Region Midtjylland Sundhed. Referat

Transkript

1 Region Midtjylland Sundhed 29. januar 2016 /ANBROE Refer til møde i Akutstyregruppen 28. januar 2016 kl. 08:00 i [C4, kælderen ( ), Regionshuset Viborg og Virtuelt møderum, kald op til

2 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Børn og unge i akutafdelingerne 1 2 Fælles definition belægning/ovebelægning 7 3 Forbedringsfællesskaber på akutområdet 8 4 Akutpakker i samarbejde med Region Syddanmark 10 5 Operionalisering af Akutstyregruppens mål 12

3 Børn og unge i akutafdelingerne Administriv akutprogramgruppe indstiller, At Akutstyregruppen tager stilling til, om Klinikforums beslutning fra maj 2014 vedrørende modtagelse af børn og unge gennem akutafdelingerne skal stå ved magt, eller skal der åbnes for andre organisionsformer? At Akutstyregruppen, hvis akut syge børn og unge skal modtages gennem akutafdelinger, beslutter, om der skal træffes fælles regionale aftaler om forankring af det lægefaglige ansvar for modtagelse og behandling af akut syge børn og unge? At Akutstyregruppen i givet fald beslutter hvilket indhold der skal være i en fælles regional aftale: o Skal det lægefaglige ansvar og involvering af specialet reguleres gennem lokale aftaler som for alle øvrige specialer? Med akutlægen som ansvarlig med mindre andet forlods er aftalt. Eller o Skal det lægefaglige ansvar og invovering af specialet på forhånd defineres, som liggende i pædirien At Akutstyregruppen tager stilling til om der skal fastlægges fælles regionale rammer for organisering af det sygeplejefaglige personale, der skal arbejde med modtagelse, behandling og pleje af akut syge børn og unge At Akutstyregruppen tager stilling til, hvilket indhold der i givet fald skal være i en fælles regional aftale: o Skal det sygeplejefaglige personale der modtager og behandler børn og unge i akutafdelingerne være organiseret i akutafdelingerne? o Skal det sygeplejefaglige personale der modtager og behandler børn og unge i akutafdelingerne være organiseret i børneafdelingerne? o Skal det sygeplejefaglige personale der modtager og behandler børn og unge i akutafdelingerne være organiseret på en tredje måde? At Akutstyregruppen tilslutter sig arbejdsgruppens anbefaling vedrørende nedsættelse af en arbejdsgruppe forankret i Sundhedsuddannelser, Koncern-HR, med henblik på udarbejdelse af en fælles kompetenceprofil for det sygeplejefaglige personale, der skal arbejde med modtagelse, behandling og pleje af akut syge og tilskadekomne børn i akutafdelingerne At Akutstyregruppen tilslutter sig den igangværende proces i forhold til udvikling og implementering af triage og TOKS i forhold til børn og unge Sagsfremstilling

4 2 Klinikforum behandlede i maj 2014 et dagsordenspunkt vedrørende modtagelse af akut syge og tilskadekomne børn og unge i Region Midtjylland. Klinikforum understregede på det tidspunkt, der var opbakning til regionens principielle beslutning om akut syge og tilskadekomne børn og voksne i Region Midtjylland skal modtages gennem samme dør og håndteres i regi af akutafdelingen, samt pædiriske kompetencer inddrages efter behov. Det besluttedes også, der i regi af Akutstyregruppen skulle nedsættes en arbejdsgruppe med henblik på dialog om, hvordan vi organiserer modtagelse af børnene bedst muligt og med de rigtige kompetencer. Jens Friis Bak blev udpeget som hospitalsledelsesrepræsentant for de fem akuthospitaler i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har nu afsluttet sit arbejde - dog uden til enighed på flere væsentlige punkter. Arbejdsgruppen har især beskæftiget sig med organisering af det lægefaglige og det sygeplejefaglige personale, samt set på kompetencekrav til det personale, der skal beskæftige sig med modtagelse, behandling og pleje af akut syge og tilskadekomne børn og unge. Derudover har gruppen beskæftiget sig med triage og TOKS af børn, da dette afviger fra de tilsvarende procedurer for voksne. Det har jævnfør Klinikforums beslutning ovenfor været en fælles præmis for gruppens arbejde, børn og unge skal modtages gennem akutafdelingerne. I forhold til det lægefaglige arbejde er arbejdsgruppen enige om følgende: Den samlede organision skal sikre, børn og unge modtages og behandles med høj faglig kvalitet, og med inddragelse af relevant speciallæge indenfor maximalt en time De faglige retningslinjer for modtagelse og behandling af akut syge eller tilskadekomne børn og unge udarbejdes af det relevante speciale Arbejdstilrettelæggelsen omkring modtagelse og behandling af børn i akutafdelingerne skal sikre, læger i uddannelsesforløb med henblik på speciallægeuddannelse i pædiri og almen medicin, løbende deltager i, og får relevant faglig sparring vedrørende modtagelse og behandling af akut syge og tilskadekomne børn og unge Arbejdsgruppen er ikke kommet til enighed om placering af det lægefaglige ansvar: Vedrørende placering af det lægefaglige ansvar for pientforløbene peger hospitalsledelsrepræsentanterne i arbejdsgruppen, repræsentanterne for akutafdelingerne og sundhedsplanlægning på følgende fremgangsmåde: Den konkrete definition af hvornår i forløbet hvilke speciallæger henholdsvis har ansvar for og inddrages i, pientforløbet, afhænger af triage, fælles faglige retningslinjer, og de lokale samarbejdsaftaler Placering af det lægefaglige ansvar for et barn eller en ung sker i første omgang i forbindelse med henvendelse til Hospitalsvisitionen Det lægefaglige ansvar placeres i henhold til de konkrete, lokale aftaler. Idet omfang der ikke foreligger aftaler om placering af det lægefaglige ansvar, har akutlægen det lægefaglige ansvar for pienten Denne fremgangsmåde svarer til, hvad der i øvrigt er aftalt med alle andre specialer, hvis pienter modtages gennem akutafdelingerne. Modellen stiller sig ikke i vejen for, der lokalt laves aftaler som i meget vid udstrækning placerer det lægefaglige ansvar hos læger fra øvrige specialer i dette tilfælde pædirien.

5 3 Vedrørende placering af det lægefaglige ansvar for pientforløbene peger repræsentanterne for de pædiriske afdelinger og specialerådsformanden for pædiri på følgende fremgangsmåde: Pædirien bør have det primære ansvar vedrørende akutte medicinske tilstande hos børn og unge i alle akutcentrene i RM Akutafdelingens primære ansvar er visitere børn og unge til traume, skadestue eller pædiri Denne fremgangsmåde svarer til eksisterende praksis i eksisterende organision. Sygeplejefaglige opgaver: I forhold til det sygeplejefaglige arbejde er arbejdsgruppen enige om: Den samlede organision skal sikre, børn og unge modtages, behandles og plejes med høj faglig kvalitet Høj faglig kvalitet i modtagelse og behandling af børn og unge fordrer det sygeplejefaglige personale, der er involveret i modtagelse og behandling af børn, har og løbende vedligeholder særlige kompetencer på området Triage af børn skal ske efter særligt triagesystem, og det personale, der forestår triagen, skal have særlige kompetencer i forhold til dette Arbejdstilrettelæggelsen omkring modtagelse og behandling af børn i akutafdelingerne skal sikre, det sygeplejefaglige personale, der arbejder med børn og unge i akutafdelingerne, løbende får relevant faglig sparring vedrørende modtagelse og behandling af akut syge og tilskadekomne børn og unge Der er positive perspektiver i tættere samarbejde mellem vagtlæger, skadestuelæger og det sygeplejefaglige personale med særlige kompetencer i forhold til børn og unge Samarbejde med vagtlægerne omkring børn og unge bør medtænkes, når der indgås samarbejdsaftaler omkring modtagelse og behandling af børn og unge lokalt på det enkelte hospital Arbejdsgruppen er ikke enige om organisering af det sygeplejefaglige personale: Konkret har der i arbejdsgruppen været diskuteret forskellige modeller for organisering af det sygeplejefaglige personale, der fremover skal arbejde med modtagelse og behandling af børn og unge i akutafdelingerne: Der har været skitseret en model, hvor det sygeplejefaglige personales arbejdsplads, ansættelses- og referenceforhold flyttes fra børneafdelingen til akutafdelingen Der har været skitseret en model, hvor en gruppe sygeplejersker fra børneafdelingen dedikeres til arbejde i akutafdelingen, og har fysisk arbejdsplads i akutafdelingen, samtidig med, de fastanste sygeplejersker i akutafdelingen deltager i pleje og behandling af akutte børn og unge. Sygeplejerskerne fra Børneafdelingen refererer i denne model i vagterne til den koordinerende/ansvarshavende sygeplejerske i akutafdelingen, men beholder ansættelse mv i børneafdelingen. Der har været skitseret en model, hvor Børneafdelingen har bemandingsforpligtelsen i forhold til modtagelse og behandling af akut syge børn og unge, og hvor akut syge børn modtages af sygeplejersker, som er tilknyttet børneafdelingen. Samarbejde omkring øvrige sygeplejefaglige opgaver i akutafdelingen reguleres via samarbejdsaftaler på afdelingsledelsesniveau

6 4 Hospitalsledelsesrepræsentant fra AUH og Akutafdelingsledelserne peger på model 1, idet denne model er i overensstemmelse med den hidtidige praksis når modtagelse af nye pientgrupper er flyttet fra andre afdelinger til akutafdelingen. Specialerådsformand og afdelingsledelser fra pædirien er enige om, den tredje model med forankring i pædirien er den mest hensigtsmæssige. Hospitalsledelsesrepræsentant fra Hospitalsenhed Vest har ikke i forbindelse med arbejdsgruppens arbejde taget stilling til organisering af det sygeplejefaglige arbejde, men ønsket afvente samlet anbefaling fra denne arbejdsgruppe. Sundhedsplanlægning peger ikke entydigt på en bestemt organisering af det sygeplejefaglige parsonale, men understreger behovet for, det sygeplejefaglige personale med særlige kompetencer forpligtes til deltage i samabrejde med vagtlæge og skadestuelæger, samt læger fra alle specialer, der har lægefagligt ansvar for børn og unge i akutafdelingerne. Samtidig henledes opmærksomheden på, beslutningerne vedrørende organisering af det sygeplejefaglige personale der tager sig af børn og unge i akutafdelingerne kan få betydning for det fremadrettede arbejde med samling af modtagelse af de akutte pienter gennem akutafdelingerne. Kompetencer: I forhold til kompetencer er arbejdsgruppen enige om følgende anbefalinger: Det anbefales der nedsættes en arbejdsgruppe med henblik på udarbejde en fælles kompetenceprofil for det sygeplejefaglige personale, der skal arbejde med modtagelse, behandling og pleje af akut syge og tilskadekomne børn i akutafdelingerne Arbejdsgruppen skal i den forbindelse overveje: o om kompetenceprofilen giver anledning til overvejelser vedrørende indholdet i akutuddannelsen for sygeplejersker o om kompetenceprofilen giver anledning til ønske om udvikling af særlige uddannelsestilbud til sygeplejersker/andet personale, der skal arbejde med modtagelse og behandling af akut syge børn og unge i akutafdelingerne o om kompetenceprofilen giver anledning til ønske om udvikling af særlige uddannelsestilbud til sygeplejersker med pædirisk baggrund, der skal arbejde i akutafdelingerne o om der er behov for regional understøttelse af samarbejde mellem akutafdelingerne og de pædiriske afdelinger om kompetenceudviklingsforløb, eller om det skal løses på de enkelte akuthospitaler Det videre forløb: Diskussionerne i arbejdsgruppen viser, alle parter er stærkt optaget af, den organision vi får opbygget, sikrer børn og unge modtages med høj faglighed på både lægeside og sygeplejeside, uanset deres symptomer. Diskussionerne i gruppen viser også, der fra alle sider er enighed om, de kompetencer, speciallægerne fra de de pædiriske afdelinger repræsenterer, er uundværlige i forbindelse med tilrettelæggelse af gode pientforløb for børn og unge, også når de fremadrettet skal modtages gennem de fælles akutafdelinger. Det samme gælder de kompetencer, de pædiriske sygeplejersker repræsenterer.

7 5 Uenighederne opstår således især omkring placering af det lægefaglige ansvar for børn og unge i akutafdelingerne, og omkring organisering af det sygeplejefaglige personale, der skal indgå i opgaven med modtage, behandle og pleje de akut syge børn og unge. Der er to yderpunkter i denne diskussion. Den ene er akutafdelingernes foretrukne model, hvor placering af lægefagligt ansvar og organisering af det sygeplejefaglige personale svarer til de aftaler, der er lavet vedrørende alle øvrige pientgrupper, der modtages gennem akutafdelingerne. Her er placering af det lægefaglige ansvar reguleret gennem aftaler med specialerne akutafdelingerne og specialerne aftaler i hvilket omfang specialernes læger involveres i modtagelse og behandling af pienter fra eget speciale. Denne involvering kan strække sig fra, specialet har det fulde ansvar i hele forløbet, til situioner hvor specialet og akutafdelingen aftaler, det lægefaglige ansvar alene avaretages af akutafdelingen. Det er altid specialet der udarbejder instrukser om pientforløbene for specialets pienter. Modellen åbner også mulighed for, specialets læger hele eller dele af døgnet er tilstede i akutafdelingen, og varetager modtagelse og behandling af pienterne, jævnfør lokale aftaler. Vedrørende organisering af det sygeplejefaglige personale, indebærer akutafdelingernes fortrukne organisionsmodel, det sygeplejefaglige personale der modtager børn og unge er organiseret i akutafdelingen, og kan indgå i varetagelse af øvrige sygeplejefaglige opgaver også. Dette med henblik på sikre sammenhæng i afdelingen, f.eks. i forhold til skadestue og vagtlæge, og understøtte flexibiliteten i forhold til andre opgaver i afdelingen. Den anden yderlighed repræsenteres af modellen fra Regionshospital Randers, hvor der planlægges etableret en egentlig, uafhængig børnemodtagelse, som er fysisk placeret tæt på akutafdelingen, men hvor både lægefagligt og sygeplejefagligt personale er organiseret i pædirisk afdeling, og hvor alle akut syge børn og unge visiteres direkte til børnemodtagelsen, udenom akutafdelingen. Argumentet for dette er tættere faglig og organisorisk sammenhæng med gynækologisk/obstetrisk afdeling end med akutafdelingen, samt bedre muligheder for opretholde den relevante faglighed i sygeplejegruppen og fysiske rammer. De pædiriske medlemmer af arbejdsgruppen henviser i øvrigt til, den akutte behandling af børn både nionalt og i resten af Skandinavien/Nordeuropa er forankret i pædirien. Uenighederne betyder, der er behov for, Akutstyregruppen træffer en række konkrete beslutninger vedrørende den fremtidige organisering på området, jævnfør ovenstående indstillinger. De pædiriske medlemmer af arbejdsgruppen har bedt om deres høringssvar til det oprindeligt vedlagte not vedlægges i forbindelse forelæggelse for Akutstyregruppen. Høringssvaret er vedlagt, men opmærksomheden henledes på, notet efter henvendelse fra Pædirien er ændret fra et konsensusnot til et not fra Sundhedsplanlægning, og de forskellige parters særstandpunkter nu fremgår direkte af notet. Som bilag er erfter ønske fra de pædiriske medlemmer i arbejdsgruppen yderligere vedlagt meriale, som pædirien i forbindelse med arbejdet i arbejdsgruppen har fremsendt. Beslutning

8 6 Vedrørende den første indstilling om graden af forskellighed blev der ikke opnået enighed på mødet. Hospitalsledelsesrepræsentanterne fra tre af de fire akuthospitaler, der har børneafdelinger og modtager medicinsk syge børn bakker forts op om en fælles regional beslutning om, børn og unge skal modtages gennem akutafdelingerne. Et akuthospital ønsker en alterniv organisering, med en egentlig, separ børnemodtagelse, der er samaorganiseret med pædiri og obstetrik/gynækologi, men fysisk placeret i nærheden af akutafdelingen. Den videre dialog om hvor meget lokalt udsving der er plads til i forhold til organisering fortsætter mellem direktionen og Hospitalsledelsen i Regionshospital Randers. Vedrørende det lægefaglige ansvar for pientforløbene for akut indlagte børn og unge besluttede akutstyregruppen følgende principper skal være gældende på alle akuthospitaler, der modtager børn og unge: Den konkrete definition af hvornår i forløbet hvilke speciallæger henholdsvis har ansvar for og inddrages i, pientforløbet, afhænger af triage, fælles faglige retningslinjer, og de lokale samarbejdsaftaler. Placering af det lægefaglige ansvar for et barn eller en ung sker i første omgang i forbindelse med henvendelse til Hospitalsvisitionen. Det lægefaglige ansvar placeres i henhold til de konkrete, lokale aftaler. Idet omfang der ikke foreligger andre aftaler om placering af det lægefaglige ansvar, har akutlægen det lægefaglige ansvar for pienten. Vedrørende rammer for organisering af det sygeplejefaglige personale, der skal arbejde med modtagelse, behandling og pleje af akut syge børn og unge, var Akutstyregruppen enige om udskyde beslutningen til Akutstyregruppemødet i marts. Med henblik på behandling af dette punkt, udarbejder Aarhus Universitetshospital en beskrivelse af, hvorledes man her forestiller sig den kommende organisering af området. Beskrivelsen skal både beskrive, hvor mange sygeplejersker med specifikke børnekompetencer der forventes tilknyttet akutafdelingen, hvordan sygeplejerskene der har særlige kompetencer med hensyn til børn forventes indgå i den samlede opgaveportefølje i akutafdelingen, samt specifikt beskrive, hvilke planer der er for sikre, de specifikke børnekompetencer kan opretholdes for denne gruppe af sygeplejersker. Akutstyregruppen tilsluttede sig arbejdsgruppens anbefaling vedrørende nedsættelse af en arbejdsgruppe forankret i Sundhedsuddannelser, Koncern-HR, med henblik på udarbejdelse af en fælles kompetenceprofil for det sygeplejefaglige personale, der skal arbejde med modtagelse, behandling og pleje af akut syge og tilskadekomne børn i akutafdelingerne Akutstyregruppen tilsluttede sig den igangværende proces i forhold til udvikling og implementering af triage og TOKS i forhold til børn og unge Akutstyregruppen tilsluttede sig udover indstillingerne generelt de overordnede principper for det lægefaglige og sygeplejefaglig arbejde med børn og unge i akutafdelingerne, som arbejdsgruppen er enige om anbefale. Bilag

9 7 Not Børn og unge i akutafdelingen Input fra professorerne Fælles definition belægning/ovebelægning Administriv Akutprogramgruppe indstiller, akutstyregruppen på baggrund af meriale og oplæg fra Hospitalsenhed Horsens fastlægger et fælles regionalt bud på definition af en række centrale begreber i forbindelse med overbelægning det fælles bud fremsendes til Danske Regioner og Sundheds- og ældreministeriet med henblik på kunne indgå i det videre arbejde med Akutpakke vedrørende nedbringelse af overbelægning m.v. Sagsfremstilling I lyset af den kommende tids nionale fokus på belægning/overbelægning, er det væsentligt, der skabes entydighed omkring disse begreber. Udover det lokale behov for fælles sprog om begreberne, er der behov for fælles definitioner på nionalt niveau. I forbindelse med besøg på Hospitalsenhed Horsens fra Sundheds- og ældreministeriet og Danske Regioner, har vi som region fået ekstraordinært vindue til påvirke den nionale proces. Det foreslås derfor, Akutstyregruppen på baggrund af et oplæg fra Hospitalsenhed Horsens lægger sig fast på en fælles definition af begreberne: Belægning Overbelægning Lånesenge Bufferseng Det foreslås også akutstyregruppen på baggrund af præsention fra Horsens diskuterer, hvordan da kan præsenteres. Endelig foreslås det, Region Midtjylland fremsender et samlet bud på definitioner og præsention til Danske Regioner og Sundheds- og ældreministreriet i forbindelse med, Hospitalsenhed Horsens efter aftale fremsender øvrigt meriale fra besøget i Horsens. Meriale fra Hospitalsenhed Horsens eftersendes tirsdag. Beslutning

10 8 Der var enighed om, der er behov for fælles begrebsforståelser på nionalt plan, og det kunne være relevant for Region Midtjylland spille ind med konkrete løsninger. Samtidig er det væsentligt der tages udgangspunkt i eksiterende noter og beslutninger. Der foreligger dels et omftende regionalt dokument om definition af belægning/overbelægning, dels en nional beskrivelse af eksisterende procedurer. Akutstyregruppen opfordrer til, administrionen snarest indkalder til et møde/arbejdsgruppe som kan komme med et input til det nionale spil. I forbindelse med møde/arbejdsgruppe skal dels tages hensyn til, hvem der allerede har været involveret i definitionsarbejdet tidligere, dels tages udgangspunkt i det regionale not, og de eksisterende nionale definitioner, og supplere/præcisere disse. Ole Thomsen og Jens Friis Bak deltog ikke i denne del af mødet. Bilag Definition og begrebsafklaring_ belægning_ny Forbedringsfællesskaber på akutområdet Administriv Akutprogramgruppe indstiller, Akutstyregruppen diskuterer forslag til faglige forbedringsfællessskaber jævnfør nedenstående Akutstyregruppen beslutter, hvor mange projekter der eventuelt skal sættes i gang Akutstyregruppen tiltræder, administrionen arbejder videre med projektet i samarbejde med Region Nordjylland. projektet præsenteres på Akutfagligt Råd den 24. februar, for få nærmere afklaret, hvilke af de fire sygdomme der kan lægges ud med og hvornår Akutstyregruppen løbende involveres i beslutninger vedrørende projekterne Sagsfremstilling I forbindelse med regionens samlede stregi på kvalitetsområdet, ønsker direktionen sse på systemisk indss i forhold til opnåelse af kvalitetsforbedringer på tværs i regionen. En oplagt tilgang til området er arbejdet med forbedringsfællesskaber, med udgangspunkt i IHI's collaborive model. Der har i den forbindelse været afholdt et indle-

11 9 dende møde med Region Nordjylland om et eventuelt samarbejde på området, ligesom administrionen har holdt et par indledende møder. Administriv akutprogramgruppe vurderer, arbejde med forbedringsfællesskaber på et eller flere udvalgte omårder på akutområdet er helt i tråd med visionen for Akutområdet, og arbejdet kan være med til understøtte opfyldelse af en række af Akutstyregruppens mål. Det gælder ikke mindst nedenstående pientoreinterede, faglige og organisoriske mål: Pienten oplever få den rette hjælp. på det rette tidspunkt Pienten oplever høj faglig kvalitet Alle udredningsforløb startes rigtigt Alle pienter har et korrekt og sikkert forløb i akuthospitalet Alle pientforløb afsluttes korrekt Alle akutte pienter er på rette behandlingssted, på rette tidspunkt, med det rette team, i hele pientforløbet Derudover vil arbejde med forbedringsfællesskaber omkring udvalgte kliniske kvalitetsmål kunne bidrage til dokumention af effekt af de store organoisoriske forandringer etablering af akutafdelingerne og nye samarbejdsformer på akuthospitalerne er udtryk for. Region Nordjylland vil gerne samarbejde med hospitalene i Region Midtjylland om forbedringsfællesskaber på akutområdet. At arbejde med forbedringsfællesskaber indebærer arbejde efter en forudbestemt metode, hvor klinikerne på tværs af afdelinger og/eller hospitaler udvælger konkrete faglige mål, man i fællesskab vil søge opnå. Et konkret eksempel på metoden er projektet Pientsikkert Flow, hvor der både er arbejdet dabaseret, med prøvehandlinger, læringsseminarer og site-visits. IHIs collaborive models projekter kører typisk over 6-8 måneder, hvor der arbejdes sammen i en fast struktur, med organisoriske og faglige indsser. Opnåelse af resulter, der fordrer samarbejde på tværs af akuthospitalet kab kun forventes opnået, hvis hospitalslederne aktivt involverer sig i processen. Akutfagligt råd har i anden sammenhæng arbejdet med udvælgelse af og fokus på en række konkrete klinsike kvalitetsmål. Klinikerne har i den sammenhæng peget på følgende områder: Dyb venetrombose/lungeemboli (DVT) Pneumoni (lungebetændelse) Sepsis (blodforgiftning) Desuden blev det på indledende møde med Region Nordjylland diskuteret om et relevant fælles kvalitetsprojekt kunne have fokus på: Hoftenær fraktur Administriv akutprogramgruppe vurderer kvalitetsprojekter vedrørende alle ovenstående områder kan gennemføres ved hjælp af forbedringsmetoden. Der findes god evidens og tilgængelig beskrivelse af best practice på områderne. Baseline-da vedrørende mortalitet for de fire sygdomme er også tilgængelige, regionalt og for hvert hospital i regionen. Administriv akutprogramgruppe indstiller derfor, Akutstyregruppen diskuterer ovenstående, og tiltræder administrionen arbejder videre med projektet i samarbejde

12 10 med Region Nordjylland. Første skridt i processen vil være præsention af projektet på Akutfagligt Råd den 24. februar, for få nærmere afklaret, hvilke af de fire sygdomme der kan lægges ud med og hvornår. Herefter involveres de relevante involverede kliniske afdelinger. Akutstyregruppen vil løbende blive involveret i beslutninger vedrørende projekterne. Projekterne forventes skulle gennemføres over 1½-2 år. Beslutning Sagen blev ikke behandlet, men udsættes til kommende møde Akutpakker i samarbejde med Region Syddanmark Administrv Akutprogramgruppe indstiller, akutstyregruppen godkender nedenstående principper for fremadrettet arbejde med akutte pientforløb akutstyregruppen tilslutter sig forslag om henvendelse til Danske Regioner med henblik på genindkaldelse af triagegruoppen i Danske Regioner, med henblik på fælles forståelse om terminologi og samarbejde omkring de akutte pientforløb, herunder hastegradsvurdering akutstyregruppen tilslutter sig forslag om nedsættelse af en tværregional arbejdsgruppen med henblik på udarbejdelse af fælles proces/akutpakker det videre ansvar for udarbejdelse af kommissorium og udpegning af arbejdsgruppemedlemmer forankres i Akutfagligt Råd Sagsfremstilling Akutprogramstyregruppen godkendte 28/ kommissoriet for en regional triagefølgegruppe (vedlagt som bilag). Føgegruppen skulle sikre og følge implementering af reviderede triagekort, og udvikle et bud på en fælles regional minimumsblodprøvemodtagepakke på tværs af hospitalerne. De reviderede triagekort sættes fra 1. februar i e-dok, og afløser derved de hidtidige. Gruppen er langt med udvikling af bud på fælles regionale blodprøvepakker på akutområdet, og forventer disse kan præsenteres for Akutstyregruppen i løbet af foråret Udover ovenstående opgaver fik Triagefølgegruppen til opgave undersøge mulighederne for et tværregionalt samarbejde om akutpakker med primært Region Syddanmark. Akutpakkerne skal med udgangspunkt i triage og symptombillede beskrive en udvidet diagnostik i forhold til den nuværende proces-del for forskellige pientkegorier med henblik på beslutningsstøtte vedrørende hurtig afklaring for sikre specifik behandling. Triagefølgegruppen skulle i samme anledning beskrive hvordan akutpakkerne vil kun-

13 11 ne udarbejdes og hvilket tidsperspektiv dette kan gøres under. I den forbindelse har repræsentanter for Triagefølgegruppen i december 2015 afholdt møde med repræsentanter for Region Syddanmark for diskutere mulighederne. På mødet var der enighed om, mødedeltagerne, herunder Triagefølgegruppens medlemmer, vil anbefale, der i Region Midtjylland og Region Syddanmark træffes en principbeslutning om, vi i fællesskab arbejder på skabe systemik i modtagelse og initialbehandling af pienter efter følgende principper: Visition hvor skal pienten hen (foreløbig som regionale retningslinjer) Triage -hastegradsvurderingsdelen. Gruppen foreslår den nionale triagegruppe i regi af temagruppen under Danske Regioner genindkaldes (med nyudpegning fra regionerne), med henblik på få tydelig aftale om snitflade og sammenhæng mellem hastegradsvurdering (triage), og den efterfølgende procesdel. Dette for sikre der kan meldes tydeligt tilbage til ministerium og Danske Regioner om et fælles nionalt triagesytem, samtidig med, snitfladen til symptomkortne i DEPT sikres løbende vedligeholdt. Proces/akutpakker - hvad skal der ske med pienten? Disse søges udarbejdet i fællesskab mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland med fælles fagligt indhold, med udgangspunkt i Regions Syddanmarks akutpakker og DEPTS proceskort. Med mulighed for der arbejdes videre med forskellige muligheder for beskrive processerne, men med konneks mellem systemerne. Det overordnede faglige indhold beskrives og vedligeholdes i fællesskab, men de konkrete udmøntninger af processerne beskrives lokalt. Der tages fælles afsæt i faglige definitioner af speciallæge med i front/inden en time, og behandlingsplan inden fire timer (do-not-misses med over i akutpakkerne), med udgangspunkt i definitionerne fra Akutfagligt Råd i fra Region Midtjylland (jævnfør næste punkt på dagsordenen). Med henblik på proces foreslår mødedeltagerne, der nedsættes en fælles, tværregional arbejdsgruppe. Forarbejdet for arbejdsgruppen laves af deltagerkredsen i december mødet, og består i Proof of concept - der udarbejdes et- to eksempler på pakker. Dette arbejde er s i værk, og et første eksempel på proces/pakke er vedlagt som eksempel. Herefter bredes opgaven ud til større gruppe, med formelt kommissorium, og bredere sammensætning. Tidsperspektiv for gruppens arbejde: Proof of koncept: Foreligger indenudgangen af januar, med henblik på kunne indgå som eksempel i forbindelse med nedsættelse ar bejdsgruppe i løbet af februar Der tages udgangspunkt i Feberkort og kort vedrørende Luftvejssymptomer Godkendelse af fælles proces i de to regioner: ultimo januar 2016 Tværregional arbejdsgruppe nedsættes: Februar 2016 Fælles overordnede proces/akutpakker forventes kunne foreligge inden udgangen af 2016 Administriv akutprogramgruppe tilslutter sig gruppens anbefalinger, og foreslår, det videre arbejde med godkendelse af komissorium m.v. forankres i Akutfagligt Råd.

14 12 Beslutning Indstillingerne blev vedtaget (Ole Thomsen, Jens Friis Bak og Christian Møller-Nielsen deltog ikke under behandling af dette punkt) Bilag Pkt. 2 Kommissorium for triagefølgegruppen Forslag akutpakke Feber Operionalisering af Akutstyregruppens mål Administriv Akutgruppe indstiller, Akutstyregruppen tager Akutfagligt Råds bud på faglig definition af Speciallæge inden en time og Behandlingsplan inden fire timer til efteretning, og definitionerne derefter lægges på hjemmesiden Akutstyregruppen tager vedlagte oversigtsdokument vedrørende arbejdet med operionalisering af mål til efterretning Sagsfremstilling Akutstyregruppen vedtog før sommerferien en række pientorienterede, faglige og organisoriske mål. Administriv Akutprogramgruppe har i den forbindelse udarbejdet vedlagte oversigt over det foreløbige arbejde med operionalisering af målene. Akutfagligt Råd har i den forbindelse udarbejdet et bud på en faglig definition af begreberne Speciallæge inden en time og Behandlingsplan inden fire timer. Faglig definition vedlagt som bilag. Akutfagligt Råd foreslås derudover være ansvarlig for operionalisering af yderligere en række af målene, jævnfør vedlagte bilag. Derudover arbejder Sikkert Pientflowgruppen med operionalisering af det organisoriske mål om rette pient i rette seng på rette tidspunkt, med rette team. Konkrete forslag til operionalisering af målene forelægges Akutstyregruppen på møde i marts. Beslutning

15 13 Sagen blev ikke behandlet, udsættes til kommende møde. Bilag Faglige definitioner. Speciallæge inden en time og Behandlingsplan inden fire timer Operionalisering af mål