Formalia SSO på Svendborg Gymnasium og HF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formalia SSO på Svendborg Gymnasium og HF"

Transkript

1 Formalia SSO på Svendborg Gymnasium og HF I 2. HF skriver alle kursister Større Skriftlig Opgave. Den større skriftlige opgave er individuel og udarbejdes inden for et til tre fag. Skrives opgaven i ét fag, skal kursisten enten følge undervisningen eller have aflagt prøve i faget på mindst B-niveau. Skrives opgaven i flere fag, skal kursisten følge eller have aflagt prøve i fagene, hvoraf mindst ét skal være på mindst B-niveau. Kursisten skal udarbejde opgaven på det højeste faglige niveau, kursisten har eller har fulgt fagene i. Omfang Bedømmelse Opgavens indhold o Titelblad/forside o Abstract o Indholdsfortegnelse o Indledning o Behandling af problem o Konklusion Opgavens dokumentation o Litteraturhenvisning/fodnoter o Citater o Forklarende noter o Film o Illustrationer o Kilde og Litteraturliste Før du afleverer Plagiat/snyd

2 Formålet er beskrevet i bekendtgørelsen Demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder. Demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse. Beherske relevante faglige mål i de(t) indgående fag. Udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale. Demonstrere evne til faglig formidling. Besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen. Beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (f.eks. citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse). Omfang Omfanget af opgaven er normalt sider (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag). En side defineres som 2400 anslag (hvilket betyder tegn + mellemrum). Bedømmelse Bedømmelsen af opgavebesvarelsen er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i de fag, der indgår i opgaven. Ved bedømmelsen lægges herudover vægt på nedenstående forhold: om den stillede opgave er besvaret ud fra de formulerede krav om der er sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme for opgaven og besvarelsens omfang og kvalitet om der er benyttet relevant baggrundsstof for besvarelsen om stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde og er behandlet tilstrækkeligt dybtgående om det anvendte materiale er inddraget i rimeligt omfang om der er præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation om alle kilder er oplyst, og noter og litteraturliste er korrekte og fyldestgørende om fremstillingen er overskueligt disponeret, og at der er sammenhæng i besvarelsen om den sproglige udformning er klar, præcis og ensartet igennem hele opgaven.

3 Opgavens Indhold Titelblad / forside Opgaven skal indledes med det titelblad, som skolen udleverer. Derudover kan du lave en forside med titel, dit og skolens navn, klasse, samt illustration, der giver mening i opgaven. Abstract Opgaven skal indeholde et abstract. Dette skal i koncentreret og sammenhængende form præsentere opgavebesvarelsens vigtigste elementer. Abstractet skal i sig selv udgøre en meningsfuld helhed og kunne forstås uafhængigt af selve opgavebesvarelsen. Det vil i de fleste tilfælde kunne rummes på linjer, og det anbringes lige efter titelsiden. Abstractet bør indeholde en præsentation af opgaveformuleringen samt de væsentligste resultater og konklusioner. Abstract (Hentet i en opgave i biologi) Against a background of the knowledge of enzymes the human being has today, is it possible to transfer these qualities to another organism. This paper will from a scientific method examines why it is relevant to make genetic modification and which challenges exploitation of these man-made crops gives. This paper will explores enzymes and how these macromolecules are constructed and how they are operating in an organism and analyze what can change their functionality and which consequences it may have. This paper examines the genetic splicing technology and how this is used in the world today, and in which organisms. The genetic modification can have some consequences for the environment and some ethics complex of problems and this paper discusses the problems by using GM- crop. It is shown that the GM-technology can make resistant plants, which can have consequences for the environment and the human. Abstract (Hentet fra en opgave i historie B og Samf C) The Wall Street Crash of 1929 was a remarkable event. It triggered the most severe economic crisis known to man. Leading up to this point there was a series of key factors. Rationalizations lowered production costs and sales surged. Nice prospects made stock prices increase in value and a wave of speculation began to unfold. After the market had crashed the economy went into recession. Unemployment rate rose to an unprecedented level and drastic measures were taken in order to aid the market. The credit crisis that ended in 2009 was caused by sub-prime loans given to high risk debtors that could not pay their mortgages. The real estate market bubble burst and the economy was spun into recession. Inspired by Keynesian theory, expansionary monetary and fiscal policies were used in order to secure demand. Government budgets showed considerable deficits. Comparison between the two crises, show both similarities and differences. Both

4 financial crashes were aftermath of massive security speculation. The politicians of today dealt with the problems very differently compared to those of the 30s. Thus the economic recession was brought to a halt. Indholdsfortegnelse I indholdsfortegnelsen skal alle kapitel- og afsnitsoverskrifter anføres. Meningen er, at man skal kunne overskue dispositionen i opgaven og nemt kunne finde frem til bestemte afsnit. Husk også at skrive sidetal inde i opgaven. NB! I Microsoft Word har du mulighed for at indsætte automatisk indholdsfortegnelse. Se instruktion for mac her Og for PC her her Her er et eksempel på, hvordan det kan gøres:

5 Indledning I indledningen introducerer du dit emne og din opgaveformulering. Lad være med at bruge en side på at forklare, hvorfor du har valgt emnet, men gør i stedet rede for, hvordan du agter at løse den stillede opgave. Indledning: (hentet fra opgave i Kemi B og Samf C) Denne opgave beskæftiger sig med en af de mange løsninger på de globale miljøproblemer. Som en introduktion til opgaven, er det kommende afsnit en kort redegørelse for global opvarmning. En mulig løsning kan være indførelsen af det alternative brændstof, bioethanol. På baggrund af eksperimentelt arbejde, vil jeg vurdere hvorvidt fremstillingen og forbrændingen af bioethanol er et bæredygtigt produkt. Jeg vil derfor redegøre for hvilke betingelser bæredygtig udvikling indebære, og hvilke overvejelser man skal gøre sig. For at undersøge om bioethanol som erstatningsprodukt kan blive indført i praksis, vil jeg - på baggrund af relevant kildemateriale, analysere om der er en forbrugerinteresse blandt den danske befolkning. Det leder mig yderligere til en vurdering om hvorvidt der er international erhvervsmæssig interesse i dette. Som afslutning på opgaven er der skrevet et kortfattet afsnit, hvor jeg opsummere hovedindholdet i opgaven. Ud fra det drager jeg nogle delkonklusioner, som samles til den endelige konklusion. Efterbehandling for forsøg udfoldes også her. Behandling af problem Det er denne del af opgaven, der skal vise, at du kan arbejde fagligt og i dybden med dit emne og materiale. Du skal vise, at du kan slå ned i teksterne og sammenligne, uddybe, argumentere, dokumentere, diskutere og perspektivere dine faglige pointer. Det er også i denne del af opgaven, du præsenterer og løser de dele af din opgave, hvor der evt. indgår eksperimentelt arbejde. I din opgavebehandling skal du have taksonomi for øje dvs. det er her, du arbejder med korte redegørelser, masser af analyse, undersøgelser, vurderinger osv. Din behandling bør deles op i afsnit, og det letter læsningen og overblikket, hvis der er overskrifter. Redegørelse: (uddrag) (Eksempel hentet fra opgave i historie B) Samarbejdspolitikken varede fra besættelsen til august , hvor modstanden i mellemtiden voksede og regeringen fik pålagt flere og flere krav fra Tysklands side. Allerede fra besættelsen var der i befolkningen en undren over samarbejdspolitikken. Stauning, der var statsminister havde 1

6 i hans nytårstale nævnt, at Danmark ville få svært ved at mobilisere forsvar for eventuel indtrængen, da vi geografisk og grundet befolkningstal ville få svært ved at forsvare os. Da folketinget den 19 januar 1940 vedtog en beslutning om, at Danmarks neutralitet skulle opretholdes og landets fred og uafhængighed skulle forsvares var det ikke i overensstemmelse med Staunings udtalelse. Folketingsudtalelsen stemte senere ikke overens med, hvad stilling Danmark indtog, da besættelsen kom. 3 Grundlaget for at vælge samarbejdspolitikken var hovedsageligt at undgå vi blev underlagt nazismen. Vi kunne på den måde stadig have en dansk demokratisk valgt regering. Derudover var det også vigtigt, at vi stadig var bestemmende indenfor politiet og domstolene. 4 Redegørelse: (uddrag) (Hentet fra en opgave i biologi) Modulatorer Forskellige modulatorer, kan påvirke enzymerne og deres aktivitet. De kan enten fremme eller hæmme aktiviteten, og kan på den måde være med til at regulere enzymerne. De hæmmende modulatorer kaldes for inhibitorer, og påvirker enzymet på en sådan måde, at dets aktivitet nedsættes. Dette udnyttes af kroppen selv, til at regulere bestemte processer i kroppen, men bruges også i medicinalindustrien, hvor medikamenter udvikles på baggrund af at hæmme en enzymatisk proces. Inhibitorer kan være enten reversible eller irreversible. Reversible inhibitorer bindes kun midlertidigt til enzymet, og påvirker således kun enzymaktiviteten så længe det er bundet, hvorimod en irreversibel inhibitor bindes permanent til enzymet, og på den måde enten hæmmer enzymet, eller denaturerer det fuldstændigt, så det ikke vil kunne opnå en høj aktivitet igen. 5 Redegørelse: (uddrag) (Hentet fra en opgave i kemi B og samf C) Enzymkinetik I alle levende organismer, fra amøbe til menneske, sker der biokemiske reaktioner som opretholder livet. Reaktionerne forløber ikke af sig selv, men bliver "aktiveret" af enzymer. Enzymer består af et protein hvorpå der sidder mange mindre molekyler, som enten aktiverer enzymet eller nedsætter dets funktion. Uden enzymerne er til stede ville størstedelen af de biokemiske reaktioner ikke forløbe. Enzymerne katalyserer reaktionerne, og der er ofte et specifikt enzym som katalyserer en bestemt reaktion. For at forstå hvordan enzymerne opføre sig skal vi se på deres enzymkinetik Statsministre, side statsministre, side Gasbjerg, Peder K. m.fl. Bioteknologi - en basisbog. S 97 6 Side 294 Aurum *Inflation: betyder oppustning, henviser til et fænomen hvor købekraften falder på grund af prisstigninger.

