BORGERERKLÆRING OM FREMTIDENS BY (Resume)
|
|
- Helle Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BORGERERKLÆRING OM FREMTIDENS BY (Resume) Vi er en gruppe på 26 europæere fra forskellige lande, aldersgrupper og beskæftigelse. Vi er ikke fagfolk i bæredygtig udvikling, men lægfolk, der bor og arbejder i forskellige europæiske byer. Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Forskning, bad os om at give udtryk for vores visioner om og forhåbninger til byers fremtid og vores mening om EU's forskningsprogram "Fremtidens by. For første gang nogen sinde har Europa- Kommissionen aktivt opsøgt de europæiske borgeres mening om EU's politik gennem det såkaldte Raise -tiltag. Vi tog udgangspunkt i konkrete emner, der blev forelagt i en række workshops, sammenlignede dem med vores egne erfaringer og arbejdede med vores egne meninger om disse emner: Byforvaltning Bæredygtig transport Bæredygtigt bygningsmiljø Kulturarv På baggrund af vores drøftelser besluttede vi, at et femte tema, oplysning, er altafgørende for, at de andre kan lykkes. Generelle konklusioner For det første, hvilken konklusion kunne vi drage af vores undersøgelser af de fire områder, vi vurderede: Borgernes stemme, også de tidligere marginaliseredes stemmer, skal inddrages i byforvaltning i både de gamle og nye EU-medlemsstater. Tillid kan kun trives, hvis den er gensidig; kun hvis vores ledere er villige til at lytte til og respektere vores meninger, vil folk gøre gengæld og føle sig ansvarlig for deres egne handlinger. Der er behov for en radikal ændring i transportvaner for at fremme overgangen til en mere bæredygtig transportanvendelse: tekniske løsninger vil ikke i sig selv løse problemerne omkring bæredygtighed. Mere bæredygtigt bygningsmiljø afhænger af, om vi kommer ud over et forbrugsdrevent samfund, hvor nyt altid er bedre end gammelt. Vi må lære værdien af at genbruge det, vi allerede har, frem for at kassere for at få nyt, uanset om det betyder renovering af eksisterende boliger, sanering af industrigrunde, bevaring og reparation af forbrugsgoder eller genanvendelse af materialer. Vi skal ligeledes koncentrere os om bæredygtig integrering af kulturarven i dagligdagen, tilskynde folk til at føle sige som ejere af, og påskønne betydningen af, vores forskelligartede og fælles kulturarv. For det andet, hvad er her og nu vigtigt i praksis på tværs af områderne: Det er absolut nødvendigt med en mere udbredt bevidstgørelse om og oplysning i bæredygtighed og konsekvenserne, hvis vi fortsætter med at følge den nuværende ubæredygtige kurs. Vores valg træffes ofte på grundlag af utilstrækkelige oplysninger uden forståelse for vores handlingers skjulte omkostninger. Hvis vi har 1
2 indflydelse på spørgsmål og gives et tydeligt billede af konsekvenserne af vores valg, kan folk træffe sådanne valg for at gøre en forskel i hverdagen. Det er ofte de mest lokale og små tiltag, der lykkes bedst, for de inddrager folk i og hjælper dem til at indgå en forpligtelse til at frembringe synlige forbedringer i deres hverdag. Mottoet: Tænk globalt, gør noget lokalt er ikke bare en kliché. Erfaringer fra ét område kan omvendt ofte anvendes på andre områder. På tværs af samfundet råder vi over en enorm række erfaringer og viden om, hvad der virker, og ikke virker. Hvis denne viden ikke formidles videre, går vi glip af chancen for forbedringer. Konklusioner vedrørende byforvaltning Dårlig byforvaltning giver dårlige resultater. Vi ser det bl.a. i den diffuse byspredning, de uoverkommelige boligpriser, de uintegrerede transportsystemer og ødelæggelsen af grønne områder. Vi anser byforvaltning for et instrument til at strukturere forholdet mellem byen og borgerne med. Det omfatter også partnerskaber mellem offentligheden og private og alle andre aktører i byen. Den forskning, vi har gennemgået, drejer sig hovedsagelig om at få alle folk engageret. En nøglesektor blev efter vores mening ikke i tilstrækkelig grad taget i betragtning. Det drejer sig om marginaliserede grupper og særlig udsatte personer, såsom de unge, de ældre og de forarmede, indvandrere, eneforældre, hjemløse og rejsende. Vi anbefaler derfor, at fremtidig EU-støttet forskning i højere grad bør være fokuseret på inddragelse af marginaliserede grupper og deres integrering i byforvaltningen. Vi foreslår, at der udføres forskning i forskellene mellem de nye og gamle medlemsstater, hvad angår offentlighedens inddragelse, med henblik på udveksling af god praksis, f.eks. lære fra sig og samtidig lære og fostre demokratisk fornyelse. For at borgerne kan deltage fuldt ud i deres lokalsamfund og måden, hvorpå det styres, er det nødvendigt at råde over tilstrækkelige ressourcer for at fremme denne indsats. Politikere bør også motiveres til at fremme denne proces. Uafhængigt eller frivilligt arbejde er ikke svaret. Byforvaltning bør ske gennem offentligt tilgængelige i stedet for lukkede beslutningsprocesser. Politikere bør sammen med borgerne give flere penge ud til: formidling af oplysninger afholdelse af møder offentlige høringer udarbejdelse af nytænkende styringsværktøjer og -metoder overvindelses- og oplysningskampagner om forvaltningsforanstaltninger og andre måder til at inddrage borgerne i beslutningstagningsprocessen. Konklusioner vedrørende bæredygtig transport Mobilitet er et vigtigt spørgsmål i vores dagligdag, og også en af de væsentligste kilder til vores problemer. Den påvirker vores liv på forskellige måder: miljømæssigt, økonomisk og samfundsmæssigt. I denne henseende er der en række problemer 2
3 tilknyttet livskvalitet, som vi anser for vigtige i forbindelse med transport: forurening (og dets følger for menneskers sundhed), trafikophobning (med de hertil knyttede tidsmæssige og pengemæssige omkostninger) og ulykker (over dræbte og mange flere sårede på de europæiske veje hvert år). EU's forskning har behandlet adskillige aspekter af de nævnte problemer. Vi ved, at der i vores samfund og i forskningen er en tendens til at foretrække teknologiske løsninger (f.eks. futuristiske robotkøretøjer), da de forekommer at tilbyde ligefremme løsninger på meget indviklede spørgsmål. Dette har ført til, og fører stadig til, bekostelige udviklinger, som kan være prestigefyldte, men som egentlig ikke tager fat om de væsentligste spørgsmål. Kun hvis man starter med at påvirke folks adfærd, motivation og behov, vil man kunne fremme bæredygtig transport. Vi er også bekymrede for den manglende effektivitet med hensyn til formidling af de bedste fremgangsmåder, som forskellige byer i Europa har udviklet. Vi foreslår, at der gøres en større indsats for at udbrede kendskabet til de gode eksempler, for at mange forskellige byer kan udnytte dem hurtigere. Vi ser positivt på de bestræbelser, der gøres for at integrere transportspørgsmålene i de første faser af byplanlægningen. Vi mener også, at de vigtigste emner for forskning og politisk handling bør være at ændre folks transportvaner på en mere kreativ måde end den måde, som spørgsmålet hidtil er blevet behandlet på (f.eks. ved hjælp af transportafgifter, delebiler osv.). Vi har set forskningsprojekter centreret om teknologiske emner vi foreslår mere forskning på det samfundsøkonomiske område, f.eks.: Motivere folk til at benytte mere miljøvenlige transportformer (såsom den kollektive trafik, cykler, delebiler osv.) eller at lade privatbilen stå og benytte bæredygtige transportmidler. Oplysninger om borgernes mobilitetsvalg (f.eks. hvilke alternativer er der til bilen? Hvordan ser omkostningsforholdene ud? Køreplaner, billetpriser, kombinerede transportformer...). Forbedring af sammenligneligheden af transportsystemer i europæiske byer, f.eks. EU-dækkende delebilsystemer, anerkendelse af andre byers transportabonnementer. Hvilke forbedringer kan bidrage til at gøre kollektiv trafik mere tiltalende for folk? (f.eks. flere infrastrukturer og tjenester i togvogne: internetforbindelse, borde, mødelokaler, sprogundervisning undervejs, aviser... ). Sundhedsfarer forårsaget af for megen trafik. Styringsmodeller til at finde effektive metoder til at fremme tilknyttede politikområder (f.eks. økonomi, beskæftigelse, regional udvikling, industri, skatteog afgiftspolitik) for at indarbejde behovet for at ændre og reducere transport. Konklusioner vedrørende bæredygtigt bygningsmiljø En mere bæredygtig fremtid for menneskeheden forudsætter en tilgang, der igen værdsætter det, der allerede anses for ubrugeligt. Genanvendelse og nyttiggørelse anses stadig for uattraktivt i vores kultur, og alt nyt anses for bedre end det genbrugte. For at gøre fremtiden bæredygtig, må denne indstilling vendes. Genbrug, genvinding og renovering bør være indsatsen for at bevare morgendagens by. Genopbygning er mere bæredygtig end nybygning, men kan ikke konkurrere med de billigere opførelsesomkostninger i de diffuse byspredningsområder. 3
4 EU-forskningsprojekter har peget på forskellige indsatsområder vedrørende bygningsmiljøet i fremtidens byer. Det drejer sig om diffus byspredning, grønne områder i byen, bygningsteknologi og forladte industrigrunde. Hvad angår diffus byspredning, har den udbredte brug af privatbiler gjort de fleste bycentre svært tilgængelige. Transport, vandforsyning, energi, kloaksystemer er udformet til at forsyne og betjene de nye boliger, men samtidig reduceres landarealerne og naturlige levesteder ødelægges. Større byområder mindsker de sociale kontakter, skaber social isolering og fremmer social opdeling og udbredt ligegladhed. Som borgere er vores henstillinger til fremtidig forskning: Lær borgerne om forholdet mellem energi og bæredygtighed og tilskynd dem til at handle derefter Gør de indre byer mere tiltrækkende ved at mindske støj og trafik og øge fodgængeres mobilitet og det offentlige rums kvalitet. Forøg genanvendelsen af eksisterende tomme bygninger. Øg skatter og afgifter på opførelse af diffus byspredning og geninvester direkte pengene i de nødvendige infrastrukturer. Grønne områder er yderst vigtige, da de opfylder mange funktioner - forbedrer luftkvaliteten, skaber levesteder for vilde dyr og planter, giver plads til sikker og sund afslapning, børneleg og sportsudøvelse, og giver i det hele taget velvære i byerne (ved at mindske stress og øge folks bevidsthed om naturen og dens kredsløb). EU-støttet forskning bør fokusere på: større artsforskellighed med henblik på en mere naturlig natur inddrage biologer i byplanlægningen anvende mindre teknologi og færre kemikalier inddrage arbejdsløse i vedligehold planlægge bedre spredning af grønne områder forbinde grønne områder for at muliggøre migration af dyre- og plantearter integrere legepladser og sportsfaciliteter formidle viden fra EU-projekter fremme grønne områder generelt: ingen by i Europa er for grøn. Bygge- og anlægsarbejder er for de flestes vedkommende langt fra at være i harmoni med naturens formåen. Nogle materialer, der stadig anvendes i udstrakt grad i Europa, såsom eksotiske træsorter, bør ikke anvendes. Valget af byggematerialer skal tage både energi- og ressourceforbrug i betragtning. Der findes bedre viden, men lobbyer i byggesektoren og dårlig oplysning af offentligheden støtter de gængse ubæredygtige metoder. Ydeevnen og anvendelsen af det bebyggede rum skal ligeledes overvejes, hvad angår termisk og støjmæssig isolering, emissioner af farlige partikler, varighed og byggeelementers genanvendelighed. Efter vores mening bør følgende dækkes af EU-forskning: Indførelse af klare og utvetydige definitioner på bæredygtighed / miljøresultater og byggematerialers og teknikkers varighed. Formidling af viden om og tilskyndelse til mere bæredygtige levemåder. Fremme af bæredygtige bygninger gennem skatter og afgifter disse bør afspejle den faktiske mængde energi og ressourcer, der anvendes i bygningsindustrien. Anvendelse i praksis af forskningsresultater vedrørende ergonomi, psykologi og velvære i almindelighed i bygninger. 4
5 Konsekvent fremme af antiseismisk byggelovgivning i lande, hvor det er nødvendigt. Bedre inddragelse af bygningsindustriens lobbyer med henblik på mere bæredygtige bygningsmetoder. Forladte industrigrunde blev tidligere anvendt til industriformål, men nu forårsager de alvorlige miljø- og sundhedsfarer. Mere EU-forskning bør dreje sig om at finde måder til at: Udvikle effektive og billigere teknikker til at rense forurenet jord og vand. Integrere sanering af forladte industrigrunde i planlægningen (skatte- og/eller afgiftsordninger bør anvendes til at finde de nødvendige ressourcer). Bestemme de bedste alternative anvendelser af genvundne områder og tilskynde investorer til at anvende dem. Formidle gode eksempler og god praksis. Konklusioner vedrørende kulturarven Det europæiske kontinent har en enorm kulturarv. Det lægger et enormt ansvar på vores lande med hensyn til bevaring af denne arv og påskønnelse af dens værdi. Ved kulturarv forstår vi både den materielle arv, såsom monumenter, bygninger eller arkæologiske objekter, og den immaterielle arv, såsom sprog, litteratur, musik, kunst, traditioner, sange, danse o. lign. Vi mener, at kulturel identitet stammer fra kulturarven. Kulturel identitet styrker lokalsamfund og byer og kan føre til mere respekt blandt de forskellige europæiske folk. På trods af alle de ressourcer, der tildeles denne sektor, er en bemærkelsesværdig del af Europas kulturarv enten ved at blive ødelagt eller i alvorlig fare. Det mest kritiske punkt heri er, at tabet af kulturarv er uigenkaldeligt hvad der mistes, kan aldrig bringes tilbage. Vi gennemgik EU-støttede projekter, der forskede i forskellige temaer, såsom virkningerne af klimaændringer, forurening og andre negative aspekter for kulturarven. Vi forstår, at disse projekter har resulteret i betydelige forbedringer af en række historiske genstande. Vi finder imidlertid, at EU bør finde ud af, hvordan den mere effektivt kan sprede de mærkbare virkninger af de forskningsprojekter, der støttes. Da kulturarvbeskyttelse desuden normalt er en sektor med begrænsede ressourcer, kunne EU yde støtte til at gøre det lettere at genanvende resultaterne fra EU-støttet forskning andre steder. Vi er imod at skille kulturarven fra dagligdagen og folk i almindelighed. Beskyttelse af kulturarven på EU-plan og på nationalt plan kan kun lykkes, hvis den støttes (eller udspringer fra) det lokale plan. EU kunne imidlertid undersøge, hvordan man kan få den enkelte borger til at få forståelse for, og bidrage til, bevaring af kulturarven. Det kunne knytte folk og kulturarv tættere sammen de ville i højere grad føle sig som en del af noget, de har hjulpet med at bevare. Det skal starte med børnene. Hvis folk ikke forstår, hvor vigtigt det er at bevare kulturarv, vil tekniske løsninger ikke alene løse problemerne. 5
6 Den forskning i kulturarv, vi fik forelagt, var meget ensidig dvs. drejede sig hovedsagelig om tekniske spørgsmål, såsom forureningens påvirkning af kulturarven, klimaændringer, osv. Vi anerkender den store betydning af forskningen i de ovennævnte emner, men vi føler, at der i yderligere forskning bør lægges større vægt på følgende emner: Erhvervsinteressers påvirkninger Migrationen af folk og forbrugersamfundets virkninger for kulturarven. Den europæiske forskning bør i højere grad fokusere på en bæredygtig integrering af kulturarven i dagligdagen. 6
15064/15 bmc/top/ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. december 2015 (OR. en) 15064/15 DEVGEN 264 ACP 177 RELEX 1019 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2019 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2019 (OR. en) 9892/19 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet ENV 525 CLIMA 152 AGRI 283 PECHE 269 ECOFIN
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen
21.3.2019 A8-0156/153 153 Betragtning 5 (5) Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand
Læs mere14209/17 ipj 1 DG E - 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. november 2017 (OR. en) 14209/17 CULT 139 DIGIT 238 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 12980/17
Læs mereBedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet
Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug
Læs mereRådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring
Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes
Læs mereDe Faste Repræsentanters Komité noterede sig på mødet den 2. maj 2018, at der nu er enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. maj 2018 (OR. en) 8301/18 NOTE fra: til: JEUN 48 MIGR 51 SOC 213 EDUC 134 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 7831/1/18
Læs mere9632/17 ipj 1 DGE 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. maj 2017 (OR. en) 9632/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 24. maj 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne JEUN 77 EDUC 264 SOC 433
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))
Læs mere17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.
Læs merePlanlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel
Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle
Læs mereEuropaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009
Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet
Læs mereBLIVER DIN BY DEN NÆSTE EUROPEAN CAPITAL OF SMART TOURISM (EUROPÆISKE HOVEDSTAD FOR SMART-TURISME)?
BLIVER DIN BY DEN NÆSTE EUROPEAN CAPITAL OF SMART TOURISM (EUROPÆISKE HOVEDSTAD FOR SMART-TURISME)? FAKTABLAD 1. BLIVER DIN BY DEN NÆSTE EUROPEAN CAPITAL OF SMART TOURISM (EUROPÆISKE HOVEDSTAD FOR SMART-TURISME)?
Læs mereBLIVER DIN BY DEN FØRSTE EUROPEAN CAPITAL OF SMART TOURISM (EUROPÆISKE HOVEDSTAD FOR SMART-TURISME)?
PÅ INITIATIV AF BLIVER DIN BY DEN FØRSTE EUROPEAN CAPITAL OF SMART TOURISM (EUROPÆISKE HOVEDSTAD FOR SMART-TURISME)? FAKTABLAD 1. BLIVER DIN BY DEN FØRSTE EUROPEAN CAPITAL OF SMART TOURISM (EUROPÆISKE
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 1.2.2017 2016/0275(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2020-2024 Indledning Nyborg Kommunes handicappolitik 2020-2024 er en visionær politik, som vil række udover 2024. Handicappolitikken omfatter alle afdelinger i kommunen og tager afsæt i
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Kultur- og Uddannelsesudvalget 2007/0249(COD) 14.4.2008. fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2009 2007/0249(COD) 14.4.2008 UDKAST TIL UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget til Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til
Læs mereMiljøtrusler kender ingen landegrænser. Derfor har EU-landene aftalt en række tiltag, der skal beskytte borgernes sundhed og miljøet.
OVERHOLDELSE AF ILJØLOVGIVNINGEN Hvad betyder det for dig? Miljøtrusler kender ingen landegrænser. Derfor har EU-landene aftalt en række tiltag, der skal beskytte borgernes sundhed og miljøet. Miljølovgivningen
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2013/2061(INI) 5.9.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om handlingsplan for e-sundhed 2012-2020 et innovativt sundhedsvæsen i det
Læs mereUDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 10.7.2017 2017/2705(RSP) UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B8-0000/2017
Læs merePUBLIC LIMITE DA. Bruxelles, den 17. september 2008 (25.09) (OR. fr) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 13070/08 LIMITE CULT 99
Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 17. september 2008 (25.09) (OR. fr) 13070/08 LIMITE PUBLIC CULT 99 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereUdviklingsstrategi. for landdistrikter
Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer
Læs mereEn ny start for arbejdsmarkedsdialog
En ny start for arbejdsmarkedsdialog Erklæring fra de europæiske arbejdsmarkedsparter, Europa-Kommissionen og formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union Fremme af dialogen på arbejdsmarkedet er anerkendt
Læs merePå vej mod et bedre bymiljø
NVF s danske udvalg for Miljø og Transport i byer arrangerer: På vej mod et bedre bymiljø Hvor: I Odense på Odense Slot Hvornår: 1.-3. oktober 2009 Program nederst Brug fagligheden og vær med til at skabe
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS))
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. februar 2003 PE 319.416/11-18 ÆNDRINGSFORSLAG 11-18 Udkast til udtalelse (PE 319.416) Eija-Riitta Anneli Korhola
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereBILAG. til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2018 COM(2018) 366 final ANNEXES 1 to 2 BILAG til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027)
Læs mereEuropaudvalget 2010 Rådsmøde RIA Bilag 3 Offentligt
Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3018 - RIA Bilag 3 Offentligt SAMLENOTAT om Udkast til Rådets konklusioner om psykosocial støtte i tilfælde af nødsituationer og katastrofer af 17. maj 2010 (9736/10) og om
Læs mere"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne
"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mere15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.3.2017 COM(2017) 136 final 2017/0060 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om ændring af direktiv 2010/40/EU for så vidt angår perioden for vedtagelse
Læs mereNATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011
Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer
Læs mereTeams 7 bevidsthedsniveauer
Teams 7 bevidsthedsniveauer Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Teams vækster og udvikler sig ved at mestre de syv niveauer af team bevidsthed. De syv forskellige
Læs mereStyrkelse af landbrugernes stilling i fødevareforsyningskæden og bekæmpelse af illoyal handelspraksis,
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. december 2016 (OR. en) 15508/16 AGRI 676 AGRILEG 197 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Styrkelse
Læs mereBilleddelen med relations-id rid13 blev ikke fundet i filen.
Bornholmermål 1: WILD GREEN - Bornholm har et positivt CO 2 -regnskab i 2035 Billeddelen med relations-id rid13 blev ikke fundet i filen. Bornholmermål 1: WILD GREEN - Bornholm har et positivt CO 2 -regnskab
Læs mereDrøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Læs mere12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. oktober 2017 (OR. en) 12950/17 AGRI 530 FAO 41 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 9. oktober 2017 til: delegationerne Tidl.
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereFORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP
1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,
Læs mereEN BY MED PLADS TIL ALLE
BY MED PLADS TIL ALLE SOCIALSTRATEGI 2018 BY MED PLADS TILINDHOLD ALLE 4 8 VÆRDIGT HELSTØBT OG LANGSIGT LØSNING SELVSTÆNDIGT SUND OG FAGLIGT STÆRK ORGANISATION 6 10 INTRODUKTION København skal være en
Læs mereErklæring fra Sverige
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. september 2015 (OR. en, fr) Interinstitutionel sag: 2015/0028 (COD) 11505/15 ADD 1 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16-11-2010 OK 4/0405-0300-0037 /JH Kommissionens grønbog om øget anvendelse af elektronisk baserede offentlige
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande
Læs mere7048/17 sl 1 DG C 2A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. marts 2017 (OR. en) 7048/17 COVEME 4 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 7. marts 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180 NOTE fra: formandskabet til: Coreper/Rådet Komm. forsl. nr.: 13775/08 TELECOM 149 Vedr.: Meddelelse
Læs mere8035/17 jn/lma/hsm 1 DG E - 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2017 (OR. en) 8035/17 JEUN 48 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet Tidl. dok. nr.: 7679/17 JEUN 39 Vedr.: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet
Læs mereEuropaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereSkanderborg en international kommune
Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) 6626/17 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet LIMITE DEVGEN 27 CLIMA 45 ENER 85 COPS 65 CFSP/PESC
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereEuropaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet
Læs mereForskning. For innovation og iværksætteri
Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk
Læs mere15312/16 hm 1 DG D 1B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. december 2016 (OR. en) 15312/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 9. december 2016 til: delegationerne MIGR 214 EDUC 419
Læs mereMål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE.
Mål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE. Mere end halvdelen af verdens befolkning bor nu i byområder. I 2050 vil dette tal være steget til 6,5 milliarder
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-19
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 27.5.2015 2015/2074(BUD) ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Giovanni La Via (PE554.828v01-00) Budget 2016 - mandat for trepartsmødet
Læs mereEUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Læs mereBORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG
HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG BORNHOLMERMÅL? Vi står på en brændende platform; vi skal sikre øens og samfundets bæredygtighed i dag og i morgen. Det er afgørende at vi forholde ros til den lokale bæredygtighed,
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. september 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. september 2017 (OR. en) 11932/17 TRANS 347 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 4. september 2017 til: Komm. dok. nr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Transport- og Turismeudvalget 2015/XXXX(BUD) 23.6.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Budgetudvalget om Den Europæiske Unions almindelige budget
Læs mereVisitDenmark - Kulturmåling 2015 (VisitDenmark - Kulturmåling 2014)
Performance : 4,10 (4,12) Importance : 4,25 (4,28) Respondenter : 91 (93) Organisation 3,87 (3,94) 5.0 Økonomi 4,06 (4,10) 4.5 4.0 3.5 Ledelse 4,34 (4,18) 3.0 Interessenter 3,94 (3,97) Afdeling/enhed 4,39
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og
Læs mereVEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave. NAIADES II Et handlingsprogram til støtte af transport ad indre vandveje
Europa-Parlamentet 204-209 VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave P8_TA-PROV(209)03 NAIADES II Et handlingsprogram til støtte af transport ad indre vandveje Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 209
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport 7. maj 2002 PE 312.519/1-32 ÆNDRINGSFORSLAG 1-32 Udkast til betænkning (PE 312.519) Kathleen Van Brempt Realiseringen
Læs mereArkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden
Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereBorgerintegration. Resume
Borgerintegration Oplæg til en ny integrationspolitik i Københavns Kommune, der styrker etniske minoriteters VILJE, EVNE og MULIGHED for at være ligeværdige, demokratiske borgere. Integration betragtes
Læs mere13865/18 ipj 1 ECOMP 1A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 6. november 2018 (OR. en) 13865/18 ECOFIN 1012 STATIS 71 UEM 345 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 6. november 2018 til: delegationerne
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereErhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt
Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Videnskab og Teknologi, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
Læs mereLAG Midt-Nordvestsjælland
LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene
Læs mere10881/10 lv/nlk/am 1 DG G I
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 9. juni 2010 (11.06) (OR. en) 10881/10 CO EUR-PREP 37 ECOFIN 359 COMPET 195 ENV 404 EDUC 113 RECH 226 SOC 411 POLGEN 93 NOTE fra: til: Vedr.: Økofinrådet Det
Læs mereen by med plads til alle
by med plads til alle SocialStrategi 2018 by med plads til alle indhold 4 Et værdigt liv en helstøbt og langsigtet løsning Et selvstændigt liv 6 en sund og fagligt stærk organisation 10 introduktion København
Læs mereBørne- og Skoleudvalget Langsigtede mål
Børne- og Skoleudvalget 1. BSU vil i samarbejde med forældre og civilsamfundet hjælpe alle børn til at realisere deres potentiale. Det skal ske i et innovativt læringsmiljø, der understøtter børnenes åbenhed,
Læs mere8461/17 pfw/pfw/hsm 1 DGG 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 25. april 2017 (OR. en) 8461/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 25. april 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 7875/17
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2015/0009(COD) 6.3.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Budgetudvalget
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.4.2018 SWD(2018) 87 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag om ændring af direktiv 2004/37/EF
Læs mereLivet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab
Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...
Læs mereEuropaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt
Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative
Læs mereFokus for Friluftsrådet. frem mod 2020
Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for
Læs mere7935/17 top/ag/hsm 1 DG E - 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. april 2017 (OR. en) 7935/17 CULT 34 RELEX 290 DEVGEN 54 COMPET 236 ENFOCUSTOM 92 EDUC 131 COHOM 46 NOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereCSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR
CSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR REDEGØRELSE FOR HARTMANNS SAMFUNDSANSVAR Hartmanns er en virksomhed, der har som kernekompetence at skabe positive forandringer for organisationer og mennesker på
Læs mereNATUR OG BIODIVERSITET
NATUR OG BIODIVERSITET Hvad betyder den for dig? Biodiversitet er en betegnelse for alle de forskellige former for liv på kloden. Den er hele grundlaget for vores trivsel på jorden og for økonomien. Vi
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereFÆLLES OM ALBERTSLUND
FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereGodkendelse af status og tidsplan for Affaldsplan 2020
Punkt 2. Godkendelse af status og tidsplan for Affaldsplan 2020 2019-024287 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender som foreløbigt plangrundlag Status på Aalborg uden Affald Forslag til
Læs mere