Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Børn, Skoler, Familier - Skoleafdelingen 16. oktober 2012

2 K v a l i t e t s r a p p o r t / Side 2 Sammenfattende helhedsvurdering Undervisning i tal... 8 Tabel 1.1 Skoler, elever og klasser... 8 Tabel 1.2 Klassekvotient... 9 Tabel 1.3. Elever pr. lærer... 9 Tabel 1.4 Planlagte timer 2011/ Tabel 1.5 Planlagte timer 2012/ Tabel 1.6 Gennemført undervisning pr. klassetrin Tabel 1.7 Planlagt undervisning gennemført af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer. 11 Tabel 1.8 SFO-andel Særlige undervisningstilbud Tabel 2.1 Elevtal i specialklasser Tabel 2.2 Elevtal i specialskoler i kommunen Tabel 2.3 Elevtal, specialskoler uden for kommunen, dagbehandling, alternative foranstaltninger og antal anbragte børn Tabel 2.4 Lærernormering til specialpædagogisk bistand Tabel 2.5 Specialundervisning og kompetencer Tabel 2.6 Elevtal Undervisning i dansk som andetsprog Tabel 2.7 Lærernormering dansk som andetsprog Klager over den vidtgående specialundervisning Økonomi og IT Tabel 3.1 Udgifter pr. elev i Tabel 3.2 Undervisningsmidler Tabel 3.3 Kompetenceudviklingsmidler af lærere Tabel 3.4 Elever pr. undervisningscomputer Tabel 3.5 Ressourceforbrug- herunder lærernes undervisningsandel (ny opgørelsesmetode*) Faglige resultater Tabel 4.1 Folkeskolens afgangsprøve Figur 4.2 Kommunal test: Forlyd (0. klasse) Figur 4.3 Kommunal test: Udpegning af bogstav (0. klasse) Figur 4.4 Kommunal test: Ord stille læsningsprøve OS64 (1. klasse) Figur 4.5 Kommunal test: MAT 1 (1. klasse) Tabel 4.6 Overgang fra 9. klasse (3 mdr. efter afsluttet grundskole) Tabel 4.7 Overgang fra 10. klasse (3 mdr. efter afsluttet grundskole) Tabel 4.8 Sammenligning af 9. klasseovergang med landsgennemsnit Tabel 4.9 Sammenligning af 10. klasseovergang med landsgennemsnit Trivsel Tabel 5.1 DCUM termometerundersøgelse af elevtrivsel klasse Tabel 5.2 DCUM termometerundersøgelse af elevtrivsel klasse Tabel 5.3 Elevfravær Tabel 5.4 Lærerfravær Skolevirksomhedsplaner Frederiksborg Byskole Grønnevang Skole Hanebjerg Skole... 41

3 K v a l i t e t s r a p p o r t / Side Hillerødsholmskolen Hillerød Vest Skolen Kornmarkskolen Sophienborgskolen klasseskolen Harløse Skole Skolen ved Skoven Bilag Vejledning til skolevirksomhedsplanerne... 87

4 K v a l i t e t s r a p p o r t / Side 4 Sammenfattende helhedsvurdering På Børne-og Familieudvalgsmødet i april 2012 blev der vedtaget en ny struktur for kvalitetsrapporten for skolevæsenet. Fremover består kvalitetsrapporten af: 1. En datarapport bestående af en række nøgletal om indsatser og faglige resultater i kommunens folkeskoler. 2. En skolevirksomhedsplan for hver skole som indeholder vurderinger af skolens pædagogiske processer og faglige resultater. Den samlede kvalitetsrapport indgår i afrapportering og udviklingen af Børne- og Familieudvalgets 4 indsatsområder (faglighed, inklusion, forældresamarbejde og sundhed). I skolevirksomhedsplanen vurderer skoleledelserne, hvordan skolen arbejder med de 4 indsatsområder. Skolevirksomhedsplanen erstatter skolens hidtidige virksomhedsplan. I den følgende sammenfattende helhedsvurdering fokuseres dog på faglighed og inklusion, da kvalitetsrapporten primært giver vurderinger af udviklingen inden for de to områder. Skolesammenlægninger Skoleåret 2011/2012 var det første i den nye skolestruktur. Det er endnu for tidligt at måle på effekter af skolesammenlægningerne, men skolevirksomhedsplanerne giver et indblik i nogle af de muligheder og udfordringer, som skolesammenlægningerne giver. På skoler med sammenlagte afdelinger arbejdes der i høj grad med at skabe en fælles kultur og retning. Samtidig giver de nye strukturer muligheder for at strukturere undervisningen og det faglige fokus, eksempelvis gennem fag-faglige lærersamarbejde på tværs af afdelinger og linjeskoler, hvor klasser kan sammensættes på nye måder. Særligt i udskolingen er der gode muligheder for indførelse af linjer, da de ældre elever har lettere ved at transportere sig mellem afdelingerne. Den fælles ledelse af flere afdelinger giver en grad af fleksibilitet, f. eks. til at tilbyde klasseskift til en anden afdeling, hvor strukturen bedre understøtter elevens behov. Skoleledelserne peger dog også på udfordringen i, at de forventede økonomiske gevinster ikke kan hentes, hvis klasserne ikke kan optimeres ved at fordele distriktets elever på afdelingerne. Der peges endvidere på, at der kan være et væsentligt tidsforbrug forbundet med koordination i de sammenlagte skoler, hvor størrelsen og kompleksiteten forøges især i det første år, hvor lederne skal finde hinanden i den nye struktur. Faglige resultater Udviklingen i karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver (tabel 4.1) viser, at Hillerøds folkeskoler i perioden ligger betydeligt over landsgennemsnittet i landets 98 kommuner. Ses der bort fra ordenskarakterer i dansk, har Hillerøds folkeskoler placeret sig i top 34 i samtlige fag i hele perioden. Skolerne klarer sig særlig godt i mundtlig dansk (top 10 i hele perioden), men også i skriftlig dansk og matematiske færdigheder ligger Hillerød fortsat i top 15. Der kan være en opmærksomhed i forhold til 1 Placeringen for 2012 er ukendt, da landsgennemsnittet ikke er frigivet ved Kvalitetsrapportens færdiggørelse.

5 K v a l i t e t s r a p p o r t / Side 5 skriftlig dansk og fysik/kemi, hvor skolerne samlet set har oplevet et fald, så de i 2011 ligger uden for top 30. Karaktererne for 2012 kan endnu ikke sammenlignes med landsgennemsnittet, men det fremgår, at skolerne samlet set er steget med 0,3 karakterpoint siden Set over hele perioden ( ) ligger karakterniveauet dog forholdsvis stabilt i intervallet mellem 6,7 og 7,2. Overgangen fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse bør fremhæves som en vigtig effekt af skolernes indsatser. Et af målene i udviklings- og planstrategien er, at alle unge tager en uddannelse. Den seneste opgørelse fra 2011 (Tabel ) viser, at flere 9. klasseelever i Hillerød end på landsplan fortsætter på en gymnasial uddannelse, mens færre elever vælger en erhvervsuddannelse og den samme andel som i resten af landet vælger et 10. klassetilbud. For 10. klasseafgangselever gør det sig tilsvarende gældende, at en høj andel fortsætter i gymnasial uddannelse, mens en relativ lav andel vælger en erhvervsuddannelse sammenlignet med landsgennemsnittet. Med hensyn til effekten i forhold til gennemførelse af ungdomsuddannelse er det væsentligt at bemærke, at overgange fra 9. klasse til ungdomsuddannelse ikke bør ses isoleret. En omfattende undersøgelse fra SFI har således påvist, at der stort set ingen sammenhæng er mellem, at skolen på den ene side er god til at få eleverne i gang lige efter 9. klasse, og at skolen på den anden side er god til at få eleverne til at gennemføre en ungdomsuddannelse. 2 Undersøgelsen viser endvidere, at elever som tager en 10. klasse har større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse på 4 år, end elever der påbegynder en ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse, til trods for, at de har 5 år til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Overgangene bør hermed betragtes samlet for 9. og 10. klasse, hvor der er en klar sammenhæng, mellem antallet der påbegynder ungdomsuddannelse, og antallet der gennemfører. Resultaterne af de kommunale tests i 0. og 1. klasse viser en generel fremgang de seneste år. Dog er der sket en mindre tilbagegang i resultatet af Forlyd-testen i 0. klasse fra 2011 til Skolevirksomhedsplanerne viser, at skolernes ledelser i høj grad har fokus på elevernes faglige resultater. Flere skoleledelser hæfter sig ved en fremgang i resultaterne af afgangsprøverne. Generelt er der fokus på at øge elevernes læring gennem forskellige initiativer, der er i gangsat rundt omkring på skolerne. Eksempelvis er der på flere skoler etableret lektiecaféer, læsebånd med henblik på udvikling af læsefærdigheder, et øget undervisningstimetal og forbedringer af det fysiske læringsmiljø. Det er Hillerød Kommunes målsætning at ligge i top 10 i dansk og matematik målt ved karakterer til afgangsprøven, og kommunes socioøkonomiske profil sammenholdt med resten af landet giver en forventning om, at dette mål kan indfris indenfor en kortere årrække. Skoleafdelingen vurderer, at de nuværende faglige resultater giver anledning til fortsat fokus på dansk, samt intensiveret fokus på matematik og naturfag. Skoleafdelingen anerkender skolernes indsatser ift. elevernes faglige resultater, og ser frem til at følge effekten af disse indsatser i de kommende år. Samtidig er det helt afgørende at sætte de faglige resultater og elevernes faglige uddannelsesparathed ind i en større kontekst, sådan som det også sker i folkeskolelovens formålsparagraf. Elevernes sociale og 2 SFI 2010: Veje til ungdomsuddannelse 1

6 K v a l i t e t s r a p p o r t / Side 6 personlige ressourcer er mindst lige så vigtige for, at de kan udvikle sig til at være aktive borgere i vores demokrati og have forudsætninger for at medskabe et meningsfuldt liv. Elevtrivsel Alle folkeskoler i Hillerød Kommuner har gennemført Dansk Center for Undervisningsmiljøs termometermåling i efteråret Det er første gang, at alle skoler gennemfører undersøgelsen. Tabel 5.1 og 5.2 viser, at skolerne i Hillerød Kommune på alle klassetrin ligger på eller lidt under landsgennemsnittet inden for alle emner. Den generelle tilfredshed ligger på niveau med landsgennemsnittet 8.7 point ud af 10 i indskolingen og 8 point ud af 10 på de øvrige klassetrin. Det er således en generel tendens, at elever i indskolingen er mere tilfredse med skolen inden for alle emner. Det er tilfredsstillende, at Hillerød Kommunes folkeskoler ligger på landsgennemsnittet for kategorien Generel tilfredshed. Dermed opfyldes Børne- og Familieudvalgets udviklingsmål om, at elevernes trivsel, skal ligge på landsgennemsnittet i relation til indsatsområderne sunde børn og inklusion. Undersøgelsen viser dog også, at der er områder inden for elevernes trivsel, som der bør arbejdes med. Generelt er der en større uligevægt mellem de forskellige emner på mellemtrinet og i udskolingen. Det er især emnerne Rammer 2 (elevernes vurdering af indretningen og indeklimaet i klasselokalet), Det fysiske/æstetiske miljø og Aktivitetsmulighederne, som eleverne på mellemtrinet og i udskolingen vurderer dårligst. Derimod viser undersøgelsen, at samme gruppe vurderer Klassen og Kammeraterne, Kost og Rygning, Mobning, Social Trivsel samt Sikkerhed mere positivt. Indsatser herunder inklusion Da det har været en væsentlig politisk målsætning at hæve undervisningstimetallet, opsummeres udviklingen her. Skolerne i Hillerød Kommune har samlet set gennemgået en positiv udvikling i perioden 2010/2011 til 2012/2013 (tabel ). Mens skolerne i gennemsnit lå under det vejledende timetal i 2010/2011 blev det i 2011/2012 hævet op over det det vejledende timetal, hvor kun én skole lå under. Det foreløbige tal for 2012/ viser, at skolerne igen har formået at hæve timetallet, så alle skoler nu ligger over det vejledende timetal. Det bemærkes, at nogle fag på nogle klassetrin fortsat kan ligge under det vejledende timetal, men ud fra en helhedsbetragtning om, at det er elevens samlede uddannelsesforløb, der bør vurderes, fokuseres der her på gennemsnitstimetal på tværs af årgange og fag. Skolevirksomhedsplanerne viser, at der er en gennemgående opmærksomhed på den kommende implementering af den nye budget- og visitationsmodel for specialundervisning på skolerne. Der er stor bevågenhed i de pædagogiske ledelsesteam på inkluderende læringsmiljøer, og der er generel tiltro til at indførelsen af LP-modellen og udviklingen af ressourceteam/-centre(fx KIT-teams) vil kvalificere samarbejdet på skolerne og skabe systematik omkring inklusionen af børn med særlige behov i almenmiljøet og øget inklusion for alle børn. I dette arbejde er der fokus på at fastholde udviklingen med at skabe endnu tættere samarbejde mellem pædagoger og lærere på tværs af SFO og skole. Nogle af de pædagogiske ledelsesteam udtrykker, at der venter en tung kommunikativ opgave for ledelsesteamene for at opnå en generel oplevelse af, at inkluderende læringsmiljøer er en fælles udfordring, der skal løses på 3 Der afventes endelig kvalitetssikring i forbindelse med grundskoleindberetningen til UNI-C.

7 K v a l i t e t s r a p p o r t / Side 7 tværs af ledelse, medarbejdere (i SFO og skole), elever og forældre. Skolevirksomhedsplanerne afspejler, at der i høj grad arbejdes med at fastholde og videreudvikle et velfungerende forældresamarbejde. De pædagogiske ledelsesteam har fokus på generelt at have en god og konstruktiv dialog med forældrene, herunder betydningen af forældres rolle i at understøtte inklusion, og samtidig inddrage forældrene i processen omkring forebyggende indsatser Lovændringen pr. april 2012 betyder, at specialundervisning og anden specialpædagogisk indsats fremover udelukkende omfatter indsatser på 9 timer (klokketimer) eller derover. Indsatser under 9 timer forstås som supplerende undervisning. Det er skoleafdelingens vurdering, at der fortsat er behov for at skabe rammer og systematik i skolernes arbejde med såvel supplerende undervisning som specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Lovændringen samt den nye budget- og visitationsmodel for specialundervisning er anledninger til øget opmærksomhed på videreudviklingen af inkluderende læringsmiljøer samt organisering, indhold og elevernes udbytte af indsatserne. Skoleafdelingen har ikke pt. grundlag for at give en helhedsvurdering af elevernes udbytte af supplerende undervisning eller specialundervisning, og emnet vil indgå i dialog mellem skolerne og Skoleafdelingen. Inden for undervisning i dansk som andetsprog har der i 2011/2012 været særlig opmærksomhed på at skabe rammer og systematik i arbejdet med undervisning af tosprogede elever. Systematikken skal bl.a. være med til at skabe fælles sprog tosprogede er alles ansvar i skolevæsenet med henblik på udviklingsarbejdet med undervisning af tosprogede elever. Skoleafdelingen vurderer, at denne indsats har skabt mere gennemsigtige og sammenhængende arbejdsgange, hvilket har medvirket til at styrke det faglige udbytte af undervisningen. Kendskabet til dansk som andetsprog er endvidere blevet udbredt til flere, og skolelederne har i højere grad sat emnet på dagsordenen i 2011/2012. Sammenfattende vurderer Skoleafdelingen, at der også for det kommende skoleår er behov for en målrettet indsats for at sikre, at tosprogede elever forlader folkeskolen med tilstrækkelige forudsætninger til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

8 K v a l i t e t s r a p p o r t / Side 8 1. Undervisning i tal Tabel 1.1 Skoler, elever og klasser 2011/2012 Bh. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. Sp. kl. M. kl. I alt I alt ex. bh. I alt ex. sp. + M. Frederiksborg Byskole Kl El Hillerød Vest Skolen Kl El Ålholm Kl El Alsønderup Kl El Hillerødsholmskolen Kl El Hillerødsholm Kl El Gadevang Kl El Grønnevang Skole Kl El Jespervej Kl El Nødebo Kl El Østervang Kl El Sophienborgskolen Kl El Kornmarkskolen Kl El Skævinge Kl El Lille Lyngby Kl El Hanebjerg Skole Kl El Brødeskov Kl El Gørløse Kl El Uvelse Kl El klasse Kl El I alt Kl El Kilde: Optælling pr. 5. september 2011 via. KMD-elev.

9 K v a l i t e t s r a p p o r t / Side 9 Tabel 1.2 Klassekvotient 2011/ /09 09/10 10/11 11/12 Frb. Byskole 22,7 21, ,9 Hillerød Vest 20,2 Ålholm 21,6 20,6 21,1 20,8 Alsønderup 19 20,9 20,2 19,4 Hillerødsholmskolen 20,2 20,7 20,1 20,2 Hillerødsholm 21 Gadevang 13,8 Grønnevang 20,7 Jespervej 20,9 20,8 21,6 20,8 Nødebo 24,5 Østervang 17 18,8 19,7 18,9 Sophienborg 20,6 21,3 23,9 24,1 Kornmarkskolen 21,8 Skævinge 19,4 20,6 20,1 22,5 Lille Lyngby 18,8 19,4 20,6 20 Hanebjerg Skole 21,6 Brødeskov 18,8 20,2 19,7 20,6 Gørløse 15,6 17,3 14,9 22,2 Uvelse 21,6 20,6 21,1 24,1 10. klasse 22,5 23,6 25,2 25,8 Gennemsnit Hillerød 19,9 20,8 20,7 21,4 Kilde: Optælling pr. 5. september 2011 via. KMD-elev. Beregning af klassekvotient er ekskl. specialklasser og modtagelsesklasser med udgangspunkt i tabel 1.1, dvs. vægtede gennemsnit. Tabel 1.3. Elever pr. lærer 2011/2012 Antal Lærere: (fratrukket ledere) 408,15 Elever (fratrukket bh.kl. elever) Elever pr. lærer: 12,8 Kilde: Optælling af elever pr. 5. september 2011 via. KMD-elev. Kriterier: Den planlagte normering for 2011/2012 sammenholdes med elevtal. Tabel 1.4 Planlagte timer 2011/ Frederiksborg Byskole Grønnevang Skole Jespervej Nødebo Østervang Hanebjerg Skole Brødeskov Gørløse Uvelse Hillerødsholmskolen Hillerødsholm Gadevang Hillerød Vest Skolen Ålholm Alsønderup Kornmarkskolen

10 K v a l i t e t s r a p p o r t / Side 10 Skævinge Lille Lyngby Sophienborgskolen klasseskolen Hillerød gennemsnit Kilde: Indberetninger til UNI-C i september Kriterier: Opgørelsen følger UNI-C vejledning, hvilket indebærer, at det totale timetal inkluderer valgfag, mens tysk/fransk kun tæller med én gang (faget med det højeste timetal indgår i totalen). Tabel 1.5 Planlagte timer 2012/ Frederiksborg Byskole Grønnevang Skole Jespervej Nødebo Østervang Hanebjerg Skole Brødeskov Gørløse Uvelse Hillerødsholmskolen Hillerødsholm Gadevang Hillerød Vest Skolen Ålholm Alsønderup Kornmarkskolen Skævinge Lille Lyngby Sophienborgskolen klasseskolen Hillerød gennemsnit Kilde: Indberetninger til UNI-C i september 2012 og spørgeskema til skolelederne. Kriterier: Opgørelsen følger UNI-C vejledning, hvilket indebærer, at det totale timetal inkluderer valgfag, mens tysk/fransk kun tæller med én gang (faget med det højeste timetal indgår i totalen). Ikke alle skoler har indberettet ved kvalitetsrapportens deadline, så der kan forekomme ændringer. For skoler med flere afdelinger indberettes kun på distriktsskoleniveau, så tallene på afdelingsniveau er fundet ved spørgeskema til skolelederne. Tabel 1.6 Gennemført undervisning pr. klassetrin 2011/ Frederiksborg Byskole 100% 97% 97% 97% 99% 97% 99% 98% 99% 99% Grønnevang Skole 100% 100% 100% 100% 100% 100% 98% 98% 98% 97% Jespervej 100% 100% 100% 100% 100% 100% Nødebo 100% 100% 100% 100% Østervang 100% 100% 100% 100% 100% 100% Hanebjerg Skole 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 98% 97% 99% Brødeskov 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 98% 97% 99% Gørløse 100% 100% 100% 100% 100% 100% Uvelse 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Hillerødsholmskolen 100% 100% 100% 100% 99% 99% 99% 98% 97% 97% Hillerødsholm 100% 100% 100% 100% 99% 99% 99% 98% 97% 97%

11 Dansk Dansk som 2. sprog Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/Kemi Geografi Biologi K v a l i t e t s r a p p o r t / Side 11 Gadevang 100% 100% 100% 100% Hillerød Vest Skolen 99% 99% 99% 99% 99% 99% 99% 98% 98% 97% Ålholm 100% 98% 99% 98% 99% 99% 98% 99% 97% 96% Alsønderup 99% 100% 100% 100% 100% 99% 99% 97% 98% 98% Kornmarkskolen 100% 100% 100% 100% 100% 99% 99% 97% 98% 100% Skævinge 100% 100% 100% 100% 100% 99% 99% 97% 98% 100% Lille Lyngby 100% 100% 100% 100% 99% 99% Sophienborg Skole 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 10. klasseskolen 96% Kilde: Spørgeskema til skoleledere i juni Den planlagte undervisning betragtes som gennemført, hvis: a) undervisning gennemføres som planlagt eller b) undervisningen varetages af en anden lærer fra teamet eller en vikar. Den planlagte undervisning betragtes IKKE som gennemført, hvis a) elever sendes hjem, b) en lærer fra en anden klasse fører tilsyn med klassen og c) elever sendes i SFO/klub eller anden form for opsyn. Tabel 1.7 Planlagt undervisning gennemført af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer 2011/2012 Frederiksborg Byskole Linjefag 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Tilsvarende Andet Grønnevang Skole Linjefag 100% 80% 100% 100% 100% 100% 100% 90% 100% Tilsvarende 20% 10% Andet Hanebjerg Skole Linjefag 97% 50% 95% 50% 50% 100% 100% 100% 100% Tilsvarende 3% 50% 5% 50% 50% Andet Hillerødsholmskolen Linjefag 80% 82% 88% 66% 100% 100% 50% 100% Tilsvarende 20% 90% 18% 12% 50% Andet 10% 33% Hillerød Vest Skolen Linjefag 88% 100% 71% 88% 92% 100% 100% 57% 100% Tilsvarende 12% 29% 12% 8% 43% Andet Kornmarkskolen Linjefag 60% 100% 75% 60% 50% 100% 60% 50% Tilsvarende 36% 25% 25% 50% 40% 50% Andet 4% 15% Sophienborgskolen Linjefag 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Tilsvarende Andet 10. klasseskolen Linjefag 100% 80% 100% 100% 100% 100% Tilsvarende 20% Andet

12 Kristendom Historie Samfundsfag Natur/Teknik Idræt Billedkunst Musik Sløjd Hjemkundskab Håndarbejde K v a l i t e t s r a p p o r t / Side /2012 Frederiksborg Byskole Grønnevang Skole Hanebjerg Skole Hillerødsholmskolen Hillerød Vest Skolen Kornmarkskole n Sophienborgsko len 10. klasseskolen Linjefag 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Tilsvarende Andet Linjefag 80% 90% 100% 70% 100% 80% 100% 100% 100% 100% Tilsvarende 20% 10% 20% 20% Andet 10% Linjefag 54% 54% 100% 53% 63% 83% 67% 67% 67% 50% Tilsvarende 46% 46% 47% 37% 17% 33% 33% 33% 50% Andet Linjefag 18% 48% 83% 46% 92% 92% 91% 100% 72% 100% Tilsvarende 82% 52% 17% 54% 8% 5% 28% Andet 3% 9% Linjefag 22% 50% 36% 81% 84% 79% 92% 100% 100% 100% Tilsvarende 30% 44% 64% 19% 16% 18% 8% Andet 48% 6% 3% Linjefag 45% 25% 20% 25% 85% 75% 90% 100% 100% 70% Tilsvarende 45% 75% 80% 75% 15% 15% 10% 20% Andet 10% 10% 10% Linjefag 80% 80% 100% 100% 100% 100% 100% 50% 100% 100% Tilsvarende 20% 20% 50% Andet Linjefag 100% 100% 100% Tilsvarende Andet Kilde: Spørgeskema til skoleledere i juni Kriterier: Andet blev i spørgeskemaet udfyldt som ingen af delene. Tabel 1.8 SFO-andel Andelen af elever i SFO ift. det samlede elevtal på klassetrin, hvor SFO tilbydes Bh. Kl 1.kl 2.kl 3.kl Frederiksborg. Byskole 100% 100% 100% 95% Hanebjerg Skole 88% 97% 98% 99% Hillerød Vest Skolen 98% 97% 94% 89% Hillerødsholmskolen 97% 97% 97% 97% Grønnevang Skole 99% 99% 100% 97% Kornmarkskolen 99% 100% 98% 96% Sophienborgskolen 100% 96% 98% 92% Hillerød I alt 96% 98% 98% 95% Kilde: KMD-elev pr. 5. september SFO-tallet og elevtallet er fratrukket elever, som går i specialklasser eller modtagelsesklasser. SFO-tallet for afd. Uvelse er opdelt på klasser ud fra elevernes fødselsår, da skolen består af aldersintegrerede hold og ikke klasser. Det betyder, at der en vis usikkerhed forbundet med SFO-tallene for Hanebjerg Skole.

13 K v a l i t e t s r a p p o r t / Side Særlige undervisningstilbud Tabel 2.1 Elevtal i specialklasser 2012 Antal elever 10. klasseskolen 5 KCV 30 Kompetencecenter Grønnevang 107 Hillerød i alt 142 Kilde: KMD-elev pr. 22. maj Tallene indeholder elever visiteret af Hillerød Kommune. Tabel 2.2 Elevtal i specialskoler i kommunen 2012 Harløse Skole Skolen ved Skoven Samlet antal elever Antal elever visiteret af Hillerød Kommune Antal elever visiteret af andre kommuner Kilde: KMD-elev pr. 22. maj Tabel 2.3 Elevtal, specialskoler uden for kommunen, dagbehandling, alternative foranstaltninger og antal anbragte børn 2012 Antal elever Specialskoler uden 29 for kommunen Dagbehandling 49 Alternative 8 foranstaltninger 1) Anbragte børn 26 Kilde: KMD-elev pr. 22. maj Tabel 2.4 Lærernormering til specialpædagogisk bistand 2011/2012 Fuldtidsstillinger Specialundervisning 22,5 Specialklasser 23,91 Læseklasser 9,05 Kilde: Planlagt normering i fuldtidsstillinger for 2011/2012.

14 K v a l i t e t s r a p p o r t / Side 14 Tabel 2.5 Specialundervisning og kompetencer Hvor stor en del af den planlagte undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse, pædagogisk speciale eller tilsvarende kompetencer? Specialundervisning varetaget af skolens støttecenter Undervisning i specialklasser Frederiksborg Byskole Linjefag 100% Tilsvarende Ingen af delene Grønnevang Skole Linjefag 60% 50% Tilsvarende 40% 30% Ingen af 20% delene Hanebjerg Skole Linjefag 40% Tilsvarende 60% Ingen af delene Hillerødsholmskolen Linjefag 100% Tilsvarende Ingen af delene Hillerød Vest Skolen Linjefag 100% Tilsvarende Ingen af delene Kornmarkskolen Linjefag 100% Tilsvarende Ingen af delene Sophienborgskolen Linjefag 100% Tilsvarende Ingen af delene 10. klasseskolen Linjefag 25% 50% Tilsvarende 50% Ingen af 25% 50% delene Kilde: Spørgeskema til skoleledere I juni 2012 Tabel 2.6 Elevtal Undervisning i dansk som andetsprog 2012 Antal elever der modtog undervisning i dansk som andetsprog Procentdel der modtog undervisning i dansk som andetsprog Frederiksborg Byskole 31 3,8% Grønnevang Skole ,8% Hanebjerg Skole 15 2,0% Hillerødsholmskolen 65 8,7% Hillerød Vest Skolen 92 9,9%

15 K v a l i t e t s r a p p o r t / Side 15 Kornmarkskolen 5 0,8% Sophienborgskolen 35 8,1% 10. klassesskolen 10 3,4% I alt Hillerød 473 8,2% Kilde: Spørgeskema til skolelederne i juni Dansk som andetsprog inkluderer ikke modtagelsesklasser Procentdel udregnes på baggrund af skolernes samlede elevtal inkl. modtagelsesklasser og specialklasser. Tabel 2.7 Lærernormering dansk som andetsprog Opgjort i lærernormering (fuldtidsstillinger) Dansk som andetsprog: 11,27 Kilde: Planlagt normering i fuldtidsstillinger for 2011/2012. Klager over den vidtgående specialundervisning Kvalitetsrapporten skal indeholde oplysninger om klager over kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. I skoleåret 2011/2012 har der været fire klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Derudover har der været tre klager til kommunalbestyrelsen.

16 K v a l i t e t s r a p p o r t / Side Økonomi og IT Tabel 3.1 Udgifter pr. elev i Regnskab 2011 (1) Kr./elev Frb. Byskole Hillerød Vest Hillerødsholmskolen Grønnevang (2) Sophienborg Kornmarkskolen Hanebjerg Skole klasseskolen Kilde: Regnskabstal for ) Omfatter udgifter for gruppering 23 til og med 56. Regnskabet er uden udgifter til lederløn, forvaltningspulje, skolebiblioteker og servicecenter. 2) Elevtallet er reduceret med 19, da disse elever er indskrevet på takstfinansierede pladser på Kompetencecenter Grønnevang. Udgifterne pr elev viser ret store forskelle mellem skolerne, men tallene skal tages med forbehold: Udgifter og elever i specialklasser indgår. Det betyder, at Grønnevang Skole, hvor kompetencecenteret er placeret, kommer ud med en meget høj gennemsnitlig udgift pr. elev. Desuden er der to specialklasser på 10. klasseskolen. Samtidig indgår der også udgifter og elever i modtagelsesklasser, hvilket er med til at gøre den gennemsnitlige udgift på Grønnevang Skole og 10. klasseskolen højere, end den ville have været uden modtagelsesklasserne. Tabel 3.2 Undervisningsmidler 2011 Udgifter til undervisningsmidler i 2011 (kr. pr. elev) Frederiksborg Byskole 1391 Grønnevang Skole 825,4 Hanebjerg Skole 1106 Hillerødsholmskolen 995 Hillerød Vest Skolen 663,41 Kornmarkskolen 2204 Sophienborgskolen klasseskolen 578 Pr. elev i Hillerød 1171,9 Kilde: Spørgeskema til skoleledere. Tallene er eksklusiv 0. klasser. Hvad der er undervisningsmidler beror på ledelsens skøn. Tabel 3.3 Kompetenceudviklingsmidler af lærere 2011 Ekstern kompetenceudvikling pr. fuldtidslærerstilling Intern kompetenceudvikling pr. fuldtidslærerstilling Samlet andel af lønsum anvendt på kompetenceudvikling 1) Total 2) Kr. Timer Kr. Timer Kr. Timer Frederiksborg ,75% 0,96% 1,71% Byskole Grønnevang Skole ,00% 1,12% 2,12% Hanebjerg Skole ,83% 2,36% 3,18%

17 Undervisningsandel af totale timer (inkl. ferie) Heraf specialundervisning Heraf specialklasser Opgaver tilknyttet undervisning Andre opgaver Ferie Totale timer Timer ekskl. ferie (nettoarbejdstid) K v a l i t e t s r a p p o r t / Side 17 Hillerødsholmskolen ,85% 0,88% 1,73% Hillerød Vest ,39% 1,47% 2,86% Skolen Kornmarkskolen ,88% 1,91% 2,80% Sophienborgskolen ,95% 2,39% 3,34% 10. klasseskolen ,53% 0,60% 1,12% Kilde: Spørgeskema til skoleledere. 1) Baseret på den gennemsnitlige lærerløn for regnskabsåret 2011 på kr er anvendt. 2) Omregning fra tid til kr. foretages ved at dividere det samlede timetal pr. fuldtidsstilling med 2011 årsnormen på 1672,4 timer. Tabel 3.4 Elever pr. undervisningscomputer 2012 Elever pr. undervisningscomputer Frederiksborg Byskole 5,7 Grønnevang Skole 4,5 Hanebjerg Skole 3,9 Hillerødsholmskolen 4,7 Hillerød Vest Skolen 4 Kornmarkskolen 2,9 Sophienborgskolen klassesskolen 3 Harløse Skole 1,32 KCV 1 Skolen ved Skoven 4,05 Kilde: Spørgeskema til skoleledere. Kun computere der er under 5 år gamle er medregnet. Både stationære og bærbare computere medregnes. Tabel 3.5 Ressourceforbrug- herunder lærernes undervisningsandel (ny opgørelsesmetode*) 2011/2012 Frederiksborg Byskole 36% 2% 0% 39% 12% 13% 100% 87% Hillerødsholmskolen 32% 3% 0% 37% 15% 16% 100% 84% Sophienborgskolen 36% 3% 0% 41% 12% 11% 100% 89% Hillerød Vest Skolen 33% 2% 0% 38% 15% 15% 100% 85% Grønnevang skole 34% 10% 9% 39% 13% 14% 100% 86% Hanebjerg Skole 34% 1% 0% 39% 13% 15% 100% 85% Kornmarkskolen 34% 1% 0% 39% 12% 14% 100% 86% 10. klasseskolen 40% 7% 7% 19% 28% 13% 100% 87% Total 34,4% 4,5% 3,0% 37,5% 14% 14% 100% 86% Kilde: Indberetninger til UNI-C i september For kornmarkskolen er opgørelsen efterfølgende blevet tilsendt skoleafdelingen.

18 K v a l i t e t s r a p p o r t / Side 18 *Det bemærkes, at undervisningsandelen her opgøres som andel af det totale antal timer inkl. ferie og helligdage. Dette er i overensstemmelse med den praksis Ministeriet for Børn og Undervisning benytter til benchmarking. I tidligere kvalitetsrapporter er undervisningsandelen dog opgjort som andelen af nettoarbejdstiden dvs. ekskl. ferie og helligdage. Denne andel udgør til sammenligning følgende: 2009/2010: 37,8, 2010/2011: 37,7 og 2011/2012: 39,9. De tal skal ses i forhold til den politiske målsætning om, at minimum 40 % af lærernes nettoarbejdstid anvendes til undervisning Stigningen er primært båret af en markant stigning i 10. klasseskolens undervisningsandel.

19 Læsning Retskrivning Skriftlig fremstilling Orden Mundtlig Færdigheder Problemløsning Skriftlig (kun 10. kl.) Mundtlig (kun 10. kl.) Skriftlig (kun 10. kl.) Mundtlig Mundtlig/praktisk Gnm. snit ekskl. orden K v a l i t e t s r a p p o r t / Side Faglige resultater Tabel 4.1 Folkeskolens afgangsprøve Dansk Matematik Engelsk Fysik /Kemi Skole Frederiksborg Byskole ,9 6,4 5,5 5,8 8,4 7,8 6, ,1 5,1 6, ,6 6,9 7,6 6 8,2 8,7 8, ,5 6,2 7, ,9 6, ,2 6,9 6, ,8 5,8 7, ,5 7,7 7,7 6,9 7,9 8,4 8, ,1 7,8 Hanebjerg Skole ,8 6,8 5,7 6,8 8,8 9,3 7, ,7 6,1 7, ,7 5,2 7,5 8,9 7, ,7 5,8 7, ,4 7,7 6,9 6,3 7,6 8,1 7, ,7 7 7, ,6 7,3 7,1 7,2 7,6 7,7 6, ,9 6,7 7,3 Hillerødsholmskolen , ,5 8, ,3 7,4 7, ,6 6,4 6,6 4,7 7,1 7,3 6, ,1 6,5 6, , ,2 7,9 5,9 5, ,7 5,7 6, ,6 6,7 6,6 6,9 7,9 6, ,5 6,6 6,9 Hillerød Vest Skolen ,8 6,3 6,3 6,4 7,5 8,7 7, ,5 7,4 7, ,2 6,5 6,5 5,2 7,1 8,7 6, ,1 6,9 7, ,9 5,8 5,9 4,6 7,7 7,3 6, ,9 7,4 6, ,0 6,7 7,1 5,8 7,7 7,7 6, ,2 6,0 7,2 Grønnevang Skole ,6 6,3 5,0 5,1 6,7 8,6 7, ,3 6,5 6, ,0 7,5 7,0 5,6 8,5 9,1 8, ,5 7,5 7, ,2 6,7 6,7 5,6 8,2 7,4 6, ,5 6,9 7, ,3 6,2 5,4 4,8 8,0 7,0 6, ,4 6,5 6,7 Kornmarkskolen ,3 5,6 5,8 5 6,9 7,4 6, ,3 5,3 6, , ,5 7,3 6,6 5, ,9 4,5 5, ,5 4,6 5,9 3,9 6,2 6,2 5, ,1 4,5 5, ,4 6,8 6,4 4,4 7,8 6,6 5, ,2 4,3 6,3 10. klasseskolen Hillerød gennemsnit (ekskl. 10. klasse) Landsgennemsnit (ekskl. 10. klasse) Hillerøds placering blandt 98 kommuner ,4-7, ,5 5,4 6,1 6,5-6, ,3-7, ,5 5,2 5,4 7-5, ,7-7, ,4 4,8 6,5 7,6-6, ,8 6,2 5,7 5,9 7,7 8,4 7,3 7,4 6,4 6, ,7 6,6 6,7 5,4 7,7 8,3 7,4 7,5 6,3 7, ,1 6,3 6,4 5,3 7,8 6,9 6,3 7,7 6,2 6, ,8 6,7 6,6 5,9 7,8 7,3 6, ,9 6,3 7, ,4 5,5 5,3 7 7,6 6, ,8 5,7 6, ,1 6,2 6,1 5,5 7,1 7,5 6, ,8 6, ,2 6,3 5,7 7,3 6,6 5, ,2 6 6,

20 K v a l i t e t s r a p p o r t / Side 20 Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning via. KMD-elev (for 2012) og UNI-C s statistikbank (øvrige år). Landsgennemsnit for 2011/2012 offentliggøres efter kvalitetsrapportens færdiggørelse, så det er udeladt i denne tabel. Alle gennemsnit er vægtede i forhold til antallet af afgangselever og inkluderer kun folkeskoler i modsætning til tidligere kvalitetsrapporter. Placering blandt landets kommuner afgøres af, hvor mange kommuner som gennemsnitligt har højere karakterer i de enkelte fag. Dvs. ved lighed (opgøres kun med ét decimal) placeres Hillerød Kommune på den højest mulige plads. Figur 4.2 Kommunal test: Forlyd (0. klasse) A Bedst B C Middel D E Under middel F 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Spørgeskema til skolelederne i juni Figuren angiver resultater for Hillerød Kommunes folkeskoler med undtagelse af Hillerød Vest Skolen som i stedet har anvendt sprogvurderingsmateriale udarbejdet af Syddansk Universitet. Figur 4.3 Kommunal test: Udpegning af bogstav (0. klasse) A Bedst B C Middel D E Under middel F 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Spørgeskema til skolelederne i juni 2012 Figuren angiver resultater for Hillerød Kommunes folkeskoler med undtagelse af Hillerød Vest Skolen som i stedet har anvendt sprogvurderingsmateriale udarbejdet af Syddansk Universitet.

21 K v a l i t e t s r a p p o r t / Side 21 Figur 4.4 Kommunal test: Ord stille læsningsprøve OS64 (1. klasse) A-3A Hurtigt og fejlfrit 1B Knap så hurtig læsning 2B 3B C Lidt langsommere og med enkelte fejl 2C 0% 20% 40% 60% 80% 100% 3C Langsomt og flere fejl Kilde: Spørgeskema til skolelederne i juni 2012 Figuren angiver resultater for Hillerød Kommunes folkeskoler. Figur 4.5 Kommunal test: MAT 1 (1. klasse) 2012 Sikkert indlært (C7-C10) Middel (C4-C6) 2011 Vanskeligheder eller usikkert indlært (C0-C3) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Spørgeskema til skolelederne i juni 2012 Figuren angiver resultater for Hillerød Kommunes folkeskoler med undtagelse af Hillerød Vest Skolen.

22 K v a l i t e t s r a p p o r t / Side 22 Tabel 4.6 Overgang fra 9. klasse (3 mdr. efter afsluttet grundskole) Fra skole Til uddannelse Frederiksborg Byskole Ukendt/EUD 13% 7% 5% 5% Grundskolen 56% 46% 35% 49% Gymnasiale uddannelser 31% 46% 60% 46% Hanebjerg ( afd. Brødeskov) Ukendt/EUD 11% 10% 11% 10% Grundskolen 42% 48% 50% 48% Gymnasiale uddannelser 47% 42% 39% 42% Hillerødsholmskolen Ukendt/EUD 22% 12% 11% 9% Grundskolen 48% 50% 58% 48% Gymnasiale uddannelser 31% 38% 31% 43% Hillerød Vest Skolen Ukendt/EUD 12% 10% 17% 7% Grundskolen 52% 33% 49% 48% Gymnasiale uddannelser 37% 57% 34% 46% Hillerød Vest Skolen, afd. Alsønderup Hillerød Vest Skolen, afd. Ålholm Ukendt/EUD 7% 18% 14% 6% Grundskolen 57% 24% 50% 47% Gymnasiale uddannelser 37% 59% 36% 47% Ukendt/EUD 14% 5% 18% 7% Grundskolen 49% 39% 49% 48% Gymnasiale uddannelser 37% 55% 33% 45% Grønnevang samlet Ukendt/EUD 13% 7% 5% 8% Grundskolen 59% 55% 50% 50% Gymnasiale uddannelser 28% 38% 46% 41% Grønnevang Skole, afd. J Ukendt/EUD 14% 2% 3% 0% Grundskolen 52% 57% 40% 41% Gymnasiale uddannelser 34% 41% 57% 51% Grønnevang Skole, afd. Ø Ukendt/EUD 13% 15% 6% 8% Grundskolen 72% 52% 68% 68% Gymnasiale uddannelser 16% 33% 26% 24% Kornmarkskolen (afd. Skævinge) Ukendt/EUD 15% 11% 6% 27% Grundskolen 60% 56% 53% 61% Gymnasiale uddannelser 26% 32% 41% 11% Hillerød Kommune Uoplyst/ukendt 7% 6% 5% 7% Grundskolen 53% 48% 49% 50% Gymnasiale uddannelser 32% 43% 42% 40% Erhvervsuddannelse 7% 3% 4% 4% Kilde: Uni-C s statistikbank. Filter: Hillerød Kommune, Folkeskoler, 3 mdr. efter endt 9. klasse. Celler med under 5 elever fremgår ikke, så kategorien erhvervsuddannelse er lagt sammen med øvrige ukendte. Erhvervsuddannelse fremgår dog af totalen for Hillerød Kommune.

23 K v a l i t e t s r a p p o r t / Side 23 Tabel 4.7 Overgang fra 10. klasse (3 mdr. efter afsluttet grundskole) Uoplyst/ukendt 28% 25% 19% 17% Grundskolen 5% 2% 1% 1% Forberedende uddannelser 1% 2% 5% 5% Gymnasiale uddannelser 39% 49% 51% 54% Erhvervsfaglige uddannelser 27% 21% 23% 24% Total 100% 100% 100% 100% Kilde: Uni-C s statistikbank. En del af uoplyst/ukendt kategorien er udtryk for, at uddannelser med mindre end 5 elever ikke fremgår af statistikbanken. Ukendt/Uoplyst er således ikke udtryk for andelen der ikke starter på ungdomsuddannelse. Tabel 4.8 Sammenligning af 9. klasseovergang med landsgennemsnit 2011 Uoplyst/ukendt 10. klasse mv. Gymnasial EUD Hillerød 7% 50% 40% 4% Landsgennemsnit 6% 51% 34% 8% Kilde: Uni-C s statistikbank. Filter: Folkeskoler, 3 mdr. efter endt 9. klasse. En del af Uoplyst/ukendt kategorien er udtryk for, at uddannelser, hvor mindre en 5 elever starter ikke fremgår af statistikbanken. Ukendt/Uoplyst er således ikke udtryk for andelen der ikke starter på ungdomsuddannelse. Tabel 4.9 Sammenligning af 10. klasseovergang med landsgennemsnit 2011 Uoplyst/ukendt Grundskolen Forberedende Gymnasial EUD Hillerød 17% 1% 5% 54% 24% Landsgennemsnit 16% 1% 4% 46% 34% Kilde: Uni-C s statistikbank. Filter for landsgennemsnit: Folkeskoler, 3 mdr. efter endt 10. klasse. En del af uoplyst/ukendt kategorien er udtryk for, at uddannelser med mindre end 5 elever ikke fremgår af statistikbanken. Ukendt/Uoplyst er således ikke udtryk for andelen der ikke starter på ungdomsuddannelse.

24 K v a l i t e t s r a p p o r t / Side Trivsel Tabel 5.1 DCUM termometerundersøgelse af elevtrivsel klasse Landsgennemsnit Hillerød Kommune Tabel 5.2 DCUM termometerundersøgelse af elevtrivsel klasse Landsgennemsnit Hillerød Kommune Kilde: Udtræk fra DCUM Termometeret Termometermålingen omfatter en række spørgsmål, som i ovenstående graf er samlet i emner. Elevernes besvarelser er beregnet ud fra point fra 0 til 10, hvor 10 er det bedste. DCUMs pointberegning sker på baggrund af en vægtning af de enkelte spørgsmål ud fra det emne, som det skal belyse, samt af de svarmuligheder, der hører til det enkelte spørgsmål. Rammer 1 omfatter spørgsmål vedr. klasselokaler, faglokaler, toiletforhold, udeareal, kantine, udsmykning mv. Rammer 2 omfatter spørgsmål vedr. arbejdsforhold i klasselokalet, herunder vurdering af tavle, møbler, indeklima mv.

25 K v a l i t e t s r a p p o r t / Side 25 Tabel 5.3 Elevfravær 2011/2012 Sygdom Andet lovligt fravær Ulovligt fravær Total Frederiksborg Byskole 4,1% 1,7% 0,6% 6,4% Hanebjerg Skole 3,4% 1,7% 0,2% 5,3% afd. Brødeskov 3,9% 1,9% 0,3% 6,1% afd. Gørløse 2,7% 1,1% 0,1% 3,9% afd. Uvelse 2,9% 1,5% 0,1% 4,5% Hillerødsholmskolen 3,7% 2,0% 1,1% 6,8% Hillerød Vest Skolen 3,4% 1,7% 0,3% 5,4% afd. Ålholm 2,9% 1,4% 0,3% 4,6% afd. Alsønderup 4,0% 2,2% 0,3% 6,5% Grønnevang Skole 3,5% 1,4% 0,6% 5,4% afd. Jespervej 3,5% 1,2% 0,1% 4,8% afd. Nødebo 2,3% 1,8% 0,1% 4,1% afd. Østervang 3,6% 1,5% 1,2% 6,4% Kornmarkskolen 3,0% 1,6% 0,7% 5,2% afd. Skævinge 3,2% 1,6% 0,5% 5,3% afd. Ll. Lyngby 2,4% 1,3% 1,4% 5,1% Sophienborg 3,3% 1,5% 0,5% 5,3% 10. klasseskolen 5,3% Skolen ved Skoven 4,3% 2,9% 0,4% 7,5% Harløse Skole 3,8% 3,4% 0,2% 7,4% Kilde: KMD-elev. Kriterier: Udtrækket er lavet for perioden 1/8-11 til 30/6-12. Herfra er undtaget Hillerødsholmskolen, hvor tallene beror på skolens egen besvarelse pga. manglende data i KMD-elev. 10. klasseskolen har tilsvarende selv udfyldt fraværet, da de ikke benytter KMDelev. Tabel 5.4 Lærerfravær Lærerfravær som andel af skolens/afdelingens samlede lærertimer 2011/2012 Sygdom (kortere varighed) Langtidssygdom (sygdom i en sammenhængende periode på mere end 14 dage) Barns 1. og 2. sygedag Oms. dage Afholdte feriefridage Kurser, møder og andre arbejdsopga ver for skolen Andet I alt Frederiksborg 4,4% 2,0% 0,6% 0,2% 0,0% 3,1% 0,0% 10,3% Byskole Grønnevang 5,1% 2,9% 0,8% 0,3% 0,2% 1,1% 0,0% 10,5% Skole Hanebjerg Skole 1,6% 1,0% 0,4% 0,4% 0,0% 1,1% 0,9% 5,4% Brødeskov 1,6% 2,1% 0,4% 0,2% 0,0% 1,2% 1,2% 6,7% Gørløse 2,0% 0,8% 0,3% 0,6% 0,0% 1,9% 1,6% 7,2% Uvelse 1,1% 0,0% 0,4% 0,5% 0,0% 0,2% 0,0% 2,2% Hillerødsholmskolen 4,3% 2,7% 0,4% 0,2% 0,0% 1,1% 0,2% 8,8% Hillerød Vest 3,7% 6,2% 0,9% 0,4% 0,0% 2,1% 2,7% 16,0% Skolen Kornmarkskolen 2,8% 1,0% 0,6% 0,3% 1,1% 1,1% 0,3% 7,2%

26 K v a l i t e t s r a p p o r t / Side 26 Skævinge 3,0% 0,6% 0,7% 0,4% 0,9% 1,1% 0,2% 7,0% Lille Lyngby 2,4% 2,3% 0,0% 0,1% 1,9% 1,1% 0,4% 8,1% Sophienborg- 3,1% 1,8% 1,2% 0,3% 0,0% 0,3% 0,0% 6,6% skolen 10. klasseskolen 6,6% 0,7% 1,1% 0,4% 0,1% 1,2% 0,1% 10,2% Harløse Skole 3,7% 0,5% 0,8% 0,3% 0,9% 1,2% 0,0% 7,4% KCV 4,3% 19,3% 0,4% 0,3% 0,6% 1,7% 0,0% 26,6 % Skolen ved Skoven* 1,8 % 0,8 % 0,4% 0,2 % ,3 % Kilde: Spørgeskema til skolelederne i juni *Fravær for Skolen ved Skoven udtrukket centralt via. programmet Targit. Derfor er kategoriseringen anderledes: Ingen data for 3 kategorier og tallet i barns 1. og 2. sygedag omfatter kun barns 1. sygedag.

27 K v a l i t e t s r a p p o r t / Side Skolevirksomhedsplaner De pædagogiske ledelsesteam på skolerne har udarbejdet en skolevirksomhedsplan, som har til formål, at det enkelte ledelsesteam vurderer skolens hidtidige udvikling og udpeger skolens fremtidige udviklingsretning. Skolevirksomhedsplanerne fungerer således som et arbejdsredskab for skolens ledelsesteam, samtidig med at de er et dialogredskab mellem skolerne og skoleafdelingen. Der afholdes skolesamtaler mellem den enkelte skole og skolechefen på baggrund af skolevirksomhedsplanen. Nedenfor følger skolernes skolevirksomhedsplaner. 6.1 Frederiksborg Byskole 1. Vores skole i det fælles skolevæsen Vurdér hvad der har været skolens største succes(er) i skoleåret 2011/12? Frederiksborg Byskolen har i skoleåret 2011/12 haft flere succeser som f.eks. En økonomisk bundlinje på minus 31,-, trods akutte investeringsbehov sidst på året. Et fagliglæsebånd over et halvår, som ekstra fag. Inkludere over 80 elever på skolen over hele skoleåret. Alle lærere har gennemgået et klasserumsledelse/inklusion s kursus i UCC regi. MED repræsentanterne har gennemgået MED uddannelsen Alle medarbejdere i vores kompetencecenteret har fået et kompetence løft. Alle pædagoger på SFO Byskolen gennemgik Hillerød uddannelsen Alle medarbejdere på SFO gennemgik kompetenceudviklingsforløb i idræt, leg og bevægelse Alle medarbejdere deltog i SFO konference om hverdagsliv og børnefællesskaber i SFO Den største succes, vi kan se tilbage på, er vores alternativ uge (uge 38) under overskriften: Den skønne skole. I uge løb Den skønne Skole af stablen. Eleverne var på blandede hold, som alle tog udgangspunktet i at forskønne vores skole. Det kunne konkret ske ved at gøre områder på skolen pænere, lave underholdning/film/avis og skabe produkter, der skulle sælges om torsdagen, hvor skolen var åben for alle forældre, søskende, bedsteforældre og venner. Vi havde omkring mennesker i de to timer, arrangementet varede. De penge, der kom ind, skulle gå til en koldtvandsautomat og en boldkube til især mellemtrinet. Ugen var en stor succes både pædagogisk og besøgsmæssigt. Hvad har været skolens største udfordringer i skoleåret En god skole kræver i høj grad en ledelse, der har tid til at være på forkant. Især vedrørende nye tiltag, der sættes i værk fra dem selv og de forskellige tiltag, der kommer fra det politiske niveau. Denne tid har været en mangelvare, og personale har til tider oplevet en noget presse ledelse, som ikke kan siges at have været på forkant, kun på kant. Dette skyldes i højgrad, at der har manglet en afdelingsleder i over 1½ år, på Stubbevangskolen på grund af sygdom. Stubbevangskolen referer organisatorisk Byskolen. Det har kunnet mærkes, at 3 ledere skulle varetage 4 lederes arbejde i en så lang periode. Hvilke særlige udfordringer står skolen overfor i skoleåret (tag gerne afsæt i vedhæftede talmateriale) Inklusion vil være den altoverskyggende udfordring for Frederiksborg Byskole. Ikke kun i skoleåret 2012/13, men flere år frem i tiden. Udfordringerne med økonomien, indskrivelser af mange elever løbende og faglighed. Herunder at få flere unge mennesker til at komme på en ungdomsuddannelse med de rigtige kompetencer. Det er også en udfordring at fastholde den gode trivsel for eleverne og skolens ansatte. Dog har vi et rigtig godt tag her på, og skal bare vedligeholde denne proces. Hvilke initiativer er igangsat eller vil blive igangsat af skolen for at løse de udfordringer? Inklusion, der skal virke, kræver mange forskellige initiativer på flere områder. Derfor har vi også sat ind mange steder og på niveauer.

28 K v a l i t e t s r a p p o r t / Side 28 Oversigt over initiativer på Frederiksborg Byskole, der skal understøtte inklusionen på skolen nu og i fremtiden, både direkte og indirekte: Lærere og pædagoger får et kompetenceløft samlet. o Vi flytter en del af efteruddannelsesmidlerne til et lokalt udviklingsforløb med fokus på forskellig redskaber, der kan bruges direkte i hverdagen af lærerne og pædagogerne i deres arbejde med eleverne. Dermed bliver fokus at fastholde eleverne i en positiv udvikling selv om, enkelte har markante problemer med at honorere de krav, en skole kan have. o Alle pædagogmedhjælpere fra SFO kommer på Hillerød uddannelsen i Fasthold vores tilbud om M-kursus på skolen. o Skolen har i over 3 år arbejdet med et engelskkoncept, hvor forældre og børn går i skole sammen, hvor der er fokus på hvordan samspillet kan styrkes. Konceptet har vi udviklet på, så det passer vores målgruppe bedre, og det vil vi forsætte med i fremtiden Flyverfunktion i børnehaveklassen. o I dette skoleår har vi mulighed for at afprøve en blødere skolestart for de elever, der skulle have brug for det, idet vi har 4 børnehaveklasseledere i tre klasser. Dette tiltag vil vi løbende udvikle på igennem skoleåret. En arbejdsgruppe med fokus på inklusion. o Der er i år nedsat en arbejdsgruppe bestående af lærere og ledelse, der skal arbejde med hvilke tiltag, Frederiksborg Byskole i fremtiden skal have for at inklusion bliver en styrke for alle på skolen. o Personaledag for SFO personale vedr. inklusion i januar Fastholde et højt informationsniveau på skolen. o Dette gælder både direkte til de enkelte hjem igennem skole/hjemsamarbejder bl.a. i forbindelse med elevplanerne. I dette skoleår er 3 klasser med i et projekt med titlen Min uddannelse, hvor elevplanerne og uddannelsesplanerne bliver til et dokument. Dette sker i samarbejde med UU-vejlederen på skolen. o Vi fastholder vores fælles forældremøder for de forskellige afdelinger i løbet af efteråret. o Nyhedsbrev fra ledelsen én gang om måneden. Nyhedsbrevet vil bl.a. handle om skolen som helhed, hvilke tiltag arbejder vi med, og hvad sker der på inklusionsfronten i Danmark, og hvad vil det betyde for måden, vi arbejder på her på Byskolen. Skolebestyrelsen vil også skrive i dette Nyhedsbrev. Nyhedsbrev en gang om måneden fra SFO Byskolens 3 afdelinger samt nyhedsbrev fra leder. Herudover løbende informationer på intra til forældrene. Hjælp til de ansatte. o Udover efteruddannelse af de ansatte, så vil ledelsen fastholde og videreudvikle på begrebet Den langtidsraske medarbejder for herigennem at have fokus på personalets motivation og arbejdsglæde. Derfor vil ledelsen også prioritere åben dør politikken meget højt i deres tilrettelæggelse af deres arbejde. Løbende fokus på arbejdsglæde og trivsel på SFO. Afholdelse af omsorgssamtaler ved øget sygefravær og langtidssygdom. Anonymiseret sygefraværsstatistik formidles månedligt til de ansatte. Hvilke virkninger forventes disse initiativer at få? Alle disse tiltag skal være med til at sikre at alle elever skal og kan lærer på Frederiksborg Byskole. Tiltagene er ikke statiske men hele tiden i udvikling, så vi kan løfte inklusion bedst muligt. Derfor vil der i fremtiden bliver sat flere tiltag i værk og andre forsvinde i denne proces. 2. Skolevirksomhedsplanens proces Hvordan inddrages skolebestyrelsen i arbejdet med kvalitetsrapporten? (Datarapport,