Miljøundervisning og Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøundervisning og Uddannelse for Bæredygtig Udvikling"

Transkript

1 Side 1 ud af 13 Miljøundervisning og Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Glæde og begejstring skaber motivation. Motivation er en nødvendig forudsætning for at elever får udbytte af miljøundervisningen i en tid hvor flere og flere af vore elever (og deres forældre) næsten udelukkende bruger naturen rekreativt, går tur i den, jogger, soler sig på stranden eller besøger naturen som var den et museum. Danmark er i dag et industrisamfund, og kun få procent af befolkningen bor på landet. Næsten alle vore elever bor i bysamfund, og de ved derfor næsten intet eller kun meget lidt om hvordan naturens kredsløb fungerer, hvor fødevarer kommer fra, eller hvordan de produceres. Det danske landskab forandrer sig efter hvordan mennesker udnytter og påvirker det så de få procent, der bor på landet, har relativt stor indflydelse på hvordan Danmarks arealer forvaltes. Vores elevers artskendskab er generelt ikke ret stort. De kender ikke mange af Danmarks vilde planter, fugle, insekter og dyr, svampe, og de kender heller ikke de almindelige husdyr eller de dyrkede kornsorter. De opfatter ofte heller ikke sig selv som en del af naturen. Vi kan konstatere at megen biologisk almenviden er gået tabt som følge af udviklingen fra landbrugssamfund til industrisamfund. Der er derfor en stor pædagogisk udfordring i at motivere eleverne så de får faglig indsigt i og forståelse for naturens stofkredsløb, energiomsætning, økosystemtyper mv. Når motivationen er til stede eller skabt, egner miljøundervisning og uddannelse for bæredygtig udvikling sig utrolig godt til tværfaglige tilgange både i indslusningsforløb, i det naturvidenskabelige grundforløb, i almen studieforberedelse, i skolens samarbejde med det omgivende samfund og i skolens internationale profil. Miljø og uddannelse for bæredygtig udvikling har derfor en berettigelse på alle studieretninger. Miljø i undervisningen Miljøundervisning kan opfattes som en blanding af naturhistorie og økologi. Miljøundervisning er som udgangspunkt baseret på den naturvidenskabelige arbejdsmetode. Den er empirisk, videnskabsbaseret, eksperimentel og kræver udadrettede aktiviteter. (Se eksempel I) Uddannelse for bæredygtig udvikling er oftest alsidigt tværfaglig og med en international dimension. For at være meningsfuld vil uddannelse for bæredygtig udvikling naturligt have behov for en historisk "omvendt" kronologisk dimension "I dag - i går - i morgen". Menneskets samspil med og påvirkning af naturen kræver et punkt i nutiden og et punkt i fortiden der muliggør sammenligninger over et vist tidsrum. For begge typer af miljøundervisning er projektarbejdsformen velegnet, og elevernes handlekompetence en væsentlig kompetence: Det drejer sig ikke kun om erhvervet faglig viden, men også - og måske nok så meget - om hvad eleverne gør med den erhvervede viden. Mundtlig og skriftlig formidling, evt. i samarbejde med dansk eller fremmedsprog, medvirker til at give eleverne disse kompetencer. (Se eksempel II) I Guide til Uddannelse for Bæredygtig udvikling - Baltic 21 1 skitseres ligheder og forskelle mellem miljøundervisning og uddannelse for bæredygtig udvikling således: 1 fra Guide til Uddannelse for Bæredygtig Udvikling,

2 Side 2 ud af 13 MILJØUNDERVISNING Handler om miljøproblemer Miljøproblemerne afhænger af menneskets aktiviteter og disses effekt på miljøet Omfatter biodiversitet (biologisk mangfoldighed) Handlingens mål: Et godt miljø! Handlinger for miljøet Ansvar overfor miljøet Omhandler personlig adfærd (miljø-etik) Miljøundervisning har en lokal og en global sammenhæng Er begrænset til nogle fag UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING Handler på integreret måde om miljøbeskyttelse, effektiv udnyttelse af naturlige ressourcer, opretholdelse af økosystemer, et velfungerende samfund og en sund økonomi Problemet afhænger af konflikten mellem menneskers forskellige mål, det miljømæssige, det socialt-kulturelle og det økonomiske mål Omfatter kulturel, social, økonomisk og biologisk mangfoldighed God livskvalitet i dag og for kommende generationer Motivation til at ændre livsstil, begrundet i vigtige personlige anliggender Ansvar overfor menneskets og økosystemers tilstand Øger handlekompetencen, herunder kompetencen til at udvikle moralske begreber, og stimulerer til aktiv deltagelse i beslutningsprocessen Uddannelse for bæredygtig udvikling skal ses og begrundes i den lokale, sociale, kulturelle og økologiske sammenhæng i fællesskabet og følges op i en regional, en national og en global sammenhæng Er integreret i al undervisning og læring og i hele skolens liv Når mennesket føler sig eller andet i naturen truet er der tre påvirkningsveje eller styringsveje, der kan anvendes for at undgå at skade os selv eller andet i naturen 2 Love, regler, paragraffer, faglige bekendtgørelser Penge: Skatter og afgifter Normer og værdier: Social kontrol, Selvregulering og adfærd, Uddannelse, Læringsprocesser Det er elevernes normer og værdier vi påvirker gennem miljøundervisning og uddannelse for bæredygtig udvikling. 2 fra Hållbar utvickling i skolan, Skolverket 2002;

3 Side 3 ud af 13 Vi har alle, hvor på kloden vi end bor, traditioner, kultur, religion, der gør at vore muligheder er forskellige, men netop derfor skal vi forstå de lokale problemkomplekser, før vi kan diskutere og forholde os til de regionale og globale. Hvorfor miljøundervisning? Vi kan spørge eleverne hvad de forbinder med begrebet miljø. Meget ofte indeholder svaret noget om forurening, energi, gylle. Af og til noget klamt og ulækkert. Hvis vi beder dem fortælle om miljøerfaringer fra folkeskolen, rummer svarene ofte noget med et besøg ved et vandhul med en ketsjer. Hvis vi beder dem fortælle om en oplevelse der har gjort stort indtryk, indgår naturen også ret ofte, men som en positiv værdifaktor. Fascination. Det kan være en observation af en delfin nær sejlbåden, strandede hvaler på Rømø eller synet af en havørn over golfbanen. Hvis vi reflekterer over disse svar, er det tydeligt at elevernes motivation enten allerede er til stede eller er let at vække. Hvornår blev miljøet et problem? Hvorfor så ofte svarene med forurening og gylle? Hvornår bliver miljøet et problem? Hvem påpeger miljøproblemerne? Hvornår kommer økologi overhovedet på skoleskemaet? Forvent ikke at eleverne kender de kronologiske svar: I 1971 opretter Danmark et Ministerium til forureningsbekæmpelse som i 1973 bliver til Miljøministeriet. I 1994 bliver Miljø- og Energiministeriet samlet til en fælles enhed. Årsagen til oprettelsen af et ministerium til bekæmpelse af forurening er ganske enkelt, at naturvidenskaben, biologerne og de forfattere der taler miljøets sag i medierne (Vagn Lundbye, Thorkild Bjørnvig m.fl.) igennem 1960 erne med stigende bekymring påpeger problemer i naturen: Fuglesangen forstummer (Rachel Carsons Silent Spring 1962): DDT og andre miljøgifte slår småfugle og højere led i fødekæderne ihjel. Møns Klint mister sin vandrefalk. Landbruget omstruktureres, og man begynder at anvende sprøjtegifte og handelsgødning for at øge produktionen: En øget verdensbefolkning kræver øget fødevareproduktion. Men den danske intensiverede fødevareproduktion har indflydelse på Danmarks natur og danske småbiotoper: Vådområder forsvinder, Skjern Å bliver rettet ud for effektiv og hurtig dræning af omliggende engarealer, marker bliver lagt sammen til større enheder, stendiger og hegn fjernes, og værdifulde korridorer fjernes. Forureningen var konkret dengang i 1970 erne; reelt var den til at tage at føle på, den kunne sanses: Skorstene pulsede både sort og gul røg ud i atmosfæren uden filtre; livet i vandløb, bække og åer døde efter kemiske udledninger; søer skummede af sulfo; fiskerne fangede færre fisk; muslingefiskerne fangede tomme muslingeskaller, og specielt de døde jomfruhummer som konsekvens af iltsvind og fiskedød fik sat fokus på at økologi måtte på skoleskemaet: Økologiens grundbegreber med økologiske kredsløb (specielt C,N,P,S) og energitransport blev væsentlige forudsætninger for at stille forslag til en mulig løsning af miljøproblemerne. Katastrofe-økologiens problemer skulle løses af naturvidenskaben selv, den havde jo knowhow og teknisk viden. Miljøundervisningen op gennem 1980 erne blev da også tiltagende samfundskritisk: Hvordan kan vi forbedre vandkvaliteten i vore åer, søer, kystnære farvande? Hvordan kan vi bygge spildevandsrensningsanlæg, hvorfor må vi senere forsøge at løse det ikke løste problem med endnu længere rørledninger, Vandmiljøplan I så II og da det heller ikke var eller er tilstrækkeligt så Vandmiljøplan III?

4 Side 4 ud af 13 Men for at kunne komme med løsningsforslag må man opstille modeller for hvordan problemet kan tænkes løst. For at kunne vurdere effekten må både måleudstyr og måleprogrammer udvikles. Ved at undersøge den samme lokalitet og oplagre data gennem en lang årrække kan elever påpege ændringer. Ændringen må derpå vurderes: Er den positiv eller negativ? For at kunne vurdere det, må værdier diskuteres: Er få arter eller mange arter godt eller skidt, eller hvorfor er nogle arter indikatorer for en positiv udvikling og andre dårlige tegn? Ingen dansk biolog med respekt for sig selv og sit fag har i denne periode undladt at slæbe elever med på det lokale rensningsanlæg for at uddybe mekanisk rensning, biologisk rensning og kemisk rensning. Mange biologer har forsøgt at få eleverne til at forstå kvælstoffets kredsløb med nitrifikation og denitrifikation og har samtidig løftet den moralske pegefinger: Det er så nemt at tro at det der skylles ud i toilettet bare forsvinder. Viden om, at ingenting forsvinder må være basal økologisk viden for enhver! Internationalt samarbejde og handlekompetence Den spirende erkendelse af at miljøproblemer ikke forsvinder med længere rørledninger eller højere skorstene og af at miljøproblemerne ikke kender grænser, medfører i 1980 erne og 1990 erne et stigende behov for international dialog og samarbejde. Det fører til dannelsen af flere netværk mellem skoler og uddannelsesinstitutioner såsom Miljøundervisning i Norden (MUVIN), UNESCO skolenetværket the Baltic Sea Project (BSP), Young Reporters for the Environment (YRE) m.fl. som alle har medvirket til udviklingsarbejde omkring miljøundervisningen. Den samtidige udvikling af it og Internet fremmer den direkte dialog og elevernes internationale kommunikation. Når elever skal formidle deres viden og erfaringer til hinanden, eller når de skal udføre undersøgelser af vandkvalitet og luftkvalitet sammen, skal de kunne kommunikere og forholde sig resultaterne. Som udgangspunktet er det ikke nok at erhverve viden eller samle data, det er hvad eleverne gør med deres viden, der er vigtigt. Begrebet handlekompetence bliver centralt. Vi skulle til Slowinski National Park i det nordlige Polen. På vejen stoppede vi ved en hydroelektrisk pumpestation og bestemte vandkemien ved at måle kvælstof, fosfor og iltindhold i vandet. Vi brugte også makro-faunaen til at bestemme at vandkvaliteten var god! På en skala fra 0 til 10 fik vi 8 - og vi fangede både en fisk og en frø! De polske elever sagde, at de altid blot havde set floden som en flod gennem byen - aldrig havde de tænkt over, hvad der var i vandet, og de blev helt glade, da vi bestemte vandkvaliteten til at være god! I Slowinski National park var asketræerne faktisk helt dækket af alle tre grupper af lav: skorpelav, bladlav og grenlav, så vi kunne vise, at luftkvaliteten er god, men inde i Darlowo var byens parktræer grønne af grønalgen Desmococcus og vi fandt kun ganske få procent skorpelav: Fabriksrøg og trafik har tydeligvis givet svovldioxid udslip og dårlig luftkvalitet! (Citat fra 1g-elev på udvekslingsbesøg til Ustka i det nordlige Polen) Ovenstående elevrefleksion kræver ganske meget biologisk forståelse. Ved at koble miljøundervisningen til internationalt samarbejde er læringsprocessen imidlertid ikke bare noget der sker for lærerens skyld eller fordi timerne skal gå med noget. Den lille undersøgelse kan sættes i perspektiv. Dog skal man ikke ukritisk kaste sig ud i internationalt miljøsamarbejde. Man bør gøre sig visse overvejelser inden: For eksempel skal man erkende at

5 Side 5 ud af 13 - Netværksdannelse er tids- og ressourcekrævende - Netværksdannelse behøver støtte oppefra, både af skolens ledelse, bestyrelse, lokale og nationale myndigheder og ikke mindst af kolleger. Det vil ofte være skolen der er engageret og ikke den enkelte faglærer. Det forpligter også kolleger der ikke er umiddelbart involveret. Men ved at få den internationale dimension på, er det min erfaring at eleverne opnår - øget motivation - at få reelle fordomme bearbejdet - at blive opmærksomme på forskelle i deres egne og andres muligheder - at udvikle demokratiske evner - at udvikle kommunikationsevnen - at turde have holdninger og få en opfattelse af, af fag reelt afhænger af hinanden - at tage reelt medansvar for læringsprocessen Til at styrke denne internationale dimension gives der EU-tilskud eksempelvis gennem Sokrates- Comenius samarbejdet (www.ciriusonline.dk) Uddannelse for bæredygtig udvikling Bæredygtighed: Hvordan kan dette abstrakte begreb blive konkret? Hvad betyder det? Prøv at give dit eget svar. Måske bør man spørge sig selv: Hvad er mine forventninger til de næste hundrede år? Hvordan vil jeg gerne have mit liv til at forme sig? Hvordan skal livsgrundlaget være for mig, mine børn og børnebørn? Hvilke basale behov har jeg for at kunne leve? Hvilke ting har jeg lyst til at have uden egentlig at behøve dem? Hvad er jeg villig til at gøre i min dagligdag, der kan medvirke til, at mine forventninger til fremtiden kan indfries? Hvordan kan jeg påvirke andre og politikerne til at arbejde for en bæredygtig udvikling? Danmark har nationale og internationale miljøforpligtelser! På verdenstopmødet i Rio de Janeiro i 1992 vedtog man en handleplan for det 21. århundrede, Agenda 21, og undervisningsministeriet satte gang i udviklingsarbejdet med grønt islæt. Århuskonventionen (1998) indførte forsigtighedsprincippet og skabte åbenhed om demokratiets betydning for beslutningsprocesserne; Baltic 21 aftalen omkring bæredygtigt landbrug, fiskeri, energi, skovdrift, industri, turisme og transport blev med Haga deklarationen (januar 2002) udvidet med uddannelse som særskilt sektor. Definitionen på Bæredygtig Udvikling blev formuleret i Brundtlandsrapporten Vor Fælles Fremtid (1987): Bæredygtig udvikling er udvikling der tilgodeser nutidens behov uden at forringe kommende generationers muligheder for at tilgodese deres behov. 3 På Rio + 10 verdenstopmødet i Johannesborg, Sydafrika i 2002 besluttede man at arbejde udfra helhedsbetragtningerne: Bæredygtig udvikling baseres på tre søjler, på social-kulturel udvikling, på økonomisk udvikling og på naturbeskyttelse og naturbevaring. 3 se Guide til Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, side 10

6 Side 6 ud af 13 Hvordan kan man så konkludere at - eller om - en udvikling er eller har været bæredygtig? Der er behov for en historisk omvendt kronologisk dimension " I GÅR I DAG I MORGEN" I Dag : Hvad har vi af lokale konflikter omkring miljøspørgsmål? Er der afgrænsede problemfelter, vi kan afdække? Disse kan ofte være erkendt ved hjælp af traditionelle miljøundersøgelser lokalt. Der er fokus på de naturvidenskabelige og eksperimentelle fag og biologi indgår centralt og naturligt, evt. i samarbejde med kemi og fysik og evt. matematik. I går : Hvem besluttede dengang at handle så vi i dag har de miljøproblemer, vi har? Hvad var diskussionen og konflikten dengang? Historisk metode bliver påkrævet. Der skal søges i arkiver, fotos, interviews med mennesker af kød og blod. Der er fokus på fag som historie, erhvervsøkonomi og samfundsfag. Som biologilærer er det spændende at få den historiske dimension på: Tænker vi som biologer måske ellers på at Napoleon og hans mange krige var direkte årsag til at vi begyndte at dyrke sukkerroer? Hans krige forhindrede nemlig den tidligere sukkerimport fra Caribien. I morgen : Hvilke forestillinger og løsningsforslag kan eleverne på baggrund af det tværfaglige samarbejde give for en situation, der i morgen vil være gunstig uden at stille efterkommerne ringere end de selv står i dag? Hvilke indikatorer kan overhovedet benyttes til at vise, at en udvikling er eller har været bæredygtig? Eller: hvordan kan man overhovedet bruge begrebet bæredygtig uden at have tidsdimensionen med? Ofte er tidsperspektivet >100 år fra man erkender et problem (fx hygiejne- og sygdomsproblemer efter indførelse af WC i slutningen af 1800 tallet) til man forsøger at løse problemet (Krav om rensning af alt spildevand pr. 1990) - og måske har man skabt et nyt miljøproblem ved løsningen af det første problem (eutrofiering af de kystnære farvande) Hvorfor Uddannelse for bæredygtig udvikling FN har besluttet at gøre 10-året til tiåret for uddannelse for bæredygtig udvikling. Der er opstillet ti fokuspunkter fælles for hele verden: 1. Bekæmpelse af fattigdom 2. Ligestilling mellem kønnene 3. Sundhedsfremmende foranstaltninger, herunder bekæmpelse af HIV og AIDS 4. Naturbeskyttelse 5. Landskabsforandringer 6. Menneskerettigheder 7. Interkulturel forståelse og fred 8. Bæredygtige produktionsformer og forbrug 9. Kulturel diversitet 10.Informations og kommunikationsteknologi

7 Side 7 ud af 13 "Som barn vogtede jeg over mine geder. Jeg vandrede med dem over græsbeklædte bakkerog ind i skovene. Jeg spiste hvad jeg fandt, blade fra træer og buske, eller frugter som jeg samlede op fra jorden eller plukkede fra træerne når jeg strakte mig for at kunne nå. Jeg drak mælken fra mine geder, og jeg har altid betragtet mælk som et måltid. Jeg sov hos mine geder og jeg var bange, for der var løver derude. Og leoparder. I dag er der hverken løver eller leoparder, for træerne i mit hjemland, Somalia, er blevet fældet og lavet til trækul. Ikke til mig eller mit folk, men til rige mennesker i et fremmed arabisk land. Udnyttelsen af området i jagten efter olie har ændret græsgangene, der gror ingenting mere og der er således intet næringsgrundlag for at holde geder. Træerne er forsvundet, buske og græs er væk og landområdet er blevet en tør ørken. I dag er vi flygtninge. Vi svømmer over Middelhavet og hvis vi overlever lever vi af det vi kan tjene ved at skrubbe deres toiletter. De siger vi skal rejse hjem. Men som I måske forstår er der ikke noget hjem at rejse til. Intet græs, ingen skov, ingen blade, ingen frugter, ingen geder og ingen vilde dyr. Og i dag fortæller de mig at mælk er en drik. Jeg lytter til Fatima Jibrell og hendes autentiske beretning ved Verdenstopmødet for Bæredygtig udvikling i Johannesborg, Sydafrika, i september Hendes historie brænder sig ind i mit sind, for den handler basalt om forståelse af miljøet. Biodiversitet er nøglen til at overvinde fattigdom. Uden de grundlæggende økosystemer er der ingen fødevarer og hverken økonomisk eller social udvikling. Naturbeskyttelse er forudsætningen for al udvikling. Fatima Jibrells beretning om hvordan den totale ændring af landskab og biodiversitet i lokalområdet gør et helt folk sårbart, ændrer min opfattelse af hvad fattigdom er og hvad biodiversitet betyder. Derfor er miljøundervisning og uddannelse for bæredygtig udvikling så væsentlig! Ikke mindst i Danmark hvor velfærden har givet den enkelte langt bedre vilkår, men ikke uden en omkostning målt i naturværdier. BILAG Et par eksempler på miljøundervisning/uddannelse for bæredygtig udvikling Eksempel I: Vintefugletælling som tema for miljøundervisning. Som en del af skolens internationale miljøsamarbejde i UNESCOs Baltic Sea Project deltager vi i flere små miljøprogrammer hvor der årligt bruges tid i felten. Ofte kan arbejdet klares på en undervisningslektion (90 minutter) eller to. Det handler for eksempel om vandkvaliteten, plankton og arter på 1 m 2 havbund i Sønderborg Bugt, eller lav som indikator for luftkvaliteten over byen. Vi måler også luftkvaliteten som assimileret svovl i fyrrenåle. Indsamlingen af fyrrenålene kan let kombineres med vinterfugletællinger. Vinteren er en god årstid at se lidt på fugle, da de er samlet i store flokke og lette at observere. Desuden er der et fugletårn tæt ved (på Trillen) med fint overblik og også en informationstavle med tegninger af de enkelte arter. Hvis man er heldig er der en fugleinteresseret i klassen som laver en introduktion, men ellers kan forarbejdet for eksempel laves som små elevoplæg om fuglene, deres særlige kendetegn, deres levevis, deres yngleområder og fødevalg. At tage en hel 1g (og vi har 31 i klasserne!) med ud i skoven en kold vinterdag giver også anledning til uventede oplevelser. Det kan være at Gråsten Statsskovsdistrikt er i

8 Side 8 ud af 13 gang med den store træfældning så vi kommer hjem med en 120 år gammel bøgetræsskive (til senere produktionsmålinger), eller at edderfuglehavjagten fra små både har lagt bugten fugletom og øde. Det kan være lyden af syngende sangsvaner på isen som mange elever lytter til for første gang. Nedenfor er vist resultatet fra den seneste tælling fra januar Nogle gange lykkes det at alliere sig med en DOFer med teleskop-kikkert, hvilket højner chancen for succes. Nogle gange foretages turen af lærere uden elever, når det ikke har kunnet passes ind i planlægningen, men vi har nu samlet data fra alle årene Vinterfugle ved Sønderborg Bugt og i Sønderskoven January 2004: Species of birds observed along the route: Numbers = Observed; Letters A -F refer to locations on map (route presented in 2002). A. Grundtvigs Allè C: Klinten i Sønderskoven E: Alfredslund/Lambjergskov B. Fiskerhytten D: Sønderskoven F: Trillen inlake/ * on the bay Danish name Latin name English name A B C D E F Toppet Podiceps cristatus Great crested * lappedykker grebe Storskarv Phalacrorax carbo Cormorant * Knopsvane Cygnos olor Mute Swan * Sangsvane Cygnis cygnos Whooper Swan Gråand Anas platyrhyncos Mallard male Gråand Anas platyrhyncos Mallard female Krikand Anas crecca Teal Taffeland Anas ferina Pochard male Taffeland Anas ferina Pochard female Troldand Aythya fuligula Tufted Duck male Troldand Aythya fuligula Tufted Duck female Bjergand Aythya marila Scaup male Bjergand Aythya marila Scaup female Hvinand Bucephala Goldeneye male * clangula Hvinand Bucephala Goldeneye female * clangula Ederfugl Somateria Eider male molissima Ederfugl Somateria Eider female molissima Stor skallesluger Mergus merganser Goosander male * Stor skallesluger Mergus merganser Goosander female * Toppet skallesluger Mergus serrator Redbreasted goos-ander male *

9 Side 9 ud af 13 Toppet Mergus serrator Redbreasted * skallesluger goosaander/female Blishøne Fulica atra Coot Alm. ryle Caladris alpina Dunlin Mudderklire Actitis hypoleucos Common sandpiper Rødben (mørk Tringa totanus Redshank form) (Icelandic) Svartbag Larus marinus Great black-back * gull Sildemåge Larus fuscus Lesser * blackbacked gull Sølvmåge Larus argentatus Herring gull * Hættemåge Larus ridibundus Blackheaded gull * Fiskehejre Ardea cinerea Heron Comments: The absence of eiders is remarkable, and also no coots were observed! Oxygen depletion has been a major concern also in 2003 which was extremely sunny and unusually warm. Most observations at Trillen are from the in-lake. The bay appeared quite empty of birds. Four kayakers enjoyed the mild climate, and a ship -supposedly from the fishery inspection- patrolled the area. This might have disturbed some birds. In the forest Sønderskoven we enjoyed observing the following birds among others: Halemejse, Aegithalos caudatus, Long-tailed tit Fuglekonge, Regulus regulus, Goldcrest Stor flagspætte, Dendrocopos major, Great Spotted Woodpecker Ravn, Corvus corax, Raven Hvordan bliver observationer som disse til god miljøundervisning? Hvilke diskussionsspørgsmål lægger de op til? Eksempel II: Uddannelse for bæredygtig udvikling/ GRØNT REGNSKAB SOM INDIKATOR FOR UDVIKLINGEN International dag på Amtsgymnasiet fredag HOLD 1: Skolens overordnede mål og værdigrundlag Find ud af følgende fx ved at interviewe rektor, rektors stedfortræder m.fl. Er uddannelse for bæredygtig udvikling Ja, beskrevet i skolens værdigrundlag en del af skolens overordnede målsætning?

10 Side 10 ud af 13 Hvem er ansvarlig for at skolens overordnede mål nås? Er alle fag lige ansvarlige for uddannelse for bæredygtig udvikling? Hvordan støtter skolens ledelse arbejdet for bæredygtig udvikling? Har skolen certifikat, grønt flag, UNESCO diplom eller lignende der viser, at skolen arbejder for bæredygtig udvikling? Hvordan kan skolen blive mere bæredygtig? rektor - lærere - pedeller - kantine Ja, men mest biologi og kemi Gennem y-klasserne (grøn klasse) UNESCO diplom (på væggen ved auditoriet) ved elevernes hjælp og ideer HOLD 2: Biodiversitet Find ud af følgende fx ved at gå en tur på skolens udendørs arealer, og/eller ved at interviewe biologi-lærere, pedeller m.fl. Er der grønne arealer i og omkring skolen? (tegn gerne et kort med placering af træer, vandhuller, græsarealer mv.) Hvem er ansvarlig for at pleje skolens grønne områder? Hvordan plejes arealerne? Anvendes der maskiner? Anvendes der gift? Hvilke arter af planter og træer vokser nær skolen? Er der GAMLE træer på skolens grønne arealer? Er der lav på træstammerne - ofte et godt kendetegn på alder? Hvor tit benytter klasser skolens grønne arealer i forbindelse med undervisningen? Hvordan kan skolen blive mere bæredygtig? Ja, + farve-oversigtskort fra Pedeller og pedelmedhjælper Maskiner: Græsslåningsmaskine; gasbrænder til bekæmpelse af ukrudt; Buskrydder og hækklipper; der anvendes ikke gift! P-pladsen: Hestekastanier Frugttræer udfor musik ( Stats-skoven : gave fra Statsskolen ved skolens indvielse ) Hængepile og pilehæk ved terrasse og regnvands- bassin Egetræer og ask omkring løbebanen nej, træerne er plantet ved skolens opførsel Arealet var tidligere kommunal losseplads. Idræt - ofte Biologi - bassin til vandprøver mv. HOLD 3: Skolens bygninger Find ud af følgende fx ved at gå en tur på skolens arealer, og/eller ved at interviewe lærere, pedeller m.fl. Hvilke materialer er skolen bygget af? (tegn gerne et kort med angivelse af hvor de forskellige materialer forekommer) Er der adgang til grønne områder? Hvilken type varmeanlæg bruges til at varmer opvarme skolen? Fjernvarme? Solvarme? Termisk varme? Kombinationer eller andet? Har der været ændringer i måden at varme skolen op på gennem de seneste 5 år? Hvad koster det at varme skolen op om året - totalt? pr. person? Beton, røde mursten, jernskillevægge og gipsplader, glas bygget op på trærammer, glastag på jernrammer, fladt tag med tagpap Ja! Både udvendige arealer og indendørs i den glasoverbyggede gade Fjernvarme bruges i dag, men for bare et år siden var det jordvarmeanlæg i fodboldbanen. Rumtemperaturen er 20,1-20,4 grader, med natsænkning til 16,2 Ja, det blev ændret i kr. om året dvs 806,45 kr. pr. person omåret

11 Side 11 ud af 13 Hvilken type ventilationssystem er der på skolen? Hvordan kan skolen blive mere bæredygtig? HOLD 4: Forbrug af el, vand, papir mv. Find ud af følgende fx ved at gå en tur på skolens arealer, ved at interviewe pedeller, lærere eller andet personale m.fl. Hvor meget vand bruger skolen om året: Totalt? Pr. person? Hvor mange penge koster vandforbruget om året: Totalt? pr. person? Hvor meget elektricitet anvendes der på skolen om året: Totalt? Pr. person? Hvor mange penge koster el-forbruget om året: Totalt? Pr. Kwh? Pr. person? Hvor meget papir bruges der til undervisningen om året: Totalt?Pr. person? Hvor mange penge koster papirforbruget om året - totalt? Pr. person? Hvor mange fotokopier tages der om året - totalt? Pr. person? Hvor mange penge koster fotokopiering om året - totalt? Pr. person? Hvilke rengøringsmidler anvender skolen? Hvor meget rengøringsmiddel mv. bruges der på skolen om året: Totalt? Pr. person? Hvordan kan skolen blive mere bæredygtig? HOLD 5: Fødevarer og kantine Find ud af følgende fx ved at interviewe kantinepersonalet m.fl. Anvender kantinen økologiske råvarer? Hvor kommer råvarerne fra? Er råvarerne produceret lokalt, er de transporteret langt eller over korte afstande? Bliver affaldet sorteret? Bliver organisk affald komposteret? Anvendes der engangsmaterialer? Hvor mange gange om året kontrolleres kantinen af uvildige tilsyn? Hvilket ansigt har kantinens Smiley Glad? Tilfreds? Ikke tilfreds? Hvilke krav skal kantinen opfylde for at erhverve en happy smiley? Saas instruments, friskluftsventilation. Rum-temp. reguleres med nogle ventiler Mere ventilation om sommeren Mere varme om vinteren Færre elever i klasserne NB: inkl. eller ekskl. andres brug af idrætsfaciliteter?: 1440 m 3 totalt 3,32 m 3 pr. person kr. pr. år ~ 80,60 kr. pr. person KwH 492, 9 KwH kr. eller 529,90 kr. pr. person = ½ million ark! ~ 1152 ark pr. person (eller 4 ark pr. skoledag!) kr. (som ren papirudgift før fotokopiering) 51,8 kr. Primært vand og meget lidt stærk kemi. Fiberklude. Toiletpapir kr. (skøn) Videreudvikle eksisterende tiltag Ja - alle grøntsager og frugt er økologiske Firmaet JOGROS Nej, men hvis det er muligt ville kantinen gerne gøre det Nej, men hvis det er muligt ville kantinen gerne gøre det! Ja, men så lidt som muligt. Kun de store Cacao-krus 1 gang pr. kvartal = 4 gange om året kommer uanmeldt kontrol Glad! Den skal være ophængt på et synligt sted Generelt rent Der tages bakteriologiske prøver af maden mv.

12 Side 12 ud af 13 Hvordan kan kantinen blive mere bæredygtig? Økonomisk bæredygtighed kan nås ved at elever og lærere er mere loyale overfor kantinen (køber mere fremfor hos andre fx til skolens fødselsdag og lignende) HOLD 6: Transport Hvordan kommer elever og personale i skole: 1x, 1z og 1a er spurgt. Find ud af følgende fx ved at interviewe en eller flere klasser, lærere, kontorpersonale, pedeller, Hvor stor en procentdel af skolens elever og personale 1a: 4 1x:0 1z: 0 kommer i skole til fods? Hvor stor en procentdel af skolens elever og personale 1a: 9 1x: 16 1z: 10 kommer i skole på cykel? Hvor stor en procentdel af skolens elever og personale 1a: 15 1x: 8 1z: 14 kommer i skole med bus? Hvor stor en procentdel af skolens elever og personale 1a: 0 1x: 1 1z: 8 kommer i skole i bil? Hvor stor en procentdel af skolens elever og personale 1a: 0 1x: 2 1z: 1 kommer i skole i en kombination med bil/cykel? Hvor stor en procentdel af skolens elever og personale 1a: 0 1x: 3 1z: 5 kommer i skole i en kombination bil/bus? Hvilke grunde giver den enkelte for sit valg af Ikke andre muligheder transportmiddel? Hvor meget CO 2 slippes der ud til atmosfæren ved den samlede transport til/fra skole? Hvordan kan transport til/fra skolen blive mere mere offentlig transport/ bæredygtig? Bilister kan lave pendlerordninger HOLD 7: Behandling af affald Find ud af følgende fx ved at interviewe pedeller, kantine- og rengøringspersonale m.fl. Har hvert klasselokale beholdere til affald? Hvor mange? ja, 1 stk skraldespand pr. lokale Bliver affald sorteret? Ja, papir, pap, glas Hvem har ansvaret for at affald anbringes i rette beholder? elever og personale Bliver organisk affald komposteret? nej Bliver andre affaldsgrupper genbrugt? ja, papir, pap, flasker, elektronik Bliver der anvendt genbrugsmaterialer i fx kantinen? andre ja, med pantsystem steder? Anvendes der engangsmaterialer fx i kantinen? andre Toiletpapir (!) men ellers ikke af miljømæssige og steder? økonomiske årsager Hvor meget koster det om året at bortskaffe affald? Container: kr. Hvor meget kemisk affald mv. køres til Kommunekemi i 1 dunk ~5 liter (?) Nyborg? Hvad sker der med kasserede batterier? Afleveres til genbrugsstation Hvordan kan skolen blive mere bæredygtig?? Diskussion 1. Skal der laves en grøn guide til skolen med undersøgelser af eller forklaringer til skolens små og store grønne lokaliteter? 2. Vil holdet arrangere en månedlig grøn opgave for skolens øvrige elever? 3. Hvad mangler der på skolens område? Skolehave? Kompostbunke? Fugleskjul og redekasser??

13 Side 13 ud af Hvem skal præsenteres for holdets evt. beslutninger? 5. Er der nogle mulige samarbejdspartnere i andre fag eller udenfor skolen? 6. Hvad foreslår holdet der kan gøres for at skolen bliver mere bæredygtig? Oktober 2004 Birthe Zimmermann (biologi, engelsk) Amtsgymnasiet i Sønderborg Grundtvigs Alle Sønderborg

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

SE... UDFORDRINGEN SE

SE... UDFORDRINGEN SE SE... UDFORDRINGEN SE SE-fasen er den undersøgende fase, hvor eleverne tilegner sig viden, er ude i virkeligheden og taler med forskellige aktører. Eleverne finder frem til problemstillinger eller udfordringer,

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord. 1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Indhold Boligen Området Husorden Til-/fraflytning

Indhold Boligen Området Husorden Til-/fraflytning Indhold Boligen... 2 Afløb/toilet:... 2 Akutte skader:... 2 Antenne:... 2 Hvidevarer:... 2 Nøgler og låse:... 2 Skure:... 2 Særlige aftaler:... 3 Udluftning:... 3 Vandlåse:... 3 Vedligeholdelse af have:...

Læs mere

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m HF Elev 2011 S o l r ø d G y m n a s i u m Velkommen til HF PÅ Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse.

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Skole/virksomhedsarbejde. for. en bæredygtig fremtid

Skole/virksomhedsarbejde. for. en bæredygtig fremtid Skole/virksomhedsarbejde for en bæredygtig fremtid Af Eigil Larsen konsulent i Grønt Flag Grøn Skole, Friluftsrådet, august 2014 Indhold 1. Formålet... 3 2. Baggrund... 3 3. Verdens udfordringer... 3 4.

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Bagsværd Kostskole og Gymnasium1

Bagsværd Kostskole og Gymnasium1 Bagsværd Kostskole og Gymnasium1 2 Velkommen til en moderne og traditionsrig kostskole i Danmark. Bagsværd Kostskole og Gymnasium er fra 1908. Siden da har mange hundrede børn og unge mennesker haft glæde

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Min energi Miljøretningslinjer og plan? Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Studieretninger 2014-2017

Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014 2017 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium Orientering om Ringkjøbing Gymnasium 1 Optagelseskrav Efter 9./10. klasse med aflagt afgangsprøve fra folkeskolen i dansk, matematik, fysik/kemi, engelsk + 2 prøver mere efter lodtrækning. Undervisning

Læs mere

Årsplan i natur/teknik for 4. klasse, 2014/15

Årsplan i natur/teknik for 4. klasse, 2014/15 Årsplan i natur/teknik for 4. klasse, 2014/15 Uge Faglige mål/tema 33- Om transport 34 35-38 39-41 Om åen. Om byen byen i fugleperspektiv, bykort, boliger, industri, handel. Formål Aktiviteter Øvrige mål

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia Fagplan for Gaia Introduktion til faget Gaia Gaia er Vester Skerninge Friskoles naturvidenskabelige fag, der rækker over de fire klassiske fag: Kemi, fysik, biologi og geografi. Gaia er samtidig også det

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Internationalt arbejde i lyset af den nye gymnasiereform

Internationalt arbejde i lyset af den nye gymnasiereform Internationalt arbejde i lyset af den nye gymnasiereform I disse foranderlige og stadigt mere globaliserede tider synes der på papiret at være en vis uddannelsespolitisk konsensus om det gode og hensigtsmæssige

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Teambuilding - på en øde Ø

Teambuilding - på en øde Ø Teambuilding - på en øde Ø Teambuilding på en øde Ø Lær dig selv og dine kolleger at kende på en helt ny måde. Bliv lidt klogere på havet, dyrene, nature n og dig selv. Hvad kan man dog lave på en øde

Læs mere

Grøn afdeling i Odense

Grøn afdeling i Odense 7 Blommehaven har køkkenhaver, hønsehold og en vild blomstereng. Mange børn og voksne bruger udearealerne blandt andet til at dyrke grøntsager, passe høns, gå ture eller kælke. To gange om året mødes de

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING

BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING Velux-fondens seminar 19. August 2014 Jeppe Læssøe Aarhus Universitet i Emdrup Uddannelse for bæredygtig udvikling Et verdensomspændende årti Ikke kun om miljø

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Brugerundersøgelse 2009. i Viborg Kommune

Brugerundersøgelse 2009. i Viborg Kommune i Viborg Kommune Indledning Kilde Consult skal gennemføre en brugerundersøgelse på genbrugsstationerne i Viborg Kommune. Undersøgelsen er gennemført i starten af 2009 i forbindelse med, at der skal udarbejdes

Læs mere