Arbejdsprogram December 2004 Arbejdsprogrammet er kun udgivet i elektronisk format på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsprogram 2005. December 2004 Arbejdsprogrammet er kun udgivet i elektronisk format på www.dmu.dk"

Transkript

1 Arbejdsprogram 2005 Godkendt på DMU s bestyrelsesmøde 15. december 2004 December 2004 Arbejdsprogrammet er kun udgivet i elektronisk format på

2 Arbejdsprogram Indledning 3 2 DMU s opgaver Forskning Overvågning og data Faglig rådgivning Formidling Undervisning Samarbejde 8 3 DMU s kompetenceområder Atmosfærisk miljø Akvatisk miljø og natur Terrestrisk miljø og natur Miljøøkonomi, miljøsociologi og integreret analyse 13 4 Programområder: Tværgående problemstillinger 14 5 Personale og organisation 15 6 DMU s afdelinger og projektområder Afdeling for Arktisk Miljø (AM) Afdeling for Atmosfærisk Miljø (ATMI) Afdeling for Ferskvandsøkologi (FEVØ) Afdeling for Marin Økologi (MAR) Afdeling for Miljøkemi og Mikrobiologi (MIMI) Afdeling for Systemanalyse (SYS) Afdeling for Terrestrisk Økologi (TERI) Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet (VIBI) Stabsfunktioner 41 7 Økonomi Indtægter via finansloven Eksterne indtægter Samlet omsætning 44 8 Produktprognose 46 Bilag 1: Resultatkontraktmål (RKmål) og arbejdsprogrammål (Apmål)

3 1. Indledning Arbejdsprogrammet er et vigtigt styringsinstrument for DMU s bestyrelse, direktion, chefkreds og medarbejdere. Arbejdsprogram 2005 indeholder faglige målsætninger inden for forskning, rådgivning, overvågning og formidling for 2005, med udgangspunkt i DMU s Strategi og Resultatkontrakt indgået mellem DMU og Miljøministeriet. I arbejdsprogrammet redegøres endvidere for det økonomiske grundlag i form af finanslovsbevillingen samt forventede eksterne indtægter og dermed de budgetter, som knytter sig til de faglige aktiviteter. DMU s finanslovsbevilling reduceres fra 2004 til 2005 med godt 6 mio. kr. og der kan forventes fortsat reduktion de kommende år. For at sikre det bedst mulige videngrundlag på miljøområdet har DMU valgt en aktiv strategi i Resultatkontraktperioden i stedet for en passiv tilpasning til et reduceret ressourceniveau. DMU vil søge at fastholde de kompetencer, som understøtter en videnbaseret miljøpolitik og administration, og som er opbygget gennem en årrække. Strategien indebærer, at den eksterne finansiering skal øges, og at der reduceres i de basisfinansierede aktiviteter, både indenfor forskning, overvågning og faglig rådgivning. Arbejdsprogrammet bygger på bidrag fra DMU s afdelinger og afspejler signaler og ønsker fra DMU s kunder og brugere, herunder Skov- og Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Råstofforvaltningen i Grønland. DMU anvender målstyret planlægning og skaber derved sammenhæng mellem aktiviteter, ressourcer og målsætninger på både langt og kort sigt. Elementerne i DMU s målstyring omfatter: Strategi (Vision) Resultatkontrakt (4-årige RK-mål, samt 1-årige institutionsmål) Arbejdsprogram (1-årige AP-mål) Projekter (Milepæle) Ressourcer: Årsværk, basismidler, indtægter, støttefunktioner Der er opstillet arbejdsprogrammål for 2005 med indikatorer for alle områder. Alle arbejdsprogrammål har ophæng i resultatkontraktmål opstillet i Resultatkontrakt Se Bilag 1. Alle aktiviteter og målsætninger for 2005 har således tilknytning til overordnede og mere langsigtede målsætninger. DMU s institutionsmål for 2005 indgår som bilag til resultatkontrakten. Ny sektorforskningslov Den nye Lov om Sektorforskningsinstitutioner træder i kraft 1.januar I medfør af loven er der udarbejdet en ny vedtægt og bekendtgørelse, og der er udpeget en ny bestyrelse for DMU.

4 Den ny vedtægt er forelagt Det Strategiske Forskningsråd (DSF) og forventes godkendt af miljøministeren og DMU s bestyrelse. Der er foretaget følgende ændringer som følge af det nye lovgrundlag: - Opgaverne med henholdsvis den nationale miljø- og naturovervågning og videnopbygning/rådgivning på vildtforvaltningsområdet er tilføjet listen over specifikke opgaver i vedtægten. - Forpligtelsen til at bidrage til uddannelse på de videregående uddannelser, på områder hvor DMU besidder en særlig kompetence, er afpasset efter den nye sektorforskningslov - Teksten vedrørende DMU's finansieringsgrundlag mv. er suppleret med reglerne i Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner og Lov om teknologioverførsel mv. - Teksten om offentliggørelse af forskningsresultater er ny og i overensstemmelse med sektorforskningsloven. - Bestyrelsens opgaver er tilpasset ift. sektorforskningsloven vedr. bestemmelser om evalueringer, bestemmelser om resultatkontrakt samt bestyrelsens beføjelser ifm. afskedigelser og ansættelser. - Bestyrelsen's sammensætning er ændret jvf. sektorforskningsloven, så forskningen er repræsenteret i højere grad og miljøministeriet's administrative styrelser tilknyttes som tilforordnede uden stemmeret. - Bestyrelsen er udpeget af miljøministeren og har følgende sammensætning: - En formand - 3 medlemmer, som repræsenterer forskningsverdenen, indstillet af DSF - Op til 4 medlemmer, der repræsenterer DMU s brugerkreds, hvoraf 2 er indstillet af henholdsvis Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening - 2 medarbejder repræsentanter, valgt blandt DMU's medarbejdere - 3 tilforordnede, der repræsenterer Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og Råstofdirektoratet, indstillet af institutionernes ledelse. 2 DMU s opgaver DMU s opgaver er forskning og udvikling, overvågning, faglig rådgivning, undervisning og formidling på miljø- og naturområdet. De forskellige opgavetyper medvirker alle til at opretholde og videreudvikle DMU s kompetencer. DMU s indsats ligger inden for fire kompetenceområder: Atmosfærisk miljø, Akvatisk miljø og natur, Terrestrisk miljø og natur samt Miljøøkonomi, miljøsociologi og integreret analyse. På alle fire områder varetager DMU både forskning og udvikling, overvågning og datahåndtering, faglig rådgivning, undervisning og formidling. Den tætte sammenhæng i løsning af opgaverne giver anledning til et betydeligt udbytte, både forskningsmæssigt og i overvågningen og den faglige rådgivning. Bredden og samspillet er internationalt enestående og udgør tilsammen den grundlæggende forudsætning for at DMU kan udfylde sit formål. 2

