Miljøredegørelse 2015 Miljøstyrelsen

Transkript

1 Miljøredegørelse 2015 Miljøstyrelsen Juli 2016

2

3 Redaktion: Miljøstyrelsen Tekst: Vicki Svenningsen Fotos: Thomas Borberg/Polfoto NIMA stock Miljøstyrelsen 2 Miljøstyrelsen / Miljøredegørelse 2015

4 Indhold 1. Ledelsen om EMAS 4 2. Om denne miljøredegørelse 5 3. Om Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens organisation Miljøstyrelsens kvalitets- og miljøledelsessystem 8 4. Ressourceforbrug og miljøpåvirkning Vurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Stamdata for Miljøstyrelsen Ressourceforbrug Energi Papir Brændstof Vand Miljøpåvirkninger Affald Emissioner Indkøb Lovkrav vedrørende Miljøstyrelsens drift Status på miljø- og kvalitetsmål i Miljømål Bilag 1.Ansvarsfordeling 20 Bilag 2.Intern miljøpolitik 23 Bilag 3.Miljøstyrelsens forbrug udspecificeret 24 Bilag 4.Verifikationsattest 28 Miljøstyrelsen / Miljøredegørelse

5 1. Ledelsen om EMAS Miljøstyrelsen arbejder hver dag for et bedre miljø i Danmark. Dette sker ved effektiv og målrettet regulering, og ved samarbejde med organisationer, borgere og erhvervsliv. Vi har også fokus på, hvordan vi selv agerer, og hvordan vi kan minimere vores egne miljøpåvirkninger. Selvom det til tider er en udfordring, prøver vi hele tiden at blive bedre. I 2003 blev vi EMAS-certificeret, hvilket har givet os et godt afsæt for systematisk at forbedre vores miljøperformance og -kvalitet har været et år, som har været præget af forandringer for Miljøstyrelsen. Et folketingsvalg betød, at vi blev en del af et nyt og større ministerium Miljø- og Fødevareministeriet. Det har medført nye og ændrede krav fra vores departement, hvor mål og retningslinjer fra de to ministerier har skullet smeltes sammen og finde et fælles fodfæste. Vi har haft stort fokus på løbende at få indarbejdet disse krav i vores procedurer og arbejdsgange efterhånden, som de er blevet udviklet. Sammenlægningen har også betydet ændringer i arbejdet med EMAS. En del af arbejdet med at indhente forbrugstal og udarbejde grønt regnskab for Miljøstyrelsen har tidligere haft ophæng i Miljøministeriets Indkøb og Udbud. En enhed, som også har haft ansvar for et koncernfælles fokus på løbende miljøforbedringer. Denne enhed blev ved årsskiftet 2015/2016 nedlagt, og disse opgaver vil for Miljøstyrelsens vedkommende fremadrettet have ophæng hos bl.a. EMASkoordinatoren vil derfor medføre et fokuseret arbejde med at få nye arbejdsgange på plads og indarbejdet i styrelsens Kvalitets- og Miljøledelsessystem. I 2015 blev det besluttet, at en del af Miljøstyrelsen skal flyttes til Slagelse som led i regeringens udflytningsplaner. Det betyder, at ca. 60 medarbejdere i starten af 2017 flytter ind på politigården i Slagelse i en bygning, som deles med Politiet og Arbejdstilsynet. Miljøstyrelsen vil i løbet af 2016 finde ud af, om det er muligt at omfatte Miljøstyrelsen Slagelse af EMAScertificeringen. Internt er der løbende fokus på at udbrede kendskabet til EMAS blandt styrelsens medarbejdere. Som led i dette arbejde blev der i 2015 indført introduktionskurser om kvalitets- og miljøledelse. Nye medarbejdere indkaldes til en introduktion til arbejdet med kvalitets- og miljøledelse indenfor de første to uger efter deres ansættelse. Dette medvirker til at sikre et bredt kendskab til Miljøstyrelsens ledelsessystemer. Lars Hindkjær Direktør Miljøstyrelsen 4 Miljøstyrelsen / Miljøredegørelse 2015

6 Foto: NIMA Stock 2. Om denne miljøredegørelse Miljøstyrelsens miljøredegørelse indeholder en beskrivelse af Miljøstyrelsens organisation, en vurdering af Miljøstyrelsens væsentligste miljøpåvirkninger, en beskrivelse af EMAS-systemet samt specifikke miljømål i Miljøredegørelsen gennemgår samtidig udviklingen i Miljøstyrelsens energiforbrug, vandforbrug, papirforbrug, affaldsproduktion og indkøb. Udover denne gennemgang er Miljøstyrelsens væsentligste miljønøgletal opgjort i bilag 3 for alle styrelsens adresser omfattet af EMAS. Miljøstyrelsens miljøpolitik og ansvarsfordeling af miljø- og kvalitetsarbejdet er beskrevet i bilag 1 og 2. Resultaterne af Miljøstyrelsens miljøindsats i 2016 afrapporteres i næste års miljøredegørelse, som udgives i Miljøstyrelsen / Miljøredegørelse

7 3. Om Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen er national myndighed på dele af miljøområdet. Vi arbejder med: begrænsning af forurening af luft, jord, vand og hav håndtering og genanvendelse af affald regulering af virksomheders og landbrugets miljøpåvirkninger regulering af kemikalier, bekæmpelsesmidler og visse anvendelser af genetisk modificerede organismer. Vi betjener ministeren, regeringen og Folketinget ved at forberede og administrere lovgivningen på ovennævnte områder. Herunder varetager vi godkendelse og tilsyn med visse virksomheder og produkter. Begrænsning af forurening sker gennem en lang række virkemidler herunder fremme af miljøteknologiske løsninger, bæredygtigt forbrug og produktion, grønne indkøb og miljømærker. Balance mellem mennesker, miljø og natur er den grønne tråd i Miljøstyrelsens arbejde. Vi arbejder for, at alle samfundets aktører bidrager til at beskytte miljøet bedst muligt. Vi gør en forskel for både mennesker og natur, og fremmer samtidig vækst og beskæftigelse. Dermed kan virksomheder i alle brancher vælge ressourceeffektive og miljøvenlige teknologier, så fx belastningen fra skadelig kemi og hormonforstyrrende stoffer minimeres, og vi kan reducere mængden af affald og øge genanvendelsen. Vejen går via innovation, samarbejde, åbenhed og dialog. Erfarings- og ideudvikling med erhvervsliv, vidensinstitutioner og forbrugere er derfor central for Miljøstyrelsen. Det er vores mål, at virksomheder ser os som en attraktiv samarbejdspartner, når vi sammen arbejder på at fremme miljø og ressourceeffektive produktionsformer og processer og med at skabe mere intelligente, enklere og mere effektive miljøregler. 3.1 Miljøstyrelsens organisation Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet efter sammenlægningen af Miljøministeriet og Fødevareministeriet i juni Miljøstyrelsen / Miljøredegørelse 2015

8 Figur 1: Ministeriets organisationsdiagram august 2015 Miljøstyrelsen varetog i 2015 koncernfunktionerne Miljøministeriets Informationscenter og Omstilling på vegne af hele Miljøministeriet. Fra juni 2015 blev funktionerne varetaget for Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Kystdirektoratet, Natur- og Miljøklagenævnet og departementet. Miljøstyrelsen bestod i 2015 af ca. 450 medarbejdere, som var organiseret i 9 enheder fordelt på fem adresser to adresser i København, en i Odense og en i Århus samt et arkiv i København. Vi forventer at åbne endnu en adresse ultimo 2016 i Slagelse. Figur 2: Miljøstyrelsens organisationsdiagram 2015 Direktion Direktør Lars Hindkjær Vicedirektør Claus Torp Vicedirektør Michel Schilling Direktionssekretariat Henrik Hagen Olesen Organisation og Jura Astrid Jacobsen Peter Østergaard Have Erhverv Hans Peter Olsen Nis Christensen Jord og Affald Christian Vind/Kåre Svarre Jacobsen Elisabeth Wolstrup Pesticider og Genteknologi Lea Frimann Hansen Sonja Canger Mette H. Larsen Service Irene Edelgaard Kemikalier Henrik Søren Larsen Isabelle Vinten Virksomheder Juliane Albjerg Yvonne Korup Århus: Jan Reisz Miljøteknologi Steen Pedersen/Sara Røpke Søren Bukh Svenningsen Miljøstyrelsen / Miljøredegørelse

9 Miljøstyrelsens fysiske placering i 2015 Strandgade 29, 1401 København K Wilders Plads 15A, st., 1. og 2. sal, 1403 København K Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg (ikke omfattet af EMAS) Unsbjergvej 2A, 5220 Odense SØ (ikke omfattet af EMAS) Rentemestervej 8, 2400 København NV, arkivlokale, fraflyttet i 2015 (ikke omfattet af EMAS) 3.2 Miljøstyrelsens kvalitets- og miljøledelsessystem Miljøstyrelsen er certificeret efter EMAS og ISO9001, fordi vi ønsker løbende at optimere vores arbejdsgange og systematisk at sikre kvaliteten af vores arbejde for et bedre miljø. Vi vil gerne vise, at vi handler miljørigtigt i vores dagligdag, og at vi tilrettelægger vores virksomhed så optimalt som muligt for at skabe gode betingelser for miljøbeskyttelsen. Kvalitets- og miljøledelsessystemet skal: Sikre kvalitet og ensartethed i vores ydelser og forebygge fejl Reducere vores væsentligste miljøpåvirkninger Sikre målrettet udvikling og forbedring Måle og vurdere vores indsats Aktivt inddrage medarbejderne i arbejdet med miljøforbedringer og kvalitetssikring Figur 3: Årets gang i Miljøstyrelsens kvalitets- og miljøledelsessystem JULI NOVEMBER Intern audit Lukke afvigelser fra intern audit DECEMBER FEBRUAR Miljøhandlingsplan udarbejdes og vedtages Ekstern audit på EMAS og ISO9001 gennemføres Lukke afvigelser fra ekstern audit MARTS JUNI Miljøredegørelse færdiggøres og verificeres Årlig ledelsesevaluering Handlingsplanens mål gennemføres henover året. Procedurer i systemet opdateres løbende, og forbedringsforslag og eventuelle afvigelser indrapporteret i systemet behandles løbende, som de opstår. 8 Miljøstyrelsen / Miljøredegørelse 2015

10 Det er direktionen i Miljøstyrelsen, der har det overordnede ansvar for, at systemet fungerer og følges, og procesejerne, der har ansvar for, at processer og underliggende procedurer er opdateret. EMAS-koordinatoren, den kvalitetsansvarlige, redaktørerne på de enkelte procedurer og kvalitets- og miljøtovholderne, står for den daglige vedligeholdelse og drift af systemet. En nærmere beskrivelse af ansvarsfordelingen for ledelsessystemet er beskrevet i bilag 1. Miljøstyrelsen / Miljøredegørelse

11 4. Ressourceforbrug og miljøpåvirkning 4.1 Vurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Miljøstyrelsen har i sin kortlægning af miljøpåvirkningen fra driften identificeret de væsentligste miljøpåvirkninger i forhold til omgivelserne som: Den direkte påvirkning af miljøet ved driften af Miljøstyrelsen, herunder forbrug af energi og vand, transport m.m., samt miljøpåvirkningerne fra de produkter, Miljøstyrelsen selv indkøber (fx råvareforbrug eller miljøpåvirkning ved produktion og bortskaffelse). Den indirekte påvirkning af miljøet, som er en følge af Miljøstyrelsens interaktion med tredjeparter, og som Miljøstyrelsen til en vis grad kan påvirke, fx gennem indkøbsaftaler og udbud (bl.a. råvareforbrug og miljøhensyn i kantine, CO2 udledning i forbindelse med taxakørsel, miljøvenlige indkøb af kontorartikler og miljøvenlige rengøringsprodukter hos rengøringsleverandør). I de fællesstatslige indkøbsaftaler, som Miljøstyrelsen/Miljø- og Fødevareministeriet ikke selv indgår, søges der mest mulig indflydelse for at sikre miljømæssigt korrekte indkøb. Miljøstyrelsen som forvaltningsmæssig myndighed påvirker desuden miljøet via den løbende produktion af love, bekendtgørelser, vejledninger, afgørelser, projekter, strategier, handlingsplaner mv. Disse opgaver søges løbende optimeret ved Miljøstyrelsens arbejde med kvalitetsledelse. Den miljømæssige påvirkning af disse opgaver vil være omfattende at opgøre, og er ikke omfattet af Miljøstyrelsens EMAS-arbejde. Derfor vil dette område ikke blive berørt yderligere i denne miljøredegørelse. Miljøstyrelsens forbrug (direkte påvirkning) og nøgletal rapporteres samlet, da miljøpåvirkningerne anses for ensartede for alle ansatte uanset deres fysiske placering på forskellige adres- 10 Miljøstyrelsen / Miljøredegørelse 2015

12 ser. Hvor det er muligt i form af særskilte opgørelser (f.eks. el, fjernvarme og vand), rapporteres forbruget pr. adresse. 4.2 Stamdata for Miljøstyrelsen 2015 Tabel 1: Ansatte og areal omfattet af EMAS 1 Antal ansatte pr. år (opgjort pr. 1.august) (B) Udvikling 2014 til ,9 % Opvarmet areal i m2 (A) ,0 % Befæstet areal (A) 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 0,0 % Medarbejdere Antallet af medarbejdere i Miljøstyrelsen er steget med knap 30 medarbejdere fra 2014 til af disse er dog allerede ansatte medarbejdere, som i september 2014 blev overflyttet fra Odense til København, hvormed disse også er blevet omfattet af Miljøstyrelsens EMAScertificering. Arealforbrug I opgørelsen ovenfor er kun opgjort arealforbrug for de af Miljøstyrelsens adresser, som er EMAS-registreret. Miljøstyrelsen har ikke foretaget ændringer i det areal, som var omfattet af EMAS i Da alle styrelsens adresser ligger i tæt bebygget område, vurderes det befæstede areal at være 100 %. Miljøstyrelsen er lejer på samtlige adresser. På adressen på Wilders Plads lejer Miljøstyrelsen kun en del af bygningen. 4.3 Ressourceforbrug 2015 Det er lykkedes at begrænse Miljøstyrelsens miljøpåvirkninger fra 2014 til 2015 på nogle områder, mens der på andre er sket en stigning. I forhold til de direkte miljøpåvirkninger viser udviklingen i Miljøstyrelsens forbrug fra 2014 til 2015 at: Papirforbruget målt som indkøb af A4 papir er faldet med 6,3 %. Målt i kg indkøbt A4 og A3 er det samlede forbrug faldet med 6,6 %. Vandforbruget er faldet med 1,4 % Klimakorrigeret varmeforbrug er steget med 3,2 % Elforbruget er steget med 4,9 % Brændstofforbruget er steget med 6,8 % I samme periode er antallet af medarbejdere omfattet af EMAS steget med 7,9 %. 1 For alle tabeller i dette kapitel gælder, at tallet A er de årlig samlede input/påvirkninger på området, tallet B er antallet af ansatte. Nøgletallet R er forholdet A/B. Miljøstyrelsen / Miljøredegørelse

13 Figur 4: Udvikling i forbrug 2011 til ,0 Forbrugsudvikling, index 100= ,0 100,0 90,0 80,0 70,0 60, Varme (korrigeret) El Vand Papir (i kg) Brændstof Figur 4: Udvikling i forbrug fordelt på medarbejder 110,0 Forbrug pr. ÅV, indeks 100= ,0 90,0 80,0 70,0 60,0 Varme (korrigeret) El Vand Papir (A4 ark) Brændstof 50, Energi Tabel 2: Energieffektivitet Udvikling 2014 til 2015 Fjernvarme korrigeret (MWh) (A) El, samlet (MWh) (A) Nøgletal Fjernvarme, korrigeret total (KWh/medarbejder) (R) Nøgletal El (KWh/medarbejder) (R) ,2 % ,9 % ,4 % ,8 % Fjernvarme Miljøstyrelsens klimakorrigerede fjernvarmeforbrug er steget med 3,2 % i forhold til 2014, mens det faktiske forbrug (uden klimakorrigering) er steget med hele 9,4 %. Den samme stigning gør 12 Miljøstyrelsen / Miljøredegørelse 2015

14 sig gældende for det samlede varmeforbrug pr. m2 opvarmet areal, mens der er sket et lille fald i forhold til forbrug pr. medarbejder. El Miljøstyrelsens elforbrug er i 2015 steget med 4,9 % i forhold til året før. Dette må hovedsagligt tilskrives det øgede antal af medarbejdere samt installation af et nyt ventilationsanlæg på 5. sal til forbedring af luftkvaliteten. Når elforbruget deles ud på antal medarbejdere, ses der et fald i forbruget på 2,8 % pr. medarbejder Papir Tabel 3: Papirforbrug Papirforbrug (A) (antal A4-ark i 1.000) Samlet papirforbrug af A4 og A3 (kg) (A) Nøgletal papirforbrug (kg/medarbejder) (R) Nøgletal papirforbrug (affald i ton/forbrug i ton) (R) Udvikling 2014 til ,3 % ,6 % ,5 % 0,78 0,17 1,07 1,18 0,87-26,3 % Miljøstyrelsens samlede papirforbrug, målt ved indkøbt mængde i kg er faldet med 6,3 %. I 2014 og 2015 har det ikke været muligt for leverandøren modsat tidligere år at udskille papir indkøbt til Miljøstyrelsens adresse i Århus, som ikke er omfattet af EMAS. Derfor vil tallene for disse år ikke være fuldt sammenlignelige med tidligere år. På grund af svingende lagerbeholdning er den indkøbte mængde et usikkert mål for det årlige papirforbrug, men da indkøbet har været nedadgående siden 2011, må det vurderes, at der over en fem-årig periode er sket et fald i forbruget. Dette skyldes i høj grad en øget digitalisering af Miljøstyrelsens arbejde, hvor bl.a. bærbare computere har mindsket behovet for print af mødematerialer mv. I december 2015 har Miljøstyrelsen indført print med medarbejderkort. Dermed bliver print først udskrevet når medarbejderen står ved printeren. Dette eliminerer uafhentede print, som tidligere er blevet sendt direkte til papirgenbrug. På baggrund heraf forventes en mindre reduktion i papirforbruget igen i Brændstof Tabel 4: Brændstofforbrug Brændstofforbrug samlet (MWh) (A) Nøgletal Brændstofforbrug (KWh/medarbejder) (R) Udvikling 2014 til ,8 127,3 152,5 143,1 152,8 6,8 % 400,0 397,9 417,9 391,9 387,9-1,0 % Miljøstyrelsens samlede brændstofforbrug er steget med 6,8 % i forhold til Dermed er niveauet tilbage på samme høje niveau som i Når forbruget fordeles ud på antallet af Miljøstyrelsen / Miljøredegørelse

15 medarbejdere i styrelsen, er der dog sket et mindre fald i forhold til forbruget i 2014 og et stort fald på 7 % i forhold til Miljøstyrelsen har i 2015 oplevet et fald i dieselforbruget til tjenestebiler på ca. 10 %. Dette skyldes at styrelsen har indkøbt 2 hybridbiler, og en del af brændstofforbruger er derfor flyttet fra diesel til benzin. Det samlede forbrug af brændstof til tjenestebiler ligger fortsat på ca. samme niveau som Vand Tabel 5: Vandforbrug Udvikling 2014 til 2015 Vandforbrug (m3) (A) ,4 % Nøgletal vandforbrug (m3/medarbejder) (R) 8,6 8,8 5,7 6,5 5,9-8,7 % Vand Vandforbruget for Miljøstyrelsen er samlet faldet med 1,4 % i 2015 i forhold til Dette svarer nogenlunde til forbruget for 2014, som var en stigning i forhold til det lave forbrug, som styrelsen oplevede i Over en fem-årig periode er der dog samlet sket et fald på 16,6 % Fordelt ud på medarbejdere er faldet dog endnu tydeligere, da den samlede reduktion er på 8,7 % i 2015 i forhold til året før. Det store fald er dog hovedsagligt sket på Miljøstyrelsens adresse på Wilders Plads, hvor forbruget er blevet reduceret med 38,1 %. Medvirkende årsag er bl.a. udskiftning af blandingsbatterier og opvaskemaskiner på Wilders Plads. 4.4 Miljøpåvirkninger Affald Tabel 6: Affald Udvikling 2014 til 2015 Total mængde affald 43,19 39,41 44,16 55,02 58,65 6,6 % Papir (ton) (A) 8,85 1,70 10,15 11,64 8,01-31,2 % Pap (ton) (A) 2,80 3,80 3,58 3,56 5,07 42,4 % Glas (ton) (A) 2,00 0,40 0,20 0,30 0,26-13,3 % Elektronisk affald (ton) (A) - 0,55 0,74 0,37 0,32-13,5 % Farligt affald (ton) (A) - 0, Andet affald, brændbart (ton) (A) 29,51 32,90 19,39 29,56 35,40 19,8 % Madaffald (ton) (A) ,10 9,54 9,56 0,2 % Hård plast (ton) (A) , Blød plast (ton) (A) 0,03 - Transportemballagefolie (ton) (A) 0,03 0, Tabel 7: Affald nøgletal Nøgletal total mængde affald Udvikling 2014 til ,1 123,2 121,0 150,7 148,9-1,2 % 14 Miljøstyrelsen / Miljøredegørelse 2015

16 (kg/medarbejder) (R) Nøgletal papiraffald (kg/medarbejder) (R) Nøgletal papaffald (kg/medarbejder) (R) Nøgletal glas (kg/medarbejder) (R) Nøgletal elektronisk affald (kg/medarbejder) (R) Nøgletal farligt affald (kg/medarbejder) (R) Nøgletal andet affald (kg/medarbejder) (R) Madaffald (kg/medarbejder) (R) Nøgletal hård plast (kg/medarbejder) (R) Nøgletal blød plast (kg/medarbejder) (R) Transportemballagefolie (kg/medarbejder) (R) 27,05 5,31 27,81 31,89 20,33-36,3 % 8,56 11,88 9,81 9,75 12,87 31,9 % 6,12 1,25 0,55 0,82 0,66-19,7 % - 1,72 2,03 1,01 0,81-19,9 % - 0, ,25 102,81 53,12 80,99 89,85 10,9 % ,67 26,14 24,26-7,2 % , ,08-0,09 0, Miljøstyrelsens samlede affaldsmængde er steget med godt 3 tons i forhold til mængden i Den største stigning er sket i mængden af restaffald, som er steget med knap 6 tons, og papaffald, som er steget med 1,5 tons. Til gengæld er mængden af papiraffald faldet med over 3 tons. Stigningen må især tilskrives oprydning af bl.a. parkeringskælderen. Oprydning i og aflevering af sager fra Miljøstyrelsens papirarkiver har desuden øget mængden af særligt papaffald fra arkivkasser. I 2015 fik Miljøstyrelsens medarbejdere mulighed for at sortere madaffald i kantinen. Dette har indtil nu ikke medført en større stigning i den samlede mængde madaffald. Et af miljømålene for 2016 er derfor fortsat fokus på øget udsortering af affald, og det forventes, at der vil ske en stigning i madaffaldet samt reduktion i brændbart affald i Emissioner Tabel 8: Emissioner 2 CO2 emission total (ton) (A) SO2 emission total (kg) (A) NOx emission total (kg) (A) Udvikling 2014 til ,3 222,6 249,2 205,9 182,1-11,5 % 38,5 38,4 39,1 27,9 30,0 7,4 % 214,0 178,4 178,4 146,7 145,6-1,4 % Partikler i total (kg) (A) 9,2 8,0 11,3 8,7 5,9-32,3 % CH4 emission total (kg CO2 ækvivalenter) (A) 89,2 64,3 55,6 45,6 41,2-9,7 % 2 Miljøstyrelsen har ikke haft forbrug af HFC er, PFC er eller SF6, hvorfor der ikke er opgjort tal herfor. Miljøstyrelsen / Miljøredegørelse

17 N2O emission total (kg CO2 ækvivalenter) (A) 4,0 3,7 3,8 3,1 2,7-12,6 % Tabel 9: Emissioner nøgletal Udvikling 2014 til 2015 Nøgletal, CO2 (kg/medarbejder) (R) Nøgletal, SO2 (g/medarbejder) (R) Nøgletal, NOx (g/medarbejder) (R) Nøgletal, Partikler (g/medarbejder) (R) Nøgletal, CH4 (g/medarbejder) (R) Nøgletal, N2O (g/medarbejder) (R) 823,67 695,77 682,74 564,03 462,24-18,0 % 117,86 119,99 106,99 76,42 76,06-0,5 % 654,48 557,48 488,87 404,51 369,51-8,7 % 28,25 25,12 30,84 23,87 14,98-37,2 % 272,82 200,84 152,27 125,02 104,59-16,3 % 12,23 11,54 10,35 8,42 6,82-19,0 % Emissioner Miljøstyrelsens udledning af emissioner skyldes hovedsagligt forbrug af el og varme samt i et mindre omfang udledning i forbindelse med transport. Udledningen er faldet gennem flere år. Den primære årsag hertil er et generelt fald i Miljøstyrelsens forbrug af el og varme samt som følge af at produktionen af disse energityper er blevet grønnere, og der derfor udledes færre emissioner pr. forbrugt MWh. 4.5 Indkøb Miljøministeriet fik i 2014 en ny miljøpolitik gældende for Da ministeriet nu er blevet lagt sammen med det tidligere Fødevareministerium, vil Miljøstyrelsen i løbet af 2016 revidere politikken, så den passer til den fremadrettede situation for Miljøstyrelsen. Indtil en revideret politik er på plads, vil det tidligere Miljøministeriums koncernfælles miljøpolitik være gyldig. Miljøpolitikken stiller bl.a. målsætninger op om, at Miljøministeriet vil: holde sig på forkant med udviklingen i mulighederne for gennemførelse af miljøbevidste og bæredygtige indkøb, bl.a. gennem arbejdet med fastsættelse af miljøkrav i Finansministeriets indkøbsaftaler, og sætte mål i miljøhandlingsplanerne for at reducere miljøbelastningen fra ministeriets aktiviteter, gennemføre miljøbevidste og bæredygtige indkøb i forbindelse med varekøb og tjenesteydelser samt ved ombygning, renovering mv. i ministeriet, arbejde med en fortsat høj grad af økologi i ministeriets kantiner samt i øvrige indkøbte produkter Miljøstyrelsen søger så vidt muligt at indkøbe produkter, som lever op til miljømærkekriterierne for Blomsten og Svanen samt FSC/PEFC, hvor det er relevant. Der anvendes miljøcertificerede producenter og leverandører ved indkøb af bl.a. kontormøbler, tryksager, taxikørsel mv, så vidt det er muligt for de statslige forpligtende indkøbsaftaler, som styrelsen er underlagt. I forbindelse med ombygninger, renoveringer og reparationer på Miljøstyrelsens adresser søges indkøbt de mest energieffektive og miljøvenlige løsninger. Fx har Miljøstyrelsen gennem flere år konsekvent udskiftet belysning til LED lys og opgraderet eksisterende første generations LED belysning til nyere generation. 16 Miljøstyrelsen / Miljøredegørelse 2015

18 4.6 Lovkrav vedrørende Miljøstyrelsens drift Det er et krav i EMAS forordningen, at driften lever op til miljølovgivningen. Miljøstyrelsen har udarbejdet en oversigt over love og regler 3 af relevans for styrelsens drift. Denne gennemgås og opdateres minimum to gange årligt for at sikre, at Miljøstyrelsen overholder den gældende lovgivning. Opdatering af listen og eventuel implementering af nye krav sikres af Miljøstyrelsens Service-enhed. I 2015 er der sket en ændring i København Kommunes regulativ for erhvervsaffald. Det indeholdt ændringer i de fraktioner, som Miljøstyrelsen skal udsortere i. Miljøstyrelsen havde dog i forvejen disse affaldsfraktioner, så regulativet har ikke medført ændringer i den måde, som der sorteres affald på i huset. Dog er udsorteringen af hård plast og metal fra kantinen steget, hvorfor Miljøstyrelsen har anskaffet to ekstra affaldscontainere til disse fraktioner. Dette forventes dog først at slå igennem i opgørelserne af affaldsmængden i Miljøstyrelsen vurderer, at øvrige krav i miljølovgivningen er overholdt. 3 Miljøbeskyttelsesloven, Kommune- og lokalplaner, Affaldsbekendtgørelsen, København Kommunes Erhvervsaffaldsregulativ, Cirkulæret om energieffektivisering i staten, cirkulære om miljø- og energihensyn ved statslige indkøb, Finansministeriets statsaftaler samt egne ministerielle aftaler, Lovbekendtgørelse om Arbejdsmiljø og Klassificeringsbekendtgørelsen. Miljøstyrelsen / Miljøredegørelse

19 Foto: Polfoto 5. Status på miljø- og kvalitetsmål i 2015 I 2015 havde Miljøstyrelsen følgende indsatsområde i miljøhandlingsplanen: Bedre affaldssortering Andelen af andet brændbart affald skal reduceres med minimum 10 % som følge af bedre affaldssortering Svanemærkning af Miljøstyrelsens kantine De to indsatser er fortsat under gennemførelse. Arbejdet med bedre affaldssortering er påbegyndt, men ikke nået fuldt i mål. Derfor er der opstillet et mål for bedre affaldssortering igen i Svanemærkningen af Miljøstyrelsens kantine er blevet forsinket, men vi forventer at have en svanemærket kantine medio Forsinkelsen skyldes bl.a., at leverandøren undervejs i projektet besluttede at svanemærke flere kantiner. Projektet blev derfor ændret, og det er nu leverandøren og dennes konsulenter, der har det primære ansvar for projektet. 18 Miljøstyrelsen / Miljøredegørelse 2015

20 Tabel 10: Afrapportering på milepæle Indsatsområde 1: Bedre affaldssortering Miljøstyrelsen vil i 2015 have fokus på bedre affaldssortering. Særligt andelen af udsorteret bioaffald forventes at kunne øges som følge af sortering i tekøkkener og på kontorer. Mål: Andel af andet brændbart affald skal reduceres med minimum 10 % i forhold til niveauet i 2014 Milepæle Beskrivelse Status 1 Opsætning af sorteringsspande til Sortering af bioaffald i kantine på plads. bioaffald på alle etager samt i kantine Udsortering på etager først sket primo Kampagne med fokus på korrekt affaldssortering. Minimum 1 nyhed på intranettet hvert kvartal 3 Gennemførelse af før og efter vejning af afhentet skrald på etagerne med henblik på at vurdere forbedringen i enhederne Der har været to nyheder i løbet af 2015 med præsentation af mål og med fokus på sortering af madaffald. Yderligere en nyhed var på intranettet i marts Er ikke gennemført, da udsorteringen i enhederne først er gennemført primo 2016 Indsatsområde 2: Svanemærkning af Miljøstyrelsens kantine En svanemærkning af Miljøstyrelsens kantine vil medføre et øget fokus på forbrug og bæredygtighed i køkkenet. Mål: Mærkning af kantinen er opnået Milepæle Beskrivelse Status 1 Beskrivelse af procedurer, som er Beskrivelse af krav og procedurer for påkrævet for svanemærkning svanemærkning er gennemført 2 Fremskaffelse af relevant dokumentation til brug for mærkning da man undervejs i proceduren ændrede Arbejdet påbegyndt, men ikke afsluttet, arbejdsdelingen, så kantineleverandør nu har det primære ansvar for mærkning 3 Mærkning er opnået Ikke gennemført. Mærkning forventes gennemført medio Miljømål 2016 I 2016 vil Miljøstyrelsen arbejde med følgende indsatsområder: Bedre og nemmere sortering af affald i fraktioner reduktion af det brændbare affald med minimum 5 % Reduktion af vandforbrug med minimum 100 m3 Reduktion af det brændbare affald skal som nævnt ske ved yderligere fokus på affaldssortering i Miljøstyrelsen. Det skal blive nemmere for medarbejderne at sortere, både ved bedre vejledning og information, og ved at gøre det nemmere, fx ved at den rigtige affaldsspand er tættere på eller nem at finde. Reduktion af vandforbruget skal ske ved en gennemgang og løbende udskiftning af alle vandhaner mv. i Miljøstyrelsen. Et fokusområde vil bl.a. være den drikkevandspost, som er opstillet i kantinen, og hvor der er mulighed for vandbesparelser. Indsatserne i 2016 afrapporteres i Miljøredegørelsen for 2016, der udkommer i Miljøstyrelsen / Miljøredegørelse

21 Bilag 1. Ansvarsfordeling Miljø- og kvalitetsledelsessystemet omfatter en lang række af Miljøstyrelsens aktiviteter. Systemet understøtter styrelsens fortløbende arbejde med styring af de direkte miljøpåvirkninger fra driften, samt de indirekte miljøpåvirkninger fra produktionen af f.eks. love, bekendtgørelser, handlingsplaner mv. Topledelsen defineres i Miljøstyrelsen som direktionen. Direktionen har ansvar for: At kommunikere vigtigheden af at opfylde såvel kundekrav som lov- og myndighedskrav At fastlægge miljøpolitik At fastlægge kvalitets- og miljømål/styringsindikatorer At gennemføre ledelsens evaluering At ressourcer er til rådighed At udpege ledelsens repræsentant og procesejere At planlægge og opretholde kvalitets- og miljøledelsessystemet At sikre, at kundekrav fastlægges og opfyldes med det formål at styrke kundetilfredshed At ansvar og beføjelser er defineret og kommunikeret i styrelsen At gennemføre certificering i henhold til ISO 9001 og EMAS og regler fastsat i relation hertil Overordnede dokumenter godkendes af direktøren efter drøftelse i direktionen. Ledelsens repræsentant kan godkende procedurer på vegne af direktøren i kvalitets- og miljøledelsessystemet. Den kvalitetsansvarlige refererer til ledelsens repræsentant og assisterer denne i udførelsen af de opgaver, som denne har ansvaret for. Den kvalitetsansvarlige indgår i og understøttes af et kvalitetsteam. Den kvalitetsansvarlige har ansvaret for ISO 9001 samt følgende opgaver, som også omfatter EMAS: Systemvedligehold, herunder ansvar for at de gældende dokumenter er tilgængelige og at brug af ikke gældende dokumenter forhindres At understøtte chefer og medarbejderes anvendelse af kvalitets- og miljøledelsessystemet Systemudvikling, herunder opfølgning på gennemførelsen af løbende forbedringer, procesoptimering, samt metoder til overvågning, udvikling og forbedring af processer Rapportere oplysninger samt undersøgelses- og analyseresultater til ledelsens repræsentant, herunder udarbejdelse af oplæg til ledelses evaluering, og følge op på ledelsens beslutninger i relation til kvalitets- og miljøledelsessystemet Ledelse af auditprogrammet Kontakt til certificeringsorgan Koordinering og uddannelse ift. procesejere, auditorer, redaktører og tovholdere At oversigter over dokumentgodkendere, dokumentansvarlige (redaktionsgrupper), redaktører og dokumentbrugere altid er opdaterede i kvalitets- og miljøledelsessystemet At planlægge og iværksætte intern og ekstern audit EMAS-koordinatoren refererer til procesejeren for EMAS. Koordinatoren er ansvarlig for: At udarbejde det grønne regnskab, miljøhandlingsplan og miljøredegørelse. At indsamle den nødvendige information for at vedligeholde miljødelen af kvalitets- og miljøledelsessystemet samt for at iværksætte og gennemføre løbende miljøforbedrin- 20 Miljøstyrelsen / Miljøredegørelse 2015

22 ger. At levere input til den kvalitetsansvarlige så denne kan sikre, at direktionen og SU får forelagt relevante miljøresultater og problemstillinger At der bliver fulgt op på miljøhandlingsplanen og på auditrapporter. Den løbende formidling om EMAS på Intranettet, hjemmesiden og til enhederne. Procesejerne er i løbende dialog med redaktøren (se nedenfor) for de enkelte processer og har ansvar for og godkender de enkelte procedurer under deres pågældende proces(-ser). Procesejerne kan uddelegere ansvaret for godkendelse af specificerede procedurer til relevant(e) kontorchefer, koordinatorer eller kvalitetsansvarlig se proceduren for dokumentstyring. Procesejerne er kontorchefer, der enten alene eller sammen med én eller to andre chefer er ansvarlige for en kerneproces, en støtteproces eller en ledelsesproces. Redaktører har skriverettigheder til relevante områder i kvalitetshåndbogen (D4 InfoNet). Redaktøren er bindeled mellem redaktionsgruppen og procesejeren. Det fremgår af dokumenthovedet på hver procedure, hvem der er redaktør. De interne auditorer er ansvarlige for gennemførelse af intern audit. De interne auditorer skal inden for et år efter udpegning have gennemført en kompetencegivende efteruddannelse som auditteamleder i ISO 9001 og EMAS. For at sikre implementeringen og forankringen af kvalitets- og miljøledelse udpeges en medarbejder som miljø- og kvalitetstovholder i hver enhed af chefen. Tovholderen får en særlig rolle i forhold til at understøtte ledelsen i implementeringen og forankring af kvalitetsledelsessystemet. Man kan vælge at udpege en person, der i forvejen har en rolle som redaktør, auditor eller lignende. De primære opgaver for tovholderen: At formidle indholdet og tankegangen bag kvalitetsledelsessystemet At bidrage til at forbedringsforslag videreformidles til de ansvarlige i kvalitets- og miljøledelsessystemet At introducere nye medarbejdere til kvalitets- og miljøledelsessystemet (bl.a. som del af introduktionsforløb) At fungere som kontaktperson for kvalitetsansvarlig og kvalitetsteamet At vedligeholde evt. brugergrupper til de enkelte procedurer lokalt. Medlemmerne tilbydes et internt kursus i kvalitets- og miljøledelsessystemet. Den samlede ledelse i Miljøstyrelsen har en væsentlig rolle og et betydeligt ansvar både i forhold til implementeringen og brugen af kvalitets- og miljøledelsessystemet, og i forhold til udviklingen og forbedringen af systemet. Ledelsen har således en væsentlig funktion i forhold til at kommunikere, formidle og efterleve de ledelsesmæssige budskaber i kvalitetsledelsessystemet. Dette betyder konkret, at den enkelte chef i MST har ansvar for: At medarbejderne anvender kvalitets- og miljøledelsessystemet og arbejder efter systemets procedurer. At bidrage til udvikling og forbedring af kvalitets- og miljøledelsessystemet herunder indtænke mulighed for procesoptimering At sørge for at medarbejdere med driftsopgaver (f.eks. redaktører eller tovholdere) inden for systemet får afsat ressourcer til dette At bidrage til få rettet eventuelle afvigelser At tænke kvalitets- og miljøledelsessystemet ind i den daglige drift At medvirke til opstilling af kvalitetsmål inden for eget ansvarsområde samt til opfyldelsen af disse At forholde sig aktivt til resultater fra intern audit, ekstern audit, brugertilfredshedsundersøgelser mm. inden for eget ansvarsområde Miljøstyrelsen / Miljøredegørelse

23 At virke som rollemodel for medarbejderne ved at italesætte kvalitets- og miljøledelsessystemet ved f.eks. teammøder samt opfordre medarbejderne til at bidrage til udvikling og forbedring af systemet. Som ansat i Miljøstyrelsen følger et stillingsmæssigt ansvar for: At anvende kvalitets- og miljøledelsessystemet At påpege afvigelser fra kvalitets- og miljøledelsessystemet og medvirke til at få disse registreret og afhjulpet At indmelde forbedringsforslag At holde sig opdateret inden for sit område. At vurdere om modtagne eksterne dokumenter (med eksterne dokumenter menes love, bekendtgørelser, vejledninger, rapporter mv.) har relevans for sagsbehandlingen, herunder om det modtagne dokument bør indgå som sagsakt, hvorefter dokumentet behandles i overensstemmelse med støtteprocessen Journalisering SU (SamarbejdsUdvalget) orienteres eller høres i forbindelse med: Udarbejdelsen af intern miljøpolitik, miljømålsætninger, den årlige miljøhandlingsplan og miljøredegørelse Ved den årlige ledelsesvurdering af kvalitets- og miljøledelsessystemet og ved håndtering af audits. Den konkrete afgrænsning af SUs kompetencer fremgår af SU-aftalen. 22 Miljøstyrelsen / Miljøredegørelse 2015

24 Bilag 2. Intern miljøpolitik Miljøstyrelsen var i 2015 en del af koncernen Miljøministeriet, som bestod af et departement og en række styrelser og decentrale institutioner. Koncernen har vedtaget Miljøministeriets interne miljøpolitik for , som er fælles for alle institutioner i Miljøministeriet. Grøn i eget hus vejen til et bæredygtigt Miljøministerium Miljøministeriet ønsker at udvikle koncernen som en bæredygtig virksomhed. Miljøministeriet vil derfor ud fra den overordnede vision grøn i eget hus, stille ambitiøse krav til egne indkøb, ressourceudnyttelse og bæredygtighed i driften af ministeriet og dets arealer. Miljøministeriet vil holde sig på forkant med udviklingen i mulighederne for gennemførelse af miljøbevidste og bæredygtige indkøb, bl.a. gennem arbejdet med fastsættelse af miljøkrav i Finansministeriets indkøbsaftaler, og vil sætte mål i miljøhandlingsplanerne for at reducere miljøbelastningen fra ministeriets aktiviteter, gennemføre miljøbevidste og bæredygtige indkøb i forbindelse med varekøb og tjenesteydelser, samt ved ombygning, renovering mv. i ministeriet, arbejde med at reducere miljøbelastningen fra ministeriets aktiviteter med fokus på brug af innovative og/eller omkostningseffektive løsninger, fortsætte udviklingen af den bæredygtige arealdrift af ministeriets skov- og naturarealer og fastholdelse af bæredygtighedscertificeringer, arbejde med en fortsat høj grad af økologi i ministeriets kantiner samt i øvrige indkøbte produkter, og øge miljøbevidsthed hos ministeriets ansatte igennem adfærdskampagner og information, samt målrettet formidling og synliggørelse af ministeriets interne miljøarbejde over for eksterne parter. Særlige fokusområder er affaldshåndtering, udfasning af farlige stoffer, økologi, biodiversitet og vand- og energiforbrug, og ministeriet vil i videst muligt omfang gøre brug af innovative og/eller omkostningseffektive løsninger, herunder anvendelse af digitale løsninger til fremme af miljøhensyn. Der lægges vægt på, at Miljøministeriets institutioner har en professionel tilgang til mål og målopfyldelse, og det er de enkelte institutioner, der er ansvarlige for gennemførelse af miljøpolitikken. Målopfyldelse afrapporteres i de årlige miljøredegørelser m.v. I relation til målopfyldelse vil der desuden være fokus på løbende at forbedre dokumentationen af ministeriets interne miljøarbejde. Både miljøpolitikken og de konkrete handlingsplaner tilpasses løbende Miljøministeriets mission og vision, samt vedtagne strategier indenfor ministeriets fagområder. Miljøpolitikken er gældende til 31. december Miljøstyrelsen / Miljøredegørelse

25 Bilag 3. Miljøstyrelsens forbrug udspecificeret Antal ansatte Ansatte pr. år (gennemsnit antal hoveder) Areal - m2 Strandgade Opvarmet areal Brutto Bygning O - Wilders Plads Opvarmet areal Totalt Opvarmet areal Brutto Energiforbrug total Energiforbrug, MWh målt Varme, Strandgade 29 Varme, Bygning O Varme El, Strandgade 29, inkl. kantine (total) El, Strandgade 29, kantine El, Strandgade 29, ekskl. kantine El, Bygning O El, total Energiforbrug, MWh korrigeret Varme Nøgletal(kWh/m 2 ) Varme, korrigeret (Pr. opvarmet areal) El (Pr. bruttoareal) Nøgletal(kWh/åv) Varme, korrigeret El Forbrugsudv. - indeks 2008(%) Varme (korr) El Vandforbrug total ,9 82,7 97,0 92, , ,4 48,9 48,8 54,4 56, Strandgade heraf kantine Bygning O Vandforbrug, m Nøgletal (m3/åv) 8,6 8,8 5,7 6,5 5,9 Forbrugsudv. - indeks 2008 (%) Papirforbrug Forbrug, antal A4 ark (1000) Miljøstyrelsen / Miljøredegørelse 2015

26 Forbrug, antal A3 ark (1000) Samlet forbrug i kg Nøgletal, A4 ark/åv (1000) 6,6 6,0 5,1 5,3 4,6 Nøgletal (A3 og A4) kg/åv Forbrugsudvikling - A4 ark indeks 2008 (%) Forbrugsudvikling - affald (t)/forbrug (t) 0,78 0,17 1,07 1,18 0,87 Affaldsmængder Affaldsfraktioner (tons) Papir 8,85 1,70 10,15 11,64 8,01 Pap 2,80 3,80 3,58 3,56 5,07 Glas 2,00 0,40 0,20 0,30 0,26 Elektronisk affald - 0,55 0,74 0,37 0,32 Farligt affald - 0, Andet affald, brændbart (ton) 29,51 32,90 19,39 29,56 35,40 Madaffald ,10 9,54 9,56 Hård plast ,05 - Blød plast ,03 Total mængde affald i tons 43,19 39,41 44,16 55,02 58,65 Nøgletal affald kg. pr. ÅV Papir 27,05 5,31 27,81 31,89 20,33 Pap 8,56 11,88 9,81 9,75 12,87 Glas 6,12 1,25 0,55 0,82 0,66 Elektronisk affald - 1,72 2,03 1,01 0,81 Farligt affald - 0, Andet affald, brændbart (ton) 90,25 102,81 53,12 80,99 89,85 Madaffald ,67 26,14 24,26 Hård plast ,12 - Blød plast ,08 Total mængde affald i kg pr. ÅV 132,1 123,2 121,0 150,7 148,9 Transport Tjenestebiler Diesel (L) Benzin (L) Tjenestekørsel i egen bil Kørsel i egne biler (km) Brændstofforbrug, egne biler (L) Taxikørsel Taxi, dieselforbrug (L) Flyrejser, indenrigs Flyrejser, jetfuelforbrug (L) Brændstof total (L) Diesel Benzin Egen bil Jetfuel Brændstof total (MWH) Miljøstyrelsen / Miljøredegørelse

27 Tjenestebiler 25,8 19,4 56,4 76,2 78,0 Egen bil 73,3 78,8 69,7 39,1 44,5 Taxi - 2,7 7,6 3,4 3,6 Indenrigs flyrejser 31,7 26,4 18,9 24,3 26,7 Total 130,8 127,3 152,5 143,1 152,8 Brændstof total MWH) Diesel 64,1 63,2 100,4 100,1 94,8 Benzin 35,0 37,7 33,3 18,7 31,3 Jetfuel 31,7 26,4 18,9 24,3 26,7 Total 130,8 127,3 152,5 143,1 152,8 Nøgletal Brændstof KWh/åv Brændstof samlet (KWh/åv) 400,0 397,9 417,9 391,9 387,9 Brændstof total forbrugsudvikling 136,6 133,0 159,3 149,4 159,6 Emissioner CO2 i tons Varme El Brændstof total Total 269,3 222,6 249,2 205,9 182,1 Nøgletal, CO2 pr. åv (kg/åv) 823,67 695,77 682,74 564,03 462,24 SO2 emission i kg Fjernvarme 10,66 12,89 13,09 6,74 8,43 El 27,61 25,27 25,75 20,98 21,35 Brændstof 0,27 0,23 0,21 0,17 0,19 Total 38,54 38,40 39,05 27,89 29,97 Nøgletal, SO2 pr. åv (g/åv) 117,86 119,99 106,99 76,42 76,06 NOx emission i kg Fjernvarme 76,88 64,38 65,10 50,10 57,96 El 128,71 105,89 103,38 87,30 77,29 Brændstof 8,43 8,12 9,96 10,25 10,34 Total 214,01 178,39 178,44 147,65 145,59 Nøgletal, NOx pr. åv (g/åv) 654,48 557,48 488,87 404,51 369,51 PM (partikler) emission i kg Fjernvarme 4,30 3,79 4,82 4,34 3,16 El 4,48 3,80 5,73 4,15 2,52 Brændstof 0,46 0,45 0,71 0,23 0,22 Total 9,24 8,04 11,26 8,71 5,90 Nøgletal, PM pr. åv (g/åv) 28,25 25,12 30,84 23,87 14,98 CH4 emission i CO2 ækvivalenter - kg Fjernvarme 3,9 3,5 3,2 2,4 2,6 El 85,2 60,70 52,25 43,19 38,53 Brændstof 0,09 0,09 0,10 0,03 0,04 Total 89,21 64,27 55,58 45,63 41,21 Nøgletal, CH4 pr. åv (g/åv) 272,82 200,84 152,27 125,02 104,59 N2O emission i CO2 ækvivalenter - kg Fjernvarme 1,3 1,1 1,2 1,0 1,1 26 Miljøstyrelsen / Miljøredegørelse 2015

28 El 2,2 2,11 2,06 2,00 1,52 Brændstof 0,45 0,44 0,56 0,11 0,11 Total 4,00 3,69 3,78 3,07 2,69 Nøgletal, N2O pr. åv (g/åv) 12,23 11,54 10,35 8,42 6,82 Miljøstyrelsen / Miljøredegørelse

29 Bilag 4. Verifikationsattest 28 Miljøstyrelsen / Miljøredegørelse 2015

30

31 Miljøstyrelsen Strandgade København K