Miljøundervisning og Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøundervisning og Uddannelse for Bæredygtig Udvikling"

Transkript

1 Side 1 ud af 13 Miljøundervisning og Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Glæde og begejstring skaber motivation. Motivation er en nødvendig forudsætning for at elever får udbytte af miljøundervisningen i en tid hvor flere og flere af vore elever (og deres forældre) næsten udelukkende bruger naturen rekreativt, går tur i den, jogger, soler sig på stranden eller besøger naturen som var den et museum. Danmark er i dag et industrisamfund, og kun få procent af befolkningen bor på landet. Næsten alle vore elever bor i bysamfund, og de ved derfor næsten intet eller kun meget lidt om hvordan naturens kredsløb fungerer, hvor fødevarer kommer fra, eller hvordan de produceres. Det danske landskab forandrer sig efter hvordan mennesker udnytter og påvirker det så de få procent, der bor på landet, har relativt stor indflydelse på hvordan Danmarks arealer forvaltes. Vores elevers artskendskab er generelt ikke ret stort. De kender ikke mange af Danmarks vilde planter, fugle, insekter og dyr, svampe, og de kender heller ikke de almindelige husdyr eller de dyrkede kornsorter. De opfatter ofte heller ikke sig selv som en del af naturen. Vi kan konstatere at megen biologisk almenviden er gået tabt som følge af udviklingen fra landbrugssamfund til industrisamfund. Der er derfor en stor pædagogisk udfordring i at motivere eleverne så de får faglig indsigt i og forståelse for naturens stofkredsløb, energiomsætning, økosystemtyper mv. Når motivationen er til stede eller skabt, egner miljøundervisning og uddannelse for bæredygtig udvikling sig utrolig godt til tværfaglige tilgange både i indslusningsforløb, i det naturvidenskabelige grundforløb, i almen studieforberedelse, i skolens samarbejde med det omgivende samfund og i skolens internationale profil. Miljø og uddannelse for bæredygtig udvikling har derfor en berettigelse på alle studieretninger. Miljø i undervisningen Miljøundervisning kan opfattes som en blanding af naturhistorie og økologi. Miljøundervisning er som udgangspunkt baseret på den naturvidenskabelige arbejdsmetode. Den er empirisk, videnskabsbaseret, eksperimentel og kræver udadrettede aktiviteter. (Se eksempel I) Uddannelse for bæredygtig udvikling er oftest alsidigt tværfaglig og med en international dimension. For at være meningsfuld vil uddannelse for bæredygtig udvikling naturligt have behov for en historisk "omvendt" kronologisk dimension "I dag - i går - i morgen". Menneskets samspil med og påvirkning af naturen kræver et punkt i nutiden og et punkt i fortiden der muliggør sammenligninger over et vist tidsrum. For begge typer af miljøundervisning er projektarbejdsformen velegnet, og elevernes handlekompetence en væsentlig kompetence: Det drejer sig ikke kun om erhvervet faglig viden, men også - og måske nok så meget - om hvad eleverne gør med den erhvervede viden. Mundtlig og skriftlig formidling, evt. i samarbejde med dansk eller fremmedsprog, medvirker til at give eleverne disse kompetencer. (Se eksempel II) I Guide til Uddannelse for Bæredygtig udvikling - Baltic 21 1 skitseres ligheder og forskelle mellem miljøundervisning og uddannelse for bæredygtig udvikling således: 1 fra Guide til Uddannelse for Bæredygtig Udvikling,

2 Side 2 ud af 13 MILJØUNDERVISNING Handler om miljøproblemer Miljøproblemerne afhænger af menneskets aktiviteter og disses effekt på miljøet Omfatter biodiversitet (biologisk mangfoldighed) Handlingens mål: Et godt miljø! Handlinger for miljøet Ansvar overfor miljøet Omhandler personlig adfærd (miljø-etik) Miljøundervisning har en lokal og en global sammenhæng Er begrænset til nogle fag UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING Handler på integreret måde om miljøbeskyttelse, effektiv udnyttelse af naturlige ressourcer, opretholdelse af økosystemer, et velfungerende samfund og en sund økonomi Problemet afhænger af konflikten mellem menneskers forskellige mål, det miljømæssige, det socialt-kulturelle og det økonomiske mål Omfatter kulturel, social, økonomisk og biologisk mangfoldighed God livskvalitet i dag og for kommende generationer Motivation til at ændre livsstil, begrundet i vigtige personlige anliggender Ansvar overfor menneskets og økosystemers tilstand Øger handlekompetencen, herunder kompetencen til at udvikle moralske begreber, og stimulerer til aktiv deltagelse i beslutningsprocessen Uddannelse for bæredygtig udvikling skal ses og begrundes i den lokale, sociale, kulturelle og økologiske sammenhæng i fællesskabet og følges op i en regional, en national og en global sammenhæng Er integreret i al undervisning og læring og i hele skolens liv Når mennesket føler sig eller andet i naturen truet er der tre påvirkningsveje eller styringsveje, der kan anvendes for at undgå at skade os selv eller andet i naturen 2 Love, regler, paragraffer, faglige bekendtgørelser Penge: Skatter og afgifter Normer og værdier: Social kontrol, Selvregulering og adfærd, Uddannelse, Læringsprocesser Det er elevernes normer og værdier vi påvirker gennem miljøundervisning og uddannelse for bæredygtig udvikling. 2 fra Hållbar utvickling i skolan, Skolverket 2002;

3 Side 3 ud af 13 Vi har alle, hvor på kloden vi end bor, traditioner, kultur, religion, der gør at vore muligheder er forskellige, men netop derfor skal vi forstå de lokale problemkomplekser, før vi kan diskutere og forholde os til de regionale og globale. Hvorfor miljøundervisning? Vi kan spørge eleverne hvad de forbinder med begrebet miljø. Meget ofte indeholder svaret noget om forurening, energi, gylle. Af og til noget klamt og ulækkert. Hvis vi beder dem fortælle om miljøerfaringer fra folkeskolen, rummer svarene ofte noget med et besøg ved et vandhul med en ketsjer. Hvis vi beder dem fortælle om en oplevelse der har gjort stort indtryk, indgår naturen også ret ofte, men som en positiv værdifaktor. Fascination. Det kan være en observation af en delfin nær sejlbåden, strandede hvaler på Rømø eller synet af en havørn over golfbanen. Hvis vi reflekterer over disse svar, er det tydeligt at elevernes motivation enten allerede er til stede eller er let at vække. Hvornår blev miljøet et problem? Hvorfor så ofte svarene med forurening og gylle? Hvornår bliver miljøet et problem? Hvem påpeger miljøproblemerne? Hvornår kommer økologi overhovedet på skoleskemaet? Forvent ikke at eleverne kender de kronologiske svar: I 1971 opretter Danmark et Ministerium til forureningsbekæmpelse som i 1973 bliver til Miljøministeriet. I 1994 bliver Miljø- og Energiministeriet samlet til en fælles enhed. Årsagen til oprettelsen af et ministerium til bekæmpelse af forurening er ganske enkelt, at naturvidenskaben, biologerne og de forfattere der taler miljøets sag i medierne (Vagn Lundbye, Thorkild Bjørnvig m.fl.) igennem 1960 erne med stigende bekymring påpeger problemer i naturen: Fuglesangen forstummer (Rachel Carsons Silent Spring 1962): DDT og andre miljøgifte slår småfugle og højere led i fødekæderne ihjel. Møns Klint mister sin vandrefalk. Landbruget omstruktureres, og man begynder at anvende sprøjtegifte og handelsgødning for at øge produktionen: En øget verdensbefolkning kræver øget fødevareproduktion. Men den danske intensiverede fødevareproduktion har indflydelse på Danmarks natur og danske småbiotoper: Vådområder forsvinder, Skjern Å bliver rettet ud for effektiv og hurtig dræning af omliggende engarealer, marker bliver lagt sammen til større enheder, stendiger og hegn fjernes, og værdifulde korridorer fjernes. Forureningen var konkret dengang i 1970 erne; reelt var den til at tage at føle på, den kunne sanses: Skorstene pulsede både sort og gul røg ud i atmosfæren uden filtre; livet i vandløb, bække og åer døde efter kemiske udledninger; søer skummede af sulfo; fiskerne fangede færre fisk; muslingefiskerne fangede tomme muslingeskaller, og specielt de døde jomfruhummer som konsekvens af iltsvind og fiskedød fik sat fokus på at økologi måtte på skoleskemaet: Økologiens grundbegreber med økologiske kredsløb (specielt C,N,P,S) og energitransport blev væsentlige forudsætninger for at stille forslag til en mulig løsning af miljøproblemerne. Katastrofe-økologiens problemer skulle løses af naturvidenskaben selv, den havde jo knowhow og teknisk viden. Miljøundervisningen op gennem 1980 erne blev da også tiltagende samfundskritisk: Hvordan kan vi forbedre vandkvaliteten i vore åer, søer, kystnære farvande? Hvordan kan vi bygge spildevandsrensningsanlæg, hvorfor må vi senere forsøge at løse det ikke løste problem med endnu længere rørledninger, Vandmiljøplan I så II og da det heller ikke var eller er tilstrækkeligt så Vandmiljøplan III?

4 Side 4 ud af 13 Men for at kunne komme med løsningsforslag må man opstille modeller for hvordan problemet kan tænkes løst. For at kunne vurdere effekten må både måleudstyr og måleprogrammer udvikles. Ved at undersøge den samme lokalitet og oplagre data gennem en lang årrække kan elever påpege ændringer. Ændringen må derpå vurderes: Er den positiv eller negativ? For at kunne vurdere det, må værdier diskuteres: Er få arter eller mange arter godt eller skidt, eller hvorfor er nogle arter indikatorer for en positiv udvikling og andre dårlige tegn? Ingen dansk biolog med respekt for sig selv og sit fag har i denne periode undladt at slæbe elever med på det lokale rensningsanlæg for at uddybe mekanisk rensning, biologisk rensning og kemisk rensning. Mange biologer har forsøgt at få eleverne til at forstå kvælstoffets kredsløb med nitrifikation og denitrifikation og har samtidig løftet den moralske pegefinger: Det er så nemt at tro at det der skylles ud i toilettet bare forsvinder. Viden om, at ingenting forsvinder må være basal økologisk viden for enhver! Internationalt samarbejde og handlekompetence Den spirende erkendelse af at miljøproblemer ikke forsvinder med længere rørledninger eller højere skorstene og af at miljøproblemerne ikke kender grænser, medfører i 1980 erne og 1990 erne et stigende behov for international dialog og samarbejde. Det fører til dannelsen af flere netværk mellem skoler og uddannelsesinstitutioner såsom Miljøundervisning i Norden (MUVIN), UNESCO skolenetværket the Baltic Sea Project (BSP), Young Reporters for the Environment (YRE) m.fl. som alle har medvirket til udviklingsarbejde omkring miljøundervisningen. Den samtidige udvikling af it og Internet fremmer den direkte dialog og elevernes internationale kommunikation. Når elever skal formidle deres viden og erfaringer til hinanden, eller når de skal udføre undersøgelser af vandkvalitet og luftkvalitet sammen, skal de kunne kommunikere og forholde sig resultaterne. Som udgangspunktet er det ikke nok at erhverve viden eller samle data, det er hvad eleverne gør med deres viden, der er vigtigt. Begrebet handlekompetence bliver centralt. Vi skulle til Slowinski National Park i det nordlige Polen. På vejen stoppede vi ved en hydroelektrisk pumpestation og bestemte vandkemien ved at måle kvælstof, fosfor og iltindhold i vandet. Vi brugte også makro-faunaen til at bestemme at vandkvaliteten var god! På en skala fra 0 til 10 fik vi 8 - og vi fangede både en fisk og en frø! De polske elever sagde, at de altid blot havde set floden som en flod gennem byen - aldrig havde de tænkt over, hvad der var i vandet, og de blev helt glade, da vi bestemte vandkvaliteten til at være god! I Slowinski National park var asketræerne faktisk helt dækket af alle tre grupper af lav: skorpelav, bladlav og grenlav, så vi kunne vise, at luftkvaliteten er god, men inde i Darlowo var byens parktræer grønne af grønalgen Desmococcus og vi fandt kun ganske få procent skorpelav: Fabriksrøg og trafik har tydeligvis givet svovldioxid udslip og dårlig luftkvalitet! (Citat fra 1g-elev på udvekslingsbesøg til Ustka i det nordlige Polen) Ovenstående elevrefleksion kræver ganske meget biologisk forståelse. Ved at koble miljøundervisningen til internationalt samarbejde er læringsprocessen imidlertid ikke bare noget der sker for lærerens skyld eller fordi timerne skal gå med noget. Den lille undersøgelse kan sættes i perspektiv. Dog skal man ikke ukritisk kaste sig ud i internationalt miljøsamarbejde. Man bør gøre sig visse overvejelser inden: For eksempel skal man erkende at

5 Side 5 ud af 13 - Netværksdannelse er tids- og ressourcekrævende - Netværksdannelse behøver støtte oppefra, både af skolens ledelse, bestyrelse, lokale og nationale myndigheder og ikke mindst af kolleger. Det vil ofte være skolen der er engageret og ikke den enkelte faglærer. Det forpligter også kolleger der ikke er umiddelbart involveret. Men ved at få den internationale dimension på, er det min erfaring at eleverne opnår - øget motivation - at få reelle fordomme bearbejdet - at blive opmærksomme på forskelle i deres egne og andres muligheder - at udvikle demokratiske evner - at udvikle kommunikationsevnen - at turde have holdninger og få en opfattelse af, af fag reelt afhænger af hinanden - at tage reelt medansvar for læringsprocessen Til at styrke denne internationale dimension gives der EU-tilskud eksempelvis gennem Sokrates- Comenius samarbejdet (www.ciriusonline.dk) Uddannelse for bæredygtig udvikling Bæredygtighed: Hvordan kan dette abstrakte begreb blive konkret? Hvad betyder det? Prøv at give dit eget svar. Måske bør man spørge sig selv: Hvad er mine forventninger til de næste hundrede år? Hvordan vil jeg gerne have mit liv til at forme sig? Hvordan skal livsgrundlaget være for mig, mine børn og børnebørn? Hvilke basale behov har jeg for at kunne leve? Hvilke ting har jeg lyst til at have uden egentlig at behøve dem? Hvad er jeg villig til at gøre i min dagligdag, der kan medvirke til, at mine forventninger til fremtiden kan indfries? Hvordan kan jeg påvirke andre og politikerne til at arbejde for en bæredygtig udvikling? Danmark har nationale og internationale miljøforpligtelser! På verdenstopmødet i Rio de Janeiro i 1992 vedtog man en handleplan for det 21. århundrede, Agenda 21, og undervisningsministeriet satte gang i udviklingsarbejdet med grønt islæt. Århuskonventionen (1998) indførte forsigtighedsprincippet og skabte åbenhed om demokratiets betydning for beslutningsprocesserne; Baltic 21 aftalen omkring bæredygtigt landbrug, fiskeri, energi, skovdrift, industri, turisme og transport blev med Haga deklarationen (januar 2002) udvidet med uddannelse som særskilt sektor. Definitionen på Bæredygtig Udvikling blev formuleret i Brundtlandsrapporten Vor Fælles Fremtid (1987): Bæredygtig udvikling er udvikling der tilgodeser nutidens behov uden at forringe kommende generationers muligheder for at tilgodese deres behov. 3 På Rio + 10 verdenstopmødet i Johannesborg, Sydafrika i 2002 besluttede man at arbejde udfra helhedsbetragtningerne: Bæredygtig udvikling baseres på tre søjler, på social-kulturel udvikling, på økonomisk udvikling og på naturbeskyttelse og naturbevaring. 3 se Guide til Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, side 10

6 Side 6 ud af 13 Hvordan kan man så konkludere at - eller om - en udvikling er eller har været bæredygtig? Der er behov for en historisk omvendt kronologisk dimension " I GÅR I DAG I MORGEN" I Dag : Hvad har vi af lokale konflikter omkring miljøspørgsmål? Er der afgrænsede problemfelter, vi kan afdække? Disse kan ofte være erkendt ved hjælp af traditionelle miljøundersøgelser lokalt. Der er fokus på de naturvidenskabelige og eksperimentelle fag og biologi indgår centralt og naturligt, evt. i samarbejde med kemi og fysik og evt. matematik. I går : Hvem besluttede dengang at handle så vi i dag har de miljøproblemer, vi har? Hvad var diskussionen og konflikten dengang? Historisk metode bliver påkrævet. Der skal søges i arkiver, fotos, interviews med mennesker af kød og blod. Der er fokus på fag som historie, erhvervsøkonomi og samfundsfag. Som biologilærer er det spændende at få den historiske dimension på: Tænker vi som biologer måske ellers på at Napoleon og hans mange krige var direkte årsag til at vi begyndte at dyrke sukkerroer? Hans krige forhindrede nemlig den tidligere sukkerimport fra Caribien. I morgen : Hvilke forestillinger og løsningsforslag kan eleverne på baggrund af det tværfaglige samarbejde give for en situation, der i morgen vil være gunstig uden at stille efterkommerne ringere end de selv står i dag? Hvilke indikatorer kan overhovedet benyttes til at vise, at en udvikling er eller har været bæredygtig? Eller: hvordan kan man overhovedet bruge begrebet bæredygtig uden at have tidsdimensionen med? Ofte er tidsperspektivet >100 år fra man erkender et problem (fx hygiejne- og sygdomsproblemer efter indførelse af WC i slutningen af 1800 tallet) til man forsøger at løse problemet (Krav om rensning af alt spildevand pr. 1990) - og måske har man skabt et nyt miljøproblem ved løsningen af det første problem (eutrofiering af de kystnære farvande) Hvorfor Uddannelse for bæredygtig udvikling FN har besluttet at gøre 10-året til tiåret for uddannelse for bæredygtig udvikling. Der er opstillet ti fokuspunkter fælles for hele verden: 1. Bekæmpelse af fattigdom 2. Ligestilling mellem kønnene 3. Sundhedsfremmende foranstaltninger, herunder bekæmpelse af HIV og AIDS 4. Naturbeskyttelse 5. Landskabsforandringer 6. Menneskerettigheder 7. Interkulturel forståelse og fred 8. Bæredygtige produktionsformer og forbrug 9. Kulturel diversitet 10.Informations og kommunikationsteknologi

7 Side 7 ud af 13 "Som barn vogtede jeg over mine geder. Jeg vandrede med dem over græsbeklædte bakkerog ind i skovene. Jeg spiste hvad jeg fandt, blade fra træer og buske, eller frugter som jeg samlede op fra jorden eller plukkede fra træerne når jeg strakte mig for at kunne nå. Jeg drak mælken fra mine geder, og jeg har altid betragtet mælk som et måltid. Jeg sov hos mine geder og jeg var bange, for der var løver derude. Og leoparder. I dag er der hverken løver eller leoparder, for træerne i mit hjemland, Somalia, er blevet fældet og lavet til trækul. Ikke til mig eller mit folk, men til rige mennesker i et fremmed arabisk land. Udnyttelsen af området i jagten efter olie har ændret græsgangene, der gror ingenting mere og der er således intet næringsgrundlag for at holde geder. Træerne er forsvundet, buske og græs er væk og landområdet er blevet en tør ørken. I dag er vi flygtninge. Vi svømmer over Middelhavet og hvis vi overlever lever vi af det vi kan tjene ved at skrubbe deres toiletter. De siger vi skal rejse hjem. Men som I måske forstår er der ikke noget hjem at rejse til. Intet græs, ingen skov, ingen blade, ingen frugter, ingen geder og ingen vilde dyr. Og i dag fortæller de mig at mælk er en drik. Jeg lytter til Fatima Jibrell og hendes autentiske beretning ved Verdenstopmødet for Bæredygtig udvikling i Johannesborg, Sydafrika, i september Hendes historie brænder sig ind i mit sind, for den handler basalt om forståelse af miljøet. Biodiversitet er nøglen til at overvinde fattigdom. Uden de grundlæggende økosystemer er der ingen fødevarer og hverken økonomisk eller social udvikling. Naturbeskyttelse er forudsætningen for al udvikling. Fatima Jibrells beretning om hvordan den totale ændring af landskab og biodiversitet i lokalområdet gør et helt folk sårbart, ændrer min opfattelse af hvad fattigdom er og hvad biodiversitet betyder. Derfor er miljøundervisning og uddannelse for bæredygtig udvikling så væsentlig! Ikke mindst i Danmark hvor velfærden har givet den enkelte langt bedre vilkår, men ikke uden en omkostning målt i naturværdier. BILAG Et par eksempler på miljøundervisning/uddannelse for bæredygtig udvikling Eksempel I: Vintefugletælling som tema for miljøundervisning. Som en del af skolens internationale miljøsamarbejde i UNESCOs Baltic Sea Project deltager vi i flere små miljøprogrammer hvor der årligt bruges tid i felten. Ofte kan arbejdet klares på en undervisningslektion (90 minutter) eller to. Det handler for eksempel om vandkvaliteten, plankton og arter på 1 m 2 havbund i Sønderborg Bugt, eller lav som indikator for luftkvaliteten over byen. Vi måler også luftkvaliteten som assimileret svovl i fyrrenåle. Indsamlingen af fyrrenålene kan let kombineres med vinterfugletællinger. Vinteren er en god årstid at se lidt på fugle, da de er samlet i store flokke og lette at observere. Desuden er der et fugletårn tæt ved (på Trillen) med fint overblik og også en informationstavle med tegninger af de enkelte arter. Hvis man er heldig er der en fugleinteresseret i klassen som laver en introduktion, men ellers kan forarbejdet for eksempel laves som små elevoplæg om fuglene, deres særlige kendetegn, deres levevis, deres yngleområder og fødevalg. At tage en hel 1g (og vi har 31 i klasserne!) med ud i skoven en kold vinterdag giver også anledning til uventede oplevelser. Det kan være at Gråsten Statsskovsdistrikt er i

8 Side 8 ud af 13 gang med den store træfældning så vi kommer hjem med en 120 år gammel bøgetræsskive (til senere produktionsmålinger), eller at edderfuglehavjagten fra små både har lagt bugten fugletom og øde. Det kan være lyden af syngende sangsvaner på isen som mange elever lytter til for første gang. Nedenfor er vist resultatet fra den seneste tælling fra januar Nogle gange lykkes det at alliere sig med en DOFer med teleskop-kikkert, hvilket højner chancen for succes. Nogle gange foretages turen af lærere uden elever, når det ikke har kunnet passes ind i planlægningen, men vi har nu samlet data fra alle årene Vinterfugle ved Sønderborg Bugt og i Sønderskoven January 2004: Species of birds observed along the route: Numbers = Observed; Letters A -F refer to locations on map (route presented in 2002). A. Grundtvigs Allè C: Klinten i Sønderskoven E: Alfredslund/Lambjergskov B. Fiskerhytten D: Sønderskoven F: Trillen inlake/ * on the bay Danish name Latin name English name A B C D E F Toppet Podiceps cristatus Great crested * lappedykker grebe Storskarv Phalacrorax carbo Cormorant * Knopsvane Cygnos olor Mute Swan * Sangsvane Cygnis cygnos Whooper Swan Gråand Anas platyrhyncos Mallard male Gråand Anas platyrhyncos Mallard female Krikand Anas crecca Teal Taffeland Anas ferina Pochard male Taffeland Anas ferina Pochard female Troldand Aythya fuligula Tufted Duck male Troldand Aythya fuligula Tufted Duck female Bjergand Aythya marila Scaup male Bjergand Aythya marila Scaup female Hvinand Bucephala Goldeneye male * clangula Hvinand Bucephala Goldeneye female * clangula Ederfugl Somateria Eider male molissima Ederfugl Somateria Eider female molissima Stor skallesluger Mergus merganser Goosander male * Stor skallesluger Mergus merganser Goosander female * Toppet skallesluger Mergus serrator Redbreasted goos-ander male *

9 Side 9 ud af 13 Toppet Mergus serrator Redbreasted * skallesluger goosaander/female Blishøne Fulica atra Coot Alm. ryle Caladris alpina Dunlin Mudderklire Actitis hypoleucos Common sandpiper Rødben (mørk Tringa totanus Redshank form) (Icelandic) Svartbag Larus marinus Great black-back * gull Sildemåge Larus fuscus Lesser * blackbacked gull Sølvmåge Larus argentatus Herring gull * Hættemåge Larus ridibundus Blackheaded gull * Fiskehejre Ardea cinerea Heron Comments: The absence of eiders is remarkable, and also no coots were observed! Oxygen depletion has been a major concern also in 2003 which was extremely sunny and unusually warm. Most observations at Trillen are from the in-lake. The bay appeared quite empty of birds. Four kayakers enjoyed the mild climate, and a ship -supposedly from the fishery inspection- patrolled the area. This might have disturbed some birds. In the forest Sønderskoven we enjoyed observing the following birds among others: Halemejse, Aegithalos caudatus, Long-tailed tit Fuglekonge, Regulus regulus, Goldcrest Stor flagspætte, Dendrocopos major, Great Spotted Woodpecker Ravn, Corvus corax, Raven Hvordan bliver observationer som disse til god miljøundervisning? Hvilke diskussionsspørgsmål lægger de op til? Eksempel II: Uddannelse for bæredygtig udvikling/ GRØNT REGNSKAB SOM INDIKATOR FOR UDVIKLINGEN International dag på Amtsgymnasiet fredag HOLD 1: Skolens overordnede mål og værdigrundlag Find ud af følgende fx ved at interviewe rektor, rektors stedfortræder m.fl. Er uddannelse for bæredygtig udvikling Ja, beskrevet i skolens værdigrundlag en del af skolens overordnede målsætning?

10 Side 10 ud af 13 Hvem er ansvarlig for at skolens overordnede mål nås? Er alle fag lige ansvarlige for uddannelse for bæredygtig udvikling? Hvordan støtter skolens ledelse arbejdet for bæredygtig udvikling? Har skolen certifikat, grønt flag, UNESCO diplom eller lignende der viser, at skolen arbejder for bæredygtig udvikling? Hvordan kan skolen blive mere bæredygtig? rektor - lærere - pedeller - kantine Ja, men mest biologi og kemi Gennem y-klasserne (grøn klasse) UNESCO diplom (på væggen ved auditoriet) ved elevernes hjælp og ideer HOLD 2: Biodiversitet Find ud af følgende fx ved at gå en tur på skolens udendørs arealer, og/eller ved at interviewe biologi-lærere, pedeller m.fl. Er der grønne arealer i og omkring skolen? (tegn gerne et kort med placering af træer, vandhuller, græsarealer mv.) Hvem er ansvarlig for at pleje skolens grønne områder? Hvordan plejes arealerne? Anvendes der maskiner? Anvendes der gift? Hvilke arter af planter og træer vokser nær skolen? Er der GAMLE træer på skolens grønne arealer? Er der lav på træstammerne - ofte et godt kendetegn på alder? Hvor tit benytter klasser skolens grønne arealer i forbindelse med undervisningen? Hvordan kan skolen blive mere bæredygtig? Ja, + farve-oversigtskort fra Pedeller og pedelmedhjælper Maskiner: Græsslåningsmaskine; gasbrænder til bekæmpelse af ukrudt; Buskrydder og hækklipper; der anvendes ikke gift! P-pladsen: Hestekastanier Frugttræer udfor musik ( Stats-skoven : gave fra Statsskolen ved skolens indvielse ) Hængepile og pilehæk ved terrasse og regnvands- bassin Egetræer og ask omkring løbebanen nej, træerne er plantet ved skolens opførsel Arealet var tidligere kommunal losseplads. Idræt - ofte Biologi - bassin til vandprøver mv. HOLD 3: Skolens bygninger Find ud af følgende fx ved at gå en tur på skolens arealer, og/eller ved at interviewe lærere, pedeller m.fl. Hvilke materialer er skolen bygget af? (tegn gerne et kort med angivelse af hvor de forskellige materialer forekommer) Er der adgang til grønne områder? Hvilken type varmeanlæg bruges til at varmer opvarme skolen? Fjernvarme? Solvarme? Termisk varme? Kombinationer eller andet? Har der været ændringer i måden at varme skolen op på gennem de seneste 5 år? Hvad koster det at varme skolen op om året - totalt? pr. person? Beton, røde mursten, jernskillevægge og gipsplader, glas bygget op på trærammer, glastag på jernrammer, fladt tag med tagpap Ja! Både udvendige arealer og indendørs i den glasoverbyggede gade Fjernvarme bruges i dag, men for bare et år siden var det jordvarmeanlæg i fodboldbanen. Rumtemperaturen er 20,1-20,4 grader, med natsænkning til 16,2 Ja, det blev ændret i kr. om året dvs 806,45 kr. pr. person omåret

11 Side 11 ud af 13 Hvilken type ventilationssystem er der på skolen? Hvordan kan skolen blive mere bæredygtig? HOLD 4: Forbrug af el, vand, papir mv. Find ud af følgende fx ved at gå en tur på skolens arealer, ved at interviewe pedeller, lærere eller andet personale m.fl. Hvor meget vand bruger skolen om året: Totalt? Pr. person? Hvor mange penge koster vandforbruget om året: Totalt? pr. person? Hvor meget elektricitet anvendes der på skolen om året: Totalt? Pr. person? Hvor mange penge koster el-forbruget om året: Totalt? Pr. Kwh? Pr. person? Hvor meget papir bruges der til undervisningen om året: Totalt?Pr. person? Hvor mange penge koster papirforbruget om året - totalt? Pr. person? Hvor mange fotokopier tages der om året - totalt? Pr. person? Hvor mange penge koster fotokopiering om året - totalt? Pr. person? Hvilke rengøringsmidler anvender skolen? Hvor meget rengøringsmiddel mv. bruges der på skolen om året: Totalt? Pr. person? Hvordan kan skolen blive mere bæredygtig? HOLD 5: Fødevarer og kantine Find ud af følgende fx ved at interviewe kantinepersonalet m.fl. Anvender kantinen økologiske råvarer? Hvor kommer råvarerne fra? Er råvarerne produceret lokalt, er de transporteret langt eller over korte afstande? Bliver affaldet sorteret? Bliver organisk affald komposteret? Anvendes der engangsmaterialer? Hvor mange gange om året kontrolleres kantinen af uvildige tilsyn? Hvilket ansigt har kantinens Smiley Glad? Tilfreds? Ikke tilfreds? Hvilke krav skal kantinen opfylde for at erhverve en happy smiley? Saas instruments, friskluftsventilation. Rum-temp. reguleres med nogle ventiler Mere ventilation om sommeren Mere varme om vinteren Færre elever i klasserne NB: inkl. eller ekskl. andres brug af idrætsfaciliteter?: 1440 m 3 totalt 3,32 m 3 pr. person kr. pr. år ~ 80,60 kr. pr. person KwH 492, 9 KwH kr. eller 529,90 kr. pr. person = ½ million ark! ~ 1152 ark pr. person (eller 4 ark pr. skoledag!) kr. (som ren papirudgift før fotokopiering) 51,8 kr. Primært vand og meget lidt stærk kemi. Fiberklude. Toiletpapir kr. (skøn) Videreudvikle eksisterende tiltag Ja - alle grøntsager og frugt er økologiske Firmaet JOGROS Nej, men hvis det er muligt ville kantinen gerne gøre det Nej, men hvis det er muligt ville kantinen gerne gøre det! Ja, men så lidt som muligt. Kun de store Cacao-krus 1 gang pr. kvartal = 4 gange om året kommer uanmeldt kontrol Glad! Den skal være ophængt på et synligt sted Generelt rent Der tages bakteriologiske prøver af maden mv.

12 Side 12 ud af 13 Hvordan kan kantinen blive mere bæredygtig? Økonomisk bæredygtighed kan nås ved at elever og lærere er mere loyale overfor kantinen (køber mere fremfor hos andre fx til skolens fødselsdag og lignende) HOLD 6: Transport Hvordan kommer elever og personale i skole: 1x, 1z og 1a er spurgt. Find ud af følgende fx ved at interviewe en eller flere klasser, lærere, kontorpersonale, pedeller, Hvor stor en procentdel af skolens elever og personale 1a: 4 1x:0 1z: 0 kommer i skole til fods? Hvor stor en procentdel af skolens elever og personale 1a: 9 1x: 16 1z: 10 kommer i skole på cykel? Hvor stor en procentdel af skolens elever og personale 1a: 15 1x: 8 1z: 14 kommer i skole med bus? Hvor stor en procentdel af skolens elever og personale 1a: 0 1x: 1 1z: 8 kommer i skole i bil? Hvor stor en procentdel af skolens elever og personale 1a: 0 1x: 2 1z: 1 kommer i skole i en kombination med bil/cykel? Hvor stor en procentdel af skolens elever og personale 1a: 0 1x: 3 1z: 5 kommer i skole i en kombination bil/bus? Hvilke grunde giver den enkelte for sit valg af Ikke andre muligheder transportmiddel? Hvor meget CO 2 slippes der ud til atmosfæren ved den samlede transport til/fra skole? Hvordan kan transport til/fra skolen blive mere mere offentlig transport/ bæredygtig? Bilister kan lave pendlerordninger HOLD 7: Behandling af affald Find ud af følgende fx ved at interviewe pedeller, kantine- og rengøringspersonale m.fl. Har hvert klasselokale beholdere til affald? Hvor mange? ja, 1 stk skraldespand pr. lokale Bliver affald sorteret? Ja, papir, pap, glas Hvem har ansvaret for at affald anbringes i rette beholder? elever og personale Bliver organisk affald komposteret? nej Bliver andre affaldsgrupper genbrugt? ja, papir, pap, flasker, elektronik Bliver der anvendt genbrugsmaterialer i fx kantinen? andre ja, med pantsystem steder? Anvendes der engangsmaterialer fx i kantinen? andre Toiletpapir (!) men ellers ikke af miljømæssige og steder? økonomiske årsager Hvor meget koster det om året at bortskaffe affald? Container: kr. Hvor meget kemisk affald mv. køres til Kommunekemi i 1 dunk ~5 liter (?) Nyborg? Hvad sker der med kasserede batterier? Afleveres til genbrugsstation Hvordan kan skolen blive mere bæredygtig?? Diskussion 1. Skal der laves en grøn guide til skolen med undersøgelser af eller forklaringer til skolens små og store grønne lokaliteter? 2. Vil holdet arrangere en månedlig grøn opgave for skolens øvrige elever? 3. Hvad mangler der på skolens område? Skolehave? Kompostbunke? Fugleskjul og redekasser??

13 Side 13 ud af Hvem skal præsenteres for holdets evt. beslutninger? 5. Er der nogle mulige samarbejdspartnere i andre fag eller udenfor skolen? 6. Hvad foreslår holdet der kan gøres for at skolen bliver mere bæredygtig? Oktober 2004 Birthe Zimmermann (biologi, engelsk) Amtsgymnasiet i Sønderborg Grundtvigs Alle Sønderborg

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

Lærervejledning Besøg genbrugsstationen 0-2. klasse Besøg på Borgervænget Genbrugsstation

Lærervejledning Besøg genbrugsstationen 0-2. klasse Besøg på Borgervænget Genbrugsstation Lærervejledning Besøg genbrugsstationen 0-2. klasse Besøg på Borgervænget Genbrugsstation Om Besøg genbrugsstationen I sommerhalvåret inviteres folkeskolens mindste elever til at besøge Genbrugspladsen

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

FUGLE I BYEN. Guide til 25 fuglearter

FUGLE I BYEN. Guide til 25 fuglearter FUGLE I BYEN Guide til 25 fuglearter FUGLE I BYEN rummer 25 af de mest almindelige fuglearter i Botanisk Have i København. Hæftet er velegnet til bestemmelse af fuglearter i de fleste bymiljøer. Fuglene

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Annual Green Audit Report

Annual Green Audit Report Annual Green Audit Report Jordejerskab: Private owner Antal ansatte : 45 Antal medlemmer: 2500 Sted/område: Kbh og nordsjællland Golfbanens arealer Samlet areal af greens hektar: 3 Samlet areal af tees

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Bæredygtighed i Økologisk produktion V/ Økologikonsulent Malene Kræfting Projektet har modtaget tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium Velkommen til HF på Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse. Hf-uddannelsen

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for

Læs mere

på Tandslet Friskole

på Tandslet Friskole på Tandslet Friskole ALLE VORES IDEER TIL BEDRE BÆREDYGTIGHED PÅ VORES SKOLE OG I KLASSEN: Klik på tegningerne for at komme til vores forskellige ideer. Til sidst kan I læse mere om vores klasse. PAPIR

Læs mere

Den grønne læseplan. Indhold

Den grønne læseplan. Indhold Den grønne læseplan Indhold Den grønne læseplan... 2 Baggrund, motivation og mål med læseplanen... 2 Grundlag for skolen... 2 Overordnede målsætninger... 3 Læseplanen... 4 Indskoling... 4 Mellemtrin...

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Se også listen med "idéer og links til energiundervisnng" via ESCO-fanebladet på Intra. Fælles Mål n/t efter 2.klasse Teknologi og ressourcer i hverdagen

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til gymnasier 2012 Generelt om skoletjenesten Fjord&Bælt har stor erfaring i undervisning rettet mod de gymnasiale uddannelser. Undervisningen har er ofte tilrettelagt i samarbejde

Læs mere

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark ZA5223 Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 290 BIODIVERSITY Q1. Har du nogensinde hørt om biodiversitet?

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

Skoler for modstandsdygtighed. A short guide to adapt the SfR teaching plan

Skoler for modstandsdygtighed. A short guide to adapt the SfR teaching plan Skoler for modstandsdygtighed A short guide to adapt the SfR teaching plan SFR skaber sammenhæng mellem skoler og lokalområder Skoler for modstandsdygtighed (SfR School for Resilience) er et tværfagligt

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders

Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders Christiansborg 2. April, 2003 Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders rgeskemaundersøgelsegelse Berit C. Kaae & Lene Møller M Madsen Skov & Landskab (FSL) bck@fsl fsl.dk

Læs mere

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af

Læs mere

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild s dagpleje Gunhilds dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild Rask Jensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Lissis dagpleje. Kontakt oplysninger: Lissi Astrup Hansen Ryttervej 36, Andst 6600 Vejen Tlf.:

Lissis dagpleje. Kontakt oplysninger: Lissi Astrup Hansen Ryttervej 36, Andst 6600 Vejen Tlf.: Lissi s dagpleje Lissis dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lissi Astrup Hansen Ryttervej 36, Andst 6600 Vejen Tlf.: 51 28 99 05 Lissi Astrup Hansen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen Pædagogiske Læreplaner vuggestuen i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:

Læs mere

Grøn afdeling i Odense

Grøn afdeling i Odense 7 Blommehaven har køkkenhaver, hønsehold og en vild blomstereng. Mange børn og voksne bruger udearealerne blandt andet til at dyrke grøntsager, passe høns, gå ture eller kælke. To gange om året mødes de

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere