LEMVIG KOMMUNE ISTIDENS LANDSKAB GROBUND FOR NY UDVIKLING I NORDVESTJYLLAND STRUER KOMMUNE HOLSTEBRO KOMMUNE GEOPARK JYLLAND VEST

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEMVIG KOMMUNE ISTIDENS LANDSKAB GROBUND FOR NY UDVIKLING I NORDVESTJYLLAND STRUER KOMMUNE HOLSTEBRO KOMMUNE GEOPARK JYLLAND VEST"

Transkript

1 LEMVIG KOMMUNE ISTIDENS LANDSKAB GROBUND FOR NY UDVIKLING I NORDVESTJYLLAND STRUER KOMMUNE HOLSTEBRO KOMMUNE VEST GEOPARK JYLLAND Revideret september 2014

2 INDHOLD 02 INDHOLD 03 FORORD 04 HVAD ER EN GEOPARK? UDVIKLINGSPLATFORM 05 HVORFOR EN GEOPARK? SAMLER DET VI HAR 06 HVAD ER GEOLOGI OG LANDSKAB? EKSISTENSGRUNDLAGET 07 ISTIDSLANDSKABET DEN GLACIALE LANDSKABSSERIE 08 HVOR ER GEOPARKEN? STEDBUNDEN 09 DEN GEOLOGISKE OG KULTURHISTORISKE ARV MANGFOLDIGHED UDVALGTE ALLEREDE TILGÆNGELIGE SITES 13 HVORDAN REALISERES GEOPARKEN? VILJE Idéoplæg l projektet GEOPARK VESTJYLLAND Udarbejdet for projektet af: Udviklingschef Anders Holm, Lemvig Kommune; plan- og miljøchef Torben Mølgaard, Struer Kommune; Karen Barfod, Via University College - Nr. Nissum; John Clausen, DN Lemvig afd. og Søren Raarup. Rammedige Kirsten Klein ORGANISERING GEOPARK ØKONOMI TIDSPLAN Region Midt: Konsulentbistand v. udviklingskonsulent Anne Birgi e Justesen. Visualiseringer s. 8 v. arkitekt Lærke Nørbygaard. Fotomontage s. 9, kort og plancher: Søren Raarup. Tryk: Lemvig Kommune, november Fotos: s. 2, 14, 16: Venligst s llet l rådighed af Kirsten Klein. Endvidere: Erik Ring, Lemvig Svæveflyveklub, John Clausen, Søren Raarup. Revideret udgave september 2014 Relie ort: Geodatastyrelsen, MiljøGis.

3 FORORD Landskabet påvirker vores liv, der, hvor vi bor, og det, vi lever af. Landskabet forandres til stadighed. Landmænd pløjer marken, havet ændrer kystlinjen, bebyggelser kommer og forsvinder. Vi lever sammen med landskabet og af det. Landskabet er en del af vores kulturelle rødder. Hvorfor ser landskabet ud, som det gør? Landskabet rummer mange fortællinger både om de istider, der skabte landskaber, om os, der bor her, vores forfædre, og om de kvalitetsprodukter, vi producerer i samspil med omgivelserne. Det er spændende og inspirerende fortællinger, som vi kan dele med egnens besøgende. I Vestjylland rummer landskabet og geologien mulighed for berigende oplevelser for fastboende og turister. I samspil med landskabet kan vi blive et bedre og mere attraktivt område for turister. Geopark er en internationalt anerkendt betegnelse for områder med værdifuld og formidlet geologi, der vil bruge denne viden som platform til en bæredygtig udvikling for såvel mennesker og natur som erhvervsliv. Bliv med denne præsentation nysgerrig på, hvordan vi med Geopark Vestjylland bedst udvikler egnens potentialer.

4 HVAD ER EN GEOPARK? UDVIKLINGSPLATFORM En Geopark i Vestjylland samler videreudviklingen af en række eksisterende aktiviteter på en fælles udviklingsplatform. Ifølge Globalt Netværk af Geoparker opnår en Geopark sine mål gennem: Den glaciale landskabsserie. Den markante bølgede linje er et isfremstød under isens afsmeltning, svarende l D på plancen side 7. Denne a ildning matcher i øvrigt geologernes principfrems lling af den glaciale landskabsserie, vist på side 7, så vores landskab kan bruges l at illustrere fagfolkenes teorier. UNESCO defi nerer en Geopark som et nationalt beskyttet område, der indeholder en række geologiske kulturarvssteder af særlig betydning, sjældenhed eller æstetik. Disse kulturmiljøer er en del af et samlet koncept for beskyttelse, uddannelse og bæredygtig udvikling. For at blive optaget i det globale netværk af UNESCO akkrediterede Geoparker, og få adgang til promovering via netværkets hjemmeside, skal Geoparken være etableret og leve op til nogle kriterier. Det revurderes hvert 4. år, om Geoparken fortsat udvikler sig efter disse kriterier BÆREDYGTIG UDVIKLING En Geopark er med til at svare på, hvad vi skal leve af som egn En Geopark er med til at defi nere egnens stedbundne identitet og give stolthed En Geopark er formidling og anvendelse i tråd med dansk tradition for naturbeskyttelse og miljøforvaltning og ikke en yderlige fredning VIDEN En Geopark formidler egnens geologi En Geopark synliggør de geologiske, historiske, kulturelle og økologiske kvaliteter En Geopark er videnscenter for bæredygtig brug af naturen OPLEVELSER En Geopark styrker vores lokale tilhørsforhold og oplevelse af landskabets kvaliteter En Geopark er fælles afsæt for egnens gode værtskab En Geopark stimulerer nysgerrighed om klima, kulturarv, landskab og lokale kvalitetsprodukter BEVARELSE En Geopark søger at bevare væsentlige geologiske karakteristika, samt udforske og demonstrere metoder til at udmærke sig inden for bevaring. Organisationen bag en Geopark sikrer passende beskyttelsesforanstaltninger i samråd med samarbejdende universiteter, centre for geologiske undersøgelser eller relevante lovmæssige organer i overensstemmelse med lokale traditioner og lovgivningsmæssige forpligtelser. UDDANNELSE En Geopark arrangerer aktiviteter og giver støtte til at formidle geologi og miljømæssige begreber til offentligheden. Dette gennemføres ved at inddrage, beskytte og forklare særligt interessante geologiske steder på museer, informationscentre, kort og guidede ture, ved skole-klassers udfl ugter, seminarer og stier, i populærlitteratur, undervisningsmaterialer og displays med videre. En Geopark fremmer også videnskabelig forskning og samarbejde med universiteter og forskningsinstitutter samt stimulerer dialogen inden for geologi mellem eksperter og lokalbefolkningen. GEOTURISME En Geopark stimulerer økonomisk aktivitet og bæredygtig udvikling via geoturisme. Ved at tiltrække et stigende antal besøgende, stimuleres den økonomiske udvikling. Dette gøres ved promoveringen af et kvalitetsmærke kædet sammen med den lokale natur-arv. Endvidere tilskyndes de lokale virksomheder til at involvere og støtte op om geoturisme og geoprodukter. 04

5 HVORFOR EN GEOPARK? SAMLER DET VI HAR BÆREDYGTIGHED Det har politisk bevågenhed at sikre en bæredygtig udvikling såvel økonomisk som socialt og for naturen. I kommunernes politiske udviklingsstrategi fokuseres på turisme, kommunebranding, turismestrategi, bosætning, erhvervsudvikling, oplevelsesøkonomi og handel. Geoparken kan, som en udviklingsplatform for egnen, binde de mange indsatser og egnens mange landskabsforbundne kvaliteter sammen. Dette afspejles bredt i Kommunernes udviklingsstrategier. OPLEVELSER I Geoparken har turister mulighed for at gå på opdagelse i et skiftende landskab, som både rummer fjordkyst, utæmmelig og barsk vesterhavskyst, skove, heder, overdrev, marker, enge, moser, forskellige typer søer, åer, bække og andre vandløb. Øget fokus på formidling og udvikling af produkter vil kunne tage rodfæste i Geoparken. Geoparken vil altså kunne danne grobund for en opadgående turismeudvikling i Vestjylland, som det er dokumenteret ved eksisterende geoparker og naturparker, Dødislandskabet, Bonnet. Da isen smeltede bort opstod der i nogle områder et rodet landskab bestående af udsmeltet materiale fra isen og smeltevandsaflejringer. I perioden e er afsmeltningen blev det stærkt kuperede landskab i nogen grad udjævnet ved jordflydning og regnvandsnedskylning. Mange af de afløbsløse hulninger i landskabet er såkaldte dødishuller: Store isklumper blev dækket af udsmeltet jord og dermed isoleret. Når de, måske e er flere hundrede år, smeltede bort, e erlod de en fordybning i landskabet. Relie ortene, der er anvendt i de e hæ e, er kort frems llet e er højdemålinger fra fly, hvor der er anvendt radar. Der kan på denne måde måles meget små højdeforskelle. Plantevækst kommer ikke med i målingen, så det er jordoverfladen, der registreres. Bygninger ernes fra datamaterialet, så man får et detaljeret højdekort af jordoverfladen. Der bliver lagt lys- og skyggevirkning ind, så landskabets relief fremstår i 3D. Relie ortene er uvurderlige redskaber l alle former for landskabsanalyse og bruges blandt andet af arkæologerne. Lis Helles Olesen fra Holstebro Museum er specialist i lu fotoarkæologi og har anvendt metoden l specielle radarflyvninger bl.a. over Klosterhede Plantage og Kærgårdsmølleområdet med flere spændende opdagelser som resultat. Det landskab, som isen e erlod for ca år siden, bliver - dog i en af dens tand noget udvisket grad - på det nærmeste afsløret af relie ortene. Relie ortet kan ses på Miljøministeriets hjemmeside, MiljøGis. Geoparken skal øge stoltheden samt sammenholdet hos os, der bor her. Den skal ses som de lokales frirum og et nationalt/internationalt forum for istidens landskab. Geoparken kan bidrage til omsætning i turistorienterede erhverv, eksempelvis restaurations-, hotel- og sommerhusbranchen. Geoparken vil kunne tydeliggøre Vestjyllands identitet og skabe et image, der bygger på stedbundne styrkepositioner. Naturen indgår allerede som en del af kommunernes markedsføring i bosætningsindsatsen. Med Geoparken bliver der fokus på de muligheder, landskabet giver. Dermed øges målgruppen af potentielle bosættere, den naturinteresserede familie, de, der elsker at opleve og færdes i naturen på egen hånd eller med guide, og de, der tiltales af egnens jordbundne ro og kulturelle kvaliteter. Væsentligt er også, at en Geopark ikke er konserverende eller giver anvendelsesbegrænsninger for ejerne af jorden. En Geopark er ikke et fredet område, men en egn, der med stolthed og ansvar anvender landskabet. I Danmark har vi en lang tradition for naturbeskyttelse og høj fokus på miljøet. Det er forankret i landets lovgivning, men også i vores levevis. Geoparken giver os mulighed for at formidle resultaterne og værdierne heraf. VIDEN Formidling er et nøgleord i en Geopark. Vi har allerede særligt gode forudsætninger for formidling. VIA University College og Læreruddannelsen & HF i Nørre Nissum har aktuelt relevante uddannelser og solide kompetencer. De lokale museer og turistbureauer har også solid erfaring i formidling af egnens natur og kultur. Forskning viser, at børns evne til at lære forbedres, når undervisningen rykkes ud i naturen. VIA har en førende position inden for læringsformer og metoder, som tager udgangspunkt i naturen. Med en Geopark kan vi øge fokus på pleje af naturområderne og udarbejde en naturplan for øget tilgængelighed og kendskab til særlige områder. Hertil kan ny teknologi anvendes. Formidlingen af særlige områder i Geoparken vil kunne ske i et krydsfelt mellem istidens landskaber og moderne teknologi. Ved at styrke mulighederne for oplevelser i et autentisk miljø, der tilmed understøtter de kulturelle ressourcer i kommunerne, vil Geoparken være attraktiv for turister fra hele verden. Geoparken skal præsentere Vestjylland på bedste vis, formidle de stedbundne kvaliteter, agere som en dynamo for udvikling i Vestjylland og øge folks viden og interesse for vores skjulte geologiske og kulturhistoriske skatte. Geoparken vil kunne formidle naturområder, som både rummer synlige og mangfoldige vidnesbyrd fra istiden. Vidnesbyrd som besøgende kan spejle deres hjemegns landskab i og som kan bidrage til større forståelse for samspillet mellem landskab og levevis. Væsentlig er også den oplevelse, som den besøgende kan tage med sig hjem i form af kvalitetsprodukter fra egnen. I Vestjylland fi ndes mange producenter af fødevarer af høj kvalitet og i fl ere tilfælde af helt unik karakter. Det nordiske køkken høster i disse år markant international anerkendelse. Geopark Vestjylland er køkkenhave for mange af de produkter, som har givet denne anerkendelse. Heri ligger oplevelser som besøgende både vil kunne få som turister i Geoparken, og som kan tages med hjem til eget køkken. Ikke alene er en Geopark samlende for aktiviteter inden for landskabsformidling, turisme, fødevareproduktion, uddannelse, kultur, bosætning, handel m.m. Den forbinder også de mange sites* i Lemvig, Holstebro- og Struer- Kommuner med geologiske sites* i et større opland. Dermed har turister mulighed for at anvende vores egn som udgangspunkt for ture til eksempelvis Mønsted og Daugbjerg kalkgruber samt molerlokaliteterne og museerne på Fur og Mors. *Site er et fagligt udtryk for en lokalitet med et geografi sk, geologisk eller kulturhistorisk særkende. 05

6 HVAD ER GEOLOGI OG LANDSKAB? EKSISTENSGRUNDLAGET Hovedopholdslinjen ved Lomborg. Her har gletscherfronten været fastlåst i en længere periode. Der har været konstant lstrømning af is, men det varmere klima bevirkede, at isen smeltede ned. Udsmeltet materiale fra isen er skyllet ud foran isen og har dannet et skrånende lag af sandet jord. Bemærk gravhøjene! Bronzealderbonden har foretrukket let jord, som kunne bearbejdes med hans simple redskaber. Bag Hovedopholdslinjen er landskabet meget ujævnt. Det er et såkaldt dødislandskab dannet i is dens slu ase, hvor store, smeltende isblokke og enorme mængder smeltevand udgjorde et kao sk aflejringsmiljø. Geologi er læren om jorden. Kommer af det græske ord for jord, og vi kender det fra Gaia : Jordens gudinde, Moder Jord, moderen til alt liv, frugtbarhed. Den gamle græske opfattelse ligger til grund for starten af den moderne videnskab, altså at geologi er læren om det fysiske livsgrundlag. Det er denne dør ind til geologien der skal åbnes, når historierne om landskabets dannelse og udvikling skal formidles i et geoparkprojekt. Det er de naturgivne, geologiske muligheder og begrænsninger, der har været forudsætningerne for de skiftende tiders udvikling af agerbrug, bosættelser, samfærdsel og udnyttelse af råstoffer. Kulturhistorien er en lang udviklingshistorie, som er foregået i samspil med det fysiske livsgrundlag, geologien. Moder Jord har sat dagsordenen. Indtil industrialiseringen satte naturen snævre grænser for eksistensen, hvilket vil sige mulighederne for at drive mad ud af jorden. Jorden kunne kun dyrkes i den udstrækning udviklingen af teknikker og redskaber tillod det. Der er en nøje sammenhæng mellem istidens landskabstyper og udviklingen af landbrug og bosættelse. Dette er der rig mulighed for at studere i landsdelen omkring Hovedopholdslinjen. Geologien og kulturhistorien er tro følgesvende. I Danmark består det øverste jordlag, den jord vi har skullet leve af og på, af materiale, som isen efterlod da den smeltede bort for år siden. Isen havde også formet landskabet med bakker, fl ader, lavninger, fjorde og øer. Det er derfor naturligt at interessere sig for istiden og formidle kendskabet til den. Det er her forklaringerne på vores fysiske livsgrundlag skal fi ndes. Vi er så heldige, at der i vores område fi ndes alle de landskabsformer og jordbundstyper, som istidslandskabet kan opbyde. Det er dem, der udgør de fl otte og rigt varierede landskaber, som er så iøjefaldende. Vi har oven i købet noget af det mest markante fra sidste istid, nemlig Hovedopholdslinjen med alle de karakteristiske landskabstyper på begge sider, løbende gennem de tre kommuner. Som noget helt særligt kan et tværsnit af landskabsserien omkring Hovedopholdslinjen ses i kystklinten ved Bovbjerg. Det fi ndes ikke andre steder i Danmark, om i verden overhovedet. Bovbjergprofi let er af miljøministeriet udpeget som Geosite, hvilket vil sige, at det er en geologisk lokalitet af europæisk interesse. Indrømmet: Geologien kan virke lidt tung, - de mange fagdiscipliner, den store tidsskala og geologernes svære ord. Men et geoparkprojekt går i høj grad ud på at skabe en forståelig, nærværende og mangfoldig formidling. Ude i landskabet! For resten en stor tak til Norge. Istidens afl ejringer udgør gennemsnitlig de øverste 50 meter af Danmarks overfl ade, bestående af ler, sand, grus og sten. I vores del af landet kommer størsteparten af dette fra Norge. Det samme gælder i øvrigt for ca meter af lagene under, leveret i den forudgående geologiske periode. Så tak til Norge og Mellemsverige. 06

7 ISTIDSLANDSKABET DEN GLACIALE LANDSKABSSERIE De fem snit er en model for dannelsen af det typiske islandskab. Der har været fl ere istider før, som alle har ageret efter modellen. Der er genbrug. Rester af tidligere islandskaber indgår i de efterfølgende, som føjer nyt til. Mellem istiderne er der varmeperioder, mellemistider, hvor plante- og dyreliv indfi nder sig - som i den mellemistid, vi nu befi nder os i. Modellen passer på det Vestjyske landskab. Alle modellens faser og landskabstyper fi ndes og kan iagttages i området. Som noget helt enestående kan den glaciale landskabsserie ses som et ca. 6 km langt fysisk snit i Bovbjergklinten - Havet har blotlagt selve hovedopholdslinjen og landskabsserien på begge sider af denne. Figuren viser de forskellige landskabstyper der fi ndes tydeligt og rigt varierede i landsdelen. Kilde: Geoviden nr. 5, De seneste år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling Geocenter Danmark Illustration: Kurt H. Kjær, Geologisk Museum og Johannes Krüger, Geografi sk Institut 07

8 HVOR ER GEOPARKEN? STEDBUNDEN Det Vestjyske landskab er karakteriseret af en meget mangfoldig og helt unik natur, som er skabt over fl ere geologiske perioder. Landskabet strækker sig lige fra helt fl ade græsmarker og enge til voldsomme landskabsformer, som er skabt af fl ere millioner års naturfænomener primært under og efter den sidste istid. Landskabet fortæller om en glemt tid og beriger os ikke kun med næring til vores fantasi, men også med en masse oplevelser. I Geoparken vil besøgende opleve forskellige og skiftende naturområder, som alle er med til at berette om den vestjyske geologiske arv og kultur. Potentiale for en Geopark i Lemvig, Struer og Holstebro kommuner var emnet for en to dags konference i november Den bredt repræsenterede deltagerskare var på Geopark-ekskursion i Naturstyrelsens Naturbus og efterfølgende til seminar på Flexika, Via University College, Nr. Nissum. Repræsentanterne fra European Geoparks Network (EGN) Dir. Vesa Krokki, Rokua Global Geopark, Oulu, Finland, og Prof. Alexandru Andrasanu, Hatec Geopark, Rumænien samt geolog Nicolaj K. Larsen, Geologisk Institut, Århus Universitet, udtrykte deres faglige støtte til at fortsætte arbejdet med Geopark Vestjylland. 08

9 DEN GEOLOGISKE OG KULTURHISTORISKE ARV MANGFOLDIGHED Lemvig og Holstebro kommuner har lsammen 100 km Vesterhavskyst. Tvis Mølle Ha"ormet bakke, smeltevandsbakker nord for Gudum. Hellegård smeltevands- og tunneldal. Odby Klint med danienkalk i bunden og 3 is der oven over. Falske bakker, Tambohuse. Hjelm Hede med græssende kvæg. Stubbergård med Stubber Kloster i baggrunden Vejlby Klit 09 Fabjerg Kirke, anlagt mellem bronzealderhøjene langs old dsvejen. Oddesund. De tre kommuner har lsammen ca. 175 km!ordkyst. Stenalderhavets skrænt og hævet havbund, Engbjerg.

10 21 UDVALGTE ALLEREDE TILGÆNGELIGE SITES Bovbjergprofilet En tur l Bovbjerg er al d betagende. Det storladne landskab på vej derud, havet i smuk ro eller vildt oprør og den massive og forrevne klint. Geologisk set er klintprofilet af interna onal klasse og nok den lokalitet i landsdelen, der vil kunne opnå betegnelsen et geologisk kulturarvssted af særlig betydning. Der l vil Geoparkprojektet lføje, at profilets blotning af den glaciale landskabsserie trækkes ind over lanskabet i de tre kommuner, hvor alle de geologiske landskabsformer, der kny er sig l den glaciale landskabsserie, kan anskues i det virkelige landskab. 1: Bovbjerg: Ved vestkysten ses det unikke Bovbjergprofil med de lagserier, som blev dannet under de sidste is der. Står man på kysten og ser mod land, ses det, hvordan lagene bølger e er at være blevet skubbet af isens fremstød. Kyststrækningen blev kaldt jernkysten på grund af sin farlighed for skibsfarten og de mange skibsgrundstødninger, og man byggede fyrtårnet, der stadig er et populært udflugtsmål med cafeteria og ski ende uds llinger. I Ferring, lidt nord for fyret, ligger Jens Søndergaard museet. Her kan den besøgende komme l Trans kirke ad vandre- og Nordsøcykelruten, prøve skræntrapelling, drageflyvning, gå på ravjagt, fiske eller bade med varsomhed. 2: Burlundskrænten på Storåens sydside: Burlundskrænten er en næsten 2 km. lang erosionsskrænt ved Skovbjerg Bakkeøs nordgrænse ud mod smeltevandssle en, først eroderet af smeltevandsfloden fra Karup og siden af Storåen. Ved Bur var der et vig gt overgangssted for en gren af old dsvejen. Nord for delte vejen sig i to grene. Den ene med en nordøstlig retning mod Oddesund, den anden i nordvestlig retning mod Møborg. Adgangen l skrænten skal udbygges. Der er landgangsmulighed og overnatning i shelters ved den nuværende vejbro for kano- og kajakroere. 3: Felsted Kog I den inderste del af Nissum Fjord findes jollehavne blandt sivene i det lavvandede brakvand, hvorfra ordfiskerne tager ud e er f.eks. ål, helt, skrubber og aborrer. Her går store flokke af gæs på vingerne, og havfuglenes skrig lyder i lu en. Langs orden ses endnu nogle af de små huse, hvor den fa ge befolkning i århundreder ernærede sig ved en blanding af fiskeri, jagt og landbrug. Vandre- og rides en rundt om Nissum Fjord er åbnet i 2013 med f.eks. start v. Nr. Vosborg. 4: Flyndersøområdet med Hjerl- og Hjelm heder samt Stubbergårdsøområdet og Sevel Kalkværk: Det varierede landskab med dødishuller er meget karakteris ske på søens østside. Her ses både hedesle er, sumpede kildeudspring og spor e er tørvegravning. Hjerl Hede Frilandsmuseum er al d et besøg værd, hvor der er levende dyr og dstypiske bygninger. Ved Stubbergård ses endnu resterne af Stubber Kloster, der er frit lgængelig. Sevel Kalkværk ved Bjergby skal udbygges som et spændende site. Afmærkede vandre- og cykelture tager den besøgende bl.a. rundt om søerne og igennem landskabet. 5: Gudum, Trælleborgdalen, Råbjerghøj og hatbakker: I Gudumområdet ses smeltevandsdale med fåres er (krympejord) og hatbakker (kames). I Klostermølle ådal lå Gudums ældste kloster. Et nyere, som senere blev opført på den nuværende kirkegrund, fungerede som et magtcentrum op l reforma onen. I dag kan Klostervandmølle, med gamle istandsa e bygninger og nygravet mølledam, ses. Vandreruter i området. 6: Harboøre Tange med Rønland: Den langstrakte tange fra Hygum Bakke og nord på mod Thyborøn udgør et unikt område for bl.a. vadefugle. Kystlandskabet er helt specielt, da det er besky et af store høfder mod havet, og hvis vejen følges, vil man passere bl.a. Rønland med Cheminovas store fabriksanlæg. Den underliggende salthorst var en vig g grund l at Cheminova fly ede ud fra Ballerup lige e er 2. verdenskrig. Kulturhistorien taler l den besøgende med fiskernes historie, redningsvæsenet (Flyvholm Redningssta on), Kystsikringen, Havnebyggeriet, havvindmøller på nært hold og Festung Thyborøn fra 2. verdenskrig. På Harboøre Tange er der mulighed for mange ak viteter. Eksempelvis vandre- og cykelruter, fugleiag agelser fra stort nyt fugleskjul, ravjagt, lys iskeri, bunkersoplevelser i Festung Thyborøn, oplevelser i Naturrum Thyborøn, geo-caching, bålpladser og shelterovernatning samt besøg i Kystcenter Thyborøn og Jyllandsakvariet. 7: Hjerm Kalkgrav og -mine: Hjerm-Vejrum salthorsten (diapiren) har skubbet de underliggende lag op, hvor isen høvlede materiale af og kalklagene blev lgængelige for minedri l mørtel og landbrugsformål. I dag kan man kun se minen udefra og se, hvordan flagermusene jager i sommernæ erne. Minen bliver på grund af den stabile temperatur nu brugt som ostelager for Thiese Mejeri. 8: Holstebro by og Tvis Kloster: Holstebro er en middelalderkøbstad anlagt ved overgangssted/bro over Storåen. Markedsby for et større opland med megen kvægopdræt. Her mødtes et nord-sydgående vejsystem med old dsvejen fra Viborg l Vesterhavet ved Dybe Å. De e vejsystem kan følges langs hovedopholdslinjen, markeret ved de mange gravhøje, bl.a. Døeshøjene nordvest for Holstebro. Tvis Munkekloster rummer i dag ikke mange synlige spor. Blev grundlagt i 1163, da prins Buris overdrog betydelige jord lliggender omkring Holstebro l Herridsvad Kloster i Skåne. Cistercienserabbeden i Herridsvad fandt en velegnet plads her mellem Tvis å og Storåen. Klosteret fik navnet Tu a vallis den sikre dal. 9: Hygum Bakke og Engbjerg Kirke: Fra udsigtspunktet er der en fantas sk udsigt l det bølgende moræne landskab og randmorænen, li orinaskrænten, det hævede marine kystlandskab og tangerne. Her levede befolkningen af kys iskeri og engbrug med blandt andet studeopdræt, og i dag afgræsses engene stadig af særlig fredsommeligt kvæg. Det øvede øje kan se spor e er Lim ordens aflukning mod vest i Vikinge den og det senere tangegennembrud i 1825 og En del af vandreruten Venø-Klosterhede Plantage-Gjellerodde-Thyborøn m. shelterovernatningsmuligheder passerer her igennem, og der er også gode cykelmuligheder. 10: Kron- og Klosterheden: Hedesle en er dannet af materialer fra to gletsjerporte (ved Rom og Fousing/Gudumlund), hvor smeltevandet fossede ud under isen og e erlod store grus- og sandaflejringer. På den fa ge jord levede hedebønderne et kummerligt liv. Senere blev dele af heden lplantet og udgør i dag bl.a. Klosterhede Plantage. I dag ses endnu sporene e er 2. verdenskrig, hvor der blev bygget bl.a. 2 flyvepladser, en rig g og en snyde flyveplads, hospitalsbunker m.m. og i krigens sidste fase anlagt en stor lejr for tyske flygtninge. I området er der mange afmærkede vandre-, ride og mountainbikeruter, to hundeskove, skovlegepladser, flere naturlejrpladser og shelters. Her er muligheder for både den ak ve idrætsudøver og den s lle skovvandrer, der kan nyde den store bestand af kron- og råvildt, beundre store bæverdæmninger og en stor del af sensommeren og e eråret samle svampe m.m. 11: Lemvig by, Nørlem Kirke, Sødals- og Kappelfredningerne samt Lem Vig med Gjellerodde: Den middelalderlige købstad er anlagt i bunden af en tunneldal, hvor gruset aflejredes ved gletcherporten. I dag graves de e grus op ved Rom, hvor kornstørrelsen afspejler afsmeltningshas gheden. I den besky ede vig anlagdes havnen, der stadig er i brug. Her ses is dsgeologien tydeligt fra vandres en op i Sødalen, tunneldalen, gletcherporten og hedesle en og det hævede kystlandskab samt krumoddedannelserne på Gjellerodde. I og omkring Lemvig er der vandre- og cykelruter, mountainbikerute under planlægning, kajak og kanomuligheder, muslinge- og østersindsamling, fugleiag agelser, kørsel m. Bjergbanen m.m. 12: Møborg Bakkeø: Bakkeøen står lbage med spor e er de foregående tre is- og mellemis der og med Møborg kirke flot placeret. På Baunehøjen tændte da dens beboere dligere bål, bavner, for at signalere om indtrængende ender. Ved Møborg grusgrav er der Naturlejrplads med shelterhy e, afmærket vandre- og cykelrute. 10

11 MILJØMINISTERIETS UDPEGNINGER AF NATUROMRÅDER AF NATIONAL INTERES- SE: Der er udpeget 200 steder af national geologisk interesse. I Geoparken fi ndes følgende af de udpegede steder: G E D C B A F NGI 64: Flynder Sø området NGI 72: Venø, Klovvig NGI 73: Odby Klint NGI 74: Toftum Bjerge NGI 75: Kronhede NGI 76: Bovbjerg-Engbjerg NGI 77: Skovbjerg Bakkeø NGI: National geologisk interesse. GEOSITE Der er udpeget 38 områder i Danmark. I Geoparken fi ndes: A GS 4-4: Bovbjerg Klint GS: Geosites, Europæisk samarbejde. Kystlandskaber af national interesse. I Geoparken fi ndes: A B C E 80. Lodbjerg Thyborøn Bovbjerg 84. Lem Vig 85. Toftum Bjerge 87. Kås Bredning Skibsted

12 13: Rammedige og oldtidsvejen: Til besky else af den vig ge old dshandelsvej fra havet og ind i landet mod Viborg blev Rammedige bygget. Vejens betydning ses af de næsten 1500 old dshøje (gravhøje), der forekommer langs den gamle vejføring, der kan følges langs hele hovedopholdslinien. Dele af diget er i dag restaureret og mod nordøst afmærket med pæle i marken. 14: Oddesund, danienkalk, Søndbjerg Kirke og Søndbjerg Strand: Den fire km. høje saltdiapir under Thyholm ligger kun 950m under overfladen. Opskydningen har lø et undergrundens lag op, så der på Thyholm findes lag fra ter ær lige under overfladen og i flere kystklinter. Danienkalken kan ses i Odbyklinten og i Bjørndal Kalkgrav. Kalkbrydningens historie går mere end 200 år lbage og her lå kalkværket, der leverede store mængder brændt kalk l industrialiseringens omfa ende byggerier i hele Midt- og Vestjylland. Kystklinten ved Søndbjerg Strand (Dødbjerg) byder på en komplet, 22 millioner år gammel lagserie fra Danmarks geologiske barndom. Oddesund har fra gammel d været overfartsted med rofærger, 1882 afløst af dampfærger og i 1938 af broen. Søndbjerg Kirke er en af landsdelens mange smukke kvaderstenskirker. Der kny er sig flere drama ske historier l kirken, - bispemord, mordbrand og jordskælv. Der er vandre- og cykelture, rige muligheder for kajakroning, surfing, sejlsport, drageflyvning, horn-, silde- og havørredfiskeri, dykning. Shelterpladser ved Søndbjerg Strand og på Jegindø samt vandrerute fra Søndbjerg l Tambohuse. 15: Skovbjerg Bakkeø: Danmarks største bakkeø. Landskabet, der er fra forrige is d og har ligget eksponeret i ca år, er præget af erosion og udjævning. Den gamle morænejord er langt mere udvasket for mineraler (næringsstoffer) end den yngre moræne bag hovedopholdslinjen, hvilket har ha betydning for agerbruget. I plantager og på heder findes forskellige forekomster af indsander og indlandskli er samt spor af det gamle is dslandskab (forrige is d). Her er Vandre- og cykelruter og gode muligheder for svampe og bærplukning. 16: Skærum mølle og Nr. Vosborg: Ved Skærum mølle ses spor e er teglværksproduk onen samt en fin geologisk stensamling i Per Kirkebys smukke hus. Lilleåen løber i bunden af en forkastning ved Skovbjerg bakkeø og ådalen fremviser flere terrasser e er nederoderede afstrømningsfloder dannet under isens afsmeltning. Skærum Bro var dligere et vig gt åovergangssted, og her boede magtens vogtere på borgen og senere slo et Nr. Vosborg. Her er også vandre- og cykelruter, kano og kajakmuligheder samt ride- og vandreruten omkring Nissum Fjord. 17: Struer by, Kilen, Kærgårdsmølle og Fousing Grusgrav: Struer ligger ligesom Lemvig i en tunneldal. Byen er en ny købstad vokset op omkring jernbanen e er Fra 1733 var stedet Holstebros ladeplads. I lknytning l tunneldalen findes issøler, som er noget af det bedste teglværksler. Navnet Tegltorvet afslører da også, hvor der har ligget et teglværk. Teglværket opstod og voksede med byen, men må e l sidst vige pladsen, opslugt af sine egne mursten. Ved Struer og Kilen ses tunneldalen op mod gletsjerporten ved Rishøj. Kærgårdsmølle var et vig gt overgangssted på old dsvejen fra Dybeå og l Viborg. Og man kan endnu se spor e er hulvejene. Vandmøllen var en af de syv vandmøller, der i den katolske d hørte under nonneklosteret ved Stubber sø. Til Kærgårds Mølle sejledes dligere korn helt fra Thyholm for at blive malet. I området er der mulighed for vandre- og cykelture, fugleiagg agelser, plukning af urter og svampe, geo-caching, ørredfiskeri i fiskedam og iag agelse af de mange rå- og krondyr. 18: Tambosund og Jegindø: Her kan man vandre eller cykle og se det karakteris ske Lim ordskystlandskab med strandengene, der rummer en helt særlig flora. Hellerød Kær, lige nord for Tambohuse, er et besky et ekstremtrigt kalkbundskær. Som parallel her l findes et besky et kalkoverdrev i kalkgraven ved Bjørndal Kalkværk. Der har været flere færgesteder og ladepladser langs kysterne og fiskeriet har ha stor betydning Ved Jegindø Havn findes det lille fiskerimuseum Æ Fywerhus, og der eksisterer to shelterpladser på Jegindø. 19: Toftum Bjerge og Åmølle: Geologisk illustreres her isens fremstød og blotlæggelse af lagene fra 3 dligere is- og mellemis der. I området omkring To um Bjerge findes flere karakteris ske is ds- eg efteris dslandskaber. To um bjerge var et kunstner- og kulturmødested fra begyndelsen af 1900-tallet. Nu er det et ska et fri dshusområde. Fra skrænterne er der udsigt l oddedannelserne ved Oddesund. Åmølle vandmølle er åben for besøgende og er unik, idet den drives med et såkaldt romersk trækværk og er funk onsduelig. Der kendes kun 3 andre møller af denne type i Europa. Her er vandre- og cykelruter samt mulighed for kys iskeri og drageflyvning i opdri en fra de stejle skrænter. 20: Hellegård tunnel- og smeltevandsdal: Der er flere betydende vandmøller langs åen bl.a. Borbjerg Mølle ved Kroen og gården Store Ryde. Flere våde enge blev genskabt i 2002 langs Hellegård å. Vest for Skave ses de nuværende terrænbanegrave. Vandres omkring Borbjerg Møllesø. Flere s muligheder og udsigtspla orme bør iværksæ es! 21: Venø: På øen i Lim orden med Danmarks mindste, men smukke, kirke ses spor e er isens genfremstød, og de markante skrænter med de blo ede lag af hævede marine lag e er den sidste is d. Oddedannelserne mod nord i Nørskov Vig er af Naturstyrelsen udpeget som na onalt eksempel på vinkelforland. På øen er der kun ganske lidt trafik og mulighed for mange cykel- og vandreture samt badning. Old dsvejen Relie ortet afslører landskabselementerne - det glaciale landskab. De røde prikker er gravhøje fra Bronzealderen. Der er sammenfald mellem landskabselementerne og old dens bosæ elser samt forløbet af old dsvejen. De e kan på nærmest enestående vis iag ages i hele Geoparkprojektes område. Ved Kærgårdsmølle findes hulveje fra overgangsstedet og op på heden, hvor hjulsporene endnu kan anes. OPLEVELSER I DAGSTUR-RADIUS UDENFOR GEOPARKEN (SOM OGSÅ TAGER AFSÆT I GEOLOGI OG LANDSKAB) MØNSTED KALKGRUBER FUR MORS THY NATIONALPARK MARIAGER SALTCENTER SØBY BRUNKULSLEJER 12

13 HVORDAN REALISERES GEOPARKEN? VILJE Erosionsdal fra is dens slu ase, Trælborgdalen ved Gudum. Afsmeltningen af den døde is udløste enorme mængder smeltevand. Der blev dannet store smeltevandssøer, opstemmet af den vigende isfront. En teori går ud på, at en sådan isbarriere på et dspunkt er kollapset, og ved tømningen af issøen er de markante klø er opstået. 1 2 Budgettet vil afhænge af hvad der skal til for at få udviklet Geoparken frem til Unesco-anerkendelsen. Finansieringen skal komme fra EU, stat, region, kommuner, fonde og private. Flere forskellige undersøgelser har vist at udvikling af en Geopark skaber øget turismeomsætning. En Geopark er ikke en beskyttet titel. Alle kan kalde deres område for en Geopark, men det er først, når den får en UNESCO akkreditering, den kan anerkendes internationalt. Realiseringen af Geopark Vestjylland foregår i tre faser. I første fase beslutter de tre kommuner med opbakning fra lokalbefolkningerne, erhvervslivet, foreninger mm, at det her vil vi realisere. Dermed er Geopark Vestjylland en realitet. Der skal laves en plan for denne fase med et budget 1 for udførelse af planen. Vi organiserer os med en fælles styregruppe, en arbejdsgruppe og en følgegruppe. Alle, der gerne vil holdes orienteret, kan være med i følgegruppen. Alle, der gerne vil arbejde for det, som en Geopark står for, kan få en rolle i opbygningen af den. I denne fase realiseres udstillinger, formidling og digital levendegørelse af vores geologiske landskab og historiske arv. Realiseringen sker gennem en gradvis opbygning af besøgscentre, nye stier og ruter i landskabet med forklarende tekst til guidede ture, pakkerejser, særlige Geopark fødevarer med mere. En Geopark udvikles med udgangspunkt i både hvad der skabes nedefra, og hvad der skabes oppefra. Det vil sige, at attraktioner og udviklingsforløb bliver opbygget med midler fra stat, region, kommunerne, fonde med mere, mens mange små projekter og erhvervsaktiviteter bliver skabt af private virksomheder, der ser muligheden for at arbejde med nye kundegrupper. Der skal også være et bredt samarbejde på tværs af de offentlige og private partnere om at udvikle Geoparken. I anden fase søger vi om optagelse som Unesco-anerkendt Geopark. Unesco anerkendelsen er et kvalitetstegn, der over for vores gæster blandt andet garanterer, at vi har stærke geologiske seværdigheder, og at vi giver en god Geopark-oplevelse til de gæster, der kommer. Der vil alt det, vi har opbygget i fase 1 stå sin prøve over for Unesco. Der er mange ting, der skal være på plads for at kunne leve op til dette. Blandt andet skal vi have en fast stab til at håndtere Geoparkens udvikling og kendskabet til den. Den forventede effekt af Unesco anerkendelsen vil være et stigende antal nationale og internationale turister, der kommer for at opleve Geoparken 2. Udarbejdelsen af fasen forventes at vare et til to år fra ansøgning til akkreditering. Fase tre er driftsfasen som UNESCO-godkendt Geopark og den fortsatte udvikling af parken. En udviklingspark er et projekt, der aldrig ophører. Der vil derfor ske en fortsat udbygning og opgradering af de seværdigheder, Geoparken byder på. UNESCO-anerkendelsen forudsætter, at det niveau, Geoparken er på ved anerkendelsen, som minimum fastholdes. DRIVKRÆFTER Det er vigtigt, at udviklingen af en Geopark bygger på lokalt ejerskab hele vejen igennem. Der må derfor skabes en Geopark-organisering, som opmuntrer og samler engagement hos: De tre kommuner internt og Region Midt Turist- og erhvervsservice foreningerne Organisationer som også er repræsenteret i de kommunale Grønne råd blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening. De professionelle institutioner og deres støtteforeninger bagved som: Museerne i Lemvig, Struer og Holstebro Folkeuniversitetet Skærum Mølle Landboforeningerne - Lemvigegnens Landboforening og Struer-Holstebro Landboforening Turistforeningerne Lemvig-Thyborøn, Struer samt Holstebro Kystcentret i Thyborøn LAG Lemvig, Struer og Holstebro Ildsjæle som eksempelvis lokale guider og naturvejlederne Bovbjerg Fyr med dens store skare af frivillige Naturrum Thyborøn og Oddesund projektet og de mange frivillige bagved. Grundejerforeninger Sogne- og borgerforeningerne og lokalrådet i Lemvig Kommune. De nuværende ansatte naturvejledere Geoparken har allerede, men skal have videreudviklet, et engagement og støtte i det erhvervsliv som vil få mulighed for en øget omsætning. Denne støtte har Nr. Vosborg. Grand Hotel Struer og Tambohuse Kro allerede tilkendegivet skriftligt. Derudover skal vi informere og have støtte i blandt andet de øvrige overnatningssteder (hoteller, vandrehjem, campingpladser, sommerhusudlejningsbureauerne og deres udlejere) udlejere af cykler, heste, kajakker med mere. De primære erhverv i form af landbrugs-, frugt- og grønsagsproducenterne, fi skeri- og skaldyrserhvervet og de mange kunstnere, som Geopark-området er beriget med, skal også være med. 13

14 ORGANISERING GEOPARK ØKONOMI ET OVERSLAG, BASERET PÅ ERFARINGER FRA NORGE, FINLAND OG DANMARK SYNERGIER OG FUNDRAISING Det må tilsvarende forventes, at projektledelsen i udviklingen af en Geopark, skal etablere samarbejder med de På baggrund af økonomioplysninger fra UNESCO-akkredite- aktører, hvis aktiviteter vil få stor synergi ved at koble sig rede skandinaviske geoparker kan der laves et overslag over på en kommende geopark. Der skal afsættes tid til at lave de forventede udgifter. Dels fordi vi nogenlunde kan sammen- fundraising på samarbejdsprojekterne og de prioriterede ligne omkostningsniveauet mellem vores lande, og dels fordi udstillingssteder/besøgscentre. Et besøgscenter kan være det er nyakkrediterede Geoparker. Hvad der særligt vil kende- alt lige fra en mobil container til et stykke banebrydende tegne en Geopark Vestjylland er, at der bor flere mennesker arkitektur, der falder ind i omgivelserne og samtidig un- og rummer flere relevante institutioner indenfor det område, derstøtter centrets tema. De investerede midler må derfor som geoparken forventes at blive baseret på, sammenlignet forventes at udløse yderligere mio. kr. i støtte til op- med Norge og Finland. Derfor er der også flere kultur- og for- bygning af Geoparken fra offentlige og private fonde, spon- midlingsinstitutioner samt flere virksomheder, der kan bidrage sorer mm., når Geoparken er etableret. Fundraising bliver til indholdet i Geoparken, hvad der er et vigtigt ansøgningskri- dermed en væsentlig aktivitet for Geoparken også efter ak- terie. Et forsigtigt estimat ender derfor på: krediteringen, da der både skal ske yderligere udbygninger og løbende fornyelser af de eksisterende attraktioner i Ge- ca. 1,5-2,5 mio. kr. pr. år over en 2-3 årig periode. oparken. Det samlede antal af projekter, der kommer til at indgå som FINANSIERING en del af Geoparken, vil være afhængig af i hvilken udstræk- Finansieringen i udviklingsfasen (frem til ansøgning om ning eksisterende virksomheders, institutioners vil benytte sig Unesco optagelse) forventes primært at være regionale af Geoparken som en udviklingsplatformen til deres projekter. midler, suppleret af de tre kommuner. Dertil kommer mulige Unescos varemærke giver de virksomheder og attraktioner, hjemsøgte midler fra LAG er, EU, private aktører og offentli- der kan leve op til Geopark kriteriet, mulighed for at markeds- ge og private fonde til udvikling af aktiviteter og attraktioner føre sig på dette nationalt og internationalt. Det vil samtidig i Geoparken. Gravhøj nord for Ramme Kirsten Klein skabe et incitament for øgede investeringer i turistattraktioner mm. Driften af en Geopark skal foregå i en selvstændig orga- I driftsfasen, efter akkrediteringen, vil basisfinansierin- nisation. Denne vil blive ledet af en bestyrelse af de vigtigste gen fortsat bestå af regionale (til udviklingsprojekter) og interessenter. kommunale midler, men i mindre omfang, end under opbygningen. Dertil kommer en ønsket tilsvarende statslig basisfinansiering, samt projektmidler fra private fonde. En del af Geoparken vil være finansieret af Geopark relaterede aktiviteter, som f.eks. guidede ture, foredrag, pakketure mm. Dertil kommer at de løbende projekter, vil bidrage til at medfinansiere Geoparkens ansatte. 14

15 TIDSPLAN 15

16 Tannebækdalen Kirsten Klein

Tekstudgave af idéoplægget til projektet.

Tekstudgave af idéoplægget til projektet. Tekstudgave af idéoplægget til projektet. Idéplægget er i format A3 og kan downloades her: geoparkvestjylland.dk hvor også bilagene (billeder/grafik) til denne udgave findes. 1 Indhold Hvad er en Geopark?

Læs mere

GEOPARK. Nordvestjylland. Lemvig Sødal her er udformet af gletsjerfloden under isen. Foto: DN Lemvig.

GEOPARK. Nordvestjylland. Lemvig Sødal her er udformet af gletsjerfloden under isen. Foto: DN Lemvig. GEOPARK Nordvestjylland Lemvig Sødal her er udformet af gletsjerfloden under isen. Foto: DN Lemvig. Hævet havbund med Veserne nedenfor moræneskrænten ved Engbjerg Kirke. Foto: DN Lemvig. 1 GEOPARK Nordvestjylland.

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

Udkast! Kultur- og naturhistorien i en GEOPark Nordvestjylland.

Udkast! Kultur- og naturhistorien i en GEOPark Nordvestjylland. Udkast! Kultur- og naturhistorien i en GEOPark Nordvestjylland. Her finder vi en lang og spændende kulturhistorie med synlige seværdigheder. Fra de mange gravhøje langs datidens transportveje, voldanlæg

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen

Læs mere

Hvad er GeoPark Odsherred?

Hvad er GeoPark Odsherred? GEOLOGI KUNST KULTURHISTORIE RÅVARER IDENTITET VÆKST - UDDANNELSE Geopark? Hvor køber man billet til parken? Endnu et (turisme)projekt? Hvem interesserer sig for bakker, sten og grus? Istidslandskabet

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Hvilke ideer får du til aktiviteter, produkter, attraktioner osv. der kan laves i en Geopark?

Hvilke ideer får du til aktiviteter, produkter, attraktioner osv. der kan laves i en Geopark? Konference d. 3. marts 2014 Workshop-grupperne Resultatet af de mange workshop-input (de gule sedler) ved geoparkkonferencen den 3. marts 2014. Den store mængde idéer, svar og udsagn er samlet og bearbejdede.

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen

Læs mere

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015. Kursen er sat!

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015. Kursen er sat! TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015 Kursen er sat! LEMVIG 23.-25. MAJ 2015 TEMA: FISK & FISKERI - FØR OG NU Fisk og fiskeri har altid fyldt meget i Lemvig og derfor har vi valgt dette tema for Pinsestævne

Læs mere

Oddesund - oplevelser

Oddesund - oplevelser Oddesund - oplevelser Udgangspunkt for natur, kultur og fritid Hvad er særligt ved Oddesund? Uudnyttede potentialer - Et sted fuld af fortællinger og oplevelser - Natur-, kultur- og fritidsoplevelser i

Læs mere

Glacial baggrund for en lokalindustri

Glacial baggrund for en lokalindustri Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Fremtidens natur. i Lemvig Kommune. Fremtidens natur i Lemvig Kommune 1

Fremtidens natur. i Lemvig Kommune. Fremtidens natur i Lemvig Kommune 1 Fremtidens natur i Lemvig Kommune Fremtidens natur i Lemvig Kommune 1 Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne forening. Den er stiftet i 1911 og har i dag 215 lokalkomiteer, der dækker

Læs mere

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol.

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol. Landskabet naturen planter og dyr Genner Bugt og dens forlængelse ind i landet, er en gammel tunneldal, skabt under isen i sidste istid. Selve Kalvø er egentlig blot en bakke i landskabet, der stiger op

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN

KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN FORKASTNINGEN KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN Aakirkeby er bygget på en klippeknold af grundfjeld højt i landskabet på den sydlige del af Bornholm med Almindingen, Danmarks tredje største skov, i ryggen. Syd for

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Turismepolitik 2009-2013 for Lemvig Kommune

Turismepolitik 2009-2013 for Lemvig Kommune Turismepolitik 2009-2013 for Lemvig Kommune "Turismen i Lemvig kommune er et vigtigt indsatsområde for kommunen og dens udvikling indenfor erhvervsudvikling, bosætning, kultur og uddannelse" Lemvig Kommune

Læs mere

Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2

Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Oplysninger om ansøger Vestjyske Fødevarer og Oplevelser er et projekt under Region Midtjyllands indsats vedrørende profilering af små fødevareproducenter og netværk

Læs mere

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September 2006 1 Et åndehul for natur og mennesker Midt mellem Kalundborg,

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Oversigt over Holstebro Kommunes naturvejlederture 2016

Oversigt over Holstebro Kommunes naturvejlederture 2016 Oversigt over Holstebro Kommunes naturvejlederture 2016 Hvert år afholder kommunen en række naturvejlederarrangementer ud i vores skønne natur. På turene bliver der fortalt om dyr og planter og om de store

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Samarbejde og lokal forankring

Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle var tæt på at gå til, da det smukke, historiske kulturmiljø blev opdaget af et hold særdeles energiske ildsjæle med en god idé: De ville omdanne den

Læs mere

Vedersø bymidte. Fremtidens landsby VEDERSØ

Vedersø bymidte. Fremtidens landsby VEDERSØ VEDERSØ Midt i den fantastiske natur ligger Vedersø med den typiske vestjyske købmandsgård og det nu nedlagte Vedersø mejeri placeret vis a vis centralt i byen. Mejeriet er restaurere Vedersø er i dag

Læs mere

Integrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN

Integrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN Integrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN Lone Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning, Skov & Landskab, Københavns Universitet Indholdet Noget Diaplan og dets organisering og

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. Maj 2010. Projekttitel: Storslået natur- og kulturoplevelser for alle. Oplysning om ansøger: Sir Lyngbjerg Plantage.

PROJEKTBESKRIVELSE. Maj 2010. Projekttitel: Storslået natur- og kulturoplevelser for alle. Oplysning om ansøger: Sir Lyngbjerg Plantage. PROJEKTBESKRIVELSE Maj 2010 Projekttitel: Storslået natur- og kulturoplevelser for alle. Oplysning om ansøger: Sir Lyngbjerg Plantage. I 1879 blev der stiftet et aktieselskab med navnet Aktieselskabet

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT KOM TIL FREDERIKSHAVN, HVOR VI KAN VOKSE SAMMEN I Frederikshavn Kommune ser vi Spejdernes Lejr 2017 som et samarbejdsprojekt, hvor parterne

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Danske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet

Danske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Danske Naturparker - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Syv pilotprojekter fra 2009-2012 Naturpark Vesterhavet Naturpark Åmosen Naturpark Randers Fjord Naturpark Præstø Fjord Naturpark

Læs mere

Turistpolitik for Haderslev Kommune

Turistpolitik for Haderslev Kommune Turistpolitik for Haderslev Kommune K O M M U N E Januar 2004 - B Y G G E R B R O M E L L E M F O R T I D O G F R E M T I D... 1 Udvikling & Kultur: Claus Dall, organisationskonsulent Henrik Ørnstrup,

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Netværk Limfjorden på vej mod 2010. Januar 2009 december 2012 Journalnummer: 1-15-0-76-12-07. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende. Netværk Limfjorden på vej mod 2010. Januar 2009 december 2012 Journalnummer: 1-15-0-76-12-07. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Netværk Limfjorden på vej mod 2010 Januar 2009 december 2012 Journalnummer: 1150761207 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

Ro i sjælen. Vandringer ved. 4- og 5-dages ture. Weekendture. Endagsture. Dine guider. Kontak os

Ro i sjælen. Vandringer ved. 4- og 5-dages ture. Weekendture. Endagsture. Dine guider. Kontak os Ro i sjælen 4- og 5-dages ture Weekendture Endagsture Dine guider Kontak os Vandringer ved Vandringer ved Nissum Fjord... havet bag havet med højt til himlen og tæt ved jorden... Vandringer der giver ro

Læs mere

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 UDKAST 21. marts 2012 1 1. Introduktion til Kataloget Visions- og idékataloget

Læs mere

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: Områder hvor Friluftsrådet har været aktivt med: 1: NATURRASTEPLADSEN VED HALSSKOV: Efter bygning af broen, var der et museum om byggeriet og spændende

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Kulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land

Kulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land Kulturarv i Hjørring Kommune Plan09 Netværk om det åbne land Visionen Tænk hvis.. Kulturministeren i 2015 indledte konferencen Kulturarv identitet og oplevelser med: Hjørring Kommune har vist hvordan kulturarv

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler

Læs mere

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere

Læs mere

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Sundby Sø (Areal nr. 24) Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal

Læs mere

FORSLAG til Sammenhængende vandresti i Nørreådalen fra Viborg til Fladbro RAPPORT fra LAG Viborg Rapporten er finansieret af Viborg Kommune

FORSLAG til Sammenhængende vandresti i Nørreådalen fra Viborg til Fladbro RAPPORT fra LAG Viborg Rapporten er finansieret af Viborg Kommune FORSLAG til Sammenhængende vandresti i Nørreådalen fra Viborg til Fladbro RAPPORT fra LAG Viborg Rapporten er finansieret af Viborg Kommune December 2013 Indholdsfortegnelse: Baggrund Undersøgelse af muligheder

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

LAG Struer beretning 2011

LAG Struer beretning 2011 LAG Struer beretning 2011 a. Overordnet redegørelse for aktionsgruppens og bestyrelsens virke i det foregående år med hensyn til udviklingsstrategien, inddragelse af det lokale liv/offentlige myndigheder

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR TEXTILFORUM HISTORIEN SKABER VÆRDI Velkommen som sponsor i Det nye Textilforum. Vi inviterer erhvervslivet ind som partnere, og i fællesskab kan vi gøre brug af

Læs mere

Kortlægning. af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner. Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen. Forest & Landscape, University of Copenhagen

Kortlægning. af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner. Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen. Forest & Landscape, University of Copenhagen Kortlægning af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen Forest & Landscape, University of Copenhagen Disposition Kortlægning af oplevelsesværdier Brugergrupperne

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Fadebursloven Nyborg, april 2013

Fadebursloven Nyborg, april 2013 Fadebursloven Nyborg, april 2013 Kongens Fadebur Kongens Fadebur er et fødevarenetværk etableret af Nyborg Slot for fødevareproducenter, specialiserede fødevareforhandlere og restauranter på Fyn. Mission:

Læs mere

Stedet Tæller Yderområdernes potentialer

Stedet Tæller Yderområdernes potentialer Stedet Tæller Yderområdernes potentialer Projektleder Karen Skou, Realdania Filantropiske strategiområder Byen Byggeriet Bygningsarven Særlige indsatsområder Yderområdernes potentialer Hvad er yderområdernes

Læs mere

Udkast Allerød Kommunes kulturpolitik. Forord. Indledning. Kultur- og Idrætsudvalget

Udkast Allerød Kommunes kulturpolitik. Forord. Indledning. Kultur- og Idrætsudvalget Udkast Allerød Kommunes kulturpolitik Forord Kultur- og Idrætsudvalget Indledning Allerød kommunes kulturhistorie går langt tilbage. Allerød er første gang nævnt i kilderne i år 1260 som Alryth. Al er

Læs mere

Herunder På denne første forårstur cykler vi til udsigtstårnet ved Sir/Lyngbjerg, hvor vi nyder vores the og kaffe.

Herunder På denne første forårstur cykler vi til udsigtstårnet ved Sir/Lyngbjerg, hvor vi nyder vores the og kaffe. Herunder 2016 Sir / Lyngbjerg Søndag d. 17.4 2016 kl. 13 Ca. 20 km Start kl. 13 fra Holstebro Aktivitetscenter. Turleder : Inger Andersen På denne første forårstur cykler vi til udsigtstårnet ved Sir/Lyngbjerg,

Læs mere

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere

Bramstrup Gods, Performance Art og Videncenter for Landbrug og Fødevarer

Bramstrup Gods, Performance Art og Videncenter for Landbrug og Fødevarer Bramstrup Gods, Performance Art og Videncenter for Landbrug og Fødevarer Bramstrup dannede rammen om det andet inspirationsarrangement i udviklingsforløbet Hjerteblod og Bundlinje. Overskriften for arrangementet

Læs mere

Nyt liv ved Fjellerup Strand

Nyt liv ved Fjellerup Strand Nyt liv ved Fjellerup Strand Bygning fra fiskeriets storhedstid Norddjurs Kommune ansøger om deltagelse i Realdania-kampagnen Stedet tæller med projektet Nyt liv ved Fjellerup Strand. Projektet tager ud

Læs mere

NATUREN SKAL SÆTTE OS PÅ LANDKORTET

NATUREN SKAL SÆTTE OS PÅ LANDKORTET VISION 4: NATUREN SKAL SÆTTE OS PÅ LANDKORTET Profilering, turisme og bosætning. Kommunen har en fantastisk og smuk natur, som er en værdifuld ressource i forhold til det gode liv, bosætning og turisme.

Læs mere

Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område.

Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område. Kære alle Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område. Jeg vil anbefale Jer alle at deltage i det offentlige høringsmøde d. 20 maj på Lemvig Gymnasium fra 19.00

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune

Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune Ansøgningsskema til Hedensted Kommunes Lokal Udviklings Pulje Projektets titel Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune Formål/mål Glud Museum

Læs mere

Rådsmøde 24. okt Middelfartsalen på KulturØen Havnegade Middelfart

Rådsmøde 24. okt Middelfartsalen på KulturØen Havnegade Middelfart Rådsmøde 24. okt. 2016 Middelfartsalen på KulturØen Havnegade 6-10 5500 Middelfart Kl. 16.00 16.30 Nyt siden sidst Velkommen - ved formand Johannes Lundsfryd Jensen Nyt siden sidst og status ved projektleder

Læs mere

Mødet foregår på Bechs Hotel, Storegade 4, 6880 Tarm, Danmark

Mødet foregår på Bechs Hotel, Storegade 4, 6880 Tarm, Danmark VER-DI Vern og verdiskaping - naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling Projektleder Thomas Olesen Program for 1. årsmøde i VER-DI projektet 3 4. november 2009 og 2. møde i Styregruppen

Læs mere

BLÅVAND NATURCENTER. Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk

BLÅVAND NATURCENTER. Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk BLÅVAND NATURCENTER Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk Blåvandshuk, Danmarks vestligste punkt, er kendt for sit karakteristiske fyrtårn, det fantastiske fugletræk, de spændende klit- og hedelandskaber og

Læs mere

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision og et mål for

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4 Plan og Erhvervsudvikling December 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 4 Til Kommuneplan 2013 Oplevelsesstier i det åbne land Dette afsnit indeholder de vigtigste eksisterende stier i kommunen af

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Autentisk og kompetent

Autentisk og kompetent ODSHERRED KOMMUNE VISIT ODSHERRED ODSHERRED ERHVERVSRÅD ODSHERREDS NYE ERHVERVSPOLITIK: Autentisk og kompetent Odsherred som et autentisk og attraktivt oplevelsessted Odsherred som et kompetent og fleksibelt

Læs mere

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinie til nedsivningsanlæg: Møgelvangvej 1, 7830 Vinderup

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinie til nedsivningsanlæg: Møgelvangvej 1, 7830 Vinderup Side 1/6 Steen Madsen Hesselåvej 6 7500 Holstebro Dato: 02-12-2016 Sagsnr.: 01.05.02-P19-26-16 Henv. til: Rikke Rasmussen Byggeri og Ejendomme Direkte tlf.: 9611 7811 Afdeling tlf.: 9611 7550 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

Varde kommune. Vi i naturen

Varde kommune. Vi i naturen Varde kommune Vi i naturen Vi i Naturen den nye vision Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne har aktiv læring i verdensklasse.

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere