Medborgerskab i hverdagen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medborgerskab i hverdagen"

Transkript

1 Medborgerskab i hverdagen fra 0-18 år 18 år 0 år 0 år 18 år

2

3 Nutidens Fællesskaber fremtidens medborgerskab Medborgerskab handler om at skabe lige muligheder for at indgå i og bidrage konstruktivt til fællesskaber. For den enkelte er det afgørende, fordi læring sker i fællesskaber og gennem samarbejde. For samfundet er det afgørende, fordi det styrker oplevelsen af at høre til, og det bidrager til, at alle kan begå sig som medborgere i samfundets fællesskab med forståelse og respekt for hinanden. At arbejde tydeligt og sammenhængende med medborgerskab i hverdagen er en udfordring, fordi forudsætningerne hos børn, unge og deres forældre kan være meget forskellige. Derfor er det centralt at skabe praktiske, positive erfaringer i hverdagen. Det kan hjælpe til, at alle bliver aktive deltagere til gavn for alle børn og unge uanset baggrund. Med et pilotprojekt har vi gjort os gode erfaringer om at styrke medborgerskabet, som nu udbredes til resten af kommunen. Jeg håber, at denne pjece kan inspirere til at udvikle og tydeliggøre denne vigtige opgave i alle institutioner i Børn og Unge. Jacob Bundsgaard Johansen Rådmand

4 Indhold 1. Medborgerskab i børne- og ungehøjde 2. Erfaringer fra og inspiration til arbejdet med medborgerskab i hverdagen 3. God praksis og bæredygtig udvikling anbefalinger 4. Hvis vi vil vide mere

5 Sådan bruges pjecen Pilotprojektet Medborgerskab 0-18 år har givet et værdifuldt bidrag til at omsætte medborgerskabstænkning til medborgerskabspraksis. Projektet som helhed og den lokale udvikling og afprøvning har tilsammen synliggjort elementerne i medborgerskab og skabt generelt anvendelige anbefalinger til at praktisere medborgerskab i hverdagen på alle alderstrin. Pjecen formidler erfaringer og anbefalinger. Afsnit 1 formidler, hvad medborgerskab er for børn og unge. Afsnit 2 giver på baggrund af lokale erfaringer konkrete eksempler på, hvad det betyder at praktisere medborgerskab i hverdagen for børn og unge fra 0-18 år. Pilotprojektet er gennemført i et frugtbart samarbejde mellem Videncenter for Integration og Område 3 (skoledistrikterne Bakkegård, Lystrup, Elsted, Hjortshøj, Elev og Hårup). I er meget velkomne til at hente inspiration, sparring og support både i Videncenter for Integration og i Område 3. Kontaktadresser findes i afsnit 4. I er også velkomne til at dele jeres egne gode erfaringer fra arbejdet med medborgerskab i hverdagen. Pjecen kan rekvireres hos Videncenter for Integration eller hentes elektronisk på hhtp://aarhuskommune.dk/vi Her ligger også slides om medborgerskab, der kan bruges i oplæg m.v. Afsnit 3 indeholder anbefalinger samt inspiration til at sætte medborgerskabsbriller på sin egen praksis. Pia Johansen Områdechef Pauli Johansen Integrationschef 5

6 1. Medborgerskab i børne- og ungehøjde Hvorfor, hvad og hvordan? Grundlæggende handler arbejdet med medborgerskab om at skabe lige muligheder for alle børn, unge og deres forældre for at indgå konstruktivt i og bidrage til fællesskaber, der har værdi i sig selv, og som peger op mod samfundsfællesskabet. Medborgerskab hvorfor? Et demokratisk samfund kommer ikke af sig selv. Samfundsfællesskabet vedligeholdes af den sammenhængskraft, der skabes ved, at alle individer kan deltage som aktive og demokratiske medborgere. Nutidens børn og unge er fremtidens medborgere. Det er nødvendigt for samfundet, at alle oplever, de hører til og kan begå sig som medborgere, og det er et fælles ansvar, at alle opnår lige muligheder for at deltage. Medborgerskab er også en ret for barnet. FNs Børnekonvention sætter fokus på børns ret til anerkendelse, respekt, deltagelse og ansvar for at bidrage til fællesskabet. Lovgivningen forpligter dagtilbud, skoler og fritidsområdet til at forberede børn og unge til et demokratisk samfund (se formålsparagraffer s. 22). Kort sagt skal alle børn og unge opleve, at de hører til og kan gøre en forskel, og individualisme og fællesskab skal balanceres. Medborgerskab hvad? Institutionerne skal være med til at udvikle medborgerskab på alle alderstrin. Der arbejdes grundlæggende med de samme dimensioner fra 0-18 år blot tilpasset de enkelte alderstrin. Medborgerskab indeholder selvværd, spilleregler, fællesskaber, medansvar og medindflydelse. At arbejde med medborgerskab som en demokratisk proces starter med det lille barn. Indsatsen på hvert alderstrin skal hjælpe barnet til at blive i stand til at tage næste trin. Som billede på den fælles forståelse af medborgerskab har projektet udviklet Medborgerskabstrappen med trappetrin fra 0-18 år: 6

7 Medborgerskabstrappen 0-18 år 18 år Gældende for alle trin: Udvikle selvværd & selvhjulpethed Få medansvar & medindflydelse og opleve, at det nytter Lære spilleregler og normer for adfærd Sociale spilleregler, respekt for og viden om hinanden(s forskellighed), viden om og forståelse af demokratiske spilleregler og værdier Være med i fællesskaber Fra det lille fællesskab til de stadigt større, fra introduceres til at indgå i, deltage og bidrage 0 år Ift. forældre: Formulere forventninger. Gå i dialog. Inddrage og give medansvar 0 år 18 år

8 Medborgerskab hvordan? Medborgerskab 0-18 år har skabt synlighed og erfaringer med, hvordan institutionerne arbejder med medborgerskab, og hvad det er vigtigt at være særligt opmærksom på. Der er sået et frø, som både vi, børn og forældre har taget til sig. Medborgerskabskompetencer er ikke medfødte de skal udvikles. Det er vigtigt at tilpasse arbejdet med medborgerskab til barnets alderstrin og udvikling. Alle børn og unge har ret til og kan deltage som medborgere, men deres forudsætninger kan være vidt forskellige. Ingen må opleve sig som passive tilskuere. Det er vigtigt at indrette dagligdagen, så alle kan være aktive deltagere og få positive, konkrete og praktiske erfaringer med medborgerskab. Det skal være tydeligt, at der skal være plads til alle. Forældrene er også vigtige i arbejdet med medborgerskab. Det handler om inddragelse og medansvar og om at gå i dialog om gensidige forventninger. Vi ser det som grundlæggende, at alle forældre uanset baggrund bliver i stand til at indgå i demokratiske processer. I en institution, der praktiserer medborgerskab, er det synligt: at alle børn og unge og (forældre) får redskaber til at deltage, får træning i at deltage og oplever betydning af at deltage som medborgere at alle børn og unge oplever medborgerskab som relevant og reelt for deres alderstrin og i deres hverdag De voksne har fået skærpet opmærksomheden på, hvor meget børn selv er i stand til at kunne. 8

9 2. Erfaringer fra og inspiration til arbejdet med medborgerskab i hverdagen I medborgerskabsprojektet har den enkelte institution taget udgangspunkt i en udfordring, man lokalt oplevede som relevant. Det har gjort arbejdet med medborgerskab praksisnært og meningsfuldt i et 0-18 års perspektiv: Vi skal udnytte de unikke muligheder, der er i vuggestuen til at opdrage til hensyn og ansvar. Vi blev i arbejdet opmærksomme på, at vi udøvede en diskriminering i den måde, vi kommunikerede med nye forældre på. Måske er den vigtigste erfaring, at arbejdet med medborgerskab primært handler om mentalt flyttearbejde en fælles bevidsthed og et fælles sprog om medborgerskab gør opgaven konkret og synlig i hverdagen. Vi har fået bevidsthed om, hvorledes børnene kan inddrages mere i den daglige praksis og herigennem opleve, hvor godt det er at være en del af et socialt og demokratisk fællesskab. Vi skal arbejde meget bevidst med medborgerskab. Vise for eleverne, at vi mener det, holde dem fast på, at det er vigtigt, at de bidrager. Et pædagogisk serviceeftersyn med medborgerskabsbriller giver ny forståelse og nye vinkler på det, man gør i forvejen og ofte er det de små ting i hverdagen, der gør den største forskel. Vi ser færre konflikter samt en større grad af hensynsfuldhed, når børnene får øjnene op for hinanden og ser andres behov. Den lokale udvikling og afprøvning har synliggjort, at medborgerskabet er i alle dele af institutionens liv og hverdag. Oversigten viser, hvad institutionerne satte fokus på, og på de følgende sider kan man helt kort læse mere om nogle af erfaringerne. Man er velkommen til at kontakte institutionen for uddybning. Kontaktadresser findes i afsnit 4 (s. 23). 9

10 Nr. Trin 1 Forældre som medborgere i barnets liv før institutionsstart. (Tovholder dagtilbudsleder Solveig Grud) Afprøvning af dialog-arrangementer i samarbejde mellem sundhedspleje og dagtilbud, når barnet er ca. 4 måneder. Indholdet er oplæg om trivsel og udvikling, dialog om forældres behov og ønsker samt fælles og gensidig afstemning af forventninger mellem forældre og dagtilbud. Formålet er at understøtte, at forældre og professionelle i fællesskab tager ansvar for at socialisere det helt lille barn ind i de stadigt større fællesskaber, som barnet indgår i. Indsatsen skal matche familiens behov, ressourcer og forudsætninger og give konkrete redskaber. 2 Medborgerskab for de mindste serviceeftersyn i vuggestuen (Todbjerg Børnehus) læs mere s Forældre som medborgere i barnets liv i dagtilbuddet (Dagtilbuddet Trige) læs mere s Medborgerskab starter i garderoben (Dagtilbuddet Elsted Øst) læs mere s Medborgerskab og morgensamling (Hårup Børnegård) Dagtilbuddet har skabt en fælles forståelse af medborgerskab. Forståelsen omsættes i stuernes morgensamling. De er udviklet, så børnene meget konkret oplever fællesskab og medansvar fx hver morgen tæller hinanden og taler om, hvem der mangler og hvorfor og vælger sange på tur ud fra symboler, så også de mindste børn, som endnu ikke har sprog, kan vælge. 10

11 6 Det store fællesskab (Dagtilbuddet Lystrup) Aktiviteter på tværs i dagtilbuddet og i lokalsamfundet styrker samarbejdet fx fælles aktivitetsdage for alle afdelinger og dagplejere og aktiviteter for grupper af børn på tværs af afdelinger og dagpleje (fx kunstprojekt med udstilling i lokalsamfundet). Børnene oplever at bidrage og høre til i fællesskaber, og personalet opnår større kendskab og forståelse for hinandens vilkår og understøtter børnenes overgange. 7 Medborgerskab gennem børnehavens fællesskaber (Spørring Børnehus) læs mere s Medborgerskab i skolen klassemødet giver alle børn taletid (Lystrup Skole) læs mere s Udvikling af skolens organisation elevernes perspektiv (Hårup-Elev Skoler) læs mere s At bygge bro. (Elsted Skole) Elsted Skole er modtagerskole for henviste børn med sprogstøttebehov på dansk. Skolen har inddraget den lokale tosprogede lærer som sparringspartner for ledelse, medarbejdere og forældre i skolen og i sociale sammenhænge, fx børnefødselsdage. Det har bidraget til gensidig forståelse, brobygning og ligeværdighed mellem medarbejdere, lokale forældre, henviste børn og deres forældre og understøtter, at alle forældre kan bidrage. 11 Reel indflydelse på hverdagen i FU i Område 3 (FU, Område 3) læs mere s

12 Medborgerskab for de mindste Pædagogisk serviceeftersyn i vuggestuen I Todbjerg Børnehus var de nysgerrige på det første trin på medborgerskabstrappen: Hvad og hvor var medborgerskabet for de mindste? Det gav en erkendelse af, at medborgerskab måske er den vigtigste indsats i vuggestuen, men også den mindst synlige. De besluttede derfor at give sig selv et pædagogisk serviceeftersyn. Først satte de ord på medborgerskab i vuggestuen: For de mindste børn handler medborgerskab om medinddragelse, medansvar og det at blive sociale væsener. Derefter satte de sig for at undersøge, hvor medborgerskabet findes i deres udviklingsplan og læreplaner mv. Endelig satte de sig for at afdække dagligdagens praksis: Gør vi det, vi siger, vi vil, når vi er sammen med vuggestuens børn? Med udgangspunkt i et enkelt redskab et medborgerskabsbarometer satte de en uge ad gangen fokus på medborgerskab i vuggestuen på forskellige måder: Fx fandt de alle de steder, hvor medborgerskabet virkede. Det var enkelt at gå til, og det gav personalet øget motivation. De undersøgte også, hvor medborgerskabet virkede knapt så godt. Det medførte blandt andet, at de store børn nu har fået mere indflydelse på, hvornår de vil spise frokost. I projektets sidste uge forsøgte personalet at tænke medborgerskab ind i alle deres aktiviteter. Det gav anledning til at spørge sig selv om, hvornår det er vigtigt at give børn medbestemmelse og hvornår det ikke er. For os har den her proces betydet, at vi ikke kan undgå at udøve medborgerskab. Vi tænker på det hele tiden, for det er vigtigt, også for børn i en vuggestue, siger dagtilbudsleder Johnny Krämer Kristensen. 12

13 Forældre som medborgere i barnets liv i dagtilbuddet Trige Dagtilbud oplevede, at det var en udfordring for forældre at deltage som medborgere i deres barns liv i dagtilbuddet. Efter en lidt lunken forældretilfredshedsundersøgelse i 2007 besluttede Trige Dagtilbud at bruge pilotprojektet om medborgerskab til at handle offensivt for at få en større forældretilfredshed. Dagtilbuddet tog udgangspunkt i kommunens integrationspolitik. Mødet med integrationspolitikkens tænkning åbnede vores øjne, fortæller dagtilbudsleder Lea Olsen. Vi følte, at vi utilsigtet diskriminerede forældre uden et nuanceret dansk, og at vi utilsigtet havde delt forældregruppen op i de danske og så dem med en anden baggrund uden at differentiere. Og vi var ikke opmærksomme på, at helt grundlæggende ting kan være svære. Fx er det svært at forstå en opfordring om at købe gummistøvler, når man ikke ved, hvad det er. Dagtilbudet har igangsat en proces, hvor personalet løbende sætter fokus på, hvordan forældrene bliver i stand til at deltage som medborgere i deres barns liv i dagtilbuddet. Dagtilbuddet sætter fx fokus på barnets opstart og drøfter forventninger med forældrene. Dagtilbud og forældre drøfter forældrenes sproglige behov i forhold til information og aftaler, hvordan man kan bedst kan formidle information mellem hjem og dagtilbud. 13

14 Medborgerskab starter i garderoben Selvhjulpethed og omsorg for hinanden ser vi nu i praksis som grundstenen i barnets udvikling af medborgerskab, og vi ser faktisk, at vuggestuebørnene tager et medansvar for hinanden på den måde, at de gerne hjælper og servicerer hinanden. Vi er af den overbevisning, at motivation og dannelse støbes i førskolealderen også til at det også i deres voksenliv vil være naturligt at deltage og byde ind med noget til fællesskabet. Det er to af konklusionerne i dagtilbuddet Elsted Øst, hvor dialog blandt personalet har skabt et fælles sprog og en forståelse af medborgerskab. Forståelsen har hver af de 5 afdelinger i dagtilbuddet omsat ved at arbejde med et helt konkret og afgrænset fokus: Medborgerskab i garderoben, i spisesituationen, over for fællesskabets ting (fx bøger og legetøj) osv. Afdelingerne har oplevet, at et fælles sprog og konkret fokus har betydet et mentalt flyttearbejde hos børn, voksne og forældre. En afdeling udtrykker det således: Det har spredt sig som ringe i vandet. Børnene hjælper ikke kun hinanden i garderoben. De trøster hinanden, henter hjælp og drager bredere omsorg for hinanden. Afdelingerne oplever, at udviklingsarbejdet har skabt dialog og bevidsthed blandt personalet om, hvordan børnene kan inddrages mere i den daglige praksis og på den måde opleve, hvor godt det er at være en del af et socialt og demokratisk fællesskab: Det giver overskud og selvværd ved følelsen af selv at kunne og kunne få lov. 14

15 Medborgerskab gennem børnehavens fællesskaber Medborgerskab opstår i fællesskaber gennem samspillet med andre. At udvikle sig til en god medborger handler om at kunne agere konstruktivt i både frivillige og forudbestemte fællesskaber. Derfor skal børnehaven bruge tid på de forskellige fællesskaber Spørring Børnehus har i 2009 gennemført et udviklingsarbejde med børnefællesskaber. Fællesskaber afgrænses af dem, vi er, og det, vi laver sammen. Både relationer og aktiviteter kan være frivillige eller forudbestemte i alt er der afprøvet 4 typer fællesskaber, hvor farvekoder skabte tydelige rammer for børn og voksne: Børnegruppen er forudbestemt, aktiviteten er forudbestemt Børnegruppen er forudbestemt, aktiviteten vælges af børnene Børnegruppen varierer, børnene vælger selv mellem forudbestemte aktiviteter Børnegruppen varierer, fordi børnene selv vælger relationer og aktiviteter Børnehaven ville opnå erfaringer med, hvordan fællesskaberne hver især fremmer sociale kompetencer, hvilke børn der profiterer af hvilke fællesskaber, og hvilken kombination der skaber de bedste forudsætninger hos det enkelte barn for at føle sig som en del af fællesskabet i Spørring Børnehus. Det gav begejstring og udviklede pædagogikken. Fællesskaberne giver foranderlighed og forskellighed. Børnene profiterer af en tydelig rammesætning. Fx giver det gule fællesskab god mulighed for at arbejde pædagogisk målrettet med børn, der har brug for at styrke deres sociale kompetencer for at finde venner, og i det grønne fællesskab øver børnene sig i demokratiske processer. For pædagogerne gav medborgerskabsprojektet anledning til refleksion over deres roller i de forskellige fællesskaber, og det har de oplevet som udviklende. Forældregruppen har bakket op om fællesskabsprojektet og har i evalueringen fortalt, at både de og børnene var glade for fællesskaberne. Vi har fået nogle rigtig gode pædagogiske værktøjer, som vil præge børnehaveafdelingen i Spørring Børnehus i mange år frem. Vi er blevet styrket i opfattelsen af, at medborgerskabskompetencer udvikles af, at børn jævnligt sættes i både frivillige og forudbestemte fællesskaber, siger dagtilbudsleder Mick Salling. 15

16 Medborgerskab i skolen Klassemødet giver alle børn taletid På Lystrup Skole satte de fokus på at give alle elever redskaber til og praktisk træning i at deltage som medborgere. Hvordan får vi skabt en ramme for, at børn virkelig bliver hørt? Det spørgsmål stillede den pædagogiske leder, Morten Fjord, på Lystrup Skole sig selv. Svaret blev klassemødet. Klassemødet kom til at omfatte alle klasser på skolen. Det blev elevernes rum for i små sammenhænge at løse hverdagens problemer på demokratisk vis. Med sig havde de en lærer som garant for mødernes struktur og organisering. Klasserne skulle selv formulere, hvor tit og hvordan de ville bruge klassemødet. Men vi kan se, at møderne ofte bliver brugt til at tage fat i sårbare ting, som betyder noget for elevernes trivsel, fortæller Morten Fjord. På skolen har det været tydeligt, at det tager tid at opbygge en kultur, der får klassemøderne til at fungere i klasserne. Omvendt har der været en synergi-effekt, fordi alle klasserne har arbejdet med klassemøderne på samme tid. Jeg ser elevernes udbytte som en træning i den demokratiske proces, hvor vi både kan rumme de udadreagerende børn og give de stille børn taletid: De lærer at være uenige på en konstruktiv måde. De lærer at finde kompromisser, og de oplever, at trivslen øges hos den enkelte elev. 16

17 Udvikling af skolens organisation elevernes perspektiv På Hårup og Elev Skoler er der fokus på at skabe en skolekultur, hvor elevernes erfaringer og synspunkter indgår og er med til at kvalificere beslutninger om organisering af skolen. Desuden er der fokus på, at eleverne oplever, de er ligeværdige medspillere. Elever på Elev Skole starter på Hårup Skole fra 6. klasse. Det har været udgangspunkt for, at alle elever i 5. klasse på begge skoler spørges om deres forventninger til at komme til en ny skole eller en ny afdeling med nye lærere og klassekammerater. Når de er startet i 6. klasse på Hårup skole, spørges alle eleverne igen i efteråret og om foråret bl.a. om deres erfaringer med overgangen til 6. klasse. Elevernes erfaringer og synspunkter giver ledelsen indsigt i, hvordan skiftet til en ny skole og klasse har været. Elevernes erfaringer og synspunkter giver også værdifuld viden og input til skolens organisering og er en hjælp til at rådgive kommende 6. kl. elever. Som en sidegevinst får ledelsen indtryk af den generelle trivsel i klasserne. Vi skal vænne børnene til demokrati gennem aktiv deltagelse. Er de ikke vant til at blive inddraget, kan vi ikke forvente, at de kan gå ind og udfylde rollen som aktive medborgere i almindelige demokratiske processer. Det gælder her og nu i forhold til skolen, og det gælder på sigt i forhold til samfundet fx ved valg, siger skoleleder Jens Mathiasen. 17

18 Reel indflydelse i hverdagen I FU i Område 3 "Det skulle være synligt, at de unge bliver inddraget i den daglige drift og føler, at de har reel indflydelse." Hvad forstår I ved medborgerskab i jeres arbejde? Det var omdrejningspunkt for en stop-op dag for ledere og medarbejdere i fritids-/ungdomstilbud i Område 3 i Det skabte en fælles forståelse af medborgerskab for de unge som brugerinddragelse og medindflydelse. Det blev startskuddet til at eksperimentere med, hvordan man formelt og uformelt kan inddrage unge, så de har reel indflydelse: Hvad motiverer de unge? Hvad skal der til for, at de unge oplever deres deltagelse som relevant? Hvor og hvordan kan de unge træne og få reel indflydelse? Det har bl.a. ført til, at der i alle klubber og på legepladsen er nedsat brugerråd for de årige. Brugerrådene mødes også på tværs af klubberne, hvor de udveksler erfaringer og inspirerer hinanden. Der lægges også vægt på korte afsluttede projekter. Fx planlægning af sommerlejr og forsøg med, at et brugerråd nedsatte deres eget ansættelsesudvalg i forbindelse med ansættelse af en pædagog. De afholdt deres egen samtale med ansøgeren og indstillede deres prioritering til det formelle ansættelsesudvalg. I ungdomsskolen er nedsat et Ambassadørhold bestående af unge fra alle 5 skoler i Område 3. Ambassadørerne er repræsentanter for deres kammerater og formidler og inspirerer deres kammerater til at bruge deres indflydelse i ungdomsskolen. Ambassadørerne har været gennem en uddannelse i kommunikation, samarbejde og formidling, der er planlagt og gennemført ud fra de unges ønsker. Ambassadørerne er også baggrundsgruppe for områdets repræsentant i Ungebyrådet. Det er tanken at udvikle en mere formel uddannelse til ambassadører og brugerråd, som giver de unge et mere formelt bevis på deres arbejde. 18

19 3. God praksis og bæredygtig udvikling anbefalinger Et pædagogisk serviceeftersyn med medborgerskabsbriller hjælper til at gøre indsatsen konkret og synlig i hverdagen. Serviceeftersynet giver en fælles forståelse og et fælles sprog om, hvad medborgerskab helt konkret er på eget alderstrin og hælper til at synliggøre den gode praksis. Det synliggør også det, der kan gøres bedre både ved at give nye vinkler på det, man gør i forvejen, og ved at vise, hvad man ikke gør. Læs mere på de følgende sider 18 år 0 år 19

20 Anbefalinger Det har været en spændende udfordring at få fokus på at arbejde med medborgerskab i hverdagen. Institutionerenes erfaringer fortæller meget om det "mentale flyttearbejde", der er sket, hvor man får øje på de mange små ting i hverdagen, som gør den store forskel i forhold til at praktisere medborgerskab. På baggrund af erfaringerne anbefales det: At inddrage forældre allerede fra barnet er helt lille med fokus på, at de bliver i stand til at deltage som medborgere i deres barns liv i institutionen og med et synligt 0-18 års perspektiv At vuggestuer og børnehaver tilrettelægger deres pædagogik, så børn bliver selvhjulpne, og så de oplever at bidrage og høre til fx hjælper hinanden, hjælper med de fælles daglige gøremål som spisning og oprydning og bliver set og hørt i morgensamlinger, på børnemøder osv. at børnehaverne tilrettelægger deres pædagogik, så børnene jævnligt oplever at være i både frivillige og forudbestemte fællesskaber og dermed kan udvikle sociale kompetencer og opleve sig som en del af fællesskabet at skolerne tilrettelægger hverdagen, så alle børn i deres klasse og i SFO får praktiske erfaringer med medborgerskab og oplever, at det har betydning i deres hverdag at skolerne tilrettelægger skolens liv, så børnene inddrages i skolens udvikling og organisering at fritids-/ungdomstilbud inddrager børnene i både planlægning af aktiviteter og vigtige beslutninger 20

21 Spørgsmål, der kan hjælpe et serviceeftersyn på vej Har vi en fælles og synlig opfattelse af, hvad medborgerskab er på vores alderstrin og har vi et fælles sprog? Hvad er det vigtigste bidrag på vores trin til at give alle børn, unge og forældre lige muligheder for at indgå i og bidrage til fællesskabet? Hvordan kan vi se i vores liv og hverdag, at vi praktiserer medborgerskab? Gør vi det, vi siger, vi vil? Hvad gør vi helt konkret for, at alle børn får redskaber, træning i og oplever betydning af at deltage som medborgere? Hvordan kan børnene/de unge se det? Hvordan kan forældrene se det? Hvad har vi særligt fokus på? Er der vigtige ting, vi ikke har fokus på? Hvad har børn & unge (ikke) reelt medansvar for og medindflydelse på? Hvorfor (ikke)? Modarbejder vi nogle gange utilsigtet børns, unges eller forældres medborgerskab? Tager vi højde for, at medborgerskabskompetencer ikke er medfødte, og at børn, unge og deres forældre har forskellige forudsætninger, når vi møder dem? Får børn, unge og deres forældre praktiske, positive erfaringer med medborgerskab og oplever, at de gør en forskel i hverdagen? Er arbejdet med medborgerskab på vores alderstrin synligt for de(t) forrige trin og for de(t) næste trin Har vi på tværs af alle alderstrin en fælles forståelse af, hvad vi forventer på hvert trin? 21

22 Medborgerskab lovgivningens formålsbestemmelser Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. (Dagtilbudsloven 7, stk 4) Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børn og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber. (Dagtilbudsloven 65, stk 1) Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. (Folkeskoleloven 1, stk 3) Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. (Ungdomsskoleloven 1) 22 22

23 4. Hvis vi vil vide mere Som nævnt er I er velkomne til at kontakte institutioner i Område 3, områdechef og Videncenter for Integration både for uddybning, inspiration, sparring og support og for at dele jeres egne erfaringer: Institutioner i Område 3 Todbjerg Børnehus, dagtilbudsleder Johnny Krämer Kristensen, tlf , Dagtilbuddet Elsted Øst, dagtilbudsleder Henny Lynggaard, tlf , Hårup Børnegård, dagtilbudsleder Anny Kaasgaard, tlf , Spørring Børnehus, dagtilbudsleder Mick Salling, tlf , Dagtilbuddet Lystrup, pædagogisk leder Lise Kristensen, tlf , Dagtilbuddet Trige, dagtilbudsleder Lea Olsen, tlf , Lystrup Skole, pædagogisk leder Morten Fjord, tlf , Elsted Skole, skoleleder Lene Lykke-Olesen, tlf , Fritids- og ungdomsskoler i område 3, FU-leder Ove Petersen, tlf , Forældrekommunikation, samarbejde dagtilbud/dagpleje: Dagtilbudsleder Solveig Grud, tlf , Områdechef Pia Johansen, tlf , Videncenter for Integration Integrationschef Pauli Johansen, tlf , aarhus.dk Konsulent Marina Stannov, tlf , Konsulent Lotte Hanberg Sørensen tlf , aarhus.dk hhtp://aarhuskommune.dk/vi Hårup-Elev Skoler, skoleleder Jens Mathiasen tlf , 23

24 24 Udgivet af: Århus Kommune, Børn og Unge, Videncenter for Integration - Layout: Børn og Unge, Fællessekretariatet - Tryk: Århus Kommunes Kopicenter, Juli 2010

Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND

Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND 86 De fire fællesskaber Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND Kort om metoden De fire fællesskaber er en metode,

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Gældende tekst i mål- og indhold INDLEDNING Med vedtagelse af Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I aarhus KOMMUNE UDGIVET AF: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og Udvikling UDGIVET: 2. udgave, juni 2017 COPYRIGHT: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og undervisningsudvalget. Hver SFO og klub skal arbejde efter kommunens overordnede politikker og generelle

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering

Læs mere

KVLs Børnehus arbejder fagligt funderet med effektstyringens indsatsområder.

KVLs Børnehus arbejder fagligt funderet med effektstyringens indsatsområder. Anmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution KVLs Børnehus Adresse Rolighedsvej 23D Leder Mette Munk Hansen Status (selvejende/kommunal/privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 36 Normerede pladser

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 2015-2017 I Aalborg Kommune vil vi have at alle børn og unge trives. Byrådet besluttede den xx. juni 2015 Aalborg Kommunes nye Børne- og Ungepolitik. Politikken gælder byrådsperioden

Læs mere

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Forældreansvar og forældreinddragelse Pjece Kære forældre Samarbejdet mellem skole og hjem er af afgørende betydning for den vigtige periode i barnets

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. I Børnehuset Krystallen arbejder vi ud fra Delpolitik for Dagtilbud for Vejle kommune: Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år. Børne- og

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015 Notat Emne: Udkast til Fælles mål 0-6 år Den 26. marts 2015 I forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten for 2013, blev det i byrådet besluttet, at Børn og Unge over de kommende år styrker og investerer

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Forældreansvar og forældreinddragelse Pjece Kære forældre Samarbejdet mellem skole og hjem er af afgørende betydning for den vigtige periode i barnets

Læs mere

Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke

Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke Vi har i Dagtilbud Sydvest valgt, at lave en fælles afrapportering af punkterne 1-5 + 8. I Birkebo og Ålykke har de 2 børnehuse fælles pædagogisk leder

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Indledning Pædagogiske overvejelser:

Indledning Pædagogiske overvejelser: Børnegårdens læreplan 2016 Indledning Børnegården har valgt at aldersopdele børnegruppen. Således at vi har et hus med vuggestue, et hus med mellemgruppe børn 3- ca. 4,5 år, samt et hus for de ældste børn

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Hvad kan vi forvente? - om forventninger til samarbejdet mellem forældre og medarbejdere i Lystrup Dagtilbud

Hvad kan vi forvente? - om forventninger til samarbejdet mellem forældre og medarbejdere i Lystrup Dagtilbud Hvad kan vi forvente? - om forventninger til samarbejdet mellem forældre og medarbejdere i Lystrup Dagtilbud udarbejdet august 2015 af ledelsesteam & bestyrelse i Lystrup Dagtilbud Kære forældre I har

Læs mere

Provstegårdskolen. Forårs SFO for dit barn. Det Sammenhængende Børne og Ungeliv

Provstegårdskolen. Forårs SFO for dit barn. Det Sammenhængende Børne og Ungeliv Provstegårdskolen Forårs SFO for dit barn Det Sammenhængende Børne og Ungeliv Forårs SFO for dit barn I Odense Kommune arbejdes der hen imod Et sammenhængende børne- og ungeliv. Det sammenhængende børne-

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 2015-2017 I Aalborg Kommune vil vi have, at alle børn og unge trives Byrådet besluttede den 22. juni 2015 Aalborg Kommunes nye Børne- og Ungepolitik. Politikken gælder byrådsperioden

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Børnepolitik Version 2

Børnepolitik Version 2 Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere