Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik
|
|
- Olivia Knudsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 10. april 2013 Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik Arkitekturpolitik Regeringen vil udvikle en ny national arkitekturpolitik, som skal sætte mennesket i centrum og have fokus på kvalitet, bæredygtighed, klimaudfordringer og vækst. Den nye arkitekturpolitik skal formulere konkrete initiativer til forbedring af rammerne for skabelse af arkitektur af god kvalitet, der på en gang er menneskevenlig, bæredygtig og vækstfremmende. Arkitekturpolitikken skal spille sammen med regeringens øvrige initiativer i forhold til det byggede miljø, og den skal udvikles i en tæt og grundig dialog med alle parter med berøring til arkitekturområdet. God arkitektur tænkes og tegnes til mennesker. Dansk arkitektur er netop præget af en humanistisk tradition, hvor der arbejdes i den menneskelige skala og tænkes i helheder og sammenhænge. Danske arkitekter er med rette kendt for med respekt for den historiske kontekst at kunne tilføje nye visionære projekter, der idémæssigt og æstetisk tolker sine omgivelser og samtidig giver svar på nutidens behov, både når det gælder bygning og byrum. I arbejdet med udfordringerne i dansk byggeri er det altafgørende at fastholde og udbygge den stærke danske arkitekturtradition. Den humanistisk forankrede arkitekturtradition har for det første betydet, at arkitekturen har haft afgørende indflydelse på udformningen af vores velfærdssamfund, og for det andet, at dansk arkitektur har stor international succes og anerkendelse. Hertil kommer, at arkitekturen i Danmark berører alle, hver dag, over alt. Arkitektur af høj kvalitet, hvor faktorer som æstetik, form og funktion går op i en højere enhed, er derfor et vigtigt bidrag til en positiv samfundsudvikling. Arkitekturpolitikken vil have som omdrejningspunkt, at arkitekturen kan bidrage positivt til at løse nogle af de nye, mere komplekse og anderledes udfordringer, som Danmark står overfor. Det gælder blandt andet klimaudfordringerne og vækstdagsordenen i byggeriet. Det gælder den tiltagende urbanisering og samtidige affolkning af landdistrikterne, samt det store fremtidige behov for renovering og transformationer af den eksisterende bygningsmasse. Regeringen har i sin vækstplan for de kreative erhverv Danmark i arbejde iværksat en række initiativer, der skal bidrage til, at Danmarks styrker og potentialer på det kreative Dok. nr
2 Side 2 erhvervsområde udnyttes til at skabe vækst og beskæftigelse. Det gælder bl.a. på arkitekturområdet, hvor Danmark står stærkt, og hvor initiativerne i vækstplanen yderligere vil fremme arkitektbranchen som væksterhverv. Regeringen har yderligere igangsat en række initiativer, der vil få stor betydning for arbejdet med det byggede miljø i Danmark. Blandt andet forventes det, at et forslag til miljøministerens landsplanredegørelse Grøn omstilling nye muligheder for Danmark vil offentliggøres medio 2013 med temaer om blandt andet bæredygtige byer, landistrikter og det åbne land. Endvidere står den danske byggebranche over for en række udfordringer, samtidig med at der forestår vigtige bygge- og renoveringsprojekter. Klima- Energi- og Bygningsministeriet har derfor igangsat arbejdet med en byggepolitisk strategi, der skal kigge på udfordringerne i byggebranchen. Samtidig er der værksat et arbejde med at udforme en energirenoveringsstrategi for den eksisterende bygningsmasse for at arbejde hen imod regeringens ambitiøse klimamål. Den nye arkitekturpolitik skal spille sammen med disse tiltag i en visionær og helhedsorienteret tilgang til det arkitektoniske, planmæssige og bymæssige felt, der tager afsæt i hvad det bebyggede miljø kan bidrage med i forhold til kvalitet, udvikling og vækst for samfundet, den enkelte borger og arkitekterhvervet. Det gælder for udformningen af boliger, institutioner, byrum, byer, infrastruktur og det åbne land. Og det gælder de rammevilkår, der har betydning for arkitekterhvervet. Byernes rolle som vækstdrivere skal adresseres, da deres betydning er afgørende i forhold til videnssamfundets krav og vilkår. Det er igennem arbejdet med planlægning og byudvikling at Danmark skal sikre trygge lokalsamfund, der værner om fællesskabet, den lokale identitet og individuelle udfoldelsesrammer. Overordnet set bør bæredygtighed i bred forstand, det vil sige miljømæssigt, socialt, økonomisk og kulturelt, være et centralt element, da dette siden lanceringen af Arkitekturnation Danmark fra 2007 er blevet et væsentligt fokusområde nationalt og internationalt. Den offentlige sektor har en hovedrolle i at arbejde arkitekturpolitisk for at sikre gode fysiske rammer. Det gælder både stat og kommuner, der som henholdsvis bygherrer og plan- og byggemyndighed er nogle af hovedaktørerne. Men det gælder også regionerne, der med de aktuelle meget store sygehusprojekter kommer til at skabe store forandringer både i by og på land. Sammen med de private aktører indenfor arkitektfaget vil de regionale og kommunale aktører derfor blive inviteret til at deltage i såvel udvikling som implementering af den nye nationale arkitekturpolitik. Nedenstående temaer skal betragtes som de foreløbige indspil til en ny arkitekturpolitik, der er kommet fra ministerier og andre aktører. De seks temaer er ikke udtømmende og afspejler ikke den kommende politiks struktur, men skal ses som nogle af de visioner og indsatsområder, som en ny arkitekturpolitik kunne indeholde. Temaerne skal ses som et
3 Side 3 oplæg til debat for branche, interessenter og andre aktører som i den kommende proces inviteres til at være med til at kvalificere dette første udspil. 1. Fortidens Fremtid Det byggede miljø som kulturarv i et grønt videnssamfund På baggrund af de eksisterende scenarier for Danmarks udvikling de kommende år vil der i lighed med resten af Europa ikke skulle bygges nyt byggeri i sammen omfang, som der skal renoveres, ombygges, omlægges og restaureres. Bæredygtig renovering og omdannelse af både almene og private boliger, såvel som private og offentligt ejede bygninger bør derfor prioriteres i en Ny Arkitekturpolitik. Udviklingen har stor betydning for både de små og større byers kulturværdier, bl.a. fordi affolkning i landdistrikterne generelt betyder, at de mindre byers udvikling fører til tomme bygninger og hovedgader, nedrivninger, forskydning af centrum mv. Disse ændringer har stor betydning og kræver ny planlægning, strategier, renovering og omdannelser af både bygninger og bymiljøer. Herved sigtes der bl.a. imod, at en Ny Arkitekturpolitik vil få lokal forankring i kommunerne samt tjene som forbilleder for private aktører og andre interessenter, som påtænker at energirenovere og omdanne eksisterende bygningsmasse. Det vil også være væsentligt at se på, hvorledes arkitekturen kan medvirke til at sikre en bygnings eller et anlægs funktionalitet og fleksibilitet i forhold til brugeres behov nu og over tid. Således at en bygning med få ændringer efter 10, 20 eller 30 år kan bruges til noget andet, end det bygningen oprindeligt var tænkt til. Arkitekturpolitikken vil desuden sætte fokus på bæredygtige krav til materialebrug i byggeri, der fremmer genanvendelse samt at man bør se på, hvordan bygninger kan påvirke deres omgivelser positivt.. En ny arkitekturpolitik er desuden en vigtig anledning til at se på den værdi, vores bygningskulturelle arv har, og hvordan den bidrager til at skabe identitet og branding både nationalt og i vores lokalområder. Det er ikke mindst en mulighed der bør gribes af de byer og landområder, der er præget af stagnation og fraflytning. 2. Bæredygtig udvikling i hele landet Byerne i Danmark danner rammen om mange menneskers hverdagsliv og skal derfor være være bæredygtige, både økonomisk, socialt, kulturelt og miljømæssigt. God arkitektur og planlægning er væsentlige faktorer i forhold til at gøre byer attraktive og bæredygtige. De kommende år vil byde på en række byudviklinger, der i stigende grad genudnytter de eksisterende rammer i byerne til at eksperimentere med grundlæggende og evidensbaseret løsninger på grønne og CO2 frie bysamfund. Her spiller bl.a. forestillingerne om smart cities koncepter med smart grids, hvor energiforsyning er et moderniseret, intelligent el-net, en afgørende rolle i indfrielsen af de politiske og samfundsmæssige mål. Hvordan skal nye boliger opføres, hvor skal detailhandelen ligge,er der ældre industri- eller havnearealer, der kan genanvendes og udnyttes til nye erhverv og rekreative områder? Eller skal man fremme byens sociale bæredygtighed ved at blande boligområder med boliger af forskellig størrelse og ejerforhold?
4 Side 4 Arkitekturpolitikken vil blandt andet sætte fokus på bæredygtige krav til materialebrug i byggeri, der fremmer genanvendelse samt at man bør se på, hvordan bygninger kan påvirke deres omgivelser positivt. Der er igennem de sidste 5-10 år sket en voldsom vækst indenfor green tech løsninger til det byggede miljø. Samtidig er der blevet etableret mange mindre, innovative virksomheder, der udvikler nye løsninger indenfor byggematerialer og renovering. Ved at koble behov for renovering med energirigtige, teknologiske og arkitektoniske løsninger af høj kvalitet kan der opnås en nedbringelse af samlet energiforbrug kombineret med øget kvalitet i den eksisterende bygningsmasse, brugervenlige og æstetiske løsninger m.m Med baggrund i eksisterende viden om betydningen af adfærd samt byggeriets og byernes rolle i energiforbrug og CO2 udledning, inddrages arkitektur og byudvikling som oplagte parametre for at nå de fastsatte energimål i Vision Global Denmark internationalisering og markedsføring af danske kompetencer Med dansk arkitektur som en ny eksportvare i stærk vækst bør en Ny Arkitekturpolitik fokusere på fortsat modning af danske talenter og virksomheder indenfor byggeriet. Det eksisterende fokus på internationale biennaler bør fastholdes og endda udvides, således at danske arkitekter er stærkt repræsenteret på flere af de toneangivende biennaler. I forhold til EXPO-afholdelser bør der arbejdes med, på baggrund af erfaringer fra Shanghai 2010, at afvikle events, netværksmøder og business-to-business møder mellem danske arkitekter og internationale aktører. Dette gælder også kommende handelsfremstød. Yderligere bør danske kompetencer for systemeksport af kompetencer indenfor institutionsbyggeri udvikling, vedligehold og drift af eks. sygehuse, plejehjem, skoler, daginstitutioner, biblioteker og museer af høj kvalitet synliggøres og markedsføres internationalt; eksempelvis i mellemøsten. Særligt har den massive investering i sygehusbyggeri givet den danske byggesektor unikke kompetencer, der kan tiltrække fagfolk og investorer fra hele verden. 4. Det sunde samfund fremtidens sygehus og aktive livsformer i byen I de seneste år er sundhed og rehabilitering blevet faktorer, som vi måler vores socioøkonomiske fremskridt på. Forventningerne til sundhedssystemet er steget og flere ressourcer bliver investeret i sektoren. Der er her en unik mulighed for skabe et moderne sygehusvæsen med evidensbaseret arkitektur i verdensklasse og blive en attraktiv global showcase for fremtidens højteknologiske sygehus. Hvis dette skal opnås, er det altafgørende, at der erfaringsopsamles og dermed sikres, at både sygehusejere, arkitekter og ingeniører får mulighed for at tænke innovativt og langsigtet. Den offentlige debat omkring sundhed har også bredt sig til et mere præventivt fokus på, hvordan byer og planlægning er med til at stimulere en sund og aktiv livsstil. Der ses et øget fokus at skabe sunde byrum både i form af grønne og blå områder og ved at fokusere på, hvordan de urbane byrum inviterer til fysisk udfoldelse og aktiviteter
5 Side 5 5. Infrastruktur som (vækst)driver i byudvikling Infrastrukturen spiller en stor samfundsmæssig rolle, og der investeres store offentlige summer i nye anlægsprojekter; lufthavnsudvidelser, metroudvidelse i København bygges, Femernforbindelsen m.m. Infrastrukturens rolle i fremtidens by- og regionsudvikling samt ingeniørfagets rolle - ikke blot som løser af opgaver, men også kulturbærer i forhold til etablering af lokale og regionale identiteter - kan derfor være et fokusområde i en Ny Arkitekturpolitik. Fokusområdet kunne kobles til fokus på udkantsområder, etablering af nye vækstcentre samt demonstrere eksportfremmende potentialer i danske kompetencer indenfor bæredygtig transport, herunder letbaner m.m. og grønne teknologier. 6. Forskning, uddannelse og erhverv i samspil Udviklingen af vækstlaget indenfor byggeriet afhænger i høj grad af dets kompetencer. Med udgangspunkt i, at flere af de større byplanopgaver bliver løst af arkitekter i tværfaglige samarbejder med sociologer, antropologer, arkitekter og ingeniører tydeliggøres det, at arkitekter har brug for flere kompetencer end dem, der bliver uddannet i på nuværende tidspunkt, eksempelvis skriftlige og samfundsøkonomiske kompetencer. Borgernes kulturforbrug og mønstre er under forandring. En ny arkitekturpolitik bør derfor indeholde visioner for, hvordan forvandlingen af det fremtidige kulturinstitutionelle landskab kan se ud med de behov for fleksible løsninger, som efterspørges. Der er desuden mulighed for systemeksport af eksempelvis erfaringer indenfor museums- og biblioteksområdet.
Landsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereBOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER DET GÅR GODT PÅ BORNHOLM. Vedtaget 28. marts 2019
BOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER Bornholm er kendt for sin unikke natur og hyggelige historiske byer og fiskerlejer, der er velafgrænsede og harmonisk indpasset i landskabet.
Læs mereBygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
Læs mereForslag til Landsplanredegørelse 2013
Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Forslag til Landsplanredegørelse 2013 den 11. september 2013 En globaliseret verden Udefrakommende forhold påvirker mere end før, ikke mindst globale markeder og klima
Læs mereForslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen
Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen Debatmøde om forslag til Landsplanredegørelse 2013 den 9. september 2013 En globaliseret verden Udefrakommende forhold
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereArkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden
Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereOpstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?
Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,
Læs mereSDSD CLEAN. Innovating Green Solutions
SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereStudietur til Malmø. Referencedokument for Hørsholm Kommune
Studietur til Malmø Referencedokument for Hørsholm Kommune Malmø Rød linje viser hele det vestlige havneareal af Malmø, Grøn streg viser byudvilingsområdet i sin helhed og blåt ikon viser Bo01 området
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereGenerelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.
Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag
Læs mereEUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV
EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN 13 VIL BELYSE HVORDAN EUROPAS BYER KAN TILPASSES
Læs mereEUROPAN 12 EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING
EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EUROPAN 12 EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Strandgade 27B 1401 København K www.dac.dk SEKRETARIATETET FOR EUROPAN
Læs mereGrønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Læs mereKan det nye byggeri renoveres?
Kan det nye byggeri renoveres? De studerende efterspørger casebaseret undervisning, og på DTU eksperimenterer man sammen med Kunstakademiets Arkitektskole med at lade de studerende bytte projekter for
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs mereAt tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen
At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed
Læs mereNye løsninger for fremtidens byer
Nye løsninger for fremtidens byer ved Kent Martinussen, adm. direktør i DAC Dansk Arkitektur Center ? Klimakomissionen anbefaler i 2010 hvordan Danmark kan: 1. Reducere udledninger af drivhusgasser 2.
Læs mereDIALOG OG DELTAGELSE SOM STRATEGISK VÆRKTØJ I BYUDVIKLING
DIALOG OG DELTAGELSE SOM STRATEGISK VÆRKTØJ I BYUDVIKLING OPLÆG VED TEKNOLOGIRÅDETS KONFERENCE BORGERINDDRAGELSE OG NÆRDEMOKRATI Teamleder Peder Lind Pedersen, Realdania By Nyborg, 4. september 2014 Dialog
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereVisioner for Ny by ved St. Rørbæk
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et
Læs mereNETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE
NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE MN DAGENS PROGRAM Velkommen Hvem er vi? Formålet med netværket Fremtidens udfordringer Mulige temaer til diskussion Hvad får du ud af netværket
Læs mereFysisk planlægning i Hvidovre
Fysisk planlægning i Hvidovre Bygge- og Planudvalget den 17. april 2018 - Centerchef Anja Whittard Dalberg Disposition 1. Hvorfor planlægning? 2. Planloven 3. Plansystemets planhierarki - Landsplanlægning
Læs mereKlimaudfordringen globalt og nationalt
Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank
Læs mereDEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN
DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det
Læs mereFORENINGEN FOR BYGNING- OG LANDSKABSKULTUR PÅ FREDERIKSBERG (FBLF)
Frederiksberg Kommune By og Miljøområdet Bygge-, Plan og Miljøområdet Rådhuet 2000 Frederiksberg bpm@frederiksberg.dk Frederiksberg den 25.02.2016 Frederiksstrategien Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur
Læs mereRegional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015
Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Udarbejdet pba af Forretningsudvalgets anbefaling til Regionsrådets møde 28/4-15 En ny regional vækst- og udviklingsstrategi
Læs mereKultur- og fritidspolitik for Fanø Kommune
Kultur- og fritidspolitik for Fanø Kommune 2014-2018 Vedtaget i Fanø Byråd den 16.02.2015 Vision Vi vil sikre og udvikle kultur- og fritidslivet på Fanø og dermed skabe gode mødesteder på tværs af generationer,
Læs mereInnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!
InnoBYG er udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN! Om InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk Samler branchen på tværs af faglighed Videndeling, netværk og udvikling i branchen
Læs mereKøge vender ansigtet mod vandet
Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig
Læs mere1 of 7 NYT LYS I MØRKE
1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen
Læs mereVækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018
Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice
Læs mereRUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING
RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING Arkitektur skaber rum for vækst Arkitektur. Er det ikke noget med operahuse, rådhuse og dyre enfamilieshuse? Jo. Men arkitektur er i særdeleshed også vækst. Derfor
Læs mereRebild Kommune Hvad er visionsarbejde?
Rebild Kommune Hvad er visionsarbejde? 1 De kommunale visioners betydning 2 Snapshot: Rebild Kommune 3 Sådan laver man en vision 4 Serviceeftersyn: Styrkepositionerne dur de? Visioner gør en forskel Også
Læs mereArkitektur i Gladsaxe. oplæg til arkitekturguide
Arkitektur i Gladsaxe oplæg til arkitekturguide Indhold Baggrund 3 Guidens formål 5 Skitse til indhold 7 Skitse til arbejdsplan 9 2 Baggrund Lige siden 1997, hvor arkitektonisk kvalitet blev tilføjet i
Læs mereNordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development
Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne
Læs meregladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne
Læs mereBYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik
Bygnings Frednings Foreningen Sammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendomme Association of Owners of Historic Houses in Denmark BYFOs bidrag til en ny Bygnings Frednings Foreningen,
Læs mereDANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi
DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi 2017-2018 1 FORORD Danmarks bedste medlemsservice er titlen på Dansk Byggeris nye strategi. Grunden til, at vi har valgt netop den titel, er fordi,
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereStrategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereTekniske energianlæg i landskabet
Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg
Læs merePOLITIK FOR BYGGERI OG ANLÆG UDKAST
POLITIK POLITIK FOR BYGGERI OG ANLÆG indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereHandleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Kultur- og Fritidspolitik 2011-2015 - Handleplaner Kultur- og Fritidspolitikken er en samling af hele Kultur- og Fritidsudvalgets arbejdsområde. Der er oplagte synergier mellem
Læs mereKolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet. United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization
Kolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization Designated UNESCO Creative City in 2017 Kolding Kommune Strategisk vækst Visionen bliver
Læs mereStrategi og FN s 17 verdensmål
Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN
Læs mereFolkemødet den 23. februar
Folkemødet den 23. februar Input fra erhvervsdebatterne på Folkemødet: Fokus på vores styrkepositioner: Turisme, oplevelsesøkonomi Uddannelse af kvalificeret arbejdskraft Fokus på fælles løsninger og samarbejde
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereUdvalgspolitik Plan-, Bolig- og Miljøudvalget
Udvalgspolitik 2019-22 Plan-, Bolig- og Miljøudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Indhold Forord...3 Den overordnede politik...4 Sådan vil vi gøre det...7 Attraktive byer og bosætning...8
Læs mereHVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050
HVAD BETYDER DEN OMSTILLING FOR DANMARK I 2050? DK2050 Dansk Arkitektur Center i partnerskab med Realdania og Kulturministeriet, Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Læs mereKlimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation
Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereBORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG
HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG BORNHOLMERMÅL? Vi står på en brændende platform; vi skal sikre øens og samfundets bæredygtighed i dag og i morgen. Det er afgørende at vi forholde ros til den lokale bæredygtighed,
Læs mereKlima- og energipolitik
Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011
Læs mereLIVEABLE CITIES ENERGY ACADEMY
LIVEABLE CITIES ENERGY ACADEMY HVEM ER VI? Lars Hededal Senior Projektchef, Byggeri Bygherrerådgiver Jesper Bredgaard Afdelingsleder, Byudvikling & Landskab Ingeniør, HD(O) Bæredygtighed BYUDVIKLING
Læs merePlanlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel
Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle
Læs mereKolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet
Kolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet Sammen om visionær velfærd Sammen går vi forrest i udviklingen af fremtidens velfærdsløsninger. Gennem en tidlig og forebyggende indsats arbejder vi
Læs mereArkitekturstrategi Hillerød Kommune Arkitektonisk tilpasning til omgivelser. Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri
Arkitektonisk tilpasning til omgivelser RIKSBRO - HILLERØD Arkitekturstrategi Hillerød Kommune 2017 Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri Arkitektonisk bevaring i kulturmiljøer Den grønne kile
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereMiljø- og Teknikudvalget. Evaluering af udviklingsmål 2017
Evaluering af udviklingsmål 2017 Februar 2018 Indhold...3 MTU 1 Mangfoldig natur...3 MTU 2 Færre uheld i trafikken...4 MTU 3 Flere buspassagerer på det samlede busnet...5 MTU 4 Klimaforebyggelse CO2...6
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset
VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne
Læs mereFremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter
Fremtidens Skalborg Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for
Læs mereBæredygtig erhvervsudvikling
Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles
Læs mereKULTURPOLITIK. Næstved Kommune G UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 INDHOLD:
Sagsnr. 20.00.00-G01-37-15 UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 KULTURPOLITIK Næstved Kommune 2018-2022 INDHOLD: 1. Sammen om et stærkt kulturliv 2. Fokusområder 3. Næstved som regional
Læs mereSyddjurs Kommune vi gør det sammen
Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev
Læs mereUDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2
Bilag 2 1 2 3 4 5 6 UDDRAG AF ARKITEKTURBY KØBENHAVN 18 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Byens kulturarv København bærer som hovedstad et nationalt ansvar for at bevare sin kulturarv. En stor del af Danmarks
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereSmart Greater Copenhagen
Smart Greater Copenhagen Vision for fremtidens "Smart Greater Copenhagen" Greater Copenhagen er en grøn og innovativ metropol, hvor ny teknologi og data anvendes i partnerskaber på en sikker og etisk måde
Læs mereBygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.
Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4
Læs mereVIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD
VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen
Læs mereFN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?
FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er
Læs mereProjekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen
Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,
Læs mereInDHolDSforTegnelSe. v i bygge r be dre liv. Branchestrategi for danske arkitektvirksomheder
En ny verden med danske arkitekter vi bygger bedre liv Branchestrategi for danske arkitektvirksomheder 2014 2017 InDHolDSforTegnelSe En ny ve rde n me d danske arkite kte r v i bygge r be dre liv Branchestrategi
Læs mereLO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job
LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.
Læs mereByen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer
Læs mereStrategi for landdistrikter og byer. Lemvig Kommune
Strategi for landdistrikter og byer Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereSAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI
SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER
Læs mereVIDENSHUS. Sønderborg Havn
VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg
Læs mereHvem kan søge LAG midler. Foreninger Enkeltpersoner Virksomheder Organisationer Almennyttige sammenslutninger Offentlige myndigheder
LAG Skive-Viborg Hvad er LAG? Lokale aktionsgrupper (LAGer) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene ved blandt andet at tildele tilskudsmidler til relevante
Læs mereJørgen Andersen. Direktør i Bagger-Sørensen Invest A/S samt CEO i Green Tech Center A/S. og medlem af en række energi- & eksport netværk
Jørgen Andersen Direktør i Bagger-Sørensen Invest A/S samt CEO i Green Tech Center A/S og medlem af en række energi- & eksport netværk Et OPP projekt i Vejle Baggrunden for Green Tech Centeret At skabe
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereAt bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling
At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling http://www.fbbb.dk/files/filer/baeredygtige_byer_- _SF_udspil_juli_2010.pdf Tina Saaby, stadsarkitekt, København
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereBornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan
Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal
Læs mereFAB s studietur 2013 går til.. LONDON
FAB s studietur 2013 går til.. LONDON byen som omdanner og fortætter Der bygges højt og tæt i de centrale byudviklingsområder. Den høje bygning, the Shard på sydsiden af Themsen ved The London Bridge -
Læs mereByplanlægning og erhvervsudvikling
Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden
Læs mereKKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020
NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan
Læs mereHvidovre Bymidte. Risbjerggaardgrunden. Oplæg til byggeprogram. Bymidteudvalgsmøde d. 10. maj 2017
Risbjerggaardgrunden Oplæg til byggeprogram 1 AFSÆT Helhedsplanen for samt høringssvar fra høringsproces i december 2016 Kommunalbestyrelsens beslutning den 24. juni 2015: At der arbejdes videre med et
Læs mereVi arbejder for at skabe vækst og arbejdspladser inden for dansk arkitektur og byggeri.
Vi arbejder for at skabe vækst og arbejdspladser inden for dansk arkitektur og byggeri. Vi bringer aktører sammen og skaber forretning. The Architecture Project er en klyngeorganisation for virksomheder,
Læs mereInternational konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge
International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge Et af Danmarks største byudviklingsprojekter indledes i dag med en international konkurrence for tværfaglige teams om at udvikle det
Læs mereERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!
ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE 2017-2020 ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI 2017-2020 Mere i gang flere i gang! Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at
Læs mereDI Energibranchens opskrift på grøn vækst
Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal
Læs mere