Det Strategiske Forskningsråd. Forskning der nytter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Strategiske Forskningsråd. Forskning der nytter"

Transkript

1 Det Strategiske Forskningsråd Forskning der nytter September 2004

2 Forskning der nytter Det Strategiske Forskningsråd, september 2004 Udgiver: Forskningsstyrelsen Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Artillerivej København S Telefon: Fax: Publikationen kan også hentes på Forskningsstyrelsens hjemmeside: Tryk: Ekspressen Tryk og Kopicenter ApS Layout: Qvist & CO ApS Oplag: 1000 ISBN:

3 Forskning der nytter Det Strategiske Forskningsråd September 2004

4 Indholdsfortegnelse Forord Sammenfatning Strategisk forskning Det Strategiske Forskningsråds placering Initiativer Innovationsaccelererende Forskningsplatforme Innovationshøjden i det danske samfund Relationsdrevet forskning Effekt- og resultatsikring Her og nu Førdevarer og sundhed Energi og Miljø NABIIT Det Strategiske Forskningsråds bestyrelse

5 Forord Det Strategiske Forskningsråd trådte i funktion den 1. januar 2004 som en nyskabelse på den danske forskningsarena. Rådet har derfor i starten arbejdet intenst på at definere sin rolle og tilrettelægge de opgaver, der er pålagt det ifølge loven. Først og fremmest at opsøge nye forskningstendenser og igangsætte initiativer der bidrager til øget samspil mellem offentlig og privat forskning. Rådet fremlægger hermed sit bud på, hvad der er strategisk forskning, og hvilke initiativer det ønsker at tage, såfremt det får økonomisk mulighed herfor. Det skal understreges, at denne rapport ikke er produktet af en nu afsluttet proces. Tværtimod har Rådet hermed taget første skridt i en interaktiv proces, der sigter imod at bidrage til at indrette den strategiske forskning i Danmark, så den bedst muligt adresserer de udfordringer, det danske samfund står overfor. Ambitionen hermed er at bidrage til at sikre Danmarks position på lang sigt som velfærdsmæssig, økonomisk og videnskabelig frontløber i global sammenligning. Peter Elvekjær Formand Det Strategiske Forskningsråd 5

6 Sammenfatning Der er brug for en stærkere forståelse mellem forskningsverden og samfund og for, at parterne investerer mere i hinanden. Det Strategiske Forskningsråd ønsker at fremme denne udvikling. Derfor fremlægger Rådet nu en række aktuelle initiativer, ligesom pejlemærkerne for den mere langsigtede indsats beskrives. Det Strategiske Forskningsråd vil: identificere forskning, der kan føre til værdigenererende innovation for det danske samfund således, at Danmark på kort og lang sigt har den nødvendige videnmasse og innovationskraft anbefale, at forskningsmidler målrettes Innovationsaccelererende Forskningsplatforme dvs. områder, hvor a) Danmark har forskningsmiljøer i international klasse, b) Danmark har internationalt konkurrencedygtige erhvervsklynger, c) der er et tydeligt behov for forskningsbaserede løsninger, og hvor ny teknologi kan give innovationsgennembrud i sine satsninger opbygge Strategiske Forskningscentre, som fokuserer på samarbejde mellem offentlige forskningsinstitutioner og det øvrige samfund tage initiativ til konferencer og møder rundt omkring i landet for at skabe den fornødne dialog i samarbejde med relevante aktører kvalitetssikre de øvrige ministeriers forskningsprogrammer samtidig med, at de vil arbejde på at koordinere disse med egne forskningssatsninger og principperne for disse kortlægge danske forskningsinstitutioners brug af og behov for forskningsinfrastruktur og fremsætte forslag til en strategi for samarbejde om og prioritering nationalt og internationalt af forskningsinfrastruktur 6

7 arbejde for en omgående og markant udvidelse af midler til fødevarersundhed, energi-miljø og nanoteknologi, bioteknologi og it og til brudfladerne mellem fagområderne på disse tre satsningsområder tillige med, at der afsættes midler til Strategiske Forskningscentre, som ikke er temabelagte. I arbejdet vil Det Strategiske Forskningsråd operere ud fra en tredelt bundlinje. Viden, vækst og bæredygtighed er ligestillede mål for Rådets indsats. Det Strategiske Forskningsråd 7

8 Strategisk forskning Forskning er sat på samfundets dagsorden - og med god grund. Der er en stigende fokus på Danmarks position i det videnbaserede samfund og den innovationsbaserede konkurrencesituation, som træder mere og mere i karakter både i Europa og globalt. Forskning betragtes ikke længere som en udgift, men som en investering, og strategisk forskning skal være midlet til at sikre det samfundsmæssige afkast af denne investering. Siden 2. verdenskrig har USA målrettet opsøgt mulighederne i strategisk forskning, og der er i dag bred enighed om, at denne satsning er en hovedforklaring på, at USA økonomisk, teknologisk og videnskabeligt har taget en global førerposition. I Europa har lande som Irland og Finland hurtigt og konsekvent forfulgt nationale handlingsplaner for strategisk forskning. I eksempelvis Sverige og Holland blev arbejdet med offentligt finansieret, strategisk forskning igangsat for år tilbage. Her satses hvert år milliardbeløb på strategisk forskning. Kravet om en forskning, der nytter, ses i stadigt flere lande som nøglen til konkurrencekraft i den innovationsdrevne videnøkonomi. I Danmark har vi tidligere gennemført en række strategiske forskningsindsatser. Et eksempel er de to store biotekprogrammer i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne, som i dag har medvirket til, at vi har en lang række mindre biotekvirksomheder. Indsatsen inden for vindenergi, fødevareprogrammerne FØTEK 1-3 og materialeforskningsprogrammerne er tre andre udtryk for strategisk orienteret forskningspolitik, der har ført til innovation og teknologisk udvikling i danske virksomheder. Men først den 1. januar 2004 fik den offentlige, strategiske forskning i Danmark et samlet udtryk med etableringen af Det Strategiske Forskningsråd. Rådets overordnede opgave er at identificere forskning, der kan føre til værdigenererende innovation for det danske samfund, således at Danmark på kort og lang sigt har den nødvendige viden og innovationskraft. 8

9 Strategiske forskningsråd i udlandet Stiftelsen för Strategisk Forskning i Sverige: Fonden støtter naturvidenskabelig, teknisk og medicinsk forskning og blev oprettet i 1994 som en ud af flere fonde af de gamle lønmodtagerfonde. SSF uddeler årligt omkring 500 mio. sv kr. Den strategiske forskning placerer sig mellem grundforskning og samfundsmotiveret forskning. Satsningen er gået fra især at støtte forskerskoler og programmer til i højere grad at uddele rammebevillinger og støtte til strategiske centre. Finlands Strategiske Forskningsråd Tekes: Tekes har i stor stil understøttet resultatsikker forskning i private virksomheder og i offentligt regi med en årlig forskningsstøtte på omkring 375 mio. euro. Tekes vurderer, hvad Finland skal satse på ved hjælp af clusteranalyser og har i høj grad satset på at styrke netværk mellem den offentlige og den private sektor. Tekes giver desuden støtte til projekter, der har skaffet sig udenlandsk finansiering. Hollands Videnskabelige Forskningsorganisation NWO: Den hollandske regerings strategiske forskningsmidler bliver varetaget af NWO, der hvert år uddeler 470 mio. euro til strategisk forskning. Den strategiske forskning i Holland dækker ikke blot naturvidenskabelige områder, men spænder bredt over få højt prioriterede områder fra kulturarv til nye teknologier. Tværfaglighed og talentudpegning er blandt de primære midler i NWO's forskningsstrategi. Den danske forskning står i dag stærkt målt på citater i anerkendte videnskabelige tidsskrifter, og vi har på en række områder forskningsmiljøer i international klasse. Derimod fremstår Danmark ikke som et land, der har været specielt dygtigt til at nyttiggøre sin forskning. Der er for få faglige miljøer, som er tilstrækkeligt nysgerrige på hinandens ekspertise, uanset at de mest spændende nyskabelser ligger på tværs af fagdisciplinerne. Forskningen fremstår heller ikke som en central kilde til innovation i det danske erhvervsliv. Disse mønstre skal brydes. I det samfund og den konkurrencesituation, vi er på vej ind i, har Danmark brug for at skabe ny synergi mellem universitets-, virksomheds- og sektorforskningen og så hele samfundets behov. Det Strategiske Forskningsråd tror på, at den danske forskningskultur vil vise sig som et stort aktiv i den proces, men forudsætningen er, at nogen får det til at ske. Det Strategiske Forskningsråd 9

10 Det Strategiske Forskningsråd ser sig som katalysator i den proces. Rådet vil gennem initiativer, målsætning, evaluering og dokumentation være med til at skabe en ny forskningskultur og nye samarbejdsflader mellem forskning og det omkringliggende samfund. Resultatsikring Mål Initiativer Det Strategiske Forskningsråd Evaluering Dokumentation Resultater Sådan ser Det Strategiske Forskningsråd sin rolle som initiativtager - men også opfølgende - på et antal initiativer, der implementeres og fornyes over tid. Det Strategiske Forskningsråd forpligter sig yderligere til resultatsikring på såvel de enkelte initiativer som på rådets samlede initierende rolle for strategisk tænkning i dansk forskning. 10

11 Det Strategiske Forskningsråds placering Som et synligt udtryk for den ændrede betydning af forskning kom der i 2004 en række nyskabelser i forskningsråds- og innovationsfremmesystemet. Et centralt mål er at sikre innovationshøjden i forskningen. Det nye rådssystem FORSKNING INNOVATION Danmarks Forskningspolitiske Råd Rådet for Teknologi og Innovation Det Strategiske Forskningsråd skal blandt andet bidrage til at formidle forskningsverdenens perspektiver til politikere og samfund og samfundets perspektiver til forskningsverdenen. Det omkringliggende samfund har forventninger om, at forskningen kan være med til at skabe en fremtid med vækst og velstand for det danske samfund. Rådets ambition er, at forskningen opleves som en naturlig investering fra politisk hold og samtidig, at forskningsverdenen i højere grad respekterer de politisk prioriterede sats- Højteknologifonden Danmarks Grundforskningsfond Det Frie Forskningsråd Det Strategiske Forskningsråd Koordinationsudvalget Faglige Forskningsråd Programkomiteer Det Strategiske Forskningsråd 11

12 Lovgrundlag for Det Strategiske Forskningsråd Fondsfunktion - Fond: Rådet uddeler politisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsmidler til forskergrupper, forskningens infrastruktur og apparatur, forskernetværk, internationalt samarbejde, forskeruddannelse og forskningskonsortier. - Formidling: Rådet bidrager til at formidle resultaterne af forskningen. - Offentligt-privat samarbejde og medfinansiering: Rådet skaber et øget samspil mellem offentlig og privat forskning og tiltrækker midler fra fonde og virksomheder til samfinansierede forskningsprojekter. - Forskningstendenser: Rådet opsøger nye tendenser inden for forskningen og søsætter initiativer, hvis der er midler fra Folketinget eller andre samarbejdspartnere. - Rådgivning af ansøgere og interessenter: Rådet giver forskningsfaglig rådgivning til ansøgere og interessenter. Rådgivende funktion - Politisk rådgivning: Det Strategiske Forskningsråd giver ministeren for videnskab, teknologi og udvikling forskningsfaglig rådgivning inden for de politisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsområder. Folketinget og enhver minister kan indhente tilsvarende forskningsfaglig rådgivning fra Rådet. - Sektorministerier: Rådet godkender uddelingsprocedurer og foretager en forskningsfaglig vurdering af ansøgningerne til de enkelte ministeriers forskningsprogrammer. - Offentlige og private institutioner: Rådet giver strategisk forskningsfaglig rådgivning til offentlige og private institutioner. ninger. Og der er brug for en kulturændring i retning af, at det er motiverende og meriterende at lave forskning, der kan bruges. Det vil ofte betyde samspil mellem universitetsmiljøer, institutter og virksomheder, men kan også være samspil mellem forskere og patientforeninger, offentlige myndigheder eller tilsvarende grupper. Det Strategiske Forskningsråds mål er i det lys en forskning, der går på tværs af offentlige og private institutioner og på tværs af discipliner og faggrænser. Det er eksempelvis ikke muligt at forestille sig et virkelig højteknologisk samfund uden at inddrage humanistisk og samfundsfaglig ekspertise sammen med naturfaglige og tekniske traditioner. Det er fx vigtigt, at it-udviklingen sker i tæt samspil med brugere. Et andet eksempel er udviklingen af sundere fødevarer via biologisk indsigt, der skal inddrage forståelse af kost- og spise- 12

13 vaner, livsstil, værdier og etik. Brudfladetanken ligger blandt andet til grund for den nuværende samling af traditionelt adskilte forskningsområder i programkomiteerne, der opfordrer til samarbejde på tværs af discipliner. Initiativer Det Strategiske Forskningsråds midler vil blive brugt, så de kan udbygge, men samtidig høste af den store basisviden, som ligger indlejret i de danske forskningsmiljøer. Ved at skabe samarbejder på tværs af fag og sektorer, vil Det Strategiske Forskningsråd bidrage til at forløse det store potentiale, forskningen udgør for samfundsudviklingen og velfærden. På denne baggrund peger Det Strategiske Forskningsråd på følgende initiativer: Innovationsaccelererende Forskningsplatforme. Der er behov for, at der i den brede forskningsindsats i Danmark skabes felter, hvor forskningsindsatsen på en synlig og markant måde skiller sig ud som en innovationsunderstøttende forskningsindsats: Sådanne satsninger skal understøtte sammenhængen mellem, hvad der er samfundets strategiske behov, og så de områder, den offentligt finansierede forskning er rettet imod. Det er derfor nødvendigt at målrette forskningsmidler til områder, hvor a) Danmark har forskningsmiljøer i international klasse, b) Danmark har internationalt konkurrencedygtige erhvervsklynger, c) der er et tydeligt behov for forskningsbaserede løsninger i områder, hvor ny teknologi kan give innovationsgennembrud. Rådet ser det som en hovedopgave at identificere og definere disse Innovationsaccelererende Forskningsplatforme og gennem massive og vedholdende satsninger at styrke forskningsindsatsen her. Det Strategiske Forskningsråd vil tage initiativ til at skabe overblik over mulighederne for strategiske forskningssatsninger. Satsningsområder. Det Strategiske Forskningsråd har valgt her og nu at støtte strategisk forskning inden for tre områder, som allerede inden, Rådet blev Det Strategiske Forskningsråd 13

14 dannet, er identificeret som nøgleområder med afgørende betydning for det danske samfunds innovationsevne i de kommende år. De tre områder er Energi-Miljø, Fødevarer-Sundhed samt Nanoteknologi, Bioteknologi og It (NABIIT). Danmark har i dag verdensklasse - såvel inden for forskning som erhvervsliv - i brydningsfladen mellem energi og miljø. Inden for fødevarer og sundhed står Danmark stærkt, og nu, hvor de to brancher konvergerer, har vi en historisk mulighed for at placere Danmark centralt her. Nanoteknologi, bioteknologi og it er formentlig de tre væsentligste teknologiske drivkræfter i virksomhedernes og samfundets innovation over det næste årti. Danmark bliver ikke førende på udviklingen af disse tre områder, men det danske samfund og de danske virksomheder har gode forudsætninger for at blive førende på anvendelser af dem. Inden for Miljø-Energi, Fødevarer-Sundhed og NABIIT vil Det Strategiske Forskningsråd sikre en forskning, der nytter på disse områder og lægge vægt på forskning i samspillet mellem områderne. Strategiske Forskningscentre. Det Strategiske Forskningsråd har som ambition, at de offentlige danske forskningsmiljøer - fra universiteter over sundhedsvæsen til sektorforskningsinstitutter - medtænker samfundets og erhvervslivets behov og aktivt opsøger mulighederne for at nyttiggøre forskningen. De ildsjæle, som vil den udvikling, skal have mulighed for at præge forskningskulturen langt stærkere end i dag. Derfor anbefaler Det Strategiske Forskningsråd, at der allerede på Finanslov 2005 afsættes midler til Strategiske Forskningscentre. På samme måde, som der i dag igennem Danmarks Grundforskningsfond etableres grundforskningscentre med midler til at nå international klasse, skal der være mulighed for at opbygge Strategiske Forskningscentre, som fokuserer på samarbejdet mellem offentlige forskningsinstitutioner og det øvrige samfund. Rådet anbefaler, at der allerede i 2005 etableres fem Strategiske Forskningscentre, som hver får midler over en femårig periode. Centrene udvælges på baggrund af ansøgninger. Initiativet skal danne baggrund for en mere omfattende satsning på Strategiske Forskningscentre opbygget som samarbejder mellem offentlige forskningsinstitutioner og erhvervsliv/organisationer/offentlig forvaltning/ patientforeninger etc. 14

15 Dialog. Det er af afgørende betydning, at der skabes en bedre forståelse mellem forskningsverdenen og det omkringliggende samfund. I dansk sammenhæng er det særligt vigtigt at finde modeller til at skabe dialog mellem på den ene side universitets- og sektorforskningsinstitutioner og på den anden side de små og mellemstore virksomheder, hvor hovedparten af jobbene er, og jobvæksten sker. Samtidig konfronterer den nye forskning samfundet med en række etiske valg. Visse dele af nanoteknologien rummer eksempelvis ikke bare store muligheder, men også uafklarede risici i forhold til den menneskelige organisme. Det er vigtigt at tage disse debatter uhildet og kvalificeret i det offentlige rum og at modne synspunkterne tidligt. Rejses der på et sent tidspunkt en folkestemning imod en ny teknologi, viser erfaringen, at den ikke får vækstmuligheder i Danmark. Det Strategiske Forskningsråd vil tage initiativ til dialoger, konferencer og møder rundt omkring i landet for at skabe den fornødne dialog i samarbejde med relevante aktører. Forskerskoler. Der er behov for at uddanne langt flere forskere. Ph.d.er og post doc.er er de bedste virkemidler til at højne forsknings- og innovationsniveauet i Danmark. Inden for fem år bør Danmark fordoble antallet af ph.d.er - særligt inden for naturvidenskab, teknik og medicin. På sigt vil et øget antal ph.d.er i virksomhederne skabe helt anderledes muligheder for virksomheders samarbejde med universiteterne. Forskning er personbåren, og derfor er det afgørende at uddanne folk, der kan arbejde i begge verdener. Erhvervsrettede forskerskoler og samfinansierede ph.d.-stipendier har vist sig at være en attraktiv mulighed for at få en mere kontinuerlig kontakt mellem universiteter og erhvervsliv. Erhvervs-ph.d.-ordningen og samfinansierede stipendier i forskerskoler kan betragtes som en mekanisme til at styrke udvekslingen mellem den private og den offentlige sektor - en mulighed for at bære forskningen ind i virksomhederne. I tråd med Forskningskommissionens anbefalinger lægger Det Strategiske Forskningsråd vægt på, at 25 procent af væksten i antal ph.d.-studerende skal være udlændinge Dels er det en god kvalitetsmåling, for det er miljøer i international klasse, som tiltrækker udlændinge, og dels befordrer det internationale perspektiver i den danske forskerverden. Det Strategiske Forskningsråd 15

16 Pejlemærker for forskningsprojekter. Rådet stiller ingen firkantede krav til, hvad der er støtteberettiget forskning, for situationen er forskellig fra område til område. Men der er nogle pejlemærker for, hvad Rådet vil fremme. Ansøgninger, som indebærer nye ph.d.-stipendier, vil have et fortrin i de puljer, Det Strategiske Forskningsråd har indflydelse på. Deltagelse af såvel universitetsforskere som private virksomheder eller andre brugere er et vigtigt kriterium, og det er virksomhedernes og universiteternes medfinansiering også. Ansøgere bør redegøre for, hvorfor området er strategisk for Danmark, herunder hvilke danske styrkepositioner det bygger på. Det Strategiske Forskningsråd lægger endvidere vægt på klar og synlig ledelse i programmer og projekter. Samarbejde med ministerierne. Det Strategiske Forskningsråd skal forskningsfagligt vurdere ansøgningerne til de enkelte ministeriers forskningsprogrammer, ligesom opslag og den øvrige uddelingsprocedure skal godkendes af Rådet. Desuden skal Det Strategiske Forskningsråd fra den 1. januar 2005 indstille en fjerdedel af bestyrelsesmedlemmerne på alle sektorforskningsinstitutterne, dvs. den del af bestyrelserne, der skal være anerkendte forskere. Rådet lægger vægt på, at forskningen overalt indtænkes i landets strategiske behov, ligesom målsætninger om vækst i antal ph.d.er og samarbejdsfladerne mellem forskning og erhvervsliv tilgodeses. Derfor er det også vigtigt for Rådet, at ministeriernes programmer og Rådets programmer koordineres nationalt og i forhold til EU's programmer. For at sikre en smidig håndtering af dette medansvar for ministeriernes forskning har Det Strategiske Forskningsråd indledt dialoger med de enkelte ministerier. Den internationale dimension. En central parameter i den strategiske forskningsindsats er løbende at holde kontakt internationalt og have fingeren på pulsen i forhold til, hvordan dansk forskning klarer sig internationalt. Det danske samfund gavnes ved at få bidrag til vores forskeruddannelse via flere ph.d.- og post doc.-ophold for danske forskere i USA og Japan som teknologisk førende lande. Det Strategiske Forskningsråd vil inkludere virkemidler, der støtter opbygning af internationale samarbejder og bane vejen for, at danske forskere får mulighed for at arbejde i de bedste laboratorier i USA og 16

17 Japan i uddannelsen. Finland er forud i sin forskningspolitik og har derfor stor indflydelse på, hvad der sker i EU. Det samme skal Danmark have - lige som danske forskere skal være bedre til at hente midler fra EU. Lande som Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Taiwan og Sydkorea er blandt de områder i verden, der har og fremover fortsat forventes at have den største del af verdens vækst. Det Strategiske Forskningsråd ønsker at fremme specifikke alliancer mellem danske forskere og de bedste forskere i de nye vækstlande ud fra devisen: Forskningssamarbejde i dag, handelssamarbejde i morgen. Forskningsinfrastruktur. Det Strategiske Forskningsråd vil gennemføre en kortlægning af danske forskeres brug af og behov for større forskningsinfrastruktur, dvs. apparatur, samlinger, databaser etc. På det grundlag vil Rådet medio 2005 fremsætte forslag til en strategi for samarbejde og prioritering vedrørende den danske anvendelse af nationale og internationale forskningsinfrastrukturer. Det Strategiske Forskningsråd finder denne opgave særdeles vigtig, da danske forskeres adgang til og brug af den mest avancerede infrastruktur er af afgørende betydning for grundforskningen, den teknologiske udvikling og forskeruddannelsen og dermed for den fremtidige økonomiske vækst i samfundet. Det er således af afgørende betydning for fremtidens forskningsmæssige fremskridt, at danske forskere har adgang til de bedste og mest avancerede forskningsinfrastrukturer. Kortlægningen skal føre til en udarbejdelse af en strategi for danske forskeres udnyttelse af større nationale og internationale forskningsinfrastrukturer, hvilket skal bidrage til en fremtidssikring af dansk forskning gennem en styrkelse og udvikling af vores internationale samarbejdsmuligheder. Derved sikrer vi, at Danmark på infrastrukturområdet er bedst muligt rustet til at kunne indgå i internationale initiativer. Danmark skal også have et nationalt beredskab af forskningsinfrastruktur og de tilhørende menneskelige ressourcer blandt andet for, at vi kan udnytte de internationale samarbejdsmuligheder og forskningsfaciliteter. Dette forudsætter samarbejde og strategiske prioriteringer nationalt, hvor den enkelte institutions behov skal ses i et nationalt perspektiv med stærkt blik for den internationale dimension. Det Strategiske Forskningsråd 17

18 Små og mellemstore virksomheder. Der er gennemgående særlige barrierer knyttet til de mindre virksomheders samarbejde med universitetsforskerne. Det Strategiske Forskningsråd er opmærksomme på de særlige problemer, mange mindre virksomheder har for at deltage aktivt i forsknings- og innovationssamarbejde men også for potentialet i små organisationer, som ofte langt hurtigere kan handle på konkrete muligheder. Det Strategiske Forskningsråd ser gerne, at der fokuseres på at mindske barriererne for mindre virksomheders deltagelse i forskningsprojekter og samarbejder. I forlængelse heraf anbefaler Det Strategiske Forskningsråd, at mindre virksomheders ledelses- og samarbejdskapacitet udvikles gennem særskilte forsøg og udviklingsprojekter. Det Strategiske Forskningsråd vil styrke opmærksomheden over for de barrierer og muligheder, der er for at styrke den forskningsbaserede innovation i mindre virksomheder. At minimere bureaukratiet er i høj grad en indsats rettet mod at få mere forskning ind i de mindre virksomheder. For at sikre den faglige udvikling i den mindre virksomhed bør akademiske medarbejdere herfra kunne udstationeres kortvarigt i offentlige forskningsmiljøer og derved opnå en værdifuld opdatering af deres kompetencer. Tredelt bundlinje. Det Strategiske Forskningsråd arbejder ud fra en tredelt bundlinje, hvor viden, vækst og bæredygtighed er ligestillede mål. Rådets analyser, udspil og effektmålinger vil derfor blive udformet, så de forholder sig specifikt til disse dimensioner. Et givent projekt skal således bedømmes og evalueres ud fra tre forhold, både de forskningsresultater der tilvejebringes, den vækst det kan afstedkomme, samt de etiske og miljømæssige konsekvenser der kan ligge i selve teknologien, processerne og produkterne. Strategisk forskning har en natur, så de midler, der bruges rigtigt, kan så de frø, som siden skaber velstand, velfærd og viden i verdensklasse. Men midler, som spredes ud i tynde lag uden den rigtige idé, den rigtige indsigt fra uddelerens side, den rigtige forståelse hos modtagerne, den rigtige sammensætning af modtagerkonsortiet, de rigtige spilleregler mellem parterne og den rigtige opfølgning, kan hurtigt være spildt. 18

19 Fra platform til centre Det Strategiske Forskningsråd Bestyrelse Innovationsaccelererende Forskningsplatforme Udpeges af bestyrelsen på baggrund af strategiske fremsyn mm. Programudvalg for platform 1 Programudvalg for platform 2 Kriterier & virkemidler for Programudvalgenes virksomhed, fx konsortiedannelser o.l. Strategiske Forskningscentre Andre forskningsfora Andre tiltag Resultatevaluering: Mål, strategi, ledelse, parter, samarbejdsformer mm. Samtidig vil mere præcise satsninger i forskningspolitikken bidrage til at skabe en nødvendig øget gensidig forståelse mellem forskningsverdenen og det politiske system. Ovenstående figur illustrerer samspillet mellem Innovationsaccelererende Forskningsplatforme og Strategiske Forskningscentre. Innovationsaccelererende Forskningsplatforme Det Strategiske Forskningsråd ser det som sin opgave at styrke forskningens bidrag til en accelerering af den innovative aktivitet i Danmark. Derfor skal relationerne mellem forskerverdenen og de innovative miljøer i Danmark styrkes. Rådet arbejder i den sammenhæng med et nyt begreb, nemlig Innovationsaccelererende Forskningsplatforme. Sådanne platforme virker som drivkræfter for en accelereret innovation, byggende på en højt kvalifice- Det Strategiske Forskningsråd 19

20 ret, tværdisciplinær og tværinstitutionel forskningsindsats. De bidrager til at føre hidtil adskilte kompetencer og videnområder sammen - internt i det offentlige forskningssystem og mellem offentlige og private sektorer. Dermed samles forskellige interessenter inden for såvel videnudvikling som innovation. Selvom der som tidligere nævnt er en række gode eksempler på, hvordan Danmark med strategiske satsninger har formået at opbygge erhvervsklynger eller på anden måde har bragt samfund og borgere videre, så kan det gøres endnu bedre ved en målrettet indsats. De Innovationsaccelererende Forskningsplatforme skal sikre, at der udpeges fokuserede forskningsområder, hvor en stor forskningshøjde også har stor sandsynlighed for at blive omsat til en i international sammenhæng stor innovationshøjde. Midlerne til dette er at skabe rammer for en relationsdrevet forskningsaktivitet og en resultatsikring, som stimulerer en resultatorienteret adfærd i forskningsmiljøerne på universiteter, virksomheder og andre, som involveres i forskningen. Det er derfor væsentligt for Det Strategiske Forskningsråd at modvirke inertien i forskningsmiljøerne, som fx præges af, at man har lært at overleve ved at tiltrække støttemidler fra særlige programmer og så stadig har gjort omtrent det, man alligevel ville have gjort. Ligesom forskergrupper, som har opnået ekstern støtte, ofte oplever, at deres egne universitetsledelser har trukket midler væk, således at det, som fra politisk hold var tænkt som strategiske satsninger, reelt er blevet brugt til at stoppe huller. Skal mønstret brydes, kræver det klare valg for, hvad der støttes, hvordan der støttes, og hvordan der følges op. Innovationsaccelererende Forskningsplatforme er Rådets bud på, hvilke dimensioner der bør undersøges, før et område kan identificeres som omdrejningspunkt for en langsigtet strategisk satsning. Hvis forskningen skal gavne landet, og i nogle tilfælde måske give anledning til fremtidens erhvervsmæssige styrkepositioner, så er der en række forhold, som skal være på plads. 20

21 10 krav til Innovationsaccelererende Forskningsplatforme Krav om international styrkeposition 1. Forskningsplatformen skal rumme væsentlige internationale styrkepositioner i Danmark. Krav til forskningshøjden på området 2. Forskningsplatformen præges af (for)brugere, som i international sammenhæng stiller avancerede krav til ydelser og produkter. 3. Forskningsplatformen præges af professionskulturer, som i international sammenhæng stiller avancerede krav til de produkter og ydelser, der produceres. Krav til potentialet på området 4. Forskningsplatformen er et område med betydelige vækstpotentialer. Krav om behov for nye løsninger 5. Forskningsplatformen fokuserer på åbenlyse problemer, som kalder på nye løsninger - som sådan kan den adressere et behov, hvor forskning kan bidrage med løsninger. 6. Forskningsplatformen præges af åbenlyst behov for nye såvel forskningssom innovative bidrag - på lang sigt. Krav om offentlig interesse 7. Forskningsplatformen har stærk offentlig bevågenhed og appel - politisk, i medierne, såvel som blandt borgerne. Krav om integration, dialog og samarbejde 8. Forskningsplatformen bringer interessenter sammen, som sikrer, at barrierer for innovation nedbrydes, og at spredning af forskningsresultaterne sker hurtigt - der må kunne peges på nøglespillere, som på afgørende vis vil kunne bidrage til koordination og implementering. 9. Grundlæggende forskning kan flettes med stærke anvendelsesperspektiver - styrke samspil og dialog mellem forskere og øvrige interessenter. 10. Traditionelt adskilte forskningsfelter kan bringes i gensidigt berigende samspil. For at satse de strategiske forskningsmidler rigtigt vurderer Det Strategiske Forskningsråd derfor områderne på ti dimensioner. Der skal være tale om klare danske forskningsmæssige styrkepositioner. Forskningshøjden skal være på plads. Områderne skal have vækstpotentialer og dække samfundsmæssige behov. Der skal være en offentlig appel. Og så skal der inden for Det Strategiske Forskningsråd 21

22 områderne udkrystallisere sig den rigtige gruppe af aktører, som på tværs af fag og sektorer rykker på den samme udvikling. En central proces i Det Strategiske Forskningsråds arbejde bliver således at analysere sig frem til Innovationsaccelererende Forskningsplatforme, der kan medvirke til værdiskabelse for samfundet. Innovationshøjden i det danske samfund Forskningsaktiviteten i Danmark er ikke i tilstrækkelig grad en kilde til innovation i det danske samfund i dag. Det er af afgørende betydning, at dette forhold ændres. Derfor skal Det Strategiske Forskningsråd være medvirkende til at øge innovationshøjden i det danske samfund. På trods af det generelle billede har danske virksomheder vist, at de ved at fokusere på kommercialisering af forsknings- og udviklingsbaserede innovationsprodukter kan hævde sig flot endog på verdensplan: Insulin, ingredienser, enzymer, vindmøller, bryg, film, katalyse, software, hydraulik, akustik og ventiler for blot at nævne nogle få. Det Strategiske Forskningsråds aktiviteter skal udvirke, at vi får en ny generation af sådanne virksomheder for morgendagens værdigenerering og arbejdspladsskabelse til det danske samfund. Det skal ske ved at skabe synergi med den kommende Højteknologifond, Rådet for Teknologi og Innovation og ikke mindst det forskningsgrundlag, som universiteterne, Danmarks Grundforskningsfond og Det Frie Forskningsråd skaber. De mange små og mellemstore virksomheder udgør rygraden i det danske samfund. Deres vækst udgør en central forudsætning for, at der kan skabes flere arbejdspladser og værdi i det danske samfund. Derfor kræves en særlig indsats for at styrke innovationshøjden i disse virksomheder. Det Strategiske Forskningsråd erkender, at en sådan indsats støder på en række barrierer i virksomhederne såvel som i det forskningsunderstøttende system. Det 22

23 Strategiske Forskningsråd vil derfor i samarbejde med relevante parter arbejde for, at der udvikles programmer og forsøg, som nedbryder disse barrierer. Nogle centrale virkemidler til at øge samfundets innovationshøjde er: Kritisk masse: Vi har for små og spredte forskningsmiljøer. Det Strategiske Forskningsråd vil støtte videnmiljøer, som kan bære en satsning og samtidig befordre, at de helt små forskningsmiljøer i relevante tilfælde bliver tilknyttet de stærkere miljøer Støtte de bedste: Det Strategiske Forskningsråd vil opsamle oplagte forskeremner og miljøer kultiveret gennem vækstlagene i Grundforskningsfonden og i Det Frie Forskningsråd for dermed at styrke anvendelsesmulighederne i grundforskningen Innovative alliancer: Det Strategiske Forskningsråd vil styrke alliancedannelsen mellem de universitetsbaserede forskningsmiljøer, sektorforskningen og forsknings- og udviklingsmiljøer i såvel virksomheder som offentlige institutioner. Målet er gennem alliancedannelser at styrke gensidig indsigt og læringscirkler mellem interessenter med forskellige roller i forskningsprocessen Nye initiativer: Det Strategiske Forskningsråd vil støtte nye aktører og forskningsmiljøer, som udvikler entreprenante måder til at styrke samspillet mellem forskning og innovation. Forskningsverdenen har altid været stærkt internationalt orienteret. Det er imidlertid centralt for Det Strategiske Forskningsråd, at denne internationale orientering bringes ud af forskerverdenens forholdsvist lukkede kredsløb. Danske virksomheder kan de kommende år forventes at lokalisere udviklings- og forskningsafdelinger internationalt. Denne udvikling kræver betydelig opmærksomhed. Det Strategiske Forskningsråd vil drøfte, hvorledes dansk forskning kan styrke sit samspil med forskningsmiljøer og virksomheder i lande, hvor dette fænomen bliver fremtrædende. Det er vigtigt at opsøge nye vækstalliancer. Det Strategiske Forskningsråd 23

24 Relationsdrevet forskning Det offentligt-private samarbejde i forskningen har brug for nye tænkemåder og værktøjer. I regeringens handlingsplan Fra tanke til faktura efterlyses større udnyttelse af forskningen til at styrke det danske erhvervsliv. Det Strategiske Forskningsråd stiller krav om samarbejde med erhvervslivet og andre brugere. Virksomheder er ikke bare brugere, men også kilder til viden for det offentlige forskningssystem. Det er afgørende at bringe erhvervslivets ekspertise mht. til at identificere områder med innovationspotentiale i spil. Ph.d.er og post doc.er er nøgleelementer i samarbejdet mellem offentlige forskningsinstitutioner, industri, GTS-instituttet og de små og mellemstore virksomheder. Samtidig er der vigtig inspiration at hente i den finske måde at organisere forskningssamarbejderne på. Finnerne er udfarende og har bygget et apparat op til at være det. Tekes har 350 medarbejdere, hvoraf hovedparten arbejder i krydsfeltet mellem på den ene side universiteter samt tilsvarende offentlige forskningsmiljøer og på den anden side højteknologisk orienterede virksomheder med forskningspotentiale. Spredt ud over hele Finland sidder disse brobyggere med videnskabelige baggrunde og detaljeret indsigt i relevante virksomheders produktion og udviklingsperspektiver. Disse brobyggere er motorrummet i den teknologiske fornyelse, som Finland nu gennemgår. Det Strategiske Forskningsråd forestiller sig ikke en kalkering af den finske model. Den danske erhvervsstruktur er afgørende anderledes med færre store teknologitunge virksomheder. I en dansk sammenhæng må udvikles modeller, som i særlig grad tager højde for små og mellemstore virksomheders muligheder og begrænsninger, ligesom der bør fokuseres på opstartsvirksomheder, der udspringer direkte af forskermiljøerne eller som knopskydning fra videntunge virksomheder. Uanset dette er der også herhjemme brug for en særlig fokusering og et apparat til at få tingene til at ske. Alle erfaringer viser, at en strategisk forskning, som alene drives gennem vurdering af ansøgninger om støtte, ikke har den 24

25 Midler til relationsdrevet forskning Strategiske Forskningscentre: Det er ikke nok at stille krav om samarbejder mellem forskningsmiljøerne og erhvervsliv eller andre brugere. Nogle skal binde samarbejdet sammen. Alexandra Instituttet ved Århus Universitet er et eksempel på en bæredygtig model, hvor en specialiseret stab med kendskab til både universitetsforskningen og virksomhedernes udviklingsplaner aktivt kobler virksomheder og forskere. Det Strategiske Forskningsråd ønsker at tage tilsvarende initiativer ud over landets forskningsinstitutioner. Fælles finansiering - forskningsengagerende midler: For at få virksomheder og andre interessenter til at deltage mere aktivt i forskningen vil Det Strategiske Forskningsråd arbejde med begrebet forskningsengagerende midler. Kun hvis interessenterne reelt er med til at finansiere forskningen, er der en garanti for, at interessen er ægte. Derfor bør Det Strategiske Forskningsråds midler så vidt muligt uddeles, så Det Strategiske Forskningsråd, forskningsinstitutionerne og virksomhederne hver finansierer omkring en tredjedel. Dog er der et særligt hensyn at tage til små og mellemstore virksomheder. Kombinationsstillinger - en tredje karrierevej: Det Strategiske Forskningsråd vil være opmærksom på, at satningsområdet skaber mulighed for nye typer af stillinger. De folk, som skaber samarbejderne mellem forskningsmiljøer og erhvervsliv, er gerne folk, som selv kender begge verdener. De har selv flyttet sig rundt og har personlige relationer at trække på i begge lejre. I dag er det et problem, at der findes for få mennesker med kendskab til begge verdener. Et vigtigt instrument er kombinationsstillinger - dvs. stillinger, hvor man er 30 procent ansat på et universitet, og resten af tiden i virksomheden, sygehuset eller lignende. Kombinationsstillingerne skal ikke erstatte hovedvejene for karrierer i hhv. erhvervsliv og på universiteter, men de vil etablere et tredje karrierespor. Dialog med borgere og brugere: I forhold til andre lande er der i Danmark en stor interesse for forskning - og interessen er stigende. Befolkningens behov skal imødekommes. Derfor lægger Det Strategiske Forskningsråd vægt på, at der i ansøgningen indtænkes et formidlingsaspekt, der sikrer, at forskningens resultater og formål bliver synliggjort. fornødne gennemslagskraft. Der skal være en opsøgende, udfarende kraft. Mennesker som forstår teknologien og som forstår at binde mennesker fra forskellige verdener sammen. Der findes heldigvis eksempler på miljøer, som systematisk opdyrker fællesinteressen mellem forskningsmiljøer og virksomhedernes samt det øvrige samfunds behov. Det Strategiske Forskningsråd ønsker at styrke de forskere Det Strategiske Forskningsråd 25

26 og de miljøer, som brænder for denne kobling. De kan blive bærere af en ny kultur på de højere læreanstalter og i andre forskningsinstitutter. En kultur som befordrer viden, vækst og bæredygtighed. Derfor anbefaler Rådet, at der oprettes Strategiske Forskningscentre i tilknytning til forskningsinstitutioner mv. De Strategiske Forskningscentre er den anvendelsesorienterede forsknings svar på grundforskningscentrene. Inden for basisforskningen har Danmark tradition for forskningsfrihed, men også for beherskede midler til den enkelte forsker. For at fremme virkeligt fremragende basisforskning er der gennem Danmarks Grundforskningsfond skabt mulighed for, at enestående forskere med klart ledertalent over en lang periode får mulighed for at råde over betydelige midler således, at de kan danne sammenhængende grundforskningscentre i verdensklasse. Det er en god ordning og i øvrigt en, hvor den mangeårige satsning på grundforskning nu i enkelte tilfælde kan spores som katalysator for begyndende virksomhedsklynger omkring de ældste af grundforskningscentrene. Men Danmark har brug for, at også højt kvalificerede forskere, som brænder for den anvendelsesorienterede forskning, får muligheden for at opbygge centre. Til en begyndelse anbefaler Rådet, at der på Finanslov 2005 afsættes 75 millioner kroner til etableringen af fem Strategiske Forskningscentre. Rådet kan så på baggrund af indkomne ansøgninger identificere de aktører og nøglepersoner, som skal oprette og drive centrene. Der findes ikke én succesmodel, som skal efterfølges, og karakteristisk for ildsjæle med ledertalent er, at de ofte skaber originale modeller og samarbejdskonstellationer. Rådet vil derfor ikke på forhånd afskære sig fra utraditionelle løsninger. Dersom det politisk besluttes at igangsætte Strategiske Forskningscentre, vil Rådet i særlig grad lægge vægt på lederens erfaring med anvendelsesorienteret forskning samt forskningsledelse, det strategiske sigte med centret, samt opbakningen i form af engagement og økonomi i erhvervene, i regionens politiske lag og på forskningsinstitutionerne mv. Etableringen af Strategiske Forskningscentre kan blive et nøgleelement i drejningen af den danske forskningskultur over i et meget tættere samarbejde 26

27 mellem forskningsinstitutionerne og det omgivende samfund. Hertil kommer en række andre værktøjer til at sikre den relationsdrevne forskning fra modelkontrakter over kombinationsstillinger til forskningsengagerende midler samt dialog med borgere og brugere generelt. Effekt - og resultatsikring Forskning er en investering, hvor resultaterne af investeringen ikke viser sig, før efter indsatsen er gjort. Derfor skal Det Strategiske Forskningsråds resultatsikring medvirke til, at kritiske faktorer for såvel forsknings- som innovationshøjden dokumenteres før og under bevillingsperioden. Derfor skal der redegøres for, hvad udbyttet i form af forskningsresultater og innovation forventes at blive. Men Det Strategiske Forskningsråds virkemidler til effekt- og resultatsikring tager i lige så høj grad udgangspunkt i en dokumentation af, hvorledes samarbejdspartnerne på forhånd vil sikre, at resultaterne komme forskellige interessentgrupper til gode. Samtidig vil der blive lagt vægt på, at forskningsledelsen og samarbejdsprocesserne understøtter forskningsprocessen. Midlerne til resultatsikring er: Styrket forskningsledelse: Universitetsverdenen er i forandring. I årtier har forskningsledelse været fraværende. I dag vinder ledelsesdisciplinen frem, men der er meget at gøre, og Det Strategiske Forskningsråd lægger stor vægt på ledelsesdimensionen i større satsninger. Forskningslederen skal over for Det Strategiske Forskningsråd vise, hvordan ledelsesdimensionen håndteres Forskningsplaner: Ansøgere skal fremlægge en forskningsplan. Hvilke klare succeskriterier vil de opfylde inden for de næste fem år? Hvilke barrierer er der? - Og hvordan bliver de skaffet af vejen? Forskerne skal definere milepæle, som de efterfølgende kan blive målt på Det Strategiske Forskningsråd 27

28 Krav til forskningsprojekter: 1. Redegørelse for, hvor mange ph.d.er og post doc.er projektet vil uddanne 2. Krav om både forskningsinstitutioner og erhvervspartnere, generering og udnyttelse af synergi 3. Krav om medfinansiering fra virksomhederne og forskningsinstitutionerne 4. Krav om en redegørelse for, hvorfor Danmark er konkurrencedygtig på feltet 5. Krav om kontrakter mellem partnerne, så ansvarsområderne er fordelt, og der er klare aftaler om intellektuelle rettigheder. I vurderingen af de Innovationsaccelererende Forskningsplatforme skal etik, samfundsnytte og interessenter medtænkes, lige som vilkårene for identificeringen af platformene skal være veldokumenterede og gennemsigtige. Samtidig vil der blive fulgt op på de formulerede målsætninger i de projekter, der har fået tildelt bevillinger. Her og nu Det Strategiske Forskningsråd fik ved sin etablering blandt andet som opgave at videreføre forskningsprogrammer inden for vedvarende energi, fødevarer, nanoteknologi og it. I stedet for, som det tidligere har været gjort, at nedsætte en programkomite til at udmønte hver af de fire bevillinger besluttede Rådet at nedsætte tre programkomiteer inden for henholdsvis fødevarersundhed, energi-miljø, og for nano, bioteknologi og it. De tre programkomiteer skal tages som et udtryk for, at Rådet mener, at det er helt afgørende, at der satses inden for disse tre områder og netop i brudfladerne mellem de fagområder, der indgår i dem. Rådet har i 2004 haft 140 millioner kroner til rådighed for de tre satsningsområder, hvilket er meget lidt set i forhold til de udfordringer, vi står over for. Der er behov for en omgående og markant udvidelse af denne indsats tillige med, at der afsættes midler til Strategiske Forskningscentre, som ikke er temabelagte. 28

29 I det følgende gøres der rede for det meget store potentiale for det danske samfund, der ligger i de tre indsatsområder. Fødevarer og Sundhed Engang kaldte Nestlé sig for "verdens største fødevarevirksomhed". Men for tre år siden skiftede koncernen strategi, og lige siden har Nestlé kaldt sig verdens største health and well-being company. Nestlés nye kurs er symptom på en storskalaudvikling. Fødevarer og sundhed tænkes sammen på en måde, vi ikke har kendt førhen. Nogle går så vidt som at sige, at sundhed for raske mennesker hedder fødevarer. For os kan vi se en udvikling, hvor særlige kostprogrammer eksempelvis bliver almindelige som behandlingsmetoder i sundhedssystem, på plejehjem og tilsvarende. Vi vil opleve intens forskning i sammenhængene mellem gener, kost og sygdomme, forskning i sund livsstil og producenter, som målrettet leverer fødevarer, der kan forbedre den enkeltes helbred og forebygge en række livsstilssygdomme. For Danmark udgør dette en enestående mulighed. Spændingsfeltet mellem fødevarer og sundhed er af indlysende strategisk interesse. Både i forhold til befolkningens almindelige sundhedstilstand, og i et erhvervsmæssigt perspektiv. Såvel inden for fødevarer som inden for sundhed er Danmark specialiseret med stærke erhvervskompetencer, stor eksport, stærke offentlige støttesystemer og forskning i international klasse - samt et velfungerende dokumentations- og kontrolsystem for medicin og fødevarer. En fjerdedel af al dansk forskning sker således inden for sundhedsområdet, mens vi inden for fødevareforskning har tradition for strategisk forskning blandt andet befordret gennem FØTEK-programmerne. Danmark er globalt dominerende inden for enzym- og ingrediensmarkedet. Samtidig har danskerne nogle af Europas stærkeste koncerner inden for fødevareindustrien, klynger af medico- og biotekvirksomheder lokaliseret i Medicon Valley, og et sygehussystem, der kan Det Strategiske Forskningsråd 29

30 blive brohoved for udvikling af nye behandlingsformer i krydsfeltet mellem fødevarer og sundhed. Der er således stærke industrielle interesser i at opbygge danske videnmiljøer i spændingsfeltet mellem fødevarer og sundhed. Samtidig er perspektivet, at det danske landbrug med en sådan satsning for første gang kan blive ægte højteknologisk. I dag er fødevaresektoren højteknologisk i sine processer med fokus primært på effektivisering af måden, varerne produceres. Derimod er videnindholdet i produkterne moderat. Halve svinekroppe er fortsat den største eksportartikel. Med rækken af nye landbrugsnationer, som nu er trådt ind i EU, forstærkes udfordringen til den danske fødevaresektor. Landbrugsnationen Danmark er nødt til at blive ægte højteknologisk. De stærkt automatiserede produktionsanlæg kan gennem intelligent anvendelse af it og nanoteknologi tilføres evnen til at håndtere mere specialiserede nicheproduktioner. Samtidig er der lovende perspektiver i en målrettet forskningsmæssig og industriel satsning i krydsfeltet mellem fødevarer og sundhed. Muligheden er tilstede. Kombinationen af solide erfaringer på området, gode forskere og store videnintensive virksomheder giver Danmark potentialet til Eksempel: Dansk verdensklasse inden for genetisk betinget ernæring - nutrigenomics Nutrigenomics er et nyt forskningsområde, som det er indlysende interessant for Danmark at være verdensledende inden for. Nutrigenomics handler om samspillet mellem gener og kost - at kortlægge, hvad vi hver især har brug for, og hvordan vi får det ind i kosten. Nutrigenomics er baseret på en holistisk tilgang til ernæring til forskel fra de klassiske dybdegående undersøgelser af enkeltfaktorer under bestemte forhold. Forskning i nutrigenomics vil dels føre til bedre kostanbefalinger - der i dag tenderer at skifte i takt med nye, 'smalsporede' forskningsresultater - dels viden om, hvilke faktorer der er afgørende for sundhed og sygdom og de dertil knyttede biomarkører. Det er blot to år siden, den første verdenskongres inden for feltet blev holdt. Forskningsfeltet er dermed ungt, og selvom forskningsindsatsen herhjemme i dag er svag, kan en stor samlende satsning bringe Danmark i front og dermed åbne op for industriel udnyttelse. Kombinationen af at vi i Danmark har nogle af de største fødevare- og ingrediensfirmaer i Europa og fødevareforskning i international klasse gør nutrigenomics til et strategisk indlysende sted at satse den bioteknologiske forskning. 30

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Strategisk forskning Principper og virkemidler

Strategisk forskning Principper og virkemidler Det Strategiske Forskningsråd Strategisk forskning Principper og virkemidler 1. januar 2012 Bredgade 40 1260 København K Telefon 3544 6200 Telefax 3544 6201 E-post fi@fi.dk Netsted www.fi.dk CVR-nr. 1991

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Det Frie Forskningsråds indspil 2008 til kommende finanslove: Sikring af grundlaget for dansk forskning

Det Frie Forskningsråds indspil 2008 til kommende finanslove: Sikring af grundlaget for dansk forskning Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 166 Offentligt Notat Det Frie Forskningsråds indspil 2008 til kommende finanslove: Sikring af grundlaget for dansk forskning Formål

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Oslo den 4. maj 2011 Chefkonsulent Karin Kjær Madsen kkm@fi.dk Fokus i præsentationen Etablering af et dansk STI-ministerium

Læs mere

Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder

Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder -- Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder Indvielse af Nationalt Ingrediens Center 17. September 2014. Esben Laulund SVP CED Innovation, Chr. Hansen A/S Formand for Styregruppen

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI

FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI VÆSE NTLIG VIDEN DER SÆTTER STANDARDER O G INTRO VÆSENTLIG VIDEN DER SÆTTER STANDARDER OG SKABER FORANDRING MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheder skal beskytte og

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl. 12.00. Copenhagen Health Science Partners (CHSP) er etableret som en ny fælles organisation

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Politik for myndighedsbetjening

Politik for myndighedsbetjening Politik for myndighedsbetjening DTU indtager sin egen plads i det danske universitetslandskab i kraft af universitetets polytekniske, monofakultære karakter og det samfundsrettede sigte for universitetets

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Vejledning i forbindelse med forskningsprojekter

Vejledning i forbindelse med forskningsprojekter Vejledning i forbindelse med forskningsprojekter Dette notat er et forsøg på at lave en (stikordsagtig) vejledning i forbindelse med ansøgninger om forskningsprojekter. Tanken er at vejledningen skal dække

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Strategi for internationalt samarbejde 2020

Strategi for internationalt samarbejde 2020 Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. junij 2016 Strategi for internationalt samarbejde 2020 Esbjerg Kommune 2016 I Vision 2020 og Vækststrategi 2020 er det et mål, at Esbjerg Kommune bliver mere international.

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Att.: Charlotte Pedersen Den 13. maj 2005 Sagsnr. 200500436 Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc C. Analyse af arbejdsdelingen/grænsefladerne mellem DMU og den miljøforskning der foregår ved andre sektorforskningsinstitutioner,

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17.

TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17. TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17. december 2015 1 Fremtidsscenarier for Grønland Antagelse: Råstofudvinding indgår

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Dansk akvakulturs forsknings- Indledning Moderne akvakultur er et videnbaseret erhverv understøttet af udvikling og forskning. Det bidrager til at sikre en bæredygtig vækst, og det styrker fødevarekvaliteten

Læs mere

Veje til vækst i fødevarebranchen

Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Danmark befinder sig i en vækstklemme. Vi risikerer at falde stille og roligt ned på velstandsstigen, hvis ikke vi igen evner at blive

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Fremtidige indsatser målrettet industrien Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Regeringens vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen Eksempler på initiativer: Vækstprogram for små og mellemstore

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Indstilling Lukket dagsorden Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forsk- ningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume

Indstilling Lukket dagsorden Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forsk- ningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Lukket dagsorden Den 7. september 2006 Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forskningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume Det anbefales, at Aarhus

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Sekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne

Sekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Sekretariatet Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Den 17. november 2011 Dok.nr. ks/ka Kampagnen i hovedtræk AC foreslår, at der gennemføres en ph.d.-kampagne for at få flere virksomheder

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Opslag 2011, efterår Erhvervspostdoc 2011 (pilot-ordning)

Opslag 2011, efterår Erhvervspostdoc 2011 (pilot-ordning) 14. juni 2011 Opslag 2011, efterår Erhvervspostdoc 2011 (pilot-ordning) j.nr. 2011-EP2 1. Erhvervspostdoc 2011 (pilot-ordning) Højteknologifonden opslår anden runde af erhvervspostdoc 2011 (pilot-ordning),

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere