Overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning - Komitéen for god Selskabsledelses vejledning om incitamentsaflønning

Transkript

1 Incitamentsaflønning Overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning - Komitéen for god Selskabsledelses vejledning om incitamentsaflønning Af advokatfuldmægtig Mads Dambæk, Plesner og advokatfuldmægtig Mille Praastrup, Plesner Indledning I de senere år er der sket en væsentlig stigning i brugen af incitamentsaflønning i danske børsnoterede selskaber. Stigningen omfatter både antallet af virksomheder, der anvender variabel løn, og værdien af de konkrete aftaler. Den stigende popularitet har medført et politisk ønske om yderligere regulering af kravene til åbenhed. I juni 2007 vedtog Folketinget derfor - som en del af åbenhedspakken - aktieselskabslovens 69 b om generalforsamlingens godkendelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af bestyrelse eller direktion i børsnoterede selskaber.(1) Da aktieselskabslovens 69 b har virkning fra førstkommende generalforsamling efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2007, offentliggør et stigende antal børsnoterede selskaber overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning på deres hjemmesider i foråret 2008 i forbindelse med deres ordinære generalforsamling. Komitéen for god Selskabsledelse(2) har i forlængelse af lovændringen efter opfordring fra økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen udsendt en 15-siders vejledning den 15. januar 2008, som børsnoterede selskaber kan anvende som hjælp til udformningen af retningslinjer for incitamentsaflønning af selskabets bestyrelse og direktion.(3) Artiklen gennemgår nedenfor aktieselskabslovens 69 b, Vejledningen og eksempler fra retningslinjer offentliggjort af børsnoterede selskaber efter lovens ikrafttræden. Aktieselskabslovens 69 b Ifølge aktieselskabslovens 69 b kan konkrete aftaler om incitamentsaflønning af et medlem af et børsnoteret selskabs bestyrelse eller direktion kun indgås, ændres eller forlænges, såfremt dette sker i overensstemmelse med et sæt overordnede retningslinjer, som på forhånd er fastsat af selskabets bestyrelse, behandlet og godkendt på selskabets generalforsamling, oplyst om i selskabets vedtægter og offentliggjort på selskabets hjemmeside. Konkrete incitamentsaftaler kan tidligst indgås én dag efter offentliggørelse af retningslinjerne på selskabets hjemmeside. Formålet med bestemmelsen er at skabe større åbenhed om børsnoterede virksomheders incitamentsprogrammer og sikre, at aktionærerne på forhånd får de fornødne informationer til at tage stilling til selskabets overordnede retningslinjer og får mulighed for at forholde sig til bestyrelsens dispositioner. Tidligere var reglerne alene bagudrettede. Børsnoterede selskaber havde således en pligt til at give information om allerede foretagne dispositioner om incitamentsaflønning i årsrapporten og i medfør af de almindelige oplysningsforpligtelser.(4) Med aktieselskabslovens 69 b er det nu muligt for aktionærerne at vurdere, hvad der fremover kan tildeles som incitamentsaflønning, og forhindre at konkrete aftaler indgås, uden at aktionærerne har vedtaget overordnede retningslinjer herfor. Hvordan incitamentsaflønningen udmøntes i praksis fremgår af selskabet årsrapport. Aktieselskabslovens 69 b ændrer ikke på, at det fortsat er bestyrelsen, der ansætter direktionen og aftaler de konkrete ansættelsesvilkår med direktionen, herunder indgår konkrete aftaler om incitamentsaflønning. Kravet om generalforsamlingsgodkendelse drejer sig som udgangspunkt alene om selskabets generelle politik og ikke om tildelingen til de enkelte ledelsesmedlemmer. Honorar, herunder incitamentsaflønning, til bestyrelsen skal fortsat godkendes af selskabets aktionærer enten i form af en fast regel herom i selskabets vedtægter eller ved beslutning på den ordinære generalforsamling, hvor selskabets årsrapport godkendes. Aktieselskabslovens 69 b medfører dog, at konkrete aftaler om incitamentsaflønning med bestyrelsen skal overholde de af generalforsamlingen forudgående vedtagne retningslinjer. Den omfattede personkreds Kravet om overordnede retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning gælder for aflønning af selskabets bestyrelse eller direktion, der er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, uanset om der deltager andre personer end ledelsen i det konkrete incitamentsprogram.(5) Aktieselskabslovens 69 b gælder for ledelsens aflønning i børsnoterede selskaber og herudover for deres aflønning i andre selskaber, der er kontrolleret af et børsnoterede selskab. Personsammenfald mellem ledelsen i det børsnoterede selskab og et datterselskab er således afgørende. F.eks. skal incitamentsaflønning til et bestyrelsesmedlem i både et børsnoteret selskab og i dettes datterselskab følge retningslinjer, der er godkendt på generalforsamlingen i det børsnoterede selskab. Incitamentsaflønning af andre ledende medarbejdere eller øvrige medarbejdere er ikke omfattet af bestemmelsen. Ledelsen er dog ansvarlig for, at honoraret til disse medarbejdere er forsvarligt. Ifølge Vejledningen er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers incitamentsaflønning i deres egenskab af medlemmer af bestyrelsen omfattet af loven, hvorimod incitamentsaflønning, som de pågældende modtager som medarbejdere på grund af ansættelsesforholdet i selskabet, ikke er omfattet af loven. Ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forudsætter dette, at der er tale om et generelt incitamentsprogram til medarbejdere som følge af arbejdsindsats. Et eksempel herpå er tildeling af medarbejderaktier (Se A/S' loven med kommentarer, 7. reviderede udgave, Lars Bunch, Ida Rosenberg og Lone Sneholdt, s. 435). De omfattede ydelser Incitamentsaflønning er ikke defineret i loven, men ifølge lovbemærkningerne omfatter incitamentsaflønning enhver form for incitamentsbaseret aflønning til selskabets ledelse. Incitamentsaflønning er således ikke begrænset til aktiebaseret aflønning, såsom aktieoptioner, tegningsrettigheder (warrants) og såkaldte fantomaktier, hvor der ydes et vederlag baseret på værdien af selskabets aktier. Ikke-aktiebaserede bonusordninger, resultatkontrakter og lignende instrumenter, hvor den endelige aflønning ikke er kendt på forhånd, vil således også være omfattet af aktieselskabslovens 69 b's anvendelsesområde.(6) Derimod vil fast løn - uanset om denne er meget høj - ikke være omfattet af bestemmelsen.(7) Vejledningen indeholder en beskrivelse af relevante typer af incitamentsaflønning. Ifølge Vejledningen sigter loven mod variabelt vederlag baseret på kontante betalinger og aktiebaseret aflønning, men også andre ordninger, som indeholder et element af incitamentsaflønning, er omfattet af aktieselskabslovens 69 b. Andre ordninger, der indeholder et element af incitamentsaflønning, kan f.eks. være ordninger i forbindelse med ekstraordinære pensionsindbetalinger og særlige fratrædelsesordninger og opsigelsesbestem- Copyright 2008 Forlaget Thomson A/S side 1

2 melser. Ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse kræves, at fratrædelsesbeløbet f.eks. er variabelt alt efter, hvor god en indsats direktøren leverer i den pågældende periode.(8) Sanktioner Hvis (i) et børsnoteret selskab indgår nye konkrete aftaler, forlænger eller foretager ændringer i eksisterende konkrete incitamentsaftaler med ledelsen uden iagttagelse af aktieselskabslovens 69 b, (ii) en konkret aftale er i strid med de vedtagne retningslinjer, eller (iii) selskabet undlader at oplyse, at selskabet har vedtaget retningslinjer, kan bestyrelsen straffes med bøde, jf. aktieselskabslovens 161, stk. 1, og evt. ifalde erstatningsansvar, jf. aktieselskabslovens 140. Derudover må en konkret aftale indgået i strid med aktieselskabslovens 69 b antages at bortfalde som ugyldig.(9) Bestyrelsen er typisk ikke erstatningsansvarlig for det lidte tab, da direktøren kun undtagelsesvis vil være i god tro. Vejledningen Vejledningen supplerer Anbefalinger for god selskabsledelse, som Komitéen tidligere har udarbejdet.(10) Vejledningen er ikke en del af Anbefalingerne, men på baggrund af lovændringen fra 2007 har Komitéen vurderet, at det var nødvendigt at foretage konsekvensrettelser i Anbefalingerne, afsnit VI om bestyrelsens og direktionens vederlag.(11) Danske selskaber skal forholde sig til Anbefalingerne i deres årsrapporter, hvori de skal give en redegørelse for, hvorledes de forholder sig til Anbefalingerne efter følg eller forklar -princippet. Dette princip finder imidlertid ikke anvendelse på Vejledningen, som udelukkende er tænkt som en hjælp til udformningen af retningslinjer for incitamentsaflønning. Vejledningen består af fire hoveddele. Første del er forslag til generelle overvejelser, som bestyrelsen bør foretage, før de overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning udarbejdes. Anden del vedrører indholdet af retningslinjerne. Tredje del er en beskrivelse af de mest brugte incitamentsprogrammer. Fjerde del er en skitse til brug for fastlæggelse af retningslinjer til generalforsamlingens godkendelse. For større grafik klik her Vejledningen er i øvrigt suppleret med et bilag, som eksemplificerer forhold, der kan have betydning i forbindelse med optionsaflønning. Generelle overvejelser ved indførelse af incitamentsaflønning Vejledningen angiver en række hensyn, som bestyrelsen bør overveje før fastsættelsen af retningslinjer for incitamentsaflønning. Vederlagspolitikken, formålene med og principperne for etablering af incitamentsaflønning bør grundigt drøftes. Herudover anbefaler Vejledningen, at fordele, ulemper og konsekvenser ved de delelementer, der kan indgå i incitamentsaflønningen, belyses i forhold til selskabets strategi. Bestyrelsens overvejelser kan bl.a. vedrøre, hvorledes incitamentsaflønning kan understøtte opfyldelsen af selskabets mål og strategier, hvorledes det sikres, at incitamentsaflønningen afspejler aktionærernes interesser i form af øget værdi, og hvorledes det sikres, at incitamentsaflønningen ikke leder til uforsigtighed, urimelig adfærd eller uhensigtsmæssig accept af risiko. Forslagene til overvejelser for bestyrelsen skal ses i sammenhæng med, at Vejledningen anbefaler, at retningslinjerne indeholder en redegørelse for de væsentligste overvejelser, som bestyrelsen har gjort sig i forhold til incitamentsaflønning. Generelt om indholdet af de overordnede retningslinjer Ifølge bemærkningerne til aktieselskabslovens 69 b skal det tydeligt fremgå af retningslinjerne, efter hvilke principper aftaler om incitamentsaflønning af bestyrelse eller direktion kan indgås. Retningslinjerne må således indeholde følgende minimumsangivelser af: hvem der kan tildeles incitamentsaflønning, hvilke ydelser der kan indgå i incitamentsaflønningen, hvad hovedbetingelserne for ydelsernes tildeling er, den anslåede nutidsværdi af incitamentsaflønningen, og hvad det tidsmæssige perspektiv i incitamentsaflønningen må være, herunder eventuelle frister for udøvelse af optioner.(12) Copyright 2008 Forlaget Thomson A/S side 2

3 Hvis incitamentsaflønningen indeholder aktieoptioner, kan det ifølge bemærkningerne desuden være relevant at oplyse, hvordan selskabet agter at tilvejebringe de aktier, der er nødvendige for at opfylde selskabets forpligtelser i forbindelse med denne del af incitamentsaflønningen. Ifølge Vejledningen bør retningslinjerne desuden indeholde en passende redegørelse for bestyrelsens væsentligste overvejelser om at indføre incitamentsaflønning. Mere specifikt anføres det, at retningslinjerne med fordel kan indeholde: formålet med de enkelte elementer i incitamentsaflønningen, beskrivelse af hvilke forhold der sikrer, at de enkelte elementer ikke skaber uønskede incitamenter, eller at værdierne heraf ikke kommer»ud af kontrol«, beskrivelse af de væsentligste principper for udformningen af en eventuel optionsaflønning, beskrivelse af hvilke andele (f.eks. angivet i procent) de forskellige elementer i aflønningen tænkes at udgøre i forhold til den faste aflønning - og i den udstrækning det er muligt, minimums- og maksimumsværdier, og beskrivelse af hvordan det sikres, at aflønningen afspejler aktionærernes interesser i form af øget værdiskabelse, samt at der skabes fornøden gennemsigtighed. Minimumsangivelserne i lyset af Vejledningen og praktiske eksempler Nedenfor behandles lovbemærkningernes minimumsangivelser i lyset af Vejledningens anbefalinger og en række af de retningslinjer, som børsnoterede selskaber har offentliggjort siden lovens ikrafttræden.(13) Behandlingen involverer både eksempler på formuleringer hentet fra selskabernes retningslinjer og konstruerede eksempler, der opfylder lovbemærkningerne og Vejledningen. Hvem kan tildeles incitamentsaflønning Retningslinjerne må som minimum angive, om henholdsvis bestyrelsen og/eller direktionen kan tildeles incitamentsaflønning. En begrundelse for beslutningen om, at bestyrelsen og/eller direktionen kan tildeles incitamentsaflønning, er ikke et krav ifølge lovbemærkninger. Formuleringen i f.eks. B&O's retningslinjer, hvorefter alene direktionen men ikke bestyrelsen skal have mulighed for incitamentsaflønning, må derfor antages at opfylde minimumsangivelsen i lovbemærkningerne. Hvis beslutningen om, at bestyrelsen og/eller direktionen kan tildeles incitamentsaflønning, har været en del af bestyrelsens væsentlige overvejelser, bør retningslinjerne dog ifølge Vejledningen indeholde en passende redegørelse herfor. Eksempelvis angiver GN Store Nords retningslinjer, at bestyrelsen ikke er omfattet af et warrantprogram for at sikre, at programmet ikke leder til uforsigtig eller urimelig adfærd. Begrundelsen for en beslutning om, at bestyrelsen ikke skal aflønnes med aktieoptioner, kan antageligt blot angives med en henvisning til Anbefalingerne, hvorefter det anbefales, at bestyrelsen ikke aflønnes med aktieoptionsprogrammer. Eksempel 1 er et tænkt eksempel på en formulering, der antageligt kan opfylde Vejledningens anbefaling i en situation, hvor kun direktionen kan tildeles incitamentsaflønning i form af aktieoptioner: Eksempel 1. Med henblik på at skabe interessesammenfald mellem direktionen og aktionærerne og bedst muligt grundlag for rekruttering kan direktionen (forstået som direktører i selskabet, der er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) tildeles aktieoptioner som beskrevet i denne retningslinje. Under hensyntagen til Anbefalinger for god selskabsledelse, afsnit VI, kan bestyrelsen ikke tildeles aktieoptioner. Bestyrelsen aflønnes i stedet med faste honorarer. Ydelser der kan indgå i incitamentsaflønningen Retningslinjerne må som minimum angive, hvilke incitamentsaflønningstyper selskabet ønsker at benytte sig af. Det er selskabets eget anliggende, hvordan det ønsker at aflønne ledelsen, og reglerne om de overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning lægger således ikke en begrænsning på, hvilke eller hvor mange incitamentsaflønningstyper selskabet kan benytte sig af. Se eksempelvis de relativt brede bemyndigelser til bestyrelserne i retningslinjerne for Carlsberg og Danisco. Vejledningen går en del videre end lovbemærkningerne. For det første anbefales det, at retningslinjerne indeholder en beskrivelse af de enkelte elementer i incitamentsordningen, hvorved må forstås karakteristika såsom løbetid, optjeningsperiode, udnyttelsesmuligheder, principper for fastlæggelse af udnyttelseskurser o. lign. for de enkelte incitamentsaflønningstyper. For det andet anbefales det, at retningslinjerne indeholder en beskrivelse af formålet med de enkelte elementer i incitamentsaflønningen, samt af hvilke forhold der sikrer, at elementerne ikke skaber uønskede incitamenter, eller at værdierne heraf ikke kommer»ud af kontrol«. De færreste retningslinjer har i dag en detaljeringsgrad, der vil opfylde Vejledningens anbefalinger på dette punkt, hvilket naturligvis må ses i lyset af, at Vejledningen først er udsendt den 15. januar i år. Det må derfor forventes, at flere og flere retningslinjer vil indeholde beskrivelse af de enkelte elementer og formålet med disse. Eksempel 2 er et tænkt eksempel på en formulering, der antageligt kan opfylde Vejledningens anbefalinger til beskrivelsen af enkelte elementer og deres formål m.v. i forhold til tænkte kontantbaserede aktieoptioner(14) med en mellemlang løbetid på 6 år(15): Eksempel 2. Direktionens medlemmer kan tildeles aktieoptioner ved konkret aftale med bestyrelsen. Optionerne skal være kontantbaserede for at sikre, at ejerforholdet til selskabet ikke ændres. Løbetiden skal fastsættes til en mellemlag periode på 6 år for på den ene side at sikre, at optionerne har en relativ høj værdi for direktionens medlemmer, og på den anden side at undgå, at de skabte incitamenter bliver uforudsigelige. Optionerne skal efter de første a år (dvs. fra b) og i den resterende løbetid udnyttes i c uger efter offentliggørelsen af selskabets delårsrapporter med henblik på at skabe et vedvarende incitament og undgå uhensigtsmæssige incitamenter skabt omkring en kortere udnyttelsesperiode. Udnyttelseskursen skal bestemmes således, at den fast opskrives årligt under hensyntagen til at gøre incitamentet og gevinsten afhængig af længden af den tidsperiode, der præsteres, og for at undgå at gevinsten antager urimelig størrelse. Hovedbetingelserne for ydelsernes tildeling Retningslinjerne må som minimum angive, hvorvidt tildeling skal ske på baggrund af henholdsvis konkrete skøn og/eller objektivt konstaterbare forhold. Hvis incitamentsaflønningen afhænger af konkrete skøn, må der kræves en angivelse af, hvilke hovedkriterier de konkrete skøn skal være baseret på. Kriterierne kan som i TrygVestas retningslinjer bl.a. være baseret på mål vedrørende økonomi, kunder, processer og læring. Afhænger incitamentsaflønningen af objektivt konstaterbare forhold, må der tilsvarende kræves en angivelse af de typer af objektivt konsta- Copyright 2008 Forlaget Thomson A/S side 3

4 terbare forhold, tildeling skal være betinget af. Novozymes retningslinjer indeholder eksempelvis en betingelse om, at direktøren forbliver som registret direktør i selskabet indtil udløbet af en bindingsperiode. Udover angivelsen af hovedbetingelser for tildeling bør retningslinjerne ifølge Vejledningen også indeholde en beskrivelse af formålet med de pågældende hovedbetingelser. Eksempel 3 er et tænkt eksempel på en formulering, der antageligt kan opfylde Vejledningens anbefalinger til beskrivelsen af en tænkt hovedbetingelse om direktionsmedlemmernes investering og dennes formål: har mulighed for at sammenholde den samlede værdi med de vedtagne retningslinjer. Skema 1 er et eksempel fra GN Store Nords retningslinjer på en angivelse, der antageligt opfylder Vejledningens anbefalinger om beskrivelse af en ramme for værdien af et warrantprogram: Eksempel 3. En betingelse for, at et direktionsmedlem kan tildeles aktieoptioner i selskabet, skal være, at direktionsmedlemmet foretager en investering på minimum a kr. med henblik på, at direktionsmedlemmet knyttes tættere til selskabet. Den anslåede nutidsværdi Lovbemærkningerne Ifølge bemærkningerne skal beregningen af værdien ske efter de samme regler, som værdien skal beregnes efter til brug for årsrapporten, således at aktionærerne kan se, at bestyrelsen overholder de vedtagne retningslinjer.(16) Hvis der er tale om aktiebaseret aflønning, skal værdien beregnes i overensstemmelse med IFRS 2.(17) Kun få offentliggjorte retningslinjer opfylder indtil videre bemærkningernes krav om angivelsen af den anslåede nutidsværdi. Det er således særegent, at Topdanmarks retningslinjer opfylder bemærkningernes krav ved følgende angivelse af værdien af nogle optioner: Optionerne har en skønnet værdi af 21 mio. kr. Værdien er opgjort ved hjælp af Black & Scholes-modellen under forudsætning af en aktiekurs på 890, en rente svarende til nulkuponrenten beregnet ud fra swapkurven d. 21. august 2007, en fremtidig volatilitet på 20 %, en selskabsskattesats på 25 % og et udnyttelsesmønster som ved Topdanmarks tidligere tildeling af aktieoptioner, jf. IFRS 2 om aktiebaseret aflønning. Vejledningens anbefalinger Lidt overraskende lemper Vejledningen lovbemærkningernes krav betydeligt og anfører, at den anslåede nutidsværdi så vidt muligt skal være i overensstemmelse med IFRS, og at en tilnærmet værdi under enkle anerkendte principper bør foretrækkes frem for komplicerede beregninger og en mængde forudsætninger, da det kan være komplekst at opgøre nutidsværdien på tildelingstidspunktet. Værdien skal ifølge Vejledningen så vidt muligt angives samlet og pr. regnskabsår, hvorved der sikres sammenhæng til den regnskabsmæssige behandling af ordningerne i årsrapporten i forbindelse med de endelige tildelinger. Hertil kommer, at værdierne kan angives som henholdsvis minimum/maksimum og/eller relativt set i forhold til den faste og/eller den samlede vederlæggelse. I forhold til variable, kontante vederlag, herunder bonusordninger, resultatkontrakter, tantieme o. lign., er en angivelse af den forventede (mest sandsynlige) værdi og forudsætningerne herfor samt den mindste eller maksimale værdi ifølge Vejledningen tilstrækkelig. Retningslinjerne har hidtil typisk ikke angivet en forventet værdi og forudsætningerne herfor, men alene en relativ maksimumsværdi. Novozymes retningslinjer har f.eks. følgende formulering: Det enkelte medlem af direktionen kan opnå en kontantbonus på op til 5 måneders fast løn. For aktiebaserede ordninger kan der ifølge Vejledningen blot angives en ramme for, hvor stor en værdi, der på tildelingstidspunktet kan være tale om for disse ordninger. Der foretages således ingen konkret værdiansættelse i retningslinjerne, og først i forbindelse med den endelige tildeling sker der en konkret værdiansættelse, hvorved aktionærerne For større grafik klik her SKEMA 1 Ramme for gevinst - Resound Direktionen investerer et betydeligt beløb og opnår først et bruttoafkast ved en positiv udvikling i aktiekursen, jf. tabellen nedenfor (1): Vejledningens lempelse af bemærkningernes krav rejser et principielt retskildemæssigt spørgsmål om forholdet mellem Vejledningen og bemærkningerne til loven og skaber, som illustreret ved eksemplet i Skema 1, bl.a. den paradoksale situation, at et sæt retningslinjer i praksis kan opfylde Vejledningens anbefalinger uden at opfylde bemærkningernes krav til angivelsen af den anslåede nutidsværdi af incitamentsaflønningen. Det tidsmæssige perspektiv I forhold til variable, kontante vederlag må retningslinjerne ifølge Vejledningen som minimum angive incitamentsaflønningens løbetid. Løbetiden vil naturligt være knyttet til de resultater, ordningen er knyttet til. Novozymes retningslinjer angiver eksempelvis fyldestgørende, at kontantbonus beregnes og udbetales årligt. Der bør for de aktiebaserede ordninger gives oplysning om perioden fra tildeling til udløb (løbetid), om perioden indtil udnyttelse er mulig (bindingsperioden/modningsperiode) samt om de perioder, hvor udnyttelse er mulig (udnyttelsesvinduer). Ifølge Vejledningen bør retningslinjerne også angive formålet med det bestemte tidsmæssige perspektiv, der indgår som element i incitamentsaflønningen. Der henvises til Eksempel 2 indeholdende en formulering, der opfylder Vejledningens anbefalinger. Tilvejebringelse af aktier Ved vurderingen af, om det er relevant at oplyse om tilvejebringelsen af nødvendige aktier, må der bl.a. lægges vægt på antallet af aktier og karakteren af de rettigheder, der er knyttet til aktierne. Carlsberg, Danisco, GN Store Nord, Topdanmark og TrygVesta har eksempelvis fundet anledning til at oplyse herom i deres retningslinjer. Retningslinjerne oplyser således, at aktier kan tilvejebringes ved tilbagekøb af egne aktier, gennem den eksisterende beholdning af aktier og/eller ved udnyttelse af en bemyndigelse til kapitalforhøjelse. Sammenfatning Komitéen har udfærdiget en vejledning, som børsnoterede selskaber kan anvende som hjælp til udformningen af overordnede retningslinjer i henhold til aktieselskabslovens 69 b. Vejledningen består af fire hoveddele. Første del er forslag til generelle overvejelser, som bestyrelsen bør foretage, før de overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning udarbejdes. Forslagene indeholder bl.a. en omfattende, men ikke udtømmende, liste af emner, som bestyrelsens overvejelser kan vedrøre. Bestyrelsens væsentligste overvejelser bør optages i retningslinjerne. Anden del vedrører indholdet af retningslinjerne. Vejledningen går på visse punkter en del videre Copyright 2008 Forlaget Thomson A/S side 4

5 end lovbemærkningerne, og de færreste retningslinjer har i dag en detaljeringsgrad, der vil opfylde Vejledningens anbefalinger om beskrivelsen af de enkelte elementer og deres formål. Omvendt lemper Vejledningen lovbemærkningernes krav om angivelse af nutidsværdien betydeligt, hvilket både rejser et retskildemæssigt spørgsmål og skaber i praksis den paradoksale situation, at et sæt retningslinjer kan opfylde Vejledningens anbefalinger uden at opfylde bemærkningernes krav. Tredje del er en beskrivelse af de mest brugte incitamentsprogrammer. Ifølge Vejledningen sigter loven primært mod variabelt vederlag baseret på kontante betalinger og aktiebaseret aflønning, men også andre ordninger, som indeholder et element af incitamentsaflønning, vil være omfattet. Fjerde del er en skitse til brug for fastlæggelse af retningslinjer til generalforsamlingens godkendelse. Skitsen udgør en samling og punktvis opstilling af bemærkningernes minimumsangivelser og Vejledningens anbefalinger. Copyright 2008 Forlaget Thomson A/S side 5

6 Noter (1) Lov nr. 576 af 6. juni 2007 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love. (2) Herefter Komitéen. (3) Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. aktieselskabslovens 69 b, af 14. januar 2008 (herefter Vejledningen ). (4) Jf. årsregnskabslovens 98 b, værdipapirhandelslovens 27 og Københavns Fondsbørs' oplysningsforpligtelser 19. Ifølge årsregnskabslovens 98 b skal det samlede vederlag m.v. for regnskabsåret til nuværende og forhenværende medlemmer af ledelsen for deres funktion fordelt på hvert ledelsesorgan og, hvor der ikke er udpeget et ledelsesorgan, for ejerne, fremgå af selskabets resultatopgørelse. Er der fastsat særlige incitamentsprogrammer for medlemmer af ledelsen, skal det oplyses, hvilken kategori af ledelsesmedlemmer programmet gælder for, hvilke ydelser programmet omfatter, og hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere værdien heraf. Disse oplysninger skal ligeledes medtages i koncernregnskabet, såfremt selskabet indgår i en koncern, jf. årsregnskabslovens 126, stk. 2. (5) Lignende regler er bl.a. indført i Sverige i aktiebolagslagen 51, der trådte i kraft den 1. juli 2006, og i Norge i Allmennaksjeloven 6-16 a, der trådte i kraft den 1. januar Kravet om retningslinjer gælder i begge lande alene for selskabets direktør og andre ledende personer i ledelsen, men ikke for selskabets bestyrelse. (6) Det følger allerede af aktieselskabslovens 40 a og b, at generalforsamlingen skal træffe beslutning om eller bemyndige selskabets bestyrelse til at træffe beslutning om udstedelse af tegningsretter. Aktieselskabslovens 69 b medfører kun, at udstedelse af tegningsoptioner i henhold til aktieselskabslovens 40 a og b skal følge de overordnede retningslinjer. (7) I Sverige og Norge gælder kravet om retningslinjer alle vederlagsandele, herunder fast løn. (8) A/S' loven med kommentarer, 7. reviderede udgave, Lars Bunch, Ida Rosenberg og Lone Sneholdt, s (9) Af det lovforslag, der oprindeligt blev sendt i høring med henblik på indførelsen af 69 b, fremgik, at hvis der indgås nye eller ændrede konkrete aftaler om incitamentspakker, uden at generalforsamlingen forudgående har godkendt retningslinjerne herfor, vil de konkrete aftaler være ugyldige. Den del udgik imidlertid senere af bemærkningerne ved kommentering på et høringsvar fra Advokatsamfundet, uden det dog anføres, at der tilsigtedes en ændring, jf. Finanstilsynets høringsnotat af 28. marts (10) Jf. Komitéen for god Selskabsledelses Anbefalinger for god selskabsledelse af 15. august 2005, afsnit VI opdateret 6. februar 2008 (herefter Anbefalingerne ). (11) Der er også foretaget konsekvensændringer i 36 i Oplysningsforpligtelser for udstedere af aktier på OMX Nordic Exchange Copenhagen. Ændringerne i 36 indebærer blot, at det nu er den reviderede udgave af Anbefalingerne, selskaberne skal forholde sig til. (12) Det lovforslag, der oprindelig blev sendt i høring, indeholdt i forlængelse heraf et krav om angivelse af, hvad betingelserne for en eventuel senere ændring af de enkelte incitamentsprogrammer er. Kravet udgik imidlertid på grund af de indkomne høringssvar. Eksempelvis Carlsbergs og Daniscos retningslinjer indeholder dog alligevel angivelse heraf. (13) Artiklen inddrager de overordnede retningslinjer for Carlsberg, Danisco, Danske Bank, GN Store Nord, Novo Nordisk, Novozymes, Topdanmark, TrygVesta, B&O og Forstædernes Bank. Retningslinjerne kan findes på selskabernes hjemmesider. (14)»Kontantbaseret aktieoption«bruges her i overensstemmelse med Vejledningens begreb, hvorefter der er tale om en option, der er karakteriseret ved, at udnyttelse er en mulighed for at få optionsgevinsten udbetalt kontant. Begrebet står således i modsætning til en»egenkapitalbaseret aktieoption«, der i stedet er karakteriseret ved, at udnyttelse udmøntes i et ejerskab af aktier, jf. Vejledningens bilag om optionsaflønning. (15) Vejledningen oplyser, at løbetider for aktieoptioner på 4-8 år er normalt i Danmark. (16) I det lovforslag, der oprindeligt blev sendt i høring, var kravet en angivelse af, hvad den anslåede værdi af de enkelte ydelser er, herunder opstilling af mulige scenarier for, hvorledes værdien af selskabets samlede incitamentsprogram kan udvikle sig. Kravet blev imidlertid ændret som følge af de indkomne høringssvar og er ikke længere en del af minimumangivelsen. Retningslinjerne bør dog ifølge Vejledningen indeholde en angivelse af de mulige scenarier m.v., hvis dette har været en del af bestyrelsens væsentlige overvejelser. (17) Se om IFRS 2 Bechmann, Ken L og Toke Hjortshøj, Regnskabsmæssig værdiansættelse af optionsaflønning, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 12, 2006, s. 21ff. Copyright 2008 Forlaget Thomson A/S side 6