Medborgerskab i hverdagen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medborgerskab i hverdagen"

Transkript

1 Medborgerskab i hverdagen fra 0-18 år 18 år 0 år 0 år 18 år

2

3 Nutidens Fællesskaber fremtidens medborgerskab Medborgerskab handler om at skabe lige muligheder for at indgå i og bidrage konstruktivt til fællesskaber. For den enkelte er det afgørende, fordi læring sker i fællesskaber og gennem samarbejde. For samfundet er det afgørende, fordi det styrker oplevelsen af at høre til, og det bidrager til, at alle kan begå sig som medborgere i samfundets fællesskab med forståelse og respekt for hinanden. At arbejde tydeligt og sammenhængende med medborgerskab i hverdagen er en udfordring, fordi forudsætningerne hos børn, unge og deres forældre kan være meget forskellige. Derfor er det centralt at skabe praktiske, positive erfaringer i hverdagen. Det kan hjælpe til, at alle bliver aktive deltagere til gavn for alle børn og unge uanset baggrund. Med et pilotprojekt har vi gjort os gode erfaringer om at styrke medborgerskabet, som nu udbredes til resten af kommunen. Jeg håber, at denne pjece kan inspirere til at udvikle og tydeliggøre denne vigtige opgave i alle institutioner i Børn og Unge. Jacob Bundsgaard Johansen Rådmand

4 Indhold 1. Medborgerskab i børne- og ungehøjde 2. Erfaringer fra og inspiration til arbejdet med medborgerskab i hverdagen 3. God praksis og bæredygtig udvikling anbefalinger 4. Hvis vi vil vide mere

5 Sådan bruges pjecen Pilotprojektet Medborgerskab 0-18 år har givet et værdifuldt bidrag til at omsætte medborgerskabstænkning til medborgerskabspraksis. Projektet som helhed og den lokale udvikling og afprøvning har tilsammen synliggjort elementerne i medborgerskab og skabt generelt anvendelige anbefalinger til at praktisere medborgerskab i hverdagen på alle alderstrin. Pjecen formidler erfaringer og anbefalinger. Afsnit 1 formidler, hvad medborgerskab er for børn og unge. Afsnit 2 giver på baggrund af lokale erfaringer konkrete eksempler på, hvad det betyder at praktisere medborgerskab i hverdagen for børn og unge fra 0-18 år. Pilotprojektet er gennemført i et frugtbart samarbejde mellem Videncenter for Integration og Område 3 (skoledistrikterne Bakkegård, Lystrup, Elsted, Hjortshøj, Elev og Hårup). I er meget velkomne til at hente inspiration, sparring og support både i Videncenter for Integration og i Område 3. Kontaktadresser findes i afsnit 4. I er også velkomne til at dele jeres egne gode erfaringer fra arbejdet med medborgerskab i hverdagen. Pjecen kan rekvireres hos Videncenter for Integration eller hentes elektronisk på hhtp://aarhuskommune.dk/vi Her ligger også slides om medborgerskab, der kan bruges i oplæg m.v. Afsnit 3 indeholder anbefalinger samt inspiration til at sætte medborgerskabsbriller på sin egen praksis. Pia Johansen Områdechef Pauli Johansen Integrationschef 5

6 1. Medborgerskab i børne- og ungehøjde Hvorfor, hvad og hvordan? Grundlæggende handler arbejdet med medborgerskab om at skabe lige muligheder for alle børn, unge og deres forældre for at indgå konstruktivt i og bidrage til fællesskaber, der har værdi i sig selv, og som peger op mod samfundsfællesskabet. Medborgerskab hvorfor? Et demokratisk samfund kommer ikke af sig selv. Samfundsfællesskabet vedligeholdes af den sammenhængskraft, der skabes ved, at alle individer kan deltage som aktive og demokratiske medborgere. Nutidens børn og unge er fremtidens medborgere. Det er nødvendigt for samfundet, at alle oplever, de hører til og kan begå sig som medborgere, og det er et fælles ansvar, at alle opnår lige muligheder for at deltage. Medborgerskab er også en ret for barnet. FNs Børnekonvention sætter fokus på børns ret til anerkendelse, respekt, deltagelse og ansvar for at bidrage til fællesskabet. Lovgivningen forpligter dagtilbud, skoler og fritidsområdet til at forberede børn og unge til et demokratisk samfund (se formålsparagraffer s. 22). Kort sagt skal alle børn og unge opleve, at de hører til og kan gøre en forskel, og individualisme og fællesskab skal balanceres. Medborgerskab hvad? Institutionerne skal være med til at udvikle medborgerskab på alle alderstrin. Der arbejdes grundlæggende med de samme dimensioner fra 0-18 år blot tilpasset de enkelte alderstrin. Medborgerskab indeholder selvværd, spilleregler, fællesskaber, medansvar og medindflydelse. At arbejde med medborgerskab som en demokratisk proces starter med det lille barn. Indsatsen på hvert alderstrin skal hjælpe barnet til at blive i stand til at tage næste trin. Som billede på den fælles forståelse af medborgerskab har projektet udviklet Medborgerskabstrappen med trappetrin fra 0-18 år: 6

7 Medborgerskabstrappen 0-18 år 18 år Gældende for alle trin: Udvikle selvværd & selvhjulpethed Få medansvar & medindflydelse og opleve, at det nytter Lære spilleregler og normer for adfærd Sociale spilleregler, respekt for og viden om hinanden(s forskellighed), viden om og forståelse af demokratiske spilleregler og værdier Være med i fællesskaber Fra det lille fællesskab til de stadigt større, fra introduceres til at indgå i, deltage og bidrage 0 år Ift. forældre: Formulere forventninger. Gå i dialog. Inddrage og give medansvar 0 år 18 år

8 Medborgerskab hvordan? Medborgerskab 0-18 år har skabt synlighed og erfaringer med, hvordan institutionerne arbejder med medborgerskab, og hvad det er vigtigt at være særligt opmærksom på. Der er sået et frø, som både vi, børn og forældre har taget til sig. Medborgerskabskompetencer er ikke medfødte de skal udvikles. Det er vigtigt at tilpasse arbejdet med medborgerskab til barnets alderstrin og udvikling. Alle børn og unge har ret til og kan deltage som medborgere, men deres forudsætninger kan være vidt forskellige. Ingen må opleve sig som passive tilskuere. Det er vigtigt at indrette dagligdagen, så alle kan være aktive deltagere og få positive, konkrete og praktiske erfaringer med medborgerskab. Det skal være tydeligt, at der skal være plads til alle. Forældrene er også vigtige i arbejdet med medborgerskab. Det handler om inddragelse og medansvar og om at gå i dialog om gensidige forventninger. Vi ser det som grundlæggende, at alle forældre uanset baggrund bliver i stand til at indgå i demokratiske processer. I en institution, der praktiserer medborgerskab, er det synligt: at alle børn og unge og (forældre) får redskaber til at deltage, får træning i at deltage og oplever betydning af at deltage som medborgere at alle børn og unge oplever medborgerskab som relevant og reelt for deres alderstrin og i deres hverdag De voksne har fået skærpet opmærksomheden på, hvor meget børn selv er i stand til at kunne. 8

9 2. Erfaringer fra og inspiration til arbejdet med medborgerskab i hverdagen I medborgerskabsprojektet har den enkelte institution taget udgangspunkt i en udfordring, man lokalt oplevede som relevant. Det har gjort arbejdet med medborgerskab praksisnært og meningsfuldt i et 0-18 års perspektiv: Vi skal udnytte de unikke muligheder, der er i vuggestuen til at opdrage til hensyn og ansvar. Vi blev i arbejdet opmærksomme på, at vi udøvede en diskriminering i den måde, vi kommunikerede med nye forældre på. Måske er den vigtigste erfaring, at arbejdet med medborgerskab primært handler om mentalt flyttearbejde en fælles bevidsthed og et fælles sprog om medborgerskab gør opgaven konkret og synlig i hverdagen. Vi har fået bevidsthed om, hvorledes børnene kan inddrages mere i den daglige praksis og herigennem opleve, hvor godt det er at være en del af et socialt og demokratisk fællesskab. Vi skal arbejde meget bevidst med medborgerskab. Vise for eleverne, at vi mener det, holde dem fast på, at det er vigtigt, at de bidrager. Et pædagogisk serviceeftersyn med medborgerskabsbriller giver ny forståelse og nye vinkler på det, man gør i forvejen og ofte er det de små ting i hverdagen, der gør den største forskel. Vi ser færre konflikter samt en større grad af hensynsfuldhed, når børnene får øjnene op for hinanden og ser andres behov. Den lokale udvikling og afprøvning har synliggjort, at medborgerskabet er i alle dele af institutionens liv og hverdag. Oversigten viser, hvad institutionerne satte fokus på, og på de følgende sider kan man helt kort læse mere om nogle af erfaringerne. Man er velkommen til at kontakte institutionen for uddybning. Kontaktadresser findes i afsnit 4 (s. 23). 9

10 Nr. Trin 1 Forældre som medborgere i barnets liv før institutionsstart. (Tovholder dagtilbudsleder Solveig Grud) Afprøvning af dialog-arrangementer i samarbejde mellem sundhedspleje og dagtilbud, når barnet er ca. 4 måneder. Indholdet er oplæg om trivsel og udvikling, dialog om forældres behov og ønsker samt fælles og gensidig afstemning af forventninger mellem forældre og dagtilbud. Formålet er at understøtte, at forældre og professionelle i fællesskab tager ansvar for at socialisere det helt lille barn ind i de stadigt større fællesskaber, som barnet indgår i. Indsatsen skal matche familiens behov, ressourcer og forudsætninger og give konkrete redskaber. 2 Medborgerskab for de mindste serviceeftersyn i vuggestuen (Todbjerg Børnehus) læs mere s Forældre som medborgere i barnets liv i dagtilbuddet (Dagtilbuddet Trige) læs mere s Medborgerskab starter i garderoben (Dagtilbuddet Elsted Øst) læs mere s Medborgerskab og morgensamling (Hårup Børnegård) Dagtilbuddet har skabt en fælles forståelse af medborgerskab. Forståelsen omsættes i stuernes morgensamling. De er udviklet, så børnene meget konkret oplever fællesskab og medansvar fx hver morgen tæller hinanden og taler om, hvem der mangler og hvorfor og vælger sange på tur ud fra symboler, så også de mindste børn, som endnu ikke har sprog, kan vælge. 10

11 6 Det store fællesskab (Dagtilbuddet Lystrup) Aktiviteter på tværs i dagtilbuddet og i lokalsamfundet styrker samarbejdet fx fælles aktivitetsdage for alle afdelinger og dagplejere og aktiviteter for grupper af børn på tværs af afdelinger og dagpleje (fx kunstprojekt med udstilling i lokalsamfundet). Børnene oplever at bidrage og høre til i fællesskaber, og personalet opnår større kendskab og forståelse for hinandens vilkår og understøtter børnenes overgange. 7 Medborgerskab gennem børnehavens fællesskaber (Spørring Børnehus) læs mere s Medborgerskab i skolen klassemødet giver alle børn taletid (Lystrup Skole) læs mere s Udvikling af skolens organisation elevernes perspektiv (Hårup-Elev Skoler) læs mere s At bygge bro. (Elsted Skole) Elsted Skole er modtagerskole for henviste børn med sprogstøttebehov på dansk. Skolen har inddraget den lokale tosprogede lærer som sparringspartner for ledelse, medarbejdere og forældre i skolen og i sociale sammenhænge, fx børnefødselsdage. Det har bidraget til gensidig forståelse, brobygning og ligeværdighed mellem medarbejdere, lokale forældre, henviste børn og deres forældre og understøtter, at alle forældre kan bidrage. 11 Reel indflydelse på hverdagen i FU i Område 3 (FU, Område 3) læs mere s

12 Medborgerskab for de mindste Pædagogisk serviceeftersyn i vuggestuen I Todbjerg Børnehus var de nysgerrige på det første trin på medborgerskabstrappen: Hvad og hvor var medborgerskabet for de mindste? Det gav en erkendelse af, at medborgerskab måske er den vigtigste indsats i vuggestuen, men også den mindst synlige. De besluttede derfor at give sig selv et pædagogisk serviceeftersyn. Først satte de ord på medborgerskab i vuggestuen: For de mindste børn handler medborgerskab om medinddragelse, medansvar og det at blive sociale væsener. Derefter satte de sig for at undersøge, hvor medborgerskabet findes i deres udviklingsplan og læreplaner mv. Endelig satte de sig for at afdække dagligdagens praksis: Gør vi det, vi siger, vi vil, når vi er sammen med vuggestuens børn? Med udgangspunkt i et enkelt redskab et medborgerskabsbarometer satte de en uge ad gangen fokus på medborgerskab i vuggestuen på forskellige måder: Fx fandt de alle de steder, hvor medborgerskabet virkede. Det var enkelt at gå til, og det gav personalet øget motivation. De undersøgte også, hvor medborgerskabet virkede knapt så godt. Det medførte blandt andet, at de store børn nu har fået mere indflydelse på, hvornår de vil spise frokost. I projektets sidste uge forsøgte personalet at tænke medborgerskab ind i alle deres aktiviteter. Det gav anledning til at spørge sig selv om, hvornår det er vigtigt at give børn medbestemmelse og hvornår det ikke er. For os har den her proces betydet, at vi ikke kan undgå at udøve medborgerskab. Vi tænker på det hele tiden, for det er vigtigt, også for børn i en vuggestue, siger dagtilbudsleder Johnny Krämer Kristensen. 12

13 Forældre som medborgere i barnets liv i dagtilbuddet Trige Dagtilbud oplevede, at det var en udfordring for forældre at deltage som medborgere i deres barns liv i dagtilbuddet. Efter en lidt lunken forældretilfredshedsundersøgelse i 2007 besluttede Trige Dagtilbud at bruge pilotprojektet om medborgerskab til at handle offensivt for at få en større forældretilfredshed. Dagtilbuddet tog udgangspunkt i kommunens integrationspolitik. Mødet med integrationspolitikkens tænkning åbnede vores øjne, fortæller dagtilbudsleder Lea Olsen. Vi følte, at vi utilsigtet diskriminerede forældre uden et nuanceret dansk, og at vi utilsigtet havde delt forældregruppen op i de danske og så dem med en anden baggrund uden at differentiere. Og vi var ikke opmærksomme på, at helt grundlæggende ting kan være svære. Fx er det svært at forstå en opfordring om at købe gummistøvler, når man ikke ved, hvad det er. Dagtilbudet har igangsat en proces, hvor personalet løbende sætter fokus på, hvordan forældrene bliver i stand til at deltage som medborgere i deres barns liv i dagtilbuddet. Dagtilbuddet sætter fx fokus på barnets opstart og drøfter forventninger med forældrene. Dagtilbud og forældre drøfter forældrenes sproglige behov i forhold til information og aftaler, hvordan man kan bedst kan formidle information mellem hjem og dagtilbud. 13

14 Medborgerskab starter i garderoben Selvhjulpethed og omsorg for hinanden ser vi nu i praksis som grundstenen i barnets udvikling af medborgerskab, og vi ser faktisk, at vuggestuebørnene tager et medansvar for hinanden på den måde, at de gerne hjælper og servicerer hinanden. Vi er af den overbevisning, at motivation og dannelse støbes i førskolealderen også til at det også i deres voksenliv vil være naturligt at deltage og byde ind med noget til fællesskabet. Det er to af konklusionerne i dagtilbuddet Elsted Øst, hvor dialog blandt personalet har skabt et fælles sprog og en forståelse af medborgerskab. Forståelsen har hver af de 5 afdelinger i dagtilbuddet omsat ved at arbejde med et helt konkret og afgrænset fokus: Medborgerskab i garderoben, i spisesituationen, over for fællesskabets ting (fx bøger og legetøj) osv. Afdelingerne har oplevet, at et fælles sprog og konkret fokus har betydet et mentalt flyttearbejde hos børn, voksne og forældre. En afdeling udtrykker det således: Det har spredt sig som ringe i vandet. Børnene hjælper ikke kun hinanden i garderoben. De trøster hinanden, henter hjælp og drager bredere omsorg for hinanden. Afdelingerne oplever, at udviklingsarbejdet har skabt dialog og bevidsthed blandt personalet om, hvordan børnene kan inddrages mere i den daglige praksis og på den måde opleve, hvor godt det er at være en del af et socialt og demokratisk fællesskab: Det giver overskud og selvværd ved følelsen af selv at kunne og kunne få lov. 14

15 Medborgerskab gennem børnehavens fællesskaber Medborgerskab opstår i fællesskaber gennem samspillet med andre. At udvikle sig til en god medborger handler om at kunne agere konstruktivt i både frivillige og forudbestemte fællesskaber. Derfor skal børnehaven bruge tid på de forskellige fællesskaber Spørring Børnehus har i 2009 gennemført et udviklingsarbejde med børnefællesskaber. Fællesskaber afgrænses af dem, vi er, og det, vi laver sammen. Både relationer og aktiviteter kan være frivillige eller forudbestemte i alt er der afprøvet 4 typer fællesskaber, hvor farvekoder skabte tydelige rammer for børn og voksne: Børnegruppen er forudbestemt, aktiviteten er forudbestemt Børnegruppen er forudbestemt, aktiviteten vælges af børnene Børnegruppen varierer, børnene vælger selv mellem forudbestemte aktiviteter Børnegruppen varierer, fordi børnene selv vælger relationer og aktiviteter Børnehaven ville opnå erfaringer med, hvordan fællesskaberne hver især fremmer sociale kompetencer, hvilke børn der profiterer af hvilke fællesskaber, og hvilken kombination der skaber de bedste forudsætninger hos det enkelte barn for at føle sig som en del af fællesskabet i Spørring Børnehus. Det gav begejstring og udviklede pædagogikken. Fællesskaberne giver foranderlighed og forskellighed. Børnene profiterer af en tydelig rammesætning. Fx giver det gule fællesskab god mulighed for at arbejde pædagogisk målrettet med børn, der har brug for at styrke deres sociale kompetencer for at finde venner, og i det grønne fællesskab øver børnene sig i demokratiske processer. For pædagogerne gav medborgerskabsprojektet anledning til refleksion over deres roller i de forskellige fællesskaber, og det har de oplevet som udviklende. Forældregruppen har bakket op om fællesskabsprojektet og har i evalueringen fortalt, at både de og børnene var glade for fællesskaberne. Vi har fået nogle rigtig gode pædagogiske værktøjer, som vil præge børnehaveafdelingen i Spørring Børnehus i mange år frem. Vi er blevet styrket i opfattelsen af, at medborgerskabskompetencer udvikles af, at børn jævnligt sættes i både frivillige og forudbestemte fællesskaber, siger dagtilbudsleder Mick Salling. 15

16 Medborgerskab i skolen Klassemødet giver alle børn taletid På Lystrup Skole satte de fokus på at give alle elever redskaber til og praktisk træning i at deltage som medborgere. Hvordan får vi skabt en ramme for, at børn virkelig bliver hørt? Det spørgsmål stillede den pædagogiske leder, Morten Fjord, på Lystrup Skole sig selv. Svaret blev klassemødet. Klassemødet kom til at omfatte alle klasser på skolen. Det blev elevernes rum for i små sammenhænge at løse hverdagens problemer på demokratisk vis. Med sig havde de en lærer som garant for mødernes struktur og organisering. Klasserne skulle selv formulere, hvor tit og hvordan de ville bruge klassemødet. Men vi kan se, at møderne ofte bliver brugt til at tage fat i sårbare ting, som betyder noget for elevernes trivsel, fortæller Morten Fjord. På skolen har det været tydeligt, at det tager tid at opbygge en kultur, der får klassemøderne til at fungere i klasserne. Omvendt har der været en synergi-effekt, fordi alle klasserne har arbejdet med klassemøderne på samme tid. Jeg ser elevernes udbytte som en træning i den demokratiske proces, hvor vi både kan rumme de udadreagerende børn og give de stille børn taletid: De lærer at være uenige på en konstruktiv måde. De lærer at finde kompromisser, og de oplever, at trivslen øges hos den enkelte elev. 16

17 Udvikling af skolens organisation elevernes perspektiv På Hårup og Elev Skoler er der fokus på at skabe en skolekultur, hvor elevernes erfaringer og synspunkter indgår og er med til at kvalificere beslutninger om organisering af skolen. Desuden er der fokus på, at eleverne oplever, de er ligeværdige medspillere. Elever på Elev Skole starter på Hårup Skole fra 6. klasse. Det har været udgangspunkt for, at alle elever i 5. klasse på begge skoler spørges om deres forventninger til at komme til en ny skole eller en ny afdeling med nye lærere og klassekammerater. Når de er startet i 6. klasse på Hårup skole, spørges alle eleverne igen i efteråret og om foråret bl.a. om deres erfaringer med overgangen til 6. klasse. Elevernes erfaringer og synspunkter giver ledelsen indsigt i, hvordan skiftet til en ny skole og klasse har været. Elevernes erfaringer og synspunkter giver også værdifuld viden og input til skolens organisering og er en hjælp til at rådgive kommende 6. kl. elever. Som en sidegevinst får ledelsen indtryk af den generelle trivsel i klasserne. Vi skal vænne børnene til demokrati gennem aktiv deltagelse. Er de ikke vant til at blive inddraget, kan vi ikke forvente, at de kan gå ind og udfylde rollen som aktive medborgere i almindelige demokratiske processer. Det gælder her og nu i forhold til skolen, og det gælder på sigt i forhold til samfundet fx ved valg, siger skoleleder Jens Mathiasen. 17

18 Reel indflydelse i hverdagen I FU i Område 3 "Det skulle være synligt, at de unge bliver inddraget i den daglige drift og føler, at de har reel indflydelse." Hvad forstår I ved medborgerskab i jeres arbejde? Det var omdrejningspunkt for en stop-op dag for ledere og medarbejdere i fritids-/ungdomstilbud i Område 3 i Det skabte en fælles forståelse af medborgerskab for de unge som brugerinddragelse og medindflydelse. Det blev startskuddet til at eksperimentere med, hvordan man formelt og uformelt kan inddrage unge, så de har reel indflydelse: Hvad motiverer de unge? Hvad skal der til for, at de unge oplever deres deltagelse som relevant? Hvor og hvordan kan de unge træne og få reel indflydelse? Det har bl.a. ført til, at der i alle klubber og på legepladsen er nedsat brugerråd for de årige. Brugerrådene mødes også på tværs af klubberne, hvor de udveksler erfaringer og inspirerer hinanden. Der lægges også vægt på korte afsluttede projekter. Fx planlægning af sommerlejr og forsøg med, at et brugerråd nedsatte deres eget ansættelsesudvalg i forbindelse med ansættelse af en pædagog. De afholdt deres egen samtale med ansøgeren og indstillede deres prioritering til det formelle ansættelsesudvalg. I ungdomsskolen er nedsat et Ambassadørhold bestående af unge fra alle 5 skoler i Område 3. Ambassadørerne er repræsentanter for deres kammerater og formidler og inspirerer deres kammerater til at bruge deres indflydelse i ungdomsskolen. Ambassadørerne har været gennem en uddannelse i kommunikation, samarbejde og formidling, der er planlagt og gennemført ud fra de unges ønsker. Ambassadørerne er også baggrundsgruppe for områdets repræsentant i Ungebyrådet. Det er tanken at udvikle en mere formel uddannelse til ambassadører og brugerråd, som giver de unge et mere formelt bevis på deres arbejde. 18

19 3. God praksis og bæredygtig udvikling anbefalinger Et pædagogisk serviceeftersyn med medborgerskabsbriller hjælper til at gøre indsatsen konkret og synlig i hverdagen. Serviceeftersynet giver en fælles forståelse og et fælles sprog om, hvad medborgerskab helt konkret er på eget alderstrin og hælper til at synliggøre den gode praksis. Det synliggør også det, der kan gøres bedre både ved at give nye vinkler på det, man gør i forvejen, og ved at vise, hvad man ikke gør. Læs mere på de følgende sider 18 år 0 år 19

20 Anbefalinger Det har været en spændende udfordring at få fokus på at arbejde med medborgerskab i hverdagen. Institutionerenes erfaringer fortæller meget om det "mentale flyttearbejde", der er sket, hvor man får øje på de mange små ting i hverdagen, som gør den store forskel i forhold til at praktisere medborgerskab. På baggrund af erfaringerne anbefales det: At inddrage forældre allerede fra barnet er helt lille med fokus på, at de bliver i stand til at deltage som medborgere i deres barns liv i institutionen og med et synligt 0-18 års perspektiv At vuggestuer og børnehaver tilrettelægger deres pædagogik, så børn bliver selvhjulpne, og så de oplever at bidrage og høre til fx hjælper hinanden, hjælper med de fælles daglige gøremål som spisning og oprydning og bliver set og hørt i morgensamlinger, på børnemøder osv. at børnehaverne tilrettelægger deres pædagogik, så børnene jævnligt oplever at være i både frivillige og forudbestemte fællesskaber og dermed kan udvikle sociale kompetencer og opleve sig som en del af fællesskabet at skolerne tilrettelægger hverdagen, så alle børn i deres klasse og i SFO får praktiske erfaringer med medborgerskab og oplever, at det har betydning i deres hverdag at skolerne tilrettelægger skolens liv, så børnene inddrages i skolens udvikling og organisering at fritids-/ungdomstilbud inddrager børnene i både planlægning af aktiviteter og vigtige beslutninger 20

21 Spørgsmål, der kan hjælpe et serviceeftersyn på vej Har vi en fælles og synlig opfattelse af, hvad medborgerskab er på vores alderstrin og har vi et fælles sprog? Hvad er det vigtigste bidrag på vores trin til at give alle børn, unge og forældre lige muligheder for at indgå i og bidrage til fællesskabet? Hvordan kan vi se i vores liv og hverdag, at vi praktiserer medborgerskab? Gør vi det, vi siger, vi vil? Hvad gør vi helt konkret for, at alle børn får redskaber, træning i og oplever betydning af at deltage som medborgere? Hvordan kan børnene/de unge se det? Hvordan kan forældrene se det? Hvad har vi særligt fokus på? Er der vigtige ting, vi ikke har fokus på? Hvad har børn & unge (ikke) reelt medansvar for og medindflydelse på? Hvorfor (ikke)? Modarbejder vi nogle gange utilsigtet børns, unges eller forældres medborgerskab? Tager vi højde for, at medborgerskabskompetencer ikke er medfødte, og at børn, unge og deres forældre har forskellige forudsætninger, når vi møder dem? Får børn, unge og deres forældre praktiske, positive erfaringer med medborgerskab og oplever, at de gør en forskel i hverdagen? Er arbejdet med medborgerskab på vores alderstrin synligt for de(t) forrige trin og for de(t) næste trin Har vi på tværs af alle alderstrin en fælles forståelse af, hvad vi forventer på hvert trin? 21

22 Medborgerskab lovgivningens formålsbestemmelser Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. (Dagtilbudsloven 7, stk 4) Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børn og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber. (Dagtilbudsloven 65, stk 1) Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. (Folkeskoleloven 1, stk 3) Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. (Ungdomsskoleloven 1) 22 22

23 4. Hvis vi vil vide mere Som nævnt er I er velkomne til at kontakte institutioner i Område 3, områdechef og Videncenter for Integration både for uddybning, inspiration, sparring og support og for at dele jeres egne erfaringer: Institutioner i Område 3 Todbjerg Børnehus, dagtilbudsleder Johnny Krämer Kristensen, tlf , Dagtilbuddet Elsted Øst, dagtilbudsleder Henny Lynggaard, tlf , Hårup Børnegård, dagtilbudsleder Anny Kaasgaard, tlf , Spørring Børnehus, dagtilbudsleder Mick Salling, tlf , Dagtilbuddet Lystrup, pædagogisk leder Lise Kristensen, tlf , Dagtilbuddet Trige, dagtilbudsleder Lea Olsen, tlf , Lystrup Skole, pædagogisk leder Morten Fjord, tlf , Elsted Skole, skoleleder Lene Lykke-Olesen, tlf , Fritids- og ungdomsskoler i område 3, FU-leder Ove Petersen, tlf , Forældrekommunikation, samarbejde dagtilbud/dagpleje: Dagtilbudsleder Solveig Grud, tlf , Områdechef Pia Johansen, tlf , Videncenter for Integration Integrationschef Pauli Johansen, tlf , aarhus.dk Konsulent Marina Stannov, tlf , Konsulent Lotte Hanberg Sørensen tlf , aarhus.dk hhtp://aarhuskommune.dk/vi Hårup-Elev Skoler, skoleleder Jens Mathiasen tlf , 23

24 24 Udgivet af: Århus Kommune, Børn og Unge, Videncenter for Integration - Layout: Børn og Unge, Fællessekretariatet - Tryk: Århus Kommunes Kopicenter, Juli 2010

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Afrapportering anmeldt tilsyn 2014 Ovinehøj

Afrapportering anmeldt tilsyn 2014 Ovinehøj Afrapportering anmeldt tilsyn 2014 Ovinehøj Børn og Unge Dagtilbudsafdelingen Centrumpladsen 7, 1. sal tv. 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 19 Britt.lykke.ejby@svendborg.dk www.svendborg.dk December 2014 Sagsid:

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet Velfærd, Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Pædagogisk tilsyn 1. Loven og tilsynet Ifølge Dagtilbudsloven 1

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE. Institutionspolitiske mål 0-14 år

BALLERUP KOMMUNE. Institutionspolitiske mål 0-14 år BALLERUP KOMMUNE Institutionspolitiske mål 0-14 år 1 BALLERUP KOMMUNE Institutionspolitiske mål 0-14 år forblad 2 3 00 INSTITUTIONSPOLITISKE MÅL At Ballerup børn har Kommunes et sundt plan miljø for og

Læs mere

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING København, 17. November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE DEMOKRATISK DANNELSE 2 TRIVSEL OG SUNDHED 2 FORÆLDRESAMARBEJDE 3 BARNETS ALSIDIGE UDVIKLING FRITIDSPÆDAGOGISK UDVIKLING

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse.

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Indledning... 1 Formål... 2 2.1. Kronologisk oversigt over minimumsaktiviteter... 3 2.2. Planlægning i skoledistriktet...

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Velkommen til Korsholm/Søften Børnehaven Engen, Korsholm Børnehave og Børnehuset Mælkevejen

Velkommen til Korsholm/Søften Børnehaven Engen, Korsholm Børnehave og Børnehuset Mælkevejen Velkommen til Korsholm/Søften Børnehaven Engen, Korsholm Børnehave og Børnehuset Mælkevejen Favrskov Kommune Velkommen til Korsholm/Søften. Vi er et dagtilbud som består af 3 daginstitutioner: Børnehaven

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Oplæg til mål- og indholdsbeskrivelser for SFO-området Til: Børneudvalget og Byrådet Dato: Version 5. oktober 2009 Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

Læs mere

PÅ VEJ I SKOLE. Fra dagtilbud til. En god skolestart et fælles ansvar

PÅ VEJ I SKOLE. Fra dagtilbud til. En god skolestart et fælles ansvar PÅ VEJ I SKOLE Fra dagtilbud til + En god skolestart et fælles ansvar De fleste børn er glade for at gå i børnehave og de fleste børn glæder sig til at komme i skole. Hos jer forældre går der givet vis

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES DAGTILBUD 2013-2015 Formålet med kvalitetsløftet er, at alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen Pædagogmedhjælpere F O A f a g o g a r b e j d e Nye muligheder i heldagsskolen Indhold Indledning side 4 Hvad siger overenskomsten side 5 Pædagogmedhjælperen i undervisningstiden side 7 Nye muligheder

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2016 Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato:

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Fællesledelse mellem skole og daginstitution

Fællesledelse mellem skole og daginstitution Styrelsesvedtægt Fællesledelse mellem skole og daginstitution Dagtilbudsafdelingen januar 2011 Klakring Stationsvej 5, Klakring 7130 Juelsminde T: 79755000 Forældrebestyrelser i institutioner med fælles

Læs mere

Indhold. Forord:... 2. Pædagogiske mål:... 3. Selvvalgte aktiviteter:... 3. Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:...

Indhold. Forord:... 2. Pædagogiske mål:... 3. Selvvalgte aktiviteter:... 3. Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:... Indhold Forord:... 2 Pædagogiske mål:... 3 Selvvalgte aktiviteter:... 3 Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:... 3 Æstetiske og sproglige kulturelle udtryksformer:... 3 Sundhed, bevægelse

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Om Fremtidens Dagtilbud

Om Fremtidens Dagtilbud Et konsortium bestående af Institut for Pædagogik og Læring ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting samarbejder med 14 kommuner om at udvikle

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere