Fremtidens bæredygtige bolig historisk set Oplæg på Boligforskerseminar 18. september 2012,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens bæredygtige bolig historisk set Oplæg på Boligforskerseminar 18. september 2012,"

Transkript

1 Fremtidens bæredygtige bolig historisk set Oplæg på Boligforskerseminar 18. september 2012, Mogens Rüdiger, Institut for Kultur og Globale Studier, AAU. 1 I foråret 1949 udskrev Politiken en konkurrence om det levende hus. Præmiesummen var kr. Der indkom 150 forslag, 35 af dem blev året efter udgivet i bogform. Her kunne man studere arkitekternes forestillinger om det lille hus på prærien, bogstaveligt talt. De m2 store huse var nemlig placeret under høj himmel, på den bare mark. Tanken var, at husene skulle vokse med familien. Vinderhuset var en etværelseslejlighed lagt oven på en halv kælder med plads afsat til fyr og brændsel - det var på tide at få kakkelovnen ud og radiatorerne ind - cykler og tørresnor. Altanen var skiftet ud med en terrasse. Huset var udstyret med vaske- og baderum, hvor badekaret kunne bruges som skyllekar, spisekøkken, toilet, opholdsstue med sovealkove og to arbejdspladser, tiltænkt et ungt par, hvor den ene manden - stadig studerede og kvinden havde opgivet toiletbordet til fordel for et symaskinebord med hylder over. Stuen ommøbleredes, den gamle alkove blev reserveret til stille sysler, et spisebord til brug ved festlige lejligheder fandt vej til stuen, mens opholdsgruppen blev på sin plads foran det store vindue med udsigt til haven. Familiens femte medlem, bilen, fik naturligvis sin egen garage, men fordi den for de fleste kun var en drøm, kunne garagen også benyttes til andre formål f.eks. legerum, hvis husmoderen fandt de 126 m 2 for trange, når vinden peb om husets hjørner en vinterdag. Jo mere man studerer planerne, jo mere kan man konstatere, at her var en arkitekt, som havde lyttet godt efter, når familiens (formodede) boligbehov var til diskussion. Spisekøkken var et stort ønske hos familierne, viste en stor køkkenundersøgelse fra samme år; at kvinderne skulle have deres eget rum i hjemmet og at deres hverdag skulle lettes var en udbredt ønske i kredsen omkring Dansk kvindesamfund og at børnene skulle have adgang til frisk luft og eget værelse var udtalte krav i den pædagogiske verden. Hvad far drømte om, - måske bortset fra bilen og sin lænestol, hvor han kunne sidde med sin avis og sin pibe melder historierne til gengæld mindre om. Men at han skulle have pungen op af lommen eller at mor skulle ud på arbejdsmarkedet var der ingen tvivl om. Den årlige husleje lå i omegnen af kr., hvilket var omkring fire gange huslejen i 2-3 værelses lejlighed i det sociale boligbyggeri. Ikke underligt, at vinderprojektet, tegnet af arkitekten Robert Duelund Mortensen var foreslået opført af billige materialer. 2 1 Store dele af dette oplæg bygger på Ning de Coninck-Smith og Mogens Rüdiger: Typehus, energi og familieliv i Danmark i 1950 erne og 1960 erne, i Niels Finn Christiansen m.fl. (red.): Ole Lange fra kætter til koryfæ, Gyldendal 2007, s Det levende hus, Politikens forlag,

2 Om vinderforslaget var slået lidt for stort op eller var lidt for meget en vision, kunne en efterfølgende konkurrence tyde på. Året efter, i 1950, afholdt Arbejderbo nemlig en anden konkurrence under titlen Det lille hus, der ligeledes lagde op til at lejligheden skulle ned på jorden, dvs. huset skulle være etplans, men her uden kælder. Opgaven var at udarbejde en planskitse for små huse, som boligforeningerne kunne opføre og leje ud til en husleje, der var overkommelig for de fleste. Resultatet blev et traditionelt fritliggende længehus på enten 69 eller 81 m2 plus udhus, kun med få tekniske installationer, dvs. hverken centralvarme eller særskilt badeværelse. Rumfordelingen var nok mindre traditionel, med spisestue med udgang til terrassen, et lille 6 m2 nordvendt køkken med udsyn til bryggerset. Det lille hus blev ingen stor succes, det var lille og blev næppe set som fremtidssikret måske pga de spartanske installationer. I 1959 gik Arbejderbo sammen med andre boligforeninger i Dansk Familiehus sammen om et nyt forsøg. Det var året efter at statslånene blev erstattet af kreditforeningslån. Målet var stadig kvalitetshuse til en billig penge, blandt andet med flere værelser, der skulle kunne indrettes på en funktionel måde. Alice og Børge Kjær tegnede to modeller på hhv 77 og 98 m2 og nok så interessant var bundlinjen hævet for tekniske installationer eller moderne bekvemmeligheder: centralvarme, bad, lavtskyllende WC, installationer til køleskab og vaskemaskine blev standardudstyr (men altså ikke apparaterne). Det var der mere fremtid i! Eksemplerne er nogle af de initiativer, der understøttede gennembruddet for typehuset, en proces der blev fremmet fra flere sider, politisk og fagligt. Udviklingen af type- eller parcelhuset indvarslede en ny måde at bo på og gik hånd i hånd med hvad man kort kan kalde hverdagslivet modernisering. I typehuset materialiseredes tidens drømme om det gode liv for den almindelige familie, det var velfærd på mikroniveau, hvor drømmene blev forsøgt realiseret i husets indretning, hvor møblering og udstyr spillede sammen med en ny forståelse af menneskelig velvære. Bo Bedre prøvede midt i tresserne at indkredse hvordan velvære skulle forstås i form af en definition af en families basale krav til boligen: - Den skulle være et hjem hvor familien trivedes; - Der skulle være rigeligt med plads om end ikke for meget af hensyn til rengøring og vedligehold (på det tidspunkt var arealet typisk m2); - Alle familiens medlemmer skal kunne vælge mellem fællesskab og enrum; - Huset skal være smukt, oplevelsesrigt, praktisk og bekvemt. Det er interessant, at Bo Bedres definition er på bølgelængde med arkitekten Ole Buhls programmatiske erklæring fra 1932 om at fremtidens bolig (han taler om lejligheder) skal udvikles gennem standardisering og rationalisering, med en teknik der mulighed alsidighed og både kollektiv og individuel livsudfoldelse. 2

3 Der var dog en kant: arkitekterne kunne nok så meget foreskrive, hvordan boligen mest rationelt kunne udnyttes, men fx tanken om at splitte dobbeltsengen op, var dømt til at mislykkedes, ligesom børneværelset var blevet et must uanset om forældrene så skulle sove i stuen. Centralvarme Det er også interessant, at det tekniske ikke direkte indgår i Bo Bedres definition. Energi opvarmning og el nævnes ikke. Det er formentlig blevet en selvfølge. Men det vil jeg sige lidt om. I 1950 erne kom et af de store nybrud både i boligens og energiens historie med introduktionen af centralvarme. Den slog an fordi den var praktisk i de nye parcelhuse, men også fordi den kunne indpasses i etageejendomme og forbedre opvarmningen af lejligheder. Centralvarmen var interessant af to grunde. Den muliggjorde fleksible løsninger på boligens rumindretning til forskel fra de traditionelle kakkelovne, hvis punktvarme lagde anderledes snævre bånd på indretningen. Dernæst var centralvarmen medvirkende til, at de kolde zoner og rum i boligen gangarealerne og stadsestuen kunne afskaffes til fordel for en nogenlunde konstant temperatur på omkring grader. Den konstante varme passede fint til, at tekstilerne blev lettere og bomulden og kunststoffer blev foretrukket frem for uld. Hvis man skal slå ud med armene, blev centralvarmen en af forudsætningerne for en mere casual livsstil, hvor individet blev frigjort fra snærende bånd, hvad enten det drejede sig om klima eller tøj. Problemet med den tidlige centralvarme, hvor koksfyret var det foretrukne, var, at den var arbejdskrævende og støvende. I 1950 erne bød to løsninger sig til, fjernvarme og oliefyret. Begge var kendte teknologier allerede før 2. verdenskrig, men ingen af dem var for alvor slået an i de danske hjem. Det ville være oplagt at anlægge fjernvarme i de nye villakvarterer i forstæderne, fordi den flyttede generne væk fra boligen og fordi den gav en bedre udnyttelse af brændslerne og af boligen. Om den også ville være det billigste alternativ var svært at forudse; for det forudsatte blandt andet en nogenlunde tæt bebyggelse for at den kunne være rentabel. Og hvis ikke kommunen tog initiativet eller en gruppe borgere ville tage chancen, var den anden løsning, oliefyret, mere nærliggende. Derfor gik oliefyret i 1950 erne og 1960 erne sin sejrsgang fra villakvarter til villakvarter. [Det var der god grund til, hvis vi skal tro reklamerne og selv om de ikke afspejler den skinbarlige virkelighed, så fortæller de dog noget om de ønsker, menigmand med frue havde til deres bolig. Reklamerne var enten henvendt til husmoderen som ansvarlig for dagligdagen eller til manden, der forudsattes at være ansvarlig for økonomien. 3

4 I den første gruppe reklamer lægges der vægt på, at oliefyret er hygiejnisk, fordi det ikke støver. Det giver sundhed og velvære, det giver et rent, mildt og behageligt indeklima. Som bonus forlyder det - klæder radiatorerne stuerne harmonisk på, så der var al mulig grund til at omfavne fyret og byde det velkommen i familien. Reklamer der appellerede til manden lagde vægt på at oliefyret var let og økonomisk, at det var pladsbesparende, så der kunne blive plads til en gildesal i det tidligere fyrrum. Oliefyret ville være både arbejdsbesparende og driftssikkert, så Hansen kunne se frem til at gå rundt i kontorskjorten med opsmøgede ærmer i sit velopvarmede hus eller nyde et laaangt og varmt bad til en fornuftig pris.] Centralvarmen/fjernvarmen var en væsentlig årsag til etableringen af hvad man kan kalde 21 graders kulturen. I varmere lande spillede aircondition en lige så stor eller større rolle i frembringelsen af en weatherlessness. 3 Drivkraften i etableringen af 21 graders kulturen finder vi i behovet for og ønsket eller drømmen om at undgå ubehagelige ydre påvirkninger betinget af klimaet ved hjælp af forskellige teknologiske fornyelser: etableringen af centralvarme, nye brændsler, isolering af huset og regulering af temperaturen, foruden som nævnt brugen af lettere tekstiler som bomuld. Kort sagt, 21 graders kulturen handler om velvære eller komfort. Elektrificering For det andet blev boligen fyldt med energi i form af en elektrificering, som er rettet mod at rationalisere og effektivisere hverdagens mange gøremål, hvilket har bidraget til at øge det enkelte individs råderum - eller i det mindste ændre betingelserne for det. Elektrificeringen synes mere spektakulær end 21 graders kulturen fordi den opleves som en strøm af apparater, der tager ophold i boligen og hverdagen. Alle huslige opgaver og en væsentlig del af den personlige hygiejne og kropspleje blev influeret af elektrificeringen, og har gjort boligen til et kraftcenter. El signalerede modernitet, frihed, fritid og fremskridt. Elektrificeringen rettede sig i høj grad mod køkkenet. Ønske-køkkenet var rationelt og med elektriske hjælpemidler, ikke mindst køleskabet. [ Tænk på, hvor meget det betyder for husmoderen, at hun kan foretage sine indkøb, når det passer hende, købe mad til flere dage på én gang, og købe når der er et godt tilbud ( ). Køleskabet muliggør, at der købes ind i større portioner, hvilket altid er billigere. Desuden kan der laves mad til flere dage ad gangen, og det betyder en meget væsentlig arbejdsbesparelse. 4 ] 3 Marsha E. Ackermann: Cool Comfort. America s Romance With Air-Conditioning, Smithsonian Institution Press Bygge og Bo 1956:1. 4

5 Husmoderen skulle have mindre arbejde og mere tid af flere grunde. Køkkenarbejdets kvalitet skulle forbedres, hygiejnen hæves, men først og fremmest skulle hun have tid til at være andet end husmoder. [Dengang og nu betegnes det åbne køkken som amerikansk, men inspirationen fra de svenske standardkøkkener var nok mere direkte, fordi det blev opfattet som rummeligt, bekvemt, rigtigt dimensioneret og som regel med spiseplads. Spisekøkkenet stod højt på ønskelisten i etagebyggeriet, men skulle det fungere var det en absolut forudsætning at der var varme i køkkenet 5 og hvis det var tilfældet ville et køleskab næste være uundværligt. 6 ] Udstillingen Kvinde og hjem i Forum i 1950 blev trendsettende for det moderne køkken og køkkenarbejdets rationalisering. Og i forbindelse med en stor køkkenkonkurrence udskrevet af Fællesorganisationen af almennyttige danske Boligselskaber argumenterede dommerne med at køkkenet haltede bagefter, at husmoderens arbejdssted sjældent har opnået den effektivitet og rationelle planlægning, som tilstræbes inden for andre produktionsgrene, der blot er anbragt uden for hjemmet. 7 I god overensstemmelse med tidens hang til arbejds- og tidsstudier skulle køkkenets kvalitet hæves. Et par år senere oprettede Fællesorganisationen et rådgivende kontor, Dansk Køkkensæt, der skulle fremme elementkøkkenet, der organiserede køkkenet så opbevaringspladsen blev forøget væsentligt og installationerne blev placeret mest rationelt. 8 Men kunne husmoderen følge med i denne rationelle og tekniske tankegang? En bebyggelse i Gladsaxe tvivlede åbenbart og udleverede derfor i 1948 et ordensreglement til nyindflyttede husmødre. 9 Siden gik det åbenbart lettere efterhånden som husmødrene havde fået rationaliteten ind under huden. Erfaringerne fra etagebyggeriet gled uden besvær ind i enfamilie- og typehuset, idet spisekøkkenet ofte men langt fra altid blev erstattet af et relativt lille laboratoriumkøkken placeret ved siden af spiseafdelingen i vinkelstuen. Tectum-køkkenet blev hurtigt populært, men der var mange typer elementkøkkener på markedet både billigere og dyrere mærker Edvard Heiberg: Om køkkener, Arkitekten U Jf. Edvard Heiberg, Eske Kristensen og Bent Salicath: Planlægning af køkkener i etagehuse, København De senere år har der været en del forskning i sammenhængen mellem det moderne køkken og den Kolde Krig. Det aspekt har jeg undladt her, men en god indgang er Ruth Oldenziel & Karin Zachmann (eds): Cold War Kitchen. Americanization, Technology and European Users, The MIT Press Som nævnt er jeg skeptisk over for en direkte, konkret inspiration fra de amerikanske køkkener og hælder i stedet til, at inspirationen nok så meget kommer fra Sverige. Den slags udsagn er dog svære at underbygge! 7 Resultatet af køkkenkonkurrencen, Arkitekten U Edvard Heiberg: Elementkøkkener der første erfaringer, Arkitekten U Ulla Tafdrup: Et Rækkehuskøkken, Arkitekten U Jf Bo Bedre s opgørelse i 1975:9. 5

6 Køleskabet, som begyndte at blive populært med det såkaldte folkekøleskab fra Atlas, var ikke blot en praktisk foranstaltning, der var mere driftsikker end dets forgænger isskabet. Det var et moderne symbol på at grænsen mellem det indre og det ydre blev stiplet. I tidens reklamer, og det både i 1950 erne og 1960 erne, er synet ind i køleskabet et blik ud i verden, til de friske og indbydende grønsager i alle farver, til det ferske kød, der blot skal løftes over i en anden af de elektriske nyskabelser, ovnen, for at blive til en lækker middag, til osten og den friske mælk, til de kolde drikke, hvidvin, øller og sodavand. De udendørs kvaliteter ligger lige her, i rigelige mængder, parat til at blive brugt. Ku det blive lettere? 11 Da strømmen først var nået til køkkenet var der ingen vej tilbage. Elektriske apparater som køkkenmaskinen, håndpiskeren, kaffemaskinen, el-komfuret, blenderen, saftpresseren, kummefryseren - you name it - for ikke at tale om opvaskemaskinen, der langsomt og sikkert har befriet menneskeheden fra en stor del af den kedsommelige opvask. 12 Det moderne køkken blev rationelt og elektrisk. Et andet område, hvor elektrificeringen fik stor indflydelse, var tøjvasken. [Husmoderen havde pligt til at sørge for, at familien fremstod velklædt og velsoigneret, også selv om familien var økonomisk mindrebemidlet. At være velpaaklædt og velsoigneret giver en Følelse af Velvære, af Sikkerhed i Optræden, af ydre og indre Form, og hvilken Værdi det har i det Kapløb, der hedder det daglige Liv, for at have Succes, ja derom behøves ingen Diskussion. Vasken var et spørgsmål om at være velklædt, om velbefindende, hygiejne, holdbarhed og økonomi. Det vil enhver Herre sætte pris på. 13 ] Den rene vask var noget af et åg, både fordi det var husmoderens succeskriterium udadtil, og fordi det var et forbandet slid. Netop fordi den blafrende tørresnor var et håndgribeligt bevis på husmoderens duelighed, var hendes skepsis over for de nye tekniske hjælpemidler stor. Vaskemaskinen var derfor længe om at finde vej til det almindelige hjem, men også fordi den var noget af en økonomisk udskrivning. [Det hjalp at flere familier gik sammen om at købe en Ferm, som gik på omgang, at der blev opført små vaskehuse i tilknytning til villakvarteret, eller at det blev almindeligt og acceptabelt at købe på afbetaling. 14 ] Ingen tvivl om at behovet var stort, og da først velstandsstigningen havde fået fat i begyndelsen af 1960 erne, gik det stærkt med at få installeret fuldautomatiske vaskemaskiner i parcelhusene. 11 Dette er inspireret af Sandy Isenstadt: Visions of Plenty: Refrigerators in America Around 1950, in Journal of Design History no 11, jf. Atlas-reklamerne i Bygge og Bo 1956:1 og i Bo Bedre 1965:4. Elektrificeringen af køkkenet beskrives i Bodil Olesen og Jytte Thorndal: Da danske hjem blev elektriske , kvindemuseets Forlag Jf erindringerne i Olesen og Thorndal Mary Atlung: Lidt om Vask Husmoderforeningen 1948 (Småtrykssamlingen, KB). 14 Olesen og Thorndal 2004 s. 40 ff. Se også beskrivelsen af den transportable vaskemaskine i Samvirke 1960:5. Jf. Gunna Eckert: Bosætningsbogen. Opslagsbog om hjemmets indretning, Chr. Erichsens Forlag

7 At vaskemaskinen medførte en arbejdsbesparelse er åbenlyst. Den bevirkede imidlertid tillige at der kunne afsættes betydelig mindre plads i boligen til denne funktion, fordi den uden besvær kunne placeres i bryggers, badeværelse eller køkken. Alt i alt bidrog både 21 graders kulturen og elektrificeringen af køkken og hjem til at gøre boligen mere rationel og mere fleksibel. Omvæltningen af boligen var imidlertid ikke et mål i sig selv. Målet var et bedre liv og i takt med velstandsboomet i 1960 erne blev der skabt nye rammer som formodedes at forbedre hverdagen, mindske det nødvendige arbejde i hjemmet og øge fritiden for derved at øge det enkelte menneskes velvære. Hvordan skal udviklingen forklares eller i det mindste kontekstualiseres? Denne udvikling kan som nævnt betegnes som modernitetens indtog i boligen - og familielivet. Aktører: Det er et interessant spørgsmål, hvem der så at sige bar moderniteten ind i boligen. En del forskning peger på, at det var husmoderen, der gradvist afførte sig den traditionelle rolle for at blive en selvstændig kvinde. Planlæggere, politikere, arkitekter, designere, socialmedicinere og sexologer der med enkelte undtagelser var mænd havde deres andel, men det er slående, at næsten alle deres budskaber rettede sig til en person, husmoderen, som med deres assistance moderniserede hverdagen og overlod ægtemanden til at betale for hjælpemidlerne. Periodisering: Moderniseringen forløb i forskellige tidsrytmer. I 1950 erne signalerede elektriske apparater behovet for et mindre arbejdsfyldt husarbejde, mens det i 60 erne mere handlede om overskud, rigelighed tilsat et stænk hedonism. Billedet skiftede med oliekriserne. Overordnet set satte de ressourcespørgsmålet på dagsordenen, dvs hvor hovedtrækkene i vores nuværende boligkultur til en vis grad blev udstukket med parcel- og typehuset i en tid hvor energien var rigelig og billig, så skiftede billedet. Først og fremmest blev prisen en regulerende faktor i forhold til energiforbruget på nær en parentes i 00 erne og efter 08. Efter at en gør-det-selv isoleringsrus hærgede de danske boliger i 1970 erne, fik vi en organiseret politisk indsats, hvor offentlig regulering udstak rammerne for en effektivisering af energien i boligen. En indsats som sammen med teknologiske fremskridt har holdt energiforbruget i ro og fik brudt den gamle diskurs om at vækst og fremgang har en tvilling i øget energiforbrug. Centrale træk: Historien viser, at ensartethed og forskellighed spiller sammen på den måde at det standardiserede fungerer som en forudsætning for individualisering. et centralt træk ved moderniteten. I det omfang vores forbrug er identitetsskabende bruger vi ensartetheden som markør for gruppetilhørsforhold, men vi bruger den også som middel til individualisering. Typehuset 7

8 er om noget en moderne boligform med dets kombination af standardisering og individualisering. Tryghed og frihed. Den beskrevne udvikling skal ses i lyset af velfærdsstatens dobbelte målsætning om på den ene side at forøge trygheden i samfundet og på den anden side give plads til at det enkelte individ får så meget plads som muligt. Typehuset er i den forstand velfærdsstaten på mikroniveau. Hverdagslivet er blevet æsteticeret, blandt andet i den forstand, at kroppen og især kropslig velvære komfort - er blevet en parameter af væsentlig betydning i vores måde at bo på. Lys, luft og renlighed blev et slagord i vedligeholdelse af kroppen (sund levevis mv), og på en velplejet krop (fitness mv). Brugen af energi er afgørende herfor, fordi brugen af energi grundlæggende handler om at ophæve naturgivne betingelser for livet, fx mørke, kulde eller varme. 21-graders kulturen frisatte så at sige boligen og muliggjorde en komfortabel livsstil. Og så lige en afrunding mhp det bæredygtige! Eller kan man lære af historien? Ja, noget kan man nogle centrale diskussioner: Samspillet privat og offentlig centraliseringen af energiforsyningen har været helt afgørende for at der er kommet styr på energiforbruget. Vedvarende energi har i et vist omfang peget i retning af en decentralisering af energiproduktionen. På vindområdet er det slut, mens vi for tiden ser et boom i decentral solenergi. Det klinger nok ud når/hvis tilskuddene bliver sat ned. Diskussionen om ændret livsstil vs om bæredygtighed er et teknologisk fix (politikere taler kun om det sidste). Kan man ændre på livsstilen for at fremme en bæredygtig udvikling? - Livsstil er ikke en statisk størrelse, så selvfølgelig ændres den - fortsat modernisering, men tvivlsomt om kvinden forklædt som husmor stadig er drivkraften manden er kommet med i billedet ud over det økonomiske. Fortsat moderne at renovere køkkener og badeværelser og nu også kældre. - [En af de store forhindringer for en ændret livsstil er nok, at energiens materialitet igennem det 20. århundrede er flyttet ud af boligen i en grad så energi kun er interessant når den skal betales - og når den ikke er der.] - Man kan lære af historien i den forstand at bæredygtigheden i hvert fald ikke fremmes af at rulle modernitetens hjul tilbage. Udgangspunktet for eller kravet til en bæredygtig bolig er de nævnte centrale træk, dvs den kultur der voksede frem med overgangen fra begrænset og dyr energi til rigelig og billig energi. Der er andre aspekter heraf, fx transport, langt til arbejdet, behovet for pc, internet osv. I 8

9 forhold til boligen (og måske generelt): vi vil ikke arbejde for at få energi. Vi vil ikke betale for bæredygtighed med ringere levevilkår, hvilket også klart fremgår af de internationale klimaforhandlinger. I dagligdagen abonnerer vi først og fremmest på bæredygtighed når det kan betale sig. - Det peger på at teknologiske løsninger er vigtige, dvs. en bedre energieffektivitet er det helt afgørende. Det er i og for sig ikke en konklusion, jeg er vild med, så jeg vil også tilføje, at man må håbe at teknologiske forbedringer kommer til at gå hånd i hånd med en livsstil, der lægger et mindre pres på forbruget af energi. 9

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM Opgaver til Elmuseets Frilandshuse 5. 6. 7. klasse ELMUSEET 2003 DE TRE HUSE Elmuseet har tre huse med udstillinger i. Du kan finde dem på kortet herunder. Nr.

Læs mere

Din bolig - dit hjem

Din bolig - dit hjem Din bolig - dit hjem brug råderetten Juli 2005 Du bor i en almen boligafdeling, hvor du har ret til at sætte dit eget præg på din bolig. Det har du haft længe. Men med den nye lov om råderet, der trådte

Læs mere

Din bolig dit hjem Brug råderetten

Din bolig dit hjem Brug råderetten Din bolig dit hjem Brug råderetten Marts 2014 Du bor i en almen boligafdeling, hvor du har ret til at sætte dit eget præg på din bolig. Det har du haft længe. Men loven om råderet har du mulighed for at

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

individuel skønhed og funktionalitet

individuel skønhed og funktionalitet by MOTU.DK individuel skønhed og funktionalitet Indhold side 4-5 soveværelse side 6-7 soveværelse side 8-9 side 10-11 side 12-13 side 14-15 side 16-17 side 18-19 påklædning éntre kontor skæve rum stue

Læs mere

Din bolig dit hjem Brug råderetten

Din bolig dit hjem Brug råderetten Din bolig dit hjem Brug råderetten Januar 2016 Du bor i en almen boligafdeling, hvor du har ret til at sætte dit eget præg på din bolig. Du må lave forandringsarbejde og forbedringsarbejde. nogle af dem

Læs mere

MØLLEMOSEPARKEN. 34 villagrunde i Allerød. - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning

MØLLEMOSEPARKEN. 34 villagrunde i Allerød. - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning MØLLEMOSEPARKEN 34 villagrunde i Allerød - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning Møllemoseparken Lind & Risør A/S udbyder nu den 1. etape af den længe ventede udstykning i Allerød ved

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

RÅDERETSKATALOG - AFD. 10. Silkeborg d _ Sag. nr.:

RÅDERETSKATALOG - AFD. 10. Silkeborg d _ Sag. nr.: RÅDERETSKATALOG - AFD. 10 1 Hvad må jeg? Som beboer hos Århus Omegn har du gode muligheder for at forbedre din bolig og dermed sætte dit eget præg på boligen. Der er faste regler for hvad man må ændre

Læs mere

Træhuse den sunde og smukke bolig. Seniorboliger

Træhuse den sunde og smukke bolig. Seniorboliger Træhuse den sunde og smukke bolig Seniorboliger & Sven-Erik Nielsen Arkitekt og ejer af A&W Perspektiva Erfaring og god rådgivning Hos A&W Perspektiva har vi specialiseret os i træhuse. For et træhus giver

Læs mere

LAVT ENERGIFORBRUG ALTERNATIVE BYGGEMATERIALER FLEKSIBLE LØSNINGER GOD PRIS

LAVT ENERGIFORBRUG ALTERNATIVE BYGGEMATERIALER FLEKSIBLE LØSNINGER GOD PRIS LAVT ENERGIFORBRUG ALTERNATIVE BYGGEMATERIALER FLEKSIBLE LØSNINGER GOD PRIS Lautrup & Lyngsø opfører gennemarbejdede kvalitetshuse med fokus på form, funktion, fornyelse og fornuftige priser LAUTRUPOGLYNGSOE.DK

Læs mere

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS Vi er ikke et typehusfirma men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS VELKOMMEN TIL ALBOHUS Hvilken type er du? Der er mange nødvendige valg at træffe, før man påbegynder et

Læs mere

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger Træhuse den sunde og smukke bolig Familieboliger & Sven-Erik Nielsen Arkitekt og ejer af A&W Perspektiva Erfaring og god rådgivning Hos A&W Perspektiva har vi specialiseret os i træ huse. For et træhus

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

MIT HOSPITAL HVIDOVRE Referat

MIT HOSPITAL HVIDOVRE Referat MIT HOSPITAL HVIDOVRE Referat Patientværelset Møde d. 8. januar 2015 kl. 17.00-20.00 1) Velkomst og introduktion v/hospitalsdirektør Torben Ø Pedersen og Arkitekt Naja McNair Torben Ø Pedersen og Naja

Læs mere

Råderet. - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt

Råderet. - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt Råderet - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt Hvad er råderet? Din bolig er dit hjem. Den er din, så længe du bor der, og her er det dig, der bestemmer. Ikke bare med hensyn til hvilke farver,

Læs mere

GrønBo...huse med personlighed... Livsstil design kvalitet

GrønBo...huse med personlighed... Livsstil design kvalitet GrønBo...huse med personlighed... Livsstil design kvalitet Velkommen til GrønBo s univers Sidder I lige nu og drømmer om et fritidshus, der kan rumme alle jeres ønsker - så kan Grønbo hjælpe jer.... et

Læs mere

Leddegigt tips til en nemmere hverdag

Leddegigt tips til en nemmere hverdag Leddegigt tips til en nemmere hverdag Over 20 millioner mennesker verden over lider i øjeblikket af leddegigt Du tror, du er den eneste med leddegigt, men du er ikke alene Lisbeth, Silkeborg Introduktion

Læs mere

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Råderetskatalog. Afdeling 28, Nørrebrogade. Om mulighederne for Forbedringer / ændringer Af din bolig

Råderetskatalog. Afdeling 28, Nørrebrogade. Om mulighederne for Forbedringer / ændringer Af din bolig Råderetskatalog Afdeling 28, Nørrebrogade Om mulighederne for Forbedringer / ændringer Af din bolig Vedtaget den 30. januar 2006 Side 2 boligforeningen Østerbo Indholdsfortegnelse Indledning 3 Hovedregler

Læs mere

Randers Kommune. R. Hougårds Vej Børnehave. Udviklingsplan for daginstitutionerne. November 2009

Randers Kommune. R. Hougårds Vej Børnehave. Udviklingsplan for daginstitutionerne. November 2009 Randers Kommune Udviklingsplan for daginstitutionerne R. Hougårds Vej Børnehave November 2009 Udviklingsplan for daginstitutionerne i Randers Kommune Denne udviklingsplan for daginstitutionerne i Randers

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

EKSKLUSIVE NYOMBYGGEDE BOLIGER I MODERNE STIL OG INDRETNING TIL ALLE ALDRE SØNDER- OG KORSKÆRPARKEN

EKSKLUSIVE NYOMBYGGEDE BOLIGER I MODERNE STIL OG INDRETNING TIL ALLE ALDRE SØNDER- OG KORSKÆRPARKEN EKSKLUSIVE NYOMBYGGEDE I MODERNE STIL OG INDRETNING TIL ALLE ALDRE SØNDER- OG KORSKÆRPARKEN Eksempel på ombygget bolig i Sønder- og Korskærparken LYS OG GENNEM- TÆNKT INDRETNING Masser af lys strømmer

Læs mere

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalgsansvarlig Lars Ravn-Jensen på lrj@ds.dk

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalgsansvarlig Lars Ravn-Jensen på lrj@ds.dk FAQ vedr. DS 469:2013 Varme- og køleanlæg i bygninger Udarbejdet af standardiseringsudvalget DS/S-316 Varme- og kølesystemer Senest opdateret 30. oktober 2014 (TSM/LRJ) Har du et spørgsmål, er du velkommen

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

Inspirationsbog. Om kunsten at gøre køkkenarbejde belastende og farligt. Nu til både daginstitutioner og kommunens tekniske afdeling!

Inspirationsbog. Om kunsten at gøre køkkenarbejde belastende og farligt. Nu til både daginstitutioner og kommunens tekniske afdeling! Inspirationsbog Om kunsten at gøre køkkenarbejde belastende og farligt I denne lille kogebog har vi samlet en række spændende opskrifter på, hvordan man indretter et køkken i en daginstitution så køkkenmedarbejderen

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Råderetsregler 2006. Afd. 13. Præsteskoven 1-109.

Råderetsregler 2006. Afd. 13. Præsteskoven 1-109. Råderetsregler 2006 Afd. 13 Præsteskoven 1-109. Indledning Boligindretning optager mange danskere, og idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige. Råderetten giver lejerne, som har lyst

Læs mere

Fremtidens Sølund - principper for og funktionelle krav til plejecenter, ungdomsboliger, seniorbofællesskab og daginstitution.

Fremtidens Sølund - principper for og funktionelle krav til plejecenter, ungdomsboliger, seniorbofællesskab og daginstitution. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomisekretariatet NOTAT 18-08-2015 Fremtidens Sølund - principper for og funktionelle krav til plejecenter, ungdomsboliger, seniorbofællesskab og

Læs mere

Drømmebolig uden spildplads

Drømmebolig uden spildplads Side 1 af 14 Boligreportage 28.01.2015 kl. 06:24 Drømmebolig uden spildplads AF Mette Andersen Der er ikke spildt en eneste kvadratmeter i familien Rønhof Sloths hus i Svendborg. Og også materialer og

Læs mere

BYGGEAVIS NR. 4 TOFTEN. Det gode arbejde i byggeudvalget fortsætter. Fremtidssikring af. Juni Byggeudvalgsmøde mandag d. 6. juni.

BYGGEAVIS NR. 4 TOFTEN. Det gode arbejde i byggeudvalget fortsætter. Fremtidssikring af. Juni Byggeudvalgsmøde mandag d. 6. juni. Fremtidssikring af BYGGEAVIS NR. Det gode arbejde i byggeudvalget fortsætter Byggeudvalgsmøde mandag d.. juni Side Juni 0 Byggeudvalgsmøde mandag d.. juni Emne: Køkken og bad Til det netop afholdte byggeudvalgsmøde

Læs mere

Installationsbranchen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Installationsbranchen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Installationsbranchen i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 8000 Befolkningsudviklingen i Danmark 7000 6000 5000 4000 3000 6.000.000

Læs mere

lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED

lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED 15 LEJLIGHEDER MED UDSIGT 02. marts 2015 indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Situationsplan...3 Bygning 1...4-9 Bygning 2...10-14 Bygning

Læs mere

Beboerinformation Måløv Park marts 2011

Beboerinformation Måløv Park marts 2011 Beboerinformation Måløv Park marts 2011 Indhold: Vinterparkering Parkeringsudvalg Postkasser Brug af grill, udendørs pejs eller bålfad Nye carporte Referat af ekstraordinært afdelingsmøde Vinterparkering

Læs mere

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Boliv Vejle 6. april 2011 Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Hvad gør vi i Ringgården? Attraktive boliger? Hvad skal der

Læs mere

Byggeri og bæredygtighed i en løbsk Verden. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Byggeri og bæredygtighed i en løbsk Verden. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Byggeri og bæredygtighed i en løbsk Verden Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra

Læs mere

50/65 C. mere vand end nødvendigt. Ofte sker det, at vandet koger, bliver glemt og skal koges igen det er spild af tid

50/65 C. mere vand end nødvendigt. Ofte sker det, at vandet koger, bliver glemt og skal koges igen det er spild af tid NYHED TWINTAPS KOGENDE-VANDHANE OG BLANDINGSBATTERI I SAMME DESIGN 100 C 50/65 C Faktum 01. Energibesparende. Med en elkedel koger du ofte meget mere vand end nødvendigt. Ofte sker det, at vandet koger,

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Velkommen i plejebolig

Velkommen i plejebolig Velkommen i plejebolig - et hjem i trygge rammer Velkommen. Et nyt hjem. I dag er en plejebolig ikke bare en bolig, men en del at et hjem. Et hjem med liv, fællesskaber og den tryghed, det giver at have

Læs mere

UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN

UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN ALLE FORTJENER ET GODT HJEM Stengårdsvej er et godt sted at bo. Siden opførelsen i 70 erne har vi hos Ungdomsbo været stolte

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag Ekstra kapitel om Hverdagsliv Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen Gads Forlag Historie 1 Fru Petersen får hjælp fra hjemmeplejen hver dag, blandt andet til at komme op af sengen om morgenen. Hun har passet

Læs mere

GrønBo...huse med personlighed...

GrønBo...huse med personlighed... GrønBo...huse med personlighed... Livsstil design kvalitet Velkommen til GrønBo s univers Du/I sidder sikkert lige nu og drømmer om et helårs hus til familien, eller et sommerhus, der kan rumme alle Jeres

Læs mere

VELKOMMEN TIL SØBO PLEJECENTER... 3 FAKTA OM SØBO PLEJECENTER... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 PERSONALE... 4 KONTAKTPERSON...

VELKOMMEN TIL SØBO PLEJECENTER... 3 FAKTA OM SØBO PLEJECENTER... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 PERSONALE... 4 KONTAKTPERSON... SØBO VELKOMMEN INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN TIL SØBO PLEJECENTER... 3 FAKTA OM SØBO PLEJECENTER... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 PERSONALE... 4 KONTAKTPERSON... 4 LEJLIGHEDERNE... 5 STØRRELSE...

Læs mere

Efter en gennemgang af programmet for aftenen, fortæller Sara Terp Uhre om status for, hvor boligselskabet står i renoveringsprojektet i dag:

Efter en gennemgang af programmet for aftenen, fortæller Sara Terp Uhre om status for, hvor boligselskabet står i renoveringsprojektet i dag: REFERAT Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Torsdag den Klokken 19.00 21.20 Mødested: Fælleshuset, Brorsonsvej 53 A, 7400 Herning Deltagere: 21 beboere fra 19 husstande Sara Terp Uhre,

Læs mere

Da først den bureaukratiske proces på

Da først den bureaukratiske proces på 14 Forældreafdelingen med soveværelse og badeværelse samt den toårige Maria Lauras værelse er til dels afskærmet med en tre meter lang væg. Vægstykket gør, at opholdsrummet på en gang virker både afgrænset

Læs mere

GrønBo...huse med personlighed...

GrønBo...huse med personlighed... GrønBo...huse med personlighed... Livsstil design kvalitet Velkommen til GrønBo s univers Du/I sidder sikkert lige nu og drømmer om et helårs hus til familien, eller et sommerhus, der kan rumme alle Jeres

Læs mere

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering

Læs mere

Det forvandlede tresserhus Boligreportage fra en villa fra 1960 erne

Det forvandlede tresserhus Boligreportage fra en villa fra 1960 erne bolig // livsstil // design // liebhaveri // byggeri #05 // november 2011 Det forvandlede tresserhus Boligreportage fra en villa fra 1960 erne Fyr og flamme til boligen Stort tema om opvarmning Det begyndte

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

LEV DRØMMEN. - skab rammerne LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer 3 I grunden handler det om trivsel Første dag efter sommerferien. Hele kroppen dirrer af forventning og nervøsitet. At møde de samme lærere og kammerater føles

Læs mere

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

www.lokkenhuse.dk gode finesser er der også tænkt på at holde byggeriet til en konkurrencedygtig pris.

www.lokkenhuse.dk gode finesser er der også tænkt på at holde byggeriet til en konkurrencedygtig pris. Luksus hus i Kjul vi skaber din boligdrøm Drømmer du om: at få en skøn, velfungerende bolig i gode materialer med fine detaljer? at få en grundig rådgivning om muligheder og byggeforløb fra start til slut?

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Et kig ind i fremtiden: Den almene boligsektor. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Et kig ind i fremtiden: Den almene boligsektor. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Et kig ind i fremtiden: Den almene boligsektor Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til

Læs mere

2. TEMAGRUPPEMØDE BOLIG

2. TEMAGRUPPEMØDE BOLIG REOVERIG AF GÅRDHUSEE ALBERTSLUD VEST 2. TEMAGRUPPEMØDE BOLIG IDRETIG IPUT FRA SIDSTE MØDE: MED Stor fleksibilitet Valgmuligheder for den enkelte Overblik langs facaden Valgfrihed til indretning af køkken

Læs mere

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet Info... Indhold... Tak fordi du købte min E-bog! Efter download, har du bogen til evigt eje! Men husk at det ikke er tilladt at videregive bogen, lægge den op på sociale medier på nettet, låne ud til andre

Læs mere

Opnå en god dialog med boligejeren

Opnå en god dialog med boligejeren Opnå en god dialog med boligejeren Kommunikationsguide til BedreBolig-rådgivere 26. marts 2014 Indhold 1. Formål...3 2. Generelt om kommunikation med boligejeren...4 2.1 Kropssprog...4 2.2 Aktiv lytning...4

Læs mere

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk Varmepumpedagen 2010 Fra Vindkraft til Varmepumper Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem 3. Fælles og

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Værdibaseret tilgang. 02 (om os)

Værdibaseret tilgang. 02 (om os) Dialog skaber værdi 02 (om os) Værdibaseret tilgang Når du skal vælge en arkitekt til dit projekt, er tilliden afgørende. Fagligheden skal være i orden, kreativiteten skal blomstre, og det færdige resultat

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel Organisation/ virksomhed Målgruppe for projektet Kort beskrivelse

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS

IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS D.A.I. Horsens Sags nr.: 196-04, 5. November 2015 Kristina Rytter, Arkitekt MAA INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Arkitektskolen Aarhus Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet

Arkitektskolen Aarhus Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Arkitektskolen Aarhus Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Udvikle et værktøj til at vurdere styrker og svagheder i en bygnings boværdi 9 BYBILLEDET 8 ÆLDRE-

Læs mere

DANSKE ÆLDRERÅD. Hosea Dutschke 12. november 2014

DANSKE ÆLDRERÅD. Hosea Dutschke 12. november 2014 DANSKE ÆLDRERÅD Hosea Dutschke 12. november 2014 Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo i den kærlige kommune? Medmenneskelighed Medborgerskab Kommunen - et kærligt fællesskab Kærlig Kommune er Aarhus Kommunes

Læs mere

Generelt var spørgsmålene meget konstruktive og kritiske, og folk havde overordnet positiv interesse for forslaget.

Generelt var spørgsmålene meget konstruktive og kritiske, og folk havde overordnet positiv interesse for forslaget. Evaluering af Workshop i Højstrupparken 29..14 Dato: 3..14 Der var ca (Anslået) 1 fremmødte bestående af en bred variation i beboersammensætningen. Forud for Workshoppen var en gennemgang af omhandlende

Læs mere

Velkommen i plejebolig et hjem i trygge rammer

Velkommen i plejebolig et hjem i trygge rammer Aarhus Kommune Velkommen i plejebolig et hjem i trygge rammer 2 VELKOMMEN Et nyt hjem I dag er en plejebolig ikke bare en bolig, men en del af et hjem. Et hjem med liv, fællesskaber og den tryghed, det

Læs mere

Workshop 1, Brændgårdsparken - Boligselskabet Fruehøjgård, Herning

Workshop 1, Brændgårdsparken - Boligselskabet Fruehøjgård, Herning REFERAT 27. oktober 2008 MM6 - OMJ Workshop 1, Brændgårdsparken - Boligselskabet Fruehøjgård, Herning Mødested: Messecenter Herning Mødedato: Torsdag den 23. oktober 2008 kl. 17,00. Emnet: Indretning af

Læs mere

I ét med naturen FRITIDSHUS. Tænk nyt når du tænker. Milano.Design.Furniture

I ét med naturen FRITIDSHUS. Tænk nyt når du tænker. Milano.Design.Furniture FREDAG 27. MARTS NR. / 2015 61 Tænk nyt når du tænker FRITIDSHUS PREMIERE FJORDHUSET I ROSKILDE WWW.EBK.DK I ét med naturen Rum og stuer blev åbnet op, og udsigten blev allestedsnærværende, da Camilla

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Billigere end at bo til leje! Spurvevænget 15, st., Ulkebøl, 6400 Sønderborg. Andelsbolig

Billigere end at bo til leje! Spurvevænget 15, st., Ulkebøl, 6400 Sønderborg. Andelsbolig Billigere end at bo til leje! Spurvevænget 15, st., Ulkebøl, 6400 Sønderborg Andelsbolig Billigere end at bo til leje! Spurvevænget 15, st., Ulkebøl, 6400 Sønderborg Kort & info Bolig#37787 Andelsbolig

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

RÅDHUSPARKEN ALLERØD - 30 FAMILIEBOLIGER

RÅDHUSPARKEN ALLERØD - 30 FAMILIEBOLIGER RÅDHUSPARKEN ALLERØD - 30 FAMILIEBOLIGER DANSKE FUNKTIONÆRERS BOLIGSELSKAB DATO: 16.09.2015 Rådhusparken Allerød: Rådhusparken ligger på Rådhusvej mellem Allerød Rådhus og Allerød St på den tidligere Rådhusgrund.

Læs mere

Pris: B02067CT Type transaktion Type ejendom Areal Værelser Badeværelser Pris Reference CEE

Pris: B02067CT Type transaktion Type ejendom Areal Værelser Badeværelser Pris Reference CEE Type transaktion Salg Type ejendom Hus / Villa / Parcelhus Areal 422 m2 Værelser 4 Badeværelser 3 Pris 890.000 Reference CEE En Tramite Side 1 fra 26 Beskrivelse af ejendommen Hus beliggende i urbaniseringen

Læs mere

P L E J E C E N T E R B A N E B O

P L E J E C E N T E R B A N E B O PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Danish Smart House Eco

Danish Smart House Eco Danish Smart House Eco Valbæk Brørup Arkitekter Ryesgade 19A, 3. Sal DK- 2200 København N +45 30 11 99 00 post@vb-arkitekter.dk www.vb-arkitekter.dk Velkommen til DANISH SMART HOUSE ECO Det er med stolthed

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Hjemmehjælp. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE

Hjemmehjælp. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE Information INFORMATION AKTIVITETER fra Sundhed OG FRA TRÆNING og RANDERS ældre: KOMMUNE Hjemmehjælp Randers Kommune 1 SUNDHED OG ÆLDRE Hjemmehjælp Om denne pjece Randers Kommune tilbyder hjemmehjælp,

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Luksus Sommerhuse Udlejes

Luksus Sommerhuse Udlejes Luksus Sommerhuse Udlejes Udbyhøj Syd Djursland Booking. Benny Vittrup Tlf. 0045 40812270 www. Luksussommerhuse.com E.mail. bennyvittrup1@gmail.com Eller på www.djurspakken.dk og få hele ferien som pakkeløsning

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

De bedste dage i mit liv var da mine to

De bedste dage i mit liv var da mine to De bedste dage i mit liv var da mine to sønner blev født. Sådan tror jeg også, at mange andre forældre har haft det. Man står ved begyndelsen af noget nyt og ufattelig spændende. Intet er givet. Alt er

Læs mere