Ingefær. mere end bare en knold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ingefær. mere end bare en knold"

Transkript

1 14 Ingefær mere end bare en knold For at få styr på alle verdens plantearter, er det vigtigste arbejde stadig at indsamle, tørre og presse dem på gammeldags vis. En af de mere udfordrende plantefamilier i den sammenhæng er ingefærfamilien. Af Axel Dalberg Poulsen Der findes omkring plantearter på vores planet, og selvom ingefærfamilien kun repræsenterer en lille del, så er den en vigtig komponent i tropiske regnskove. Mange arter af ingefær bliver brugt som krydderi, medicin, prydplante, grøntsag og meget andet. I Danmark kender vi den ingefær, man bruger til madlavning, men de færreste ved, at ingefærfamilien også omfatter kardemomme, gurkemeje og mindst 1600 andre arter, hvoraf mange er nyttige. Uanset hvor man besøger en tropeskov, finder man altid mindst et par medlemmer af ingefærfamilien på skovbunden. For at kunne forstå de økologiske sammenhænge, mønstre i planternes evolution eller anvende de nyttige arter, er det nødvendigt at kunne kende dem fra hinanden. Det er selve grundlaget for at kunne tage vare på vores naturressourcer. For fugle og pattedyr er langt de fleste arter blevet beskrevet, men der er lang vej før noget tilsvarende er opnået for alverdens ingefær. Fotos: Axel Dalberg Poulsen Hornstedtia scottiana er almindelig i det vestlige Stillehav. Fakkel-ingefær (Etlingera elatior) bruges ofte afskårne i vaser. Lokalbefolkningen bruger ofte vilde ingefær. Her spises det inderste af det bladbærende skud af en Alpinia som grøntsag på Bougainvilleøen. Ingefær på tropiske øer Det kræver meget feltarbejde i troperne, hvis man vil kortlægge alverdens planter, idet de fleste arter findes der. Samtidig er der blevet fældet meget tropeskov, og dyr og planter er forsvundet. Men hvor der stadig er masser af skov tilbage, f.eks. på Ny Guinea, er der stadig mange ukendte plantearter at opdage. Under Galathea3 ekspeditionen jagtede vi ingefær på 10 øer i det vestlige Stillehav, et område der er meget dårligt undersøgt. Her har botanikere til dato kun lavet en meget overfladisk liste over, hvilke arter man har fundet, og de få indsamlinger, vi havde før Galathea3, er ofte svære at blive kloge på. Vi samlede omhyggeligt 101 ingefærplanter, som fordeler sig på 36 arter. Kun seks af arterne er vidt udbredte, mens 30 af arterne er begrænset til en eller flere øer inden for regionen. Omkring 10 arter har endnu ikke fået et videnskabeligt navn. Under arbejdet med at bestemme indsamlingerne stødte vi i litteraturen på synonymer, dvs. den samme art har fået to eller flere navne, fordi det tidligere var sværere for botanikere at få det nødvendige overblik.

2 PAPUA NY GUINEA Rambutyo 15 SALOMONØERNE AUSTRALIEN Øriget nordøst for Australien, som blev besøgt under Galathea3. Ingefærjagt i skoven Feltarbejdet blev planlagt i samarbejde med lokale botanikere. Før vi tog af sted, havde vi indhentet de nødvendige tilladelser, og vi kontaktede altid lokale myndigheder og landsbyer for at få lov at lede efter ingefær. For at komme rundt mellem øerne brugte vi fly eller bananbåde, og på land brugte vi firhjulstræk, bulldozer eller fik lift af lastbiler. Vigtigst af alt var dog gåbenene, som blev godt trætte opad de stejle bjerge selvom vi havde lokale hjælpere med til at finde vej i skoven eller bære de ofte tunge sække med ingefærindsamlinger. Ingefær har ofte flere meter høje bladbærende skud, som er nemme at kende på lang afstand. Men det er ikke nok bare at finde planterne. For at bestemme hvilken art de tilhører, skal man have blomst eller frugt. Når vi fandt en blomstrende ingefær, tog vi en række mål og lavede en beskrivelse af alle de detaljer, som ikke kan ses på tørret eller spritlagt materiale f.eks. plantens højde eller blomstens farve. Derfor tog vi også mange fotografier. Det er en stor udfordring at samle ingefærplanter. De er ofte meget store, og deres blomster visner efter nogle få timers åbning og kan kun bevare formen i sprit. Hos nogle arter findes blomsterne halvt gemt i jor- Ingefær har ofte fl ere meter høje bladbærende skud. Længden af skuddet skal måles, da man ikke senere kan måle dette på herbariearket. Ingefær Den almindelige ingefær, som vi køber i supermarkedet, hedder Zingiber offi cinale. Den er en art i familien Zingiberaceae med måske 2000 arter og mindst 53 slægter, som også omfatter gurkemeje og kardemomme. De fl este arter fi ndes i troperne, og især i Sydøstasien. En enkelt slægt, Roscoea, vokser i Himalaya-bjergene, og kan også dyrkes i danske haver. Fælles for alle arter i ingefærfamilien er, at de har en jordstængel (ligesom den man køber som frisk ingefærrod), og at planten indeholder æteriske olier. Endvidere er det specielt, at bægeret (grønt i diagrammet) og kronen (gul) er sammenvokset til et rør, og at der kun fi ndes én fuldt udviklet støvdrager (blå). De ikke udviklede støvdragere (staminodier) danner i stedet læben (rød) og kan desuden nogle gange optræde som to tænder eller kronbladslignende udvækster (orange). På det øverste foto ses både et tandagtigt staminodie (rød streg ved basis af støvdrageren) og en veludviklet læbe. En Roscoea, der blomstrer i en jysk have midt i juni. Fotos: Axel Dalberg Poulsen Foto: Billy Bau

3 16 Foto: Michael Køie Poulsen Fotos: Axel Dalberg Poulsen Axel og Fred i lejren på Makira i gang med den næsten umulige opgave at presse den store blomsterstand af Alpinia laxisecunda. Fred var samarbejdspartner i Salomonøerne. Blomster og frugter er samlet i toppen af det bladbærende skud hos Alpinia laxisecunda. Til højre herbarieindsamlingen, som kan holde de næste mange hundrede år. den; hos andre arter findes de i toppen af det bladbærende skud op til 8 meter over jordoverfladen. Så man skal under ingefærjagten i skoven skiftevis have næsen i jorden og kigge opad. Makiras ingefær Undersøgelsen af øen Makira blev koordineret med et andet Galathea3 projekt om fugle (se den foregående artikel). Vi var fælles om en helikopter til at droppe os midt på øen og havde fælles lejr tæt på Makiras højeste bjerg. Der var dog ikke så mange ingefær som fuglearter, så efter nogle dage gik vi til fods til kysten. Vores indsam- linger var tunge, og mændene i den nærmeste landsby var taget på jagt. Men fire stærke teenagepiger hjalp med at bære. Vi måtte krydse den samme flod 16 gange med al bagagen og sov i en landsby på halvvejen, inden vi nåede kysten. Vi fandt 11 forskellige arter af ingefær på Makira, hvoraf kun tre var kendt før for denne ø. En af dem, Alpinia laxisecunda, er kun samlet en gang tidligere, idet den kun vokser på de højest beliggende områder. Vi bar blade og blomster hjem til vores lejr, og sidst på dagen pressede vi de forskellige plantedele mellem aviser. Det kan være svært at få et 2 meter langt blad til at blive inden for en foldet avisside! De tætpakkede bundter af aviser blev puttet i solide plastiksække og overhældt med sprit. Når vi senere nåede til en by, blev materialet lagt i pres og tørret over en varmekilde. Det var ikke altid, at vi kunne finde blomster på de ingefærplanter, vi fandt i skoven. Måske fordi nogle af dem kun blomstrer på et andet tidspunkt af året. Så prøvede vi, om vi kunne finde frø. Efter hjemkomsten til Europa spirede mange af frøene i væksthuset, og flere planter har senere blomstret, så vi har kunnet bestemme arten. Dna og detektivarbejde For at kunne udvinde dna fra en plante skal man bruge nogle få kvadratmillimeter bladmateriale, som skal være friskt og grønt og uden belægning af alger. Efter hjemkomsten har vi udvundet dna fra ingefærplanterne og fundet baserækkefølgen for en bestemt region af arvematerialet, som fungerer som en såkaldt dna-stregkode. Findes stregkoden i den centrale database, kan man bestemme arten, uanset at man ikke fandt planten i blomst, eller selvom man kun har en ganske lille prøve. Det vil også være nemt at adskille arter, som vegetativt ligner hinanden til forveksling, men i virkeligheden er forskellige. F.eks. ingefær hvis blade ofte er meget ens. Ingefær, der ligner hinanden meget, er ikke nødvendig-

