LEMVIG KOMMUNE ISTIDENS LANDSKAB GROBUND FOR NY UDVIKLING I NORDVESTJYLLAND STRUER KOMMUNE HOLSTEBRO KOMMUNE GEOPARK JYLLAND VEST

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEMVIG KOMMUNE ISTIDENS LANDSKAB GROBUND FOR NY UDVIKLING I NORDVESTJYLLAND STRUER KOMMUNE HOLSTEBRO KOMMUNE GEOPARK JYLLAND VEST"

Transkript

1 LEMVIG KOMMUNE ISTIDENS LANDSKAB GROBUND FOR NY UDVIKLING I NORDVESTJYLLAND STRUER KOMMUNE HOLSTEBRO KOMMUNE VEST GEOPARK JYLLAND Revideret september 2014

2 INDHOLD 02 INDHOLD 03 FORORD 04 HVAD ER EN GEOPARK? UDVIKLINGSPLATFORM 05 HVORFOR EN GEOPARK? SAMLER DET VI HAR 06 HVAD ER GEOLOGI OG LANDSKAB? EKSISTENSGRUNDLAGET 07 ISTIDSLANDSKABET DEN GLACIALE LANDSKABSSERIE 08 HVOR ER GEOPARKEN? STEDBUNDEN 09 DEN GEOLOGISKE OG KULTURHISTORISKE ARV MANGFOLDIGHED UDVALGTE ALLEREDE TILGÆNGELIGE SITES 13 HVORDAN REALISERES GEOPARKEN? VILJE Idéoplæg l projektet GEOPARK VESTJYLLAND Udarbejdet for projektet af: Udviklingschef Anders Holm, Lemvig Kommune; plan- og miljøchef Torben Mølgaard, Struer Kommune; Karen Barfod, Via University College - Nr. Nissum; John Clausen, DN Lemvig afd. og Søren Raarup. Rammedige Kirsten Klein ORGANISERING GEOPARK ØKONOMI TIDSPLAN Region Midt: Konsulentbistand v. udviklingskonsulent Anne Birgi e Justesen. Visualiseringer s. 8 v. arkitekt Lærke Nørbygaard. Fotomontage s. 9, kort og plancher: Søren Raarup. Tryk: Lemvig Kommune, november Fotos: s. 2, 14, 16: Venligst s llet l rådighed af Kirsten Klein. Endvidere: Erik Ring, Lemvig Svæveflyveklub, John Clausen, Søren Raarup. Revideret udgave september 2014 Relie ort: Geodatastyrelsen, MiljøGis.

3 FORORD Landskabet påvirker vores liv, der, hvor vi bor, og det, vi lever af. Landskabet forandres til stadighed. Landmænd pløjer marken, havet ændrer kystlinjen, bebyggelser kommer og forsvinder. Vi lever sammen med landskabet og af det. Landskabet er en del af vores kulturelle rødder. Hvorfor ser landskabet ud, som det gør? Landskabet rummer mange fortællinger både om de istider, der skabte landskaber, om os, der bor her, vores forfædre, og om de kvalitetsprodukter, vi producerer i samspil med omgivelserne. Det er spændende og inspirerende fortællinger, som vi kan dele med egnens besøgende. I Vestjylland rummer landskabet og geologien mulighed for berigende oplevelser for fastboende og turister. I samspil med landskabet kan vi blive et bedre og mere attraktivt område for turister. Geopark er en internationalt anerkendt betegnelse for områder med værdifuld og formidlet geologi, der vil bruge denne viden som platform til en bæredygtig udvikling for såvel mennesker og natur som erhvervsliv. Bliv med denne præsentation nysgerrig på, hvordan vi med Geopark Vestjylland bedst udvikler egnens potentialer.

4 HVAD ER EN GEOPARK? UDVIKLINGSPLATFORM En Geopark i Vestjylland samler videreudviklingen af en række eksisterende aktiviteter på en fælles udviklingsplatform. Ifølge Globalt Netværk af Geoparker opnår en Geopark sine mål gennem: Den glaciale landskabsserie. Den markante bølgede linje er et isfremstød under isens afsmeltning, svarende l D på plancen side 7. Denne a ildning matcher i øvrigt geologernes principfrems lling af den glaciale landskabsserie, vist på side 7, så vores landskab kan bruges l at illustrere fagfolkenes teorier. UNESCO defi nerer en Geopark som et nationalt beskyttet område, der indeholder en række geologiske kulturarvssteder af særlig betydning, sjældenhed eller æstetik. Disse kulturmiljøer er en del af et samlet koncept for beskyttelse, uddannelse og bæredygtig udvikling. For at blive optaget i det globale netværk af UNESCO akkrediterede Geoparker, og få adgang til promovering via netværkets hjemmeside, skal Geoparken være etableret og leve op til nogle kriterier. Det revurderes hvert 4. år, om Geoparken fortsat udvikler sig efter disse kriterier BÆREDYGTIG UDVIKLING En Geopark er med til at svare på, hvad vi skal leve af som egn En Geopark er med til at defi nere egnens stedbundne identitet og give stolthed En Geopark er formidling og anvendelse i tråd med dansk tradition for naturbeskyttelse og miljøforvaltning og ikke en yderlige fredning VIDEN En Geopark formidler egnens geologi En Geopark synliggør de geologiske, historiske, kulturelle og økologiske kvaliteter En Geopark er videnscenter for bæredygtig brug af naturen OPLEVELSER En Geopark styrker vores lokale tilhørsforhold og oplevelse af landskabets kvaliteter En Geopark er fælles afsæt for egnens gode værtskab En Geopark stimulerer nysgerrighed om klima, kulturarv, landskab og lokale kvalitetsprodukter BEVARELSE En Geopark søger at bevare væsentlige geologiske karakteristika, samt udforske og demonstrere metoder til at udmærke sig inden for bevaring. Organisationen bag en Geopark sikrer passende beskyttelsesforanstaltninger i samråd med samarbejdende universiteter, centre for geologiske undersøgelser eller relevante lovmæssige organer i overensstemmelse med lokale traditioner og lovgivningsmæssige forpligtelser. UDDANNELSE En Geopark arrangerer aktiviteter og giver støtte til at formidle geologi og miljømæssige begreber til offentligheden. Dette gennemføres ved at inddrage, beskytte og forklare særligt interessante geologiske steder på museer, informationscentre, kort og guidede ture, ved skole-klassers udfl ugter, seminarer og stier, i populærlitteratur, undervisningsmaterialer og displays med videre. En Geopark fremmer også videnskabelig forskning og samarbejde med universiteter og forskningsinstitutter samt stimulerer dialogen inden for geologi mellem eksperter og lokalbefolkningen. GEOTURISME En Geopark stimulerer økonomisk aktivitet og bæredygtig udvikling via geoturisme. Ved at tiltrække et stigende antal besøgende, stimuleres den økonomiske udvikling. Dette gøres ved promoveringen af et kvalitetsmærke kædet sammen med den lokale natur-arv. Endvidere tilskyndes de lokale virksomheder til at involvere og støtte op om geoturisme og geoprodukter. 04

5 HVORFOR EN GEOPARK? SAMLER DET VI HAR BÆREDYGTIGHED Det har politisk bevågenhed at sikre en bæredygtig udvikling såvel økonomisk som socialt og for naturen. I kommunernes politiske udviklingsstrategi fokuseres på turisme, kommunebranding, turismestrategi, bosætning, erhvervsudvikling, oplevelsesøkonomi og handel. Geoparken kan, som en udviklingsplatform for egnen, binde de mange indsatser og egnens mange landskabsforbundne kvaliteter sammen. Dette afspejles bredt i Kommunernes udviklingsstrategier. OPLEVELSER I Geoparken har turister mulighed for at gå på opdagelse i et skiftende landskab, som både rummer fjordkyst, utæmmelig og barsk vesterhavskyst, skove, heder, overdrev, marker, enge, moser, forskellige typer søer, åer, bække og andre vandløb. Øget fokus på formidling og udvikling af produkter vil kunne tage rodfæste i Geoparken. Geoparken vil altså kunne danne grobund for en opadgående turismeudvikling i Vestjylland, som det er dokumenteret ved eksisterende geoparker og naturparker, Dødislandskabet, Bonnet. Da isen smeltede bort opstod der i nogle områder et rodet landskab bestående af udsmeltet materiale fra isen og smeltevandsaflejringer. I perioden e er afsmeltningen blev det stærkt kuperede landskab i nogen grad udjævnet ved jordflydning og regnvandsnedskylning. Mange af de afløbsløse hulninger i landskabet er såkaldte dødishuller: Store isklumper blev dækket af udsmeltet jord og dermed isoleret. Når de, måske e er flere hundrede år, smeltede bort, e erlod de en fordybning i landskabet. Relie ortene, der er anvendt i de e hæ e, er kort frems llet e er højdemålinger fra fly, hvor der er anvendt radar. Der kan på denne måde måles meget små højdeforskelle. Plantevækst kommer ikke med i målingen, så det er jordoverfladen, der registreres. Bygninger ernes fra datamaterialet, så man får et detaljeret højdekort af jordoverfladen. Der bliver lagt lys- og skyggevirkning ind, så landskabets relief fremstår i 3D. Relie ortene er uvurderlige redskaber l alle former for landskabsanalyse og bruges blandt andet af arkæologerne. Lis Helles Olesen fra Holstebro Museum er specialist i lu fotoarkæologi og har anvendt metoden l specielle radarflyvninger bl.a. over Klosterhede Plantage og Kærgårdsmølleområdet med flere spændende opdagelser som resultat. Det landskab, som isen e erlod for ca år siden, bliver - dog i en af dens tand noget udvisket grad - på det nærmeste afsløret af relie ortene. Relie ortet kan ses på Miljøministeriets hjemmeside, MiljøGis. Geoparken skal øge stoltheden samt sammenholdet hos os, der bor her. Den skal ses som de lokales frirum og et nationalt/internationalt forum for istidens landskab. Geoparken kan bidrage til omsætning i turistorienterede erhverv, eksempelvis restaurations-, hotel- og sommerhusbranchen. Geoparken vil kunne tydeliggøre Vestjyllands identitet og skabe et image, der bygger på stedbundne styrkepositioner. Naturen indgår allerede som en del af kommunernes markedsføring i bosætningsindsatsen. Med Geoparken bliver der fokus på de muligheder, landskabet giver. Dermed øges målgruppen af potentielle bosættere, den naturinteresserede familie, de, der elsker at opleve og færdes i naturen på egen hånd eller med guide, og de, der tiltales af egnens jordbundne ro og kulturelle kvaliteter. Væsentligt er også, at en Geopark ikke er konserverende eller giver anvendelsesbegrænsninger for ejerne af jorden. En Geopark er ikke et fredet område, men en egn, der med stolthed og ansvar anvender landskabet. I Danmark har vi en lang tradition for naturbeskyttelse og høj fokus på miljøet. Det er forankret i landets lovgivning, men også i vores levevis. Geoparken giver os mulighed for at formidle resultaterne og værdierne heraf. VIDEN Formidling er et nøgleord i en Geopark. Vi har allerede særligt gode forudsætninger for formidling. VIA University College og Læreruddannelsen & HF i Nørre Nissum har aktuelt relevante uddannelser og solide kompetencer. De lokale museer og turistbureauer har også solid erfaring i formidling af egnens natur og kultur. Forskning viser, at børns evne til at lære forbedres, når undervisningen rykkes ud i naturen. VIA har en førende position inden for læringsformer og metoder, som tager udgangspunkt i naturen. Med en Geopark kan vi øge fokus på pleje af naturområderne og udarbejde en naturplan for øget tilgængelighed og kendskab til særlige områder. Hertil kan ny teknologi anvendes. Formidlingen af særlige områder i Geoparken vil kunne ske i et krydsfelt mellem istidens landskaber og moderne teknologi. Ved at styrke mulighederne for oplevelser i et autentisk miljø, der tilmed understøtter de kulturelle ressourcer i kommunerne, vil Geoparken være attraktiv for turister fra hele verden. Geoparken skal præsentere Vestjylland på bedste vis, formidle de stedbundne kvaliteter, agere som en dynamo for udvikling i Vestjylland og øge folks viden og interesse for vores skjulte geologiske og kulturhistoriske skatte. Geoparken vil kunne formidle naturområder, som både rummer synlige og mangfoldige vidnesbyrd fra istiden. Vidnesbyrd som besøgende kan spejle deres hjemegns landskab i og som kan bidrage til større forståelse for samspillet mellem landskab og levevis. Væsentlig er også den oplevelse, som den besøgende kan tage med sig hjem i form af kvalitetsprodukter fra egnen. I Vestjylland fi ndes mange producenter af fødevarer af høj kvalitet og i fl ere tilfælde af helt unik karakter. Det nordiske køkken høster i disse år markant international anerkendelse. Geopark Vestjylland er køkkenhave for mange af de produkter, som har givet denne anerkendelse. Heri ligger oplevelser som besøgende både vil kunne få som turister i Geoparken, og som kan tages med hjem til eget køkken. Ikke alene er en Geopark samlende for aktiviteter inden for landskabsformidling, turisme, fødevareproduktion, uddannelse, kultur, bosætning, handel m.m. Den forbinder også de mange sites* i Lemvig, Holstebro- og Struer- Kommuner med geologiske sites* i et større opland. Dermed har turister mulighed for at anvende vores egn som udgangspunkt for ture til eksempelvis Mønsted og Daugbjerg kalkgruber samt molerlokaliteterne og museerne på Fur og Mors. *Site er et fagligt udtryk for en lokalitet med et geografi sk, geologisk eller kulturhistorisk særkende. 05

6 HVAD ER GEOLOGI OG LANDSKAB? EKSISTENSGRUNDLAGET Hovedopholdslinjen ved Lomborg. Her har gletscherfronten været fastlåst i en længere periode. Der har været konstant lstrømning af is, men det varmere klima bevirkede, at isen smeltede ned. Udsmeltet materiale fra isen er skyllet ud foran isen og har dannet et skrånende lag af sandet jord. Bemærk gravhøjene! Bronzealderbonden har foretrukket let jord, som kunne bearbejdes med hans simple redskaber. Bag Hovedopholdslinjen er landskabet meget ujævnt. Det er et såkaldt dødislandskab dannet i is dens slu ase, hvor store, smeltende isblokke og enorme mængder smeltevand udgjorde et kao sk aflejringsmiljø. Geologi er læren om jorden. Kommer af det græske ord for jord, og vi kender det fra Gaia : Jordens gudinde, Moder Jord, moderen til alt liv, frugtbarhed. Den gamle græske opfattelse ligger til grund for starten af den moderne videnskab, altså at geologi er læren om det fysiske livsgrundlag. Det er denne dør ind til geologien der skal åbnes, når historierne om landskabets dannelse og udvikling skal formidles i et geoparkprojekt. Det er de naturgivne, geologiske muligheder og begrænsninger, der har været forudsætningerne for de skiftende tiders udvikling af agerbrug, bosættelser, samfærdsel og udnyttelse af råstoffer. Kulturhistorien er en lang udviklingshistorie, som er foregået i samspil med det fysiske livsgrundlag, geologien. Moder Jord har sat dagsordenen. Indtil industrialiseringen satte naturen snævre grænser for eksistensen, hvilket vil sige mulighederne for at drive mad ud af jorden. Jorden kunne kun dyrkes i den udstrækning udviklingen af teknikker og redskaber tillod det. Der er en nøje sammenhæng mellem istidens landskabstyper og udviklingen af landbrug og bosættelse. Dette er der rig mulighed for at studere i landsdelen omkring Hovedopholdslinjen. Geologien og kulturhistorien er tro følgesvende. I Danmark består det øverste jordlag, den jord vi har skullet leve af og på, af materiale, som isen efterlod da den smeltede bort for år siden. Isen havde også formet landskabet med bakker, fl ader, lavninger, fjorde og øer. Det er derfor naturligt at interessere sig for istiden og formidle kendskabet til den. Det er her forklaringerne på vores fysiske livsgrundlag skal fi ndes. Vi er så heldige, at der i vores område fi ndes alle de landskabsformer og jordbundstyper, som istidslandskabet kan opbyde. Det er dem, der udgør de fl otte og rigt varierede landskaber, som er så iøjefaldende. Vi har oven i købet noget af det mest markante fra sidste istid, nemlig Hovedopholdslinjen med alle de karakteristiske landskabstyper på begge sider, løbende gennem de tre kommuner. Som noget helt særligt kan et tværsnit af landskabsserien omkring Hovedopholdslinjen ses i kystklinten ved Bovbjerg. Det fi ndes ikke andre steder i Danmark, om i verden overhovedet. Bovbjergprofi let er af miljøministeriet udpeget som Geosite, hvilket vil sige, at det er en geologisk lokalitet af europæisk interesse. Indrømmet: Geologien kan virke lidt tung, - de mange fagdiscipliner, den store tidsskala og geologernes svære ord. Men et geoparkprojekt går i høj grad ud på at skabe en forståelig, nærværende og mangfoldig formidling. Ude i landskabet! For resten en stor tak til Norge. Istidens afl ejringer udgør gennemsnitlig de øverste 50 meter af Danmarks overfl ade, bestående af ler, sand, grus og sten. I vores del af landet kommer størsteparten af dette fra Norge. Det samme gælder i øvrigt for ca meter af lagene under, leveret i den forudgående geologiske periode. Så tak til Norge og Mellemsverige. 06

7 ISTIDSLANDSKABET DEN GLACIALE LANDSKABSSERIE De fem snit er en model for dannelsen af det typiske islandskab. Der har været fl ere istider før, som alle har ageret efter modellen. Der er genbrug. Rester af tidligere islandskaber indgår i de efterfølgende, som føjer nyt til. Mellem istiderne er der varmeperioder, mellemistider, hvor plante- og dyreliv indfi nder sig - som i den mellemistid, vi nu befi nder os i. Modellen passer på det Vestjyske landskab. Alle modellens faser og landskabstyper fi ndes og kan iagttages i området. Som noget helt enestående kan den glaciale landskabsserie ses som et ca. 6 km langt fysisk snit i Bovbjergklinten - Havet har blotlagt selve hovedopholdslinjen og landskabsserien på begge sider af denne. Figuren viser de forskellige landskabstyper der fi ndes tydeligt og rigt varierede i landsdelen. Kilde: Geoviden nr. 5, De seneste år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling Geocenter Danmark Illustration: Kurt H. Kjær, Geologisk Museum og Johannes Krüger, Geografi sk Institut 07

8 HVOR ER GEOPARKEN? STEDBUNDEN Det Vestjyske landskab er karakteriseret af en meget mangfoldig og helt unik natur, som er skabt over fl ere geologiske perioder. Landskabet strækker sig lige fra helt fl ade græsmarker og enge til voldsomme landskabsformer, som er skabt af fl ere millioner års naturfænomener primært under og efter den sidste istid. Landskabet fortæller om en glemt tid og beriger os ikke kun med næring til vores fantasi, men også med en masse oplevelser. I Geoparken vil besøgende opleve forskellige og skiftende naturområder, som alle er med til at berette om den vestjyske geologiske arv og kultur. Potentiale for en Geopark i Lemvig, Struer og Holstebro kommuner var emnet for en to dags konference i november Den bredt repræsenterede deltagerskare var på Geopark-ekskursion i Naturstyrelsens Naturbus og efterfølgende til seminar på Flexika, Via University College, Nr. Nissum. Repræsentanterne fra European Geoparks Network (EGN) Dir. Vesa Krokki, Rokua Global Geopark, Oulu, Finland, og Prof. Alexandru Andrasanu, Hatec Geopark, Rumænien samt geolog Nicolaj K. Larsen, Geologisk Institut, Århus Universitet, udtrykte deres faglige støtte til at fortsætte arbejdet med Geopark Vestjylland. 08

9 DEN GEOLOGISKE OG KULTURHISTORISKE ARV MANGFOLDIGHED Lemvig og Holstebro kommuner har lsammen 100 km Vesterhavskyst. Tvis Mølle Ha"ormet bakke, smeltevandsbakker nord for Gudum. Hellegård smeltevands- og tunneldal. Odby Klint med danienkalk i bunden og 3 is der oven over. Falske bakker, Tambohuse. Hjelm Hede med græssende kvæg. Stubbergård med Stubber Kloster i baggrunden Vejlby Klit 09 Fabjerg Kirke, anlagt mellem bronzealderhøjene langs old dsvejen. Oddesund. De tre kommuner har lsammen ca. 175 km!ordkyst. Stenalderhavets skrænt og hævet havbund, Engbjerg.

10 21 UDVALGTE ALLEREDE TILGÆNGELIGE SITES Bovbjergprofilet En tur l Bovbjerg er al d betagende. Det storladne landskab på vej derud, havet i smuk ro eller vildt oprør og den massive og forrevne klint. Geologisk set er klintprofilet af interna onal klasse og nok den lokalitet i landsdelen, der vil kunne opnå betegnelsen et geologisk kulturarvssted af særlig betydning. Der l vil Geoparkprojektet lføje, at profilets blotning af den glaciale landskabsserie trækkes ind over lanskabet i de tre kommuner, hvor alle de geologiske landskabsformer, der kny er sig l den glaciale landskabsserie, kan anskues i det virkelige landskab. 1: Bovbjerg: Ved vestkysten ses det unikke Bovbjergprofil med de lagserier, som blev dannet under de sidste is der. Står man på kysten og ser mod land, ses det, hvordan lagene bølger e er at være blevet skubbet af isens fremstød. Kyststrækningen blev kaldt jernkysten på grund af sin farlighed for skibsfarten og de mange skibsgrundstødninger, og man byggede fyrtårnet, der stadig er et populært udflugtsmål med cafeteria og ski ende uds llinger. I Ferring, lidt nord for fyret, ligger Jens Søndergaard museet. Her kan den besøgende komme l Trans kirke ad vandre- og Nordsøcykelruten, prøve skræntrapelling, drageflyvning, gå på ravjagt, fiske eller bade med varsomhed. 2: Burlundskrænten på Storåens sydside: Burlundskrænten er en næsten 2 km. lang erosionsskrænt ved Skovbjerg Bakkeøs nordgrænse ud mod smeltevandssle en, først eroderet af smeltevandsfloden fra Karup og siden af Storåen. Ved Bur var der et vig gt overgangssted for en gren af old dsvejen. Nord for delte vejen sig i to grene. Den ene med en nordøstlig retning mod Oddesund, den anden i nordvestlig retning mod Møborg. Adgangen l skrænten skal udbygges. Der er landgangsmulighed og overnatning i shelters ved den nuværende vejbro for kano- og kajakroere. 3: Felsted Kog I den inderste del af Nissum Fjord findes jollehavne blandt sivene i det lavvandede brakvand, hvorfra ordfiskerne tager ud e er f.eks. ål, helt, skrubber og aborrer. Her går store flokke af gæs på vingerne, og havfuglenes skrig lyder i lu en. Langs orden ses endnu nogle af de små huse, hvor den fa ge befolkning i århundreder ernærede sig ved en blanding af fiskeri, jagt og landbrug. Vandre- og rides en rundt om Nissum Fjord er åbnet i 2013 med f.eks. start v. Nr. Vosborg. 4: Flyndersøområdet med Hjerl- og Hjelm heder samt Stubbergårdsøområdet og Sevel Kalkværk: Det varierede landskab med dødishuller er meget karakteris ske på søens østside. Her ses både hedesle er, sumpede kildeudspring og spor e er tørvegravning. Hjerl Hede Frilandsmuseum er al d et besøg værd, hvor der er levende dyr og dstypiske bygninger. Ved Stubbergård ses endnu resterne af Stubber Kloster, der er frit lgængelig. Sevel Kalkværk ved Bjergby skal udbygges som et spændende site. Afmærkede vandre- og cykelture tager den besøgende bl.a. rundt om søerne og igennem landskabet. 5: Gudum, Trælleborgdalen, Råbjerghøj og hatbakker: I Gudumområdet ses smeltevandsdale med fåres er (krympejord) og hatbakker (kames). I Klostermølle ådal lå Gudums ældste kloster. Et nyere, som senere blev opført på den nuværende kirkegrund, fungerede som et magtcentrum op l reforma onen. I dag kan Klostervandmølle, med gamle istandsa e bygninger og nygravet mølledam, ses. Vandreruter i området. 6: Harboøre Tange med Rønland: Den langstrakte tange fra Hygum Bakke og nord på mod Thyborøn udgør et unikt område for bl.a. vadefugle. Kystlandskabet er helt specielt, da det er besky et af store høfder mod havet, og hvis vejen følges, vil man passere bl.a. Rønland med Cheminovas store fabriksanlæg. Den underliggende salthorst var en vig g grund l at Cheminova fly ede ud fra Ballerup lige e er 2. verdenskrig. Kulturhistorien taler l den besøgende med fiskernes historie, redningsvæsenet (Flyvholm Redningssta on), Kystsikringen, Havnebyggeriet, havvindmøller på nært hold og Festung Thyborøn fra 2. verdenskrig. På Harboøre Tange er der mulighed for mange ak viteter. Eksempelvis vandre- og cykelruter, fugleiag agelser fra stort nyt fugleskjul, ravjagt, lys iskeri, bunkersoplevelser i Festung Thyborøn, oplevelser i Naturrum Thyborøn, geo-caching, bålpladser og shelterovernatning samt besøg i Kystcenter Thyborøn og Jyllandsakvariet. 7: Hjerm Kalkgrav og -mine: Hjerm-Vejrum salthorsten (diapiren) har skubbet de underliggende lag op, hvor isen høvlede materiale af og kalklagene blev lgængelige for minedri l mørtel og landbrugsformål. I dag kan man kun se minen udefra og se, hvordan flagermusene jager i sommernæ erne. Minen bliver på grund af den stabile temperatur nu brugt som ostelager for Thiese Mejeri. 8: Holstebro by og Tvis Kloster: Holstebro er en middelalderkøbstad anlagt ved overgangssted/bro over Storåen. Markedsby for et større opland med megen kvægopdræt. Her mødtes et nord-sydgående vejsystem med old dsvejen fra Viborg l Vesterhavet ved Dybe Å. De e vejsystem kan følges langs hovedopholdslinjen, markeret ved de mange gravhøje, bl.a. Døeshøjene nordvest for Holstebro. Tvis Munkekloster rummer i dag ikke mange synlige spor. Blev grundlagt i 1163, da prins Buris overdrog betydelige jord lliggender omkring Holstebro l Herridsvad Kloster i Skåne. Cistercienserabbeden i Herridsvad fandt en velegnet plads her mellem Tvis å og Storåen. Klosteret fik navnet Tu a vallis den sikre dal. 9: Hygum Bakke og Engbjerg Kirke: Fra udsigtspunktet er der en fantas sk udsigt l det bølgende moræne landskab og randmorænen, li orinaskrænten, det hævede marine kystlandskab og tangerne. Her levede befolkningen af kys iskeri og engbrug med blandt andet studeopdræt, og i dag afgræsses engene stadig af særlig fredsommeligt kvæg. Det øvede øje kan se spor e er Lim ordens aflukning mod vest i Vikinge den og det senere tangegennembrud i 1825 og En del af vandreruten Venø-Klosterhede Plantage-Gjellerodde-Thyborøn m. shelterovernatningsmuligheder passerer her igennem, og der er også gode cykelmuligheder. 10: Kron- og Klosterheden: Hedesle en er dannet af materialer fra to gletsjerporte (ved Rom og Fousing/Gudumlund), hvor smeltevandet fossede ud under isen og e erlod store grus- og sandaflejringer. På den fa ge jord levede hedebønderne et kummerligt liv. Senere blev dele af heden lplantet og udgør i dag bl.a. Klosterhede Plantage. I dag ses endnu sporene e er 2. verdenskrig, hvor der blev bygget bl.a. 2 flyvepladser, en rig g og en snyde flyveplads, hospitalsbunker m.m. og i krigens sidste fase anlagt en stor lejr for tyske flygtninge. I området er der mange afmærkede vandre-, ride og mountainbikeruter, to hundeskove, skovlegepladser, flere naturlejrpladser og shelters. Her er muligheder for både den ak ve idrætsudøver og den s lle skovvandrer, der kan nyde den store bestand af kron- og råvildt, beundre store bæverdæmninger og en stor del af sensommeren og e eråret samle svampe m.m. 11: Lemvig by, Nørlem Kirke, Sødals- og Kappelfredningerne samt Lem Vig med Gjellerodde: Den middelalderlige købstad er anlagt i bunden af en tunneldal, hvor gruset aflejredes ved gletcherporten. I dag graves de e grus op ved Rom, hvor kornstørrelsen afspejler afsmeltningshas gheden. I den besky ede vig anlagdes havnen, der stadig er i brug. Her ses is dsgeologien tydeligt fra vandres en op i Sødalen, tunneldalen, gletcherporten og hedesle en og det hævede kystlandskab samt krumoddedannelserne på Gjellerodde. I og omkring Lemvig er der vandre- og cykelruter, mountainbikerute under planlægning, kajak og kanomuligheder, muslinge- og østersindsamling, fugleiag agelser, kørsel m. Bjergbanen m.m. 12: Møborg Bakkeø: Bakkeøen står lbage med spor e er de foregående tre is- og mellemis der og med Møborg kirke flot placeret. På Baunehøjen tændte da dens beboere dligere bål, bavner, for at signalere om indtrængende ender. Ved Møborg grusgrav er der Naturlejrplads med shelterhy e, afmærket vandre- og cykelrute. 10

11 MILJØMINISTERIETS UDPEGNINGER AF NATUROMRÅDER AF NATIONAL INTERES- SE: Der er udpeget 200 steder af national geologisk interesse. I Geoparken fi ndes følgende af de udpegede steder: G E D C B A F NGI 64: Flynder Sø området NGI 72: Venø, Klovvig NGI 73: Odby Klint NGI 74: Toftum Bjerge NGI 75: Kronhede NGI 76: Bovbjerg-Engbjerg NGI 77: Skovbjerg Bakkeø NGI: National geologisk interesse. GEOSITE Der er udpeget 38 områder i Danmark. I Geoparken fi ndes: A GS 4-4: Bovbjerg Klint GS: Geosites, Europæisk samarbejde. Kystlandskaber af national interesse. I Geoparken fi ndes: A B C E 80. Lodbjerg Thyborøn Bovbjerg 84. Lem Vig 85. Toftum Bjerge 87. Kås Bredning Skibsted

12 13: Rammedige og oldtidsvejen: Til besky else af den vig ge old dshandelsvej fra havet og ind i landet mod Viborg blev Rammedige bygget. Vejens betydning ses af de næsten 1500 old dshøje (gravhøje), der forekommer langs den gamle vejføring, der kan følges langs hele hovedopholdslinien. Dele af diget er i dag restaureret og mod nordøst afmærket med pæle i marken. 14: Oddesund, danienkalk, Søndbjerg Kirke og Søndbjerg Strand: Den fire km. høje saltdiapir under Thyholm ligger kun 950m under overfladen. Opskydningen har lø et undergrundens lag op, så der på Thyholm findes lag fra ter ær lige under overfladen og i flere kystklinter. Danienkalken kan ses i Odbyklinten og i Bjørndal Kalkgrav. Kalkbrydningens historie går mere end 200 år lbage og her lå kalkværket, der leverede store mængder brændt kalk l industrialiseringens omfa ende byggerier i hele Midt- og Vestjylland. Kystklinten ved Søndbjerg Strand (Dødbjerg) byder på en komplet, 22 millioner år gammel lagserie fra Danmarks geologiske barndom. Oddesund har fra gammel d været overfartsted med rofærger, 1882 afløst af dampfærger og i 1938 af broen. Søndbjerg Kirke er en af landsdelens mange smukke kvaderstenskirker. Der kny er sig flere drama ske historier l kirken, - bispemord, mordbrand og jordskælv. Der er vandre- og cykelture, rige muligheder for kajakroning, surfing, sejlsport, drageflyvning, horn-, silde- og havørredfiskeri, dykning. Shelterpladser ved Søndbjerg Strand og på Jegindø samt vandrerute fra Søndbjerg l Tambohuse. 15: Skovbjerg Bakkeø: Danmarks største bakkeø. Landskabet, der er fra forrige is d og har ligget eksponeret i ca år, er præget af erosion og udjævning. Den gamle morænejord er langt mere udvasket for mineraler (næringsstoffer) end den yngre moræne bag hovedopholdslinjen, hvilket har ha betydning for agerbruget. I plantager og på heder findes forskellige forekomster af indsander og indlandskli er samt spor af det gamle is dslandskab (forrige is d). Her er Vandre- og cykelruter og gode muligheder for svampe og bærplukning. 16: Skærum mølle og Nr. Vosborg: Ved Skærum mølle ses spor e er teglværksproduk onen samt en fin geologisk stensamling i Per Kirkebys smukke hus. Lilleåen løber i bunden af en forkastning ved Skovbjerg bakkeø og ådalen fremviser flere terrasser e er nederoderede afstrømningsfloder dannet under isens afsmeltning. Skærum Bro var dligere et vig gt åovergangssted, og her boede magtens vogtere på borgen og senere slo et Nr. Vosborg. Her er også vandre- og cykelruter, kano og kajakmuligheder samt ride- og vandreruten omkring Nissum Fjord. 17: Struer by, Kilen, Kærgårdsmølle og Fousing Grusgrav: Struer ligger ligesom Lemvig i en tunneldal. Byen er en ny købstad vokset op omkring jernbanen e er Fra 1733 var stedet Holstebros ladeplads. I lknytning l tunneldalen findes issøler, som er noget af det bedste teglværksler. Navnet Tegltorvet afslører da også, hvor der har ligget et teglværk. Teglværket opstod og voksede med byen, men må e l sidst vige pladsen, opslugt af sine egne mursten. Ved Struer og Kilen ses tunneldalen op mod gletsjerporten ved Rishøj. Kærgårdsmølle var et vig gt overgangssted på old dsvejen fra Dybeå og l Viborg. Og man kan endnu se spor e er hulvejene. Vandmøllen var en af de syv vandmøller, der i den katolske d hørte under nonneklosteret ved Stubber sø. Til Kærgårds Mølle sejledes dligere korn helt fra Thyholm for at blive malet. I området er der mulighed for vandre- og cykelture, fugleiagg agelser, plukning af urter og svampe, geo-caching, ørredfiskeri i fiskedam og iag agelse af de mange rå- og krondyr. 18: Tambosund og Jegindø: Her kan man vandre eller cykle og se det karakteris ske Lim ordskystlandskab med strandengene, der rummer en helt særlig flora. Hellerød Kær, lige nord for Tambohuse, er et besky et ekstremtrigt kalkbundskær. Som parallel her l findes et besky et kalkoverdrev i kalkgraven ved Bjørndal Kalkværk. Der har været flere færgesteder og ladepladser langs kysterne og fiskeriet har ha stor betydning Ved Jegindø Havn findes det lille fiskerimuseum Æ Fywerhus, og der eksisterer to shelterpladser på Jegindø. 19: Toftum Bjerge og Åmølle: Geologisk illustreres her isens fremstød og blotlæggelse af lagene fra 3 dligere is- og mellemis der. I området omkring To um Bjerge findes flere karakteris ske is ds- eg efteris dslandskaber. To um bjerge var et kunstner- og kulturmødested fra begyndelsen af 1900-tallet. Nu er det et ska et fri dshusområde. Fra skrænterne er der udsigt l oddedannelserne ved Oddesund. Åmølle vandmølle er åben for besøgende og er unik, idet den drives med et såkaldt romersk trækværk og er funk onsduelig. Der kendes kun 3 andre møller af denne type i Europa. Her er vandre- og cykelruter samt mulighed for kys iskeri og drageflyvning i opdri en fra de stejle skrænter. 20: Hellegård tunnel- og smeltevandsdal: Der er flere betydende vandmøller langs åen bl.a. Borbjerg Mølle ved Kroen og gården Store Ryde. Flere våde enge blev genskabt i 2002 langs Hellegård å. Vest for Skave ses de nuværende terrænbanegrave. Vandres omkring Borbjerg Møllesø. Flere s muligheder og udsigtspla orme bør iværksæ es! 21: Venø: På øen i Lim orden med Danmarks mindste, men smukke, kirke ses spor e er isens genfremstød, og de markante skrænter med de blo ede lag af hævede marine lag e er den sidste is d. Oddedannelserne mod nord i Nørskov Vig er af Naturstyrelsen udpeget som na onalt eksempel på vinkelforland. På øen er der kun ganske lidt trafik og mulighed for mange cykel- og vandreture samt badning. Old dsvejen Relie ortet afslører landskabselementerne - det glaciale landskab. De røde prikker er gravhøje fra Bronzealderen. Der er sammenfald mellem landskabselementerne og old dens bosæ elser samt forløbet af old dsvejen. De e kan på nærmest enestående vis iag ages i hele Geoparkprojektes område. Ved Kærgårdsmølle findes hulveje fra overgangsstedet og op på heden, hvor hjulsporene endnu kan anes. OPLEVELSER I DAGSTUR-RADIUS UDENFOR GEOPARKEN (SOM OGSÅ TAGER AFSÆT I GEOLOGI OG LANDSKAB) MØNSTED KALKGRUBER FUR MORS THY NATIONALPARK MARIAGER SALTCENTER SØBY BRUNKULSLEJER 12

13 HVORDAN REALISERES GEOPARKEN? VILJE Erosionsdal fra is dens slu ase, Trælborgdalen ved Gudum. Afsmeltningen af den døde is udløste enorme mængder smeltevand. Der blev dannet store smeltevandssøer, opstemmet af den vigende isfront. En teori går ud på, at en sådan isbarriere på et dspunkt er kollapset, og ved tømningen af issøen er de markante klø er opstået. 1 2 Budgettet vil afhænge af hvad der skal til for at få udviklet Geoparken frem til Unesco-anerkendelsen. Finansieringen skal komme fra EU, stat, region, kommuner, fonde og private. Flere forskellige undersøgelser har vist at udvikling af en Geopark skaber øget turismeomsætning. En Geopark er ikke en beskyttet titel. Alle kan kalde deres område for en Geopark, men det er først, når den får en UNESCO akkreditering, den kan anerkendes internationalt. Realiseringen af Geopark Vestjylland foregår i tre faser. I første fase beslutter de tre kommuner med opbakning fra lokalbefolkningerne, erhvervslivet, foreninger mm, at det her vil vi realisere. Dermed er Geopark Vestjylland en realitet. Der skal laves en plan for denne fase med et budget 1 for udførelse af planen. Vi organiserer os med en fælles styregruppe, en arbejdsgruppe og en følgegruppe. Alle, der gerne vil holdes orienteret, kan være med i følgegruppen. Alle, der gerne vil arbejde for det, som en Geopark står for, kan få en rolle i opbygningen af den. I denne fase realiseres udstillinger, formidling og digital levendegørelse af vores geologiske landskab og historiske arv. Realiseringen sker gennem en gradvis opbygning af besøgscentre, nye stier og ruter i landskabet med forklarende tekst til guidede ture, pakkerejser, særlige Geopark fødevarer med mere. En Geopark udvikles med udgangspunkt i både hvad der skabes nedefra, og hvad der skabes oppefra. Det vil sige, at attraktioner og udviklingsforløb bliver opbygget med midler fra stat, region, kommunerne, fonde med mere, mens mange små projekter og erhvervsaktiviteter bliver skabt af private virksomheder, der ser muligheden for at arbejde med nye kundegrupper. Der skal også være et bredt samarbejde på tværs af de offentlige og private partnere om at udvikle Geoparken. I anden fase søger vi om optagelse som Unesco-anerkendt Geopark. Unesco anerkendelsen er et kvalitetstegn, der over for vores gæster blandt andet garanterer, at vi har stærke geologiske seværdigheder, og at vi giver en god Geopark-oplevelse til de gæster, der kommer. Der vil alt det, vi har opbygget i fase 1 stå sin prøve over for Unesco. Der er mange ting, der skal være på plads for at kunne leve op til dette. Blandt andet skal vi have en fast stab til at håndtere Geoparkens udvikling og kendskabet til den. Den forventede effekt af Unesco anerkendelsen vil være et stigende antal nationale og internationale turister, der kommer for at opleve Geoparken 2. Udarbejdelsen af fasen forventes at vare et til to år fra ansøgning til akkreditering. Fase tre er driftsfasen som UNESCO-godkendt Geopark og den fortsatte udvikling af parken. En udviklingspark er et projekt, der aldrig ophører. Der vil derfor ske en fortsat udbygning og opgradering af de seværdigheder, Geoparken byder på. UNESCO-anerkendelsen forudsætter, at det niveau, Geoparken er på ved anerkendelsen, som minimum fastholdes. DRIVKRÆFTER Det er vigtigt, at udviklingen af en Geopark bygger på lokalt ejerskab hele vejen igennem. Der må derfor skabes en Geopark-organisering, som opmuntrer og samler engagement hos: De tre kommuner internt og Region Midt Turist- og erhvervsservice foreningerne Organisationer som også er repræsenteret i de kommunale Grønne råd blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening. De professionelle institutioner og deres støtteforeninger bagved som: Museerne i Lemvig, Struer og Holstebro Folkeuniversitetet Skærum Mølle Landboforeningerne - Lemvigegnens Landboforening og Struer-Holstebro Landboforening Turistforeningerne Lemvig-Thyborøn, Struer samt Holstebro Kystcentret i Thyborøn LAG Lemvig, Struer og Holstebro Ildsjæle som eksempelvis lokale guider og naturvejlederne Bovbjerg Fyr med dens store skare af frivillige Naturrum Thyborøn og Oddesund projektet og de mange frivillige bagved. Grundejerforeninger Sogne- og borgerforeningerne og lokalrådet i Lemvig Kommune. De nuværende ansatte naturvejledere Geoparken har allerede, men skal have videreudviklet, et engagement og støtte i det erhvervsliv som vil få mulighed for en øget omsætning. Denne støtte har Nr. Vosborg. Grand Hotel Struer og Tambohuse Kro allerede tilkendegivet skriftligt. Derudover skal vi informere og have støtte i blandt andet de øvrige overnatningssteder (hoteller, vandrehjem, campingpladser, sommerhusudlejningsbureauerne og deres udlejere) udlejere af cykler, heste, kajakker med mere. De primære erhverv i form af landbrugs-, frugt- og grønsagsproducenterne, fi skeri- og skaldyrserhvervet og de mange kunstnere, som Geopark-området er beriget med, skal også være med. 13

14 ORGANISERING GEOPARK ØKONOMI ET OVERSLAG, BASERET PÅ ERFARINGER FRA NORGE, FINLAND OG DANMARK SYNERGIER OG FUNDRAISING Det må tilsvarende forventes, at projektledelsen i udviklingen af en Geopark, skal etablere samarbejder med de På baggrund af økonomioplysninger fra UNESCO-akkredite- aktører, hvis aktiviteter vil få stor synergi ved at koble sig rede skandinaviske geoparker kan der laves et overslag over på en kommende geopark. Der skal afsættes tid til at lave de forventede udgifter. Dels fordi vi nogenlunde kan sammen- fundraising på samarbejdsprojekterne og de prioriterede ligne omkostningsniveauet mellem vores lande, og dels fordi udstillingssteder/besøgscentre. Et besøgscenter kan være det er nyakkrediterede Geoparker. Hvad der særligt vil kende- alt lige fra en mobil container til et stykke banebrydende tegne en Geopark Vestjylland er, at der bor flere mennesker arkitektur, der falder ind i omgivelserne og samtidig un- og rummer flere relevante institutioner indenfor det område, derstøtter centrets tema. De investerede midler må derfor som geoparken forventes at blive baseret på, sammenlignet forventes at udløse yderligere mio. kr. i støtte til op- med Norge og Finland. Derfor er der også flere kultur- og for- bygning af Geoparken fra offentlige og private fonde, spon- midlingsinstitutioner samt flere virksomheder, der kan bidrage sorer mm., når Geoparken er etableret. Fundraising bliver til indholdet i Geoparken, hvad der er et vigtigt ansøgningskri- dermed en væsentlig aktivitet for Geoparken også efter ak- terie. Et forsigtigt estimat ender derfor på: krediteringen, da der både skal ske yderligere udbygninger og løbende fornyelser af de eksisterende attraktioner i Ge- ca. 1,5-2,5 mio. kr. pr. år over en 2-3 årig periode. oparken. Det samlede antal af projekter, der kommer til at indgå som FINANSIERING en del af Geoparken, vil være afhængig af i hvilken udstræk- Finansieringen i udviklingsfasen (frem til ansøgning om ning eksisterende virksomheders, institutioners vil benytte sig Unesco optagelse) forventes primært at være regionale af Geoparken som en udviklingsplatformen til deres projekter. midler, suppleret af de tre kommuner. Dertil kommer mulige Unescos varemærke giver de virksomheder og attraktioner, hjemsøgte midler fra LAG er, EU, private aktører og offentli- der kan leve op til Geopark kriteriet, mulighed for at markeds- ge og private fonde til udvikling af aktiviteter og attraktioner føre sig på dette nationalt og internationalt. Det vil samtidig i Geoparken. Gravhøj nord for Ramme Kirsten Klein skabe et incitament for øgede investeringer i turistattraktioner mm. Driften af en Geopark skal foregå i en selvstændig orga- I driftsfasen, efter akkrediteringen, vil basisfinansierin- nisation. Denne vil blive ledet af en bestyrelse af de vigtigste gen fortsat bestå af regionale (til udviklingsprojekter) og interessenter. kommunale midler, men i mindre omfang, end under opbygningen. Dertil kommer en ønsket tilsvarende statslig basisfinansiering, samt projektmidler fra private fonde. En del af Geoparken vil være finansieret af Geopark relaterede aktiviteter, som f.eks. guidede ture, foredrag, pakketure mm. Dertil kommer at de løbende projekter, vil bidrage til at medfinansiere Geoparkens ansatte. 14

15 TIDSPLAN 15

16 Tannebækdalen Kirsten Klein

Tekstudgave af idéoplægget til projektet.

Tekstudgave af idéoplægget til projektet. Tekstudgave af idéoplægget til projektet. Idéplægget er i format A3 og kan downloades her: geoparkvestjylland.dk hvor også bilagene (billeder/grafik) til denne udgave findes. 1 Indhold Hvad er en Geopark?

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT KOM TIL FREDERIKSHAVN, HVOR VI KAN VOKSE SAMMEN I Frederikshavn Kommune ser vi Spejdernes Lejr 2017 som et samarbejdsprojekt, hvor parterne

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4 Plan og Erhvervsudvikling December 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 4 Til Kommuneplan 2013 Oplevelsesstier i det åbne land Dette afsnit indeholder de vigtigste eksisterende stier i kommunen af

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Projektet Lokal udvikling Stedbundne ressourcer ved. Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning

Projektet Lokal udvikling Stedbundne ressourcer ved. Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning Projektet Lokal udvikling Stedbundne ressourcer ved Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning Idéseminar tirsdag d. 27. maj 2014 afholdt i Ulbjerg Kultur og Fritidscenter Referat inkl. pdf fil med slides Programmet:

Læs mere

Indhentning af tilbud

Indhentning af tilbud Indhentning af tilbud Midtjysk Turisme ønsker at få tilbud på opgaveløsning vedrørende følgende opgaver i regi af Socialfondsprojektet RETHINK Kulturturisme : Konsulentbistand til konceptudvikling, forretningsudvikling

Læs mere

Formidlingscenter Egebjerg Mølle

Formidlingscenter Egebjerg Mølle Formidlingscenter Egebjerg Mølle 1 Formidlingscenter Egebjerg Mølle (arbejdstitel) Formål Gennem viden og inspiration vil vi motivere lokale borgere og turister på Sydfyn til at bruge og opleve den sydfynske

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Projektoversigt Naturpark Vesterhavet Januar 2014

Projektoversigt Naturpark Vesterhavet Januar 2014 Projektoversigt Naturpark Vesterhavet Januar 2014 Aktivitet Beskrivelse Tovholder Prioritet (høj 1- lav 3) Frist Budget + finansiering Turisme Digital oplevelsesformidling i Destination Sydvestjylland

Læs mere

VER-DI kursus i naturvejledning og naturformidling i Danmark.

VER-DI kursus i naturvejledning og naturformidling i Danmark. Nyhedsbrev VER-DI kursus i naturformidling fortsat side 2 Nye cykelruter og kort i Norge og Sverige side 3 Landsbymøde om Skjern Å side 5 Deltagerne fra Norge og Danmark havde et tætpakke skema i Nationalpark

Læs mere

De kortlagte oplevelsesmuligheder er grupperet i følgende 6 kategorier (grå = eksisterende muligheder/tilbud, grøn = potentialer):

De kortlagte oplevelsesmuligheder er grupperet i følgende 6 kategorier (grå = eksisterende muligheder/tilbud, grøn = potentialer): Notat Morsø Kommune INPUT TIL UDVIKLING AF FERIE- OG FRILUFTSLIV Oplevelsespotentialer på Mors NIRAS Konsulenterne A/S Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Telefon 9630 6575 Fax 9630 6578

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Mødet foregår på Bechs Hotel, Storegade 4, 6880 Tarm, Danmark

Mødet foregår på Bechs Hotel, Storegade 4, 6880 Tarm, Danmark VER-DI Vern og verdiskaping - naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling Projektleder Thomas Olesen Program for 1. årsmøde i VER-DI projektet 3 4. november 2009 og 2. møde i Styregruppen

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Stedet Tæller Yderområdernes potentialer

Stedet Tæller Yderområdernes potentialer Stedet Tæller Yderområdernes potentialer Projektleder Karen Skou, Realdania Filantropiske strategiområder Byen Byggeriet Bygningsarven Særlige indsatsområder Yderområdernes potentialer Hvad er yderområdernes

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015 Vedr.: VVM for Vesterhav Nord Havmøllepark, j.nr. NST 131 00168. Undertegnede 3 sommerhus grundejerforeninger Vejlby Stand Grundejerforening,

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01281 Ref.: BIBIS AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt Projektbeskrivelse Undervandsstier i Lillebælt Undervandsstier en del af et større kystformidlingsprojekt i forbindelse med dels Naturpark Lillebælt og dels med etablering af Danmarks største stenrev omkring

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen.

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen. Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Dato 22. maj 2012 Sagsbehandler Mette Keseler List Direkte telefon 79 79 74 47 E-mail meli@kolding.dk Emne: Outdoorstrategi / Oplevelsesplan Geografi: Omfatter

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende

Resultatkontrakt. Vedrørende Resultatkontrakt Vedrørende Fremtidens landsby Projekt: Thorsminde med afsæt i fiskeri og turisme 17. juni 2010-26. september 2013 Journalnummer: 1-33-76-23-12-10 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM)

Læs mere

Kommunikationsplatform Sydjylland

Kommunikationsplatform Sydjylland Kommunikationsplatform Sydjylland Destinationsudvikling - macro destination Sydvestjylland Skærbæk Fritidscenter, 4. februar 2009 Opgaven Vi skal formulere et unikt, relevant og troværdigt omdrejningspunkt

Læs mere

Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud

Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud Udvikling af masterplaner for fem kystbadebyer i Kongernes Nordsjælland langs Den Danske Riviera for VisitNordsjælland Delegeringspartner for EU-projektet 2012-2014

Læs mere

Samsø 2.0. Dokumentation

Samsø 2.0. Dokumentation Samsø 2.0 Dokumentation SHARED SPACE Flinchs Hotel. Tranebjerg Fredag den 26. Oktober 2012 1 Samsø 2.0 Shared Space Indholdsfortegnelse Hvad kan vi i fællesskab? side 3 Velkommen side 3 Check-in. side

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Helle Larsen, Hune Bageri Merete Hansen, Hune Blokhus Cykeludlejning Baggrunden/opstarten på samarbejde med Naturstyrelsen Merete Startede samarbejde

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN Oplæg til diskussion af mulighederne for at styrke Strandby som et attraktivt sted for befolkning og turisme -med baggrund i områdets righoldige historie og fund

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

HOLBÆK - DANMARK. 30. Europa Vandredage. 22.-25. maj

HOLBÆK - DANMARK. 30. Europa Vandredage. 22.-25. maj HOLBÆK - DANMARK 30. Europa Vandredage 2015 22.-25. maj Velkommen til Holbæk Kære vandreentusiaster Her i Holbæk Kommune er vi stolte af at skulle huse den 30. udgave af Europa Vandredage i Pinsen 2015.

Læs mere

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens Sommertur til Geopark-Odsherred 20/6 Vejrhøj-buen er nok en af landets mest markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden

Læs mere

Landet omkring Tremhøj Museum

Landet omkring Tremhøj Museum Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

VisitJammerbugten FERIE I JAMMERBUGTEN CYKEL VANDRE KORT VI SÆTTER PRIS PÅ DIN FERIE

VisitJammerbugten FERIE I JAMMERBUGTEN CYKEL VANDRE KORT VI SÆTTER PRIS PÅ DIN FERIE FERIE I JAMMERBUGTEN Inspiration til gode oplevelser i Jammerbugten danskernes foretrukne destination tion! VisitJammerbugten.dk -fyldt med ferie... Gratis VI SÆTTER PRIS PÅ DIN FERIE Tjek aktuelle ferietilbud

Læs mere

Dagsprogrammet. Dag 3 Efter morgenmaden forlader vi Ajloun for at køre videre til Madaba, hvor vi skal bo en nat på Mosaic City Hotel.

Dagsprogrammet. Dag 3 Efter morgenmaden forlader vi Ajloun for at køre videre til Madaba, hvor vi skal bo en nat på Mosaic City Hotel. Dagsprogrammet Dag 1 København Amman og bustransport til Ajloun, hvor vi skal have 2 overnatninger i den private Mount Birgish Camp. Vi ankommer sidst på eftermiddagen og får tid til at stifte bekendtskab

Læs mere

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

projektets lokalområde - - -

projektets lokalområde - - - Baggrund Projektet udspringer af en stålsat vilje, og beslutsomhed hos borgerne i Ballum. Ballum er en af Tønder Kommunes mindre landsbyer, som efter lukningen af den lokale skole i 2011 blev stærkt bekymret

Læs mere

Foreningen VisitKalundborg blev etableret i 2006 i forbindelse med kommunesammenlægningen. VisitKalundborg er den officielle turistorganisation.

Foreningen VisitKalundborg blev etableret i 2006 i forbindelse med kommunesammenlægningen. VisitKalundborg er den officielle turistorganisation. Sejerø Nekselø Turismeudvikling på Sejerø og Nekselø Oplysninger om ansøger Foreningen VisitKalundborg blev etableret i 2006 i forbindelse med kommunesammenlægningen. VisitKalundborg er den officielle

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Naturvejleder Faxe 2015. Kom med på tur!

Naturvejleder Faxe 2015. Kom med på tur! Naturvejleder Faxe 2015 Kom med på tur! Den levende natur i Faxe Kalkbrud 30. maj kl. 14-16 Mødested: Geomuseum Faxe, Østervej 2, 4640 Faxe Deltag i dagens arrangement hvor Naturvejleder Faxe og Danmarks

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Landskabsstrategier som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Regulering af arealanvendelsen Effektiv planlægning Planlægning gennem

Læs mere

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde Anna Porse Nielsen, Manto A/S Indhold Kort om Manto & jeg & oplevelsesøkonomi Udfordringerne Den turismemæssige værdikæde Formål, baggrund og eksempler

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

Margueritruten viser vejen til naturen og friluftslivet.

Margueritruten viser vejen til naturen og friluftslivet. Margueritruten viser vejen til naturen og friluftslivet. Koordinaterne viser de cykelstier som ligger få kilometer fra Margueritruten i hele landet. Informationen er hentet fra hjemmesiden www.udinaturen.dk

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Resumé Demoprojekt 5: Region Sjælland Vækstprogram for Turismevirksomheder Kyst og Kultur. Formål og tilgang

Resumé Demoprojekt 5: Region Sjælland Vækstprogram for Turismevirksomheder Kyst og Kultur. Formål og tilgang Resumé Demoprojekt 5: Region Sjælland Vækstprogram for Turismevirksomheder Kyst og Kultur Fonden Østdansk Turisme Maike Friede Hens maike@visiteastdenmark.com Formål og tilgang * At skabe vækst i de deltagende

Læs mere

Sjælsro. Den 29/8-5/9 2015. Den 29. August 5. September

Sjælsro. Den 29/8-5/9 2015. Den 29. August 5. September Sjælsro på Samos Den 29/8-5/9 2015 Den 29. August 5. September Oplev 8 dage Med Sjælsro til Samos med direkte fly til det dejlige familiedrevne Anema Hotel I Karlowasi. September en den perfekte måned

Læs mere

Formålet med nærværende opgave er at skabe både formidling af tilgængelighed og tilgængelig formidling ved at:

Formålet med nærværende opgave er at skabe både formidling af tilgængelighed og tilgængelig formidling ved at: Teknik & Miljø Plan Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 plan@viborg.dk Tilgængelighed i historiske bykerner - nye veje til Viborgs kulturarv Dato: 10. februar 2014 Tilbudsindhentning Viborg Kommune

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Emne: Landområde Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Femmøller Femmøller ligger i en

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

Teambuilding - på en øde Ø

Teambuilding - på en øde Ø Teambuilding - på en øde Ø Teambuilding på en øde Ø Lær dig selv og dine kolleger at kende på en helt ny måde. Bliv lidt klogere på havet, dyrene, nature n og dig selv. Hvad kan man dog lave på en øde

Læs mere