Velkommen til opfølgningsdag i Vest
|
|
- Bjørn Frank
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Velkommen til opfølgningsdag i Vest Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev og Nyborg/Kerteminde Onsdag d. 27. januar
2 Hva var det nu med: Tættere på elevernes læring? A.P. Møller-fonden bevilgede Skolelederforeningen godt 2 mio. kr. til et projekt vedr. observation, vurdering og feedback på lærernes undervisningspraksis. Formål.. var at opkvalificere skoleledelsernes kompetencer i forhold til: At gennemføre og indarbejde systematiske observationer af lærernes undervisning At skabe debat om, hvad der er god undervisning på den enkelte skole At etablere et refleksionsrum på skolen, hvor kvaliteten af undervisningen er genstand for analyse og fremadrettede handlinger og udvikling. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 2
3 Det gjorde vi i VEST Forløb 3 Nyborg/Kerteminde Startkonference Tor. d. 20. nov. HUSET, Hindsgavl Allé Middelfart 1. uv. dag Ons.d. 17. dec. Borgerforeningens hus, Nyborg 1. uv. dag Tor. d. 18. dec. KUC, Kolding Midtvejskonference Ons. d. 25. feb. HUSET, Hindsgavl Allé Middelfart Justine Pors, gæst Hvordan kan forvaltningens styring understøtte skolens pædagogiske ledelse? 2. uv. dag 12. marts Borgerforeningens hus, Nyborg Samtalen før 2. uv. dag 20. marts Dyrehavesalen, Kolding Samtalen før = Observation 3. uv. dag 27. april Borgerforeningens hus, Nyborg Fælles mål og samtalen efter 3. uv. dag 28. april KUC, Kolding Fælles mål og samtalen efter 4. uv. dag 19. maj Borgerforeningens hus, Nyborg Helle Bjerg en skole m. fokus på læring 4. uv. dag 20. maj KUC, Kolding Helle Bjerg en skole m. fokus på læring Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Forløb 4 Kolding/Haderslev 3
4 Projektets styregruppe aftalte en opfølgningsdag med følgende formål: At bringe deltagerne up-to-date med nyeste viden om læringsledelse/elevcentreret skoleledelse At give deltagerne lejlighed til at udveksle erfaringer om arbejdet med læringsledelse At bidrage til, at der fortsat er fokus på læringsledelse Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 4
5 Dagens program Velkomst og faglig rammesætning Kommunal status Pause Om elevperspektivet i skolen. Fagligt oplæg Status i eget ledelsesteam ud fra fælles ramme Fang en makker. Erfaringsudveksling på tværs Frokost Om de professionelles samarbejde. Fagligt oplæg Erfaringsudveksling (Eget team møder andet team ud fra fælles ramme) Pause ophængning af pointer Fælles uddybning af udvalgte pointer At analysere og anvende data i skolen Fagligt oplæg Kommunevis: Hvad er vores næste skridt ift. læringscentreret ledelse? 30 min i eget team 20 min opsamling i egen kommune Kort melding fra hver kommune + Afrunding Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 5
6 Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Sikring af kvalitet i undervisningen Opbygning af tillid i relationer Ledelse af professionelles læring og udvikling Høj Kvalitet i undervisning & læring Sikring af et ordentligt og trygt miljø Robinson 2011 Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 6
7 Pædagogisk praksis Elevens læring & trivsel Målstyret undervisning De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Læringscentreret forvaltningsledelse Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 7 Inspireret af Helen Timperly
8 Der sket meget i folkeskolen siden dette forløb startede i november 2014 Læreren er (stadig) den enkeltfaktor, der har størst betydning for elevernes læringsudbytte jf. Hattie (2009) Robinson taler om: Sikring af et ordentligt og trygt miljø Hvordan hjælper vi de professionelle i folkeskolen til at bevare motivationen og gnisten - til glæde for elevernes læring og trivsel? Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 8
9 Motivation Den energi, en person er villig til at lægge bag opnåelsen af et givent mål Forskellige former for motivation Ydre motivation At undgå straf eller opnå belønning Opgave motivation At have interesse i eller nyde arbejdet i sig selv Public Service motivation At gøre godt for andre eller samfundet Bøgh Andersen & Jacobsen 2012 Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 9
10 Public Service Motivation Dimension Samfundssind (Public Interest) Medfølelse (Compassion) Tiltrækning til politik (Attraction to policymaking) Brugerorientering (User-orientation) Indhold Pligt- og loyalitetsbaseret motivation for at levere offentlige ydelser og derved tjene samfundet Følelsesmæssig baseret motivation for at gøre det godt for andre eller samfundet Motivation for at forbedre de politiske beslutninger (og deltage i det offentlige) for at gøre det bedre for andre eller samfundet Motivation for at hjælpe den specifikke anden via levering af offentlige ydelser Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Andersen & Jacobsen 2012
11 NØGLEN til dette I skal som ledere BÅDE kunne: Forbedre OPGAVE- LØSNINGEN & Viviane Robinson (2011) Bevare og udvikle RELATIONEN Bl.a. ved at styringen og ledelsen forstår, hvad der motiverer deres ansatte Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 11
12 Først en status fra kommunerne Hver kommune får nu ca. 10 min til at svare på spørgsmålet: Hvordan har vi arbejdet videre med ledelse tættere på elevernes læring siden maj 2015? Glostrup starter Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 12
13 Hillerød Indledende samtale 2½ t. Hvad skal den læringscentrerede ledelsesintervention være? Hvorfor og hvordan? Ledelsesinterventionen gøres og dokumenteres Reflekterende samtale 2½ t. Hvilken effekt fik interventionen? Hvordan ved vi det og hvad kan den videre læring være af det? Interventionen kan være noget én leder gennemfører men det kunne også være noget flere ledere prøver sammen, på samme tid eller hver for sig. Alle ledelsesteam gennemfører 2 sparringsrunder og interesserede ledelsesteam for tilbudt en 3. runde. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 13
14 Pause til kl. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 14
15 Om elevperspektiver i skolen
16 Pædagogisk praksis Det starter og slutter med Elevens læring & trivsel Målstyret undervisning De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Læringscentreret forvaltningsledelse Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 16 Inspireret af Helen Timperly
17 Gode grunde til at beskæftige sig med børneperspektiver Politisk: børn er medlemmer af et demokratisk samfund Socialt: børn ved bedst på nogle områder, der handler om dem selv Pædagogisk: børn lærer mere, når de selv er inddraget Dannelsesmæssigt: børns karakterdannelse forudsætter ansvar og rettigheder. Forskningsmæssigt: mere og mere brugt og anerkendt som forskningsinformeret viden Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Per Schultz Jørgensen (2013)
18 Historisk blik på børn Det onde eller vilde barn barnet skal disciplineres Det uskyldige barn - barnet skal beskyttes (Rousseau 1762) Det formbare barn barnet skal formes Det naturligt udviklende barn barnet skal stimuleres, men de voksne ved bedst Barndom som position børn skal ses som ligeværdige medspiller Warming: Børneperspektiver 2011 Rikke Lawsen & Mikael Axelsen
19 En aktuel forståelse af børn og barndom Børn ses som sociale aktører og kompetente fortolkere af deres eget liv Børn ikke skal betragtes som becomings ud fra et foruddiskonteret voksent endemål, men som beings Barndom forstås som historisk og socialt konstitueret Kampmann 2006 Rikke Lawsen & Mikael Axelsen
20 Børneperspektiver Barnet kan forstås som: Informant En, der har en viden Med-indflydelse Medspiller En, der har en mening Med-bestemmelse Aktør En, der har kompetence til selv at handle Selv-bestemmelse Per Schultz Jørgensen (2000) Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 20
21 Hvordan ser skolegangen ud fra et elevperspektiv? Rikke Lawsen & Mikael Axelsen
22 En god skole er meget mere end god undervisning A. Eleverne fortæller, at en god skole handler lige så meget om det sociale miljø som god undervisning. Relationer er altgørende. B. Eleverne fremhæver, at de tidsmæssige rammer og strukturer har stor betydning. C. Regler flere tydelige regler. D. De fysiske rammer og madordninger har også en stor betydning for elevernes trivsel. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Forskning- för skolan
23 Relationerne er afgørende! Hvis det ikke går godt med relationerne så går det bare ikke godt i skolen! Eleverne fremhæver vigtigheden af: At tilhøre en gruppe At have venner At blive lyttet til og forstået af lærerne/pædagogerne At personalet har det godt sammen Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Forskning- för skolan
24 Tidsreguleringer og strukturer! Eleverne efterspørger sammenhænge! Skolens stramme og afbrudte tidsrammer var et punkt, eleverne var enige i, er forstyrrende og demotiverende. De havde ikke et entydige bud på, hvordan dette kunne løses men ønsker mere fleksibilitet og sammenhæng! Forskning- för skolan Rikke Lawsen & Mikael Axelsen
