Kompetence, konkurrencedygtighed og bæredygtig udvikling i Norden.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetence, konkurrencedygtighed og bæredygtig udvikling i Norden."

Transkript

1 Kompetence, konkurrencedygtighed og bæredygtig udvikling i Norden. Af Arne Carlsen og Ingegerd Green, Nordisk Tænketank for Fremtidens Kompetencer. De nordiske lande må i den nærmeste fremtid sikre velfærden i de nordiske samfund i en globaliseret verden. Forudsætningen for dette er fortsat økonomisk tilvækst gennem høj produktivitet og konkurrencedygtighed, kombineret med bæredygtig udvikling som understøtter mennesker og miljø. Norden har en række kulturelt og regionalt forankrede kernekompetencer og en stærk innovationskultur, som kan bidrage til at sikre fremtidens velstand og velfærd. Udfordringen er at skabe de rammer og strategier, som varetager mulighederne for at udvikle bæredygtige og værdiskabende løsninger. Udfordringer og krav Norden gennemgår præcis som resten af Europa, ja hele verden, en forandringsperiode som følge af øget globalisering. Alt større krav stilles til næringsliv og samfund, for at vi kan fortsætte med at være tilstrækkeligt konkurrencedygtige for at opretholde det velfærdsniveau, vi kender i dag. Prispres tvinger industrien til at flytte produktion fra Norden til lav-omkostningslande, men det er ikke kun tilvirkningen af produkter med lavt kundskabsindhold og industriarbejdere som påvirkes. I takt med at Kina, Indien og Rusland deltager mere aktivt i den globale økonomi, øges også udbudet af højtuddannet, kvalificeret og billig arbejdskraft med millioner af individer. Dermed udfordres også Nordens højtuddannede medborgere på en helt anden måde end før. Samtidig med at jagten på den globale konkurrencedygtighed foregår på fuld kraft, er i princippet hele det globale forskersamfund, FNs klimapanel IPCC og nu også store dele af den internationale politikerstand enige om, at radikale forandringer kræves for at mindske den globale opvarmning. Den velfærd, som den globale konkurrencedygtighed skal skabe, må være bæredygtig ud fra såvel økologisk, økonomisk som socialt perspektiv. Vore fælles ressourcer må anvendes på en måde, så kommende generationer kan få en lige så høj livskvalitet som vi. Selvom Norden på mange måder har været anset som foregangsområde, når det gælder om at forene høj økonomisk velfærd med højt satte miljømål, står selv vi over for store udfordringer. Udfordringerne for de nordiske samfund er mange og handler ikke alene om produktionsvilkår og miljø. Spørgsmålet om den aldrende befolkning er brændende aktuelt i hele Norden. At en voksende gruppe mennesker er socialt marginaliserede og at kløfterne mellem forskellige grupper tenderer at øge, er også afgørende sociale spørgsmål, der skal håndteres. Når den største del af arbejdsmarkedet består af kundskabsintensiv produktion af varer og tjenester, og denne produktion desuden må holde trit hvad angår bæredygtig udvikling - og når samfundet bliver mere og mere komplekst at leve i, er det åbenbart, at den mest strategiske faktor for at skabe fremtidens konkurrencekraft og velstand er de enkelte individs kompetencer. Spørgsmålet om fremtidens kompetencer og hvordan disse udvikles, burde derfor sættes øverst ikke bare på politikernes og arbejdsmarkedets parters agenda, men også på det almindelige menneskes liste over livsvigtige spørgsmål. 1

2 Norden som kompetencesamfund Internettet og menneskers øgede muligheder for mobilitet over nationale grænser har gjort, at det går hurtigt at sprede ny teknologi over hele verden. Hvad gælder vareproduktion har man ikke lige så god tid på sig i dag som før til at omsætte ny kundskab i merværdi-skabende handlinger, for at placere produktionen i toppen af konkurrenceligaen. Det går hurtigt for konkurrenterne at opnå samme kundskab og omsætte den til samme kompetencer. Overgangen fra industrisamfundet til kundskabssamfundet sås som en stor udfordring. Måske er overgangen til kompetencesamfundet endnu større? I takt med globalisering og mobilitet øger kravet om fleksibilitet og evne til omstilling på individuelt niveau. Det handler om menneskets evne til at håndtere forandring, mangfoldighed og fornyelse. Men det handler også om individets evne til at anvende sin kundskab, at omsætte kundskab til merværdi-skabende handlinger. De rammer, strukturer og strategier som det industrielle samfund byggede på og blev understøttet af hvad angår kundskabstilførsel, svarer ikke uden videre til de krav, som udvikling af kompetencer stiller. Derfor bliver det en stor udfordring at tilpasse og ændre dem, så de fungerer i kompetencesamfundet. Udfordringen bliver, at Norden satser på ikke blot at være en førende kundskabsregion, men at udvikle sig til at blive en global vinderregion ved at blive en førende kompetenceregion. Det indebærer et forstærket focus på kompetenceudvikling, på anvendelse og omsætning af eksisterende viden og kundskab i uddannelser og pædagogiske praksisser. Det indebærer også en større nyttiggørelse af forskningsbaseret viden ind i livslang læring systemet. De fleste kompetence-politikker udviklet af internationale organisationer er blevet langt mere opmærksomme på individualiseringen af læring og den enkeltes ansvar for at udforme og handle efter livsstrategier. I moderne samfund er der mere behov for, at den enkelte kan gribe aktivt forandrende ind i livs- og arbejdssituationer være aktiv medborger og medarbejder, være innovativ og enterpreneuriel, i forhold til privatliv, samfundsliv og arbejdsliv. Derfor opfattes kompetencer i stigende grad også som interaktive at kunne anvende og gøre noget med erhvervet kundskab og erhvervede færdigheder. Hvilke er de nødvendige kompetencer i fremtidens Norden? Der findes mange udredninger og rapporter om, hvilke kompetencer der bliver afgørende for et samfunds evne til at skabe langsigtet og bæredygtig udvikling. Udgangspunkt for arbejdet med kompetencer i den Nordiske Tænketank har været OECDs forslag i dets nylig færdiggjorte projekt Definition og Valg af Kompetencer (DeSeCo), EUs forslag om otte nøglekompetencer og det arbejde som for nylig er blevet afsluttet i en arbejdsgruppe i Asia Europe Meeting (ASEM). OECDs meta-kompetencer OECDs metakompetencer kan sammenfattes som - Kompetence til at handle selvstændigt at kunne handle i en større sammenhæng, kunne føre planer og projekter ud i livet, og at kunne hævde rettigheder - Kompetence til at anvende redskaber interaktivt, herunder sprog, symboler, tekster, viden, information, og teknologi - Kompetence til at interagere i heterogene grupper, herunder relatere til andre, samarbejde, tackle og løse konflikter 2

3 Det afgørende ved OECDs forslag til meta-kompetencer er insisteringen på det inter-aktive. I kundskabssamfundet er det f.eks. ikke længere tilstrækkeligt at lære at læse det er nødvendigt også at lære at kunne bruge det, man læser. Det er ikke tilstrækkeligt f.eks. at lære at adaptere til multikulturelle arbejdsmiljøer, der et nødvendigt også at lære at kunne fungere interaktivt i et multikulturelt arbejdsmiljø. EUs otte nøglekompetencer EU-Parlamentets og Kommissionens henvendelse til medlemsstaterne i 2006 handler om at udvikle otte nøglekompetencer, som dog i en anden sammenhæng ville blive opfattet som nye basisfærdigheder. Basisfærdigheder fordi de i kundskabssamfundet er grundlæggende for adgang til livslang læring. Dette indebærer, at der ikke længere kun er de tre klassiske basisfærdigheder læse, skrive og regne. De otte nøglekompetencer er: Kommunikativ kompetence i modersmålet Kommunikativ kompetence i fremmedsprog Matematisk kompetence og naturvidenskabelig og teknologisk basiskompetence Digital kompetence Læringskompetence Interpersonelle, interkulturelle og sociale kompetencer og medborgerkompetencer Iværksætterånd Kulturel udtryksevne EU-Kommissionen har ligeledes udviklet en europæisk kvalifikationsramme for livslang læring, som muliggør beskrivelse udfra læringsudbytte på otte niveauer af alle formelle, ikke-formelle og uformelle læringsforløb. Det gør det muligt at beskrive de kompetencer, der skal opnås lige fra forberedende voksenundervisning til ph.d.-niveau. ASEM-projektets meta-kompetencer Endelig har en arbejdsgruppe i Asia Europe Meeting samarbejdet formuleret en udviklingsbaseret kompetencepolitik, der udvider de klassiske basisfærdigheder med anvendelsesperspektivet og behovet for løbende udvikling af basisfærdighederne i kompetencesamfundet. Det er i denne forståelse tilsvarende som i OECDs perspektiv ikke længere nok at kunne læse det er nødvendigt også at kunne anvende det der læses. Det er ikke længere nok at kunne skrive det er nødvendigt også at kunne anvende det der skrives. Det er ikke længere nok at kunne matematik det er nødvendigt også at kunne anvende matematikken i privatliv, samfundsliv og arbejdsliv. Metakompetencerne defineres af ASEM-projektet som - Kommunikative kompetencer - herunder tale/lytte, læse/skrive, forhandle/mediere, kommunikere gennem IKT - Analytiske kompetencer, herunder - operere i formal-logiske systemer, skabe modeller, udvikle sociologisk fantasi - Personlige kompetencer, herunder - basis viden, senso-motorisk udvikling, emotionel balance Perspektivet er her at focusere på, hvordan disse kompetencer kan udvikles i læringsmiljøer som resultat af undervisning og læring, men også af processen - hvorledes disse kompetencer udvikles. ASEM-projektet bygger herved bro over den nordiske didaktik-tradition med focus på den pædagogiske udviklingsproces, og den angelsaksiske curriculum-tradition med focus på resultatet. 3

4 Nordiske styrkepositioner Den nordiske model har modstået alvorlige konjunkturnedgange, politiske ændringer og teknologiske udfordringer siden Modellens evne til at sikre velstandsudvikling og social tryghed kombineret med produktivitet og konkurrencedygtighed er veldokumenteret. I disse år ligger de nordiske lande i toppen i en række internationale sammenligninger. Det gælder f.eks. konkurrenceevne, teknologi og innovation. World Economic Forum udarbejder et indeks for, hvordan mere end hundrede lande klarer sig konkurrencemæssigt i forhold til hinanden. Dette indeks omfatter produktivitet i snæver forstand, men også de makroøkonomiske omgivelser (inklusive offentlige finanser og stabil pengepolitik), hvor godt de offentlige institutioner fungerer samt landenes teknologiske beredskab. Norden ligger i top i dette indeks, også i den seneste opdatering fra I indekset for konkurrenceevne ligger Finland nr. 2, Sverige nr. 3, Danmark nr. 4, Norge nr. 12 og Island nr. 14. I indekset for teknologi ligger Danmark nr. 1, Sverige nr. 2, Finland nr. 4, Island nr. 8, Norge nr. 10. Og i indekset for innovation ligger Sverige nr. 5, Finland nr. 6, Danmark nr. 7, Island nr. 17, og Norge nr. 21. Også når det angår deltagelse i voksenundervisning, ligger de nordiske lande i toppen. Således viser OECDs review af voksnes læring fra 2005, at blandt 17 OECD-lande ligger Danmark no 1, Finland no 2 og Sverige no 3. Et godt næringsliv forudsætter forudsigelige offentlige tjenester og lige behandling af aktørerne på markedet. Det er f.eks. afgørende, at etater eller ansatte er immune mod bestikkelse. Transparency International udarbejder hvert år et indeks hvor landene bliver rangeret efter, hvor korrupte de anses for at være. Norden ligger også på dette område blandt de otte lande, som er mindst korrupte blandt de 159 lande, der var med i indekset. Men måske den vigtigste statistik er den som angiver arbejdsledigheden i Norden. I maj 2006 var den nede på 2,5 procent, mens gennemsnittet i Euro-zonen var på 7,9 - i Frankrig 8,8 og i Tyskland 8,3. Lav ledighed er et resultat af, at man er lykkedes med omstillinger på virksomhedsniveau, men også en aktiv arbejdsmarkedspolitik på makro-niveau, hvor særlig øget kapacitet i uddannelsessystemet har været brugt som et virkemiddel. I rapporten Norden som global vinderregion redegøres der for et antal nordiske kulturbaserede konkurrencefaktorer. Rapporten udpeger en række fælles nordiske værdier som på sin side er basis for nogle tilsvarende nordiske erhvervsmæssige styrkepositioner. Eksempelvis baseres vores erhvervsmæssige styrkeposition i form af velfærdsprodukter på værdien lighed, innovation på tillid, ledelse baseret på processuelle styrker på lav magtdistance, bred og stærk kompetencebase på inklusion, omstillingsevne på fleksibilitet, bæredygtighed og helhedssyn på respekt for naturen, arbejdsomhed, personligt ansvar og effektivitet på protestantisk arbejdsetik, og design og funktionalitet på æstetik. Heraf drages konklusionen, at en af årsagerne til de nordiske landes gode placering i relation til økonomisk vækst og konkurrenceevne, er de nordiske værdier. At den nordiske konkurrenceevne er værdi- og kulturbaseret. Men samtidig spiller det fleksible voksen- og efteruddannelsessystem en afgørende rolle for at voksne kan tilegne sig de nødvendige kompetencer for at kunne klare sig i vidensamfundet, og for at sikre de nordiske velfærdssamfund i fremtiden. 4

5 Refleksioner og budskaber fra tænketanken - netop nu Ud fra de billeder som er blevet formuleret omkring udfordringer som de nordiske samfund står over for i fremtiden, hvilke særlige krav der stilles til kompetence og evne til at udvikle denne kompetence, samt ud fra det vi tror om Nordens særlige konkurrencefordele, arbejder den nordiske tænketank på at sammenstille et antal hovedbudskaber og forslag til nødvendige indsatser. Nordisk tænketank for fremtidens kompetencer peger på, at de nordiske lande, for at fastholde og yderligere udvikle de nordiske landes styrkepositioner for i vidensamfundet at kunne skabe økonomisk vækst og øget konkurrenceevne for de nordiske velfærdssamfund i globaliseringens tidsalder, må udvikle et nyt fokus på individ-niveauet og individers samarbejde med andre, et nyt fokus på arbejdslivet og et nyt fokus på rammesystemer for voksnes læring. Dog er arbejdet med analyse og konklusioner endnu ikke færdigt, men i uprioriteret orden og uden udførligt ræsonnement kan de mest fremtrædende synspunkter som er blevet samlet formuleres i en oversigtlig punktliste. * En af de største udfordringer bliver at etablere kundskabens og kompetencernes plads i den nordiske model. Det indebærer at udvikle og realisere strategier for at blive bedst i verden til: - bæredygtig udvikling - at inddrage og udvikle menneskelige ressourcer - at udvikle fleksibilitet og omstillingsevne - kompetenceudvikling * Der må udvikles nye læringsmiljøer og læringsarenaer, der kun delvis bygger på institutioner og organisationer, som vi kender dem i dag, og som kan optimere udviklingen af nye basisfærdigheder og nøglekompetencer, også i relation til den kulturelle kontekst. Det formelle skolesystem, offentlige og private arbejdspladser, kan ikke alene etablere fremtidens læringsarenaer indefra der må også tages nye greb udefra. Entreprenørskab må gøres til et vigtigt element i læringskulturen, og nye pædagogikker udvikles, som baserer sig på viden om, hvordan nutidens mennesker bedst lærer sig det, de har brug for. * Nye finansieringsformer må understøtte kompetenceudviklingen og motivationen for at lære sig de nødvendige kompetencer. Arbejdsmarkedets parter, individernes formulering af læringsbehov og statslig politik må spille sammen på nye måder i finansieringsspørgsmålet. * Nordisk identitet skaber fantastiske muligheder for global konkurrencekraft. Det afgørende er først og fremmest at de nordiske lande formulerer en strategi for kulturrelateret kompetenceudvikling og beslutter sig for at følge den. * De nordiske lande må udvikle en egentlig strategi for innovations- og kompetencepolitik, som også via akkrediterings- og certificeringskrav til nye uddannelser og læringsforløb insisterer på udvikling af nye basisfærdigheder og nøglekompetencer til brug i vidensamfundet og videnøkonomien. * Der må udvikles et sammenhængende og transparent helheds livslang læringssystem til erstatning for tidligere uddannelsessystemer, arbejdspladslæringssystemer, folkeoplysningssystemer o.l., således at der sikres optimal fleksibilitet indenfor livslang læringsystemet, meritmuligheder og anerkendelse af realkompetencer. *Et helhedssyn på voksnes læring, som inkluderer både samfundet, arbejdsmarkedet og individet under hensyn til bæredygtig udvikling og demokrati. 5

6 * Et højt kompetenceniveau lægger grunden for en evne til at skabe merværdi i såvel samfundsliv som i erhvervsliv. Det gælder om at at tydeliggøre, på hvilke måder forskellige kompetencer bidrager til at forskellige værdier skabes. At alt ikke handler om at skabe økonomisk værdi! * Der må udvikles evne til at kunne agere innovativt og selvstændigt ud fra de forhold og forudsætninger man befinder sig i, i enhver given situation. For at udvikle denne selvstændighed kræves også, at individerne udvikler god selvkundskab og høj selvfølelse. Andre afgørende kompetencer er at kunne agere entreprenørielt såvel i hverdagsliv som i erhvervsliv. * Der må udvikles en fungerende, for ALLE tilgængelig infrastruktur for kontinuerlig kompetenceudvikling som muliggør for individer at udvikle den evne som kræves for at realisere sig selv, sine idéer og evne til at agere i samklang med en samfundsudvikling som skaber bæredygtig velfærd i global solidaritet med miljø og menneske. * Det må påvises, hvordan de eksisterende strukturer i det formelle uddannelsessystem på flere måder hindrer individernes muligheder for kontinuerlig kompetenceudvikling. En stor udfordring bliver at identificere manglerne i systemet og med stærkt lederskab fjerne hindrende strukturer og udvikle nye støttende strukturer. * Der er en opgave i at løfte spændende pågående aktiviteter i Norden frem, som forsøger at forandre hindrende strukturer og opbygge nye støttende strukturer. * Det kan sandsynliggøres at Norden bliver en given vinderregion, hvis vi klarer at udvikle og etablere en kontinuerlig kompetenceudviklings- infrastruktur i et nordisk strategisk samarbejde, hvor vi løfter de nordiske værdier frem. * Vidensamfundet har behov for at blive til kompetencesamfund, vidensproduktionen skal anvendes, og viden og færdigheder omsættes til kompetencer. Der er ikke kun behov for at vide, men også for at kunne gøre. * I dette samfund er der behov for evne til at kunne agere innovativt, selvstændigt og interaktivt, som individ, medborger og medarbejder, ud fra de forhold og forudsætninger man befinder sig i, i enhver given situation. For at udvikle denne selvstændighed og handlekraft kræves også individuel udvikling af god selvkundskab og selvtillid. Andre afgørende kompetencer er at kunne agere entreprenørielt såvel i hverdagsliv, samfundsliv som i arbejdsliv. * Fremtidens strukturer og systemer for kompetenceudvikling må bygge på en tværsektoriel tankegang og mobilitet, og enkle og fleksible metoder som muliggør individers mobilitet mellem forskellige systemer må udvikles. 14 foreløbige budskaber fra tænketanken Konkluderende peger Nordisk tænketank for fremtidens kompetencer foreløbigt på, at de nordiske lande, for at fastholde og yderligere udvikle de nordiske landes styrkepositioner for i vidensamfundet at kunne skabe økonomisk vækst og øget konkurrenceevne for de nordiske velfærdssamfund i globaliseringens tidsalder, må udvikle de bedste rammer for voksnes læring. Det indebærer: - Et nyt fokus på individ-niveauet - Et nyt fokus på arbejdslivet - Et nyt fokus på rammesystemer for voksnes læring 6

7 Et nyt fokus på individ-niveauet Der må fokuseres på voksnes Selvstændighed og inter-aktivitet, baseret på selvkundskab og selvtillid Læringskarriere omsat til kompetence-udvikling Kreativitet, entreprenørskab og innovationsevne Nye basisfærdigheder og nøglekompetencer Et nyt fokus på arbejdslivet Der må fokuseres på Efter- og videreuddannelse baseret på nye basisfærdigheder og nøglekompetencer Samspil mellem forskellige læringsarenaer for at styrke innovationskapaciteten og faglig kompetenceudvikling Nye netværk til at varetage strukturelle tilpasninger Øget uddannelse i entreprenørskab Et nyt fokus på rammesystemer for voksnes læring Der må fokuseres på Et helhedssyn på voksnes læring, som inkluderer både samfundet, arbejdsmarkedet og individet under hensyn til bæredygtig udvikling og demokrati Nye fora for øget samarbejde mellem alle skoleformer og offentlige og private arbejdspladser Voksenvejledningens centrale rolle Større anvendelse af forskningsbaseret viden om hvordan mennesker bedst lærer det, de har brug for, i voksenlæringens tilrettelæggelse Inklusion af de grupper, der står uden for arbejdslivet Nye finansieringsformer af voksnes læring, som sikrer individuelle uddannelsesbehov i kombination med samfundets og arbejdspladsernes behov Nordisk identitet skaber fantastiske muligheder for global konkurrencekraft. Det afgørende er først og fremmest at de nordiske lande formulerer en strategi for kulturrelateret kompetenceudvikling og beslutter sig for at følge den. Arbejdet foregår Arbejdet i Tænketanken udgår således fra et antal kritiske spørgsmål. Hvordan ser et fremtidigt nordisk samfund og arbejdsliv ud? Hvilke kompetencer må individer og organisationer have for at fungere i et sådant samfund? I hvilke systemer og strukturer kan disse kompetencer udvikles? Hvordan kan den nordiske fælles kultur udgøre et grundlag for en vinderstrategi, når det drejer sig om at tage vare på kompetencer og kompetenceudvikling? Ved at bearbejde foreliggende kundskab i form av rapporter, udredninger, policy-dokumenter og ved at mødes med mange forskellige repræsentanter fra forskellige dele af samfundet forsøger Tænketanken at formulere et uddybet grundlag for fortsat diskussion om disse spørgsmål. En vigtig del af Tænketankens arbejde var det seminarium, der blev gennemført på Island august 2006, hvor omkring 50 personer fra hele Norden samledes i to dage for i en kreativ proces at bidrage med kundskab og erfaring. I efteråret 2006 mødtes Tænketanken yderligere nogle gange for at bearbejde det, som kom frem under seminariet på Island, og for at fortsætte med at indsamle kundskab og erfaring fra frem for alt arbejdsmarkedets forskellige parter. I foråret 2007 indledtes arbejdet med at sammenstille den rapport, som skal præsenteres for de nordiske lande på nationale spredningsseminarer efterår

8 Nationale seminarer Der er altså stadig et vist arbejde tilbage med at bearbejde og konkretisere de konklusioner, som tænketanken hidtil er nået frem til. En del af det afsluttende arbejde med at sammenfatte det visionsdokument, som rapporten udformes som, bliver at undersøge gode eksempler på initiativer og virksomhed, som allerede i dag kan siges at møde fremtidens behov. Målsætningen er, at tænketankens rapport skal blive et anvendeligt dokument for alle, som interesserer sig for at udvikle forudsætningerne for voksne individers læring og kompetenceudvikling. Det kan være politikere og andre policy-makers, virksomhedsledere og ledere inden for arbejdsmarkedets parter, frivillige organisationer og øvrige aktører på området for voksnes læring. I løbet af efteråret 2007 vil Nordisk Netværk for Voksnes Læring arrangere nationale seminarer i samtlige nordiske lande, hvor tænketankens slutrapport skal præsenteres og diskuteres. Det er en forhåbning, at resultatet vil få en sådan form, at det kan anvendes til mange samtaler, debatter og diskussioner i mange flere sammenhænge efter disse seminarer. Faktaboks NORDISK TÄNKETANK OM FRAMTIDENS KOMPETENSER Norden som vinnarregion Europa står inför stora utmaningar att hantera de krav och villkor som en alltmer globaliserad ekonomi ställer på samhället. EU har uppmärksammat detta och formulerat målsättningen att Europa ska vara den mest framgångsrika kunskapsbaserade ekonomiska regionen med hållbar ekologisk utvcekling i världen. I Nordiska Ministerrådets rapport Norden som global vinnarregion, som är framtagen tillsammans med Huset Mandag Morgen, framstår Norden som en kunskapsregion med stor potential för utveckling av de mänskliga resurser som utgör grunden för att bli en global vinnarregion. I rapporten framhålls vår gemensamma värdergrund, kultur och histora och inte minst en gemensam syn på demokrati och utildning som de viktigaste nordiska framgångsfaktorerna för en positiv utveckling. De nordiska regeringarna uppmanas i rapporten att utforma en gemensam strategi för hur vi ska uteckla och ta tillvara våra unika möjligheterna att bli en vinnarregion. Nordisk Tänketank skapar kunskapsunderlag Med sikte på att göra Norden till en vinnarregion arbetar Nordiska Ministerrådet med att utforma gemensamma strategier för hur man ska möta utmaningarna kring framtidens kompetensbehov och hur dessa behov ska tillgodoses. För att skapa policyunderlag till detta arbeta har NVL etablerat en nordisk tänketank. Tänketanken är sammansatt av individer från varje nordiskt land, verksamma i olika områden i samhället. Genom den breda kompetens och erfarenhet som finns samlad i gruppen diskuteras och undersöks de kritiska frågeställnigarna från många olika perspektiv. Kristin Astergeirsdottir, ordförande i Tänketanken, är historiker, direktör och forskare vid institutionen för Kvinno- och könsforskning på Islands Universitet och har en bred erfarenhet av frågor som rör könsforskning, kvinnorörelser, demokrati och politik. Hon är engagerad i ett antal sammanhang, bland annat i styrelsen av Islands Nationalteater, Islands Husbank, Islands kvinnoarkiv och ett nytt Centrum för muntlig historia. 8

9 Harry Bjerkeng är direktör för Håndverksbedriftenes Landsforening i Norge och har mångårig erfarenhet av att arbeta med frågor som rör kompetensutveckling inklusive lärlingsutbildning, efteroch viadreutbildning i arbetslivet, småföretagsledarutbildning, utbildningsekonomi och avtal mellan arbetsmarknadens parter. Han har sedan 1994 deltagit i och lett den norska styrelsen för Leonardo da Vinci-programmet samt ett antal europeiska kompetenseprojekt. Arne Carlsen är direktör for Internationalisering vid Danmarks Pædagogiske Universitet. Han har mångårig erfarenhet av arbete med nordiska och internationella frågor som berör vuxnas lärande och livslångt lärande. Han har varit Utbildningsdirektör vid Dannmarks Pædagogiske Universitet med ansvar för att utveckla näringslivsanpassade masterutbildningar for vuxna, rektor för Nordens folkeliga akademi, Nordiska Ministerrådets utvcklingscentrum för livslångt lärande, och är medlem i redaktionskommittéen för Journal of Lifelong Learning in Europe, samt editorial correspondent för International Journal of Lifelong Education. Han är även ordförande i ASEM Education and Research Hub for Lifelong Learning Studies, ett universitetssamarbete mellan 18 asiatiska och europeiska universitet. Ingegerd Green arbetar som konsult i egen firma med olika former av uppdrag med utgångspunkt i små och medelstora företags förutsättningar att skapa konkurrenskraft genom utveckling av kunskap och kompetens. Hon är styrelseledamot i ett flertal företag av olika storlek och i olika branscher, samt i Stiftelsen Form för småföretagsforskning och Institutet för Tillväxtpolitiska studier. Utöver detta är hon inom sitt fackområde anlitad som rådgivare och ämnessakkunnig av olika nationella organisationer. Leena Jokinen är utbildningsdirektör på Finland Futures Research Centre at Turku School of Economics. Hon har lång erfarenhet av att arbeta med framtidsfrågor och framtidsscenarier. Hon jobbar bl.a. med framtidsorienterade strategiprocesser och ger vägledning och sparring till grupper och individer innom olika organisationer. Värdering av realkompetenser är ett projekttema som hon har sysslat med under många år. Sigrún Magnúsdóttir är Islands koordinator för NVL och arbetar också med utvecklingsfrågor på Fræðslumiðstöð atvinnulífsins (Education and Training Service Centre). Hon har lång erfarenhet inom området vuxnas lärande och har själv arbetat som lärare och ledare inom yrkesutbildning i fackföreningar, eftergymnasiala skolor och akademi. Hon fungerar som koordinator och kontaktperson för Tänketanken. 9

NVLKONFERANCEAVIS Tänketank om framtidens kompetenser Midtvejsseminar i Island, 24-25 August 2006

NVLKONFERANCEAVIS Tänketank om framtidens kompetenser Midtvejsseminar i Island, 24-25 August 2006 nvl Ä Ö Ä Fra konferencen paa Selfoss i Island 24-25 August NVLKONFERANCEAVIS Tänketank om framtidens kompetenser Midtvejsseminar i Island, 24-25 August 2006 Seminaret var organiseret af Nordisk Netværk

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

VL89 Executives Changing the Game

VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game Opgradér til Leadership 2.0, den nye virkelighed "What got you here, won t get you there" Hvad er din virksomheds eksistensberettigelse

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Erfaringer fra Danmark Oplæg, NIFUs Årskonferanse, 23. maj 2014 ved Maria Theresa Norn, Analysechef, ph.d. i Tænketanken DEA Danmark

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Vores forretningsprincipper

Vores forretningsprincipper Vores forretningsprincipper 1 Bæredygtig værdiskabelse Vores forretningsprincipper Vores forretningsprincipper Forretningskoncept Fremgangsfaktorer Strategi Vores værdier Adfærdskodeks Politikker "Vores

Læs mere

Arbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere

Arbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere Indhold I. RETNINGSLINJER FOR INTERVIEWS... 2 FORMÅL... 2 PRAKTISKE

Læs mere

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor Issue 1 September 2014 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europakommissionen. Denne udgivelse afspejler kun forfatterens synspunkter, og Kommissionen kan ikke blive holdt ansvarlig for brug af

Læs mere

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring Den danske UNESCOnationalkommission Invitation til nordisk konference Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring 11. november 2010, Odense, Danmark Baggrund Det danske formandskab for Nordisk

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Opsamlingsresume. NVL konference 24. august 2009 - arrangører. NVL og Projekt KLAR. www.nordvux.net www.blivklar.dk

Opsamlingsresume. NVL konference 24. august 2009 - arrangører. NVL og Projekt KLAR. www.nordvux.net www.blivklar.dk Opsamlingsresume NVL konference 24. august 2009 - arrangører NVL og Projekt KLAR www.nordvux.net www.blivklar.dk konferencen blev afholdt ved Trelleborg Golfklub Slagelse på Vilcon Golfrestaurant Program

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

A. Kommunikationsplan

A. Kommunikationsplan A. Kommunikationsplan Kreativ Metapols kommmunikationsplan: 1. Målsætning Kreativ Metapols målsætning er at kommunikere netværkets tværfaglige og -regionale idegrundlag og platform ud til eksterne samarbejdspartnere

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Anderledes. vejen til den gode mødeoplevelse. en videreudvikling. meetovater uddannelsen

Anderledes. vejen til den gode mødeoplevelse. en videreudvikling. meetovater uddannelsen Anderledes mødeoplevelser vejen til den gode mødeoplevelse en videreudvikling af meetovater uddannelsen ErhvervsturismeAkademiet for Midtjylland i samarbejde med Annhansen concept+competence anderledes

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Det Personlige Autentiske Lederskab & Coaching - Skab trivsel, udvikling og markante resultater

Det Personlige Autentiske Lederskab & Coaching - Skab trivsel, udvikling og markante resultater Det Personlige Autentiske Lederskab & Coaching - Skab trivsel, udvikling og markante resultater Overordnet udbytte Vi styrker din evne til kontakt og ligeværd og dermed din evne til at møde andre, hvor

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

Danske prydplanter Temadag, den 13. november 2013. Hvordan skabes guldkalve i den danske gartneribranche?

Danske prydplanter Temadag, den 13. november 2013. Hvordan skabes guldkalve i den danske gartneribranche? Danske prydplanter Temadag, den 13. november 2013 Hvordan skabes guldkalve i den danske gartneribranche? Vision Vinderstrategi er kendt for at være større virksomheder og vækstvirksomhedersmest attraktive

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA Hvorfor afholder vi Danish Entrepreneurship Award - DNA Med Danish Entrepreneurship Award vil vi skabe inspiration og motivation til

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere