PÅ VEJ MOD EN BÆREDYGTIG BYDEL. Inspirationskatalog med 10 eksempler fra Østerbro

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PÅ VEJ MOD EN BÆREDYGTIG BYDEL. Inspirationskatalog med 10 eksempler fra Østerbro"

Transkript

1 PÅ VEJ MOD EN BÆREDYGTIG BYDEL Inspirationskatalog med 10 eksempler fra Østerbro

2 Kataloget er udgivet af: Miljøpunkt Østerbro Vennemindevej København Ø Tlf.: Foto: Miljøpunkt Østerbro, hvor intet andet er nævnt. Foto forside: Ditte Channo. Kataloget er støttet af Østerbro Lokaludvalg. Kataloget kan afhentes gratis hos Miljøpunkt Østerbro. I dette inspirationskatalog kan du læse om 10 projekter, som borgere på Østerbro selv har igangsat og gennemført, der medvirker til at gøre Østerbro grønnere og mere bæredygtig. Miljøpunkt Østerbro har talt med de engagerede og initiativrige borgere bag de mange projekter, om hvad og hvordan de har gjort. Måske får du lyst til at besøge stederne eller bliver inspireret til at starte dit eget bæredygtige projekt. Du er altid velkommen til at kontakte Miljøpunkt Østerbro for råd, vejledning og støtte og for mere information om projekterne, der præsenteres her. Miljøpunkt Østerbro vil gerne takke borgerne på Østerbro for deres inspirerende initiativer og Østerbro Lokaludvalg for støttemidler til dette inspirationskatalog.

3 s. 6-9 Byt dig rig! s Giv den gas i vaskeriet s Et netværk af ildsjæle gør Østerbros gader grønne s Et gadebed på 67 meter s En drøm om solceller s Et smukt grønt tag - der holder på vandet ØSTERBROGADE s Øbrohus bytter sig til fælleskaber s En have i Holsteinsgade s Solen omdanner affald til kompost s En CO2-neutral andelsboligforening 4 5

4 Byt dig rig! Byt den trøje du aldrig bruger til et par støvler, som veninden eller naboen er trætte af. Byttemarkeder er en måde at give de ting, vi aldrig bruger nyt liv til gavn for andre og miljøet. Københavns første byttemarked var på Østerbro, og i dag arrangeres der byttemarkeder i hele landet. Dine gamle jeans ryger i skraldespanden. De fejler ikke noget, men du går aldrig i dem længere. Nu er de affald. Men affaldsmængden svarer ikke kun til den vægt bukserne vejer. Der bliver også brugt ressourcer og skabt affald i produktionen af bukserne. Til et par jeans svarer den mængde affald til 6,6 kilo. Til et par lædersko er det over 31 kilo, og til en mobiltelefon på ca. 200 gram, er der genereret 26 kilo affald i produktionen af den. Det er langt over 100 gange telefonens vægt. Alle de ting, vi omgiver os med, har et sådant skjult ressourceforbrug. Ved at bytte ting på et byttemarked frem for at købe nyt, kan affaldsmængderne mindskes og de ting, som du ikke længere selv bruger, kan komme andre til glæde. Ved at opfordre folk til at bytte i stedet for at smide ud og købe nyt håber initiativtagerne bag byttemarkederne, at folk bliver mere opmærksomme på deres forbrug. Og derfor arrangerer ildsjæle byttemarkeder landet over. Der bliver byttet alle mulige mærkelige ting, både store og små. Det vildeste, jeg har set på et byttemarked var en næsten ubrugt ægte pels. Den nåede dårligt nok ind på markedet, inden den fandt en ny ejer. Der har også været helt nye køkkenmaskiner for eksempel en blender, der stadig var i emballagen. Det vidner om, at værdi netop er meget forskelligt fra person til person, fortæller Lama Juma, en af initiativtagerne til byttemarkederne, hvoraf det første i København blev afholdt på Kildevældsskolen på Østerbro. Østerbro var de første i København, der for alvor byttede Det var en kold, kold søndag i starten af februar 2012, da biblioteket på Kildevældsskolen på Østerbro blev ramt af bytte-bølgen. Københavns første byttemarked blev igangsat af frivillige beboere og forskellige organisationer fra bydelen. Mellem 400 og 500 mennesker fra hele byen strømmede til. Folk fik nyt til klæde- 6 7

5 skabet og nye bøger til natbordet. Især bordet med børnetøj var populært. Og området med legetøj tiltrak mange børn som både afleverede legetøj, de ikke længere legede med, og fik mulighed for at få noget nyt og mere spændende med hjem. Når man trængte til et hvil, kunne man nyde et stykke kage, en pandekage eller en kop kaffe, og samle kræfter til endnu en tur rundt om bordene. Giv hvad du har, tag hvad du vil På et byttemarked kan du bytte dine ting med andre. Du må komme med ting uden selv at tage noget, og omvendt må du gerne tage noget, selv om du ikke selv har haft noget med. At alle bytter med alle, giver større chance for, at du finder noget du kan bruge, end hvis du skal finde én at bytte direkte med, siger Lama Juma. De overskydende ting fra byttemarkedet gives væk til organisationer som Røde Kors eller Mødrehjælpen. Byttemarkederne, mener Lama Juma, har ændret folks adfærd. Flere deltagere har fortalt hende, at de efter markederne er begyndt at samle ting sammen til genbrug eller til nye byttemarkeder i en kasse derhjemme. Derved er byttemarkederne med til at skabe nye vaner, der med tiden kan mindske affald og forbrug. Vil du selv arrangere et byttemarked? I løbet af 2012 har tendensen med byttemarkeder bredt sig til resten af byen og landet, og man kan selv arrangere et. Lama Juma opfordrer folk, der er interesseret i at arrangere et byttemarked til at finde hjælp på byttemarked.wordpress.com. Her kan man finde alt lige fra plakater til huskelister og en masse gode råd. I facebookgruppen Byttemarked København kan man følge med i, hvor der næste gang er byttemarked, eller finde medarrangører til sit marked. Hvordan fungerer et byttemarked? Du finder noget af dit eget, som du ikke bruger mere, men som stadig kan have værdi for en anden. Du tager det med på et byttemarkedet, og fordeler det i de rette kategorier (tøj, elektronik, køkkenudstyr, bøger, legetøj m.f.). Der er hjælp at hente, hvis du selv vil arrangere et byttemarked på: www. byttemarked.wordpress.com Du ser dig omkring på markedet. Hvis du finder noget du selv vil have, kan du tage det med hjem. 8 3

6 Giv den gas i vaskeriet Andelsforeningen Hesseløgaard har fået gastørretumblere i fællesvaskeriet, og sparer i dag i gennemsnit kroner og 2,5 tons CO2 per tørretumbler om året. A/B Hesseløgaards omkostninger Andelsboligforeningen Hesseløgaard har i alt haft udgifter for ca kr.: - 2 gastørretumblere: kr. - Gastilførsel og udgravning af brønd samt tilslutning hertil: ca kr. Eltørretumbling koster 9 kr. mens gastørretumbling koster 2 kr. per maskinfuld. Ifølge Nortec, der har leveret og installeret Hesseløgaards nye gastørretumblere, kan man i gennemsnit spare kr. per tørretumbler om året. Hesseløgaards udregninger viser at gastørretumblerne har tjent sig ind efter 4 år. A/B Hesseløgaard, der ligger mellem Hesseløgade og Drejøgade på Østerbro, har en bæredygtig plan. Her forsøger man gradvist at omlægge andelsboligforeningen ved at tænke bæredygtighed ind i vedligeholdelse og forbedring. Dagligdagen for beboerne i de 224 lejligheder ændres på denne måde i en mere bæredygtig retning, uden at det opleves som en brat overgang. Hver gang vi gør et eller andet, så prøver vi at gøre det så grønt som muligt, fortæller bestyrelsesmedlem Lars Engelhardt. Gas i vaskeriet er godt for miljøet Andelsboligforeningens seneste tiltag har været at udskifte foreningens to eltørretumblere med gastørretumblere. Det kan ifølge Nortec, som har leveret de nye tørretumblere, spare miljøet for næsten 2,5 tons CO2 per tumbler om året. Foreningen havde i flere år overvejet at skifte til gastørretumblere, da de var blevet opmærksomme på muligheden gennem mediernes omtale og Københavns Energis kampagner. Da foreningens to tørretumblere i efteråret skulle udskiftes, var det blevet tid til at se nærmere på denne mulighed. Fordelene er større end udgifterne Foreningen erfarede, at der er nogle omkostninger ved omlægningen til gastørretumblere, da der skal lægges rør til gas ind til vaskeriet. Men de besluttede, at de gerne ville bruge disse ekstra penge. Lars Engelhardt forklarer: Det er jo et engangsbeløb. Det er dyrt lige nu, men over en årrække skulle det gerne vinde sig selv ind. Og så tørrer tøjet bedre. Gastørretumblere koster ikke mere end konventionelle tørretumblere per enhed. Samtidig tørrer en gastørretumbler tøjet hurtigere og er 7 kr. billigere i energiudgifter, hver gang man tørrer. Så efter fire år, vil investeringen have tjent sig selv ind, og andelsforeningen vil spare penge hvert år derefter, viser deres beregninger. Derfor opfordrer Lars Engelhardt fra Hesseløgaard også andre foreninger til at se på den lange bane, inden man beslutter sig for, hvilke renoveringer eller vedligeholdelsesmuligheder, man vælger. 2 11

7 En drøm om solceller I andelsboligforeningen Vejrøgade/Manøgade kan de med god samvittighed vaske tøjet i vaskekælderen og tænde lyset på trappen. Det drives nemlig af solcellerne på taget. I dag er 40 m 2 af andelsboligforeningen Vejrøgade/Manøgades sydvendte tag dækket af solceller. Solcellerne giver strøm til ejendommens fællesvaskeri, varmecentral og lyset i opgangene. Solcelleanlægget har det første år endda produceret mere strøm end de ca kwh der er brug for på fællesarealerne. Solcellerne på taget betyder, at foreningen fremover forventer at spare omkring kr. på strøm hvert år. Ifølge foreningens beregninger, vil investeringen i solcelleanlægget tjene sig selv hjem på år. Det begyndte med en drøm Solcellerne på taget blev en realitet ud fra én beboers drøm. Og det tog sin tid at overbevise de andre beboere om, at solceller på taget var en god ide. I andelsboligforeningen bor Kristian Sylvester-Hvid, der tidligere har arbejdet med solceller i over 10 år og længe drømt om at få solceller på foreningens tag. I 2008 blev det tid til at udskifte foreningens tag, og Kristian så sit snit til at overbevise de andre beboere i foreningens 21 lejligheder om, at solceller er fremtiden, og frem for alt kan betale sig. Foreningen havde nogle penge på kontoen og på en ekstraordinær generalforsamling, skulle beboerne beslutte, om pengene skulle bruges til solceller eller en renovering af bagtrappen. Kristian var overbevist om, at renoveringen af trappen ville blive valgt, men ved at slå på de økonomiske fordele ved solcelleanlægget, fik han overbevist et spinkelt flertal af sine naboer. Mens solceller er en investering, der vil tjene sig selv ind, er en renovering af bagtrappen blot er en tilbagevendende udgift. Det kan betale sig at få lagt solcellerne, når taget alligevel står foran en renovering eller udskiftning. Ved at gøre det samtidig sparede foreningen udgifter til stillads og til tagbelægning. På tagbelægning alene svarede det til en besparelse på kroner. Foto: Kristian Sylvester-Hvid Gode råd til etablering af solceller Solcelleanlæg kræver et sydvendt, uafbrudt tagareal, hvilket vil sige at der ikke er bygningselementer såsom skorstene eller lignende, der kaster skygger på solcellerne. Få en ekspert til at vurdere om jeres tag er egnet til solceller. Fra november 2012 er reglerne for solcelleanlæg ændret. Se mere om den gældende lovgivning for solceller og afregning af el på energitjenesten.dk Det kan betale sig at få lagt solcellerne, når taget alligevel står foran en renovering eller udskiftning. Så kan du spare udgifter til stillads og tagbelægning. 12 3

8 Et smukt grønt tag - der holder på vandet På Jagtvej 203 er der i 2012 anlagt et grønt tag på omkring kvadratmeter. Det grønne tag forskønner beboernes udsigt og opsuger regnvand, så belastningen på kloakkerne begrænses. 14 På Østerbro ligger det nyrenoverede omsorgscentret Fælledgården. Hen over sommeren 2012 har omsorgscentret fået lagt grønt tag på flere af centrets bygninger på omkring kvadratmeter. De mange kvadratmeter grønne tage hjælper til både at forskønne udsigten fra de mange små boliger, og til at begrænse belastningen af kloakkerne med regnvand, fortæller Ulrik Reeh, der er direktør i Veg Tech A/S, firmaet der har lagt det grønne tag på Fælledgården. Grønne tage kan optage omkring halvdelen af det vand, der falder på taget til hverdag og er derfor en af de løsninger, der kan gøre byen grønnere og samtidigt være med til at forsinke vandet, når det regner, så der ikke kommer så stort et pres på vores kloakker. De grønne tage kan dermed bidrage til at nedsætte risikoen for, at kloakken løber over og oversvømmer kældre og huse. Et grønt tag i mange farver De grønne tage består ofte af små stenurtplanter, der også kaldes sedum. De er velegnede til at gro på tage og gode til at suge regnvandet og lagre det i planternes blade, så taget også kan overleve i tørre perioder. Der er mange forskellige former for stenurt, og et grønt tag indeholder flere forskellige typer. Nogle stenurter er grønne, andre grågrønne og nogle bliver røde i tørre perioder, eller hvis de bliver påvirkede af hurtige temperaturskift eller næringsstofmangel. Nogle får ligefrem fine blomster i gule, røde eller hvide farver. Flere af de grønne tage kan derfor, afhængigt af mængden af nedbør og årstid, skifte farve og skaber dermed variation i udsigten. Trenden med grønne tage har spredt sig de seneste år, og i København kan man opleve flere og flere grønne tage. De senere år har vi lagt rigtig mange grønne tage overalt i landet, men ikke mindst i Københavnsområdet, fortæller Ulrik Reeh. Han understreger, at det ikke nødvendigvis kræver store byggeprojekter at få et grønt tag: De mange cykel- eller skraldeskure i Københavns gårde er oplagte at lægge grønne tage på, fordi pladsen er trang, og der ofte er underskud af det grønne i de lukkede gårdmiljøer. Foto: Ulrik Reeh Skal du have et grønt tag? Grønne tage optager meget af den regn, som falder på taget og aflaster derfor kloaksystemet. Et grønt tag er et miljøvenligt materiale i sammenligning med mange andre tagmaterialer, og kræver kun lidt energi at producere. Et grønt tag koster ca kr. pr. kvadratmeter og er derfor et forholdsvis billigt tag i sammenligning med andre typer tagbelægning. Vær opmærksom på, at grønne tage ikke kan lægges på alle tage. Nogle tagkonstruktioner og taghældninger kan ikke bære vegetationens vægt. Foto: Ulrik Reeh

9 Vil du også gerne kompostere dit affald? Det behøver ikke være prangende og dyrt at etablere et kompostanlæg. Start eventuelt med små kompostbeholdere. Det kan vise, om der er behov og interesse for et større anlæg. Solen omdanner affald til kompost På Borgmester Jensens Allé ligger hvad udadtil kan ligne et stort cykelskur, men bag træmurene gemmer der sig en bæredygtig hemmelighed. Et solcelledrevet kompostanlæg, der omdanner beboernes organiske affald til næringsrig muld. Affald der ellers ville ende på forbrændingen. Foto: Colorbox Det er vigtigt, at der holdes rent omkring komposten, så den ikke tiltrækker rotter. Københavns Kommunes Center for Affald kan hjælpe med vejledning og etablering af mindre kompostbeholdere. Undersøg om det er muligt at købe kompostanlæg brugt. Der kan være penge at spare. I 2012 smed vi i Danmark i gennemsnit 71 kilo affald ud per person, der ellers kunne være blevet komposteret. Det drejer sig om vegetabilske madrester og haveaffald. Sammenlagt bliver det til omkring ton på landsplan om året, der kunne være omdannet til muld til gavn for både haver og gårde. I mange tilfælde kan kompost erstatte kunstgødning og spagnum. I stedet ender dette affald i de store ovne på forbrændingsanlæggene. Beboerne i lejeboligforeningen Østerfælled på Borgmester Jensens Allé på Østerbro har valgt at gøre noget ved dette. For at mindske forureningen ved at brænde og transportere affald, har beboerne siden 2002 komposteret deres køkkenaffald i kompostbeholdere i gården. I 2007 fik beboernes kompostudvalg etableret et større varmekompostanlæg med støtte fra bl.a. Københavns Kommune og renovationsfirmaet R 98. Anlægget kræver el for at kunne drive kompostprocessen, men for ikke at blive nødt til at udlede CO2 og bruge energi, valgte forening at installere solceller på taget af kompostskuret. Solcellerne driver i dag anlægget, samt giver el til boligforeningens fællesarealer. Eventuel yderligere overskydende el sendes ud på elnettet. Kompostanlægget kan håndtere omkring 150 husstandes organiske affald. I dag er 60 af lejeboligforeningens ca. 500 lejligheder med i kompostordningen, og der arbejdes på at få flere deltagere. Beboerne skal blot adskille deres komposterbare affald fra andet affald og tømme det jævnligt i kompostanlægget. Det tager ca. 4 uger for affaldet at blive omdannet til færdig muld. Mulden fordeles i gårdens bede, og de deltagende beboerne kan tage muld til deres altan- og potteplanter. Læs mere om boligforeningen Østerfælled her: Få hjælp fra Københavns Kommune: gå ind på og søg på fælleskompostering. Hvis du vil vide mere om danskernes affaldsvaner, og hvordan man kan ændre disse: Foto: Colorbox

10 Et netværk af ildsjæle gør Østerbros gader grønne For ganske få penge og væbnet med engagement og ideer forvandler et netværk af ildsjæle Østerbros grå gader til grønne oaser. Gangtunnelen ved Koldinggade på indre Østerbro er blevet pyntet med blomster og er blot ét eksempel på netværkets arbejde. Ved at ændre en lille bitte smule på omgivelserne, kan man måske også ændre lidt på folks holdninger til, hvad der er muligt i byen. Måske kan det tjene til inspiration til nogle andre projekter, flytte folks holdninger eller udvide deres horisont. Sådan siger Bardur Højgaard, der er en af initiativtagerne bag det iderige netværk, der kalder sig Urban Greening Network. Ved at forvandle grå stykker asfalt til grønne pletter, ønsker de at gøre en forskel for både klimaet og for byen. De ønsker at få folk til at forholde sig til, hvordan byen ser ud, og hvordan vi bruger den. Målet er at inspirere folk til at se nærmere på den by vi bor i, og den måde vi lever på. Midlerne er plantefrø, haveredskaber og kreativitet. Håbet er, at byen bliver grønnere, og andre lader sig inspirere til at tage lignende initiativer. Alle kan være med Med masser af ideer og engagement skaber Urban Greening Network en grønnere by, hvor naturen får mulighed for at blomstre op på hver en kedelig plet. Siden 2010 har netværket igangsat en række initiativer. De har stået for at omdanne en bunker på Carl Nielsens Allé fra et ufremkommeligt vildnis til en urban have med plantekasser og opholdsmuligheder. I dag er bunkeren en lille offentlig have, hvor folk sidder og nyder et øjebliks ro midt i storbyens summen. De har lavet mosworkshops, hvor folk har formet skulpturer af mos, som efterfølgende blev placeret 2 19

11 Foto: Janne Foghmar i byrummet. Og gangtunnelen under Østerbrogade ved Koldinggade har fået en grøn ramme, som i sommerhalvåret forvandler sig til et duftende blomsterflor. I det kommende år vil netværket arbejde på nye projekter i bydelen og inviterer alle til at være med til at gøre byen grønnere. Det er en måde at gøre et eller andet på. Man er med til at ændre lidt, og man er sammen med andre om det. Det sociale aspekt ved at plante er ikke til at tage fejl af. Det er noget både store og små kan være med til. Det kræver ikke andet end, at man bare møder op og går i gang, siger Bardur Højgaard, der selv har haft sin lille datter med til flere af aktiviteterne. Se byen på en ny måde Urban Greening Network har ofte brugt en del arbejde på at få tilladelse fra Københavns Kommune til deres projekter, hvilket kan være en udfordring. Det er dog ikke noget, Bardur mener skal afskrække andre fra at gøre noget lignende. I stedet opfordrer han til, at man undersøger, om der er andre initiativer i byen, man kan søge gode råd og støtte fra. Ellers skal man bare begynde at se på sin by på nye måder, og få ideer til, hvordan man selv kan gøre byen grønnere. Man behøver ikke nødvendigvis stor plantekundskab, og det behøver heller ikke koste mange penge. Mange af de her projekter kan gøres rigtig billigt. Hvis man vil etablere en plantekasse, koster det omkring 1000 kr., inklusiv materialer, jord og planter. Men det kan gøres endnu billigere, jo flere kasser man laver, siger Bardur Højgaard. Urban Greening Networks gode råd hvis du vil gøre Østerbro grønnere Hold projektet positivt. Det vil sige, at projektet ikke skal overskride nogen folks grænser, men ses som en positiv tilføjelse til byrummet. Find ud af, om der allerede er lignende initiativer i gang, du kan samarbejde med eller få gode råd af, eksempelvis i dit lokale Miljøpunkt. Du kan læse mere om Urban Greening Networks aktiviteter på: facebook.com/urbangreening Du kan læse mere om andre initiativer med fokus på forgrønning af byen på: Overvej på forhånd, hvordan projektet skal vedligeholdes. Sådanne projekter tager tid. Find ud af, hvor meget tid du har til det. 20 3

12 Et gadebed på 67 meter Eksempler på urbane haver i København Langs den mur, der adskiller Nyborggade og Østre Gasværk Teater ligger et 67 meter langt og 40 cm bredt blomsterbed, der er blevet til på grund af nogle personers lyst til at forgrønne byen. Uden at have spurgt om lov først. DYRKNørrebro: Taghave på toppen af Blågårdsskolen, med fokus på jordbrug og biodiversitet i byen. Prags Have: Fælleshave på den tidligere industrigrund på Prags Boulevard 43, med fokus på de sociale aspekter ved at dyrke en have i fællesskab. Byhaven 2200: Åben have for alle interesserede i et hjørne af Nørrebro Parken. Ørestadens Urbane Haver: En af Københavns første urbane haver, der består både af private havelod og fælleshaver. Læs også om Urban Greening Networks initiativer på Østerbro her i kataloget Foto: Mr. Green Screen Gennem de seneste par år er forskellige former for urbane haver vokset frem i byer rundt omkring i hele verden. Tendensen kaldes urban gardening, og en gren inden for dette er guerilla gardening. Guerilla gartnere omdanner områder i byen til grønne pletter uden at spørge om lov. Det er typisk tomme byggegrunde, rabatten langs en trafikeret vej eller jorden mellem fliserne i fortovet, der får en omgang frø, så blomster og grønt pludselig bryder frem. Eller det kan være langs en mur, der ellers fremstår grå og kedelig. Et eksempel på denne tendens findes langs muren, der adskiller Nyborggade og Østre Gasværk Teater. Her er der i dag et 67 meter langt og 40 cm bredt frodigt og mangfoldigt bed. Én beboer skaber skønhed Det er en af bedets mangeårige genboere, der har gjort opmærksom på projektet. Han fortæller, hvordan det er lykkedes for en enkelt person med stor flid og viden, at skabe større skønhed i området: Et stykke overset og efterladt jord er omskabt til et åndehul for planter og insekter. Mellem beton og asfalt er der skabt lidt grøn glæde for offentligheden. Det har jo vist sig, at hvis det er smukt nok, så består det. Bedet opstod ud fra lysten til at forgrønne byen, og i dag sætter mange beboere i området pris på det lange bed. Gartneren bag bedet har i dag lavet en aftale med Østre Gasværk Teaters gartner om at lade bedet bestå, da alle kan se dets herlighedsværdi. Kun planter fra nærområdet Bedet har udviklet sig gennem de sidste fire år og består kun af planter, der er indsamlet i nærområdet. På den måde sikres det, at planterne er egnede til at vokse i området. Derudover er det planter, der kan tåle at vokse ved den meget solbeskinnede mur og i den sparsomme mængde jord langs med muren. Det betyder også, at det ikke har kostet noget at anlægge bedet. Ikke andet end pleje og omsorg.

13 Øbrohus bytter sig til fællesskaber Gode råd hvis du vil starte en byttecentral I den almene boligafdeling Øbrohus på Jagtvej bytter beboerne fra de i alt 256 lejligheder på livet løs. Ting skifter hænder og bånd knyttes. Københavns Kommune hjælper dig gerne med at etablere et byttehjørne i din ejendom eller gård. Kontakt dem på miljoe@ tmf.kk.dk eller I den almene boligforening Øbrohus har de oprettet en byttecentral. Det var oprindeligt tænkt som et sted, hvor man kunne bytte bøger og magasiner, men i dag, hvor byttecentralen har eksisteret i et par år, kan beboerne ikke lade være med at bytte alt muligt. For at hjælpe bytteriet på vej, forsøger beboerbestyrelsen at matche folk med ting til overs, med folk, der har brug for noget. Det kan være unge, der lige er flyttet hjemmefra, som kan overtage ting fra nogle af de ældre beboere, der har masser af ting. Bytteri skaber bånd Når beboerne bytter, betyder det ikke blot, at materielle ting skifter hænder. Det betyder også, at fællesskabet i Øbrohus udvikles. Ideen handler ikke kun om at genbruge noget materielt. Det handler også om, at vi giver tingene til hinanden, og det styrker dermed båndene internt, forklarer formanden for beboerbestyrelsen Flemming Olsen. Øbrohus har, som en almennyttig AKBboligafdeling, en broget beboergruppe, der både tæller ældre og unge, arbejdende og folk på overførselsindkomst. Bytteriet kan være medvirkende til at styrke båndene og forbindelsen mellem de meget forskellige beboere. Samtidig oplever beboerne et større tilhørsforhold til Øbrohus, da ejendommen har fået en identitet som et foregangseksempel for almene boliger indenfor bæredygtig udvikling. En del af en bæredygtig udvikling Byttecentralen er én del af beboerbestyrelsens arbejde for at udvikle Øbrohus i en mere bæredygtig retning. Udover byttecentralen, er der også etableret en stor 300 m 2 taghave, fælleshaven er blevet opfrisket, der er planer om grønne tage, solceller på tage og gavle, vandmålere i alle lejligheder og en effektiv regnvandshåndtering. Beboerbestyrelsen arbejder på at udvide sortimentet i byttecentralen og organisere byttemulighederne endnu mere. For som formand Flemming Olsen påpeger, så er det en god ide, og medvirkende til deres succes med byttecentralen, at det er brugbare ting folk indleverer. Man er nødt til at lægge en relativ høj standard, så folk har lyst til at komme og se, hvad der er, siger Flemming Olsen. Det kan være nødvendigt at sortere i tingene, så der er en vis standard. Det er ærgerligt hvis byttecentralen bliver en losseplads. Vær bevidst om at italesætte det, man gerne vil have folk skal forbinde med bytningen hvad er tanken bagved? Hvis det f.eks. er for at skabe fællesskab, må man også fokusere på de personlige aspekter og ikke blot sætte et skilt op, hvor der står Byttecentral. 24 3

14 En have i Holsteinsgade To andelsboligforeninger på Østerbro har omdannet et ca. 100 m 2 stort område ud mod Holsteinsgade fra grå asfalt til en grøn og frodig oase til glæde for både beboere og forbipasserende og ikke mindst byens insekter og fugle. I Holsteinsgade ligger en have. En have der i dag virker anderledes og overraskende. Historisk var haver i byen ikke et særsyn, og initiativtageren håber i fremtiden at haven i Holsteinsgade igen blot vil være én blandt mange. Haven ligger i et lille indhak i gaden, også kaldet et cul-desac, omkranset af de to andelsforeninger A/B Holsteinsgade og A/B Holsteinsgade Ejendommene er fra 1904, og de første mange år var cul-de-sacen anlagt som have, hvilket kendetegnede langt de fleste af byens mange cul-de-sacs, endda med en lille fontæne. Med tiden blev denne have dog udskiftet med skraldeskur og asfalt, og afskåret fra vejen med en hæk, som det skete med mange af byens cul-de-sacs. Naturen ind i byen I Holsteinsgade mellem de to boligforeninger har Ditte Channo siden 1997 været drivkraften bag en omdannelse af det ca. 100 m 2 store område fra asfalt og fliser til en grøn oase til glæde for både beboere, forbipasserende, insekter og fugle. Ditte Channo voksede op i Holsteinsgade 55, hvor hendes mor stadig bor, og kendte derfor alt til det lille asfalt- og flisebelagte område. Da Ditte i midten af 1990 erne gik i lære som anlægsgartner, fik hun den viden, der skulle til for at omdanne indhakket til en have igen. Det blev med inspiration fra den gamle have, og med stor fokus på biodiversitet og tiltrækning af insekter. Jeg prøver at lave det her til en oase for biodiversiteten. Der skal være så stor blomstrende mangfoldighed som overhovedet muligt, fortæller Ditte Channo, og forklarer, at hun forsøger at bringe naturen ind i byen og give beboerne mulighed for at opleve årstidernes skiften Foto: Ditte Channo

15 Overvejer du at lave en have i din boligforening? Det kan gøres nemt og billigt ved at købe frø og selv forspire i vindueskarmen, i stedet for at købe færdige planter. Både beboere i andelsforeningerne og forbipasserende har da også taget haven til sig, og mange nyder at følge med i havens udvikling igennem året og bruge den som et ekstra rum. Liv og glade dage for 13 kroner om måneden Der bliver holdt middage herude om sommeren og foråret. Nogle holder deres fødselsdage her, og der har været receptioner i haven. Det er lige præcis det, jeg ønsker. At haven er et levende rum, siger Ditte Channo. Ditte Channo arbejder frivilligt i haven, men de to andelsforeninger finansierer projektet med et årligt bidrag på kr. fra hver forening. Et bidrag, der for hver af de i alt 80 lejligheder betyder omkring 13 kr. om måneden. Beboerne i de to andelsforeninger står selv i dagligdagen for at vande og passe haven, mens Ditte Channo sørger for den overordnede planlægning. Man skal være villig til at betale nogle penge for det koster med sommerblomster, det koster med gødning, og det koster med kompost, siger Ditte Channo. Tilpas haveambitionerne til beboernes kundskaber Ditte Channo påpeger, hvor vigtigt det er at få professionel hjælp, hvis man ikke selv har den fornødne viden til eksempelvis at beskære træer eller ved hvilke planter, der er gode at plante sammen. Hvis man ikke er villig til at betale for denne hjælp, opfordrer Ditte Channo til, at man tilpasser sine haveambitioner efter hvilke kompetencer, man som beboere besidder. Måske vil nogle gerne luge, og så skal man også kunne se, hvad der er såkaldt ukrudt. Jeg har været på som koordinator, også til at finde ud af, hvad de forskellige beboere kan og vil hjælpe til med, siger Ditte Channo. I dag er der indkøbt kompostbeholdere. Regnvandsopsamling er på ønskelisten til næste år. Måske kommer der ligefrem bier på taget i fremtiden, hvis det står til Ditte Channo. Foto: Ditte Channo Engagér så mange af dine naboer som muligt. Så er I både mange til at tage jer af haven, samtidig med at I lærer hinanden bedre at kende og skaber fællesskab i boligforeningen. Overvej hvilke havekompetencer der findes i beboerkredsen og vælg omfang af haven ud fra det. Køb den faglige ekspertise hvis den ikke findes i beboerkredsen til f.eks. beskæring af træer, hvor man kan gøre stor skade, hvis man ikke ved, hvad man laver Foto: Ditte Channo

16 En CO2-neutral andelsboligforening I 2008 besluttede beboerne, at Andelsboligforeningen Søpassagen mellem Ryesgade og Sortedamsdosseringen skulle være en CO2-neutral forening. Foto: Skyview Et kæmpe gavlmaleri viser svaner der svømmer i søen, tøj der tørrer på en tørresnor i vinden og en vindmølle der svinger vingerne. Maleriet markerer, at man nu er kommet til Københavns første CO2-neutrale andelsboligforening A/B Søpassagen. Metoden, der sikrer dem CO2-neutralitet, kalder de Model Søpassagen. Den bygger på mennesker, teknik og CO2-kvoter. så der skabes ejerfølelse. Derfor har foreningen også fokuseret på sociale tiltag som konkurrencer om at spare energi, fester for at minde dem om det gode de er i gang med og det store miljøvægmaleri på foreningens gavl, der viser dem selv og omverden, det arbejde de gør. Alle disse tiltag har været med til at holde beboerne engageret i projektet. Og gjort, at der er godkendt en huslejestigning på 12 % per andel. Gode råd fra A/B Søpassagen Få forankret miljøprojektet i bestyrelsen og i foreningen. Bliv enige om en langsigtet vision med klare mål, men formulér også kortsigtede handlingsplaner. Sørg for at indsamle viden om jeres nuværende forbrug, og hvilke muligheder I har for at ændre det. Det kan være nødvendigt at købe CO2-kvoter for at blive helt CO2-neutral. Virksomheder kan i dag købe CO2-kvoter, der svarer til deres forbrug. Når A/B Søpassagen køber sådanne kvoter, mindskes antallet af kvoter for virksomhederne og den samlede CO2-udledning mindskes teoretisk set. Solceller gør meget, men ikke alt Solceller på taget, der genererer strøm til fællesarealerne. Regnvandstønder ved nedløbsrørene, der sikrer vand til planterne, som pryder husets facader og dørtrin. Faskiner i gården, der opsamler vand til brug i fællesvaskeriet. Dette er blot nogle af de tiltag, der er gjort. Men der skal mere til end blot tekniske tiltag for at et sådan visionært projekt skal lykkes, fortæller tidligere formand for foreningen og initiativtager til projektet, Martin Krayer von Krauss. De husker at fejre deres successer Projektet skal forankres hos beboerne, Læs mere her: Fået lyst til mere Selv med den lange række af bæredygtige tiltag foreningen har gjort, så kan en forening som deres, med de midler og det forbrug de har, desværre ikke blive helt CO2-neutrale uden at købe CO2-kvoter. Boligforeningen arbejder dog konstant på at blive uafhængige af CO2-kvoter: Når solcellerne er sat op, kan man altid finde noget andet, der kan gøres endnu bedre. Man kan nok spare mere el. Og når man har skåret i elforbruget kan man begynde på vandforbruget., forklarer Martin Krayer von Krauss om A/B Søpassagens proces frem mod CO2- neutralitet. 2 31

17 I dette inspirationskatalog retter Miljøpunkt Østerbro spotlyset mod 10 udvalgte projekter, som borgere på Østerbro selv har igangsat og gennemført, der medvirker til at gøre Østerbro grønnere og mere bæredygtig. Læs for eksempel, hvordan en boligforening fik solceller på taget, hvordan ildsjæle arrangerer byttemarkeder, hvordan gas i vaskeriet sparer beboere penge og CO2, og hvordan et bed helt uventet er blomstret op langs en mur i Nyborggade.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

FORTOVSHAVER. - gør din gade grøn

FORTOVSHAVER. - gør din gade grøn FORTOVSHAVER - gør din gade grøn FORTOVSHAVER Gør din gade grøn Mangler du en grøn oase foran din bygning, hvor du kan tage en kop kaffe med naboen? Savner du biers summen og sommerfugles flaksen ude foran

Læs mere

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Daghaver i Randers. Daghaverne er en grøn perle i et område, som før i tiden kaldtes Randers' Chicago på grund af sociale problemer.

Daghaver i Randers. Daghaverne er en grøn perle i et område, som før i tiden kaldtes Randers' Chicago på grund af sociale problemer. 2 I Jennumparken i har beboere lejet nyttehaver siden 1990. Randrusianere med forskellig etnisk baggrund dyrker grøntsager og blomster og mødes med deres naboer i Daghaverne. Daghaverne er en grøn perle

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Byens Netværk 14.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan bygger man ægte CO2 neutralt? Det får vi svar på i Vassingerød, hvor høreapparatproducenten Widex nu

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 INDLEDNING Da Timon og Pumba opdager, at deres yndlingsferiested er blevet skadet af forurening, lærer de, hvordan de kan være Safety Smart i forbindelse med miljøet. Elever i børnehaveklasse til og med

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Den vertikale have Økologi på højkant

Den vertikale have Økologi på højkant Den vertikale have Økologi på højkant Marijke Zwaan er en energisk kvinde og ildsjælen bag Den vertikale have på Otto Krabbes Plads i København. Projektet har efter lange og seje godkendelsesforløb resulteret

Læs mere

Nyttehaver og grønne ørkener i Voldparken

Nyttehaver og grønne ørkener i Voldparken 4 Nyttehaver og grønne ørkener i Voldparken I 2014 indviede FSB Voldparken nyttehaver for beboerne. Nyttehaverne ligger på en af områdets store, åbne græsplæner, som kun sjældent benyttes og derfor omtales

Læs mere

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia. Dag Dato Aktivitet Personale Tirs 4. nov Model for en dag vol. 2 To, Ki, Ja, Tr, Ti Tors 6. nov Butterflymøde Ki, Ja, Ca, Tirs Tors 11. nov 13. nov Svanesang Julegaveværksted Drengerøvsaften FIFA på PlayStation

Læs mere

Sangergården den spiselige afdeling

Sangergården den spiselige afdeling Sangergården den spiselige afdeling SIDE 1 Kære læser, Det er med stor glæde, at vi her præsenterer resultatet af projekt Sangergården den spiselige afdeling. Projektet udsprang i sommeren 2012 af et behov

Læs mere

KØBENHAVNS GÅRDHAVER

KØBENHAVNS GÅRDHAVER KØBENHAVNS GÅRDHAVER NYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandler sig fra en grå baggård til en grøn oase med duften af blomster, græs og masser af solskin? KØBENHAVNS GARDHAVER Å EN

Læs mere

BØRNENES VERDENSMÅL. for bæredygtig udvikling i Fredericia

BØRNENES VERDENSMÅL. for bæredygtig udvikling i Fredericia BØRNENES VERDENSMÅL for bæredygtig udvikling i Fredericia AFSKAF AFSKAF FATTIGDOM SAMTALEKORT 1 1 HELTEHANDLING Inspiration til hvordan barnet kan være med til at opfylde Verdensmål nr. 1: Når du for

Læs mere

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 Når vi taler med borgerne i Amager Vest, fylder en grøn og bæredygtig by meget. Især grønne områder tæt

Læs mere

ByBlioteket. - et lavthængende byudviklings- og bogprojekt

ByBlioteket. - et lavthængende byudviklings- og bogprojekt ByBlioteket - et lavthængende byudviklings- og bogprojekt Eksisterende eksempler Koncept Projektet vil skabe frie boghylder i det offentlige rum med bøger, som frit kan tages med hjem eller efterlades

Læs mere

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3 Analyse af restaffald Domus Vista Park 3 juli og november 2012 Affald & Genbrug Bygge, Plan & Miljø Frederiksberg Kommune Undersøgelse af affaldsforhold i Domus Vista Park 3 Frederiksberg Kommune prioriterer

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 Når vi taler med borgerne i Amager Vest, fylder en grøn og bæredygtig by meget. Især grønne områder tæt

Læs mere

Nordre Fasanvej Kvarteret. Et GRØNT, SPISELIGT og. KLIMATILPASSET kvarter. d u k a n s ø g e... N y p ulje s o m

Nordre Fasanvej Kvarteret. Et GRØNT, SPISELIGT og. KLIMATILPASSET kvarter. d u k a n s ø g e... N y p ulje s o m Nordre Fasanvej Kvarteret Et GRØNT, SPISELIGT og KLIMATILPASSET kvarter d u k a n s ø g e... N y p ulje s o m Vores kvarter skal være et mere grønt og spiseligt kvarter. Vi skal bruge regnvand og klimatilpasning

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Urban Picnic på taget af Birkegade

Urban Picnic på taget af Birkegade Urban Picnic på taget af Birkegade Byens Netværk 21.08.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Andelsboligforeningen Birkegade 4-6 har fået bygget en ekstra etage og næsten 500 kvadratmeter park oven

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

NYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandles fra en grå, trang baggård til en grøn oase med blomster, træer, liv og fællesskab?

NYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandles fra en grå, trang baggård til en grøn oase med blomster, træer, liv og fællesskab? NYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandles fra en grå, trang baggård til en grøn oase med blomster, træer, liv og fællesskab? EN HAVE I JERES GÅRD? Alle københavnere skal have mulighed

Læs mere

Regnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer

Regnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer Regnvand i Boligforeninger Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer Kan regnvand være en ressource - for boligforeninger Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at

Læs mere

København skal lyse op og blive mere tryg

København skal lyse op og blive mere tryg 11/06 201, 20:1 København skal lyse op og blive mere tryg Københavnerne har talt. De vil have mere lys i gaden og på den måde gøre byen mere tryg at færdes i. Et projekt som Københavns Kommune nu har igangsat.

Læs mere

NYT FRA PILOTFORSØGET

NYT FRA PILOTFORSØGET NYT FRA PILOTFORSØGET DECEMBER 2012 GODT I GANG! Kære pilotdeltager Du har nu været i gang med at sortere affald til genbrug i godt fire måneder, og vi håber, at det er blevet en del af din dagligdag.

Læs mere

Klimatilpasning med naturkvalitet for øje. Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014

Klimatilpasning med naturkvalitet for øje. Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014 Klimatilpasning med naturkvalitet for øje Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014 Klimatilpasning med naturkvalitet for øje På den lange bane er bæredygtig udvikling et spørgsmål om balanceret sameksistens

Læs mere

MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG

MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSENS MÆRKESAGER AFSKAF BØRNEFATTIGDOM FLERE HÆNDER TIL VORES BØRN, UNGE, UDSATTE OG ÆLDRE INVESTERINGER I UDDANNELSER

Læs mere

Britta Ekberg, Sdr. Boulevard 45, 1 t.h Kbh. V. Tlf:

Britta Ekberg, Sdr. Boulevard 45, 1 t.h Kbh. V. Tlf: ÅRETS ILDSJÆL 2012: 4 indstillinger modtaget Via brev: Indstilling af Lonnie Burnæs (Winnie) Brita (Alexandra) Ekberg Sønder Boulevard 45 1. th.1720 København V 41 42 81 09 Vedr. årets ildsjæl: Undertegnede

Læs mere

A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø

A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012

Læs mere

Du får her mødematerialer til Nordhavnsgårdens afdelingsmøde den 20. sept. 2012.

Du får her mødematerialer til Nordhavnsgårdens afdelingsmøde den 20. sept. 2012. d. 12. september 2012 Kære Beboer. Du får her mødematerialer til Nordhavnsgårdens afdelingsmøde den 20. sept. 2012. Mødet foregår i beboerlokalet og starter kl. 19.00, men dørene åbner allerede kl. 18.30,

Læs mere

Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker

Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign - At skabe plads til både natur og mennesker Program Tab af biodiversitet er bynatur svaret? Bynatur Biodiversitet i teorien Byrumsdesign i teorien Trekanten Bynatur

Læs mere

Spar på din elregning, og tjen dit miljø. 27. april 2009 på Holstebro Aktivitetscenter.

Spar på din elregning, og tjen dit miljø. 27. april 2009 på Holstebro Aktivitetscenter. Spar på din elregning, og tjen dit miljø. 27. april 2009 på Holstebro Aktivitetscenter. Foto: Arne Christensen. Tekst: Birte Thomsen. Holstebro Byråd besluttede i december 2008, at vores kommune skal være

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

PAKKELØSNINGER & WORKSHOPS. Inspiration til grønne fællesskaber i byen

PAKKELØSNINGER & WORKSHOPS. Inspiration til grønne fællesskaber i byen 2017 PAKKELØSNINGER & WORKSHOPS Inspiration til grønne fællesskaber i byen T T PAKKELØSNINGER & WORKSHOPS 2017 Inspiration til grønne fællesskaber i byen TagTomat ApS Husumgade 2, st. tv 2200 København

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Hjertelig velkommen til workshop 26. februar 2015

Hjertelig velkommen til workshop 26. februar 2015 K L I M A K L A R I S K I B H U S F R A R E G N V A N D T I L N Y E R E K R E AT I V E M U L I G H E D E R Hjertelig velkommen til workshop 26. februar 2015 1 AFTENENS PROGRAM 18.30 Velkomst og status

Læs mere

på Tandslet Friskole

på Tandslet Friskole på Tandslet Friskole ALLE VORES IDEER TIL BEDRE BÆREDYGTIGHED PÅ VORES SKOLE OG I KLASSEN: Klik på tegningerne for at komme til vores forskellige ideer. Til sidst kan I læse mere om vores klasse. PAPIR

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Ejerforeningen Birkeparken

Ejerforeningen Birkeparken Ejerforeningen Birkeparken 4. marts 2015 Pejling 2015 Status Vi har udleveret 78 spørgeskemaer. Og modtaget 45 spørgeskemaer modtaget retur. Enkelte spørgsmål er ikke besvaret af alle derfor summere antallet

Læs mere

Projektskema Lokaludvalgets egne projekter

Projektskema Lokaludvalgets egne projekter Projektskema Lokaludvalgets egne projekter FØR PROJEKTET STARTES: Titel: Dato: Sted: Ansvarspersoner i lokaludvalget: Formål: Hvorfor skal lokaludvalget lave projektet? Hvordan hænger projektet sammen

Læs mere

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer

Læs mere

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ SKÅN SKOVPARKENS MILJØ FOR NATUREN OG DIG SELV Med denne brochure i hånden har du et redskab til hurtigt at gøre en forskel for miljøet. Læs den, brug den og søg også gerne selv ny viden. Det er små,

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

Drømmen om en jordbærvæg

Drømmen om en jordbærvæg www.agroblock.dk Agro Block magasinet 1 INSPIRATION TIL HAVEN Drømmen om en jordbærvæg SOL OG SOMMER. DUFTEN OG SMAGEN AF FRISKE JORDBÆR. Sol og sommer. Duften og smagen af friske jordbær. Børn der leger.

Læs mere

INTELLIGENT BELYSNING

INTELLIGENT BELYSNING Alberte Maria Lodahl & Alberte Emma Ahrensbøll Antvorskovskole 7. a Vores projekt indeholder: INTELLIGENT BELYSNING - En rapport - En model af en vej med intelligent belysning - To plakater - En model

Læs mere

Andelsboligforeningen Studsgaarden

Andelsboligforeningen Studsgaarden Andelsboligforeningen Studsgaarden Bestyrelsens beretning 2009/2010 Som vi plejer sender vi bestyrelsens beretning ud før generalforsamlingen i stedet for at læse den højt ved generalforsamlingen så alle

Læs mere

Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring.

Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring. Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om 40.000 kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring. Vil du have en grøn klimavej? En vej er ikke bare en vej. Den kan

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Kom godt i gang med solceller fra OK

Kom godt i gang med solceller fra OK 1 Kom godt i gang med solceller fra OK Brug strømmen, når solen skinner få gode tips til hvordan! Hvad kan du spare med solceller? Time for time afregning hvad betyder det for dig? www.ok.dk 2 3 Solceller

Læs mere

Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år? Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation?

Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år? Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation? Vi bor i Hvor mange voksne, unge og børn bor i husstanden Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år Hus 1 0 0 200,000 400,000 kr Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til? AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Hvad er affald? I Danmark smider vi ting i skralde spanden, når vi ikke kan bruge dem længere. Det, vi smider ud, kaldes

Læs mere

Project Zero ( Zero Master Plan)

Project Zero ( Zero Master Plan) Project Zero ( Zero Master Plan) 25/11 2009 Alsion. Kl.13.00 Allerførst vil jeg sige tak til Project Zero, for invitation til at komme her i dag for fortælle om Østerholm Landsbylaug og vores alternativ

Læs mere

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber

Læs mere

Københavns gårdhaver Nyt liv til jeres gård?

Københavns gårdhaver Nyt liv til jeres gård? Københavns gårdhaver Nyt liv til jeres gård? Drømmer I om, at jeres gård forvandler sig fra en grå baggård til en grøn oase med duften af blomster, græs og masser af solskin? KØBENHAVNS GARDHAVER Å EN

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011 GRØNNE PLETTER Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler 1. udgave, marts 2011 grønne pletter.dk 1 Nu får Danmark snart Grønne Pletter vær med til at gøre den nye kampagne fra Danske Planteskoler

Læs mere

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal:

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal: Vil du være en del af International Art Festival 2013? Send ind til censurering nu. Vores mål er at arrangerer en årligt tilbagevendende kunstfestival med internationalt tilsnit. I 2011 gennemførte vi

Læs mere

Vi tester ideer til klimatilpasning i Søgade! For at finde ud af, om ideerne til klimatilpasning kan fungere i praksis.

Vi tester ideer til klimatilpasning i Søgade! For at finde ud af, om ideerne til klimatilpasning kan fungere i praksis. Vi tester ideer til klimatilpasning i Søgade! For at finde ud af, om ideerne til klimatilpasning kan fungere i praksis. Kære beboer i Søgade For snart et år siden inviterede vi alle jer i gaden til et

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug og personalets adfærd omkring forbrug Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Min energi Miljøretningslinjer og -plan

Læs mere

Nabohave på Amager. Nabohaven er for alle, der bor og færdes i området. Klik her for indholdsfortegnelse

Nabohave på Amager. Nabohaven er for alle, der bor og færdes i området. Klik her for indholdsfortegnelse 5 I Sundholmskvarteret lå en grund øde hen. Buske og træer voksede vildt, og store grupper af unge var de eneste, som brugte stedet. Det skabte utryghed. Samtidig var der brug for et grønt åndehul for

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

Gode friarealer løfter bebyggelsens image

Gode friarealer løfter bebyggelsens image Gode friarealer løfter bebyggelsens image Det grønne er ikke en selvfølge! Vi tager ofte det grønne omkring os for givet. Vi er vant til, at der er masser af natur og grønt i det danske landskab. Natur

Læs mere

H E L E E Nr 3 marts 2015

H E L E E Nr 3 marts 2015 H E L E E Nr 3 marts 2015 HELENENYT Nr. 3 (marts årgang 26) Plejehjemmet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

Drift Lokal og vedligeholdelse

Drift Lokal og vedligeholdelse Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering

Læs mere

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan 2014 AFFALDSPLAN 2024 Fra affald til ressource Kom med dine idéer til den nye affaldsplan Affaldet luner i stuen Frem til den 9. februar 2015 er Vejen Kommunes nye affaldsplan i høring, og du er velkommen

Læs mere

Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE

Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE Velkommen til Skraldetanterne dine nye affaldsbeholdere Brøndby Kommune gør det nu lettere for dig at sortere dit affald, så det kan blive genbrugt. Derfor får alle med

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Referat af afdelingsmøde afd. 88 21.09.2016 Referent: Karina Deltager: nr. 24, 26, 30, 11, 29, 35, 39, 43, 23 og 25 1) Katja byder velkommen 2) Katja vælges som dirigent 3) Charlotte, Susanne og Mette

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? Din e-guide til mere OVERSKUD Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? For at hjælpe dig på vej med at finde dit overskud har jeg formuleret 7 vigtige spørgsmål.

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

Fælles Husorden. Kære beboer; hjerteligt velkommen! For Hasseris Boligselskab

Fælles Husorden. Kære beboer; hjerteligt velkommen! For Hasseris Boligselskab Fælles Husorden For Hasseris Boligselskab Afdeling 5, Grønnegården Kære beboer; hjerteligt velkommen! Tak, fordi du har valgt at bo i Hasseris Boligselskab. Vi håber, at du og din husstand må finde sig

Læs mere

Bilag 1. Generalforsamling A/B Lykkehøj 28. april 2015 Velkommen til A/B Lykkehøjs generalforsamling 2015. Særlig velkomst til de nye andelshavere som er kommet til i det forgangne år. Vi har inviteret

Læs mere

Beretning for 2016/2017

Beretning for 2016/2017 Beretning for 2016/2017 Velkommen Velkommen til årsmødet i Bryggens Borgerforening. Bryggens Borgerforening omfatter beboerne på Islands Brygge mellem Amager Boulevard i nord, Sjællandsbroen / Vejlands

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD

NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER København C02-neutral i 2025 København Kommune skal være CO2-neutral i 2025. Teknik- og Miljøforvaltningen vil derfor gerne hjælpe københavnerne

Læs mere

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for

Læs mere

26. JUNI 2018 HUSORDEN FOR HOULKÆR BYMIDTE

26. JUNI 2018 HUSORDEN FOR HOULKÆR BYMIDTE 26. JUNI 2018 HUSORDEN FOR HOULKÆR BYMIDTE Indholdsfortegnelse AFFALD... 2 AFLØB, BAD OG TOILET... 2 AKTIVITETER... 2 ALTANER... 2 ANTENNER... 2 FODRING AF FUGLE OG ANDRE DYR... 2 FÆLLESVASKERI OG TØJTØRRING...

Læs mere

Formandsberetning maj 2018

Formandsberetning maj 2018 1 Formandsberetning maj 2018 Jeg vil starte med at takke alle for den fine modtagelse af vores anmodning om penge til asfaltering af vore indfaldsveje Lærkebakken og Solbakken, der er blevet lavet et rigtig

Læs mere

til ha ndtering af regnvand i haven

til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand i haveninspiration til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand på overfladen Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at håndtere regnvand lokalt, således det ikke ender

Læs mere

Fra affald til ressource. Kom med din idé til den nye affalds- og ressourceplan 2014

Fra affald til ressource. Kom med din idé til den nye affalds- og ressourceplan 2014 Fra affald til ressource Kom med din idé til den nye affalds- og ressourceplan 2014 1 Forord dit AFFALD ER GULD VÆRD Frode Sørensen Formand for Teknik- og miljøudvalget Borgerne i Sønderborg Kommune har

Læs mere

Referat ordinær generalforsamling 2015

Referat ordinær generalforsamling 2015 Referat ordinær generalforsamling 2015 Den ordinære generalforsamling blev afholdt torsdag den 19. marts 2015. 30 Fremmødte 1. Valg af dirigent Stine Brandt Jensen fra K 190 blev valgt enstemmig som dirigent.

Læs mere