PRESSEN. Pension: Hvordan ser din alderdom ud?

Transkript

1 Nu uddanner SDU også bibliotekarer Flydende materialesamling Firmabibliotekarens omskiftelige tilværelse PRESSEN 23. april 2009 Pension: Hvordan ser din alderdom ud?

2 L eder formanden har ordet Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf Fax Internet: Ekspedition mandag-fredag kl BF s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf. A: , P: pd@bf.dk Næstformand: Matthias Eiriksson Danmarks Statistiks Bibliotek Tlf: A: , P: eirixon@gmail.com Øvrige hovedbestyrelse: Jens Dam, Syddansk Universitetsbibliotek Tlf. A: , P: jensdam@bib.sdu.dk Anita Dürkop, Greve Bibliotekerne Tlf. A: , P: atho@grevebib.com Line Frølich, Biblioteket Sønderborg Tlf. A: P: lfrl@sonderborg.dk Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: ulletved@gmail.com Kim Jesper Josefsen, Tlf. P: kim@josefsen.dk Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: , P: skl@bib.aarhus.dk Nina Thorsted Petersen, Odense Centralbibliotek Tlf. A: , P: ntp@odense.dk Camilla Sejerøe, Odense Centralbibliotek Tlf. A: , P: lcs@odense.dk Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: , P: mesl01@frederiksberg.dk Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Forhandligsafdeling og Job&Profession: Bruno Pedersen, Forhandlingschef, bp@bf.dk Konsulenter: Nanna Berg, kommunikationskonsulent, nbe@bf.dk Niels Bergmann, udviklingskonsulent, nb@bf.dk Arne Svane Frei, webmaster, af@bf.dk Sofie Plenge, karriererådgiver, sp@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk Lone Rosendal, København, kommuner i Region Sjælland og kommuner i den jyske del af Region Syddanmark, lr@bf.dk. Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, kommuner i den fynske del af Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk Helle Fridberg: Region Hovedstaden ekskl. København, hf@bf.dk Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk Telefonvagten: kl : Forsiden: Hvordan skal din pensionisttilværelse smage? Bibliotekspressen sætter fokus på dine pensionsforhold. Se side 12. Foto: Jakob Boserup. Bibliotekar er ikke en beskyttet titel Hvordan kan det være, at en ny bacheloruddannelse i»bibliotekskundskab og videnskommunikation«kan få så meget opmærksomhed i det danske biblioteksmiljø og Kulturministeriet? Siden Syddansk Universitet(SDU) i efteråret 2008 annoncerede, at de ville indgive uddannelsen til akkreditering har der været artikler i Bibliotekspressen og DF Revy, paneldebatter i diverse fora og en del bibliotekspolitisk opmærksomhed. Egentligt en ganske overvældende interesse for en uddannelse, der er dimensioneret til at blive oprettet ved bare 15 studerende. Men trods den lille skalering er symbolværdien ganske markant, idet det er en kraftig understregning af bibliotekaruddannelsens udvikling fra professionsuddannelse til akademisk uddannelse. En udvikling, der startede for 10 år siden, hvor Danmarks Biblioteksskole fik universitær status i 1998 og overgik til bachelor og kandidatstruktur. At der nu etableres en uddannelse inden for biblioteksområdet under Videnskabsministeriet er en konsekvens af akademiseringen af vores fagområde samtidig med at»monopolet er brudt«som SDU skriver på deres hjemmeside. Og dette gælder ikke kun på uddannelsesområdet. Inden for ganske få år er de offentlige arbejdsgivere i stigende grad begyndt at rekruttere andre akademikere til bibliotekerne. Dog er det tydeligt, at der er store regionale forskelle, hvor den brede akademiske rekruttering er stærkest på Sjælland, hvorfor denne diskussion kan virke lidt abstrakt for nogle af BF s medlemmer. Men i Bibliotekarforbundet er vi ikke i tvivl om, at dette ansættelsesmønster breder sig, både fordi der er en øget efterspørgsel efter specialister, og der ganske enkelt ikke er nok dimittender fra Danmarks Biblioteksskole til at fylde markedet, når en stor del bibliotekarer i den offentlige sektor går på pension om få år. Hvilket Bibliotekarforbundet har advaret om gennem de seneste år uden, at dette har fået Kulturministeriet til at reagere og sørge for at prioritere en slagkraftig rekrutteringsindsats til Danmarks Biblioteksskole. Der samtidig har skulle klare sig i skarp konkurrence med Videnskabsministeriets institutioner, hvilket nu er blevet endnu tydeligere. Herfra skal lyde en opfordring til Kulturministeriet om nøje at overveje om BiblioteksSKOLE er en passende titel for en universitær uddannelsesinstitution, der skal kunne konkurrere med de store universiteter. Definitionen af»en bibliotekar«er ikke længere ensbetydende med en person uddannet fra Danmarks Biblioteksskole. Bibliotekar er ikke en beskyttet titel, og biblioteksvæsenet har ikke patent på biblioteks- og informationsvidenskab. Det rokker ved mange bibliotekarers faglige selvforståelse og identitet, idet det bliver sværere og sværere at definere fælles kompetencer. Men det kan også være en gave, at vi får flere forskellige tolkninger og metoder til udviklingen af vores fagområde. Bibliotekarforbundet har tidligere hilst den nye uddannelse ved SDU velkommen, og det gør vi stadig. For det afgørende er, at der i de kommende år er behov for veluddannede kolleger, der er engagerede og forstår, hvorfor viden og kultur er afgørende for konkurrencedygtigheden, uanset om det er i den enkelte organisation eller i samfundet. PERNiLLE DROST

3 INDHOLD De unge vil gå på universitetet Er det nødvendigt med en ny bibliotekaruddannelse? Interview med institutleder Johannes Nørregaard Frandsen. Velkommen til ny uddannelse Biblioteksskolens rektor Per Hasle fortæller om sit syn på en ny bibliotekaruddannelse. Materialesamlingen flyder lystigt Skal materialerne tilhøre en bestemt filial? Hvordan ser din pension ud? Bibliotekarerne bliver tilbudt en ny pensionsordning. Men hvad indeholder pakken og skal de overhovedet sige ja tak? Risiko og gevinst hænger sammen Hvem skal satse på markedsrenteproduktet? Bibliotekspressen har talt med en ekspert. Han bliver anbefalet at sige ja Hun bliver anbefalet at sige ja Overvej det grundigt Flere ordblinde vil bruge bibliotekerne En omskiftelig tilværelse Ny bog på vej om firmabibliotekerne. Byg bro til fremtiden fokus på unge 12 I DETTE NUMMER 30 Nyt fra det offentlige 31 Dimittender 32 Nye stillinger 34 Personnyt 35 Aktivitetskalender 6 Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf Fax bibliotekspressen@bf.dk internet: Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarsh.redaktørHenrikHermann,hermann@bf.dk. Journalister:AnetteLerche,lerche@bf.dk, Sabrine Mønsted, moensted@bf.dk. Annoncer: DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf , fax epost@dgmedia.dk Bladudvalg: Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen, Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad. Tryk: KLS Grafisk Hus A/S issn Medlem af Dansk Fagpresseforening Abonnement: ingelise Dyrlund Frederiksen, abonnement@bf.dk Årsabonnement: 550 kr. Udland 950 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF s medlemsafdeling. bibliotekspressen

