PÅ VEJ MOD EN BÆREDYGTIG BYDEL. Inspirationskatalog med 10 eksempler fra Østerbro

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PÅ VEJ MOD EN BÆREDYGTIG BYDEL. Inspirationskatalog med 10 eksempler fra Østerbro"

Transkript

1 PÅ VEJ MOD EN BÆREDYGTIG BYDEL Inspirationskatalog med 10 eksempler fra Østerbro

2 Kataloget er udgivet af: Miljøpunkt Østerbro Vennemindevej København Ø Tlf.: Foto: Miljøpunkt Østerbro, hvor intet andet er nævnt. Foto forside: Ditte Channo. Kataloget er støttet af Østerbro Lokaludvalg. Kataloget kan afhentes gratis hos Miljøpunkt Østerbro. I dette inspirationskatalog kan du læse om 10 projekter, som borgere på Østerbro selv har igangsat og gennemført, der medvirker til at gøre Østerbro grønnere og mere bæredygtig. Miljøpunkt Østerbro har talt med de engagerede og initiativrige borgere bag de mange projekter, om hvad og hvordan de har gjort. Måske får du lyst til at besøge stederne eller bliver inspireret til at starte dit eget bæredygtige projekt. Du er altid velkommen til at kontakte Miljøpunkt Østerbro for råd, vejledning og støtte og for mere information om projekterne, der præsenteres her. Miljøpunkt Østerbro vil gerne takke borgerne på Østerbro for deres inspirerende initiativer og Østerbro Lokaludvalg for støttemidler til dette inspirationskatalog.

3 s. 6-9 Byt dig rig! s Giv den gas i vaskeriet s Et netværk af ildsjæle gør Østerbros gader grønne s Et gadebed på 67 meter s En drøm om solceller s Et smukt grønt tag - der holder på vandet ØSTERBROGADE s Øbrohus bytter sig til fælleskaber s En have i Holsteinsgade s Solen omdanner affald til kompost s En CO2-neutral andelsboligforening 4 5

4 Byt dig rig! Byt den trøje du aldrig bruger til et par støvler, som veninden eller naboen er trætte af. Byttemarkeder er en måde at give de ting, vi aldrig bruger nyt liv til gavn for andre og miljøet. Københavns første byttemarked var på Østerbro, og i dag arrangeres der byttemarkeder i hele landet. Dine gamle jeans ryger i skraldespanden. De fejler ikke noget, men du går aldrig i dem længere. Nu er de affald. Men affaldsmængden svarer ikke kun til den vægt bukserne vejer. Der bliver også brugt ressourcer og skabt affald i produktionen af bukserne. Til et par jeans svarer den mængde affald til 6,6 kilo. Til et par lædersko er det over 31 kilo, og til en mobiltelefon på ca. 200 gram, er der genereret 26 kilo affald i produktionen af den. Det er langt over 100 gange telefonens vægt. Alle de ting, vi omgiver os med, har et sådant skjult ressourceforbrug. Ved at bytte ting på et byttemarked frem for at købe nyt, kan affaldsmængderne mindskes og de ting, som du ikke længere selv bruger, kan komme andre til glæde. Ved at opfordre folk til at bytte i stedet for at smide ud og købe nyt håber initiativtagerne bag byttemarkederne, at folk bliver mere opmærksomme på deres forbrug. Og derfor arrangerer ildsjæle byttemarkeder landet over. Der bliver byttet alle mulige mærkelige ting, både store og små. Det vildeste, jeg har set på et byttemarked var en næsten ubrugt ægte pels. Den nåede dårligt nok ind på markedet, inden den fandt en ny ejer. Der har også været helt nye køkkenmaskiner for eksempel en blender, der stadig var i emballagen. Det vidner om, at værdi netop er meget forskelligt fra person til person, fortæller Lama Juma, en af initiativtagerne til byttemarkederne, hvoraf det første i København blev afholdt på Kildevældsskolen på Østerbro. Østerbro var de første i København, der for alvor byttede Det var en kold, kold søndag i starten af februar 2012, da biblioteket på Kildevældsskolen på Østerbro blev ramt af bytte-bølgen. Københavns første byttemarked blev igangsat af frivillige beboere og forskellige organisationer fra bydelen. Mellem 400 og 500 mennesker fra hele byen strømmede til. Folk fik nyt til klæde- 6 7

5 skabet og nye bøger til natbordet. Især bordet med børnetøj var populært. Og området med legetøj tiltrak mange børn som både afleverede legetøj, de ikke længere legede med, og fik mulighed for at få noget nyt og mere spændende med hjem. Når man trængte til et hvil, kunne man nyde et stykke kage, en pandekage eller en kop kaffe, og samle kræfter til endnu en tur rundt om bordene. Giv hvad du har, tag hvad du vil På et byttemarked kan du bytte dine ting med andre. Du må komme med ting uden selv at tage noget, og omvendt må du gerne tage noget, selv om du ikke selv har haft noget med. At alle bytter med alle, giver større chance for, at du finder noget du kan bruge, end hvis du skal finde én at bytte direkte med, siger Lama Juma. De overskydende ting fra byttemarkedet gives væk til organisationer som Røde Kors eller Mødrehjælpen. Byttemarkederne, mener Lama Juma, har ændret folks adfærd. Flere deltagere har fortalt hende, at de efter markederne er begyndt at samle ting sammen til genbrug eller til nye byttemarkeder i en kasse derhjemme. Derved er byttemarkederne med til at skabe nye vaner, der med tiden kan mindske affald og forbrug. Vil du selv arrangere et byttemarked? I løbet af 2012 har tendensen med byttemarkeder bredt sig til resten af byen og landet, og man kan selv arrangere et. Lama Juma opfordrer folk, der er interesseret i at arrangere et byttemarked til at finde hjælp på byttemarked.wordpress.com. Her kan man finde alt lige fra plakater til huskelister og en masse gode råd. I facebookgruppen Byttemarked København kan man følge med i, hvor der næste gang er byttemarked, eller finde medarrangører til sit marked. Hvordan fungerer et byttemarked? Du finder noget af dit eget, som du ikke bruger mere, men som stadig kan have værdi for en anden. Du tager det med på et byttemarkedet, og fordeler det i de rette kategorier (tøj, elektronik, køkkenudstyr, bøger, legetøj m.f.). Der er hjælp at hente, hvis du selv vil arrangere et byttemarked på: www. byttemarked.wordpress.com Du ser dig omkring på markedet. Hvis du finder noget du selv vil have, kan du tage det med hjem. 8 3

6 Giv den gas i vaskeriet Andelsforeningen Hesseløgaard har fået gastørretumblere i fællesvaskeriet, og sparer i dag i gennemsnit kroner og 2,5 tons CO2 per tørretumbler om året. A/B Hesseløgaards omkostninger Andelsboligforeningen Hesseløgaard har i alt haft udgifter for ca kr.: - 2 gastørretumblere: kr. - Gastilførsel og udgravning af brønd samt tilslutning hertil: ca kr. Eltørretumbling koster 9 kr. mens gastørretumbling koster 2 kr. per maskinfuld. Ifølge Nortec, der har leveret og installeret Hesseløgaards nye gastørretumblere, kan man i gennemsnit spare kr. per tørretumbler om året. Hesseløgaards udregninger viser at gastørretumblerne har tjent sig ind efter 4 år. A/B Hesseløgaard, der ligger mellem Hesseløgade og Drejøgade på Østerbro, har en bæredygtig plan. Her forsøger man gradvist at omlægge andelsboligforeningen ved at tænke bæredygtighed ind i vedligeholdelse og forbedring. Dagligdagen for beboerne i de 224 lejligheder ændres på denne måde i en mere bæredygtig retning, uden at det opleves som en brat overgang. Hver gang vi gør et eller andet, så prøver vi at gøre det så grønt som muligt, fortæller bestyrelsesmedlem Lars Engelhardt. Gas i vaskeriet er godt for miljøet Andelsboligforeningens seneste tiltag har været at udskifte foreningens to eltørretumblere med gastørretumblere. Det kan ifølge Nortec, som har leveret de nye tørretumblere, spare miljøet for næsten 2,5 tons CO2 per tumbler om året. Foreningen havde i flere år overvejet at skifte til gastørretumblere, da de var blevet opmærksomme på muligheden gennem mediernes omtale og Københavns Energis kampagner. Da foreningens to tørretumblere i efteråret skulle udskiftes, var det blevet tid til at se nærmere på denne mulighed. Fordelene er større end udgifterne Foreningen erfarede, at der er nogle omkostninger ved omlægningen til gastørretumblere, da der skal lægges rør til gas ind til vaskeriet. Men de besluttede, at de gerne ville bruge disse ekstra penge. Lars Engelhardt forklarer: Det er jo et engangsbeløb. Det er dyrt lige nu, men over en årrække skulle det gerne vinde sig selv ind. Og så tørrer tøjet bedre. Gastørretumblere koster ikke mere end konventionelle tørretumblere per enhed. Samtidig tørrer en gastørretumbler tøjet hurtigere og er 7 kr. billigere i energiudgifter, hver gang man tørrer. Så efter fire år, vil investeringen have tjent sig selv ind, og andelsforeningen vil spare penge hvert år derefter, viser deres beregninger. Derfor opfordrer Lars Engelhardt fra Hesseløgaard også andre foreninger til at se på den lange bane, inden man beslutter sig for, hvilke renoveringer eller vedligeholdelsesmuligheder, man vælger. 2 11

7 En drøm om solceller I andelsboligforeningen Vejrøgade/Manøgade kan de med god samvittighed vaske tøjet i vaskekælderen og tænde lyset på trappen. Det drives nemlig af solcellerne på taget. I dag er 40 m 2 af andelsboligforeningen Vejrøgade/Manøgades sydvendte tag dækket af solceller. Solcellerne giver strøm til ejendommens fællesvaskeri, varmecentral og lyset i opgangene. Solcelleanlægget har det første år endda produceret mere strøm end de ca kwh der er brug for på fællesarealerne. Solcellerne på taget betyder, at foreningen fremover forventer at spare omkring kr. på strøm hvert år. Ifølge foreningens beregninger, vil investeringen i solcelleanlægget tjene sig selv hjem på år. Det begyndte med en drøm Solcellerne på taget blev en realitet ud fra én beboers drøm. Og det tog sin tid at overbevise de andre beboere om, at solceller på taget var en god ide. I andelsboligforeningen bor Kristian Sylvester-Hvid, der tidligere har arbejdet med solceller i over 10 år og længe drømt om at få solceller på foreningens tag. I 2008 blev det tid til at udskifte foreningens tag, og Kristian så sit snit til at overbevise de andre beboere i foreningens 21 lejligheder om, at solceller er fremtiden, og frem for alt kan betale sig. Foreningen havde nogle penge på kontoen og på en ekstraordinær generalforsamling, skulle beboerne beslutte, om pengene skulle bruges til solceller eller en renovering af bagtrappen. Kristian var overbevist om, at renoveringen af trappen ville blive valgt, men ved at slå på de økonomiske fordele ved solcelleanlægget, fik han overbevist et spinkelt flertal af sine naboer. Mens solceller er en investering, der vil tjene sig selv ind, er en renovering af bagtrappen blot er en tilbagevendende udgift. Det kan betale sig at få lagt solcellerne, når taget alligevel står foran en renovering eller udskiftning. Ved at gøre det samtidig sparede foreningen udgifter til stillads og til tagbelægning. På tagbelægning alene svarede det til en besparelse på kroner. Foto: Kristian Sylvester-Hvid Gode råd til etablering af solceller Solcelleanlæg kræver et sydvendt, uafbrudt tagareal, hvilket vil sige at der ikke er bygningselementer såsom skorstene eller lignende, der kaster skygger på solcellerne. Få en ekspert til at vurdere om jeres tag er egnet til solceller. Fra november 2012 er reglerne for solcelleanlæg ændret. Se mere om den gældende lovgivning for solceller og afregning af el på energitjenesten.dk Det kan betale sig at få lagt solcellerne, når taget alligevel står foran en renovering eller udskiftning. Så kan du spare udgifter til stillads og tagbelægning. 12 3

8 Et smukt grønt tag - der holder på vandet På Jagtvej 203 er der i 2012 anlagt et grønt tag på omkring kvadratmeter. Det grønne tag forskønner beboernes udsigt og opsuger regnvand, så belastningen på kloakkerne begrænses. 14 På Østerbro ligger det nyrenoverede omsorgscentret Fælledgården. Hen over sommeren 2012 har omsorgscentret fået lagt grønt tag på flere af centrets bygninger på omkring kvadratmeter. De mange kvadratmeter grønne tage hjælper til både at forskønne udsigten fra de mange små boliger, og til at begrænse belastningen af kloakkerne med regnvand, fortæller Ulrik Reeh, der er direktør i Veg Tech A/S, firmaet der har lagt det grønne tag på Fælledgården. Grønne tage kan optage omkring halvdelen af det vand, der falder på taget til hverdag og er derfor en af de løsninger, der kan gøre byen grønnere og samtidigt være med til at forsinke vandet, når det regner, så der ikke kommer så stort et pres på vores kloakker. De grønne tage kan dermed bidrage til at nedsætte risikoen for, at kloakken løber over og oversvømmer kældre og huse. Et grønt tag i mange farver De grønne tage består ofte af små stenurtplanter, der også kaldes sedum. De er velegnede til at gro på tage og gode til at suge regnvandet og lagre det i planternes blade, så taget også kan overleve i tørre perioder. Der er mange forskellige former for stenurt, og et grønt tag indeholder flere forskellige typer. Nogle stenurter er grønne, andre grågrønne og nogle bliver røde i tørre perioder, eller hvis de bliver påvirkede af hurtige temperaturskift eller næringsstofmangel. Nogle får ligefrem fine blomster i gule, røde eller hvide farver. Flere af de grønne tage kan derfor, afhængigt af mængden af nedbør og årstid, skifte farve og skaber dermed variation i udsigten. Trenden med grønne tage har spredt sig de seneste år, og i København kan man opleve flere og flere grønne tage. De senere år har vi lagt rigtig mange grønne tage overalt i landet, men ikke mindst i Københavnsområdet, fortæller Ulrik Reeh. Han understreger, at det ikke nødvendigvis kræver store byggeprojekter at få et grønt tag: De mange cykel- eller skraldeskure i Københavns gårde er oplagte at lægge grønne tage på, fordi pladsen er trang, og der ofte er underskud af det grønne i de lukkede gårdmiljøer. Foto: Ulrik Reeh Skal du have et grønt tag? Grønne tage optager meget af den regn, som falder på taget og aflaster derfor kloaksystemet. Et grønt tag er et miljøvenligt materiale i sammenligning med mange andre tagmaterialer, og kræver kun lidt energi at producere. Et grønt tag koster ca kr. pr. kvadratmeter og er derfor et forholdsvis billigt tag i sammenligning med andre typer tagbelægning. Vær opmærksom på, at grønne tage ikke kan lægges på alle tage. Nogle tagkonstruktioner og taghældninger kan ikke bære vegetationens vægt. Foto: Ulrik Reeh

9 Vil du også gerne kompostere dit affald? Det behøver ikke være prangende og dyrt at etablere et kompostanlæg. Start eventuelt med små kompostbeholdere. Det kan vise, om der er behov og interesse for et større anlæg. Solen omdanner affald til kompost På Borgmester Jensens Allé ligger hvad udadtil kan ligne et stort cykelskur, men bag træmurene gemmer der sig en bæredygtig hemmelighed. Et solcelledrevet kompostanlæg, der omdanner beboernes organiske affald til næringsrig muld. Affald der ellers ville ende på forbrændingen. Foto: Colorbox Det er vigtigt, at der holdes rent omkring komposten, så den ikke tiltrækker rotter. Københavns Kommunes Center for Affald kan hjælpe med vejledning og etablering af mindre kompostbeholdere. Undersøg om det er muligt at købe kompostanlæg brugt. Der kan være penge at spare. I 2012 smed vi i Danmark i gennemsnit 71 kilo affald ud per person, der ellers kunne være blevet komposteret. Det drejer sig om vegetabilske madrester og haveaffald. Sammenlagt bliver det til omkring ton på landsplan om året, der kunne være omdannet til muld til gavn for både haver og gårde. I mange tilfælde kan kompost erstatte kunstgødning og spagnum. I stedet ender dette affald i de store ovne på forbrændingsanlæggene. Beboerne i lejeboligforeningen Østerfælled på Borgmester Jensens Allé på Østerbro har valgt at gøre noget ved dette. For at mindske forureningen ved at brænde og transportere affald, har beboerne siden 2002 komposteret deres køkkenaffald i kompostbeholdere i gården. I 2007 fik beboernes kompostudvalg etableret et større varmekompostanlæg med støtte fra bl.a. Københavns Kommune og renovationsfirmaet R 98. Anlægget kræver el for at kunne drive kompostprocessen, men for ikke at blive nødt til at udlede CO2 og bruge energi, valgte forening at installere solceller på taget af kompostskuret. Solcellerne driver i dag anlægget, samt giver el til boligforeningens fællesarealer. Eventuel yderligere overskydende el sendes ud på elnettet. Kompostanlægget kan håndtere omkring 150 husstandes organiske affald. I dag er 60 af lejeboligforeningens ca. 500 lejligheder med i kompostordningen, og der arbejdes på at få flere deltagere. Beboerne skal blot adskille deres komposterbare affald fra andet affald og tømme det jævnligt i kompostanlægget. Det tager ca. 4 uger for affaldet at blive omdannet til færdig muld. Mulden fordeles i gårdens bede, og de deltagende beboerne kan tage muld til deres altan- og potteplanter. Læs mere om boligforeningen Østerfælled her: Få hjælp fra Københavns Kommune: gå ind på og søg på fælleskompostering. Hvis du vil vide mere om danskernes affaldsvaner, og hvordan man kan ændre disse: Foto: Colorbox

10 Et netværk af ildsjæle gør Østerbros gader grønne For ganske få penge og væbnet med engagement og ideer forvandler et netværk af ildsjæle Østerbros grå gader til grønne oaser. Gangtunnelen ved Koldinggade på indre Østerbro er blevet pyntet med blomster og er blot ét eksempel på netværkets arbejde. Ved at ændre en lille bitte smule på omgivelserne, kan man måske også ændre lidt på folks holdninger til, hvad der er muligt i byen. Måske kan det tjene til inspiration til nogle andre projekter, flytte folks holdninger eller udvide deres horisont. Sådan siger Bardur Højgaard, der er en af initiativtagerne bag det iderige netværk, der kalder sig Urban Greening Network. Ved at forvandle grå stykker asfalt til grønne pletter, ønsker de at gøre en forskel for både klimaet og for byen. De ønsker at få folk til at forholde sig til, hvordan byen ser ud, og hvordan vi bruger den. Målet er at inspirere folk til at se nærmere på den by vi bor i, og den måde vi lever på. Midlerne er plantefrø, haveredskaber og kreativitet. Håbet er, at byen bliver grønnere, og andre lader sig inspirere til at tage lignende initiativer. Alle kan være med Med masser af ideer og engagement skaber Urban Greening Network en grønnere by, hvor naturen får mulighed for at blomstre op på hver en kedelig plet. Siden 2010 har netværket igangsat en række initiativer. De har stået for at omdanne en bunker på Carl Nielsens Allé fra et ufremkommeligt vildnis til en urban have med plantekasser og opholdsmuligheder. I dag er bunkeren en lille offentlig have, hvor folk sidder og nyder et øjebliks ro midt i storbyens summen. De har lavet mosworkshops, hvor folk har formet skulpturer af mos, som efterfølgende blev placeret 2 19

11 Foto: Janne Foghmar i byrummet. Og gangtunnelen under Østerbrogade ved Koldinggade har fået en grøn ramme, som i sommerhalvåret forvandler sig til et duftende blomsterflor. I det kommende år vil netværket arbejde på nye projekter i bydelen og inviterer alle til at være med til at gøre byen grønnere. Det er en måde at gøre et eller andet på. Man er med til at ændre lidt, og man er sammen med andre om det. Det sociale aspekt ved at plante er ikke til at tage fejl af. Det er noget både store og små kan være med til. Det kræver ikke andet end, at man bare møder op og går i gang, siger Bardur Højgaard, der selv har haft sin lille datter med til flere af aktiviteterne. Se byen på en ny måde Urban Greening Network har ofte brugt en del arbejde på at få tilladelse fra Københavns Kommune til deres projekter, hvilket kan være en udfordring. Det er dog ikke noget, Bardur mener skal afskrække andre fra at gøre noget lignende. I stedet opfordrer han til, at man undersøger, om der er andre initiativer i byen, man kan søge gode råd og støtte fra. Ellers skal man bare begynde at se på sin by på nye måder, og få ideer til, hvordan man selv kan gøre byen grønnere. Man behøver ikke nødvendigvis stor plantekundskab, og det behøver heller ikke koste mange penge. Mange af de her projekter kan gøres rigtig billigt. Hvis man vil etablere en plantekasse, koster det omkring 1000 kr., inklusiv materialer, jord og planter. Men det kan gøres endnu billigere, jo flere kasser man laver, siger Bardur Højgaard. Urban Greening Networks gode råd hvis du vil gøre Østerbro grønnere Hold projektet positivt. Det vil sige, at projektet ikke skal overskride nogen folks grænser, men ses som en positiv tilføjelse til byrummet. Find ud af, om der allerede er lignende initiativer i gang, du kan samarbejde med eller få gode råd af, eksempelvis i dit lokale Miljøpunkt. Du kan læse mere om Urban Greening Networks aktiviteter på: facebook.com/urbangreening Du kan læse mere om andre initiativer med fokus på forgrønning af byen på: Overvej på forhånd, hvordan projektet skal vedligeholdes. Sådanne projekter tager tid. Find ud af, hvor meget tid du har til det. 20 3

12 Et gadebed på 67 meter Eksempler på urbane haver i København Langs den mur, der adskiller Nyborggade og Østre Gasværk Teater ligger et 67 meter langt og 40 cm bredt blomsterbed, der er blevet til på grund af nogle personers lyst til at forgrønne byen. Uden at have spurgt om lov først. DYRKNørrebro: Taghave på toppen af Blågårdsskolen, med fokus på jordbrug og biodiversitet i byen. Prags Have: Fælleshave på den tidligere industrigrund på Prags Boulevard 43, med fokus på de sociale aspekter ved at dyrke en have i fællesskab. Byhaven 2200: Åben have for alle interesserede i et hjørne af Nørrebro Parken. Ørestadens Urbane Haver: En af Københavns første urbane haver, der består både af private havelod og fælleshaver. Læs også om Urban Greening Networks initiativer på Østerbro her i kataloget Foto: Mr. Green Screen Gennem de seneste par år er forskellige former for urbane haver vokset frem i byer rundt omkring i hele verden. Tendensen kaldes urban gardening, og en gren inden for dette er guerilla gardening. Guerilla gartnere omdanner områder i byen til grønne pletter uden at spørge om lov. Det er typisk tomme byggegrunde, rabatten langs en trafikeret vej eller jorden mellem fliserne i fortovet, der får en omgang frø, så blomster og grønt pludselig bryder frem. Eller det kan være langs en mur, der ellers fremstår grå og kedelig. Et eksempel på denne tendens findes langs muren, der adskiller Nyborggade og Østre Gasværk Teater. Her er der i dag et 67 meter langt og 40 cm bredt frodigt og mangfoldigt bed. Én beboer skaber skønhed Det er en af bedets mangeårige genboere, der har gjort opmærksom på projektet. Han fortæller, hvordan det er lykkedes for en enkelt person med stor flid og viden, at skabe større skønhed i området: Et stykke overset og efterladt jord er omskabt til et åndehul for planter og insekter. Mellem beton og asfalt er der skabt lidt grøn glæde for offentligheden. Det har jo vist sig, at hvis det er smukt nok, så består det. Bedet opstod ud fra lysten til at forgrønne byen, og i dag sætter mange beboere i området pris på det lange bed. Gartneren bag bedet har i dag lavet en aftale med Østre Gasværk Teaters gartner om at lade bedet bestå, da alle kan se dets herlighedsværdi. Kun planter fra nærområdet Bedet har udviklet sig gennem de sidste fire år og består kun af planter, der er indsamlet i nærområdet. På den måde sikres det, at planterne er egnede til at vokse i området. Derudover er det planter, der kan tåle at vokse ved den meget solbeskinnede mur og i den sparsomme mængde jord langs med muren. Det betyder også, at det ikke har kostet noget at anlægge bedet. Ikke andet end pleje og omsorg.

13 Øbrohus bytter sig til fællesskaber Gode råd hvis du vil starte en byttecentral I den almene boligafdeling Øbrohus på Jagtvej bytter beboerne fra de i alt 256 lejligheder på livet løs. Ting skifter hænder og bånd knyttes. Københavns Kommune hjælper dig gerne med at etablere et byttehjørne i din ejendom eller gård. Kontakt dem på tmf.kk.dk eller I den almene boligforening Øbrohus har de oprettet en byttecentral. Det var oprindeligt tænkt som et sted, hvor man kunne bytte bøger og magasiner, men i dag, hvor byttecentralen har eksisteret i et par år, kan beboerne ikke lade være med at bytte alt muligt. For at hjælpe bytteriet på vej, forsøger beboerbestyrelsen at matche folk med ting til overs, med folk, der har brug for noget. Det kan være unge, der lige er flyttet hjemmefra, som kan overtage ting fra nogle af de ældre beboere, der har masser af ting. Bytteri skaber bånd Når beboerne bytter, betyder det ikke blot, at materielle ting skifter hænder. Det betyder også, at fællesskabet i Øbrohus udvikles. Ideen handler ikke kun om at genbruge noget materielt. Det handler også om, at vi giver tingene til hinanden, og det styrker dermed båndene internt, forklarer formanden for beboerbestyrelsen Flemming Olsen. Øbrohus har, som en almennyttig AKBboligafdeling, en broget beboergruppe, der både tæller ældre og unge, arbejdende og folk på overførselsindkomst. Bytteriet kan være medvirkende til at styrke båndene og forbindelsen mellem de meget forskellige beboere. Samtidig oplever beboerne et større tilhørsforhold til Øbrohus, da ejendommen har fået en identitet som et foregangseksempel for almene boliger indenfor bæredygtig udvikling. En del af en bæredygtig udvikling Byttecentralen er én del af beboerbestyrelsens arbejde for at udvikle Øbrohus i en mere bæredygtig retning. Udover byttecentralen, er der også etableret en stor 300 m 2 taghave, fælleshaven er blevet opfrisket, der er planer om grønne tage, solceller på tage og gavle, vandmålere i alle lejligheder og en effektiv regnvandshåndtering. Beboerbestyrelsen arbejder på at udvide sortimentet i byttecentralen og organisere byttemulighederne endnu mere. For som formand Flemming Olsen påpeger, så er det en god ide, og medvirkende til deres succes med byttecentralen, at det er brugbare ting folk indleverer. Man er nødt til at lægge en relativ høj standard, så folk har lyst til at komme og se, hvad der er, siger Flemming Olsen. Det kan være nødvendigt at sortere i tingene, så der er en vis standard. Det er ærgerligt hvis byttecentralen bliver en losseplads. Vær bevidst om at italesætte det, man gerne vil have folk skal forbinde med bytningen hvad er tanken bagved? Hvis det f.eks. er for at skabe fællesskab, må man også fokusere på de personlige aspekter og ikke blot sætte et skilt op, hvor der står Byttecentral. 24 3

14 En have i Holsteinsgade To andelsboligforeninger på Østerbro har omdannet et ca. 100 m 2 stort område ud mod Holsteinsgade fra grå asfalt til en grøn og frodig oase til glæde for både beboere og forbipasserende og ikke mindst byens insekter og fugle. I Holsteinsgade ligger en have. En have der i dag virker anderledes og overraskende. Historisk var haver i byen ikke et særsyn, og initiativtageren håber i fremtiden at haven i Holsteinsgade igen blot vil være én blandt mange. Haven ligger i et lille indhak i gaden, også kaldet et cul-desac, omkranset af de to andelsforeninger A/B Holsteinsgade og A/B Holsteinsgade Ejendommene er fra 1904, og de første mange år var cul-de-sacen anlagt som have, hvilket kendetegnede langt de fleste af byens mange cul-de-sacs, endda med en lille fontæne. Med tiden blev denne have dog udskiftet med skraldeskur og asfalt, og afskåret fra vejen med en hæk, som det skete med mange af byens cul-de-sacs. Naturen ind i byen I Holsteinsgade mellem de to boligforeninger har Ditte Channo siden 1997 været drivkraften bag en omdannelse af det ca. 100 m 2 store område fra asfalt og fliser til en grøn oase til glæde for både beboere, forbipasserende, insekter og fugle. Ditte Channo voksede op i Holsteinsgade 55, hvor hendes mor stadig bor, og kendte derfor alt til det lille asfalt- og flisebelagte område. Da Ditte i midten af 1990 erne gik i lære som anlægsgartner, fik hun den viden, der skulle til for at omdanne indhakket til en have igen. Det blev med inspiration fra den gamle have, og med stor fokus på biodiversitet og tiltrækning af insekter. Jeg prøver at lave det her til en oase for biodiversiteten. Der skal være så stor blomstrende mangfoldighed som overhovedet muligt, fortæller Ditte Channo, og forklarer, at hun forsøger at bringe naturen ind i byen og give beboerne mulighed for at opleve årstidernes skiften Foto: Ditte Channo

15 Overvejer du at lave en have i din boligforening? Det kan gøres nemt og billigt ved at købe frø og selv forspire i vindueskarmen, i stedet for at købe færdige planter. Både beboere i andelsforeningerne og forbipasserende har da også taget haven til sig, og mange nyder at følge med i havens udvikling igennem året og bruge den som et ekstra rum. Liv og glade dage for 13 kroner om måneden Der bliver holdt middage herude om sommeren og foråret. Nogle holder deres fødselsdage her, og der har været receptioner i haven. Det er lige præcis det, jeg ønsker. At haven er et levende rum, siger Ditte Channo. Ditte Channo arbejder frivilligt i haven, men de to andelsforeninger finansierer projektet med et årligt bidrag på kr. fra hver forening. Et bidrag, der for hver af de i alt 80 lejligheder betyder omkring 13 kr. om måneden. Beboerne i de to andelsforeninger står selv i dagligdagen for at vande og passe haven, mens Ditte Channo sørger for den overordnede planlægning. Man skal være villig til at betale nogle penge for det koster med sommerblomster, det koster med gødning, og det koster med kompost, siger Ditte Channo. Tilpas haveambitionerne til beboernes kundskaber Ditte Channo påpeger, hvor vigtigt det er at få professionel hjælp, hvis man ikke selv har den fornødne viden til eksempelvis at beskære træer eller ved hvilke planter, der er gode at plante sammen. Hvis man ikke er villig til at betale for denne hjælp, opfordrer Ditte Channo til, at man tilpasser sine haveambitioner efter hvilke kompetencer, man som beboere besidder. Måske vil nogle gerne luge, og så skal man også kunne se, hvad der er såkaldt ukrudt. Jeg har været på som koordinator, også til at finde ud af, hvad de forskellige beboere kan og vil hjælpe til med, siger Ditte Channo. I dag er der indkøbt kompostbeholdere. Regnvandsopsamling er på ønskelisten til næste år. Måske kommer der ligefrem bier på taget i fremtiden, hvis det står til Ditte Channo. Foto: Ditte Channo Engagér så mange af dine naboer som muligt. Så er I både mange til at tage jer af haven, samtidig med at I lærer hinanden bedre at kende og skaber fællesskab i boligforeningen. Overvej hvilke havekompetencer der findes i beboerkredsen og vælg omfang af haven ud fra det. Køb den faglige ekspertise hvis den ikke findes i beboerkredsen til f.eks. beskæring af træer, hvor man kan gøre stor skade, hvis man ikke ved, hvad man laver Foto: Ditte Channo

16 En CO2-neutral andelsboligforening I 2008 besluttede beboerne, at Andelsboligforeningen Søpassagen mellem Ryesgade og Sortedamsdosseringen skulle være en CO2-neutral forening. Foto: Skyview Et kæmpe gavlmaleri viser svaner der svømmer i søen, tøj der tørrer på en tørresnor i vinden og en vindmølle der svinger vingerne. Maleriet markerer, at man nu er kommet til Københavns første CO2-neutrale andelsboligforening A/B Søpassagen. Metoden, der sikrer dem CO2-neutralitet, kalder de Model Søpassagen. Den bygger på mennesker, teknik og CO2-kvoter. så der skabes ejerfølelse. Derfor har foreningen også fokuseret på sociale tiltag som konkurrencer om at spare energi, fester for at minde dem om det gode de er i gang med og det store miljøvægmaleri på foreningens gavl, der viser dem selv og omverden, det arbejde de gør. Alle disse tiltag har været med til at holde beboerne engageret i projektet. Og gjort, at der er godkendt en huslejestigning på 12 % per andel. Gode råd fra A/B Søpassagen Få forankret miljøprojektet i bestyrelsen og i foreningen. Bliv enige om en langsigtet vision med klare mål, men formulér også kortsigtede handlingsplaner. Sørg for at indsamle viden om jeres nuværende forbrug, og hvilke muligheder I har for at ændre det. Det kan være nødvendigt at købe CO2-kvoter for at blive helt CO2-neutral. Virksomheder kan i dag købe CO2-kvoter, der svarer til deres forbrug. Når A/B Søpassagen køber sådanne kvoter, mindskes antallet af kvoter for virksomhederne og den samlede CO2-udledning mindskes teoretisk set. Solceller gør meget, men ikke alt Solceller på taget, der genererer strøm til fællesarealerne. Regnvandstønder ved nedløbsrørene, der sikrer vand til planterne, som pryder husets facader og dørtrin. Faskiner i gården, der opsamler vand til brug i fællesvaskeriet. Dette er blot nogle af de tiltag, der er gjort. Men der skal mere til end blot tekniske tiltag for at et sådan visionært projekt skal lykkes, fortæller tidligere formand for foreningen og initiativtager til projektet, Martin Krayer von Krauss. De husker at fejre deres successer Projektet skal forankres hos beboerne, Læs mere her: Fået lyst til mere Selv med den lange række af bæredygtige tiltag foreningen har gjort, så kan en forening som deres, med de midler og det forbrug de har, desværre ikke blive helt CO2-neutrale uden at købe CO2-kvoter. Boligforeningen arbejder dog konstant på at blive uafhængige af CO2-kvoter: Når solcellerne er sat op, kan man altid finde noget andet, der kan gøres endnu bedre. Man kan nok spare mere el. Og når man har skåret i elforbruget kan man begynde på vandforbruget., forklarer Martin Krayer von Krauss om A/B Søpassagens proces frem mod CO2- neutralitet. 2 31

17 I dette inspirationskatalog retter Miljøpunkt Østerbro spotlyset mod 10 udvalgte projekter, som borgere på Østerbro selv har igangsat og gennemført, der medvirker til at gøre Østerbro grønnere og mere bæredygtig. Læs for eksempel, hvordan en boligforening fik solceller på taget, hvordan ildsjæle arrangerer byttemarkeder, hvordan gas i vaskeriet sparer beboere penge og CO2, og hvordan et bed helt uventet er blomstret op langs en mur i Nyborggade.

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen.

Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen. Husorden for afdeling 6. Skelagergårdene. Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen. Hasseris Boligselskab Afd. 6. Skelagergårdene

Læs mere

NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD

NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER København C02-neutral i 2025 København Kommune skal være CO2-neutral i 2025. Teknik- og Miljøforvaltningen vil derfor gerne hjælpe københavnerne

Læs mere

Daghaver i Randers. Daghaverne er en grøn perle i et område, som før i tiden kaldtes Randers' Chicago på grund af sociale problemer.

Daghaver i Randers. Daghaverne er en grøn perle i et område, som før i tiden kaldtes Randers' Chicago på grund af sociale problemer. 2 I Jennumparken i har beboere lejet nyttehaver siden 1990. Randrusianere med forskellig etnisk baggrund dyrker grøntsager og blomster og mødes med deres naboer i Daghaverne. Daghaverne er en grøn perle

Læs mere

Ejerforeningen Birkeparken

Ejerforeningen Birkeparken Ejerforeningen Birkeparken 4. marts 2015 Pejling 2015 Status Vi har udleveret 78 spørgeskemaer. Og modtaget 45 spørgeskemaer modtaget retur. Enkelte spørgsmål er ikke besvaret af alle derfor summere antallet

Læs mere

GRØNNE TAGE. Inspirationskatalog med gode råd og eksempler fra Østerbro og København

GRØNNE TAGE. Inspirationskatalog med gode råd og eksempler fra Østerbro og København GRØNNE TAGE Inspirationskatalog med gode råd og eksempler fra Østerbro og København Kataloget er udgivet af: Miljøpunkt Østerbro Vennemindevej 39 2100 København Ø www.miljopunkt-osterbro.dk info@miljopunkt-osterbro.dk

Læs mere

Du får her mødematerialer til Nordhavnsgårdens afdelingsmøde den 20. sept. 2012.

Du får her mødematerialer til Nordhavnsgårdens afdelingsmøde den 20. sept. 2012. d. 12. september 2012 Kære Beboer. Du får her mødematerialer til Nordhavnsgårdens afdelingsmøde den 20. sept. 2012. Mødet foregår i beboerlokalet og starter kl. 19.00, men dørene åbner allerede kl. 18.30,

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Velkommen til. Ejerforeningen Nørre Allé 100 100. April 2015

Velkommen til. Ejerforeningen Nørre Allé 100 100. April 2015 ! Velkommen til Ejerforeningen EFNA Nørre Allé 100 100 April 2015 Administration Ejendommen administreres af Salling Ejendomsadministration A/S, Søren Frichs Vej 38 A, 1.sal, 8230 Åbyhøj, hvor vores kontakt-person

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Referat af generalforsamling den 18. maj 2015

Referat af generalforsamling den 18. maj 2015 Andelsboligforeningen KIRSTEN KIMERS GÅRD Højdevej 31, st. th. 2300 København S Referat af generalforsamling den 18. maj 2015 Til generalforsamlingen var der fremmødt 36 andelshavere samt indleveret 5

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Spørgsmål og svar i Vesterbo

Spørgsmål og svar i Vesterbo Spørgsmål og svar i Vesterbo Kære beboer august 2007 Her har vi samlet en række spørgsmål og svar, der handler om dagligdagen i Vesterbo. Det er spørgsmål, som både ejendomsfunktionærerne og afdelingsbestyrelsen

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE. Nedsivning af regnvand fra tagoverflader

REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE. Nedsivning af regnvand fra tagoverflader REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE Nedsivning af regnvand fra tagoverflader INDHOLD 2 KORT OVER NØRREBRO...3 IDÉDIAGRAMMER...4 REGNVANDETS PROCES...5 PLAN AF GADEN...6 REFERENCER...7 PRINCIPPLAN AF PLADS...8

Læs mere

visionsoplæg for nørrebros egen udeskole biotoppen - et levende læringsrum med naturen i centrum

visionsoplæg for nørrebros egen udeskole biotoppen - et levende læringsrum med naturen i centrum visionsoplæg for nørrebros egen udeskole biotoppen - et levende læringsrum med naturen i centrum biotoppen PÅ TAGET AF BLÅGÅRD SKOLE BAGGRUND Vi i foreningen DYRK Nørrebro har siden april 2011 drevet den

Læs mere

Andelsboligforeningen Studsgaarden

Andelsboligforeningen Studsgaarden Andelsboligforeningen Studsgaarden Bestyrelsens beretning 2009/2010 Som vi plejer sender vi bestyrelsens beretning ud før generalforsamlingen i stedet for at læse den højt ved generalforsamlingen så alle

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Referat af afdelingsmødet i afd. 40 Fredag den 11. maj 2012

Referat af afdelingsmødet i afd. 40 Fredag den 11. maj 2012 Referat af afdelingsmødet i afd. 40 Fredag den 11. maj 2012 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. A. Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste møde. B. Godkendelse af afdelingens driftsbudget for

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO HUSORDEN VIBO AFDELING 116 TELEVÆNGET I VEDTAGET PÅ AFDELINGSMØDET DEN 25. AUGUST 1997 Indledning Et godt klima er meget værd. Med disse sider vil vi gerne orientere

Læs mere

Inspiration til fundraising for hold

Inspiration til fundraising for hold Inspiration til fundraising for hold Et af formålene med Stafet For Livet er at indsamle midler til bekæmpelse af kræft her spiller I som hold en vigtig rolle. En meget stor del af indtægterne til Stafet

Læs mere

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011 GRØNNE PLETTER Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler 1. udgave, marts 2011 grønne pletter.dk 1 Nu får Danmark snart Grønne Pletter vær med til at gøre den nye kampagne fra Danske Planteskoler

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

BESTYRELSENS BERETNING Generalforsamling 2011

BESTYRELSENS BERETNING Generalforsamling 2011 BESTYRELSENS BERETNING Generalforsamling 2011 Så er der gået endnu et år, og bestyrelsen ser i år frem til et solidt fremmøde af andelshavere på vores generalforsamling. Skimmelsvamp sag 27, 2 th. På generalforsamlingen

Læs mere

Generelt. Det skaber tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden af at tage hensyn til hinanden.

Generelt. Det skaber tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden af at tage hensyn til hinanden. Vedtaget på afdelingsmøde afholdt den 2. september 2014 Generelt Denne husorden gælder i NordParken (afdelingerne 56, 7, 8, 10, 12 og 14). En afdeling med mange lejere kan sammenlignes med et mini-samfund.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

NYT FRA FORMANDEN. Nyhedsbrev September 2013

NYT FRA FORMANDEN. Nyhedsbrev September 2013 NYT FRA FORMANDEN Beboervenlige budgetter Som et led i BO-VESTs strategi, hvor beboerne og den gode service er i fokus, lanceres nu det beboervenlige budget. Formålet med det beboervenlige budget er først

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Plant. selv i byen. dyrk dig sund

Plant. selv i byen. dyrk dig sund Plant selv i byen dyrk dig sund 2 Drømmen er en grønnere by Visionen med vores indsats er en grønnere og sundere by - en by, der kan klare klimaudfordringerne. Langt de fleste bor og arbejder i byen eller

Læs mere

Låne, dele og bytte - eksempler i Albertslund

Låne, dele og bytte - eksempler i Albertslund Låne, dele og bytte - eksempler i Albertslund Hæftet er et inspirationskatalog. Det beskriver nogle af de mange dele-, bytte- og låneordninger, der findes i Albertslund. Boligområder VA 4 Syd (lejeboliger)

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i AB Hesseløgård, mandag den 22. april 2013 klokken 19:00

Referat af ordinær generalforsamling i AB Hesseløgård, mandag den 22. april 2013 klokken 19:00 8. maj 2013 Referat af ordinær generalforsamling i AB Hesseløgård, mandag den 22. april 2013 klokken 19:00 Bestyrelsen takker for en god og ordentlig generalforsamling samt det gode fremmøde. Der skal

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Afdelingsbestyrelsens beretning ved afdelingsmødet den 29. maj 2013, kl. 18.30 på Herlev Skole

Afdelingsbestyrelsens beretning ved afdelingsmødet den 29. maj 2013, kl. 18.30 på Herlev Skole s beretning ved afdelingsmødet den 29. maj 2013, kl. 18.30 på Herlev Skole I formand Søren Petersens fravær fremlagde sekretær Birte Rasmussen årsberetningen: Der er kun gået omkring 8 måneder siden sidste

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

AAB afdeling 20 Nyt fra bestyrelsen - Juni 2012

AAB afdeling 20 Nyt fra bestyrelsen - Juni 2012 AAB afdeling 20 Nyt fra bestyrelsen - Juni 2012 Indholdsfortegnelse Vi skal have ny gårdmand... 1 Afdelingsmøde 18. September 2012... 2 Der renoveres fortove i Bavnevangen... 2 Storskrald, pap og haveaffald...

Læs mere

HUSORDEN. Andelsboligforeningen Borups Plads. Bemærk at denne husorden er gældende for alle beboere og erhverv fra 26. juni 2012.

HUSORDEN. Andelsboligforeningen Borups Plads. Bemærk at denne husorden er gældende for alle beboere og erhverv fra 26. juni 2012. HUSORDEN for Andelsboligforeningen Borups Plads Bemærk at denne husorden er gældende for alle beboere og erhverv fra 26. juni 2012 2 HUSORDEN for Andelsboligforeningen Borups Plads 1. ANTENNE m.v. Beboerne

Læs mere

HUSORDEN VIBO AFDELING 105 HAVEKILDEGÅRD

HUSORDEN VIBO AFDELING 105 HAVEKILDEGÅRD BOLIGFORENINGEN VIBO HUSORDEN VIBO AFDELING 105 HAVEKILDEGÅRD VEDTAGET PÅ DET ORDINÆRE AFDELINGSMØDE JUNI 1997 REV. 13. FEBRUAR 2013 Et godt klima er meget værd! Med disse sider vil vi gerne orientere

Læs mere

Andelsboligforeningen Gammel Kongevej 162 A-D

Andelsboligforeningen Gammel Kongevej 162 A-D Andelsboligforeningen Gammel Kongevej 162 A-D Dagsorden og referat Bestyrelsesmøde d. 27.05.2015 Deltagere ved mødet: Jakob Modigh, Tomas Klement Jørn Christensen, Ejnar Estrup, Helle Nielsen, Frank Nissen

Læs mere

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15 Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15 14:15-14:25 14:25-15:05 15:05-15:25 15:25-15:35 15:35-16:00 Velkomst og deltagerpræsentation

Læs mere

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger Husorden afd.17 HUSORDEN Dannerhøj Denne husorden skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af at opretholde faste regelsæt i en fælles bebyggelse som Dannerhøj, hvor mange mennesker bor så tæt sammen som

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade

HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade Husorden afd.10 HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade Hensyn til dine naboer Det er enhver lejers pligt og i lejerens egen interesse at følge afdelingens forskrifter

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

har I styr på vandforbruget?

har I styr på vandforbruget? har I styr på vandforbruget? spar vand spar penge: få tilskud til vandbesparende installationer vi skal spare på vandet ikke fordi der mangler vand, men fordi der snart mangler rent vand Rent vand er en

Læs mere

Kom godt i gang med solceller fra OK

Kom godt i gang med solceller fra OK 1 Kom godt i gang med solceller fra OK Brug strømmen, når solen skinner få gode tips til hvordan! Hvad kan du spare med solceller? Time for time afregning hvad betyder det for dig? www.ok.dk 2 3 Solceller

Læs mere

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015 Husorden for ejerforeningen 4OK Revideret 2015 AFFALD Køkken affald: På Landlystvej er opstillet grønne containere til køkkenaffald. Affaldsposerne skal snøres sammen inden de smides i containerne, så

Læs mere

GENERELT CYKLER, KNALLERTER M.M. BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER

GENERELT CYKLER, KNALLERTER M.M. BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 CYKLER, KNALLERTER M.M.... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING AF FUGLE M.V... 3 FORSIKRING...3

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Vedligeholdelsesplan (1. Udkast)

Vedligeholdelsesplan (1. Udkast) EJERFORENINGEN VALBYGÅRDSVEJ 76, A & B FORMAND LARS SONNE KRISTIANSEN, VALBYGÅRDSVEJ 76 A, 3.TV., 2500 VALBY - TLF. 36 30 35 03 6. marts 2006 Vedligeholdelsesplan (1. Udkast) Indhold Indledning... 2 1.

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2012

Bestyrelsens beretning 2012 Bestyrelsens beretning 2012 Kære andelshavere i A/B Syven, så er der gået et år siden der sidst var indkaldt til generalforsamling i A/B Syven. Der er sket flere ting i den mellemliggende tid, og bestyrelsen

Læs mere

Inspiration til fundraising for hold

Inspiration til fundraising for hold Inspiration til fundraising for hold Stafet For Livet samler først og fremmest penge ind via holdene. Holdene kan samle penge ved diverse aktiviteter for ud for stafetterne og ved at lave aktiviteter på

Læs mere

Kom godt i gang med solceller fra OK

Kom godt i gang med solceller fra OK 1 Kom godt i gang med solceller fra OK Brug strømmen, når solen skinner få gode tips til hvordan! Grøn energi er fremtiden Hvad kan du spare med solceller? Time for time afregning det betyder det for dig.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. «Bruger_Initial»

Indholdsfortegnelse. «Bruger_Initial» «Bruger_Initial» «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V.... 3 CYKLER, KNALLERTER, INDKØBSVOGNE M.M.... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING

Læs mere

Ordensreglement for bebyggelsen Mikkelborg Park

Ordensreglement for bebyggelsen Mikkelborg Park Ordensreglement for bebyggelsen Mikkelborg Park Husholdningsaffald Affaldsskakten må udelukkende benyttes til husholdningsaffald. Dette skal emballeres i egnede poser, som skal være forsvarligt lukkede,

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3

Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3 19.08.2011 Referat af FU-møde 3/2011 Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3 Dagsorden: Pkt.1: Bemærkninger til ref. fra FU-møde 2/11 Pkt.2: Godkendelse af ref. fra FU-møde

Læs mere

Referat Ordinær generalforsamling Grundejerforeningen Kirsebærvangen 12. marts 2013. 41 fremmødte

Referat Ordinær generalforsamling Grundejerforeningen Kirsebærvangen 12. marts 2013. 41 fremmødte Referat Ordinær generalforsamling Grundejerforeningen Kirsebærvangen 12. marts 2013 41 fremmødte 1. Valg af dirigent K140. Vælges enstemmigt Dirigenten takker for valget og konstaterer at generalforsamlingen

Læs mere

Kære holdkaptajn og holddeltager til Stafet For Livet. Praktisk information

Kære holdkaptajn og holddeltager til Stafet For Livet. Praktisk information Kære holdkaptajn og holddeltager til Stafet For Livet Tak for din tilmelding til Stafet For Livet, og for at du sammen med dit hold vil være til at gøre en forskel i kampen mod kræft. Ved at deltage er

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Årsrevision 2011-2012 Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 1 af 8 Historie Driften af boligafdelingen Galgebakken har igennem årene investeret mange

Læs mere

Velkommen - Forældre til forældre

Velkommen - Forældre til forældre Velkommen - Forældre til forældre Vi synes selv, at vi har verdens bedste børnehave... -Og I bydes hjerteligt velkommen! Børnehaven er et rigtigt godt valg for Jer, der ønsker en lille og hyggelig børnehave.

Læs mere

SØPASSAGENS GRØNNE FREMTID

SØPASSAGENS GRØNNE FREMTID SØPASSAGENS GRØNNE FREMTID En fagmands syn på mulighederne i vores energiprojekt VI BEGYNDER UDVIKLINGEN En sommermorgen vågner du i din seng. Vinduet er åbent, så du kan høre en elbil passere vinduet,

Læs mere

Husorden. Henstilling af løst affald i affaldsøer, opgange, kældergange eller andre fælles områder er forbudt.

Husorden. Henstilling af løst affald i affaldsøer, opgange, kældergange eller andre fælles områder er forbudt. for Affald De grå containere i affaldsøerne ved de enkelte boligblokke må kun bruges til køkkenaffald. Dette affald skal være i egnede plastposer, som er forsvarligt lukket. Dette for at undgå lugtgener

Læs mere

ssækken højst 25 kg affald i d

ssækken højst 25 kg affald i d ssækken affald højst 25 kg affald i r Læs he får u d n a, hvord ald f f a e r mind FÅ mindre affald KVIT OVERFLØDIG INDPAKNING UNDGÅ MADSPILD Vælg produkter, der ikke er pakket ind Køb kun det mad, som

Læs mere

Velkommen til. Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5. Arbejdernes Andels- Boligforening Varde. Husorden

Velkommen til. Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5. Arbejdernes Andels- Boligforening Varde. Husorden Velkommen til Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5 Arbejdernes Andels- Boligforening Varde Husorden En boligforening med mange beboere kan sammenlignes med et miniaturesamfund. Vi bliver mere eller

Læs mere

Affald fra institutioner

Affald fra institutioner Page 1 of 5 Affald fra institutioner 1. Institutioner og Regler og betaling Institutioner skal følge Regulativ for fra erhverv i Herning Kommune. Hjemmesidens oplysninger om fra erhverv er derfor også

Læs mere

HUSORDEN FOR A/B INGOLF

HUSORDEN FOR A/B INGOLF HUSORDEN FOR A/B INGOLF Forord Som andelsboligforening er vi fælles. I fællesskab har vi også et individuelt ansvar for, at vores forening fungerer. Og for at fungere ikke mindst fordi vi er mange i huset

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling

Referat af ordinær generalforsamling Sven Westergaards Ejendomsadministration A/S St. Kongensgade 24B 1264 København K A/B Østbanehus Ejd.nr.: 1-613 Dato: 28. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling År 2012, den 27. marts kl. 18.30,

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Skybrudskortlægning Registrering af oversvømmelser i Vanløse den 2. juli 2011

Skybrudskortlægning Registrering af oversvømmelser i Vanløse den 2. juli 2011 kybrudskortlægning Registrering af oversvømmelser i den 2. juli 2011 Bellahøjmarken Islev tation Kirkebjerg kole Fuglebakken tation tation Grøndal tation Damhusengen tadion M tation M Flintholm tation

Læs mere

Ejerforeningen Bryggervangen

Ejerforeningen Bryggervangen Husorden og praktiske oplysninger Ejerforeningen Bryggervangen Ejerlejlighedsforeningen Bryggervangen omfatter: Victor Bendix Gade 1 og 9-11 Bryggervangen 34-40 Skt. Kjelds Plads 4-10 Nygårdsvej 60 Da

Læs mere

2100.NU ØSTERBRO I FORANDRING

2100.NU ØSTERBRO I FORANDRING 2100.NU ØSTERBRO I FORANDRING September 2011 Kort beskrivelse af udvalgte resultater Umiddelbart var visionen ambitiøs, opgaven svær, men Østerbros borgere og erhvervsliv var parate. Hele Østerbro har

Læs mere

VELKOMMEN. til afdeling 6 Kongsvang

VELKOMMEN. til afdeling 6 Kongsvang VELKOMMEN til afdeling 6 Kongsvang Velkommen Afdelingsbestyrelsen, varmemesteren og pjeceudvalget, vil med denne velkomstpjece byde dig/jer velkommen. Afdelingen blev opført i 1953, med i alt 164 lejemål.

Læs mere

Lidt om Nybrohave. Side 1

Lidt om Nybrohave. Side 1 Lidt om Nybrohave Ejendommen Nybrohave, Buddingevej 72, blev opført i 1939 som almennyttigt boligbyggeri. I 1967 blev ejendommen som så mange andre attraktive bebyggelser udstykket i ejerlejligheder. Efterhånden

Læs mere

AAB Afd.18. 1.oktober 2015. Blad nr. 7 BEBOERINFO

AAB Afd.18. 1.oktober 2015. Blad nr. 7 BEBOERINFO AAB Afd.18 1.oktober 2015 Blad nr. 7 BEBOERINFO Kære Beboere Efteråret har meldt sin ankomst, med det følger mange opgaver i afd.18 blandt andet afdelingsmødet som blev afholdt torsdag d. 3. september

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere