Unge-strategi for Aalborg Kommune

Transkript

1 Unge-strategi for Aalborg Kommune Aalborg Kommune 25.oktober 21

2 2 Indhold Indledning Flere unge i uddannelse... 5 Vi skal hjælpe de unge med til at træffe kvalificerede valg... 5 Vi skal turde tænke langsigtet Partnerskab er vejen frem Grunden lægges i barndommen Flest mulige skal have en uddannelse Vejledning skal virke Godt i gang gennem brobygning og håndholdt indsats Flest mulige skal gennemføre Styrket indsats for de, der ikke kommer i gang Styrket samspil mellem Familie og beskæftigelsesforvaltningen og UU Styrket viden om den enkelte unge Alle årige skal i gang Samarbejdet med erhvervslivet skal styrkes Fokus på unge med psykiske problemer Mere synlighed omkring tilbud til unge med særlige behov Vi vil styrke samarbejdet om de unge Unge området på det politiske landkort Oprettelse af Unge strategiens ledelses gruppe Styrkelse af kendskabet til hinanden Mere viden om udviklingen på unge området Udfordre systemtænkningen Sammenfattende foreslås det... 29

3 3 Appendiks A Antallet af unge årige i uddannelse og med behov for særlig indsats Appendiks B Antallet af unge 18-3 årige på overførselsindkomst Appendiks C Kort præsentation af den eksisterende unge indsats Appendiks D Unge-pakken Appendiks E 95 procent af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Appendiks F Arbejdsgruppens sammensætning... 46

4 4 Indledning Dette er den første samlede unge-strategi i Aalborg Kommune. Den er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for uddannelsesinstitutionerne, de særlige tilbud til unge, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen samt Skole- og Kulturforvaltningen. Efter at kommissoriet var endeligt godkendt d. 27. januar 21, blev det første møde afholdt i den 21 mand store arbejdsgruppe d. 4. marts 21. Arbejdsgruppen har lagt vægt på at komme omkring hinandens spidskompetencer og sætte fokus på øget samarbejde og koordinering. Samlet er der afholdt 6 møder, heraf ét heldagsmøde. Strategien gælder for årene I og med at det er den første samlede unge-strategi beskrives ikke kun nye tiltag, men også en række af de indsatser og samarbejder, der i forvejen eksisterer på ungeområdet. Bagest findes en række baggrundsafsnit, der uddybende beskriver målgrupperne, ungepakken, 95%-målsætningen og de nuværende indsatser. Fokus i denne unge-strategi ligger på de årige. Det er især i disse år, at det er muligt at arbejde med uddannelsesmålet, før de fleste unge for alvor stifter familie. Unge-strategien omfatter i princippet alle unge. Langt de fleste unge klarer sig heldigvis godt. Unge-strategien handler derfor især om, hvordan vi undgår, at der er unge, der falder mellem systemerne, og hvordan vi sikrer en bred palet af muligheder til de unge. Forslaget har været behandlet af to omgange i Beskæftigelsesudvalget, Familie- og Socialudvalget samt Skole- og kulturudvalget. Herudover har det været behandlet i Det lokale beskæftigelsesråd og været i offentlig høring. De forslag, der er indkommet er indarbejdet i strategien. Strategien er herefter godkendt i Byrådet d. 25. oktober 21. Der vil udover kort eftervedtagelsen blive udarbejdet blive udarbejdet en kort og mere læsevenlig udgave samt en tids- og handlingsplan for arbejdet.

5 5 1. Flere unge i uddannelse Folketinget har besluttet, at 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse senest 25 år efter at de har forladt grundskolen. Målet i Aalborg er i forlængelse af dette at mindst 95 % er parate til at starte i en ungdomsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen at de unge, der ikke umiddelbart er parate, tilbydes en uddannelsesforberedende aktivitet at flest mulige unge gennemfører den ungdomsuddannelse, som de er startet på at alle årige er i gang med uddannelse, job eller en uddannelsesforberedende aktivitet I fremtidens samfund er en uddannelse i høj grad billetten til en plads på arbejdsmarkedet. Samtidig ved vi, at vi på langt sigt kommer til at mangle uddannet arbejdskraft. Undersøgelser viser også, at de fleste unge gerne vil have en uddannelse, og at der er status i at uddanne sig. Udgangspunktet for unge-strategien er, at alle unge, som med den rette hjælp kan gennemføre en uddannelse, får en ordinær ungdomsuddannelse. Vi skal hjælpe de unge med til at træffe kvalificerede valg Vi skal ikke vælge for de unge, men vores mål er, at alle unge får den nødvendige viden og kompetence til at træffe velovervejede og personlige valg vedrørende deres fremtidige uddannelse og job. Det er væsentligt at holde sig for øje, at uddannelse er et middel og ikke et mål Det vigtige er, at de unge i Aalborg oplever en mening med uddannelse, at de tilegner sig nyttige kompetencer, og at de udvikler sig som mennesker. Vi skal turde tænke langsigtet Det er vigtigt at huske, at regeringens mål om, at 95 % som minimum skal have en ungdomsuddannelse, har en meget lang tidshorisont. Målet er således, at 95 % af de unge senest 25 år efter, at de har forladt grundskolen, har fået en ungdomsuddannelse. Målet er altså ikke, at alle unge starter i uddannelse umiddelbart efter folkeskolen. De fleste unge har en drøm om en uddannelse på langt sigt. Nogle ønsker dog at få et arbejde, andre er skoletrætte og vil vente. Chancen for at gennemføre en uddannelse er større, hvis man er motiveret og parat, hvilket alle ikke er lige efter grundskolen.

6 En del unge vil bare have et job. Det er der mange, der også selv kan skaffe sig. For de unge, der ikke evner at få fodfæste på arbejdsmarkedet, eller hvor fravalget af uddannelse i virkeligheden dækker over andre problemer, er der en fare for, at de ikke kommer i gang med noget. Navnlig i en situation med stigende ledighed, er det en reel fare. Derfor er opgaven at sikre, at disse unge kommer videre i et relevant, uddannelsesforberedende tilbud. Det kræver i en by af Aalborgs størrelse, at der er en udbygget palet af forskelligartede tilbud til de unge. 6

7 7 2. Partnerskab er vejen frem Med unge-strategien indgår de centrale aktører på unge-området i Aalborg et partnerskab om at arbejde ud fra nogle fælles mål og principper. Strategiens udgangspunkt er ikke kun at styrke samarbejdet om de unge men at styrke samarbejdet med de unge. Alle de centrale aktører, der arbejder med unge i Aalborg, har medvirket til at udforme denne strategi og har givet hinanden håndslag på fortsat at styrke og udbygge samarbejdet med hinanden. Vores fælles principper er Den unge, den unges forældre og øvrige netværk er omdrejningspunktet Helhed, partnerskab, samarbejde og koordinering er grundlaget Opgør med systemtænkning Unge i uddannelse med respekt for den unge Langsigtet perspektiv forudsætter bredde i mulighederne Unge møder troværdige voksne Pligt til at handle i forhold til den unge og skabe sikre overgange for den unge En forudsætning for dette partnerskab er, at lederne har forpligtet sig i forhold til ungestrategien og samarbejdet, herunder at omsætte den i forhold til egne medarbejdere.

8 8 3. Grunden lægges i barndommen Grundskolen er den institution, hvor alle børn mødes, og hvor chancerne for at klare sig resten af livet grundlægges. Grundlaget for at få en aktiv voksentilværelse, for at få en uddannelse og for at få et job skabes i grundskolen. Målet er at give alle elever mulighed for at udvikle deres evner og dermed sikre dem det bedst mulige grundlag at bygge videre på efter grundskolen Det er lysten til at lære, der tæller Grundskolens kerneopgave er i samarbejde med forældrene at give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. For at opfylde dette mål er der fokus på en række forhold, som samlet set har betydning for, hvor gode vi er til at give alle børn den ballast, der gør, at de udvikler sig til selvstændige og livsduelige individer. Det drejer sig helt overordnet om opnåelse af faglige kompetencer og personlig og social udvikling. I forhold til såvel faglighed som personlig og social udvikling arbejdes der på flere niveauer. Selve tilrettelæggelsen og organiseringen i grundskolen er udformet med henblik på at støtte op om den enkelte elevs udvikling. Det drejer sig bl.a. om kravet om undervisningsdifferentiering og mulighederne for at holddele, benytte 2 lærer-ordning, overlapningstimer, specialklasser på udvalgte skoler og eksistensen af kompetencecentre på samtlige skoler. Det er således centralt, at der for alle børn eksisterer et undervisningstilbud, som tilgodeser deres behov. Skolernes kompetencecentre er omdrejningspunkt for skolens indsats for de elever, som har brug for en særlig specialpædagogisk indsats. De indsatser og initiativer, som udgår herfra, har karakter af at være både forebyggende, foregribende og indgribende, og PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) yder rådgivning, vejledning og supervision til skolernes kompetencecentre. I arbejdet med at støtte de elever, som har svært ved at profitere af den almindelige klasseundervisning, er det et overordnet hovedprincip, at forældrene til barnet eller den unge inddrages som en aktiv og ligeværdig part i forhold til at finde frugtbare veje. Målet for grundskolen er, uanset det enkelte barns baggrund, evner og anlæg, at styrke dets undren og spørgelyst og dermed samtidig dets lyst til at lære.

9 9 Fælles skolebeskrivelse og Fælles skoleudvikling i Aalborg Kommune Som politisk platform og ramme for Aalborg Kommunale Skolevæsen har Skole- og Kulturudvalget vedtaget dokumentet Fælles Skolebeskrivelse 2. Fælles Skole-beskrivelse 2 består af 15 temaer, som skildres via en uddybende baggrundsbeskrivelse, hvortil der knytter sig en række mere konkrete handlepunkter. I dokumentet anvises, hvordan vi tilstræber, at der bliver drevet skole i Aalborg Kommune dvs. hvilke forventninger vi har til os selv som skolevæsen og samtidig udgør handlepunkterne en slags målstreg, som skolerne evalueres i forhold til. Således er skolerne forpligtede til i deres individuelle skoleplaner at beskrive, hvilke initiativer og handlinger de har planer om at iværksætte på de områder, hvor de ikke lever op til rammekravene. Det er den enkelte skoles opgave at omsætte handlepunkterne fra Fælles Skolebeskrivelse 2 til daglig praksis. De fem første temaer i Fælles Skolebeskrivelse er: faglighed, personlig og social udvikling, undervisningens organisering samt evaluering og trivsel. Fælles Skoleudvikling er den overordnede titel for det pædagogiske udviklingsarbejde i Aalborg Kommunale Skolevæsen. Med Fælles Skoleudvikling er det ønsket at opdage nye veje i måden at drive skole på. I praksis er det typisk forsøgsudviklingsarbejde, som igangsættes ude på en enkelt eller flere skoler, og hvor det samlede skolevæsen efterfølgende nyder gavn af de indhøstede erfaringer. Projekterne: Fra værested til lærested, Den røde tråd og helhed for børn og unge i Hals, Familieklassen og Bedre trivsel for stille og ensomme elever er eksempler på skoleudviklingsprojekter, som er igangsat med henblik på at forebygge, at udsatte unge får vanskeligheder med at finde fodfæste og retning. Trivselsforum og trivselsperson på alle skoler I erkendelsen af at der er en sammenhæng mellem elevernes trivsel og læring, har man pr. august 28 oprettet et trivselsforum og en trivselspersonordning på alle skoler i Aalborg Kommune med henblik på at forebygge drop-out og mistrivsel. Trivselspersonen har til opgave at koordinere skolens samlede trivselsindsats og være bindeled mellem de forskellige trivselsaktører, f.eks. Familie- og Beskæftigelses-forvaltningen, PPR og Ungdomsskolen. Formålet med trivselsforum forum for trivsel- og SSP-samarbejdet er at få optimeret og koordineret indsatsen vedrørende trivsel og kriminalitetsforebyggelse. Trivselsforums arbejde er generelt forebyggende i form af, at man f.eks. sætter fokus på sundhedsfremme, rusmidler, den gode klasse og tidlige tegn på mistrivsel. Alt sammen med henblik på at forebygge og om nødvendigt iværksætte en tidlig og koordineret indsats i samarbejde med eleven og dennes forældre. I Trivselsforum samarbejder man desuden om børn og unge, der er alvorligt truede på grund af stort fravær, misbrug mv. Ved begyndende krimi-

10 1 nalitet er SSP (Det lokale samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi) ligeledes med i samarbejdet. Trivselsinitiativerne og drop-out-strategien i grundskolen er vigtige initiativer i forhold til at hindre, at unge glider ud af folkeskolen, og i forhold til at sikre, at der på et tidligt tidspunkt bliver taget hånd om evt. problemer. Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Den løbende udvikling og læring, som unge skal igennem, før de finder den rette vej videre i uddannelsessystemet, skal ske inden for nogle rammer og undervisnings-former, der er med til at udvikle den enkeltes selvfølelse og troen på, at der venter noget spændende forude. Udfordringen handler i høj grad om at bygge bro mellem de unges forventninger til fremtiden (ønsker og drømme) og de krav, som de senere bliver mødt med i uddannelsessystemet og arbejdslivet. Derfor er det vigtigt, at der løbende arbejdes med at gøre afstanden mindre mellem på den ene side, det den enkelte unge vil (ønsker) og kan (evner) og på den anden side, det der er muligt (behov for). Fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin undervises der i det obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA). Undervisningen har til formål at give eleverne et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder, at tydeliggøre vigtigheden af at få en uddannelse samt at give eleverne kompetence til at foretage karrierevalg. I den forbindelse arbejdes der bl.a. med at udvikle elevernes valgkompetence, som bl.a. omfatter viden om egne styrkesider og indsigt i arbejds- og fritidslivets muligheder. UU fungerer som konsulenter for UEA undervisningen og understøtter den bl.a. gennem finansiering af gæstelærere, transport til virksomhedsbesøg og udarbejdelse af materialer til lærernes undervisning. Undervisningen i UEA danner, sammen med vejledningen, grundlag for elev- og uddannelsesplanen i 8. og 9. klasse og uddannelsesplanen i 1. klasse.

11 11 4. Flest mulige skal have en uddannelse Målet er at flest mulige opnår erhvervskompetence gennem en ordinær uddannelse I fremtidens samfund bliver det stadigt sværere at klare sig uden en formel uddannelse. For de fleste unge er der prestige i at få en uddannelse og de formelle kompetencer, som en ordinær uddannelse giver, er en nødvendig adgangsbillet til at komme videre uddannelsesmæssigt og erhvervsmæssigt. Unge-strategien i Aalborg bygger på, at alle unge, der overhovedet er i stand til det, skal have muligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvis den unge har motivationen for det, og planen er realistisk, er det vigtigt, at de kommer i gang. Hvis en ung får brug for særlig støtte, er det vigtigt, at den gives så tæt på et normalt uddannelsesforløb, som overhovedet muligt dvs. i uddannelsen. Dette afsnit beskriver unge-strategiens hovedfokus: Skabe fælles forståelse af begrebet uddannelsesparathed God vejledning sikrer afklaring hos den unge Sikre gode overgange mellem forskellige uddannelser Målrettet indsats tæt på den unge som middel til at eliminere frafald Tæt samarbejde mellem underviser og vejleder omkring den unge

12 12 Fælles grundlag for vurdering af uddannelsesparathed Målet er At der arbejdes efter en fælles opfattelse af begrebet uddannelsesparathed Fremover skal de unges uddannelsesparathed vurderes i forbindelse med optagelse på erhvervsuddannelserne. Tidligere har UU i forbindelse med de gymnasiale uddannelser skullet vurdere, om der skulle indstilles til en prøve før optagelse. Der findes også vurderingsredskaber og lovgivningsbestemte kriterier for andre uddannelsesforløb EGU, uddannelse til unge med særlige behov, produktionsskoleforløb og FVU m.v. Det er UU, der vurderer, om den unge er uddannelsesparat. Såfremt forældrene er uenige, skal Erhvervsskolen komme med en vurdering. Hvis den unge ikke vurderes at være parat, udskydes starten på uddannelsen, til de nødvendige kompetencer er opnået. En mere konkret vurdering af de unges uddannelsesparathed kan rumme muligheder for at mindske frafaldet, der hvert år er størst i de første 4 måneder på erhvervsuddannelserne. Det vil give nogle unge mulighed at opnå flere kompetencer og studieparathed, inden de starter på en uddannelse. Omvendt kan det rumme fare for en frasortering af unge, der måske skulle have haft en chance. Den unges uddannelsesparathed skal derfor vurderes bredt, således at der tages stilling til såvel faglige, sociale som personlige kompetencer. Udgangspunktet er i høj grad den unge og forældrenes vurdering. Derfor er det vigtigt, at der er overordnet fodslag enighed mellem UU, Jobcenter Ung, familiegrupperne og alle uddannelsesaktører om, hvad uddannelsesparathed er. Herudover er det vigtigt, at der er enighed om, hvordan uddannelsesplaner og vurderinger skal bruges. Dette skal ske ved: At der afsættes ressourcer til fælles kompetenceudvikling mellem de involverede vejledere med det mål at sikre en fælles opfattelse At den overordnede vurdering af uddannelsesparathed og tilhørende uddannelsesplan bruges i den løbende vejledning af de unge.

13 13 Vejledning skal virke Målet er At alle unge kender deres muligheder for uddannelse og ved, hvor de kan hente hjælp og vejledning, hvis de har spørgsmål At alle unge gives mulighed for at udvikle deres uddannelsesparathed og motivation for ordinær uddannelse At alle unge har taget aktiv stilling til deres videre forløb UU er den centrale spiller på vejledningsområdet for de unge op til 25 år. UU har til opgave at sikre kvalitet i arbejdet med de unges uddannelsesplaner og skal sikre, at flest mulige unge er afklarede også i forhold til egen uddannelsesparathed. Det er vigtigt, at de unge aktivt bruger UU, og derfor skal de øvrige aktører, som de unge møder, aktivt understøtte dette. Derfor skal der være løbende dialog mellem UU og aktørerne om indholdet i uddannelsesplanerne, og planerne skal bruges aktivt i jobcentret og uddannelsesinstitutionerne. Uddannelsesplanen er den unges redskab til at reflektere over og planlægge næste skridt mod en ønsket uddannelse. Det er derfor vigtigt, at den unge støttes i at justere uddannelsesplanen, når der er behov for det. I det omfang at det er relevant for den unge vejleder UU også i forhold til en evt. efterfølgende videregående uddannelse. En forudsætning er, at alle aktører, der har mulighed for det, bidrager med aktive tilbud til de unge i form af varierede af vejlednings- og afklaringsforløb. Mange unge har brug for at planlægge ad hoc ud fra egne erfaringer i uddannelsespraktikker, erhvervspraktikker, løntilskud og ordinære ansættelsesforløb. Dette skal ske ved At den unges aktuelle uddannelsesplan altid indgår, når der skal planlægges konkrete initiativer i samarbejdet med den unge.

14 14 Godt i gang gennem brobygning og håndholdt indsats Målet er At sikre, at den enkelte unge får den nødvendige vejledning og støtte i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. At den unge får et indblik i uddannelsen, krav og forventninger, det sociale miljø, jobmuligheder mv. Brobygning er en slags studiepraktik, hvor den unge kommer ud på en uddannelse og får lejlighed til at stifte bekendtskab med undervisningen og miljøet på uddannelsen. Med unge-pakken ændres reglerne om kommunens forpligtelse til at etablere brobygning. Brobygningen i 1. klasse fastholdes, men kravet reduceres til en uge. Muligheden for at lave individuelle brobygningsforløb i 9. klasse fastholdes. Derimod er det nu op til enkelte kommune at vurdere, om man vil etablere introkurser i 5 dage i 8. klasse. Derudover anbefaler arbejdsgruppen, at der arbejdes på at videreudvikle nye former for brobygning, eksempelvis flere kombinationer af uddannelses- og erhvervspraktik/brobygning, herunder eksempelvis kombinationer af grundskoleundervisning og undervisning på en erhvervsskole, som eksempelvis Tech 1 og Merk 1, der er forløb for elever i 1. klasse. I forhold til den individuelle indsats er det vigtigt at fastholde den håndholdte overgang for unge i de tilfælde, hvor der er risiko for frafald. Allerede i slutningen af grundskolens sidste år, introducerer UU-vejlederen den unge til den ønskede uddannelse, deltager i informationsmøder og indskrivningssamtaler og sikrer, at også den unges forældre inddrages i overgangs-vejledningen. UU-vejlederen følger den enkelte unge i de første 4 måneder af ungdomsuddannelsen og samarbejder med uddannelsesstedets vejledere om fastholdelse. Det foreslås At Aalborg kommune fastholder 2 ugers brobygning i 1. Klasse Aalborg Kommune fastholder den nuværende ordning i 8. klasse At der arbejdes på at videreudvikle nye former for brobygning At den håndholdte indsats fortsat prioriteres højt

15 15 Flest mulige skal gennemføre Målet er Målet er, at flest mulige unge opnår erhvervskompetence ved at gennemføre en ungdomsuddannelse At frafaldet fra ungdomsuddannelserne minimeres At der er en udbygget vifte af tilbud til dem, der har svært ved at gennemføre ungdomsuddannelse Der er de seneste år på uddannelsesinstitutionerne ydet et stort arbejde for at sikre, at flest mulige gennemfører en uddannelse. Dette sker ved at Styrke fastholdelsesindsatsen, så flere gennemfører Oprette fleksible forløb til de unge, der har svært ved at gennemføre et forløb på normal tid Udfordringen for ungdomsuddannelserne er hele tiden, at de befinder sig i et krydsfelt mellem at få alle i gang og samtidig forventes det, at der opretholdes et højt fagligt niveau. Fastholdelsesindsatsen Der er mange ting, der kan gøre, at unge får brug for særlig støtte i uddannelsesforløbet. Det er dog vigtigt, at denne støtte gives så tæt på den unges hverdag i uddannelsen som overhovedet muligt. Via studievejledere, coaches, kontaktlærere, elevmentorer, psykologordninger og lektiehjælp er der allerede en række tiltag på de forskellige uddannelsessteder. Selv om ungepakken ændrer på rammerne for uddannelsesinstitutionernes fastholdelsesindsats, ændrer det ikke på, at ungdomsuddannelserne fortsat prioriterer dette højt. Fastholdelsesindsatsen udføres fortsat i samarbejde med UU og Studievalg Nordjylland. Samtidig vil Undervisningsministeriet fortsat følge op på fastholdelsen af eleverne. Fleksible tilbud Uddannelserne skal bygge bro til det arbejdsliv, som den unge senere skal fungere i. For nogle grupper af unge indebærer det, at det er nødvendigt at arbejde med andet end det rent faglige. De er ikke nødvendigvis ressourcesvage unge, men de mestrer ikke de sociale færdigheder, der skal til for at begå sig på en arbejdsplads. Derfor er det en udfordring for uddannelsesinstitutionerne udover at sikre et højt faglig niveau også fortsat at

16 16 udvikle undervisningsformer, der sikrer, at de unge får de nødvendige personlige og sociale kompetencer. Det er med andre ord ikke nok at tømrerfaglæreren kun underviser i at forskalle eller bygge trapper. Faglæreren skal også være opmærksom på, at eleverne skal tilegne sig nogle mere generelle sociale normer for samarbejde, trivsel i skurvognen og gensidig respekt og tolerance. En del unge er motiverede for at få en uddannelse, men har svært ved at tage ansvar for egen læring. Andre har bare brug for mere tid for at kunne lære det samme som andre. Det er også vigtigt fortsat at have tilbud, hvor man giver mere fleksible rammer for undervisningen. Det er f. eks. HG Flex på Aalborg Handelsskole og Erhvervsklar på Tech College udtryk for. Der skal også arbejdes videre med at udvikle forløb, der går på tværs af de ordinære ungdomsuddannelser og de særlige uddannelsestilbud f.eks. produktionsskole, daghøjskole eller ungdomsskolen. Unge-pakken åbner nu op for, at produktionsskolen kan give lærlinge-uddannelser. Disse muligheder skal udnyttes til at uddanne flere unge. Det er også vigtigt at have for øje, at også voksen- og efteruddannelsessystemet, f.eks. AMU, daghøjskoler og VUC, kan være en vej til at opnå erhvervskompetencer. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og kommunen omkring kompenserende foranstaltninger for unge handicappede udbygges og smidiggøres. Derudover er der for unge med særlige behov f.eks. udviklingshæmmede eller med psykiske problemer er der en mulighed for at tage en særlig tilrettelagt uddannelse (STU). Dette skal ske ved Fortsat at udvikle nye og fleksible muligheder på tværs af uddannelsesaktørerne Blive bedre til at kombinere brug af mentorer og støttekontaktpersoner i forbindelse med unges uddannelse

17 17 5. Styrket indsats for de, der ikke kommer i gang Målet er At der for de unge, der allerede har forladt folkeskolen uden at komme i gang med en uddannelse, etableres en individuelt tilrettelagt indsats, der målrettet sigter mod påbegyndelse af uddannelse Som nævnt i det foregående afsnit er det målet, at flest mulige unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Imidlertid vil der være unge, der ikke er uddannelsesparate til den ønskede uddannelse, og her vil udgangspunktet være at anerkende den unges ønske og sammen med den unge finde konkrete tilbud, der kan styrke den unge i at nå frem til start på den ønskede uddannelse med det sigte, at den unge herved vil have større chance for at gennemføre uddannelsen. En del unge er ikke motiveret for at gennemføre en uddannelse med det samme. Det behøver ikke at være fordi, de ikke har evnerne, men kan være udtryk for, at de bare ønsker at få et arbejde eller måske er skoletrætte. Chancen for at gennemføre en uddannelse er større, hvis man er motiveret og parat, hvilket ikke alle er lige efter grundskolen. Der kan også være unge, hvor fravalget af uddannelse dækker over noget helt andet. Hvis det er tilfældet, er der en fare for, at de ikke kommer i gang med noget. Endelig vil der være unge, der falder fra en uddannelse eller ønsker at vælge om. Dette afsnit handler om, hvordan vi sikrer os, at der ikke er unge, der tabes mellem systemerne f.eks. ved frafald, og at vi sikrer at de unge, der har særlige behov gøres uddannelsesparate.

18 18 Styrket samspil mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og UU At det daglige praktiske samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og UU styrkes Samarbejdet mellem UU og tilbuddene i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, dvs. Jobcenter, Ungdomscenter, Socialafdelingen og familiegrupper, er centralt, når det gælder om at få flest mulige unge i uddannelse. Der er såvel i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen som i UU en opfattelse af, at man i den nuværende form har et godt og konstruktivt samarbejde. Der er dog behov for at justere samarbejdet i forhold til unge-pakken og udmøntningen af unge-strategien: Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og UU skal koordinere uddannelsesvejledningen for alle unge mellem 15 og 25 år. Uddannelsesplanen er udgangspunktet for samarbejdet med den unge. UU og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen afstemmer løbende formen, så den kan danne udgangspunkt for arbejdet i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Jobcentret skal så vidt muligt udarbejde jobplaner med udgangspunkt i den unges uddannelsesplan, der er udarbejdet i samarbejde med UU. Det daglige samarbejde mellem UU og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen styrkes gennem indgåelse af en årlig samarbejdsaftale med indbyggede resultatmål og en politisk vedtaget organisationsplan for samarbejdet. Styrket viden om den enkelte unge Målet er At vide hvad den enkelte unge er i gang med. Unge-pakken lægger op til, at der udvikles en fælles database for udveksling af oplysninger til brug for opfølgningen på de unge. Det kan forhåbentlig på sigt løse problemet med, at der i dag er tilflyttere, hvor UU har vanskeligt ved at se, hvad den unge er i gang med. Indtil denne database er på plads, skal det undersøges, hvorledes Jobcenter Ung og UU på en lavpraktisk måde kan øge udveksling af data og dermed viden om, hvad de unge laver.

19 19 Alle årige skal i gang Målet er At de, der ikke er kommet i gang med en uddannelse eller falder fra, ikke tabes i mellem systemerne, men straks tilbydes uddannelsesafklarende forløb målrettet tilbagevenden til uddannelse Ungepakken giver nu nogle muligheder for at styrke indsatsen for de årige, og derudover bør beskæftigelsesindsatsen i jobcentret i højere grad sigte på at få alle de årige i gang med aktiviteter, der kan lede hen imod uddannelse. Nøgleordet er uddannelsesparathed og styrkelse af den unges uddannelsesparathed. Udgangspunktet er den unges uddannelsesplan. Den nye indsats for de årige Unge-pakken betyder, at alle årige skal følge deres uddannelsesplan. Kommunen er forpligtet til at følge op på det. Det er værd at bemærke, at uddannelsesplanen kan indeholde mange forskellige elementer det kan være job, praktik, daghøjskole, højskole eller andet. Det behøver altså ikke kun at være uddannelse. Samtidig understreges det, at uddannelsesplanen skal justeres løbende. Samtidig omlægges børnefamilieydelsen til en ungeydelse for de årige. Kommunen kan stoppe udbetalingen af ungeydelsen, hvis den unge ikke følger uddannelsesplanen. Kommunen skal således stille tilbud til rådighed for de årige. I den forbindelse er det en udfordring at sikre, at der er tilbud tilpasset alle unge-grupperne, og at der ikke iværksættes parallel-tilbud. For at få mest mulig effekt er det vigtigt at placere tilbuddene der, hvor finansieringen og resultaterne er bedst. Dette skal ske ved At den meget brede vifte af særlige tilbud (Se Appendiks C) f.eks. produktionsskoler, EGU, ungdomsskolen, daghøjskoler mv. bruges aktivt til de årige. At indholdssiden i disse tilbud løbende udvikles og tilpasses behovene hos de unge. Der skal følges op på effekten og de unges vurdering af indholdets relevans.

20 2 Opgradering af beskæftigelsesindsatsen for de årige. Typisk vil unge i aldersgruppen år, der ikke er i gang med en uddannelses eller arbejde, henvende sig til jobcentret for at få kontanthjælp. Nogle få unge er ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge, men det er i denne aldersgruppe undtagelsen. Målet er, at en ung, der henvender sig til kommunen, så vidt muligt vejledes i uddannelse. De unge, der afventer start på en uddannelse, vejledes til at få et midlertidigt arbejde. Mange unge er ikke klar over, at de med relativt få timers arbejde kan tjene lige så meget som på kontanthjælp. Rigtig mange unge når aldrig at komme på kontanthjælp, fordi de selv skaffer sig et arbejde. De unge, der ikke selv kommer videre, tilbydes afklarende og uddannelsesrettede aktiviteter. I relation til Ungestrategien er det Jobcenter Aalborgs opgave at understøtte, at de unge uden uddannelse får et solidt erfaringsgrundlag (ikke mindst erhvervserfaring) og det nødvendige kompetenceniveau (fagligt og socialt), så uddannelsesvalget siden hen kan træffes på et kvalificeret og bredt grundlag. Som for de årige kan disse aktiviteter spænde meget bredt, f.eks. afklarings- og vejledningsforløb, daghøjskoletilbud, produktionsskole, TAMU, AMU, VUC, aktiveringsforløb m.fl. En mulighed kan også være i højere grad at bruge personlig støtte/mentorer ved overgang fra særlig tilbud til uddannelse for eksempel støtter det lokale beskæftigelsesråd et forsøg ved AOF om dette. Jobcentret skal i forbindelse med vejledningen af en ung under 25 år inddrage den unges uddannelsesplan eller, hvis der er behov for det, henvende sig til UU for at få udarbejdet en uddannelsesplan. Uddannelsesplanen skal indeholde dels en historik over den unges hidtidige skolegang og uddannelse, dels en beskrivelse af den unges drømme om og konkrete planer for en uddannelse. UU-vejlederens vurdering af den unges uddannelsesparathed indgår i den plan, som den unge og jobcentret herefter udarbejder. Som hovedregel skal unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse gennemføre denne på ordinære vilkår med SU og/eller elevløn. Jobcenter Aalborg skal kun bevilge kurser og uddannelsesaktiviteter, der understøtter, at deltagerne opnår et kompetenceniveau, der muliggør, at de pågældende kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. I dag er den beskæftigelsesmæssige indsats for de unge mellem år blevet justeret ned i retning af lovens minimum. Hvis flere unge skal i uddannelse, er der behov at øge denne indsats.

21 21 Dette skal ske ved: at alle unge kontanthjælpsmodtagere mellem år som udgangspunkt skal være i gang med et aktivt tilbud primært målrettet uddannelse eller sekundært job at benytte nytteaktivering som et tilbud til de unge, der skønnes at have en realistisk plan indenfor de nærmeste 2 4 måneder at samarbejde med virksomhederne om uddannelsesrelevant praktik og løntilskud evt. kombineret med mentorstøtte. at give tilbud om uddannelsesmotiverende og afklarende kursusforløb, evt. suppleret med uddannelsesrelevant virksomhedspraktik og løntilskud i så mange situationer som muligt at inddrage den unges UU-vejleder i planlægning af uddannelsesrelevante aktiviteter at give tilbud om kompetenceløft på de grundlæggende skolekompetencer hvor der er motivation hos den unge at følge op på lagte planer så ofte som nødvendigt, dog mindst hver 13. uge

22 22 Samarbejdet med erhvervslivet skal styrkes Målet er At det lokale arbejdsmarked inddrages mere i den samlede ungeindsats Som nævnt ovenfor er de tilbud, der er beskrevet i Appendiks C, langt hen af vejen tilstrækkelige. Det er ikke nye institutioner, der er behov for. Det er dog vurderingen, at samarbejdet med erhvervslivet er et særligt udviklingspunkt. Ungeindsatsen skal understøtte og er til fordel både for den enkelte unge, for samfundet og for det erhvervsliv, som senere skal inkludere de unge i arbejdsstyrken. Derfor er det vigtigt, at det lokale erhvervsliv aktivt inddrages i arbejdet med ungeindsatsen. En forudsætning for, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse, er, at erhvervslivet stiller de nødvendige uddannelsesaftaler til rådighed. Derudover er der unge, der ikke er motiverede for uddannelse, og som selv har svært ved at skaffe sig et arbejde. Der er derfor behov for at etablere tilbud til denne gruppe. Det er dog vigtigt, at den unge også i et jobforløb bliver fastholdt på et uddannelsessigte, og at et sådant forløb derfor også skal være en del af den unges uddannelsesplan. Allerede i dag bruger daghøjskolerne, produktionsskolerne, TAMU, EGU og de kommunale projekter samarbejde med virksomhederne som en del af deres optræning. Der skal arbejdes for etablering af flere uddannelsespladser i kommunen og i virksomhederne. Det skal ske ved At forpligte det lokale erhvervsliv til at indgå flere uddannelsesaftaler med unge, bl.a. ved at Aalborg Kommune stiller krav om oprettelse af praktikpladser i forbindelse med udbud. At udnytte flere veje til ungdomsuddannelse, eksempelvis mesterlære, traineeordninger etc. At have fokus på at etablere mere samarbejde i form af flere virksomhedspraktikker i de eksisterende forløb, hvor målet er at afprøve kompetencer med henblik på senere uddannelse. At oprette en fritidsjobcafé, hvor korte fritidsjob kombineres med undervisningsaktiviteter. Tilbuddet vil primært være for de årige, men med mulighed for deltagelse af unge fra år.

23 23 Fokus på unge med psykiske problemer Mål At vi bliver bedre til at vejlede unge med psykiske problemer At flere unge med psykiske problemer bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse Der er mange unge, der kæmper med psykiske problemer. Psykiske problemer skal i denne sammenhæng forstås meget bredt. Det er efterhånden opnået forskellige erfaringer med at arbejde med dette. Der er også lavet forskellige analyser af unge med psykiske problemer og deres beskæftigelsesmuligheder. Der er opnået gode erfaringer med at støtte unge i at gennemføre en uddannelse. Der savnes dog en systematisk opsamling på dette i Aalborg Kommune. Det skal ske ved At der afsættes midler til en efteruddannelse af vejlederne i Jobcenter Ung, UU og studievejlederne i ungdomsuddannelser omkring vejledningen af unge med psykiske problemer. At der iværksættes en analyse af, hvilke tilbud der gør, at unge med psykiske problemer kan støttes i at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Erfaringer fra Ungdomscentret, træningshøjskolen, Daghøjskolen Sind og andre med særlig indsigt i dette område inddrages i dette arbejde.

24 24 Mere synlighed omkring tilbud til unge med særlige behov Målet er At alle kender og bruger de muligheder, der er Som det fremgår af Appendiks C, er der i Aalborg mange særlige uddannelsestilbud og muligheder for særlig støtte. For de unge, forældre og rådgivere kan problemet være at overskue tilbuddene. Endvidere kræver flere tilbud en forudgående visitering, og her kan det være svært at vide, hvor man præcis skal henvende sig. Der er behov for et samlet websted, suppleret med brochuremateriale, der henvender sig både til vejledere, forældre og de unge selv. Webstedet skal give et overblik over de forskellige tilbud og muligheder, kort beskrive visitationsgangen og endelig rumme links til de enkelte institutioners hjemmeside. Dette websted kan lægges som en del af Aalborg Kommunes hjemmeside. Det kan gøres som et tillæg til hjemmesiden. Ved at give overblik via Aalborg Kommunes hjemmeside forankres vedligeholdelsen og kvalitetssikring i en eksisterende skribentorganisation. Det foreslås, at Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen udpeger to skribenter, der gøres ansvarlige for at oprette en samlet oversigt på Aalborg Kommunes hjemmeside. Det skal ske ved At der som et tillæg til Aalborg Kommunes hjemmeside lægges en oversigt over tilbuddene til unge med særlige behov. At dette suppleres med brochurer og evt. annoncer.

25 25 6. Vi vil styrke samarbejdet om de unge Unge-området på det politiske landkort Målet er at sikre en sammenhængende politisk forankring af unge-området at sikre en konkret omsætning af strategien Unge- indsatsen er delt på mange aktører. En succesfuld unge-indsats kræver, at der løbende er en fælles politisk forståelse af området. Det foreslås derfor, at Skole- og Kulturudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Familie- og Socialudvalget en gang om året holder en fælles konference med unge-indsatsen på dagsorden. Med til dette møde inviteres netværksgruppen for unge-strategien. Målet er en status på unge-strategien og en drøftelse af det fremadrettede arbejde. Oprettelse af Unge-strategiens ledelses-gruppe Målet er at sikre fremdrift i unge-indsatsen Arbejdet med unge-strategien har vist, at der er et stort engagement i Aalborg i forhold til unge-indsatsen og en vilje til at styrke samarbejdet. Aktørerne bag unge-strategien foreslår, at der oprettes en gruppe med ledelseskompetence på tværs af unge-aktørerne. Arbejdet med at udarbejde unge-strategien har vist, at der er en stor vilje til at samarbejde, og at hvis alle i gruppen spiller ind med den viden, kompetence og de ressourcer, som de hver især er udstyret med, kan gruppen få stor praktisk kompetence og handlemuligheder. Netværksgruppen skal Være styregruppe for implementeringen af unge-strategien Løbende følge udviklingen på unge-området Fungere som et idéforum, hvor medlemmerne er sparringspartnere for hinanden Udveksle nye ideer og behov således at alle får mulighed for at blive hørt Høringsret i forbindelse med Jobcentrets beskæftigelsesplan og UU s virksomhedsplan Orientere om fastholdelsesindsatsen i de enkelte uddannelsesinstitutioner Revidere unge-strategien, når denne udløber Etablere et kontaktforum for gennemførselsvejledningen Hvert år afrapportere og deltage i en konference med Skole- og Kulturudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Familie- og Socialudvalget

26 26 Være i front i forhold til at ansøge om midler til udvikling af indsatsen hos f.eks. nationale puljer, væxt-forum og det lokale beskæftigelsesråd Det foreslås, at gruppen består af ledelsesrepræsentanter fra nedenstående aktører: Jobcenter Aalborg Ungdommens uddannelsesvejledning (UU) Tech College Aalborg Aalborg Handelsskole AMU Nordjylland SOSU Nord Gymnasierne VUC Aalborg Studenterkursus Daghøjskolerne TAMU Aalborg Produktionsskole Ungdomscentret Det særligt tilrettelagte undervisningsområde (PPR eller VUK) Familiegrupperne (Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen) Socialcenter Ung Skole- og Kulturforvaltningen Trivselsindsatsen i folkeskolen Ungdomsskolen LO DA Aalborg Universitet University College Nordjylland Udover de parter, der er med i gruppen skal der samarbejdes med eksterne partnere, f.eks. Region Nordjylland, Beskæftigelsesregion Nordjylland, forskellige interesseorganisationer m.fl. Gruppen fastlægger selv sin arbejdsform og forretningsorden. Dog skal der som minimum holdes 4 møder om året. Skole- og Kulturforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen varetager i fællesskab sekretariatsbetjeningen af gruppen.

27 27 Styrkelse af kendskabet til hinanden Målet er at styrke kendskabet og samarbejdet mellem studievejledere, coaches og fastholdelsesmedarbejdere UU-vejledere, coaches, gennemførselsvejledere, jobcentervejledere og studievejledere der er mange slags vejledere i spil om de unge. Det konkrete kendskab til hinanden er vigtigt, således at man kan bruge hinandens spidskompetencer. UU har den overordnede vejledningsopgave i forhold til alle unge under 25 år. Vejlederne og fastholdelsesmedarbejderne ude i uddannelsesinstitutionerne er tæt på de unges hverdag i uddannelse og tæt på det faglige miljø/branchekendskab der er forudsætninger for god vejledning og støtte. Der oprettes derfor et kontaktforum mellem vejlederne med UU som tovholder. Dette forum erstatter det eksisterende vejledningsfaglige udvalg under UU. Mere viden om udviklingen på unge-området Målet er, at alle aktører løbende kan følge udviklingen og sammenhængen i ungeindsatsen En forudsætning for løbende opfølgning og udvikling af unge-indsatsen er, at borgere, politikere og aktører har et grundlag for at vurdere indsatsen. Derfor skal der løbende offentliggøres statistikker, der belyser udviklingen for de unge i forhold til ledighed, uddannelse og frafald. UU og Jobcentret skal i fællesskab levere tal, der belyser dette. Det skal aftales nærmere i netværksgruppen, hvad dette skal indeholde. Herudover tages der stilling til, om der er yderligere behov for særlige analyser mv. Der kan eksempelvis være tale om brugerundersøgelser af indsatsen for de unge, der har været i kontakt med UU og/eller Jobcenter Ung. Udfordre systemtænkningen Målet er at iværksætte flere forsøg og styrke udviklingsarbejdet på tværs af sektorer og institutioner De forskellige aktører på unge-området er underlagt forskellig lovgivning og forskellig finansiering. Aktørerne er også enige om at udfordre de mange og stive lovgivningsmæssige rammer ved at gennemføre flere forsøg i fællesskab. Herunder udnytte mulighederne for at opnå finansiering gennem forskellige forsøgspuljer.

28 Det er vigtigt at trække på hinandens faglighed og spidskompetencer. Derfor er aktørerne på unge-området enige om at udnytte ressourcerne og fagligheden bedst muligt til gavn for de unge ved i højere grad at kombinere elementer af hinandens tilbud. 28

29 29 7. Sammenfattende foreslås det Dette er en opsamling på de forslag om strategier, der er nævnt i de foregående afsnit. Enkelte er for overblikkets skyld skrevet sammen. Grunden lægges i barndommen at den nuværende trivselsindsats og drop-out-strategi videreføres Flest mulige skal have en uddannelse Der afsættes ressourcer til fælles kompetenceudvikling mellem de involverede vejledere med det mål at sikre en fælles opfattelse af begrebet uddannelsesparathed Den overordnede vurdering af uddannelsesparathed og den unges aktuelle uddannelsesplan indgår altid, når der skal planlægges konkrete initiativer i samarbejdet med den unge Aalborg Kommune fastholder 2 ugers brobygning i 1. Klasse, den nuværende ordning i 8. klasse, der arbejdes på at videreudvikle nye former for brobygning, og den håndholdte indsats prioriteres fortsat højt Der udvikles forsat nye og fleksible muligheder på tværs af uddannelsesaktørerne, således at flere unge får mulighed for at gennemføre en uddannelse Vi bliver bedre til at kombinere brug af mentorer og støttekontaktpersoner i forbindelse med unges uddannelse Styrket indsats for de, der ikke kommer i gang Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og UU skal koordinere uddannelsesvejledningen for alle unge mellem 15 og 25 år. UU og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen afstemmer løbende formen, så den kan danne udgangspunkt for arbejdet. Jobcentret skal så vidt muligt udarbejde jobplaner med udgangspunkt i den unges uddannelsesplan, der er udarbejdet i samarbejde med UU. Det daglige samarbejde mellem UU og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen styrkes gennem indgåelse af en årlig samarbejdsaftale med indbyggede resultatmål og en politisk vedtaget organisationsplan for samarbejdet UU og Jobcentret udbygger dataudvekslingen om de unge lokalt, indtil der foreligger et nationalt system

30 3 Alle årige skal være i gang med uddannelsesrettede forløb, og tilbudsviften udvikles løbende til dette formål Indsatsen for årige opgraderes, således at alle kontanthjælpsmodtagere i denne aldersgruppe som udgangspunkt er i gang med et uddannelsesrettet tilbud Samarbejdet med det private erhvervsliv udbygges ved at lægge flere praktikker mv. ind i eksisterende tilbud, ved at udvikle nye samarbejdsformer f.eks. traineeordninger og ved at oprette en fritidsjobcafé Det lokale erhvervsliv forpligtes til at indgå flere uddannelsesaftaler med unge, bl.a. ved at Aalborg Kommune stiller krav om oprettelse af praktikpladser i forbindelse med udbud Viden og kompetencer til at få unge med psykiske problemer til at gennemføre en ungdomsuddannelse udbygges Der skal skabes mere synlighed om eksisterende behov til unge med særlige behov gennem webportal og brochuremateriale Styrkelse af samarbejdet om de unge Der holdes årligt en status konference i forhold til unge-strategien mellem Skole- og Kulturudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Familie- og Socialudvalget og netværksgruppen for unge-strategien Der etableres en netværksgruppe for unge-strategien bestående af ledere fra aktørerne Der etableres et kontaktforum mellem vejlederne Der offentliggøres løbende statistik om udviklingen på unge-området Udviklings- og forsøgsarbejdet på tværs af aktørerne styrkes

31 31 Appendiks A Antallet af unge årige i uddannelse og med behov for særlig indsats Følgende bygger på en status udarbejdet til Skole- og kulturudvalget pr. 8. februar 21. Der er pr. februar 21 i alt unge mellem 16 og 25 år. Heraf har afsluttet mindst en ungdomsuddannelse - hvilket svarer til 47,2 %. Af de årige er der i alt 83,7 %, om hvem UU VED, at de enten har afsluttet eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Status på de årige (2.165) unge i alt ser således ud: Afsluttet ungdomsuddannelse I gang med ungdomsuddannelse UNGE I FOKUS FOR VEJ- LEDNING Antal % Antal % Antal % , , ,3 Af de 16, 3 %, som ikke pt. er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse, er der 1.297, som UU ingen oplysninger har på. Disse er typisk tilflyttere, som UU endnu ikke har modtaget historik på, og der er 245, som har afsluttet grundskole som seneste registrerede aktivitet. Af disse er erfaringsvist størstedelen i gang med uddannelse, og UU afventer opdatering af historik. Aktuelle tal fra Aalborg Kommune: UU følger også op de enkelte afgangsårgange. Her er der mulighed for at følge en årgang unge - dog er det kun unge, som på opgørelsestidspunktet bor i Aalborg Kommune, som registreres og tælles med. For at give så aktuelle tal som muligt er her et overblik over den gruppe unge, som forlod grundskolen i sommeren 29 - hvad startede de på efter grundskolen, og hvad laver de i dag. Skemaet ser således ud i hele kommunen (men kan i øvrigt laves skolevis). Opgørelsesdato Antal unge i alt Gymnasial udd. Erhvervsudd. Anden udd. Ingen udd % 22,8% 2,1% 5,4% ,5% 25,7% 3,3% 8,5% 1 Heri indgår alle unge, som ikke er i uddannelse på dagen herunder også unge, som er i arbejde eller som er på udlandsophold, produktionsskole o.l 2 Heraf er 58 unge tilflyttet efter Øvrig forskel kan forklares i, at en gruppe unge i periode fra sommerferien og til opgørelse 2.1 er fraflyttet kommunen, så afgangsantallet kan have været større.

32 32 Som det fremgår, er tallene ændret i et omfang, der antageligt IKKE alene kan forklares af til- og fraflytning i perioden. Hvor altså 94,6 % af en afgangsårgang er i uddannelse i oktober efter afsluttet grundskole, er tallet i februar året efter faldet til 91,5 %. Og hvad betyder det for vejledningen? I UU-Aalborg modtages elektronisk besked, når en ung tilmeldes, påbegynder, afslutter eller afbryder en uddannelse. Når der er tale om en afbrydelse, vil vejlederen, som i princippet følger og kender den unge fra grundskolen, inden 2 uger tage kontakt til den unge med henblik på vejledning. Målet er, at vejledningen kan hjælpe den unge tilbage til en ungdomsuddannelse, enten umiddelbart eller gennem en anden afklarende aktivitet. Dette kan eksempelvis være et ophold på en produktionsskole, et arbejde eller en praktik. Det kan også være, at den unge skal tilbydes et længerevarende vejledningsforløb for at afklare potentialer og ønsker.

33 33 Appendiks B Antallet af unge 18-3 årige på overførselsindkomst Aalborg har mange unge Sammenligner man befolkningssammensætningen, er det tydeligt, at Aalborg i lighed med de andre store byer er en uddannelsesby. Således er der en overvægt af unge under 3 år. Befolkningssammensætning pr. januar 21 % fordeling Aalborg Hele landet Region Nordjylland København Odense Århus 15 år 17,72 19,4 18,91 15,88 18,36 17, år 13,79 1,93 11,25 13,71 13,63 16, år 7,34 5,62 5,14 12,48 7,43 9, år 47,65 5,18 49,68 49,8 47,53 45,48 Over 66 13,5 13,87 15,1 8,85 13,5 1, Antal Kilde: Danmarks Statistik

34 34 Andel af unge mellem år på overførselsindkomst 1, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Andel af årige på overførselsindkomst januar 21 Førtidspension Fleksjob og ledighedsydelse Sygedagpenge Kontanthjælp mv. A dagpenge Kilde: Beregninger på baggrund af jobindsats.dk og Danmarks Statistik Note: Kontanthjælp mv. indeholder også starthjælp, introduktionsydelse, revalidering og forrevalidering Andel af unge mellem år på overførselsindkomst januar 21 Andel i % af alle unge Aalborg Hele landet Nordjylland København Odense Århus A dagpenge 1,96 1,76 2,61 1,1 2, 1,6 Kontanthjælp/starthjælp 4,14 4,39 4,15 4, 4,24 3,49 Introduktionsydelse,1,9,15,1,,1 Revalidering,16,16,19,1,11,18 Forrevalidering,43,28,51,23,3,28 Sygedagpenge,65,76,84,54,62,66 Ledighedsydelse,1,3,4,,3,2 Fleksjob,3,8,8,1,5,6 Førtidspension,48,84,93,26,92,54 I alt 7,87 8,39 9,5 6,16 7,99 6,31 Samlet antal på overførsel Samlet antal unge Kilde: Beregninger på baggrund af jobindsats.dk og Danmarks Statistik Det skal siges, at når opgørelsen går ned til 16 år, hænger det sammen med opdelingen i jobindsats. Det er kun meget få under 18 år, der modtager sociale ydelser.