4 17 Om forfatteren En ingefær i frugt samlet i Salomonøerne kunne i første omgang ikke identificeres til art, men spiring af frøene i væksthuset resulterede i en blomstrende plante, som kunne bestemmes til Pleuranthodium peekelii. vis nært beslægtede. Det kan et lille stykke dna være med til at afsløre. På det grundlag kan vi bestemme deres slægtskab med andre plantearter. For eksempel gav dna-prøven af den sjældne Alpinia laxisecunda fra Makira mulighed for at finde dens nærmeste slægtninge. Stregkoderne erstatter dog ikke arbejdet med at udrede planternes navne, taksonomien. Det bedste resultat i at forstå alverdens planter opnår botanikeren ved at kombinere klassisk taksonomi med de moderne dna-metoder. Taksonomien omfatter det ofte detektivbetonede arbejde med tørret og presset materiale, blomster opbevaret i sprit og fotografier. I forsøget på at finde ud af hvor og hvornår botanikere i 1800-tallet besøgte tropiske øer, må man konsultere gamle rejsedagbøger og kort, tyde kringlede kragetæer og forstå mange sprog. Det er også nødvendigt med adgang til den botaniske litteratur, og mange af de gamle bøger findes kun i få eksemplarer. Nye arter? Vores dna-prøver kan bidrage til en bedre forståelse af slægtskabet mellem alle ingefær i verden, og de vil kunne give et billede af, hvor gamle arterne er på Makira i forhold til andre steder. Det kan fortælle os noget om ingefærenes globale spredningsmønster og evolution. De foreløbige resultater peger på, at ingefærarterne i det vestlige Stillehav er opstået for relativt nyligt. De fjerneste øer viste sig at Dna-stregkoder Et bestemt lille stykke dna, som fi ndes i forskellige variationer hos alle dyr og planter, kan bruges som stregkoder i lighed med dem, vi kender fra varer i et supermarked. Stregkoderne kan bruges til at adskille selv nært beslægtede arter fra hinanden. Interessen startede med stregkoder fra dyr, efter at man fandt ud af, at en mindre del af dna et fra mitokondrierne (cellens kraftværker ) var brugbart. Det var straks meget vanskeligere at fi nde et stykke dna hos planter, som var ligeså anvendeligt. Først i november 2009 udvalgte man to korte regioner fra kloroplast-dna, som tilsammen udgør en standard dnastregkode for planter. Resultatet er dog stadig ikke så godt som for dyr. Kun i omkring 70 % af tilfældene når man frem til den rigtige art. Med tiden vil man dog blive bedre til også at kunne adskille plantearterne, og for nylig har man fundet en velegnet sekvens fra kernens dna. De sekvenser, som er opnået for plantearten, placeres på en central database, Barcode of Life (BOLD), som er åben for alle. Hvis man har sekvenseret en bladprøve af en ukendt ingefærart, kan den sammenholdes med sekvenser i databasen. have færre arter, men flere af dem f.eks. Alpinia laxisecunda, har en begrænset udbredelse og findes ikke på den langt større ø, Ny Guinea. Ny Guinea har med sine store bjerge og komplicerede geologi langt flere arter, og det var da også her vi fandt flest nye arter. Ingefær tjener som et udmærket eksempel på det overordnede forsøg på at bestemme alle planter i Salomonøerne eller i hele verden en opgave, som ikke kan løses af én botaniker alene. Axel Dalberg Poulsen er ph.d. i tropisk botanik og seniorforsker ved Royal Botanic Garden Edinburgh i Skotland. Yderligere læsning Om ingefærprojektet: virtuelgalathea3.dk/projekt/ ingef-r-p-tropiske-er Fem artikler om "ingefærjagt": web.politiken.dk/visartikel. iasp?pageid= web.politiken.dk/visartikel. iasp?pageid= viden.jp.dk/galathea/forskning/reportager/default. asp?cid=21096 galathea3.emu.dk/tvaerfagligt/ Axel_Poulsen.html skov1_2007_10og11.pdf Damgaard, J., Petersen G., og Seberg O.: Livet skal sættes på stregkode, Aktuel Naturvidenskab, 6/ ife.org

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Peter Jepsen. Det er også min. natur. Tema om biodiversitet

Peter Jepsen. Det er også min. natur. Tema om biodiversitet Peter Jepsen Det er også min natur Tema om biodiversitet Det er også min natur Tema om biodiversitet Elevbog 2008, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Forfatter: Peter Jepsen Redaktør: Annegrete

Læs mere

BIOS Grundbog A. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack

BIOS Grundbog A. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå BIOS Grundbog A Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog A. Filen

Læs mere

Den svære anden bølge

Den svære anden bølge SÅDAN LYKKES DIT ANDET PARFORHOLD Den svære anden bølge AF ANNETTE AGGERBECK FOTO: GETTYIMAGES OG POLFOTO Når vi går ind i et nyt parforhold, har vi erfaringerne med os fra første ægteskab. Og hvis vi

Læs mere

Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder

Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder et LIFE-Nature projekt Lægmandsrapport Tekst Jesper Stenild Redaktion Jesper Stenild, Annita Svendsen og Søren Kjær Fotos Naturstyrelsen, Jydsk Luftfoto,

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

Foden indenfor. job i mindre og mellemstore virksomheder

Foden indenfor. job i mindre og mellemstore virksomheder Foden indenfor job i mindre og mellemstore virksomheder Foden indenfor job i mindre og mellemstore virksomheder 2012 Mike Wenøe og Jacob Høedt Larsen Grafisk tilrettelæggelse, Louise Maj Hansen ISBN: 978-87-92918-00-0

Læs mere

Verden er skæv. Af Anne Mette Poulsen; Lene Poulsen Jensen

Verden er skæv. Af Anne Mette Poulsen; Lene Poulsen Jensen ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå Verden er skæv Af Anne Mette Poulsen; Lene Poulsen Jensen Dette er en pdf-fil med Verden er skæv Filen er stillet til rådighed

Læs mere

Dahlia. HAVEN september 2007 3

Dahlia. HAVEN september 2007 3 TEKST og FOTO: Marian Haugaard Steffensen, Journalist Dahlia drøn Det var, da Jens Milbak Mortensen satte køerne ud og gik på efterløn, at det virkelig greb om sig. Så meget at en hel mark i dag står i

Læs mere

GEOS GRUNDBOG B NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL

GEOS GRUNDBOG B NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL GEOS GRUNDBOG B NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL Indhold KAPITEL 1 Råstoffer 6 Guld i Sydafrika 8 Råstofdannelse 12 Vand som råstof 18 Råstoffer i fremtiden 23 Cafe Geos: Mineulykker 28 KAPITEL 2

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.

Læs mere

Bliv klædt på til træning. Tips fra kollegaer til nye trænere for Vestias yngste børn.

Bliv klædt på til træning. Tips fra kollegaer til nye trænere for Vestias yngste børn. Bliv klædt på til træning Tips fra kollegaer til nye trænere for Vestias yngste børn. Side 2 Bliv klædt på til træning Ny træner......det kan være en stor mundfuld Er du helt ny træner? Er du evt. presset

Læs mere

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende DepressionsForeningen INDLEDNING 3 Indhold Om depression og bipolar lidelse....3 Depression Sådan opleves

Læs mere

BIOS Grundbog B. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack

BIOS Grundbog B. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå BIOS Grundbog B Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog A Filen

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Planlægning af it-undervisning

Planlægning af it-undervisning Planlægning af it-undervisning IT- & Telestyrelsen, juni 2009. Planlægning af it-undervisning Udgivet af: IT- & Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISBN

Læs mere

egnskov Historien om Producer

egnskov Historien om Producer Køb regnsko egnskov Historien om Danskernes skov i Costa Rica Producer oduceret et af Nepenthes 1 Peter Bejder og Kim Boye Holt: Køb regnskov - Historien om Danskernes skov i Costa Rica. Layout: Lars Møller

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

De, der drog ud AVALANNERIT. - om grønlandske studerende i Danmark

De, der drog ud AVALANNERIT. - om grønlandske studerende i Danmark De, der drog ud AVALANNERIT - om grønlandske studerende i Danmark Jeg trives, hvor jeg bor, men jeg savner mit hjem i det kolde nord (frit efter Natasja) De, der drog ud - AVALANNERIT 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere