Formalia SSO på Svendborg Gymnasium og HF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formalia SSO på Svendborg Gymnasium og HF"

Transkript

1 Formalia SSO på Svendborg Gymnasium og HF I 2. HF skriver alle kursister Større Skriftlig Opgave. Den større skriftlige opgave er individuel og udarbejdes inden for et til tre fag. Skrives opgaven i ét fag, skal kursisten enten følge undervisningen eller have aflagt prøve i faget på mindst B-niveau. Skrives opgaven i flere fag, skal kursisten følge eller have aflagt prøve i fagene, hvoraf mindst ét skal være på mindst B-niveau. Kursisten skal udarbejde opgaven på det højeste faglige niveau, kursisten har eller har fulgt fagene i. Omfang Bedømmelse Opgavens indhold o Titelblad/forside o Abstract o Indholdsfortegnelse o Indledning o Behandling af problem o Konklusion Opgavens dokumentation o Litteraturhenvisning/fodnoter o Citater o Forklarende noter o Film o Illustrationer o Kilde og Litteraturliste Før du afleverer Plagiat/snyd

2 Formålet er beskrevet i bekendtgørelsen Demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder. Demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse. Beherske relevante faglige mål i de(t) indgående fag. Udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale. Demonstrere evne til faglig formidling. Besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen. Beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (f.eks. citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse). Omfang Omfanget af opgaven er normalt sider (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag). En side defineres som 2400 anslag (hvilket betyder tegn + mellemrum). Bedømmelse Bedømmelsen af opgavebesvarelsen er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i de fag, der indgår i opgaven. Ved bedømmelsen lægges herudover vægt på nedenstående forhold: om den stillede opgave er besvaret ud fra de formulerede krav om der er sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme for opgaven og besvarelsens omfang og kvalitet om der er benyttet relevant baggrundsstof for besvarelsen om stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde og er behandlet tilstrækkeligt dybtgående om det anvendte materiale er inddraget i rimeligt omfang om der er præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation om alle kilder er oplyst, og noter og litteraturliste er korrekte og fyldestgørende om fremstillingen er overskueligt disponeret, og at der er sammenhæng i besvarelsen om den sproglige udformning er klar, præcis og ensartet igennem hele opgaven.

3 Opgavens Indhold Titelblad / forside Opgaven skal indledes med det titelblad, som skolen udleverer. Derudover kan du lave en forside med titel, dit og skolens navn, klasse, samt illustration, der giver mening i opgaven. Abstract Opgaven skal indeholde et abstract. Dette skal i koncentreret og sammenhængende form præsentere opgavebesvarelsens vigtigste elementer. Abstractet skal i sig selv udgøre en meningsfuld helhed og kunne forstås uafhængigt af selve opgavebesvarelsen. Det vil i de fleste tilfælde kunne rummes på linjer, og det anbringes lige efter titelsiden. Abstractet bør indeholde en præsentation af opgaveformuleringen samt de væsentligste resultater og konklusioner. Abstract (Hentet i en opgave i biologi) Against a background of the knowledge of enzymes the human being has today, is it possible to transfer these qualities to another organism. This paper will from a scientific method examines why it is relevant to make genetic modification and which challenges exploitation of these man-made crops gives. This paper will explores enzymes and how these macromolecules are constructed and how they are operating in an organism and analyze what can change their functionality and which consequences it may have. This paper examines the genetic splicing technology and how this is used in the world today, and in which organisms. The genetic modification can have some consequences for the environment and some ethics complex of problems and this paper discusses the problems by using GM- crop. It is shown that the GM-technology can make resistant plants, which can have consequences for the environment and the human. Abstract (Hentet fra en opgave i historie B og Samf C) The Wall Street Crash of 1929 was a remarkable event. It triggered the most severe economic crisis known to man. Leading up to this point there was a series of key factors. Rationalizations lowered production costs and sales surged. Nice prospects made stock prices increase in value and a wave of speculation began to unfold. After the market had crashed the economy went into recession. Unemployment rate rose to an unprecedented level and drastic measures were taken in order to aid the market. The credit crisis that ended in 2009 was caused by sub-prime loans given to high risk debtors that could not pay their mortgages. The real estate market bubble burst and the economy was spun into recession. Inspired by Keynesian theory, expansionary monetary and fiscal policies were used in order to secure demand. Government budgets showed considerable deficits. Comparison between the two crises, show both similarities and differences. Both

4 financial crashes were aftermath of massive security speculation. The politicians of today dealt with the problems very differently compared to those of the 30s. Thus the economic recession was brought to a halt. Indholdsfortegnelse I indholdsfortegnelsen skal alle kapitel- og afsnitsoverskrifter anføres. Meningen er, at man skal kunne overskue dispositionen i opgaven og nemt kunne finde frem til bestemte afsnit. Husk også at skrive sidetal inde i opgaven. NB! I Microsoft Word har du mulighed for at indsætte automatisk indholdsfortegnelse. Se instruktion for mac her Og for PC her her Her er et eksempel på, hvordan det kan gøres:

5 Indledning I indledningen introducerer du dit emne og din opgaveformulering. Lad være med at bruge en side på at forklare, hvorfor du har valgt emnet, men gør i stedet rede for, hvordan du agter at løse den stillede opgave. Indledning: (hentet fra opgave i Kemi B og Samf C) Denne opgave beskæftiger sig med en af de mange løsninger på de globale miljøproblemer. Som en introduktion til opgaven, er det kommende afsnit en kort redegørelse for global opvarmning. En mulig løsning kan være indførelsen af det alternative brændstof, bioethanol. På baggrund af eksperimentelt arbejde, vil jeg vurdere hvorvidt fremstillingen og forbrændingen af bioethanol er et bæredygtigt produkt. Jeg vil derfor redegøre for hvilke betingelser bæredygtig udvikling indebære, og hvilke overvejelser man skal gøre sig. For at undersøge om bioethanol som erstatningsprodukt kan blive indført i praksis, vil jeg - på baggrund af relevant kildemateriale, analysere om der er en forbrugerinteresse blandt den danske befolkning. Det leder mig yderligere til en vurdering om hvorvidt der er international erhvervsmæssig interesse i dette. Som afslutning på opgaven er der skrevet et kortfattet afsnit, hvor jeg opsummere hovedindholdet i opgaven. Ud fra det drager jeg nogle delkonklusioner, som samles til den endelige konklusion. Efterbehandling for forsøg udfoldes også her. Behandling af problem Det er denne del af opgaven, der skal vise, at du kan arbejde fagligt og i dybden med dit emne og materiale. Du skal vise, at du kan slå ned i teksterne og sammenligne, uddybe, argumentere, dokumentere, diskutere og perspektivere dine faglige pointer. Det er også i denne del af opgaven, du præsenterer og løser de dele af din opgave, hvor der evt. indgår eksperimentelt arbejde. I din opgavebehandling skal du have taksonomi for øje dvs. det er her, du arbejder med korte redegørelser, masser af analyse, undersøgelser, vurderinger osv. Din behandling bør deles op i afsnit, og det letter læsningen og overblikket, hvis der er overskrifter. Redegørelse: (uddrag) (Eksempel hentet fra opgave i historie B) Samarbejdspolitikken varede fra besættelsen til august , hvor modstanden i mellemtiden voksede og regeringen fik pålagt flere og flere krav fra Tysklands side. Allerede fra besættelsen var der i befolkningen en undren over samarbejdspolitikken. Stauning, der var statsminister havde 1

6 i hans nytårstale nævnt, at Danmark ville få svært ved at mobilisere forsvar for eventuel indtrængen, da vi geografisk og grundet befolkningstal ville få svært ved at forsvare os. Da folketinget den 19 januar 1940 vedtog en beslutning om, at Danmarks neutralitet skulle opretholdes og landets fred og uafhængighed skulle forsvares var det ikke i overensstemmelse med Staunings udtalelse. Folketingsudtalelsen stemte senere ikke overens med, hvad stilling Danmark indtog, da besættelsen kom. 3 Grundlaget for at vælge samarbejdspolitikken var hovedsageligt at undgå vi blev underlagt nazismen. Vi kunne på den måde stadig have en dansk demokratisk valgt regering. Derudover var det også vigtigt, at vi stadig var bestemmende indenfor politiet og domstolene. 4 Redegørelse: (uddrag) (Hentet fra en opgave i biologi) Modulatorer Forskellige modulatorer, kan påvirke enzymerne og deres aktivitet. De kan enten fremme eller hæmme aktiviteten, og kan på den måde være med til at regulere enzymerne. De hæmmende modulatorer kaldes for inhibitorer, og påvirker enzymet på en sådan måde, at dets aktivitet nedsættes. Dette udnyttes af kroppen selv, til at regulere bestemte processer i kroppen, men bruges også i medicinalindustrien, hvor medikamenter udvikles på baggrund af at hæmme en enzymatisk proces. Inhibitorer kan være enten reversible eller irreversible. Reversible inhibitorer bindes kun midlertidigt til enzymet, og påvirker således kun enzymaktiviteten så længe det er bundet, hvorimod en irreversibel inhibitor bindes permanent til enzymet, og på den måde enten hæmmer enzymet, eller denaturerer det fuldstændigt, så det ikke vil kunne opnå en høj aktivitet igen. 5 Redegørelse: (uddrag) (Hentet fra en opgave i kemi B og samf C) Enzymkinetik I alle levende organismer, fra amøbe til menneske, sker der biokemiske reaktioner som opretholder livet. Reaktionerne forløber ikke af sig selv, men bliver "aktiveret" af enzymer. Enzymer består af et protein hvorpå der sidder mange mindre molekyler, som enten aktiverer enzymet eller nedsætter dets funktion. Uden enzymerne er til stede ville størstedelen af de biokemiske reaktioner ikke forløbe. Enzymerne katalyserer reaktionerne, og der er ofte et specifikt enzym som katalyserer en bestemt reaktion. For at forstå hvordan enzymerne opføre sig skal vi se på deres enzymkinetik Statsministre, side statsministre, side Gasbjerg, Peder K. m.fl. Bioteknologi - en basisbog. S 97 6 Side 294 Aurum *Inflation: betyder oppustning, henviser til et fænomen hvor købekraften falder på grund af prisstigninger.

7 Victor Henri 1872, en fransk biokemiker, var den første til at bidrage til forståelsen for enzymkinetik. Hans eksperimentelle arbejde resulteret i en teori, hvor man opdeler enzymreaktionen i to trin. I første trin binder enzymet sig til molekylet, som man kalder substratet, og der dannes et enzym-substrat-kompleks. I andet trin katalyserer enzymet reaktionen, og fraskiller sig produkterne (se bilag 2). En mere simpel opstilling af en enzymkatalyseret reaktion er vist herunder: - Figuren viser de to trin, hvor E er enzymet, S er substratet og P er produktet Bemærk at reaktionen er reversibel, dvs. enzymet kan altså katalysere i begge retninger, dog uden at ændrer ligevægten. Ligesom alle andre katalysatorer, påvirker det kun reaktionshastigheden. Men hvis enzymet ikke have været til stede, kunne substratet måske blive til andre produkter da betingelserne er ændret 7. Analyse: (uddrag) (Eksempel hentet fra opgave i dansk og samfundsfag B) Helle Thorning-Schmidts tale til den Socialdemokratiske kongres den 25. september 2010 Brug af anafor Thorning indleder sin tale med at proklamere at Danmark er klar til forandring 8 for derefter at slå fast fem gange at Vi (underforstået: socialdemokraterne) er klar til at (.) 9. Denne brug af anafor, hvor man gentager et ord eller sætning flere gange i starten af sine sætninger, er med til at skabe en valgkampklar stemning hos socialdemokraterne, men er også med til at fange andre tilhørere på den måde. Thorning taler til følelserne, når hun blandt andet siger Vi er klar til at bygge bro, hvor man nu dyrker splittelse og modsætninger 10. Her bruger Thorning patosappellen, da hun taler til både den socialdemokratiske kongres typiske værditænkning og tilhøreres følelser ved at fremhæve, hvad hendes parti vil gøre ved det der sker i øjeblikket. Thorning taler om, at Danmark er klar til forandring, og hun får dermed slået fast, at de eneste der kan skabe denne forandring er Socialdemokraterne. Selvfølgelig med hende i spidsen, da Thorning også er en del af Vi et. Thorning bruger et klart og tydeligt sprog, der ikke er til at misforstå, for det er ikke særligt svært at forstå, at Vi er klar til at skabe job, hvor der nu bliver delt fyresedler ud 11. Her taler Thorning om den situation, som har fx ramt familier, der har at miste arbejde under den økonomiske krise 12. Thorning går videre og bruger nogle forstærkende ord, da hun beskriver, hvordan Danmark skal 7 8 Helle Thorning-Schmidts tale til Socialdemokraternes kongres den 25. september Hentet d Ibid. 10 Ibid. 11 Ibid. 12

8 videre under hendes partis ledelse: Vi skal videre. Fra dødvande og tungsind. Til fremgang og optimisme 13 Her bruger Thorning ordene dødvande og tungsind til at beskrive den borgerlige regering med negative ladede ord, mens de positive ord er fremgang og optimisme, og de ord beskriver, hvordan en socialdemokratisk-ledet regering vil være. Denne kontrast er med til at gøre hendes budskab klarere. Analyse: (uddrag) (Eksempel hentet i opgave i biologi) Forbruget af glyphosat steg derfor markant, da der skulle store mængder til, for at holde ukrudtet nede, og der bliver nu brugt mere sprøjtegift på GMO-beplantede marker frem for konventionelle beplantede marker. 14 Dette ses også i den vedlagte kilde, hvor Professor Charles Benbrook fra Washington State University, har lanceret en undersøgelse, der viser, at der bruges mere sprøjtemiddel til genmodificerede afgrøder, end til traditionelt dyrkede afgrøder. Han mener, at den øgede brug af glyphosat, kan medvirke i, at der bliver behov for andre sprøjtegifte, der kan være mere skadelige for mennesket og miljøet, end hvad de nuværende er. Det samme sker for de insektresistente planter, hvor Charles Benbrook mener, at også insekterne snart vil blive resistente overfor det aktive stof Bt-toxin. Hvis insekterne bliver resistente overfor den genmodificerede plante, vil det betyde, at landmændene er nødt til at finde andre virksomme stoffer, de kan sprøjte med, for at holde insekterne væk fra afgrøderne. Det får forbruget af sprøjtemidler til at stige, og også her bliver Bt-toxiner erstattet med skrappere midler, som ellers var ved at blive udfaset. 15 Charles Benbrook fremhæver det uundgåelige forbrug af stærkere sprøjtegifte, som landmændene i USA, vil være nødsaget til at tage i brug, for at kunne holde ukrudt og insekter væk fra markerne, og bekymrer sig om de konsekvenser, det kan medføre. Disse ældre herbicider udgør en markant større risiko for både mennesker og miljø end glyphosat- 2,4-D og dicamba 16 Et øget forbrug af sprøjtegifte vil betyde en påvirkning af miljøet, bl.a. ved øget nedsivning af sprøjtemidler til grundvandet, samt en større påvirkning af de fødevarer, der kommer fra de behandlede marker. Dette vil medføre at vores fødevarer, vil have været udsat for større mængder af stofferne inden, maden i sidste ende når ud til forbrugeren. 17 Analyse (uddrag): (Hentet fra opgave i historie B og Samf C) Man forsøgte derfor at gøre noget ved efterspørgselen. Der blev givet hjælp til de arbejdsløse, for at forbedre deres købekraft. NRA stod for forhandlinger mellem arbejdere og arbejdsgivere og fik bl.a. indført minimumslønninger og nedsat arbejdstid, samt en række andre tiltag. Man opfandt Den Blå Ørn, som arbejdsgivere der accepterede kravene, kunne få lov at fremvise. 18 Man kan sammenligne det lidt med nutidens smiley-ordning, der er et mål for hygiejnestandarden hos virksomheder der arbejder med levnedsmidler. Blå Ørn kampagnen 13 Bilag 1, side 1 øverst. 14 Damsgaard, Christian. Gen-modificerede planter.s Benbrook, Charles: vedlagt bilag. 16 Benbrook, Charles: vedlagt bilag. 17 Jensen, Gitte Høj.»Økologisk jordbrug og genmodificerede afgrøde s USA i 1930 erne, s

9 forklares af NRA leder, Hugh Johnson, han siger bl.a.: alt hvad der er nødvendigt for at forstå præsidentens plan, er at vide, at enhver arbejdsgiver der kan fremvise den blå ørn, allerede har hævet lønningerne og skaffet nye jobs. 19. Han er naturligvis ude på, at gøre det til normen for husmoderen, at vælge den blå ørn, når hun foretager indkøb. Hvis hun kun vil handle med virksomheder der har dette bevis, falder efterspørgselen hos de virksomheder der ikke har. På den måde sikrer han, at flere virksomheder vil indgå aftaler med NRA. Han forklarer, at 80 % af alle indkøb foretages af kvinder, så det er ikke mærkeligt, at han målretter sit budskab til netop dem. Artiklen som helhed afspejler perfekt den måde, hvorpå man forsøgte at sætte gang i hjulene, og denne udtalelse repræsenterer det meget godt: Køb! Køb nu! Køb med omtanke hvad du har brug for og så længe har nægtet dig selv 20. Analyse (uddrag). (Hentet fra en opgave i historie B og Samf C) Grafen i fig viser, hvordan en bølge af bankfallitter skyllede over landet. Fra ca. 650 i 1929 til ca i Når en bank gik konkurs, bredte det sig hurtigt til andre banker. Folk frygtede at miste deres opsparing, og alle ville pludselig hæve deres indestående. Banker ligger ikke inde med reserver svarende til kundernes indlån, kapitalen anvendes til investeringer. Et bank run havde derfor katastrofale virkninger. Virksomhedernes produktion faldt samtidig fra indeks 97 i 1929, til indeks 52 i 1932, hvilket skulle vise sig, at blive det laveste. Når produktionen falder, er der ikke brug for lige så meget arbejdskraft. Derfor er udviklingen i tabellen i fig. 3, 22 helt naturlig. Arbejdsløsheden stiger fra 3,2 % i 1929 til 24,9 % i Det er en fjerdedel af arbejdsstyrken. Det afspejles også i lønningerne. Som tabellen i fig. 5 viser, er der lønnedgang over hele linjen fra Det er en helt naturlig udvikling, som igen handler om udbud og efterspørgsel. Arbejdsgivernes efterspørgsel på arbejdskraft falder, og der sker massefyringer, dvs. arbejdsudbuddet stiger. Dette presser lønnen ned. Den republikanske regering holdt fast i, at lade økonomien passe sig selv og lagde vægt på, at recession var en nødvendighed. Analyse: (uddrag) (Hentet fra en opgave i samfundsfag og historie) Det er derfor ikke svært at forstå, at Sverige var et land, der levede i frygt. Sverige ville gøre alt for at undgå, at det næste store slag i denne unge europæiske krig, fandt sted i Sverige. Sverige forsatte derfor med at eksportere den vigtig jernmalm til Tyskland og Sverige hjalp finske repræsentanter til Moskva for at forhandle fred med Stalin. På denne måde blev den forestående konflikt undgået. Denne form for svensk underkastelse blev der set lidt ilde på andre steder i Europa. En nær medarbejder af Churchill, beskriver i april 1940 i sin dagbog viceminister Butlers holdning til Sverige: "Svenskerne er for enhver pris besluttede på at undgå ild og sværd. De vil hellere sælge deres land og deres sjæle til nazisterne (hvis det kan ske uden blodsudgydelser) end 19 USA i 1930 erne, s. 31 (kilde 7) 20 USA i 1930 erne, s. 31 (kilde 7) 21 Bilag 7 22 Bilag 2

10 slås for deres overbevisning og deres selvstændighed. De vil hellere invitere Tyskland til at besætte landet end risikere en væbnet invasion." 23 Her kommer det tydeligt frem, at dette er skrevet af en frustreret englænder. England, som er en stolt krigsnation og som i mange år har ført den engelske fane højt i hele verden, står nu overfor en ubevæbnet "fjende", som de ikke må røre. England ved, at de kan stoppe Hitler, hvis de kan stoppe transporten af jernmalm. Churchill og England må dog se i øjnene, at de denne gang ikke kan tage det første træk. Vurdering af ligheder og forskelle: (uddrag) (eksempel hentet fra opgave i hi B og samf C) Depressionen i 30 erne og recessionen i 00 erne er de to værste kriser i et århundrede. De opstod på hver deres måde, men har også visse lighedstræk. I 20 erne steg aktiekurserne mere eller mindre konstant, og det blev der lagt mærke til. Lønninger fulgte ikke med den generelle velstand, og almindelige arbejdere begav sig ud på aktiemarkedet. Her kunne der tjenes store penge. De finansielle institutioner kom med diverse tiltag, for at fremme spekulation. Børsen krakkede, og det fik alvorlige konsekvenser for økonomien. Boligboblen i 00 erne blev også drevet af spekulation, i dette tilfælde med obligationer. Til forskel fra 20 ernes spekulation, var det ikke såkaldte almindelige mennesker, der spekulerede denne gang. Det var forskellige finansielle institutioner og investorer. Da boblen sprang, sendte det verdensøkonomien i recession, præcis som da Wall Street krakkede. Forinden havde Federal Reserve forøget pengemængden i begge tilfælde, ved at sænke renten. Virksomhederne blev hårdt ramt i begge tilfælde, hvilket førte til øget arbejdsløshed. Der hvor kriserne for alvor adskiller sig fra hinanden, er deres håndtering. I 20 erne og starten af 30 erne var det politisk dagsorden, at lade økonomien passe sig selv. Senere i 30 erne blev reguleringen intensiveret, men det var stadig et mål, at få de offentlige budgetter til at balancere. I 00 erne lod man ikke økonomien køre sit eget løb. Man tyede straks til økonomisk stimuli ved at forsøge at sætte gang i efterspørgselen. Dette skabte et enormt underskud på de offentlige budgetter, som man aldrig ville have drømt om i 30 erne. Regeringens bestræbelser tog toppen af konjunkturnedgangen. BNP faldt slet ikke i samme omfang, og arbejdsløsheden steg ikke nær så meget denne gang. Til gengæld er gælden vokset i ekstrem grad. Der er således både forskelle og ligheder mellem de to kriser, hvor den største forskel kommer til udtryk i håndteringen. Perspektivering (Hentet fra en opgave i kemi B og samf C) Miljøbevidste borgere At der kræves en adfærdsændring af befolkningen, må betyde at adfærden ikke er tilstrækkelig miljøvenlig endnu. Spørgsmålet er om befolkningens nuværende adfærd tillader et 23 (Thorsell, 2007) side 109

11 erstatningsprodukt for benzin og diesel. For at finde ud af dette, skal vi se nærmere på om bioethanol ændrer nogle private forhold, mht. ydeevne af transport. I en artikel fra DR, Juni 2010 skriver morgenavisen Jyllands-posten at fra i dag af, bliver benzinen blandet op med bioethanol i forholdet 1:20, dvs. 5 % ethanol. 24 Umiddelbart har dette ikke påvirket nogen form for forringet kørsel, og selvom befolkningen muligvis ikke tænker miljøvenligt, har man praktisk talt ikke noget at skulle have sagt. Kravene fra EU om reducering af CO2-udledningen, tvinger nærmest befolkningen til at leve mere bæredygtig. Udledningen af CO2 fra transport i Danmark er stigende, samtidig med at udledningen af CO2 i landbruget er faldende. Jeg mener det derfor kunne være smart at satse på biobrændsler, og igangsætte en således produktion. De kræver dog at virksomheder har interesse i dette og kan se den økonomiske vækst. Hvis Becks teori om en ny fremkomst af miljøbevidste borgere kommer til realitet, ser vi en større efterspørgsel på miljørigtige produkter. Det vil naturligvis sætte gang i produktionen hos virksomheder, hvis det altså kan betale sig (se bilag 4). Konklusion Når du når til konklusionen, skal de spørgsmål, der blev rejst i opgaveformuleringen, være besvaret. Du skal have fundet en løsning på din opgaveformulering. Konklusionen skal være fagligt baseret. Den skal altså, med udgangspunkt i opgaveformuleringen, kort og klart fortælle læseren, hvad du er nået frem til som svar på de spørgsmål, du stillede. En konklusion skal ikke fortælle, hvad du selv har fået ud af opgaven, om du synes, det har været spændende at skrive opgaven, eller hvad du mener om noget en konklusion er en faglig opsamling på det, du har lavet. Eksempel (uddrag): (Eksempel på konklusion, hentet i opgave i biologi) Udviklingen af gensplejsning er stadig i fremdrift, og mulighederne for brug af gensplejsningsteknologien er meget stor. Der er derfor rigtig mange muligheder for brugen af gensplejsning i hele verden i dag. Ud fra analyse og diskussion, kan det konkluderes, at vi i dag bruger gensplejsningen til at tilføre afgrøder nye egenskaber, der ellers ikke har været mulige før, og derved påvirke de enzymaktiviteter, der foregår i planten. Dette gøres for at skabe udvikling indenfor landbruget, så produktionen bliver større og billigere, og mindre belastende for mennesket og miljøet. Dette har dog ikke kunne lade sig gøre i praksis, da konsekvenserne af dyrkning af genmodificerede afgrøder, i visse tilfælde har medført et øget forbrug af sprøjtemidler, der både er dyre og mere skadelige for mennesket og miljøet. Anvendelsen af gensplejsede afgrøder skaber mange problemstillinger. Ud fra diskussionen og vurderingen ovenfor, kan det konkluderes, at brug af gensplejsede afgrøder, giver risici for genforurening af nært beslægtede arter, hvilket kan medføre et overforbrug af sprøjtegifte. Det større forbrug af sprøjtegifte betyder en øget nedsivning til grundvandet og påvirkning af 24

12 fødevarerne, hvilket giver en øget sundhedsrisiko for mennesket, da glyphosat er sundhedsskadeligt og har vist en øget risiko for kræft. Den fremtidig brug af gensplejsede afgrøder, står derfor overfor nogle store udfordringer, da der er mange risici forbundet med at dyrke disse, og i Europa vil det kræve et ændret syn fra forbrugeren på genmodificerede varer. Der er dog rigtig mange muligheder for udvikling indenfor genmodificerede organismer, der kan videreudvikles i fremtiden, og derved ændre den brug af GMO vi har i dag. Opgavens dokumentation Litteraturhenvisning/fodnoter Det er meget vigtigt, at din opgave er dokumenteret det er det, der gør den til en faglig opgave og ikke bare noget, du mener. Du låner/overtager store dele af din viden fra andre det er derfor nødvendigt at henvise til steder i litteraturen, hvor du har lånt. Hver gang du låner centrale oplysninger, en anden forfatters konklusioner eller vigtige taloplysninger, skal du henvise til det nøjagtige sted, du har lånt det, så din læser kan finde det. Fodnoter sættes til slut i et givent afsnit. Et eksempel på, hvorledes lobbyisme virker, kunne være, da den tidligere regering i 2010 kom med et lovforslag, der ville ændre folkeoplysningsloven. Normalt havde det været sådan, at mindst 65 % af et lokaletilskud skulle dækkes af kommunen. Regeringen lagde op til, at kommunerne selv måtte administrere hvordan lokaletilskuddet til frivillige foreninger skulle styres. Et forslag som blandt andet Det Danske Spejderkorps (DDS) mente ville have påvirkning på mindre og svage spejdergrupper 25. Her gik DDS i dialog med regeringen 26 og arbejdede bl.a. sammen med Dansk Ungdoms Fællesråd om at få ændret forslaget, sådan at de 65 % i lokaletilskud blev bevaret. Det lykkedes 27. Citater Når du bruger citater, er det vigtigt, at du er 100 % præcis i gengivelsen af den, du citerer. Citater skal ALTID have en fodnote eller henvisning i parentes umiddelbart efter citatets afslutning og det er en rigtig god idé at sætte citater i kursiv det letter læsningen

13 Norges daværende statsminister Gro Harlem Brundtland, formand for FN's verdenskomission for miljø og udvikling, udtalte: En bæredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. 28 Forklarende noter En note kan også bruges til at forklare noget, du synes ikke passer ind i selve opgaven, men som dog er så vigtigt, at du lige vil indskyde en bemærkning i forhold til forståelsen af et ord eller en sætning. Parlamentarisk styringskæde Når man snakker om parlamentarismen er det naturligt at nævne den parlamentariske styringskæde. Den parlamentariske styringskæde er en model for samspillet mellem vælgerne, Folketinget 29, regeringen og forvaltningen og hvordan disse kan holde kontrol med hinanden. Figur 1: Den parlamentariske styringskæde. 28 "s. 51 citat fra FN-rapporten. 29 Vær opmærksom på at på tegningen hedder folketinget: parlamentet

14 Film Bruger du film, skal du lave en meget præcis angivelse af, nøjagtig hvor i filmen du har dine informationer fra. 1 Årgang , afsnit 3, minuttal 4:22 Illustrationer Illustrationer skal have en funktion i opgaven, dvs. du skal anvende dem og kommentere dem ellers er de uinteressante. Der skal også litteraturhenvisning til alle illustrationer. Figur Denne graf viser indvandring til de nordiske lande fra Her ses det virkelig hvor massivt et antal af indvandrere Sverige modtager, sammenlignet med resten af Norden. Det er ikke svært at forstå, at et land som Sverige er ved at se en politisk ændring. I følge målinger vil procentdelen af indvandrere i landet, som lige nu ligger på de ca. 17,5 %, stige eksponentielt de kommende år. 32 Kilde- og litteraturliste ALT det materiale, du benytter, skal skrives i alfabetisk rækkefølge i litteraturlisten med angivelse af forfatter, fuld titel, evt. udgave, udgivelsessted og årstal samt præcis adresse og dato for besøg, hvis du bruger kilder fra Internettet. 30 (Myter om Invandringen, 2012) Indvandring til Nordiske lande 31 (Myter om Invandringen, 2012) Indvandring til Nordiske Lande 32 (Myter om Invandringen, 2012) Andel af befolkning med udenlandskbaggrund

15 Når du bruger materiale fra nettet, skal du indledningsvis angive, hvad siden handler om, enten ved at skrive sidens titel eller emne og meget gerne angive afsenderen på siden. Litteratur Galbraith, John Kenneth: Det store krak udg. Gyldendals Uglebøger, (Bog) Nielsen og Thorsen, Kim og Niels: USA i 1930'erne. 1. udg. Gyldendal, (Bog) Frederiksen, Peter m.fl.: I: Grundbog til historie Verdenshistorien udg. Systime, side (USA fra vækst til krise. Afsnit i bog) Syskind, Casper og Bo Söderberg: I: Det 20. århundredes verdenshistorie. 5. udg. Systime, side (Konjunkturer og kriser Afsnit i bog) Internet EH.net: The U.S. Economy in the 1920s. Udgivet af Economic History Association. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) EH.net: Economic Recovery in the Great Depression. Udgivet af Economic History Association. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Cato.org: 1920s Income Tax Cuts Sparked Economic Growth and Raised Federal Revenues. Udgivet af Cato Institute. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Før du afleverer Det er vigtigt, at man får læst korrekturer på opgaver, inden man afleverer. Det bør gøres af flere omgange. Du bør læse opgaven igennem selv med kritiske øjne, og du kan få en til at læse opgaven igennem og rette stave- og tegnsætningsfejl og sproglige uklarheder. Når opgaven er printet ud, skal du se den igennem igen. Ser den ud som på skærmen? Er der sidetal på? Er billeder og eventuelle formler, som de skal være?

16 Plagiat/snyd Fodnoter er en vigtig del af ikke at plagiere skrive af /snyde men hvordan sikrer du dig mod det? Når du læser og tager noter så husk citationstegn omkring alle de citater, som du kopierer direkte over i dine noter, og som du måske vil bruge senere. Og husk at notere, hvilken side det stod på. Ellers er det svært at finde bagefter, når du skal lave henvisningen. Når du skriver, er det bedst at skubbe dine bøger og papirer væk. Ellers smitter sproget i kilden let af, så det bliver en blanding af dit eget og noget mere eller mindre lånt og det er altid noget rod. Husk at det ikke kun er formuleringerne du ikke må plagiere. Det gælder også struktur, argumenter, illustrationer og data formidlingogmetode.files.wordpress.com/2011/11/apa-modellen.ppt

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF

Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF På SG har vi i slutningen af 1.g en mulighed for at lave en mindre skriftlig opgave i historie i samarbejde med et andet af klassens fag. Formålet med

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012 Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012 Indholdsfortegnelse Den større skriftlige opgave (SSO) i 2. hf... 3 Køreplan for udarbejdelsen af den større skriftlige opgave... 3 Initiativet

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Vejledning til større skriftlige opgaver

Vejledning til større skriftlige opgaver Vejledning til større skriftlige opgaver INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning..... 2 1. Opgavens opbygning...3 1.1. Om forside.. 3 1.2. Om abstract......3 1.3. Om indholdsfortegnelse... 3 1.4. Om opgavens

Læs mere

ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2014/2015

ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2014/2015 ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2014/2015 Dette hæfte tilhører: navn klasse / hold Der udleveres kun ét hæfte pr. kursist. Randers HF & VUC Indhold Vigtige datoer og regler: s. 3-6 1: Fag

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Nummerering Alle sider undtagen forside og indholdsfortegnelse - nummereres, og sidetal anføres i indholdsfortegnelsen.

Nummerering Alle sider undtagen forside og indholdsfortegnelse - nummereres, og sidetal anføres i indholdsfortegnelsen. Formalia Sideopsætning Linjeafstand: 1 ½ Venstre margin: 3,5 cm. Højre margen: 1,5 cm. (Margen fastlagt af hensyn til at opgaven skal indsættes i mappe). Skrifttype: Times New Roman 12 pkt. (eller tilsvarende)

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

I løbet af HHX-uddannelsen skal du skrive 3 større skriftlige opgaver inden for rapportgenren:

I løbet af HHX-uddannelsen skal du skrive 3 større skriftlige opgaver inden for rapportgenren: DHO SRO SRP I løbet af HHX-uddannelsen skal du skrive 3 større skriftlige opgaver inden for rapportgenren: dansk-historie-opgave (DHO) i slutningen af 1. år, studieretningsopgave (SRO) på 2. år studieretningsprojekt

Læs mere

sso Orientering om Større Skriftlig Opgave

sso Orientering om Større Skriftlig Opgave sso Orientering om Større Skriftlig Opgave November 2014 ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FIRE GODE GRUNDE TIL AT SKRIVE STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE: - du får mulighed for fordybelse i et emne, der interesserer

Læs mere

Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus

Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering af rapporter Antallet af rapporter, der skal afleveres varierer fra fag til fag, så dette vil I blive informeret om

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT

Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT 2014 Tidsplan Oversigt over forløbet af SRP s. 3 Indholdsfortegnelse Sådan arbejder du med studieretningsprojektet s. 4 Område og opgaveformulering s 4

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Den gode projektopgave

Den gode projektopgave Den gode projektopgave Rapporten er ikke projektet, men formidlingen af projektet Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi Aarhus Indhold Opgavens dele placeres således:... 3 Titelblad/ forside...

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Typografier, indholdsfortegnelse, sidetal og litteraturliste med Word 2007 og 2010 Indhold

Typografier, indholdsfortegnelse, sidetal og litteraturliste med Word 2007 og 2010 Indhold Typografier, indholdsfortegnelse, sidetal og litteraturliste med Word 2007 og 2010 Indhold Udnyt Words indbyggede funktioner i din opgave (2007 og 2010)... 1 Typografier (HUSK AT BRUGE DEM KONSEKVENT GENNEM

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

FASERNE I UDARBEJDELSEN AF

FASERNE I UDARBEJDELSEN AF FASERNE I UDARBEJDELSEN AF EN DANSK-HISTORIEOPGAVE (se dog særlig manual) EN SRO ET STUDIERETNINGSPROJEKT (SRP) TRIN FOR TRIN HVERT TRIN HAR EN SIDE I DENNE GUIDE. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FOR DENNE GUIDE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Handelsskolen Sjælland Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed - eventuelt en uddybende undertitel (Undertitel) Arial 14, mellemrum før: 6 pkt, mellemrum efter: 3 pkt (bemærk at undertitler er venstrejusteret)

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

10 Skitur til Østrig. Faglige mål. Side til side-vejledning. Budget og opsparing. Klubfest. Opsparing til skituren. Penge. Budget og opsparing

10 Skitur til Østrig. Faglige mål. Side til side-vejledning. Budget og opsparing. Klubfest. Opsparing til skituren. Penge. Budget og opsparing 10 Skitur til Østrig Faglige mål Kapitlet Skitur til Østrig tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Budget og opsparing: kunne udarbejde budget og regnskab, kende forskel på de to begreber samt vide

Læs mere

Formalia historieopgave på HF

Formalia historieopgave på HF Formalia historieopgave på HF På SG skal alle HF-kursister skrive en større, skriftlig opgave i historie i slutningen af 1. hf. Formålet med opgaven er at træne kursisternes skriftlige kompetencer samt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3g på SG 15/16

Studieretningsprojektet i 3g på SG 15/16 Studieretningsprojektet i 3g på SG 15/16 Regler, køreplan og gode råd Formålet med SRP er at give dig mulighed for selvstændigt at fordybe dig inden for et selvvalgt område, der involverer to forskellige

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

SSO. Information om. Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf 2013/2014

SSO. Information om. Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf 2013/2014 SSO 2013/2014 Information om Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf Tidsplan for SSO 2013-2014 Uge 46-48 Faglærerne giver hver især en faglig orientering om muligheder i forbindelse med SSO en Uge 48

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

VELKOMMEN. Regnskabsmøde Økonomi KHL. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde. Rådgivning.

VELKOMMEN. Regnskabsmøde Økonomi KHL. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde. Rådgivning. VELKOMMEN Regnskabsmøde Økonomi KHL Kontakt data Handels Rådgiver John Jensen Telefon 0045 9624 1889 Mobil 0045-4073-0189 Mail: joj@landbonord.dk Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråd, bestyrelsesarbejde

Læs mere

Formalia ved opgaveskrivning

Formalia ved opgaveskrivning Formalia ved opgaveskrivning Dansk-/historie-opgave (DHO) Indhold Formalia i større opgaver... 1 Tjekliste til formalia... 5 Funktioner i Word... 6 Taksonomier - opgavens niveauer (udgangspunkt i humaniora)...

Læs mere

OpgaveGuiden - en guide til gode opgaver

OpgaveGuiden - en guide til gode opgaver OpgaveGuiden OpgaveGuiden - en guide til gode opgaver Det er ikke let at skrive en god opgave. En ting er emnet, faget og litteratursøgningen, noget andet er alle formaliteter omkring opgaven. Det er elementer

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

Den gode projektopgave til MDU

Den gode projektopgave til MDU Den gode projektopgave til MDU Rapporten er ikke projektet, men formidlingen af projektet Erhvervsakademi Aarhus, 2013 Opgavens dele placeres således: Titelblad/forside. Indholdsfortegnelse. Bilagsoversigt.

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Formalia SRP pa Svendborg Gymnasium og HF

Formalia SRP pa Svendborg Gymnasium og HF Formalia SRP pa Svendborg Gymnasium og HF I 3.g skriver alle gymnasieelever studieretningsprojekt. Som navnet antyder, skal studieretningsfagene indgå. Omfang Bedømmelse Opgavens indhold o Titelblad/forside

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Word 2007 Vejledning til rapportskrivning

Word 2007 Vejledning til rapportskrivning Indholdsfortegnelse Generelt om Word 2007... 2 Opsætning af dokument... 2 Afsnit... 2 Sidelayout... 3 Skrifttype... 3 Indsæt sidetal... 4 Indsæt indholdsfortegnelse... 5 Overskrift til indholdsfortegnelse

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj /Juni 2011 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Lene

Læs mere

Studieretningsopgaven

Studieretningsopgaven Håndbog til Studieretningsopgaven Aalborg Katedralskole 2013-14 Studieretningsopgaven (SRO) er en afleveringsopgave, som skal forberede jer på studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Der er tale om en individuel

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Hvornår skal det være? Hvad er opgaveformuleringen? Hvor lang skal besvarelsen være?

Hvornår skal det være? Hvad er opgaveformuleringen? Hvor lang skal besvarelsen være? TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE I 2. HF Vejledning til eleverne Hvad drejer det sig om? 1 Den større skriftlige opgave i 2.hf er en individuel eksamen, og karakteren tæller med

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

Studieretningsopgaven

Studieretningsopgaven Elevhåndbog til Studieretningsopgaven Aalborg Katedralskole 2015-2016 Studieretningsopgaven (SRO) er en afleveringsopgave, som skal forberede jer på studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Der er tale om en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Rikke Wagner Jensen HH3a

Læs mere