F O R M U E MAGASIN A K T I O N Æ R O R I E N T E R I N G J U L I Kan den amerikanske centralbank holde balancen? F O R M U E P L E J E

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "F O R M U E MAGASIN A K T I O N Æ R O R I E N T E R I N G J U L I 2 0 0 3. Kan den amerikanske centralbank holde balancen? F O R M U E P L E J E"

Transkript

1 F O R M U E MAGASIN A K T I O N Æ R O R I E N T E R I N G J U L I Evolution eller revolution Kampen mod deflation er indledt. Linedans Kan den amerikanske centralbank holde balancen? Stærk euro stjæler omsætning Indtjening og konkurrenceevne i europæiske virksomheder lider. F O R M U E P L E J E S E L S K A B E R N E

2 Indhold F O R M U E MAGASIN 18. årgang juli 2003 Redaktion og kursopdatering er afsluttet 20. juni 2003 Tænk langsigtet Der er stadig udsigt til, at aktier giver et bedre afkast de næste 2-5 år. Evolution eller revolution Kampen mod deflation er indledt. Euro stjæler omsætning Indtjening og konkurrenceevne i europæiske virksomheder lider. Linedans Kan den amerikanske centralbank holde balancen? side 3 side 4-5 side 6-7 side 8-9 Det forrygende forår Er aktier stadig billige? Efter kraftige kursstigninger kan tvivlen melde sig. Den amerikanske drøm Med politisk opbakning har USD indledt en ny æra. Centralbankens magt Centralbanken i Schweiz har taget skeen i den anden hånd. Formueplejeselskaberne Indre værdier på højeste niveau. side side 12 side 13 side 14 Formuepleje Pareto A/S Omlægning og fortsat lav rentefølsomhed. Formuepleje Safe A/S Markant outperformance i 1. halvår. Formuepleje Epikur A/S Aktierevance giver comeback i 2. kvartal. Formuepleje Penta A/S Succesfuld aktietegning på kr. 208 mio. Formuepleje Merkur A/S Target ændres mod aktier. side 15 side 16 side 17 side 18 side 19 Formuemagasinet Magasinet henvender sig til aktionærer i Formueplejeselskaberne, langsigtede investorer samt revisorer og advokater. Udkommer fire gange årligt, 2. uge i kvartalet. Oplag: eksemplarer. Magasinets formål er: at orientere om udviklingen i Formueplejeselskaberne at vurdere investeringsprodukter og - faldgruber at valuere finansmarkederne og fremlægge investeringsstrategier at informere om ny viden og lovgivning om formuepleje i Danmark. Redaktion Direktør Erik Møller (ansvarshavende) Direktør Brian Leander, Formuepleje A/S Kapitalforvalter Søren Astrup, Formuepleje A/S Produktion Grafisk design: DeForm, Århus C Offsettryk: Delta Grafisk A/S, Århus V 2 J U L I

3 Leder Tænk langsigtet både om investeringer og livet! Tænk langsigtet I sidste nummer af Formuemagasinet blev aktiers historiske afkastmønster gennemgået med det formål at vise aktiers tendens til at søge mod de langsigtede gennemsnit. Budskabet var dengang, at aktier med stor sandsynlighed ville stige mere end normalt de kommende 2-5 år. Det budskab er stadig gældende, og efter vores mening styrket med de markante vækstinitiativer, der er og vil blive iværksat i både USA og Europa. Vi har allerede set starten på opturen, idet aktier siden Irak-krigens start den 11. marts er steget 26% i snit. Der hersker ingen tvivl om, at den skelsættende historiske afslutning på regimet og krigen i Irak har givet et lettelsens suk, og at aktier efter mere end 3 års nedtur var stærkt oversolgte. Nu mangler blot den økonomiske opblomstring, og som det fremgår af de efterfølgende artikler, er alle forudsætninger for øget vækst bragt på plads. All-Time-High Første halvdel af 2003 har været yderst givtig med afkast på helt op til 28% i indre værdi. Det globale aktieindeks, omregnet til DKK, har til sammenligning givet et afkast på et rundt 0%, mens det danske obligationsindeks har givet et positivt afkast på 4,7%. Sir John Templeton, stifter af en af verdens største og mest succesfulde Investment Funds. Det er ikke kun på kort sigt, at Formueplejeselskaberne har givet et godt afkast på side 14 kan De læse mere om de historiske afkast. Pånær Formuepleje Penta A/S, som er det mest aktiebaserede selskab, handler alle selskaber på all-time-high. Dog mangler Penta kun ganske få procenter i at nå rekorden fra september Nye navne samme selskaber Alle fem Formueplejeselskaber: Safe, Epikur, Penta, Merkur og Pareto har nu fået strømlinet deres selskabsnavne. Selskabernes startord Plan- er nemlig udskiftet med Formuepleje, hvilket giver genkendelighed og strømlining. Der er flere fordele ved de foretagne navneskift. Dels sender det et klart signal til omverdenen om, at der er tale om selskaber med investering som hovedtema. Ordet Plan gav tit anledning til misforståelser og var i bund og grund intetsigende om selskabernes aktiviteter. Dels er der større genkendelighed til selskabernes rådgiver Formuepleje A/S som i tidens løb har stået som udbyder/manager af selskaberne og deres investeringskoncepter. Selvom selskabsnavnene er ændret, er formålet stadig det samme, nemlig at levere konkurrencedygtige langsigtede afkast som indfrier - og helst overgår - Deres forventninger. Med ønsket om en god sommer Brian Leander, Direktør Formuepleje A/S F O R M U E M A G A S I N 3

4 Evolution eller revolution Brian Leander Direktør Formuepleje A/S Fra 22% til 11 2% Siden oliekrisernes hærgen i 1970`erne har de vestlige centralbanker stået i spidsen for en konsekvent anti inflationskampagne - og med stor succes, idet de lavere inflationsrater har dannet baggrund for over 20 års faldende renteniveau. Men nu varsles der nye tider - tredive års altoverskyggende fokus på nedbringelse af inflationen er ved sin afslutning. Det er ikke længere inflation som er akilleshælen men derimod frygten for deflation. Som det ses, er inflationen i perioden faldet fra 22% til de nuværende 11 2%, hvilket ikke er langt fra nulstregen. Hvis nogen er i tvivl om hvad der sker, når der ikke længere er inflation men deflation, kan man nøjes med at se på Japan, hvor priserne er faldet flere år i træk. Konsekvensen har været en totalt lammet økonomisk struktur. Ingen ved helt nøjagtigt, hvad der skal til for at skabe inflation og økonomisk vækst i Japan. Sikkert er det dog, at der skal trækkes i mange tråde på én gang, herunder: En meget lempelig finanspolitik - eks. skattelettelser. En velvillig centralbank med lyst til at bruge seddelpressen. En løsning af banksektorens bjerg af udestående dårlige lån, som aldrig bliver betalt tilbage. En grundlæggende accept af restruktureringer, herunder afskaffelse af livstidsansættelser. En regering som evner at gennemføre reformer og løsne landets stive strukturer op. Vi ved fra Japans tilfælde, at når deflationsspiralen er startet, vil de faldende priser udskyde nyanskaffelser og investeringer. Privates gæld tynger mere og låneefterspørgslen vil falde drastisk. Derfor er deflation mere farlig end inflation, og skal af samme årsag undgås for enhver pris. Og der er heldigvis flere eksempler på, at USA og Europa IKKE havner i samme kedelige situation som Japan. Fagre nye verden Centralbankernes fokus bør ændres fra inflationsbekæmpelse til inflationsbevarelse. Skridtet skal mere ses som en naturlig evolution fremfor en dramatisk revolution. Men det er nemmere sagt end gjort, for alle centralbankdirektører har gennem de sidste mange årtier bekræftet hinanden i, at inflation er noget skidt, og at deres vigtigste opgave er stabil inflation. Selv i Japan har centralbanken indtil for nylig været bange for inflation! Men det begynder så småt at gry - men det kræver nytænkning. Og de første spæde tegn på nytænkning er dukket op i USA. Flere medlemmer af den amerikanske centralbank har nemlig luftet muligheden for ligefrem at fastsætte et inflationsmål. Det skaber dog nogen splittelse blandt de lærde økonomer og såmænd også i centralbanken, om de fordele og ulemper en sådan politik vil medføre. I USA er det nemlig fastsat ved lov, at centralbanken skal søge stabile priser, maksimum beskæftigelse og moderate lange renter. En inflationsskabende politik kan give konfrontationer, men ikke desto mindre er ideen født. Selv i den stive europæiske centralbank vejrer man nye tider. Siden centralbankens tilblivelse i 1998 har Wim Duisenberg stædigt fastholdt målet om en maksimal inflation på 2% i Euroland, men på sidste rådsmøde blev målsætningen om prisstabilitet ændret til, at man ønsker en inflation tæt på 2%. Lidt er bedre end ingenting, og det er et skridt i den rigtige retning. Centralbankdirektør i ECB Wim Duisenberg Konklusion: Centralbankerne sætter inflationsmål - positivt for økonomierne. 4 J U L I

5 Evolution eller revolution Fra ord til handling For at sætte gang i den økonomiske vækst og dermed også indirekte inflationsforventningerne, kan der skrues på flere haner alt afhængig af, hvem der har ansvaret: Staten har mulighed for at øge udgifterne, nedsætte skatten eller omfordele budgettet med det ene formål at øge privatforbruget og dermed sætte gang i økonomien. Centralbanken kan nedsætte renten og regulere pengemængden, herunder finansiere et statsunderskud ved at købe statsobligationer og dermed lade seddelpressen køre. USA har klart været foregangsland for rentenedsættelserne i den vestlige verden. På 3 år er den officielle rentesats i USA faldet fra 6,5% til nu 1,25%. Som det ses har vi meget lave centralbanksatser - oven i købet de laveste i flere årtier. Centralbankerne fører med andre ord en meget lempelig pengepolitik. Konklusion: Centralbankerne støtter økonomierne med de laveste lånerenter i flere årtier. Centralbankerne i de vestlige lande er private selvejende institutioner med hver deres egen historiske tilblivelse og lovgivning. For eksempel blev Danmarks Nationalbank oprettet i 1818 for at bringe orden i pengevæsenet efter statsbankerotten i Først i 1936 blev den en selvejende institution og dermed uafhængig af folketing og regering i udformningen af pengepolitikken. I Danmark fastlægger loven om Nationalbanken blandt andet, at formålet er at opretholde et sikkert pengevæsen og at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning. Vesteuropa ligner ikke Japan Det er ikke rimeligt at sammenligne situationen i USA og Europa med den japanske. Dertil er forskellene mere udtalte end lighederne. Især er der tre væsentlige grundlæggende områder, som adskiller Vesten fra Japan: I USA og Europa har man IKKE en kriseramt finanssektor som slæber rundt på bjerge af lån, der aldrig bliver betalt tilbage. Både i USA og i Europa er man positivt indstillet overfor reformer. I Japan er det politiske landskab derimod fastlåst i gamle og meget traditionsbundne magtstrukturer, hvor reformer nærmest er umulige at få gennemført. I den private sektor er begrebet livstidsansættelser et fuldstændig ukendt begreb i USA og Europa. Mens Japan gennem årtier har garanteret medarbejderne ansættelse på livstid og gerne med ret til at succedere til familiens næste generation, er den øvrige verden gået den anden vej og har liberaliseret arbejdsmarkedet. Konklusion: Politisk fokus på reformer sikrer økonomisk vækst. Positivt for rentearbitragen Centralbankerne i USA og Europa har klart meldt ud, at de er parate til nytænkning for at imødegå risikoen for deflation. Med andre ord er de villige til at indføre inflationsmål (i niveauet 2-3%), hvilket vil fastholde centralbankernes officielle rentesatser på rekordlave niveauer i lang tid fremover. De officielle rentesatser kan oven i købet forventes nedsat endnu et hak i både USA og Europa til gavn for formueplejeselskabernes rentearbitrage. Centralbankerne vil under alle omstændigheder ikke hæve rentesatserne, før deflationsfaren endeligt er begravet og: den økonomiske vækst viser en langtidsholdbar styrke. kapacitetsudnyttelsen i industrien vender markant. arbejdsløshedskurven knækker og viser tendens til fald. inflationen stiger mere end de (u)officielle målsætninger på 2-3%. Konklusion: Rentearbitragen styrkes med lave og faldende lånerenter. F O R M U E M A G A S I N 5

6 Stærk euro stjæler omsætning Søren Astrup Kapitalforvalter Formuepleje A/S Euroen har fået muskler Siden januar 2002 er euroen (EUR) styrket med knap 27% overfor amerikanske dollar (USD). Direkte investeringer i USA uden afdækning af valutarisici har derfor været en kedelig oplevelse for mange investorer. EUR s himmelflugt overfor USD og Yen (JPY) er også én - blandt flere - årsager til, at omsætningen for Europas 500 største selskaber faldt med ca. 3% i 2002 sammenlignet med året forinden. At EUR løbende er styrket yderligere gennem 1. halvår af 2003, giver derfor stadig nervøse trækninger hos mange europæiske virksomhedsledere og investorer. diverse teoretiske sammenhænge som købekrafts- eller rentepariteter, viser sig at være elendige til at forudsige valutakursudviklinger. To forhold bør dog påkalde sig lidt opmærksomhed: Punkt 1) Valutakurser bevæger sig typisk i trendmønstre og har således en tendens til at bevæge sig langt væk fra et langsigtet gennemsnit i både positiv og negativ retning. Tag eksempelvis tyske Adidas-Salomon, der sælger sportsudstyr til hele verden - herunder USA, hvor ca. 30% af salget foregår. Ved det sidst aflagte kvartalsregnskab kunne Adidas meddele, at omsætningen voksede med ca. 4% på det amerikanske marked - vel at mærke målt i USD. Målt i EUR blev væksten i USA reduceret til en tilbagegang på 15%! For mange europæiske selskaber er den stærke EUR et tveægget sværd, for udover at omsætningen og indtjeningen fra USA falder, når der omregnes til EUR, begynder mange amerikanske forbrugere at se sig om efter alternativer til de nu dyrere importvarer fra Euroland. Dollaren var da for dyr! Ikke? Blandt store finanshuse bruges der mange kræfter på at udvikle modeller og analysere en mængde data i håbet om at kunne forudsige udviklingen på valutamarkederne. Ofte med ringe succes. Talrige undersøgelser viser nemlig, at valutakurser bedst kan»forudsiges«udfra den naive forestilling om, at valutakursen i morgen = valutakursen i dag. Modeller som inddrager En del af forklaringen på dette er, at virksomheder og investorer forsøger at afdække sig mod valutakursudsving. Når eksempelvis USD begynder at falde, bliver flere og flere investorer nervøse for deres USD-positioner. De begynder at købe put-optioner eller forsøger at minimere deres eksponering mod USD på anden vis. USD kan på den baggrund falde yderligere, hvilket vil få flere og flere til at reducere deres USD-eksponering. Resultat: en selvforstærkende»sneboldeffekt«. Punkt 2) Sammenhæng mellem valutakursudsving og handelsbalancer. Har et land store ubalancer, eksempelvis et stort handelsunderskud, kan der rettes op på dette på to måder. Enten skal priserne på varerne i landet tilpasse sig eller også skal valutakursen. Tag igen USA, hvor handelsbalanceunderskuddet i dag udgør ca. 5% af landets BNP. Historien viser, hvordan perioder med en svag USD har kunnet forbedre handelbalanceunderskuddet, jf. figuren. Dette er en af årsagerne til, at mange valutaanalytikere forventer, at USD vil falde yderligere. Se også artiklen»den amerikanske drøm«, side J U L I

7 Stærk euro stjæler omsætning Aktiemarkeder og valutakurser Der skal typisk meget store valutakursbevægelser til, før aktiemarkedet reagerer betydeligt. I figuren herunder viser vi kursudviklingen for europæiske aktier (målt i USD) sat i forhold til S&P 500 samt udviklingen mellem EUR og USD. Det ses her, at faldet i USD stort set svarer til udviklingen i forholdet mellem de to aktiemarkeder. Med andre ord: over en længere periode svarer den relative performance mellem aktiemarkederne stort set til omregningsfaktoren for valutakurserne. På kortere sigt ser vi dog ikke noget entydigt billede. Her spiller mange faktorer ind. Så selvom perioder med en stærk EUR betyder, at de europæiske virksomheders indtjening fra USA bliver mindre værd, forplantes denne effekt sig ikke nødvendigvis direkte til aktiekursudviklingen. En stærk EUR er således også en konsekvens af stor EUR-efterspøgsel. Dvs. der tilflyder Euroland kapital, hvoraf en del bliver investeret i aktiemarkederne, hvilket understøtter aktiekurserne. Der er forskel på fisk - og virksomheder! En virksomheds indtjening påvirkes forskelligt af valutakursudsving, alt efter om der er forskelle i valutaeksponeringen mellem omkostninger, nettogæld og omsætning i virksomheden. Olie- og shippingindustrien er et eksempel på en branche, hvor en meget stor del af omsætningen afregnes i USD. Men det samme kan siges om omkostningerne, så nettoeffekten kan ikke opgøres entydigt. Man kan dog konstatere, at i en europæisk virksomhed, hvor 100% af omsætningen genereres i USD, alle omkostninger betales i USD og hvor gælden kun er i USD, bør aktiekursen påvirkes 1:1 af udsving i USD, fordi pengestrømmene kun relaterer sig til USD. På den baggrund bør indtjeningen hos danske A.P. Møller således falde ca. 7%, hver gang USD falder 10% overfor EUR - i teorien. Tilsvarende vil et selskab som SAS være den store vinder af et USD-fald, da en stor del af omkostningerne (bl.a. til brændstof) afregnes i USD. I praksis er det dog altafgørende, om virksomheden afdækker sine valutarisici. Og her er der store forskelle. Novo Nordisk afdækker således sine pengestrømme i USD ca. 18 måneder frem i tiden og B&O ca. 12 måneder frem. Typisk forholder det sig sådan, at jo større følsomhed en virksomhed har over for valutakursudsving, des længere ud i fremtiden vil man forsøge at afdække sig. Konklusionen er, at den samlede nettoeffekt på de europæiske virksomheders indtjening af udsving i USD i praksis nærmest er umulig at opgøre. Man kan dog konstatere, at mange europæiske virksomheder med en stor eksport til USA, p.t. lider under den stærke EUR. Vores vurdering er dog, at størstedelen af dette EUR-handicap allerede er priset ind i aktiekurserne. Men hvorfor så ikke købe amerikanske selskaber med stor eksport til Europa? Svaret er ligetil: Det gør vi også! - men vi husker at afdække vores USDeksponering. F O R M U E M A G A S I N 7

8 Linedans Brian Leander Direktør Formuepleje A/S He who controls the past commands the future George Orwell, , Britisk forfatter. Fremtidens gentagelse De lange 10-årige toneangivende renter er i flere år faldet, og befinder sig nu på det laveste niveau i flere årtier. Spørgsmålet er, om vi står midt i en obligationsboble, hvor renten på de lange obligationer er kommet for langt ned. Finansmarkedet er delt i to lejre: dem som tror på deflation og en økonomisk deroute à la Japan, og dem som tror på stabilisering og stigende økonomisk aktivitet. Stilles der skarpt på perioden 2000 til dags dato, har obligationsmarkedet været påvirket af en række særlige forhold, som aldrig tidligere er set i historien: I perioden 2000 til foråret 2003 har de globale aktiemarkeder mistet over 50% i værdi - det hidtil største formuetab nogensinde. De faldende aktiemarkeder har tvunget pensionsog forsikringssektoren til at sælge aktier og købe obligationer pga. de fastsatte soliditetskrav. Efter de gyldne senhalvfemsere, har økonomierne fået det ene chok efter det andet, bl.a. dot-com massakren, WTC, krigen i Afghanistan og Irak. Efter så usikre år har søgningen mod det sikre afkast med andre ord været ENORM. Investeringsmantraet har været sikkerhed fremfor alt - men konsekvensen er, at en 10-årig dansk statsobligation nu kun giver 3,7% i rente! Det er den laveste rente i flere årtier og faktisk endnu mindre hvis elementer som skat og inflation regnes med. Balancegang Centralbankerne i den vestlige verden har mulighed for at fastsætte den helt korte pengemarkedsrente, dvs. ind- og udlånsrenter overfor pengeinstitutter og dermed også indirekte overfor deres kunder. Derimod vil de lange rentesatser være underlagt andre betingelser såsom økonomisk vækst, inflationsudsigter og samfundets almene tilstand, herunder statsbudgettet samt handelsog betalingsbalancen. Og netop her opfører den amerikanske centralbank en balancegang af dimensioner med globale konsekvenser for prisfastsættelsen af lange obligationer. Der udøves en balancegang af historiske dimensioner i den amerikanske centralbank Den amerikanske centralbankdirektør, Alan Greenspan, har brugt sin retoriske magt siden maj måned, hvor han på den ene side siger, at økonomien kommer stærkt igen, hvilket er til stor støtte for aktiemarkedet og på den anden side siger, at der er udsigt til fortsat fald i inflationen, hvilket er til støtte for obligationsmarkedet. Kendsgerningerne Det forholder sig nu sådan, at hvis verdensøkonomien skal komme op i omdrejninger, skal de spirende forårsløg findes over there, idet USA er verdens største økonomiske supermagt. Og her er vi ved sagens kerne, idet der faktisk er flere faktorer i USA, som taler for en mærkbar økonomisk opblomstring fremfor det modsatte: Laveste lånerenter i flere årtier. En USD som er svækket 22% handelsvægtet siden primo 2002, hvilket giver markant større konkurrenceevne. En Bush-regering, som netop har gennemført markante skattenedsættelser - oven i købet med tilbagevirkende kraft. Alle sejl er med andre ord sat til for at give økonomien et gevaldigt skub i den rigtige retning. Et lurende præsidentvalg i 2004 er samtidig en udfordring for George W. Bush, idet han vil gøre ALT for ikke at tabe et valg på en dårlig indenlandsk økonomi. Men skattenedsættelserne har bare den ulempe, at BÅDE statsbudgettet og underskuddet overfor samhandlen med udlandet i de næste år vil sætte verdensrekord. 8 J U L I

9 Linedans Målt ift. samfundsøkonomien har USA et megastort hul i de offentlige finanser på 4% og et underskud i samhandlen med udlandet på 5%. Det er ny rekord! Krydres de store underskud med centralbankens pengepolitik, hvor lånerenterne er nedsat markant og i øvrigt under inflationstakten, giver det ikke indtryk af en stabil økonomi, hvor en 10-årig statsobligation bør have en rente på KUN 3,2%. Retningspil De nominelle renter kan være misledende for det rigtige niveau - det afgørende er nemlig at se på realrentens udvikling, altså det der er tilbage, når inflationen har taget sit. Realrenten er selvfølgelig påvirket af flere forhold, men især er der tre faktorer, som spiller en stor rolle i bestemmelsen af realrentens retningspil: Den økonomiske vækst i samfundet. Forventninger til den korte rente. Statsøkonomiens sundhedstilstand. Det er velkendt, at stigende økonomisk vækst normalt ansporer højere inflation og dermed vil en obligationsinvestor kræve kompensation i form af stigende renter. Desuden har undersøgelser fra den amerikanske centralbank og uafhængige økonomiske tænketanke vist, at der er en sammenhæng mellem (real)rentens højde og statens økonomiske stabilitet. Sammenholdes disse økonomiske data, fås følgende realrentemodel: Faktisk har der aldrig tidligere været en større forskel på den teoretiske realrente og den aktuelle realrente. Det er et klart udtryk for, at de lange obligationer prisfastsættes udfra yderligere økonomisk afmatning og deflation. Lav rentefølsomhed Spørgsmålet er så, om vi får det negative scenario opfyldt, eller om de bastante politiske og økonomiske tiltag sætter gang i økonomien? Vi hælder mest til det sidste - aldrig tidligere i historien har man på samme tid set en så lempelig finans- og skattepolitik i verdens største økonomi. Selv i Europa er der påbegyndt overvejelser omkring vækstfremmende initiativer. I Tyskland - Europas syge mand - vil kansler Schröder fremrykke en nedsættelse af topskatten til en værdi af 20 mia. EUR. Italien barsler med EU-forslag om offentlige nyinvesteringer på 70 mia. EUR. Dermed slækkes den strikse opfattelse af stabilitetspagten, men det er den samlede vurdering, at det sagtens kan accepteres under hensyntagen til EU-områdets moderate gældskvote. Obligationsinvestoren bør derfor ikke have for høj rentefølsomhed - en smule optimisme i verdensøkonomien vil hurtigt sende de lange obligationsrenter nordpå. Til gengæld vil de korte obligationsrenter forblive lave takket være centralbankernes magt over indlåns- og udlånssatserne. Derfor hælder vi mest til moderat renterisiko og husk Orwells citat: He who controls the past commands the future - eller på godt dansk: den som har styr på fortiden behersker fremtiden. F O R M U E M A G A S I N 9

10 Det forrygende forår Søren Astrup Kapitalforvalter Formuepleje A/S Stemningsskifte Efter turen i kulkælderen i starten af marts har markedsdeltagerne det nu meget bedre. Glasset er nu halvt fyldt op, hvor det for 3 måneder siden var halvtomt. Meget afhænger som bekendt af øjnene der ser. Og da vi har set en hurtig krigsafslutning i Irak, samt at den værste SARS-panik har lagt sig, er optimismen langsomt vendt tilbage. Vigtigst af alt for aktiemarkederne var dog at indtjeningsvæksten i virksomhederne for 1. kvartal var betydeligt bedre end ventet. Den fine vækst var desværre ikke drevet af en mærkbar forøgelse af efterspørgslen blandt kunderne, men af omkostningsbesparelser og tilbageholdte investeringer. For resten af året er billedet også lidt sløret. En rundspørge blandt indkøbscheferne i de største amerikanske virksomheder viser, at de kun forventer en omsætningsvækst på moderate 2-6% i Hvem vil tjene kr ? Der er således stadig anledning til panderynker blandt mange og det endelige svar på kronerspørgsmålet om, hvornår et globalt vækstopsving præcis vil indfinde sig, er endnu ikke fundet. Buddene er dog mange, og den amerikanske centralbanks bekymring om faldet i inflationen har fået deflationsfrygten frem hos markedsdeltagerne. Kombinerer vi dette med EUR-styrkelsen overfor USD, som svækker indtjeningen og konkurrenceevnen i europæiske virksomheder, samt den europæiske centralbanks nedjustering af skønnet for væksten i Euroland i år, er bekymringen særdeles stor i Europa. Kan det fortsætte? På den baggrund kan tvivlen melde sig. Er aktiemarkederne nu fortsat et fornuftigt sted at placere sine penge, når vi kan konstatere, at kursstigningerne siden bunden den 12. marts, har været ganske store? Kursstigninger (i lokal valuta) siden 12. marts. Land Stigning Tyske aktier (DAX) % Franske aktier (CAC) % Engelske aktier (FTSE) % Amerikanske aktier (SPX 500) % Vores holdning: AKTIER er fortsat BILLIGE! På helt kort sigt vil markederne stadig vise store udsving, og efter store kursstigninger vil der naturligt nok komme gevinsthjemtagning. Fundamentalt set mener vi dog stadig, at aktier er attraktivt prisfastsat. Holdningen understøttes af en sammenligning mellem kursudviklingen på globale aktier og indtjeningsvæksten. I nedenstående figur ses den faktiske kursudvikling på det globale indeks, FT-world, samt den teoretiske udvikling, såfremt indekset siden 1992 hvert år havde udviklet sig som den faktiske indtjening i selskaberne. Det kan bl.a. konstateres, at frem til slutningen af 1990 erne fulgtes kursudviklingen og indtjeningsudviklingen pænt ad, hvorefter aktiemarkedet steg langt over, hvad udviklingen i indtjeningen umiddelbart skulle tilsige. Udfra ovenstående graf, var aktiemarkedet således kraftigt overvurderet i slutningen af 1990 erne, mens der i dag er tale om en undervurdering. Selv når vi lægger en ekstra konservativ forventning om 0-vækst i indtjeningen for i år, er aktier stadig interessante. Vækst er afgørende Generelt prisfastsættes aktier ved at tilbagediskontere virksomhedernes fremtidige pengestrømme til aktionærerne. Vækstforventningerne er derfor helt centrale i vurderingen af, om en sektor eller enkeltaktie anses for at være dyr eller billig. I nedenstående figur ses vores vurdering af forskellige sektorers prisfastsættelse målt ved»aktierenten«(den omvendte P/E*), sammenholdt med den vækstrate, vi forventer sektoren vil opleve de kommende år. Handles en sektor eller aktie eksempelvis til en P/E på 20, vil»aktierenten«være 5% (1/20). 10 J U L I

11 Det forrygende forår Hvad skal man ikke købe? I figuren fremstår bl.a. byggeri- og bilsektoren særdeles billige. Vi forventer dog lave vækstrater (på ca. 4% p.a.), som følge af strukturelle problemer og overkapacitet inden for sektorerne. Derfor vil vores investeringer i disse sektorer være forholdsvis begrænsede. Luftfartsindustrien er en anden sektor med lav indtjeningsvækst - en direkte følge af hård konkurrence fra lavprisselskaber og overkapacitet. Efter vores vurdering er sektoren som helhed dyrt prisfastsat. Teknologiaktier fremstår ligeledes dyre. Med en kursstigning på 25% i år i teknologiindekset, Nasdaq, må man dog konstatere, at der virkelig er tale om fremgang. Fremgangen bunder imidlertid mest i investorernes optimisme samt forventninger om særdeles høj indtjening i 2. halvår. De fundamentale indtjeningsforhold og virksomhedernes egne forventninger har nemlig ikke ændret sig betydeligt de seneste måneder. Resultat: I USA handles teknologisektoren til en P/E på ca. 30, hvor hele markedet handles til en P/E på ca. 18. Det betyder, at der absolut ikke er plads til skuffelser blandt en lang række af de dyrest prisfastsatte teknologiselskaber. Men hvad skal man da købe? På ovenstående baggrund mener vi dog ikke, at man bør afholde sig fra investeringer i teknologisektoren. Der kan nemlig findes»billig kvalitet«. Eksempelvis handles en lang række teknologiselskaber til en gennemsnitlig P/E betydeligt under 30: De store populære: P/E 03 Amazon: Cisco: Ebay: Intel: Oracle: SAP: Yahoo: Vores tech-selskaber:p/e 03 Atos Origin: BearingPoint: CheckPoint Software:. 18 Hewlett-Packard: Nokia: Samsung: Strategi = hold balancen Efter at have øget vores andel af mere vækstorienterede aktier i Formueplejeselskaberne i løbet af 1. kvartal, mener vi, at det er tid til at have et balancet syn på markederne den kommende tid. Med vores forventninger til at det er den amerikanske økonomi, som skal trække et globalt opsving, bør strategien være simpel: Køb vækst i USA og defensivt i Europa! Naturligvis med modifikationer, fordi det fortsat er dyder som højt frit cash-flow, konkurrencedygtighed og frem for alt valueringen, der spiller den største rolle. Slutteligt må det konstateres, at en række analytikere argumenterer for, at aktier generelt er dyre, fordi P/E niveauerne er over det historiske gennemsnit på ca. 15. Ingen nævner dog, at det gennemsnitlige»p/e niveau«(1/renten) for obligationer, har været ca. 10 fra Med en rente i dag på ca. 3,7% er P/E for obligationer 27! * P/E = prisen i.f.t. den forventede indtjening i F O R M U E M A G A S I N 11

12 Den amerikanske drøm Brian Leander Direktør Formuepleje A/S Som vinden blæser At forudsige valutakurser er noget af det sværeste på finansmarkederne. Problemet er især, at værdien af et lands valuta er resultatet af mange transaktioner, som ofte beløber sig til flere hundrede milliarder dollar hver evige eneste dag. En stor del af transaktionerne relateres til handel med varer og serviceydelser landene imellem. Dertil kommer alle de transaktioner, som skyldes investorers søgen efter det højeste afkast, hvor bl.a. renter, inflation og valutakursændringer indgår i beslutningerne. Oven i dette kommer så spekulanterne, som ofte over kortere perioder spekulerer i ændringer i valutakurser. Det bliver tilsammen meget store beløb som omsættes dagligt, og blot en mindre overvægt til den ene eller den anden side kan tippe balancen. Udfordringen i at forudsige retningen på en valuta over en bestemt periode er derfor at beslutte, hvilke faktorer der vil få den største betydning. Dollar skifter niveau For få år siden var stjernevalutaen den amerikanske dollar. Investorer fra hele verden foretog i perioden massive investeringer i USA. Foruden en økonomi som leverede høje vækstrater på over 5% og rekordstore virksomhedsopkøb, tiltrak teknologifeberen investorer i hobetal. Men dollaren skinner ikke længere så kraftigt. Over det seneste år er USD svækket 24% overfor DKK. Hvis dollarværdien måles op mod landets samhandel med den øvrige verden, er den såkaldte handelsvægtede dollar blevet 22% mere konkurrencedygtig. Årsagerne til faldet er en kombination af, at investorernes interesse for amerikanske aktiver er blevet mindre efter 3 års nedtur på aktiemarkedet. Dertil kommer, at USA stadig døjer med nogle markante ubalancer, og sidst men ikke mindst en politisk holdningsændring. Politisk indflydelse Under Bill Clintons regering var budskabet altid, at man ønskede en stærk USD. Efter at Bush er kommet til magten, er det officielle budskab det samme, men når finansminister John Snow synes, at et USD-fald på 22% er moderat, udhuler det automatisk troværdigheden. Med andre ord er Bush-regeringen yderst tilfreds med den svagere USD det giver nemlig en yderligere vitaminindsprøjtning til økonomien og støtter eksportsektoren. Det andet hovedargument er, at USA skal have løst sit store handelsbalanceunderskud overfor udlandet. Der importeres stadig mere end der eksporteres, og USA oplever i disse år de relativt største underskud nogensinde. Det er godt for den øvrige verden, som profiterer af amerikanernes forbrugsfest, men Bush er godt klar over, at den ikke går i længden. Mere sårbar Med et betalingsbalanceunderskud på 5% af BNP om året, er USA nu mere afhængig af ekstern finansiering end nogensinde før. Det betyder, at USA årligt skal tiltrække kapital for over 500 mia. USD fra udenlandske investorer. Den udvikling får imidlertid nogle konsekvenser: Den øvrige verden bliver i stigende grad eksponeret til den amerikanske økonomi, eftersom der investeres i amerikanske aktier og obligationer. Det betyder omvendt, at USA ikke længere har en stor lukket uafhængig økonomi. Op gennem 1990`erne er underskuddet stille og roligt vokset, og det gør afhængigheden større. Med de store underskud lægger USA med andre ord beslag på en meget stor del af den globale opsparing. Der er naturligvis grænser for, hvor meget de private investorer verden over ønsker at placere i amerikanske aktier og obligationer. Med disse ubalancer i baghovedet, og med politisk velsignelse, vil USD i perioden fremover stadig have pil nedad. 12 J U L I

13 Schweiz og centralbankens magt Brian Leander Direktør Formuepleje A/S Uro = styrket CHF I krisetider har CHF altid haft status som et sikkert tilflugtssted. Landet har været politisk neutralt i over 200 år, har et meget stabilt politisk styre, og er samtidig verdenskendt for sin bankhemmelighed. Disse faktorer har virket som en magnet i de senere meget turbulente år, hvor CHF er blevet fastholdt i et jerngreb. Der har nærmest været tale om en domino-effekt, hvor den ene krise har afløst den anden, bl.a.: Terroraktionen mod World Trade Center. Krigen i Afghanistan. Finansiel kollaps i Argentina med efterfølgende uro i hele Latinamerika. Krigen i Irak. Afslutningen på krigen i Irak har imidlertid givet et lettelsens suk. Der blev ikke tale om giftgasangreb fra Hussein eller det der var værre, og de egentlige krigshandlinger var hurtigt overstået. Krigspræmien er derfor mindsket betragteligt, hvilket har sendt CHF-kursen sydpå. Foruden at de mere stabile tilstande har givet mindre interesse for CHF, er det sjældent at se en centralbank arbejde så ihærdigt og målrettet for at svække en valuta. Dette gælder både i handling og verbalt. Skeen i den anden hånd Den schweiziske valuta er faktisk en lille valuta i forhold til USD, EUR og JPY. Derfor ved centralbanken godt, at det er svært at påvirke valutakursen, når kriserne kradser og investorer søger til sikre investeringer som CHF. Alligevel valgte Swiss National Bank (SNB) at tage skeen i den anden hånd sidste sommer og indlede en betydelig mere lempelig pengepolitik end det øvrige Europa. Som det ses, har Schweiz nedsat renten ganske markant og betydeligt mere end den europæiske centralbank. Formålet var at svække interessen for CHF, men krigen i Irak spændte imidlertid ben for strategien. Derfor indledte de tre nationalbankdirektører i starten af året et retorisk korstog for at imødegå de ubehagelige konsekvenser af den stigende CHF. Der blev endda talt om muligheden for intervention, hvilket i Schweiz er et yderst sjældent anvendt værktøj. Sidst SNB gik ind og forhindrede en styrkelse af CHF, var i forbindelse med urolighederne i Iran, som førte til Shahens fald i Politikken fastholdes Centralbankens holdning er derfor ikke til at tage fejl af. De ønsker at svække CHF for at støtte den hårdt trængte eksportsektor og forbedre landets økonomi. Rentesatserne er tæt på nul, og der forspildes ingen officiel lejlighed til at tale CHF ned ved at bruge hentydning til interventionsvåbenet. Formueplejeselskaberne har over de senere år anvendt CHF som den primære fremmedfinansieringsvaluta. Strategien har været yderst fornuftig udfra en omkostnings- og risikomæssig betragtning. Under hensyntagen til de meget lave lånerenter i Schweiz, en optimeret rentearbitrage og selskabernes risikostyring i øvrigt, vil CHF-lån fortsat udgøre en væsentlig andel suppleret med USD- og JPY-lån. Hvis der opstår en ny krise, vil CHF blive styrket, men med nationalbanken i ryggen og med afsæt i en recessionsramt økonomi og en inflation tæt på 0%, er der ikke bevæggrund for en styrket CHF - tværtimod. F O R M U E M A G A S I N 13

14 Formueplejeselskaberne Juli 2003 Mål: Sikre aktionærerne afkastet fra både aktie- og obligationsmarkedet på samme tid. Alle Formueplejeselskaber slår finansmarkedet på både kort og lang sigt. Erik Møller, direktør Stærk fremgang i andet kvartal Formueplejeselskabernes indre værdier er siden årets start steget 16-28%, og særligt 2. kvartal viste sig gunstig for afkastudviklingen. Aktiemarkederne var mildere stemt, hvilket betød at Penta blev kvartalets højdespringer med en stigning i indre værdi på hele 27%. Fra årets start ligger obligationsselskabet Pareto, med et afkast på 28%, dog stadig en anelse foran de andre Formueplejeselskaber. Set over det lange sigt er de indre værdier i Formueplejeselskaberne de højeste nogensinde, med undtagelse af Penta, som er det mest aktiebaserede selskab. Formueplejeselskabernes mix af obligationer, aktier og fremmedfinansiering viser sig således særdeles konkurrencedygtigt. Finansieringen påvirker positivt Selskabernes rentearbitrage har gennem året været positiv. På obligationsbeholdningen har fokus været på lav risiko pga. udsigten til stigende renter ovenpå løsningen af Irak-krigen. Aktiemarkederne har vist store udsving, og fokus har været på tilkøb af både vækst- og valueaktier. Valutabevægelser overfor DKK År til dato d.d. CHF ,9% ,0% JPY ,9% ,5% USD ,5% ,3% GBP ,6% ,4% Fra primo 2002 til dags dato har samtlige lånevalutaer været indtægtsgivende. Afslutningen på Irak-krisen har som forventet påvirket CHF i negativ retning. Horisontafkast overgår finansmarkedet Selskabernes langsigtede afkast overgår øvrige alternativer, og er markant bedre end afkastet på det øvrige aktiemarked. Dette gælder også når der måles på 4 eller 8 år. Budgetforventninger Pro anno afkast Aktier: ,0% Obligationer: ,25% Valuta - lånerenter: ,8% Valuta - kursbevægelser: ,0% 14 J U L I

15 Formuepleje Pareto A/S Juli 2003 Target: 250% * obligationer + 0% * aktier Indre værdi: 177,9 Budget juni 2004: 202 Afkast på 28% År til dato er indre værdi steget med hele 28%. Til sammenligning ligger aktier tæt på nul, mens det danske obligationsindeks er steget 4,7%. Foruden en fornuftig indtjening på den rene rentearbitrage, er selskabets finansieringsvalutaer blevet billigere overfor DKK, hvilket har givet et pænt løft i indtjeningen. Faktisk har det været indtægtsgivende at låne, idet den primære finansieringsvaluta, CHF, er faldet med 6%, mens de øvrige lånevalutaer USD og JPY er faldet 11% i værdi. Som det fremgår af grafen nederst på siden, overgår Pareto dermed det fastsatte afkastmål. Omlægning Som ventet blev krigspræmien elimineret på obligationsmarkedet ved amerikanernes sejr over Saddam Hussein. Renten på den danske 10- årige toneangivende statsobligation steg markant, men kun kortvarigt, idet den amerikanske centralbank, med Alan Greenspan i spidsen, i maj gav udtryk for deflationsfrygt. De lange renter tog derfor et endnu større dyk til de laveste niveauer i flere årtier. Med udsigt til fortsat stor konverteringsaktivitet i 7%-obl. 2029/32, blev selskabets beholdning omlagt til 6%-obl. 2029/32. De lave renter får nemlig flere til at konvertere, ligesom enkelte låntagere vælger at afkorte lånets løbetid. Renterisikoen holdes dog på et moderat niveau, idet der er udsigt til stigende lange renter, når de første tegn på økonomisk stabilisering melder sig. Target = afkastmål Det er den professionelle målsætning at skabe et afkast efter selskabsskat på 250% af J.P. Morgans danske obligationsindeks før skat. F O R M U E M A G A S I N 15

16 Formuepleje Safe A/S Juli 2003 Target: 150% * obligationer + 100% * aktier Indre værdi: 78,5 Budget juni 2004: 91 Et glimrende resultat Fra årets start er indre værdi steget med knap 28%. Det gode resultat skal særligt ses på baggrund af et meget stærkt 2. kvartal, hvor både rentearbitragedelen, obligationer og aktier har givet selskabet medvind. Selskabets finansieringsvalutaer er dertil blevet billigere overfor DKK, og det har således været indtægtsgivende at låne. Globale aktier har, målt ved FT-World, givet et afkast fra årets start på ca. 1%, og obligationer har, målt ved J.P Morgans danske obligationsindeks, givet et afkast på 4,7%. Safe outperformer dermed den professionelle målsætning markant. Se også grafen nederst på siden. Fortsat lav rentefølsomhed Frygten for fortsat afmatning og deflation sendte de lange renter til nye historiske bundniveauer. Med udsigten til fortsat stor konverteringsaktivitet i 7%-obl. 2029/32, har vi derfor omlagt selskabets beholdning til 6%-obl. 2029/32. Rentefølsomheden holdes dog på et lavt niveau, idet der er udsigt til stigende lange renter, når de første tegn på økonomisk stabilisering viser sig. Aktier var på udsalg På aktiesiden har vi gennem 2003 benyttet os af tilkøb af aktier - især i årets første 4 måneder. Udvalgte aktier inden for finans/forsikring og teknologi indeholdt på kort sigt det største afkastpotentiale. Target = afkastmål Det er den professionelle målsætning at skabe et afkast efter selskabsskat på 150% af J.P. Morgans danske obligationsindeks før skat plus 100% af Financial Times aktieindeks for globale aktier før skat. 16 J U L I

17 Formuepleje Epikur A/S Target: 125% * obligationer + 125% * aktier Indre værdi: 336,5 Budget juni 2004: 390 Juli 2003 Andet kvartal i hopla Efter en mindre tilbagegang i 1. kvartal kom Epikur stærkt tilbage. Fra årets start har Epikur nu givet et afkast på 24%. Resultatet skal ses på baggrund af et stærkt 2. kvartal, hvor både rentearbitragedelen, obligationer og aktier har givet selskabet medvind. Ekstra plus på finansieringen Selskabets finansieringsvalutaer er blevet betydeligt billigere overfor DKK i løbet af året, hvilket har bidraget til et pænt løft i indtjeningen. Faldet i CHF på 6% og på ca. 11% for både USD og JPY betyder, at det har været indtægtsgivende at låne. Rekordlav rente Både obligationer og aktier oplevede i andet kvartal en periode med flotte stigninger. Obligationsinvestorerne bekymrede sig i særlig grad om frygten for deflation og de lange renter satte derfor ny bundrekord. På aktiemarkedet, som var ekstremt oversolgt i midten af marts, tog man derimod forskud på, at vi vil se en bedring i den globale vækst. I lighed med de andre Formueplejeselskaber har vi omlagt selskabets beholdning af 7%-obl. 2029/32 til 6%-obl. 2029/32. Rentefølsomheden holdes stadig på et lavt niveau, idet der er udsigt til stigende lange renter, når de første tegn på bedring i den økonomiske vækst viser sig. Target = afkastmål Det er den professionelle målsætning at skabe et afkast efter selskabsskat på 125% af J.P. Morgans danske obligationsindeks før skat plus 125% af Financial Times aktieindeks for globale aktier før skat. F O R M U E M A G A S I N 17

18 Formuepleje Penta A/S Juli 2003 Target: 75% * obligationer + 150% * aktier Indre værdi: 190,1 Budget juni 2004: 218 Plus på 27% i andet kvartal Årets andet kvartal blev særdeles stærkt og Penta har nu fra årets start givet et afkast på 25%. Således har rentearbitragedelen, obligationer og aktier alle bidraget positivt i 2. kvartal. Udsvingene på aktiemarkederne har været ganske store, og i midten af marts nåede vi de laveste niveauer i 6 år på en række brede aktieindeks. Appetitten på aktier vendte dog tilbage efter afslutningen på Irak-krigen til gavn for eksisterende aktionærer og nye. Godt tegningstidspunkt De nye aktionærer som købte aktier ved kapitalforhøjelsen i maj, har fået en god oplevelse. Tegningskursen blev fastsat til 173,9 inklusiv et tegningstillæg på 1,5% til dækning af placeringsomkostninger samt udgifter i forbindelse med optagelse af valutalån. Siden tegningen blev gennemført, er indre værdi steget med over 9%. Stor konverteringsaktivitet De historisk lave renter betyder, at der igen er udsigt til stor konverteringsaktivitet i 7%-obl. 2029/32. Derfor har vi omlagt selskabets beholdning til 6%-obl. 2029/32. Renterisikoen holdes dog stadig på et lavt niveau, idet der er udsigt til stigende lange renter på kort til mellemlang sigt. Efter en periode, hvor vækstaktier er steget betydeligt, rettes fokus mod en mere balanceret porteføljetilgang, hvor beholdningen af defensive aktier øges. Target = afkastmål Det er den professionelle målsætning at skabe et afkast efter selskabsskat på 75% af J.P. Morgans danske obligationsindeks før skat plus 150% af Financial Times aktieindeks for globale aktier før skat. 18 J U L I

19 Formuepleje Merkur A/S Juli 2003 Target: 175% * obligationer + 75% * aktier Indre værdi: 161,9 Budget juni 2004: 186 Fremgang i kvartalet Årets andet kvartal bød på en fremgang i selskabets indre værdi på 14%. Der var pæn fortjeneste på både aktiebeholdningen og rentearbitragen. Faktisk har det været indtægtsgivende at låne i udenlandsk valuta, idet selskabets låneportefølje er faldet i værdi overfor DKK. Sikring af rentearbitragen Siden maj er de lange renter faldet markant pga. den amerikanske centralbank, som har udtrykt bekymring for deflation. Det har intensiveret konverteringsaktiviteten i 7%-obl. 2029/32 til fordel for både 5%-lån og flekslån. Med udsigt til fortsat høje ekstraordinære indfrielser i dette segment, er selskabets obligationsbeholdning derfor omlagt til fordel for 6% realkredit 2029/32. Dermed forbedres rentearbitragen uden en nævneværdig højere renterisiko. Ændret target Med afsæt i selskabets kapitalforhøjelse i december 2002 besluttede bestyrelsen, at Merkur normalt bør anvende 50% af egenkapitalen til børsnoterede aktier. De øvrige 50% af egenkapitalen kan anvendes til børsnoterede aktier eller andre Formueplejeaktier efter kapitalforvalterens skøn. I forbindelse med den øgede aktieandel, har bestyrelsen fundet det naturligt at hæve aktiefølsomheden i selskabets target fra 50% til 75% og mindske obligationsvægten fra 200% til 175%. Target = afkastmål Det er den professionelle målsætning at skabe et afkast efter selskabsskat på 175% af J.P. Morgans danske obligationsindeks før skat plus 75% af Financial Times aktieindeks for globale aktier før skat. F O R M U E M A G A S I N 19

20 Filosofi Også nøjsomhed har sin begrænsning. Den som ikke forstår det, fejler ligeså meget som den, hvis begær er umætteligt. Epikur, græsk filosof, f.kr. Mål Sikre aktionærerne afkastet fra både aktiemarkedet og obligationsmarkedet på samme tid med én aktie. Formuepleje Pareto A/S Formuepleje Safe A/S Formuepleje Epikur A/S Formuepleje Penta A/S Formuepleje Merkur A/S Management & Investor Relations Aktieformidling & Administration F O R M U E P L E J E S E L S K A B E R N E F O R M U E PL EJ E A / S Tlf.: formueplejeselskaberne Køb & salg - tlf.: Rådgivning - tlf.: Administration - tlf.: Telefax: Vester Allé 7, DK-8000 Århus C

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Q1 2015. Markedskommentar

Q1 2015. Markedskommentar Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2015 Et godt Nytår starter som bekendt med en stor nytårsraket, og man må sige, at aktiemarkederne er startet året 2015 som en

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 MARKEDSKOMMENTAR FEBRUAR 2015 Centralbankerne overgår hinanden Nu med ECB i front Mere end seks år efter at den amerikanske centralbank initierede det første af sine

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q4 2014

Markedskommentar Orientering Q4 2014 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året!

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! Nyhedsbrev Kbh. 3.okt 2014 Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! I september måned så vi en konsolidering på aktie- og obligationsmarkederne. Den svage europæiske økonomi og ECB kommende

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q2 2012

Markedskommentar Orientering Q2 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år!

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Nyhedsbrev Kbh. 5. jan. 2015 Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Året sluttede med en mindre stigning på 0,2-0,3 % pga. lavere renter og en svækket euro. Dermed har vi nu haft

Læs mere

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2007 Kvartalsrapport for 1. kvartal 2007 Aktieindeks Udvikling i 1. kvartal 2007 Værdi Værdi 29.12. 30.03.07 Ændring i 1.kvt. Afkast i 1.kvt. Afkast i 2007 OMX CPH* 423,43 443,92 20,49 4,84% 4,84% OMX C20*

Læs mere

PLUSINVEST Nyhedsbrev 1/2005

PLUSINVEST Nyhedsbrev 1/2005 Opdateret 13. april 2005 PLUSINVEST PLUS Global 2007 PLUS Basisrente 2008 PLUS Extrarente 2008 PLUS 5 Index Basis 2008 PLUS 5 Index Super 2008 PLUS 5 Index Rente 2009 PLUS 5 Index Super 2009 PLUS 5 Index

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

PULJENYT FORSIKRINGER ER EN VIGTIG DEL AF DIN PENSIONSORDNING. Oktober 2010 AFKAST FOR 3. KVARTAL 2010 INDHOLD

PULJENYT FORSIKRINGER ER EN VIGTIG DEL AF DIN PENSIONSORDNING. Oktober 2010 AFKAST FOR 3. KVARTAL 2010 INDHOLD PULJENYT Nr. Oktober Puljeafkastet kan følges måned for måned på www.sparnord.dk/investering/puljenyt Det næste nummer af PuljeNyt findes også her - ca. måned efter udgangen af hvert kvartal. AFKAST FOR.

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - JUNI 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - JUNI 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - JUNI 2015 MARKEDSKOMMENTAR JUNI 2015 USA kæmper for at genfinde kadencen De fleste amerikanske konjunkturindikatorer peger på moderat vækst i USA i andet kvartal, efter at reviderede

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

Udvikling i 4. kvartal 2008

Udvikling i 4. kvartal 2008 DANSK Kvartalsrapport for 4. kvartal 2008 Aktieindeks Værdi Udvikling i 4. kvartal 2008 Værdi 30.09.08 31.12.08 Ændring i 4.kvt. Afkast i 4.kvt. Afkast i 2008 OMX CPH* 324,48 227,98-96,50-29,74% -48,96%

Læs mere

F O R M U E MAGASIN A K T I O N Æ R O R I E N T E R I N G A P R I L 2 0 0 3. Det mentale regnskab

F O R M U E MAGASIN A K T I O N Æ R O R I E N T E R I N G A P R I L 2 0 0 3. Det mentale regnskab F O R M U E MAGASIN A K T I O N Æ R O R I E N T E R I N G A P R I L 2 0 0 3 Tilbage til fremtiden De næste 3 år vil ikke ligne de seneste 3 år. Det mentale regnskab Hjernen er et mysterium. Ingen tør eje

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Kvartalsrapport. 2. kvartal 2015

Kvartalsrapport. 2. kvartal 2015 Kvartalsrapport 2. kvartal 2015 RESUME Økonomiske udsigter Efter et dyk i den økonomiske vækst i USA i 1. kvartal 2015, primært som følge af ekstraordinære forhold, er den økonomiske vækst i 2. kvartal

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - MARTS 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - MARTS 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - MARTS 2015 MARKEDSKOMMENTAR MARTS 2015 Tegn på at foråret breder sig i Europa Konjunkturindikatorer for starten af 2015 signalerer, at det positive momentum i økonomien fortsætter,

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

til året. Danmark 2013. ken skønner, at den samlede økonomiske aktivitet set De positive tendenser kommer oftest først fra USA,

til året. Danmark 2013. ken skønner, at den samlede økonomiske aktivitet set De positive tendenser kommer oftest først fra USA, Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 4. kvartal I årets sidste kvartal forstærkedes den tendens til normalisering af de finansielle markeder, som vi har set igennem det meste af 2013. Med

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q2 2014

Markedskommentar Orientering Q2 2014 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2014 Den globale økonomi er i 2. kvartal kommet sig over det skuffende 1. kvartal, hvor især den amerikanske isvinter satte en midlertidig

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Jens Nyholm, Cheføkonom jny@sparnord.dk (tlf. 96 34 40 57) Michael Sand, FX Sales Analyst msa@sparnord.dk (tlf. 96 34 29 23) 19. marts

Læs mere

NYHEDSBREV JANUAR 2014

NYHEDSBREV JANUAR 2014 NYHEDSBREV JANUAR 2014 MARKEDSKOMMENTAR JANUAR 2014 PFA INVEST - NYHEDSBREV JANUAR 2014 CENTRALBANKERNE SATTE SCENEN FOR DE FINANSIELLE MARKEDER I 2013 2013 blev et år der igen var præget af centralbankernes

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje Aktiemarkedet efter finanskrisen Direktør Søren Astrup Formuepleje Danske aktier: - hvorfor blev 2009 godt? 2008 burde indtræffe én gang på 200 år (100/0,5) 14 12 Fordeling af aktieafkast i Danmark 1925-2009

Læs mere

Pres på kronen årsager og konsekvenser

Pres på kronen årsager og konsekvenser Pres på kronen årsager og konsekvenser Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det har været en meget begivenhedsrig start på det danske obligationsmarked i 20. Den Europæiske Centralbank

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2013. Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal. Afkast på forskellige aktivtyper i kvartalet

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2013. Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal. Afkast på forskellige aktivtyper i kvartalet Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal Året 2013 startede på den samme positive facon, som 2012 sluttede: Investorerne ville have afkast og de var dermed villige til at påtage

Læs mere

Aktuel Finansiering LandboThy 2014. v/jens Schjerning

Aktuel Finansiering LandboThy 2014. v/jens Schjerning Aktuel Finansiering LandboThy 2014 v/jens Schjerning Kontakt: Jens Schjerning jes@agrocura.dk 21 42 56 20 Psykoterapi SUPERCYKLUS En supercyklus er en cyklisk tendens, der går igennem en længerevarende

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - JULI 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - JULI 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - JULI 2015 MARKEDSKOMMENTAR JULI 2015 Juni præget af stor volatilitet på de finansielle markeder Aktiemarkederne blev i juni hårdt ramt af frygten for stigende renter og usikkerheden

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Formuepleje Merkur A/S. Halvårsrapport 2006/07 1. juli 2006-31. december 2006

Formuepleje Merkur A/S. Halvårsrapport 2006/07 1. juli 2006-31. december 2006 Halvårsrapport 2006/07 1. juli 2006-31. december 2006 japansk I et frit marked er overskud samfundets belønning til de, som tjener dets interesser. Kasud Unamori, stifter af Kyocera, industrikonglomerat

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - MAJ 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - MAJ 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - MAJ 2015 MARKEDSKOMMENTAR MAJ 2015 Pusterum I USA bekræftede BNP-tal for årets første kvartal, at væksten bremsede midlertidigt op efter et stærkt 2014. Sammen med svage nøgletal

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Konjunktur og renter Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Udvikling i 2. kvartal 2007. Værdi Værdi

Udvikling i 2. kvartal 2007. Værdi Værdi DANSK Kvartalsrapport for 2. kvartal 2007 Aktieindeks Udvikling i 2. kvartal 2007 Værdi Værdi 30.03.07 29.06.07 Ændring i 2.kvt. Afkast i 2.kvt. Afkast i 2007 OMX CPH* 443,92 476,08 32,16 7,24% 12,43%

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Danske Invest: Kåret som bedst til aktier i 2008

Danske Invest: Kåret som bedst til aktier i 2008 2008 Danske Invest: Kåret som bedst til aktier i 2008 13 Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 www.danskeinvest.dk danskeinvest@danskeinvest.com Bestyrelse: Advokat Jørn Ankær Thomsen, formand

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Kvartalsrapport 4. kvartal 2005. 2005 blev et rekordår for puljerne danske aktier, international og mixpuljen

Kvartalsrapport 4. kvartal 2005. 2005 blev et rekordår for puljerne danske aktier, international og mixpuljen lokal puljepension Kvartalsrapport 4. kvartal 2005 2005 blev et rekordår for puljerne danske aktier, international og mixpuljen Aktiepuljerne og mixpuljen opnåede i fjerde kvartal igen meget fine afkast.

Læs mere