4 Navneballade (US version) Det er ikke kun i Danmark, at bibliotekarer føler stærk tilknytning til deres titel. På Rutgers University i New Jersey, USA, har School of Communication, Information and Library Studies besluttet at droppe»library«og fremover kalde sig School of Communication and Information. Beslutningen har resulteret i protester fra biblioteksforeninger, nuværende og tidligere studerende og naturligvis udmøntet sig i en protestgruppe på Facebook. De protesterende frygter, at navneskiftet vil distancere bibliotekarerne fra deres egen profession. Skolen mener, at det vil fremtidssikre uddannelsen ved at appellere til et bredere udsnit af både studerende, forskere og investorer. Navneskiftet forventes endeligt vedtaget 2. april. kohnagel Danske medier taber Facebook og Google har vundet i kampen om danskernes tid og dermed også om annoncekronerne. Danskernes tidsforbrug på udenlandske sites er steget med 50 procent, så vi i dag bruger 52 procent af vores tid på nettet på udenlandske medier. For et år siden var tallet 35 procent viser en opgørelse fra Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM). Ifølge formand for FDIM, Christian Peytz, kan det få alvorlige konsekvenser, fordi annoncekronerne følger med. - De udenlandske aktører er stærkt på vej til at trænge de danske internetmedier af banen. Det kan få betydning,ikke bare for internetmedier, men også for de skrevne medier og den danske kultur, siger han i en pressemeddelelse fra Dansk Kommunikationsforening. mønsted Formand i UNESCO BF s formand Pernille Drost er som vi skrev i Bibliotekspressen nr. 6/2009 udpeget til en post i den danske UNESCOnationalkommission, men vi skal her præcisere, at der er tale om en plads i Kommunikationsudvalget. Pernille Drost er foreløbig udpeget til at sidde i udvalget frem til 30. april 2010 med mulighed for genudpegning. hermann Kursusrække på SDU Børne- og skolebibliotekarer skal nu på kursus sammen i en tid, hvor bibliotekernes rolle forandres samtidig med at nye medier dukker op. Uddannelsen udbydes på Syddansk Universitet i samarbejde mellem Danmarks Biblioteksskole, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Syddansk Universitet samt Styrelsen for Bibliotek og Medier. Kursusrækken fokuserer på spørgsmålene: Bibliotekernes rolle i en verden i forandring Bøger og mediers udvikling og samspil Kulturministerensudvalgte Formand for BF Pernille Drost skal sidde med i det udvalg kulturministeren har nedsat til at diskutere udviklingen af folkebibliotekerne, som»et let tilgængeligt tilbud for alle«. Udvalget skal derfor vurdere, om der er basis for at etablere nye koncepter for biblioteksbetjening tæt på borgerne. Men udviklingen af traditionelle ydelser som litteraturformidling skal også diskuteres. Konkret skal udvalget vurdere behovet for en yderligere udvikling af bibliotekernes digitale infrastruktur og samspillet mellem de digitale og de traditionelle ydelser. Udvalgets medlemmer skal beskrive modeller for læringsaktiviteter for eksempel for læsesvage borgere, komme med bud på nye partnerskaber for bibliotekerne og vurdere behovet for kompetenceudvikling hos personalet. Udvikling af formidlerrollen, herunder dialogen mellem formidler og barn. Kurset har tre moduler omhandlende emner som børns biblioteker, Børnelitteratur og litteraturformidling samt børn og digitale medier. Syddansk Universitet oplyser, at underviserne kommer fra Danmarks Biblioteksskole, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Syddansk Universitet. Afsættet for den nye uddannelse er blandt andet rapporten Fremtidens biblioteksbetjening af børn. Læs mere om kursusrækken på hermann Biblioteket skal være et tilbud til alle. Her lånere på Greve Bibliotek. Arkivfoto: Jakob Boserup, scanpix Udvalget skal i starten af 2010 komme med en strategi og forslag til, hvordan strategien kan gennemføres inden for rammerne af den nuværende lov om arbejdsfordelingen mellem stat og kommune. Det kan lyde udfordrende, især da udvalgets forslag også skal være udgiftsneutralt. Udvalget består ud over Pernille Drost blandt andet af direktør i Styrelsen for Bibliotek og Medier Jens Thorhauge, Lektor fra Danmarks Biblioteksskole Henrik Jochumsen, bibliotekschef Bodil Have, Børne- og kulturdirektør Flemming Olsen og overbibliotekar Ditte Jessing. Se hele udvalgets sammensætning på under nyheder mønsted 4 bibliotekspressen

5 Syddansk Universitet har nu fået endelig tilladelse til at udbyde en ny bacheloruddannelse i Biblioteksvidenskab og informationsvidenskab. Uddannelsens officielle titel bliver Bacheloruddannelsen i bibliotekskundskab og videnskommunikation. Uddannelsen udbydes fra første september Den er omsider blevet officielt godkendt af Videnskabsministeriet efter, at sagen har ligget til høring i månedsvis i Kulturministeriet. - Den nye uddannelse, vi tilbyder, retter sig ikke kun mod bibliotekssektoren. Jeg tror, der bliver masser af job for kandidaterne i store virksomheder, som har et enormt videns-flow, og som har brug Biblioteksuddannelsepå Syddansk Universitet Boost af bibliotek.dk For løbende at udvikle bibliotek.dk har Styrelsen for Bibliotek og Medier nedsat et udvalg for en to-årig periode. Udvalget skal have øje for brugernes erfaringer med søgesiden og samspillet mellem de lokale bibliotekssystemer og bibliotek.dk. Udvalget skal mødes to til tre gange om året og er et»fagligt diskuterende og rådgivende udvalg«, der skal bidrage til en udviklingsplan for bibliotek.dk. Bibliotekarforbundet er blevet bedt om at pege på et medlem med baggrund i enten reference- eller it-faggruppen, der skal sidde med i udvalget. for medarbejdere til at håndtere denne viden, siger leder for Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet Johannes Nørregaard Frandsen. Rektor på Danmarks Biblioteksskole, Per Hasle byder den nye uddannelse i Odense velkommen, men bryder sig ikke om, at skolen markedsfører uddannelsen som et brud på biblioteksskolens monopol og som et opgør med en professionsuddannelse. - Danmarks Biblioteksskole har status som universitet under Kulturministeriet, siger Hasle, der gerne vil samarbejde og fremhæver, at skolen allerede er i samarbejde med eksempelvis Aalborg Universitet. BF s formand Pernille Drost hilser også uddannelsen velkommen: - Jeg håber, at det kan betyde, at der bliver uddannet flere inden for vores fagområde: Biblioteks- og informationsvidenskab. Det er tiltrængt, for vi har ikke nok studerende på Danmarks Biblioteksskole i forhold til det arbejdsmarked, der reelt er, både i den offentlige og den private sektor, siger Pernille Drost. - Jeg finder det naturligt, at Bibliotekarforbundet får forhandlingsretten, da de studerende på Syddansk Universitet bliver uddannet inden for vores kerneområde, hvor vi har forhandlingsretten, når det drejer sig om bibliotekerne, siger Pernille Drost. Læs mere fra side 6. hermann De to faggrupper har indstillet henholdsvis udviklingskonsulent Bodil Wöhnert fra Esbjerg kommunes biblioteker og digitalchef Pernille Saul fra Guldborgsund-bibliotekerne. Andre repræsentanter i udvalget er Bibliotekschefforeningen, Forskningsbibliotekernes Chefkollegium, Lederforum for Special- og Forskningsbiblioteker, Danmarks Biblioteksforening og Danmarks Forskningsbiblioteksforening. mønsted Lomborgs syn på biblioteket Find gratis reklame for biblioteket på sitet bibfilm.dk. Videoklippene handler blandt andet om eksperters syn på bibliotekets rolle i uddannelse og Peter Lund Madsen, Bjørn Lomborg og Lykke Friis giver deres bud. Der er også klip med de studerendes syn på deres bibliotek. Videospottene er resultatet af projektet: Levende Billeder, hvor brugen af korte, fokuserede videospots til markedsføring på internettet blev testet. Og nu ligger de altså frit tilgængelige for alle biblioteker. De biblioteker der står bag projektet er CBS Bibliotek, AUB, KB og ASB Bibliotek. mønsted Dansk bestand i WorldCat Hele den samlede danske materialebestand på offentlige biblioteker bliver nu præsenteret i WorldCat. I praksis betyder det, at bibliotek.dk s cirka 10 millioner titler bliver lagt ind i Worldcat.org. Samtidig får danske biblioteker adgang til at bruge WorldCat som genbrugskilde ved registrering af udenlandsk materiale. Det er DBC, der har indgået en aftale med den internationale biblioteksorganisation OCLC, der har over medlemsbiblioteker i mere end 100 lande. - Det vil øge synligheden af danske vidensressourcer for studerende og forskere verden over. Samtidig får danske biblioteker og bibliotekarer nu nye omkostningsbesparende muligheder for at administrere deres samlinger, siger Præsident i OCLC Jay Jordan. Star quality? mønsted Hvis finanskrisen har ødelagt amerikanernes muligheder for at nyde en god middag eller overnatte på et lækkert hotel, kan de nu i stedet se sig om efter det nærmeste femstjernede bibliotek. Magasinet The Library Jounal har på baggrund af de statistiske data, som bibliotekerne indberetter til Institute of Museum and Library Services udarbejdet en rangliste over bibliotekerne og tildelt dem op til fem stjerner ud fra fire parametre, som måles pr. indbygger i området: biblioteksbesøg, cirkulation, arrangementsdeltagelse og brug af computer/internet. Det er altså kvantitet frem for kvalitet i bibliotekernes ydelser som udløser stjerner. kohnagel bibliotekspressen

6 Institutlederen på Syddansk Universitet: - De unge vil gå på universitetet Akademisering med mange sporskiftemuligheder på større universiteter er vejen frem, siger Institutleder på SDU Johannes Nørregaard Frandsen om baggrunden for at etablere den netop godkendte nye bacheloruddannelse i bibliotekskundskab og videnskommunikationiodense. Første hold starter 1. september. tekst HENRIK HERMANN foto NILS LUND PEDERSEN - De unge vil gå på universitetet. Og i Odense har vi stor valgvolumen at tilbyde de unge på den nye bacheloruddannelse i Bibliotekskundskab og videnskommunikation. Kulturformidleren Johannes Nørregaard Frandsen er 58 år, vestjyde og bosat i Odense. Cand.phil. og siden 2005 leder af Institut for Litteratur, Kultur og Medier på SDU. Johannes Nørregaard Frandsen har rødder i nordisk litteratur og kulturhistorie. Var med til at udvikle fakultetets kulturarbejderuddannelse (Kultur og Formidling) i 1980 erne og dermed til at grundlægge de moderne kulturstudier i Danmark. Forfatter til en lang række bøger, afhandlinger, artikler, essays og kronikker, herunder flere artikler på tysk, fransk og engelsk. Ordene kommer fra Johannes Nørregaard Frandsen, leder af Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet. Han tager imod i privaten i Odense og fortæller glad og gerne om den nye uddannelse, somhan glæder sig til at starte den første september Uddannelsen er efter mange måneders ventetid blev udbudt med endelig godkendelse 19. marts i år fra Videnskabsministeriet, og Johannes Nørregaard Frandsen er ikke i tvivl om, at det er det helt rigtige. Han opremser de uddannelser,der ikke er så»hippe«lige nu eller som har store problemer med at rekruttere studerende For eksempel læreruddannelsen og sygeplejeuddannelsen. Johannes Nørregaard Frandsen understreger, at det for Syddansk Universitet er afgørende vigtigt med et nært samarbejde med Danmarks Biblioteksskole. Derfor flere uddannelser Johannes Nørregaard Frandsen taler om en akademisering af de mellemlange og videregående uddannelser. - De unge vælger altid universitetet frem for de mere professionsrettede uddannelser. Men Danmarks Biblioteksskole udbyder allerede en akademisk uddannelse og har universitær status? - Ja, selvfølgelig det er klart nok, erkender institutlederen. - Men Biblioteksskolen har været i klemme, fordi de unge mennesker vælger universiteterne. Det er ikke fordi, at det Biblioteksskolen udbyder, ikke er godt nok. Biblioteksskolen har en stor styrke i sin tradition. Dens svaghed er dens lidenhed. Den har begrænset udbud, og derfor tror, jeg, det er fint med en medspiller som os. Jeg opfatter det som, at vi byder ind med en biblioteksuddannelse som medspil og ikke som modspil.jeg har ikke tænkt ordet konkurrence her. Det har andre tænkt? - Ja, det har især Kulturministeriet tænkt. Kulturministeriet har jo syntes, at det her var verdens undergang. Det er som om ministeriet vogter sit ressortområde. - Når Syddansk Universitet byder ind på en uddannelse, så har forudsætningen hele tiden været, at vi ønskede et nært samarbejde med Danmarks Biblioteksskole både på forsknings- og uddannelsessiden. Vi skal supplere hinanden og ikke konkurrere mod hinanden, siger Johannes Nørregaard Frandsen. Brud på monopolerne Hvad kan I på Syddansk Universitet tilbyde, som Danmarks Biblioteksskole ikke kan? -Jeg tror hele sektoren får et kolossalt løft af, at vi bliver flere spillere. Ikke alene bibliotekssektoren. Men hele sektoren for vidensformidlingogfolkeoplysning. Detvil jeg hellere kalde den, siger han. Herunder henregner han forskningsbiblioteker, folkebiblioteker og skolebiblioteker. - For det første bliver der flere nyuddannede. For det andet bliver der generelt større interesse for faget og for det tredje Om uddannelsen Uddannelsen på Syddansk Universitet er en 3-årig bacheloruddannelse, hvor et halvt års valgfag tages på en anden uddannelse og som også kan tages på en anden højere læreanstalt i Danmark eller udlandet, når blot indholdet er af relevans for Bibliotekskundskab og videnskommunikation. Bacheloruddannelsen giver ifølge akkrediteringsrapporten adgang til kandidatuddannelser på SDU som for eksempel Kultur og Formidling, Webkommunikation, Pædagogik, Humanistisk Informationsvidenskab, Journalistik samt Designledelse. Tanken er også at indbygge et praktikforløb i den nye uddannelse 6 bibliotekspressen

7 - Vi får travlt. De første to-tre ansøgninger er kommet på Kvote 2. Vi har selvfølgelig haft planer liggende i skuffen, så vi skal nok være klar til september, siger Johannes Nørregaard Frandsen. Jeg tror hele sektoren får et kolossalt løft af, at vi bliver flere spillere. Ikke alene bibliotekssektoren. Men også sektoren for vidensformidling og folkeoplysning Johannes Nørregaard Frandsen, leder af Institut for Litteratur, Kultur og Medier på SDU. bliver der en langt større forskningsvolumen. Jeg mener at kunne konstatere, at folkebibliotekerne er blevet stærkt klemt de senere år efter strukturreformen. De bliver nedprioriteret, siger Johannes Nørregaard Frandsen og finder det bekymrende,at der efterhånden findes biblioteker uden bemanding. - Jeg tror på et stort løft ved at fastholde folkeoplysningen. En ting er, at man kan låne en bog på biblioteket. Men det er den tradition, vi har haft i over 100 år. Nu er der brug for langt mere power, for vi er på vej ind i vidensamfundet, og det mener jeg ikke, biblioteksskolen skal stå alene med. Johannes Nørregaard Frandsen fremhæver journalistuddannelsen som et eksempel på et»monopolbrud.«- Da Danmarks Journalisthøjskoles monopol blev brudt for nogle år siden, så vi det interessante, at journalistfaget steg i status. Vi så, at der blev uddannet mange flere journalister. Vi så mange flere journalister blive ansat vi så altså,at sektoren løftede sig. Det kommer til at ske igen, og derfor har Danmarks Biblioteksskole sådan set ikke noget at frygte, mener Johannes Nørregaard Frandsen. Bibliotekaren, der vidste alt Billedet af en bibliotekar har for længst ændret sig hos kulturformidleren og institutlederen fra Syddansk Universitet. - Dengang var bibliotekaren en person, du skulle spørge på den rigtige måde, og så fik du det rigtige svar. Så vidste hun for det var en hun til gengæld alt her i verden. - I dag er bibliotekarens rolle den opsøgende. Bibliotekaren er formidler og skal understøtte læring. Skal lave events. Skal kommeudoverrampenpåenheltanden måde. For det at søge det klarer computeren primært.viden er ikke kun bøger.det er snarere nogle informationsstrømme. Hvordan definerer du læring? -Det er velatåbnefor en viden, så den bliver tilgængelig for andre. Og hjælpe andre med at tilegne sig den viden. Johannes Nørregaard Frandsen mener også, at læring bør understøttes af indretningenafbiblioteksrummet, somigamle dage var»hylde op og hylde ned«med bøger. - Forfatteren Per Højholt var jo bibliotekar, og han sagde, at biblioteket er et af de mest uhøflige steder, man kunne komme, fordi sagde han der står alle bøgerne med ryggen til en. Positiv medlemsreaktion Johannes Nørregaard Frandsen har været til flere paneldebatter om bibliotekernes fremtid og om bibliotekaruddannelsens fremtid. ForeksempeliVejle, hvorhan diskuterede med blandt andre Danmarks Biblioteksskolens rektor Per Hasle og Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost. Han diskuterede også med Pernille Drost i et panel sammen med bibliotekschef Pia Hansen, Gentofte, da de københavnske bibliotekarer, FKKB holdt generalforsamling i BF-huset for nylig. - Det slog mig så positiv reaktionen var fra medlemmerne. Jeg sporede kun positiv stemning omkring en yderligere akademisering af uddannelsen. Det er jeg glad for, for jeg havde faktisk forventet den største modstand fra Bibliotekarforbundet og medlemmerne, siger Johannes Nørregaard Frandsen. Men modstand er der. Danmarks Biblioteksskole og Kulturministeriet jubler ikke over den nye situation, hvor Videnskabsministeriet reelt har åbnet op for det, der kan betegnes som et konkurrencebetonet samarbejdet mellem Syddansk Universitet og Danmarks Biblioteksskole. n hermann@bf.dk bibliotekspressen

8 - Velkommen til ny uddannelse Rektor Per Halse fra Danmarks Biblioteksskole er lige nu mere fokuseret på samarbejde med af HENRIK HERMANN Aalborg Universitet end med universitetet i Odense. Danmarks Biblioteksskole byder velkommen til den nye uddannelse i bibliotekskundskab og videnskommunikation, men skolens rektor Per Hasle har også kritiske kommentarer til den måde, Syddansk Universitet, SDU markedsfører sig på, når SDU taler om opgør med professionsuddannelsen. På spørgsmålet om, hvad den nye uddannelse på Syddansk Universitet betyder, siger skolens rektor Per Hasle: - Helt grundlæggende kan man sige, at det er med til at løfte feltet. Jeg synes, det er fremragende, at Syddansk Universitet har vist den interesse. -Siden jeg trådte til som rektor for et halvt år siden, har jeg haft den politik at lave samarbejdsaftaler med universiteter.i første omgang har vi lavet en samarbejdsaftale med Aalborg Universitet. Samarbejdsaftalen med Aalborg gælder både universitet i Aalborg og dets afdeling i Ballerup. Der samarbejdes inden for områder som kommunikation og it Men jeg synes, det er meget fint, at vi får mere fokus på feltet, flere synsvinkler og så mange faglige kræfter som muligt. Er du enig i, at det kan være med til at give et større interesse for faget? - Det kan man ikke udelukke. Det her er et tiltag. Mange tiltag er med til at synliggøre vidensamfundet for det mønter vores egen uddannelse og uddannelsen på SDU sig også på. - På Biblioteksskolen mønter vi os ikke kun på bibliotekssektoren, men også på vidensorganisationer. Det er klart, at alt hvad der bidrager til omtale kan potentielt havde den virkning, at der kommer flere studerende til området. Samarbejde eller konkurrence? Der har tidligere været et samarbejde mellem universitetet i Odense og Danmarks Biblioteksskole omkring kandidatudannelsen i kulturformidling. Vil der komme et samarbejde nu omkring den nye bachelor-uddannelse? - Grundlæggende søger vi samarbejde, men man kan sige, at vi mangler at se noget konkret i denne her sammenhænge, siger Per Hasle. Er uddannelsen på syddansk en samarbejdsmulighed eller en konkurrence? - Jeg ser det som begge dele, og jeg tror, det er et vilkår, vi skal leve med i Danmark. På en og samme tid er vi samarbejdspartnere og konkurrenter. Danmark er ikke større,end at vi for eksempel på græsrodsplan arbejder sammen på kryds og tværs. - Danmarks Biblioteksskole er et kulturministerielt universitet, og det er ganske vist Danmarks mindste universitet. Men vi er til gengæld som jeg ser det på vej mod at blive et lille, men udsøgt eliteuniversitet. Vi er optaget i I-School Caucus, som er et samarbejde blandt 22 ledende internationale institutioner inden for biblioteks- og informationsvidenskab, hvor man skal opfylde skrappe krav til forskningskvaliteten for at blive optaget. Så vi er på vej op i den internationale liga, siger Per Hasle. Han er ikke så begejstret for den måde, Syddansk Universitet lancerer uddannelsen på blandt andet kan man læse på universitetets hjemmeside,at den nye uddannelse i Odense er et»brud på Danmarks Biblioteksskoles monopol«. Under mellemrubrikken Slut med knold-i-nakken hedder det Per Hasle hilser konkurrencen fra en ny bibliotekaruddannelse velkommen. Arkivfoto: Jakob Boserup videre, at bibliotekschefer har henvendt sig til universitetet i Odense, fordi de unge i dag hellere vil gå på universitetet end tage en professionsuddannelse. Ingen professionsuddannelse Per Hasle er mildt sat ikke enig i formuleringen: - Jeg vil sige, at det er lidt ærgerligt, at uddannelsen i Odense lanceres i en kommunikation, der kan være med til at fastholde billedet af et gammeldags felt. Hvordan? -Jeg tænker på, at SDU siger, at de bryder et monopol. Det er noget sludder. De taler om professionsuddannelse en ting, der ikke har eksisteret hos os i 10 år. Måske skyldes det, at SDU er lidt nye på feltet, at de gør sådan et venskabeligt råd er, at de skal bruge kræfter på at fremhæve egne kvaliteter, siger Per Hasle. Han fremhæver at ansatte på biblioteker i vore dage kommer fra alle mulige uddannelser. - Jeg har fra min første dag som rektor sagt: Vi har ikke noget monopol, vi skal ikke have noget monopol. Og bibliotekerne skal naturligvis tage de medarbejdere, de har brug for. Vi vil prøve at levere en klar og tydelig profil på vores cand. scient.bibl. er De har en særlig ekspertise på tre områder; informationskompetence, bibliotekskompetence og kulturformidlingskompetence og ikke mindst samspillet mellem de tre. Per Hasle fortæller, at over halvdelen af Biblioteksskolens kandidater går uden for bibliotekssektoren og får job i erhvervslivet eller andre typer af store vidensorganisationer. Der har været forhandlinger i flere ombæringer i Kulturministeriet. Er det rigtigt opfattet, at Danmarks Biblioteksskole gerne ville udbyde uddannelsen på SDU? - Vi har haft nogle møder i Kulturministeriet, hvor vi har diskuteret samarbejdsmulighederne, og en samarbejdsmulighed kunne være, at vi udbød uddannelsen på SDU i nært samarbejde med SDU. Det har SDU ikke været interesseret i, og det er de i deres gode ret til. Men det er indlysende, at det selvfølgelig ville have forpligtet os på en anden måde. Det er klart. Nu er vi ikke forpligtet. n hermann@bf.dk 8 bibliotekspressen

9 o ENDNU EN GLAD LANER PROFESSIONEL DISC REPARATION PÅ 60 SEKUNDER! Total Disc Repair Danmark er en afdeling af SUND SOUND og en del af den verdensomspændende organisation TOTAL DISC REPAIR, som er markedsledende indenfor disc-reparation. Med eneret for Danmark tilbyder vi professionelle disc-reparationsmaskiner dækkende ethvert behov - og enhver prisklasse - samt kvalitetsreparation af alle disc-formater. SUND SOUND APS VED KLÆDEBO HØRSHOLM MAIL@TOTALDISCREPAIR.DK

10 Materialesamlingenflyderlystigt... Hvis noget flyder i biblioteksverdenen, plejer det ikke at være positivt, men når det gælder materialesamlingen på Brønderslev Bibliotek, er det en helt anden sag. af THOMAS SCHMIDT NØRGAARD Tanken om en flydende materialesamling burde få de sædvanligvis strukturerede bibliotekarer til at løbe skrigende bort. Og det var da også med slet skjult nervøsitet, at bibliotekerne i Brønderslev Kommune i 2007 sagde ja til en dristig arbejdsgruppes forslag i forbindelse med kommunesammenlægningen. - Vi havde helt sikkert vores tvivl, men vi tænkte, at hvis det nu går helt galt, og alle materialerne klumper sig sammen på det ene bibliotek, så kan vi jo altid gå tilbage til det gamle system, siger Bente Kristoffersen, bibliotekschef på Brønderslev Bibliotek. Den flydende materialesamling indebærer, at materialerne bliver i den afdeling, hvor de nu engang bliver afleveret, indtil de bliver reserveret af en bruger, som vil hente dem i en anden afdeling. Den grundlæggende ide er at udnytte samlingen optimalt, blandt andet ved at spare unødig transport mellem afdelingerne. Eksemplet er lige til. Under den gamle ordning afleverer en låner en bog i Dronninglund. Bogen Den flydende materialesamling har: gjort materialeanskaffelsen og klargøringen enklere fjernet sortering, returnering og overflytning af materialer gjort afdelingernes materialesamling mere dynamisk givet bedre mulighed for at købe flere eksemplarer af de efterspurgte materialer, trods uændret materialekonto bliver sendt til Brønderslev, hvor den hører hjemme og når lige ind og vende på sin hylde, inden en anden låner i Dronninglund eller i Hjallerup bestiller den. Og så skal bogen igen ud at køre. - Med den flydende materialesamling sparer vi en tur, så selvom vi nok kører flere reserverede materialer ud, giver det alt i alt mindre transporttid og mere tid, hvor bøgerne er ude hos brugerne, hvor de har det bedst, siger hun. Nye brugervaner Den nye ordning kan også ses i lyset af,at brugernes vaner ligeså stille har ændret sig. For mange er græsning blandt hylderne på det fysiske bibliotek skiftet ud med græsning på computertasterne hjemme i stuen. -For dem betyder det ikke noget, om en bog hører til det ene eller det andet sted. For dem betyder det kun noget, at de får materialerne så hurtigt som muligt, siger Bente Kristoffersen. Statistikken tyder på, at det virker. På børneområdet er cirkulationen på to år steget fra 2,0 til 2,7 mens den på voksenområdet er steget fra 1,2 til 2,2. Stigningen skyldes også brugen af sms og mail til hjemkaldelse og information om reservering, men samtidig er der sket en udlånsstigning på 14,5 procent, som indikerer, at flowet i materialesamlingen er forbedret. Flere havde frygtet, at alle bøgerne ville hobe sig op i den store afdeling i Brønderslev, men sådan er det ikke gået. -Det er ikke mere udtaltend vedden gamle ordning, og som en bonus har den naturlige cirkulation genereret af brugernes behov gjort den enkelte afdelings statiske samlingmeredynamisk,såafdelingernealt i alt kan byde på et mere varieret udbud af materialer end tidligere, forklarer hun. Råd til mere Den nye ordning har også fordele indkøbsmæssigt. I stedet for at bibliotekarerne sidder rundt i hver afdeling og bestiller bøger hjem til deres eget lille bibliotekariske kongerige, sker indkøbene nu med udgangspunkt i, hvad hele kommunen efterspørger. - Tidligere kunne vi eksempelvis købe tre eksemplarer af en bestemt titel, fordi alle bibliotekerne følte,at den skulle de bare have. Nu kan vi måske nøjes med en eller to og så bruge de frigjorte penge til en anden titel, forklarer hun velvidende, at de omvendt også risikerer at bestille for lidt hjem. - Derfor holder vi øje med, om ventetiden vokser for meget på bestemte titler. Under alle omstændigheder har fleksibiliteten i de to første år vist, at vi trods uændret materialekonto har bedre mulighed for at købe flere eksemplarer af de populære materialer. De to første år har også vist en lettelse i teknisk afdeling, som klargør de indkøbte materialer.énsamlinggiverénhyldeliste og én mærkning, og fordelen går igen i ekspeditionen, der ikke længere skal sortere bøgerne efter afdeling. Ét bibliotek nødvendigt Beslutningen om den flydende materialesamling kom i forbindelse med beslutningen om rent administrativt at lægge de tre biblioteker i Dronninglund, Hjallerup og Brønderslev sammen til en enhed. Og erkendelsen af at være ét bibliotek og ét personale har været helt grundlæggende for, at den flydende materialesamling har kunnet fungere. - Med tre adskilte biblioteker ville der være risiko for, at medarbejderne ville»forsvare«deres eget bibliotek materialemæssigt og på den måde modvirke de positive aspekter i ordningen. Ved at være ét bibliotek har vi skabt et sammenhold, der forstærker ordningen. Ogsåselvomindkøringenikke altid har været lige let, siger hun. Medarbejderne skulle nemlig opgive de arbejdsmæssige roller og den hverdag, som de var vant til. I stedet har de skullet vænne sig til en mere teambaseret opbygning på tværs af afdelingerne med fokus på de enkelte fagområder, og ikke mindst med vagter rundt i de forskellige afdelinger. Siden materialesamlingen begyndte at flyde, har biblioteket haft flere forespørgsler fra nysgerrige kolleger rundt i hele landet, men om ordningen umiddelbart kan overføres, tør hun ikke garantere. - Måske er der nogle andre faktorer, der spiller ind i en større kommune.vi ved det ikke, men vi ved, at det virker hos os. n Thomas Schmidt Nørgaard er freelancejournalist. 10 bibliotekspressen

11 ET GODT KØB BRUHN 2.735, ,- Bogvogn Halland Varenr Normalpris 2.581,- Lydmøbel Luna Varenr OBS! Begrænset antal til denne pris, først til mølle... Normalpris , , , , ,- Bogvogn Gotland Varenr Normalpris 3.039,- Bogvogn Øland Varenr Normalpris 2.599,- Billedbogskasse Lille Claus Birk Varenr Normalpris 4.206,- Billedbogskasse Store Claus Birk Varenr Normalpris 4.496,- Nu har du mulighed for at spare penge for dit bibliotek. Nu tilbyder vi ekstra lave priser på nogle af vores allerkæreste hjælpere. Bogvognene Halland, Øland og Gotland er pålidelige slidere, der har kørt tusinder af kilometer i biblioteker i hele verden. Billedbogskasserne Store Claus og Lille Claus rummer alle de klassiske eventyr og fortællinger på en praktisk og smart måde. Og så en moderne klassiker lydmøbel Luna. I det geniale halvmåneformede design kan de besøgende lytte til musik eller bøger uden at forstyrre eller at blive forstyrret. Bestil direkte! Lammhults Biblioteksdesign A/S I Dalbækvej 1 I DK-6670 Holsted I Tel I

12 Hvordan ser din

13 pension ud? Hvordan ser dit morgenbord ud, når du går på pension? Må du nøjes med en skål lunken havregrød eller rækker opsparingen til friskpresset juice og brød fra bageren? Bibliotekspressen ser på de følgende sider nærmere på det pensionstilbud, som sampension i april sender til en stor gruppe af Bibliotekarforbundetsmedlemmer.

14 Hvordan ser din Har du pension isampension skal du inden længe tage stilling til, om du vil takke ja til en ny pensions- og forsikringsordning. tekst SABRINE MØNSTED illustration PERNIllE MühlBAch foto JAKOB BOSERUP Hvordan ser din økonomi ud, hvis du får en arbejdsskade, bliver kritisk syg eller skal på pension? De fleste af os udsætter den slagsberegningertil imorgen. Men er du ansat i det offentlige og har du pensionhos Sampension, er det nu,duskal kigge på din pension og dine forsikringer meget snart står du nemlig med et brev ihånden frasampension, hvor du skal tage stilling til, om du vil gå over på 3i1 livspension. Især fire væsentlige ændringer vil træde frem på policen i forhold til de nuværende ordninger den Kollektiveordning og 3 i 1 pension.kortridsetoperdet, at 3 i 1 livspension er en pensionsordning på markedsrente og en såkaldt gruppelivsforsikring. Den tredje og fjerde ændring handler om, hvordan du er sikret, hvis du ikke længere kan arbejde, som du plejer. På de næste sider kan du læse, hvad ændringernereelt betyder og se,hvad det vil betyde at skifte pensionsordning for tre bibliotekarer i henholdsvis 30 erne, 40 erne og 50 erne. opsparing på markedsrente Den væsentligste ændring iforhold til de to hidtidige ordninger er, at 3i1 livspension er et såkaldt markedsrenteprodukt. Grundlæggende betyder det, at Sampension investerer en del af din pensionsopspring i værdipapirer og størrelsen af dinepensionergår op eller nedalt efter investeringernes succes måned for måned. Du er altsåikkegarantereten bestemt ydelse, når du går på pension, da det er markedskræfterne, der styrer. Og det er det så alligevel ikke helt, da 3 i 1 livspension er et livcyklusprodukt. Det betyder,atsampension, itaktmed,atdin alder stiger, investerer færre af dine midler idemererisikofyldteaktier og flere i obligationer, skov og ejendomme, der regnes for mere sikre værdipapirer. På den Kollektiveordning og 3 i 1 pension, der kaldes et gennemsnitsrenteprodukt,erdugaranteretenbestemt pensionsydelsehvermåned.det gør, at Sampension må investere forholdsvis forsigtigt for at være sikre på at kunne opfylde den lovende ydelse. Kort fortaltsåløber du altandet ligeen større risiko på markedsrente, til gengæld er chancen forenøkonomisk gevinst ogsåstørre, fordisampensionkan tænke i langsigtede investeringer. Risikoen ved markedsrenten forsøger Sampension at gøre mindst mulig ved at lade de risikofyldte investeringerfalde itaktmed din alder. Som du kan læse på de næste sider, så forventes en 32-årig mandlig bibliotekar, der vælger 3 i 1 livspension at få cirka kroner mere i pension hver måned, fra han fylder 67 år, end hvis han bliver på sin nuværende ordning 3 i1 pension. Det er dog ikke et beløb han er garanteret, men en prognose, for en pensionsordning på markedsrente. Til sammenligning vil en 59-årig kvindelig bibliotekar, der flytter fra sin nuværende ordning til 3 i 1 livspension, kun kunne regne med at få cirka 300 kroner mere ipension hver måned fra hun fylder 67 år, fordi hendes pensionsopsparingkun ikortere tid kan blive forrentet på markedsrente. Og da de mere risikable aktieinvesteringernedsættes itaktmed hendes alder,vil chancen for et stort afkast være mindre. Forsikret med fagfæller En anden ændring ved 3 i 1 livspension er, at det er en såkaldt gruppelivsforsikring. Det betyder, at alle bibliotekarforbundets medlemmer i Sampension bliver forsikret ienlukket, samlet gruppe. Man kommer altså i»risikofællesskab«med en gruppe, der ligner en selv. Fordelen er, at bibliotekarer har en lavere risiko for arbejdsskader end mange andre faggrupper. Derfor bliver det billigere at være i en gruppelivsforsikring end i en kollektiv forsikring med alle Sampensions medlemmer. - Hvis vi ser på skadestatistikken, så bliver bibliotekarer mindre syge og får færre arbejdsskader endandre.såidet 14 bibliotekspressen

15 pension ud? øjeblik vi flytter dem over i et bibliotekarfællesskab,såbliverdet billigereat forsikre dem, forklarer chefkonsulent i Sampension Niels Lolk Vester. Hvis uheldet er ude To andre væsentlige ændringer ved 3 i 1 livspension handler om forsikring hvad du får i erstatning, hvis du ikke længere kan passe et arbejde, som du plejer. På 3 i 1 livspension er du sikret 40 procent af din nuværende løn, hvis din arbejdsevne bliver nedsat med 50 procent. Pensions ABC Markedsrente: Med en pension på markedsrente er den rente, du får på din pensionsopsparing afhængig af Sampensions investeringer. Hver måned bliver der lagt penge til eller trukket fra alt efter, om investeringerne har givet afkast eller ej. Du har altså ingen garanti for en bestemt rente på din pension. Gennemsnitsrente: Navnet på det system, hvor du er garanteret en bestemt ydelse hver måned, når du går på pension. For at kunne give denne garanterede ydelse er pensionsselskabet nødt til at lægge en del penge til side i en fælleskasse, i stedet for at investere pengene. Livscyklusprodukt: Pensionsselskabet tilpasser investeringsrisikoen til din alder. Er du ung har du en stor andel af aktier, mens andelen af de mere sikre obligationer øges i takt med din alder. Kan det betale sig for mig? Medlemmer på den Kollektive ordning og 3 i 1 pension får i slutningen af april eller starten af maj 2009 et skriftligt tilbud om at flytte deres pensionskroner til 3 i 1 livspension. Med brevet følger en personlig prognose, der viser, hvad det vil betyde i kroner og ører for dig at ændre dine pension og forsikringsforhold. Inden fire uger skal du så beslutte, om du vil skifte til 3 i 1 livspension. Tjenestemænd Som tjenestemand har du særlige pensionsvilkår og kan ikke vælge dig over på en anden pensionsordning. 15

16 På den Kollektiveordning og på 3 i 1 pension er der ingen erstatning, før du bliver erklæret to-tredjedel invalid. På de to ordninger er du heller ikke sikret 40 procent af din nuværende løn. På den Kollektiveordning og 3 i 1 pension sker udregningen efter et andet princip her får du et årligt beløb svarende til det, du formodedes at have sparet op, når du går på pension. Det betyder, at for nogle vil det svarer til 40 procent af deres løn og for andre vil det være væsentlig mindre. Et eksempel er en 50-årig kvinde med en årsindtægt på kroner, der forventes at have sparet kroner op til årlig pensionsudbetaling, når hun fylder 67 år. Hun får altså 50 procent i invalideerstatning. For at se din årlige invalideerstatning skal du se på den personlige prognose, som Sampension sender til alle medlemmer, der skal beslutte, om de vil over på den nye ordning. n Læs mere og stil spørgsmål på moensted@bf.dk Således investeres din pension i et livscyklusprodukt Forbedring for alle Hvilken pension har du? Få mere at vide Dødfaldssummen er forhøjet fra til kroner. Du får erstatning ved invaliditet og kritisk sygdom til du fylder 67 år og ikke som før til de 60 år. I Sampension er der tre ordninger, hvilken én du er på afhænger af dit ansættelsestidspunkt: Ansat før den 31. december 2001: Kollektiv Ordning. Hjemmeside: Informationsmøder: tilmeld dig på Ring til en pensionsrådgiver: Uanset om du beholder din nuværende pensionsordning, allerede er på 3 i 1 livspension eller vælger at gå over på 3 i 1 livspension, så gælder de to ting......fra 1. januar 2009 uden du foretager dig noget. Ansat fra den 1. januar 2002 til 30.april 2007: 3 i 1 pension. Ansat efter den 1. maj 2007: 3 i 1 livspension. Er du på denne pension nu opnår du de ændringer, der er beskrevet i artiklen gældende fra 1. januar uden at skulle foretage dig noget. 16 bibliotekspressen

17 risiko og gevinst hænger sammen Og jo yngre du er, jo større risiko kan du typisk bære, siger professorifinansiering Anders Grosen, der generelt mener, at af SABRINE MØNSTED pensionsopsparinger på garantirente har udlevet sig selv. Markedsrente eller garanteret rente to måder at få dine pensionsopsparing til at yngle på. Hvis du er offentlig ansat med pensionsordning i Sampension, skal du vælge om du vil blive på en garanteret rente, eller om du vil flytte din pensionsopsparing over på markedsrente. Professor i finansiering Anders Grosen på Århus Universitet er stærk fortaler for markedsrente, men på betingelse af, at ordningen påmarkedsrente også eret såkaldt livscyklusprodukt. Det vil sige, at pensionsselskabet automatisk investerer din opsparing i mere sikre værdipapirer i takt med, at din alder stiger. - For offentligt ansatte med en ret sikker indkomst er investeringsreglen ret enkel: Jo ældre du bliver, desto færre risikofyldte aktier, skal du have. Investeringerne skal tilpasses ens livsforløb, uden at man selv skal bruge tid på det, siger han. Sampensions nye ordning 3 i 1 livspension er et såkaldt livscyklusprodukt, hvor dine pensionskroner bliver investeret mere forsigtigt i takt med, at din alder stiger, og det er fornuftigt, mener Anders Grosen. din alder betyder noget Din alder har stor betydning for, hvor meget fordel du kan nå at drage af markedsrenten, ifølge Anders Grosen. Derfor handler valget om markedsrente eller ej blandt andet om, hvor lang tid der er til du skal på pension. - Hvis der kun er fem eller syv år til du skal på pension, så svarer den investeringspulje, du kommer over i på markedsrenteproduktet nok til de forsigtige investeringer i ordningen med den garanterede rente, og så er der ikke det store incitament til at skifte pensionsordning, siger han. Som du kan læse i vores eksempel på de næste sider, så vil en 59-årig kvinde, der vælger at gå fra sin nuværende ordning påengaranteret rente til en ordning på markedsrente, få 300 kroner mere om måneden ipension fra hun fylder 67 år. Og det er kun en prognose, reelt kan hun risikere at tabe penge. Professoren ifinansiering kalder det»logik for egern«, at gevinst og risiko hænger sammen. -Intet er gratis og skal du have et større forventet afkast, skal du også løbe en større risiko, siger han, men understreger, at en del af den risiko bliver elimineret, hvis pensionsselskabet investerer mere forsigtigt jo ældre man bliver. Garantirente forældet I fremtiden ser Anders Grosen for sig, at alle pensionsordninger er på markedsrente. - Pensionsopsparinger, hvor man er lovet en bestemt rente har udlevet sig selv, siger han. Argumenterne er, at ordninger med garanteret rente er for uigennemskuelige og usolidariske. -Afkastet fordeles efter et solidaritetsprincip, der ikke længere holder. Der er ofte forskellige rentegarantier for unge og ældre iden samme ordning, og det er i direkte modstrid med tanken i det gamle system, siger han. Iordningerne med en garanteret rente er det pensionsselskabet, der påtager sig investeringsrisikoen og udjævner gevinster og tab mellem kunderne og over tid. Investeringer er typisk meget forsigtige, så selskabet er sikre på at kunne opfylde den højeste rentegaranti. - I princippet investerer de for en gennemsnitskunde, der ikke eksisterer. Der er ikke forskel på, om de investerer for unge eller ældre, og optimal investering kræver tilpasning over livsforløbet, siger professor Anders Grosen. Han mener, at en ordning på markedsrente er mere gennemskuelig. Pensionsselskabet investerer for den enkelte og tager hensyn til den enkeltes alder og risikovillighed, siger han, men understreger, at det kræver, at investeringerne tilpasses over livsforløbet. Midt i en finanskrise En»garantirente«kan lyde mere trygt midt i en finanskrise, hvor aktiemarkederne ser sorte ud. Men ifølge Anders Grosen skal man adskille den nuværende finanskrise fra sit valg om en pensionsordning påmarkedsrente eller garanteret rente. - Det handler mere om, hvor tæt man er på pensionsalderen. Jo ældre man er, desto mere forsigtig en investeringsportefølje skal man have, siger han. - Og generelt gælder, at så længe det er et livscyklusprodukt, så løber du en lavere risiko med alderen, og så er det ikke så afgørende, hvor mange finanskriser du møder på vej mod din pension, siger han. n moensted@bf.dk bibliotekspressen

18 Han bliver anbefalet at sige ja 32-årige Mads Bluhm bliver anbefalet at sige ja tak til 3 i 1 livspension. han har tid til at gamble med sine pensionskroner, og det kan ifølge Sampensions prognoser betyde kroner mere om måneden, når han skal på pension. tekst SABRINE MØNSTED foto JAKOB BOSERUP 32-årige Mads Bluhm er istarten af sit arbejdsliv og har mange årtil at spare op til sin pension. Han kan ifølge professor ifinansiering Anders Grosen drage fordel af en pensionsordning på markedsrente, fordi han har tid til at løbe en sådan ser det personlige skema ud sampension sender til dig, så du kan sammenligne din nuværende ordning med det nye tilbud. sådan ser forskellen ud for 32-årige Mads Bluhm. Nuværende ordning 3 i 1 livspension depotet er det man har opsparet indtil nu. Mads Bluhm får ikke en bonus, men bliver trukket i sit depot, fordi han de seneste år har fået en bestemt rente af sin opsparing, der reelt ikke har været grundlag for i sampensions investeringer. de pensioner, der typisk bliver udbetalt, når du går på pension. Depot Bonus 0 kr kr. Opsparing (dit depot) kr kr Alderspension* Mdl. livsvarig alderspension kr kr. Mdl. ratepension 10 år kr kr. pensionerne bliver udbetalt, hvis du er fratrådt dit job og din erhvervsevne er blevet nedsat med to-tredjedel på 3 i 1 pension og 50 procent i 3 1 livspension. Gruppeliv betyder, at du er du er forsikret sammen med andre inden for samme fag som dig selv. Beløbet bliver udbetalt, hvis du får en sygdom eller skal gennemgå en behandling, der er omfattet af Forsikring ved visse kritiske sygdomme. dækningen bliver udbetalt ved din død til begunstigede typisk dine nærmeste pårørende. det beløb som ens børn får, hver måned til de fylder 21 år, hvis man dør, før man fylder 67 år. Beløbet er i den nye ordning sat ned, og koster så lidt mindre i præmie. sikring af alderssum er et beløb, som hans pårørende får udbetalt som et engangsbeløb, hvis han dør før de 67 år. Beløbet er lidt mindre på 3 i 1 livspension, end på 3 i 1 pension, fordi værdien på hans kapitalpension bliver mindre på grund af den negative bonus det beløb hans pårørende får udbetalt hver måned, hvis han dør, før han får udbetalt sin ratepension. 18 bibliotekspressen Alderssum kr kr Forsikringer * Tab af erhvervsevne Invalidesum (gruppeliv) kr kr. Mdl. invalidesum (gruppeliv) kr. Mdl. invalidepension kr. Visse kritiske sygdomme Engangssum kr kr. Dødsfald Dødfaldssum (gruppeliv) kr kr. mdl. kollektiv børnepension kr. mdl. børnepension(gruppeliv) kr. Sikring af alderssum kr kr. Mndl. sikring fra ratepension 205 kr. 208 kr. *Tallene er fra sampension og baseret på prognoser læs mere på

19 større risiko og dermed få chancen for at opnå en større gevinst. Hvis Mads Bluhm bliver på sin nuværende ordning 3 i 1 pension,kan han forvente kroner hver måned i pension, når han fylder 65 år. Hans ratepension vil også de første ti år af hans pensionisttilværelse give ham kroner pr måned. Han lander altså på kroner i pensioner fra han er 65 år, til han er 75 år. Hvis han vælger 3 i 1 livspension, siger prognosen, at den samlede månedlige pension stiger til kroner tyve procent mere end på den nuværende ordning. Det er vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om prognoser. Beløbet kan i sidste ende blive mindre, da der altid er en højere risiko ved at vælge et markedsrenteprodukt. Men da 3 i 1 livspension er et livscyklusprodukt, hvor risikoen nedjusteres i takt med hans alder, mener professor i finansiering Anders Grosen, at det giver god mening for en mand på 32 år at vælge en pensionsordning på markedsrente. Tabt erhvervsevne 3 i 1 livspension betyder også noget for Mads Bluhms forsikringer. Hvis han pludselig ikke er i stand til at arbejde, som han plejer kan han få invalideerstatning ved 50 procent nedsat arbejdsevne. Og lønerstatningen på kroner vil svare til 40 procent af hans løn. På hans nuværende ordning 3i1 pension vil erstatningen svarer til den alderspension, man forventer, athan når at sparer op, hvilket svarer til kroner pr måned, men først, når han er erklæret to-tredjedele invalid. moensted@bf.dk Mads Bluhm, 32 år uddannelse: cand.scient. soc. nuværende pension: 3 i 1 pension sampension: sig ja På grund af hans unge alder, har han gode muligheder for at forbedre sine alderspensioner. hans investeringshorisont er lang. De første ti år har han mulighed for at have en stor andel af aktier,ogtage en stor risiko og dermed have chance for et højt afkast. Når han nærmer sig pensionsalderen, vil investeringerne i højere grad blive i mere sikre papirer som obligationer. Vores anbefaling beror på en samlet vurdering af forbedringer på både alderspension og de øvrige dækninger. bibliotekspressen

20 Hun bliver anbefalet at sige ja 44-årige christine Munk Nederlund bliver anbefalet at sige ja tak til 3 i 1 livspension. Ifølge Sampensions prognoser stiger hendes pension cirka kroner om måneden. tekst SABRINE MØNSTED foto JAKOB BOSERUP Christine Munk Nederlund er 44 år og midt i sit arbejdsliv. Hun har stadig god tid til at spare optil sin pension, og kan derfor når at drage fordel af en pensionsordning på markedsrente, hvis hun tror på Sampensions prognoser. På hendes nuværende pensionsordning kan hun forvente at få kroner hver måned i pension, fra hun fylder 65 år. Skifter hun til 3 i 1 livspension vil hun ifølge Sampensions prognoser kunne forvente kroner mere hver Tallene for 44-årige Christine Munk nederlund er udregnet i skemaet. Henholdsvis, hvis hun bliver på sin nuværende ordning, eller hvis hun flytter over på 3 i 1 livspension. Nuværende ordning 3 i 1 livspension depotet er det man har opsparet indtil nu. Hvis Christine Munk nederlund vælger at skifte pensionsordning, får hun en bonus, fordi hun ikke længere er garanteret en bestemt ydelse i pension. de pensioner, der typisk bliver udbetalt, når du går på pension. Depot Bonus 0 kr kr. Opsparing (dit depot) kr Alderspension* Mdl. livsvarig alderspension kr kr. Mdl. ratepension 10 år kr kr. pensionerne bliver udbetalt, hvis du er fratrådt dit job og din erhvervsevne er blevet nedsat med to-tredjedel på 3 i 1 pension og 50 procent i 3 i 1 livspension. Gruppeliv betyder, at du er du er forsikret sammen med andre inden for samme fag som dig selv. Beløbet bliver udbetalt, hvis du får en sygdom eller skal gennemgå en behandling, der er omfattet af Forsikring ved visse kritiske sygdomme. dækningen bliver udbetalt ved din død til begunstigede typisk dine nærmeste pårørende. det beløb som ens børn får, hver måned til de fylder 21 år, hvis man dør, før man fylder 67 år. Beløbet er i den nye ordning sat ned, og koster så lidt mindre i præmie. sikring af alderssum er et beløb, som hans pårørende får udbetalt som et engangsbeløb, hvis han dør før de 67 år. Beløbet er lidt mindre på 3 i 1 livspension, end på 3 i 1 pension, fordi værdien på hans kapitalpension bliver mindre på grund af den negative bonus det beløb hendes pårørende får udbetalt hver måned, hvis hun dør, før hun får udbetalt sin ratepension. 20 bibliotekspressen Alderssum Forsikringer * Tab af erhvervsevne Invalidesum (gruppeliv) kr kr. Mdl. invalidesum (gruppeliv) kr. Mdl. invalidepension kr kr. Visse kritiske sygdomme Engangssum kr kr. Dødsfald Dødfaldssum (gruppeliv) kr kr. mdl. kollektiv børnepension kr. mdl. børnepension(gruppeliv) kr. Mdl. sikring fra ratepension 745 kr. 757 kr. *Tallene er fra sampension og baseret på prognoser læs mere på