Medborgerskab i hverdagen

Transkript

1 Medborgerskab i hverdagen fra 0-18 år 18 år 0 år 0 år 18 år

2

3 Nutidens Fællesskaber fremtidens medborgerskab Medborgerskab handler om at skabe lige muligheder for at indgå i og bidrage konstruktivt til fællesskaber. For den enkelte er det afgørende, fordi læring sker i fællesskaber og gennem samarbejde. For samfundet er det afgørende, fordi det styrker oplevelsen af at høre til, og det bidrager til, at alle kan begå sig som medborgere i samfundets fællesskab med forståelse og respekt for hinanden. At arbejde tydeligt og sammenhængende med medborgerskab i hverdagen er en udfordring, fordi forudsætningerne hos børn, unge og deres forældre kan være meget forskellige. Derfor er det centralt at skabe praktiske, positive erfaringer i hverdagen. Det kan hjælpe til, at alle bliver aktive deltagere til gavn for alle børn og unge uanset baggrund. Med et pilotprojekt har vi gjort os gode erfaringer om at styrke medborgerskabet, som nu udbredes til resten af kommunen. Jeg håber, at denne pjece kan inspirere til at udvikle og tydeliggøre denne vigtige opgave i alle institutioner i Børn og Unge. Jacob Bundsgaard Johansen Rådmand

4 Indhold 1. Medborgerskab i børne- og ungehøjde 2. Erfaringer fra og inspiration til arbejdet med medborgerskab i hverdagen 3. God praksis og bæredygtig udvikling anbefalinger 4. Hvis vi vil vide mere

5 Sådan bruges pjecen Pilotprojektet Medborgerskab 0-18 år har givet et værdifuldt bidrag til at omsætte medborgerskabstænkning til medborgerskabspraksis. Projektet som helhed og den lokale udvikling og afprøvning har tilsammen synliggjort elementerne i medborgerskab og skabt generelt anvendelige anbefalinger til at praktisere medborgerskab i hverdagen på alle alderstrin. Pjecen formidler erfaringer og anbefalinger. Afsnit 1 formidler, hvad medborgerskab er for børn og unge. Afsnit 2 giver på baggrund af lokale erfaringer konkrete eksempler på, hvad det betyder at praktisere medborgerskab i hverdagen for børn og unge fra 0-18 år. Pilotprojektet er gennemført i et frugtbart samarbejde mellem Videncenter for Integration og Område 3 (skoledistrikterne Bakkegård, Lystrup, Elsted, Hjortshøj, Elev og Hårup). I er meget velkomne til at hente inspiration, sparring og support både i Videncenter for Integration og i Område 3. Kontaktadresser findes i afsnit 4. I er også velkomne til at dele jeres egne gode erfaringer fra arbejdet med medborgerskab i hverdagen. Pjecen kan rekvireres hos Videncenter for Integration eller hentes elektronisk på hhtp://aarhuskommune.dk/vi Her ligger også slides om medborgerskab, der kan bruges i oplæg m.v. Afsnit 3 indeholder anbefalinger samt inspiration til at sætte medborgerskabsbriller på sin egen praksis. Pia Johansen Områdechef Pauli Johansen Integrationschef 5

6 1. Medborgerskab i børne- og ungehøjde Hvorfor, hvad og hvordan? Grundlæggende handler arbejdet med medborgerskab om at skabe lige muligheder for alle børn, unge og deres forældre for at indgå konstruktivt i og bidrage til fællesskaber, der har værdi i sig selv, og som peger op mod samfundsfællesskabet. Medborgerskab hvorfor? Et demokratisk samfund kommer ikke af sig selv. Samfundsfællesskabet vedligeholdes af den sammenhængskraft, der skabes ved, at alle individer kan deltage som aktive og demokratiske medborgere. Nutidens børn og unge er fremtidens medborgere. Det er nødvendigt for samfundet, at alle oplever, de hører til og kan begå sig som medborgere, og det er et fælles ansvar, at alle opnår lige muligheder for at deltage. Medborgerskab er også en ret for barnet. FNs Børnekonvention sætter fokus på børns ret til anerkendelse, respekt, deltagelse og ansvar for at bidrage til fællesskabet. Lovgivningen forpligter dagtilbud, skoler og fritidsområdet til at forberede børn og unge til et demokratisk samfund (se formålsparagraffer s. 22). Kort sagt skal alle børn og unge opleve, at de hører til og kan gøre en forskel, og individualisme og fællesskab skal balanceres. Medborgerskab hvad? Institutionerne skal være med til at udvikle medborgerskab på alle alderstrin. Der arbejdes grundlæggende med de samme dimensioner fra 0-18 år blot tilpasset de enkelte alderstrin. Medborgerskab indeholder selvværd, spilleregler, fællesskaber, medansvar og medindflydelse. At arbejde med medborgerskab som en demokratisk proces starter med det lille barn. Indsatsen på hvert alderstrin skal hjælpe barnet til at blive i stand til at tage næste trin. Som billede på den fælles forståelse af medborgerskab har projektet udviklet Medborgerskabstrappen med trappetrin fra 0-18 år: 6

7 Medborgerskabstrappen 0-18 år 18 år Gældende for alle trin: Udvikle selvværd & selvhjulpethed Få medansvar & medindflydelse og opleve, at det nytter Lære spilleregler og normer for adfærd Sociale spilleregler, respekt for og viden om hinanden(s forskellighed), viden om og forståelse af demokratiske spilleregler og værdier Være med i fællesskaber Fra det lille fællesskab til de stadigt større, fra introduceres til at indgå i, deltage og bidrage 0 år Ift. forældre: Formulere forventninger. Gå i dialog. Inddrage og give medansvar 0 år 18 år

8 Medborgerskab hvordan? Medborgerskab 0-18 år har skabt synlighed og erfaringer med, hvordan institutionerne arbejder med medborgerskab, og hvad det er vigtigt at være særligt opmærksom på. Der er sået et frø, som både vi, børn og forældre har taget til sig. Medborgerskabskompetencer er ikke medfødte de skal udvikles. Det er vigtigt at tilpasse arbejdet med medborgerskab til barnets alderstrin og udvikling. Alle børn og unge har ret til og kan deltage som medborgere, men deres forudsætninger kan være vidt forskellige. Ingen må opleve sig som passive tilskuere. Det er vigtigt at indrette dagligdagen, så alle kan være aktive deltagere og få positive, konkrete og praktiske erfaringer med medborgerskab. Det skal være tydeligt, at der skal være plads til alle. Forældrene er også vigtige i arbejdet med medborgerskab. Det handler om inddragelse og medansvar og om at gå i dialog om gensidige forventninger. Vi ser det som grundlæggende, at alle forældre uanset baggrund bliver i stand til at indgå i demokratiske processer. I en institution, der praktiserer medborgerskab, er det synligt: at alle børn og unge og (forældre) får redskaber til at deltage, får træning i at deltage og oplever betydning af at deltage som medborgere at alle børn og unge oplever medborgerskab som relevant og reelt for deres alderstrin og i deres hverdag De voksne har fået skærpet opmærksomheden på, hvor meget børn selv er i stand til at kunne. 8

9 2. Erfaringer fra og inspiration til arbejdet med medborgerskab i hverdagen I medborgerskabsprojektet har den enkelte institution taget udgangspunkt i en udfordring, man lokalt oplevede som relevant. Det har gjort arbejdet med medborgerskab praksisnært og meningsfuldt i et 0-18 års perspektiv: Vi skal udnytte de unikke muligheder, der er i vuggestuen til at opdrage til hensyn og ansvar. Vi blev i arbejdet opmærksomme på, at vi udøvede en diskriminering i den måde, vi kommunikerede med nye forældre på. Måske er den vigtigste erfaring, at arbejdet med medborgerskab primært handler om mentalt flyttearbejde en fælles bevidsthed og et fælles sprog om medborgerskab gør opgaven konkret og synlig i hverdagen. Vi har fået bevidsthed om, hvorledes børnene kan inddrages mere i den daglige praksis og herigennem opleve, hvor godt det er at være en del af et socialt og demokratisk fællesskab. Vi skal arbejde meget bevidst med medborgerskab. Vise for eleverne, at vi mener det, holde dem fast på, at det er vigtigt, at de bidrager. Et pædagogisk serviceeftersyn med medborgerskabsbriller giver ny forståelse og nye vinkler på det, man gør i forvejen og ofte er det de små ting i hverdagen, der gør den største forskel. Vi ser færre konflikter samt en større grad af hensynsfuldhed, når børnene får øjnene op for hinanden og ser andres behov. Den lokale udvikling og afprøvning har synliggjort, at medborgerskabet er i alle dele af institutionens liv og hverdag. Oversigten viser, hvad institutionerne satte fokus på, og på de følgende sider kan man helt kort læse mere om nogle af erfaringerne. Man er velkommen til at kontakte institutionen for uddybning. Kontaktadresser findes i afsnit 4 (s. 23). 9

10 Nr. Trin 1 Forældre som medborgere i barnets liv før institutionsstart. (Tovholder dagtilbudsleder Solveig Grud) Afprøvning af dialog-arrangementer i samarbejde mellem sundhedspleje og dagtilbud, når barnet er ca. 4 måneder. Indholdet er oplæg om trivsel og udvikling, dialog om forældres behov og ønsker samt fælles og gensidig afstemning af forventninger mellem forældre og dagtilbud. Formålet er at understøtte, at forældre og professionelle i fællesskab tager ansvar for at socialisere det helt lille barn ind i de stadigt større fællesskaber, som barnet indgår i. Indsatsen skal matche familiens behov, ressourcer og forudsætninger og give konkrete redskaber. 2 Medborgerskab for de mindste serviceeftersyn i vuggestuen (Todbjerg Børnehus) læs mere s Forældre som medborgere i barnets liv i dagtilbuddet (Dagtilbuddet Trige) læs mere s Medborgerskab starter i garderoben (Dagtilbuddet Elsted Øst) læs mere s Medborgerskab og morgensamling (Hårup Børnegård) Dagtilbuddet har skabt en fælles forståelse af medborgerskab. Forståelsen omsættes i stuernes morgensamling. De er udviklet, så børnene meget konkret oplever fællesskab og medansvar fx hver morgen tæller hinanden og taler om, hvem der mangler og hvorfor og vælger sange på tur ud fra symboler, så også de mindste børn, som endnu ikke har sprog, kan vælge. 10

11 6 Det store fællesskab (Dagtilbuddet Lystrup) Aktiviteter på tværs i dagtilbuddet og i lokalsamfundet styrker samarbejdet fx fælles aktivitetsdage for alle afdelinger og dagplejere og aktiviteter for grupper af børn på tværs af afdelinger og dagpleje (fx kunstprojekt med udstilling i lokalsamfundet). Børnene oplever at bidrage og høre til i fællesskaber, og personalet opnår større kendskab og forståelse for hinandens vilkår og understøtter børnenes overgange. 7 Medborgerskab gennem børnehavens fællesskaber (Spørring Børnehus) læs mere s Medborgerskab i skolen klassemødet giver alle børn taletid (Lystrup Skole) læs mere s Udvikling af skolens organisation elevernes perspektiv (Hårup-Elev Skoler) læs mere s At bygge bro. (Elsted Skole) Elsted Skole er modtagerskole for henviste børn med sprogstøttebehov på dansk. Skolen har inddraget den lokale tosprogede lærer som sparringspartner for ledelse, medarbejdere og forældre i skolen og i sociale sammenhænge, fx børnefødselsdage. Det har bidraget til gensidig forståelse, brobygning og ligeværdighed mellem medarbejdere, lokale forældre, henviste børn og deres forældre og understøtter, at alle forældre kan bidrage. 11 Reel indflydelse på hverdagen i FU i Område 3 (FU, Område 3) læs mere s

12 Medborgerskab for de mindste Pædagogisk serviceeftersyn i vuggestuen I Todbjerg Børnehus var de nysgerrige på det første trin på medborgerskabstrappen: Hvad og hvor var medborgerskabet for de mindste? Det gav en erkendelse af, at medborgerskab måske er den vigtigste indsats i vuggestuen, men også den mindst synlige. De besluttede derfor at give sig selv et pædagogisk serviceeftersyn. Først satte de ord på medborgerskab i vuggestuen: For de mindste børn handler medborgerskab om medinddragelse, medansvar og det at blive sociale væsener. Derefter satte de sig for at undersøge, hvor medborgerskabet findes i deres udviklingsplan og læreplaner mv. Endelig satte de sig for at afdække dagligdagens praksis: Gør vi det, vi siger, vi vil, når vi er sammen med vuggestuens børn? Med udgangspunkt i et enkelt redskab et medborgerskabsbarometer satte de en uge ad gangen fokus på medborgerskab i vuggestuen på forskellige måder: Fx fandt de alle de steder, hvor medborgerskabet virkede. Det var enkelt at gå til, og det gav personalet øget motivation. De undersøgte også, hvor medborgerskabet virkede knapt så godt. Det medførte blandt andet, at de store børn nu har fået mere indflydelse på, hvornår de vil spise frokost. I projektets sidste uge forsøgte personalet at tænke medborgerskab ind i alle deres aktiviteter. Det gav anledning til at spørge sig selv om, hvornår det er vigtigt at give børn medbestemmelse og hvornår det ikke er. For os har den her proces betydet, at vi ikke kan undgå at udøve medborgerskab. Vi tænker på det hele tiden, for det er vigtigt, også for børn i en vuggestue, siger dagtilbudsleder Johnny Krämer Kristensen. 12

13 Forældre som medborgere i barnets liv i dagtilbuddet Trige Dagtilbud oplevede, at det var en udfordring for forældre at deltage som medborgere i deres barns liv i dagtilbuddet. Efter en lidt lunken forældretilfredshedsundersøgelse i 2007 besluttede Trige Dagtilbud at bruge pilotprojektet om medborgerskab til at handle offensivt for at få en større forældretilfredshed. Dagtilbuddet tog udgangspunkt i kommunens integrationspolitik. Mødet med integrationspolitikkens tænkning åbnede vores øjne, fortæller dagtilbudsleder Lea Olsen. Vi følte, at vi utilsigtet diskriminerede forældre uden et nuanceret dansk, og at vi utilsigtet havde delt forældregruppen op i de danske og så dem med en anden baggrund uden at differentiere. Og vi var ikke opmærksomme på, at helt grundlæggende ting kan være svære. Fx er det svært at forstå en opfordring om at købe gummistøvler, når man ikke ved, hvad det er. Dagtilbudet har igangsat en proces, hvor personalet løbende sætter fokus på, hvordan forældrene bliver i stand til at deltage som medborgere i deres barns liv i dagtilbuddet. Dagtilbuddet sætter fx fokus på barnets opstart og drøfter forventninger med forældrene. Dagtilbud og forældre drøfter forældrenes sproglige behov i forhold til information og aftaler, hvordan man kan bedst kan formidle information mellem hjem og dagtilbud. 13

14 Medborgerskab starter i garderoben Selvhjulpethed og omsorg for hinanden ser vi nu i praksis som grundstenen i barnets udvikling af medborgerskab, og vi ser faktisk, at vuggestuebørnene tager et medansvar for hinanden på den måde, at de gerne hjælper og servicerer hinanden. Vi er af den overbevisning, at motivation og dannelse støbes i førskolealderen også til at det også i deres voksenliv vil være naturligt at deltage og byde ind med noget til fællesskabet. Det er to af konklusionerne i dagtilbuddet Elsted Øst, hvor dialog blandt personalet har skabt et fælles sprog og en forståelse af medborgerskab. Forståelsen har hver af de 5 afdelinger i dagtilbuddet omsat ved at arbejde med et helt konkret og afgrænset fokus: Medborgerskab i garderoben, i spisesituationen, over for fællesskabets ting (fx bøger og legetøj) osv. Afdelingerne har oplevet, at et fælles sprog og konkret fokus har betydet et mentalt flyttearbejde hos børn, voksne og forældre. En afdeling udtrykker det således: Det har spredt sig som ringe i vandet. Børnene hjælper ikke kun hinanden i garderoben. De trøster hinanden, henter hjælp og drager bredere omsorg for hinanden. Afdelingerne oplever, at udviklingsarbejdet har skabt dialog og bevidsthed blandt personalet om, hvordan børnene kan inddrages mere i den daglige praksis og på den måde opleve, hvor godt det er at være en del af et socialt og demokratisk fællesskab: Det giver overskud og selvværd ved følelsen af selv at kunne og kunne få lov. 14

15 Medborgerskab gennem børnehavens fællesskaber Medborgerskab opstår i fællesskaber gennem samspillet med andre. At udvikle sig til en god medborger handler om at kunne agere konstruktivt i både frivillige og forudbestemte fællesskaber. Derfor skal børnehaven bruge tid på de forskellige fællesskaber Spørring Børnehus har i 2009 gennemført et udviklingsarbejde med børnefællesskaber. Fællesskaber afgrænses af dem, vi er, og det, vi laver sammen. Både relationer og aktiviteter kan være frivillige eller forudbestemte i alt er der afprøvet 4 typer fællesskaber, hvor farvekoder skabte tydelige rammer for børn og voksne: Børnegruppen er forudbestemt, aktiviteten er forudbestemt Børnegruppen er forudbestemt, aktiviteten vælges af børnene Børnegruppen varierer, børnene vælger selv mellem forudbestemte aktiviteter Børnegruppen varierer, fordi børnene selv vælger relationer og aktiviteter Børnehaven ville opnå erfaringer med, hvordan fællesskaberne hver især fremmer sociale kompetencer, hvilke børn der profiterer af hvilke fællesskaber, og hvilken kombination der skaber de bedste forudsætninger hos det enkelte barn for at føle sig som en del af fællesskabet i Spørring Børnehus. Det gav begejstring og udviklede pædagogikken. Fællesskaberne giver foranderlighed og forskellighed. Børnene profiterer af en tydelig rammesætning. Fx giver det gule fællesskab god mulighed for at arbejde pædagogisk målrettet med børn, der har brug for at styrke deres sociale kompetencer for at finde venner, og i det grønne fællesskab øver børnene sig i demokratiske processer. For pædagogerne gav medborgerskabsprojektet anledning til refleksion over deres roller i de forskellige fællesskaber, og det har de oplevet som udviklende. Forældregruppen har bakket op om fællesskabsprojektet og har i evalueringen fortalt, at både de og børnene var glade for fællesskaberne. Vi har fået nogle rigtig gode pædagogiske værktøjer, som vil præge børnehaveafdelingen i Spørring Børnehus i mange år frem. Vi er blevet styrket i opfattelsen af, at medborgerskabskompetencer udvikles af, at børn jævnligt sættes i både frivillige og forudbestemte fællesskaber, siger dagtilbudsleder Mick Salling. 15

16 Medborgerskab i skolen Klassemødet giver alle børn taletid På Lystrup Skole satte de fokus på at give alle elever redskaber til og praktisk træning i at deltage som medborgere. Hvordan får vi skabt en ramme for, at børn virkelig bliver hørt? Det spørgsmål stillede den pædagogiske leder, Morten Fjord, på Lystrup Skole sig selv. Svaret blev klassemødet. Klassemødet kom til at omfatte alle klasser på skolen. Det blev elevernes rum for i små sammenhænge at løse hverdagens problemer på demokratisk vis. Med sig havde de en lærer som garant for mødernes struktur og organisering. Klasserne skulle selv formulere, hvor tit og hvordan de ville bruge klassemødet. Men vi kan se, at møderne ofte bliver brugt til at tage fat i sårbare ting, som betyder noget for elevernes trivsel, fortæller Morten Fjord. På skolen har det været tydeligt, at det tager tid at opbygge en kultur, der får klassemøderne til at fungere i klasserne. Omvendt har der været en synergi-effekt, fordi alle klasserne har arbejdet med klassemøderne på samme tid. Jeg ser elevernes udbytte som en træning i den demokratiske proces, hvor vi både kan rumme de udadreagerende børn og give de stille børn taletid: De lærer at være uenige på en konstruktiv måde. De lærer at finde kompromisser, og de oplever, at trivslen øges hos den enkelte elev. 16

17 Udvikling af skolens organisation elevernes perspektiv På Hårup og Elev Skoler er der fokus på at skabe en skolekultur, hvor elevernes erfaringer og synspunkter indgår og er med til at kvalificere beslutninger om organisering af skolen. Desuden er der fokus på, at eleverne oplever, de er ligeværdige medspillere. Elever på Elev Skole starter på Hårup Skole fra 6. klasse. Det har været udgangspunkt for, at alle elever i 5. klasse på begge skoler spørges om deres forventninger til at komme til en ny skole eller en ny afdeling med nye lærere og klassekammerater. Når de er startet i 6. klasse på Hårup skole, spørges alle eleverne igen i efteråret og om foråret bl.a. om deres erfaringer med overgangen til 6. klasse. Elevernes erfaringer og synspunkter giver ledelsen indsigt i, hvordan skiftet til en ny skole og klasse har været. Elevernes erfaringer og synspunkter giver også værdifuld viden og input til skolens organisering og er en hjælp til at rådgive kommende 6. kl. elever. Som en sidegevinst får ledelsen indtryk af den generelle trivsel i klasserne. Vi skal vænne børnene til demokrati gennem aktiv deltagelse. Er de ikke vant til at blive inddraget, kan vi ikke forvente, at de kan gå ind og udfylde rollen som aktive medborgere i almindelige demokratiske processer. Det gælder her og nu i forhold til skolen, og det gælder på sigt i forhold til samfundet fx ved valg, siger skoleleder Jens Mathiasen. 17

18 Reel indflydelse i hverdagen I FU i Område 3 "Det skulle være synligt, at de unge bliver inddraget i den daglige drift og føler, at de har reel indflydelse." Hvad forstår I ved medborgerskab i jeres arbejde? Det var omdrejningspunkt for en stop-op dag for ledere og medarbejdere i fritids-/ungdomstilbud i Område 3 i Det skabte en fælles forståelse af medborgerskab for de unge som brugerinddragelse og medindflydelse. Det blev startskuddet til at eksperimentere med, hvordan man formelt og uformelt kan inddrage unge, så de har reel indflydelse: Hvad motiverer de unge? Hvad skal der til for, at de unge oplever deres deltagelse som relevant? Hvor og hvordan kan de unge træne og få reel indflydelse? Det har bl.a. ført til, at der i alle klubber og på legepladsen er nedsat brugerråd for de årige. Brugerrådene mødes også på tværs af klubberne, hvor de udveksler erfaringer og inspirerer hinanden. Der lægges også vægt på korte afsluttede projekter. Fx planlægning af sommerlejr og forsøg med, at et brugerråd nedsatte deres eget ansættelsesudvalg i forbindelse med ansættelse af en pædagog. De afholdt deres egen samtale med ansøgeren og indstillede deres prioritering til det formelle ansættelsesudvalg. I ungdomsskolen er nedsat et Ambassadørhold bestående af unge fra alle 5 skoler i Område 3. Ambassadørerne er repræsentanter for deres kammerater og formidler og inspirerer deres kammerater til at bruge deres indflydelse i ungdomsskolen. Ambassadørerne har været gennem en uddannelse i kommunikation, samarbejde og formidling, der er planlagt og gennemført ud fra de unges ønsker. Ambassadørerne er også baggrundsgruppe for områdets repræsentant i Ungebyrådet. Det er tanken at udvikle en mere formel uddannelse til ambassadører og brugerråd, som giver de unge et mere formelt bevis på deres arbejde. 18

19 3. God praksis og bæredygtig udvikling anbefalinger Et pædagogisk serviceeftersyn med medborgerskabsbriller hjælper til at gøre indsatsen konkret og synlig i hverdagen. Serviceeftersynet giver en fælles forståelse og et fælles sprog om, hvad medborgerskab helt konkret er på eget alderstrin og hælper til at synliggøre den gode praksis. Det synliggør også det, der kan gøres bedre både ved at give nye vinkler på det, man gør i forvejen, og ved at vise, hvad man ikke gør. Læs mere på de følgende sider 18 år 0 år 19

20 Anbefalinger Det har været en spændende udfordring at få fokus på at arbejde med medborgerskab i hverdagen. Institutionerenes erfaringer fortæller meget om det "mentale flyttearbejde", der er sket, hvor man får øje på de mange små ting i hverdagen, som gør den store forskel i forhold til at praktisere medborgerskab. På baggrund af erfaringerne anbefales det: At inddrage forældre allerede fra barnet er helt lille med fokus på, at de bliver i stand til at deltage som medborgere i deres barns liv i institutionen og med et synligt 0-18 års perspektiv At vuggestuer og børnehaver tilrettelægger deres pædagogik, så børn bliver selvhjulpne, og så de oplever at bidrage og høre til fx hjælper hinanden, hjælper med de fælles daglige gøremål som spisning og oprydning og bliver set og hørt i morgensamlinger, på børnemøder osv. at børnehaverne tilrettelægger deres pædagogik, så børnene jævnligt oplever at være i både frivillige og forudbestemte fællesskaber og dermed kan udvikle sociale kompetencer og opleve sig som en del af fællesskabet at skolerne tilrettelægger hverdagen, så alle børn i deres klasse og i SFO får praktiske erfaringer med medborgerskab og oplever, at det har betydning i deres hverdag at skolerne tilrettelægger skolens liv, så børnene inddrages i skolens udvikling og organisering at fritids-/ungdomstilbud inddrager børnene i både planlægning af aktiviteter og vigtige beslutninger 20

21 Spørgsmål, der kan hjælpe et serviceeftersyn på vej Har vi en fælles og synlig opfattelse af, hvad medborgerskab er på vores alderstrin og har vi et fælles sprog? Hvad er det vigtigste bidrag på vores trin til at give alle børn, unge og forældre lige muligheder for at indgå i og bidrage til fællesskabet? Hvordan kan vi se i vores liv og hverdag, at vi praktiserer medborgerskab? Gør vi det, vi siger, vi vil? Hvad gør vi helt konkret for, at alle børn får redskaber, træning i og oplever betydning af at deltage som medborgere? Hvordan kan børnene/de unge se det? Hvordan kan forældrene se det? Hvad har vi særligt fokus på? Er der vigtige ting, vi ikke har fokus på? Hvad har børn & unge (ikke) reelt medansvar for og medindflydelse på? Hvorfor (ikke)? Modarbejder vi nogle gange utilsigtet børns, unges eller forældres medborgerskab? Tager vi højde for, at medborgerskabskompetencer ikke er medfødte, og at børn, unge og deres forældre har forskellige forudsætninger, når vi møder dem? Får børn, unge og deres forældre praktiske, positive erfaringer med medborgerskab og oplever, at de gør en forskel i hverdagen? Er arbejdet med medborgerskab på vores alderstrin synligt for de(t) forrige trin og for de(t) næste trin Har vi på tværs af alle alderstrin en fælles forståelse af, hvad vi forventer på hvert trin? 21

22 Medborgerskab lovgivningens formålsbestemmelser Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. (Dagtilbudsloven 7, stk 4) Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børn og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber. (Dagtilbudsloven 65, stk 1) Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. (Folkeskoleloven 1, stk 3) Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. (Ungdomsskoleloven 1) 22 22

23 4. Hvis vi vil vide mere Som nævnt er I er velkomne til at kontakte institutioner i Område 3, områdechef og Videncenter for Integration både for uddybning, inspiration, sparring og support og for at dele jeres egne erfaringer: Institutioner i Område 3 Todbjerg Børnehus, dagtilbudsleder Johnny Krämer Kristensen, tlf , jkc@aarhus.dk Dagtilbuddet Elsted Øst, dagtilbudsleder Henny Lynggaard, tlf , hely@aarhus.dk Hårup Børnegård, dagtilbudsleder Anny Kaasgaard, tlf , leder-salonikivej26@mbu.aarhus.dk Spørring Børnehus, dagtilbudsleder Mick Salling, tlf , misa@aarhus.dk Dagtilbuddet Lystrup, pædagogisk leder Lise Kristensen, tlf , likri@aarhus.dk Dagtilbuddet Trige, dagtilbudsleder Lea Olsen, tlf , leol@aarhus.dk Lystrup Skole, pædagogisk leder Morten Fjord, tlf , mofj@aarhus.dk Elsted Skole, skoleleder Lene Lykke-Olesen, tlf , lelyk@aarhus.dk Fritids- og ungdomsskoler i område 3, FU-leder Ove Petersen, tlf , op@aarhus.dk Forældrekommunikation, samarbejde dagtilbud/dagpleje: Dagtilbudsleder Solveig Grud, tlf , sag@aarhus.dk Områdechef Pia Johansen, tlf , pij@aarhus.dk Videncenter for Integration Integrationschef Pauli Johansen, tlf , pajo@ aarhus.dk Konsulent Marina Stannov, tlf , msta@aarhus.dk Konsulent Lotte Hanberg Sørensen tlf , lhso@ aarhus.dk hhtp://aarhuskommune.dk/vi Hårup-Elev Skoler, skoleleder Jens Mathiasen tlf , jenma@aarhus.dk 23

24 24 Udgivet af: Århus Kommune, Børn og Unge, Videncenter for Integration - Layout: Børn og Unge, Fællessekretariatet - Tryk: Århus Kommunes Kopicenter, Juli 2010