Udarbejdet af arbejdsgruppe 5, operativt beredskab.

Transkript

1 Beskrivelse af det operative beredskab i det nuværende Vestegnens Brandvæsen, Frederiksberg Brandvæsen, Tårnby Brandvæsen, Dragør Brandvæsen og Københavns Brandvæsen Dimensionering af beredskabet Generelle risikoobjekter Særlige risikoobjekter Service og kvalitet Fordele ved lokalkendskab i indsatsledelsen Nuværende samarbejder, kontrakter og beredskabsplaner Kompetenceprofil Udrykningssammensætninger Placering af materiel Mandskab, holdledere og indsatsledelse Udarbejdet af arbejdsgruppe 5, operativt beredskab. Side 1 af 18

2 Dimensionering af beredskabet Dimensionering af beredskabet tager udgangspunkt i en vurdering af de risici der kan indtræde. De kan opdeles i hverdagshændelser, større hændelser og ekstraordinære hændelser. Ekstraordinære hændelser Hverdagshændelser er typisk hændelser, som sker jævnligt f.eks. færdselsuheld, brande i beboelsesejendomme, mindre miljøuheld mv. Konsekvenserne i forbindelse med hændelserne kan være omfattende for de involverede personer, men er begrænsede i et samfundsmæssigt perspektiv. De kritiske faktorer, som ligger til grund for dimensioneringen af redningsberedskabet i forhold til hverdagshændelserne, er typisk at mindske hyppigheden (forhindre/forebygge at hændelsen opstår), hurtighed for den afhjælpende indsats (responstid), geografisk placering af ressourcer i forhold til ulykken samt beredskab for samtidige udrykninger mv. Da ulykkerne sker jævnligt har det kommunale redningsberedskab en stor erfaring med at håndtere disse ulykker, og der findes udførlig statistik, som kan lægges til grund for dimensioneringen af både den forebyggende og afhjælpende indsats på dette område. Større hændelser er normalt større ulykker, der sker mere sjældent. Det kan f.eks. være toguheld, brande med flere døde/tilskadekomne, storbrande i bevaringsværdige bygninger, omfattende brande i større virksomheder eller større udslip af farlige stoffer. Konsekvenserne i forbindelse med disse hændelser er store. De kritiske faktorer i forhold til dimensioneringen af redningsberedskabet vil typisk være ved forebyggelse og planlægning at mindske konsekvenserne, sikre udholdenhed samt sikre ledelsesressourcer og organisation af skadestedet osv. Da ulykkerne sker sjældent, har redningsberedskabet ikke den samme erfaring i løsningen og forebyggelsen af opgaverne, og der er heller ikke udførlig statistik på, hvor og hvor ofte disse uheld sker. Derfor vil dimensioneringen af beredskabet ske på baggrund af større hændelser der er sket i eget område sammenholdt med nationale og internationale erfaringer. Figur 1 Side 2 af 18

3 Ekstraordinære hændelser er meget store eller meget komplekse hændelser og ulykker, som sker meget sjældent. Hændelserne er præget af, at meget store ressourcer på alle niveauer, er aktiveret i meget lang tid. Hændelserne er typisk også præget af omfattende kommunikation, information og styring på tværs af mange myndigheder og organisationer. Eksempler herpå kan være omfattende terror, meget store forureningsuheld, naturkatastrofer og mere konkret: fyrværkeriulykken i Seest Denne type af hændelser vil omfatte ressourcer fra mange kommuner, regioner, staten og andre myndigheder, hvorfor det i forhold til den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet ikke er relevant at dimensionere de lokale ressourcer ud fra disse sjældne hændelser. De kritiske faktorer i forbindelse med dimensioneringen for ekstraordinære hændelser er samarbejde på tværs af forvaltninger, kommuner, regioner og fagområder samt evne til at skabe fælles opdateret situationsbillede, koordinere, kommunikere og lede dette arbejde. Håndtering af de ekstraordinære hændelser er beskrevet i beredskabsplaner for de enkelte kommuner, hvor det beskrives hvorledes det kommunale bagland skal agere. Med udgangspunk i den ovenstående opdeling af beredskabet, kan serviceniveau for beredskabet fastlægges. Dvs. hvilket materiel og mandskab skal være tilgængeligt for at håndtere hverdags, større og ekstraordinære hændelser, hvilke kompetencer indsatspersonale skal besidde mv. Side 3 af 18

4 Generelle risikoobjekter Der er i det kommende beredskabssamarbejde en række fælles risici/risikoobjekter. Som eksempler på fælles risici kan nævnes, infrastruktur (togbane og vej), hospitaler og events, hvor mange mennesker samles. Der er for alle kommunernes vedkommende udarbejdet en risikoidentifikation og scenarieanalyse som en del af den risikobaserede dimensionering af beredskabet. Denne analyse tager udgangspunkt i de risici, der er i den enkelte kommune. Scenarieanalysen er en analyse af de hændelser, der vurderes at kunne indtræde, og kan være alt fra en lejlighedsbrand til ildløs i en brandfarlig virksomhed eller et tog i Metroen. Det følgende er ikke en risikoanalyse eller -identifikation, men en kortfattet belysning af de særlige risikoobjekter, der vurderes at være i det kommende dækningsområde. På den følgende figur er vist de særlige risikoobjekter, der eksisterer i kommunerne. Derudover er der en række objekter, som er fælles for alle kommunerne i dækningsområdet: Hospitaler, med særlige forhold ved redning, komplicerede objekter med lange adgangsveje. Større uddannelsesinstitutioner og universiteter Infrastruktur, hvor der daglig færdes mange mennesker på hhv. bane og vej, og hvor en hændelse vil have stor betydning. Events med forsamling af mange mennesker. Af særlige objekter kan bl.a. nævnes Metroen (Frederiksberg, København og Tårnby), som stiller særlige krav til indsats i komplicerede miljøer samt tunnel. Kulturinstitutioner så som museer, slotte (f.eks. Rosenborg Slot, Frederiksberg Slot og tilsvarende), ministerier og regeringsbygninger. Disse er primært placeret omkring indre by i København. Middelalderbyen i København, hvor bygningsmassen er opført med bærende konstruktioner i træ og hvor bygningerne er sammenbyggede og komplekse. Zoologisk Have på Frederiksberg, med mange store / farlige dyr. Virksomhedsområdet på Avedøre Holme med mange risikovirksomheder (brandfarlige/seveso) samt generelt store industriområder i Vestegnen. Lufthavnen og Øresundsforbindelsen i Tårnby, hvor en alvorlig ulykke vil trække ressourcer fra flere af naboberedskaberne. Placeringen af de forskellige særlige risikoområder er vist på den følgende figur. Side 4 af 18

5 Særlige risikoobjekter Kortet er inddelt i kommuner og stationer er indtegnet. Glostrup Hospital - Metro - Kultur (Frb. Slot mv.) - Zoo - KU Life - Frb. hospital Vestforbrændingen - Kultur (nationale museer, international kulturarv, Operaen, teatre, slotte,) - Kongehusets boliger - Folketing, centraladministration. Ambassader, Fondsbørsen, finansielle hovedsæder, mv, - Metro - Rigshospital, Panum, KU - Havn (og aktiviteter i havn) - Middelalderby - Events ( personer f.eks. distortion mv.) Risikoområde Prøvestenen - Statens Serum Institut - DR - Vridløselille statsfængsel - Anstalten Herstedvester - Kultur Figur 2 Hvidovre Hospital Avedøre værket Risikoområde, Avedøre Holme, med mange risikovirksomhe der på et sted Amager hospital Saltholm - Lufthavn - Øresundsbro - Metro (overjordisk) Side 5 af 18 - Kultur (Dragør gamle by, Store Magleby) - Flygtningecentre

6 Service og kvalitet Målsætningen for beredskabet er at have den nødvendige kapacitet og robusthed til at modsvare de risici, der er i kommunerne samt sikre, at beredskabet også er klar til håndtering af uforudsete hændelser og flere samtidige hændelser. Derfor er det nødvendigt fortsat at sikre, at der er ledelsessystemer og uddannelsesmæssige forudsætninger, der stiller beredskabet i stand til at agere og håndtere dels hverdagens hændelser, dels de store, komplekse og uforudsete hændelser samt eventuelle samtidige hændelser. Endvidere skal det sikres, at der fortsat arbejdes med initiativer, som kan medvirke til at forebygge at hændelser indtræder, eller at hændelserne begrænses i omfang. Det kan formulere som: At beredskabet medvirker til at skabe tryghed, dvs. at beredskabet kan møde hurtigt til en hændelse. Herunder at beredskabet har det nødvendige materiel og mandskab til at sikre en forsvarlig indsats, og har belyst ressourcebehovet. Ligeledes at der er ledelsessystemer, der underbygger beredskabets muligheder for at agere og prioritere i opgaverne. At beredskabet har den nødvendige kapacitet til at kunne håndtere de hændelser, som indtræder på hverdagsbasis samt er forberedt på at kunne håndtere større hændelser. Herigennem at sikre at beredskabet er tilpasset og modsvarer de aktuelle risici, der er i kommunen, herunder at indsatsledelse og mandskab har de nødvendige kompetencer. Dette kan ske gennem relevant uddannelse og erfaringsudveksling med andre beredskaber eller samarbejdspartnere (f.eks. lokale virksomheder). At der arbejdes for at tilsikre et robust beredskab, som kan håndtere hverdagshændelserne, samtidigt med evnen til at kunne agere ved uforudsete hændelser, herunder at medvirke til at opretholde eller hurtigst muligt reetablere serviceniveauet. Dette kan sikres ved at underbygge og udvide samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere, f.eks. naboberedskaber og Beredskabsstyrelsen m.fl. Den oplevede tryghed for borgerne, kan udtrykkes i den tid der går fra at borgeren alarmerer til den første hjælp er fremme på stedet. Dette tidsrum benævnes normalt udrykningstiden eller responstiden. Denne varierer naturligt i de 5 slukningsområder. Årsagen til variationen kan blandt andet findes i beredskabets geografiske dækningsområde og om der benyttes beredskab med øjeblikkelig udrykning eller deltidsudrykning. Udrykningsområde Dragør Frederiksberg København Tårnby Vestegnen Responstid :27 05:13 05:49 06:41 05:43 Gennemsnit 05:98 Figur 3. Kilde: Redningsberedskabets statistikbank 2014 Serviceniveauet er beskrevet i de enkelte kommuners risikobaserede dimensionering (RBD). Beskrivelserne dækker blandt andet, i hvor stort omfang kommunens eget beredskab kan håndtere opståede hverdagshændelser, samt måleparametre for beredskabets ankomst på alarmeringsadressen. Også her er der variationer i de enkelte kommuners servicekrav. Variationer kan forklares i forskellighed i demografi og geografi samt forskel i beredskabsniveau. Side 6 af 18

7 Kommune/slukningsområde Serviceniveau Dragør I områder med tæt bebyggelse, fremme indenfor 10 min i 95 % af tilfældene I områder med spredt bebyggelse, fremme indenfor 15 min i 95 % af tilfældene Frederiksberg I hele kommunen fremme indenfor 10 min i 97 % af tilfældene København I hele kommunen fremme inden for 10 min i alle tilfælde, 1. og 2. udrykning Tårnby I områder med tæt bebyggelse, fremme indenfor 10 min i 95 % af tilfældene I områder med spredt bebyggelse, fremme indenfor 15 min i 95 % af tilfældene Vestegnen I områder med tæt bebyggelse, fremme indenfor 10 min i 95 % af tilfældene I områder med spredt bebyggelse, fremme indenfor 15 min i 95 % af tilfældene Figur 4. Kilde: RBD for de 5 udrykningsområder Fordele ved lokalkendskab i indsatsledelsen Indsatslederne i de 5 slukningsområder besidder en række formelle og lokale kompetencer, der alle er nødvendige for at kunne bestride indsatslederfunktionen. De formelle kompetencer er den lovpligtige uddannelse fra Beredskabsstyrelsen, suppleret med kurser og uddannelse af forskellig karakter. De lokale kompetencer er sammensat og opnået på forskellig vis, men må anses som værende vigtige for opgaveudførelsen. De lokale kompetencer kan blandt andet være opnået gennem lokale øvelser, lokalkendskab generelt, samarbejde med kommunale og eksterne samarbejdspartere, sagsbehandling på det forebyggende områder og brandsyn. De lokale og erfaringsbaserede kompetencer er grundlæggende for at kunne agere på de mange objekter og det vil kræve store uddannelsesmæssige tiltag at kompensere for disse. Lokal forankring af indsatslederne kan være en fordel, idet det sikrer et godt kendskab til slukningsområdets beredskab, større og særligt risikofyldte objekter, særlige bygningsobjekter, infrastruktur, samt betjening af særlige brandtekniske anlæg og områder hvor der lejlighedsvis skal udvises skærpet opmærksomhed. Omvendt benytter indsatslederne sig af forskellige former for støtteværktøjer, som er nødvendige for at kompensere for et detaljeret lokalkendskab. Støtteværktøjerne er blandt andet oplagsværker, kortmateriale og kommunikationsmidler og særlige indsatsplaner for risikoobjekter, ligesom vagtcentralen støtter indsatslederen med relevante oplysninger og informationsindhentning. Støtteværktøjerne er ikke for nuværende udviklet til at kunne træde i stedet for en lokalt forankret indsatsledelse, dette vil kræve yderligere udvikling af området. De enkelte støtteværkstøjer er historisk set udviklet i det enkelte slukningsområde og fremstår ikke som ensartede værktøjer. Lokalt varetager indsatslederne en række supplerende ansvarsområder, f.eks miljøvagt, ligesom beredskabet i Københavns Lufthavn kræver særlige kompetencer. Side 7 af 18

8 Alarm- og vagtcentral Som en vigtig medspiller i det samlede beredskab findes alarm- og vagtcentralen. Her modtages borgernes 112 opkald, dvs. den første kontakt mellem borgerne og myndighederne i tilfælde af akut krise. Personalet på alarm- vagtcentralen er uddannet til at spørge effektivt ind til borgernes behov og herefter formidle den rette hjælp, enten ved viderestilling til sundhedsberedskabet (Region H), til politiet eller ved selv at disponere og afsende relevante beredskabsmæssige enheder til skadestedet. I mange tilfælde kan personalet vejlede borgerne til hensigtsmæssig adfærd i forbindelse med ulykken sideløbende med at relevante ressourcer aktiveres. Ved mange hændelser er det relevant både at videreformidle oplysninger og kontakt til politi og Region H samt sideløbende disponere de beredskabsmæssige enheder til skadestedet. Et eksempel kan være et færdselsuheld, hvor der både skal afsendes politi, ambulance og brandvæsen. Alarm- vagtcentralen fungerer allerede som vagtcentral for hele det kommende beredskab, og forestår den radiomæssige kontakt til skadestederne, proaktiv opsøgelse af relevante informationer til brug på skadestedet, kontakt mellem skadested og øvrige myndigheder samt flådestyring af den samlede beredskabsmæssige kapacitet i beredskabet. Alarm-vagtcentralen samarbejder tæt med bl.a. Metro s kontrolcentral, Københavns Lufthavns operationscenter, Driftscenter Danmark (BaneDanmark) og Leernacken (Øresundsforbindelsen), hvis der sker ulykker i forbindelse med metroen, på banelegemer i forbindelse med togdriften samt på Øresundsforbindelsen. Herudover samarbejdes tæt med øvrige relevante myndigheder, forsyningsselskaber, skadeservicefirmaer og lignende aktører, der kan være aktuelle medspillere ved forskellige typer ulykker. En del af den daglige operative ledelse af beredskabet varetages af operationschefen på vagtcentralen. Operationschefen sikrer i Københavns brandvæsens område dagens styrke, daglig placering af materiel samt operativ planlægning, herunder større arrangementer og øvelser. For hele området støtter operationschefen ved større indsatser med ledelsesstøtte og koordinering af ressourcer. Side 8 af 18

9 Nuværende samarbejder, kontrakter og beredskabsplaner I det nuværende slukningsområde er der en række aftaler som har betydning for beredskabernes kapacitet og muligheder for at kunne håndtere indsatser. Den nedenstående figur er en illustration af en række af de formaliserede samarbejder der er i området. Det betyder i praksis at Københavns Brandvæsen grundet sin størrelse og kapacitet har mulighed for at levere ressourcer til de omliggende beredskaber i form af egentlig samarbejdsaftaler eller medvirken i beredskabsplaner. Ligesom de øvrige beredskaber har mulighed for at levere specialmateriel og kompetencer. Figur 5 Side 9 af 18

10 Som eksempel på en række af de formaliserede aftaler kan nævnes: Københavns Brandvæsen leverer vagtcentralydelser til alle beredskaber i slukningsområdet, herunder koordinering af ressourcer og ledelsesstøtte ved større indsatser mv. Der er mellem Frederiksberg og Københavns indgået aftale om indsatssamarbejde. Denne betyder i praksis at vagtcentralen kan disponere Frederiksberg og København frit. I praksis betyder dette f.eks at København stiller anden og tredje m.f. udrykningsenhed på Frederiksberg, og at Frederiksberg stiller indsatsleder ved to samtidige hændelser i København. Der er samarbejde mellem Frederiksberg og Københavns omkring indsats i Metroen (beredskabsplan). Der er mellem Tårnby og København indgået aftale om disponering af ressourcer (inkl. ledelsesstøtte) fra København ved indsatser i lufthavnen (beredskabsplan), samt disponeres sekundært ved indsats på Øresundsforbindelsen (beredskabsplan). Der er mellem Vestegnen og København indgået kontrakt om at København leverer 3 og 4 slukningstog til Vestegnen. Der er mellem Ballerup, Høje-Taastrup og Vestegnen indgået kontrakt om at Ballerup og Høje-Taastrup leverer i alt 20 udrykninger til Vestegnen. Der er mellem København og Gentofte indgået kontrakt omkring levering af ressourcer. Der er et samarbejde med SMC (slukmiddel centralen, Sverige) omkring levering af ressourcer ved en hændelse på Prøvestenen. Der ud over har alle beredskaberne tilsluttet sig den gensidige assistance aftale i betyder at beredskaberne i særlige situationer kan trække på ressourcer fra naboberedskaber. En mere uddybende og fuldstændig liste følger i 2. fase af arbejdsgruppens arbejde. Side 10 af 18

11 Kompetenceprofil Den følgende tabel er en beskrivelse af de grundlæggende og primære kompetencer, der besiddes for at varetage de forskellige jobfunktioner, på tværs af de eksisterende beredskaber. De beskrevne kompetencer besiddes ikke af alle medarbejdere og kan være tilknyttet særlige funktioner. Visse uddannelsesforløb er startet op, men ikke afsluttet. Profilen beskriver, at det udover en række standardiserede kompetencer, er nødvendigt at medarbejderne besidder en lang række supplerende kompetencer for at leve op til det beskrevne servicemål og opgaver i blandt andet RBD, instrukser og interne retningslinjer. Kompetencer af anden karakter er ikke direkte knyttet til f.eks RBD, men kompetencer der er fundet nødvendige for at bestride den enkelte jobfunktion. BM HL ISL ISL II IC OC SC SA SO Kompetencer beskrevet i RBD, instrukser mv. Grunduddannelse (BRS) Funktionsuddannelse (BRS) Frigørelsesteknik (let BRS/EUC) Tung frigørelse x Nødbehandler Taktisk brandventilation Brandslukningsteknik og taktik Klimaindsats () Særlig kemikalieindsats (tidl. Trin II) Overfladeredder Følgeskadebekæmpelse Redningsdykker Højderedning Kredsløbsrøgdykker Bådfører/kystredning SRC certifikat Jordingskursus x Gaskursus Holdleder (BRS) Stormfaldskursus Holdleder som teknisk leder Intern holdleder uddannelse Krancertifikat (over 8 tm.) Indsatsleder (BRS) Indsatsleder - Fly Brandteknisk byggesagsbehandling Kompetencer af anden karakter Administrativ funktion i organisation Ledelsesfunktion i administration Intern uddannelse til ISL Intern uddannelse til OC (12 mdr.) Intern uddannelse til SO (3 mdr.) Uddannelse til KSN/LBS Kommunal kriseledelse / plan for fortsat drift/das Side 11 af 18

12 Figur 6. BM = Brandmand, HL = holdleder, ISL = Indsatsleder, IC = Indsatschef, OC = operationschef, SC = stabschef, SA = stabsansvarlig, SO = stabsoperatør. = KBH, = FRB, = VB, = TB, = DB. Kompetenceprofil Vagtcentral (disponent) Disponent Vagtholdsleder/ vagtcentralmester Beredskabsfaglig baggrund (Brand, ambulance eller vagtcentral) Minimum 2 års erfaring fra beredskab Intern uddannelse (6 mdr.) Intern uddannelse (2 mdr.) praktik/on-the-job træning Intern uddannelse i DOA/ABA/teknisk alarm håndtering Intern uddannelse i Brand- og Redningsdisponering Min. 37 timers træning og vedligeholdelse (svarende til de 12 årlige øvelser) Beredskabslederuddannelse (internt kursus ved uddannelsescenter) Voksen pædagogisk grundkursus Operativ stress O-dag for vagtholdsleder Konflikthåndtering Diplomleder/mini MBA 1 Projektleder (ledernes uddannelsescenter) 1 1) Ikke krævede uddannelse, men frivillig uddannelse som støttes via kompetencefonden Figur 7 Side 12 af 18

13 Udrykningssammensætninger Sammensætning af udrykningen sker blandt andet med baggrund i scenarieanalysen i RBD. Der er derfor, med baggrund det enkelte slukningsområdes særegne forhold, variationer i den udrykning der afsendes. Nedenstående eksempler giver et overblik over udrykningssammensætningen i 3 standardsituationer samt en større kompleks hændelse. Melding Beredskab Køretøjer Mandskab Holdledere Indsatsledere Indsatschef Stabschef Operationschef Personer i alt Bemærkning Ild i container Albertslund Brøndby Dragør Frederiksberg Glostrup Hvidovre København Rødovre Tårnby Melding Beredskab Køretøjer Mandskab Holdledere Indsatsledere Indsatschef Stabschef Operationschef Personer i alt Ild i lejlighed Albertslund Brøndby Dragør Frederiksberg Ressourcer i forhold til bygningsmassens kompleksitet (træ etageadskillelser og trætrapper mv.) Glostrup Hvidovre København (1) 17 Ressourcer i forhold til bygningsmassens kompleksitet (træ etageadskillelser og trætrapper mv.) Rødovre Tårnby Side 13 af 18

14 Melding Beredskab Køretøjer Mandskab Holdledere Indsatsledere Indsatschef Stabschef Operationschef Personer i alt Færdselsuheld Albertslund med Brøndby fastklemte Dragør Frederiksberg Glostrup Hvidovre København (1) 13 Ressourcer til kædetræk eller 2 parallelle frigørelseshold. Rødovre Tårnby Eksempel på større, kompleks hændelse: Melding Beredskab Køretøjer Mandskab Holdledere Indsatsledere Indsatschef Stabschef Operationschef Personer i alt Ild i Metro ved nødskakt, fælles udrykning KBH+FRB Figur 8 Frederiksberg København (+ 1 vagtfri) Scenarie beskrevet af MSUR-gruppe. Nødvendig ressource for indsats ved 3 adgangsveje. Side 14 af 18

15 Placering af materiel Det operative beredskab på alle brandstationerne består af: Sprøjte (automobilsprøjte) og supplerende køretøj (vandtankvogn, drejestige, lift eller bobcat), suppleret med forskellige specialenheder. På den følgende figur er placeringen af det operative beredskab vist. Reservekøretøjer og særlige trailere er ikke vist på figuren. Figuren viser ikke hvorledes de enkelte enheder bemandes, men alene hvor de er placeret. Der er også forskelle i den funktion en redningsenhed på f.eks Frederiksberg kan udføre og den funktion som en redningsenhed fra f.eks København kan udføre. Beredskab Station Sprøjte Stige (drejestige, lift eller bobcat Fleksibel enhed eller HSE Vandtankvogn Følgeskadeenhed Kemikalieenhed Redningsenhed Slukningsenhed Dragør Dragør slangetender St. Magleby Trin 1 og spr. frigørelse Frederiksberg Frederiksberg Metrokøretøj (apparater, bårer mv.) Dæmning (1200 m) København Christianshavn Fælledvej Tomsgården 2 USAR-containere 3 Klimacontainere 2 Dæmningscontainere 1 Munderingscontainer Vesterbro Afprodstige Rensecontainer Evakueringscontainer Østerbro Dæmningen Følgeskadecontainer 2 ladvogne Hovedbrandstationen Båd Specialtjenesten Båd Kombikøretøj Enghavevej (værksted) Co2 trailer Slumtailer Slangetrailer Vestegnen Glostrup Tungfrigørelse på tankvogn Hvidovre Tungfrigørelse på tankvogn Lys Tårnby Tårnby 2 Frigørelse på sprøjter og vandtankvogn Figur 9 Øvrige Side 15 af 18

16 Drejestige Fleksibel enhed Følgeskadeenhed Følgeskade container Drejestige Redningsenhed (redningsenhed) Drejestige Fleksibel enhed Kemikalienhed 3 pumpecontainere 2 USAR containere 2 dæmningscontainere Drejestige Fleksibel enhed Kemikalienhed Bobcatstige Fleksibel enhed Drejestige Fleksibel enhed Stige Vandtankvogn kemikalienhed Lift Vandtankvogn Båd Lystrailer Lift Kemikalienhed Følgeskadeenhed Vandtankvogn HSE Redningsenhed Bobcatstige Afprodstige Fleksibel enhed Evakueringscontainer Rensecontainer Drejestige Fleksibel enhed Slukningsenhed Redningsenhed Multikøretøj Båd Drejestige Kemikalienhed Slangetender Figur 10 På den ovenstående figur er vist det operative beredskab på de enkelte brandstationer. Der er ikke vist evt. reservekøretøjer, men alene det operative beredskab. Side 16 af 18

17 Mandskab, holdledere og indsatsledelse Frederiksberg: 1 Indsatsleder København: 1 Indsatsleder I 1 Indsatsleder II Tårnby: 1 Indsatsleder 1+7 i dagtimer 1+7 tilkald aften/nat 1+5 tilkald Vestegnen: 2 Indsatsledere 2+9 tilkald 2+9 tilkald Dragør: 1 Indsatsleder Figur 11 Placering af mandskab og ledelsesfunktioner. Ud for den enkelte station er angivet det vagtgørende mandskab. 1+5 beskriver at der på brandstationen er 1 holdleder og 5 brandmænd på vagt. I tekstboksene er angivet antallet af indsatsledere på vagt. I både Vestegnen og København er der to indsatledere på vagt. Side 17 af 18

18 Specialkompetencer Kemikalieberedskab Højderedning Klimaberedskab Kemikalieberedskab Dykkerberedskab, højderedning og særligt frigørelse Kredsløb og overfladeredning Kredsløb og overfladeredning Kemikalieberedskab Overfladeredning Renseplads og Evakuering (tidl. Venteplads) Figur 12 Placering af specialkompetencer i beredskaberne. Specialkompetencer er særlig uddannelse og materiel som ligger ud over det almindelige beredskab. Side 18 af 18