Ejer og driftsforhold

Transkript

1 Tillæg til 12 Miljøgodkendelse Lov bek. nr af 3 / o m mi lj øgo dk end el se m.v. af hus dyr br ug Kvægbruget Tranumvej 34, 9440 Åbybro Godkendelsesdato / offentliggørelse:

2 Indholdsfortegnelse Ejer og driftsforhold... 3 Politisk behandling... 3 Miljøgodkendelse efter Husdyrloven... 3 Vilkår for tillæg til miljøgodkendelsen... 5 Vilkår... 5 Offentlighed og høring... 7 Klage og søgsmål vejledning... 8 Beskrivelse og vurdering af det ansøgte - miljøteknisk beskrivelse og vurdering... 9 Ansøgning om ændring af miljøgodkendelse... 9 Bedriften, minivådområde og udpegninger Beskyttelsesniveauer i husdyrgodkendelsesloven Vurdering i forhold til Planlægning: Vurdering i forhold til grundvand Vurdering i forhold til Natur Bedst tilgængelige Teknik (BAT) Bilag 1: Udbringningsarealer Bilag 2: Nyt areal og minivådområde Bilag 3: Naturbilag Bilag 4: Grundvand Nitratfølsomme indvindingsområder Bilag 5: Nitratklassekort Bilag 6: Vandbalanceberegning Bilag 7: Habitatvurdering Bilag 8: Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand

3 Ejer og driftsforhold Dato: Virksomhedens navn: Enggård CVR nr.: Matr. nr.: 51 u Den nordvestlige del, Vedsted Adresse: Tranumvej 34, 9440 Åbybro Virksomheds ejer: I/S Søborg v/bjarne Simoni Andersen Søborg og Søren Henrik Søborg Andersen Ansøger: I/S Søborg, Tranumvej 34, 9440 Åbybro Ansøgningsskema nr.: version nr.: version nr.: 3 Tilsynsmyndighed: Jammerbugt Kommune Udarbejdet af: Bettina Brøndum Andersen og Jesper Hansen Politisk behandling Teknik- og Miljøudvalget i Jammerbugt kommune behandlede 1. juni 2015 ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse for Tranumvej 34, 9440 Aabybro. Udvalget godkendte, at forvaltningen som forsøg benytter konkrete målinger ved minivådområde til beregning af afskæringskriterier på ejendommen Tranumvej 34. Miljøgodkendelse efter Husdyrloven Med hjemmel i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 1 (husdyrloven) meddeler Jammerbugt Kommune hermed tillæg til miljøgodkendelse efter 12 stk. 3 til ændring af arealer til udbringning af husdyrgødning fra Tranumvej 34, 9440 Åbybro. I/S Søborg er en mælkeproducerende virksomhed, som har en 12 miljøgodkendelse af og et tillæg til 12 miljøgodkendelse af Der søges hermed et nyt tillæg til miljøgodkendelse til udvidelse af arealer fra 378,56 ha til 381,23 ha. Arealet (herefter tillægsarealet) på 2,67 ha som I/S Søborg forpagter ejes af Carsten Søborg Andersen, Tranumvej 22, 9440 Aabybro. Tillægsarealet afvander til et nærliggende minivådområde, der gennem flere år er blevet målt før og efter minivådområdet for kvælstof og fosfor. Målingerne pågår fortsat. Ansøger har lagt målingerne til grund til at vurdere om kravene om maksimal udvaskning af kvælstof og fosfor overholdes, i stedet for de generelle normtal og modelberegninger, som ellers anvendes i husdyrgodkendelse.dk. Ansøger har ligeledes lagt minivådområdets rensningseffekt for kvælstof og fosfor til grund i forbindelse med ansøgningen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at ansøgningssystemet ikke rummer mulighed for at anvende og lægge målinger til grund. Der er meget stor uoverensstemmelse mellem de generelle udvaskningsberegninger i ansøgningssystemet og de konkrete målinger ift. udvaskningen fra arealerne, der afvander til minivådområdet. 1 Lo vbe k. nr a f 3 / om mi l j øgo dke nde l se m. v. af hus d yrb r ug 3

4 Jammerbugt Kommune anerkender, at det bør være muligt at lægge konkrete målinger til grund i det omfang, at målingerne konkret vurderes at være mere pålidelige end modelberegningerne i den konkrete ansøgning. Efter en konkret vurdering er det kommunens vurdering, at dette gør sig gældende i det konkrete tilfælde. Det er samtidig kommunens vurdering, at ansøger bør kunne lægge minivådområdets rensningseffekt til grund i ansøgning på lige fod med andre virkemidler. Dette sker ligeledes efter en konkret vurdering bl. a. på baggrund af at minivådområdet indgår i et forskningsprojekt, hvor design og effekt er gennemanalyseret og der foreligger et stort datamateriale. Desuden er konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer beskrevet i den videnskabelige litteratur og Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og er endvidere blevet belyst for NaturErhvervstyrelsen i en redegørelse fra Konklusionen i rapporten er, at sådanne minivådområder kan anvendes som virkemiddel til reduktion af næringstab via dræn, og effekten vil afhænge af drænafstrømningen og kvælstofbelastningen. Jammerbugt Kommune vurderer, at ændringen af udbringningsarealerne kan ske uden væsentlig påvirkning af miljøet. Tillægget til miljøgodkendelsen meddeles under forudsætning af, at gældende regler på området samt nedenstående vilkår overholdes. Forudsætningen for tillægget til miljøgodkendelsen er de oplysninger, der er givet i ansøgningsmaterialet jf. ansøgning fra Miljøstyrelsens IT-ansøgningssystem, skema og samt materiale indsendt af ansøgers konsulent, samt rapport fra Aarhus Universitet ved Charlotte Kjærgaard omkring konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand, samt vandbalance beregning for markareal, der afvander til konstrueret minivådområde, og Landbaseret tilførsel af kvælstof og fosfor til danske fjorde og kystafsnit, Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand. Redegørelse. Charlotte Kjærgaard, DCA Landbaseret tilførsel af kvælstof og fosfor til danske fjorde og kystafsnit, Teknisk rapport fra DCE nr. 31,

5 Vilkår for tillæg til miljøgodkendelsen Med baggrund i ændringer i love og bekendtgørelser bortfalder der vilkår i miljøgodkendelse af omkring arealer, hvor der stilles vilkår om nedfældning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker. Fra 1. januar 2011 gælder kravet om nedfældning på alle arealer med sort jord eller græsmarker uanset beliggenhed. I forbindelse med dette tillæg ophæves vilkår 63, 64, 65 i miljøgodkendelse af samt 67a, 68a, 70a, 65a i tillæg til miljøgodkendelse af Med dette tillæg tilføjes vilkår 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15. Vilkår Indledning Miljøgodkendelsen indeholder to sæt vilkår: Vilkår scenarie 1 og Vilkår, scenarie 2. Scenarie 1 er vilkår, hvor kommunen kan konstatere, at der foretages de relevante og nødvendige målinger af fosfor og kvælstof. I det tilfælde, at kommunen ikke modtager de relevante målinger, eller målingerne ikke overholder de i godkendelsen fastlagte niveauer, så bortfalder Vilkår, scenarie 1 og erstattes af Vilkår, scenarie 2, der tager udgangspunkt i modelberegninger efter husdyrgodkendelse.dk. Vilkår, scenarie 1: 1. Projektet skal udføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet. 2. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 516,74 DE per planår (1/8-31/7) og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 1,36 DE/ha 3. Der må maksimalt modtages 109,40 DE minkgylle 5

6 4. På bedriften skal der hvert år være 0,7 % efterafgrøder ud over det til enhver tid gældende generelle krav om efterafgrøder på hele bedriftens areal. Dette gælder uanset om det generelle krav opfyldes vha. andre virkemidler i henhold til Plantedirektoratets regler eller overføres til andre år. Efterafgrøderne er underlagt de samme betingelser som de til enhver tid gældende lovpligtige efterafgrøder. Efterafgrøderne og andre generelle miljøkrav må dog ikke overføres til andre bedrifter. 5. Udvaskning af nitrat må maksimalt være 266 kg N pr år fra arealerne, de rafvander til minivådområdet. 6. Fosforoverskuddet må ikke overstige 5,4 kg P/ha/år. Der forudsættes, at der ikke tilføres fosfor med handelsgødning/uorganisk gødning, såfremt der er balance eller fosforoverskud på arealerne (startgødning til majs undtaget). Der må ikke tilføres arealerne anden organisk gødning med indhold af fosfor. 7. Ansøger skal sikre, at der foretages målinger, der dokumenterer overholdelse af pkt.5 og pkt. 6. Målingerne skal foretages i perioden 1. september til 31. marts. Målingerne skal være repræsentative for perioden og skal udføres af akkrediteret laboratorium. Ansøger skal fremsende prøveresultaterne eller en rapport baseret på målingerne, der som minimum angiver gennemsnitudledningen i perioden. Dokumentationen skal være kommunen i hænde senest den 1. maj samme år. Der skal mindst foretages 4 målinger i perioden. Fortsatte målinger som led i DCEs projekt vurderes at være tilstrækkeligt. 8. Overskrides kravet for nitrat fremsendes dokumentation for, at krav til nitrat overfladevand overholdes, og efterafgrødekravet for næste planperiode genberegnes. 9. Hvis kommunen ikke rettidigt modtager dokumentationen som angivet i pkt. 7, eller ansøger overskrider beskyttelsesniveauerne som angivet i pkt. 5. eller 6, skal kommunen meddele ansøger, at Vilkår, scenarie 1 bortfalder, og Vilkår, scenarie 2 indtræder i stedet for. 10. Udbringningen af husdyrgødning fra produktionen må kun finde sted på de 381,23 ha udspredningsareal, som fremgår af bilag 1. Vilkår, scenarie 2: 11. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 507,84 DE per planår (1/8-31/7) og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 1,33 DE/ha 12. Der må maksimalt modtages 100,50 DE minkgylle. 13. Der skal minimum være 12% efterafgrøder ud over det til enhver tid gældende efterafgrødekrav på hele bedriftens areal. Dette gælder uanset om det generelle krav opfyldes vha. andre virkemidler i henhold til Plantedirektoratets regler eller overføres til andre år. Efterafgrøderne er underlagt de samme betingelser som de til enhver tid gældende lovpligtige efterafgrøder. Efterafgrøderne og andre generelle miljøkrav må ikke overføres til andre bedrifter. 14. Fosforoverskuddet må ikke overstige 4,8 kg P/ha/år. Der forudsættes, at der ikke tilføres fosfor med handelsgødning/uorganisk gødning, såfremt der er balance eller fosforoverskud på arealerne (startgødning til majs undtaget). Der må ikke tilføres arealerne anden organisk gødning med indhold af fosfor. 15. Udbringningen af husdyrgødning fra produktionen må kun finde sted på de 381,23 ha udspredningsareal, som fremgår af bilag 1. 6

7 Offentlighed og høring Ansøgningen blev offentliggjort den Der var frist til afgivelse af bemærkninger på 2 uger. Der indkom ingen bemærkninger til ansøgningen. Udkast til miljøgodkendelse blev den udsendt til høring hos ansøger selv, ansøgers konsulent, naboer og skønnede parter. Der var frist til afgivelse af bemærkninger på 3 uger frem til og med den Der indkom følgende bemærkninger til udkastet til miljøgodkendelse fra konsulenter: Tekniske tilretningsforslag til præsentationen af beregninger Forslag til sproglige rettelser Bemærkningerne er indarbejdet i godkendelsen. Kopi af dette udkast til tillæg til miljøgodkendelse er sendt til: Ejere: I/S Søborg v/bjarne Simoni Andersen Søborg og Søren Henrik Søborg Andersen, Tranumvej 34, 9440 Aabybro Konsulent: Agrinord, Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV, att. Carsten Aarup, caa@agrinord.dk. Konsulent: Bæredygtigt Landbrug, Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia, att: Nikolaj Schulz, nsc@baeredygtigtlandbrug.dk Part: Carsten Søborg Andersen, Tranumvej 22, 9440 Aabybro Kopi af denne afgørelse er sendt til: Ejere: I/S Søborg v/bjarne Simoni Andersen Søborg og Søren Henrik Søborg Andersen, Tranumvej 34, 9440 Aabybro Konsulent: Agrinord, Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV, att. Carsten Aarup, caa@agrinord,dk. Konsulent: Bæredygtigt Landbrug, Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia, att: Nikolaj Schulz, nsc@baeredygtigtlandbrug.dk Part: Carsten Søborg Andersen, Tranumvej 22, 9440 Aabybro Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord senord@sst.dk Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V mail@dkfisk.dk. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Kirkedalsvej 4, Vedslet, 9732 Hovedgård nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V ae@aeraadet.dk. Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N husdyr@ecocouncil.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø dnjammerbugtsager@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund lbt@sportsfiskerforbundet.dk. Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V natur@dof.dk Miljøgodkendelsen offentliggøres ved annoncering på kommunens hjemmeside og til orientering i ugeavisen. 7

8 Klage og søgsmål vejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af: Ansøger Enhver, der har individuel, væsentlig interesse i sagens udfald Sundhedsstyrelsen Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø samt rekreative interesser som hovedformål, og som har meddelt kommunalbestyrelsen, at de ønsker underretning om afgørelsen Landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jævnfør Miljøbeskyttelseslovens 99 og 100. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klager skal være modtaget senest 4 uger efter afgørelsen er meddelt og offentliggjort på kommunens hjemmeside, hvilket vil sige den Virksomheden informeres om eventuelle klager, når klagefristen er udløbet. Eventuelle klager har ikke opsættende virkning for så vidt angår retten til at udnytte godkendelsen, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 96. Denne afgørelse kan i henhold til miljøbeskyttelseslovens 101 indbringes for domstolene indtil 6 måneder fra den dato, hvor afgørelsen er meddelt, eller hvis sagen påklages, inden 6 måneder efter, at den endelige administrative afgørelse foreligger. 8

9 Beskrivelse og vurdering af det ansøgte - miljøteknisk beskrivelse og vurdering Miljøvurderingen danner grundlag for de vilkår, som meddeles i tilknytning til tillæg til miljøgodkendelsen. Vurderingen skal belyse konsekvenserne af dyrkningsarealernes anvendelse til udbringning af husdyrgødning, samt om de virkemidler til forebyggelse og begrænsning af forurening, som fremgår af ansøgninger, er tilstrækkelige. Ansøgning om ændring af miljøgodkendelse Jammerbugt Kommune har den modtaget ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse af ændring af udbringningsarealer til ejendommen Tranumvej 34, 9440 Aabybro. Oplysninger om ejerforhold m.v. fremgår af nedenstående tabel. Ansøger Bedriftens adresse Matrikelnummer Virksomhedens art Ejer I/S Søborg v/bjarne Simoni Andersen Søborg og Søren Henrik Søborg Andersen Tranumvej 34, 9440 Åbybro 51 u Den nordvestlige del, Vedsted Kvægbrug I/S Søborg v/bjarne Simoni Andersen Søborg og Søren Henrik Søborg Andersen CVR-nummer Konsulent for ansøger Carsten Aarup, Agri Nord og Nikolaj Schulz, Bæredygtigt Landbrug Tilsynsmyndigheden Jammerbugt Kommune I/S Søborg er en mælkeproducerende virksomhed, som har en 12 miljøgodkendelse af og et tillæg til 12 miljøgodkendelse af Der søges hermed et nyt tillæg til miljøgodkendelse, da ejer ønsker at forpagte et nyt areal. Ejendommens udbringningsarealer omfatter nu i alt 381,23 ha. Det er således 2,67 ha yderligere i forhold til de 378,56 ha som blev miljøgodkendt i tillæg af Beliggenheden af arealerne fremgår af bilag 1. Arealet som I/S Søborg har forpagtet afvander til et nærliggende minivådområde, der løbende er blevet målt før og efter minivådområdet for nitrat og fosfor. Se kortbilag 2 og 8. Minivådområdet bundfælder fosfor og reducerer desuden nitrat. Efterfølgende afvander minivådområdet til Limfjorden, der er udpeget som EF-habitatområde. I oplandet til minivådområdet driver I/S Søborg i alt 30,47 ha inklusiv dette nye areal. Efter miljøgodkendelsen i 2012 er der fremkommet nye oplysninger om minivådområdets positive miljøeffekt på rensning af næringsstoffer. 9

10 Ansøger har lagt målinger til grund til at vurdere om kravene om maksimal udvaskning af kvælstof og fosfor overholdes, i stedet for de generelle normtal og modelberegninger, som ellers anvendes i husdyrgodkendelse.dk. Ansøger har ligeledes lagt minivådområdets rensningseffekt for kvælstof og fosfor til grund for ansøgningen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at ansøgningssystemet ikke rummer mulighed for at indtaste de målte værdier. Jammerbugt Kommune har valgt at vurdere dette tillæg til miljøgodkendelse ud fra den seneste viden, herunder konkrete målinger af rensningseffekten i dette minivådområde, baseret på redegørelse fra Aarhus Universitet ved Charlotte Kjærgaard omkring konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand 4 se evt. bilag 8, samt vandbalance beregning for markareal der afvander til konstrueret minivådområde 5, og Landbaseret tilførsel af kvælstof og fosfor til danske fjorde og kystafsnit, I det følgende vurderes der på kvælstof og fosfor efter modelberegningerne i husdyrgodkendelse.dk og efter de konkrete målinger foretaget ved minivådområdet. Kvælstof: Beskyttelsesniveauet efter modelberegninger er 62,5 kg N/ha pr. år, mens de reelle målinger før minivådområdet viser 10,06 kg N/ha pr. år og målinger efter minivådområdet viser 7,86 kg N/ha pr. år. Fosfor: Beskyttelsesniveauet efter modelberegninger er 4,8 kg P/ha i overskud pr. år, mens de reelle målinger før minivådområdet viser 0,58 kg P/ha pr. år og målinger efter minivådområdet viser 0,23 kg P/ha pr. år. Kvælstof- og fosforberegninger i skemaform: Kvælstof Beskyttelsesniveau nitratklasse III (Husdyrgodkendelse.dk, modelberegninger) Målinger, før minivådområde Målinger, efter minivådområde Fosfor Beskyttelsesniveau (Husdyrgodkendelse.dk, modelberegninger) Målinger, før minivådområde Målinger, efter minivådområde Niveau 62,5 kg N/ha pr. år 10,06 kg N/ha pr. år 7,86 kg N/ha pr. år 4,8 kg P/ha i overskud pr. år efter minivådområde 0,58 kg P/ha pr. år 0,23 kg P/ha pr. år Tabel 1. Målte og modelberegnede udledninger af fosfor og kvælstof. 4 Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand. Redegørelse. Charlotte Kjærgaard, DCA Se bilag 6 6 Landbaseret tilførsel af kvælstof og fosfor til danske fjorde og kystafsnit, Teknisk rapport fra DCE nr. 31,

11 Beskyttelsesniveauer Husdyrgodkendelsesloven og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen dikterer beskyttelsesniveauerne. Det må derfor lægges til grund, at målingerne skal overholde beskyttelsesniveauerne for det pågældende areal. Derfor er det væsentligt at identificere hvad beskyttelsesniveauet for udledningen for fosfor hhv. nitrat er. Derfor er der foretaget en beregning i husdyrgodkendelse.dk. Systemet er hovedsageligt et input-system, dvs. ansøgeren angiver den tilførte mængde husdyrgødning, hvorefter systemet ud fra relevante miljøoplysninger (jordbonitet, fosforklasser, nitratklasser, m.v.), beregner om den tilførte mængde på dette sted overholder beskyttelsesniveauet eller ej. Med lidt trial-and-error kan man altså finde den tilladte mængde husdyrgødning, der lovligt må påføres overfladen og samtidig overholde beskyttelsesniveauet. Når husdyrgodkendelse.dk angiver, at man overholder beskyttelsesniveauet, så er der reelt accepteret en bestemt udledning til overfladevand og til grundvand. Denne acceptable udledning benævnes herefter beskyttelsesniveau for udledning. Beskyttelsesniveauerne for udledningen er i realiteten det, der skal overholdes. Det er altså denne værdi som målingerne skal overholde. Oversigtstabel Husdyrgodkendelsesloven, Overholdt Bemærkning Beskyttelsesniveauer Nitrat til overfladevand Ja Beskyttelsesniveauet er: 62,5 kg N/ha. Der er en udledning før minivådområde på 10,06 N/ha og efter minivådområdet på 7,86 kg N/ha. I begge tilfælde overholdes beskyttelsesniveauet. Fosforoverskud Ja Beskyttelsesniveauet er: 5,4 kg P/ha i overskud pr. år. Der er en udledning før minivådområde på 0,58 kg P/ha og efter minivådområdet på 0,23 kg P/ha. Nitrat til grundvand Ja Ikke relevant. I øvrigt en udledning på 15,4 mg NO3/liter. Andet Habitat, bilag IV-arter Ja Ingen påvirkede bilag IV-arter 3 Ja Ingen 3-områder Vandplaner for Limfjorden Ja Overholdelse af husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer anses for at være tilstrækkeligt. Habitatkonsekvensvurdering, ET-habitatområde i Limfjorden Ja Der overholdes fosfor såvel som nitrat. Konklusion Ja Husdyrbruget overholder alle beskyttelsesniveauer Tabel 2. Oversigt over de forhold, der er vurderet med udgangspunkt i målingerne. 11

12 Bedriften, minivådområde og udpegninger Bedriften Husdyrbruget er et kvægbrug på 400,86 DE og er godkendt efter lovens 12. I/S Søborg modtager desuden minkgylle fra tredjemand. Beskrivelse af minivådområdet En rækker marker, herunder lokaliteten, afvander til minivådområdet, der blev etableret for nogle år siden. De gamle dræn på markerne er lukket og der er nydrænet. Lige før indløbet til minivådområdet er der en brønd, hvor der er påsat målere. Målerne registrer flow og koncentration af N og P. Selve minivådområdet er opdelt i 3 bassiner, der er adskilt med lavtliggende vandplanter. Første bassin er cirka 1-1½ meter dybt. I dette bassin sker den væsentligste bundfældning af særligt fosfor. Når vandet flyder fra bassinerne, passerer vandet en stribe med vandplanter. Striben er 5-10 meter bred. Vandplanterne optager noget af det tilgængelige næringsstof i vandet. Minivådområdet har i sidste ende et overløb. Når vandstanden når bestemte niveauer flyder vandet igennem et rør og ned til en brønd. Umiddelbart efter brønden er der igen etableret målere. Her måles der flow og koncentrationen af P og N. Resultaterne viser, at der sker en reduktion på cirka 60 % P og 22 % N i minivådområdet. Af Vandbalance beregning (bilag 6) ifb minivådområde tilhørende Carsten Søborg af Bo Vangsø Iversen og Charlotte Kjærgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet fremgår det, at den gennemsnitlige drænafstrømning er lig med 90 % af den totale afstrømning. Det er vigtigt at pointere, at rodzone perkolationen (nettonedbøren) i notatet er beregnet ud fra en model (EVACROP). Markerne ligger lavt og det må derfor forventes, at der fordamper mere vand fra disse marker end marker på høj jord. Altså vil nettonedbøren være mere lig med drænafstrømningen. Når der i denne ansøgning regnes med, at drænafstrømningen er lig med 90 % af den totale afstrømning (nettonedbøren) er det et udtryk for, at mindst 90 % af nettonedbøren er i drænafstrømningen. 12

13 Arealet og udpegninger Følgende oplysninger om lokaliteten fremgår af Miljøportalen 7. Lokaliteten er lerblandet sandjord, som er klassificeret som JB 4. Der er en åbeskyttelseslinje langs med Brovstbæk og samme strækning er udpeget til SFL-område. Klasse IV ift. okker, dvs. ingen risiko for okkerudledning. Her ud over er lokaliteten beliggende i fosforklasse II og nitratklasse II. Fosforklasse 2 betyder, at jorden er klassificeret som lavbundsjord og at den er drænet. Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen fremgår det af bilag 3 C (beskyttelsesniveau for fosforoverskud), at der er krav om et maksimalt fosforoverskud på 2 kg P/ha/år, når arealet ligger i opland til Natura 2000 område, der er overbelastet med fosfor. Nitratklasse 2 betyder, at kvælstofreduktionspotentialet vurderes at være %, og at marken afvander til en meget sårbar recipient jf. tabel 5 i bekendtgørelse 44 af 11/ Det fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at der er fastlagt krav til kvælstofreduktions-potentialet, det vil sige, hvor stort potentialet er for at reducere kvælstoffet inden det udvaskes med overfladevand til en recipient. På lokaliteten er reduktionspotentialet mellem 51 75%. Reduktionspotentialet inddeles i 0-50 %, % og %. Jo større reduktionspotentialet er, jo mere robust er arealet. Recipienten er til Nibe-Gjøl bredning, EF habitatområde 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Beskyttelsesniveauer i husdyrgodkendelsesloven Nitrat til overfladevand Beskyttelsesniveau for nitrat til overfladevand Det fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen for beregning af nitrat til overfladevand, at 8 : [...]Udvaskningsberegningerne skal gennemføres ved anvendelse af udvaskningsmodeller udarbejdet af Danmarks Jordbrugsforskning (Farm-N).[...] Den nuværende godkendelse Farm N beregner ikke nitratreduktion under rodzonen eller i dræn og vandløb. Udvaskningsberegningerne i Farm N er lavet med udgangspunkt i N-LES modellen fra 2003, jf. beskrivelse af Farm N (Vinther et. al, 2007). Farm N beregner bedriftsbalancen og dermed et bedriftsoverskud af kvælstof. Med de nye informationer omkring minivådområdet er der lavet en ny beregning. Dyreholdet på Tranumvej 34 ændres ikke. Der tilføres dybstrøelse fra Carsten Søborg i samme omfang som i godkendelsen. Mængden af tilført minkgylle øges med 12,34 DE. Forudsætningerne fremgår af nedenstående tabel Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, bilag 3, 2. ad. a. 13

14 Godkendt husdyrgødning Nudrift Ansøgt DE DE Kvæggylle 372,67 372,67 Minkgylle 97,06 109,4 Dybstrøelse fra Carsten 6,5 6,5 Søborg Dybstrøelse eget 28,17 28,17 Total 504,4 516,74 Tabel 3. Forudsætninger ved beregning i Der tages udgangspunkt i eksisterende miljøgodkendelse. Når der med udgangspunkt i den ovenstående tabel foretages en beregning i Farm N i husdyrgodkendelse.dk for lokaliteten fås følgende resultat: Beregning af nitratudvaskning til overfladevand Tabellen viser det maksimale dyretryk (DE max ) og udvaskning svarende til maksimalt dyretryk uden virkemidler, samt det reelle dyretryk (DE reel ) for ansøgt drift og den reelle udvaskning med brug af virkemidler i ansøgt drift. DE max bestemmes af dyreholdets sammensætning og reduktionsprocent. Dyretryk (DE/ha) Udvaskning (kg N/ha) DE max : DE reduktionsprocent: 74,67 % 1,21 62,5 DE reel 1,36 63,3 Tabel 4. Beregning af nitratudvaskningen til brug for afskæringskriteriet 2A/2B Merudvaskning fra husdyrbrug beregnes som difference mellem udvaskning ved DE reel og udvaskning svarende til et plantebrug. Udvaskning (kgn/ha) Udvaskning svarende til et plantebrug 58,5 Merudvaskning fra husdyrbrug 4,8 Tabel 5. Et planteavlsbrug har et almindeligt kornsædskifte og anvender udelukkende handelsgødning til gødskning af markerne. Resultat af modelberegningerne: Resultaterne af modelberegningerne viser, at udvaskningen fra bedriftens arealer er 63,3 kg N/ha. Det generelle krav for marken, der er beliggende i nitratklasse 2, er beregnet til 62,5 kg N/ha. Længere nede ses, at udvaskningen svarende til et planteavlsbrug er på 58,5 kg N/ha. Det vil sige, at udvaskningen skal reduceres fra 63,3 til 58,5 kg N/ha. De konkrete Målinger: De konkrete målinger fra minivådområdet viser, at der årligt løber 613 kg N ud af systemet svarende til 7,86 kg N/ha. Når der korrigeres for drænafstrømningen fås 8,73 kg N/ha. Det vil sige, at vi er langt under niveauet, som Farm-N angiver er beskyttelsesniveauet på arealerne, som afvander til minivådområdet. 14

15 Total N-krav på hele bedriften: 381,23 ha * 62,5 kg N/ha (DE max ) = ,9 kg N Total N fra minivådområdet: 30,47 ha * 8,73 kg N/ha = 266 kg N Rest til totalt N fra arealerne udenfor minivådområdet = ,9 kg N Da alle markerne ligger i nitratklasse 2 betyder ovenstående faktisk, at bedriften kan overholde kravet til nitrat, overfladevand uden andre virkemidler end minivådområdet. Der er 350,76 ha med en udvaskning på 63,3 kg N/ha og 30,47 ha med en udvaskning på 8,73 kg N/ha. Det giver en total udvaskning på kg N, hvilket er væsentlig under det maksimale på ,9 kg N. Planteavlsbrug Nitrat: Da bedriftens arealer ligger i opland til et habitatområde og at dyreenhederne er stigende, skal udvaskningsniveauet bringes ned på niveau med et planteavlssædskifte. Ifølge it ansøgningen er dette niveau 58,5 kg N/ha. Det giver et samlet N-krav på bedriften på kg N. Det vil sige, der skal fjernes kg N = 167 kg N totalt set. Ligningen bliver således: 266 kg N + 350,76 ha*x = kg N X = ( ) kg N/350,76 ha = 62,82 kg N/ha. Ved at etablere 1 % ekstra efterafgrøder bliver udvaskningen reduceret fra 63,3 kg N/ha til 62,4 kg N/ha. Målet kan altså nås ved blot at etablere 0,7 % ekstra efterafgrøder (fås ved interpolation som beskrevet i Miljøstyrelsens wikivejledning). Ansøgningen overholder således afskæringskriteriet til overfladevand med dette virkemiddel i tilknytning til virkemidlet: Minivådområdet. Fosfor: Der er også krav til fosforoverskuddet jf. bekendtgørelsens bilag 3 punkt C. I den aktuelle ansøgning er fosforoverskuddet beregnet til 5,4 kg P/ha. Kravet på arealer i fosforklasse 2 er 2,0 kg P/ha. Det vil sige arealer, som er udpeget lavbundsarealer og som er drænede. Resten af bedriftens arealer skal overholde det generelle krav til harmoni. Det vil i dette tilfælde sige et fosforoverskud på maksimalt 10,2 kg P/år. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen har, i modsætning til nitrat, ikke fastlagt nogen beregningsmodel, der fastlægger et beskyttelsesniveau for fosfor, hverken for mængde eller koncentration. Det fremgår af vejledningen, at: 15

16 Drift af husdyrbrug medfører et fosfortab til vandmiljøet, men der findes på nuværende tidspunkt ikke beregningsmetoder, der konkret kan vise sammenhængen mellem tilført fosfor til arealerne og tab af fosfor til vandmiljøet. 9 I denne sag er det dog sådan, at fosfor fra arealet vil blive renset gennem minivådområdet. Der vil ske en rensning på mindst 60 %. Det skal bemærkes, at målingerne efter minivådområdet er på 0,23 kg P/ha efter mindst 60 % er renset fra. Der er taget højde for, at målingerne ligger væsentlig under kravet på 2 kg P/ha i dette område, ved manuelt at korrigere disse marker således fosforoverskuddet bliver reguleret efter de generelle regler i dette tilfælde 10,2 kg P/ha. Hvis drænafstrømningen = afstrømningen = 338 mm årligt 10 bliver den samlede drænafstrømning = 0,338m*78 ha* m 2 /ha = m 3 vand. Det svarer til liter vand. Da drænafstrømningen = 90 % af afstrømningen bliver den samlede drænafstrømning = liter vand * 90 % = liter vand Indholdet af fosfor i indløbet til minivådområdet er således: gram/ liter = 0,189 mg fosfor/liter. Indholdet af fosfor i udløbet af minivådområdet er således: gram/ liter = 0,076 mg fosfor/liter. Nitrat til grundvand Beskyttelsesniveau for nitrat til grundvand Der skal kun ske vurdering af udvaskningen af nitrat til grundvand, i det omfang, at arealet er beliggende i et nitratfølsomt indvindingsområde 11. Lokaliteten er ikke beliggende i et nitratfølsomt indvindingsområde, hvorfor denne vurdering ikke er en del af ansøgningen. Hvis lokaliteten havde været beliggende i et nitratfølsomt indvindingsområde, så gælder det, at: [...]Udvaskningsberegningerne skal gennemføres ved anvendelse af metoden som angivet ovenfor i dette bilag under punkt D, nr. 1 (Farm-N).[...] Beregning af nitrat til grundvand For god ordens skyld skal det anføres, at udvaskningen på lokaliteten samlet er beregnet til 63 mg nitrat pr. liter. Den beregnede udvaskning med udgangspunkt i målingerne før minivådområdet giver en udvaskning til grundvandet på 15,4 mg nitrat per liter 12. Fosforoverskud Den pågældende mark er et lavbundsareal, og efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 C, tredje pind, gælder følgende: [ ]- På lavbundsarealer stilles krav om et maksimalt fosforoverskud på 2 kg P/ha/år. Med lavbundsarealer menes arealer, der er lavtliggende i forhold til recipient med permanent højtstående grundvand, som er detailafvandet ved dræning eller grøftning.[ ] Beregning af fosforoverskud 9 +Vurdering_Baggrund_for_fasts%C3%A6ttelsen_af_beskyttelsesniveauet_for_fosforoverskud_22 10 Landbaseret tilførsel af kvælstof og fosfor til danske fjorde og kystafsnit, , Teknisk rapport fra DCE nr. 31, 2013, p Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, bilag 3, 2. ad. b. 12 Formel: (13,25 kg N/ha/380 mm afstrømning)*100*4,43 mg N/mg NO3 =15,4 mg nitrat pr. liter. 16

17 Der er for fosfor ikke sammenhæng mellem tilførsel og udledning. Fosfor er hårdt bundet og udvaskning af fosfor er derfor i mindre grad relateret til tilførslen. Den vandføringsvægtede fosforbelastning af Limfjorden i det område arealerne i denne godkendelse afvander til er i intervallet 0,15 0,20 mg P/l 13. Det passer meget godt med indløbskoncentrationen til minivådområdet, hvor koncentrationen er målt til 0,189 mg P/l. Den høje renseeffekt af fosfor og den lave koncentration efter minivådområdet på 0,076 mg fosfor/l gør, at Jammerbugt accepterer, at ansøger i husdyrgodkendelse.dk har sat arealerne i oplandet til minivådområdet til P-klasse 0. Dermed skal disse arealer overholde det generelle krav til fosforoverskud, og ikke kravet til drænet lavbundsjord (P-klasse 2), hvilket ville have været tilfældet, hvis minivådområdet ikke blev regnet som et virkemiddel i forhold til fosfor. Det gennemsnitlige P-overskud på bedriften bliver da 5,4 kg P/ha/år. Kravet er 10,2 kg P/ha/år på 158,91 ha 2,0 kg P/ha/år på 222,33 ha Vurdering i forhold til Planlægning: Regionplan 2005 er blevet erstattet af Jammerbugt Kommunes helhedsplan. I helhedsplanen ligger det nye areal i område 9, som er et område, hvor jordbrugserhvervet prioriteres højt. Vurdering i forhold til grundvand Udbringningsarealet er ikke beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser eller i indvindingsopland til almene vandværker. Dermed er arealet ikke beliggende i nitratfølsomt område og ansøgningen overholder bestemmelserne til beskyttelse af grundvandet i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af Der er derfor ikke stillet særlige vilkår til beskyttelse af grund- eller drikkevand. Jf. kortbilag 4. Vurdering i forhold til Natur Udbringningsarealer Det ansøgte projekt Udtalelsen omfatter udelukkende det nye areal ift. eksisterende 12 miljøgodkendelse med tillæg for ejendommen. Udbringningsarealet ligger minimum 2,7 km fra nærmeste Natura 2000 område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal der består af habitatområde nr. H15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, Fuglebeskyttelsesområde nr. F1 Ulvedybet og Nibe Bredning og Ramsar område nr. R7 Ulvedybet og Nibe bredning. Fortsat landbrugsmæssig drift vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af arter eller naturtyper, som er omfattet af udpegningsgrundlagene. Der er ikke registreret 3 beskyttet natur på udbringningsarealerne. Ingen af udbringningsarealerne ligger inden for fredninger. Der er ikke registreret fredede fortidsminder eller beskyttede jord- og stendiger på eller grænsende til udbringningsarealet (se kortbilag 3). 13 Vandløb NOVANA. Videnskabelig rapport fra DCE nr. 121, p

18 Bilag IV arter, Fredet arter eller rødlistede arter Dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV er i henhold til direktivet særligt beskyttet, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder (Natur 2000-område) eller udenfor. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer. På baggrund af faglig rapport nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der omkring ejendommens udbringningsarealer kan være Odder Markfirben Spidssnudet frø Vandflagermus Jammerbugt Kommune vurderer, at driften af arealet ikke vil have negativ indflydelse på de nævnte arter, fordi der ikke ændres på vandhuller, vandløb, fortidsminder, sten- og jorddiger eller andre potentielle levesteder for padder og krybdyr. Der fjernes ikke gamle bygninger og fældes ikke store træer, der kunne være levested for flagermus. Det vurderes derfor, at der ikke sker fysiske ændringer i forbindelse med arealanvendelse, der kan være til skade for bilag IV-arterne. Jammerbugt Kommune er ikke bekendt med forekomster af andre planter eller dyr omfattet af artsfredning eller optaget på den nationale rødliste som sårbare eller truet på eller umiddelbart op til det ansøgte areal og husdyrbrugets udbringningsarealer. Vurdering På baggrund heraf vurderer kommunen, at driften på udbringningsarealet ikke vil medføre væsentlige tilstandsændringer på nærliggende naturarealer eller forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder. Bedst tilgængelige Teknik (BAT) De generelle regler for udbringning og BAT vurderingerne i miljøgodkendelsen fra // er tilstrækkelige til at vurdere, at produktionen lever op til krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknik. 18

19 19 Bilag 1: Udbringningsarealer

20 20 Bilag 2: Nyt areal og minivådområde

21 21 Bilag 3: Naturbilag

22 Bilag 4: Grundvand Nitratfølsomme indvindingsområder 22

23 23 Bilag 5: Nitratklassekort

24 24 Bilag 6: Vandbalanceberegning

25 Bilag 7: Habitatvurdering Sagsinformation: Skema ID: Ansøger navn: Sagsnr: P-4-15 Ejendommens adr.: Tranumvej 34 Ejendommens postnr: Kommentar: I/S Søborg v/bjarne Simoni Andersen Søborg og Søren Henrik Søborg Andersen 9440 By: Aabybro Habitatvurdering - Nitrat- og fosforudvaskning til overfladevande (Søer) I Danmark er der udpeget en række internationale naturområder. Områderne betegnes samlet Natura 2000 områder og består af Habitat- og Fuglebeskyttelsesområder, samt Ramsarområder der ligeledes er udpegede som fuglebeskyttelsesområder. Blandt de meget sårbare vandområder omfatter Natura 2000-typerne også søer. Ifølge miljøstyrelsens vejledningen om miljøregulering af husdyrhold kan visse næringsstoffattige søer være omfattet af et afskæringskriterie, der skal sikre at ændringer ikke påvirker søerne negativt ved godkendelse af husdyrbrug. Dette gælder naturtyperne: 3160 Brunvandede søer og vandhuller, 3150 Naturligt næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålealger, 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden og 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer). I vurderingen af om et konkret projekt påvirker et Natura 2000 område skal det sikres, at der samlet set ikke sker en negativ påvirkning fra husdyrholdene i området, og at projektet i sig selv ikke har en negativ påvirkning. Vurderingen følger miljøstyrelsens afskæringskriterie for, hvornår et projekt påvirker et Natura 2000 område negativt. Vurdering af husdyrholdet på oplandsniveau i forhold til kvælstof, afskæringskriterie 1 Det er en vigtig forudsætning for beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke forventes at stige. Da udviklingen i husdyrholdet ikke er ensartet i hele landet, skal udviklingen vurderes i de aktuelle søoplande som påvirkes af projektet. Udviklingen i dyreholdet ses fra 2007, som er udgangsåret for den baseline, der er fastlagt for udarbejdelse af vandplanerne. Vurderingen af påvirkning fra projektet i kumulation med andre projekter afhænger af udviklingen i det samlede dyrehold i de søoplande, hvor harmoniarealerne er placeret. Hvis dyretrykket er faldende i et søopland, og der ikke er andre kilder, som medfører at den samlede kvælstofpåvirkning øges, kan det 25

26 konkluderes, at der ikke vil være en kumulativ effekt fra det ansøgte projekt sammenholdt med den øvrige kvælstofpåvirkning i oplandet. Hvis dyreholdet er steget mere end 1% (jf. Miljøstyrelsens notat om Kammeradvokatens vurdering af Nitratmodellen af 6. Oktober 2014), eller andre forhold gør, at den samlede kvælstofbelastning er stigende, så vil en yderligere påvirkning medføre en kumulativ effekt. Projektet vil derfor kun kunne godkendes, hvis Natura 2000 søområdet ikke påvirkes af den ansøget produktion. Er udvaskningen fra harmoniarealerne i søoplandene til Natura 2000 søområder, mindre end eller lig udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug antages det, at projektet ikke påvirker kvælstofbelastningen af Natura 2000 søområdet (jf. MKN af 3. november 2010). Kravet til udvaskningen beregnes i praksis som et vægtet gennemsnit mellem udvaskningskravet for arealer i søoplande med stigende dyretryk og arealet i øvrige oplande. Marker som ligger i flere oplande opdeles og regnes med til de respektive oplande. Jf. miljøstyrelsens vejledning om miljøregulering af husdyrhold er der større usikkerheder i CHR-dataene for små områder med få antal dyreenheder. For oplande der er mindre end ha anvendes oplandets markbalance til at vurdere, om dyretrykket er stigende i et opland, mens CHR data anvendes i oplande, der er større end ha. Der anvendes seneste CHR- og gødningsregnskabs-data. Vurdering af det konkrete projekts påvirkning i forhold til kvælstof, afskæringskriterie 2B Ud fra en analyse udarbejdet af DMU har Miljøstyrelsen fastsat afskæringskriterier for, hvor stor en andel af den samlede nitratudvaskning, et enkelt husdyrbrug må bidrage med i et søopland, uden projektet medfører en skadevirkning på Natura 2000 søområdet. Søer kan karakteriseres som lukkede bassiner med ringe vandudskiftning eller som vandområder der er meget lidt eutrofierede og betragtes derfor som meget sårbare recipienter. Da Natura 2000 naturtyperne 3160,3150,3140,3130 og 3110 karakteriseres som meget sårbare recipienter, vurderes projektet, efter afskæringskriterie 2B. Nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion skal således være mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis projektet skal godkendes. Vurdering af det konkrete projekts påvirkning i forhold til fosfor Ifølge husdyrgodkendelsesloven skal det undersøges om beskyttelsesniveauet for fosforoverskuddet er overholdt. Herefter vurderes om der er grundlag for skærpelse efter kriterierne i husdyrbekendtgørelsens bilag 4. Vurderingen af grundlaget for skærpelse af beskyttelsesniveauet eller yderligere, målrettede vilkår, i forhold til fosfor, baseres på en vurdering af "Worst Case" situationen. Det maksimale tab for et sammenhængende landbrugsareal vurderes på nuværende tidspunkt at være 1 kg P/ha. Udyrkede arealer har et tab på ca. 0,08 kg P/ha og i landbrugsjorden ophobes i gennemsnit kg P/ha i de øverste 25 cm. Der stilles krav om skærpelse af beskyttelsesniveauet i forhold til fosfor, hvis fosforforøgelsen i forhold til udgangspunktet (2.000 kg P/ha) stiger med mere end 5 pct. over en 8-årig periode. Endvidere vurderes landskabets betydning for de pågældende arealers overfladeafstrømning med fosfor til søer. Der laves en vurdering på 26

27 baggrund af om udbringningsarealerne er indenfor en 20 meters afstand til en sø og/eller bedriftens udbringningsarealer har en hældning på mere end 6 grader. Ansøgning: Af ansøgningen fremgår et samlet harmoniareal på 381,2 ha. Ud af det samlede harmoniareal er der 0 ha i søoplande i Natura 2000 områder. Udvaskningen i ansøgt drift på 63,3 kg N/ha (scenarie 1) og 57,8 kg N/ha (scenarie 2). Den maksimalt tilladte udvaskning for den konkrete ansøgning, DE(max) er beregnet til 62,5 kg N/ha. Fosforoverskuddet er 5,4 kg P/ha (scenarie 1) og 4,7 kg P/ha (scenarie 2) om året i ansøgt drift, og kravet om P overskud er overholdt. For de samlede harmoniarealer er det beregnet, at udvaskningen ved planteavl er 58,5 kg N/ha. 27

28 Legende: Oplande til søer. Søer. Udbringnings arealer i ansøgningen. Aftale arealer i ansøgningen. Konklusion I den konkrete ansøgning er der ingen udbringningsarealer beliggende indenfor søoplande til Natura2000 søområder, af søtyperne: 3160 Brunvandede søer og vandhuller, 3150 Naturligt næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålealger, 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden, 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer). Projektet kan derfor ikke påvirke disse søtyper og projektet kan godkendes ud fra de oplysninger, der fremgår af ansøgningen. Der er i ansøgningen ikke angivet arealer i andre kommuner. Der er i ansøgningen ikke indtegnet aftale-arealer. 28

29 Sagsinformation: Skema ID: Ansøger navn: Sagsnr: P-4-15 Ejendommens adr.: Tranumvej 34 Ejendommens postnr: Kommentar: I/S Søborg v/bjarne Simoni Andersen Søborg og Søren Henrik Søborg Andersen 9440 By: Aabybro Arealvurdering Nitratudvaskning til grundvand I Danmark bruger vi urenset grundvand som drikkevand. Derfor skal grundvandet beskyttes mod forurening. På denne baggrund er der sket en kortlægning af landets grundvandsressourcer, som har inddelt landet i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD områder). Der er gennemført en overordnet kortlægning af grundvandets sårbarhed i forhold til nitrat. På den baggrund er der udarbejdet et kort over de nitratfølsomme områder. Herefter kortlægges områder, hvor der skal udarbejdes en indsatsplan på detailniveau, og der foretages en zonering af områdets nitratfølsomhed. Slutteligt udarbejdes en indsatsplan, som beskriver de nødvendige indsatser for at sikre drikkevandsressourcen i forhold til drikkevandskvalitetskravet på 50 mg/l. Der er udarbejdet indsatsplaner for en række områder, mens kortlægningen er undervejs i andre områder. Kortlægningen af alle indsatsplanområder skal være afsluttet i I områder, hvor der endnu ikke er foretaget en zonering, stilles der som hovedregel krav om, at udvaskningen af nitrat ikke må stige i de nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), hvis udvaskningen overstiger 50 mg nitrat pr liter. Er der udarbejdet en indsatsplan skal der stilles vilkår, som sikrer at indsatsplanen overholdes. Der kan dog kun stilles vilkår, så udvaskningen reduceres til et niveau svarende til udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug eller til et udvaskningsniveau svarende til nitratklasse 3. Tilsvarende vilkår kan stilles til zonerede områder i den statslige kortlægning, hvor der endnu ikke er udarbejdet en indsatsplan. I rapporten tages der udgangspunkt i, at der også stilles skærpede vilkår til zonerede områder. Ansøgning: Det samlede harmoniareal er 381,2 ha. Ud af det samlede harmoniareal er der 0 ha i NFI. Af det samlede areal i NFI er 0 ha zoneret. 29

30 Legende: NFI områder. Indsats områder med hensyn til nitrat. Udbringnings arealer i ansøgningen. Aftale arealer i ansøgningen. 30

31 Konklusion Der er ikke harmoniarealer i NFI. For arealer udenfor NFI er der ikke et særligt beskyttelsesniveau for drikkevand. Det ansøgte projekt kan på baggrund af de oplysninger og tiltag, der fremgår af ansøgningen godkendes. Der er ikke indtegnet aftale-arealer i ansøgningen. Sagsinformation: Skema ID: Sagsnr: P-4-15 Ansøger navn: Ejendommens adr.: Tranumvej 34 Ejendommens postnr: Kommentar: I/S Søborg v/bjarne Simoni Andersen Søborg og Søren Henrik Søborg Andersen 9440 By: Aabybro Habitatvurdering - Nitrat- og fosforudvaskning til overfladevande (Kyst ) for scenarie 1 I Danmark er der udpeget en række internationale naturområder. Områderne betegnes samlet Natura 2000 områder og består af Habitat- og Fuglebeskyttelsesområder. Dele af fuglebeskyttelsesområderne et tillige udpeget som Ramsarområder. Mange Natura 2000 områder er placeret i kystområder og 85 procent af det danske landareal afvander til Natura Ved godkendelse af et husdyrbrug skal det sikres at ændringen ikke påvirker Natura 2000 området negativt. Ved vurderingen af om et konkret projekt påvirker et Natura 2000 område skal det sikres, at der samlet set ikke sker en negativ påvirkning fra husdyrholdene i området, og at projektet i sig selv ikke har en negativ påvirkning. Efterfølgende vurderes det, hvordan det ansøgte projekt påvirker Natura 2000 områderne med kvælstof ved afstrømning fra harmoniarealerne. Vurderingen følger Miljøstyrelsens vejledning og Miljø- og Naturklagenævnes praksis fra den principielle afgørelse MKN af 3. november 2010 og Miljøstyrelsens notat om Kammeradvokatens vurdering af Nitratmodellen af 6. Oktober Husdyrbrugloven regulerer alene den del af udvaskningen, som kan tilskrives husdyrgødningen. Den øvrige udvaskning bliver ikke reguleret via husdyrbrugloven. Vurdering af husdyrholdet på oplandsniveau i forhold til kvælstof, afskæringskriterie 1 Det er en vigtig forudsætning for beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke 31

32 forventes at stige. Da udviklingen i husdyrholdet ikke er ensartet i hele landet, skal udviklingen vurderes i de kystoplande som påvirkes af projektet. Udviklingen i dyreholdet ses fra 2007, som er udgangsåret for den baseline, der er fastlagt for udarbejdelse af vandplanerne. Vurderingen af påvirkning fra projektet i kumulation med andre projekter afhænger af udviklingen i det samlede dyrehold i de kystoplande, hvor anlæget er placeret. Jf. miljøstyrelsens vejledning om miljøregulering af husdyrhold er der større usikkerheder i CHR-dataene for små områder med få antal dyreenheder. For oplande der er mindre end ha anvendes oplandets markbalance til at vurdere, om dyretrykket er stigende i et opland, mens CHR data anvendes i oplande, der er større end ha. Der anvendes seneste CHR- og gødningsregnskabs-data. Hvis dyretrykket er faldende i et kystopland, og der ikke er andre kilder, som medfører at den samlede kvælstofpåvirkning øges, kan det konkluderes, at der ikke vil være en kumulativ effekt fra det ansøgte projekt sammenholdt med den øvrige kvælstofpåvirkning i oplandet. Hvis dyreholdet er steget mere end 1% (jf. Miljøstyrelsens notat om Kammeradvokatens vurdering af Nitratmodellen af 6. Oktober 2014), eller andre forhold gør, at den samlede kvælstofbelastning er stigende, så vil en yderligere påvirkning medføre en kumulativ effekt. Projektet vil derfor kun kunne godkendes, hvis Natura 2000 området ikke påvirkes af den ansøget produktion. Er udvaskningen fra harmoniarealerne i kystoplandene til Natura 2000 områder, mindre end eller lig udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug antages det, at projektet ikke påvirker kvælstofbelastningen af Natura 2000 området. (jf. MKN af 3. november 2010). Kravet til udvaskningen beregnes i praksis som et vægtet gennemsnit mellem udvaskningskravet for arealer i kystoplande med stigende dyretryk og arealet i øvrige oplande. Marker som ligger i flere oplande opdeles og regnes med til de respektive oplande. Vurdering af det konkrete projekts påvirkning i forhold til kvælstof, afskæringskriterier 2A og 2B Ud fra en analyse udarbejdet af DMU har Miljøstyrelsen fastsat afskæringskriterier for, hvor stor en andel af den samlede nitratudvaskning, et enkelt husdyrbrug må bidrage i et kystopland, uden projektet medfører skadevirkning fra på Natura 2000 området. Natura 2000 områder, der kan karakteriseres som lukkede bassiner med ringe vandudskiftning eller et vandområde som er meget lidt eutrofieret betragtes som meget sårbare. Øvrige Natura 2000 områder betragtes som sårbare. Kystområder uden for Natura 2000 betragtes ikke som sårbare. Opdelingen følger Miljøstyrelsens sårbarhedskortlægning. Afhængig af sårbarhed anvendes følgende afskæringskriterier for Natura 2000 områder. Pkt. 2A sårbare recipienter: Projektet kan kun godkendes, hvis nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder i det aktuelle kystopland. Pkt. 2B meget sårbare recipienter: Projektet kan kun godkendes, hvis nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder i det aktuelle opland. Vurdering af det konkrete projekts påvirkning i forhold til fosfor 32

33 Ifølge husdyrgodkendelsesloven skal det undersøges om beskyttelsesniveauet for fosforoverskuddet er overholdt. Herefter vurderes om der er grundlag for skærpelse efter kriterierne i husdyrbekendtgørelsens bilag 4. Vurderingen af grundlaget for skærpelse af beskyttelsesniveauet eller yderligere, målrettede vilkår, i forhold til fosfor, baseres på en vurdering af "Worst Case" situationen. Det maksimale tab for et sammenhængende landbrugsareal vurderes på nuværende tidspunkt at være 1 kg P/ha. Udyrkede arealer har et tab på ca. 0,08 kg P/ha og i landbrugsjorden ophobes i gennemsnit kg P/ha i de øverste 25 cm. Der stilles krav om skærpelse af beskyttelsesniveauet i forhold til fosfor, hvis fosforforøgelsen i forhold til udgangspunktet (2.000 kg P/ha) stiger med mere end 5 pct. over en 8-årig periode. Endvidere vurderes landskabets betydning for de pågældende arealers overfladeafstrømning med fosfor til søer. Der laves en vurdering på baggrund af om udbringningsarealerne er indenfor en 20 meters afstand til en sø og/eller bedriftens udbringningsarealer har en hældning på mere end 6 grader. Ansøgning: Af ansøgningen fremgår et samlet harmoniareal på 381,2 ha. og en udvaskningen i ansøgt drift på 63,3 kg N/ha. Den maksimalt tilladte udvaskning for den konkrete ansøgning, DE(max) er beregnet til 62,5 kg N/ha. For de samlede harmoniarealer er det beregnet at udvaskningen ved planteavl er 58,5 kg N/ha. Med brug af minivådområdet som virkemiddel er der 350,76 ha med en udvaskning på 63,3 Kg N/ha og 30,47 ha med en udvaskning på 8,73 kg. N/ha. Det giver en totaludvaskning på kg N, hvilket er væsentligt unde de maksimale på ,9 kg N I den konkrete ansøgning er der 381,24 ha udbringningsarealer beliggende indenfor oplande til Natura2000 vandområder, der er overbelastede med fosfor. Af ansøgningen fremgår, at der i ansøgt drift er et fosfor overskud på 5,4 kgp/ha/år. 33

34 Legende: Oplande til meget sårbare og fosforbelastede Natura2000 områder Oplande til sårbare Natura2000 områder. Oplande til ikke sårbare områder. Kystoplands grænse. Udbringnings arealer i ansøgningen. Aftale arealer i ansøgningen. 34

35 Natura 2000 områder I det følgende beskrives de Natura 2000 områder, der potentielt kan påvirkes af ansøgte projekt. Habitatområde Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde 15: Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal er blandt andet habitatnaturtyperne: Sandbanke (1110), Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), Kystlaguner og strandsøer (1150), Bugt (1160) og Rev (1170). For disse habitattyper fremgår det af Danmarks miljøundersøgelsers rapport: Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, at eutrofiering har haft negativ effekt på naturtypernes sammensætning af flora og fauna. Det bemærkes i rapporten, at eutrofieringsniveauet bør falde mod mere naturlige niveauer, så bundvegetation og fauna kan genoprettes. Yderligere tilførsel af næringsstoffer til habitatområdet vurderes således, at kunne være til skade for naturtyper i EF-habitatområdet, idet den gunstige bevaringsstatus for de nævnte habitattyper ikke kan genoprettes eller sikres med den nuværende belastning. Oplande der helt eller delvist afvander til Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal: Halkær Bredning Nibe-Gjøl Bredning Fuglebeskyttelsesområde Ulvedybet og Nibe Bredning Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde 1: Ulvedybet og Nibe bredning er: skestork, knop-, sang- og pibesvane, kortnæbbet- og grågås, lysbuget knortegås, pibe-, krik-, taffel-, og hvinand, toppet skallesluger, blå kærhøg, hedehøg, klyde, hjejle, almindelig ryle, brushane, fjord-, split-, dværg- og havterne. Området består mod nord af vidtstrakte, lavvandede fjordområder i Limfjorden. Det store marine område, strandenge og småøer udgør tilsammen et vigtigt levested for hovedparten af udpegningsgrundlagets yngle- og rastefugle. De lavvandede marine områder i Nibe Bredning er af stor betydning for flere af andefuglene på udpegningsgrundlaget. Strandengene udgør vigtige ynglehabitater for vadefugle ligesom de uforstyrrede holme, der ligeledes udgør vigtige ynglelokaliteter for skestorken, de fire arter af terner og klyde. Ulvedybet er en vigtig fuglelokalitet og en af landets største brakvandssøer. Områdets lavvandede fjordområder giver gode fourageringsbetingelser for arterne på udpegningsgrundlaget fx for skestorken. Næringsstofbelastningen fra de omkringliggende landbrugsarealer udgør en trussel for store dele af de marine naturtyper i Limfjorden. Yderligere tilførsel af næringsstoffer til fuglebeskyttelsesområdet vurderes således, at kunne være til skade for arterne på udpegningsgrundlaget, idet den gunstige bevaringsstatus for de nævnte arter ikke kan genoprettes eller sikres med den nuværende belastning. Oplande der helt eller delvist afvander til Ulvedybet og Nibe Bredning: 35

36 Halkær Bredning Nibe-Gjøl Bredning Beregning af projektets påvirkning i berørte kystoplande For at vurdere projektets andel af den samlede udvaskning fra et givet kystopland, som afvander til et Natura 2000 område beregnes bidraget fra projektet og fra det samlede kystopland. De faktiske udvaskninger fra oplandene er beregnet fra hhv. dyrket og øvrigt areal. Det dyrkede areal svarer til oplandets samlede registrerede areal i det generelle landbrugsregister, mens det øvrige areal er oplandets resterende areal. N-udvaskningen for det dyrkede areal er beregnet som en N-nettobalance med værktøjet CTtools. Heri beregnes det potentielle tab af N for hver enkelt mark i oplandet på baggrund af oplysninger om afgrødevalg, jordtype, mængder og typer af tildelt N-gødning, udbytteforhold m.m. ud fra landbrugets registerdata. N-udvaskningen beregnes som differencen mellem N-input og N-output på markniveau. Kvælstofudvaskningen fra det øvrige opland følger standardberegningen i Miljøstyrelsens vejledning om miljøregulering af husdyrhold. Reduktionsprocenten er arealvægtet i forhold til reduktionspotentialekortet, som ligger til grund for nitratklasserne i oplandet. Den påvirkning fra projektet som kan tilskrives husdyrgødningen er beregnet som differencen mellem den faktiske udvaskning, Udvaskning DE(reel) fra ansøgningssystemet og den beregnede udvaskning fra et tilsvarende planteavlsbrug. Bidrag fra husdyrgødning - Vurdering af påvirkningen fra det konkrete projekt For hvert kystopland som afvander til sårbare Natura 2000 områder beregnes projektets påvirkning. Til den videre vurdering, beregnes hvor stor en del af den samlede udvaskning fra husdyrbruget som kan tilskrives husdyrgødning. Bidraget fra husdyrgødningen beregnes som differencen mellem den beregnede udvaskning ved den aktuelle drift (Udvaskning DE (reel)) med virkemidler (f.eks efterafgrøder) og den beregnede udvaskning fra et tilsvarende planteavlsbrug. Det er kun den del af udvaskningen, der stammer fra husdyrgødningen, som indgår i de videre beregninger. Bidraget fra husdyrgødningen beregnes for den samlede bedrift. Udvaskning ved DE (reel): 58,5 kg N/ha Udvaskningen for et standard-planteavlsbrug: - 58,5 kg N/ha Påvirkning fra husdyrgødning: = 0 kg N/ha Vurdering af kumulativ påvirkning Kravet om at det konkrete projekt ikke må påvirke et kystopland yderligere, hvor den samlede kvælstofbelastning er stigende, skal opfyldes på bedriftsniveau. Derfor kan der beregnes en maksimal tilladt udvaskning pr. ha for bedriften, som et vægtet gennemsnit af den maksimalt tilladte udvaskning i oplande med stigende husdyrtryk og den maksimalt tilladte udvaskning for de øvrige harmoniarealer. For arealer, hvor der ikke er en kumulativ effekt, må udvaskningen beregnet for de pågældende arealer maksimalt 36

37 svare til udvaskningen ved maksimalt dyretryk (DEmax). For de arealer, der ligger i et opland, hvor en øget belastning giver en kumulativ effekt, må udvaskningen maksimalt svare til den laveste værdi af udvaskningen fra et planteavlsbrug og udvaskningen ved maksimalt dyretryk (DEmax) for de pågældende arealer. Marker som ligger i flere oplande opdeles og regnes med til de respektive oplande. Beregning: (Harmoniareal(kystopland med kumulativ effekt) * Udvaskning(DEMax1) + Harmoniareal(øvrigt) * Udvaskning(DEMax2)) / Harmoniareal(samlet). Her bruges den mindste værdi af: "Udvaskning som planteavlsbrug på udvalgte arealer" eller "Beregning af udvaskning ved det maksimale dyretryk (DEmax) på arealer med krav om udvaskning svarende til et planteavlsbrug".. Her bruges værdien af: "Beregning af udvaskning ved det maksimale dyretryk (DEmax) på arealer uden krav om udvaskning svarende til et planteavlsbrug". Påvirkning af kystoplande Vurdering af risikoen for kumulativ effekt, værdierne for den samlede kvælstofpåvirkning og projektets påvirkning i de aktuelle kystoplande er opstillet herunder. For hvert kystopland er det vurderet om projektet overholder de to afskæringskriterier. Nibe-Gjøl Bredning Harmoniareal fra ansøgning i opland: 381,24 ha Aftaleareal fra ansøgning i opland: - Dyrket areal i opland: Øvrigt areal i opland: Samlet areal i opland: ha ha ha 37

38 Nibe-Gjøl Bredning Vurdering af kumulativ effekt Er der stigende dyretryk Er der andre kilder som medfører en øget kvælstofbelastning i oplandet Ja Ja DEmax Øvrige: 0 kg N/ha DEmax Planteavl: 58,5 kg N/ha DEmax Stigende husdyrtryk: 62,5 kg N/ha Kvælstofbidrag opland: Reduktionsprocent: 42 % N-bidrag til Natura 2000 fra dyrket areal: N-bidrag til Natura 2000 fra øvrigt areal: N-bidrag til Natura 2000 total: Kvælstofbidrag projekt: kg N kg N kg N N-bidrag fra husdyrgødning: 0 kg N/ha Red. potentiale fra harmoniarealer: 25 % N-påvirkning fra harmoniarealer i ansøgning: 0 kg N N-bidrag fra aftalearealer: Red. potentiale fra aftalearealer: 0 % 0 kg N/ha N-påvirkning fra aftalearealer i ansøgning: Samlet N-bidrag: N-påvirkning i procent fra ansøgt drift: Vægtet maksimal N-udvaskning på bedriften: Bedriftens reelle N- udvaskningsniveau (DEreel): 0 kg N 0 kg N 0 % 58,5 kg N/ha 58,5 kg N/ha 38

39 Opsummering Overholdes afskæringskriterie 1? Ja Overholdes kriterie 2A (5 procent)? - Overholdes kriterie 2B (1 procent)? Ja Nibe-Gjøl Bredning Fosforbidrag opland P-bidrag til Natura2000 fra dyrket areal: P-bidrag til Natura2000 fra øvrigt areal: P-bidrag fra øvrige kilder (bebyggelse): kg P 2867 kg P kg P P-bidrag til Natura2000 total: Fosforbidrag projekt: Fosforoverskud pr. ha. jf. ansøgning: 5,4 kg P/ha Procentvis P-forøgelse i godkendelsesperioden: Worst case påvirkning fra husdyrbruget: Worst case fosforoverskud pr.ha aftalearealer: Procentvis P-forøgelse i godkendelsesperioden aftalearealer: Worst case fosforpåvirkning fra aftalearealer i ansøgning: 2,16 % 8,23 kg P Samlet P-Bidrag: 8,23 kg P Påvirkning i % fra ansøgt drift: 0,03 % Opsummering: 39

40 Overholdes kriteriet for påvirkning af overfladevand med fosfor? (5 %) Er det generelle beskyttelsesniveau for fosfor overholdt? Ja Ja Konklusion En øget påvirkning i kystoplandet vil medføre en kumulativ effekt ved øget påvirkning fra det ansøgte projekt. Udvaskningen for de arealer som ligge i oplandet skal derfor være mindre end eller lig udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug. Udvaskningskravet skal opfyldes på bedriftsniveau. Kravet beregnes derfor som et vægtet gennemsnit for arealer i og udenfor oplande, hvor der er en kumulativ effekt. Det samlede harmoniareal i oplande med kumulativ effekt er 381,24 ha. Kravet til den arealvægtede udvaskning er beregnet til 58, 5 kg. N/ha. Af de konkrete målinger fra minivådområdet kombineret med beregningerne for arealerne udenfor opland til minivådområde fremgår det at den faktiske udvaskning ved den ansøgte drift er på 58,5 kg N/ha. Afskæringskriterie 1 er overholdt, da den faktisk udvaskning fra det ansøgte projekt er lig med det beregnede krav til den arealvægtede udvaskning for bedriften. I de aktuelle kystoplande overholder projektet afskæringskriteriet for hvor meget kvælstof projektet må bidrage med af den samlede påvirkning. Det generelle fosforkrav som er beregnet i ansøgningssystemet er overholdt. Ansøgningens udbringningsarealer er beliggende inden for oplande til Natura 2000 vandområder, der er overbelastede med fosfor. Da kriteriet for påvirkning af overfladevand med fosfor er overholdt, giver projektet ikke anledning til en forværring af tilstanden i Natura 2000 områderne. Projektet opfylder krav til udvaskning af fosfor. Det ansøgte projekt kan på baggrund af de oplysninger og tiltag der fremgår af ansøgningen godkendes i forhold til fosfor. Der er ingen harmoniarealer inden for 20 meter til vandløb og søer, som medfører restriktioner for udbringning af husdyrgødning på harmoniarealerne. Der er i ansøgningen ikke angivet arealer i andre kommuner. Der er i ansøgningen ikke indtaget aftalearealer. 40

41 Sagsinformation: Skema ID: Sagsnr: P Ansøger navn: Ejendommens adr.: Tranumvej 34 Ejendommens postnr: Kommentar: I/S Søborg v/bjarne Simoni Andersen Søborg og Søren Henrik Søborg Andersen 9440 By: Aabybro Habitatvurdering - Nitrat- og fosforudvaskning til overfladevande (Kyst ) scenarie 2 I Danmark er der udpeget en række internationale naturområder. Områderne betegnes samlet Natura 2000 områder og består af Habitat- og Fuglebeskyttelsesområder. Dele af fuglebeskyttelsesområderne et tillige udpeget som Ramsarområder. Mange Natura 2000 områder er placeret i kystområder og 85 procent af det danske landareal afvander til Natura Ved godkendelse af et husdyrbrug skal det sikres at ændringen ikke påvirker Natura 2000 området negativt. Ved vurderingen af om et konkret projekt påvirker et Natura 2000 område skal det sikres, at der samlet set ikke sker en negativ påvirkning fra husdyrholdene i området, og at projektet i sig selv ikke har en negativ påvirkning. Efterfølgende vurderes det, hvordan det ansøgte projekt påvirker Natura 2000 områderne med kvælstof ved afstrømning fra harmoniarealerne. Vurderingen følger Miljøstyrelsens vejledning og Miljø- og Naturklagenævnes praksis fra den principielle afgørelse MKN af 3. november 2010 og Miljøstyrelsens notat om Kammeradvokatens vurdering af Nitratmodellen af 6. Oktober Husdyrbrugloven regulerer alene den del af udvaskningen, som kan tilskrives husdyrgødningen. Den øvrige udvaskning bliver ikke reguleret via husdyrbrugloven. Vurdering af husdyrholdet på oplandsniveau i forhold til kvælstof, afskæringskriterie 1 Det er en vigtig forudsætning for beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke forventes at stige. Da udviklingen i husdyrholdet ikke er ensartet i hele landet, skal udviklingen vurderes i de kystoplande som påvirkes af projektet. Udviklingen i dyreholdet ses fra 2007, som er udgangsåret for den baseline, der er fastlagt for udarbejdelse af vandplanerne. Vurderingen af påvirkning fra projektet i kumulation med andre projekter afhænger af udviklingen i det samlede dyrehold i de kystoplande, hvor anlæget er placeret. Jf. miljøstyrelsens vejledning om miljøregulering af husdyrhold er der større usikkerheder i CHR-dataene for små områder med få antal dyreenheder. For oplande der er mindre end ha anvendes oplandets markbalance til at vurdere, om dyretrykket er stigende i et opland, mens CHR data anvendes i oplande, der er større end ha. Der anvendes seneste CHR- og gødningsregnskabs-data. Hvis dyretrykket er faldende i et kystopland, og der ikke er andre kilder, som medfører at den samlede kvælstofpåvirkning øges, kan det konkluderes, at der ikke vil være en kumulativ effekt fra det ansøgte projekt sammenholdt med den øvrige kvælstofpåvirkning i oplandet. Hvis dyreholdet er steget 41

42 mere end 1% (jf. Miljøstyrelsens notat om Kammeradvokatens vurdering af Nitratmodellen af 6. Oktober 2014), eller andre forhold gør, at den samlede kvælstofbelastning er stigende, så vil en yderligere påvirkning medføre en kumulativ effekt. Projektet vil derfor kun kunne godkendes, hvis Natura 2000 området ikke påvirkes af den ansøget produktion. Er udvaskningen fra harmoniarealerne i kystoplandene til Natura 2000 områder, mindre end eller lig udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug antages det, at projektet ikke påvirker kvælstofbelastningen af Natura 2000 området. (jf. MKN af 3. november 2010). Kravet til udvaskningen beregnes i praksis som et vægtet gennemsnit mellem udvaskningskravet for arealer i kystoplande med stigende dyretryk og arealet i øvrige oplande. Marker som ligger i flere oplande opdeles og regnes med til de respektive oplande. Vurdering af det konkrete projekts påvirkning i forhold til kvælstof, afskæringskriterier 2A og 2B Ud fra en analyse udarbejdet af DMU har Miljøstyrelsen fastsat afskæringskriterier for, hvor stor en andel af den samlede nitratudvaskning, et enkelt husdyrbrug må bidrage i et kystopland, uden projektet medfører skadevirkning fra på Natura 2000 området. Natura 2000 områder, der kan karakteriseres som lukkede bassiner med ringe vandudskiftning eller et vandområde som er meget lidt eutrofieret betragtes som meget sårbare. Øvrige Natura 2000 områder betragtes som sårbare. Kystområder uden for Natura 2000 betragtes ikke som sårbare. Opdelingen følger Miljøstyrelsens sårbarhedskortlægning. Afhængig af sårbarhed anvendes følgende afskæringskriterier for Natura 2000 områder. Pkt. 2A sårbare recipienter: Projektet kan kun godkendes, hvis nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder i det aktuelle kystopland. Pkt. 2B meget sårbare recipienter: Projektet kan kun godkendes, hvis nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder i det aktuelle opland. Vurdering af det konkrete projekts påvirkning i forhold til fosfor Ifølge husdyrgodkendelsesloven skal det undersøges om beskyttelsesniveauet for fosforoverskuddet er overholdt. Herefter vurderes om der er grundlag for skærpelse efter kriterierne i husdyrbekendtgørelsens bilag 4. Vurderingen af grundlaget for skærpelse af beskyttelsesniveauet eller yderligere, målrettede vilkår, i forhold til fosfor, baseres på en vurdering af "Worst Case" situationen. Det maksimale tab for et sammenhængende landbrugsareal vurderes på nuværende tidspunkt at være 1 kg P/ha. Udyrkede arealer har et tab på ca. 0,08 kg P/ha og i landbrugsjorden ophobes i gennemsnit kg P/ha i de øverste 25 cm. Der stilles krav om skærpelse af beskyttelsesniveauet i forhold til fosfor, hvis fosforforøgelsen i forhold til udgangspunktet (2.000 kg P/ha) stiger med mere end 5 pct. over en 8-årig periode. Endvidere vurderes landskabets betydning for de pågældende arealers overfladeafstrømning med fosfor til søer. Der laves en vurdering på baggrund af om udbringningsarealerne er indenfor en 20 meters afstand til en sø og/eller bedriftens udbringningsarealer har en hældning på mere end 6 grader. 42

43 Ansøgning: Af ansøgningen fremgår et samlet harmoniareal på 381,2 ha. og en udvaskningen i ansøgt drift på 57,8 kg N/ha. Den maksimalt tilladte udvaskning for den konkrete ansøgning, DE(max) er beregnet til 62,5 kg N/ha. For de samlede harmoniarealer er det beregnet at udvaskningen ved planteavl er 58,5 kg N/ha. I den konkrete ansøgning er der 381,24 ha udbringningsarealer beliggende indenfor oplande til Natura2000 vandområder, der er overbelastede med fosfor. Af ansøgningen fremgår, at der i ansøgt drift er et fosfor overskud på 4,7 kgp/ha/år. 43

44 Legende: Oplande til meget sårbare og fosforbelastede Natura2000 områder Oplande til sårbare Natura2000 områder. Oplande til ikke sårbare områder. Kystoplands grænse. Udbringnings arealer i ansøgningen. Aftale arealer i ansøgningen. 44

45 Natura 2000 områder I det følgende beskrives de Natura 2000 områder, der potentielt kan påvirkes af ansøgte projekt. Habitatområde Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde 15: Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal er blandt andet habitatnaturtyperne: Sandbanke (1110), Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), Kystlaguner og strandsøer (1150), Bugt (1160) og Rev (1170). For disse habitattyper fremgår det af Danmarks miljøundersøgelsers rapport: Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, at eutrofiering har haft negativ effekt på naturtypernes sammensætning af flora og fauna. Det bemærkes i rapporten, at eutrofieringsniveauet bør falde mod mere naturlige niveauer, så bundvegetation og fauna kan genoprettes. Yderligere tilførsel af næringsstoffer til habitatområdet vurderes således, at kunne være til skade for naturtyper i EFhabitatområdet, idet den gunstige bevaringsstatus for de nævnte habitattyper ikke kan genoprettes eller sikres med den nuværende belastning. Oplande der helt eller delvist afvander til Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal: Halkær Bredning Nibe-Gjøl Bredning Fuglebeskyttelsesområde Ulvedybet og Nibe Bredning Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde 1: Ulvedybet og Nibe bredning er: skestork, knop-, sang- og pibesvane, kortnæbbet- og grågås, lysbuget knortegås, pibe-, krik-, taffel-, og hvinand, toppet skallesluger, blå kærhøg, hedehøg, klyde, hjejle, almindelig ryle, brushane, fjord-, split-, dværg- og havterne. Området består mod nord af vidtstrakte, lavvandede fjordområder i Limfjorden. Det store marine område, strandenge og småøer udgør tilsammen et vigtigt levested for hovedparten af udpegningsgrundlagets yngle- og rastefugle. De lavvandede marine områder i Nibe Bredning er af stor betydning for flere af andefuglene på udpegningsgrundlaget. Strandengene udgør vigtige ynglehabitater for vadefugle ligesom de uforstyrrede holme, der ligeledes udgør vigtige ynglelokaliteter for skestorken, de fire arter af terner og klyde. Ulvedybet er en vigtig fuglelokalitet og en af landets største brakvandssøer. Områdets lavvandede fjordområder giver gode fourageringsbetingelser for arterne på udpegningsgrundlaget fx for skestorken. Næringsstofbelastningen fra de omkringliggende landbrugsarealer udgør en trussel for store dele af de marine naturtyper i Limfjorden. Yderligere tilførsel af næringsstoffer til fuglebeskyttelsesområdet vurderes således, at kunne være til skade for arterne på udpegningsgrundlaget, idet den gunstige bevaringsstatus for de nævnte arter ikke kan genoprettes eller sikres med den nuværende belastning. Oplande der helt eller delvist afvander til Ulvedybet og Nibe Bredning: Halkær Bredning Nibe-Gjøl Bredning 45

46 Beregning af projektets påvirkning i berørte kystoplande For at vurdere projektets andel af den samlede udvaskning fra et givet kystopland, som afvander til et Natura 2000 område beregnes bidraget fra projektet og fra det samlede kystopland. De faktiske udvaskninger fra oplandene er beregnet fra hhv. dyrket og øvrigt areal. Det dyrkede areal svarer til oplandets samlede registrerede areal i det generelle landbrugsregister, mens det øvrige areal er oplandets resterende areal. N-udvaskningen for det dyrkede areal er beregnet som en N-nettobalance med værktøjet CTtools. Heri beregnes det potentielle tab af N for hver enkelt mark i oplandet på baggrund af oplysninger om afgrødevalg, jordtype, mængder og typer af tildelt N-gødning, udbytteforhold m.m. ud fra landbrugets registerdata. N-udvaskningen beregnes som differencen mellem N-input og N-output på markniveau. Kvælstofudvaskningen fra det øvrige opland følger standardberegningen i Miljøstyrelsens vejledning om miljøregulering af husdyrhold. Reduktionsprocenten er arealvægtet i forhold til reduktionspotentialekortet, som ligger til grund for nitratklasserne i oplandet. Den påvirkning fra projektet som kan tilskrives husdyrgødningen er beregnet som differencen mellem den faktiske udvaskning, Udvaskning DE(reel) fra ansøgningssystemet og den beregnede udvaskning fra et tilsvarende planteavlsbrug. Bidrag fra husdyrgødning - Vurdering af påvirkningen fra det konkrete projekt For hvert kystopland som afvander til sårbare Natura 2000 områder beregnes projektets påvirkning. Til den videre vurdering, beregnes hvor stor en del af den samlede udvaskning fra husdyrbruget som kan tilskrives husdyrgødning. Bidraget fra husdyrgødningen beregnes som differencen mellem den beregnede udvaskning ved den aktuelle drift (Udvaskning DE (reel)) og den beregnede udvaskning fra et tilsvarende planteavlsbrug. Det er kun den del af udvaskningen, der stammer fra husdyrgødningen, som indgår i de videre beregninger. Bidraget fra husdyrgødningen beregnes for den samlede bedrift. Udvaskning ved DE (reel): 57,8 kg N/ha Udvaskningen for et standard-planteavlsbrug: - 58,5 kg N/ha Påvirkning fra husdyrgødning: = 0 kg N/ha 46

47 Vurdering af kumulativ påvirkning Kravet om at det konkrete projekt ikke må påvirke et kystopland yderligere, hvor den samlede kvælstofbelastning er stigende, skal opfyldes på bedriftsniveau. Derfor kan der beregnes en maksimal tilladt udvaskning pr. ha for bedriften, som et vægtet gennemsnit af den maksimalt tilladte udvaskning i oplande med stigende husdyrtryk og den maksimalt tilladte udvaskning for de øvrige harmoniarealer. For arealer, hvor der ikke er en kumulativ effekt, må udvaskningen beregnet for de pågældende arealer maksimalt svare til udvaskningen ved maksimalt dyretryk (DEmax). For de arealer, der ligger i et opland, hvor en øget belastning giver en kumulativ effekt, må udvaskningen maksimalt svare til den laveste værdi af udvaskningen fra et planteavlsbrug og udvaskningen ved maksimalt dyretryk (DEmax) for de pågældende arealer. Marker som ligger i flere oplande opdeles og regnes med til de respektive oplande. Beregning: (Harmoniareal(kystopland med kumulativ effekt) * Udvaskning(DEMax1) + Harmoniareal(øvrigt) * Udvaskning(DEMax2)) / Harmoniareal(samlet) Her bruges den mindste værdi af: "Udvaskning som planteavlsbrug på udvalgte arealer" eller "Beregning af udvaskning ved det maksimale dyretryk (DEmax) på arealer med krav om udvaskning svarende til et planteavlsbrug".her bruges værdien af: "Beregning af udvaskning ved det maksimale dyretryk (DEmax) på arealer uden krav om udvaskning svarende til et planteavlsbrug". 47