Årsrapport for Dansk Sygeplejeråd

Transkript

1 Årsrapport for 2007 Dansk Sygeplejeråd

2 Årsrapport for året 2007 Dansk Sygeplejeråd Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed Copyright Dansk Sygeplejeråd 2008 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden udnyttelse af denne bog eller dele deraf er uden forfatterens skriftlige tilladelse forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser samt fotokopiering i henhold til overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan.

3 Indholdsfortegnelse Oplysninger om Dansk Sygeplejeråd 5 Ledelsespåtegning 6 Revisionspåtegning 7 Ledelsesberetning for Dansk Sygeplejeråd 8 1. Hovedaktiviteter i Fremtidige opgaver og udfordringer Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Kommentarer til resultatopgørelsen for Hoved- og nøgletal Forventet udvikling 24 Uddrag af anvendt regnskabspraksis 25 Resultatopgørelse for Balance pr. 31. december Noter 31 Anvendt regnskabspraksis 36 3

4

5 Oplysninger om Dansk Sygeplejeråd Formål Dansk Sygeplejeråds formål er at samle Danmarks sygeplejersker til varetagelse af disses faglige, løn- og ansættelsesmæssige og organisatoriske interesser. Dette formål søges bl.a. opnået ved: at føre forhandlinger med myndigheder og arbejdsgivere om løn, ansættelses- og pensionsforhold for sygeplejersker, at arbejde for sygeplejens fortsatte udvikling gennem en styrkelse af uddannelsen og forskningen i sygeplejen, at afholde kurser og møder samt at formidle information af faglig og organisatorisk art, at udgive et tidsskrift for sygeplejersker, at etablere samarbejde med organisationer i indog udland og at markere sygeplejefaglige synspunkter i dansk sundhedspolitik. Dansk Sygeplejeråd har knap medlemmer. Øverste myndighed Kongressen er Dansk Sygeplejeråds øverste besluttende myndighed og består fra efteråret 2007 af fem kredsbestyrelser, formand, to næstformænd samt Lederforeningens og de sygeplejestuderendes repræsentant i hovedbestyrel sen. Der afholdes ordinær kongres hvert andet år. Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse udgøres af fem kredsformænd, fem 1. kredsnæstformænd, en repræsentant for Lederforeningen og en repræsentant for de sygeplejestuderende, Dansk Sygeplejeråds formand og de to næstformænd. Hovedbestyrelse: Connie Kruckow, formand Grete Christensen, 1. næstformand Dorte Steenberg, 2. næstformand Vibeke Westh, Kredsformand for Kreds Hovedstaden Vibeke Schaltz, 1.-kredsnæstformand for Kreds Hovedstaden Helle Roland Dirksen, Kredsformand for Kreds Sjælland Nils Håkansson, 1.-kredsnæstformand for Kreds Sjælland Anni Pilgaard, Kredsformand for Kreds Syddanmark Linda Ann Rise, 1.-kredsnæstformand Kreds Syddanmark Else Kayser, Kredsformand for Kreds Midtjylland Gert Petersen, 1.-kredsnæstformand for Kreds Midtjylland Jytte Wester, Kredsformand for Kreds Nordjylland Helle Kjærager Kanstrup, 1.-kredsnæstformand for Kreds Nordjylland Kirsten Salling Rasmussen, formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) Irene Hesselberg, formand for Lederforeningen Regnskabskontrollanter: Vibeke Westh Else Kayser Revisor: Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Organisation Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads København K CVR-nr Telefon: Telefax: Internet: dsr@dsr.dk 5

6 Ledelsespåtegning Vi har dags dato aflagt årsrapport for 2007 for Dansk Sygeplejeråd. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne i Dansk Sygeplejeråds love og de af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse i 1987 vedtagne retningslinier. Derudover er årsrapporten aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven og lov om fonde og visse foreninger. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Årsrapporten indstilles til hovedbestyrelsens godkendelse. København, den 7. maj 2008 Connie Kruckow Grete Christensen Dorte Steenberg formand 1. næstformand 2. næstformand Anne Granborg adm. Direktør Kirsten Kenneth Larsen direktør Fremlagt og godkendt på hovedbestyrelsesmødet den 7. maj 2008 Hovedbestyrelse Connie Kruckow Grete Christensen Dorte Steenberg formand 1. næstformand 2. næstformand Vibeke Westh Vibeke Schaltz Helle Roland Dirksen Nils Håkansson Anni Pilgaard Linda Ann Rise Else Kayser Gert Petersen Jytte Wester Helle Kjærager Kanstrup Kirsten Salling Rasmussen Irene Hesselberg 6

7 Revisionspåtegning Til hovedbestyrelsen i Dansk Sygeplejeråd Vi har revideret årsrapporten for Dansk Sygeplejeråd for regnskabsåret 1. januar december 2007 omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsrapporten aflægges efter årsregnskabsloven og Dansk Sygeplejeråds love. Hovedbestyrelsens ansvar for årsrapporten Hovedbestyrelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for hovedbestyrelsens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af hovedbestyrelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af hovedbestyrelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2007 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2007 i overensstemmelse med årsregnskabsloven og Dansk Sygeplejeråds love. København, den 7. maj 2008 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Steen Christensen Statsautoriseret revisor Susanne Arnfred Statsautoriseret revisor 7

8 Ledelsesberetning for Dansk Sygeplejeråd Dansk Sygeplejeråd arbejder ud fra visionen Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. I 2004 blev visionen udbygget med fire holdningspapirer, der markerer Dansk Sygeplejeråds holdninger til de fire kerneområder: Dansk Sygeplejeråds egen organisation, løn- og ansættelsesområdet, sygeplejefaget og sundhedspolitikken. Dansk Sygeplejeråd er en stærk og dynamisk faglig organisation, hvor medlemmernes interesser altid kommer i første række. Vi arbejder for, at sygeplejersker aflønnes i forhold til vores professions værdi for samfundet. Vi arbejder for øget respekt for sygeplejerskers arbejde, og vi arbejder for, at sygeplejefaget er under konstant udvikling, så sygeplejerskerne altid kan udøve faget på højt niveau. Og vi arbejder for, at sundhedspolitikken i Danmark er sammenhængende og forebyggende for alle borgere. Dansk Sygeplejeråd flytter grænser med en solid økonomi og et højt aktivitetsniveau. Vi følger de retningslinier, der ligger i fundamentet for vores økonomi og i vores etiske investeringspolitik. Dansk Sygeplejeråds økonomiske grundlag: En slagkraftig økonomi er nødvendig for, at vi kan indfri vores målsætninger. Et solidt økonomisk råderum er forudsætningen for, at vi kan flytte grænser i organisation, fag og samfund. Vores handlemuligheder skal ikke begrænses af en dårlig økonomi hverken i dagligdagen eller i en eventuel konfliktsituation. Derfor arbejder vi målrettet på at forrente midlerne bedst muligt, ligesom en stram og professionel økonomistyring står øverst på dagsordenen i alle grene af organisationen. Samtidig holdes kontingentet så lavt som muligt. Det er et grundlæggende princip i Dansk Sygeplejeråd, at der er balance mellem det økonomiske grundlag og organisationens målsætninger og aktiviteter. Etisk investeringspolitik: Vi følger etiske retningslinier, når organisationen foretager aktieinvesteringer. Eksempelvis køber vi ikke aktier i virksomheder, der overlagt overtræder national lovgivning eller regler fastsat af internationale organisationer, som Danmark har tiltrådt. Vi investerer heller ikke i virksomheder, der har hovedsæde i lande, som er genstand for en handelsblokade vedtaget af FN eller EU. Vi investerer ikke i virksomheder, hvis primære erhvervsområde er våbenproduktion, krigsmateriel eller tobak. Hvis der kan opnås det fornødne afkast, sker en del af investeringen i virksomheder, der medvirker til at fremme miljømæssig bæredygtighed. Fra holdningspapiret: En levende organisation med et stærkt demokrati Fra holdningspapiret. En levende organisation med et stærkt demokrati 8

9 1. Hovedaktiviteter i 2007 organisationens liv og demokrati Rekruttering og fastholdelse Dansk Sygeplejeråd havde i januar medlemmer, heraf aktive medlemmer i beskæftigelse. Der er fra januar 2007 til januar 2008 kommet 164 flere medlemmer, svarende til 0,2% stigning (fra til ). Organisationsprocenten er i dag på 94% inden for de primære sygeplejefaglige arbejdsområder. Fremskrivninger viser et forventet fald i antallet af aktive medlemmer frem mod 2015 på grund af medlemmernes aldersmæssige fordeling. På den baggrund har Dansk Sygeplejeråd i 2007 iværksat et projekt, som skal fokusere på fastholdelse og rekruttering, og som forventes afsluttet i løbet af efteråret Ligeledes gør SLS et stort arbejde i forhold til at rekruttere medlemmer bl.a. gennem udgivelse af en studiestartavis og besøg på uddannelsesstederne. Ekstraordinær kongres i marts om struktur I marts 2007 afholdt Dansk Sygeplejeråd ekstraordinær kongres om den fremtidige struktur. Her vedtog kongressen, at organisationen fremover skal opdeles i fem kredse svarende til de nuværende offentlige regioner. Hver kreds er samtidig opdelt i en række valgkredse, hvor der vælges et antal kredsbestyrelsesmedlemmer og kredsnæstformænd. I forbindelse med beslutningen om en ny struktur besluttede kongressen også, at der skulle etableres en lederforening under Dansk Sygeplejeråd. I september 2007 blev der holdt stiftende generalforsamling i Lederforeningen. I november 2007 var der valg af formand og bestyrelse, og det første bestyrelsesmøde blev afholdt i december Etableringen af Lederforeningen skete i samarbejde med de ledende sygeplejersker og foreningen har fået en repræsentant i hovedbestyrelsen. Lederforeningens formand har til huse i Kvæsthuset. Ny struktur og nye samarbejdsformer På kongressen i marts 2007 fik Dansk Sygeplejeråd en ny struktur, der bygger på nærhed, sammenhængskraft og slagkraft. Den nye struktur trådte i kraft den 8. november, hvor der blev afholdt valg til de fem nye lokale kredse. Der var opstillet 199 kandidater til de i alt 167 pladser. Stemmeprocenten kom op på 39 %. Der var kampvalg om formandsposten i to kredse. Hovedbestyrelsen består nu af 15 medlemmer fem kredsformænd, fem kredsnæstformænd, formanden for SLS, formanden for Lederforeningen samt Dansk Sygeplejeråds formand og de to næstformænd. På hovedbestyrelsens seminar i november måned blev drøftet rammer for arbejdet og nye samarbejdsformer. Tillidsrepræsentanter Forskningsprojektet om TR i et forandret sundhedsfelt har afsluttet sit arbejde med udgivelsen af en omfattende rapport. Resultaterne giver et solidt vidensgrundlag om tillidsrepræsentanternes aktuelle situation bl.a., at det er blevet sværere at få sat sygeplejens vilkår og kvalitet på dagsorden, som i stedet domineres af formelle og stigende produktivitets mål. Dermed sættes der pres på fagligheden og professionen. Året har ligeledes været præget af en række andre aktiviteter med henblik på at debattere, indsamle og kvalificere organisationens viden om tillidsrepræsentanternes rolle, opgaver og vilkår, herunder fokusgruppeinterview og TR-træf. På baggrund af aktiviteterne præsenteres hovedbestyrelsens bud på en ny udviklingsretning 9

10 for tillidsrepræsentanterne i fremtidens Dansk Sygeplejeråd på kongressen i maj Dialogen med fællestillidsrepræsentanterne er styrket omkring aktuelle faglige og sundhedspolitiske udfordringer gennem bl.a. afholdelse af dialogmøde og etablering af dsr.dk/holdninger på hjemmesiden. En organisation i udvikling Beslutningen om en ny struktur for Dansk Sygeplejeråd har i løbet af 2007 betydet, at organisationen som helhed har været travlt optaget af at implementere og afholde valg til den nye struktur. Sekretariatet har aktivt understøttet processen bl.a. gennem rådgivning, udvikling af nye uddannelsestilbud, mv. til de nye kredsbestyrelser. Den nye struktur giver mulighed for øget professionalisering af organisationen til at arbejde ud fra de overordnede politiske beslutninger og for at sikre et højt serviceniveau i forhold til medlemmerne. Alle kredse har ansat en kredschef og er i gang med opbygning af den interne organisation i kredsen. Administrativt har der været iværksat forskellige aktiviteter: Styrket samarbejde mellem kredse og sekretariat, som skal sikre kommunikation og videndeling og optimere arbejdsgange mellem kredse og sekretariat. Forskellige organisationsudviklingsprojekter, der også skal forbedre kommunikation og videndeling: intranet, projektorganisering, medlemssystem samt et nyt kursus- og konferencesystem. Arbejdsgruppe om rådighedsbeløb, som resultat af arbejdet, fremlægges der forslag på den ordinære kongres På kommunikationsområdet er der desuden taget en række initiativer, bl.a. en relancering af Sygeplejersken samt lancering af et ledermagasin Forkant der har fokus på ledelse og lederes forhold. Portalen Portalen, som årligt har besøgende, fik i 2006 en ny struktur og et nyt design, som afspejler Dansk Sygeplejeråds holdningsområder og visioner. I 2007 er den nye portal videreudviklet, så den i højere grad er målrettet det enkelte medlems behov. Således er der lanceret RSS på nyhedssiden, så brugerne kan vælge at abonnere på bestemte nyheder både via mail og SMS. Alle medlemmer har adgang til Mit DSR, som er den enkelte brugers helt personlige side på portalen. I 2007 har medlemmerne fået udvidet mulighed for selv at kunne se og ændre udvalgte oplysninger om dem selv i Dansk Sygeplejeråds system. En funktion, der vil blive udvidet løbende. Dansk Sygeplejeråd er også begyndt at formidle via video på por talen. På den måde kan Dansk Sygeplejeråd nå længere ud til medlemmer og andre interessenter med vigtige budskaber. De fem kredse har alle fået nye hjemmesider, som er udarbejdet i tæt samarbejde med repræsentanter fra de forskellige kredse. Hver kreds har fået sin egen kredsside inden for en ramme af ens struktur og design, som gør det muligt at forankre lokale nyheder og arrangementer, så de er tilpasset kredsens virke. Som noget nyt har Dansk Sygeplejeråd også brugt portalen til online afstemning i forbindelse med både kredsbestyrelsesvalget og lederforeningsvalget i november Herudover er der i november 2007 installeret en ny webserver, som sikrer hastigheden på portalen. 10

11 IT-strategi På HB-mødet i december 2006 blev IT-strategien for vedtaget. Strategien er dels baseret på tidssvarende og anerkendte markedsstandarder, og dels på at IT-anvendelsen aktivt skal bidrage til værdiskabelse for medlemmerne. I henhold til strategiplanerne er der i 2007 taget et nyt økonomisystem i brug i sekretariatet. Systemet er fra januar 2008 også taget i brug i kredsene, så hele organisationen fremover anvender det samme økonomisystem. I forbindelse med det nye økonomisystem er der taget nye effektive elektroniske systemer til rejseafregning og fakturahåndtering i brug. I 2007 er der implementeret en ny IT-platform i kredsene. Der er dermed sket en standardisering og dermed forenkling af IT-anvendelsen. Samtidig har det været muligt at nedlægge 30 lokale servere. Endelig har Dansk Sygeplejeråd i 2007 fået godkendt en ny IT-sikkerhedspolitik og IT-beredskabsplan. Dette har imødekommet behovet for at tænke sikkerhed ind i nuværende og nye løsninger. Inden for indsatsområdet IT-styring og organisering har IT-afdelingen indført et koncept med kundeansvarlige og et projektstyringsværktøj med henblik på at øge serviceniveauet og effektiviteten i IT-afdelingen. Intranettet DSRnet Dansk Sygeplejeråd lancerede i april 2007 dsrnet, som er organisationens intranet. Intranettet er i første omgang implementeret i Dansk Sygeplejeråds sekretariat for at styrke den interne kommunikation og videndeling. I løbet af efteråret 2008 vil intranettet blive udvidet til at omfatte de 5 nye kredse, for at styrke dialog og udveksling af viden på tværs af hele organisationen. DSRnet giver medarbejderne i Dansk Sygeplejeråd let adgang til bl.a. informationer vedrørende deres ansættelsesforhold, tilgængelige arbejdsredskaber, tiltag i forhold til medlemmer og politik samt etablerede videncentre i Dansk Sygeplejeråd. Herudover deler medarbejderne viden på intranettet via nyhedskanalen, hvor alle afdelinger har mulighed for at give resten af organisationen indsigt i deres arbejdsområder. De organisatoriske uddannelser I den organisatoriske uddannelse har der været afholdt en lang række kurser, konferencer og temadage for tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, SLS-repræsentanter, ledere og kredsbestyrelsesmedlemmer. I 2007 blev der gennemført 61 organisatoriske kurser. Det blev samlet set til kursusdage, hvor der deltog ca personer. Som noget nyt blev der udbudt en ny diplomuddannelse for fællestillidsrepræsentanter og erfarne tillidsrepræsentanter, en uddannelse, som vil strække sig ind over løn & arbejdsvilkår Forhandlingsområdet I foråret 2007 blev der for alvor taget hul på forberedelserne af og involveringen af medlemmerne i OK 08. I april blev der afholdt en fælles kick-off konference for TR og HB-medlemmer i alle Sundhedskartellets organisationer. Ca. 900 personer deltog i seminaret, heraf størstedelen fra Dansk Sygeplejeråd. I forbindelse med kickoff konferencen blev der udsendt et debatoplæg om OK 08 til alle medlemmer på det regionale og kommunale område. Hovedtemaerne for debatoplægget var løn, pension og arbejdsliv. Lige inden sommerferien blev medlemmernes krav til OK 08 indsamlet via kredsene. Hen over efteråret blev kravene herefter behandlet i HB med henblik på udveksling af krav med arbejdsgiverne den 10. oktober. I alt blev der fremsat 34 11

12 fælles Sundhedskartelkrav, fordelt på 11 lønkrav, 6 krav vedrørende pension, 6 krav vedrørende arbejdstid, 8 øvrige krav samt 3 forbeholdskrav. For sygeplejersker ansat i staten blev der i 2007 ligeledes indsamlet krav til OK 08. Indsamlingen skete bl.a. via TR- og medlemsmøder. Via FTF indgik Dansk Sygeplejeråd i 2007 en trepartsaftale med regeringen, Danske Regioner og KL om de offentlige ansattes arbejdsvilkår. Dansk Sygeplejeråds målsætning var, at resultatet af trepartsaftalen skulle være mærkbar og synlig for det enkelte medlem. Flere elementer i aftalen forudsættes implementeret i forbindelse med OK 08, herunder bl.a.: Særlige puljer til henholdsvis efter- og videreuddannelse samt seniorordninger Øremærkede midler til sygeplejerskernes efter- og videreuddannelse På det private område blev alle overenskomster mellem Dansk Sygeplejeråd og hhv. privathospitaler, klinikker og vikarbureauer, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation under DA fornyet pr. 1. marts Resultatet fra hovedforliget mellem DA og LO blev lagt til grund. Fornyelsen vedrørte i alt 55 overenskomster, heraf 29 vikarbureauer. sygeplejefaget Professionsudvikling Udviklingen af sygeplejeprofessionen er væsentlig for alle sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd har derfor på møder og konferencer sat fokus på fagidentitet og professionsudvikling, ikke mindst på Sygeplejefagdagen og på fælleskonferencerne. I 2007 og 2008 arbejdes der videre med en række tiltag, som kan styrke udviklingen af faget. Sygeplejerskeuddannelsen og professions højskoler Arbejdet med den nye sygeplejerskeuddannelse faldt på plads i Resultatet af udvalgsarbejdet blev, at der er enighed mellem parterne om at arbejde videre med 13 anbefalinger til fortsat forbedringer af bl.a. den kliniske uddannelse. Formålet med arbejdet har dels været at opprioritere det natur- og sundhedsvidenskabelige område og tilsvarende reducere det samfundsvidenskabelige område og dels at udarbejde en national studieordning for alle uddannelsesinstitutioner, der udbyder sygeplejerskeuddannelsen. Dansk Sygeplejeråd lykkedes endvidere med at fastholde uddannelsens længde og niveau, samt sikre at der ikke bliver afstigningsmuligheder i sygeplejerskeuddannelsen. Strukturelt blev sygeplejerskeuddannelsen flyttet fra CVU erne til de nye flerfaglige professionshøjskoler, som undervisningsministeren oprettede i august Vi har samarbejdet med rektorer, tillidsrepræsentanter for sygeplejeskoler, Fagligt Selskab for undervisende sygeplejersker og SLS samt andre organisationer, som har uddannelser på professionshøjskolerne. Dansk Sygeplejeråd har bl.a. påpeget over for Undervisningsministeriet, at det er afgørende for sygeplejerskeuddannelsens kvalitet, at uddannelsens monofaglighed ikke drukner i de store flerfaglige professionshøjskoler. Dansk Sygeplejeråd og FTF har ligeledes arbejdet for at få indflydelse i professionshøjskolernes styrende og rådgivende organer. Autorisation af sygeplejersker I løbet af året har Dansk Sygeplejeråd intensiveret arbejdet med at få sygeplejerskers virksomhedsområde til at fremgå af autorisationsloven. Arbejdet er aktualiseret af, at regeringen har givet tilsagn om, at social- og sundhedsassistenterne kan autoriseres. Udover at Dansk Sygeplejeråd ønsker sygeplejerskernes virksomhedsområde præciseret, ønsker Dansk Sygeplejeråd også, at 12

13 sygeplejersker kan opnå en supplerende autorisation på et højere niveau, f.eks. Nurse Practitioner (klinisk ekspertsygeplejerske). Klinisk sygepleje Inden for kræftsygepleje og uddannelse til sundhedsplejerske er der godkendt nye uddannelser. Dansk Sygeplejeråd har deltaget i forarbejder og har fulgt politisk op på dette, således at etablering af uddannelserne er muliggjort. Dokumentation og kvalitetssikring I relation til udviklingen af Den danske Kvalitets model har Dansk Sygeplejeråd medvirket til at gøre modellen så operationel som mulig ved at afgive flere høringssvar. Dansk Sygeplejeråds vinkel har været, at sygeplejen bliver fremhævet, og at modellen ikke trækker for mange ressourcer fra sygeplejen til patienterne. Dansk Sygeplejeråd har også fulgt udviklingen af et fælles epj-system. Begge områder vil være aktuelle i 2008, men der vil også være mange afledte konsekvenser, som vil kræve Dansk Sygeplejeråds opmærksomhed. Sygeplejeforskning Dansk Sygeplejeråds opfølgning på Den Nationale Strategi for Sygeplejeforskning har udmøntet sig i, at der er udbudt 20 samfinansierede ph.d.-stipendier og afsat 0,6 mio. kr. til postdocstipendier. Denne strategi er nu gennemført, og Dansk Sygeplejeråd vil overveje, hvordan organisationen skal arbejde videre med sygeplejeforskningsområdet. Sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråd har i 2007 fortsat styrket arbejdet med den sundhedspolitiske dagsorden. Dansk Sygeplejeråd har deltaget aktivt i den offentlige sundheds- og velfærdsdebat, bl.a. ved at samarbejde med sundhedspolitiske beslutningstagere på alle niveauer og offentliggøre egne sundhedspolitiske udspil mv. Det betyder, at Dansk Sygeplejeråd i dag er blandt de mest hørte organisationer i sundhedsvæsenet. Dansk Sygeplejeråd deltog i løbet af 2007 aktivt i arbejdet med regeringens kvalitetsreform. Dansk Sygeplejeråds formand var bl.a. inviteret til alle temamøderne samt i den mere snævre kvalitetsgruppe, som statsministeren nedsatte efterfølgende. Dansk Sygeplejeråd fremlagde sit samlede udspil til Kvalitetsreformen i udspillet: Syv fikspunkter for fremtidens sundhedsvæsen. Regeringen præsenterede sit endelige forslag til Kvalitetsreformen med i alt 180 initiativer den 21. august I forbindelse med Kvalitetsreformen igangsatte regeringen desuden trepartsforhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen. Trepartsaftalen konkretiserede en række af Kvalitetsreformens elementer. Dansk Sygeplejeråd opnåede en række konkrete resultater i forbindelse med Kvalitetsreformen og trepartsaftalen, f.eks.: Nedsættelse af en Forebyggelseskommission, som også inkluderer spørgsmålet om social ulighed i sundhed. Ny specialuddannelse i kræft. Sundhedsplejerskerne skal kunne overtage ind- og udskolingsundersøgelserne i skolerne. Nedsættelse af Task-force, der skal se på arbejdsdelingen i sundhedsvæsenet. Forsøg med en række udvalgte spydspidsafdelinger, der skal have mulighed for at afprøve nye former for arbejdstilrettelæggelse og finansiering, som kan øge kvaliteten og forbedre arbejdsgangene i sygehusvæsenet. 13

14 2. Fremtidige opgaver og udfordringer organisationens liv og demokrati Opfølgning på kongressen 2006 Som opfølgningen på den ordinære kongres i november 2006 har Dansk Sygeplejeråd tilstræbt at tilrettelægge arbejdsformen, således at arbejdet forankres i hele organisationen både politisk og administrativt. Der har bl.a. været nedsat følgende arbejdsgrupper, med inddragelse af forslagsstillere, faglige selskaber, mv: Arbejdsmiljø bl.a. rekruttering og fastholdelse af sikkerhedsrepræsentanter Målinger og standarders betydning for sygepleje Sygeplejerskers arbejdsvilkår og deres betydning for den sygeplejefaglige kvalitet Fælles grundlag til ledere, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter for at forbedre arbejdsmiljøet Fagidentitet Ligestilling og mangfoldighed Organisatorisk uddannelse Med afsæt i den nye udviklingsretning for tillidsrepræsentanter og resultaterne fra forskningsprojektet om TR i et forandret sundhedsfelt, vil 2008 være præget af udvikling og fornyelse af de konkrete tilbud i den organisatoriske uddannelse. løn og arbejdsvilkår Forhandlingsområdet I 2008 vil fokus være på selve forhandlingerne af OK 08, og i skrivende stund pågår der konflikt. Når der foreligger et resultat uanset om det sker via resultat med arbejdsgiverne, mæglingsforslag fra forligsmanden eller rege ringsindgreb vil resultatet blive formidlet til medlemmerne, så alle får kendskab til den nye overenskomst. På det private område skal Danske Sygeplejeråds overenskomst med PLA genforhandles pr. 1. december Forberedelserne hertil igangsættes inden sommerferien bl.a. med indsamling af krav fra medlemmerne via Internettet. sygeplejefaget Fremtidige opgaver og udfordringer I 2007 er der arbejdet med professionsudvikling og sygeplejerskers fagidentitet; dette arbejde fortsætter i Professionsafdelingen fokusområder i 2008 med et nyt udspil om sygeplejeforskning, lærebøger, implementering af sygeplejerskeuddannelsen og rekruttering til sygeplejerskeuddannelsen, coaching som ledelsesværktøj, udvikling af ledermagasinet Forkant samt sygeplejerskers arbejdsmiljø. Samarbejde med Dansk Sygepleje Selskab og de faglige selskaber I forhold til Dansk Sygeplejeråds samarbejde med Dansk Sygepleje Selskab (dasys) og de faglige selskaber arbejdes der på at effektivisere samarbejdsformerne. Dette arbejde fortsættes i

15 Store fremtidige udfordringer Selvom Dansk Sygeplejeråd opnåede en række resultater ved aktiv deltagelse i Kvalitetsreformen og trepartsaftalen, markerede forhandlingerne også, at der er klare udfordringer i de kommende år. Det var bl.a. helt tydeligt, at regeringen ikke havde modet til for alvor at rykke ved traditionerne og bastionerne i sundhedsvæsenet, f.eks. når det handler om at indføre kliniske ekspertsygeplejersker, der på begrænsede områder kan ordinere medicin og diagnosticere. Dermed bliver det langt vanskeligere at sikre, at de kronisk syge patienter får det sundhedstilbud, de har behov for. Det betyder samtidig også, at der i det kommende år venter en række store sundhedspolitiske udfordringer, hvor Dansk Sygeplejeråd vil arbejde intensivt på at varetage sygeplejerskernes og patienternes interesser bedst muligt. Dansk Sygeplejeråd vil også fastholde et stærkt fokus på sundhedsfremme og forebyggelse, ikke mindst for at sikre, at den sociale ulighed i sundhed mindskes. Dansk Sygeplejeråd har bl.a. en stor udfordring, når det handler om at finde konstruktive løsninger på sundhedspolitiske udfordringer som antallet af sygeplejersker, sygeplejerskers placering i sundhedsvæsenet, autorisationsloven, sygeplejerskernes arbejdsvilkår, forholdene på de medicinske afdelinger og i psykiatrien, indsatsen over for kronisk syge, osv. Udgangspunktet for arbejdet er Dansk Sygeplejeråds vision og holdninger. Derfor vil vi arbejde for at skabe det bedst mulige sundhedsvæsen - for patienterne og for sygeplejerskerne. 15

16 3. Begivenheder efter regnskabsårets slutning Fra den 16. april har Dansk Sygeplejeråd været i strejke. Strejken, som er uafsluttet har indtil 7. maj 2008 medført en udgift på 300 mio.kr. 4. Kommentarer til resultatopgørelsen for 2007 Resultatet i 2007 viser et underskud på 7,5 mio. kr. Indtægter Dansk Sygeplejeråd havde i 2007 en samlet indtægt på 289,6 mio. kr., hvilket er en stigning i forhold til 2006 på 5,5 mio. kr. Det væsentligste indtægtsgrundlag for Dansk Sygeplejeråd kommer fra medlemmernes kontingentindbetalinger. I 2007 udgjorde kontingentindtægten ca. 87 % af de samlede indtægter, hvilket er samme andel som i Andre indtægter, som bl.a. består af renteindtægter, administrationsbidrag fra DSA, serviceydelser samt de midler, der overføres fra Dansk Sygeplejeråds fonde, udgør ligeledes samme andel som i Udgifter I 2007 var de samlede udgifter på godt 297,1 mio. kr. og er dermed ca. 3,4 mio.kr. mere end i Udgifter til sundhedspolitiske og faglige aktiviteter og personaleudgifter og honorarer er i 2007 steget i forhold til På de øvrige poster ses et fald, dog tydeligst på uddannelse af TR og AB-medlemmer, hvor udgiften er faldet med næsten 8 mio. kr. 16

17 Udgiftsfordeling i 2007 I nedenstående figur er vist udgifterne i 2007 fordelt på hovedområder: IT-drift, adm., ejendom afskrivning m.v. 17 % Nettohenlæggelser til Garantifond, Hjælpefond & Solidaritetsfond 2 % Sundhedspolitiske og faglige aktiviteter 8 % Kommunikation samt tidsskriftet "Sygeplejersken" 6 % Uddannelse af TR og AB-medlemmer 6 % Personaleudgifter og honorarer 61 % Som det fremgår af ovenstående figur blev 61 % af de samlede udgifter anvendt til Personaleudgifter og honorarer. Personaleudgifter er vist som en samlet udgift og er derfor i regnskabet ikke henført til konkrete aktiviteter. I nedenstående figur er personaleudgiften svarende til 61 % af Dansk Sygeplejeråds samlede udgifter, yderligere specificeret. Honorarer 2 % Politisk valgte 10 % Gager, kredsene 38 % Gager, DSR-Centralt 50 % 17

18 5. Hoved- og nøgletal Resultatopgørelse (1.000 kr.): Udgifter: Uddannelse af TR og AB-medlemmer Sundhedspolitiske og faglige aktiviteter Kommunikation, samt Sygeplejersken Personaleudgifter og honorarer Direktionens løn Administration og ejendomme Afskrivning af IT-udstyr og inventar Nettohenlæggelser til Garantifond - Hjælpefond & Solidaritetsfond Indtægter: Kontingent Andre indtægter Årets resultat Balance Ejendomme Finansielle aktiver Formue Nøgletal: Garantifonden Ejendomme Finansielle aktiver Formue Konfliktformue pt. aktivt aut. medlem Medarbejdere (Gennemsnitligt antal heltidsansatte) 296,0 295,7 301,9 314,9 317,8 DSR centralt, inkl. politisk valgte 166,3 166,3 170,8 174,1 179,1 DSR kredse, inkl. politisk valgte 129,7 129,4 131,1 140,8 138,7 18

19 Antal medlemmer: Gennemsnitligt antal medlemmer Aktive Passive Studerende Antal TR, ETR og FTR Organisatoriske kurser Antal organisatoriske kurser Antal kursusdage Antal deltagere Faglige kurser Antal faglige kurser Antal deltagere Antal deltagere Sygeplejefagdagen NB: Sygeplejefagdagen var planlagt i 2007 men blev flyttet til januar

20 kommentering af udvalgte hoved- og nøgletal Balance Som en væsentlig del af balanceposterne indgår egenkapitalen (Dansk Sygeplejeråds formue). Som det fremgår af nedenstående figur har formuen gennem årene været på stort set samme niveau, og udgjorde i 2007 godt 1,1 mia. kr. Formuen er anbragt i henholdsvis værdipapirer og ejendomme. Gennem de seneste år er den del af formuen, som er investeret i ejendomme steget fra i 2003 at udgøre ca. 530 mio. kr. til i 2007 at udgøre 712 mio. kr. Stigningen skal blandt andet ses på baggrund af Garantifondens investering i Kvæsthuset. I nedenstående figur er vist Dansk Sygeplejeråds formueudvikling samt hvordan denne er placeret i fonde m.v. for perioden Dansk Sygeplejeråds formue og fonde kr Dansk Sygeplejeråd Centralt Garantifonden Solidaritetsfonden Hjælpefonden Stipendiefonden DSR's kredse: Kredsene Kredsenes fonde Formue i alt Garantifonden Garantifonden har som Dansk Sygeplejeråds største fond til formål at sætte organisationen i stand til at etablere konflikt. Garantifondens formue stammer fra fondens egne renter og afkast samt fra en tidligere procentvis henlæggelse af medlemmernes kontingent. Fra og med 2003 besluttede kongressen, at der ikke længere skulle henlægges midler af kontingentet til Garantifonden. Dette betyder, at Garantifondens formuetilvækst herefter udelukkende sker gennem afkastet fra fondens egen formue samt fra indtægter fra fondens ejendomme. På Dansk Sygeplejeråds ordinære kongres 2004 blev en udvidelse af Garantifondens formålsbestemmelse besluttet. Dette indebærer bl.a. at Garantifondens midler også kan anvendes til udgifter som direkte er relateret til indgåelse, fornyelse og ajourføring af aftaler- og overenskomster m.v. på det offentlige- og private område. Derudover er der åbnet op for at etablere en fælles konfliktfinansiering i tilfælde af en lovligt varslet konflikt, hvor Dansk Sygeplejeråd har indgået et forpligtende forhandlingsfællesskab. 20

21 Garantifonden kr Garantifondens formue Henlæggelser Henlæggelser kontingent Konfliktkontingent Formuens renter og afkast Reg. værdipapirer og ejd Konfliktudgifter Solidaritetsfonden Solidaritetsfonden har eksisteret i mere end 20 år, og der er i årenes løb uddelt adskillige millioner kroner til gavn for sygeplejersker og humanitært arbejde over hele verden. Fondens formål er at støtte humanitært arbejde, fremme af sundhed og forebyggelse, opbygningen af sygeplejerskeorganisationer i andre lande, og støtte lovligt varslede faglige organisationskonflikter. Støtte til humanitært arbejde I 2007 er der givet støtte til hjælpearbejdet i forbindelse med oversvømmelserne i Asien gennem Dansk Røde Kors og UNICEF, samt i Nicaragua gennem Sundhedsforbundet FETSALUD, til Amnesty International, og endelig har Dansk Flygtningehjælp modtaget hjælp til flygtningefamilier i Darfurprovinsen. Støtte til fremme af sundhed og forebyggelse I 2007 har der fortsat været fokus på AIDS i Afrika. Solidaritetsfonden har bevilget midler til Danmarks Indsamlingen og støtte til Humor mod AIDS. Der har desuden været fokus på danske børn, som har det svært. Red Barnets og ASF Dansk Folkehjælps ferielejre er støttet samt Børns Vilkårs rådgivningsaktiviteter. Derudover har Børnenes Kontor, Julemærkefonden og Værestedet Mælkebøtten i Grønland, som er et døgntilbud for børn i Nuuk, Grønland, modtaget støtte. ICN/FNIF Girl Child Education Fund støtter skolegang for piger, hvis forældre var sygeplejersker, der er døde af aids. UNICEF Danmarks sundhedsfremmende projekter er støttet. Tre projekter vedrørende kvinder har også fået en hjælpende hånd fra fonden, nemlig Dannerhuset, Boligfonden for enlige mødre og endelig Dansk Kvindesamfund. Derudover er der betalt det årlige bidrag til ICN s Revolving fond. Fonden støtter sygeplejerskeorganisationer i medlemskab af ICN, som ikke er i stand til at betale kontingent. Støtte til opbygning af sygeplejeorganisationer Der er i 2007 ydet støtte til sygeplejerskeorganisationerne i Litauen og Makedonien blandt andet til møder i EFN og EFNNMA. Sygeplejerskeorganisationerne i Makedonien og Swaziland har modtaget støtte til deltagelse i ICN s kongres i Yokohama

22 Støtte er også givet til formanden for PK (den grønlandske sygeplejerskeorganisation) til deltagelse i DSR-arrangementer, her konkret Fælleskonferencen. I januar 2006 gav Dansk Sygeplejeråd tilsagn om at støtte etablering af et sundhedscenter i Swaziland, som bl.a. har til formål at give sundhedspersonalet og deres nære familie øget adgang til sundhedsydelser, således at de bliver bedre i stand til at pleje den øvrige befolkning. Projektet foregår i samarbejde med International Council of Nurses (ICN) og sygeplejerskeorganisationen i Swaziland(SNA). Der er i perioden bl.a. ydet 87 t.kr. til støtte for deltagelse i 2 møder i Policy Board. Der er i regi af WHO-DNO-CC blevet anvendt midler til forberedelse af projekt vedr. udarbejdelse af curriculum for sygepleje i Makedo nien. Støtte til lovligt varslede faglige konflikter Der har ikke været ansøgninger om midler til lovligt varslede konflikter. solidaritetsfondens økonomi kr Solidaritetsfondens formue Henlagt af kontingent Renter efter skat Uddelinger Hjælpefonden Hjælpefonden har i alt i 2007 udbetalt 1,3 mio. kr. Totalt set er 333 medlemmer bevilliget økonomisk hjælp via Hjælpefonden. 228 bevillinger er gået til psykologhjælp, heraf er 142 begrundet i arbejsrelaterede forhold. hjælpefonden (fig.) kr Hjælpefondens formue Uddelinger Antal modtagere af hjælp fra fonden med begrundelse Der er i 2007, som nævnt, givet støtte til i alt 333 medlemmer. Det er primært sygdom generelt og ikke mindst psykiske lidelser, hvor behovet har været størst. antal modtagere af hjælp fra hjælpefonden Sygdom generelt Misbrug Psykiske lidelser Rekreation Andet I alt

23 Stipendiefonden Stipendiefondens formue stammer fra henlæggelser af Dansk Sygeplejeråds overskud. Fra Stipendiefonden kan der ydes støtte til sygeplejerskers deltagelse i møder, kongresser, kurser m.v. i udlandet. Stipendiefondens formue var i 2007 på 230 tusinde kr. og er således væsentlig mindre end de foregående år, hvilket skyldes det høje niveau for uddelingerne. stipendiefonden kr Stipendiefondens formue Uddelinger Uddelingerne sker ikke kun gennem Stipendiefondens midler, idet 0,5 mio. kr., som ikke indgår i ovenstående tabel, stammer fra M.L. Jørgensen og Gunnar Hansens fond. Af fondens midler ydes 0,3 mio. kr. som stipendier til sygeplejerskers studiebesøg, konferencer og deltagelse i kortere kurser i udlandet. De resterende 0,2 mio. kr. ydes til længerevarende rekreation eller ferie for danske sygeplejersker. Modtagere af fondens midler skal være over 40 år. Se evt. under Medlemmer > Fonde, legater og stipendier. Dansk Sygeplejeråds Sygeplejefaglige Forskningsfond (selvstændig fond) Dansk Sygeplejeråd støtter endvidere sygepleje forskningen gennem fondsafkast fra Dansk Sygeplejeråds Sygeplejefaglige Forskningsfond med et årligt beløb på ca. 0,5 mio. kr., der normalt svarer til det årlige afkast af formuen. I 2007 er afkastet brugt til uddeling af fire stipendier. Antal medlemmer Det samlede antal medlemmer af Dansk Sygeplejeråd var i 2007 gennemsnitlig på ca og omfatter både aktive, studerende og passive medlemmer. Den største medlemsgruppe er aktive autoriserede medlemmer, som i 2007 omfattede ca medlemmer. Som der fremgår på nedenstående graf over udviklingen af aktive medlemmer i Dansk Sygeplejeråd, er medlemstilgangen stort set stagneret i indeværende perioden dette på trods af, at der har været en rimelig tilgang af medlemmer. Stagnationen skyldes bl.a., at tilgangen af nyuddan antal medlemmer

24 nede sygeplejersker stort set ikke kan opveje det antal sygeplejersker, der går på efterløn eller af andre årsager forlader faget Udviklingen i antallet af studerende medlemmer Udviklingen af antallet af studerende medlemmer har fra 1999 til 2007 været jævnt faldende med enkelte opsving som i 2004 og Det skal bemærkes, at en del sygeplejestuderende under studiet ikke er medlem af Dansk 1999 Sygeplejeråd, men at de 2002efter færdiggørelsen af studiet 2005 søger 2006 om 2007 aktivt medlemskab. udviklingen i antal af studerende medlemmer Forventet udvikling Dansk Sygeplejeråd er en velkonsolideret organisation og har i gennem en årrække formået at opbygge et godt økonomisk fundament. I de kommende års budgetter er der budgetteret med underskud. Derudover ligger der en økonomisk udfordring i den kommende strukturændring af Dansk Sygeplejeråds organisation og opgavevaretagelse. På længere sigt forventes der at ske en ændring i medlemsudviklingen, som på sigt kan ændre organisationens indtægtsgrundlag. Der er iværksat en undersøgelse med henblik på at kortlægge sygeplejerskernes bevægelser på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen er relevant både i forhold til Dansk Sygeplejeråds fremtidige budgetter og dermed fremtidige økonomiske råderum, men også i forhold til organisationens politiske og strategiske indsatsområder. 24

25 Uddrag af anvendt regnskabspraksis Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse A og med regnskabsbestemmelser i Dansk Sygeplejeråds love og de af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse i 1987 vedtagne retningslinier. Der er foretaget visse tilpasninger som følge af særlige foreningsmæssige forhold. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. For den samlede beskrivelse af den anvendte regnskabspraksis henvises til side 36. Nedenfor er alene anført beskrivelsen af den anvendte regnskabspraksis for områder, som har væsentlig betydning for forståelsen af den aflagte årsrapport: Resultatopgørelse, henlæggelser og forbrug heraf Resultatopgørelsen indeholder samtlige indtægter og udgifter, der kan henføres til regnskabsåret. Sidst i resultatopgørelsen tilbageføres kongresfastsatte og budgetterede henlæggelser og overføres dermed til de særlige fonde. Afkastet af disse fondes formuer samt afholdte udgifter, som skal dækkes af disse, tilbageføres ligeledes. Endvidere tilbageføres afholdte udgifter, som dækkes af tidligere års henlæggelser til øremærkede formål. Værdipapirer Urealiserede kursgevinster og tab ved værdipapirer henlægges direkte til en kursreguleringsfond under egenkapitalen fordelt på de respektive kapitalkonti og fonde. Kursreguleringsfonden opløses i takt med realisation af værdipapirerne via medtagelse i resultatopgørelsen under finan sielle indtægter og udgifter. Egenkapital Årets henlæggelser består af kongresfastsatte samt budgetterede henlæggelser. Endvidere over føres renter og afkast efter beskatning til den enkelte fond, hvor renter og afkast er optjent. Et eventuelt yderligere overskud disponeres frit. Skat Udskudt skat medtages ikke i resultatopgørelse og balance, men oplyses alene i noten om eventualforpligtelser. Udskudt skat er den skat som udløses ved salg af foreningens aktiver til den regnskabsmæssige værdi. 25

26 Resultatopgørelse for 2007 INDTÆGTER kr kr. Note Kontingenter fra medlemmer Kontingent fra foreninger Udgivelse af lærebøger og publikationer: Indtægter Udgifter Dansk Sygeplejeråds Kursuscenter: Indtægter Udgifter Serviceydelser Information om arbejdsformidling for Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse Andre indtægter og refusioner Finansielle poster: Indtægter Udgifter Indtægter i alt

27 Resultatopgørelse for 2007 UDGIFTER kr kr. Note Kontingent til andre organisationer Organisatoriske aktiviteter og faglige kursusaktiviteter: Indtægter Udgifter Lommebog, emblemer m.v.: Indtægter 119 Udgifter Mødeaktiviteter og forhandlinger Sundhedspolitiske og faglige aktiviteter Udbetalt fra fonde Konsulenthonorarer Repræsentation Kommunikation Honorar til de politiske valgte Personaleudgifter: Udgifter Møde-, rejse- og administrations omkostninger: Indtægter 662 Udgifter Drift af lejede lokaler Ejendomme: Indtægter Udgifter Afskrivninger Beregnet skat af årets skattepligtige indkomst Udgifter i alt

28 Resultatopgørelse for kr kr. Note Indtægter i alt Udgifter i alt Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter 0 0 Resultat før overførte anvendte beløb fra fonde Overført anvendt fra fonde m.v Underskud før henlæggelser Kongresfastsatte henlæggelser Budgetterede henlæggelser Resultat før henlæggelse af fondens andele af underskud Fondenes renter og afkast m.v. efter beskatning Regnskabsmæssigt underskud Der fordeles således: Dansk Sygeplejeråd-C: Kapitalkonto Dansk Sygeplejeråds kredse: Kapitalkonto Henlæggelser I alt

29 Balance pr. 31. december 2007 AKTIVER Balance i kr Note Anlægsaktiver 3 Indretning af lejede lokaler Ejendomme Driftsmidler, inventar og IT-udstyr Materielle anlægsaktiver Aktiebesiddelser Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Varebeholdning Mellemregning med DSR-aktiviteter Mellemregning med andre Andre tilgodehavender Forudbetalinger Periodiserede renter Tilgodehavender Investeringsbeviser Obligationer Værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt

30 Balance pr. 31. december 2007 PASSIVER Balance i kr Note Egenkapital Dansk Sygeplejeråd-C Garantifonden Solidaritetsfonden Hjælpefonden Stipendiefonden Dansk Sygeplejeråds kredse Dansk Sygeplejeråds kredses fonde Egenkapital i alt Gæld Deposita og forudbetalte huslejer Langfristet gæld Bankgæld Forpligtelse ved rentesikring Leverandørgæld Forudmodtagne indtægter Skyldig skat og afgifter Anden gæld Kortfristet gæld Gæld i alt Passiver i alt Garantier, sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser 30