KREDITGIVNING I ET LAVRENTEMILJØ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KREDITGIVNING I ET LAVRENTEMILJØ"

Transkript

1 KREDITGIVNING I ET LAVRENTEMILJØ Svend Greniman Andersen og Andreas Kuchler, Økonomi og Pengepolitik INDLEDNING OG SAMMENFATNING Konkurrencen om kreditinstitutternes erhvervskunder er øget de seneste år, fordi renteniveauet er lavt og låneefterspørgslen afdæmpet. Det har for de mest kreditværdige virksomheder betydet lavere låneomkostninger og mindre lempelser af betingelserne for at få godkendt en låneansøgning i et pengeinstitut. Omvendt er der ikke tegn på, at det lave renteniveau og den øgede konkurrence har fået kreditinstitutterne til at lempe lånevilkårene over for de mindre kreditværdige erhvervskunder. Virksomhedernes låneefterspørgsel har siden finanskrisens begyndelse været betydeligt mere afdæmpet end i perioden før krisen. En del virksomheder har ønsket at nedbringe deres gæld, dels for at få større modstandsdygtighed over for stød til økonomien, dels for at gøre deres fremtidige finansieringsmuligheder mere fleksible. Hertil kommer, at mange virksomheder ikke har søgt om lånefinansiering, da de ikke har haft behov for det. De har haft et betydeligt positivt opsparingsoverskud i årene siden 29 og må derfor forventes at være i stand til at dække store dele af deres finansieringsbehov gennem opsparet indtjening. Før finanskrisen var der kun en svag sammenhæng mellem en virksomheds nøgletal og sandsynligheden for at opnå lån i et pengeinstitut. Men i løbet af finanskrisen strammede institutterne deres kreditstandarder fra det alt for lempelige niveau. Det fremgår af analysen, at mindre kreditværdige virksomheder i høj grad fortsat mødes med stramme lånevilkår. Kreditværdige virksom heder har derimod gode muligheder for at få deres finansieringsbehov i såvel penge- som realkreditinstitutter. Endvidere fremgår det af analysen, at pengeinstitutternes kreditvurdering i stor udstrækning medfører, at lånekapitalen går til de mest produktive virksomheder. Der er dog også tegn på, at de mindst produktive virksomheder i Danmark har relativt let adgang til kredit sammenlignet med lavproduktive virksomheder i andre lande. Det er vigtigt at sikre, at der i en periode med et ekstraordinært lavt renteniveau ikke holdes kunstigt liv i lavproduktive virksomheder med urentabel produktion. Hvis der holdes liv i dem, vil det blot forlænge processen med de nødvendige tilpasninger i erhvervslivet til skade for både beskæftigelse og velstand. Kun en begrænset del af virksomhederne har de senere år angivet, at de mangler adgang til finansiering, som årsag til produktionsbegrænsninger. Set i et internationalt perspektiv har danske virksomheder haft god adgang til finansiering, både i løbet af krisen og i de senere år. Der er således ikke tegn på, at kreditbegrænsninger lægger en dæmper på det igangværende opsving i dansk økonomi. KREDITGIVNING TIL VIRKSOMHEDER Størstedelen af danske virksomheders gæld udgøres af realkreditgæld og gæld til pengeinstitutter, og i perioden op til finanskrisen øgede de den ganske betragteligt. Siden finanskrisens begyndelse har penge- og realkreditinstitutternes udlån til erhvervsvirksomheder derimod været nogenlunde DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

2 uændret, jf. figur 1 (venstre). Det skal ses i lyset af, at virksomhederne har haft et betydeligt positivt opsparingsoverskud (nettofordringserhvervelse) siden 29. En del virksomheder har ønsket at konsolidere deres balancer for at blive mere modstandsdygtige over for stød til økonomien og gøre de fremtidige finansieringsmuligheder mere fleksible. Endvidere er danske virksomheder i begyndelsen af et opsving traditionelt i stand til at dække store dele af deres finansieringsbehov gennem opsparet indtjening. Efterspørgslen efter lån har derfor været begrænset i en årrække. Udlånet fra realkreditinstitutter udgør en stadig større del af virksomhedernes samlede gæld til penge- og realkreditinstitutter. Det skal ses i lyset af pengeinstitutternes stramninger i kravene til sikkerhedsstillelse. Desuden har den stigende renteforskel mellem penge- og realkreditinstitutlån givetvis været en medvirkende årsag for virksomheder, der har mulighed for at stille fast ejendom som sikkerhed, jf. figur 1 (højre). Pengeinstitutter udgør dog fortsat en vigtig finansieringskilde, bl.a. fordi det kræver sikkerhed i fast ejendom at optage realkreditlån. Der er derfor betydelig variation mellem pengeinstitut- og realkreditfinansiering på tværs af brancher. Endvidere anvendes finansiering fra pengeinstitutter ofte til at dække virksomhedernes driftsmæssige finansieringsbehov, mens realkreditfinansiering ofte er mere langsigtet. Såvel penge- som realkreditinstitutter strammede kreditstandarderne betydeligt i begyndelsen af finanskrisen, jf. figur 2 (venstre). Stramningerne blev især gennemført som prisstigninger og øgede krav til sikkerhedsstillelse. Priserne er desuden blevet mere differentierede. Siden begyndelsen af 214 har særligt pengeinstitutterne gradvist lempet kreditstandarderne lidt igen. Lempelserne har især været gennemført som prisnedsættelser, jf. figur 2 (højre). Det fremgår af institutternes kommentarer til besvarelserne i udlånsundersøgelsen, at især de mest kreditværdige virksomheder har fået lempet både kreditstandarder og priser. Lempelserne begrundes i mange tilfælde med øget konkurrence mellem institutterne, specielt om de bedste kunder. Finanstilsynet offentliggjorde i marts 215 en undersøgelse af nybevilgede erhvervsudlån i udvalgte pengeinstitutter. I lighed med Nationalbankens udlånsundersøgelse viste den, at øget konkurrence mellem pengeinstitutterne kom til udtryk ved lavere udlånsrenter for de mest kreditværdige kunder og i mindre grad ved at lempe øvrige vilkår, som fx sikkerhedsstillelse. Nationalbankens udlånsundersøgelse indikerer, at virksomhedernes efterspørgsel efter realkreditlån er steget svagt siden 212, jf. figur 3. Omvendt Penge- og realkreditinstitutters udlån og rentesatser over for erhverv Figur 1 Udlån Gennemsnitlig udlånsrente Mia. kr Pengeinstitutter Realkreditinstitutter Samlet udlån Anm.: Venstre figur: Udlånet er opgjort til nominel værdi og sæsonkorrigeret. Højre figur: Gennemsnitlig effektiv rente (inkl. bidrag) på udestående udlån. Rente på udlån fra realkreditinstitutter er ekskl. indekslån. Kilde: Danmarks Nationalbank. 84 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 216

3 Ændring i kreditstandarder og priser Figur 2 Nettotal Kreditstandarder Lempelse Stramning Nettotal Priser Lempelse (lavere priser) Stramning (højere priser) Pengeinstitutter Realkreditinstitutter Anm.: Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik baseret på besvarelser fra de største danske penge- og realkreditinstitutter. Deres besvarelser tildeles en værdi på -1, -5,, 5 eller 1, og værdien vægtes med instituttets andel af det samlede udlån. Nettotallet kan dermed ligge mellem -1 og 1. Et negativt tal indikerer en stramning og et positivt en lempelse. Fx svarer et nettotal på -1 (1) til, at alle institutter har strammet (lempet) kreditstandarderne meget, mens et nettotal på -5 (5) svarer til, at alle institutter har strammet (lempet) kreditstandarderne lidt. Kilde: Danmarks Nationalbank. er låneefterspørgslen fra pengeinstitutternes eksisterende kunder faldet i de fleste kvartaler siden 212. I samme periode har pengeinstitutterne lempet kreditstandarderne lidt. Da eksisterende kunder alt andet lige må forventes at være en større kundegruppe end nye kunder, indikerer udlånsundersøgen således, at de seneste par års lave vækst i pengeinstitutternes udlån især er drevet af lav efterspørgsel efter lån. For pengeinstitutternes vedkommende har efterspørgslen fra nye kunder været stigende og udviklet sig mere positivt end efterspørgslen fra eksisterende kunder. Det kunne betyde, at virksomhederne i højere grad end tidligere overvejer at skifte institut eller at benytte sig af mere end én bankforbindelse. Det er ligeledes et tegn på, at konkurrencen mellem pengeinstitutterne er øget. Nationalbankens udlånsundersøgelse giver et indtryk af, hvordan virksomhedernes adgang til finansiering ser ud fra penge- og realkreditinstitutternes side. Der gennemføres også regelmæssigt spørgeskemaundersøgelser af virksomhedernes opfattelse af, hvordan vilkårene for at få lån er. Danmarks Statistiks konjunkturbarometre udarbejdes på basis af spørgeskemaundersøgelser blandt virksomheder inden for industri, bygge og anlæg samt service. I gennemsnit har kun en lille andel af virksomhederne i de senere år angivet, at finansielle begrænsninger er årsagen til at måtte begrænse produktionen, jf. figur 4. Det kan endvidere nævnes, at virksomhederne nu hyppigere angiver mangel på arbejdskraft som kilde til produktionsbegrænsninger end mangel på finansiering. SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDERS ADGANG TIL FINANSIERING Konjunkturbarometrene er vægtet på baggrund af beskæftigelse, og store virksomheder får derfor en relativt stor vægt. I det følgende ser vi nærmere på små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering på baggrund af nogle spørgeskemaundersøgelser gennemført af Danmarks Statistik. De detaljerede besvarelser sammenholdes med registerdata om virksomhederne. Det gør det fx muligt at analysere, hvorvidt der er sammenhæng mellem virksomhedernes nøgletal og udfaldet af deres låneansøgninger. Metode og resultater er uddybet og dokumenteret i Andersen og Kuchler (216). DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

4 Ændring i efterspørgsel Figur 3 Pengeinstitutter Nettotal 1 8 Stigende efterspørgsel Faldende efterspørgsel Nettotal Realkreditinstitutter Stigende efterspørgsel Faldende efterspørgsel Nye kunder Eksisterende kunder Anm.: Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik baseret på besvarelser fra de største danske penge- og realkreditinstitutter. Deres besvarelser tildeles en værdi på -1, -5,, 5 eller 1, og værdien vægtes med instituttets andel af det samlede udlån. Nettotallet kan dermed ligge mellem -1 og 1. Et negativt tal indikerer en lavere efterspørgsel end i det foregående kvartal og et positivt tal en højere efterspørgsel. Kilde: Danmarks Nationalbank. Den seneste spørgeskemaundersøgelse om emnet blev gennemført af Danmarks Statistik i 214. En tilsvarende blev gennemført i 21 og handler om adgangen til finansiering i 27 og 21. Af analyser af den undersøgelse fremgår det, hvor Andel af virksomheder med produktionsbegrænsninger som følge af mangel på finansiering Figur Industri Bygge og anlæg Service Anm.: I 1. og 2. kvartal 213 er spørgeskemaerne ændret, hvilket har medvirket til, at besvarelserne ingen begrænsninger er faldet til fordel for svarmuligheder med begrænsninger. Data for industri er kvartalsvis, mens data for øvrige brancher er månedsvis. Kilde: Danmarks Statistik. dan pengeinstitutterne under krisen strammede kreditgivningen efter at have givet meget lempelige lånevilkår forud for krisen, jf. Abildgren mfl. (213). I denne analyse anvendes spørgeskemadata for 27, 21 og 214 for omkring 2. virksomheder med mellem 5 og 249 ansatte. Oplysningerne sammenkobler vi med registerdata fra Danmarks Statistiks regnskabs- og firmastatistik, som indeholder information om bl.a. virksomhedernes beskæftigelse, omsætning, resultat før skat, egenkapital og samlede kapital. Undersøgelserne omhandler virksomhedernes adgang til finansiering, som bl.a. omfatter lån fra penge- og realkreditinstitutter. Langt størstedelen af de små og mellemstore virksomheder, der indgår i analysen, har ikke søgt lånefinansiering i det pågældende år, jf. figur 5. Det gælder for godt 8 pct. af de adspurgte virksomheder i 214. Andelen er på niveau med den tilsvarende andel både før og under krisen, og ændringerne mellem de tre tidsperioder kan i nogen grad tilskrives statistisk usikkerhed ved stikprøveundersøgelsen. Virksomheder, der ikke søger lånefinansiering, udgør altså størstedelen af virksomhederne i undersøgelsen for 214. Heraf undlod omkring 86 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 216

5 Fordeling af virksomhederne i analysen Figur banklån fuldt ud banklån delvist banklån ikke Søgt anden lånefinansiering end banklån Ikke søgt lånefinansiering Anm.: Banklån omfatter ikke kassekreditter. Anden lånefinansiering end banklån omfatter bl.a. lån fra realkreditinstitutter eller virksomhedens ejere og ansatte. Kilde: Egne beregninger på virksomhedsdata fra Danmarks Statistik. 7 pct. at søge, fordi de ikke havde behov for at låne. De er samtidig i gennemsnit de mest solide virksomheder, jf. figur 6. 1 En lav efterspørgsel efter lån skal ses i lyset af, at virksomhederne har haft et betydeligt opsparingsoverskud siden 29 og derfor må forventes at være i stand til at dække store dele af deres finansieringsbehov gennem opsparet indtjening. Desuden undlader en mindre gruppe at søge, fordi de forventer at få afslag. De virksomheder er i gennemsnit mindre solide end øvrige virksomheder. De virksomheder, der helt eller delvist får godkendt deres låneansøgning hos penge- og realkreditinstitutter, er mere solide end de virksomheder, der får afslag, jf. figur 6. Det samme billede ses, hvis man anvender andre nøgletal end soliditetsgraden, fx overskudsgrad, jf. Andersen og Kuchler (216). Virksomheder med højere renteomkostninger i forhold til deres samlede gæld får også oftere afslag på deres låneansøgninger, jf. figur 7. Der er normalt en tæt sammenhæng mellem en virksomheds lånerente og dens kreditværdighed. Sammenfattende indikerer ovenstående derfor klart, at mere kreditværdige virksom heder er bedre i stand til at opnå lånefinansiering end mindre kreditværdige. I en mere formel økonometrisk analyse i Andersen og Kuchler (216) indikeres ligeledes, at de mere solide virksomheder både i 21 og 214 havde større sandsynlighed for at få deres låneansøgninger end mindre solide. Før krisen, i 27, var der ikke den sammenhæng, jf. boks 1. En virksomheds produktivitetsniveau har ligeledes betydning for dens beslutning om at ansøge om lånefinansiering og for udfaldet, hvis den søger, jf. figur 8. Overordnet set søger en lidt større andel af de mere produktive virksomheder om lån sammenlignet med de mindre produktive. Dog søger de mest produktive virksomheder i mindre grad om lån. En virksomheds produktivitet er ofte afgørende for dens evne til at skabe overskud og profitable muligheder for at udvide virksomhedens aktiviteter. Der er da også en klar tendens til, at de mest produktive virksomheder i højere grad end mindre produktive får deres ansøgninger om lån. 1 En virksomheds soliditetsgrad udregnes som egenkapital i forhold til de samlede aktiver. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

6 Virksomhedernes soliditetsgrad opdelt på status for låneansøgning Figur 6 Gennemsnitligsoliditetsgrad i 214, pct Ikke søgt (ej behov) banklån banklån ikke realkreditlån realkreditlån ikke Ikke søgt (frygt for afslag mv.) Anm.: Banklån omfatter ikke kassekreditter. En virksomheds soliditetsgrad udregnes som egenkapital i forhold til de samlede aktiver. En låneansøgning er kategoriseret som, hvis den blev helt eller delvist. Kilde: Egne beregninger på virksomhedsdata fra Danmarks Statistik. Virksomhedernes implicitte renteniveau opdelt på status for låneansøgning Figur 7 Gennemsnitlig implicit rente på bruttogæld i 214, pct Ikke søgt (ej behov) banklån banklån ikke realkreditlån realkreditlån ikke Ikke søgt (frygt for afslag mv.) Anm.: Den implicitte rente på bruttogæld er defineret som virksomhedens renteomkostninger og lignende i forhold til virksomhedens samlede gæld ultimo året. Banklån omfatter ikke kassekreditter. En låneansøgning er kategoriseret som, hvis den blev helt eller delvist. Kilde: Egne beregninger på virksomhedsdata fra Danmarks Statistik. 88 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 216

7 Model for udfaldet af virksomheders ansøgning om lån i pengeinstitutter Boks 1 Andersen og Kuchler (216) estimerer en økonometrisk model for udfaldet af virksomhedernes ansøgning om lån i pengeinstitutter for årene 27, 21 og 214 på basis af spørgeskemadata for omkring 2. virksomheder med ansatte. Oplysningerne sammenkobles med registerdata fra Danmarks Statistiks regnskabs- og firmastatistik, så vi får information om bl.a. virksomhedernes beskæftigelse, omsætning, resultat før skat, egenkapital og samlede aktiver. Det er ikke tilfældigt, hvilke virksomheder der vælger at ansøge om lån i pengeinstitutter. Det kan have betydning for udfaldet af låneansøgningerne. For at tage højde for det estimeres en bivariat probit model med stikprøveselektion for hvert af de tre år. Sandsynligheden for, at en virksomheds ansøgning om lån imødekommes fuldt ud, modelleres i en standard probit model: 1=1 ) = β), hvor 1 er en binær variabel, som antager værdien 1, hvis virksomhedens låneansøgning imødekommes fuldt ud. Værdien sættes til, hvis låneansøgningen ikke imødekommes fuldt ud. Endvidere er en vektor med forklarende variable, og er den kumulerede fordelingsfunktion for standardnormalfordelingen. Udfaldet af låneansøgningen, 1, observeres kun for virksomheder, der har ansøgt om lån. Lad 2 være en ny binær variabel med værdien 1, hvis virksomheden har søgt om lån i et pengeinstitut, og, hvis virksomheden ikke har søgt. Vi kan da opstille yderligere en probit model: 2=1 ) = ), hvor er en vektor med variable, der forklarer selektionen. De to ligninger estimeres simultant ved hjælp af maximum likelihood. Dermed tager vi højde for potentiel korrelation mellem fejlledene i de to ligninger. I tabellen nedenfor vises resultaterne i form af koefficientestimater og marginale effekter, hvor der er korrigeret for potentiel selektion som beskrevet ovenfor. Den marginale effekt angiver ændringen i sandsynligheden (i procentpoint) for at få en låneansøgning som følge af en ændring på én enhed i den forklarende variabel. De marginale effekter er udregnet på baggrund af gennemsnitsværdier for de øvrige forklarende variable. Tallene indikerer overordnet set, at der i 27 ikke var nogen statistisk signifikant sammenhæng mellem en virksomheds karakteristika og dens sandsynlighed for at få godkendt en låneansøgning. Derimod havde de mere solide virksomheder både i 21 og 214 en større sandsynlighed for at få deres låneansøgninger end mindre solide. I 21 spillede virksomhedernes lønsomhed og likviditet også en væsentlig rolle for sandsynligheden for at få en låneansøgning. Model for imødekommelse af virksomhedernes ansøgning om lån i pengeinstitutter Koefficientestimat Marginal effekt Koefficientestimat Marginal effekt Koefficientestimat Marginal effekt Soliditetsgrad,334,38 *,865,23 **1,858,391 Overskudsgrad -,19 -,2 **1,492,35,345,73 Implicit rente -1,88 -,124-1,963 -,46-5,297-1,116 Likviditetsgrad (snæver) 5,572,634 *1,589,373-2,2 -,426 Andel af kort gæld -,932 -,16,347,81 1,19,234 Log (antal ansatte) -,11 -,13 -,53 -,12 -,135 -,28 Antal observationer Anm.: Resultaterne udtrykker sandsynligheden for, at en låneansøgning imødekommes fuldt ud. Alle specifikationer indeholder en konstant. Der er korrigeret for stikprøveselektion ved brug af tilsvarende kontrolvariable samt en indikator for, om virksomheden har søgt andre typer lånefinansiering end lån fra pengeinstitutter. Den marginale effekt angiver ændringen i sandsynligheden som følge af en stigning i den forklarende variabel på én enhed. For kategoriske variable (dummy-variable) angiver den marginale effekt dog forskellen i sandsynligheden mellem to virksomheder, hvor den eneste forskel er, om kategorien for den pågældende dummy-variabel er sand eller falsk. Marginale effekter er beregnet ud fra gennemsnittet af de forklarende variable. * p<,1, ** p<,5, ***p<,1. Kilde: Andersen og Kuchler (216). DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

8 Virksomhedernes produktivitet og låneansøgninger, 214 Figur 8 Andel af virksomheder, der har søgt om banklån Andel af virksomheder, der fik ansøgning kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil Kvartil for totalfaktorproduktivitet Kvartil for totalfaktorproduktivitet Anm.: En låneansøgning er kategoriseret som, hvis den er blevet helt eller delvist. I højre figur indgår kun virksomheder, der har søgt om banklån. Virksomhedernes produktivitet er beregnet som totalfaktorproduktiviteten, TFP, og estimeret på data for de pågældende virksomheder i perioden 21-14, jf. Andersen og Kuchler (216). Kilde: Egne beregninger på virksomhedsdata fra Danmarks Statistik. I kølvandet på udbruddet af finanskrisen strammede pengeinstitutterne deres kreditstandarder. I 27 fik godt 8 pct. af de mindst solide virksomheder med en soliditetsgrad på mindre end,1 deres låneansøgning, jf. figur 9. I 21 var tallet reduceret til godt 4 pct. Lignende stramninger blev gennemført over for virksomheder med højere soliditetsgrader, selv om de stadig i højere grad fik deres låneansøgninger end virksomheder med lav soliditet. I 214 ses en tendens til, at kreditgivningen er mere lempelig for de mere solide virksomheder, særligt for gruppen med soliditetsgrader i intervallet,1-,2. Her er andelen af dem, der fik deres låneansøgning fuldt ud, steget fra knap 4 til omkring 75 pct. Der er ikke lempet på kreditstandarderne over for de mindst solide virksomheder. Tendensen til at lempe over for de solide virksomheder er ens på tværs af hovedbrancher, jf. Andersen og Kuchler (216). VIRKSOMHEDERNES ADGANG TIL FINANSIERING I INTERNATIONALT PERSPEKTIV På trods af internationale forskelle i virksomhedernes finansieringsstruktur udgør gældsfinansiering en central finansieringskilde for virksomhederne i de fleste lande. Europa-Kommissionen gennemfører i samarbejde med Den Europæiske Centralbank, ECB, en tilbagevendende undersøgelse af små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering i alle 28 EU-lande. I modsætning til Danmarks Statistiks undersøgelse, som omfatter virksomheder med mellem 5 og 249 ansatte, indgår også de mindste virksomheder med ned til 1 ansat i Kommissionens undersøgelse. Resultaterne af de to undersøgelser falder dog generelt rimeligt sammen. Sammenlignet med virksomheder i de øvrige EU-lande søgte en relativt lav andel af de små og mellemstore danske virksomheder finansiering i et pengeinstitut i 214, jf. figur 1 (venstre). 2 Det afspejler bl.a., at realkredit er en vigtig finansieringskilde for dem. Ifølge undersøgelsen fik 8 pct. af de danske virksomheder, der søgte om lån i et pengeinstitut i 214, godkendt deres låneansøgning fuldt ud, jf. figur 1 (højre). Den 2 Grundet det lave antal danske virksomheder, der har søgt om lånefinansiering i undersøgelsen for 215, anvendes data fra DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 216

9 Udfaldet af virksomheders ansøgning om banklån opdelt efter soliditetsgrad Figur <,1,1-,2,2-,3,3 <,1,1-,2,2-,3,3 <,1,1-,2,2-,3,3 Imødekommet fuldt ud Delvist Ikke Soliditetsgrad Anm.: Banklån omfatter ikke kassekreditter. En virksomheds soliditetsgrad udregnes som egenkapital i forhold til de samlede aktiver. Kilde: Egne beregninger på virksomhedsdata fra Danmarks Statistik. tilsvarende andel af virksomhederne i hele EU var 66 pct. Ud over hvordan virksomhederne opfatter adgangen til finansiering, kan man få en indikation af omfanget af finansielle begrænsninger ved at analysere udviklingen i virksomhedernes regnskabstal. En sådan analyse er gennemført i en række EU-lande, herunder Danmark, jf. boks 2. Generelt indikerer resultaterne, at danske virk Virksomheder fordelt efter, om de har søgt finansiering i pengeinstitutter, samt udfaldet Figur 1 Andel, der har søgt finansiering i pengeinstitut Udfald af låneansøgning Danmark Søgt Ikke søgt - ej behov EU-gennemsnit Ikke søgt - frygt for afslag Ikke søgt - andre grunde Danmark EU-gennemsnit Fuldt accepteret Delvist accepteret Ikke accepteret Anm.: Undersøgelsen er gennemført i september og oktober 214. I højre figur indgår kun virksomheder, der har søgt om finansiering i et pengeinstitut. EU-gennemsnit er beregnet som et vægtet gennemsnit af alle 28 EU-medlemslande. Virksomheder, der har afslået et lånetilbud grundet for høj rente, regnes som ikke accepteret. Kilde: Europa-Kommissionen og ECB s survey on access to finance for small and medium-sized enterprises, SAFE. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

10 International sammenligning af finansielle begrænsninger baseret på virksomhedsdata Boks 2 For at vurdere omfanget af finansielle begrænsninger i forskellige lande kan man se på en indikator for finansielt begrænsede virksomheder udviklet i det såkaldte Competitiveness Research Network, CompNet. CompNet er et forsknings-netværk koordineret af Den Europæiske Centralbank, ECB, og en række nationale centralbanker i Europa deltager. 1 For at fastlægge indikatoren defineres virksomhed i s finansieringsbehov,, som = hvor er reale nettoinvesteringer (dvs. investeringer i anlægsaktiver og stigning i omsætningsaktiver med undtagelse af likvide aktiver) i år t og er det såkaldte cash flow i år t (defineret som overskud plus afskrivninger). Finansieringsbehovet kan ses som udtryk for virksomhedens nettofordringserhvervelse (med modsat fortegn). Virksomheder med positivt finansieringsbehov har behov for yderligere finansiering, da de ikke kan dække deres reale investeringer med deres cash flow. Virksomheder, der har et positivt finansieringsbehov, men som ikke finansierer sig eksternt, fx gennem låneoptagelse eller aktieudstedelse, klassificeres som finansielt begrænsede. De benytter sig i stedet af intern finansiering, fx via tilbageholdt indtjening. Endvidere klassificeres virksomheder, som har et positivt finansieringsbehov og likviderer aktiver (dvs. virksomheder med negative nettoinvesteringer) som finansielt begrænsede, uanset om de finansierer sig eksternt, ud fra en hypotese om, at de ikke er i stand til at tiltrække tilstrækkelig ekstern finansiering til at vedligeholde deres kapitalapparat. Ifølge metoden klassificeres 6 pct. af de danske virksomheder som finansielt begrænsede i 212, som er det seneste år med fuldt sammenlignelige data for de øvrige lande. Niveauet svarer til fx det niveau, der fremgår af Danmarks Statistiks konjunkturbarometre, jf. figur 4. En væsentlig antagelse bag indikatoren er, at virksomheder kun benytter sig af intern finansiering, hvis de ikke er i stand til at opnå ekstern finansiering. En sådan antagelse kan diskuteres i en dansk sammenhæng, idet virksomhederne i Danmark som noget helt normalt i relativt høj grad finansierer sig via tilbageholdt indtjening, jf. Petersen og Risbjerg (29). Virksomhederne har endvidere haft et betydeligt positivt opsparingsoverskud siden 29, jf. bl.a. Abildgren mfl. (214), hvorfor finansiering via tilbageholdt indtjening især må forventes at have haft betydning i de senere år. Andelen af danske virksomheder, der klassificeres som finansielt begrænsede, er noget lavere, når der tages hensyn til finansiering via tilbageholdt indtjening, jf. Andersen og Kuchler (216). Sammenlignet med andre lande er omfanget af finansielle begrænsninger blandt danske virksomheder relativt lavt, jf. figuren (venstre). Endvidere ses i figuren de lempelige kreditstandarder i Danmark op til krisen og den efterfølgende opstramning, der bragte omfanget af finansielle begrænsninger blandt danske virksomheder nærmere niveauet for de øvrige vesteuropæiske lande. Såvel i Danmark som i de øvrige lande er der en sammenhæng mellem virksomhedernes arbejdsproduktivitet og finansielle begrænsninger, jf. figuren (højre). Virksomheder med lav arbejdsproduktivitet er i højere grad finansielt begrænsede end dem med høj arbejdsproduktivitet. Kreditallokeringen medvirker derfor til at understøtte en positiv produktivitetsudvikling. Generelt indikerer resultaterne, at danske virksomheder i international sammenligning har relativt god adgang til finansiering. Finansielt begrænsede virksomheder i Danmark og øvrige EU-lande Samlet Virksomheder med høj og lav arbejdsproduktivitet, 212 Andel af finansielt begrænsede virksomheder, pct Andel af finansielt begrænsede virksomheder, pct Danmark Vesteuropæiske lande Syd- og østeuropæiske lande Danmark Vesteuropæiske lande 1. decil for arbejdsproduktivitet 1. decil for arbejdsproduktivitet Syd- og østeuropæiske lande Anm.: Figurerne er baseret på virksomheder med mindst 2 fuldtidsansatte. Vesteuropæiske lande: Belgien, Frankrig og Tyskland. Syd- og østeuropæiske lande: Estland, Italien, Litauen, Polen, Portugal, Spanien (fra 29), Slovenien og Ungarn. Resultater fra de enkelte lande er sammenvægtet med størrelsen af deres bruttonationalprodukt, BNP. 1. decilgruppe for arbejdsproduktivitet udgøres af de 1 pct. af virksomhederne, der har lavest arbejdsproduktivitet, mens 1. decilgruppe udgøres af de 1 pct. af virksomhederne, der har højest arbejdsproduktivitet. Arbejdsproduktivitet er defineret som værditilvækst divideret med antal fuldtidsbeskæftigede. Kilde: ECB og egne beregninger på virksomhedsdata fra Danmarks Statistik. 1. Yderligere oplysninger om metoden kan findes i Ferrando mfl. (215) og Lopez-Garcia mfl. (215). 92 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 216

11 somheder i en international sammenligning har god adgang til finansiering, og at pengeinstitutternes kreditvurdering i stor udstrækning medfører, at lånekapitalen går til de mest produktive virksomheder. Der er dog også tegn på, at de mindst produktive virksomheder i Danmark i relativt lav grad er finansielt begrænsede sammenlignet med virksomheder i andre lande. Det er vigtigt at sikre, at der i en periode med et ekstraordinært lavt renteniveau ikke holdes kunstigt liv i lavproduk tive virksomheder med urentabel produktion. Ellers vil det blot forlænge de nødvendige tilpasninger i erhvervslivet til skade for såvel beskæftigelse som velstand. LITTERATUR Abildgren, Kim, Peter Askjær Drejer og Andreas Kuchler (213), Banks loan rejection rates and the creditworthiness of the banks corporate customers, Nationaløkonomisk Tidsskrift, vol. 151, nr. 2. Abildgren, Kim, Carina Moselund Jensen, Mark Strøger Hansen, Mark Strøm Kristoffersen, Andreas Kuchler og Oxana Skakoun (214), Virksomhedernes kapitalstruktur, produktivitet og adgang til finansiering, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal. Andersen, Svend Greniman og Andreas Kuchler (216), Credit standards and capital allocation in a low interest rate environment, Danmarks Nationalbank Working Paper, nr. 17. Ferrando, Annalisa og Alessandro Ruggieri (215), Financial constraints and productivity: Evidence from Euro Area companies, ECB Working Paper, nr Lopez-Garcia, Paloma, Filippo di Mauro og CompNet Task Force (215), Assessing European competitiveness: The new CompNet micro-based database, ECB Working Paper, nr Petersen, Christina og Lars Risbjerg (29), Danske virksomheders finansiering i et makroøkonomisk perspektiv, Danmarks Nationalbank Working Paper, nr. 62. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

Solide og lønsomme virksomheder får oftere et ja i banken

Solide og lønsomme virksomheder får oftere et ja i banken Solide og lønsomme virksomheder får oftere et ja i banken Banken står klar med kapital og vil gerne låne ud til sunde og kreditværdige erhverv. Solid egenkapital og en lønsom forrentning er afgørende,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 13.

DANMARKS NATIONALBANK 13. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 13. SEPTEMBER 217 NR. 1 Der er igen stor mangel på arbejdskraft i byggeriet Andelen af bygge- og anlægsvirksomheder, der mangler arbejdskraft, er nu næsten på højde med midten

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Kredit og konjunkturer

Kredit og konjunkturer 43 Kredit og konjunkturer Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling, og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Der er en tæt sammenhæng mellem konjunkturer og bankernes udlån. Efterspørgslen

Læs mere

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark UDLÅNSREDEGØRELSE Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark FEBRUAR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 2. Udvikling i samlede udlån... 5 3. Bidragssatser og renter på realkreditlån....

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 2016 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN HER ER VÆKSTEN I DANSK ØKONOMI Vækstrater på både 25 pct. og 19 pct. siden opsvinget begyndte i 2. kvartal 2013. Og ditto, i nedadgående retning, på op til

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen

kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen Kreditpolitik før og under krisen Formål: Hvorfor faldt acceptraten? a) Bankinterne forhold b) Virksomhedernes

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder DI November 211 Nikolaj Pilgaard, EØK Kreditsituationen strammer til for store virksomheder Frem til foråret 211 blev finansieringssituationen for virksomhederne gradvist forbedret, men tendensen er nu

Læs mere

Økonomisk Analyse. Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår

Økonomisk Analyse. Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår Økonomisk Analyse Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår NR. 2 3. marts 211 2 Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår Investeringerne er faldet ekstraordinært meget i forbindelse med tilbageslaget

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. - Før, under og efter finanskrisen

Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. - Før, under og efter finanskrisen Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder - Før, under og efter finanskrisen Færre små og mellemstore virksomheder søger lånefinansiering nu end de gjorde før og under finanskrisen Andel

Læs mere

UDLÅNSREDEGØRELSE. Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 2. halvår 2013

UDLÅNSREDEGØRELSE. Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 2. halvår 2013 UDLÅNSREDEGØRELSE Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 2. halvår 2013 JUNI 2014 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Udviklingen i kreditinstitutternes

Læs mere

VIRKSOMHEDERNES GÆLD OG INVESTERINGER

VIRKSOMHEDERNES GÆLD OG INVESTERINGER VIRKSOMHEDERNES GÆLD OG INVESTERINGER Andreas Kuchler, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING De danske virksomheder opbyggede en betydelig gæld i årene op til finanskrisen og reducerede under

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Virksomhedernes opfattelse af adgangen til lånefinansiering

Virksomhedernes opfattelse af adgangen til lånefinansiering Dansk Industri 04. jun. 14 Virksomhedernes opfattelse af adgangen til lånefinansiering Tine Roed Direktør, Dansk Industri Kreditklemme definition? Direktør Jørgen A. Horwitz, Finansrådet: En kreditklemme

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Virksomhedernes syn på finansieringsklimaet

Virksomhedernes syn på finansieringsklimaet EØK ANALYSE juni 215 Virksomhedernes syn på finansieringsklimaet Ifølge DIs medlemsvirksomheder har finansieringssituationen været i klar bedring de seneste par år, og den positive udvikling fortsætter

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

UDLÅNSREDEGØRELSE. Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark

UDLÅNSREDEGØRELSE. Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark UDLÅNSREDEGØRELSE Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark OKTOBER 2015 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Udviklingen i kreditinstitutternes samlede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Positive vurderinger af finansieringsklimaet

Positive vurderinger af finansieringsklimaet ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE januar 216 Positive vurderinger af finansieringsklimaet 2 blev året med de mest positive vurderinger af finansieringssituationen. Virksomhederne vurderede finansieringsklimaet

Læs mere

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i - Virksomhedernes adgang til finansiering i 2013 SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK DANSK ØKONOMI OG LANDBRUGETS SITUATION Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Dansk økonomi et overblik 2 Værdiskabelse på udvalgte sektorer. Olie og gas samt landbrug trækker ned

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Historisk mange virksomheder finder det nemt at låne penge

Historisk mange virksomheder finder det nemt at låne penge Mar. 11 Jun. 11 Sep. 11 Dec. 11 Mar. 12 Jun. 12 Sep. 12 Dec. 12 Mar. 13 Jun. 13 Sep. 13 Dec. 13 Mar. 14 Jun. 14 Sep. 14 Dec. 14 Mar. 15 Jun. 15 Sep. 15 Dec. 15 Mar. 16 Jun. 16 Sep. 16 Dec. 16 Mar. 17 Thorbjørn

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

k r e d i t s i t u a t i o n e n 2 0 0 9

k r e d i t s i t u a t i o n e n 2 0 0 9 k r e d i t s i t u a t i o n e n 2 0 0 9 Kreditsituationen 2009 Kreditsituationen 2009 Debatten om bankerne er præget af mange myter. I denne pjece dokumenteres: > at der ikke er en kreditklemme, > at

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Store virksomheder i bygge- og anlægsbranchen ser lysere på fremtiden end de små

Store virksomheder i bygge- og anlægsbranchen ser lysere på fremtiden end de små Notat Juni 215 Store virksomheder i bygge- og anlægsbranchen ser lysere på fremtiden end de små Ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at de store virksomheder ser lysere på fremtiden end de mindre virksomheder,

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

4. Erhvervsinvesteringer

4. Erhvervsinvesteringer 4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK LOKALE PENGEINSTITUTTERS ÅRSMØDE Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Vil udviklingen fortsætte? Antal 300 250 200 150 100 50 0 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12

Læs mere

Kreditpolitik før og under krisen

Kreditpolitik før og under krisen Kreditpolitik før og under krisen En empirisk analyse Økonom Palle Sørensen Student Rasmus Bisgaard Larsen Student Jonas Korsgaard Christiansen 16/06/2014 1 Introduktion Dette studie forsøger at vurdere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Sæsonkorrigeret finansiel statistik

Sæsonkorrigeret finansiel statistik 9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Kvartalsstatistik nr

Kvartalsstatistik nr nr. 4 2016 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr.

Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr. Den 30. september 2014 Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr. Finanskrisen har forårsaget store skader på dansk økonomi. BNP faldt kraftigt, og 175.000 lønmodtagere

Læs mere

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON. OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Dansk erhvervsliv har længe været

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2016

Status på udvalgte nøgletal april 2016 Status på udvalgte nøgletal april 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu et fald i ledigheden i februar,

Læs mere

Efter kapitaltilførsel. Uden kapitaltilførsel

Efter kapitaltilførsel. Uden kapitaltilførsel Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 212-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 14. januar 29 Udlånsvækst med/uden statslig kapital

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene It-erhvervene 69 7. It-erhvervene Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene. 2-24 1. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Anta 588 596 576 597 169 177 1641 1639 198 23 232 244 6565 663 6623 6445 584 1515 279 771 2

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed December 2012 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Soliditet 1 Resume Ultimo november 2012 udgjorde andelen af C-ratede virksomheder (Kredit frarådes) 17,4 % af den samlede virksomhedsmasse

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed Oktober 2012 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Soliditet 1 Resume Ultimo september 2012 udgjorde andelen af C-ratede virksomheder (Kredit frarådes) 17,6 % af den samlede virksomhedsmasse

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Februar Med kilde i Danmarks Statistik. Konjunkturbarometer for bygge- og anlæg januar 2011

Februar Med kilde i Danmarks Statistik. Konjunkturbarometer for bygge- og anlæg januar 2011 Februar 2 Med kilde i Danmarks Statistik Konjunkturbarometer for bygge- og anlæg januar 2 Byggeriets forventninger forbliver på samme niveau. Den sammensatte konjunkturindikator er -33 i januar mod -32

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014 Økonomisk analyse af 15 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 214 2 Indholdsfortegnelse 4 5 6 9 1 13 14 Indledning Kommentar Rentabilitet Soliditetsgrad Likviditet Virksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

Pengeinstitutter, kredit og konjunkturer

Pengeinstitutter, kredit og konjunkturer 1 Pengeinstitutter, kredit og konjunkturer Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling, og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Der er en tæt sammenhæng mellem konjunkturer og pengeinstitutvirksomhed.

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Nu kommer væksten fra hjemmemarkedet

Nu kommer væksten fra hjemmemarkedet Anders Goul Møller, Økonomisk konsulent angm@di.dk SEPTEMBER 2016 Nu kommer væksten fra hjemmemarkedet DI s medlemsvirksomheder forventer et positivt 4.kvartal 2016, med rekordhøje forventninger for hjemmemarkedsvirksomhederne.

Læs mere

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 2 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere