Universitetssygehus Køge

Transkript

1 Universitetssygehus Køge Styringsmanual Version 3, revideret juni 2014

2 Indholdsfortegnelse 1. Formål Baggrunden for Styringsmanualen Projektbeskrivelse Vision Plangrundlag Organisation og ansvar Tilsynspligt Finansiering Styringsmanual Lov om offentlig byggevirksomhed Organisationsmodel Grænsefladeproblematik Ansvarsbeskrivelse Roller og ansvar Dispositionsbeføjelser Kvalitetssikring Mødestruktur Hyppighed Form Økonomistyring Kalkulationsproces Udførelsesrisiko Entreringsrisiko Uforudseelige forhold pct. reservepulje Investeringskalkulation / Totaløkonomi Kalkulation af anlægsomkostninger Kalkulation af driftsomkostninger Datakilder, periodisering, indeksering Change request Kvalitetssikring Regnskabspraksis Kontoplan og konteringsvejledning Kontrolspor Uvildig Controlling Afstemning Fakturahåndtering Periodisering Opfølgning Funktions- og personadskillelse Revision og regnskab Systemunderstøttelse Opfølgning på effektiviseringsgevinster Risiko Risikopolitik og ansvar Risikostyringsmål Risikovurdering Side 2

3 Særlige risikoelementer Risikoværktøjer Risikobearbejdning Risikohandlingsplan Risikoopfølgning Forsikring Rapportering Rapporteringsstruktur og beslutningsveje Rapporteringsværktøj Dokumentation, arkivering m.v Aftale- og kontraktforhold Aftale- og udbudsstrategi Valg af entreprise- og samarbejdsform Incitamentsstruktur Inddragelse af eksterne kompetencer Kommunikationsstrategi Intern kommunikation Ekstern kommunikation Personale Tavshedspligt Miljø og sikkerhed Side 3

4 1. Formål Formålet med denne styringsmanual er at skabe det administrative grundlag for gennemførelse af Universitetssygehus Køge. Styringsmanualen er Regionsrådets middel til at kommunikere bygherrens krav til byggeorganisationens styring af byggeriet. er den ramme, der anviser retningslinjerne for, hvordan byggeprocessen for det nye universitetssygehus i Køge tilrettelægges. understøttes af en række specifikke administrative retningslinier, der med respekt for manualens rammer, øvrige relevante regler og politiker i regionen samt aktuelle lovkrav, beskriver hvordan de anførte rammer udfyldes. ajourføres og opdateres løbende med angivelse af konkrete sagsspecifikke navne på personer og firmaer. Denne styringsmanual er udarbejdet med udgangspunkt i forslag fra KPMG som anført i deres rapport Økonomisk styring af større anlægsprojekter / sygehusbyggerier, Rapport til Danske Regioner af den 2.oktober 2008, Styringsmanual for gennemførelse Af nyt Psykiatribyggeri i Slagelse (GAPS) af 21. februar 2011, økonomiaftalen mellem Regeringen og regionerne for 2012, samt ved inddragelse af Statsrevisorernes beretning 3/2011 om sygehusbyggerierne. Side 4

5 2. Baggrunden for Styringsmanualen Danske Regioner har i 2008 af KPMG fået gennemført et analysearbejde, der har resulteret i en rapport indeholdende principper for økonomistyring af større sygehusbyggerier (med anlægsøkonomi på 1 mia. kr. og derover pr. projekt). Med udgangspunkt i KPMG s anbefalinger, har regionerne vedtaget at følge fem hovedprincipper for økonomisk styring af større anlægsprojekter. Principperne tager særligt sigte på at sikre, at der er en betryggende økonomistyring af projekterne, og at den politiske ledelse har løbende og tilstrækkelig indsigt i projekternes udvikling og økonomi. De fem hovedprincipper er: 1. At den politiske ledelse skal fastlægge de strategiske beslutninger for det enkelte byggeprojekt, herunder økonomi, visioner, strategiske målsætninger og succeskriterier. Den politiske ledelse skal gennem styringsmanual sikre at der følges systematisk op i forhold til byggeriets økonomi og fremdrift 2. At der skal udarbejdes en projektspecifik styringsmanual for hvert projekt. Styringsmanualen skal beskrive hvordan de centrale dele af byggeprocessen skal tilrettelægges og styres, herunder den løbende økonomiopfølgning og -rapportering. Styringsmanualen definerer pejlemærker for, hvordan og på hvilke tidspunkter, der skal rapporteres til den politiske ledelse. Styringsmanualen godkendes af Regionsrådet. 3. At der skal etableres en robust og beslutningsdygtig projektorganisation, der i hele projektets forløb har de rigtige kompetencer og dermed kan matche de eksterne samarbejdspartnere. 4. At der er defineret en risikopolitik, hvis indhold bygger på politisk vedtagne målsætninger og politikker, herunder hvordan styringsparametre som tid, kvalitet og økonomi skal prioriteres. Der skal være en tæt sammenhæng mellem risikovurderingen og de opfølgningsprocedurer, som besluttes. 5. Der skal etableres en uafhængig controlling af hvert byggeprojekt. Byggeregulativ Region Sjælland har den 27. september 2007 vedtaget et Byggeregulativ for Region Sjælland. Formålet med Byggeregulativet er at skabe klare og ensartede retningslinjer for den administrative og politiske behandling af alle Region Sjællands bygge- og anlægssager. Byggeregulativet for Region Sjælland lever op til anbefalingerne fra KPMG ved at de strategiske overvejelser finder sted i forbindelse med vedtagelse af budget og investeringsoversigt. Regionsrådets tilsyn med byggeprojekterne sikres gennem rammestyring, ved godkendelse af idéoplæg, program, projektforslag og endeligt byggeregnskab. Byggeregulativet indeholder således retningslinjer for gennemførelse af bygge- og anlægssager i Region Sjælland. Byggeregulativet understøttes af en række administrative retningslinjer, der bl.a. omhandler organisering, håndtering af anlægsbevillinger samt paradigmer for rådgiverkontrakter, entreprisekontrakter, sikkerhedsstillelser, accepter mv. Regionsrådet følger endvidere byggesagernes fremdrift i forbindelse med de årlige budgetopfølgninger, der gennemføres tre gange årligt, henholdsvis 31. marts, 31. maj og 31. august. Byggeregulativet og de tilhørende administrative retningslinjer vil fortsat være gældende. For de større projekter (med anlægsøkonomi på 1 mia. kr. og derover pr. projekt), som forudsættes medfinansieret af den statslige Kvalitetsfonden skal der, med baggrund i de fem hovedprincipper, udarbejdes en projektspecifik styringsmanual. Styringsmanualen skal sikre at det konkrete byggeprojekt følger de fem hovedprincipper for økonomisk styring af større anlægsprojekter, som regionerne med udgangspunkt i anbefalinger fra KPMG har tilkendegivet at ville følge. Herudover sikrer styringsmanualen, at økonomiaftalen mellem Regeringen og Side 5

6 regionerne for 2012, samt bemærkningerne i Statsrevisorernes beretning 3/2011 om sygehusbyggerierne, følges. Side 6

7 3. Projektbeskrivelse 3.1. Vision Universitetssygehus Køge skal være hovedsygehus for Region Sjælland, med samling af alt specialiseret sygehusbehandling i Region Sjælland. Fremtidens sygehusvæsen i Region Sjælland, herunder universitetssygehuset i Køge, skal sikre, at det sygehusvæsen vi planlægger i dag, indtænker de tendenser og muligheder, der tegner sig i morgen. Der er formuleret syv visioner der understøtter den overordnede vision: Vi sikrer sammenhæng i patientens behandlingsforløb Vi giver patienten indflydelse på egen behandling Sygehuset er en attraktiv arbejdsplads Vi satser på forskning, læring og innovation Sygehuset er fleksibelt, effektivt og bæredygtigt Sygehuset helbreder og skaber trivsel Vi udnytter de teknologiske muligheder 3.2. Plangrundlag Universitetssygehus Køge får ca. 900 senge inkl. akut- og intensiv senge, og etableres med udgangspunkt i det eksisterende Køge Sygehus. I henhold til konkurrenceforslaget bliver det nye universitetssygehus på ca m 2, hvoraf ca m 2 er nybyggeri. I forbindelse med projektet skal der gennemføres en screening for at indkredse relevante energiog miljøparametre. Umiddelbart vil det være aktuelt at fokusere på: Bæredygtighed, energioptimering, dagslysforhold, rengøringsvenlighed, arbejdsmiljø, ressourceforbrug og støjforhold. Side 7

8 4. Organisation og ansvar Som følge af den statslige medfinansiering af projektet og projektets størrelse vil projektets fremdrift og styring blive fulgt tæt af Regionsrådet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Rigsrevisionen m.fl Tilsynspligt Jf. Styrelsesvedtægten for Region Sjælland 9 skal Forretningsudvalget føre tilsyn med bl.a. At forvaltningen af økonomiske midler sker i overensstemmelse med Regionsrådets beslutninger og i øvrigt på forsvarlig måde At forvaltningen af regionens kasser og regionens regnskabsføring er forsvarlig At de på årsbudgettet meddelte bevillinger og rådighedsbeløb samt de ved særlig beslutning bevilgede beløb ikke overskrides uden Regionsrådets samtykke 4.2. Finansiering Gennemførelse af Universitetssygehus Køge sker som et Kvalitetsfondsprojekt, hvilket betyder at finansieringen af projektet tilvejebringes af de centrale kvalitetsfondsmidler med ca. 60% og en regional egenfinansiering med ca. 40% Styringsmanual Til at understøtte Forretningsudvalgets tilsynspligt med de større byggesager (med en anlægssum på mere end 1 mia. kr.), som er medfinansieret af Kvalitetsfonden, og for at sikre entydige rammer for de enkelte projekters gennemførelse, udarbejdes der i Region Sjælland for disse sager (herunder Universitetssygehus Køge) en projektspecifik styringsmanual, der bl.a. indeholder krav til beslutningsgrundlaget for den politiske involvering Lov om offentlig byggevirksomhed Kvalitetsfondsfinansieringen af gennemførelsen af Universitetssygehus Køge medfører at projektet er omfattet af lov nr. 623 af 14. juni 2011 Lov om offentlig byggevirksomhed. Følgende bekendtgørelser vurderes at være gældende for projektet: Nøgletalsbekendtgørelsen Kvalitetssikringsbekendtgørelsen IKT-bekendtgørelsen Bekendtgørelse om anvendelse af OPP, partnering og nøgletal OPP-bekendtgørelsen For gennemførelsen af Universitetssygehus Køge forventes bekendtgørelserne anvendt på følgende vis: Nøgletalsbekendtgørelsen I forbindelse med prækvalifikation af tilbudsgivere (totalrådgivere og entreprenører) skal der indhentes nøgletal. Kvalitetssikringsbekendtgørelsen Programoplæg, byggeprogram og projekt skal være udtryk for: en tilfredsstillende brugsværdi og arkitektonisk fremtræden en forsvarlig byggeteknisk udformning og holdbarhed hensyntagen til miljø, energiforbrug og økologiske forhold en realistisk anlægs- og driftsøkonomi. Side 8

9 Der skal udføres totaløkonomiske beregninger af byggeprojektet, for at sikre at bygningen er omkostningsoptimal. Totalrådgiveren skal, inden aflevering af deres delprojekter, have gennemført projektgranskning, og entreprenørerne skal inden projektgennemgang have gennemført procesgranskning. IKT-bekendtgørelsen Alle deltagere skal under byggeprocessen anvende projektweb som kommunikations- og dokumentstyringssystem, og digitale bygningsmodeller i 3D ved projektering og gennemførelse af byggeriet. Det skal anvendes digital udbudsportal ved alle udbud og digital aflevering af de projektinformationer, som vurderes relevant for dokumentation af byggesagen, det afleverede byggeri (som udført), og den fremadrettede drift, vedligehold og forvaltning. Bekendtgørelse om anvendelse af OPP, partnering og nøgletal og OPP-bekendtgørelsen Der skal foretages en systematisk vurdering af, om projektet eller dele heraf kan gennemføres som et offentlig-privat partnerskab eller på grundlag af en partneringsaftale. Hvis byggeriet gennemføres som OPP, skal der anvendes nøgletal ved tilrettelæggelsen af byggeriet Organisationsmodel Generelt Organiseringen af sygehusbyggeriet i Køge foregår ved en justering af det ordinære princip for organisering af bygge- og anlægssager, som er godkendt af regionens MED-Hovedudvalg den 8.april 2008 og anført i notat om organisering af bygge- og anlægssager. Den anvendte organisationsmodel for gennemførelse af Universitetssygehus Køge er udarbejdet med baggrund i den godkendte organisationsmodel for gennemførelse af psykiatribyggeriet i Slagelse. Organisationsmodellen er i øvrigt opbygget i henhold til de principper, der anvendes i byggebranchen for organisering af byggesager og med respekt for regionens overordnede projektstyringssystem PRINCE2. I det ordinære princip for organisering af bygge- og anlægssager, samt organiseringen af psykiatribyggeriet i Slagelse, er projektorganisationen bygget op omkring ledelsen af det aktuelle virksomhedsområde. Gennemførelse af Universitetssygehus Køge er et fælles projekt for Region Sjælland, hvorfor projektorganisationen bygges op med reference til Direktionen. Projektorganisationen etableres med en programledelse og en projektdirektør. Projektdirektøren vil med reference til Direktionen varetage rollen som projektejer og formand for programledelsen. I lighed med GAPS etableres et projektteam. Projektdirektøren leder projektteamet. Til at styre, koordinere og kontrollere det samlede projekt tilknyttes en gennemgående bygherrerådgiver. Regionsrådet Regionsrådet involveres i de overordnede strategiske beslutninger og har herunder til opgave at sikre, at projektets vision, strategiske målsætninger og succeskriterier defineres. Regionsrådet vedtager budget og investeringsoversigt. Disse indeholder rådighedsbeløb til projektet fordelt over årene. Regionsrådet vil herudover, i henhold til økonomiaftalen for 2012, hvert kvartal blive orienteret om projektets fremdrift i projekt- og udførelsesfasen. Forretningsudvalget Forretningsudvalgets indstilling skal indhentes for enhver sag, der forelægges Regionsrådet til beslutning. Side 9

10 Direktionen Direktionen har ansvaret for, at de politiske beslutninger føres ud i livet og tegner administrationen i forhold til det politiske niveau. Styregruppen Med delegation fra Regionsrådet og Direktionen etableres en styregruppe, som fungerer som bygherre, og som, med reference til Direktionen, varetager rammerne for projektet. Styregruppen sammensættes af: Koncerndirektør (formand), som projektejer og repræsentant for Direktionen Ledelsesrepræsentant(er) for de nuværende sygehuse i regionen Økonomidirektør for regionen, med særligt ansvar for den overordnede kvalitetssikring af økonomien i projektet Byggechefen for regionen, med særligt ansvar for kvalitetssikringen af byggefagligheden, herunder tid og kvalitet i projektet Projektdirektøren, som den ansvarlige for projektet Ledelsesrepræsentant fra totalrådgiveren der ikke er involveret i det konkrete projekt, som den ansvarlige for projektets indhold og udførelse Projektleder fra bygherrerådgiver Styregruppen nedsætter en koordineringsgruppe, der fungerer som bindeled mellem projektledelsen og styregruppen. Som rådgiver for styregruppen deltager projektcheferne, der orienterer om fremdriften i projektet og indstiller til nødvendige beslutninger i styregruppen. Koordineringsgruppen Som bindeled mellem programledelsen og styregruppen sammensættes en koordineringsgruppe. Koordineringsgruppen sammensættes af: Projektdirektøren (formand) Ledelsesrepræsentanter for de nuværende sygehuse i regionen Planlægningschefen for regionen Byggekonsulent fra KU Byg Brugergruppeformanden Projektcheferne Projektleder fra bygherrerådgiveren Herudover deltager projektets totalrådgiver med projektlederen i koordineringsmøderne efter behov. Ekstern Controller I økonomiaftalen mellem Regeringen og Danske Regioner er det aftalt, at der for de enkelte kvalitetsfondsbyggerier skal udarbejdes kvartalsvise, revisorpåtegnede redegørelser til Regionsrådet. Disse kvartalsrapporter skal efterfølgende tilgå Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse for status vedrørende kvalitetsfondsbyggeriet. Intern Controller Til støtte for styregruppen varetager Koncern Økonomi og KU Byg den kontrollerende funktion, der kvartalsvis foretager revision og kvalitetssikring af projektets tids- og økonomistyring, herunder kontrolleres også risikovurderingerne for projektet. Funktionen sammensættes af uvildige, hvorved forstås medarbejdere, der ikke er direkte involveret i det konkrete projekt. Side 10

11 Sundhedsfaglig rådgivning Til støtte for styregruppen etableres der en sundhedsfaglig rådgivning, som har til opgave at sikre udvikling, herunder at den nyeste viden inden for det somatiske område inddrages i byggeriet. Sundhedsfaglig rådgivning sammensættes af: Kvalitetsdirektør, Kvalitet og Udvikling (formand) Lægefaglig vicedirektør fra sygehusene i Region Sjælland Kvalitetschef, Kvalitet og Udvikling Nationale og internationale eksperter Projektorganisationen varetager sekretariatsfunktionen. Programledelsen Med reference til koordineringsgruppen etableres en programledelse, som har ansvaret for processen. Projektdirektøren vil, med reference til Direktionen, varetage rollen som projektejer og formand for programledelsen. Programledelsen sammensættes af: Projektdirektøren (formand) Projektchefer Repræsentant fra KU Byg Repræsentant fra det tekniske område på Roskilde og Køge sygehuse. Projektleder fra bygherrerådgiver Projektchef fra totalrådgiver Til støtte for programledelsen sammensættes et projektteam. Projektteamet Projektteamet varetager som administration det daglige faglige arbejde med projektet og dermed sekretariatsbetjeningen af brugergruppen og de forskellige arbejdsgrupper. Der er behov for en dynamisk sammensætning af projektteamet, således at det løbende kan tilpasse sig projektets behov, herunder sikre at de eksterne rådgivere hele tiden har de rigtige input til at planlægge og projektere byggeriet. Den endelige bemanding vil blive fastlagt i forbindelse med de enkelte faser, bl.a. som følge af kompetence registreringer og vurderinger. Den endelige arbejdsdeling mellem projektteamet og de eksterne rådgivere vil kunne få indflydelse på bemandingen af projektteamet. Projektdirektøren leder projektteamet. Projektteamet vil kunne sammensættes af medlemmer, der er ansat i projektet eller udlånt fra den eksisterende organisation. Hvor der er tale om udlån fra den eksisterende organisation, sker honorering af den enkelte medarbejders deltagelse i projektet, inden for en på forhånd aftalt ydelses- og budgetramme. Den aftalte budgetramme afsættes inden for anlægsrammen for projektet. Ved projektansættelser skal disse omkostninger ligeledes honoreres af den givne anlægsbevilling. Projektansættelser skal ske med faglig reference til den eksisterende organisation. Der kan som udgangspunkt blive tale om ansættelse inden for sygehusene i regionen, Ledelsessekretariatet eller i et af de tværgående centre Koncern Service, Koncern Økonomi, Kvalitet og Udvikling, Koncern HR eller IT Region Sjælland. De medarbejdere, der tilknyttes projektet uanset om de er udlånt fra den eksisterende organisation eller er projektansatte får i den indledende fase projektreference til projektchefen for Side 11

12 bygherreorganisationen, og i de efterfølgende faser til projektdirektøren, eller en af disse udpeget. Projektteamet skal placeres samlet. Det vil være hensigtsmæssigt, om der i forbindelse med lokalerne til projektteamet også sikres lokaler til de faste medarbejdere fra bygherrerådgiver og totalrådgiver. Den fysiske placering vil kunne være tæt på lokaliteten i Køge eller omkring Regionshuset. I byggeprogramfasen bestod projektteamet at bestå af 4 8 medarbejdere udover projektdirektøren. I projektforslagsfasen forventes projektteamet at bestå af 6 12 medarbejdere udover projektdirektøren. Efter projektforslagsfasen forventes projektstaben at blive tilpasset behov og opgaver. Brugergruppe byggeri Med reference til koordineringsgruppen etableres en gennemgående brugergruppe for byggeri med inddragelse af kompetencer fra sygehusene i Region Sjælland. Brugergruppen skal sikre, at visionen for Universitetssygehus Køge bliver konkretiseret i byggeprojektet. De af brugergruppen nedsatte arbejdsgrupper sammensættes af repræsentanter med udgangspunkt i deres nuværende funktion og faglige kompetencer. Brugergruppen sammensættes af: Lægefaglig direktør eller vicedirektør (formand) Ledelsesrepræsentant(er) for de nuværende sygehuse i regionen Ledelsesrepræsentanter for de fagligt berørte områder Repræsentant fra det tekniske område på Roskilde og Køge sygehuse En arbejdsmiljørepræsentant udpeget af MED-sundhed En medarbejderrepræsentant udpeget af MED-sundhed Medarbejderinddragelse sker ved repræsentanter udpeget af medarbejdersiden i MED-sundhed. Brugergruppen faciliteters af projektteamet. Herudover deltager bygherrerådgiver og totalrådgiver i brugergruppemøderne efter behov. Brugergruppe it, udstyr og inventar Med reference til koordineringsgruppen etableres en gennemgående brugergruppe for it, udstyr og inventar med inddragelse af kompetencer fra sygehusene i Region Sjælland. Brugergruppen skal sikre, at visionen for Universitetssygehus Køge bliver konkretiseret i udstyrsprojektet. De af brugergruppen nedsatte arbejdsgrupper sammensættes af repræsentanter med udgangspunkt i deres nuværende funktion og faglige kompetencer. Brugergruppen sammensættes af: Chef for Medicoteknik i Region Sjælland Ledelsesrepræsentant fra IT i Region Sjælland Chef for Indkøb i Region Sjælland Repræsentanter fra det tekniske område på de nuværende sygehuse i regionen Repræsentanter fra det kliniske område på de nuværende sygehuse i regionen En arbejdsmiljørepræsentant udpeget af MED-sundhed En medarbejderrepræsentant udpeget af MED-sundhed Medarbejderinddragelse sker ved repræsentanter udpeget af medarbejdersiden i MED-sundhed. Brugergruppen faciliteters af projektteamet. Herudover deltager bygherrerådgiver og totalrådgiver i brugergruppemøderne efter behov. Side 12

13 Støttefunktion for fremtidig drift Til støtte for styregruppen etableres der inden afslutning af dispositionsforslaget, hvor der er tale om samling af flere funktioner og nuværende geografier, med udgangspunkt i den eksisterende driftsorganisation på Køge Sygehus, en støttefunktion, som har til formål at arbejde med tilrettelæggelse af den fremtidige drift og vurdering af de fremtidige driftsformer, herunder organisationsopbygning og processer for det nye byggeri, som understøtter den ønskede driftseffektivisering. Denne støttefunktion sammensættes af repræsentanter for den nuværende driftsorganisation på Køge Sygehus samt de øvrige geografier/funktioner, hvor MED-sundhed udpeger en medarbejderrepræsentant. Herudover deltager en eller flere personalerepræsentanter udpeget af sygehusledelserne med udgangspunkt i deres nuværende funktion og deres faglige kompetencer. Formanden for denne støttefunktion udpeges af sygehusmødet og er en ledelsesrepræsentant, typisk en direktør eller vicedirektør fra et af de somatiske sygehuse i Region Sjælland. Arbejdsgrupper Arbejdsgrupperne arbejder med indholdsmæssig afklaring, og sammensættes i forbindelse med konkrete forhold. De forskellige arbejdsgrupper sammensættes af ressourcepersoner fra såvel ledelse, personale, brugere og interesseorganisationer. De af brugergruppen nedsatte arbejdsgrupper sammensættes af repræsentanter med udgangspunkt i deres nuværende funktion og faglige kompetencer. Repræsentanter, der som følge af deres funktion som arbejdsmiljørepræsentant og/eller medarbejderrepræsentant i MED-Udvalget, vælges af medarbejdersiden i MED-sundhed. Det er i arbejdsgrupperne, at ledere og medarbejdere sammen med repræsentanter for patienterne og de pårørende, herunder interesseorganisationer, har mulighed for at blive inddraget med deres erfaringer og får mulighed for at bidrage med råd og idéer. Arbejdsgrupperne skal bl.a. bidrage til bygningernes funktion, brug, dimensionering, indretning, sikkerhed og velfærd. Arbejdsgrupperne skal ligeledes forholde sig til forhold som bl.a. areal standarder, indretning, drift, miljø, logistik, energi, IT, serviceløsninger etc. Bygherrerådgiver Bygherrerådgiverens opgave er at organisere, samordne og kontrollere den samlede byggesag. Bygherrerådgiveren har reference til projektdirektøren for bygherreorganisationen. Bygherrerådgiveren er udpeget efter EU-udbud. Totalrådgiver Til projektet er tilknyttet en totalrådgiver. Totalrådgiveren varetager hele den tekniske rådgivningsdel, herunder arkitekt- og ingeniørdiscipliner. Totalrådgiveren varetager, som en del af projekteringen af bygge- og anlægsarbejder, den nødvendige koordinering af it, udstyr og inventar i forhold til det samlede projekt. Totalrådgiveren har reference til bygherrerådgiveren. Totalrådgiveren er tilknyttet efter gennemførelse af en to faset projektkonkurrence. Udstyrsrådgiver Til projektet etableres en funktion, der fungerer som udstyrsrådgiver. Udstyrsrådgiver refererer til bygherrerådgiveren. Side 13

14 Figur 1: Organisationsmodel for Universitetssygehus Køge i projektfasen Side 14

15 Grænsefladeproblematik Interface og afhængigheder mellem bygningsetaper, entrepriser, bygherreleverancer mv. skal tydeliggøres, præciseres og forenkles. Bygherrerådgiveren vil i forbindelse med udarbejdelse af byggeprogrammet foretage overvejelser og udarbejde anbefaling til styregruppen om entreprise-, udbuds- og samarbejdsformer, herunder også præcisering af eventuelle bygherreleverancer Ansvarsbeskrivelse Roller og ansvar Regionsrådet Regionsrådets rolle er beskrevet i Byggeregulativet og omfatter den overordnede fysiske og økonomiske planlægning af regionens byggearbejder. Regionsrådet skal opnå en tæt føling med projektet uden at det medfører beslutningsmæssige flaskehalse, der påvirker fremdriften og økonomien i projektet negativt vedtager budget og investeringsoversigt med rådighedsbeløb til projektet fordelt over årene meddeler anlægsbevilling til projektet i forbindelse med godkendelsen af de enkelte faser i byggeriet Regionsrådets tilsyn med byggeprojekterne sikres gennem rammestyring ved behandling af sagen i forbindelse med de enkelte faser. Forretningsudvalget Forretningsudvalgets indstilling skal indhentes for enhver sag, der forelægges Regionsrådet til beslutning. Forretningsudvalget fører desuden løbende tilsyn med byggeriet af Universitetssygehus Køge, samt med, at den meddelte anlægsbevilling for det samlede projekt og de frigivne rådighedsbeløb i de enkelte år overholdes. Direktionen Direktionen har ansvaret for, at de politiske beslutninger føres ud i livet og tegner administrationen i forhold til det politiske niveau. Direktion har ligeledes ansvaret for at MED- Hovedudvalget og MED-sundhed orienteres undervejs i projektforløbet. Styregruppen Styregruppen varetager rammerne for projektet og følger projektet gennem hele forløbet. Styregruppen er desuden ansvarlig for at projektets overordnede økonomiske, tidsmæssige, funktionelle og bygningsmæssige mål og rammer overholdes. Det er således styregruppen der fastlægger rammerne for arbejdet med projektet og træffer de nødvendige beslutninger inden for de overordnede rammer efter indstilling fra programledelsen. Styregruppeformanden er ansvarlig for at forelægge de overordnede beslutninger vedr. projektet for Regionsrådet. Styregruppen nedsætter en koordineringsgruppe som bindeled mellem programledelsen og styregruppen. Styregruppen har ansvar for og til opgave: At tilse at projektet til enhver tid overholder Regionsrådets vedtagne politikker og strategier At overvåge at den økonomiske ramme for projektet overholdes Side 15

16 At overvåge at de kvalitative mål for projektet overholdes At overvåge at den tidsmæssige ramme for projektet overholdes At godkende forslag til brug af 3 % reservepuljen på baggrund af indstilling fra koordineringsgruppen At godkende forslag fra koordineringsgruppen om change request At fastlægge disponeringsregler og -beføjelser for anvendelse af den samlede pulje til uforudselige udgifter At godkende alle indstillinger der lægger op til overordnede beslutninger vedr. projektet i Regionsrådet. Koordineringsgruppe Som bindeled mellem programledelsen og styregruppen sammensættes en koordineringsgruppe. Koordineringsgruppen har deltagelse af programledelsen, der orienterer om fremdriften i projektet og indstiller til nødvendige beslutninger i styregruppen. Koordineringsgruppen har ansvar for og til opgave: At den fysiske ramme for sygehusets organisatoriske og tekniske udvikling er i overensstemmelse med de af styregruppen fastsatte rammer og målsætninger At projektet er organiseret, ressourcesat og bemandet forsvarligt igennem hele projektet At der løbende sker opfølgning på indhold, økonomi, tid, kvalitet og risikovurdering, herunder kvartalsrapportering via Regionsrådet til Staten At der udarbejdes sagsfremstillinger til Forretningsudvalget og Regionsrådet, herunder ansøgninger om bevillinger til de forskellige faser i byggeriet At de rationaliseringsgevinster, der er forudsat i forbindelse med projektet, efterfølgende kan realiseres At organiseringen af projektet muliggør ibrugtagning således, at personalet er forberedt på og trænet i at arbejde i det realiserede byggeri At følge op på rammerne for programledelsens mandat At følge op på regler for disponeringsbeføjelser Ekstern Controller Regionens revisor afgiver revisorerklæring om de kvartalsvise redegørelser for gennemførelse af Universitetssygehus Køge. Intern Controller Til støtte for styregruppen varetager Koncern Økonomi og KU Byg den kontrollerende funktion, der kvartalsvis foretager revision og kvalitetssikring af projektets tids- og økonomistyring. Herunder kontrolleres også risikovurderingerne for projektet. Denne kontrol vil typisk ske i forbindelse med den kvartalsrapportering, som programledelsen i henhold til økonomiaftalen for 2012 udarbejder og via Regionsrådet sender til Staten i projekt- og udførelsesfasen. Sundhedsfaglig rådgivning Funktionen, skal bidrage til udvikling og fremtidssikring af et moderne somatisk sygehus. Programledelsen Med reference til koordineringsgruppen etableres en programledelse, der har ansvaret for processen. Programledelsen er ansvarlig for, at processen forløber efter de retningslinjer, som er anført i denne styringsmanual samt i regionens Byggeregulativ suppleret med styregruppens beslutninger. Programledelsen er ansvarlig for at inddrage nødvendige interne og eksterne interessenter og nedsætter sammen med brugergruppen det nødvendige antal arbejdsgrupper for specifikke Side 16

