Tillæg 3 til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tillæg 3 til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri"

Transkript

1 Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Notat Dato 23. maj 2016 Tillæg 3 til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri I hele eksempelsamlingen: Bygningsreglement 2010 ændres alle steder til bygningsreglement På side 9, fjerde afsnit ændres til: Eksempelsamlingen indeholder først en række generelle beskrivelser om brandsikring af byggeri. Herefter er der tre afsnit, som specifikt omhandler særlige forhold ved Enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger staldbyggeri samt industri- og lagerbygninger i én etage. Retningslinjerne i disse afsnit supplerer eksemplerne i de generelle afsnit. Dog kan eksemplerne i afsnit 7 til 9 beskrive brandisikring af typer bygninger, der ikke dækkes fuldt af de generelle eksempler i afsnit 2 til 6. I sådanne tilfælde bør eksemplerne i afsnit 7 til 9 anvendes. På side 14, under punkt 6. Aktive brandsikringsanlæg tilføjes ny dot til sidst: Iltreduktionsanlæg Side 1 (61)

2 På side 16, tilføjes nederst på siden: For så vidt angår industri- og lagerbygninger i én etage henvises til afsnit 9.7. På side 17, erstattes 5. og 6. afsnit med: De hidtidige nationale klassifikationssystemer forventes løbende udfaset, når de nødvendige europæiske standarder foreligger. På side 20, nederst tilføjes: I afsnit 9 defineres forskellige industri- og lagerklasser (ILK) for industri- og lagerbygninger i én etage på baggrund af kriterier som brandtilvækstfaktoren og brandbelastningen. En industri- og lagerbygning kan bestå af flere forskellige industri- og lagerklasser, som udgør hver deres brandmæssige enhed. Der henvises til afsnit 9.1. På side 23, under overskriften 2.1 Generelt tilføjes: Med hensyn til Enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende små-bygninger staldbyggeri samt industri- og lagerbygninger i én etage henvises tillige til afsnit 7, 8 og 9. På side 50, efter andet afsnit tilføjes: For industri- og lagerbygninger i én etage henvises tillige til afsnit 9. På side 56, efter første afsnit i afsnit 3.3 tilføjes: For industri- og lagerbygninger i én etage henvises tillige til afsnit 9. På side 76, afsnit Automatisk vandsprinkleranlæg tilføjes sidst i afsnittet: Redningsberedskabet har behov for på let vis at komme frem til sprinklercentralen og bør have mulighed for at tilgå sprinklercentralen Side 2 (61)

3 under brandforløbet. Der bør derfor være direkte adgang til sprinklercentralen, og sprinklercentralen bør være placeret i egen brandmæssige enhed, f.eks. en brandsektion. På side 79, andet afsnit ændres teksten til: Brandventilationen kan aktiveres manuelt af redningsberedskabet, men brugen af denne aktiveringsform bør vurderes i det enkelte tilfælde. Denne type brandventilation svarer til kravene i bygningsreglement 2015, kap. 5.4, stk. 8. Eksempler på tilstrækkeligt aerodynamisk frit åbningsareal af brandventilationen fremgår af afsnit 4.2. For industri- og lagerbygninger i én etage henvises endvidere til afsnit 9.4. På side 86, efter afsnit inden afsnit 4.2 tilføjes nyt afsnit: Iltreducerende anlæg Et iltreducerende anlæg er et anlæg, der permanent sænker iltniveauet i et rum ved at tilføre nitrogen, så forbrænding af stoffer hæmmes væsentligt eller helt undgås. Dermed vil anlægget kunne forebygge, at en brand opstår eller spreder sig. Et iltreducerende anlæg kan udføres, som beskrevet i DSF/prEN Design af iltreducerende systemer til brandforebyggelse. Et iltreducerende anlæg vil typisk være opbygget af et anlæg til at producere nitrogen, et rørsystem med dyser, der sikre ensartet iltniveau i rummet, samt et system til at registre iltniveauet i rummet. Ved design af anlægget bør der tages højde for, hvilke produkter/materialer der oplagres, da oplaget vil have indflydelse på, hvilken iltkoncentration der bør være i anlægget. Rørsystemet med dyser bør udformes, så det sikres, at der er en ensartet iltkoncentration i hele rummet også inde i eventuelle reoler. Endeligt bør der placeres en række sensorer jævn fordelt i rummet, så det sikres, at iltkoncentrationen registreres med henblik på at fastholde en konstant iltkoncentration. Rummets udformning er også væsentlig for, at anlægget fungerer efter hensigten. Her bør der være særlig opmærksomhed på rummets tæthed over tid. Tætheden kan eksempelvis testes ved brug af DS/EN ISO 9972 Bygningers termiske ydeevne - Bestemmelse af bygningers luftgennemtrængelighed - Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator. Hensigten med et iltreduktionsanlæg er at forebygge, at en brand opstår i selve rummet. Derimod er anlægget ikke egnet til at forhindre, Side 3 (61)

4 at en brand spredes ind i rummet som følge af svigt af omgivende bygningsdele under brand. Derfor bør rum, der sikres med iltreduktion, udføres som en selvstændig brandmæssig enhed, som f.eks. en brandsektion. I forbindelse med design af anlægget er det også væsentligt at tænke drift og vedligehold af anlægget ind i designet, da anlægget skal være funktionsdygtigt i hele bygningens levetid. Her tænkes bl.a. på, at oplaget kan ændre karakter, komponenter kan svigte og skal udskiftes, mens anlægget er i drift, der kan over tid opstå utætheder af de omgivende bygningsdele, forsyningssvigt mv. Opmærksomheden henledes på, at en reduktion af iltniveauet i et rum kan have helbredsmæssige konsekvenser for personer, der opholder sig i rummet. Der henvises til Arbejdstilsynets bestemmelser herom. På side 86, i afsnit 4.2 nederst tilføjes følgende afsnit: Det fremgår endvidere af bygningsreglement 2015, kap. 5.4, stk. 20, at der ved valg af brandtekniske installationer i lagerbygninger, hvor stablingshøjden er mere end 8 m samt lagerbygninger med en større brandbelastning, skal tages hensyn til bygningens indretning og anvendelse. Endvidere skal der for lagerbygninger med bygningsafsnit i anvendelseskategori 1, hvor stablingshøjden er over 8 m, og etagearealet er større end 600 m², installeres automatisk sprinkleranlæg. Se mere herom i afsnit 9. Side 4 (61)

5 På side 87, i tabel 4.1 ændres 1. og 2. række til nedenstående: Anvendelses- Røgalarmanlæg Automatiske brand- Automatiske sprin- Flugtvejs- og panic- Slangevinder Varslingsanlæg Brandventilation kategori alarmanlæg kleranlæg belysning 1 I visse avls- og drifts- Flugtvejsbelysning i garageanlæg med etageger til dyrehold med I avls- og driftsbygnin- bygninger til dyre- hold I garageanlæg med med etageareal større areal større end etageareal større end etageareal større end end m 2, med mindre, afsnittet er sprinklet m m m² (BR 5.4, stk. 7) (BR 5.4, stk. 7) (BR 5.4, stk. 6) (BR 5.4, stk. 4) I rum med et gulvareal større end m 2, medmindre rummet er forsynet med automatisk sprinkleranlæg (BR 5.4, stk. 8) I rum med et gulvare- Panikbelysning i garageanlæg med etage- al større end m 2, med mindre rummet er forsynet med m 2 areal større end 2000 automatisk brandventilation (BR 5.4, stk. (BR 5.4, stk. 7) 8) I garageanlæg med etageareal større end 600 m 2 (BR 5.4, stk. 7) (Garageanlæg med etageareal større end 150 m 2 skal forsynes med selvstændig ventilation, der kan fjerne eksplosive dampe og kulilte) (BR 5.4, stk. 7) På side 93, i afsnit 5 under overskriften tilføjes: For industri- og lagerbygninger i én etage henvises tillige til afsnit 9, hvor der er en række eksempler, som kan anvendes ved brandsikring af denne type bygninger. På side 94, ny note til tabel 5.1 tilføjes: Tabellen omfatter ikke industri- og lagerbygninger i én etage. Der henvises til afsnit 9. På side 97, ny note til tabel 5.3 tilføjes: Tabellen omfatter ikke industri- og lagerbygninger i én etage. Der henvises til afsnit 9. Side 5 (61)

6 På side 104, ny note til tabel 5.4 tilføjes: Tabellen omfatter ikke industri- og lagerbygninger i én etage. Der henvises til afsnit 9. På side 109, ændres teksten i pkt. 3 til: Brandsektionsvæggen kan bære den last, som væggen i den konkrete situation har eller bliver påført, bl.a. som følge af de tilgrænsende bygningsdeles temperaturdeformationer, under en 60 minutters standardbrand på den en af væggens sider. Dette indebærer for en bærende brandsektionsvæg, at det ved en dimensionering eftervises, at den samlede påførte last kan optages af væggen. Dimensioneringen skal udføres på grundlag af kap. 4 i bygningsreglementet. Dette indebærer endvidere, at en ikke-bærende brandsektionsvæg sammenbygges med den overliggende etageadskillelse/ tagkonstruktion, så de af branden forårsagede temperaturdeformationer i etageadskillelsen/ tagkonstruktionen kan ske, uden at væggen bliver påført last fra etageadskillelsen/tagkonstruktionen. Sammenbygningen udformes med udvidelsesmulighed, så temperaturdeformationerne kan optages, uden at væggen bliver belastet, og uden at sammenbygningens integritet forringes. For en etageadskillelse/tagkonstruktion af beton og stål kan temperaturdeformationen (nedbøjningen) i denne forbindelse sættes til 1/50 af etageadskillelsens/ tagkonstruktionens spændvidde. For tilsvarende bygningsdele af træ kan nedbøjningen i denne forbindelse sættes til 1/100 af konstruktionens spændvidde. Ved sammensatte konstruktioner bør spændvidden bestemmes for den samlede konstruktion. Side 6 (61)

7 Efter afsnit 8 indsættes: Afsnit 9 Industri- og lagerbygninger i én etage 9.1 Generelt Dette afsnit kan anvendes i forbindelse med brandsikring af traditionelle industri- og lagerbygninger i én etage. Nogle industri- og lagerbygninger vil tillige være omfattet af beredskabslovgivningen for brand- og eksplosionsfarlig virksomhed og oplag. Der henvises til Beredskabsstyrelsens tekniske forskrifter for brandfarlig virksomhed og oplag for supplerende brandkrav relateret til disse særlige faremomenter. Eksemplerne i dette afsnit gælder for industri- og lagerbygninger i én etage med bygningsafsnit i anvendelseskategori 1. Eksemplerne i dette afsnit adskiller sig fra eksemplerne i afsnit 2 til 6, idet der ligeledes gives eksempler for lagerbygninger, hvor stablingshøjden er over 8 m og for lagerbygninger med større brandbelastning. Kontorbygninger og industribygninger med en kontorlignede indretning kan forsat indrettes efter eksemplerne i afsnit 2 til 6. Det er til enhver tid muligt at eftervise, at sikkerhedsniveauet i bygningsreglementet er tilgodeset på anden måde end ved brug af disse eksempler. Det kan eksempelvis ske ved at foretage en komparativ analyse, der efterviser, at den konkrete bygning har en sikkerhed svarende til sikkerhedsniveauet angivet i eksemplerne i dette afsnit. Alternativt kan der foretages en konkret brandteknisk dimensionering, der efterviser, at personsikkerheden er tilgodeset, og at der ikke sker væsentlig brandspredning Anvendelseskategori samt industri- og lagerklasser Bygningsreglement 2015, kap definerer 6 forskellige anvendelseskategorier ud fra en række kriterier vedrørende risikoforhold under brand. Disse kriterier baseres på sikkerheden for personer og deres forskellige behov for sikkerhed, herunder antal personer, som kan blive påvirket af en brand, personernes mobilitet samt evne til at erkende og reagere på en brand. Industri- og lagerbygninger i én etage vil sædvanligvis være indrettet til dagophold (personer, der opholder sig i bygningen, er vågne), og personerne, der opholder sig i bygningsafsnittet, vil have kendskab til bygningsafsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Baseret på en bestemmelse af anvendelsen og personerne i bygningen vil industri- og lagerbygninger i én etage normalt falde ind under Side 7 (61)

8 anvendelseskategori 1. Hvor bygningerne anvendes på anden måde, f.eks. hvor der indrettes salgsafsnit i en lagerbygning, foretages en konkret vurdering af anvendelseskategorien(r). Industri- og lagerbygninger i én etage kan indeholde en række forskellige brandrisici afhængig af virksomhedens og oplagets karakter. For at give differentierede eksempler på, hvorledes disse bygninger kan brandsikres, opdeles industri- og lagerbygninger i én etage i anvendelseskategori 1 yderligere i 5 industri- og lagerklasser(ilk 1-5). Klasserne adskiller sig fra hinanden ved den forventede brandbelastning og brandudviklingshastigheden i brandens vækstfase. Brandbelastningen er defineret som brandbelastningen i den pågældende brandmæssige enhed og i relation til enhedens etageareal. Brandbelastningen omfatter både inventar og de bygningsdele, der kan forventes at kunne bidrage til en brand. Dermed vil brandbelastningen i et rum med træbeklædninger f.eks. være større end i et rum med beklædninger af gipskartonplader. Bestemmelse af brandbelastningen kan ske på grundlag af DS/INF : Anvendelse af parametrisk brandpåvirkning ved dimensionering af bærende konstruktioner. Det bemærkes, at DS/INF relaterer brandbelastningen til brandrummets omsluttende overflade og ikke gulvarealet, som det er anvendt i dette afsnit. Brandens forventede udvikling tidligt i brandforløbet (vækstfasen) er defineret ved brandtilvækstfaktoren, α, som fortæller, hvor hurtigt brandeffekten udvikler sig som funktion af tiden. I Tabel 9.1 er angivet traditionelt anvendte klasser for brandtilvækstfaktoren. Tabel 9.1. Klasser for brandtilvækstfaktorer α Langsom Medium Hurtig Meget hurtig Brandtilvækstfaktor α [kw/m 2 ] 0,003 0,012 0,047 0,188 Bestemmelse af brandtilvækstfaktoren (α) fremgår i øvrigt af Information om brandteknisk dimensionering. Når den enkelte industri- og lagerklasse bestemmes for det pågældende bygningsafsnit, vurderes denne på baggrund af kriterier for brandtilvækstfaktoren og brandbelastningen. Hvor de to parameter ikke giver samme klasse, vælges altid den højeste klasse. Bygningsafsnit i ILK 1 er kendetegnet ved at være bygningsafsnit indrettet med meget lav brandbelastning, mindre end 250 MJ/m 2, hvor Side 8 (61)

9 en brand kan forudsættes at udvikle sig langsomt i bygningen. Dette kan eksempelvis være lagerbygninger med ubrændbart oplag i ubrændbar emballage eller produktion og oplag af betonelementer. Der er ingen grænse for stablingshøjden. Bygningsafsnit i ILK 2 er kendetegnet ved at være bygninger indrettet med lav brandbelastning, mindre end 800 MJ/m 2, og hvor en brand kan forudsættes at udvikle sig med en brandudvikling, der maksimalt er hurtig. Ethvert oplag er begrænset til en stablingshøjde på makismalt 8 m. Dette kan eksempelsvis være visse produktionsbygninger til produktion af metalvarer og glas samt afsnit indrettet til kontorformål. Bygningsafsnit i ILK 3 er kendetegnet ved at have en stor brandbelastning, som kan være større end 800 MJ/m 2, men er mindre end 1600 MJ/m 2 og som kan have en medium til hurtig brandudvikling. Alle oplag i denne klasse er begrænset til en stablingshøjde på makismalt 8 m. Dette kan eksempelvis være lagerbygningen med ubrændbart oplag i brændbar emballage. Bygningsafsnit i ILK 4 er kendetegnet ved at være bygninger med en større brandlastning, større end 1600 MJ/m 2, og som kan have en meget hurtig brandudvikling. Ethvert oplag i denne klasse er begrænset til en stablingshøjde på makismalt 8 m fra gulv. Dette kan eksempelvis være blandet brændbart oplag i brændbar emballage og lagerbutikker. Bygningsafsnit i ILK 5 er kendetegnet ved at have en meget stor brandbelastning, større end 1600 MJ/m 2, og hvor oplaget kan have en meget hurtig brandudvikling. Ethvert oplag er begrænset til en stablingshøjde på makismalt 40 m. Dette kan eksempelvist være lagerbygninger med blandet oplag og stor stablingshøjde (større end 8 m). Tabel 9.2. Oversigt over industri- og lagerklasser for bygningsafsnit i én etage Industri- og lagerklasse Brandbelastning [MJ/m 2 ]* Brandtilvækst Stablingshøjde [m] ILK 1 Mindre end 250 Langsom - ILK 2 Fra 250 til 800 Hurtig Maksimalt 8 ILK 3 Fra 800 til Hurtig Maksimalt 8 ILK 4 Større end Meget hurtig Maksimalt 8 ILK 5 Større end Meget hurtig Maksimalt 40 *Brandbelastningen relateres til gulvarealet. Se afsnit Side 9 (61)

10 9.2 Flugtvejsforhold Generelt Bygningsafsnit i industri- og lagerbygninger i anvendelseskategori 1 skal i henhold til bygningsreglement 2015, kap. 5.2, stk. 1, udføres på en sådan måde, at evakuering kan ske via flugtveje eller direkte til det fri. Evakuering skal ske til et sted i det fri eller et sikkert sted i bygningen. Flugtvejene skal i henhold til kap. 5.2, stk. 2, være lette at identificere, nå og anvende, ligesom døre i flugtveje ifølge kap. 5.2, stk. 3, i bygningens brugstid skal være skal være lette at åbne uden brug af nøgle eller særligt værktøj. Under evakuering af personer gælder ifølge bygningsreglementets kap. 5.2, stk. 4, at personerne ikke må udsættes for kritiske forhold i form af temperaturer, røggaskoncentrationer, varmestråling eller andre forhold, der kan forhindre en sikker evakuering. Endeligt gælder ifølge kap. 5.2, stk. 9, at der i lagerbygninger, hvor stablingshøjden er mere end 8 m samt lagerbygninger med en større brandbelastning, ved indretning af bygningen skal tages særligt hensyn til omfanget og placeringen af udgangene og tilhørende gangarealer. Formålet med flugtvejene er, at de personer, der opholder sig i bygningen, så hurtigt som muligt kan komme i sikkerhed i eller uden for bygningen i tilfælde af brand enten ved egen eller ved andres hjælp. Flugtvejene bør derfor udformes som gangarealer, beskyttede gange, (flugtvejsgange) og beskyttede trapper (flugtvejstrapper), der ikke indrettes til andre formål end trafik. Indrettes flugtvejsgange alligevel til andre formål, er det vigtigt at sikre, at dette ikke reducerer gangenes anvendelighed som flugtvej eller medfører en væsentligt forøget brandbelastning eller brandrisiko. Da bygningsafsnit i ILK 5 udgør en særlig brandrisiko, bør der ikke føres flugtveje fra andre brandmæssige enheder gennem bygningsafsnit i ILK5. Det fremgår af bygningsreglementet 2015, kap , stk. 2, at der ved alle yderdøre skal være niveaufri adgang til enheder i bygningens stueetage(adgangsetage). Af vejledningsteksten til bestemmelsen fremgår det endvidere, at det omfatter yderdøre, døre ved flugtveje og nødudgange i stueetagen. Det vil sige, at alle yderdøre i stueetagen, der indgår i det samlede system af flugtveje fra stueetagen, skal udføres med niveaufri adgang. Yderdøre i forbindelse med flugtveje i eksempelvis trapperum fra bygningens øvrige etager, der udelukken- Side 10 (61)

11 de står i forbindelse med disse etager og ikke betjener stueetagen, kan udføres uden niveaufri adgang. På branddøre i flugtveje, der forventeligt bliver meget benyttet, kan det anbefales at installere et automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg). En flugtvej skal til enhver tid være anvendelig ved evakuering, jf. bygningsreglement 2015, kap. 5.2, stk. 1. Hvis automatiske døre og porte, døre med elektriske låsesystemer, skydedøre, drejedøre, tilkørselsramper eller lignende indgår i flugtvejen, er det vigtigt, at installationerne udføres og placeres, så de ikke blokerer eller på anden måde forringer flugtvejen. Det vil sige, at der eksempelvis bør træffes foranstaltninger, så automatiske døre kan åbnes på trods af strømsvigt mv. Det bemærkes endvidere, at Arbejdstilsynet kan stille supplerende krav til udformning af disse døre. Se også figur Flugtveje skal tillige opfylde bestemmelserne i bygningsreglement 2015, kap. 3.2, om adgangsforhold. For så vidt angår bredden af flugtvejene gælder dermed, at døre i fælles adgangsveje skal have en fri bredde på mindst 77 cm. Ligeledes skal gange i fælles adgangsveje have en fri bredde på mindst 1,3 m, og trapper skal have en fri bredde på mindst 1,0 m. I det efterfølgende er en udgang defineret som: en dør til terræn i det fri, evt. via vindfang, eller en dør til flugtvejsgang i anden brandmæssig enhed som f.eks. anden brandsektion, hvis gangen har dør til det fri eller til trappe, der er flugtvej, eller dør til trappe, der er flugtvej Antal flugtveje Bestemmelserne i bygningsreglement 2015 kap. 5.2, stk. 1-4, samt stk. 9, betyder, at der skal etableres tilstrækkelige udgange fra en industri- og lager bygning til at sikre, at personer kan forlade bygningen på sikker vis. Bestemmelse af det nødvendige antal udgange for enkelte bygningsafsnit i industri- og lagerbygninger i én etage i anvendelseskategori 1, bør foretages på baggrund af bygningens brandmæssige opdeling, størrelse, placering af udgangene samt indretning. Udgangene bør placeres, så personer, uanset hvor en brand måtte opstå, altid har adgang til en udgang. Dette vil sædvanligvis kunne ske ved, at der udlægges gangarealer, der i modstående ender har adgang til en udgang f.eks. som vist på figur 9.1. For brandmæssige Side 11 (61)

12 enheder med et areal på op til 600 m 2 vil det, uanset bygningsafsnittes industri- og lagerklasse, normalt være tilstrækkeligt med to udgange placeret i modstående ender af den brandmæssige enhed. Figur 9.1. Gangarealer i brandmæssige enheder i industri- og lagerbygninger under 600 m 2 For brandmæssige enheder større end 600 m 2 kan det være nødvendigt med yderligere udgange, ligesom det kan være hensigtsmæssigt, hvis to af udgangene er uafhængige af hinanden fører til terræn i det fri. Behovet for yderligere udgange bestemmes ud fra den brandmæssige enheds risikoforhold og indretning. Da en brand kan udvikle sig hurtig i nogle industri- og lagerbygning, er det ligeledes væsentligt, at personer hurtigt kan nå frem til en udgang. Derfor bør afstanden, som personen skal gå (gangafstanden) for at nå frem til en udgang tilpasses de risikoforhold, der er i bygningen. Industri- og lagerklasserne er for brandmæssige enheder i anvendelseskategori 1 relateret til, hvor hurtigt en brand kan udvikle sig. Disse klasser kan derfor anvendes som grundlag for valg af gangafstand til udgang, idet gangafstanden bør være kortere, jo hurtigere branden kan udvikle sig. I Tabel 9.3 er angivet eksempler på gangafstande, og hvorledes gangafstande kan vælges for de forskellige industri- og lagerklasser. Gangafstandene bestemmes som den vandrette afstand til en udgang, når der måles på samme etage. Hvor ganglinjen går via åbne trapper, bestemmes afstanden som den skrå afstand som vist på figur 9.2. Side 12 (61)

13 Figur 9.2. Måling af skrå ganglinje Tabel 9.3. Afstand til nærmeste udgang for de forskellig industri- og lagerklasser. ILK 1 ILK 2 ILK 3 ILK 4 ILK 5 Gangafstand til nærmeste udgang [m] Hvor indretningen af afsnittet ikke er kendt på forhånd, kan gangafstanden fra et vilkårligt punkt bestemmes som den korteste afstand til en udgang målt vinkelret på væggene, se figur 9.3. Figur 9.3. Gangafstande, når indretning ikke er kendt. I brandmæssige enheder, der er indrettet med reoler, vil der ofte være blinde ender mellem reolerne, som det er vist på figur 9.3. Det kan accepteres, at der er blinde ender i gangarealer udlagt mellem reoler på indtil 5 m uden yderligere foranstaltninger. Længere blinde ender Side 13 (61)

14 kan ofte accepteres, hvis bidraget til ganglængden fra den blinde ende forøges med 50 %, se i øvrigt Figur 9.4. Figur 9.4. Bestemmelse af gangafstande ved blinde ender. I nogle tilfælde, kan færre udgange og længere afstande til udgange accepteres på baggrund af en konkret dokumentation for den enkelte bygning. Ved udarbejdelse af denne dokumentation bør det eftervises, at personer under evakuering ikke udsættes for kritiske forhold som beskrevet i bygningsreglement 2015, kap. 5.2, stk. 4. Der bør i denne redegørelse også beskrives, hvorledes sikkerheden tilgodese for eventuelt servicepersonale, der måtte opholde sig kortvarigt i bygningen. Der gøres i øvrigt opmærksom på, at eksemplerne, som er angivet i afsnit 9.6 om redningsberedskabets indsatsmuligheder, kan få indflydelse på placeringen af udgangene fra den brandmæssige enhed Brandmæssig adskillelse af flugtveje Det fremgår af bygningsreglement 2015, kap. 5.2, stk. 4, at flugtveje skal være udført, så de kan anvendes til evakuering i den tid, der er nødvendig for at evakuere bygningen. Da en flugtvej skal kunne anvendes i hele evakueringstiden, er det vigtigt, at flugtvejen, f.eks. udformet som gange og trapper, udgør en selvstændig brandmæssig enhed.. For at sikre, at en brand ikke påvirker flugtvejen, kan gange derfor f.eks. udformes som selvstændige brandceller, hvorimod trapper kan placeres i trapperum, der udformes som selvstændige brandsektioner. Side 14 (61)

15 I bygninger, hvor der er korte flugtveje og gode redningsmuligheder, kan der etableres udvendige trapper uden trapperum, som ikke er brandmæssigt adskilt fra bygningen. Hvor der etableres udgange til udvendige trapper fra indskudte etager og mezzaniner, vil det ofte være tilstrækkelig, hvis trapperne placeres i det fri uden yderligere brandmæssig adskillelse fra bygningen. Trapper og trapperum skal føre direkte til terræn i det fri. Udgang gennem et vindfang, der er adskilt fra andre rum i bygningen, som f.eks. et trapperum, kan brandteknisk sidestilles med en udgang direkte til det fri fra trapperum. Der henvises i øvrigt til afsnit Redningsåbninger Bygningsreglement 2015, kap. 5.2, stk. 6 og 7 angiver krav om redningsåbninger. Ovenstående eksempler tager udgangspunkt i, at der er to udgange fra enhver brandmæssig enhed, som er mindre end 600 m 2. Hvor disse udgange fører til to flugtveje, der uafhængigt af hinanden fører til terræn i det fri, er kravene i bygningsreglementet om redningsåbninger tilgodeset. Hvor udgangene ikke fører til to af hinanden uafhængige flugtveje henvises til afsnit Konstruktive forhold Det fremgår af bygningsreglement 2015, kap. 5.3, stk. 1, at byggevarer og bygningsdele skal udføres, så personer, som opholder sig i bygningen, kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri eller et sikkert sted i bygningen, og så redningsberedskabet har mulighed for redning og slukningsarbejde. Der henvises til afsnit 3.1 for nærmere beskrivelse af brandteknisk klassifikation af byggevarer og bygningsdele Isoleringsmaterialer i bygningsdele Når der anvendes isoleringsmaterialer, er det vigtigt, at de anvendes på en sådan måde, at det ikke medfører en øget brandrisiko. Ved et isoleringsmateriale forstås i denne sammenhæng ethvert materiale, der har en densitet, som er mindre end 300 kg/m³. Dette afsnit omfatter ikke andre plastbaserede byggevarer end de egentlige isoleringsmaterialer, f.eks. ikke eldåser og -rør, faldstammer, ventilationsdele, kabelisolering, montageskum og lignende. Side 15 (61)

16 På denne baggrund vil det normalt være i overensstemmelse med bestemmelsen i bygningsreglement 2015, kap. 5.3, stk. 1, at anvende isoleringsmaterialer som beskrevet i tabel 9.4. Tabel 9.4. Anvendelse af isoleringsmaterialer i bygningsafsnit i industri- og lagerbygninger i én etage afhængigt af industri- og lagerklasser Isoleringsmaterialer bør mindst være materialeklasse ILK 1 ILK 2 ILK 3 ILK 4 ILK 5 B-s1,d0 [klasse A materiale] B-s1,d0 [klasse A materiale] B-s1,d0[klasse A materiale] B-s1,d0[klasse A materiale] A2-s1,d0 [ubrændbart materiale] Brændbare isoleringsmaterialer kan ofte tillige anvendes, som det er beskrevet nedenfor. 1. Til udvendig isolering af lagerbygninger i ILK 1-4 med ydervægge af letbeton, beton eller murværk er det tillige muligt at anvende: brændbare isoleringsmaterialer under forudsætning af, at udvendig beklædning og isolering er prøvet som et samlet facadesystem, og det kan dokumenteres, at facadesystemet overholder følgende kriterier ved prøvning efter den svenske brandprøvningsmetode SP FIRE 105 Der må ikke falde store dele ned, f.eks. store pudsstykker, plader eller lignende, som kan udgøre en fare for personer under evakuering eller for redningsmandskabet, Brandspredning på overfladen samt i væggen skal begrænses til underkant vinduet, der er to etager over brandrummet, og der må ikke opstå flammer udvendigt, som kan give anledning til antændelse af tagudhæng beliggende over vinduet, der er to etager over brandrummet. Som ligeværdigt alternativ gælder, at røggastemperaturen umiddelbart under tagudhænget ikke må overstige 500 C i en sammenhængende periode på mere end 2 minutter eller 450 C i mere end 10 minutter. Kriteriet er et udtryk for, hvor meget det samlede facadesystem bidrager til brandens udvikling. Side 16 (61)

17 Facadesystemerne skal monteres, som det er beskrevet af leverandøren og i overensstemmelse med det brandprøvede system. 2. I bygningsafsnit i ILK 1-4 kan isoleringsmaterialer anvendes på følgende måder: Isoleringsmaterialer, der opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale], anvendes med de begrænsninger, der i den konkrete sammenhæng gælder for alle andre materialer. Isoleringsmaterialer, der ikke mindst er materiale klasse D- s2,d2[klasse B materiale], kan anvendes, når isoleringsmaterialet er afdækket med mindst beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] langs begge sider af en lodret bygningsdel og langs undersiden af en vandret eller skråtstillet bygningsdel, såfremt der ikke er hulrum mellem isoleringsmaterialet og beklædningen. Figur 9.5. Lodrette og vandrette bygningsdele Isoleringsmaterialer, der ikke mindst er materiale klasse D- s2,d2, kan også anvendes, når isoleringsmaterialet er afdækket med mindst bygningsdel klasse EI 30 [BD-bygningsdel 30] langs begge sider af en lodret bygningsdel og langs undersiden af en vandret eller skråtstillet bygningsdel. Side 17 (61)

18 Figur 9.6. Lodrette og vandrette bygningsdele 3. I bygningsafsnit i ILK 1-5 kan Isoleringsmaterialer anvendes på følgende måde: I ydervægge kan der anvendes brændbar isolering mindst klasse D-s2,d2 [klasse B materiale], såfremt isoleringen på begge sider er afdækket med en (R)EI 60 A2-s1,d0 bygningsdel. Figur 9.7. Lodrette bygningsdele På tage kan der anvendes brændbar isolering udført som mindst klasse D-s2,d0, såfremt det ligger på en bygningsdel udført som mindst (R)EI 60 A2-s1,d0. Den brændbare isolering bør endvidere opdeles i felter på maksimalt m 2 med bælter af isolering udført som mindst materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbar] med en bredde på mindst 2,5 m. 4. I frost- og kølelagre i bygningsafsnit i ILK 1 5, som har en bygningshøjde på maksimalt 30 m, og som er opvarmet til maksimalt 6 C, kan isoleringsmaterialer i facadekonstruktioner anvendes på følgende måder: Side 18 (61)

19 Konstruktioner, som beskrevet i punkt 1, kan anvendes i brandsektioner med et etageareal på maksimalt 2000 m 2. For denne type lagerbygninger vil det dog i nogle tilfælde ikke være hensigtsmæssigt at have en bagvæg af letbeton, beton eller murværk. Såfremt der er installeret et fulddækkende sprinkleranlæg eller iltreducerende anlæg, kan bagvæggen undlades. Hvor tilfredsstillende brandsikkerhed opnås ved inddækning af brændbar isolering, er det væsentlig at være opmærksom på, at isoleringsmaterialet afdækkes langs alle bygningsdelenes flader, så isoleringsmaterialet ingen steder er blotlagt. Det er særligt vigtigt langs bygningsdelenes kanter og langs åbninger i bygningsdelene, for eksempel langs sokkel og langs åbninger til vinduer og døre, men også ved udtag til ventilation mv. Eksempler på, hvor dette kan være relevant, er vist på figur 3.6. Hvor ydervægge med brændbar isolering sammenbygges med brandadskillende vægge og dæk, er det ligeledes væsentlig at sikre, at branden ikke spreder sig til andre brandmæssige enheder via isoleringsmaterialet. Dette er beskrevet nærmere i afsnit Bærende bygningsdele Som det fremgår af bygningsreglement 2015, kap. 5.3, stk. 1, skal bærende bygningsdele udføres, så personer, som opholder sig i bygningen, kan bringe sig i sikkerhed på terræn eller et sikkert sted i bygningen, og så redningsberedskabet har mulighed for rednings- og slukningsarbejde. For at undgå pludselige svigt i konstruktionerne under en brand i en bygning er det vigtigt, at konstruktionerne udføres på en sådan måde, at de ikke understøttes eller stabiliseres af andre konstruktioner, der har en utilstrækkelig brandteknisk klassifikation/brandmodstandsevne. For bygningsafsnit i ILK 5 gør bygningsreglement 2015, kap. 5.3, stk. 5, opmærksom på, at de særlige risikoforhold, der er i denne klasse, gør, at der skal være særlig opmærksomhed på, at de bærende konstruktioner kan udformes, så de brandadskillende bygningsdele har en tilstrækkelig stabilitet. Med hensyn til dimensionering af bærende konstruktioners bæreevne under brand henvises til bygningsreglement 2015, kap Bærende bygningsdele kan bl.a. omfatte vægge, søjler, bjælker, etageadskillelser, altangange og altaner samt trapper. I Side 19 (61)

20 Tabel 9.5 angives eksempler på brandmodstandevne for de bærende konstruktioner for industri- og lagerbygninger i én etage. Det er vigtigt, at det ved dimensionering af de bærende konstruktioner dokumenteres, at eventuelle brandmæssige enheder i bygningen forbliver intakte i den nødvendige periode. Der kan altså være tilfælde, hvor det er stabiliteten af de brandmæssige adskillelser og ikke bæreevnen, som er dimensionsgivende. De dele af en tagkonstruktion, som kun skal bære sig selv og naturlasten, kan udføres uden brandmodstandsevne, medmindre et svigt i disse dele af tagkonstruktionen har indflydelse på bygningens afstivende system overfor vandrette laster eller på andre bærende eller ikke-bærende bygningsdeles brandmodstandsevne. Side 20 (61)

21 Tabel 9.5. Eksempler på brandmodstandsevne af konstruktioner i bygningsafsnit i industri- og lagerbygninger i én etage ILK 1-4 Bygningsdel klasse R 30 [BD-bygningsdel 30], hvis bygningen er op til 1000 m 2. Bygningsdel klasse R 60 [BD-bygningsdel 60], hvis bygningen er mere end 1000 m 2 I en bygning med let tagkonstruktion og med jævnt fordelt brandventilation i tagfladen kan de bærende bygningsdele i bygningen udføres uden krav til brandmodstandsevne, hvis bygningen er under m 2, og i bygninger over m 2 kan de bærende konstruktioner udføres som bygningsdel klasse R 30 [BD-bygningsdel 30], hvis bygningsdelen bærer mere end 200 m 2 tag, som bygningsdel klasse R 60 [BD-bygningsdel 60], hvis bygningsdelen bærer mere end 600 m 2 tag, uden krav til brandmodstandsevnen for øvrige bygningsdele. For brandventilation vil et frit aerodynamisk areal på 2 % være tilstrækkeligt for bygninger med et etageareal på højst 500 m² og 10 m² for bygninger i ILK 1-3 med et etageareal på mere end 500 m² eller derover. For bygninger i ILK 4 bør åbningsarealet være mindst 24 m 2 aerodynamisk åbningsareal. * ILK 5 For bygninger med brandsektioner på indtil 600 m 2 udføres brandmodstandsevnen på følgende vis: Bygningsdel klasse R 30 [BD-bygningsdel 30], hvis bygningen er op til 1000 m 2. Bygningsdel klasse R 60 [BD-bygningsdel 60], hvis bygningen er mere end 1000 m 2 For bygninger med brandsektioner på over 600 m 2 udføres de bærende konstruktioner som R 120 A2-s1,d0. Bærende bygningskonstruktioner, der ikke er afgørende for bygningens overordnede stabilitet og konstruktionselementer, og som ved svigt vil medføre kollaps af mindre end 400 m 2 tagflade, kan udføres som mindst bygningsdel klasse R 60 A2-s1,d0 [BS bygningsdel 60]. * Hensynet bag brandventilationen er at aflaste rummet for varme således, at opvarmningen af de bærende konstruktioner reduceres. Andre åbningsarealer kan anvendes, såfremt det dokumenteres, at der ikke sker svigt af de bærende konstruktioner for den konkrete udformning af brandventilationen. Hvor industri- og lagerbygninger udføres i én etage med et fulddækkende automatisk sprinkleranlæg og let tagkonstruktion, vil det være Side 21 (61)

22 tilstrækkeligt at udføre de bærende konstruktioner som R 15 A2-s1,d0 og at deformationerne. Der gøres her opmærksom på, at deformationer af den bærende konstruktion ikke må påvirke sprinkleranlæggets funktion. Sprinklerrørnettet bør i denne sammenhæng udformes, således at hvert andet sprinklerniveau er ophængt i forskellige reolsøjlesystemer. Én-etages industri- og lagerbygninger ønskes ofte udført med en partiel, indskudt etageadskillelse. Ved en partiel, indskudt etageadskillelse forstås en tæt etageadskillelse, hvis størrelse ikke overstiger 75 % af den pågældende brandsektions areal. Normalt vil en partiel indskudt etageadskillelse, der højst er 150 m², samt de bygningsdele, der bærer denne, kunne udføres uden krav til brandmodstandsevne. For større partielle indskudte etager bør de bærende konstruktioner have samme brandmodstandsevne som de øvrige bærende konstruktioner Sammenbygning af bygningsdele Der henvises til afsnit Brandtekniske installationer Det fremgår af bygningsreglement 2015, kap. 5.1, stk. 1, at bygninger skal opføres, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og på omliggende grunde. Der skal ligeledes være forsvarlige muligheder for redning af personer og for slukningsarbejde. Det fremgår derfor af bygningsreglement 2015, kap. 5.4, at det for forskellige anvendelseskategorier er nødvendigt at supplere den passive brandsikring med brandtekniske installationer.. Brandtekniske installationer skal udføres, så de er pålidelige samt kan kontrolleres og vedligeholdes i hele bygningens levetid Valg af brandtekniske installationer Vedrørende standarder, forskrifter, anvisninger mv. henvises til afsnit 1.6 Brug af brandtekniske installationer. Brandtekniske anlæg generelt er i øvrigt beskrevet i afsnit 4.1. Side 22 (61)

23 Af bygningsreglement 2015, kap. 5.4, fremgår kravene til brandtekniske installationer. Relateres kravene til brandtekniske installationer til industri- og lagerklasserne, vil bygningsafsnit i ILK 1 og 2 kunne relateres til bygningsafsnit med lav brandbelastning, bygningsafsnit i ILK 3 og 4 kan relateres til bygningsafsnit med høj brandbelastning og bygningsafsnit, hvor stablingshøjden er over 8 m, relateres til ILK 5. For bygningsafsnit i ILK 1 gælder, at brandbelastning er meget lav, og en eventuel brand vil spredes langsomt. Dermed vil det være tilstrækkeligt, hvis bygningsafsnit i denne klasse med et etageareal større end m 2 sikres med et automatisk brandalarmanlæg og brandventilation. Dermed kan de brandtekniske installationer for industri- og lagerbygninger vælges som angivet i tabel 9.6. Tabel 9.6. Oversigt over valg af brandtekniske installationer til industri- og lagerbygninger Anvendelsesklasse 1 Automatisk sprinkleranlæg Automatisk brandalarmanlæg a) Automatisk brandventilationsanlæg a) Slangevinder ILK 1 Bygningsafsnit større end m 2 Bygningsafsnit større end m 2 Bygningsafsnit større end m 2 ILK 2 Bygningsafsnit større end m 2 Bygningsafsnit større end m 2 Bygningsafsnit større end m 2 Bygningsafsnit større end m 2 ILK 3 og 4 Bygningsafsnit større end m 2 Bygningsafsnit større end m 2 Bygningsafsnit større end m 2 ILK 5 Bygningsafsnit med en stablingshøjde større end 8 m og et areal større end 600 m 2 Bygningsafsnit med en stablingshøjde større end 10 m og bygningsafsnittet over 5000 m 2 Bygningsafsnit større end m 2 a) Kan undlades, hvis bygningen er sprinklet. Dette gælder ikke for bygningsafsnit i ILK 5. Side 23 (61)

24 Frost- og kølelagre For frostlagre er det ikke altid hensigtsmæssigt at benytte et automatisk sprinkleranlæg. Bygningsreglement 2015, kap. 5.4, stk. 20, angiver, at andre brandtekniske anlæg end automatisk sprinkleranlæg kan anvendes, såfremt en tilsvarende sikkerhed dokumenteres. Det anføres tillige, at iltreducerende anlæg kan være et alternativ i frostlagre. Iltreducerende anlæg vil sædvanligvis kunne begrænse omfanget af en brands udvikling på niveau med et sprinkleranlæg. Det iltreducerende anlæg kan imidlertid ikke registre en brand eller alarmere redningsberedskabet. Disse funktioner kan f.eks. tilgodeses ved også at installere et automatisk brandalarmanlæg. Rum over m 2 Bygningsreglement 2015, kap, 5.4, stk. 8, beskriver, at der i anvendelseskategori 1 og 3 enten skal installeres automatisk brandventilation eller automatisk sprinkling i rum, som er større end 1000 m 2. Hensigten med kap. 5.4, stk. 8, er at sikre, at der i store rum ikke opstår brande, som ikke umiddelbart kan kontrolleres. Udgangspunktet er, at der i disse rum skal være brandventilation, som kan aflaste rummet for røg og varme, så det bliver muligt at foretage en rimelig slukningsindsats, inden der opstår overtænding i rummet. Rum er i denne forbindelse enheder, der er adskilt fra andre enheder med vægge og døre af f.eks. uklassificerede bygningsdele. Udformes brandventilationen efter DS/EN Brandventilation, vil et aerodynamisk frit åbningsareal på mindst 10 m² pr. røgzone for bygningsafsnit i ILK 1-3 og 24 m 2 for pr. røgzone for bygningsafsnit i ILK 4 ofte være tilstrækkeligt. I høje rum kan dette areal reduceres, og i lavloftede rum med rumhøjde under 4,0 m må åbningsarealet evt. forøges. 9.5 Sikring mod brand- og røgspredning Sikring mod brand- og røgspredning i det rum, hvor branden opstår Indvendige overflader på væg, loft og gulv Ifølge bygningsreglement 2015, kap , stk. 1, skal indvendige væg- og loftsoverflader samt gulvbelægninger udføres på en sådan måde, at de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgudviklingen i den tid, som personer, der opholder sig i rummet, skal bruge til at forlade lokalet. For flugtveje gælder tilsvarende krav, jf. bygningsreglement 2015, kap. 5.2, stk. 5. I nedenstående tabel 9.7 er der givet en række eksempler på, hvordan indvendige overflader kan udføres. Side 24 (61)

25 Tabel 9.7: Eksempler på udførelse af indvendige beklædninger i industri- og lagerbygninger ILK 1-4 Vægbeklædning Loftbeklædning Gulvbelægning Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] Beklædning klasse Generelt En ydervæg, som udelukkende består af materiale klasse B-s1,d0 [klasse A K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] materiale], anses at opfylde kravene. Bygninger i 1 etage med Beklædning klasse Beklædning klasse brandmæssige K1 10 D-s2,d2 K1 10 D-s2,d2 enheder på indtil m 2 [klasse 2 beklædning] [klasse 2 beklædning] ILK5 Beklædning klasse Beklædning klasse Gulvbelægning Generelt K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklæd- K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklæd- klasse Dfl-s1 [klasse G gulv- ning] ning] belægning] Note: Overflader i flugtveje kan udføres som beskrevet i afsnit 2. I tabel 9.7 anføres, at nogle overflader på væg eller loft bør udføres mindst som beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]. For disse overflader er det dog normalt acceptabelt, at op til 20 % af væg- og loftoverfladerne i et rum i et bygningsafsnit i ILK 1-4 udføres mindst som beklædning klasse K 1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning]. Det forudsættes, at vægoverfladerne henholdsvis loftoverfladerne, som opfylder de ovenfor angivne eksempler, er jævnt fordelt i rummet. Overfladearealerne er de ved en fuldt udviklet brand eksponerede overflader. For rum i bygningsafsnit i ILK 5 er det normalt acceptabelt, at de nederste 2,5 m er udført som K 1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning]. I så fald bør den resterende del af overflader på vægge og lofter udføres mindst med beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Disse eksempler gælder ikke for flugtvejsgange og trapper. Side 25 (61)

26 I frost- og kølelagre med ydervægge, som er udført som sandwichpaneler og i øvrigt som beskrevet i afsnit 9.3, punkt 3, anses de indvendige beklædninger som værende tilfredsstillende. Nedhængte lofter Der er ofte et ønske om at anbringe et nedhængt loft under en etageadskillelse eller under en tagkonstruktion. Et nedhængt loft er et loft, som ikke opfylder kravene til beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] eller til beklædning klasse K 1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning]. Nedhængte lofter inkl. ophængningssystemet bør ikke bidrage til brand og røgspredningen i den tid, som personer, der opholder sig i rummet, skal bruge til at forlade rummet. For at opnå dette kan nedhængte lofter udføres af materialer, som er mindst materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale]. I bygningsafsnit i ILK 5 bør der ikke etableres nedhængte lofter Rør- og kabelinstallationer Der henvises til afsnit i denne eksempelsamling Sikring mod brand og røgspredning i den bygning, branden opstår i, og til bygninger på samme grund Udvendige vægoverflader Ifølge bygningsreglement 2015, kap. 5.5, stk. 1, skal spredning af brand og røg til andre brandmæssige enheder forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering. Ligeledes skal overflader og tagdækninger udføres på en sådan måde, at de ikke giver et væsentligt bidrag til brandspredningen. I tabel 9.8 gives der en række eksempler på, hvorledes udvendige vægoverflader på en industri- og lagerbygning kan udføres. Tabel 9.8. Eksempler på udførelser af udvendige vægoverflader Bygningsafsnit ILK 1-4 ILK 5 Udvendige beklædninger Beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] eller ydervæg med udvendig overflade klasse D-s2,d2. Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] Side 26 (61)

27 Hvor bygningen i øvrigt har en facadebeklædning, der er klassificeret iht. punkt 1, anses beklædning som værende tilfredsstillende uanset industri- og lagerklasse. Der stilles normalt ikke krav til reaktion på brandegenskaberne for døre, vinduesrammer og karme. En undtagelse herfra er, hvor det er foreskrevet, at dør, vinduesramme og karm skal bestå af produkter, der mindst er materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale]. Af bygningsreglement 2015, kap , stk. 4, fremgår endvidere, at for lagerbygninger, hvor stablingshøjden er over 8 m samt lagerbygninger med større brandbelastning, skal der ved sikring mod brandog røgspredning i bygningen samt brandspredning til andre bygninger tages hensyn til bygningens anvendelse og indretning. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at ydervægge i for bygningsafsnit i ILK 5 udføres som mindst (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Døre, porte, vinduer og lignende, der tilsammen maksimalt udgør 20 % af ydervæggens areal, kan dog udføres uden brandmodstandsevne. Ydervæggene kan dog udføres uden brandmodstandsevne for bygningsafsnit på indtil 600 m 2 eller bygningsafsnit med automatisk sprinkling på indtil m 2. Dette gælder dog ikke, hvor afstanden til anden bygning gør, at ydervæggen indgår i den brandmæssige opdeling. Tagdækninger Brandspredning kan også ske via bygningens tagdækning. For at modvirke dette, er det vigtigt, at tagdækningen er brandmæssigt egnet. Normalt kan der anvendes tagdækning mindst som klasse BROOF(t2) [klasse T tagdækning]. Ovenlys kan også medføre en risiko for brandspredning. Anvendes der ovenlys af materialer, som ikke mindst er materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale], er det derfor relevant at vurdere placeringen og omfanget af ovenlysene. Brandmæssig opdeling af rum og bygningsafsnit, brandmæssige enheder Ifølge bygningsreglement 2015, kap , skal brandadskillende bygningsdele sikre mod uacceptabel brandspredning fra den brandmæssige enhed, hvor branden opstår. Af bygningsreglement 2015, kap , stk. 4 fremgår endvidere, at for lagerbygninger, hvor stablingshøjden er over 8 m samt lagerbygninger med større brandbelastning, skal der ved sikring af mod brand- Side 27 (61)

28 og røgspredning i bygningen samt brandspredning til andre bygninger tages hensyn til bygningens anvendelse og indretning. Formålet med de brandadskillende bygningsdele er, foruden at sikre flugtvejene også at begrænse brandspredningen til en størrelse, som redningsberedskabet kan bekæmpe. Såfremt de brandadskillende bygningsdele ikke er udført korrekt, vil branden ofte få et væsentligt større omfang end forventet, idet der er risiko for, at branden kan trænge forbi den brandadskillende bygningsdel. Det er derfor vigtigt, at de brandadskillende bygningsdele er korrekt udført, hvor der er fare for brandspredning til andre brandmæssige enheder. Bygninger på samme grund kan betragtes som én bygning med hensyn til opdeling i brandmæssige enheder, så som brandceller og brandsektioner, når afstanden mellem bygningerne er mindre end summen af de afstande, de enkelte bygninger skulle have til naboskel. Bygningsafsnit i industri- og lagerbygninger i ILK 5 udgør en særlig brandrisiko, hvor særlige forhold gør sig gældende. Bygningsafsnit i ILK 5 over 600 m 2 bør derfor ikke sammenbygges med bygninger, der omfatter bygningsafsnit i anvendelseskategori 4-6, med mindre, at der foretages særlige foranstaltninger, der tilgodeser sikkerheden for begge bygningsafsnit. Her gøres særligt opmærksom på, at der bør tages højde for forskellige muligheder for evakuering, redning og sikring mod brandspredning for begge bygningsafsnit. Den særlige brandrisiko i bygningsafsnit industri- og lagerbygninger i ILK 5 betyder, at afstanden til skel normalt bør svare mindst til bygningens højde. I relation til afstanden fra bygningsafsnit i industri- og lagerbygninger i ILK 5 til andre bygningsafsnit i ILK 5 på samme grund kan afstanden reduceres til mindst 10 m per bygning uanset bygningens højde. Således kan to bygninger i ILK 5 betragtes som værende to forskellige brandmæssige enheder, såfremt afstanden mellem bygningerne er mindst 20 m. Side 28 (61)

29 Figur 9.8: Afstande mellem bygninger der er brandmæssigt uafhængige For bygningsafsnit i ILK 1-4 henvises til afsnit Brandceller Ifølge bygningsreglement 2015, kap , stk. 2, skal en bygning opdeles, så områder med forskellig personrisiko og/eller brandrisiko udgør selvstændige brandmæssige enheder. Der bør i den forbindelse tages hensyn til såvel antændelsesmuligheder som til brandbelastning. Derfor kan det anbefales, at enhver enhed i et bygningsafsnit som minimum udgør en selvstændig brandcelle, og at den enkelte brandcelle indrettes på en sådan måde, at det er let at orientere sig om udgangene til flugtvejene. Eksempler på enheder, som bør udføres som selvstændige brandceller i bygningsafsnit i industri- og lagerbygninger i ILK 1-4, er: gang, der er flugtvej kontorlokale et eller flere kontorlokaler mindre end 150 m 2, hvis alle lokaler har direkte adgang til flugtvej værksted produktionsrum lagerrum kantine udstillingslokale, møderum garage teknikrum, ventilationsrum og større eltavlerum tagrum, der ikke er udnyttet, men som kan udnyttes. Side 29 (61)

30 Bygningsafsnit i ILK 5 bør som udgangspunkt inddeles i brandsektioner, hvorfor der ikke angives generelle eksempler på brandceller for denne klasse. Mindre kontorafsnit indtil 150 m 2 og teknikrum, der alene betjener brandsektionen, kan dog etableres i brandceller i brandsektioner i ILK 5. Hvor der etableres brandceller i brandsektioner i ILK 5 kan der være behov for friarealer rundt om brandcellen, som det er beskrevet i afsnit For at begrænse en eventuel brandspredning lodret igennem bygningen kan det tillige anbefales, at en brandcelle ikke strækker sig over mere end 2 etager. De bygningsdele, som afgrænser en brandcelle, vil som regel yde den fornødne brandmodstandsevne, hvis de f.eks. udføres som bygningsdel klasse EI 60 [BD-bygningsdel 60]. Mod uudnyttelige tagrum, som ikke kan eller må udnyttes, og som har en begrænset brandbelastning, kan den fornødne brandmodstandsevne opnås ved, at de adskillende væg-og loftkonstruktioner udføres som bygningsdel klasse EI 30 [BD-bygningsdel 30]. Brandsektioner Som det fremgår af bygningsreglement 2015, kap. 5.5, stk. 1, skal en bygning opdeles, så områder med forskellig personrisiko og/eller brandrisiko udgør selvstændige brandmæssige enheder. Der bør i den forbindelse tages hensyn til redningsberedskabets indsatsmulighed, antændelsesmuligheder og til brandbelastning. Af bygningsreglement 2015, kap , stk. 4, fremgår endvidere, at for lagerbygninger, hvor stablingshøjden er over 8 m samt lagerbygninger med større brandbelastning, skal der ved sikring mod brandog røgspredning i bygningen samt brandspredning til andre bygninger tages hensyn til bygningens anvendelse og indretning. Industri- og lagerklasserne adskiller sig ved forskellige brandbelastninger. Derfor bør bygningsafsnit i forskellige industri- og lagerklasser ligeledes opdeles i selvstændige brandsektioner, med mindre der er foretaget særskilte tiltag til at forhindre brand- og røgspredning. I den henseende bør bygningen brandsikres svarende til den størst forekommende brandbelastning uanset om brandbelastningen varierer gennem bygningen. Brandsektion i ILK 5 har en særlig stor brandrisiko. Derfor bør brandsektioner i denne klasse alene være indrettet til lagerformål, og dermed bør tilknyttede funktioner være placeret i anden brandsektion. For mindre områder med gode evakueringsmuligheder som eksempelvis gode oversigtsforhold og kort afstand til en udgang, kan der indrettes mindre afsnit, der er indrettet enkelte arbejdspladser relateret til lagerets funktion og anvendelse som eksempelvis overvågning af lageret eller pakkeafsnit. Hvor der etableres tilknyttede funktioner i Side 30 (61)

31 brandsektioner i ILK 5, bør der tillige etableres et friareal rundt om afsnittet. Dette er nærmere beskrevet i afsnit For at en brand ved en påregnelig slukningsindsats kan begrænses til den brandmæssige enhed, hvor branden er opstået, jf. bygningsreglement 2015, kap , stk. 2, kan det anbefales, at bygninger og bygningsafsnit opdeles i brandsektioner. I Tabel 9.9 er der anført en række eksempler på størrelser af brandsektioner, og i tabel 9.10 er der givet eksempler på brandmodstandsevne af brandsektionsadskillelser. Hvor brandsektioner i ILK 5 sammenbygges med brandsektioner i ILK 1-4, bør brandsektionsadskillelsen altid udføres som en brandsektionsafgrænsning omkring en brandsektion i ILK 5. For brandsektionsadskillelser i bygninger, hvor stablingshøjden er mere end 8 m eller som har en større brandbelastning, bør der ifølge bygningsreglement 2015, kap , stk. 5, være særlig opmærksomhed på, at oplaget som f.eks. reoler kan give anledning til en vandret belastning på brandsektionsvægge i tilfælde af brand. Hvor dette er tilfældet, bør brandsektionsvægge i ILK 4 og 5 udover at sikre en brandadskillende funktion tillige kunne modstå en mekanisk påvirkning (M). Der skal her gøres opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er alle brandsektionsvægge i ILK 4, hvorom det gælder, at der kan forekomme en vandret last. Der bør eksempelvis ikke forventes en vandret last på brandsektionsadskillelserne i f.eks. industri- og lagerbygninger, hvor der oplagres på paller i et lag direkte på gulv. Tabel 9.9: Eksempler på etageareal af brandsektioner Med automatisk sprinkleranlæg Uden automatisk sprinkleranlæg ILK1 Ingen grænse Ingen grænse ILK m m 2 ILK m m 2 ILK m m 2 ILK m 2, dog m 2 hvor der anvendes brændbare isoleringsmaterialer i vægge. - Side 31 (61)

32 Tabel Brandmodstandsevne af brandsektionsadskillelser ILK1 EI 60 Brandmodstandsevne ILK2 ILK3 ILK4 ILK5 EI 60 A2-s1,d0 EI 60 A2-s1,d0 EI 60 (M) A2-s1,d0 EI 120 M A2-s1,d0 Gennembrydninger og lignende i brandadskillende bygningsdele Ifølge bygningsreglement 2015, kap , stk. 4, skal brandadskillende bygningsdele lukkes tæt ved samlinger og gennemføringer til f.eks. kabler, rør og ventilationskanaler udføres, så adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke forringes. For at nedsætte risikoen for brandspredning i en bygning anbefales det at udføre bygningsdelene, så en brand ikke kan sprede sig fra en brandcelle eller brandsektion til et hulrum, som passerer flere brandadskillende bygningsdele. Dette omfatter også brandadskillende bygningsdele, som sammenbygges med ydervægge. Ved indbygning af bygningsdele, skorstene, ventilationskanaler, slangeskabe, rør, kabler og lignende i en brandsektionsadskillelse er det vigtigt, at der tages hensyn til, at adskillelsens brandmodstandsevne eller stabilitet ikke forringes. Åbninger i brandsektionsadskillende bygningsdele kan som udgangspunkt lukkes med dør klasse EI2 60-C [BD-dør 60], dog EI2 60-C A2- s1,d0 [BS-dør 60] for bygninger i ILK 5. For så vidt angår døre til flugtveje henvises i øvrigt til afsnit 2.5. Hvor der er behov for at døre, lemme eller porte står åbne ved almindelig brug af bygningen eksempelvis ved transportåbninger, bør disse udføres med et automatisk dørlukningsanlæg, som lukker døren i tilfælde af brand. På tilsvarende vis bør det sikres, at transportbånd, der fører varer gennem åbningen, stoppes ved brand, så varerne og transportbåndet ikke kan forhindre lemme eller porte i at lukke i tilfælde af brand. Transportbånd bør udføres med nødafbryder ved gennemføringerne for ligeledes at kunne stoppe varetransport gennem transportåbninger manuelt. Mindre åbninger som f.eks. vinduer, døre, porte og lemme i brandcelleadskillende bygningsdele kan ofte udføres med en brandmodstandsevne, som tidsmæssig svarer til halvdelen af den brandad- Side 32 (61)

33 skillende bygningsdels brandmodstandsevne. Hvis døre i brandcelleadskillende bygningsdele udføres med en selvlukkende funktion, vil der være større sikkerhed for, at dørene er lukkede i tilfælde af brand. Døre, der naturligt vil være lukkede under en brand, kan dog udføres uden selvlukkende funktion. Brandsektionsvægges stabilitet under brand Der henvises til afsnit Brandkam og brandkamserstatning (brandsektion) For at reducere risikoen for horisontal brandspredning over tag fra én brandsektion til en anden, jf. bygningsreglement 2015, kap. 5.5, stk. 1, kan brandsektionsvægge føres op over taget med en forsvarligt afdækket brandkam af samme konstruktion som den underliggende væg. Af hensyn til murede brandkammes holdbarhed er det mest hensigtsmæssigt, at de udføres med vandrette skifter. Som alternativ til en brandkam kan bygningen udføres med en brandkamserstatning, som er en sikring af tagkonstruktionen langs brandsektionsvæggen. Sikringen kan f.eks. udføres som en bygningsdel klasse EI 60 [BD-bygningsdel 60] for ILK 1-4 og EI 120 [BDbygningsdel 120] for ILK 5. Af Tabel 9.11 fremgår eksempler på udførelse af brandkamme og brandkamserstatninger. Tabel 9.11: Eksempler på udformning af brandkamme og brandkamserstatninger Bygningens udformning Brandkam Brandkamserstatning Bygninger i ILK 1-4 i én etage, hvor tagkonstruktionen ikke indeholder materialer, som er ringere end materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale], bortset fra tagdækninger samt lægter og spær Andre bygninger i én etage i ILK 1-4 samt bygninger med brandsektioner i ILK 5 på Brandkam kan udelades. Væggen føres op i tæt forbindelse med undersiden af den yderste tagdækning Brandkammen føres gennem taget i en højde på 0,3 m målt vandret fra tagoverfladen. Brandkamserstatning kan udelades. Væggen føres op i tæt forbindelse med undersiden af den yderste tagdækning Brandkamserstatningen udføres som EI 60 [BDbygningsdel 60] i en afstand af 5 m fra brandsektionsadskillelsen. Eller brandkams- Side 33 (61)

34 maksimalt 600 m 2. Andre bygninger i ILK 5 Bygninger i ILK 1-5 med tag med hældning større end 1:8 mod brandsektionsvæg (Figur 9.9). Bygninger i ILK 1-4 samt bygninger med brandsektioner på maksimalt 600 m 2 i ILK 5, hvor der ved brandsektionsadskillelsen er forskellig bygningshøjde (se Figur 9.10). Andre bygninger i ILK 5, hvor der ved brandsektionsadskillelsen er forskellig bygningshøjde. Brandkammen føres gennem taget i en højde på 0,5 m målt vandret fra tagoverfladen Brandkam så høj, at der opnås en vandret afstand på 2,5 m mellem toppen af brandkammen og tagfladen. Brandsektionsvæggen føres op over tag på den højere bygning og udføres uden åbninger i hele væggens højde til tagniveau for den højere bygning. Brandsektionsvæggen føres op over tag på den højere bygning og udføres uden åbninger i hele væggens højde til tagniveau for den højere bygning. erstatningen udføres som REI 60 [BD-bygningsdel 60] på den ene side af brandsektionsadskillelsen. Brandkamserstatningen udføres som EI 120 [BDbygningsdel 120] i en afstand af 5 m fra brandsektionsadskillelsen. Eller brandkamserstatningen udføres som REI 120 [BDbygningsdel 120] på den ene side af brandsektionsadskillelsen. Så bred, at der opnås en vandret afstand på 2,5 m fra brandkamserstatningens øverste punkt til brandsektionsvæggen på begge sider af væggen. Taget og tagets bærende konstruktion over den lavere bygning udføres som bygningsdel klasse REI 60 [BDbygningsdel 60] uden åbninger inden for en afstand på 5,0 m fra den højere bygning. Taget og tagets bærende konstruktion over den lavere bygning udføres som bygningsdel klasse REI 120 [BD-bygningsdel 120] uden åbninger inden for en afstand på 5,0 m fra den højere bygning. Det anbefales, at brandsektionsvægge, som ikke afsluttes med brandkam, føres helt op i tæt forbindelse med undersiden af tagdækningen (den yderste tagdækning). Hvis brandspredning skal undgås, kan undertage, dampspærrer eller andre brændbare byggematerialer, som Side 34 (61)

35 f.eks. isoleringen, ikke føres over eller igennem brandsektionsadskillende vægge, da de kan medvirke til at sprede branden. For at være sikker på, at der ikke kan ske en brandspredning, er det derfor vigtigt for tagkonstruktioner, der indeholder brændbare byggematerialer, at brandsektionsvæggen føres ubrudt igennem tagkonstruktionen og videre op i tæt forbindelse med undersiden af tagdækningen (den yderste tagdækning). For bygninger i ILK 5 med brandsektioner på mere end 600 m 2 bør der ikke være brændbar isolering i brandkamserstatninger. Figur 9.9. Eksempel på udformning af brandkam, når taget har en hældning på mere end 1:8 Når det bestemmes, hvor brandkamserstatninger placeres i taget, er det væsentligt, at dette sker ud fra en samlet vurdering af mulig brandspredning forbi en brandsektionsadskillelse. Er der tillige mulighed for vandret brandspredning ved eksempelsvis vinkelsmitte, bør sikringen for vinkelsmitte og brandkamserstatning så vidt muligt placeres over hinanden. Side 35 (61)

36 Figur Eksempler på sikring af brandsektionsvægge for bygninger i ILK 1-4 ved forskellige bygningshøjder Vandret brandspredning Som det fremgår af bygningsreglement 2015, kap. 5.5, stk. 1, må en brand ikke sprede sig til andre brandmæssige enheder i den tid, der er nødvendig for evakuering. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at en brand også kan sprede sig vandret rundt om de brandadskillende vægge, f.eks. via ydervægsbeklædning, tagudhæng og lignende. Det er derfor vigtigt, at brandadskillende vægge føres ud til indersiden af den udvendige beklædning, og at tagudhæng mv., som passerer en brandadskillende væg, afbrydes eller på anden måde sikres ud for væggen. Brandspredning via ydervæggen kan for bygninger i ILK 4 begrænses ved brandadskillelserne på den måde, at brandadskillelserne ved en ydervæg af materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale] sammenbygges med denne. Ved ydervægge af materialer, som ikke er materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale], kan det anbefales, at adskillelsen føres frem til indersiden af den udvendige beklædning, se tillige Figur Side 36 (61)

37 Figur Eksempler på sammenbygning mellem ydervæg og brandsektionsvæg for bygninger i ILK 1-4 Bygninger i ILK 5 udgør en særlig brandfare. I forbindelse med sammenbygning med facaden bør der derfor for større brandsektioner (større end m 2 ) foretages en særlig sikring for brandsmitte ved sammenbygning mellem ydervæg og brandsektionsvæg. Dette kan ske ved at udføre ydervæggen som mindst (R)EI 60 A2-s1,d0 [BSbygningsdel 60] uden åbninger på en strækning på 5 m ved brandsektionsvæggen. Denne sikring mod brandsmitte bør sammenbygges med brandsektionsvæggen men kan placeres frit i øvrigt. Det kan accepteres, at der placeres gående døre i sikringen, såfremt disse udføres som mindst EI 60-C A2-s1,d0 [BS-dør]. Alternativt kan den sektionsafgrænsende væg videreføres gennem ydervæggen til en afstand af 0,5 m fra bygningens udvendige side. Se tillige Figur Side 37 (61)

38 Figur Eksempler på sammenbygning mellem ydervæg og brandsektionsvæg for større brandsektioner i ILK 5 Hvis der ved brandsektionsafgrænsende vægge er mulighed for vinkelsmitte, er det normalt nødvendigt at udføre ydervæggene som bygningsdel klasse EI 60 [BD-bygningsdel 60] uden åbninger, så vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand fra sektionsafgrænsningen på henholdsvis 2,5 m og 5 m for brandsektioner i ILK 1-4 og brandsektioner i ILK 5. Mulighed for vinkelsmitte kan normalt anses for at være til stede, hvor vinklen mellem ydervæggene er mindre end 135. De angivne afstande kan måles enten langs en af facadelinjerne eller på skrå over hjørnet. Se også figur Side 38 (61)

39 Figur Eksempel på sikring mod vinkelsmitte for brandsektioner i ILK Brandspredning til bygninger på anden grund Ifølge bygningsreglement 2015, kap , stk. 1, skal bygninger placeres i en sådan afstand fra naboskel, vej- eller stimidte eller udføres på en sådan måde, at det sikres, at der ikke sker en brandspredning til bygninger på anden grund. For lagerbygninger, hvor stablingshøjden er over 8 m, samt lagerbygning med en større brandbelastning skal der, ifølge bygningsreglement 2015, kap , stk. 2, ved sikring mod brandspredning til nabogrund tages hensyn til bygningens udformning og anvendelse. Brandspredning til bygninger på anden grund kan forhindres ved, at bygningen holdes i en passende afstand fra skel. Afstanden er afhæng af bygningens højde, overflader og tagdækning. Benyttes de i Tabel 9.12 beskrevne afstande, anses afstanden til naboskel, vej- eller stimidte som værende tilfredsstillende. Side 39 (61)

40 Tabel Eksempler på afstande til naboskel, vej- eller stimidte forskellige industri og lagerklasser afhængig af den udvendige beklædning Udvendig overflade mindst som klasse D- s2,d2 Udvendig overflade mindst som klasse K 1 10 B-s1,d0 eller klassificeret i henhold til SP 105 ILK1 5 2,5 ILK2 5 2,5 ILK3 5 2,5 ILK4 5 2,5 ILK5 - Bygningens højde dog mindst 10 m. Hvis en bygning med bygningsafsnit i ILK 1-4 opføres tættere på naboskel, vej- eller stimidte end 2,5 m, vil det normalt være nødvendigt, at den udføres med brandvæg mod naboskel, vej eller sti for derved at sikre, at der ikke sker brandspredning til anden grund En brandvæg kan f.eks. udføres som bygningsdel klasse REI 120 A2- s1,d0 [BSbygningsdel 120], se Figur Hvis brandsektionen på den ene eller begge sider af skel er i ILK 4, bør væggen tillige udføres, så den kan modstå en vandret mekanisk last. Brandvæggen bør i så fald udføres som REI 120-M A2- s1,d0. Figur Eksempel på udformning af brandmur i forbindelse med skel Ligesom for brandsektionsvægge er det vigtigt, at en brandvæg bevarer sin stabilitet under brand, uanset fra hvilken side branden påvirker Side 40 (61)

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering

Læs mere

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Industriparken 7, Valsgaard 9500 Hobro Tlf. 9851 0866 Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) 1 I bekendtgørelse nr. 1601 af 14. december 2015 om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15), som

Læs mere

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01. William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG 1 TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end

Læs mere

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af )

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af ) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af 01.01.2016) 5.1 Generelt 5.2 Flugtveje og redningsforhold 5.3 Konstruktive forhold 5.4 Brandtekniske

Læs mere

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1. Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter mv. Love og vedtægter vedr. byggeri Brandkrav til jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.02-01 Udgivet 01.02.2008 Revideret

Læs mere

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 19.06.2015 Sagsnr. : 15.03.072 Udarbejdet

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013 Nye regler om højlagre FKB-temadage 2013 Arbejdsgruppen vedr. fremtidig regulering af højlagre 2009 Arbejdsgruppens anbefalinger 2010 Ændrede regler angående højlagre Oprettelse af en følgegruppe, som

Læs mere

3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning

3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning Projektering / Specialvægge / Lovgivning Det fremgår af BR 200, kapitel 5.. at en bygning skal opdeles i enheder, så områder med forskellig personrisiko og/eller brandrisiko udgør selvstændige brandmæssige

Læs mere

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer Brandforhold Jf. Bygningsreglementets bestemmelser skal bygninger opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger. I Bygningsreglementets vejledninger

Læs mere

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES RETNINGSLINJER Byggeri, Teknik og Miljø Aarhus Kommune 2017 1 Bor I i en ejendom, hvor I ønsker at nedlægge bagtrappen for eksempel for at få plads til badeværelser er brandsikring

Læs mere

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD LANDVEJEN 84; 8543 HORNSLET SAG: 1451 Udført af: CONSULT-ING Rådgivende ingeniørfirma Bjørnkærvej 7 8471 Sabro den 31.07.2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Side 1 2. Bygningens

Læs mere

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 11.12.2015 Sagsnr. : 15.08.160 Udarbejdet af : Niels

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold Indhold INDLEDNING... 2 BYGNINGSBESKRIVELSE... 2 BRANDSEKTIONER... 4 BRANDCELLEVÆGGE... 4 BYGNINGENS INDRETNING... 4 BYGNINGSDEL KLASSER... 4 BYGNINGENS

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. reviderede udgave 2016, 1. oplag Publikationen kan bestilles

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2008 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2008 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt

Læs mere

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Vestlige del ændres til Erhvervsformål Revisionsdato : 03.06.2016 Revision

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark. Projektnummer: E30884-001 - 04. september 2015 Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 5 Overnatning i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

DS/EN DK NA:2014

DS/EN DK NA:2014 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-2: Generelle laster - Brandlast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-2 DK NA:2011 og erstatter dette fra

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

Facadeløsning med polystyren og puds

Facadeløsning med polystyren og puds APRIL 2013 STYROLIT Facadeløsning med polystyren og puds BRANDTEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 STYROLIT Facadeløsning

Læs mere

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation VEJLEDER: Torben Clausen FORFATTER: Dan Knudsgaard DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL (à 2400 anslag):

Læs mere

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye

Læs mere

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation)

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) Luftsluser Åben luftsluse Varm luftsluse Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) What to do! Mulige løsninger iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. udgave 2016

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær.

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. 7. semester speciale Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Aarhus Forfatter: Lasse Lyng Pedersen Vejleder: Henning

Læs mere

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014 Beklædnings klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 ANVENDELSESKATEGORIER I BYGGERIET... 2 BRANDTEKNISK KLASSIFIKATION AF KONSTRUKTIONER... 3 BS-KONSTRUKTIONER... 3 BS-60 OG BS-120... 3 BD-KONSTRUKTIONER... 3 BD-30

Læs mere

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen.

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Granskning af brand Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Træ 66 Generelt Kilde Hvad står der? Er det taget med i projektet? s. 4 Afstand til

Læs mere

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold Januar 2006 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt Brandkam

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2012

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2012 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2012 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2012 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 Tekniske forskrifter

Læs mere

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3

Læs mere

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo Branddokumentation Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Myndighedskrav: BR10 Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fri bredde: Fælles adgangsveje og

Læs mere

Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012

Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012 Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012 Følgende rettelser er vedtaget af det tekniske udvalg den 11. september 2013: Nyt punkt 3.3 side 21 efter sidste afsnit tilføjes:

Læs mere

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Brandisolering 4.2 Brandisolering 4.2 Gyproc Håndbog 9 419 Teknik / Brandisolering / indhold 4.2 Brandisolering Indhold 4.2.0 Indledning... 421 4.2.1 Lovgivning... 424 4.2.2 Brandens opståen...

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

Brandteknisk dokumentation

Brandteknisk dokumentation Dokument A.X.02 - REVISION A 12. december 2011 1. Indledning Brandteknisk dokumentation Byggeriet omfatter opførelsen af en ny friskole i Ugelbølle. Bygningen opføres i 2 etager med et samlet bruttoetageareal

Læs mere

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri 2013 Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns brand- og byggemyndigheder og omfatter principper og inspiration

Læs mere

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI IND UST RIA/S SKO LE Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 CEN TER Anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 4 HO T EL Anvendelseskategori 5 HOS PITA

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

Brandteknisk Byggesagsbehandling

Brandteknisk Byggesagsbehandling 2013 Brandteknisk Byggesagsbehandling Vejen Kommune Andst Skole & Børnecenter 7. Semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Horsens Vejleder: 25 10 2013 Ove Bjerregaard Broch

Læs mere

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.10 December 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.2 af januar 1989 1. Afgrænsning Denne vejledning oplyser om kravene

Læs mere

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8 Materialer klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser Side 1 af 8 Indhold Forudsætninger 3 MK-godkendelsesordningen 4 Ansøgning om MK-godkendelse 4 Prøvning 6 Krav 6 Mærkning 7 Kontrol 7 Bemærkninger

Læs mere

Tillæg 3 til eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri (2. udgave 2016) Brandsikring af industri og lagerbygninger

Tillæg 3 til eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri (2. udgave 2016) Brandsikring af industri og lagerbygninger Høringssvar Vedrørende Tillæg 3 til eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri (2. udgave 2016) Brandsikring af industri og lagerbygninger Afsender: Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI (FRI Brandgruppe)

Læs mere

Brandtætning af Vvs-installationer

Brandtætning af Vvs-installationer Brandtætning af Vvs-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen Høring af Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 4. november 2010 1 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Indholdsfortegnelse Forord EKSEMPELSAMLING OM BRANDSIKRING

Læs mere

Brandkompendium for installatøruddannelsen

Brandkompendium for installatøruddannelsen Brandkompendium for installatøruddannelsen Resume: Brandkompendium for installatøruddannelsen er en tilegnelse af viden og færdighed i udarbejdelse af Brandteknisk Rapport for de studerendes byggeprojekter

Læs mere

Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen

Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Beredskabsstyrelsen 1. september 2006 FOB J.nr.: 004-038/2006 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 3 2.

Læs mere

MK 6.00/ udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S

MK 6.00/ udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S MK 6.00/001 8. udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg.

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg. 6 Notat Version: 1 Init.: MBT/MOJ E-mail: MBT@dbi-net.dk Dir.tlf.: 27 57 75 06 Antal sider: 7 Notat vedr.: Brandteknisk gennemgang af E/F Azaleaparken Efter henvendelse fra Keld Hansens ved E/F Azaleaparken,

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri På side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end 22

Læs mere

Overnatning i skurvogne på byggepladser

Overnatning i skurvogne på byggepladser Overnatning i skurvogne på byggepladser Når der er behov for at indrette skure (skurby) til egentlig beboelse med overnatning, kommer spørgsmålet om brandsikkerhed på banen. Hvordan skal man gøre? Lovgivning

Læs mere

Grænsen for, hvornår en lagerbygning betragtes som et højlager, flyttes fra stabling højere end 6 m til nu 8 m.

Grænsen for, hvornår en lagerbygning betragtes som et højlager, flyttes fra stabling højere end 6 m til nu 8 m. Center for Forebyggelse MEDDELELSE NR. 10 Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for højlagre. Indledning Beredskabsstyrelsen har udarbejdet bekendtgørelse nr. 1204 af 13. december 2012 om tekniske forskrifter

Læs mere

Brandteknisk dokumentation

Brandteknisk dokumentation JOHAN FUNN Brandteknisk dokumentation Afgangsspeciale på bygningskonstruktøruddannelsen TITELBLAD TEKNISK-MEKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: Brandteknisk dokumentation (Brand) VEJLEDE: Torben Clausen FOFATTE:

Læs mere

Facadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning.

Facadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning. Facadeelement A/S 8361 Hasselager, Aarhus for produktionshal og administrationsbygning. Indhold 1. Formål... 4 2. Beskrivelse af projekt... 4 3. Hovedprincipper for brandsikring af udstillingslokaler...

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for højlagre 1

Udkast. Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for højlagre 1 Udkast Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for højlagre 1 I medfør af 33, stk. 1 og stk. 2, nr. 2, og 70, stk. 4 og 5, i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009, samt efter bemyndigelse,

Læs mere

Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning

Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2015 (BR15) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fælles adgangsveje og flugtveje 1000 mm (BR15 vejl. 3.2.2.

Læs mere

EUROCODE OG BRAND - STATUS ANNEMARIE POULSEN

EUROCODE OG BRAND - STATUS ANNEMARIE POULSEN EUROCODE OG BRAND - STATUS ANNEMARIE POULSEN DAGENS EMNER S-1900-2 Eurocodes branddimensionering Hvem er vi og hvad laver vi Eksempler på publikationer udvalget har bidraget til: Forkortet udgave af EN

Læs mere

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 1 Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 3 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995, med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri Eksempelsamling om brandsikring af byggeri April 2006 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Publikationen kan bestilles hos: Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Tlf. 70 12 06 00 bog@byggecentrum.dk

Læs mere

Nørregadeforbindelsen

Nørregadeforbindelsen Brandstrategi T Nørregadeforbindelsen Brand strå teg i Version 1 08-12-2010 BSCEEID Nørregadeforbindelsen Brandstrategi Ref. 10696018 LDOOOlO-l-TONC Version 1 Dato 08-12-2010 Udarbejdet af TONC Kontrolleret

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 20.10.2015 Sagsnr. : 15.05.111 Udarbejdet af : Niels Callø Carstensen

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til overskriften er der tilføjet "VEJLEDNING OM BRANDSIKKERHED I HØJE BYGNINGER". Flere af afsnittene i tillæget indeholder vejledning, der kan

Læs mere

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Lars Bækgaard 4. semester valgdel Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Henning Baunsgaard Hansen Via University College Århus Dato: 04-11--2013

Læs mere

Gyproc Brandsektionsvægge

Gyproc Brandsektionsvægge Gyproc Brandsektionsvægge Lovgivning I BR 95, kap. 6.4.1 stk. 2 står der: En brandsektionsvæg skal udføres mindst som BSvæg 60, og den skal under brand bevare sin stabilitet, uanset fra hvilken side væggen

Læs mere

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0.

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0. Denios ApS Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Henrik Ohm 2012-02-22 Sag: RE12042 Init.: MSJ/CSH E-mail: msj@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61201361 Vedr.: Anvendelse af brandsikre lagre Efter henvendelse fra Henrik

Læs mere

Ud over at kunne glæde sig over at stråtage er smukke, er der i dag tre nye forhold, man kan glæde sig over i forbindelse med stråtage.

Ud over at kunne glæde sig over at stråtage er smukke, er der i dag tre nye forhold, man kan glæde sig over i forbindelse med stråtage. Til den ansvarlige for kommunens byggesagsbehandling 23. juni 2016 Orientering om nye muligheder for byggeri med stråtag Smukke stråtage af god kvalitet og med lang levetid Ud over at kunne glæde sig over

Læs mere

Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg

Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Dansk standard DS 428 4. udgave 2011-09-28 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Code of practice for technical measures for fire protection of ventilation systems DS 428 København

Læs mere

EN DK NA:2008

EN DK NA:2008 EN 1991-1-2 DK NA:2008 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-2: Generelle laster - Brandlast Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning til erstatning

Læs mere

Vejledning om naturlig brandventilation og røgudluftning i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen

Vejledning om naturlig brandventilation og røgudluftning i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Vejledning om naturlig brandventilation og røgudluftning i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Brandforebyggelse Vejledning nr. 17 Vejledning om naturlig brandventilation og røgudluftning i bygninger

Læs mere

D. 12.10.2015. Hermed ansøges på ejer og bygherres vegne om tilladelse til ombygning af Møllens Annex til midlertidigt opholdssted for flygtninge.

D. 12.10.2015. Hermed ansøges på ejer og bygherres vegne om tilladelse til ombygning af Møllens Annex til midlertidigt opholdssted for flygtninge. Ballerup Kommune Miljø og Teknik, Byggesagsafd. Hold-an Vej 7 Store Kongensgade 40 G DK 1264 København K Tlf: 33 13 81 11 Fax: 33 93 20 95 E-mail: mail@box25arkitekter.dk D. 12.10.2015 ANDRAGENDE Vedr.:

Læs mere

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg 2013 Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg Denne Vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns beredskaber. Anders Brosbøl Beredskabscenter Aalborg 31-05-2013 18.

Læs mere

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget 1 TRADITION MØDER DOKUMENTATION Af teknik udvalget PROBLEMSTILLING. Brandbeskyttelse af stålkonstruktion til R 60 ( BD 60) Tradition Dokumentation Anvendelse af 3 lag beklædning med samlet tykkelse på

Læs mere

Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Notat. Dato 26.

Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Notat. Dato 26. Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Vejledning om opførelse af sekundær bebyggelse med et samlet areal på højst

Læs mere

De nye europæiske brandklasser

De nye europæiske brandklasser December 2003 ED De nye europæiske brandklasser 1. Baggrund I februar 2002, med ikrafttrædelse den 1. marts 2002, udsendte Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 (BR 95) og Tillæg

Læs mere

Rettelser til SBi-anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement 2008 1. udgave, 2008

Rettelser til SBi-anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement 2008 1. udgave, 2008 Indledning Side 11. Linie 3 og 4 1.2 stk. 3 Reglementstekst side 19 V (1.4, stk. 1 og 2) 2. pind Vejledningstekst side 21 1.4, stk 1, afsnit erklæringer og attestationer, 4. bullet Anvisningstekst side

Læs mere

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 2. udgave sep. 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen

Læs mere

Brand dokumentation 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen

Brand dokumentation 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Brand dokumentation 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Brand dokumentation Danny Eriksen Vejlederen: Anders Mølgaard VIA University College, Campus Horsens 29/11 2010 TEKNISK-MERKANTIL

Læs mere

Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og

Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og Beredskabsstyrelsen den 1. juni 2007 Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring

Læs mere

Tillæg til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (2. udgave, 2016)

Tillæg til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (2. udgave, 2016) Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato 1. juli 2016 Tillæg til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (2. udgave,

Læs mere

At-VEJLEDNING. Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder. A.1.10 December 2003

At-VEJLEDNING. Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder. A.1.10 December 2003 At-VEJLEDNING A.1.10 December 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.2 af januar 1989 Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

Funktionsbaserede brandkrav

Funktionsbaserede brandkrav Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Projektrapport Juni 2004 Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Thomas W. Sødring Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2004

Læs mere

Brandteknisk Vurdering

Brandteknisk Vurdering Dato : 2014-06-30 Version: : 2 Projektnummer : RE30071 Projektansvarlig : HOL/AND Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRODUKTSPECIFIKATION 3 3 VURDERING 3 4 ANVENDELSESMULIGHEDER I DANMARK 3 5 ØVRIGE

Læs mere

BRANDNOTAT. Udkast til hovedprincipper for brandsikring. 1. Formål. 2. Projektet

BRANDNOTAT. Udkast til hovedprincipper for brandsikring. 1. Formål. 2. Projektet BRANDNOTAT Projekt Lillerupparken Plejeboliger og offentlige faciliteter Notat nr. 01, rev. 7 Dato 2016-09-23 Til Fra Kontrol Kopi til Syddjurs Kommune Agnete Banner Pedersen (AGPE), Christina Söderlind

Læs mere

Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning

Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning Lars Anton Pedersen Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Bygningens udformning... 3 1.2. Byggemetode og materialevalg... 3 1.3. Personbelastning... 3 2. Bygningens

Læs mere

Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen

Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen Beredskabsstyrelsen 11. juli 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2

Læs mere

Frederiksborgcentret - træningsafsnit

Frederiksborgcentret - træningsafsnit Bilag 04-1 Side 1 Frederiksborgcentret A/S Frederiksborgcentret - træningsafsnit Rev. 1 Juli 2015 Udgivelsesdato : 12. november 2014, Rev. 1: 14. juli 2015 Projekt nr. : 16.7000.01 Udarbejdet : Gitte Reng

Læs mere

Figur 1, lagertyper (figur 5.3.2 i retningslinie for sprinkleranlæg)

Figur 1, lagertyper (figur 5.3.2 i retningslinie for sprinkleranlæg) Nærværende notat indeholder brandmæssige afsnit og en overordnet beskrivelse af disse, som indgå som bilag til lejerhåndbogen. Da beskrivelserne er overordnet skal lejer sikre, at den brandmæssige indretning

Læs mere