25 Regler i skolen Eleverne synes, det er godt med regler for, hvordan man skal opfører sig i timerne, frikvarterne over for hinanden og lærerne. De synes generelt, der er for få ( klare) regler Og at reglerne ikke bruges eller overholdes konsekvent af lærere og pædagoger. Efterspørger tydeligere fælles kultur og brug af regler! Tilfældig brug af regler: uretfærdigt og voksensvagt Forskning- för skolan Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 25
26 Elevernes besvarelser om skolereformen Kan du lide at gå i skole? Størstedelen af eleverne i folkeskolen trives rigtig godt i folkeskolen Pigerne svarer mere positivt i forhold til faglig trivsel Drengene udviser en anelse højere generel trivsel - er gladere for deres klasse og det at høre til på skolen Folkeskolereformen 15:36, SFI, 2015 Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 26
27 Elevernes oplevelse af lærerne og undervisningen 4 ud af 5 har en god relation med sine lærer en faldende tendens jo ældre eleverne bliver. Det vender fra 5. klasse. 2 ud af 3 elever er meget positive omkring deres læreres evne til at været tydelige og sætte klare mål i undervisningen. Kun lige godt halvdelen af eleverne udviser en høj grad af tilfredshed med undervisningens tilrettelæggelse og indhold. De ældre er mere kritiske end de yngre Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Folkeskolereformen 15:36, SFI, 2015
28 Kedsomhed De største kønsforskelle findes i spørgsmålet om kedsomhed i skolen. Flere end hver femte dreng keder sig altid eller for det meste i dansk/matematik i eks. 5 klasse. I 7. og 9. er det nærmere hver fjerde dreng. Både piger og drenge svarer mest negativt på dette spørgsmål i 7.klasse. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Folkeskolereformen 15:36, SFI, 2015
29 Udskolingselever og motivation 5 motivationsformer, der er afgørende for læring og interesse i udskoling Viden: Det er bare den måde, verden er bygget op på, man kan tænke over. Alting foregår i fysik og kemi, det synes jeg bare er sjovt Emil Mestring: opleve succesoplevelser, progression, tilpasse udfordringer Involvering: medskabende og producerende. Vi skulle selv lave det jo og så selv finde ud af det og lære noget om det. William Præstation: individuelle præstationer, eksamen, karakterer, Relation: læringsmiljøet, relationer til lærere og klassekammerater, sikre at der tages hånd om relationerne i det faglige arbejde. Lene er også god. Det gør det bare lettere at høre efter Rikke Lawsen & Mikael Axelsen CeFU ( Center For Ungdomsforskning, )
30 Elementer i skolereformen Den åbne skole? Eleverne oplever generelt ikke, at der er særlig mange eksterne aktiviteter Mere motion og bevægelse i skolen? Jo ældre eleverne bliver, desto mindre fysiske er de i skolen. Drenge er klart mere fysiske end piger, og denne forskel øges med alderen! Lektiehjælp? Lektiecafeerne har ikke været en central ressource for særligt mange elever. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Folkeskolereformen 15:36, SFI, 2015
31 Forskningsrapporter SFI ( 2015): Folkeskolereformen, beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever CeFU: Unges motivation i udskolingen ( Center For Ungdomsforskning, 2016) DCUM( 2014): Elevernes syn på undervisningsmiljøet i grundskolen EVA( 2014): Et bevidst blik på alle elevers læring Forskning för skolan ( ) Elevperspektiv, skolverket. se Rikke Lawsen & Mikael Axelsen
32 I eget ledelsesteam til kl. Hvordan går det med elevernes læring og trivsel hos jer? Hvad lykkes I med som ledelse med her? Hvad bøvler I med, eller hvilke bekymringer har I her? OG hvordan ved I det? Hvad er konkrete eksempler på det? Skriv konkrete eksempler på noget, I er lykkedes med i skemaet Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 32
33 Skriv konkrete eksempler på noget, I er lykkedes med? Gi én Få én Eks.: Vi er blevet skarpere til at få eleverne engageret i deres læringsmål ved at Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 33
34 Gi én få én Trin 1: Hvert deltager udfylder gi én siden. Trin 2: Når man er klar, rejser man sig og rækker hånden i vejret som tegn på, at man er parat og finder sammen med en anden deltager Trin 3: Deltagerne hilser på hinanden og præsenterer én af deres erfaringer Skriv jeres nye idéer på få én -siden Trin 4: Tak hinanden for idéen, ræk hånden i vejret og find en ny partner, som I udveksler erfaringer med Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 34
35 FROKOST TIL KL.
36 Om de professionelles samarbejde
37 Div. teams Pædagogisk praksis Elevens læring 1. og trivsel Målstyret undervisning De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Div. vejledere Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Læringscentreret forvaltningsledelse 37 Inspireret af Helen Timperly
38 Hvad skal man ha viden om i skolen? Hvilke kompetencer skal være til stede? 1. Relationskompetence 2. Faglig/fagdidaktisk kompetence 3. Kompetence ift. ledelse af grupper Sven Erik Nordenbo og Dansk Clearingshouse (2008) 4. Inklusionskompetence (min tilføjelse ) Mikael Axelsen 38
39 Hvordan hænger de faglige felter sammen? KLASSE- LEDELSE Hvor kan vi hente byggesten til en bedre undervisningspraksis? LÆRINGSMÅLS- STYRET UNDERVISNING INKLUSION Mikael Axelsen RELATIONS- KOMPETENCE 39
40 Dette talte vi om sidst men alligevel Hvilke faglige opgaver skal der samarbejdes om? Vi ser forskellige opgaver fx: læringsmålsstyret didaktik, relationskompetence, klasseledelse, inklusion det enkelte barn gruppen af børn organisering, koordinering, logistik i hverdagen Rikke Lawsen & Mikael Axelsen
41 Hvem skal samarbejde om hvilke opgaver? Hvilke samarbejdskonstellationer er bedst til hvad? Hvad kan team? og hvilken slags team kan hvad? klasseteam, årgangsteam, fagteam, afdelingsteam Hvad kan ressourcepersoner/vejledere? Hvad kan andre samarbejdskonstellationer fx makkerpar? Rikke Lawsen & Mikael Axelsen
42 Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte kvalitet i undervisningen Opbygning af tillid i relationer Høj Kvalitet i undervisning & læring Ledelse af de professionelles læring og udvikling X 0,84 Sikring af et ordentligt og trygt miljø Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Robinson
43 Ledelse af de professionelles læring og udvikling Ledelse med fokus på At organisere og rammesætte professionel udvikling At deltage i fælles lærings- og udviklingsprocesser at integrere det at udføre arbejdet med det at lære, hvordan man kan udvikle arbejdet Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 43
44 Ledelse af de professionelles læring og udvikling Hvorfor er det fælles centralt? 1. Undervisning er et fælles ansvar 2. Refleksion over egen praksis er svært 3. Læring i fællesskab understøtter en sammenhængende didaktisk tænkning og sprog Mikael Axelsen 44
45 Ledelse af de professionelles læring og udvikling Hvorfor er ledelsens deltagelse central? 1. Symbolsk værdi 2. Øget indsigt/ekspertise giver øget indflydelse 3. Øget indsigt i hvad der skal til for at nå målene Mikael Axelsen 45
46 Professionelle læringsfællesskaber - definition Professionelle har en ekspertise og kender dens grænser, og er forpligtede på begrundet faglig viden og en professionel etik Læringsfællesskaber som en kollektiv forpligtelse til at være undersøgende og videndelende med henblik på kvalitetsudvikling af den professionelle praksis, OG som en omsorg for hinandens liv som professionelle (Helmke, 2013) Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 46
47 Professionelle læringsfællesskaber PLF er mere et middel end et mål i sig selv Støttende betingelser: Politisk, økonomisk, organisatorisk tid, penge, kapacitet Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 47
48 Reflekterende dialoger Inspiration fra Donald Schön og den Reflekterende praktiker. Refleksion-i-handling viden-i-handling. Fælles undersøgelser af eksisterende praksis mhp. at forbedre eller forandre den. Altså, indsamling og fortolkning af relevante data til at underbygge og argumentere for sine synspunkter og handlinger i undervisningen overfor andre for på den baggrund at træffe fremadrettede og konstruktive beslutninger til glæde for elevernes læring og trivsel Denne dialog giver også mulighed for at opdage hinandens professionelle kompetencer! Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 48
49 Undersøgelse af egen praksis (Timperley, 2011) 1. Hvilken viden og færdigheder behøver vores elever for at opnå vigtige mål? 5. Hvilken indflydelse har vores ændrede handlinger på de resultater, vi værdsætter hos vores elever? 2. Hvilken viden og færdigheder behøver vi som professionelle for at imødekomme elevernes behov? 4. Engagere elever i nye læreprocesser 3. Få en dybere professionel viden og forfine sine professionelle færdigheder Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 49
50 Undersøgelse af egen praksis (Timperley, 2011) 1. Hvilken viden og færdigheder behøver vores elever for at opnå vigtige mål? 5. Hvilken indflydelse har vores ændrede handlinger på de resultater, vi værdsætter hos vores elever? 2. Hvilken viden og færdigheder behøver vi som professionelle for at imødekomme elevernes behov? 4. Engagere elever i nye læreprocesser 3. Få en dybere professionel viden og forfine sine professionelle færdigheder Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 50
51 Deprivatisering af praksis Isoleret undervisning i klasseværelset, hvor læreren er alene, er den mest hårdnakkede norm, der står i vejen for forbedring af skoler! Marzano 2015 Jeg kritiserer ikke dig og du kritiserer ikke mig! Deprivatisering kræver: Åbenhed, gensidig respekt og tillid OG METODER Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 51
52 KILDER & METODER til at understøtte deprivatisering og didaktiske refleksion Observation/video Dialog og spørgedata fra fx elever og kolleger Analyser af elevprodukter Litteraturstudier Leon Dalgas Jensen Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 52
53 Den måske største fejl ledere begår, når de forsøger at skabe en kollaborativ kultur, er at anbringe lærere i grupper og tilskynder dem til at samarbejde uden at give anden vejledning eller støtte Marzano 2015 Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 53
54 Samarbejde og samarbejde Fælles planlægning som anledning til Opfattelse og funktion Objekt Koordinering Praktisk planlægning Det koorporative Uv. funktionalitet Ideudveksling Udveksling af ideer til aktiviteter, forløb, materialer etc. Uv. funktionalitet og Elevernes læring Pædagogisk udvikling Fælles undersøgelse og konstruktion Det kollaborative Sammenhængen mellem elevernes læring og de professionelles praksis Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Insp. af Lise Tingleff Nielsen (2011) 54
55 Samarbejde og samarbejde Fælles planlægning som anledning til Opfattelse og funktion Objekt Koordinering Praktisk planlægning Det koorporative Uv. funktionalitet Ideudveksling Udveksling af ideer til aktiviteter, forløb, materialer etc. Uv. funktionalitet og Elevernes læring Pædagogisk udvikling Fælles undersøgelse og konstruktion Det kollaborative Sammenhængen mellem elevernes læring og de professionelles praksis Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Insp. af Lise Tingleff Nielsen (2011) 55
56 Vilkår for at professionelle læringsfællesskaber kan opstå og udvikles Ledelsen tillægger det betydning, at de udvikles Læringsfællesskaberne giver mening for dem, der skal skabe dem Læringsfællesskaberne er organisatorisk rammesat Læringsfællesskaberne er tildelt ressourcer Medarbejderne udvikler kompetence til at skabe læringsfællesskaber Albrechtsen, 2013 Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 56
57 Gå sammen med et andet ledelsesteam Vi mødes her igen kl. + Det skal I tale om: Hvordan går det med de professionelles samarbejde hos jer? 1. Hvad lykkes I med som ledelse med her? 2. Hvad bøvler I med, eller hvilke bekymringer har I her? OG hvordan ved I det? Hvad er konkrete eksempler på det? Sådan skal I tale om det: Skole A interviewer skole B om spørgsmål 1 og 2 (ca. 12 min) Skole B interviewer skole A om spørgsmål 1 og 2 (ca. 12 min) I fællesskab formuleres 1-2 pointer ift. både spørgsmål 1 og 2. Pointerne skrives på papir og hænges op i fællesrummet Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 57
58 Pause OG ophængning af pointer til kl. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 58
59 Uddybning af pointer Rikke Lawsen & Mikael Axelsen
60 At analysere og anvende data i skolen eksempler og refleksioner
61 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis Robinson 2011 At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis At løse (og analysere) KOMPLEKSE PROBLEMSTILLINGER At opbygge den nødvendige TILLID i RELATIONER for i fællesskab at kunne udføre det hårde arbejde med at forbedre og udvikle læring og undervisning Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 61
62 Rikke Lawsen & Mikael Axelsen
63 Rikke Lawsen & Mikael Axelsen
64 Hvilken og hvor meget viden skal en ledelse ha? Nok til at kunne: identificere en problematisk praksis på skolen undersøge enhver udfordring på skolen anvende både forskning og intern data til at kunne finde muligheder for og på sin skole anvende denne viden til at skabe konkrete løsninger på konkrete udfordringer Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Robinson
65 Rikke Lawsen & Mikael Axelsen
66 Rikke Lawsen & Mikael Axelsen
67 Skoler vågner ikke op en skønne dag og bruger evidens (data). Det er en vane som skal kultiveres og understøttes over tid!! En del af den vane er at identificere de specifikke problemer og muligheder, der skal fokus på, og det hjælper til at processen med at bruge data ikke bliver overvældende. (Curtis & City 2009) Rikke Lawsen & Mikael Axelsen
68 DATA er ikke Gud DATA er IKKE slutprodukt men afsæt for analyse/undersøgelse og fortolkning som kan bidrage til et bedre grundlag at beslutte ud fra i forhold til at: løse KOMPLEKSE PROBLEMSTILLINGER Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 68
69 DATA Kvalitet HVILKE (typer)af data skal anvendes til HVAD Hvordan gøres disse data tilgængelige, brugbare og pålidelige? Kapacitet HVEM skal anvende data til hvad? Hvordan udvikles KAPACTET til at analysere data i FÆLLESSKAB Hvordan understøttes og ORGANISERES analyse og brug af data Kultur Hvordan opbygges en UNDERSØGENDE kultur (inquiry ikke accountability) Værdier: UNDERSØGELSE; KOLLEKTIVITET; TILLID Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 69
70 DATA Kvalitet HVILKE (typer)af data skal anvendes til HVAD Hvordan gøres disse data tilgængelige, brugbare og pålidelige? Kapacitet HVEM skal anvende data til hvad? Hvordan udvikles KAPACTET til at analysere data i FÆLLESSKAB Hvordan understøttes og ORGANISERES analyse og brug af data Kultur Hvordan opbygges en UNDERSØGENDE kultur (inquiry ikke accountability) Værdier: UNDERSØGELSE; KOLLEKTIVITET; TILLID Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 70
71 Som ledere skal I altså kunne: Identificere vigtige forhold/problemstillinger på jeres skole Opstille begrundede og relevante kriterier for det gode, I vil på dette område Undersøge praksis med afsæt i dette Kunne analysere og konkludere på baggrund af undersøgelsen Fortsætte, forfine eller ændre praksis OG - kunne involvere relevante medarbejdere i konstruktive samtaler om (evt. dele af) dette! Mikael Axelsen 71
72 To modeller til analyse af forskellige typer undersøgelser og som udgangspunkt for forskellige slags konstruktive samtaler Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 72
73 Albertslund- modellen Har fx brugt den ift. den nationale trivselsundersøgelse 1. At undre sig og stille spørgsmål Læs jeres undersøgelse igennem! Hvad undrer jer og hvilke spørgsmål giver det anledning til at stille? Vælg det for jer som ledere vigtigste spørgsmål til videre analyse 2. Fra spørgsmål til egen antagelse Hvad er jeres egen forklaring på, hvad der kan være på færde her? Hvad bygger I jeres forklaring på? Med andre ord: Hvad er det for en årsags-virkningssammenhæng, I ser her? Årsag Virkning Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 73
74 Albertslundmodel fortsat 3. Forklar jeres forklaring I skal nu skrive jeres forklaring på den årsags-virkningssammenhæng, I ser her 4. Beskriv en forbedret indsats/det gode i indsatsen I skal nu skrive, hvilke handlinger I tænker, som skaber/kunne skabe den virkning, som er ønsket Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 74
75 Mere Albertslund 5. Kriterier for ny måling Hvad skal ske, hvis denne virkning skal kunne realiseres? Hvilke forudsætninger skal være til stede? 6. Valg af metode for ny måling Hvilke metoder kan hjælpe jer til at få det at vide, som I har brug for når I skal undersøge denne (nye) indsats? Hvordan bruger I konkret disse metoder? Altså, hvordan gennemfører I konkret den nye undersøgelse? Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 75
76 Data-karrusellen: Fra data til fund model under udarbejdelse af Helle Bjerg, UCC Hvilke mål/spørgsmål er centrale for jeres skole lige nu? Hvordan kan dette fund være vigtige i forhold til jeres målsætninger? Forskningsviden Hvad siger forskningen om hvorfor dette fund er vigtigt? Skolens mål og indsatser!? Data fra skolen Hvad peger jeres egne iagttagelser på i forhold til dette fund? Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Kontekst /Egne iagttagelser Hvad siger data fra skolen om? Hvilket fund viser sig?
77 Data fra en CALL-undersøgelse En fortælling og en tendens? Data viser, at skoleledelser er gode til at udstikke rammer og synlige visioner. Data viser, at medarbejderne ved, at ledelsen synes, det er vigtigt, at der arbejdes med eks målstyring, udvikling af undervisning og herunder evaluering. Data viser, at medarbejder i praksis ikke systematisk og fælles arbejder med evaluering og målstyring. Data viser, at ledelsen ikke konkret deltager eller faciliterer diskussioner/fælles dialoger om emnerne. Data viser, at lærerne ikke ved, hvem de skal gå til for at få støtte eller vejledning ift at evaluere. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen
78 Eksempel på spørgsmål og svar Hvor ofte evaluerer lærerne på din skole systematisk elevers læring i klassen med henblik på at kunne tilpasse og udvikle undervisningen? (usergroup ledelse og lærere) Hertil svarer: 5 sjældent 6 ved begyndelsen af et forløb 10 flere gange i et forløb 0 mindst en gang om ugen 3 mere end en gang om ugen som en fast del af undervisningen 9 ved ikke (heraf er 8 lærere) Rikke Lawsen & Mikael Axelsen
79 1. Data om standpunkt og progression Pædagogisk praksis 1. Elevens læring 1. Målstyret undervisning De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Brug af data i de professionelles arbejde i praksis 3. Brug af data i de professionelles læring og udvikling i arbejdet med elevernes læring 4. Brug af data i ledelsens læring og udvikling af den faglige ledelse af de professionelles og elevernes læring Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Læringscentreret forvaltningsledelse Inspireret af Helen Timperly
80 Hver kommune for sig I eget team (ca. 25 min): Hvad er næste skridt i forfiningen af vores læringscentrede ledelse? hvorfor? hvilke tegn vil vi se efter? I egen kommune (ca. 25 min I bestemmer selv tiden): Hvad er vores samlede næste skridt ift. udvikling af læringscentreret ledelse? hvorfor? hvilke tegn vil vi se efter? MEN - Tilbage til fællesrummet kl ! Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 80
81 ? Fælles afrunding kl min. til hver kommune Hvad er vores videre planer for udvikling af vores læringscentrerede skoleledelse og forvaltning? Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 81
82 Pædagogisk praksis Elevens læring & trivsel Målstyret undervisning De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Læringscentreret forvaltningsledelse Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 82 Inspireret af Helen Timperly
Velkommen til opfølgningsdag i Øst
Velkommen til opfølgningsdag i Øst Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Fredensborg, Albertslund, Glostrup og Hillerød (som ikke deltager i dag) Mandag d. 25. januar
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om de professionelles læring og udvikling
Om de professionelles læring og udvikling Odder 1. december Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug
Læs mereVelkommen til 3. undervisningsdag
Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 3. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Tirsdag d. 28. april 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?
Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse? Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Sikring
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling
Om de professionelles læring og udvikling Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?
Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Opsamling, evaluering og afslutning
Opsamling, evaluering og afslutning 2015 Tættere på elevernes læring A.P. Møller-fonden har bevilget Skolelederforeningen godt 2 mio. kr. til et projekt vedr. observation, vurdering og feedback på lærernes
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Opsamling, evaluering og afslutning
Opsamling, evaluering og afslutning 2015 Tættere på elevernes læring A.P. Møller-fonden har bevilget Skolelederforeningen godt 2 mio. kr. til et projekt vedr. observation, vurdering og feedback på lærernes
Læs mere4. temadag. Tættere på elevers læring. Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder. tirsdag d. 6. oktober 2015
4. temadag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder tirsdag d. 6. oktober 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materialer-til-forloeb/odder Oversigt
Læs mereVelkommen til 4. og sidste undervisningsdag
Velkommen til 4. og sidste undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Hillerød/Fredensborg Tirsdag d. 14. april 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereVelkommen til 2. undervisningsdag
Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Fredag d. 20. marts 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik
Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik 5. lederdag Hørsholm 4. september 2014 Fra styringsrationaler til læringspotentialer Skolereformen - en LÆRINGSREFORM
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Opsamling, evaluering og afslutning
Opsamling, evaluering og afslutning 2015 Tættere på elevernes læring A.P. Møller-fonden har bevilget Skolelederforeningen godt 2 mio. kr. til et projekt vedr. observation, vurdering og feedback på lærernes
Læs mereAt arbejde strategisk med skolens ressourcer. Ledelse & Organisation/KLEO
At arbejde strategisk med skolens ressourcer Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug X 0,31
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning
Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO
Læs mereVelkommen til 4. og sidste undervisningsdag
Velkommen til 4. og sidste undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Nyborg/Kerteminde Tirsdag d. 19. maj 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1
Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk
Læs mereTÆTTERE PÅ ELEVERNES LÆRING
TÆTTERE PÅ ELEVERNES LÆRING Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 VELKOMMEN TIL 1. UNDERVISNINGSDAG Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Haderslev og Kolding
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016 5. og sidste temadag 21. april 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materiale r-til-forloeb/rudersdal-kommune
Læs mereLæringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre
Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen UCC Mål for forløbet At gennemføre og
Læs mereVelkommen til 6. og sidste fælles temadag
Velkommen til 6. og sidste fælles temadag "Observation som kvalitetsudvikling" Hørsholm skolevæsen https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyede-forloeb/materialer-tilforloeb/hoersholm-kommune Lederforløb
Læs mereVelkommen til 1. undervisningsdag
Velkommen til 1. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Hillerød/Fredensborg Onsdag d. 17. december 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereVelkommen til 2. undervisningsdag
Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Glostrup/Albertslund Torsdag d. 22. januar 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereAt undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14
At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14 Helle Bjerg & Mikael Axelsen Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen
Læs mereVelkommen til Startkonferencen
Velkommen til Startkonferencen Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev og Nyborg/Kerteminde Torsdag d. 20. november 2014 Mikael Axelsen Uddannelse: -
Læs mereOm sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater
Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om at anvende og inddrage EKSTERN viden
Om at anvende og inddrage EKSTERN viden HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016 4. temadag 20. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materiale r-til-forloeb/rudersdal-kommune Ledelsesforløb
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Velkommen til midtvejskonference
Velkommen til midtvejskonference Om styring af den pædagogiske ledelse onsdag d. 25. februar 2014 Der var jo møde i projektets styregruppe d. 7. januar Mikael Axelsen 2 Datoplan for VEST NB. Nye datoer
Læs mereOM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1
OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Velkommen til midtvejskonference
Velkommen til midtvejskonference Om styring af den pædagogiske ledelse mandag d. 23. februar 2014 Datoplan for ØST med temaer Forløb 1 Hillerød/Fredensborg Fælles opstart Startkonference Kommune 1 + 2
Læs mereTemamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning
Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål: Indblik i nye resultater fra følgeforskningen Perspektiver på, hvordan resultaterne kan
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Albertslund
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Albertslund 2015 2016 5. temadag 29. marts 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/albertslund-kommune Ledelsesforløb
Læs mereVeje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent
Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,
Læs mereVelkommen til forløbet
Velkommen til forløbet Uddannelse og anvendelse af læringsvejledere Herlev 26. august 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/herlev-kommune Fra styringsrationaler
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Albertslund
Ledelse & Organisation/KLEO Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Albertslund 2015 2016 4. temadag 9. februar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/albertslund-kommune
Læs mereVelkommen til 2. temadag
Velkommen til 2. temadag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder torsdag d. 7. maj 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materialer-til-forloeb/odder
Læs mereDen faciliterende forvaltning
Den faciliterende forvaltning - oplæg om hvordan vi skaber et anderledes samspil mellem forvaltning og skoler Odder 6. oktober 2015 Lærer/pædagog Leder Kommune Aktørfokus Pædagogisk udvikling Forandringsledelse
Læs mereOM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1
OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereVelkommen til opfølgningsdag i Øst
Velkommen til opfølgningsdag i Øst Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Fredensborg, Albertslund, Glostrup og Hillerød (som ikke deltager i dag) Mandag d. 25. januar
Læs mereVelkommen til 3. temadag
Velkommen til 3. temadag Skoleledere og -forvaltning i Greve 25. november 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/greve-kommune Ledelsesforløb for skoleledelser
Læs mereVelkommen til afslutningsdag i forløbet
Velkommen til afslutningsdag i forløbet Uddannelse og anvendelse af læringsvejledere Herlev 29. april 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/herlev-kommune Vores
Læs mereErfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereAt undersøge det rigtige - CALL-DK et udviklingsredskab til læringscentreret skoleledelse Greve 06/03/15
At undersøge det rigtige - CALL-DK et udviklingsredskab til læringscentreret skoleledelse Greve 06/03/15 Helle Bjerg & Mikael Axelsen Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om professionelle læringsfællesskaber m.m.
Om professionelle læringsfællesskaber m.m. 20. oktober 2015 Rudersdal En Professionel: en som har en ekspertise og kender dens grænser, en ekspertise, som er forpligtede på begrundet faglig viden og en
Læs mereProjekt synlig læring i Odder Kommune
Projekt synlig læring i Odder Kommune Lederudviklingssporet Oktober 2014 1 1. Introduktion Odder Kommune har igangsat projekt 'Synlig læring' som led i kommunens strategiske pejlemærker for kompetenceudvikling,
Læs mereMere om Viviane Robinson og elevcentreret ledelse
Mere om Viviane Robinson og elevcentreret ledelse Skolelederne i Hørsholm 14. maj 2014 Ledelsesdimensioner Integrere pædagogisk viden i praksis k Ledelseskapaciteter Kompleks problemløsning At sætte mål
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereSammen om at lede folkeskolen
Sammen om at lede folkeskolen Dialog- og udviklingsmøder om at lede folkeskolen Hanne Bak Lumholt, afdelingschef, KL Erling Pedersen, skoleleder, skolerne i Nord, Odense Kommune 06-11-2015 1 En ny folkeskole
Læs mereVelkommen til startkonference
Velkommen til startkonference Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Hillerød/Fredensborg og Glostrup/Albertslund Onsdag d. 19. november 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereVelkommen til 4. temadag
Velkommen til 4. temadag Skoleledere og -forvaltning i Greve 16. december 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/greve-kommune Ledelsesforløb for skoleledelser
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereDatainformeret ledelse og kvalitetsudvikling. Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d
Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d. 11.10.16 Synlig Læring 0 18 år Dias nr. 2 Synlig Læring 0 18 år 1. Fokus på kerneopgaven Dias nr. 3 Synlig
Læs mereOm ledelse af vejledere
Om ledelse af vejledere Kompetenceudviklingsforløb for skoleledelser Odder Torsdag d. 5. februar 2015 Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereLedelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller
Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed Chefkonsulent & partner Hanne Møller Strategisk Aktionslæring som metode SAL-gruppen som et professionelt læringsfællesskab Ledelsens
Læs mereOPSAMLINGSKURSUS - pædagogisk kompetenceforløb
Dagens program 9.00-100 med indlagte pauser og frokost OPSAMLINGSKURSUS - pædagogisk kompetenceforløb Opstart. Opsamlingskursus men af hvad? Om målene og forløbet. Lidt om synlig læring og målstyring.
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereSommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata
Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereFælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. "Observation som kvalitetsudvikling. Fokus på Observation
"Observation som kvalitetsudvikling Fokus på Observation 2014 Observation Tor Nørretranders: vi observerer kun bevidst 40 bit af de 11 millioner information, som strømmer vore sanser i møde. Det billede,
Læs mereOm at arbejde med tillid. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at arbejde med tillid HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis At løse (og
Læs mereBørne- og læringssyn i Allerød Kommune
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med
Læs mere&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereLedelseskonference 2016
Ledelseskonference 2016 Tema: Læringsledelse og det strategisk arbejde omkring skolens kerneopgave Institut for Ledelse og Forvaltning Kort om mig Chefkonsulent på Professionshøjskolen Metropol Forfatter
Læs mereSæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs merePLC i arbejde. - tæt på kollegers og elevers læring
PLC i arbejde - tæt på kollegers og elevers læring Program 1) Velkomst og introduktion til praksisfortællinger v. Anna Sandell 2) PLC tæt på kollegers og elevers læring v. Malene Ringvad 3) Intern kompetenceudvikling
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereOm at arbejde med tillid. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at arbejde med tillid HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis At løse (og
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling
Om de professionelles læring og udvikling Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereLedelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereSkole & Klub Roskilde Kommune November 2016
Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 1 Indledning... 2 Forståelsesramme... 3 Kerneopgave... 4 Vision for den pædagogiske praksis... 5 Vision for de professionelles
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mere