EKSTRA INSPIRATIONSHÆFTE AKTIV RUNDT I DANMARK SKOLERNES SUNDHEDSUGER 23. SEPTEMBER TIL 11. OKTOBER 2013 LEG OG LÆR MED KOSTRÅDENE 2.-4.

Transkript

1 EKSTRA INSPIRATIONSHÆFTE AKTIV RUNDT I DANMARK SKOLERNES SUNDHEDSUGER 23. SEPTEMBER TIL 11. OKTOBER 2013 LEG OG LÆR MED KOSTRÅDENE KLASSETRIN

2

3 INDLEDNING FØDEVARESTYRELSEN Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri. Med afsæt i Ministeriets mad- og måltidspolitik vil Fødevarestyrelsen være med til at skabe en bedre balance mellem sundhed og madglæde. Visionen er, at børn og unge udvikler sunde mad- og måltidsvaner gennem madglæde og madmod og dermed bliver rustet til at træffe sunde valg til gavn for deres egen og andres sundhed. I Fødevarestyrelsen gør vi især en indsats for at sætte sunde mad- og måltidsvaner på dagsordenen i skoler, institutioner og i idrætslivet. På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du læse om den nyeste viden inden for ernæring og sundhed, ligesom du kan downloade og bestille materialer til brug i din undervisning. LEV SUNDERE FØLG KOSTRÅDENE I 2013 er kostrådene blevet revideret. Dette skyldes bl.a., at der er kommet ny forskning til, og de Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR), som kostrådene bygger på, er blevet opdaterede. I dette kapitel er der forslag til, hvordan du og eleverne kan arbejde med de reviderede kostråd gennem leg og læring. Sundhed er ikke en sur pligt, men kan opnås gennem madglæde, lyst og vilje hos eleverne. Generelt er børn godt på vej så det er vigtigt, at du bakker eleverne op i det, de allerede gør, og klæder dem på til at komme endnu længere. Det kan du gøre ved at vække deres interesse for madens oprindelse, smag og muligheder samt ruste dem til at tage beslutninger på et reflekteret grundlag. S3 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2013

4 FORMÅLET MED KAPITLET Formålet med kapitlet er, at eleverne tilegner sig viden, færdigheder og holdninger om mad, måltider og sundhed. At eleverne får sat deres egne ord på, hvad sundhed og sund mad er, og bliver i stand til at træffe valg, der fremmer deres sundhed. KAPITLETS INDHOLD OG OPBYGNING Kapitlet tager udgangspunkt i seks ud af de i alt ti kostråd. Kostrådene er bl.a. valgt ud, fordi det er dem, der er mest håndgribelige at handle på for eleverne. Du kan hente inspiration til flere opgaver til alle rådene på altomkost.dk/kostraad. Opgaverne er lavet sådan, at de kan gennemføres på lidt/meget plads, stillesiddende/aktivt og i det omfang det er muligt med forskellig brug af visuelle, auditive, kinæstetiske og mere taktile virkemidler. I slutningen af opgaverne under punktet progression og variation er der forslag til undervisningsdifferentiering. Som baggrund for hver opgave kan du hente information i pjecen om kostrådene. Til hvert kostråd hører et afsnit med Derfor og Sådan dvs. noget forklaring/ baggrundsviden og noget handlingsrettet, bl.a. eksempler på hvordan man praktisk kan følge rådet. Pjecen kan downloades på eller bestilles i trykt udgave på Til hver opgave er der opstillet konkrete læringsmål ift. emnet sundhed. Disse kan alle relateres til trinmålene i faghæfte 21. Se desuden afsnittet om trinmål, der giver et billede af, hvad eleverne kan arbejde sig hen i mod efter en samlet gennemgang af kapitlet. Brug opgaverne som inspiration og fyld gerne selv mere information på efter behov. Kopisiderne, som der henvises til undervejs, finder du på og på Her kan du også finde en supplerende lærervejledning, der indeholder bl.a. inspirations- og resultatlister. På kostraad finder du ligeledes et oplæg til samtalen om sundhed (opgave 1.A). Afslutningsvis er der et bud på en måde at evaluere på samt links og referencer til yderligere information. God fornøjelse i arbejdet med at skabe rammer for at eleverne kan opnå sund madglæde, madmod og kompetencer til at træffe sunde valg i fremtiden.

5 TRINMÅL TRINMÅL FOR FAGET SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB EFTER 3. KLASSE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: ÅRSAGER OG BETYDNING give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres venners sundhed, bevægelse, mad og måltider, søvn og hygiejne fortælle om sundhed som et bredt og positivt begreb, fx gode venner, familie, velvære og sund mad VISIONER OG ALTERNATIVER opstille ideer til en sund klasse og en sund skole HANDLING OG FORANDRING beskrive og få ideer til handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, fx klasselokalets indretning eller bevægelse på skolen. TRINMÅL FOR FAGET SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB EFTER 6. KLASSE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: ÅRSAGER OG BETYDNINGER beskrive den daglige livsstils betydning for sundheden, herunder mad og måltider, stimulanser, bevægelse og fysisk aktivitet HANDLING OG FORANDRING have kendskab til formål med aktuelle kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning inden for sundhedsområdet TRINMÅL FOR FAGET DANSK EFTER 4. KLASSE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: DET TALTE SPROG bruge talesproget i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer i en gruppe give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden TRINMÅL FOR FAGET MATEMATIK EFTER 3. KLASSE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: MATEMATIK I ANVENDELSE bruge matematik i relevante hverdagssituationer S5 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2013

6 1. ALLE KOSTRÅDENE KOSTRÅD Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv SPIS FRUGT OG MANGE GRØNSAGER SPIS MERE FISK VÆLG FULDKORN VÆLG MAGERT KØD VÆLG MAGRE MEJERIPRODUKTER SPIS MINDRE MÆTTET FEDT SPIS MAD MED MINDRE SALT SPIS MINDRE SUKKER DRIK VAND A. HVAD ER SUNDHED? VARIGHED: 10 minutter STED: Klasselokale SUNDHEDSMÅL: At eleverne bliver præsenteret for forskellige syn på sundhed og reflekterer over egen forståelse af sundhed Det er langt fra sikkert, at eleverne har den samme forestilling af, hvordan og hvornår de er sunde. Start derfor med en fælles samtale i klassen, hvor de kan svare på: Hvad og hvordan skal man spise for at være sund (mad og måltider)? Skal man være i god form/bevæge sig (hver dag) for at være sund? Skal man være glad for at være sund? Skal man være fri for sygdom for at være sund? Kan man være lidt eller meget sund? Hvem bestemmer, om man er sund? På finder du et diskussionsoplæg omkring forskellige forståelser af sundhed. PROGRESSION OG VARIATION 1. Visualiser sundhedsbegrebet: Lad eleverne finde ting, de opfatter som sunde. De kan fx tegne og/eller finde billeder i blade eller på computeren. Sæt billeder på en fælles planche i klassen, fx med overskriften Hvad er sundhed for 3.B? 2. Lad eleverne finde fysiske ting, de opfatter som sunde, og lav en fælles udstilling i klassen. Dette kan både gøres før og efter diskussionen af, hvad sundhed er. 3. Til de elever, der behøver flere udfordringer, kan du på under test dig selv quizzer finde en quiz om sund mad, som eleverne selv kan prøve. S6 Aktiv rundt i Danmark 2013 Inspirationshæfte

7 B. ALLE KOSTRÅD VARIGHED: 15 minutter MATERIALER: Kopiark nr 1.1 med alle kostrådene STED: Klasselokale SUNDHEDSMÅL: At eleverne opnår kendskab til alle kostrådene Udlever et kopiark med alle kostrådene til hver elev, og tal med eleverne om de forskellige kostråd. Hvilke kostråd kender I? Hvilke kostråd følger I? Hvilke kostråd følger I ikke? Er det nemt eller svært at følge kostrådene? Lad eleverne lede efter ikonerne på kopiarket hvilke og hvor mange kan de finde? I de efterfølgende opgaver vil I arbejde jer igennem udvalgte kostråd. S7 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2013

8 2. SPIS VARIERET, IKKE FOR MEGET OG VÆR FYSISK AKTIV Spis dig mæt i sunde måltider. Spis forskellige grønsager, frugt og fuldkornsprodukter hver dag. Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød henover ugen. Det giver dig det, din krop har brug for. Hold igen med mad og drikke, der indeholder meget fedt og/ eller meget sukker, som fx fastfood, snacks, sodavand og slik. Hav en god balance mellem hvor meget energi, du får igennem mad og drikke, og hvor meget du forbruger igennem fysisk aktivitet. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv A. HVAD SPISER DU? VARIGHED: Notering løbende igennem dagen samt 20 minutter i klassen MATERIALER: Kopiark nr 2.1 med skema over dagskost STED: Hjemme samt klasselokale SUNDHEDSMÅL: At eleverne bliver bevidste om, hvor varieret de spiser i løbet af dagen Bed eleverne notere på skemaet, hvad de spiser i løbet af hele dagen morgen, formiddag, frokost, eftermiddag, aftensmad og sen aften. Tal efterfølgende i klassen om: Spiser de madpakke hver dag? Synes de, de spiser varieret nok? (Tal evt. om, hvad varieret/variation betyder) Hvad kunne de spise mere af? Hvad kunne de spise mindre af? S8 Aktiv rundt i Danmark 2013 Inspirationshæfte

9 MATRIX A B C D E B. EN COOL FROKOST VARIGHED: 45 minutter MATERIALER: kopiark nr 2.2 med billede af madpakkehånden STED: Klasselokale SUNDHEDSMÅL: At eleverne får idéer til en varieret frokost Introducer eleverne for madpakkehånden og de enkelte fingre/kategorier. Det er vigtigt at få et varieret og sundt måltid midt på dagen for at holde koncentrationen i de sidste skoletimer. På tavlen tegnes et matrix á la nedenstående, som danner rammen om inddeling af eleverne i to forskellige grupper. I de tomme felter skal elevernes navne skrives ind enten kan du som lærer gøre det, eller også kan eleverne selv gå op og skrive sig på. Hvis opgaverne i de forskellige grupper skrives op, så eleverne kan se det, har de højst sandsynligt præference for hvilken gruppe, de gerne vil være i, og det kan højne aktiviteten i gruppearbejdet, hvis eleverne skal arbejde med noget, de selv har valgt. Hver gruppe bruger ca. 15 minutter på at finde forslag til fødevarer, der kan medbringes i madpakken, fra den af fingrene fra madpakkehånden, der svarer til deres gruppenummer. Eleverne skal gøre det så grundigt, at alle er i stand til at formidle disse forslag fra diskussionen videre til en ny gruppe. 1. gruppe kommer med forslag til første finger; grønt 2. gruppe kommer med forslag til anden finger; brød 3. gruppe kommer med forslag til tredje finger; pålæg 4. gruppe kommer med forslag til fjerde finger; fisk 5. gruppe kommer med forslag til femte finger; frugt Når grupperne har arbejdet i ca. 15 minutter, får de hver et bogstav fra A-E, som angiver deres nye gruppe. I denne gruppe gennemgår de alle forslag ved, at hver elev fremlægger det forslag, de har arbejdet med i den første gruppe. Det er normalt ikke nødvendigt med en opsamling i plenum, men hvis du som lærer vurderer, at det vil være godt at samle op på tvivlsspørgsmål eller bruge det som en overgang til det videre arbejde, kan det være helt på sin plads. Hvis de er færre/flere elever end til fem grupper, kan der fjernes/tilføjes et antal felter (række/kolonne), så det passer. S9 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2013

10 3. SPIS FRUGT OG MANGE GRØNSAGER Spis frugt og mange grønsager A. HVAD TÆLLER MED? VARIGHED: 30 minutter MATERIALER: Kopiark nr 3.1 med fotografier af forskellige slags frugter og grønsager, samt kopiark nr 3.2 med frugt og grønt mærke STED: Klasselokale SUNDHEDSMÅL: At eleverne opnår kendskab til hvilke frugter og grønsager, der hører med til de anbefalede gram frugt og grønt om dagen Udlever et kopiark med fotografier af frugt og grønt til hver elev, og bed dem sætte frugt og grønt mærke på dem, som de mener hører med i de gram om dagen (børn op til 10 år 400 gram, over 10 år 600 gram). Tal efterfølgende om resultaterne i klassen. Spis 6 om dagen det svarer til ca. 600 g grønsager og frugt. Mindst halvdelen skal være grønsager. 100 g grønsager eller frugt svarer til en stor gulerod eller et æble. PROGRESSION OG VARIATION 1. Bed eleverne finde portioner af frugt og grønt, der tæller for én. Brug køkkenvægt til at tjekke, om det passer med 100 gram. 2. Bed eleverne komme med idéer til, hvordan der kan spises flere grønsager i fx aftensmaden kan deres livret gøres grønnere? 3. På under test dig selv quizzer kan du finde en quiz om frugt og grønt, som eleverne kan prøve. Vælg især de grove grønsager som ærter, blomkål, broccoli, rodfrugter og bønner. S10 Aktiv rundt i Danmark 2013 Inspirationshæfte

11 B. PRÆSENTER EN FRUGT ELLER GRØNSAG VARIGHED: 1 time MATERIALER: Computere med internetadgang STED: Klasselokale SUNDHEDSMÅL: At eleverne opnår kendskab til forskellige frugter og grønsager Bed hver elev vælge en frugt eller grønsag, som de skal fremlægge om. De kan undersøge ting som: Hvor kommer den fra? Hvordan ser den ud? Hvordan smager den? Hvorfor kan jeg lide/ikke lide den? Hvornår er den i sæson? Hvilke vitaminer er der i den? Hvordan kan den bruges i madlavningen? PROGRESSION OG VARIATION Find inspiration til aktiviteter, hvor frugt og grønt er brugt i fysisk leg på S11 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2013

12 4. VÆLG FULDKORN Vælg fuldkorn Spis mindst 75 g fuldkorn om dagen. Fuldkorn finder du i mad, der er lavet af kornprodukter, og hvor hele kornet er taget med. 75 g fuldkorn svarer fx til 2 dl havregryn og en skive fuldkornsrugbrød. Vælg fuldkorn først det er nemt, hvis du går efter Fuldkornsmærket, når du køber ind. B. FULDKORNSPUSLESPIL VARIGHED: 30 minutter MATERIALER: : Puslespilsbrikker fra kopiark 4.1, 4.2, 4.3 og 4.4, kegler STED: Gymnastiksal SUNDHEDSMÅL: At eleverne opnår kendskab til, hvilke produkter der kan opnå fuldkornslogoet A. HVAD ER FULDKORN? VARIGHED: 15 minutter STED: Klasselokale SUNDHEDSMÅL: At eleverne tilegner sig viden om fuldkorn Tal med eleverne om: Hvad er fuldkorn? Hvorfor er det sundt at spise fuldkorn? Hvad betyder det, at brødet er groft? Har I smagt fuldkornspasta og brune ris? Hvis ja, kan I lide det? PROGRESSION OG VARIATION Bed eleverne undersøge, hvad fuldkorn består af, søg fx Opstil fire baner, der hver især er markeret af en kegle i henholdsvis den ene og den anden ende af salen. Ved hver slutkegle lægges puslespilsbrikker (ikke samlede) fra puslespillene med produkter med og uden fuldkorn. Inddel eleverne i fire hold. Holdene skal nu have hentet brikkerne fra deres slutkegle med tilbage til startkeglen. Eleverne går strækningen én af gangen på vejen til slutkeglen skal de gå baglæns, og på vejen tilbage til startkeglen skal de gå sidelæns. Når den første elev kommer tilbage med puslespilsbrikken, kan den næste sendes af sted. Imens kan de resterende elever gå i gang med at lave puslespillet. Det hold, der først får samlet deres puslespil, har vundet. Tal med eleverne om, hvorfor to af produkterne fra puslespillene kan være fuldkornsmærkede, og hvorfor de andre to ikke kan. PROGRESSION OG VARIATION Aktiviteten kan også laves uden en bane, hvor børnene blot sidder og laver puslespillene som afsæt for en snak om, hvilke produkter, der kan fuldkornsmærkes og hvorfor. S12 Aktiv rundt i Danmark 2013 Inspirationshæfte

13 5. VÆLG DE MAGRE MEJERIPRODUKTER Vælg magre mejeriprodukter A. HVAD ER MEJERIPRODUKTER? VARIGHED: 10 minutter STED: Klasselokale SUNDHEDSMÅL: At eleverne opnår kendskab til forskellige mejeriprodukter Tal med eleverne om: Hvad er mejeriprodukter? Hvilke mejeriprodukter spiser de? Hvad betyder magre mejeriprodukter? Hvorfor skal man helst spise magre mejeriprodukter? Vælg skummet-, mini- eller kærnemælk. Vælg surmælksprodukter, fx yoghurt, med max 0,7 % fedt og oste med max 17 % fedt (30 +). Hold igen med at bruge mejeriprodukter med højt fedtindhold, som fx fløde og smør. B. RAM DE RIGTIGE VARIGHED: 20 minutter MATERIALER: Forskellige tomme mælke- og yoghurtkartoner, evt. Forskellige typer osteemballager gerne flere af samme slags, grøn og rød maling eller tusch, bolde STED: Gymnastiksal eller skolegård SUNDHEDSMÅL: At eleverne opnår bevidsthed omkring, at der er forskel på fedtindhold i de forskellige mejeriprodukter Mal toppen af de magre mejeriprodukter med grøn farve og de federe typer med rød farve. Opstil de tomme mælke- og yoghurtkartoner på en lang række i gymnastiksalen eller skolegården. Inddel eleverne i to hold og lad dem på skift sparke og ramme de forskellige kartoner med bolde. Hvis de rammer en grøn, får de et pluspoint. Hvis de rammer en rød, får de et minuspoint. Tæl til sidst tilsammen, hvilket hold der har fået flest point og dermed vundet. PROGRESSION OG VARIATION Lav det som en fælles kamp, hvor klassen kæmper om at få flest mulige point tilsammen. Kan evt. gentages i et forsøg på at slå egen rekord. S13 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2013

14 6. SPIS MINDRE SUKKER Spis mindre sukker Skær ned på de søde sager og drikke både i hverdagen og på fridage. De fleste kan med fordel halvere forbruget af slik, sodavand, saft, is og kager. Plakater_uden_2.indd 10 07/06/ S14 Aktiv rundt i Danmark 2013 Inspirationshæfte

15 A. HVOR MEGET SUKKER FÅR DU? VARIGHED: Løbende notering ugen igennem samt 20 minutter i klassen MATERIALER: Kopiark nr 5.1 med sukkerskema STED: Hjemme samt klasselokale SUNDHEDSMÅL: At eleverne bliver opmærksomme på, om de indtager mere eller mindre sukker end den anbefalede max mængde Bed eleverne notere på sukkerskemaet, hvor mange søde sager de spiser i løbet af en uge. Lad dem efterfølgende vurdere, om de holder sig inden for sukkergrænsen. Lad eleverne diskutere de forskellige fødevarer, de har sat på listen hvilke skal med, og hvilke skal ikke? (Fx syltetøj, frugtyoghurt, kiks mm.) PROGRESSION OG VARIATION 1. Bed eleverne komme med idéer til, hvordan de sukkerholdige fødevarer, de har spist, kan skiftes ud med mindre sukkerholdige varer? 2. På under test dig selv quizzer kan du finde en quiz om sukker, som eleverne selv kan prøve. 3. På er det muligt at indtaste sit forbrug af sukker for en dag og se, om man indtager mere end anbefalet. I kan evt. lave den sammen i klassen vha. projektor og indtaste sukkerindtaget for nogle enkelte elever. De elever, der behøver flere udfordringer, kan evt. udføre den selv. 4. På kan du bestille plakater fra Sukkerspionen, herudfra kan I tale om indholdet af sukker i de forskellige føde- og drikkevarer. B. SUKKERTRANSPORTEN VARIGHED: 30 minutter MATERIALER: 4 tomme ½-liters sodavandsflasker (gerne forskellige slags), 4 skåle med 25 sukkerknalder i hver STED: Gymnastiksal eller skolegård SUNDHEDSMÅL: At eleverne bliver opmærksomme på, hvor meget sukker sodavand indeholder Der er 50 gram sukker i ½ liter sodavand, hvilket ca. svarer til 25 sukkerknalder. Opstil 4 stafetbaner fra startpunktet og ned til den sodavandsflaske, der står for enden af hver bane. Eleverne inddeles i fire hold, der hver skal igennem banen. Kun én deltager fra hvert hold må være i gang ad gangen. Hver deltager skal transportere én sukkerknald ad gangen gennem banen og komme den i sodavandsflasken for enden af deres egen bane. De elever, der ikke er i gang med at gennemføre banen, kan sættes i gang med en aktivitet på stedet, fx hoppe på ét ben, løbe på stedet, balancere eller lignende. Når et af holdene har fået alle sukkerknalderne i flasken, har de vundet. Som afrunding kan du tale med eleverne om, hvor meget sodavand de må få på en uge for at holde sig inden for anbefalingen. Se mere om råderum til søde sager på S15 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2013

16 7. DRIK VAND Drik vand A. HVAD ER PRISEN? VARIGHED: 30 minutter MATERIALER: Lommeregner, evt. computer med internetadgang STED: Klasselokale SUNDHEDSMÅL: At eleverne får vækket deres opmærksomhed omkring fordelene ved postevand Bed eleverne udregne prisen for henholdsvis 1 liter vand fra hanen (ca. 0,05 kroner) og 1 liter købevand på flaske (ca kroner). Tal med eleverne om: Hvor stor er forskellen? Er vand på flaske sundere end vand fra hanen? Køber de vand på flaske? Hvis ja, hvornår og hvorfor? Drik vand i stedet for fx sodavand, juice og saftevand til maden, når du er tørstig mellem måltiderne, og når du dyrker motion. PROGRESSION OG VARIATION 1. Bed eleverne udregne, hvor mange procent mere 1 liter sodavand koster end 1 liter postevand. 2. Eksperimentér i klassen med forskellige farver/smagsgivere til vand. Tilsæt grundigt skyllede frugter, grønsager og krydderurter, fx mynte, agurker eller friske bær til en kande med vand, og smag på det i klassen. Tal om det som alternativ til sodavand eller saft. Find idéer på S16 Aktiv rundt i Danmark 2013 Inspirationshæfte

17 8. OPSAMLING OG EVALUERING A. HUSKESEDDEL TIL KOSTRÅDENE VARIGHED: 20 minutter MATERIALER: Huskeseddel fra kopiark nr 6.1 STED: Klasselokale SUNDHEDSMÅL: At eleverne sætter kostrådene i relation til deres eden hverdag Udlever et kopiark med huskeseddel til kostrådene til hver elev, og bed dem udfylde det med gode idéer, så de kan blive endnu bedre til at følge kostrådene i fremtiden. Tal efterfølgende i klassen om, hvad de forskellige har skrevet på af gode idéer. LINKS HENT MERE INSPIRATION TIL UNDERVISNINGEN PÅ: (tidligere 6omdagen.dk) B. MÅLTIDER EFTER KOSTRÅDENE VARIGHED: 2 timer hele dagen MATERIALER: Opskrifter, ingredienser til opskrifterne, udstyr fra skolekøkken, evt. bordpynt STED: Skolekøkken SUNDHEDSMÅK: At eleverne får konkrete idéer til, hvordan de og deres familie kan bruge kostrådene i deres hverdag Som afslutning på forløbet med kostrådene kan I tilberede en festlig middag sammen i klassen. Find opskrifter på sunde og velsmagende retter, der støtter op om kostrådene. Lav dem sammen i klassen, dæk fint op på bordene, nyd maden og snak sammen om, hvordan det smager. I kan evt. tage udgangspunkt i elevernes livretter og gøre dem sundere fx grovere mel i dejen til pizza, flere grønsager i kødsovsen, magre i stedet for fede mejeriprodukter i desserten osv. Del evt. klassen op i tre grupper, og lad dem lave henholdsvis forret, hovedret og dessert, så I får en festmiddag ud af det. Bliv evt. inspireret til opskrifter på og Find inspiration til flere opgaver til alle kostrådene på S17 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2013

18 DET SKAL VÆRE SJOVT AT VÆRE SUND! AKTIV RUNDT I DANMARK 2013 INSPIRATIONSHÆFTE KLASSETRIN ARRANGØR University College Syddanmark TEKST OG ØVELSER UDARBEJDET AF Fødevarestyrelsen LAYOUT OG GRAFISK ARBEJDE OddFischlein FOTOS Hanne Loop (undtagen fotos side 7, 11 og 18 af Ida Schmidt) S18 Aktiv rundt i Danmark 2013 Inspirationshæfte

19 S19 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2013

20 ARRANGØR PROJEKTET STØTTES AF LEVERANDØR AF MATERIALER

21 LÆRERVEJLEDNING KLASSE ALLE KOSTRÅDENE B. ALLE KOSTRÅD Ikoner på kopiarket: - Mælkekarton (Vælg magre mejeriprodukter) - Korn (Vælg fuldkorn) - Gulerod (Spis frugt og mange grønsager) - Fisk (Spis mere fisk) - Indkøbskurv (Spis varieret og ikke for meget) - Dråber (Drik vand) - Cykel (Vær fysisk aktiv) - Høne (Vælg magert kød og kødpålæg) SPIS FRUGT OG MANGE GRØNTSAGER B. HVAD TÆLLER MED? Tæller med: - Frosne grøntsager - Juice (højst ét glas om dagen) - Dåsefrugt/grøntsager - Grønt i gryderetter Tæller ikke med: - Kartofler - Tørrede frugter - Svampe - Nødder VÆLG FULDKORN B. FULDKORNSPUSLESPIL Kan få fuldkornsmærke: - Havregryn - Fuldkornspasta Kan ikke få fuldkornsmærke: - Cornflakes - Lys pasta

22 VÆLG DE MAGRE MEJERIPRODUKTER B. RAM DE RIGTIGE Males med grøn farve: - Skummetmælk - Minimælk - Kærnemælk - Yoghurt naturel med fedtprocent under 0,7 kig evt. efter Nøglehullet - Nøglehulsmærket frugtyoghurt - Hytteost med fedtprocent på max 4 kig evt. efter Nøglehullet - Kvark - Fromage frais - Ost med fedtprocent på max 17 kig evt. efter Nøglehullet Males med rød farve: - Letmælk - Sødmælk - Piskefløde - Yoghurt naturel med fedtprocent på 3,5. - Frugtyoghurt med fedtprocent på 3,5 og sukkerindhold over 10 procent - Ost med fedtprocent over 17 - Creme fraiche