7 Victor Henri 1872, en fransk biokemiker, var den første til at bidrage til forståelsen for enzymkinetik. Hans eksperimentelle arbejde resulteret i en teori, hvor man opdeler enzymreaktionen i to trin. I første trin binder enzymet sig til molekylet, som man kalder substratet, og der dannes et enzym-substrat-kompleks. I andet trin katalyserer enzymet reaktionen, og fraskiller sig produkterne (se bilag 2). En mere simpel opstilling af en enzymkatalyseret reaktion er vist herunder: - Figuren viser de to trin, hvor E er enzymet, S er substratet og P er produktet Bemærk at reaktionen er reversibel, dvs. enzymet kan altså katalysere i begge retninger, dog uden at ændrer ligevægten. Ligesom alle andre katalysatorer, påvirker det kun reaktionshastigheden. Men hvis enzymet ikke have været til stede, kunne substratet måske blive til andre produkter da betingelserne er ændret 7. Analyse: (uddrag) (Eksempel hentet fra opgave i dansk og samfundsfag B) Helle Thorning-Schmidts tale til den Socialdemokratiske kongres den 25. september 2010 Brug af anafor Thorning indleder sin tale med at proklamere at Danmark er klar til forandring 8 for derefter at slå fast fem gange at Vi (underforstået: socialdemokraterne) er klar til at (.) 9. Denne brug af anafor, hvor man gentager et ord eller sætning flere gange i starten af sine sætninger, er med til at skabe en valgkampklar stemning hos socialdemokraterne, men er også med til at fange andre tilhørere på den måde. Thorning taler til følelserne, når hun blandt andet siger Vi er klar til at bygge bro, hvor man nu dyrker splittelse og modsætninger 10. Her bruger Thorning patosappellen, da hun taler til både den socialdemokratiske kongres typiske værditænkning og tilhøreres følelser ved at fremhæve, hvad hendes parti vil gøre ved det der sker i øjeblikket. Thorning taler om, at Danmark er klar til forandring, og hun får dermed slået fast, at de eneste der kan skabe denne forandring er Socialdemokraterne. Selvfølgelig med hende i spidsen, da Thorning også er en del af Vi et. Thorning bruger et klart og tydeligt sprog, der ikke er til at misforstå, for det er ikke særligt svært at forstå, at Vi er klar til at skabe job, hvor der nu bliver delt fyresedler ud 11. Her taler Thorning om den situation, som har fx ramt familier, der har at miste arbejde under den økonomiske krise 12. Thorning går videre og bruger nogle forstærkende ord, da hun beskriver, hvordan Danmark skal 7 8 Helle Thorning-Schmidts tale til Socialdemokraternes kongres den 25. september Hentet d Ibid. 10 Ibid. 11 Ibid. 12

8 videre under hendes partis ledelse: Vi skal videre. Fra dødvande og tungsind. Til fremgang og optimisme 13 Her bruger Thorning ordene dødvande og tungsind til at beskrive den borgerlige regering med negative ladede ord, mens de positive ord er fremgang og optimisme, og de ord beskriver, hvordan en socialdemokratisk-ledet regering vil være. Denne kontrast er med til at gøre hendes budskab klarere. Analyse: (uddrag) (Eksempel hentet i opgave i biologi) Forbruget af glyphosat steg derfor markant, da der skulle store mængder til, for at holde ukrudtet nede, og der bliver nu brugt mere sprøjtegift på GMO-beplantede marker frem for konventionelle beplantede marker. 14 Dette ses også i den vedlagte kilde, hvor Professor Charles Benbrook fra Washington State University, har lanceret en undersøgelse, der viser, at der bruges mere sprøjtemiddel til genmodificerede afgrøder, end til traditionelt dyrkede afgrøder. Han mener, at den øgede brug af glyphosat, kan medvirke i, at der bliver behov for andre sprøjtegifte, der kan være mere skadelige for mennesket og miljøet, end hvad de nuværende er. Det samme sker for de insektresistente planter, hvor Charles Benbrook mener, at også insekterne snart vil blive resistente overfor det aktive stof Bt-toxin. Hvis insekterne bliver resistente overfor den genmodificerede plante, vil det betyde, at landmændene er nødt til at finde andre virksomme stoffer, de kan sprøjte med, for at holde insekterne væk fra afgrøderne. Det får forbruget af sprøjtemidler til at stige, og også her bliver Bt-toxiner erstattet med skrappere midler, som ellers var ved at blive udfaset. 15 Charles Benbrook fremhæver det uundgåelige forbrug af stærkere sprøjtegifte, som landmændene i USA, vil være nødsaget til at tage i brug, for at kunne holde ukrudt og insekter væk fra markerne, og bekymrer sig om de konsekvenser, det kan medføre. Disse ældre herbicider udgør en markant større risiko for både mennesker og miljø end glyphosat- 2,4-D og dicamba 16 Et øget forbrug af sprøjtegifte vil betyde en påvirkning af miljøet, bl.a. ved øget nedsivning af sprøjtemidler til grundvandet, samt en større påvirkning af de fødevarer, der kommer fra de behandlede marker. Dette vil medføre at vores fødevarer, vil have været udsat for større mængder af stofferne inden, maden i sidste ende når ud til forbrugeren. 17 Analyse (uddrag): (Hentet fra opgave i historie B og Samf C) Man forsøgte derfor at gøre noget ved efterspørgselen. Der blev givet hjælp til de arbejdsløse, for at forbedre deres købekraft. NRA stod for forhandlinger mellem arbejdere og arbejdsgivere og fik bl.a. indført minimumslønninger og nedsat arbejdstid, samt en række andre tiltag. Man opfandt Den Blå Ørn, som arbejdsgivere der accepterede kravene, kunne få lov at fremvise. 18 Man kan sammenligne det lidt med nutidens smiley-ordning, der er et mål for hygiejnestandarden hos virksomheder der arbejder med levnedsmidler. Blå Ørn kampagnen 13 Bilag 1, side 1 øverst. 14 Damsgaard, Christian. Gen-modificerede planter.s Benbrook, Charles: vedlagt bilag. 16 Benbrook, Charles: vedlagt bilag. 17 Jensen, Gitte Høj.»Økologisk jordbrug og genmodificerede afgrøde s USA i 1930 erne, s

9 forklares af NRA leder, Hugh Johnson, han siger bl.a.: alt hvad der er nødvendigt for at forstå præsidentens plan, er at vide, at enhver arbejdsgiver der kan fremvise den blå ørn, allerede har hævet lønningerne og skaffet nye jobs. 19. Han er naturligvis ude på, at gøre det til normen for husmoderen, at vælge den blå ørn, når hun foretager indkøb. Hvis hun kun vil handle med virksomheder der har dette bevis, falder efterspørgselen hos de virksomheder der ikke har. På den måde sikrer han, at flere virksomheder vil indgå aftaler med NRA. Han forklarer, at 80 % af alle indkøb foretages af kvinder, så det er ikke mærkeligt, at han målretter sit budskab til netop dem. Artiklen som helhed afspejler perfekt den måde, hvorpå man forsøgte at sætte gang i hjulene, og denne udtalelse repræsenterer det meget godt: Køb! Køb nu! Køb med omtanke hvad du har brug for og så længe har nægtet dig selv 20. Analyse (uddrag). (Hentet fra en opgave i historie B og Samf C) Grafen i fig viser, hvordan en bølge af bankfallitter skyllede over landet. Fra ca. 650 i 1929 til ca i Når en bank gik konkurs, bredte det sig hurtigt til andre banker. Folk frygtede at miste deres opsparing, og alle ville pludselig hæve deres indestående. Banker ligger ikke inde med reserver svarende til kundernes indlån, kapitalen anvendes til investeringer. Et bank run havde derfor katastrofale virkninger. Virksomhedernes produktion faldt samtidig fra indeks 97 i 1929, til indeks 52 i 1932, hvilket skulle vise sig, at blive det laveste. Når produktionen falder, er der ikke brug for lige så meget arbejdskraft. Derfor er udviklingen i tabellen i fig. 3, 22 helt naturlig. Arbejdsløsheden stiger fra 3,2 % i 1929 til 24,9 % i Det er en fjerdedel af arbejdsstyrken. Det afspejles også i lønningerne. Som tabellen i fig. 5 viser, er der lønnedgang over hele linjen fra Det er en helt naturlig udvikling, som igen handler om udbud og efterspørgsel. Arbejdsgivernes efterspørgsel på arbejdskraft falder, og der sker massefyringer, dvs. arbejdsudbuddet stiger. Dette presser lønnen ned. Den republikanske regering holdt fast i, at lade økonomien passe sig selv og lagde vægt på, at recession var en nødvendighed. Analyse: (uddrag) (Hentet fra en opgave i samfundsfag og historie) Det er derfor ikke svært at forstå, at Sverige var et land, der levede i frygt. Sverige ville gøre alt for at undgå, at det næste store slag i denne unge europæiske krig, fandt sted i Sverige. Sverige forsatte derfor med at eksportere den vigtig jernmalm til Tyskland og Sverige hjalp finske repræsentanter til Moskva for at forhandle fred med Stalin. På denne måde blev den forestående konflikt undgået. Denne form for svensk underkastelse blev der set lidt ilde på andre steder i Europa. En nær medarbejder af Churchill, beskriver i april 1940 i sin dagbog viceminister Butlers holdning til Sverige: "Svenskerne er for enhver pris besluttede på at undgå ild og sværd. De vil hellere sælge deres land og deres sjæle til nazisterne (hvis det kan ske uden blodsudgydelser) end 19 USA i 1930 erne, s. 31 (kilde 7) 20 USA i 1930 erne, s. 31 (kilde 7) 21 Bilag 7 22 Bilag 2

10 slås for deres overbevisning og deres selvstændighed. De vil hellere invitere Tyskland til at besætte landet end risikere en væbnet invasion." 23 Her kommer det tydeligt frem, at dette er skrevet af en frustreret englænder. England, som er en stolt krigsnation og som i mange år har ført den engelske fane højt i hele verden, står nu overfor en ubevæbnet "fjende", som de ikke må røre. England ved, at de kan stoppe Hitler, hvis de kan stoppe transporten af jernmalm. Churchill og England må dog se i øjnene, at de denne gang ikke kan tage det første træk. Vurdering af ligheder og forskelle: (uddrag) (eksempel hentet fra opgave i hi B og samf C) Depressionen i 30 erne og recessionen i 00 erne er de to værste kriser i et århundrede. De opstod på hver deres måde, men har også visse lighedstræk. I 20 erne steg aktiekurserne mere eller mindre konstant, og det blev der lagt mærke til. Lønninger fulgte ikke med den generelle velstand, og almindelige arbejdere begav sig ud på aktiemarkedet. Her kunne der tjenes store penge. De finansielle institutioner kom med diverse tiltag, for at fremme spekulation. Børsen krakkede, og det fik alvorlige konsekvenser for økonomien. Boligboblen i 00 erne blev også drevet af spekulation, i dette tilfælde med obligationer. Til forskel fra 20 ernes spekulation, var det ikke såkaldte almindelige mennesker, der spekulerede denne gang. Det var forskellige finansielle institutioner og investorer. Da boblen sprang, sendte det verdensøkonomien i recession, præcis som da Wall Street krakkede. Forinden havde Federal Reserve forøget pengemængden i begge tilfælde, ved at sænke renten. Virksomhederne blev hårdt ramt i begge tilfælde, hvilket førte til øget arbejdsløshed. Der hvor kriserne for alvor adskiller sig fra hinanden, er deres håndtering. I 20 erne og starten af 30 erne var det politisk dagsorden, at lade økonomien passe sig selv. Senere i 30 erne blev reguleringen intensiveret, men det var stadig et mål, at få de offentlige budgetter til at balancere. I 00 erne lod man ikke økonomien køre sit eget løb. Man tyede straks til økonomisk stimuli ved at forsøge at sætte gang i efterspørgselen. Dette skabte et enormt underskud på de offentlige budgetter, som man aldrig ville have drømt om i 30 erne. Regeringens bestræbelser tog toppen af konjunkturnedgangen. BNP faldt slet ikke i samme omfang, og arbejdsløsheden steg ikke nær så meget denne gang. Til gengæld er gælden vokset i ekstrem grad. Der er således både forskelle og ligheder mellem de to kriser, hvor den største forskel kommer til udtryk i håndteringen. Perspektivering (Hentet fra en opgave i kemi B og samf C) Miljøbevidste borgere At der kræves en adfærdsændring af befolkningen, må betyde at adfærden ikke er tilstrækkelig miljøvenlig endnu. Spørgsmålet er om befolkningens nuværende adfærd tillader et 23 (Thorsell, 2007) side 109

11 erstatningsprodukt for benzin og diesel. For at finde ud af dette, skal vi se nærmere på om bioethanol ændrer nogle private forhold, mht. ydeevne af transport. I en artikel fra DR, Juni 2010 skriver morgenavisen Jyllands-posten at fra i dag af, bliver benzinen blandet op med bioethanol i forholdet 1:20, dvs. 5 % ethanol. 24 Umiddelbart har dette ikke påvirket nogen form for forringet kørsel, og selvom befolkningen muligvis ikke tænker miljøvenligt, har man praktisk talt ikke noget at skulle have sagt. Kravene fra EU om reducering af CO2-udledningen, tvinger nærmest befolkningen til at leve mere bæredygtig. Udledningen af CO2 fra transport i Danmark er stigende, samtidig med at udledningen af CO2 i landbruget er faldende. Jeg mener det derfor kunne være smart at satse på biobrændsler, og igangsætte en således produktion. De kræver dog at virksomheder har interesse i dette og kan se den økonomiske vækst. Hvis Becks teori om en ny fremkomst af miljøbevidste borgere kommer til realitet, ser vi en større efterspørgsel på miljørigtige produkter. Det vil naturligvis sætte gang i produktionen hos virksomheder, hvis det altså kan betale sig (se bilag 4). Konklusion Når du når til konklusionen, skal de spørgsmål, der blev rejst i opgaveformuleringen, være besvaret. Du skal have fundet en løsning på din opgaveformulering. Konklusionen skal være fagligt baseret. Den skal altså, med udgangspunkt i opgaveformuleringen, kort og klart fortælle læseren, hvad du er nået frem til som svar på de spørgsmål, du stillede. En konklusion skal ikke fortælle, hvad du selv har fået ud af opgaven, om du synes, det har været spændende at skrive opgaven, eller hvad du mener om noget en konklusion er en faglig opsamling på det, du har lavet. Eksempel (uddrag): (Eksempel på konklusion, hentet i opgave i biologi) Udviklingen af gensplejsning er stadig i fremdrift, og mulighederne for brug af gensplejsningsteknologien er meget stor. Der er derfor rigtig mange muligheder for brugen af gensplejsning i hele verden i dag. Ud fra analyse og diskussion, kan det konkluderes, at vi i dag bruger gensplejsningen til at tilføre afgrøder nye egenskaber, der ellers ikke har været mulige før, og derved påvirke de enzymaktiviteter, der foregår i planten. Dette gøres for at skabe udvikling indenfor landbruget, så produktionen bliver større og billigere, og mindre belastende for mennesket og miljøet. Dette har dog ikke kunne lade sig gøre i praksis, da konsekvenserne af dyrkning af genmodificerede afgrøder, i visse tilfælde har medført et øget forbrug af sprøjtemidler, der både er dyre og mere skadelige for mennesket og miljøet. Anvendelsen af gensplejsede afgrøder skaber mange problemstillinger. Ud fra diskussionen og vurderingen ovenfor, kan det konkluderes, at brug af gensplejsede afgrøder, giver risici for genforurening af nært beslægtede arter, hvilket kan medføre et overforbrug af sprøjtegifte. Det større forbrug af sprøjtegifte betyder en øget nedsivning til grundvandet og påvirkning af 24

12 fødevarerne, hvilket giver en øget sundhedsrisiko for mennesket, da glyphosat er sundhedsskadeligt og har vist en øget risiko for kræft. Den fremtidig brug af gensplejsede afgrøder, står derfor overfor nogle store udfordringer, da der er mange risici forbundet med at dyrke disse, og i Europa vil det kræve et ændret syn fra forbrugeren på genmodificerede varer. Der er dog rigtig mange muligheder for udvikling indenfor genmodificerede organismer, der kan videreudvikles i fremtiden, og derved ændre den brug af GMO vi har i dag. Opgavens dokumentation Litteraturhenvisning/fodnoter Det er meget vigtigt, at din opgave er dokumenteret det er det, der gør den til en faglig opgave og ikke bare noget, du mener. Du låner/overtager store dele af din viden fra andre det er derfor nødvendigt at henvise til steder i litteraturen, hvor du har lånt. Hver gang du låner centrale oplysninger, en anden forfatters konklusioner eller vigtige taloplysninger, skal du henvise til det nøjagtige sted, du har lånt det, så din læser kan finde det. Fodnoter sættes til slut i et givent afsnit. Et eksempel på, hvorledes lobbyisme virker, kunne være, da den tidligere regering i 2010 kom med et lovforslag, der ville ændre folkeoplysningsloven. Normalt havde det været sådan, at mindst 65 % af et lokaletilskud skulle dækkes af kommunen. Regeringen lagde op til, at kommunerne selv måtte administrere hvordan lokaletilskuddet til frivillige foreninger skulle styres. Et forslag som blandt andet Det Danske Spejderkorps (DDS) mente ville have påvirkning på mindre og svage spejdergrupper 25. Her gik DDS i dialog med regeringen 26 og arbejdede bl.a. sammen med Dansk Ungdoms Fællesråd om at få ændret forslaget, sådan at de 65 % i lokaletilskud blev bevaret. Det lykkedes 27. Citater Når du bruger citater, er det vigtigt, at du er 100 % præcis i gengivelsen af den, du citerer. Citater skal ALTID have en fodnote eller henvisning i parentes umiddelbart efter citatets afslutning og det er en rigtig god idé at sætte citater i kursiv det letter læsningen

13 Norges daværende statsminister Gro Harlem Brundtland, formand for FN's verdenskomission for miljø og udvikling, udtalte: En bæredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. 28 Forklarende noter En note kan også bruges til at forklare noget, du synes ikke passer ind i selve opgaven, men som dog er så vigtigt, at du lige vil indskyde en bemærkning i forhold til forståelsen af et ord eller en sætning. Parlamentarisk styringskæde Når man snakker om parlamentarismen er det naturligt at nævne den parlamentariske styringskæde. Den parlamentariske styringskæde er en model for samspillet mellem vælgerne, Folketinget 29, regeringen og forvaltningen og hvordan disse kan holde kontrol med hinanden. Figur 1: Den parlamentariske styringskæde. 28 "s. 51 citat fra FN-rapporten. 29 Vær opmærksom på at på tegningen hedder folketinget: parlamentet

14 Film Bruger du film, skal du lave en meget præcis angivelse af, nøjagtig hvor i filmen du har dine informationer fra. 1 Årgang , afsnit 3, minuttal 4:22 Illustrationer Illustrationer skal have en funktion i opgaven, dvs. du skal anvende dem og kommentere dem ellers er de uinteressante. Der skal også litteraturhenvisning til alle illustrationer. Figur Denne graf viser indvandring til de nordiske lande fra Her ses det virkelig hvor massivt et antal af indvandrere Sverige modtager, sammenlignet med resten af Norden. Det er ikke svært at forstå, at et land som Sverige er ved at se en politisk ændring. I følge målinger vil procentdelen af indvandrere i landet, som lige nu ligger på de ca. 17,5 %, stige eksponentielt de kommende år. 32 Kilde- og litteraturliste ALT det materiale, du benytter, skal skrives i alfabetisk rækkefølge i litteraturlisten med angivelse af forfatter, fuld titel, evt. udgave, udgivelsessted og årstal samt præcis adresse og dato for besøg, hvis du bruger kilder fra Internettet. 30 (Myter om Invandringen, 2012) Indvandring til Nordiske lande 31 (Myter om Invandringen, 2012) Indvandring til Nordiske Lande 32 (Myter om Invandringen, 2012) Andel af befolkning med udenlandskbaggrund

15 Når du bruger materiale fra nettet, skal du indledningsvis angive, hvad siden handler om, enten ved at skrive sidens titel eller emne og meget gerne angive afsenderen på siden. Litteratur Galbraith, John Kenneth: Det store krak udg. Gyldendals Uglebøger, (Bog) Nielsen og Thorsen, Kim og Niels: USA i 1930'erne. 1. udg. Gyldendal, (Bog) Frederiksen, Peter m.fl.: I: Grundbog til historie Verdenshistorien udg. Systime, side (USA fra vækst til krise. Afsnit i bog) Syskind, Casper og Bo Söderberg: I: Det 20. århundredes verdenshistorie. 5. udg. Systime, side (Konjunkturer og kriser Afsnit i bog) Internet EH.net: The U.S. Economy in the 1920s. Udgivet af Economic History Association. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) EH.net: Economic Recovery in the Great Depression. Udgivet af Economic History Association. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Cato.org: 1920s Income Tax Cuts Sparked Economic Growth and Raised Federal Revenues. Udgivet af Cato Institute. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Før du afleverer Det er vigtigt, at man får læst korrekturer på opgaver, inden man afleverer. Det bør gøres af flere omgange. Du bør læse opgaven igennem selv med kritiske øjne, og du kan få en til at læse opgaven igennem og rette stave- og tegnsætningsfejl og sproglige uklarheder. Når opgaven er printet ud, skal du se den igennem igen. Ser den ud som på skærmen? Er der sidetal på? Er billeder og eventuelle formler, som de skal være?

16 Plagiat/snyd Fodnoter er en vigtig del af ikke at plagiere skrive af /snyde men hvordan sikrer du dig mod det? Når du læser og tager noter så husk citationstegn omkring alle de citater, som du kopierer direkte over i dine noter, og som du måske vil bruge senere. Og husk at notere, hvilken side det stod på. Ellers er det svært at finde bagefter, når du skal lave henvisningen. Når du skriver, er det bedst at skubbe dine bøger og papirer væk. Ellers smitter sproget i kilden let af, så det bliver en blanding af dit eget og noget mere eller mindre lånt og det er altid noget rod. Husk at det ikke kun er formuleringerne du ikke må plagiere. Det gælder også struktur, argumenter, illustrationer og data formidlingogmetode.files.wordpress.com/2011/11/apa-modellen.ppt

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Formalia NF-projekt pa Svendborg Gymnasium og HF

Formalia NF-projekt pa Svendborg Gymnasium og HF Formalia NF-projekt pa Svendborg Gymnasium og HF På SG skal alle HF-kursister skrive en evalueringsopgave i NF. Evalueringsopgaven tager udgangspunkt i et af de fællesfaglige emner. I evalueringsopgaven

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF

Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF På SG har vi i slutningen af 1.g en mulighed for at lave en mindre skriftlig opgave i historie i samarbejde med et andet af klassens fag. Formålet med

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til

Læs mere

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! SSO MINIKURSUS Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! Hovedpunkter En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier SSO-opgaven

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016 Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016 Hvad er SRP? Studieretningsprojektet er en skriftlig eksamensopgave af et omfang på 15 20 sider og med 10 skrivedage. Her skal du selvstændigt og dybdegående

Læs mere

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2016/2017 Randers HF & VUC Indholdsfortegnelse Vigtige tidspunkter... 2 Tilmelding, udlevering og aflevering... 3 Formelle krav til opgaven... 4 Hvem skal

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Belæring vedr. større skriftlig opgave i 2.hf (SSO)

Belæring vedr. større skriftlig opgave i 2.hf (SSO) Belæring vedr. større skriftlig opgave i 2.hf (SSO) Forberedelsesfasen Husk de gode råd: - Hvad kan du gøre i forberedelsesfasen? - Hvilke krav stilles til besvarelsen? - Hvordan tilrettelægger du udarbejdelsen?

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2015 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: tirsdag d. 15. december kl. 10. til tirsdag d. 22. december kl. 10.

Læs mere

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2012 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: torsdag d. 13. december kl. 14. til torsdag d. 20. december kl. 14.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Større Skriftlig Opgave 2015. Tidsplan, praktiske oplysninger og. materiale til vejledning

Større Skriftlig Opgave 2015. Tidsplan, praktiske oplysninger og. materiale til vejledning Større Skriftlig Opgave 2015 Tidsplan, praktiske oplysninger og materiale til vejledning Tidsplan Dato Aktivitet Du skal Tale med din lærer om emnet, inden 8/10 Valg af fag og overskrift for SSO du vælger

Læs mere

LANGKAER. Studieretningsprojekt 2015. Tidsplan, praktiske oplysninger og. materiale til vejledning GYMNASIUM / HF / IB WORLD

LANGKAER. Studieretningsprojekt 2015. Tidsplan, praktiske oplysninger og. materiale til vejledning GYMNASIUM / HF / IB WORLD LANGKAER GYMNASIUM / HF / IB WORLD SCHOOL Studieretningsprojekt 2015 Tidsplan, praktiske oplysninger og materiale til vejledning 2 Tidsplan Dato Aktivitet Du skal 8/10 Valg af fag og overskrift for SRPemnet

Læs mere

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012 Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012 Indholdsfortegnelse Den større skriftlige opgave (SSO) i 2. hf... 3 Køreplan for udarbejdelsen af den større skriftlige opgave... 3 Initiativet

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG FAG... 2 2. PRAKTISK INFORMATION... 3 2.1 OPGAVENS OPBYGNING... 3 2.2 BEDØMMELSEN... 3 2.3 LITTERATURSØGNING...

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5

Læs mere

Information om studieretningsprojektet med køreplan 2015

Information om studieretningsprojektet med køreplan 2015 Information om studieretningsprojektet med køreplan 2015 Studieretningsprojektet i 3.g 2015 Det følgende er en generel vejledning til studieretningsprojektet, mens dine lærere vil kunne fortælle nærmere

Læs mere

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven Elevmanual til studieretningsopgaven 2g, 2014 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsopgaven - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Oversigt over fag til studieretningsopgaven s. 4 IV. Studieretningsopgavens

Læs mere

Større skriftlig opgave i 2hf

Større skriftlig opgave i 2hf Større skriftlig opgave i 2hf Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: fredag d. 4. december kl. 14. til fredag d. 11. december kl. 14. Du har 7 dage til at skrive din individuelle opgave.

Læs mere

Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse

Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Den kreative (brainstorm, mindmap og pentagon) 3. Den procesorienterede (den lille model) 4. Den procesorienterede (den

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2015-2016 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne Dansk/historieopgaven i 1g Denne orientering indeholder følgende: 1. Kort orientering om rammerne for opgaven 2.

Læs mere

Information om. Historieopgaven i 1hf

Information om. Historieopgaven i 1hf 2016 Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP)

Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP) Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP) Forberedelsesfasen Husk de gode råd: - Hvad kan du gøre i forberedelsesfasen? - Hvilke krav stilles til besvarelsen? - Hvordan tilrettelægger du udarbejdelsen?

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

SRO på MG, måj-juni 2015

SRO på MG, måj-juni 2015 SRO på MG, måj-juni 2015 Kære 2.g er Du skal i maj 2015 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende

Læs mere

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2014

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2014 Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2014 Indhold 1. Placering af opgaverne... 2 2. Dansk- og/eller historieopgaven... 3 3. Studieretningsprojekttræningsopgaven.... 3 4. Studieretningsprojektet...

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, STX 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.1 3. Studieretningsprojektet

Læs mere

Studieretningsprojektet. Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014

Studieretningsprojektet. Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014 SRP 2014 Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014 i 3.g 1. Indledning Du får her en beskrivelse af de formelle krav til studieretningsprojektet i 3g med afsæt i STX-bekendtgørelsen 2013, bilag 7. Du har

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition

Læs mere

Store skriftlige opgaver på HF

Store skriftlige opgaver på HF Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf

Læs mere

Studieretningsprojekt 2013/2014. Elevvejledning

Studieretningsprojekt 2013/2014. Elevvejledning Navn: Klasse: Studieretningsprojekt 2013/2014 Elevvejledning Hjørring Gymnasium & HF-kursus 1 Rammer og procedurer for studieretningsprojektet i 3.g Studieretningsprojektet i 3.g er en individuel opgave,

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2014-2015

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2014-2015 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2014-2015 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Vejledning til større skriftlige opgaver

Vejledning til større skriftlige opgaver Vejledning til større skriftlige opgaver INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning..... 2 1. Opgavens opbygning...3 1.1. Om forside.. 3 1.2. Om abstract......3 1.3. Om indholdsfortegnelse... 3 1.4. Om opgavens

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Indhold Indledning... 2 Opgaveformuleringen... 2 Opgaveformulering og typeord... 4 Vejledningsfasen... 4 Omfang af opgavebesvarelsen

Læs mere

HF: Større Skriftlige Opgave

HF: Større Skriftlige Opgave HF: Større Skriftlige Opgave 1 Indholdsfortegnelse Hvad er Den større skriftlige opgave? Hvilke fag kan der skrives opgave i? Forløb Valg af område Tilmelding Opgavetitel Opgaveugen Aflevering Opgavens

Læs mere

DGS 10 TRIN TIL ET BEDRE SRP

DGS 10 TRIN TIL ET BEDRE SRP DGS TRIN TIL ET BEDRE SRP DGS s trin til en bedre SRP Indholdsfortegnelse side Formål & mål De indgående fag side side Vejledning side 6 Opgaveformulering Bedømmelsen side side 7 8 SRP i fremmedsprog side

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2015/2016

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2015/2016 Større Skriftlig Opgave (SSO) 2015/2016 Større skriftlig opgave Større skriftlig opgave er en individuel opgave, der kan skrives af alle HF-kursister, og den SKAL skrives af alle, der ønsker en hel HFeksamen.

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2016

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2016 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2016 Indhold: Vigtige datoer s.1 Udlevering af opgaveformuleringen..s.1 Opgaven skrives s.1 Opgaven afleveres. s.3 Indhold i studieretningsprojektet...

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Munkensdam Gymnasium vinter 2012 STUDIERETNINGSOPGAVEN

Munkensdam Gymnasium vinter 2012 STUDIERETNINGSOPGAVEN Munkensdam Gymnasium vinter 2012 STUDIERETNINGSOPGAVEN AT BELYSE EN FAGLIG PROBLEMSTILLING Opgaven: 2. trin i en tretrinsraket med indbygget progression Efterår 2011: En opgave i en faglig problemstilling

Læs mere

Studieretningsprojektet

Studieretningsprojektet Studieretningsprojektet Marselisborg Gymnasium 2013/14 1. Formål Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden

Læs mere

ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2014/2015

ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2014/2015 ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2014/2015 Dette hæfte tilhører: navn klasse / hold Der udleveres kun ét hæfte pr. kursist. Randers HF & VUC Indhold Vigtige datoer og regler: s. 3-6 1: Fag

Læs mere

SRO på MG, åpril-måj 2014

SRO på MG, åpril-måj 2014 SRO på MG, åpril-måj 2014 Kære 2.g er Du skal i maj 2014 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE SØNDERVANGEN 56 - POSTBOKS BIRKERØD DANMARK

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE SØNDERVANGEN 56 - POSTBOKS BIRKERØD DANMARK Større Skriftlig Opgave 2016-17 Skrivevejledning og aflevering Omfang og layout: Krav til opgavens omfang skal fremgå af opgaveformuleringen. Titelbladet, abstract, indholdsfortegnelsen, noter, materialeoversigten/litteraturfortegnelsen

Læs mere

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport Salgsuddannelse Om eksamen i salg og projektrapport Formål med projektopgaven: Beskrive og bruge teorien fra pensum Anvende det i dit arbejde beskriver hvordan I opgaven skal du vise at du kan: Anvende

Læs mere

Fagbeskrivelse til Frit Projekt

Fagbeskrivelse til Frit Projekt Fagbeskrivelse til Frit Projekt Arbejdet med projektrapporten, der udarbejdes som afslutning på suppleringsforløbet for markedsførings og finansøkonomer tager udgangspunkt i en erhvervsøkonomisk problemstilling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Handelsskolen Sjælland Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO Du skal nu skrive din studieretningsopgave. Formålet med din SRO er formidling af faglig viden til dine læsere (lærere/vejledere). Derfor er det vigtigt, at

Læs mere

Ikke gennemgået stof Fordybelse Formidling

Ikke gennemgået stof Fordybelse Formidling Skriftlige opgaver i faget Generelle krav: Ikke gennemgået stof Fordybelse Formidling SSO på Hf Opgaveformuleringen fagspecifikke, henholdsvis flerfaglige krav i de indgående fag krav om fordybelse konkret

Læs mere

Dansk historieopgaven

Dansk historieopgaven Dansk historieopgaven FORMÅL: At kunne skrive en stor opgave er en vigtig del af din uddannelse, både på gymnasiet og i de uddannelser, der kommer bagefter. Derfor skal du kende de regler, der er for at

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010

Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 Kursistvejledning til eksamensprojekt Side 1 af 5 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om eksamensprojektet på hf Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 3. februar, kl. 12.00 12.45 i auditoriet : Skolen

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

Større skriftlig opgave 2013-2014. Vejledning for kursister

Større skriftlig opgave 2013-2014. Vejledning for kursister Navn: Klasse: Større skriftlig opgave 2013-2014 Vejledning for kursister Hjørring Gymnasium & Hf-kursus Arkivnr 6153 Rammer og procedurer for den større skriftlige opgave i 2hf Den større skriftlige opgave

Læs mere

projket VEJLEDNING TIL SRP

projket VEJLEDNING TIL SRP studie retnings projket VEJLEDNING TIL SRP 2012-2013 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere