CLIP-RENS: DAMPOPRENSNING MED HYDRAULISKE UDFORDRINGER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CLIP-RENS: DAMPOPRENSNING MED HYDRAULISKE UDFORDRINGER"

Transkript

1 CLIP-RENS: DAMPOPRENSNING MED HYDRAULISKE UDFORDRINGER Civilingeniør, ph.d. Thomas Hauerberg Larsen Miljøtekniker Kresten Andersen Projektleder Mette Skov Civilingeniør Jesper Damgaard Orbicon A/S Servicemontør Jørn Boysen Vand-Scmidt A/S Specialarbejder Martin Sørensen Projektchef Kim Jensen Arkil A/S Geolog Niels Just Geolog Lone Dissing Region Syddanmark Hydrogeolog Tom Heron NIRAS Civilingeniør, phd. Jakob Gudbjerg DHI Vand Miljø Sundhed ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET marts 2007

2

3 RESUMÉ Indlægget omhandler en oprensning med damp udført ned til 12 m under grundvandspejlet i sand med høj hydraulisk ledningevne. Oprensningen havde til formål at reducere en PCE flux med 90 % eller mere. Ved oprensningen er der fjernet ca kg opløsningsmidler, og de foreløbige resultater viser at succeskriteriet er nået, både i forhold til oprensningskriteriet og med hensyn til tid og økonomi. BAGGRUND Det tidligere Sønderjyllands amt gennemførte en screening af renserier og fandt i den forbindelse forurening med PCE og olie på det tidligere centralrenseri Clip-rens, der ligger i Røde Kro. Efterfølgende blev der udført en række undersøgelser, der dokumenterede forureningen i både fane og kilde nærmere. Westergaard og Just (2004) og Dissing og Just (2006) har på tidligere ATV-møder og i AVJ-info beskrevet problemstillingen omkring grunden som helhed i detaljer. Selve renserigrunden er beliggende på den vestlige side af hovedopholdslinien, og er således geologisk set karakteriseret ved et relativt mægtige smeltevandsaflejringer, der går mere end 20 meter ned ved udslipsstederne på arealet. Grundvandet på grunden træffes ca. 3 mut. og udgør et stort magasin, som sandsynligvis er med til at føde den såkaldte Ribe-formation, se Dissing og Just (2006) for yderligere information. Forureningen fra grunden har bredt sig ca. 2,5 km nedstrøms. Baseret på de tilgængelige informationer er der mere end 1000 kg opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter i fanen. Undersøgelserne på grunden har bestået i udtag og analyse af poreluft-, vand- og jordprøver til fastlæggelse af forureningens udbredelse og sammensætning. Der er også udført logning (gamma, flow og caliper) samt prøvepumpninger og pejlinger til fastlæggelse af magasinets hydrauliske egenskaber. Undersøgelserne viste, at hoved kildeområdet var lokaliseret nær en tidligere tank til opbevaring af PCE samt selve renseribygningen/maskinerne. Arealet af kildeområdet blev anslået til ca. 800 m² (20 40 m) og hovedparten af forureningen er lokaliseret ned til en dybde af ca. 12 mut. Prøvepumpningerne og de forskellige logs viste en samlet transmissivitet på omkring m²/s for de øverste 15 meter af magasinet. Herudover viste der sig et lag på ca. 2-3 meters tykkelse, der havde markant lavere ledningsevne ca mut. I de øverste lag observerede vi de største hydrauliske ledningsevner, op til ca m/s, med et gennemsnit ca. en størrelsesorden mindre. Gradienten i området er bestemt til knap 2. På denne baggrund er grundvandshastigheden estimeret til ca. 100 m/år i gennemsnit. På figur 1 er vist de fundne koncentrationer af PCE i grundvandet på grunden, som et snit i dybden. Figur 2 viser fordelingen af hydrauliske ledningsevner som funktion af dybden. Et estimat på fluxen, baseret på en kombination af de fundne ledningsevner og koncentrationer, er i størrelsen 50 kg PCE/år. Hertil kommer mindre mængder TCE og cis-dce, der stammer fra reduktiv deklorering forårsaget af en mindre olieforurening, der ligger på en lille del af arealet.

4 Den samlede masse i kildeområdet blev ikke bestemt i detaljer. Der blev udtaget et begrænset antal jordprøver, og specielt under grundvandspejlet var prøverne af svingende kvalitet. Der blev konstateret koncentrationer i jordprøverne på op til ca mg PCE/kg, hvilket viser tilstedeværelsen af fri fase. Den samlede masse i området blev på baggrund af de samlede analysedata vurderet til at ligge i intervallet kg PCE. Entrepriseområde Kote Figur 1 Koncentrationssnit i grundvandet langs den sydlige rand af Clip rens. De højeste PCE koncentrationer ligger centralt i entrepriseområdet. Kontureringen indikerer, at en del af forureningen ligger uden for entrepriseområdet, dette understøttes ikke af de fysiske forhold på lokaliteten. Skalaen i X og Y aksen er i meter, koncentrationen i ug/l Kote Fortolket horisontal hydraulisk ledningsevne B45 22 Vertikale ledningsevner målt på kerner E E E E E E-02 Ledningsevne [m/s] Figur 2 Fortolkede horisontale og vertikale hydrauliske ledningsevner i boring B45 på den sydlige del af entrepriseområdet. Vertikale ledningsevner er målt på kerner, horisontale fortolket fra flowlog og pumpetest.

5 Orbicon (tidligere Hedeselskabet) udførte en screening af afværgemetoder og anbefalede Sønderjyllands Amt at arbejde videre med en løsning, hvor dampinjektion blev anvendt. Den primære årsag til dette metodevalg var baseret på: Et ønske om høj effektivitet (stor massereduktion) Et ønske om en kort anlægs og driftsperiode Sammenlignelige økonomier for andre metoder med større risiko for fiasko pga. lagdelingen i magasinet Tekniske udfordringer for en række metoder pga. bygninger ovenpå forureningen og de hydrauliske forhold I de følgende afsnit er fremgangsmåde og resultater af det udførte dampprojekt præsenteret. PROJEKT Efter udførsel af de hydrauliske test stod det klart, at der var en række udfordringer i forhold til anvendelse af dampinjektionen under grundvandsspejlet. Bekymringen gik dels på om det overhovedet var muligt at fortrænge vandet ved dampinjektionen, hvilket er en forudsætning for en succesfyldt opvarmning og dermed oprensning, og dels på om eventuelle driftsstop ville forårsage, at vandet omkring grunden ville trænge ind og køle allerede opvarmede volumener af med ekstra økonomiske omkostninger til følge. Dette var en følge af dybden af forureningen under grundvandsspejlet i kombination med relativt høj transmissivitet. Indledningsvis udførte vi beregninger med MODI (Gudbjerg, 2002), der demonstrerede at en injektion af damp under de givne forhold burde være mulig. For at forbedre sikkerheden og modellere kombinationen af både oppumpning og injektion udførte vi i vinteren 2005 en række T2VOC beregninger med de konkret målte hydrauliske ledningsevner som input. Resultaterne indikerede det samme som de allerede udførte MODI beregninger, men gav herudover også et indblik i, hvor store vandmængder der skulle håndteres, og hvordan pumperaterne influerede på den forventede dampzone. I figur 3 er vist et eksempel på hvordan dampzonen blev modeleret i den forsimplede geologiske model, der blev anvendt. Geologien ses at bestå af tre lag, øverst et relativt høj permeabelt lag, herunder en lavpermeabel zone med et høj permeabelt lag under.

6 C 100 C z [m] -6-8 Øverste sandlag 90 C 80 C 70 C 60 C 50 C C 30 C Filtersætning -12 Lavpermeabelt lag 20 C 10 C 0 C -14 Nederste sandlag r [m] Figur 3 Illustration af resultat af en radial modellering af dampzone ved to filtersætninger, over og under lavepermeabelt lag. Anisotropifaktoren er sat til 1 i modellen afbildet her og den horisontale ledningsevne til m/s i de to lag der injiceres i og 10 gange lavere i det adskillende lag. På baggrund af modelbetragtningerne udarbejdede Orbicon et skitseprojekt. Projektet blev sendt til ekstern kommentering hos NIRAS, som Sønderjyllands Amt brugte til at give en ekstra faglig vurdering. I projektet var der foreslået et koncept med injektion fra randen ind mod center af forureningen. NIRAS var på baggrund af amerikanske erfaringer usikker på, om det ville være muligt at forhindre vand i at trænge ind i dampzonen ved de høje hydrauliske ledningsevner, der var tilstede. En revision af det overordnede koncept blev efter gennemgangen diskuteret og slutteligt vedtaget, således at injektionen i stedet fra skulle foregå centralt og hydraulisk/pneumatisk kontrol opnås via oppumpninger i randen. Dette ville sikre, at den centrale del af området med større sandsynlighed ville blive gennemvarmet. Orbicon udarbejdede på baggrund af revisionen et detailprojekt for oprensningen. På grund af risikoen for ikke at kunne fortrænge grundvandet via injektionen, anbefalede både Orbicon og NIRAS, at der udførtes en test på lokaliteten for at vurdere validiteten af de udførte modelberegninger, inden et fuldskalaanlæg blev bygget. Dette blev indføjet som en del af det

7 EU-udbudsmateriale, der blev udsendt. Testen blev udført med succes i foråret 2006, i form af injektion i et enkelt filter med tilhørende observationspunkter, umiddelbart nedstrøms for det mest forurenede område. Testen gav anledning til mindre revisioner i forhold til selve designet, primært blev kravet til dampkapaciteten øget og placering af en række boringer justeret. Det komplette anlæg til oprensningen, herunder alle boringerne, blev bygget/udført af Arkil, der vandt tilbuddet, henover sommeren Primo oktober 2006 blev driften, der blev udført af Arkil og Vand-Schmidt, igangsat. Driften blev styret på baggrund af daglige målinger af temperaturen i jorden, flow af damp og luft, vandspejl og koncentration af PCE i den opsugede luft. Orbicon stod for den daglige opfølgning på data og styring i samråd med Sønderjyllands amt, med Arkil og Vand-Scmidt som udførende på selve anlægget. Driften var inddelt i 6 faser efter følgende plan: Fase 1: Indkøring og hydraulisk kontrol. Forventet varighed 4 dage Fase 2: Opvarmning under lavere permeabelt lag. Forventet varighed 5 dage Fase 3: Opvarmning over lavpermeabelt lav med fjernelse af fri fase. Forventet varighed 20 dage Fase 4: Cyklisk drift med reduktion af opløst stof. Forventet varighed 14 dage Fase 5: Vådoxidation + efterpolering af umættet zone. Forventet varighed 14 dage Fase 6: Afkøling + efterpolering umættet zone. Forventet varighed 14 dage De udførte modelsimuleringer viste, at det var meget kritisk at anlægget havde 100% oppetid, i det selv korte afbrydelser ville resultere i, at vandet omkring ville strømme ind og afkøle entrepriseområdet. Testen afslørede, at dette var knap så kritisk i den virkelige verden, idet afkølingen ikke tog minutter/timer, men nærmere timer/døgn. Arkils drift viste sig at fungere stort set uden afbrydelser i hele perioden, hvilket var en stor tilfredsstillelse for alle involverede parter. Selve anlæggets hovedtal er listet op herunder: 4 injektionsboringer i det dybe lag 7 injektionsboringer i øvre lag 8 boringer til vandoppumpning i det dybe lag 16 boringer til vandoppumpning i det øvre lag 16 boringer til vakuumekstraktion 21 boringer til temperaturmonitering 10 poreluftfiltre umiddelbart under terræn i kombination med termofølere Dampkapacitet op til 10 tons pr. time Vakuumkapacitet op til 4000 Nm³/h ved 400 mbar absolut Vandbehandlingskapacitet op til ca. 25 m³ pr. time fra entrepriseområdet, herudover større kølevandsmængder på op til 200 m³ pr. time. På figur 4 ses et billede af anlægget i opbygningsfasen.

8 Figur 4 Billede af anlægsarbejdet med opbygning af anlæg. Forrest en af kedlerne bagved kølere, vakuumkondensere, udskillertanke, kulfiltre og yderligere kølere RESULTATER Driften blev startet op den 6. oktober 2006, efter at anlægget forinden var afprøvet. I tabel 1 ses en oversigt over driften i forhold til det planlagte forløb. Tabel 1. Oversigt over faserne i oprensningen, planlagte dage og faktisk forbrugt. Fase nr. Planlagt antal dage Faktisk antal dage Dato for start oktober oktober oktober oktober november november Samlet 71 63

9 Som det ses af tabel 1 er der brugt færre dage til opreningen end oprindelig planlagt. I forhold til energimængden er der brugt mere end oprindeligt beregnet. Den samlede dampmængde der skulle injiceres blev estimeret til 4600 tons, det faktiske forbrug var 6700 tons damp. De to primære årsager til det ekstra forbrug er ændringen i konfiguration af dampen, dvs. fra center og udadtil, hvilket har gjort at vi har opvarmet et lidt større volumen end oprindeligt antaget, samt at der pga. ekstremt høje ledningsevner for vand i nogle områder har været nødvendigt med en større injektion for at overkomme tabet af energi. Selve driften har primært været styret af de dagligt indhentede temperaturmålinger fra de 21 boringer. Temperaturen er målt i 32 punkter i hver boring dagligt, svarende til 672 datasæt pr. dag. Temperatur data er behandlet på forskellige måder for at uddrage maksimal information. Der er lavet profiler på samtlige boringer dagligt som illustreret i figur 5, der viser et eksempel på profiler fra boring 12, som er placeret centralt i entrepriseområdet. Boring TB12 Kote [m] Temperatur [oc] PCE Vand???3 Figur 5 Temperatur profiler for 4 dage for boring 12. Signaturen PCE angiver kogepunkt for blanding af fri fase PCE og vand, signaturen Vand angiver vands kogepunkt. Grundvandsspejlet er beliggende i kote 39 og overfladen i kote ca. 42.

10 Figur 5 illustrerer den direkte mulighed for at vurdere, om der i det enkelte område er opnået temperaturer der sikrer, at fri fase er fjernet (T større end signaturen PCE ) og om der er opnået damptemperaturer (T større end eller lig med signaturen Vand ). I figur 5 ses en noget højere temperatur end ligevægtstemperaturen for vand/damp, hvilket skyldes at den damp der injiceres er overhedet når den strømmer ud i jorden TB20 TB21 TB18 TB19 TB16 TB17 TB13 TB14 TB15 TB10 TB11 TB12 TB9 TB7 TB8 TB5 TB6 TB4 TB3 TB2 TB Plot of Kote_30.7 Figur 6 Surfer plot af temperaturen i et snit i kote 30,7 den 22. oktober 2006 Ud over profilerne er der lavet 2 dimensionale profilsnit med Surfer til evaluering af energibalancen for området. Et eksempel er vist i figur 6, der viser temperaturen i et snit i kote 30,7 den 22. oktober. På baggrund af en antaget varmekapacitet for jorden er det ved integration af de 32 snit dagligt muligt at beregne middeltemperaturen i entrepriseområdet og energitilvæksten i jorden. Slutteligt er temperaturerne også anvendt 3 dimensionalt for at vurdere, om der er zoner, der ikke har opnået en tilstrækkelig temperatur. Et eksempel på et plot af dette er vist i figur 7. Værktøjet Voxler, der er brugt til vurderingen, giver mulighed for frit at rotere billedet og ændre afbildningen således at der kan trækkes meget information ud om temperaturfordelingen på en relativt enkel måde.

11 Figur 7 3-dimensional Voxler figur, der illustrerer områder med 70 C eller mere den 9. oktober. En lagdeling ses af temperaturen pga. forskelle i permeabiliteten. Figur 7 illustrerer lagdeling af dampen, der indledningsvist kunne konstateres pga. lagdelingen i injektionen og lagdelingen i geologien. Det lagpermeable lag, der blev konstateret på den sydlige del af arealet i forbindelse med undersøgelsen, viste sig ikke at have en udbredelse over hele grunden. På den nordlige del (skala 40 m) var laget ikke så udbredt, derimod var der her nogle tunger med meget høj ledningsevne, som var meget vanskelige at opvarme på grund af tilstrømning af vand. Selve opvarmningen af området har haft udfordringer i enkelte områder pga de høje ledningsevner, men dette er håndteret dels ved at justere injektionsmængderne i dampboringerne, der blev etableret fra start, og dels ved at der blev etableret nogle ekstra injektionspunkter undervejs, så de problematiske områder også blev opvarmet. På figur 8 er gennemsnitstemperaturen i entrepriseområdet og koncentrationen af PCE i den opsugede luft vist. Koncentrationen i poreluften var ved opstarten ca mg/m³ i gennemsnit, baseret på en målerunde udført efter test af anlægget. Koncentrationen i det opsugede luft faldt derefter til mg/m³, mens fase 2 stod på. I forbindelse med at området begyndte at blive opvarmet ses, at koncentrationen steg i den opsugede luft. I fase 3 blev der injiceret en blanding af damp og luft, hvilket forårsagede en mobilisering af masse lokaliseret

12 Temperatur og koncentration i opsuget luft PCE koncentration 5.00 Middeltemperatur Koncentration [g/m³] Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Fase Temperatur [ C] Dato Figur 8 PCE koncentration i opsuget luft og gennemsnitstemperatur i entrepriseområdet igennem oprensningen under grundvandsspejlet. Den sidste del der blev opvarmet i fase 3 var den umættede zone. Den masse der var tilstede her, ses at komme som en meget kraftig puls, der toppede den 28. oktober med målte koncentrationer på op til ca mg PCE /m³. I dette døgn kom der ca. 250 kg PCE op. Den samlede fjernelse har totalt set været ca kg opløsningsmidler, heraf er kg PCE fjernet via vakuumventilationsdelen. På figur 9 er massefjernelsen i vakuumdelen vist som funktion af tiden Vakuumekstraktion Kg PCE 1400 SUM Kg PCE Figur 9 Akkumuleret PCE fjernelse ved vakuumekstraktionen

13 Den samlede massefjernelse svarer til et gennemsnitligt indhold på ca. 100 mg opløsningsmidler pr. kg jord. I forhold til den endelige vurdering af oprensningen er der endnu ikke udtaget dokumentationsprøver, idet det afventer yderligere afkøling og mulighed for at vurdere tilbageslag. Der skal laves nye boringer nedstrøms kildeområdet til niveauspecifik prøvetagning i foråret Der er imidlertid udtaget poreluftprøver og vandprøver fra samtlige pumpeboringer i forbindelse med afslutning af driften. De overordnede resultater er vist i tabel 2. Tabel 2. PCE koncentrationer i luft og vand efter oprensningen. Medie Gennemsnitskoncentration Maksimal koncentration Vand (ug/l) Luft (mg/m³) I forhold til udgangspunktet er der tale om reduktioner på mere end 90 % på koncentrationsniveauerne, dog er der stadig mindre mængder stof tilbage efter oprensningen. KONKLUSION Der er udført en oprensning med dampinjektion fra dybt under grundvandsspejlet til terræn i sand med høj hydraulisk ledningsevne. Oprensningen har resulteret i fjernelse af ca kg opløsningsmidler fra et ca m³ stort volumen, svarende til en fjernelse på ca. 100 mg/kg. Basis var en række undersøgelser, matematisk modellering af dampinjektionen og sluttelig en test inden opstilling af fuldskalaanlæg. I forhold til den opstillede plan er tidsplanen og de økonomiske forudsætninger overholdt. De foreløbige undersøgelser af restforureningen indikerer, at den fastsatte målsætning på en reduktion på 90 % eller mere af fluxen af PCE er opnået ved indgrebet. Den endelige dokumentation udføres i foråret REFERENCER Dissing, L, Just, N. (2006): Dampoprensning i Sønderjylland. AVJ-info nr.3, 2006, p. 2-5 Gudbjerg, J. (2002): Modellering af opvarmning ved dampinjektion (Modi). Miljøprojekt nr. 679; Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening, Miljøstyrelsen.. Westergaard, C., Just, N. (2004): Undersøgelse af forurening med klorerede opløsningsmidler ved centralrenseri i Rødekro med vurderinger af, hvad naturlig nedbrydning betyder for forureningsfanens videre fremrykning. Indlæg på ATV Vintermødet marts 2004.

14

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Vintermøde 7.-8. marts 2017 Thomas Hauerberg Larsen, Kresten Andersen, Anna Toft, Flemming Vormbak, Ida Damgaard, Mariam Wahid, Kim Sørensen,

Læs mere

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42.

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42. Air sparging test, STEP Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 7449 Dato: 7-1-8 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42 Sparge boring: DGE19a : Ny air2, dybt filter Vand Logger nr. Luft Logger nr. Observationsboring

Læs mere

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Low Level MIP/MiHPT Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Malene Tørnqvist Front, NIRAS ATV Vintermøde Workshop om dynamiske undersøgelser 10. marts 2015 KORTLÆGNING AF FORURENINGSFANER

Læs mere

Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder. Thomas Hauerberg Larsen

Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder. Thomas Hauerberg Larsen Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder Thomas Hauerberg Larsen Forskellige andre overskrifter jeg kunne have valgt Historien om en succesoprensning hvordan vi fjernede 400 kg klorerede opløsningsmidler

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS A/S Lektor, civilingeniør, ph.d. Peter Kjeldsen Institut for Miljø & Ressourcer, DTU

Læs mere

Oprensningskriterier behov og udfordringer. Oprensningskriterier. Succeskriterier. Oprensningsmål. Stopkriterium. flux masse koncentration

Oprensningskriterier behov og udfordringer. Oprensningskriterier. Succeskriterier. Oprensningsmål. Stopkriterium. flux masse koncentration Oprensningskriterier behov og udfordringer ATV Vintermøde 2010 Workshop Gitte Lemming flux masse koncentration Oprensningsmål Oprensningskriterier? Startkriterier Succeskriterier Stop Absolutte kriterier

Læs mere

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin

Læs mere

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion

Læs mere

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels

Læs mere

Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke

Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke Notat Frederikshavn Kommune Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke Ansøgning om midlertidig tilladelse til indvinding/udledning af grundvand 30. september 2016 Version 1 Projekt nr. 226370 Dokument

Læs mere

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV

Læs mere

Termisk oprensning - erfaringer

Termisk oprensning - erfaringer Termisk oprensning - erfaringer Thomas Hauerberg Larsen Med assistance fra Krüger, Terratherm, GEOinc, Arkil, TPStech, Frisesdahl, Niras og unævnte personer Envinamøde 9. oktober 2014 Emner jeg berører

Læs mere

Nationalt netværk af testgrunde

Nationalt netværk af testgrunde Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde

Læs mere

Indeklimasikring ved hot-spot afgravning og aktivt punktsug under gulv

Indeklimasikring ved hot-spot afgravning og aktivt punktsug under gulv Indeklimasikring ved hot-spot afgravning og aktivt punktsug under gulv Poul Larsen, Civilingeniør, Ph.D. Dansk Miljørådgivning A/S Per Loll, Civilingeniør, Ph.D. Dansk Miljørådgivning A/S Annette Dohm,

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

HYDROGEOLOGISK KARAKTERISERING OG MODELLERING AF KALKMAGASIN VED HELLESTED

HYDROGEOLOGISK KARAKTERISERING OG MODELLERING AF KALKMAGASIN VED HELLESTED HYDROGEOLOGISK KARAKTERISERING OG MODELLERING AF KALKMAGASIN VED HELLESTED Civilingeniør, ph.d. Annette Pia Mortensen Civilingeniør Charlotte Riis Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS Rådgivende ingeniører

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 Diplomingeniør Eva Bang Rasmussen Diplomingeniør Majbritt Skovgaard Lauritsen Ingeniørhøjskolen i Århus ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Charlotte Riis, NIRAS 26. november 2009 ATV Øst gå-hjem møde, DTU Tak til: Maria Heisterberg Hansen, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Inger Asp Fuglsang,

Læs mere

Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk

Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk Integreret anvendelse af direkte og indirekte karakteriseringsmetoder Mette M. Broholm 1, Gry S. Janniche 1, Annika S. Fjordbøge 1, Torben

Læs mere

ANVENDELSE AF MULTIFASE MODELLEN UTCHEM TIL DESIGN OG EVALUERING AF PILOTFORSØG MED IN-SITU OPRENSNING AF OLIE VED BRUG AF SURFAKTANTER

ANVENDELSE AF MULTIFASE MODELLEN UTCHEM TIL DESIGN OG EVALUERING AF PILOTFORSØG MED IN-SITU OPRENSNING AF OLIE VED BRUG AF SURFAKTANTER ANVENDELSE AF MULTIFASE MODELLEN UTCHEM TIL DESIGN OG EVALUERING AF PILOTFORSØG MED IN-SITU OPRENSNING AF OLIE VED BRUG AF SURFAKTANTER Ekspertisechef, Anders G. Christensen, NIRAS ATV Vintermøde 5.-6.

Læs mere

Primære re aktiviteter i REMTEC

Primære re aktiviteter i REMTEC Primære re aktiviteter i REMTEC Valg af lokalitet Forureningskarakterinsering Injektion af elektrondonor og bakterier Effekt af oprensning i gundvand and matrix Forureningskarakterisering Formål: Detaljeret

Læs mere

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup ATV Vintermøde 2011 Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften Ole P. Stubdrup Banegravsdepotet beliggenhed / udvikling Deponering fra 1934 (49) - 1962 2 Formål med undersøgelsen Sundhedsmæssig

Læs mere

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Mette Christophersen, projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark De fire forureningskilder i Grindsted der har

Læs mere

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å

Læs mere

Jordforurening og geostatistik

Jordforurening og geostatistik Region Hovedstaden Dataanalyse ift. undersøgelsesformål Jordforurening og geostatistik Niels Døssing Overheu, Region Hovedstaden Per Loll, DMR A/S Arne Rokkjær og Henrik Østergaard, Region Hovedstaden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse: Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Termisk oprensning med ISTD i DK. hvordan er det gået?

Termisk oprensning med ISTD i DK. hvordan er det gået? Termisk oprensning med ISTD i DK hvordan er det gået? 29/11/2012 Agenda 1. Kort intro hvad er hvad? 2. Status på udførte ISTD oprensninger 3. Nye stoffer/istd applikationer 4. Intelligent energiaftag 5.

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Topdanmark Forsikring/Oliebranchens Miljøpulje OM-SAG : KIRKELTEVEJ 55, ALLERØD Økonomi for afværgeprojekt

Topdanmark Forsikring/Oliebranchens Miljøpulje OM-SAG : KIRKELTEVEJ 55, ALLERØD Økonomi for afværgeprojekt Notat Topdanmark Forsikring/Oliebranchens Miljøpulje OM-SAG 3450-80-1660: KIRKELTEVEJ 55, ALLERØD Økonomi for afværgeprojekt 24. april 2017 Projekt nr. 207041 Dokument nr. 1223581202 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK April 2012 NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK PROJEKT Nedsivningsforhold i området omkring Skovbakkevej, Frederiksværk Projekt nr. 207713 Udarbejdet af jku Kontrolleret af

Læs mere

ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S

ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S Problemstilling Vi bruger i højere og højere grad modeller til at beregne

Læs mere

IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN

IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN KRAFTIG FORURENING MED ATYPISKE FORURENINGSSTOFFER PÅ STOR INDUSTRILOKALITET IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Projektleder Lisbeth Walsted, Seniorspecialist

Læs mere

THW / OKJ gravsdepotet

THW / OKJ gravsdepotet Notat Sag Grindsted forureningsundersøgelser Projektnr.. 105643 Projekt Grindsted modelberegninger Dato 2015-11-04 Emne Supplerende modelberegninger ved bane- Initialer THW / OKJ gravsdepotet Baggrund

Læs mere

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J. Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg

Læs mere

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Henrik Østergård, Hanne Kristensen, Flemming Vormbak, Carsten Bagge Jensen, John Flyvbjerg, Region Hovedstaden Pernille Kjærsgaard, Niels D. Overheu,

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Lene Juul Nielsen og Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen ATV VINTERMØDE Fagsession om villaolietanke Vingstedcentret 10. marts 2010 Baggrund

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26. Henriette Kerrn-Jespersen

DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26. Henriette Kerrn-Jespersen DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26 Henriette Kerrn-Jespersen Baggrund for et DNAPL projekt Regionerne identificerer og prioriterer forurenede grunde til yderligere offentlig indsats ift sundhed og

Læs mere

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

2 Udførte undersøgelser og afværger

2 Udførte undersøgelser og afværger MEMO TITEL DATO 30. august 2016 TIL KOPI FRA PROJEKTNR ScandiaParken - Beskrivelse af miljøforhold Constructa A/S, Lars Hansen Profilsystemer A/S, Steen Jørgensen COWI, Anders Pørksen A065369 ADRESSE COWI

Læs mere

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1 VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk

Læs mere

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af

Læs mere

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING ERFARINGER MED ETABLERING OG DRIFT AF FULD SKALA AFVÆRGE VED STIMULERET REDUKTIV DEKLORERING I MORÆNELER. DIRECT PUSH INJEKTION AF DONOR OG BIOMASSE PÅ VESTERBROGADE OG GL. KONGEVEJ, KØBENHAVN Civilingeniør

Læs mere

Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport

Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport ATV temadag jordvarme, vintermøde 9. marts 2015, Vingsted Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd) Kan en model for fortynding i vandløb bidrage til bestemmelse af forureningsflux, kildeopsporing og konceptuel forståelse ved forureningsundersøgelser? Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC 10 1 3 4 6 7 9 10 11 15 14 19 13 47 16 Inderhavn 54 55 58 59 69 50 Slæbested 56 57 68 70 26a 26b 73 74 72 22 24 31 32 18b Fremtidig kanal 33 34 18a 17b 21 20 46 35 71 Nuværende kanal 23 30 29 Pier 52 53

Læs mere

AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED

AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED Civilingeniør, Søren Rygaard Lenschow, NIRAS A/S ATV Temadag 10. Marts 2014, Vingsted. Klient FBE

Læs mere

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj

Læs mere

Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener

Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener Indledende teknisk vurdering af en jord-forureningssag. skal vi afslutte sagen eller forsætte med påbud? Jævnfør jordforureningsloven: Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener 21/05/2013 PRESENTATION

Læs mere

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening M iljøpr ojekt nr. 449 1999 Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening Lektor, cand.scient., lic.tech. Helle Holst IMM, Institut for Matematisk Modellering DTU, Danmarks

Læs mere

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,

Læs mere

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej NOTAT Projekt: Klimavej Emne: Forundersøgelser Grundejerforeningen Øresund Notat nr.: 01 København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369 Reference: jkn@moe.dk Rev.:

Læs mere

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld

Læs mere

Geoteknisk Forundersøgelse

Geoteknisk Forundersøgelse Entreprise Geoteknisk Forundersøgelse Denne del dækker over de geotekniske forhold ved Kennedy Arkaden. Herunder behandlingen af den geotekniske rapport og den foreliggende geotekniske rapport. I afsnittet

Læs mere

Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg

Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg ATV Vintermøde 2014 Temadag 1, Ny undersøgelsesmetoder i teori og praksis Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg Christian Buck, Projektleder,

Læs mere

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000

Læs mere

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge?

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge? Temadag om fri fase forurening. 5. marts 2012 Succesfuldt pilotforsøg med oprensning af residual fri fase PCE ved hjælp af stimuleret reduktiv deklorering i Kærgård Plantage Civilingeniør Torben Højbjerg

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Assendrup og Hovedgård

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Assendrup og Hovedgård Ansøgning om tilladelse til boringer ved Assendrup og Hovedgård Ansøgt kommune Horsens Kommune, Natur & Miljø Rådhustorvet 4 8700 Horsens Att.: Rasmus Rønde Møller og Gitte Bjørnholt Brok Oplysninger om

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgt kommune Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Grøndalsvej 1C 8260 Viby J miljoeogenergi@aarhus.dk Oplysninger om rådgiver Janni Thomsen,

Læs mere

Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe

Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe Post Doc. Klaus Mosthaf DTU Miljø Lektor Mette Broholm DTU Miljø MSc Mie B. Sørensen DTU Miljø Civilingenør Henriette Kerrn-Jespersen Region H Professor

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE?

HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? Fagleder, civilingeniør Torben Højbjerg Jørgensen COWI A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT MEST

Læs mere

Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/ Ref.: BEJ/ Den 9. september 2005

Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/ Ref.: BEJ/ Den 9. september 2005 [ ] Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/04-0010 Ref.: BEJ/ Den 9. september 2005 Miljøstyrelsens afgørelse om påbud om forureningsundersøgelse på [ ], matr. nr. [ ] De har

Læs mere

28. oktober Radisson H. C. Andersen Hotel Odense. Mødenr. 51. Tidspunkt Onsdag den 28. oktober 2009, kl Sted

28. oktober Radisson H. C. Andersen Hotel Odense. Mødenr. 51. Tidspunkt Onsdag den 28. oktober 2009, kl Sted Det er almen viden, at man lærer rigtig meget af sine fejl. Formålet med dette møde er at dele vores erfaringer og prøve, om vi ikke kan lære noget af hinandens fejl. Vi vil prøve at flytte fokus lidt

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Horisontal vandindvindingsboring håndtering af indvindingsopland og BNBO

Horisontal vandindvindingsboring håndtering af indvindingsopland og BNBO Horisontal vandindvindingsboring håndtering af indvindingsopland og BNBO Torben Bøgh Christensen tbch@orbicon.dk Tlf. 20 24 94 04 9. marts 2017 1 Baggrund Ny jernbane mellem Køge og Ringsted gjorde, at

Læs mere

Nedbrydningsrate, umættet zone

Nedbrydningsrate, umættet zone Nedbrydningsrate, umættet zone Definition af nedbrydningsrate, umættet zone Nedbrydningsraten i den umættede zone er i denne beskrivelse defineret som: Massen af stof der nedbrydes pr. dag pr. kg jord

Læs mere

Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager

Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager Gør tanke til handling VIA University College Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager Af Theis R. Andersen*og Søren Erbs Poulsen* * VIA University College konceptuelle modeller til 3D

Læs mere

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 Baggrund I får en lynudgave af baggrunden til Temadagen, så spring endelig over til spørgsmålene på side 4! På Rugårdsvej 234-238 i

Læs mere

Metode til måling af flux i grundvand: Sorbisense Fluxsampler

Metode til måling af flux i grundvand: Sorbisense Fluxsampler Metode til måling af flux i grundvand: Sorbisense Fluxsampler PhD. Hubert de Jonge, Sorbisense A/S, Denmark hubert@sorbisense.com Indhold Introduktion Baggrund for Fluxmålinger ved forureningsundersøgelser

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

ATV Møde 28. november 2012 Afværgeteknologier State of Art

ATV Møde 28. november 2012 Afværgeteknologier State of Art ATV Møde 28. november 2012 Afværgeteknologier State of Art OPRENSNING VED MOBILISERING MED SURFACTANTER en afværgemetode til kildeoprensning Pilotoprensning af fyldbrændstofforurening (Jetfuel) på et Tankområde

Læs mere

NOTAT. 1. Ansøgning om bortledningstilladelse

NOTAT. 1. Ansøgning om bortledningstilladelse NOTAT Projekt Slambehandling Renseanlæg Lynetten Kunde Biofos A/S Notat nr. 1 Dato 2014-06-10 Til Fra Københavns kommune, Center for miljøbeskyttelse Mikkel Ankerstjerne Dalgaard 1. Ansøgning om bortledningstilladelse

Læs mere

Hydraulisk konduktivitet

Hydraulisk konduktivitet Hydraulisk konduktivitet Definition af hydraulisk konduktivitet Den hydrauliske konduktivitet (K), også kaldet den hydrauliske ledningsevne, er ikke kun knyttet til det porøse medium, men også den strømmende

Læs mere

Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS

Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS HVOR LIGGER ØLSEMAGLE 2,5 km fra Køge Bugt Terrænkote

Læs mere

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder ATV vintermøde 2015 Vi må da kunne bruge vores samlede erfaringer til noget fremadrettet. Nina Tuxen Sandra Roost Trine Skov Jepsen Katarina Tsitonaki

Læs mere