Kompetence, konkurrencedygtighed og bæredygtig udvikling i Norden.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetence, konkurrencedygtighed og bæredygtig udvikling i Norden."

Transkript

1 Kompetence, konkurrencedygtighed og bæredygtig udvikling i Norden. Af Arne Carlsen og Ingegerd Green, Nordisk Tænketank for Fremtidens Kompetencer. De nordiske lande må i den nærmeste fremtid sikre velfærden i de nordiske samfund i en globaliseret verden. Forudsætningen for dette er fortsat økonomisk tilvækst gennem høj produktivitet og konkurrencedygtighed, kombineret med bæredygtig udvikling som understøtter mennesker og miljø. Norden har en række kulturelt og regionalt forankrede kernekompetencer og en stærk innovationskultur, som kan bidrage til at sikre fremtidens velstand og velfærd. Udfordringen er at skabe de rammer og strategier, som varetager mulighederne for at udvikle bæredygtige og værdiskabende løsninger. Udfordringer og krav Norden gennemgår præcis som resten af Europa, ja hele verden, en forandringsperiode som følge af øget globalisering. Alt større krav stilles til næringsliv og samfund, for at vi kan fortsætte med at være tilstrækkeligt konkurrencedygtige for at opretholde det velfærdsniveau, vi kender i dag. Prispres tvinger industrien til at flytte produktion fra Norden til lav-omkostningslande, men det er ikke kun tilvirkningen af produkter med lavt kundskabsindhold og industriarbejdere som påvirkes. I takt med at Kina, Indien og Rusland deltager mere aktivt i den globale økonomi, øges også udbudet af højtuddannet, kvalificeret og billig arbejdskraft med millioner af individer. Dermed udfordres også Nordens højtuddannede medborgere på en helt anden måde end før. Samtidig med at jagten på den globale konkurrencedygtighed foregår på fuld kraft, er i princippet hele det globale forskersamfund, FNs klimapanel IPCC og nu også store dele af den internationale politikerstand enige om, at radikale forandringer kræves for at mindske den globale opvarmning. Den velfærd, som den globale konkurrencedygtighed skal skabe, må være bæredygtig ud fra såvel økologisk, økonomisk som socialt perspektiv. Vore fælles ressourcer må anvendes på en måde, så kommende generationer kan få en lige så høj livskvalitet som vi. Selvom Norden på mange måder har været anset som foregangsområde, når det gælder om at forene høj økonomisk velfærd med højt satte miljømål, står selv vi over for store udfordringer. Udfordringerne for de nordiske samfund er mange og handler ikke alene om produktionsvilkår og miljø. Spørgsmålet om den aldrende befolkning er brændende aktuelt i hele Norden. At en voksende gruppe mennesker er socialt marginaliserede og at kløfterne mellem forskellige grupper tenderer at øge, er også afgørende sociale spørgsmål, der skal håndteres. Når den største del af arbejdsmarkedet består af kundskabsintensiv produktion af varer og tjenester, og denne produktion desuden må holde trit hvad angår bæredygtig udvikling - og når samfundet bliver mere og mere komplekst at leve i, er det åbenbart, at den mest strategiske faktor for at skabe fremtidens konkurrencekraft og velstand er de enkelte individs kompetencer. Spørgsmålet om fremtidens kompetencer og hvordan disse udvikles, burde derfor sættes øverst ikke bare på politikernes og arbejdsmarkedets parters agenda, men også på det almindelige menneskes liste over livsvigtige spørgsmål. 1

2 Norden som kompetencesamfund Internettet og menneskers øgede muligheder for mobilitet over nationale grænser har gjort, at det går hurtigt at sprede ny teknologi over hele verden. Hvad gælder vareproduktion har man ikke lige så god tid på sig i dag som før til at omsætte ny kundskab i merværdi-skabende handlinger, for at placere produktionen i toppen af konkurrenceligaen. Det går hurtigt for konkurrenterne at opnå samme kundskab og omsætte den til samme kompetencer. Overgangen fra industrisamfundet til kundskabssamfundet sås som en stor udfordring. Måske er overgangen til kompetencesamfundet endnu større? I takt med globalisering og mobilitet øger kravet om fleksibilitet og evne til omstilling på individuelt niveau. Det handler om menneskets evne til at håndtere forandring, mangfoldighed og fornyelse. Men det handler også om individets evne til at anvende sin kundskab, at omsætte kundskab til merværdi-skabende handlinger. De rammer, strukturer og strategier som det industrielle samfund byggede på og blev understøttet af hvad angår kundskabstilførsel, svarer ikke uden videre til de krav, som udvikling af kompetencer stiller. Derfor bliver det en stor udfordring at tilpasse og ændre dem, så de fungerer i kompetencesamfundet. Udfordringen bliver, at Norden satser på ikke blot at være en førende kundskabsregion, men at udvikle sig til at blive en global vinderregion ved at blive en førende kompetenceregion. Det indebærer et forstærket focus på kompetenceudvikling, på anvendelse og omsætning af eksisterende viden og kundskab i uddannelser og pædagogiske praksisser. Det indebærer også en større nyttiggørelse af forskningsbaseret viden ind i livslang læring systemet. De fleste kompetence-politikker udviklet af internationale organisationer er blevet langt mere opmærksomme på individualiseringen af læring og den enkeltes ansvar for at udforme og handle efter livsstrategier. I moderne samfund er der mere behov for, at den enkelte kan gribe aktivt forandrende ind i livs- og arbejdssituationer være aktiv medborger og medarbejder, være innovativ og enterpreneuriel, i forhold til privatliv, samfundsliv og arbejdsliv. Derfor opfattes kompetencer i stigende grad også som interaktive at kunne anvende og gøre noget med erhvervet kundskab og erhvervede færdigheder. Hvilke er de nødvendige kompetencer i fremtidens Norden? Der findes mange udredninger og rapporter om, hvilke kompetencer der bliver afgørende for et samfunds evne til at skabe langsigtet og bæredygtig udvikling. Udgangspunkt for arbejdet med kompetencer i den Nordiske Tænketank har været OECDs forslag i dets nylig færdiggjorte projekt Definition og Valg af Kompetencer (DeSeCo), EUs forslag om otte nøglekompetencer og det arbejde som for nylig er blevet afsluttet i en arbejdsgruppe i Asia Europe Meeting (ASEM). OECDs meta-kompetencer OECDs metakompetencer kan sammenfattes som - Kompetence til at handle selvstændigt at kunne handle i en større sammenhæng, kunne føre planer og projekter ud i livet, og at kunne hævde rettigheder - Kompetence til at anvende redskaber interaktivt, herunder sprog, symboler, tekster, viden, information, og teknologi - Kompetence til at interagere i heterogene grupper, herunder relatere til andre, samarbejde, tackle og løse konflikter 2

3 Det afgørende ved OECDs forslag til meta-kompetencer er insisteringen på det inter-aktive. I kundskabssamfundet er det f.eks. ikke længere tilstrækkeligt at lære at læse det er nødvendigt også at lære at kunne bruge det, man læser. Det er ikke tilstrækkeligt f.eks. at lære at adaptere til multikulturelle arbejdsmiljøer, der et nødvendigt også at lære at kunne fungere interaktivt i et multikulturelt arbejdsmiljø. EUs otte nøglekompetencer EU-Parlamentets og Kommissionens henvendelse til medlemsstaterne i 2006 handler om at udvikle otte nøglekompetencer, som dog i en anden sammenhæng ville blive opfattet som nye basisfærdigheder. Basisfærdigheder fordi de i kundskabssamfundet er grundlæggende for adgang til livslang læring. Dette indebærer, at der ikke længere kun er de tre klassiske basisfærdigheder læse, skrive og regne. De otte nøglekompetencer er: Kommunikativ kompetence i modersmålet Kommunikativ kompetence i fremmedsprog Matematisk kompetence og naturvidenskabelig og teknologisk basiskompetence Digital kompetence Læringskompetence Interpersonelle, interkulturelle og sociale kompetencer og medborgerkompetencer Iværksætterånd Kulturel udtryksevne EU-Kommissionen har ligeledes udviklet en europæisk kvalifikationsramme for livslang læring, som muliggør beskrivelse udfra læringsudbytte på otte niveauer af alle formelle, ikke-formelle og uformelle læringsforløb. Det gør det muligt at beskrive de kompetencer, der skal opnås lige fra forberedende voksenundervisning til ph.d.-niveau. ASEM-projektets meta-kompetencer Endelig har en arbejdsgruppe i Asia Europe Meeting samarbejdet formuleret en udviklingsbaseret kompetencepolitik, der udvider de klassiske basisfærdigheder med anvendelsesperspektivet og behovet for løbende udvikling af basisfærdighederne i kompetencesamfundet. Det er i denne forståelse tilsvarende som i OECDs perspektiv ikke længere nok at kunne læse det er nødvendigt også at kunne anvende det der læses. Det er ikke længere nok at kunne skrive det er nødvendigt også at kunne anvende det der skrives. Det er ikke længere nok at kunne matematik det er nødvendigt også at kunne anvende matematikken i privatliv, samfundsliv og arbejdsliv. Metakompetencerne defineres af ASEM-projektet som - Kommunikative kompetencer - herunder tale/lytte, læse/skrive, forhandle/mediere, kommunikere gennem IKT - Analytiske kompetencer, herunder - operere i formal-logiske systemer, skabe modeller, udvikle sociologisk fantasi - Personlige kompetencer, herunder - basis viden, senso-motorisk udvikling, emotionel balance Perspektivet er her at focusere på, hvordan disse kompetencer kan udvikles i læringsmiljøer som resultat af undervisning og læring, men også af processen - hvorledes disse kompetencer udvikles. ASEM-projektet bygger herved bro over den nordiske didaktik-tradition med focus på den pædagogiske udviklingsproces, og den angelsaksiske curriculum-tradition med focus på resultatet. 3

4 Nordiske styrkepositioner Den nordiske model har modstået alvorlige konjunkturnedgange, politiske ændringer og teknologiske udfordringer siden Modellens evne til at sikre velstandsudvikling og social tryghed kombineret med produktivitet og konkurrencedygtighed er veldokumenteret. I disse år ligger de nordiske lande i toppen i en række internationale sammenligninger. Det gælder f.eks. konkurrenceevne, teknologi og innovation. World Economic Forum udarbejder et indeks for, hvordan mere end hundrede lande klarer sig konkurrencemæssigt i forhold til hinanden. Dette indeks omfatter produktivitet i snæver forstand, men også de makroøkonomiske omgivelser (inklusive offentlige finanser og stabil pengepolitik), hvor godt de offentlige institutioner fungerer samt landenes teknologiske beredskab. Norden ligger i top i dette indeks, også i den seneste opdatering fra I indekset for konkurrenceevne ligger Finland nr. 2, Sverige nr. 3, Danmark nr. 4, Norge nr. 12 og Island nr. 14. I indekset for teknologi ligger Danmark nr. 1, Sverige nr. 2, Finland nr. 4, Island nr. 8, Norge nr. 10. Og i indekset for innovation ligger Sverige nr. 5, Finland nr. 6, Danmark nr. 7, Island nr. 17, og Norge nr. 21. Også når det angår deltagelse i voksenundervisning, ligger de nordiske lande i toppen. Således viser OECDs review af voksnes læring fra 2005, at blandt 17 OECD-lande ligger Danmark no 1, Finland no 2 og Sverige no 3. Et godt næringsliv forudsætter forudsigelige offentlige tjenester og lige behandling af aktørerne på markedet. Det er f.eks. afgørende, at etater eller ansatte er immune mod bestikkelse. Transparency International udarbejder hvert år et indeks hvor landene bliver rangeret efter, hvor korrupte de anses for at være. Norden ligger også på dette område blandt de otte lande, som er mindst korrupte blandt de 159 lande, der var med i indekset. Men måske den vigtigste statistik er den som angiver arbejdsledigheden i Norden. I maj 2006 var den nede på 2,5 procent, mens gennemsnittet i Euro-zonen var på 7,9 - i Frankrig 8,8 og i Tyskland 8,3. Lav ledighed er et resultat af, at man er lykkedes med omstillinger på virksomhedsniveau, men også en aktiv arbejdsmarkedspolitik på makro-niveau, hvor særlig øget kapacitet i uddannelsessystemet har været brugt som et virkemiddel. I rapporten Norden som global vinderregion redegøres der for et antal nordiske kulturbaserede konkurrencefaktorer. Rapporten udpeger en række fælles nordiske værdier som på sin side er basis for nogle tilsvarende nordiske erhvervsmæssige styrkepositioner. Eksempelvis baseres vores erhvervsmæssige styrkeposition i form af velfærdsprodukter på værdien lighed, innovation på tillid, ledelse baseret på processuelle styrker på lav magtdistance, bred og stærk kompetencebase på inklusion, omstillingsevne på fleksibilitet, bæredygtighed og helhedssyn på respekt for naturen, arbejdsomhed, personligt ansvar og effektivitet på protestantisk arbejdsetik, og design og funktionalitet på æstetik. Heraf drages konklusionen, at en af årsagerne til de nordiske landes gode placering i relation til økonomisk vækst og konkurrenceevne, er de nordiske værdier. At den nordiske konkurrenceevne er værdi- og kulturbaseret. Men samtidig spiller det fleksible voksen- og efteruddannelsessystem en afgørende rolle for at voksne kan tilegne sig de nødvendige kompetencer for at kunne klare sig i vidensamfundet, og for at sikre de nordiske velfærdssamfund i fremtiden. 4

5 Refleksioner og budskaber fra tænketanken - netop nu Ud fra de billeder som er blevet formuleret omkring udfordringer som de nordiske samfund står over for i fremtiden, hvilke særlige krav der stilles til kompetence og evne til at udvikle denne kompetence, samt ud fra det vi tror om Nordens særlige konkurrencefordele, arbejder den nordiske tænketank på at sammenstille et antal hovedbudskaber og forslag til nødvendige indsatser. Nordisk tænketank for fremtidens kompetencer peger på, at de nordiske lande, for at fastholde og yderligere udvikle de nordiske landes styrkepositioner for i vidensamfundet at kunne skabe økonomisk vækst og øget konkurrenceevne for de nordiske velfærdssamfund i globaliseringens tidsalder, må udvikle et nyt fokus på individ-niveauet og individers samarbejde med andre, et nyt fokus på arbejdslivet og et nyt fokus på rammesystemer for voksnes læring. Dog er arbejdet med analyse og konklusioner endnu ikke færdigt, men i uprioriteret orden og uden udførligt ræsonnement kan de mest fremtrædende synspunkter som er blevet samlet formuleres i en oversigtlig punktliste. * En af de største udfordringer bliver at etablere kundskabens og kompetencernes plads i den nordiske model. Det indebærer at udvikle og realisere strategier for at blive bedst i verden til: - bæredygtig udvikling - at inddrage og udvikle menneskelige ressourcer - at udvikle fleksibilitet og omstillingsevne - kompetenceudvikling * Der må udvikles nye læringsmiljøer og læringsarenaer, der kun delvis bygger på institutioner og organisationer, som vi kender dem i dag, og som kan optimere udviklingen af nye basisfærdigheder og nøglekompetencer, også i relation til den kulturelle kontekst. Det formelle skolesystem, offentlige og private arbejdspladser, kan ikke alene etablere fremtidens læringsarenaer indefra der må også tages nye greb udefra. Entreprenørskab må gøres til et vigtigt element i læringskulturen, og nye pædagogikker udvikles, som baserer sig på viden om, hvordan nutidens mennesker bedst lærer sig det, de har brug for. * Nye finansieringsformer må understøtte kompetenceudviklingen og motivationen for at lære sig de nødvendige kompetencer. Arbejdsmarkedets parter, individernes formulering af læringsbehov og statslig politik må spille sammen på nye måder i finansieringsspørgsmålet. * Nordisk identitet skaber fantastiske muligheder for global konkurrencekraft. Det afgørende er først og fremmest at de nordiske lande formulerer en strategi for kulturrelateret kompetenceudvikling og beslutter sig for at følge den. * De nordiske lande må udvikle en egentlig strategi for innovations- og kompetencepolitik, som også via akkrediterings- og certificeringskrav til nye uddannelser og læringsforløb insisterer på udvikling af nye basisfærdigheder og nøglekompetencer til brug i vidensamfundet og videnøkonomien. * Der må udvikles et sammenhængende og transparent helheds livslang læringssystem til erstatning for tidligere uddannelsessystemer, arbejdspladslæringssystemer, folkeoplysningssystemer o.l., således at der sikres optimal fleksibilitet indenfor livslang læringsystemet, meritmuligheder og anerkendelse af realkompetencer. *Et helhedssyn på voksnes læring, som inkluderer både samfundet, arbejdsmarkedet og individet under hensyn til bæredygtig udvikling og demokrati. 5

6 * Et højt kompetenceniveau lægger grunden for en evne til at skabe merværdi i såvel samfundsliv som i erhvervsliv. Det gælder om at at tydeliggøre, på hvilke måder forskellige kompetencer bidrager til at forskellige værdier skabes. At alt ikke handler om at skabe økonomisk værdi! * Der må udvikles evne til at kunne agere innovativt og selvstændigt ud fra de forhold og forudsætninger man befinder sig i, i enhver given situation. For at udvikle denne selvstændighed kræves også, at individerne udvikler god selvkundskab og høj selvfølelse. Andre afgørende kompetencer er at kunne agere entreprenørielt såvel i hverdagsliv som i erhvervsliv. * Der må udvikles en fungerende, for ALLE tilgængelig infrastruktur for kontinuerlig kompetenceudvikling som muliggør for individer at udvikle den evne som kræves for at realisere sig selv, sine idéer og evne til at agere i samklang med en samfundsudvikling som skaber bæredygtig velfærd i global solidaritet med miljø og menneske. * Det må påvises, hvordan de eksisterende strukturer i det formelle uddannelsessystem på flere måder hindrer individernes muligheder for kontinuerlig kompetenceudvikling. En stor udfordring bliver at identificere manglerne i systemet og med stærkt lederskab fjerne hindrende strukturer og udvikle nye støttende strukturer. * Der er en opgave i at løfte spændende pågående aktiviteter i Norden frem, som forsøger at forandre hindrende strukturer og opbygge nye støttende strukturer. * Det kan sandsynliggøres at Norden bliver en given vinderregion, hvis vi klarer at udvikle og etablere en kontinuerlig kompetenceudviklings- infrastruktur i et nordisk strategisk samarbejde, hvor vi løfter de nordiske værdier frem. * Vidensamfundet har behov for at blive til kompetencesamfund, vidensproduktionen skal anvendes, og viden og færdigheder omsættes til kompetencer. Der er ikke kun behov for at vide, men også for at kunne gøre. * I dette samfund er der behov for evne til at kunne agere innovativt, selvstændigt og interaktivt, som individ, medborger og medarbejder, ud fra de forhold og forudsætninger man befinder sig i, i enhver given situation. For at udvikle denne selvstændighed og handlekraft kræves også individuel udvikling af god selvkundskab og selvtillid. Andre afgørende kompetencer er at kunne agere entreprenørielt såvel i hverdagsliv, samfundsliv som i arbejdsliv. * Fremtidens strukturer og systemer for kompetenceudvikling må bygge på en tværsektoriel tankegang og mobilitet, og enkle og fleksible metoder som muliggør individers mobilitet mellem forskellige systemer må udvikles. 14 foreløbige budskaber fra tænketanken Konkluderende peger Nordisk tænketank for fremtidens kompetencer foreløbigt på, at de nordiske lande, for at fastholde og yderligere udvikle de nordiske landes styrkepositioner for i vidensamfundet at kunne skabe økonomisk vækst og øget konkurrenceevne for de nordiske velfærdssamfund i globaliseringens tidsalder, må udvikle de bedste rammer for voksnes læring. Det indebærer: - Et nyt fokus på individ-niveauet - Et nyt fokus på arbejdslivet - Et nyt fokus på rammesystemer for voksnes læring 6

7 Et nyt fokus på individ-niveauet Der må fokuseres på voksnes Selvstændighed og inter-aktivitet, baseret på selvkundskab og selvtillid Læringskarriere omsat til kompetence-udvikling Kreativitet, entreprenørskab og innovationsevne Nye basisfærdigheder og nøglekompetencer Et nyt fokus på arbejdslivet Der må fokuseres på Efter- og videreuddannelse baseret på nye basisfærdigheder og nøglekompetencer Samspil mellem forskellige læringsarenaer for at styrke innovationskapaciteten og faglig kompetenceudvikling Nye netværk til at varetage strukturelle tilpasninger Øget uddannelse i entreprenørskab Et nyt fokus på rammesystemer for voksnes læring Der må fokuseres på Et helhedssyn på voksnes læring, som inkluderer både samfundet, arbejdsmarkedet og individet under hensyn til bæredygtig udvikling og demokrati Nye fora for øget samarbejde mellem alle skoleformer og offentlige og private arbejdspladser Voksenvejledningens centrale rolle Større anvendelse af forskningsbaseret viden om hvordan mennesker bedst lærer det, de har brug for, i voksenlæringens tilrettelæggelse Inklusion af de grupper, der står uden for arbejdslivet Nye finansieringsformer af voksnes læring, som sikrer individuelle uddannelsesbehov i kombination med samfundets og arbejdspladsernes behov Nordisk identitet skaber fantastiske muligheder for global konkurrencekraft. Det afgørende er først og fremmest at de nordiske lande formulerer en strategi for kulturrelateret kompetenceudvikling og beslutter sig for at følge den. Arbejdet foregår Arbejdet i Tænketanken udgår således fra et antal kritiske spørgsmål. Hvordan ser et fremtidigt nordisk samfund og arbejdsliv ud? Hvilke kompetencer må individer og organisationer have for at fungere i et sådant samfund? I hvilke systemer og strukturer kan disse kompetencer udvikles? Hvordan kan den nordiske fælles kultur udgøre et grundlag for en vinderstrategi, når det drejer sig om at tage vare på kompetencer og kompetenceudvikling? Ved at bearbejde foreliggende kundskab i form av rapporter, udredninger, policy-dokumenter og ved at mødes med mange forskellige repræsentanter fra forskellige dele af samfundet forsøger Tænketanken at formulere et uddybet grundlag for fortsat diskussion om disse spørgsmål. En vigtig del af Tænketankens arbejde var det seminarium, der blev gennemført på Island august 2006, hvor omkring 50 personer fra hele Norden samledes i to dage for i en kreativ proces at bidrage med kundskab og erfaring. I efteråret 2006 mødtes Tænketanken yderligere nogle gange for at bearbejde det, som kom frem under seminariet på Island, og for at fortsætte med at indsamle kundskab og erfaring fra frem for alt arbejdsmarkedets forskellige parter. I foråret 2007 indledtes arbejdet med at sammenstille den rapport, som skal præsenteres for de nordiske lande på nationale spredningsseminarer efterår

8 Nationale seminarer Der er altså stadig et vist arbejde tilbage med at bearbejde og konkretisere de konklusioner, som tænketanken hidtil er nået frem til. En del af det afsluttende arbejde med at sammenfatte det visionsdokument, som rapporten udformes som, bliver at undersøge gode eksempler på initiativer og virksomhed, som allerede i dag kan siges at møde fremtidens behov. Målsætningen er, at tænketankens rapport skal blive et anvendeligt dokument for alle, som interesserer sig for at udvikle forudsætningerne for voksne individers læring og kompetenceudvikling. Det kan være politikere og andre policy-makers, virksomhedsledere og ledere inden for arbejdsmarkedets parter, frivillige organisationer og øvrige aktører på området for voksnes læring. I løbet af efteråret 2007 vil Nordisk Netværk for Voksnes Læring arrangere nationale seminarer i samtlige nordiske lande, hvor tænketankens slutrapport skal præsenteres og diskuteres. Det er en forhåbning, at resultatet vil få en sådan form, at det kan anvendes til mange samtaler, debatter og diskussioner i mange flere sammenhænge efter disse seminarer. Faktaboks NORDISK TÄNKETANK OM FRAMTIDENS KOMPETENSER Norden som vinnarregion Europa står inför stora utmaningar att hantera de krav och villkor som en alltmer globaliserad ekonomi ställer på samhället. EU har uppmärksammat detta och formulerat målsättningen att Europa ska vara den mest framgångsrika kunskapsbaserade ekonomiska regionen med hållbar ekologisk utvcekling i världen. I Nordiska Ministerrådets rapport Norden som global vinnarregion, som är framtagen tillsammans med Huset Mandag Morgen, framstår Norden som en kunskapsregion med stor potential för utveckling av de mänskliga resurser som utgör grunden för att bli en global vinnarregion. I rapporten framhålls vår gemensamma värdergrund, kultur och histora och inte minst en gemensam syn på demokrati och utildning som de viktigaste nordiska framgångsfaktorerna för en positiv utveckling. De nordiska regeringarna uppmanas i rapporten att utforma en gemensam strategi för hur vi ska uteckla och ta tillvara våra unika möjligheterna att bli en vinnarregion. Nordisk Tänketank skapar kunskapsunderlag Med sikte på att göra Norden till en vinnarregion arbetar Nordiska Ministerrådet med att utforma gemensamma strategier för hur man ska möta utmaningarna kring framtidens kompetensbehov och hur dessa behov ska tillgodoses. För att skapa policyunderlag till detta arbeta har NVL etablerat en nordisk tänketank. Tänketanken är sammansatt av individer från varje nordiskt land, verksamma i olika områden i samhället. Genom den breda kompetens och erfarenhet som finns samlad i gruppen diskuteras och undersöks de kritiska frågeställnigarna från många olika perspektiv. Kristin Astergeirsdottir, ordförande i Tänketanken, är historiker, direktör och forskare vid institutionen för Kvinno- och könsforskning på Islands Universitet och har en bred erfarenhet av frågor som rör könsforskning, kvinnorörelser, demokrati och politik. Hon är engagerad i ett antal sammanhang, bland annat i styrelsen av Islands Nationalteater, Islands Husbank, Islands kvinnoarkiv och ett nytt Centrum för muntlig historia. 8

9 Harry Bjerkeng är direktör för Håndverksbedriftenes Landsforening i Norge och har mångårig erfarenhet av att arbeta med frågor som rör kompetensutveckling inklusive lärlingsutbildning, efteroch viadreutbildning i arbetslivet, småföretagsledarutbildning, utbildningsekonomi och avtal mellan arbetsmarknadens parter. Han har sedan 1994 deltagit i och lett den norska styrelsen för Leonardo da Vinci-programmet samt ett antal europeiska kompetenseprojekt. Arne Carlsen är direktör for Internationalisering vid Danmarks Pædagogiske Universitet. Han har mångårig erfarenhet av arbete med nordiska och internationella frågor som berör vuxnas lärande och livslångt lärande. Han har varit Utbildningsdirektör vid Dannmarks Pædagogiske Universitet med ansvar för att utveckla näringslivsanpassade masterutbildningar for vuxna, rektor för Nordens folkeliga akademi, Nordiska Ministerrådets utvcklingscentrum för livslångt lärande, och är medlem i redaktionskommittéen för Journal of Lifelong Learning in Europe, samt editorial correspondent för International Journal of Lifelong Education. Han är även ordförande i ASEM Education and Research Hub for Lifelong Learning Studies, ett universitetssamarbete mellan 18 asiatiska och europeiska universitet. Ingegerd Green arbetar som konsult i egen firma med olika former av uppdrag med utgångspunkt i små och medelstora företags förutsättningar att skapa konkurrenskraft genom utveckling av kunskap och kompetens. Hon är styrelseledamot i ett flertal företag av olika storlek och i olika branscher, samt i Stiftelsen Form för småföretagsforskning och Institutet för Tillväxtpolitiska studier. Utöver detta är hon inom sitt fackområde anlitad som rådgivare och ämnessakkunnig av olika nationella organisationer. Leena Jokinen är utbildningsdirektör på Finland Futures Research Centre at Turku School of Economics. Hon har lång erfarenhet av att arbeta med framtidsfrågor och framtidsscenarier. Hon jobbar bl.a. med framtidsorienterade strategiprocesser och ger vägledning och sparring till grupper och individer innom olika organisationer. Värdering av realkompetenser är ett projekttema som hon har sysslat med under många år. Sigrún Magnúsdóttir är Islands koordinator för NVL och arbetar också med utvecklingsfrågor på Fræðslumiðstöð atvinnulífsins (Education and Training Service Centre). Hon har lång erfarenhet inom området vuxnas lärande och har själv arbetat som lärare och ledare inom yrkesutbildning i fackföreningar, eftergymnasiala skolor och akademi. Hon fungerar som koordinator och kontaktperson för Tänketanken. 9

Fremtidens kompetencer

Fremtidens kompetencer Fremtidens kompetencer Repræsentantskabsmøde 2007 Dansk Folkeoplysnings Samråd 30. april 2007,Vartov Arne Carlsen Direktør for Internationalisering Danmarks Pædagogiske Universitet OECD-metakompetencer

Læs mere

Kompetens för en global vinnarregion Nordisk tænketank for fremtidens kompetencer

Kompetens för en global vinnarregion Nordisk tænketank for fremtidens kompetencer Kompetens för en global vinnarregion Møde for de nordiske samråd for folkeoplysning 11. Januar 2007, Tallinn Arne Carlsen och Ingegerd Green Hållbar välfärd i en globaliserad och digitaliserad värld.??????

Læs mere

Fremtidens kompetencer - og hvordan vi udvikler dem

Fremtidens kompetencer - og hvordan vi udvikler dem NVLs tænketank Fremtidens kompetencer - og hvordan vi udvikler dem DFS Kolle-Kolle konference Fredag den 2.11. 2007 Opgave: at inspirere til diskussioner Nordisk tværsektoriel tænketank nedsat januar 2006

Læs mere

Rapport Tænketank om fremtidens kompetencer Midtvejsseminar i Island 24.-25. august 2006 Hotel Selfoss

Rapport Tænketank om fremtidens kompetencer Midtvejsseminar i Island 24.-25. august 2006 Hotel Selfoss Rapport Tænketank om fremtidens kompetencer Midtvejsseminar i Island 24.-25. august 2006 Hotel Selfoss Kort baggrund Seminaret var organiseret af Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL) og Nordisk Tænketank

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

NVLKONFERANCEAVIS Tänketank om framtidens kompetenser Midtvejsseminar i Island, 24-25 August 2006

NVLKONFERANCEAVIS Tänketank om framtidens kompetenser Midtvejsseminar i Island, 24-25 August 2006 nvl Ä Ö Ä Fra konferencen paa Selfoss i Island 24-25 August NVLKONFERANCEAVIS Tänketank om framtidens kompetenser Midtvejsseminar i Island, 24-25 August 2006 Seminaret var organiseret af Nordisk Netværk

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Fagrådet om lærernes og skoleledernes profesjonelle udvikling; funksjon og verksamhet

Fagrådet om lærernes og skoleledernes profesjonelle udvikling; funksjon og verksamhet Sigurjón Mýrdal sigurjon.myrdal@mrn.is Fagrådet om lærernes og skoleledernes profesjonelle udvikling; funksjon og verksamhet NORDISKA LÄRARORGANISATIONERS SAMRÅD Styrelsemöte, Reykjavík 29.11.2016 NLS

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Konkurrence: Fra best practice til innovative practice. Odense, 6 december 2010

Konkurrence: Fra best practice til innovative practice. Odense, 6 december 2010 Konkurrence: Fra best practice til innovative practice Odense, 6 december 2010 (MR-U) i strategiperioden 2011 2013: vidareutveckla nordisk samarbete inom utbildning, forskning och innovation Ett kunnigt

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Seminar Oslo 7.september 2011. Maria Marquard NVL og Nationalt center for kompetenceudvikling

Seminar Oslo 7.september 2011. Maria Marquard NVL og Nationalt center for kompetenceudvikling Den nordiske voksenlærer en kortlægning af kompetencekrav til voksenlærere og uddannelsesmuligheder inden for det voksenpædagogiske område i de nordiske lande Seminar Oslo 7.september 2011 Seminarets formål

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Mulighedernes reform. Statens Center for Kompetence- og Kvalitets udvikling og Mandag Morgen, mandag d. 23. april 2007. Chefredaktør Erik Rasmussen

Mulighedernes reform. Statens Center for Kompetence- og Kvalitets udvikling og Mandag Morgen, mandag d. 23. april 2007. Chefredaktør Erik Rasmussen Mulighedernes reform Statens Center for Kompetence- og Kvalitets udvikling og Mandag Morgen, mandag d. 23. april 2007 Chefredaktør Erik Rasmussen Globaliseringens fire stadier Global 1.0 Global 2.0 Global

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning. Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015

Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning. Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015 Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015 541 TRYKSAG 457 Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Dette debatoplæg er dermed et første forsøg på at tegne konturerne af den nordiske konkurrencemodel og skildre den fællesnordiske konkurrencekraft.

Dette debatoplæg er dermed et første forsøg på at tegne konturerne af den nordiske konkurrencemodel og skildre den fællesnordiske konkurrencekraft. Norden som global vinderregion På sporet af den nordiske konkurrencemodel Sammenfatning Norden kan blive en vinderregion i den globale innovationsøkonomi. De nordiske lande har udviklet samfundssystemer

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt

NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt Oversigt Baggrund: Ny viden er i høj kurs De svære begreber: viden, læring og transfer Transfer mellem uddannelse og arbejdsplads Sammenhæng

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RAPPORT fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet

Læs mere

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn...3 2.1 Barnets og den unges trivsel, læring og udvikling...3 3. Vision 2014...4

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Hvorfor skal vi satse på realkompetence?

Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Første gang jeg stødte på realkompetenceproblematikken var faktisk før, man havde fundet ud af, at der er noget, der hedder realkompetence. I 70 erne i sidste århundrede

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK BØRNE- OG UNGEPOLITIK INDLEDNING Vision for området Kære borger i Varde Kommune Du præsenteres hermed for Varde Kommunes Børne- og Ungepolitik. Politikken danner grundlag for en fælles forståelse og indsats

Læs mere

Skoleejerens strategiske udfordring

Skoleejerens strategiske udfordring Skoleejerens strategiske udfordring Chefkonsulent Jørn Skovsgaard Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Repræsentationer & Medlemskaber - Diskussionfora OECD Education Committee OECD

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

VL89 Executives Changing the Game

VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game Opgradér til Leadership 2.0, den nye virkelighed "What got you here, won t get you there" Hvad er din virksomheds eksistensberettigelse

Læs mere

Halmstadkonferansen 2013

Halmstadkonferansen 2013 Halmstadkonferansen 2013 Del 1: Opsamling på konferencen Inspirasjon, innovasjon, involvering Framtid for folkebibliotek Bibliotekets oppdrag i eit globalisert, digitalt og multikulturelt samfunn Der er

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

8397/15 mbn/top/ef 1 DG E - 1C

8397/15 mbn/top/ef 1 DG E - 1C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. april 2015 (OR. en) 8397/15 NOTE fra: til: EDUC 113 SOC 268 CULT 23 JEUN 33 AUDIO 10 TELECOM 98 DIGIT 28 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Ny Nordisk Mad. - en innovativ satsning på Norden som en global vinderregion. Lise Lykke Steffensen Nordisk Ministerråd

Ny Nordisk Mad. - en innovativ satsning på Norden som en global vinderregion. Lise Lykke Steffensen Nordisk Ministerråd Ny Nordisk Mad - en innovativ satsning på Norden som en global vinderregion Lise Lykke Steffensen Nordisk Ministerråd Thursday, December 07, 2006 Præsentation nr 1 1 Norden som global vinderregion Nordisk

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre

Læs mere

Realkompetencer skal være synlige Vi lærer hele tiden noget. Vi bliver klogere, dygtigere, bedre til et eller andet. Vi får flere kompetencer.

Realkompetencer skal være synlige Vi lærer hele tiden noget. Vi bliver klogere, dygtigere, bedre til et eller andet. Vi får flere kompetencer. Hvad er realkompetence? Kernen i ordet er kompetence. Realkompetence udtrykker, at der er tale om reelle, faktiske kompetencer, som den enkelte kan bruge i konkrete situationer. Det er også formelle kompetencer,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Fællesskab, sammenhæng og forenkling Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

REGION MIDTJYLLAND, REGIONSRÅDSSALEN

REGION MIDTJYLLAND, REGIONSRÅDSSALEN REGION MIDTJYLLAND, REGIONSRÅDSSALEN Tegnet af Arkitek-irmaet Schmidt, Hammer og Lassen der i samarbejde med entreprenør A. Enggaard står bag byggeriet. Arkitekterne siger om byggeriet: "Vi tror på en

Læs mere

Ny Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012

Ny Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012 Ny Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012 1 Indholdsmæssige udfordringer Bedre resultater (95% målsætning mv.) Styrket effektivitet Stærkere fokus på den enkeltes resultater Inkludere

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Social kapital og arbejdsmiljøet

Social kapital og arbejdsmiljøet Social kapital og arbejdsmiljøet Arbejdsmiljørådet d. 24.11.06 Tage Søndergaard Kristensen & Peter Hasle Danmarks konkurrenceevne 2005 2006 Growth Competitiveness Index: 1. Finland 5,94 4. Danmark 5,65

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere