ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET

Transkript

1 Frikommune (1) Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Dato for ansøgning 1. november 2012 Gladsaxe og Gentofte Kommuner Etablering af sociale tilbud efter i serviceloven i almene boliger Startdato Fra godkendelse Slutdato Elinor Kyhnauv Telefon sofelk@gladsaxe.dk Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af forsøget Formålet Formålet med frikommuneforsøget er at smidiggøre etableringen af midlertidige bo- og botræningstilbud efter servicelovens 107 i den almene boligsektor. Dette fordi bo- og botræningstilbud efter serviceloven har til sigte, at beboerne på sigt skal kunne klare sig i egen bolig, og derfor vil det socialfaglige sigte kunne fremmes ved, at bo og botræningstilbud etableres som en integreret del af den almene boligsektor. Ud fra ønsket om, at tilbuddenes målgruppe inkluderes i den almene boligsektor opstilles 3 forslag til regelændringer: 1) Dispensation fra kravet om adskillelse mellem botilbud og boligafdeling, 2) dispensation fra krav om deponering i forhold til lånerammen ved etablering af mindre tilbud efter serviceloven, og 3) konkrete forslag til håndtering af kommunens rolle som lejer i forhold til boligorganisationen og de beboerdemokratiske regler. I Gladsaxe Kommune er der ca almene boliger, hvilket svarer til lidt mere end 1/3 af kommunens samlede boligmasse. De almene boliger ejes og administreres af 8 boligorganisationer og er fordelt på 81 almene afdelinger over hele kommunen. I Gentofte Kommune var der pr ca boliger. De almene boliger udgør ca. 5 % af den samlede boligmasse i kommunen. Der er 9 almene boligselskaber, som administrerer 1544 boliger. Nuværende regler Der er i dag mulighed for, at kommunerne etablerer et bo- eller botræningstilbud efter servicelovens 107 i en almen boligafdeling. Et sådan botilbud er i alment regi en såkaldt kapitel 12 institution, da hjemlen findes i almenboliglovens kapitel 12. Etablering af et kommunalt 107- tilbud sker efter overenskomst med en almen boligorganisation. Overenskomsten begrænses af reglerne i almenboligloven. Reglerne medfører, at en kap. 12 institution ikke kan udgøre en del af en almen boligafdeling. Et 107-tilbud skal derfor udskilles fra boligafdelingen og ejerlejlighedsopdeles til en særskilt afdeling, der oprettes til formålet. Boligselskabet er fortsat ejer af den udskilte ejendom, der stilles til rådighed for kommunen som et erhvervslejemål. I forbindelse med udskillelsen ophører støtten til de udskilte boliger, og ved et evt. ophør af 107-tilbudet vil boligerne ikke generhverve støtten. Kommunens lejeaftale vil derfor være uopsigelig indtil udløb af det nye ustøttede lån, der optages til finansiering af den nye afdeling. Kommunernes behov for kap. 12-institutionen skal derfor vurderes som værende stabil i hele lånets løbetid (formentligt 25 år). Udover at statens støtte til boligerne bortfalder, vil kommunernes låne-

2 Side 2 adgang blive påvirket af indgåelsen af et lejemål til brug for løsning af en kommunal opgave. Som alternativ vil et beløb svarende til ejendomsværdien kunne deponeres. Endelig skal kommunerne enten selv yde lån eller stille garanti for lån til etablering af den nye afdeling ( 107- tilbud). 2. Mål og forventede resultater Målet med forsøget er at kunne smidiggøre etableringen af bo- eller botræningstilbud efter servicelovens 107 i almene boliger. Formålet med at bo i midlertidigt botilbud er på sigt at kunne flytte i egen bolig, og derfor kan sådanne botilbud med fordel etableres som del af den almene boligsektor. Succeskriteriet for forsøget er, at 107 tilbud oprettes i almen bolig sektoren, hvis kommunerne i forsøgsperioden finder det relevant at etablere et nyt 107 botilbud. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Kommunerne forventer med forsøget, at det bliver mere smidigt at kunne oprette 107 tilbud i den almene boligsektor. Gladsaxe og Gentofte Kommuner ønsker, som beskrevet under punkt 1 at få dispensation fra følgende: 1. Dispensation fra krav om at kap. 12 institutioner udskilles som selvstændig afdeling Et frikommuneforsøg med henblik på at smidiggøre etablering af bo- og botræningstilbud efter serviceloven i almene boligafdelinger kunne indeholde muligheden for dispensation fra kravet om, at kap. 12 institutioner skal udskilles som selvstændig afdeling, jævnfør almenboliglovens kap Med denne ændring får kommunerne mulighed for at leje sig ind i støttede almene boliger, uden at boligorganisationen har behov for, at kommunen binder sig til lejemålet i et nyt ustøttet låns løbetid. Ligeledes vil behovet for kommunal långivning, alternativt garantistillelse overfor real-kreditinstitutionen, bortfalde. Modellen sikrer samtidig, at boligerne ved lejemålets ophør kan genudlejes til andre borgere efter gældende regler. Dersom et kommunalt botilbud efter serviceloven ikke skal udmatrikuleres som erhvervslejemål, vil kommunernes kompetencer som lejer i forhold til boligafdelingen skulle klarlægges yderligere, f.eks. kontraktuelt eller gennem lovgivning. Da etablering af 107-tilbud er en kommunal opgave, hvortil der ikke kan ydes støtte efter almenboligloven, foreslås det endvidere, at boliger, som lejes af kommunerne til dette formål, ikke vil kunne modtage ydelsesstøtte fra staten til nedbringelse af lejebetalingen. Det foreslås, at reduktionen af ydelsesstøtten for boligerne, der indgår i et 107-tilbud administreres som ungdomsboligbidraget, hvor der årligt afgives erklæringer for brugen af ungdomsboliger til den støtteberettigede personkreds. Reduktionen i ydelsesstøtten vil på lignende vis kunne administreres og beregnes på en relativ simpel måde overfor boligselskabet. 2. Dispensation i forhold til beregning af kommunens låntag-

3 Side 3 ning Ofte vil kravet om kommunal deponering af midler i henhold til lånerammen vanskeliggøre kommunernes mulighed for indgåelse af lejemålet med en boligorganisation og dermed vanskeliggøre målet inklusion i den almene boligsektor. Som en del af frikommuneforsøget kan derfor indgå en mulighed for, at kommunerne ved etablering af et mindre bo- eller botræningstilbud i en almen boligafdeling kan dispenseres fra kravet om, at indgåelse af lejeaftale indgår i beregningen af kommunernes låntagning, jævnfør lånebekendtgørelsens 3, stk. 7, nr Lejeretlige forhold Lejeaftalen mellem den konkrete boligforening og kommunerne foreslås fastsat på markedslignende vilkår. Lejebetalingens nedre grænse foreslås fastsat ud fra balancelejeprincippet tillagt den del af ydelsesstøtten, der måtte bortfalde som følge af lejeaftalens indgåelse. Med hensyn til kommunernes kompetencer som lejer i forhold til boligafdelingen skal en række nærmere forhold afklares. Det foreslås, at den respektive kommune lejer samtlige boliger omfattet af 107- tilbudet, og fraskriver sig lejerens ret til at indgå i boligafdelingens bestyrelse, samt fraskriver sig tale- og stemmeret på afdelingsmødet. Afdelingsmødets beslutninger, herunder forbedrings- og vedligeholdelsesarbejder med indvirkning på kommunes lejemål, vil blive drøftet med kommunen, og aftalt gennemført afhængigt af, hvad kommunen har valgt at bruge de enkelte lejligheder til. Det foreslås, at kommunerne skal have mulighed for at indrette en lejlighed til fællesarealer for beboerne og/eller til personalefaciliteter som fx kontor mv. Tilsvarende vil kommunerne have retableringsforpligtelsen, ved opsigelse af et eller flere lejemål således, at boligafdelingen holdes skadesløs. Det foreslås, at beboeren i lejlighederne, som fremlejes af den respektive kommune, på lige vilkår med afdelingens øvrige beboere, skal overholde afdelingens husorden, ligesom beboerne på lige vilkår kan gøre brug af boligafdelingens vicevært, fællesfaciliteter mv. Generelle bemærkninger Hvis Gladsaxe og Gentofte kommuner som frikommuneforsøg skal oprette 107 tilbud i den almene boligsektor, kan det kun lykkedes, hvis det foregår i tæt samarbejde med den konkrete boligorganisation. Det er Gladsaxe Kommunes erfaring, at boligorganisationen ved etablering af en kapitel 12 institution forudsætter en ejerlejlighedsopdeling ved udskillelse af en hel opgang. En frigørelse af lejemål i så nær tilknytning til hinanden sker sjældent i eksisterende byggeri, men ved frikommuneforsøget vil kommunen kunne leje 4 6 enkeltliggende boliger, så tæt på hinanden som muligt for at kunne tilgodese de socialfaglige hensyn. Eventuelt vil kommunen i første omgang leje enkelte lejligheder for på et senere tidspunkt at kunne leje ydereligere lejligheder i nærheden, såfremt disse bliver ledige. Endelig bemærkes det, at frikommuneforsøget først vil kunne igangsættes, når Gladsaxe eller Gentofte kommuner vurderer, at der er behov for oprettelse af et 107 tilbud. Samt at kommunerne forudsætter at borgere, som kommer til at bo i 107 tilbud i den almene boligsekto-

4 Side 4 ren, kan blive boende efter frikommuneforsøget udløb, idet borgerne skal have sikkerhed for deres boligsituation også efter frikommuneperiodens udløb. 4. Forsøgshjemler Der ansøges om dispensation fra følgende: Kapitel 12 i almenboligloven Lånebekendtgørelsens 3, stk. 7, nr. 1. Særlige forhold af lejeretlig betydning, eks.: Beboerdemokratiske regler - Almenboliglovens kap. 2, driftsbekendtgørelsens kap. 5 samt normalvedtægtens bestemmelser herom Afdelingsmødets beslutninger af betydning for kommunens lejemål eks. almenboliglovens 37 og 37 b om gennemførelse af aktiviteter og forbedringer samt driftsbekendtgørelsens kap. 18 og almenlejelovens 39 om råderet 5. Evaluering I tilfældet af at der i forsøgsperioden oprettes et 107 tilbud i almen bolig sektoren, vil der i samarbejde med den konkrete boligforening blive evalueret på: Den praktiske udmøntning af lejeaftale og de lejeretlige forhold mv. Det daglige samarbejde mellem boligforeningen og kommunen

5 Frikommune (2) Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Dato for ansøgning 1. november 2012 Gentofte og Gladsaxe Kommune Udvidet mulighed for midlertidigt tilskud til husleje til borgere i en visiteret bolig Startdato Fra godkendelse Slutdato 31. december 2015 Afdelingschef Kirsten Dennig Telefon kid@gentofte.dk Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af forsøget Formål Formålet med denne frikommuneansøgning er at sikre, at personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har midlertidig økonomisk mulighed for ud af deres forsørgelsesgrundlag at kunne afholde en boligudgift til en visiteret bolig. Støtten gives som led i at kunne give den rette type og mindst indgribende tilbud til borgeren. Støtten gives i en afgrænset periode, og vil løbende blive revurderet, herunder hvis der sker ændringer i borgerens situation. I helt særlige tilfælde vil støtte kunne gives igennem en længerevarende periode, hvor den økonomisk støtte til borgeren indgår som del af et længerevarende socialfagligt sigte. Problemstilling Huslejeniveauet i almindelige udlejningsboliger i hovedstadsområdet har et huslejeniveau der gør, at førtidspensionister (efter 2003) og unge under 25 år der modtager kontanthjælp eller uddannelsesstøtte ikke kan eller har meget vanskeligt ved at klare sig økonomisk. Derudover har en del boformer til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, har i dag et så højt huslejeniveau, at selvom der kan ydes boligsikring (førtidspensionister efter 2003) efter særlige regler jf. 22 stk. 3, eller særlig forhøjet boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte 14 stk. 6, er personens rådighedsbeløb, efter betaling af husleje samt øvrige rimelige faste udgifter, f.eks. husforsikring, licens, telefon og transport, af en sådan størrelse, at den pågældende person ikke eller meget vanskeligt kan klare sig selv herunder deltage i aktiviteter, hvor der skal betales. Udfordringen er endnu større, når det medtages, at der ikke kan ydes forhøjet boligstøtte efter 14, stk. 6 til almindelige udlejningsboliger. Derudover er denne målgruppe er r ikke omfattet personkredsen for Lov om aktiv socialpolitik 34. Eksempelvis kan der være tale om unge, der med hjælp fra en støttekontaktperson, ville kunne klare sig i et opgangsfællesskab, men hvor denne indsats ikke kan gennemføres, idet borgeren ikke kan betale huslejen. Eller at en ung borger som skal flytte fra et midlertidigt 107 botræningstilbud til egen bolig, men ikke har råd til husleje, og derfor unødigt får forlænget opholdet i botilbuddet.

6 Side 2 Kommunerne anvender de støttemuligheder, der allerede er i dag i lovgivningen, hvor det er muligt, men kan konstatere, at disse ikke er tilstrækkelige. Indholdet i frikommuneforsøget. Gentofte og Gladsaxe kommuner ønsker, at der i den nuværende lovgivning gives mulighed for at give en midlertidig økonomisk tilskud til betaling af huslejen til borgere i målgruppen, der visiteres til et tilbud. I Gladsaxe Kommune skønnes det, at det vil dreje sig om max 5 personer årligt. Gentofte Kommune forventer som udgangspunkt ikke at omfanget bliver større end dette. Denne mulighed skal være med til at understøtte at valget af bolig og boform kan indgå aktivt i vurderingen af den samlede indsats overfor borgeren. Et element heri er at understøtte borgerens udvikling frem mod at kunne bo i egen bolig med den nødvendige støtte, når dette er muligt. Gentofte og Gladsaxe kommuner ser flere muligheder for dispensation i lovgivningen, som kan understøtte dette midlertidige behov. Ansøgningen retter sig derfor mod tre lovområder, som bør kunne anvendes efter en individuel vurdering men alle med samme formål. De tre muligheder er: Lov om individuel boligstøtte 14 stk. 6 Servicelovens 85 Lov om Aktiv Socialpolitik 34 Lov om aktiv Socialpolitik 11 og 81 Ansøgningen i forhold til de enkelte lovbestemmelser uddybes i afsnit Mål og forventede resultater Mål At personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har økonomisk mulighed for ud af deres forsørgelsesgrundlag at kunne afholde en boligudgift til en visiteret bolig. Dermed vil borgeren kunne få et mindre indgribende tilbud, og bo i eget hjem som eksempelvis andre unge på samme alder. Succeskriterier At kommunen får mulighed for at benytte kommunens samlede boligmasse til at finde den bedst egnede boform ud fra en konkret individuel vurdering af personens behov for hjælp. At borgere med en betydelig fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke afslår et visiteret tilbud/en visiteret bolig alene med den begrundelse, at de ikke har råd til at bo i den. Forventede resultater Gladsaxe og Gentofte Kommuner forventer, at borgere kan visiteres til det rette tilbud, uden at borgerens økonomiske situation gør, at tilbuddet afslås. 2

7 Side 3 3. Hvordan nås de opstillede mål? Gladsaxe og Gentofte Kommuner ønsker som nævnt indledningsvis at kunne anvende følgende bestemmelser til at understøtte indsatsen for borgeren: Lov om individuel boligstøtte 14 stk. 6 Servicelovens 85 Lov om aktiv socialpolitik 34 Lov om aktiv Socialpolitik 11 og 81 Lov om individuel boligstøtte 14 stk. 6 Bestemmelsen fastslår i dag at grænsen i bestemmelsens stk. 1 (for boligstøtte) ikke anvendes, hvis husstandens økonomiske forhold efter kommunalbestyrelsens konkrete skøn gør det umuligt eller meget vanskeligt at betale huslejen i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen visiterer en person til en særlig bolig på grund af vedkommendes fysiske eller psykiske funktionsevnenedsættelse, og personen herefter anvises 1) en almen ældrebolig, jf. lov om almene boliger m.v., 2) en almen familiebolig, jf. lov om almene boliger m.v., som ved tilsagnet om offentlig støtte tidligere har været forbeholdt (klausuleret for) ældre og personer med handicap, eller som med offentlig støtte efter bistandsloven er indrettet særligt til denne gruppe, og som udlejes efter tilsvarende retningslinjer, som gælder for udlejning af almene ældreboliger, 3) en ældrebolig, jf. den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, 4) en ustøttet privat plejebolig, jf. 1, stk. 5, i lov om leje eller 5) en friplejebolig, jf. lov om friplejeboliger. Gladsaxe og Gentofte Kommuner ønsker at fravige den udtømmende liste over hvilke boligtyper, der kan indgå i beregningen af forhøjet boligstøtte, således at denne bestemmelse også kan anvendes midlertidigt på almindelige udlejningsboliger, når der er tale om personer med betydelig funktionsnedsættelse. Servicelovens 85 Bestemmelsen fastslår i dag at Kommunalbestyrelsen kan tilbyde hjælp, omsorg eller støtte til optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau eller særlige sociale problemer. Den nuværende hjemmel giver ikke mulighed for at yde økonomisk hjælp til borgeren. Gladsaxe og Gentofte Kommuner ønsker at søge dispensation således at bestemmelsen også kan anvendes til at yde økonomisk tidsbegrænset hjælp til betaling af husleje i et visiteret tilbud, når dette er nødvendig for at understøtte den samlede udvikling af borgere i målgruppen. Som grundlag for denne vurdering foretages dels en udredning og faglig vurdering efter VUM metoden, dels en økonomisk beregning af borgerens økonomiske situation, når der tages hensyn til huslejebetaling i det tilbud borgeren visiteres til. 3

8 Side 4 Lov om aktiv social politik 34 Bestemmelsen giver i dag mulighed for, at kommunen kan yde støtte til personer, som har været ude for ændringer af deres forhold, og som er særligt vanskeligt stillede på grund af deres høje boligudgifter. Unge under 25 år der modtager hjælp efter Lov om aktiv socialpolitik 25, stk. 1, nr. 3 og 4 er undtaget disse bestemmelser. Der søges om dispensation således, at bestemmelsen kan anvendes til, at unge under 25 år der visiteres en bolig grundet betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer kan modtage støtte efter bestemmelsen i en tidsbegrænset periode. Derudover søges der dispensation for, at kommunen skal undersøges om der kan skaffes en anden rimelig bolig, da visiteringen til botilbud for denne målgruppe har afgørende karakter og målgruppens muligheder i forhold til at finde egnet bolig ikke kan sidestilles med andre i samme aldersgruppe. Lov om Aktiv Socialpolitik 81 Bestemmelsen giver i dag mulighed for, at kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundende enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvist yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse. Der søges dispensation således at bestemmelsen kan anvendes til at støtte en udgift der ikke er uforudset, og som ikke er enkeltstående men gentagen. Dispensationsbestemmelsen skal alene gælde en afgrænset målgruppe (Borgeren med betydelig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne). Herudover rettes dispensationen mod aktivlovens 11, om at der skal være sket en ændring i borgerens situation (social begivenhed). Dette vil ikke nødvendigvis være tilfældet. Dispensationen forventes primært rettet mod unge enlige under 25 på kontanthjælp men dispensationsbestemmelsen skal også kunne anvendes på andre borgere, idet betaling af husleje i visiterede boliger også kan være en udfordring for borgere i målgruppen over 25 år. Ud fra en konkret og individuel vurdering vil kommunerne vurdere om en person er så dårlig økonomisk stillet, at denne forsøgshjemmel skal anvendes. I denne vurdering indgå også om borgeren har formue, der kan dække den pågældendes behov. Gentofte og Gladsaxe Kommuner ønsker at anvende de 4 forsøgshjemler på forskellig vis, således at udgangspunktet er: Lov om individuel boligstøtte 14 stk. 6 anvendes forud for de andre bestemmelser, hvis denne er tilstrækkelig til at sikre det 4

9 Side 5 økonomiske grundlag for borgeren Lov om Social Service 85 anvendes når der er tale om en mere permanent situation for borgeren, og hvor den tidsbegrænsede støtte gives igennem en længerevarende periode Lov om aktiv socialpolitik 34 anvendes til unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år, så de er omfattet af målgruppen. Lov om Aktiv Socialpolitik 81 anvendes primært til borgere på kontanthjælp, hvor der er en mulighed for at borgerens økonomiske situation kan ændre sig Generelt Gladsaxe og Gentofte Kommuner forudsætter, at borgere, der visiteres under en kommende forsøgshjemmel, kan bibeholde deres tillæg også efter frikommuneforsøget udløb, idet borgerne skal have sikkerhed for deres økonomi i forhold til boligdelen også efter frikommuneperiodens udløb. 4. Forsøgshjemler Der søges om dispensation i forhold til følgende lovhjemler: Lov om individuel boligstøtte 14 stk. 6 Servicelovens 85 Lov om aktiv socialpolitik 34 Lov om aktiv Socialpolitik 11 og Evaluering Der foretages en årlig opfølgning på, i hvor mange sager forsøgshjemlerne er anvendt. Af opfølgningen vil fremgå: - borgerens alder og forsørgelsesgrundlag - boligtype - omfanget af den økonomiske støtte - hvilken af forsøgshjemlerne, der er anvendt. 5

10 GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & SUNDHED 1. november 2012 Ansøgning om tilslutning til Vejle Kommunes godkendte frikommuneforsøg vedrørende større flexibilitet i centres anvendelse af afgiftsfrie busser. Vejle Kommune har i frikommuneforsøgets anden fase søgt og fået dispensation af bl.a. Skatteministeriet til ansøgningen med titlen: Manglende flexibilitet i centrenes anvendelse af de afgiftsfrie busser: Gladsaxe og Gentofte Kommuner skal hermed søge tilslutning til denne dispensation. Ligesom i Vejle Kommune er der i Gladsaxe og Gentofte Kommuner en række bo- og dagtilbud til ældre borgere, til borgere med sindslidelser og til borgere med andre handicap. En række af disse tilbud ejer afgiftsfrie busser. Der er imidlertid også tilbud, der ikke ejer egne busser eller som ikke ejer tilstrækkeligt mange busser. Det vil give en langt mere hensigtsmæssig brug af busserne og komme langt flere borgere til gode, hvis det bliver muligt at låne busser af hinanden og hvis det bliver muligt at tilbyde alle tilbuddets borgere at deltage i busture uanset hvilken paragraf, de er visiteret til tilbuddet efter. Vejle Kommune har søgt og fået dispensation til mere flexibel brug af busserne i f.t. servicelovens 85, 103, 104, 107 og 108, d.v.s. primært til borgere med handicap og psykiske sygdomme. Hvis flexibiliteten virkelig skal være til stede, vil det være hensigtsmæssigt, hvis også ældreområdets busser bliver omfattet. Det vil betyde, at tilbud efter Servicelovens 192 samt Almenboliglovens 54 58b også bør være omfattet, hvilket vi således hermed også søger om. Gladsaxe og Gentofte Kommune søger desuden om, at mere fleksibilitet i anvendelsen af afgiftsfrie busser udvides til også at gælde institutioner på det specialiserede børneområde i henhold til Folkeskolelovens 26. Kommunerne ønsker, at de afgiftsfrie busser også kan anvendes til kørsel af børnene, når de fx skal på udflugt. Det gælder også i forhold til Servicelovens 67, 32 og 11. Her er der bl.a. begrænsninger ift. at benytte busserne til varetransport, indkøb og transport for personale til kurser mv. Social & Handicapdrift Telefon: Socialoghandicapdrift@Gentoft e.dk Mobil: Bernstorffsvej Charlottenlund Hovedtlf.nr.: Mandag-Onsdag Torsdag Fredag Side 1 af 2

11 GENTOFTE KOMMUNE Social & Handicapdrift Vi kan helt tilslutte os Vejle Kommunes mål og forventede resultater, bl.a. at det vil betyde en bedre udnyttelse af busserne, herunder også hvis det er muligt at benytte busserne til kørsel af personale. Vi forventer også, at det vil blive billigere for såvel tilbud som borgere, at borgerne vil opleve større frihed og smidighed, at de vil komme på flere ture, at medarbejderne vil opleve større flexibilitet og mindre bureaukrati, samt at det bliver muligt at hjælpe hinanden på tværs af tilbud. Samlet set forventes en bedre udnyttelse af ressourcerne. Gladsaxe og Gentofte Kommuner søger således om tilslutning til den dispensation, Vejle kommune har fået af Skatteministeriet for så vidt angår, hvilke tilbud der må benytte busserne jf. toldattesterne, samt for hvilke borgere, der må køres med busserne jf. Serviceloven. I lighed med Vejle Kommune søger vi om tilladelse til, at såvel medarbejdere som borgere, må benytte busserne. Vejle Kommunes dispensation drejer sig om Servicelovens 85, 103, 104, 107 og 108. Vi søger om, at 192 samt Almenboliglovens 54 58b også medtages i dispensationen. Med venlig hilsen Elsebet Schultz Side 2 af 2

12 Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Gladsaxe Kommune Rådhus Allé, 2860 Søborg Telefon: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade København K 30. oktober 2013 Ansøgning om tilslutning til Fredensborg Kommunes godkendte frikommuneforsøg vedrørende Ensartede regler for ambulant behandling for alkohol- og stofmisbrug Fredensborg Kommune har i frikommuneforsøgets anden fase søgt og fået dispensation af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til ansøgningen med titlen: Ensartede regler for ambulant behandling for alkohol- og stofmisbrug: Gladsaxe og Gentofte Kommuner vil hermed søge tilslutning til denne dispensation. Fredensborg Kommune har fået godkendt sin ansøgning om at blive undtaget fra reglen om, at borgere med alkoholmisbrug frit kan vælge behandlingssted, når der er tale om ambulant behandling og rådgivning. Som reglerne er i dag, har kommunerne således betalingsforpligtelsen men ingen indflydelse på borgerens valg af behandlingssted og således heller ikke på længden af behandlingen (SUL 141). For stofmisbrugere gælder det, at der altid foreligger bevilling af ambulant behandling, inden den kan iværksættes af ekstern leverandør (SEL 101). Ligesom i Fredensborg Kommune vil det i Gladsaxe og Gentofte Kommuner give god mening at ligestille borgere med misbrugsproblemer, hvad enten der er tale om alkohol- eller stofmisbrug, således at kommunerne får indflydelse på valg og bevilling af ambulante behandlinger. Derved får kommunerne også mulighed for at følge borgeren i forhold til behandlingens effekt samt tilbyde en mere helhedsorienteret indsats. Gladsaxe og Gentofte Kommuner søger således om tilslutning til den dispensation, Fredensborg Kommune har fået af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Med venlig hilsen Kirsten Dennig, Gentofte Kommune og Mia Fruergaard, Gladsaxe Kommune J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Sag: Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

13 ARBEJDSGRUPPEN OM FRIKOMMUNEFORSØGET Sags nr.: Dok. Nr.: Dato: 14. april 2011 ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Gladsaxe og Gentofte 95, stk. 3 BPA-ordning med valg mellem enkeltsum eller døgnplads, Startdato Slutdato 1. januar 2013 Ultimo 2015 Kontaktperson Charlotte Holm Telefon Dato for ansøgning 31. august chahol@gladsaxe.dk Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af forsøget Formål med forsøget Der er mulighed for, at borgere med svær psykisk og fysisk funktionsnedsættelse kan forblive i eget hjem og blive passet af en nærtstående gennem SEL 95, stk. 3. Efter denne regel kan kommunen yde tilskuddet til en nærtstående (fx et familiemedlem), der varetager funktionen som arbejdsleder og evt. arbejdsgiver og oftest også arbejdstager. De voksne, svært psykisk og fysisk handicappede borgere bliver dermed passet i eget og den nærtståendes hjem. 95, stk. 3 anvendes, når borgeren på grund af omfattende psykiske funktionsnedsættelser ikke er i stand til at varetage rollen som arbejdsleder. En BPA-ordning efter 95, stk. 3. adskiller sig på den måde væsentligt fra de øvrige BPA-ordninger, hvor borgeren selv udvælger og ansætter sine hjælpere. Anvendelsen af 95, stk. 3 ses ofte anvendt af forældre til voksne, handicappede børn. For denne målgruppe gælder også, at Det sociale Nævn har afgjort, at forældre til voksne, handicappede børn ikke kan forventes at stå til rådighed, hvorved der skal økonomisk kompensation svarende til det voksne barns vågne timer. I disse tilfælde med omfattende, massiv hjælp svarer 95, stk. 3 ordningen reelt til et enkeltmands døgntilbud. Borgerne kan være visiteret til dagtilbud og i nogle tilfælde også aftenklubtilbud. Af forskellige årsager benyttes disse tilbud ikke altid, og tilskudsmodtager ønsker derfor at blive kompenseret for sin tilstedeværelse og pleje og pasning af borgeren på disse dage, hvorved kommunen de pågældende dage har udgifter til såvel dagtilbud som tilskuddet til den nærtstående. Formålet med forsøget vil være at give kommunen mulighed for at tilbyde borgere, der modtager hjælp og støtte efter 95, stk. 3, en passende hjælp og støtte på en mere økonomisk hensigtsmæssig måde jf. Servicelovens 1, stk. 3, hvori det anføres, at en afgørelse træffes på

14 Side 2 baggrund af faglige og økonomiske hensyn, der træder i kraft pr. 1. september 2012 Målgruppen for forsøget Målgruppen for forsøget er borgere med svært fysisk og psykisk handicap, der gennem 95, stk. 3 modtager omfattende hjælp og støtte. Indhold i forsøget Gladsaxe Kommune ønsker at udvide 95, stk. 3 ordningen således, at kommunen gives mulighed for at tilbyde borgeren/den nærtstående et valg mellem enten: En årlig sum penge svarende til en døgninstitutionsplads inkl. dagtilbud eller andet relevant tilbud, for hvilken den nærtstående selv administrerer og varetager alle opgaver forbundet med borgeren i alle døgnets timer eller En døgninstitutionsplads inkl. dagtilbud eller andet relevant kommunalt tilbud. Forslaget indebærer, at der altid vil blive stillet et passende tilbud til rådighed for borgeren. I forhold til i dag vil enkelte borgere opleve at få et mindre tilskud. (Dette svarer til, at der også i forbindelse med plejeorlov er et maksimalt beløb, som kan udbetales til plejeren). Administration Såfremt borgeren/den nærtstående vælger en årlig sum penge, udbetales denne med 1/12 pr. måned til tilskudsmodtager. For denne sum skal tilskudsmodtager selv administrere og planlægge alle udgifter og opgaver forbundet med det voksne, handicappede barn inkl. evt. dagtilbud og aftentilbud. Det aftales årligt i hvert enkelt tilfælde med tilskudsmodtager, hvordan beløbet skal fordeles, så der tages hensyn til, hvilken del af tilskuddet der allokeres til hhv. tilskudsmodtagers egen løn, evt. ansattes løn samt administrationsudgifter fx dagtilbud af hensyn til korrekt beregning af og indbetaling af skat for tilskudsmodtager. Kommunen vil fortsat føre tilsyn med ordningen, ligesom der vil ske en løbende revurdering af borgerens behov. 2. Mål og forventede resultater Mål At kommunen ved bevilling eller revurdering af en 95, 3 kan tilbyde valget mellem en årlig sum eller et botilbud og dermed sikres en mulighed for at kunne sikre borgeren passende pleje enten i hjem eller i botilbud men på en økonomisk hensigtsmæssig og mindre administrationstung måde, og uden at borgerens pleje og støtte forringes At ansvaret for planlægning af den voksne fysisk og psykisk

15 Side 3 handicappede borgers tid uddelegeres til den nærtstående, såfremt enkeltsummen frem for botilbuddet vælges Forventede resultater Kommunen vil med tilbuddet mellem enkeltsum eller passende botilbud kunne undgå udgifter til 95, 3, der overstiger udgiften til et passende botilbud 3. Hvordan nås de opstillede mål? Borgerne/de nærtstående vil med en sum kunne tilbringe en mere uafhængig tilværelse, hvor de ikke skal involvere kommunen i afvigelser fra det aftalte, såfremt de vælger summen og ikke et døgntilbud Ved ansøgning om tildeling af 95, 3 tilskud eller revurdering i forbindelse med en allerede tildelt 95, 3 vurderer kommunen, om borgerens udmålte behov er af et sådant omfang, at kommunen vurderer, at et botilbud vil være mere økonomisk hensigtsmæssigt. Er dette tilfældet tilbydes borgeren/den nærtstående en årlig sum svarende til udgiften for et passende botilbud. 4. Forsøgshjemler Servicelovens 95, stk. 3 ønskes tilført et punkt, der giver kommunen mulighed for at tilbyde valget mellem et maksimalt beløb eller et botilbud, når det vurderes relevant af kommunen ud fra økonomiske og faglige betragtninger jf. Servicelovens 1, stk. 3..Borgerens ønske og behov samt pårørendes ønske skal være udgangspunkt for denne vurdering. 5. Evaluering Interview af involverede borgere/deres nærtstående i forhold til, om de med ordningen med en sum i højere grad har fundet uafhængigheden og kontakten med kommunen som positiv Interviewet vil foregå i forbindelse med det årlige tilsyn og revurdering Opgørelse af kommunale udgifter forbundet med 95, 3 i 2013, 14 og 15 hhv sammenlignet med 2012

16 ANSØGNING TIL FRIKOMMUNEFORSØG Frikommune (8) Gladsaxe Kommune og Gentofte Kommune Titel på forsøg Informeret samtykke til tandbehandlinger Start- og sluttidspunkt for forsøget Startdato Slutdato Kontaktperson Overtandlæge Liselotte Harild Telefon Dato for ansøgning Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af forsøget Problemstilling Gladsaxe Kommune og Gentofte Kommune ønsker i lighed med en række andre kommuner at ansøge om at fravige reglerne om konkret, informeret samtykke til tandundersøgelser, forebyggende og almindelige kendte simple tandbehandlinger. I Sundhedslovens kapitel 5 i afsnittet vedr. informeret samtykke står, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på baggrund af fyldestgørende informationer fra sundhedspersonens side. Dette er relevant og fornuftigt i forhold til patientsikkerheden, når det i tandplejen drejer sig om større omfattende og/eller langvarige behandlinger. Tandplejen mener, at det vil være tilstrækkeligt at indhente informeret samtykke første gang, når det drejer sig om mindre, kortvarige og kendte behandlinger dvs. patienterne giver deres samtykke til f.eks. lakeringer generelt. Tandplejen anvender relativt mange ressourcer på at indhente informeret samtykke til almindelige kendte tandplejeprocedurer. Loven er lavet for at sikre patientens retsstilling ved at medinddrage dem i beslutninger vedr. behandling. Tandplejen mener ikke, at patientens (rets)sikkerhed tilsidesættes ved den ændrede procedure. Formål Formålet med forsøget er at smidiggøre arbejdsgangen i forbindelse med tandplejens kerneopgave. 2. Mål og forventede resultater Mål Bedre patientoplevet service, da behandlingen oftest kan udføres samme dag, og de ikke skal møde unødvendigt mange gange. At smidiggøre arbejdsgangen med tandplejens kerneopgave At dokumentere via journalføring at de ændrede regler for indhentning af informeret samtykke overholdes

17 Side 2 Forventede resultater - At behandlerne i højere grad kan koncentrere sig om kerneopgaven 3. Hvordan nås de opstillede mål? For at kunne håndtere loven smidigt og effektivt i praksis, foreslår Gladsaxe Kommune følgende fremgangsmåde: Der skal indhentes informeret samtykke til behandling første gang til almindelig tandbehandling som fyldninger, bedøvelse eller lakeringer. Der skal altid indhentes informeret samtykke før tandudtrækninger, operationer, tandreguleringer, behandling i narkose, præmedicinering og andre komplicerede eller længerevarende behandlinger. Der skal ikke indhentes informeret samtykke til at kalde børn i klassen, undersøgelser inkl. røntgen, afpudsninger/tandrensninger, mundhygiejneinstruktioner og fluorbehandlinger. Der skal ikke indhentes informeret samtykke til akut behandling. Der udfærdiges en Vejledning i patienters medinddragelse i beslutninger til støtte for implementering af den nye procedure. 4. Forsøgshjemler Sundhedsloven. Lov nr. 546 af 24. juni Afsnit III. Patienters retsstilling. Kap. 5; Bekendtgørelse af Sundhedsloven LBK nr. 913 af 13/07/2010; kap Autorisationsloven. Kap. 11, 21 oh 22. Bekendtgørelse om lægers, tandlægers, kiropraktorers, klinisk diætisters, kliniske tandteknikers, tandplejers, optikers og kontaktlinseoptikeres patientjournaler (BEK. Nr af 12/12/2006) Evaluering Den nye vejledning i patienters medinddragelse i beslutninger skal følges. Dette vurderes via journalaudit. Målet er nået, hvis en stikprøve på 10 journaler fra hver klinik i forsøgsperioden viser, at mindst 80 % af journalerne er korrekte i forhold til indhentning af informeret samtykke.

18 Nye fag og nye tider kopiforsøg, Fredensborg Kommune Frikommune (9) Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning Gladsaxe Kommune og Gentofte Kommune Nye fag og nye tider Startdato Slutdato Skole- og Familiechef Bente Schoubye, Gladsaxe Kommune Telefon november Tilbuds-beskrivelse Der ønskes godkendelse til, at skolerne kan afvige fra ministeriets timefordeling, således at fag kan placeres på andre år og med andet timetal end angivet i ministeriets timefordelingsplan. Dog vil der ikke være en omfordeling mellem fagblokke og mellem mellemtrin og udskoling. Desuden ønskes en mulighed for at slå flere fag sammen til nye fag. Skolerne i Gladsaxe og Gentofte Kommune er ambitiøse i forhold til at skabe en udviklingsorienteret skole, der er tilpasset de udfordringer, skolerne står over for. En nytænkning af fag og timer kan give en oplevelse af større relevans og sammenhæng for eleverne, både i undervisningen og i forhold til deres valg af videre uddannelse. Der ansøges desuden om at afvige fra fagrækken til valgfag, muligheden for at starte med valgfag i 7. klasse og mulighed for en obligatorisk valgordning. Desuden ansøges om mulighed for fjernundervisning i nogle af fagets timer og dermed mulighed for forlængelse af skoledagen. Der undervises efter Fælles Mål i alle fag. Folkeskolens rammer herunder alle slut- og trinmål for kravene ved de obligatoriske test og prøver efter 9. klasse kan opfyldes. Desuden skal eleverne deltage i de obligatoriske test. Folkeskolelovgivningens regler om minimumstimetal overholdes. Formål Formålet med forsøget er at tilbyde tidssvarende og sammenhængende undervisning, som er relevant for elevernes fortsatte uddannelses- og arbejdsliv. For unge i udskolingen vil muligheden for en større vekselvirkning mellem et fagligt og et praktisk indhold gøre undervisningen mere nærværende og vedkommende. Målgruppe Målgruppen for forsøget er samtlige elever i folkeskolen i Gladsaxe Kommunes og Gentofte Kommunes skoler. Alle skoler får dermed adgang til at afprøve nye fag og nye tider Indhold De opstillede mål nås gennem mulighed for mere fordybelse, mere relevant, meningsfuld og spændende undervisning. Gladsaxe og Gentofte Kommune ser følgende muligheder for nye/sammenlagte fag:

19 Side 2 Nyt fag sammenlagt af historie, kristendom, samfundsfag på klassetrin Nyt fagområde Erhvervsrettet praktisk fag (linje) på klassetrin Nyt fag Naturfag` slået sammen af biologi, geografi og fysik/kemi på klassetrin Nyt fag Sundhed` slået sammen af idræt og hjemkundskab på 6. klassetrin og idræt, hjemkundskab og biologi på 7. klassetrin. Nyt fag Design og kreativitet sammenlagt af billedkunst, håndarbejde og sløjd For samtlige sammenlagte fag gælder, at de faglige mål hentes fra de eksisterende Fælles Mål for fagene. Der ansøges desuden om at afvige fra fagrækken til valgfag, muligheden for at starte med valgfag i 7. klasse og mulighed for en obligatorisk valgordning. Fjernundervisning i nogle af fagets timer og dermed mulighed for forlængelse af skoledagen. Disse timer vil være planlagt som selvstændige undervisningstimer, hvor eleverne arbejder hjemme(hjemmearbejdsdage) eller på skolen efter eget valg og i forbindelse med fx et projekt eller virtuel undervisning, men under instruktion af læreren eller en anden lærer, fx fra det samme lærerteam, og med mulighed for at få vejledning hos vedkommende. Forsøgsperiode Forsøget forløber i perioden august december Mål og forventede resultater Mål med nye fag og nye tider: At mindst 95 % af Gladsaxe og Gentofte kommuners unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Målsætningen fordrer, at der er særligt fokus på den socialt og fagligt mest udfordrede del af elevgruppen At kommunens inklusionsindsats understøttes af tiltaget omkring nye fag og nye tider At skabe større motivation hos eleverne gennem mere relevante og sammenhængende undervisningsforløb med mere fordybelse som fremmer lysten til at lære At give eleverne kompetencer (samarbejde, kreativitet, innovation og problemløsning), som er relevante for deres fortsatte uddannelses- og arbejdsliv At elevernes faglige udbytte af undervisningen øges og dermed også deres muligheder for fremtiden Forventede resultater Ved at kunne nytænke fagrækker og timefordeling forventes det at kunne tilbyde et tidssvarende skoleforløb, hvor skolen via faglig nytænkning målretter undervisningen til de kompetencer samfundet efterspørger. Ved en sammenlægning og vinkling af fag, vil man kunne målrette undervisningen til særlige temaer, ligesom der er en forventning om at der vil være en øget faglighed og bedre faglige resultater.

20 Side 3 Evalueringen af forsøget vil foregå i forhold til følgende parametre: Oplever eleverne, at de har fået brugbare kompetencer i forhold til deres fortsatte uddannelsesforløb og arbejdsliv? Oplever uddannelses- og erhvervsrettede institutioner, at eleverne har opnået brugbare kompetencer i deres skoleforløb? Målet er nået når Mindst 80 % af eleverne giver udtryk for at forløbet/det nye fag har været interessant og meningsfuldt og at de har oplevet et større fagligt udbytte af undervisningen Mindst 90 % af lærerne giver udtryk for, at forløbet/det nye fag har været meningsfuldt i forhold til udvikling af elevernes kompetencer Mindst 90 % af lærerne vurderer, at de socialt og fagligt mest udfordrede elever har haft et positiv udbytte af organiseringen i det nye fag/forsøget. 3. Forsøgshjemler Det vurderes, at forsøget vil vedrøre følgende paragraffer i Folkeskoleloven: 5 - Sammensætning af fag 16 - Timer 4. Evaluering Der gennemføres efter forsøgets afslutning en elektronisk tilfredshedsundersøgelse rettet mod en udvalgt del af de berørte elever, som har været undervist under den nye ordning, og sammenligne med elever, som er undervist under den gamle ordning. Der vil især være fokus på elevernes udtalelser om læring, trivsel og forskellige motivationsfaktorer. Desuden vil det være væsentligt at sammenligne elevfravær under den nye og den gamle ordning.

21 Nye prøveformer Frikommune (10) Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning Gladsaxe Kommune og Gentofte Kommune Nye prøveformer Startdato Slutdato Skole- og Familiechef Bente Schoubye, Gladsaxe Kommune Telefon november Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte Kommune er optaget af en sammenhængende overgang mellem folkeskoleforløbet og den unges videre forløb ind i ungdomsuddannelserne. Skoleåret i 9. klasse er præget af dels en afrunding på et langt grundskoleforløb socialt og fagligt, indstillingsvurdering til ungdomsuddannelserne og afgangsprøver i maj/juni måned. Gladsaxe og Gentofte Kommune ønsker at nytænke strukturerne og organiseringen af fag, timer og afgangsprøver i 9. klasse, således at den enkelte elev oplever en meningsfuld sammenhæng mellem de afsluttende fag, evalueringer og prøver, der rækker ind i elevens ungdomsuddannelsesforløb. Der ønskes godkendelse til, at skolerne kan organisere 9. klasses skoleår således, at der etableres kvartalsforløb indenfor fagblokke, hvor der undervises i, arbejdes med og evalueres/prøves indenfor fagene i et tværfagligt samspil efter det pågældende kvartal. Der afviges ikke fra ministeriets timefordeling og der undervises fortsat efter Fælles Mål i alle fag. Kvartalsafslutningen skal være obligatorisk og sigte mod at være både proces- og produktevaluering indenfor fagene i fagblokken. Folkeskolelovgivningens regler om minimumstimetal overholdes. Formål Formålet med forsøget er at tilbyde tidssvarende og sammenhængende undervisning og prøveformer, som er relevante for elevernes fortsatte uddannelses- og arbejdsliv. Målgruppe Målgruppen for forsøget er en 9. årgang (2012/2013) i Gladsaxe Kommune og Gentofte Kommune. Indhold De opstillede mål nås gennem mulighed for mere fordybelse, mere relevant, meningsfuld og spændende undervisning, der følges af en meningsfuld afgangsprøve, der afslutter og evaluerer faget. Gladsaxe og Gentofte Kommune ser følgende muligheder en nyorganisering af skoleåret i 9. klasse og en ny proces- og produktevaluerende, kvartalsopdelt afgangsprøve: En fleksibel planlægning af fagenes timetal kvartalsopdelt over året. En organisering i kvartalsopdelt arbejde med fagblokke, som afsluttes med et tværfagligt arbejde, der både proces- og produktevalueres indenfor de faglige mål, der eksisterer i form af September 2012

22 Side 2 Fælles Mål for fagene. Fagblok 1: Bestående af kristendomskundskab, historie og samfundsfag samt en praktisk/musisk dimension (valgfagene) på 9. klassetrin. Disse fag afsluttes med en tværfaglig prøve efter 1. kvartal (slut oktober). Fagblok 2: Bestående af geografi, biologi, fysik/kemi og idræt på 9. klassetrin. Disse fag afsluttes med en tværfaglig prøve efter 2. kvartal (jul). Fagene dansk, matematik, engelsk og 2. fremmedsprog afsluttes efter de allerede eksisterende fastsatte rammer i maj/juni. Timetallet for disse fag er fleksibelt planlagt og ligger i et fagbånd i kvartal 1 og 2 og fylder derefter skemaet ud i kvartal 3 og 4. Indstillingsvurderingen til ungdomsuddannelserne kvalificeres indenfor fagblokkene og der dokumenteres i forhold til elevens sociale, faglige og personlige uddannelsesparathed på baggrund af såvel proces- som produktevalueringerne inden jul. Der skabes sammenhæng mellem folkeskolens indhold og organisering af skoleåret i 9. klasse og ungdomsuddannelsernes organisering i fagblokke. Forsøgsperiode Forsøget forløber i perioden august juni Mål og forventede resultater Mål med proces- og produktevaluering i kvartalsopdelte afgangsprøver: At skabe større motivation hos eleverne gennem mere relevante og sammenhængende undervisningsforløb og afgangsprøver med mere fordybelse som fremmer lysten til at lære for alle elever. At eleverne udvikler kompetencer (samarbejde, kreativitet, innovation og problemløsning), som er relevante for deres fortsatte uddannelses- og arbejdsliv At elevernes faglige udbytte af undervisningen øges og dermed også deres muligheder for fremtiden. At mindst 95 % af Gladsaxe og Gentofte Kommunes unge gennemfører en ungdomsuddannelse og at 9. klasse i højere grad forbereder eleven på det faglige indhold og den faglige organisering på en ungdomsuddannelse og dermed sikrer en tryg overgang. At den enkelte elev oplever en gennemskuelig, meningsfuld afslutning på sit grundskoleforløb, som indeholder såvel en proces- som en produktevaluering indenfor arbejdet med det tværfaglige tema og de pågældende fag indenfor fagblokken. At eleven oplever en sammenhæng mellem indstillingsvurderingen og det faglige indhold og organisering af forløb i 9. klasse. Evalueringen af forsøget vil foregå i forhold til følgende parametre: Oplever eleverne, at de har fået brugbare kompetencer i forhold til deres fortsatte uddannelsesforløb og arbejdsliv? Oplever uddannelses- og erhvervsrettede institutioner, at eleverne har opnået brugbare kompetencer i deres skoleforløb? Målet er nået når

23 Side 3 Mindst 80 % af eleverne giver udtryk for at forløbet/det nye fag har været interessant og meningsfuldt og at de har oplevet et større fagligt udbytte af undervisningen Mindst 90 % af lærerne giver udtryk for, at forløbet/det nye fag har været meningsfuldt i forhold til udvikling af elevernes kompetencer Mindst 90 % af lærerne vurderer, at de socialt og fagligt mest udfordrede elever har haft et positiv udbytte af organiseringen i det nye fag/forsøget. 3. Forsøgshjemler Det vurderes, at forsøget vil vedrøre følgende paragraffer i Folkeskoleloven: 5 - Sammensætning af fag 16 - Timer 14 - Afgangsprøve Prøvebekendtgørelsen 4. Evaluering Der gennemføres efter forsøgets afslutning en elektronisk spørgeskemaundersøgelse rettet mod de berørte elever og lærere, hvor der stilles konkrete spørgsmål til afviklingen og resultaterne af forsøget. Desuden opgøres karaktererne fra afgangsprøverne, elevfravær mv. årligt i forbindelse med kvalitetsrapporten. Her kan der sammenlignes mellem resultater for skoleåret 2012/2013(før forsøgsstart) og efter forsøgets afslutning i foråret (kan ændres til foråret 2014)Skolerne kan på samme måde sammenligne resultaterne af de nationale test på det niveau og med den detaljeringsgrad som det er muligt.

24 Udvidet adgang til holddannelse kopiforsøg, Fredensborg Kommune Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning Gladsaxe Kommune og Gentofte Kommune Udvidet adgang til holddannelse Startdato Slutdato Skole- og Familiechef Bente Schoubye, Gladsaxe Kommune Telefon november Tilbuds-beskrivelse Der ønskes en godkendelse til at organisere eleverne i årgangsklasser med udvidet adgang til holddannelse inden for og på tværs af årgangene. Eleverne i folkeskolen er en sammensat gruppe med forskellige indlæringsmønstre, forudsætninger og færdigheder. For at kunne differentiere undervisningen i forhold til forskellige grupper af elever og målrette undervisningen til deres behov, ønsker Gladsaxe og Gentofte Kommune at benytte sig af skiftende holddelinger på tværs af klassetrin og årgange. Ad denne vej er ønsket, at opnå at flere elever lærer mere der skal gives passende faglige udfordringer til alle elever med udgangspunkt i deres forskellige faglige forudsætninger. Formål Formålet med forsøget er at afprøve nye holddannelsers betydning for elevernes faglige resultater og trivsel. Målgruppe Målgruppen for forsøget er samtlige elever i Gladsaxe Kommunes og Gentofte Kommunes skoler. Alle skoler får dermed adgang til at afprøve nye holddannelser. Indhold Ideen er at understøtte elevernes læring ved at arbejde med løbende og skiftende holddannelse på årgangen. Der vil være mindst to årlige holddannelser pr. år pr. skole. Holddannelsen vil have udgangspunkt i forskellige kriterier det kan være personlig interesse for et emne/tema, faglige kompetencer, sociale relationer eller lignende. Klassen er ikke længere den bærende enhed i undervisningen, hvorfor klasselærerbegrebet ophæves. Det vil i stedet være et årgangsteam som har ansvaret for årgangen for kontakten til den enkelte elev og for forældresamarbejdet. Hver elev får en kontaktlærer som har en klasselærerfunktion overfor den enkelte elev og dennes forældre. I princippet har lærerne på årgangen en delt klasselærerfunktion, og der vil være en tæt tilknytning mellem lærer og elev. Denne tætte kontakt er i denne organisering ikke afhængig af klassetilhørsforhold, men kan i stedet afhænge af personlig interesse eller indbyrdes kemi. Ligeledes vil eleverne løbende være samlet i større og mindre fællesskaber, skabt ud fra faglige, sociale og personlige mål.