punkter om bæredygtighed og 10 måder at bo på. Det består af en prioriteringsliste over forhold, der bør være fokus på, når bæredygtighed skal indgå i lokalplanlægning. Som navnet siger, indeholder værktøjet 15 punkter, der hver giver en kort beskrivelse af fokuspunkter inden for miljødimensionen. Værktøjet er en principliste og indeholder ikke pointgivning eller lignende vurderinger. Det er kommunens planafdeling, der administrerer værktøjet. Kommunen stræber mod at inddrage værktøjet så tidligt som muligt i lokalplanprocessen. Værktøjet bruges i forbindelse med både interne og eksterne dialogmøder. Favrskov Kommune 15 punkter om bæredygtighed og 10 måder at bo på Sætter et højt ambitionsniveau Gør vurderinger målbare Fremmer ekstern samarbejdsproces Fremmer intern samarbejdsproces PROCES VÆRKTØJ Omfatter konkrete mål for bæredygtighed Dækker hele planprocessen Proces integreret i værktøj Favner bæredygtighed bredt Politisk forankret Obligatorisk anvendelse Henvendt til kommunal administration Henvendt til politikere Henvendt til eksterne parter Henvendt til borgere AKTØRER FORANKRING Prioriteringsmodeller benyttes i: Holbæk Kommune Favrskov Kommune Denne model er blevet brugt til at vurdere Favrskov Kommunes bæredygtighedsværktøj. Den viser, at værktøjet er stærkt forankret internt i kommunen og i nogen grad fremmer den interne proces. Til gengæld er det svagt i forhold til inddragelse af eksterne parter og i forhold til at håndtere bæredygtighed i bred forstand. Kilde: Grontmij Inspiration I Redskaber til den bæredygtige by 17

18 Ni anbefalinger om bæredygtighedsværktøjer Erfaringerne fra de otte frontløberkommuner kan sammenfattes i ni anbefalinger til, hvad den enkelte kommune bør være opmærksom på, når der skal vælges bæredygtighedsværktøj til lokalplanarbejdet. 18 Inspiration I Redskaber til den bæredygtige by

19 1. Politisk forankring er afgørende Det er vigtigt, at den enkelte kommune har klare mål på området og, at målene er forankret politisk og bredt i kommunen. Eksempelvis er Aalborg Kommunes bæredygtighedsværktøj baseret på deres Planstrategi 2011 og Bæredygtighedsstrategi og dermed solidt politisk forankret. 2. Værktøjet skal kunne bruges til dialog Det er en fordel, at værktøjet kan bruges i dialog og samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere, og her er visuelle modeller særligt gode. Eksempelvis har Odense Kommune et værktøj, der er udformet som et puslespil, hvor hver brik repræsenterer et fokusområde inden for bæredygtighed. Til hver brik hører en række enkle spørgsmål. 3. Find den model, der passer til kommunen Kommuner er forskellige, og derfor er det vigtigt, at den enkelte kommune finder et bæredygtighedsværktøj, der passer til kommunens nuværende arbejdsgange. 4. Tænk bæredygtighed i alle dimensioner Bæredygtighed bør tænkes bredt inden for både miljø, sociale forhold og økonomi. Der kan godt være et tydeligt udgangspunkt i f.eks. den miljømæssige bæredygtighed, men de øvrige dimensioner skal altid tænkes med. Eksempelvis har Aalborg Kommune udviklet et bæredygtighedsværktøj, der har form som en blomst, hvor hvert kronblad repræsenterer henholdsvis natur, økonomi, miljø, lokale værdier og den sociale by. 5. Fastsæt et kommunalt beredskab på området For at undgå, at et værktøj bliver forældet, skal der være et internt beredskab på tværs af kommunens afdelinger, som sørger for at integrere og vedligeholde værktøjet. Det kan eksempelvis være en fast del af arbejdet med planstrategien. Her oversættes politik til strategi for planlægning, og her vil det give mening at formulere mål for bæredygtigheden. 6. Brug værktøjet i det daglige arbejde For at gøre værktøjet så effektivt som muligt bør det indgå i det daglige arbejde. Eksempelvis bruges Aalborg Kommunes bæredygtighedsværktøj i lokalplanprocessen til at analysere og prioritere bæredygtighedshensyn i et givet område. 7. Værktøjet skal være uafhængigt af den enkelte medarbejder Det er vigtigt, at værktøjet er let at anvende, så arbejdet ikke baseres på den enkelte medarbejders faglige baggrund, evne og lyst til at bruge det. Eksempelvis er Odense Kommunes værktøj tilgængeligt på kommunens hjemmeside og kan for så vidt anvendes af alle. 8. Afstem værktøjet efter formålet Der er en tendens til, at jo mere grundigt et værktøj er, des mere kompliceret bliver det at bruge. Det kan være en udfordring i nogle projekttyper, men nødvendigt i andre. Værktøjet i Holbæk Kommune er et eksempel på et meget enkelt bæredygtighedsværktøj, der består af en overskuelig tjekliste opdelt i fem hovedtemaer, som suppleres af kortfattede spørgsmål. 9. Værktøjet bør forholde sig til processen efter lokalplanens udførelse Efter at lokalplanen er vedtaget, kommer planlægnings- og anlægsfaserne, som også er vigtige for bæredygtigheden i et projekt. Planloven giver ikke kommunen hjemmel til at stille krav til anlægsfasen i lokalplanens bestemmelser. Men parallelt med planprocessen er der i en del tilfælde gennemført miljøgodkendelser og VVM/SMV, hvor kommunen kan stille krav over for bygherren. Tilsvarende giver Byggeloven og Bygningsreglementet mulighed for at påvirke processen i retning af bæredygtighed, før kommunen giver byggetilladelsen. Inspiration I Redskaber til den bæredygtige by 19

20 Certificering af bæredygtig byudvikling Naturstyrelsen, SBI og Byggesocietetet har indgået et partnerskab med private aktører i byggebranchen. Målet er at undersøge potentialet for bæredygtighed i den danske byggebranche. Det sker i regi af Green Building Council Denmark. På sigt er det ønsket at udvikle danske certificeringsværktøjer, og her hentes inspiration i DGNB, som er en af de store internationale certifceringsordninger. Green Building Council Denmark (DK-GBC) er en nonprofit organisation, som er dannet af et bredt udsnit af byggebranchens aktører. DK-GBC arbejder for at fremme bæredygtighed i byggebranchen, og visionen er at udvikle fælles målbare certificeringssystemer. Det skal forandre den måde, branchen udvikler og varetager byggeprojekter på hvad enten det handler om design, projektering, gennemførelse, renovering eller vedligeholdelse. Som grundlag for at udvikle et dansk certificeringssystem for bæredygtige bebyggelser har DK-GBC valgt at benytte det tyske DGNB-system. Udviklingsarbejdet vil blive fulgt tæt af Naturstyrelsen, SBI og Byggesocietetet, som ønsker at være med til at afklare, hvilke udfordringer det giver, når et udenlandsk system tilpasses danske forhold. DK-GBC har flere bevæggrunde for at se nærmere på DGNB-systemet frem for LEED og BREEAM, som er blandt de store internationale certificeringsordninger. DGNB er den nyeste ordning og har en vision om at reflektere de seneste europæiske standarder for bæredygtighedsvurdering. Samtidig prioriterer DGNB alle tre primære bæredygtighedsaspekter især brugen af livscyklustankegangen inden for miljø og økonomi. Endelig kan der udarbejdes en version af DGNB, som er tilpasset danske forhold, hvilket ikke ville være muligt med LEED og BREEAM. 20 Inspiration I Redskaber til den bæredygtige by

21 Green Building Council Denmark (DK-GBC) DK-GBC blev stiftet i 2010 som en nonprofit organisation. Initiativtagerne var investorer, bygherrer, rådgivere, leverandører, revisorer, advokater og finansielle virksomheder, som på frivillig basis ville arbejde for at gøre bæredygtighed synligt i byggeriet. DK-GBC finansieres af medlemsbidrag og midler fra Realdania og Dreyers Fond. DGNB DGNB står for Deutche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen, og organisationen er etableret af private aktører fra den tyske byggebranche. Initiativtagernes vision var at udvikle et certificeringssystem, der kunne fungere som løftestang for at styrke bæredygtighed i byggebranchen. DGNB drives af private kræfter fra byggebranchen, og finansieringen kommer fra organisationens medlemmer. Læs mere på Læs mere på Inspiration I Redskaber til den bæredygtige by 21

22 Figuren viser et eksempel på en scoring af de 45 kriterier i DGNB City Districts. De fem kategorier er vist med forskellige symboler og farver. Jo tættere på cirklens centrum en kategori er farvemarkeret, des højere score. Scoren for hver kategori ses ved cirklens omkreds, mens samlet score er vist i cirklens centrum. Kilde: DGNB Kriterier for den bæredygtige by DGNB tilbyder i dag systemer, der kan benyttes til at certificere individuelle bygninger og hele byområder. Systemerne er bygget op omkring certificering inden for fem hovedkategorier nemlig miljø, sociale forhold, økonomi, proces og kvalitet. Disse fem kategorier rummer tilsammen 45 kriterier, som byområdet scores efter. Alt efter hvor høj en score bebyggelsen får, kan man opnå enten guld-, sølv- eller bronzecertificat. Ved en DGNB-certificering kræves det, at en certificeret DGNB-auditor tilknyttes. Denne auditor har ansvaret for at indsamle dokumentation og for at score de 45 kriterier på baggrund af enten kvalitative eller kvantitative vurderinger. De kvantitative kriterier kræver ofte beregninger og størrelseangivelser. Det kan være beregninger af LCC (life cycle cost) og LCA (life cycle assesment) samt af støj, energiforbrug, afstande m.m. For nogle af de kvantitative kriterier er der udviklet beregningsværktøjer, som man skal benytte. De kvalitative kriterier scores derimod på baggrund af auditors egne vurderinger, som DK-GBC efterfølgende skal kunne godkende. Vurderingerne kan bygge på beskrivelser af, hvordan man arbejder med borgerinddragelse, kvalitet af vejbelægning, inventar m.m. 22 Inspiration I Redskaber til den bæredygtige by

23 Potsdamer Platz en bæredygtig bydel i hjertet af Berlin Potsdamer Platz blev som et af de første byområder i Tyskland certificeret efter DGNB s City District-system og fik i 2011 tildelt et sølvcertifikat. Området har et etageareal på m². Med sin centrale placering er det et af de mest trafikerede områder i Berlin, men samtidig har Potsdamer Platz også pionerstatus i forhold til bæredygtighed. For at blive DGNB-certificeret skal et byområde opfylde en række krav. Eksempelvis skal der være tale om et nyt eller planlagt blandet byområde på minimum 2 ha, og kvarteret skal bestå af offentligt tilgængelige arealer med infrastruktur, der matcher områdets størrelse. Elforbruget er dækket af 100 procent vedvarende energi, og bygningerne har et energiforbrug, der er 50 procent mindre end normalt. Området er forsynet med fjernvarme og fjernkøling. I områdets store sø opsamles regnvand, som bl.a. benyttes til vanding. Søen og de grønne områder skaber samtidig rekreative oaser midt i storbyen. Særligt for området er de underjordiske gange, som benyttes til vareforsyning og afhentning af affald. Det giver mindre biltrafik, og faktisk foregår 80 procent af områdets trafik til fods. En DGNB-certificering kan foregå på flere forskellige tidspunkter i byudviklingsprocessen: Præcertifikat kan opnås, når der foreligger en masterplan Certifikat kan opnås, når 25 procent af infrastrukturen er udviklet, eller der er indgået kontrakter, eller der foreligger detaljerede planer Endeligt certifikat kan opnås, når minimum 75 procent af de planlagte bygninger er opført. Det endelige certifikat er gyldigt på ubestemt tid, mens de to andre kun er gyldige i fem år. Det er ikke et krav, at alle certifikater skal opnås. Inspiration I Redskaber til den bæredygtige by 23

24 Et dansk certificerings system bliver til Sammen med førende eksperter skal DK-GBC i gang med at udvikle et certificeringssystem for bæredygtig byudvikling. Ordningen skal indeholde de tyske DGNB-kriterier og samtidig tage hensyn til dansk lovgivning og planpraksis. Erfaringer fra fire danske testbebyggelser vil give konkrete indspil til udviklingsarbejdet. På nuværende tidspunkt har DK-GBC tilpasset DGNB s certificeringsordning for bæredygtigt kontorbyggeri til danske forhold, og flere er på vej for hospitalsbyggeri og for institutioner/boliger. Også for bæredygtig byudvikling vil DK-GBC udvikle en dansk tilpasset certificeringsordning. Ambitionen for det nye system Certificeringsordningen for bæredygtig byudvikling skal trække på danske kompetencer inden for bæredygtighed med fokus på miljø, økonomi og sociale forhold. Derudover skal den systematiske og holistiske tilgang, som det tyske DGNB-system repræsenterer, inspirere til en mere struktureret tilgang i den danske byggebranche. Ambitionen er, at koblingen mellem danske traditioner og DGNB s systematik resulterer i et nyt certificeringssystem, som gør det lettere at komme hele vejen rundt om alle bæredygtighedsparametre. Førende eksperter er med Til at udvikle den danske certificeringsordning for bæredygtig byudvikling har DK- GBC samlet førende eksperter. Eksperterne er embedsmænd, arkitekter, rådgivere, udviklere og forskere, som på frivillig basis deltager i en række arbejdsgrupper. Deres opgave er at gennemgå alle kriterierne i det tyske DGNB-system og vurdere, om de enkelte kriterier uden videre kan benyttes i en dansk kontekst eller, om der skal ske en tilpasning på grund af dansk praksis og lovgivning. Eksperterne har også fokus på at sikre, at ambitionsniveauet i det tyske system overføres til det nye danske system. Baseret på erfaringer fra virkeligheden Før eksperterne skal i gang med deres arbejde, er DGNB-kriterierne blevet testet i praksis på fire byudviklingsprojekter i Aarhus, Horsens og København. Projekternes konkrete og aktuelle erfaringer med at benytte DGNB-kriterier vil give eksperterne mulighed for at sikre, at de nye danske kriterier bliver anvendelige her i landet. Certificering skaber en fælles platform og et fælles mål, så et bredt samarbejde mellem alle aktører kan starte tidligt i processen. Ambitionerne gøres målbare, og det forpligter på en god måde. Samtidig giver certificeringer mulighed for at sammenligne og udveksle erfaringer både lokalt, nationalt og internationalt. Sonja Stockmarr, seniorarkitekt og seniorbyplanlægger, Henning Larsen Architects 24 Inspiration I Redskaber til den bæredygtige by

25 Fordele ved bæredygtighedscertificeringer DK-GBC peger bl.a. på følgende fordele ved bæredygtighedscertificering: Holistisk tilgang med fokus på de tre klassiske aspekter af bæredygtighed: Miljø, økonomi og sociale forhold. Fremtidsvenligt byggeri, som forbruger færre ressourcer, har lavere udledning af drivhusgasser og tilbyder stor fleksibilitet. Understøttelse af integreret planlægning og tydeliggørelse af optimeringspotentialet for både byggeri og ledelse. Blåstempling af kvalitet på ejendomsmarkedet giver sikkerhed, fordi efterspørgslen efter certificerede bygninger/bebyggelser fortsætter med at vokse. Det gør finansieringsmulighederne nemmere og hurtigere. Glade og tilfredse brugere, fordi certificeringen tager hensyn til brugerens trivsel og sundhed og samtidig reducerer driftsomkostninger og optimerer vedligeholdelsen. Den nye standard for certificering af byudvikling vil kunne konkretisere kommunernes politiske rammer og planer og skabe værdi for projektudviklerne. Og så vil den give større bykvalitet for borgerne gennem sin tværfaglige helhedstænkning. Thomas Leerberg, projektchef, arkitekt Ph.d., Rambøll Hjemmemarked styrkes Ambitionen for en dansk tilpasset version af DGNB er, at efterspørgslen efter bæredygtige bebyggelser på hjemmemarkedet vil stige. Det vil imødekomme ønsker fra flere parter i byggebranchen og kan medvirke til et mere effektivt samspil mellem de private parter i byggebranchen og kommunerne. Viden kan eksporteres Viden om bæredygtig byudvikling kan imidlertid også blive interessant som eksportvare. Mange af de ydelser, der knytter sig til bæredygtig byudvikling, ligger inden for danske virksomheders kernekomptencer såsom energiproduktion, infrastruktur og miljøbeskyttelse. Derfor kan danske virksomheder med indsigt i certificeringssystemer bruge deres viden som døråbner på eksportmarkederne. Men certificeringsordningerne kan også være med til at sikre, at Danmark er på forkant med udviklingen i EU på certificeringsområdet, og at vi kan være med til at påvirke udviklingen af EUstandarder. Interesse fra internationale investorer En ordning baseret på et internationalt certificeringssystem vil kunne tiltrække udenlandske investeringer til Danmark. Når internationale investorer er på udkig efter det næste investeringsprojekt, interesserer de sig for, om bygninger og byområder har de internationale bæredygtighedscertificeringer. De ved, at en høj DGNB-score er garant for et højt kvalitetsniveau og for, at der er tænkt på både helhed og detalje. Erfaringen viser også, at det er lettere at sælge en certificeret bygning end én, der ikke er certificeret. Dette skyldes især, at ejere og investorer med en certificeret bebyggelse kan dokumentere en høj bæredygtighedskvalitet. COWI oplever en stigende interesse for bæredygtighedsværktøjer og certificeringsordninger for bæredygtige byområder, som fremmer helhedstænkning og synergieffekter. Det gælder både i Danmark og internationalt. Svend Erik Rolandsen, projektchef for byudvikling, COWI Inspiration I Redskaber til den bæredygtige by 25

26 Fire danske byområder certificeres Kommuner, udviklere og rådgivere har samarbejdet om et projekt, der skal resultere i, at fire nye byområder bliver certificeret under DGNB s certificeringsordning for bæredygtige bebyggelser. Projektet har været med til at teste den tyske ordning og identificere behovene for tilpasning til danske forhold. Det har givet gode erfaringer i at benytte certificering som redskab til at sikre bæredygtig byudvikling. Fire danske byområder arbejder hen imod en certificering under DGNB-systemet for bæredygtige bebyggelser. Det sker i projektet Bæredygtige bebyggelser test af kriterier, hvor bebyggelser i Carlsbergbyen, Københavns Nordhavn, Aarhus og Horsens afprøver de 45 kriterier i DGNB s certificeringsordning. Projekt Bæredygtige bebyggelser test af kriterier Projektet startede i 2011 og er støttet af Naturstyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Byggesocietetet, det danske Green Building Council og Dansk Industri. Konkret foregår det ved, at byudviklingsprojekterne gennemgår en præcertificering ved at bruge den tyske version af systemet, som er oversat til dansk, og hvor centrale elementer bliver tilpasset til danske forhold undervejs i processen. Hvert projekt stiller en person til rådighed, som bliver uddannet som auditor i DGNB s system, og som hjælper projektet gennem certificeringsprocessen. De fire byområder er meget forskellige, og det er med til at tilvejebringe en bred indsigt i systemets anvendelighed i Danmark. Derfor giver projektet et godt grundlag for det videre arbejde med at tilpasse og oversætte systemet her i landet samtidig med, at de involverede parter opsamler erfaringer, som de kan bruge i fremtidige byudviklingsprojekter. Brygger Bakke i Aarhus Det var en byrådsbeslutning om at skabe en miljømæssigt og socialt bæredygtig tæt bebyggelse, som satte gang i planlægningen for Brygger Bakke. Og eftersom Aarhus Kommune ønskede at beskrive og vurdere bæredygtigheden i den nye bydel, lå det lige for at deltage i en DGNB-certificering på bydelsniveau. Ifølge Aarhus Kommune formår DGNB at få alle involverede aktører i spil, så det er nemmere at gennemføre processen. DGNB skaber opmærksomhed på de omkringliggende områder og integrerer dem i udviklingen, og det giver et mere realistisk billede af bæredygtigheden i området. Derudover er det erfaringen fra Aarhus, at DGNB er et omfattende og relativt kompliceret værktøj. 26 Inspiration I Redskaber til den bæredygtige by

27 Fakta om Brygger Bakke Byomdannelsesområdet Brygger Bakke omfatter et nyt blandet bolig- og erhvervsbyggeri på den ca m 2 tidligere industrigrund. Stedet bærer præg af at have været brugt som værksteds- og garageanlæg for bustrafikken i Aarhus. Byggestart forventes i slutningen af 2013 eller i starten af Det underbygger en detaljeret og holistisk analyse af bæredygtigheden, som det kan være vanskeligt at overskue. Første gang man benytter værktøjet, kan det derfor være en udfordring at bruge det visionært og få overblik og fokus på de steder, hvor man kan gøre en forskel. Aarhus Kommune hilser det meget velkomment, at der nu er et værktøj, der kan vurdere graden af bæredygtighed i en bydel. Carsten Lützen, arkitekt, Byplanafdelingen, Aarhus Kommune Nørrestrand i Horsens Visionen for Nørrestrand i Horsens er at skabe holdbar bykvalitet, der både kan danne en attraktiv ramme om beboernes liv og markere Horsens som first-mover på bæredygtig byudvikling ved bl.a. at integrere byudvikling og undervisningsinstitutioner. Som led i byudviklingen etableres et omfattende stisystem, som giver rekreative muligheder for hele Horsens. Horsens gik med i projektet om at teste DGNB-systemet for at bruge erfaringerne Inspiration I Redskaber til den bæredygtige by 27

28 til at skabe attraktiv byudvikling og dermed også værdi både for lodsejeren og for de fremtidige beboere. Erfaringerne fra certificeringsprocessen i Horsens viser, at DGNB-systemet er omfattende, og at man kommer hele vejen rundt om byudvikling. Og selvom man ikke nødvendigvis gennemfører alle certificeringens faser, kan systemet bruges som en vej til at opnå høj kvalitet. Vi tog certificeringen for at spare tid og penge. Certificeringen hjalp os hurtigere gennem det kommunale system, fordi det af den årsag blev prioriteret. Derudover skaber det mere værdi ved efterfølgende salg. Sidst men ikke mindst tog vi naturligvis også certificeringen for at bidrage og dele viden med resten af Horsens Jeppe V. Christensen, lodsejer af Nørrestrand i Horsens Fakta om Nørrestrand Området er på 33 ha og ligger på et højdedrag nord for Horsens med udsigt over fjorden og byen og med blot 10 minutter til motorvejen. Nørrestrand er beregnet til cirka indbyggere fordelt på fritliggende villaer, dobbelthuse, rækkehuse, etageboliger og ungdomsboliger blandet med erhverv, sport og kultur. Tilsammen opføres der bruttoetagemeter. Fakta om Carlsberg Byen Det er det 160 år gamle Carlsberg Bryggeri, der nu udvikles til et nyt bykvarter. Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S udvikler det 25 ha store område, der ligger kun ca. 1,5 kilometer fra Rådhuspladsen i København. Selskabet påbegyndte officielt sin virksomhed i foråret 2012 og ejes af Realdania, Carlsberg, PFA Pension, PenSam og Topdanmark. Udviklingen forventes at ske over en periode på år. Der bygges m 2 fordelt på boliger, butikker, erhverv, kultur m.m. En af visionerne er, at bygningerne skal være CO 2 -neutrale. Kvarteret kommer til at rumme ca boliger i forskellige former og prisklasser lige fra studielejligheder til penthouselejligheder. Carlsberg Byen i København Det har fra starten været intentionen, at udviklingen af det tidligere bryggeriområde skulle blive til en bæredygtig bydel for alle, og udviklingsselskabet vurderede, at præcertificeringen på planniveau lå fint i tråd med denne intention. Carlsberg Byen valgte også at deltage som testbebyggelse for at være frontløber på området og for at få afprøvet, om rammelokalplanen var så bæredygtig, som det var hensigten. Bag beslutningen om at deltage lå desuden ønsket om at skabe opmærksomhed om Carlsberg Byen over for bl.a. udenlandske investorer. Overordnet set vurderer folkene bag udviklingsselskabet, at det har været krævende, men spændende at arbejde med DGNB. Det nye kendskab til DGNB-kriterierne har også udvidet opfattelsen hos Carlsberg af, hvad man kan opfatte som bæredygtigt, fordi der benyttes en palet af elementer. 28 Inspiration I Redskaber til den bæredygtige by

29 Det har været virkelig udfordrende at arbejde med DGNBsystemet. Certificeringen er jo en slags byudviklingens stresstest, som belyser problemstillinger, man godt vidste, var der, men måske ikke lige har fået fokuseret på. Når man står midt i den, er det ikke altid, at man kan se skoven for bare træer og her er certificeringsprocessen en meget effektiv øjenåbner. Lars Holten, administrerende direktør, Carlsberg Byen P/S Trælastholmen, Levantkaj Vest og Sundmolen i Nordhavn, København Det har været en klar præmis i planlægningen, at hensynet til bæredygtighed skal indgå i udviklingen af Nordhavn. Det er baggrunden for By & Havns beslutning om at certificere byudviklingsområdet Trælastholmen, Levantkaj Vest og Sundmolen. By & Havn deltager som testbebyggelse for at vise, at Nordhavn bliver et bæredygtigt byudviklingsområde, hvor der er tænkt over de valgte løsninger, så alle parametre inden for bæredygtighed tæller. Det gælder både miljø-, social/sundhed og den økonomiske bæredygtighed. Hvis man vil certificeres bør eller rettere skal man vælge DGNB-systemet, fordi man kommer rundt om det hele, og fordi det er det system, DK-GBC har valgt. Normalt forsøger vi også at få det hele med, men med dette system kommer man endnu dybere ned i substansen. Herudover har vi den holdning, at en byudviklingscertificering kan gøre en fremtidig bygningscertificering enklere og dermed appellere til fremtidige developere. Kirsten Ledgaard, chefkonsulent, By&Havn Fakta om Trælastholmen, Levantkaj Vest og Sundmolen i Nordhavn By & Havn udvikler Nordhavn med baggrund i en arkitektkonkurrence i I slutningen af 2012 blev den første lokalplan inklusiv kommuneplantillæg for Århusgadeområdet vedtaget for etagemeter byggeri. By & Havn samarbejder i 2013 med Københavns Kommune om de næste to lokalplaner. Arbejdet fortsætter med yderligere to lokalplaner i Byudviklingsområdet der certificeres Trælastholmen, Levantkaj Vest og Sundmolen er på godt 26 ha og vil rumme ca etagemeter beboelse og ca etagemeter erhverv. Arbejdet med projektet har givet et bredt billede af, hvordan DGNB vurderer bæredygtighed. By & Havn står således tilbage med et klart indtryk af, hvor mange aspekter man skal omkring for at nå hele paletten rundt, og hvor byområdet ligger på skalaen. Inspiration I Redskaber til den bæredygtige by 29

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

Bæredygtighedsværktøj

Bæredygtighedsværktøj Bæredygtighedsværktøj 2 FORMÅL København vil være verdens førende bæredygtige by, der trives både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Ambitionerne er at gøre København til et forbillede og inspirations

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi Udkast pr. 1. feb. 20 Bygherrevejledning Værktøj til en bæredygtig byudvikling Social/kultur 3 5 Miljø/sundhed 2 1 Erhverv/økonomi 2 Udkast Udkast Introduktion til vejledningen Invitation til samarbejde

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Markedsorienteret byudvikling Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Byudvikling skaber samfundsværdier og flytter rundt på mia. af kroner Øget fokus på: Hvem betaler for

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

UN GLOBAL COMPACT 2013. Fremskridtsrapport

UN GLOBAL COMPACT 2013. Fremskridtsrapport UN GLOBAL COMPACT 2013 Fremskridtsrapport Inholdsfortegnelse 1 Om By og Havn... 2 2 Redegørelse for fortsat støtte til UN Global Compact... 3 3 Aktiviteter og resultater... 4 3.1 Fokus på Menneskerettigheder,

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen 2 Introduktion Introduktion Byudvikling er en multidisciplinær opgave med mange interessenter og faggrupper Sadolin & Albæks indgangsvinkel

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Informationsmøde om bæredygtige bydele. Mette Qvist, Sekretariatschef, Green Building Council

Informationsmøde om bæredygtige bydele. Mette Qvist, Sekretariatschef, Green Building Council Informationsmøde om bæredygtige bydele Mette Qvist, Sekretariatschef, Green Building Council Agenda 14.00 14.10 Velkommen 14.10 14.30 Introduktion 14.30 14.50 Pilotprojekt 14.50 15.05 Tilpasningsproces

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

BID-modeller i dansk ret. 4. maj 2015

BID-modeller i dansk ret. 4. maj 2015 BID-modeller i dansk ret 4. maj 2015 BID-modeller i dansk ret BID-modeller i traditionel forstand indebærer et tvangsmæssigt element, idet ikke alle nødvendigvis frivilligt indvilliger i at deltage i BID

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

FRA MANAGEMENT TIL LEADERSHIP BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FRA MANAGEMENT TIL LEADERSHIP BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FRA MANAGEMENT TIL LEADERSHIP BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL TAG LEDERSKAB FOR EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING De lavest hængende frugter - Nedsat ressourceforbrug

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer Byudvikling på havnearealer 26. maj 2015 2 Indhold 1. Sadolin & Albæk kort fortalt 2. Projekterfaring 3. Områdets kvaliteter 4. Potentiale 5. Havneprojekter 6. Anbefalinger 3 Sadolin & Albæk - kort fortalt

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

Bæredygtigt byggeri i Nordjylland Valget af bæredygtigt byggeri i fire nordjyske sundhedshuse har resulteret i færre fejl og mangler, bedre

Bæredygtigt byggeri i Nordjylland Valget af bæredygtigt byggeri i fire nordjyske sundhedshuse har resulteret i færre fejl og mangler, bedre Bæredygtigt byggeri i Nordjylland Valget af bæredygtigt byggeri i fire nordjyske sundhedshuse har resulteret i færre fejl og mangler, bedre indeklima, lavt energiforbrug, lav miljøpåvirkning og optimeret

Læs mere

1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI

1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI Get Up, Green Up 1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI 2. Introduktion til DGNB og den økonomiske vægtning. Hvad er DGNB, og hvordan bygger DGNB ovenpå dansk byggeris traditioner? Ved associeret partner

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem Klimatilpasning KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø DPL i København Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø Program Præsentation 30 min: Introduktion til DPL i København DPL anvendt på Amager Vest CMI's mulige anvendelse af DPL-København

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. maj 2014 Valg af placering af stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby i henhold til Kommuneplan 2013. 1. Resumé I forbindelse

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems - vores bidrag til HQE s certificeringssystem - Hvad er Green Building Certification Systems? Bygninger står for op til 40 %

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat Vi engagerer os mere Revision Rådgivning Skat Altid til rådighed... Jesper Christensen, Revisor Vi er med hele vejen Gennem en virksomheds livsforløb er der behov for assistance og rådgivning på en række

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik 10. april 2013 Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik Arkitekturpolitik Regeringen vil udvikle en ny national arkitekturpolitik, som skal sætte mennesket i centrum og have fokus på kvalitet, bæredygtighed,

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator TREBORG Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator VISION Skabe én by eller et område som matcher København, Aarhus, Odense og Aalborg Udnytte områdets samlede styrker uden politiske hensyn

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde i Green Building Council Denmark (DK-GBC)

Referat fra bestyrelsesmøde i Green Building Council Denmark (DK-GBC) Referat fra bestyrelsesmøde i Green Building Council Denmark (DK-GBC) Tid: Fredag den 4. februar 2011 kl. 09.00-12.00 Sted: Erhvervs- & Byggestyrelsen, Langelinie Allé 17, lokale 222, Østerbro Afbud: Nikolaj

Læs mere

1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5.

1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5. DUA seminar 5. oktober 2010 1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5. Spørgsmål Bygherrerådgiver Erik Krøll, NNE Pharmaplan

Læs mere