5 DMU har i Resultatkontrakt prioriteret 5 programområder, som går på tværs af kompetenceområderne. På disse områder er der miljømæssige problemstillinger, som i særlig grad kræver en tværfaglig tilgang og et helhedsorienteret videngrundlag. 2.1 Forskning DMU s forskningsaktiviteter skal understøtte den samfundsmæssige udvikling på natur- og miljøområdet, og fremskaffe et kvalificeret videnbaseret beslutningsgrundlag for myndigheder, politikere og andre beslutningstagere. DMU s forskere publicerer i internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrifter med peer review. Prognosen for det samlede antal af videnskabelige publikationer i 2005 er 174. DMU s forskning er i vid udstrækning finansieret via bevillinger fra eksterne kilder, og med faldende basisbevilling får den programfinansierede forskning fortsat stigende betydning for DMU s videnopbygning. Programforskningen kræver som oftest medfinansiering fra institutionens egen bevilling, og DMU må derfor i stigende grad prioritere hvilke forskningsprogrammer der søges på. Samtidig er det væsentligt at sikre at programforskningen bidrager til finansieringen af videnopbygningen inden for DMU's kerneområder. Den løbende prioritering foretages med fokus på forskning med høj relevans for dansk og europæisk miljøpolitik og ud fra de grundlæggende forskningskompetencer i DMU. DMU budgetterer i 2005 med at hjemtage omkring 33 mio. kr. fra forskningsprogrammer og forskningsråd. Heraf udgør EU s forskningsprogrammer den væsentligste finansieringskilde med ca. 20 mio. kr. De øvrige finansieringskilder omfatter, Vandmiljøplan III forskningsprogrammet og andre programmer under Fødevareministeriet, pesticidforskningsprogrammet, Nordisk Ministerråd samt en række mindre forskningsbevillinger fra amter og nationale og internationale fonde og organisationer mv. Den aktive strategi indebærer en forventning om at der fortsat vil være en stor efterspørgsel efter de kompetencer DMU har opbygget i relation til at kunne varetage den faglige understøtning på miljøområdet. Forhandlingerne og aftalen om Vandmiljøplan III er et eksempel på at efterspørgslen er tilstede og muliggør en fortsat videnopbygning inden for DMU's kerneområder. DMU arbejder i flere sammenhænge med statistik og modellering og har samtidig en omfattende og alsidig datasamling. DMU styrker generelt alle forskningsområder med modelleringskompetencer. Statistisk modellering anvendes til at forbedre beskrivelser af tilstande og der er samtidig stigende efterspørgsel efter fremskrivninger og prognoseværktøjer inden for marin miljø, ferskvandsøkologi, atmosfærisk miljø, arktisk miljø samt terrestrisk økologi herunder landskabsøkologi. 3

6 De globale klimaændringer har medført et stort behov for at få en bedre forståelse af klimasystemet, virkningerne på økosystemer og muligheder for tilpasning til et ændret klima. Klimaændringer forventes at få betydning for forvaltningen af natur- og miljøressourcer og influere på reguleringer via Vandrammedirektiv, Habitatdirektiv, opfyldelse af Kyotoprotokollen osv. DMU arbejder med effekter af klimaændringer i Arktis, klimascenarier i relation til udvaskning af næringsstoffer, terrestriske økosystemer, biodiversitet og atmosfærisk kvælstofbelastning. DMU vil i 2005 besætte et professorat inden for Global Change Biology med fokus på arktiske terrestriske økosystemer. DMU vil i 2005 have seks forskningsprofessorater besat (inkl. Global Change Biology), samt iværksætte opslag af yderligere et professorat inden for landskabsøkologi og biodiversitet. DMU har endvidere tre medarbejdere, som er tilknyttet universiteter som adjungerede professorer. DMU arbejder med miljø og sundhed i mange sammenhænge og vil i 2005 synliggøre indsatsen omkring videnopbygningen i relation til sundhedsmæssige problemstillinger. Det gælder problemer vedr. miljøfremmede stoffer, patogene mikroorganismer, forurening med ultrafine partikler osv., som alle har relation til den humane sundhed. 2.2 Overvågning og data DMU s overvågningsopgaver omfatter den nationale natur- og miljøovervågning, der er en myndighedsopgave finansieret over basisbevillingen, emissionsopgørelser, der ligeledes er basisfinansieret, samt en række overvågningsopgaver, der udføres for eksterne rekvirenter. DMU har det overordnede statslige ansvar for den nationale natur- og miljøovervågning i Danmark. Overvågningsprogrammet NOVANA blev påbegyndt 1. januar NOVANA omfatter natur og miljøovervågning bredt i ferskvand, hav, luft og på land. DMU s aktiviteter i NOVANA omfatter følgende delelementer: Styring og koordinering af programmet, fagdatacentre for luftdata, marine data, oplandsdata, ferskvandsdata og terrestriske naturdata, luftovervågning i byer og baggrundsområder, havovervågning i de åbne farvande, arts- og habitatovervågning samt særindsatser (udviklingsopgaver). NOVANA programmets indhold og økonomi er aftalt i Miljøministeriet og med de regionale aktører, der udfører hovedparten af den praktiske overvågning (den samlede regionale økonomi andrager op mod 200 mio. kr. pr. år). DMU bruger i 2005 ca. 52 mio. kr. til at gennemføre NOVANA. Forliget om kommunalreformen indebærer at amterne nedlægges pr. 1. januar 2007 og at den regionale del af overvågningen overgår til staten. DMU skal i 2005 udarbejde et oplæg til hvordan natur- og miljøovervågningen kan gennemføres efter implementeringen af kommunalreformen. Opgaven søges løst i sammenhæng med den justering af NOVANA ift. vandrammedirektiv og habitatdirektiv, der ligeledes skal finde sted. Overvågningsopgavernes sammenhæng til både forvaltning og planlægning skal va- 4

7 retages og det forventes at et mindre antal decentrale statslige enheder etableres. Der skal udarbejdes et koncept for aftalegrundlag mellem de decentrale, statslige enheder og DMU vedrørende gennemførsel af overvågningsopgaver. I relation til kommunalreformen er det en særlig udfordring at etablere en ny ITarkitektur i relation til datahåndtering. Datakvalitet og datatilgængelig i relation til både offentlighed og den forvaltningsmæssige udnyttelse af miljødata skal sikres. Arbejdet med at etablere en sammenhængende struktur for data på miljøområdet til brug for myndighedsudøvelsen varetages af Center for Koncernforvaltning på baggrund af faglig og IT-mæssigt bistand fra bl.a. DMU. DMU vil i 2005 udarbejde ny datastrategi med en vision om øget anvendelse af DMU data, fokusering på kvalitetssikring, og sammenhæng til den forvaltningsmæssige udnyttelse af miljødata efter kommunalreformen. DMU udarbejder opgørelser og fremskrivning af emissioner til atmosfæren fra danske kilder. Emissionsopgørelserne udgør det faglige grundlag for vurderinger i forhold til Kyoto-protokollen, samt den danske opfølgning på internationale konventioner i regi af EU og UN-ECE. I 2005 skal der udvikles et Nationalt System (NS) for emissionsopgørelse i henhold til Kyotoprotokollen. DMU deltager i overvågning af natur og miljø i Grønland under Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP), bl.a. som led i opfyldelse af de danske forpligtelser i den internationale arktiske strategi for begrænsning af effekten af langtransporterede miljøgifte og klimaændringer. I 2005 vil der blive etableret en prøvebank for alle prøver indsamlet under AMAP. Prøvebanken gøres tilgængelig via DMU's hjemmeside med henblik på at samarbejdspartnere i AMAP-regi kan få information og adgang til prøverne. 2.3 Faglig rådgivning Som sektorforskningsinstitution er det en hovedopgave for DMU at yde videnskabelig baseret understøtning af beslutningerne på natur- og miljøområdet. DMU leverer forskningsbaseret faglig rådgivning til offentlige myndigheder og forvaltningerpå natur- og miljøområdet. Rådgivningen omfatter såvel ad hoc opgaver med timers eller dages svarfrist som større udrednings- og analyse- og undersøgelsesopgaver. Den faglige rådgivning omfatter både basisfinansierede aktiviteter og eksternt finansierede opgaver. Miljøministeriet i Danmark er sammen med Råstofdirektoratet i Grønland de primære målgrupper for DMU s faglige rådgivning, og der er i arbejdsprogrammet afsat basismidler til faglig rådgivning af disse målgrupper. Rådgivningen omfatter følgende opgavetyper: Ad hoc opgaver med svarfrist på få dage, f.eks. folketingsspørgsmål og anden hastende rådgivning af minister, departement og styrelser i Miljøministeriet samt Råstofdirektoratet i Grønland. DMU har afsat basismidler i arbejdsprogrammet til at løse disse opgaver. 5

8 Ad hoc opgaver med svarfrist på et par uger, f.eks. korte redegørelser til minister, departement og styrelser i Miljøministeriet samt Råstofdirektoratet i Grønland. DMU har i begrænset omfang afsat basismidler i arbejdsprogrammet til disse opgaver. Større udredninger og konsulentopgaver, der gennemføres over nogle måneder eller mere, for rekvirenter i Miljøministeriet og Råstofdirektoratet i Grønland. DMU gennemfører disse opgaver mod betaling og har ikke afsat basismidler i arbejdsprogrammet hertil. Løbende rådgivningsopgaver (f.eks. risikovurderinger, analyseopgaver, udviklingsopgaver, deltagelse i permanente udvalg mv.). Disse opgaver løses ofte under samfinansiering mellem DMU og rekvirenten. DMU har i arbejdsprogrammet afsat basismidler til løbende rådgivningsopgaver på følgende områder: Miljøministeriet: Vildtforvaltning, risikovurdering af bioteknologiske produkter, internationale direktiver og konventioner, referencefunktion og akkrediteringsopgaver, kontrolanalyse på bekæmpelsesmiddelområdet, miljøtilstandsrapport. Grønlands Hjemmestyre: Råstofforvaltning. Forsvarsministeriet: Olieanalyser. I forbindelse med nedgangen i basisbevillingen er budgettet for den faglige rådgivning, der finansieres over basisbevillingen reduceret i resultatkontraktperioden Reduktionen er fastlagt efter dialog med primærbrugerne. Reduktionen har været nødvendig for at sikre basismidler til medfinansiering af den langsigtede forskning og kompetenceudvikling. Sigtelinien er at fastholde en balance, hvor ca. 40% af basismidlerne afsættes til forskning og forskeruddannelse, medens 60% medgår til overvågning og faglig rådgivning. Sigtelinien blev ikke nået fuldt ud i 2004 og 2005 (ca. 65% til overvågning og rådgivning) og udviser med fortsat fald i basisbevillingen en stigende tendens i Der er derfor fortsat behov for at kanalisere flere basismidler til forskningen, også i de kommende år. DMU s faglige rådgivning er inde i en udvikling, hvor brugere og rekvirenter i stigende omfang kommer uden for den mere traditionelle natur- og miljøforvaltning. Denne spredning af DMU s brugerkreds sker i takt med den generelle udvikling på natur- og miljøområdet, hvor reguleringen i stigende grad finder sted på EU niveau, og hvor der i øget omfang bliver truffet beslutninger vedrørende natur og miljø, både i den private sektor og i andre dele af den offentlige forvaltning end Miljøministeriet. DMU løser således en lang række rådgivnings- og konsulentopgaver for private rekvirenter, EU systemet og f.eks. Fødevareministeriet, Erhvervsministeriet, Indenrigs- og sundhedsministeriet, Trafikministeriet, Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet. DMU løser også opgaver for den regionale miljøforvaltning. DMU anvender ikke basismidler til disse opgaver, men påtager sig dem som rekvirerede opgaver mod betaling. DMU gennemførte i 2003 en analyse af DMU s myndighedsberedskab. DMU har på den baggrund i 2004 styrket koordinationen mellem DMU's forskningsafdelinger i relation til faglig rådgivning med henblik på at sikre kvalitet og konsistens i ydelserne fra DMU. For at kvalificere den faglige rådgivning yderligere vil DMU i 2005 gennemføre et organisations- og kompetenceudviklingsprojekt, der skal styrke det tvær- 6

9 faglige element i rådgivningen til myndigheder og forvaltning. Samtidig etableres en struktur, der skal tydeliggøre adgangen til DMU's ekspertise og sikre hurtig respons ved opgaver med kort svarfrist. 2.4 Formidling DMU formidler viden og data om miljø- og natur med henblik på at imødekomme offentlighedens behov for faglig information på området, samt synliggøre videnopbygningen med henblik på nyttiggørelse i relation til brugere og samarbejdspartnere. Formidlingsindsatsen relaterer sig til både den populærfaglige formidling af DMU s viden og resultater i form at populærfaglige artikler, foredrag og præsentationer i en bredere offentlig sammenhæng samt til pressekontakt ved aktuelle begivenheder og nyheder. DMU's hjemmeside er det centrale formidlingsredskab i relation til offentliggørelse af publikationer, dataadgang samt populærfaglig formidling til forskellige målgrupper (DMU's primære brugere, journalister, undervisningssektoren og den almindelige borger). I 2005 fortsættes den populærfaglige serie Miljøbiblioteket med udgivelse af 4 bøger i serien. DMU vil endvidere udpege 4-6 temaer i løbet af året, hvor DMU vil gøre en særlig indsats for at formidle resultater af det videnskabelige arbejde til offentligheden. Den løbende pressekontakt varetages primært i relation til DMUNyt, som er et elektronisk nyhedsbrev, der udkommer ca. hver 14. dag. 2.5 Undervisning DMU leverer undervisningsydelser til de videregående uddannelser på post. doc.-, ph.d.- og kandidat-niveau på områder, hvor der er efterspørgsel, og hvor DMU har en kompetence, der kan nyttiggøres på universiteterne. I den nye sektorforskningslov er sektorforskningens engagement i de videregående uddannelser blevet formaliseret. En række medarbejdere er tilknyttet universiteter som eksterne lektorer og adjungerede professorer. DMU deltager i 7 forskerskoler og bidrager til forskeruddannelse gennem ph.d.- stipendier, ph.d.-kurser samt vejledning. I 2005 vil DMU have ca. 30 ph.d.-studerende tilknyttet institutionen. DMU bidrager til uddannelse på kandidatniveau gennem tilknytning og vejledning af specialestuderende. DMU udarbejder forslag til specialeprojekter inden for alle kerneområder og rekrutterer via DMU's hjemmeside og universiteternes projektkataloger specialestuderende til konkrete projekter, som kan være grundlag for kandidatafhandlinger. I 2005 vil DMU have ca specialestuderende tilknyttet institutionen. Indsatsen bidrager samtidig til at understøtte rekrutteringen til DMU. 7

10 2.6 Samarbejde DMU samarbejder med brugere og forskningsverdenen med henblik på koordination, videnoverførsel, kvalitet og målretning af videnopbygningen og videreudvikling af kompetencerne. Samarbejdet bidrager samtidig til, at der kan etableres og udvikles en hensigtsmæssig arbejdsdeling med nationale og internationale forskningsmiljøer. Forskningssamarbejdet er primært bottom-up styret gennemet omfattede projektsamarbejde mellem DMU s forskere og eksterne forskningsgrupper i ind- og udland og fagspecifikke netværksdannelser. På områder, hvor der er behov, støttes projektsamarbejdet gennem institutionelle netværk og samarbejdsaftaler. DMU har indgået institutionelle samarbejdsaftaler med både universiteter (Københavns Universitet, Århus Universitet, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Roskilde Universitetscenter, og Syddansk Universitet) og sektorforskningsinstitutioner (Forskningscenter Risø, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Skov- og Landskab (under KVL), Fødevareøkonomisk institut (under KVL), Arbejdsmiljøinstituttet, Danmarks Meteorologiske Institut og Grønlands Naturinstitut. I hvor universitetsloven er fuldt implementeret vil DMU tage initiativ til dialog med de nye ledelser på universiteterne. DMU vil i de kommende år søge at styrke innovation og videnoverførsel. I 2005 vil der bl.a. blive arbejdet på at nyttiggøre videnopbygningen via samarbejdsaftaler omkring erhvervsmæssig udnyttelse af IPR (Intellectual Property Rights). DMU har interessenter indenfor f.eks. landbruget, dambrugerne, rådgiverbranchen, jægerne og andre interesseorganisationer. I en række tilfælde er der etableret samarbejde med den private sektor, primært i form af samarbejdsprojekter og konsulentopgaver, hvor DMU s viden og kompetencer kan nyttiggøres i samspil med erhvervsmæssige interesser. Jorbrugserhevervet et godt eksempel på et område med et betydeligt potentiale for både negativ og positiv påvirkning af natur og miljø, og hvor viden og udvikling har stor betydning for resultatet. DMU vil skabe synergi fremfor konkurrence med erhvervslivet. Internationalt fokuseres på de institutionelle netværk PEER (Partnership for European Environmental Research)og EURAQUA (European Aquatic Research Institutes). I samarbejdet med EU vil DMU fortsat understøtte det Europæiske Miljøagentur, som nationalt knudepunkt og gennem medvirken i temacentre inden for DMU s kompetencer. Samarbejdet med brugerne er i høj grad koncentreret om de primære brugere i Miljøministeriet og Råstofforvaltningen i Grønland. DMU har det seneste år oplevet en spredning af efterspørgslen efter forskning og faglig rådgivning på en bredere brugerkreds. I takt hermed er samarbejdet styrket med brugere i andre ministerier, amter og kommuner. 8