17 områder/funktioner. Programledelsen har således ansvaret for, at der tænkes innovativt i forbindelse med projektet. Programledelsen sikrer at der løbende udføres kompetenceregistreringer og -vurderinger af byggeorganisationens kompetencer. Projektdirektør Projektdirektøren etablerer projektteamet. Projektdirektøren skal som formand for projektledelsen sørge for projektets gennemførelse, herunder at den nødvendige brugerinvolvering sker. Projektdirektøren skal, med bistand af KU Byg, udarbejde indstillinger til det politiske niveau i forbindelse med fremlæggelse af projektet i de anførte faser med frigivelse af anlægsbevillinger og afrapportering af projektets fremdrift. Projektdirektøren fastlægger rammerne for samarbejdet med de øvrige involverede og strukturen for de arbejds- og beslutningsprocesser, der er nødvendige for realiseringen af projektet. Projektteam Til støtte for programledelsen sammensættes et projektteam, der som administration varetager det daglige arbejde med projektet og dermed sekretariatsbetjeningen af brugergruppen og de forskellige arbejdsgrupper. Der er behov for en dynamisk sammensætning af projektteamet, således at det løbende kan tilpasse sig projektets behov, herunder sikre at de eksterne rådgivere hele tiden har de rigtige input til at planlægge og projektere byggeriet. Den endelige bemanding vil blive fastlagt i forbindelse med de enkelte faser bl.a. som følge af kompetenceregistreringer og -vurderinger. Den endelige arbejdsdeling mellem projektteamet og de eksterne rådgivere vil kunne få indflydelse på bemandingen af projektteamet. Som udgangspunkt bør følgende kompetencer tilvejebringes til projektteamet: økonomi, jura, kommunikation, arbejdsmiljø, IT, serviceløsninger, sygeplejefaglig viden, lægefaglig viden, byggefaglig viden, teknisk viden samt medicoteknisk viden. Fælles for projektteamets medlemmer er, at disse kan varetage flere områder under hele forløbet eller kun i de indledende (programfase) henholdsvis afsluttende faser (projektering og udførelse). De medarbejdere, der tilknyttes projektet uanset om de er udlånt fra den eksisterende organisation eller projektansatte får projektreference til projektdirektøren, eller en af denne udpeget. Brugergruppe - byggeri Brugergruppen skal inden for mandatet og de fysiske rammer bidrage til at konkretisere indholdet i byggeriet samt udarbejde anbefalinger til Styregruppen ud fra den beskrevne forventede fremtidige aktivitet og de fysiske rammer. Brugergruppen følger projektet gennem hele forløbet og modtager løbende status om byggesagens fremdrift, m.h.t., de fremsatte krav og ønsker ud fra den fremtidige aktivitet inden for de fysiske rammer. Brugergruppen vurderer brugsmæssige kvaliteter ved foreslåede løsninger. Brugergruppe it, udstyr og inventar Brugergruppen skal inden for mandatet og de fysiske rammer bidrage til at konkretisere indholdet i udstyrsprojektet samt udarbejde anbefalinger til Styregruppen ud fra den beskrevne forventede fremtidige aktivitet og de fysiske rammer. Side 17

18 Udstyrsbrugergruppen følger projektet gennem hele forløbet og modtager løbende status om fremdrift mht. de fremsatte behov og ønsker ud fra den fremtidige aktivitet inden for de fysiske rammer. Udstyrsbrugergruppen vurderer brugsmæssige kvaliteter ved foreslåede løsninger. Støttefunktion for fremtidig drift Denne støttefunktion har til formål at arbejde med tilrettelæggelse af den fremtidige drift, herunder organisationsopbygning og processer for det nye byggeri. Arbejdsgrupper Arbejdsgrupper, der arbejder med indholdsmæssig afklaring, etableres og sammensættes i forbindelse med konkrete forhold. Det er i arbejdsgrupperne, at ledere og medarbejdere sammen med repræsentanter for patienterne og de pårørende har mulighed for at blive inddraget med deres erfaringer og får mulighed for at bidrage med råd og idéer. Arbejdsgrupperne skal bl.a. bidrage til bygningernes funktion, brug, dimensionering, indretning, sikkerhed og velfærd. Arbejdsgrupperne skal ligeledes forholde sig til forhold som bl.a. areal standarder, indretning, drift, miljø, arbejdsmiljø, logistik, energi, IT, serviceløsninger, patientsikkerhed etc. KU Byg KU Bygs opgave er at følge projektet gennem hele forløbet og sikre sammenhængen til øvrige projekter. KU Byg bistår projektdirektøren med udarbejdelse af alle indstillinger til det politiske niveau i forbindelse med fremlæggelse af projektet i de anførte faser med frigivelse af anlægsbevillinger og afrapportering af projektets fremdrift. KU Byg skal: Overvåge projektets fremdrift Sikre erfaringsopsamling og videndeling internt i regionen og mellem regionerne Bygherrerådgiver Bygherrerådgiverens opgave er at organisere, samordne og kontrollere den samlede byggesag. Det er bygherrerådgiveren der har kontakten til projektets eksterne leverandører i form af totalrådgiver og entreprenør mv. Bygherrerådgiveren skal foretage vurdering af og tage stilling til totalrådgiverens forslag, samt varetage den styrende og koordinerende rolle i relation til myndigheder, totalrådgiver og til entreprenørerne. Bygherrerådgivningen vil i denne forbindelse omfatte styring af projekt, proces, budget, økonomi, kvalitet, tid og risici. Bygherrerådgiveren varetager ligeledes de aftaleog entrepriseretslige forhold i forbindelse med projektet. Bygherrerådgiveren har reference til projektdirektøren. Bygherrerådgiveren skal herunder bl.a. varetage: Gennemførelse af projektkonkurrence med valg af totalrådgiver. Den bygherreorienterede del af alle entrepriseudbud Aftale- og entrepriseretslige forhold (byggejura) Bygherrerådgivning under projekteringsfasen/-erne Bygherrerådgivning under udførelsesfasen/-erne Bygherrerådgivningen omfatter en række styringsopgaver: Projekt- og processtyring Budget- og økonomistyring Kvalitets-, risiko- og tidsstyring. Herudover vil bygherrerådgiveren bidrage med juridisk bistand i forbindelse med udbud og aftaleindgåelse. Side 18

19 Totalrådgiver Totalrådgiveren varetager hele den tekniske rådgivningsdel, herunder arkitekt- og ingeniørdiscipliner. Totalrådgiveren har daglig reference til bygherrerådgiveren. Totalrådgiveren skal bl.a. varetage: Arkitektprojektering Landskabsarkitektprojektering Ingeniørprojektering Projekteringsledelse Byggeledelse (Option) Fagtilsyn (Option) Sikkerhedsledelse (Option) Evt. ydelser fra nødvendige specialkonsulenter Totalrådgivningen gennemføres i henhold til PAR og FRI s ydelsesbeskrivelse og omfatter b.la. en række opgaver: Udarbejdelse af byggeprogram Udarbejdelse af dispositionsforslag Udarbejdelse af projektforslag Myndighedskontakt Udarbejdelse af hovedprojekt Udarbejdelse af udbudsmateriale Afholdelse af licitation Projektopfølgning Udførelse Udarbejdelse af som udført materiale Bistand i forbindelse med tilslutning af inventar og udstyr Samling af kvalitetssikringsmateriale Udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesmanual Overlevering til drift Projektet har en sådan kompleksitet og størrelse, at der kan ske opdeling af entrepriserne i etaper og segmenter, og disse kan udbydes og gennemføres med forskellige samarbejds- og entrepriseformer. Totalrådgiverens endelige ydelser vil blive fastlagt i forbindelse med de valgte entreprise-, udbuds- og samarbejdsformer. Entreprenør(er) I projektforslagsfasen skal det vurderes og træffes beslutning om hvilke udbuds- og entrepriseform(er), der skal anvendes. Projektet har en sådan kompleksitet og størrelse, at der kan ske opdeling af entrepriserne i etaper og segmenter, og disse kan udbydes og gennemføres med forskellige samarbejds- og entrepriseformer. Alle aftaler med entreprenører vil ske med Region Sjælland, hvor projektdirektøren er bygherre og den enkelte entreprenør udførende. Den daglige reference for entreprenøren er byggelederen Dispositionsbeføjelser Regionsrådet meddeler anlægsbevilling for det samlede byggeprojekt og frigiver årlige rådighedsbeløb. Side 19

20 Bygherrerådgiveren og totalrådgiveren kan, indenfor nærmere beskrevne rammer, indgå aftaler med entreprenørerne om ekstraarbejde, som er i overensstemmelse med projektets forudsætninger. Aftaler indgås ved at der udarbejdes en aftaleseddel på det pågældende arbejde i forbindelse med igangsætningen. Projektdirektøren fastsætter såvel en beløbsgrænse pr. aftaleseddel samt et samlet disponibelt beløb som bygherrerådgiveren kan disponere indenfor. Alle aftalesedler skal være godkendt af to på hinanden følgende instanser, eksempelvis fagtilsyn og byggeledelse Kvalitetssikring Byggeriet skal som udgangspunkt følge kvalitetssikringsbekendtgørelsen. Programoplæg, program og projekt skal sikre en tilfredsstillende brugsværdi og arkitektonisk fremtræden, en forsvarlig byggeteknisk udformning og holdbarhed, hensyntagen til miljø, energiforbrug og økologiske forhold samt en realistisk anlægs- og driftsøkonomi. Der skal udføres totaløkonomiske beregninger af byggeprojektet, for at sikre at bygningen er omkostningsoptimal. Sammen med den tidsmæssige og økonomiske styring af byggeriet, skal det derfor sikres, at byggeriet leveres med det indhold og den kvalitet, som aftales mellem de involverede parter, det vil sige mellem bygherren, rådgiverne og entreprenørerne/leverandørerne. Totalrådgiveren skal inden aflevering af sine delprojekter have gennemført projektgranskning, og entreprenørerne skal inden projektgennemgang have gennemført procesgranskning. Bygherrerådgiveren har ansvaret for den overordnede kvalitetsstyring af opgaven og skal herunder tilse, at de involverede parter, herunder bygherrerådgiveren selv, kvalitetssikrer egne arbejder efter reglerne for kvalitetssikring. Bygherrerådgiveren udarbejder nærmere retningslinjer vedrørende krav til totalrådgiver og entreprenører. I øvrigt skal byggeriet følge lov nr. 623 af 14. juni 2011 Lov om offentlig byggevirksomhed Mødestruktur Der er i forbindelse med gennemførelse af projektet tale om forskellige mødefora, hvoraf her nævnes nogle af de væsentligste. Regionsrådet Forretningsudvalget Direktionen følger løbende byggeriet af Universitetssygehus Køge Styregruppemøder følger projektet gennem hele forløbet. Styregruppen er ansvarlig for at projektets økonomiske, tidsmæssige, funktionelle og bygningsmæssige forhold overholdes. Styregruppen fastlægger således rammerne for arbejdet med projektet Koordineringsgruppemøder følger projektet gennem hele forløbet. Koordineringsgruppen er bindeled mellem programledelsen og styregruppen. Sundhedsfaglig rådgivning sikrer fremtidssikringen af byggeriet og at den nyeste udvikling inddrages i projektet, herunder at den nyeste viden inden for det somatiske område inddrages Programledelsesmøder, der har til opgave at følge projektet, således at det forløber efter de retningslinjer, som er anført i denne styringsmanual og regionens Byggeregulativ suppleret med styregruppens beslutninger. Brugergruppemøder definerer indholdet og følger op på krav og ønsker ud fra den fremtidige aktivitet inden for de fysiske rammer, herunder vurderes de brugsmæssige kvaliteter ved foreslåede løsninger. Brugergrupperne følger projektet gennem hele forløbet og modtager løbende status mht. de fremsatte krav og ønsker Arbejdsgruppemøder, der fungerer ad hoc i forbindelse med konkrete forhold Side 20

21 Bygherremøder på delprojekter, hvor bygherren drøfter status på delprojekter med TR, BL og BHR. Byggemøder, hvor byggelederen sammen med fagtilsynet holder møde med entreprenørerne med det formål at sikre arbejdets fremdrift. Ved byggemødet repræsenterer byggelederen bygherren Sikkerhedsmøder, hvor den af bygherren udpegede sikkerhedskoordinator mødes med entreprenørerne med det formål at behandle de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes på byggepladsen i den kommende periode. Ved sikkerhedsmødet deltager fra bygherrens side den driftsperson, som varetager den daglige forbindelse mellem bygherren og projektet samt den beredskabsansvarlige og sikkerhedslederen på geografien Tekniske afklaringsmøder, hvor byggelederen, evt. sammen med fagtilsynet, mødes med det tekniske driftspersonale for at afklare aktuelle spørgsmål i forbindelse med projektet Hyppighed Regionsrådsmøder For sygehusbyggeriet i Køge forventes følgende involvering af Regionsrådet: At godkende organisationsmodel, styringsmanual og den overordnede proces At godkende programoplæg og beslutte gennemførelse af projektkonkurrence med henblik på valg af totalrådgiver og meddele anlægsbevilling til gennemførelse af projektkonkurrencen At godkende resultatet af projektkonkurrencen, valg af totalrådgiver At godkende ansøgningsmateriale for endeligt tilsagn fra kvalitetsfondsmidlerne og meddele anlægsbevilling til udarbejdelse af projektforslag under forudsætning af det endelige tilsagn om tildeling af kvalitetsfondsmidler til projektet At godkende projektforslag og meddele anlægsbevilling til udførelse af projektet Forelægges valg af entreprenør på baggrund af licitationsresultat At godkende fremtidig driftsorganisation Løbende orientering om projektets fremdrift i udførelsesfasen, herunder afrapporteres om budget, tidsplan, kvalitet, risici og fremtidige driftsudgifter. (Regionsrådet følger, i henhold til økonomiaftalen for 2012, byggesagens fremdrift minimum én gang i kvartalet. Denne revisorpåtegnede status tilgår efter Regionsrådets godkendelse staten) Årlig orientering om projektets stade med fokus på organisering, samarbejde, kvalitet af det udførte arbejde, budget, tidsplan, risici mv. At forholde sig til rapporteringer, hvis der opstår særlige situationer med betydning for projektets tid, økonomi og/eller kvalitet, der kræver en politisk afklaring. At godkende byggeregnskabet Forretningsudvalgsmøder Direktionsmøder hvor projektet behandles afholdes hvert kvartal Styregruppemøder afholdes hvert kvartal Koordineringsgruppemøder afholdes hver måned Brugergruppemøder afholdes i projektfasen efter behov evt. hver 14 dage. I udførelsesfasen afholdes brugergruppemøderne hver måned Arbejdsgruppemøder afholdes ad hoc i forbindelse med konkrete forhold Programledelsesmøder afholdes mindst månedligt, i øvrigt efter behov Byggemøder afholdes i udførelsesfasen hver 14 dage, eller efter behov Sikkerhedsmøder afholdes i udførelsesfasen mindst hver 14 dage Side 21

22 Form Alle møder indkaldes med dagsorden, og der udarbejdes skriftligt referat, som udsendes til alle involverede og andre interessenter efter nærmere aftale. Side 22

23 5. Økonomistyring Formålet med økonomistyring er at sikre at byggeprojektet gennemføres indenfor det budget Regionsrådet godkender og som tildeles fra kvalitetsfondsmidlerne. Byggeriet af Universitetssygehus Køge adskiller sig fra Region Sjællands ordinære byggeprojekter ved at projektet gennemføres som et kvalitetsfondsprojekt, hvilket betyder at finansieringen af projektet tilvejebringes af de centrale kvalitetsfondsmidler med ca. 60% og en egenfinansiering på ca. 40%. For at gøre det synligt i regionens regnskab, hvor mange midler, der i årets løb anvendes på kvalitetsfondsprojekter samt hvor mange midler, der er hensat til kvalitetsfondsprojekter, oprettes der for hvert projekt en øremærket konto. De årlige rådighedsbeløb er angivet i fast prisniveau, og reguleres årligt i henhold til finanslovens PL - regulering. Alle kontrakter med rådgivere og entreprenører indgås, hvor det er hensigtsmæssigt, som fastpriskontrakter. Herefter sker der regulering for den del af arbejdet, som udføres senere end et år efter kontraktindgåelsen Kalkulationsproces I forbindelse med udarbejdelse af anlægsoverslag anvendes principperne for successiv kalkulation, idet denne metode indebærer en varierende detaljeringsgrad af usikkerheden på de enkelte budgetposter igennem projektforløbet. Denne metode anvendes for at imødegå forudsætningernes usikkerheder i projektets forløb. Alle budgetter suppleres igennem hele projektforløbet med risikoanalyser, der skal belyse risikofaktorer og usikkerhedsniveauet. For at sikre kalkulationen bedst muligt, afsættes der i anlægsbudgettet en pulje til uforudselige omkostninger på % afhængig af projektets stade. De uforudselige omkostninger omfatter udførelsesrisiko på 3 % gennem hele forløbet, entreringsrisiko på 0 4 % afhængig af projektets stade, uforudselige forhold med 5 10 % afhængig af projektets stade samt en reservepulje på 3 % gennem hele forløbet. Som udgangspunkt skal der afsættes 20 % til uforudselige omkostninger i forbindelse med programmet, 17 % ved projektforslaget, 15 % ved hovedprojektet og 11 % efter kontraktindgåelse Udførelsesrisiko Der afsættes et risikobeløb til imødegåelse af ekstraregninger fra entreprenører som følge af evt. uklarheder i den samlede kontraktmasse. Udførelsesrisikoen kan alene udnyttes i udførelsesfasen Entreringsrisiko Der afsættes et risikobeløb til imødegåelse af udsving i markedspriser på udbudstidspunktet for entrepriseydelser som følge af højkonjunktur, overophedning mv. Entreringsrisikoen kan alene udnyttes i entreringsfasen Uforudseelige forhold Der afsættes et beløb til imødegåelse af uforudseelige forhold som projekterende, byggeledelse mv. ikke kunne og burde have forudset. Beløbet kan udnyttes igennem hele sagsforløbet, hvilket er årsagen til, at procentsatsen er faldende igennem sagsforløbet som følge af opnåelse af større viden om projektet. Side 23

24 pct. reservepulje I forbindelse med udarbejdelse af anlægsoverslag afsættes der en særlig reservepulje på 3 % gennem hele forløbet. Puljen beregnes af den samlede investeringsramme, tilsagnsrammen for kvalitetsfondsmidler. Reservepuljen disponeres af styregruppen og kan først frigives i den sidste del af projektets byggefase. I forbindelse med disponeringen af reservepuljens midler skal det dokumenteres, at projektet afsluttes inden for den samlede økonomiske ramme. Fase Udførelses -risiko Uforudselige forhold Entreringsrisiko Reservepulje Samlet pulje til uforudselige udgifter Program 3 % 4 % 10 % 3 % 20 % Projektforslag 3 % 4 % 7 % 3 % 17 % Hovedprojekt 3 % 4 % 5 % 3 % 15 % Efter kontrahering 3 % 0 % 5 % 3 % 11 % Herudover udarbejdes et optimeringskatalog (change request) svarende til 5 % af den samlede investeringsramme. Alle budgetter fremlægges for og godkendes af styregruppen Investeringskalkulation / Totaløkonomi Investeringskalkulation med totaløkonomiske betragtninger anvendes for at sikre, at der vælges den løsning, som set over hele bygningens levetid, bedst kan betale sig. I den totaløkonomiske betragtning indgår såvel anlægsudgiften, de efterfølgende driftsudgifter samt eventuelt udgifterne i forbindelse med nedrivning og bortskaffelse Kalkulation af anlægsomkostninger Anlægsomkostningerne kan på de forskellige niveauer i projektet tilvejebringes som: Kalkulationer på kvm-pris niveau med variabler som arealer og kvm-priser med udgangspunkt i erfaringstal og prognosemodeller. Dekomponering i hovedomkostningselementer Bygningsdels overslag Prissætning af risikoelementer (uforudsete omkostninger) Kalkulation af driftsomkostninger Driftsomkostningerne kan opdeles i Vedligeholdelse af bygninger o Bygningsvedligehold inkl. terræn og teknisk inventar o Vedligeholdelse af tekniske installationer Primære driftsudgifter (personaleudgifter mv.) Andre udgifter o Forsyning (varme, vand, el, renovation og afløb mv.) o Udgifter til renhold (udvendig og indvendig rengøring) o Forvaltning (skatter, afgifter, afskrivninger, administration, teknisk tilsyn, eksterne rådgivere, forsikring mv.) Datakilder, periodisering, indeksering Forudsætningerne skal anføres Faste priser Side 24