11 3 DMU s kompetenceområder 3.1 Atmosfærisk miljø Kompetenceområdet atmosfærisk miljø omfatter luftkvalitet, emission, spredning, omdannelse og deposition af luftforurening samt belastning af miljøet og eksponering af befolkningen. Forskningen er stærkt præget af udvikling af modelkomplekser til beskrivelse af udslip, transport, omdannelse og deposition af luftforurening. Ud over den matematiske modeludvikling indebærer atmosfæreforskningen fysiske og kemiske målinger og eksperimenter. Modellerne anvendes til bl.a. luftkvalitetsovervågning, prognoser for luftkvalitet, scenarieberegninger og beregninger af befolkningens eksponering til luftforurening, transport af luftforurening til Arktis mv. Med kobling til samfundsfaglige modeller udvikles beslutningsstøtteværktøjer. Luftkvalitetsovervågning er en meget væsentlig opgave for DMU med delprogrammer for overvågning af byluft, luft i baggrundsområder og opgørelse af udslip til atmosfæren. Tilsvarende er forskningen i atmosfæriske transportmodeller i betydelig grad rettet mod at forbedre og videreudvikle luftkvalitetsovervågningen. De resterende, nye dele af luftovervågningen under NOVANA-programmet implementeres i Der oprettes en baggrundsmålestation for langtransporteret luftforurening på toppen af Storebæltsbroen, og der udvikles indikatorrapportering af naturdelen af baggrundsovervågningsprogrammet. På emissionsområdet vil der være fokus på opfyldelsen af Kyotoprotokollen og det danske system for emissionsopgørelser. Den endelige opgørelse af danske klimagasser skal godkendes i På miljø og sundhedsområdet fortsættes arbejdet med eksponering med partikler, herunder bestemmelse af ultrafine fra trafikken. Resultaterne udgør et vigtigt input til modelkomplekser, der beregner eksponering af befolkningen. Det samme gælder resultaterne af en større undersøgelse af forurening fra brændeovne med dioxin, PAH og partikler. I et epidemiologisk forskningssamarbejde med sundhedssektoren vil der blive gennemført eksponeringsberegninger på ca adresser i Danmark. Den generelle udvikling af de atmosfæriske modeller vil blive fortsat med henblik på at forbedre modellernes opløsning og på at sammenkoble de forskellige modelsystemer (hemisfæriske, regionale, lokale modeller). Modelkomplekset THOR (DMU s prognosesystem for luftforurening) vil blive videreudviklet til fuld 3-D modellering af luftforureningen og med højere opløsning, og der vil blive arbejdet videre med at udbygge prognosesystemet til også at håndtere partikler. 9

12 Lokalsprednings-modellen OML vil blive videreudviklet som led i understøtningen af Vandmiljøplan III, blandt andet på ammoniakområdet og lugtområdet. OMLmodellens beregninger af spredningen af luftforurening omkring bygninger bliver forbedret og modellens beskrivelse af deposition af ammoniak bliver valideret. 3.2 Akvatisk miljø og natur Kompetencen omfatter ferskvand og havmiljø og herunder effekter af eutrofiering, miljøfremmede stoffer og klimaændringer. Forskningen er især rettet mod videngrundlaget for de nationale vandmiljøplaner, natur- og miljøovervågningen, indsatsen på klimaområdet samt implementering af Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet. Vandmiljøovervågningen i NOVANA programmet udføres af DMU og amtskommunerne (grundvand af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse). DMU koordinerer det samlede program og varetager fagdatacenteropgaver (databanker, rapportering, vejledninger) for ferskvandsdata, landovervågningsdata og marine data. Overvågningen i ferskvand og kystvande gennemføres af amterne, medens DMU udfører overvågningen i de åbne danske havområder. Ud over den egentlige overvågning skal brug af biologiske indikatorer i overvågningen vurderes i 2005, og forskellige organismer vil blive afprøvet som biomarkører for belastning med toksiske stoffer. I havforskningen fortsætter DMU den strategiske satsning på udvikling af modeller til brug for blandt andet havovervågningen. Der stiles efter at etablere et system af modeller til analyse af vand- og stoffluxe i de indre danske farvande samt hydrodynamik og biologisk omsætning i fjorde. Forskning og rådgivning i forbindelse med implementering af EU s Vandrammedirektiv og Habitatdirektiv er ligeledes et omfattende emne. DMU løser opgaver både på nationalt og EU niveau. Der er tale om en lang række analyser og udvikling af standardiserede analysemetoder og vurderingsredskaber for biologiske og økologiske parametre, udvikling af indikatorer, fastlæggelse af økologisk kvalitet og referencetilstand og etablering af kvalitetsklasser for en række parametre. Genstandsområderne er både vandløb, vandløbsoplande, søer og havmiljøet og omfatter også forskellige virkemidler. Forskningen foregår primært i form af en række store projekter under EU s 6 rammeforskningsprogram. Til understøtning af Vandmiljøplan III gennemfører DMU sammen med Danmarks Jordbrugsforskning nogle udviklingsprojekter vedrørende fosfortab til overfladevand og metoder til monitering af landbrugets næringsstoftab. I 2005 videreudvikles et fosfor-indeks, som kan udpege de marker, der har størst risiko for tab af fosfor. I et EUprojekt udarbejdes modeller til kvantificering af tab og transport af næringsstoffer for 14 europæiske oplande. I 2005 vil der også blive udarbejdet og fremsendt forslag til forskningsprojekter under det nye Vandmiljøplan III forskningsprogram. 10

13 Forskningen i de komplekse sammenhænge mellem klimaændringer og deres effekt fortsættes i Der gennemføres analyser af temperaturændringers effekt på arktiske sø-økosystemer og af klimaeffekter på vandløb, søer og afstrømning på tværs af Europa. I havforskningen undersøges blandt andet isdannelsens betydning for kulstofudvekslingen mellem atmosfæren og havet og den vertikale transport af kulstof fra atmosfæren til dybhavet. Resultaterne kan få betydning for de nuværende klimamodeller. Forskningen vedrørende produktionsforholdene i de frie vandmasser i havet videreføres i 2005, blandt andet med fokus på biotilgængelighed af kvælstof. En doktordisputats inden for området færdiggøres og forsvares. Der gennemføres endvidere undersøgelser af samspillet mellem havbunden og de frie vandmasser, herunder iltsvind, metanomsætning og havbundens betydning for udbredelse af ålegræs i de lavtvandede områder. Der vil i 2005 blive gennemført VVM undersøgelser (Vurdering af Virkninger på Miljøet) af havvindmøllers effekt på havpattedyr, og der vil blive foretaget fingeraftryksanalyser af olie som led i opklaringen af oliespild. For Råstofdirektoratet for Grønland forventes gennemført en strategisk miljøvurdering af et havområde vest for Disko, der planlægges åbnet som udbudsområde for olieefterforskning. Undersøgelse af naturgenopretningen i Skjern å afsluttes med en rapport i 2005, og et forskningssamarbejde søges etableret med Syddansk Universitet om kemiske og biologiske metoder til sørestaurering. På dambrugsområdet fortsættes samarbejdet med Danmarks Fiskeriundersøgelser om et større modeldambrugsprojekt, ligesom samarbejdet med Dansk Skaldyrcenter (DSC) om miljømæssige aspekter af muslingebrug vil blive udbygget. 3.3 Terrestrisk miljø og natur Kompetenceområdet omfatter terrestrisk biodiversitet, landskabsøkologi og vildtbiologi med særligt henblik på betydningen af menneskeskabte påvirkninger, herunder klimaeffekter. Området omfatter endvidere økologisk og sundhedsmæssig risikovurdering af kemiske stoffer, genetisk modificerede organismer og mikroorganismer, samt miljøeffekter af jordbrugspraksis og råstofaktiviteter. Hovedindsatsen i NOVANA programmet ligger i opbygningen af fagdatacenter for biodiversitet og udarbejdelse af den danske Rødliste med vurdering af status for yderligere ca arter. Endvidere udarbejdes vildtudbyttestatistik, og der gennemføres overvågning af Tøndermarsken. I Grønland videreføres overvågningsprogrammet i Zackenberg og undersøgelserne af grænseoverskridende kontaminanter i det grønlandske miljø. Overvågningen af forureningstilstanden ved minerne i Maarmorilik afsluttes i Understøtning af implementeringen af Habitatdirektivet fortsættes i EU Kommissionens nye retningslinier for medlemsstaternes indberetninger under Habitatdirektivet ligger tæt op af den danske model, og arbejdet med at oversætte det danske 11

14 materiale til engelsk vil blive fortsat. Der vil blive gennemført en række forskningsprojekter vedrørende effekter af menneskelig aktivitet på vandfugle og terrestriske dyrebestande og økosystemer. Det drejer sig om effekter fra jagt og andre friluftsaktiviteter, fra større anlæg som vindmølleparker, vejanlæg og faunapassager samt effekter af f.eks. miljøvenlige jordbrugs- ordninger i Tøndermarsken og råstofaktivitet i Grønland. Udviklingen af koncepter for VVM-vurderinger (Vurdering af Virkninger på Miljøet), og udvikling af et forvaltningsgrundlag for klitheder langs den jyske vestkyst vil blive videreført. Forskningen i økologisk jordbrug under FØJO II programmet forventes fortsat med bevillinger fra FØJO III. Indsatsen for at udvikle modelbeskrivelser af natur- og miljøforholdene på det terrestriske område vil blive fortsat med blandt andet landskabsøkologiske modeller, modelanalyser af udbredelsen af rensdyr og moskusokser i Grønland og modellering af genspredning fra genmodificerede planter til nærtbeslægtede arter. Et forskningsprofessorat inden for Global Change Biology planlægges besat i 2005, og der gennemføres undersøgelser af biodiversiteten langs klima- og forureningsgradienter samt af effekterne af klimaændringer på terrestriske økosystemer. Kombineret stress er et centralt emne indenfor risikovurdering. Det drejer sig om forskning i, hvordan påvirkninger fra en række forskellige stressorer i miljøet virker sammen, f.eks. kemikalier i samspil med kulde eller andre påvirkninger. DMU leder et større EU projekt på området, der indgår som et element i EU s Handlingsplan for Miljø og Sundhed. DMU gennemfører endvidere undersøgelser af den genetiske og fysiologiske baggrund for stresstolerance. Forskningen på bekæmpelsesmiddelområdet vil blive videreført med undersøgelser af især pesticiders effekt på terrestriske økosystemer, effekter af forskellige sprøjtestrategier og videreudvikling af brugbare plantebiomarkører. I andre projekter undersøges kemiske stoffers tilgængelighed og aktivitet f.eks. i jord, slam og sediment, og der udvikles avancerede analytisk-kemiske og andre metoder, f.eks. hulfiber baserede ekstraktionsmetoder. Der vil i 2005 blive gennemført målinger af blandt andet PCB (polyklorerede bifenyler, i kølemidler), PAH (polynukleaære aromatiske hydrokarboner fra tjære, olie, kul o.a. organiske forbindelser) og bromerede flammehæmmere i muslinger og fisk, samt organiske miljøfremmede stoffer i spildevandsslam og hudallergener i forbrugerprodukter. Der vil endvidere blive gennemført studier af miljøfremmede stoffer i en række arter fra den Grønlandske natur og af deres effekt på f.eks. isbjørne og slædehunde. I den mikrobiologiske forskning indgår i 2005 studier af bakteriel oprensning af kviksølvforurenet jord, et projekt om udvikling af overvågningsmetoder baseret på planter og mikroorganismer samt forsøg med at udvikle mindre pathogene stammer af bakterier, der anvendes som sprøjtemiddel i jordbruget. Generelt vil der være øget fokus på forekomst og evolution i miljøet af patogene gener. Der arbejdes også med risikovurdering af genetisk modificerede planter, blandt andet med gensplejsede, insektresistente planters virkning på livet i jorden. 12

15 3.4 Miljøøkonomi, miljøsociologi og integreret analyse Kompetenceområdet dækker miljøøkonomiske analyser, miljøsociologiske undersøgelser samt integrerede analyser af miljø og natur herunder integreret risikovurdering vedrørende kemiske stoffer. Inden for området miljøøkonomi er der en stigende forskningsindsats i forbindelse med EU-projekter. Den stigende EU-regulering inden for miljøområdet medfører et videnbehov i relation til vurdering af økonomiske omkostninger og gevinster ved miljøregulering. I 2005 gennemføres et større EU-projekt, som skal belyse konkurrenceevne-effekter af CO 2 -afgifter. Der arbejdes i stigende omfang på at koble miljøkonomiske analyser på naturvidenskabelige modeller og scenarier for tilstand og udvikling inden for atmosfærisk miljø, akvatisk miljø og terrestrisk økologi. I 2005 udvikles et beslutningsstøtteværktøj som kobler modellering af luftforurening på lokal og regional skala med beregninger af eksternaliteter (f.eks. sundhedsskader, skader på afgrøder, bygninger osv.). Inden for det miljøsociologske område arbejdes der med undersøgelser af miljøbevidstheden i befolkningen. I 2005 gennemføres et projekt vedr. menneskers risikoopfattelse ved anvendelse af pesticider og i et tværfagligt projekt undersøges risikokommunikation, dvs. dialogen mellem eksperter og lægfolk og eksperter imellem om risikoindikatorer og -scenarier. DMU (TERI) er koordinator i et større EU-projekt NOMIRACLE. Projektet understøtter EU's handlingsplan for miljø og sundhed og har til formål at udvikle nye metoder til integreret risikovurdering af kemikalier og i særdeleshed interaktionen mellem kombinationer af risikofaktorer. Flere afdelinger i DMU medvirker (TERI, MIMI og SYS) og projektet vil udgøre en vigtigt platform for DMU's arbejde med miljø og sundhed. DMU udgiver i 2005 den 4. nationale miljøtilstandsrapport, som input til regeringens natur- og miljøpolitiske redegørelse. DMU bidrager endvidere til det internationale arbejde med udvikling af miljøindikatorer og miljøtilstandsrapportering. DMU's arbejde med indikatorer og miljørapportering er blevet styrket med en foreløbig 2-årig rammekontrakt med Det Europæiske Miljøagentur indenfor området SOE (State of the Environment) -rapportering og indikatoraktiviteter. DMU varetager også rollen som nationalt knudepunkt for miljøagenturet. Endelig gennemføres integrerede analyser af problemstillinger i det åbne landskab vedrørende bæredygtig arealanvendelse, økologisk jordbrug, implementering af vandrammedirektivet og vurdering af vindenergiprojekter. 13

16 4 Programområder: Tværgående problemstillinger Mange problemstillinger på miljøområdet er tværgående og forudsætter en tilsvarende tværfaglig tilgang, som trækker på flere faglige discipliner og som derfor ikke kan afspejles/indpasses i en fast struktur som de ovennævnte kompetenceområder. DMU har i Resultatkontrakt prioriteret 5 programområder, som indeholder problemstillinger, som i særlig grad kræver en tværgående og flerfaglig tilgang for at kunne imødekomme behovet for et sammenhængende videngrundlag for naturforvaltning og miljøtiltag. Områderne er Næringsstoffer, Kemiske stoffer og bioteknologi, Klimaændringer, Biologisk mangfoldighed og Samfund, miljø og sundhed. Sammenlagt er der afsat 12 mio.kr. af DMU s basisbevilling over 4 år til at igangsætte og medfinansiere tværgående og tværfaglige projekter. Projekterne fokuseres på behovsvurderinger, som også er påpeget af det internationale ekspertpanel, som forestod den generelle evaluering af DMU i Panelet påpegede samtidig, at DMU s datahåndtering på tværs af kompetenceområder og faglige discipliner bør styrkes. En tværgående koordinering skal medvirke til at optimere udnyttelsen af overvågningsprogrammer og datasamlinger. Indsatsen indgår som et 6. tværgående projekt. Område Næringsstoffer Kemiske stoffer og bioteknologiske produkter Klimaændringer Biologisk mangfoldighed Samfund, miljø og sundhed Data Behov / Projekt Implementering og opfyldelse af Vandrammedirektivet Risikovurderinger Effekter af klimaændringer i DK og Arktis Implementering og opfyldelse af Habitatdirektivet Sundhedsmæssige problemstillinger Implementering af ny datastrategi i DMU med sammenhæng til Miljøministeriets miljødataprojekt Direktionen har i 2004 gennemført en intern proces med udvælgelse af projektforslag og har givet tilsagn om medfinansiering til 6 projekter, som alle relaterer sig til ovennævnte videnbehov. Projekterne imødekommer intentionerne om at sammenbygge DMU's mange kompetencer, og videnopbygningen målrettes til at kunne være forvaltningsunderstøttende. De 6 projekter er: 1. Konsistente konsekvensvurderinger ifm. vurderinger af virkninger på miljøet (VVM) (VIBI, MAR, SYS, TERI, FEVØ og ATMI) 2. Formidlingsprojekt vedr. klimaændringer i Arktis (ATMI, MAR og AM) 3. Integreret modelsystem (luftmodeller og miljøøkonomi) (ATMI og SYS) 4. Risikovurdering vedr. miljø og sundhed - nyt paradigme (MIMI, SYS og TERI) 5. Fuldskalaundersøgelser til forbedret estimering vedr. pesticidbelastning (SYS og FEVØ) 6. Implementering af VRD - udvikling af modeller og indikatorer (MAR, FEVØ og SYS) 14

17 Samlet andrager direktionens tilsagn ca. 3,9 mio. kr. som skal understøtte ovenstående tværgående initiativer, som også har opnået ekstern finansiering på i alt ca. 13,9 mio. kr. Projekterne er alle flerårige og igangsættes i I 2005 gennemføres endnu en intern proces med udvælgelse af projektforslag. 5 Personale og organisation Den aktive strategi indebærer en række udfordringer for både medarbejdere og ledelse i DMU. Målsætningen om at bevare kompetencerne kræver en række tiltag. Der skal løbende være fokus på effektiviseringsmuligheder, og der skal laves mere akkvisitionsarbejde i forhold til tidligere for at kunne lykkes med en øget ekstern finansiering. Der skal også tilvejebringes maksimal fleksibilitet i institutionen, så ressourcer kan flyttes til områder, hvor der er travlt, for løbende at kunne sikre fuld kapacitetsudnyttelse. Ledelsen skal i 2005 fortsat sikre, at de væsentligste forudsætninger for den aktive strategi tilvejebringes. DMU s styringsmodel indebærer, at målsætninger for resultater og ressourcer fastlægges i resultatkontrakt og arbejdsprogrammer med opfølgning ved halvårsstatus og årsrapport. DMU vil i 2005 gennemføre intern kvartalsvis opfølgning på den faglige og økonomiske fremdrift med henblik på at etablere et godt styringsgrundlag på både projekt-, afdelings- og institutionsniveau. I 2005 vil DMU gennemføre et organisations- og kompetenceudviklingsprojekt, som har til formål at styrke det tværfaglige element, primært i DMU's rådgivning. Projektet indgår i et større projekt støttet af ELU-fonden (Efteruddannelse for Længerevarende Uddannede), som har til formål at generere viden om metoder til kompetenceudvikling i organisationer under forandring. Der skal i projektet i DMU gennemføres en analysefase i relation til organisationsstrukturen, samt gennemføres kompetenceudvikling i relation til tværgående samarbejde. Projektet gennemføres med ekstern konsulentbistand finansieret af ELU-fonden. DMU gennemfører hvert 2. år lederevaluering og i 2005 skal lederevalueringen omfatte direktion, chefer og gruppeledere. Evalueringen vil i særlig grad belyse medarbejdertilfredsheden i relation til ledelse efter implementeringen af gruppestruktur i afdelingerne. Gruppestrukturen skal medvirke til at styrke den decentrale beslutningskraft, således at faglige, personalemæssige og økonomiske beslutninger kan træffes så tæt på opgaverne og de involverede medarbejdere som muligt. Ledelsesmæssig støtte i det daglige er et middel, som skal understøtte at medarbejdere generelt i DMU er selvstændigt initiativtagende og samarbejdende omkring opgaveløsningen. 15

18 6 DMU s afdelinger og projektområder DMU s faglige opgaver varetages af otte forskningsafdelinger med hver deres særlige projektområder. Ved faglige opgaver, der går på tværs af afdelingerne, er ansvaret placeret i een afdeling. På områder, hvor der er behov for overordnet faglig koordinering er ansvaret herfor placeret i direktion og sekretariat (f.eks. overvågning, formidling, institutionelt samarbejde). Forskningsafdelingerne og deres projektområder er præsenteret i det følgende. Alle afdelingerne varetager forskning og langsigtet videnopbygning i samspil med overvågning og på baggrund heraf yder de faglig rådgivning og konsulenttjenester, vejleder ph.d.- og specialestuderende, bidrager til den øvrige universitetsuddannelse og varetager formidlingsopgaver. En samlet oversigt over afdelingernes økonomi er vist i tabel 4, side Afdeling for Arktisk Miljø (AM) Nøgletal R2003 B B2005 Udgifter 22,4 21,9 22,1 Udgifter - køb andre afd. 1,9 3,5 Indtægter - basis inkl. overførsler 4,8 5,6 4,6 Indtægter - eksterne 16,9 17,8 21,0 Indtægter - salg andre afd. 0,8 0,2 Årsværk ,1 31,4 1 Løbende budget pr er SLS (Statens LønSystem)-løndata dvs. ekskl. timelønnede og eksternt lønnede ph.d.-stud. og inkl. medarbejdere med løntilskud Produktindikatorer R2003 B2004 B2005 Forskning - Vid. publ. m. referee Rådgivning og Overvågning - Rapporter Formidling - pop.fagl. rapporter Undervisning - ph.d.-afhandlinger 1 1 AM har 4 faglige projektområder, hvorunder hører forskning, overvågning, faglig rådgivning, uddannelse og formidling. Projektområde: Miljøeffekter af råstofaktiviteter i Grønland Overvågning og tilsyn i forbindelse med eftersøgning og indvinding af mineraler og olie samt forskning i biologiske systemers og populationers følsomhed, og deres eksponering til forurening og forstyrrelse fra råstofaktiviteterne. 16

19 Forskning Råstofdirektoratet for Grønland planlægger at åbne udbudsområder for olieefterforskning og udvinding i den sydøstlige Baffin Bugt (vest for Disko). Der skal udarbejdes en strategisk miljøvurdering af området inden åbning, som forventes i I 2005 forventes der indgået en samarbejdsaftale om en sammenstilling af eksisterende data om biologi, oceanografi, dybde- og isforhold i havområdet vest for Disko samt forundersøgelser af biologisk vigtige ressourcer. Bestandsbiologiske undersøgelser af ederfugl og kongeederfugl afsluttes i I samarbejde med VIBI og Grønlands Naturinstitut udføres registreringer af gæs i Vestgrønland, som skal afdække om der er mulighed for at begrænse udviklingen i bestanden af Canadagås, som er ved at fortrænge den grønlandske blisgås i mange områder i Vestgrønland. I samarbejde med Grønlands Naturinstitut afsluttes endvidere modelanalyser af udbredelse af rensdyr og moskusokser i Vestgrønland. Overvågning I 2005 udføres sidste indsamlingsrunde i overvågningen af forureningstilstanden ved Maarmorilik. Resultaterne af overvågningen i det tidligere mineområde ved Ivittuut rapporteres i Endvidere skal der ske overvågning og tilsyn med mineprojekter ved Seqi og Nalunaq. Faglig rådgivning AM har udarbejdet forskellige GIS-kort som indgår i miljøvurderinger af råstofaktiviteter i Grønland. I 2005 skal der arbejdes på at skabe en fælles platform for kortmaterialerne, så der bliver en integration og fælles brugerindgang. I 2005 kan der foruden den løbende vurdering af efterforskningsaktiviteter - forventes en særlig arbejdsindsats omkring miljøgodkendelse af en ny mineaktivitet ved Fiskefjord (Seqi olivin projektet). Projektområde: Skæbne og effekt af langtransporteret kemisk forurening i Arktis Forskning og overvågning vedrørende de arktiske økosystemers og befolkningens eksponering til langtransporteret forurening med tungmetaller og organiske stoffer. Forskning Under Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP)-regi er der iværksat studier af effekter af POP er (sværtnedbrydelige organiske forbindelser) på isbjørne og slædehunde. AM vil i 2005 videreføre projekterne med kontrollerede forsøg på slædehunde, der bruges som modelorganismer, og analyse af nye indsamlede prøver af østgrønlandske isbjørne. Endvidere søges der finansiering til undersøgelse af kviksølvtransport og akkumulering gennem marine fødekæder samt af effekter af kviksølv på isbjørne (baseret på allerede indsamlede prøvematerialer). Overvågning Inden for AMAP Core-programmet skal der i 2005 analyseres de prøver, som blev indsamlet i Grønland i AM opretter og systematiserer en prøvebank for AMAPprøver. Oplysninger om prøvebanken formidles via DMU s hjemmeside, således at samarbejdspartnere i AMAP-regi kan få information om og adgang til prøvebanken. På baggrund af prøvebankens materialer udføres i 2005 retrospektive analyser af udviklingen i udvalgte grupper af forurenende stoffer. 17

20 Faglig rådgivning AM bidrager til AMAP s arktiske olieassessment, som skal foreligge i AM vil, såfremt der ydes finansiering, sammenstille den eksisterende viden om lokale grønlandske kilders bidrag til den samlede forureningstilstand i det marine miljø i Grønland. Efter aftale med Forsvaret udføres en undersøgelse af forureningen af det marine miljø ud for dumpen ved Station Nord. Formidling AM forventer at igangsætte et projekt - såfremt det finansieres - om formidling af viden om forurenende stoffer og deres effekter i det grønlandske miljø og for den grønlandske befolkning. Formidlingsaktiviteterne forventes at finde sted i 2005 og Uddannelse I 2005 forventes afsluttet et ph.d.-projekt vedrørende fedtsyrer i marine organismer i Grønland. Projektområde: Klimaeffekter på økosystemer i Arktis Forskning og overvågning af terrestriske økosystemer og biodiversitet, primært med henblik på Miljøstyrelsens bidrag til Arctic Council s opgørelser af klimaeffekter. Forskning Et forskningsprofessorat inden for Global Change Biology planlægges besat i Professoratet skal medvirke til at sætte forskningsmæssig fokus på klimaændringers effekt på arktiske terrestriske økosystemer, herunder udvikling af modelværktøjer til forudsigelse af effekter på trofiske interaktioner og særligt højerestående dyrearter. I 2005 afsluttes projektet vedrørende kalibrering af den spektrale reflektion og biomasse i udvalgte plantesamfund i Zackenberg. Det EU-finansierede projekt FRAGILE ( Fragiliy of Arctic Goose habitat: impacts of land use, conservation, and elevated temperaturs ) afsluttes ved udgangen af 2005, og der er planlagt en række videnskabelige sammenskrivninger og publikationer. Overvågning Overvågningen i Zackenberg forventes fortsat som i Der er i 2006 planlagt en samlet syntese af de første10-års forskning og overvågning i Zackenberg. I 2005 vil data fra alle delprogrammer ligge på en fælles platform (i en fælles portal på DMU s hjemmeside), således at alle data kan udnyttes til tværgående analyser. For 2005 planlægges en række videnskabelige publikationer, som skal føde ind som referencer i syntesepublikationen. Uddannelse I 2005 fortsættes 2 igangværende ph.d.-projekter vedrørende planteøkologi og C0 2 - udveksling. Projektområde: Menneskeskabte påvirkninger af havpattedyr Forskning og overvågning af havpattedyr, primært med henblik på national (Skov- og Naturstyrelsen) og international (ASCORBANS) forvaltning af bestandene. 18

21 Forskning Undersøgelser af havvindmøllers effekt på havpattedyr på Horns Rev og ved Nysted fortsættes i 2005 og der planlægges en række videnskabelige sammenskrivninger af de indsamlede resultater. I samarbejde med Kiels Universitet planlægges endvidere nye undersøgelser ved de danske havvindmølleparker og de planlagte tyske parker. I 2005 skal der udvikles en rumlig model for udbredelsen af marsvin ved Horns Rev. Modellen planlægges at indgå som et redskab i det kommende VVM-arbejde for havvindmøllemoduler ved Horns Rev. AM arbejder i 2005 på at udvikle og afprøve forskellige typer af undervandshydrofoner til registrering og overvågning af havpattedyrs aktivitet. I 2005 afsluttes undersøgelser, der skal give grundlag for vurdering af pingeres effekt som redskab til at minimere bifangst af marsvin. Overvågning Overvågning af sæler udføres under NOVANA. DMU indgår i et EU-projekt til overvågning af småhvaler i Atlanten, Nordsøen og Østersøen. Hovedtogterne udføres i Rådgivning AM rådgiver Skov- og Naturstyrelsen i forbindelse med nationale forvaltningsplaner for havpattedyr, ASCOBANS, ICES og EU-direktiver. Uddannelse Der planlægges i 2005 igangsættelse af et ph.d.-projekt vedrørende rumlig modellering af havpattedyr. Fire specialestuderende er tilknyttet projektområdet i Afdeling for Atmosfærisk Miljø (ATMI) Nøgletal R2003 B B2005 Udgifter 32,9 32,6 31,7 Udgifter - køb andre afd. 1,0 1,0 Indtægter - basis inkl. overførsler 20,7 16,5 13,3 Indtægter - eksterne 13,0 14,2 13,2 Indtægter - salg andre afd. 3,6 5,5 Årsværk ,7 58,6 Løbende budget pr er SLS-løndata (Statens LønSystem) dvs. ekskl. timelønnede og eksternt lønnede ph.d.-stud. og inkl. medarbejdere med løntilskud Produktindikatorer R2003 B2004 B2005 Forskning - Vid. publ. m. referee Rådgivning og Overvågning - Rapporter Formidling - pop.fagl. rapporter Undervisning - ph.d.-afhandlinger

DMU s Resultatkontrakt 2004-2007 med Miljøministeriet 1

DMU s Resultatkontrakt 2004-2007 med Miljøministeriet 1 DMU s Resultatkontrakt 2004-2007 med Miljøministeriet 1 1 Indledning...2 2 DMU s opgaver...2 2.1 Forskning...3 2.2 Overvågning og data...5 2.3 Faglig rådgivning...6 2.4 Formidling, kommunikation...8 2.5

Læs mere

Arbejdsprogram 2004. December 2003 Arbejdsprogrammet er kun udgivet i elektronisk format på www.dmu.dk

Arbejdsprogram 2004. December 2003 Arbejdsprogrammet er kun udgivet i elektronisk format på www.dmu.dk Arbejdsprogram 2004 December 2003 Arbejdsprogrammet er kun udgivet i elektronisk format på www.dmu.dk Arbejdsprogram 2004 1. Indledning 3 2 DMU s opgaver 2 2.1 Forskning 2 2.2 Overvågning og data 3 2.3

Læs mere

Bilag 2. Institutionsmål og koncernmål 2004

Bilag 2. Institutionsmål og koncernmål 2004 Bilag 2. Institutionsmål og koncernmål 2004 DMU bidrager til Miljøministeriets styringskæde med årlige institutionsmål og bidrag til ministeriets årlige koncernmål. Institutionsmål 2004 DMU s institutionsmål

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

US AARH ARBEJDSPROGRAM 2010 FOR DMU

US AARH ARBEJDSPROGRAM 2010 FOR DMU US AARH ARBEJDSPROGRAM 2010 FOR DMU Februar 2010 Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariat Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Postboks 358 4000 Roskilde Tlf.: 46 30 12 00 Arbejdsprogram

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Afdeling for Arktisk Miljø (AM)

Afdeling for Arktisk Miljø (AM) Bilag 1. RKmål og AP06mål I bilag 1 er vist en oversigt over DMU s 4-årige resultatkontraktmålsætninger (RKmål) i og deres sammenhæng med de årlige målsætningerne i arbejdsprogram 2006 (AP06mål) Afdeling

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015. Marts 2011

Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015. Marts 2011 Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015 Marts 2011 NFA s strategiske målsætninger Strategiske målsætninger Som nationalt forsknings- og videncenter

Læs mere

Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om?

Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om? Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om? Rådgivning og formidling organisering og aktører Der er en lang række områder hvor dansk/grønlandsk forskning indenfor alle hovedområder

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Referat af møde i FØJO's bestyrelse

Referat af møde i FØJO's bestyrelse 23. juni 2004 Referat af møde i FØJO's bestyrelse Onsdag den 26. maj 2004 på Forskningscenter Flakkebjerg Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Hanne Bach, Hanne Østergård, Karen Søegaard, Stig

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Referat af møde i FØJOs bestyrelse

Referat af møde i FØJOs bestyrelse 1. november 2006 Referat af møde i FØJOs bestyrelse Tirsdag den 24. oktober 2006 på Forskningscenter Bygholm Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Karen Søegaard, Erik Steen Jensen, Dorte Lau Baggesen,

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

0LOM RJ(QHUJLPLQLVWHULHW 'DQPDUNV0LOM XQGHUV JHOVHU 9LUNVRPKHGVUHJQVNDE 'DQPDUNV 0LOM XQGHUV JHOVHU YLUNVRPKHGVUHJQVNDE PDM

0LOM RJ(QHUJLPLQLVWHULHW 'DQPDUNV0LOM XQGHUV JHOVHU 9LUNVRPKHGVUHJQVNDE 'DQPDUNV 0LOM XQGHUV JHOVHU YLUNVRPKHGVUHJQVNDE PDM 0LOM RJ(QHUJLPLQLVWHULHW 'DQPDUNV0LOM XQGHUV JHOVHU 9LUNVRPKHGVUHJQVNDE 'DQPDUNV 0LOM XQGHUV JHOVHU YLUNVRPKHGVUHJQVNDE PDM Titel: Danmarks Miljøundersøgelser Virksomhedsregnskab 1999 Udgiver: Danmarks

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET Strukturreformer Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner Visionerne bag reformen Styrke den internationale gennemslagskraft Understøtte satsning på uddannelse og forskning Skabe stærkere

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse 1. del

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse 1. del NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen Programbeskrivelse 1. del Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur. NOVANA 2011-2015. Programbeskrivelse

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lovtidende A 2014 Udgivet den 25. april 2014 23. april 2014. Nr. 393. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB 2013 Professionshøjskolerne modtog i 2013 for første

Læs mere

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse mellem Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Døgnkontakten for Børn og unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune og Projektkontoret,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling

Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling Strategiplan Grønlands Naturinstitut 2009-12 Forord Både kulturelt og økonomisk udgør udnyttelsen af de levende ressourcer selve livsnerven

Læs mere

Der indkaldes hermed til SU-møde mandag den 1. september 2008 kl. 13.00 i mødelokale D2.04.

Der indkaldes hermed til SU-møde mandag den 1. september 2008 kl. 13.00 i mødelokale D2.04. Til medlemmerne af SU-Silkeborg Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Direktionen Sags nr.: 039-00121 Ref.: KNI/KBM 28. august 2008 Der indkaldes hermed til SU-møde mandag den 1. september 2008

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA 22.5.2013 Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA I dette notat beskrives de kompetencer, vi ønsker at opdyrke/understøtte i KORA med afsæt i, at KORA skal have to sidestillede spor

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

ÅRSRAPPORT. for Regnskabsåret 2003. 23.31.01 Danmarks Miljøundersøgelser. Danmarks Miljøundersøgelser

ÅRSRAPPORT. for Regnskabsåret 2003. 23.31.01 Danmarks Miljøundersøgelser. Danmarks Miljøundersøgelser ÅRSRAPPORT for Regnskabsåret 2003 23.31.01 Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser Indholdsfortegnelse BERETNING... 3 MISSION... 3 VISION... 3 HOVEDOPGAVER... 4 OVERORDNEDE RESULTATER...

Læs mere

Referat af Aftaleudvalgets 65. møde. den 29. marts 2006 på Hotel H.C. Andersen, Odense

Referat af Aftaleudvalgets 65. møde. den 29. marts 2006 på Hotel H.C. Andersen, Odense Danmarks Miljøundersøgelser 18. april 2006 FORS J. nr. 152/201-0001 Referat af Aftaleudvalgets 65. møde den 29. marts 2006 på Hotel H.C. Andersen, Odense Deltagere: Poul Nordemann, Århus Amt (PNO) Jan

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

ÅRSRAPPORT. for Regnskabsåret 2004. 23.31.01 Danmarks Miljøundersøgelser. Danmarks Miljøundersøgelser

ÅRSRAPPORT. for Regnskabsåret 2004. 23.31.01 Danmarks Miljøundersøgelser. Danmarks Miljøundersøgelser ÅRSRAPPORT for Regnskabsåret 2004 23.31.01 Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser Indholdsfortegnelse BERETNING... 3 ÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT...3 ÅRETS FAGLIGE RESULTATER...4 VURDERINGER

Læs mere

Transportforskningserfaringer i Danmark

Transportforskningserfaringer i Danmark Transportforskningserfaringer i Danmark Professor oan@transport.dtu.dk TØF Transportforskningskonference 19/9-2008 Om indlægget Hvorfor transportforskning? Historisk vue på den danske transportforskning

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

GEUS PERSONALEPOLITIK

GEUS PERSONALEPOLITIK OKTOBER 2012 GEUS PERSONALEPOLITIK G E U S FORORD Det er afgørende, at GEUS mission, vision og værdier understøttes af en personalepolitik. GEUS overordnede vision: Geologi for et samfund i forandring

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen

Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen Hvad er Danmarks Miljøportal? Et partnerskab mellem Miljøministeriet Kommunernes Landsforening Danske Regioner Etableret for at sikre amternes miljødata

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006 June 6, 2006 1 Den Netværk for skal fremme innovativt samarbejde og deling af viden. Netværket henvender sig til forskningspartnere, IT virksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som udvikler stalde

Læs mere

Resultatkontrakt for Statens Institut for Folkesundhed

Resultatkontrakt for Statens Institut for Folkesundhed Resultatkontrakt for Statens Institut for Folkesundhed 2003 Forskning og udredningsarbejde for forandring og bedre folkesundhed 27. februar 2003 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Generelt om Instituttet

Læs mere

Virksomhedsregnskab 2000

Virksomhedsregnskab 2000 Virksomhedsregnskab 2000 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Titel Danmarks Miljøundersøgelser Virksomhedsregnskab 2000 Udgiver Danmarks Miljøundersøgelser Udgivelsesår 2001 Redaktion

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere