Unge-strategi for Aalborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge-strategi for Aalborg Kommune"

Transkript

1 Unge-strategi for Aalborg Kommune Aalborg Kommune 25.oktober 21

2 2 Indhold Indledning Flere unge i uddannelse... 5 Vi skal hjælpe de unge med til at træffe kvalificerede valg... 5 Vi skal turde tænke langsigtet Partnerskab er vejen frem Grunden lægges i barndommen Flest mulige skal have en uddannelse Vejledning skal virke Godt i gang gennem brobygning og håndholdt indsats Flest mulige skal gennemføre Styrket indsats for de, der ikke kommer i gang Styrket samspil mellem Familie og beskæftigelsesforvaltningen og UU Styrket viden om den enkelte unge Alle årige skal i gang Samarbejdet med erhvervslivet skal styrkes Fokus på unge med psykiske problemer Mere synlighed omkring tilbud til unge med særlige behov Vi vil styrke samarbejdet om de unge Unge området på det politiske landkort Oprettelse af Unge strategiens ledelses gruppe Styrkelse af kendskabet til hinanden Mere viden om udviklingen på unge området Udfordre systemtænkningen Sammenfattende foreslås det... 29

3 3 Appendiks A Antallet af unge årige i uddannelse og med behov for særlig indsats Appendiks B Antallet af unge 18-3 årige på overførselsindkomst Appendiks C Kort præsentation af den eksisterende unge indsats Appendiks D Unge-pakken Appendiks E 95 procent af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Appendiks F Arbejdsgruppens sammensætning... 46

4 4 Indledning Dette er den første samlede unge-strategi i Aalborg Kommune. Den er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for uddannelsesinstitutionerne, de særlige tilbud til unge, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen samt Skole- og Kulturforvaltningen. Efter at kommissoriet var endeligt godkendt d. 27. januar 21, blev det første møde afholdt i den 21 mand store arbejdsgruppe d. 4. marts 21. Arbejdsgruppen har lagt vægt på at komme omkring hinandens spidskompetencer og sætte fokus på øget samarbejde og koordinering. Samlet er der afholdt 6 møder, heraf ét heldagsmøde. Strategien gælder for årene I og med at det er den første samlede unge-strategi beskrives ikke kun nye tiltag, men også en række af de indsatser og samarbejder, der i forvejen eksisterer på ungeområdet. Bagest findes en række baggrundsafsnit, der uddybende beskriver målgrupperne, ungepakken, 95%-målsætningen og de nuværende indsatser. Fokus i denne unge-strategi ligger på de årige. Det er især i disse år, at det er muligt at arbejde med uddannelsesmålet, før de fleste unge for alvor stifter familie. Unge-strategien omfatter i princippet alle unge. Langt de fleste unge klarer sig heldigvis godt. Unge-strategien handler derfor især om, hvordan vi undgår, at der er unge, der falder mellem systemerne, og hvordan vi sikrer en bred palet af muligheder til de unge. Forslaget har været behandlet af to omgange i Beskæftigelsesudvalget, Familie- og Socialudvalget samt Skole- og kulturudvalget. Herudover har det været behandlet i Det lokale beskæftigelsesråd og været i offentlig høring. De forslag, der er indkommet er indarbejdet i strategien. Strategien er herefter godkendt i Byrådet d. 25. oktober 21. Der vil udover kort eftervedtagelsen blive udarbejdet blive udarbejdet en kort og mere læsevenlig udgave samt en tids- og handlingsplan for arbejdet.

5 5 1. Flere unge i uddannelse Folketinget har besluttet, at 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse senest 25 år efter at de har forladt grundskolen. Målet i Aalborg er i forlængelse af dette at mindst 95 % er parate til at starte i en ungdomsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen at de unge, der ikke umiddelbart er parate, tilbydes en uddannelsesforberedende aktivitet at flest mulige unge gennemfører den ungdomsuddannelse, som de er startet på at alle årige er i gang med uddannelse, job eller en uddannelsesforberedende aktivitet I fremtidens samfund er en uddannelse i høj grad billetten til en plads på arbejdsmarkedet. Samtidig ved vi, at vi på langt sigt kommer til at mangle uddannet arbejdskraft. Undersøgelser viser også, at de fleste unge gerne vil have en uddannelse, og at der er status i at uddanne sig. Udgangspunktet for unge-strategien er, at alle unge, som med den rette hjælp kan gennemføre en uddannelse, får en ordinær ungdomsuddannelse. Vi skal hjælpe de unge med til at træffe kvalificerede valg Vi skal ikke vælge for de unge, men vores mål er, at alle unge får den nødvendige viden og kompetence til at træffe velovervejede og personlige valg vedrørende deres fremtidige uddannelse og job. Det er væsentligt at holde sig for øje, at uddannelse er et middel og ikke et mål Det vigtige er, at de unge i Aalborg oplever en mening med uddannelse, at de tilegner sig nyttige kompetencer, og at de udvikler sig som mennesker. Vi skal turde tænke langsigtet Det er vigtigt at huske, at regeringens mål om, at 95 % som minimum skal have en ungdomsuddannelse, har en meget lang tidshorisont. Målet er således, at 95 % af de unge senest 25 år efter, at de har forladt grundskolen, har fået en ungdomsuddannelse. Målet er altså ikke, at alle unge starter i uddannelse umiddelbart efter folkeskolen. De fleste unge har en drøm om en uddannelse på langt sigt. Nogle ønsker dog at få et arbejde, andre er skoletrætte og vil vente. Chancen for at gennemføre en uddannelse er større, hvis man er motiveret og parat, hvilket alle ikke er lige efter grundskolen.

6 En del unge vil bare have et job. Det er der mange, der også selv kan skaffe sig. For de unge, der ikke evner at få fodfæste på arbejdsmarkedet, eller hvor fravalget af uddannelse i virkeligheden dækker over andre problemer, er der en fare for, at de ikke kommer i gang med noget. Navnlig i en situation med stigende ledighed, er det en reel fare. Derfor er opgaven at sikre, at disse unge kommer videre i et relevant, uddannelsesforberedende tilbud. Det kræver i en by af Aalborgs størrelse, at der er en udbygget palet af forskelligartede tilbud til de unge. 6

7 7 2. Partnerskab er vejen frem Med unge-strategien indgår de centrale aktører på unge-området i Aalborg et partnerskab om at arbejde ud fra nogle fælles mål og principper. Strategiens udgangspunkt er ikke kun at styrke samarbejdet om de unge men at styrke samarbejdet med de unge. Alle de centrale aktører, der arbejder med unge i Aalborg, har medvirket til at udforme denne strategi og har givet hinanden håndslag på fortsat at styrke og udbygge samarbejdet med hinanden. Vores fælles principper er Den unge, den unges forældre og øvrige netværk er omdrejningspunktet Helhed, partnerskab, samarbejde og koordinering er grundlaget Opgør med systemtænkning Unge i uddannelse med respekt for den unge Langsigtet perspektiv forudsætter bredde i mulighederne Unge møder troværdige voksne Pligt til at handle i forhold til den unge og skabe sikre overgange for den unge En forudsætning for dette partnerskab er, at lederne har forpligtet sig i forhold til ungestrategien og samarbejdet, herunder at omsætte den i forhold til egne medarbejdere.

8 8 3. Grunden lægges i barndommen Grundskolen er den institution, hvor alle børn mødes, og hvor chancerne for at klare sig resten af livet grundlægges. Grundlaget for at få en aktiv voksentilværelse, for at få en uddannelse og for at få et job skabes i grundskolen. Målet er at give alle elever mulighed for at udvikle deres evner og dermed sikre dem det bedst mulige grundlag at bygge videre på efter grundskolen Det er lysten til at lære, der tæller Grundskolens kerneopgave er i samarbejde med forældrene at give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. For at opfylde dette mål er der fokus på en række forhold, som samlet set har betydning for, hvor gode vi er til at give alle børn den ballast, der gør, at de udvikler sig til selvstændige og livsduelige individer. Det drejer sig helt overordnet om opnåelse af faglige kompetencer og personlig og social udvikling. I forhold til såvel faglighed som personlig og social udvikling arbejdes der på flere niveauer. Selve tilrettelæggelsen og organiseringen i grundskolen er udformet med henblik på at støtte op om den enkelte elevs udvikling. Det drejer sig bl.a. om kravet om undervisningsdifferentiering og mulighederne for at holddele, benytte 2 lærer-ordning, overlapningstimer, specialklasser på udvalgte skoler og eksistensen af kompetencecentre på samtlige skoler. Det er således centralt, at der for alle børn eksisterer et undervisningstilbud, som tilgodeser deres behov. Skolernes kompetencecentre er omdrejningspunkt for skolens indsats for de elever, som har brug for en særlig specialpædagogisk indsats. De indsatser og initiativer, som udgår herfra, har karakter af at være både forebyggende, foregribende og indgribende, og PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) yder rådgivning, vejledning og supervision til skolernes kompetencecentre. I arbejdet med at støtte de elever, som har svært ved at profitere af den almindelige klasseundervisning, er det et overordnet hovedprincip, at forældrene til barnet eller den unge inddrages som en aktiv og ligeværdig part i forhold til at finde frugtbare veje. Målet for grundskolen er, uanset det enkelte barns baggrund, evner og anlæg, at styrke dets undren og spørgelyst og dermed samtidig dets lyst til at lære.

9 9 Fælles skolebeskrivelse og Fælles skoleudvikling i Aalborg Kommune Som politisk platform og ramme for Aalborg Kommunale Skolevæsen har Skole- og Kulturudvalget vedtaget dokumentet Fælles Skolebeskrivelse 2. Fælles Skole-beskrivelse 2 består af 15 temaer, som skildres via en uddybende baggrundsbeskrivelse, hvortil der knytter sig en række mere konkrete handlepunkter. I dokumentet anvises, hvordan vi tilstræber, at der bliver drevet skole i Aalborg Kommune dvs. hvilke forventninger vi har til os selv som skolevæsen og samtidig udgør handlepunkterne en slags målstreg, som skolerne evalueres i forhold til. Således er skolerne forpligtede til i deres individuelle skoleplaner at beskrive, hvilke initiativer og handlinger de har planer om at iværksætte på de områder, hvor de ikke lever op til rammekravene. Det er den enkelte skoles opgave at omsætte handlepunkterne fra Fælles Skolebeskrivelse 2 til daglig praksis. De fem første temaer i Fælles Skolebeskrivelse er: faglighed, personlig og social udvikling, undervisningens organisering samt evaluering og trivsel. Fælles Skoleudvikling er den overordnede titel for det pædagogiske udviklingsarbejde i Aalborg Kommunale Skolevæsen. Med Fælles Skoleudvikling er det ønsket at opdage nye veje i måden at drive skole på. I praksis er det typisk forsøgsudviklingsarbejde, som igangsættes ude på en enkelt eller flere skoler, og hvor det samlede skolevæsen efterfølgende nyder gavn af de indhøstede erfaringer. Projekterne: Fra værested til lærested, Den røde tråd og helhed for børn og unge i Hals, Familieklassen og Bedre trivsel for stille og ensomme elever er eksempler på skoleudviklingsprojekter, som er igangsat med henblik på at forebygge, at udsatte unge får vanskeligheder med at finde fodfæste og retning. Trivselsforum og trivselsperson på alle skoler I erkendelsen af at der er en sammenhæng mellem elevernes trivsel og læring, har man pr. august 28 oprettet et trivselsforum og en trivselspersonordning på alle skoler i Aalborg Kommune med henblik på at forebygge drop-out og mistrivsel. Trivselspersonen har til opgave at koordinere skolens samlede trivselsindsats og være bindeled mellem de forskellige trivselsaktører, f.eks. Familie- og Beskæftigelses-forvaltningen, PPR og Ungdomsskolen. Formålet med trivselsforum forum for trivsel- og SSP-samarbejdet er at få optimeret og koordineret indsatsen vedrørende trivsel og kriminalitetsforebyggelse. Trivselsforums arbejde er generelt forebyggende i form af, at man f.eks. sætter fokus på sundhedsfremme, rusmidler, den gode klasse og tidlige tegn på mistrivsel. Alt sammen med henblik på at forebygge og om nødvendigt iværksætte en tidlig og koordineret indsats i samarbejde med eleven og dennes forældre. I Trivselsforum samarbejder man desuden om børn og unge, der er alvorligt truede på grund af stort fravær, misbrug mv. Ved begyndende krimi-

10 1 nalitet er SSP (Det lokale samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi) ligeledes med i samarbejdet. Trivselsinitiativerne og drop-out-strategien i grundskolen er vigtige initiativer i forhold til at hindre, at unge glider ud af folkeskolen, og i forhold til at sikre, at der på et tidligt tidspunkt bliver taget hånd om evt. problemer. Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Den løbende udvikling og læring, som unge skal igennem, før de finder den rette vej videre i uddannelsessystemet, skal ske inden for nogle rammer og undervisnings-former, der er med til at udvikle den enkeltes selvfølelse og troen på, at der venter noget spændende forude. Udfordringen handler i høj grad om at bygge bro mellem de unges forventninger til fremtiden (ønsker og drømme) og de krav, som de senere bliver mødt med i uddannelsessystemet og arbejdslivet. Derfor er det vigtigt, at der løbende arbejdes med at gøre afstanden mindre mellem på den ene side, det den enkelte unge vil (ønsker) og kan (evner) og på den anden side, det der er muligt (behov for). Fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin undervises der i det obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA). Undervisningen har til formål at give eleverne et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder, at tydeliggøre vigtigheden af at få en uddannelse samt at give eleverne kompetence til at foretage karrierevalg. I den forbindelse arbejdes der bl.a. med at udvikle elevernes valgkompetence, som bl.a. omfatter viden om egne styrkesider og indsigt i arbejds- og fritidslivets muligheder. UU fungerer som konsulenter for UEA undervisningen og understøtter den bl.a. gennem finansiering af gæstelærere, transport til virksomhedsbesøg og udarbejdelse af materialer til lærernes undervisning. Undervisningen i UEA danner, sammen med vejledningen, grundlag for elev- og uddannelsesplanen i 8. og 9. klasse og uddannelsesplanen i 1. klasse.

11 11 4. Flest mulige skal have en uddannelse Målet er at flest mulige opnår erhvervskompetence gennem en ordinær uddannelse I fremtidens samfund bliver det stadigt sværere at klare sig uden en formel uddannelse. For de fleste unge er der prestige i at få en uddannelse og de formelle kompetencer, som en ordinær uddannelse giver, er en nødvendig adgangsbillet til at komme videre uddannelsesmæssigt og erhvervsmæssigt. Unge-strategien i Aalborg bygger på, at alle unge, der overhovedet er i stand til det, skal have muligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvis den unge har motivationen for det, og planen er realistisk, er det vigtigt, at de kommer i gang. Hvis en ung får brug for særlig støtte, er det vigtigt, at den gives så tæt på et normalt uddannelsesforløb, som overhovedet muligt dvs. i uddannelsen. Dette afsnit beskriver unge-strategiens hovedfokus: Skabe fælles forståelse af begrebet uddannelsesparathed God vejledning sikrer afklaring hos den unge Sikre gode overgange mellem forskellige uddannelser Målrettet indsats tæt på den unge som middel til at eliminere frafald Tæt samarbejde mellem underviser og vejleder omkring den unge

12 12 Fælles grundlag for vurdering af uddannelsesparathed Målet er At der arbejdes efter en fælles opfattelse af begrebet uddannelsesparathed Fremover skal de unges uddannelsesparathed vurderes i forbindelse med optagelse på erhvervsuddannelserne. Tidligere har UU i forbindelse med de gymnasiale uddannelser skullet vurdere, om der skulle indstilles til en prøve før optagelse. Der findes også vurderingsredskaber og lovgivningsbestemte kriterier for andre uddannelsesforløb EGU, uddannelse til unge med særlige behov, produktionsskoleforløb og FVU m.v. Det er UU, der vurderer, om den unge er uddannelsesparat. Såfremt forældrene er uenige, skal Erhvervsskolen komme med en vurdering. Hvis den unge ikke vurderes at være parat, udskydes starten på uddannelsen, til de nødvendige kompetencer er opnået. En mere konkret vurdering af de unges uddannelsesparathed kan rumme muligheder for at mindske frafaldet, der hvert år er størst i de første 4 måneder på erhvervsuddannelserne. Det vil give nogle unge mulighed at opnå flere kompetencer og studieparathed, inden de starter på en uddannelse. Omvendt kan det rumme fare for en frasortering af unge, der måske skulle have haft en chance. Den unges uddannelsesparathed skal derfor vurderes bredt, således at der tages stilling til såvel faglige, sociale som personlige kompetencer. Udgangspunktet er i høj grad den unge og forældrenes vurdering. Derfor er det vigtigt, at der er overordnet fodslag enighed mellem UU, Jobcenter Ung, familiegrupperne og alle uddannelsesaktører om, hvad uddannelsesparathed er. Herudover er det vigtigt, at der er enighed om, hvordan uddannelsesplaner og vurderinger skal bruges. Dette skal ske ved: At der afsættes ressourcer til fælles kompetenceudvikling mellem de involverede vejledere med det mål at sikre en fælles opfattelse At den overordnede vurdering af uddannelsesparathed og tilhørende uddannelsesplan bruges i den løbende vejledning af de unge.

13 13 Vejledning skal virke Målet er At alle unge kender deres muligheder for uddannelse og ved, hvor de kan hente hjælp og vejledning, hvis de har spørgsmål At alle unge gives mulighed for at udvikle deres uddannelsesparathed og motivation for ordinær uddannelse At alle unge har taget aktiv stilling til deres videre forløb UU er den centrale spiller på vejledningsområdet for de unge op til 25 år. UU har til opgave at sikre kvalitet i arbejdet med de unges uddannelsesplaner og skal sikre, at flest mulige unge er afklarede også i forhold til egen uddannelsesparathed. Det er vigtigt, at de unge aktivt bruger UU, og derfor skal de øvrige aktører, som de unge møder, aktivt understøtte dette. Derfor skal der være løbende dialog mellem UU og aktørerne om indholdet i uddannelsesplanerne, og planerne skal bruges aktivt i jobcentret og uddannelsesinstitutionerne. Uddannelsesplanen er den unges redskab til at reflektere over og planlægge næste skridt mod en ønsket uddannelse. Det er derfor vigtigt, at den unge støttes i at justere uddannelsesplanen, når der er behov for det. I det omfang at det er relevant for den unge vejleder UU også i forhold til en evt. efterfølgende videregående uddannelse. En forudsætning er, at alle aktører, der har mulighed for det, bidrager med aktive tilbud til de unge i form af varierede af vejlednings- og afklaringsforløb. Mange unge har brug for at planlægge ad hoc ud fra egne erfaringer i uddannelsespraktikker, erhvervspraktikker, løntilskud og ordinære ansættelsesforløb. Dette skal ske ved At den unges aktuelle uddannelsesplan altid indgår, når der skal planlægges konkrete initiativer i samarbejdet med den unge.

14 14 Godt i gang gennem brobygning og håndholdt indsats Målet er At sikre, at den enkelte unge får den nødvendige vejledning og støtte i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. At den unge får et indblik i uddannelsen, krav og forventninger, det sociale miljø, jobmuligheder mv. Brobygning er en slags studiepraktik, hvor den unge kommer ud på en uddannelse og får lejlighed til at stifte bekendtskab med undervisningen og miljøet på uddannelsen. Med unge-pakken ændres reglerne om kommunens forpligtelse til at etablere brobygning. Brobygningen i 1. klasse fastholdes, men kravet reduceres til en uge. Muligheden for at lave individuelle brobygningsforløb i 9. klasse fastholdes. Derimod er det nu op til enkelte kommune at vurdere, om man vil etablere introkurser i 5 dage i 8. klasse. Derudover anbefaler arbejdsgruppen, at der arbejdes på at videreudvikle nye former for brobygning, eksempelvis flere kombinationer af uddannelses- og erhvervspraktik/brobygning, herunder eksempelvis kombinationer af grundskoleundervisning og undervisning på en erhvervsskole, som eksempelvis Tech 1 og Merk 1, der er forløb for elever i 1. klasse. I forhold til den individuelle indsats er det vigtigt at fastholde den håndholdte overgang for unge i de tilfælde, hvor der er risiko for frafald. Allerede i slutningen af grundskolens sidste år, introducerer UU-vejlederen den unge til den ønskede uddannelse, deltager i informationsmøder og indskrivningssamtaler og sikrer, at også den unges forældre inddrages i overgangs-vejledningen. UU-vejlederen følger den enkelte unge i de første 4 måneder af ungdomsuddannelsen og samarbejder med uddannelsesstedets vejledere om fastholdelse. Det foreslås At Aalborg kommune fastholder 2 ugers brobygning i 1. Klasse Aalborg Kommune fastholder den nuværende ordning i 8. klasse At der arbejdes på at videreudvikle nye former for brobygning At den håndholdte indsats fortsat prioriteres højt

15 15 Flest mulige skal gennemføre Målet er Målet er, at flest mulige unge opnår erhvervskompetence ved at gennemføre en ungdomsuddannelse At frafaldet fra ungdomsuddannelserne minimeres At der er en udbygget vifte af tilbud til dem, der har svært ved at gennemføre ungdomsuddannelse Der er de seneste år på uddannelsesinstitutionerne ydet et stort arbejde for at sikre, at flest mulige gennemfører en uddannelse. Dette sker ved at Styrke fastholdelsesindsatsen, så flere gennemfører Oprette fleksible forløb til de unge, der har svært ved at gennemføre et forløb på normal tid Udfordringen for ungdomsuddannelserne er hele tiden, at de befinder sig i et krydsfelt mellem at få alle i gang og samtidig forventes det, at der opretholdes et højt fagligt niveau. Fastholdelsesindsatsen Der er mange ting, der kan gøre, at unge får brug for særlig støtte i uddannelsesforløbet. Det er dog vigtigt, at denne støtte gives så tæt på den unges hverdag i uddannelsen som overhovedet muligt. Via studievejledere, coaches, kontaktlærere, elevmentorer, psykologordninger og lektiehjælp er der allerede en række tiltag på de forskellige uddannelsessteder. Selv om ungepakken ændrer på rammerne for uddannelsesinstitutionernes fastholdelsesindsats, ændrer det ikke på, at ungdomsuddannelserne fortsat prioriterer dette højt. Fastholdelsesindsatsen udføres fortsat i samarbejde med UU og Studievalg Nordjylland. Samtidig vil Undervisningsministeriet fortsat følge op på fastholdelsen af eleverne. Fleksible tilbud Uddannelserne skal bygge bro til det arbejdsliv, som den unge senere skal fungere i. For nogle grupper af unge indebærer det, at det er nødvendigt at arbejde med andet end det rent faglige. De er ikke nødvendigvis ressourcesvage unge, men de mestrer ikke de sociale færdigheder, der skal til for at begå sig på en arbejdsplads. Derfor er det en udfordring for uddannelsesinstitutionerne udover at sikre et højt faglig niveau også fortsat at

16 16 udvikle undervisningsformer, der sikrer, at de unge får de nødvendige personlige og sociale kompetencer. Det er med andre ord ikke nok at tømrerfaglæreren kun underviser i at forskalle eller bygge trapper. Faglæreren skal også være opmærksom på, at eleverne skal tilegne sig nogle mere generelle sociale normer for samarbejde, trivsel i skurvognen og gensidig respekt og tolerance. En del unge er motiverede for at få en uddannelse, men har svært ved at tage ansvar for egen læring. Andre har bare brug for mere tid for at kunne lære det samme som andre. Det er også vigtigt fortsat at have tilbud, hvor man giver mere fleksible rammer for undervisningen. Det er f. eks. HG Flex på Aalborg Handelsskole og Erhvervsklar på Tech College udtryk for. Der skal også arbejdes videre med at udvikle forløb, der går på tværs af de ordinære ungdomsuddannelser og de særlige uddannelsestilbud f.eks. produktionsskole, daghøjskole eller ungdomsskolen. Unge-pakken åbner nu op for, at produktionsskolen kan give lærlinge-uddannelser. Disse muligheder skal udnyttes til at uddanne flere unge. Det er også vigtigt at have for øje, at også voksen- og efteruddannelsessystemet, f.eks. AMU, daghøjskoler og VUC, kan være en vej til at opnå erhvervskompetencer. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og kommunen omkring kompenserende foranstaltninger for unge handicappede udbygges og smidiggøres. Derudover er der for unge med særlige behov f.eks. udviklingshæmmede eller med psykiske problemer er der en mulighed for at tage en særlig tilrettelagt uddannelse (STU). Dette skal ske ved Fortsat at udvikle nye og fleksible muligheder på tværs af uddannelsesaktørerne Blive bedre til at kombinere brug af mentorer og støttekontaktpersoner i forbindelse med unges uddannelse

17 17 5. Styrket indsats for de, der ikke kommer i gang Målet er At der for de unge, der allerede har forladt folkeskolen uden at komme i gang med en uddannelse, etableres en individuelt tilrettelagt indsats, der målrettet sigter mod påbegyndelse af uddannelse Som nævnt i det foregående afsnit er det målet, at flest mulige unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Imidlertid vil der være unge, der ikke er uddannelsesparate til den ønskede uddannelse, og her vil udgangspunktet være at anerkende den unges ønske og sammen med den unge finde konkrete tilbud, der kan styrke den unge i at nå frem til start på den ønskede uddannelse med det sigte, at den unge herved vil have større chance for at gennemføre uddannelsen. En del unge er ikke motiveret for at gennemføre en uddannelse med det samme. Det behøver ikke at være fordi, de ikke har evnerne, men kan være udtryk for, at de bare ønsker at få et arbejde eller måske er skoletrætte. Chancen for at gennemføre en uddannelse er større, hvis man er motiveret og parat, hvilket ikke alle er lige efter grundskolen. Der kan også være unge, hvor fravalget af uddannelse dækker over noget helt andet. Hvis det er tilfældet, er der en fare for, at de ikke kommer i gang med noget. Endelig vil der være unge, der falder fra en uddannelse eller ønsker at vælge om. Dette afsnit handler om, hvordan vi sikrer os, at der ikke er unge, der tabes mellem systemerne f.eks. ved frafald, og at vi sikrer at de unge, der har særlige behov gøres uddannelsesparate.

18 18 Styrket samspil mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og UU At det daglige praktiske samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og UU styrkes Samarbejdet mellem UU og tilbuddene i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, dvs. Jobcenter, Ungdomscenter, Socialafdelingen og familiegrupper, er centralt, når det gælder om at få flest mulige unge i uddannelse. Der er såvel i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen som i UU en opfattelse af, at man i den nuværende form har et godt og konstruktivt samarbejde. Der er dog behov for at justere samarbejdet i forhold til unge-pakken og udmøntningen af unge-strategien: Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og UU skal koordinere uddannelsesvejledningen for alle unge mellem 15 og 25 år. Uddannelsesplanen er udgangspunktet for samarbejdet med den unge. UU og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen afstemmer løbende formen, så den kan danne udgangspunkt for arbejdet i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Jobcentret skal så vidt muligt udarbejde jobplaner med udgangspunkt i den unges uddannelsesplan, der er udarbejdet i samarbejde med UU. Det daglige samarbejde mellem UU og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen styrkes gennem indgåelse af en årlig samarbejdsaftale med indbyggede resultatmål og en politisk vedtaget organisationsplan for samarbejdet. Styrket viden om den enkelte unge Målet er At vide hvad den enkelte unge er i gang med. Unge-pakken lægger op til, at der udvikles en fælles database for udveksling af oplysninger til brug for opfølgningen på de unge. Det kan forhåbentlig på sigt løse problemet med, at der i dag er tilflyttere, hvor UU har vanskeligt ved at se, hvad den unge er i gang med. Indtil denne database er på plads, skal det undersøges, hvorledes Jobcenter Ung og UU på en lavpraktisk måde kan øge udveksling af data og dermed viden om, hvad de unge laver.

19 19 Alle årige skal i gang Målet er At de, der ikke er kommet i gang med en uddannelse eller falder fra, ikke tabes i mellem systemerne, men straks tilbydes uddannelsesafklarende forløb målrettet tilbagevenden til uddannelse Ungepakken giver nu nogle muligheder for at styrke indsatsen for de årige, og derudover bør beskæftigelsesindsatsen i jobcentret i højere grad sigte på at få alle de årige i gang med aktiviteter, der kan lede hen imod uddannelse. Nøgleordet er uddannelsesparathed og styrkelse af den unges uddannelsesparathed. Udgangspunktet er den unges uddannelsesplan. Den nye indsats for de årige Unge-pakken betyder, at alle årige skal følge deres uddannelsesplan. Kommunen er forpligtet til at følge op på det. Det er værd at bemærke, at uddannelsesplanen kan indeholde mange forskellige elementer det kan være job, praktik, daghøjskole, højskole eller andet. Det behøver altså ikke kun at være uddannelse. Samtidig understreges det, at uddannelsesplanen skal justeres løbende. Samtidig omlægges børnefamilieydelsen til en ungeydelse for de årige. Kommunen kan stoppe udbetalingen af ungeydelsen, hvis den unge ikke følger uddannelsesplanen. Kommunen skal således stille tilbud til rådighed for de årige. I den forbindelse er det en udfordring at sikre, at der er tilbud tilpasset alle unge-grupperne, og at der ikke iværksættes parallel-tilbud. For at få mest mulig effekt er det vigtigt at placere tilbuddene der, hvor finansieringen og resultaterne er bedst. Dette skal ske ved At den meget brede vifte af særlige tilbud (Se Appendiks C) f.eks. produktionsskoler, EGU, ungdomsskolen, daghøjskoler mv. bruges aktivt til de årige. At indholdssiden i disse tilbud løbende udvikles og tilpasses behovene hos de unge. Der skal følges op på effekten og de unges vurdering af indholdets relevans.

20 2 Opgradering af beskæftigelsesindsatsen for de årige. Typisk vil unge i aldersgruppen år, der ikke er i gang med en uddannelses eller arbejde, henvende sig til jobcentret for at få kontanthjælp. Nogle få unge er ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge, men det er i denne aldersgruppe undtagelsen. Målet er, at en ung, der henvender sig til kommunen, så vidt muligt vejledes i uddannelse. De unge, der afventer start på en uddannelse, vejledes til at få et midlertidigt arbejde. Mange unge er ikke klar over, at de med relativt få timers arbejde kan tjene lige så meget som på kontanthjælp. Rigtig mange unge når aldrig at komme på kontanthjælp, fordi de selv skaffer sig et arbejde. De unge, der ikke selv kommer videre, tilbydes afklarende og uddannelsesrettede aktiviteter. I relation til Ungestrategien er det Jobcenter Aalborgs opgave at understøtte, at de unge uden uddannelse får et solidt erfaringsgrundlag (ikke mindst erhvervserfaring) og det nødvendige kompetenceniveau (fagligt og socialt), så uddannelsesvalget siden hen kan træffes på et kvalificeret og bredt grundlag. Som for de årige kan disse aktiviteter spænde meget bredt, f.eks. afklarings- og vejledningsforløb, daghøjskoletilbud, produktionsskole, TAMU, AMU, VUC, aktiveringsforløb m.fl. En mulighed kan også være i højere grad at bruge personlig støtte/mentorer ved overgang fra særlig tilbud til uddannelse for eksempel støtter det lokale beskæftigelsesråd et forsøg ved AOF om dette. Jobcentret skal i forbindelse med vejledningen af en ung under 25 år inddrage den unges uddannelsesplan eller, hvis der er behov for det, henvende sig til UU for at få udarbejdet en uddannelsesplan. Uddannelsesplanen skal indeholde dels en historik over den unges hidtidige skolegang og uddannelse, dels en beskrivelse af den unges drømme om og konkrete planer for en uddannelse. UU-vejlederens vurdering af den unges uddannelsesparathed indgår i den plan, som den unge og jobcentret herefter udarbejder. Som hovedregel skal unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse gennemføre denne på ordinære vilkår med SU og/eller elevløn. Jobcenter Aalborg skal kun bevilge kurser og uddannelsesaktiviteter, der understøtter, at deltagerne opnår et kompetenceniveau, der muliggør, at de pågældende kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. I dag er den beskæftigelsesmæssige indsats for de unge mellem år blevet justeret ned i retning af lovens minimum. Hvis flere unge skal i uddannelse, er der behov at øge denne indsats.

21 21 Dette skal ske ved: at alle unge kontanthjælpsmodtagere mellem år som udgangspunkt skal være i gang med et aktivt tilbud primært målrettet uddannelse eller sekundært job at benytte nytteaktivering som et tilbud til de unge, der skønnes at have en realistisk plan indenfor de nærmeste 2 4 måneder at samarbejde med virksomhederne om uddannelsesrelevant praktik og løntilskud evt. kombineret med mentorstøtte. at give tilbud om uddannelsesmotiverende og afklarende kursusforløb, evt. suppleret med uddannelsesrelevant virksomhedspraktik og løntilskud i så mange situationer som muligt at inddrage den unges UU-vejleder i planlægning af uddannelsesrelevante aktiviteter at give tilbud om kompetenceløft på de grundlæggende skolekompetencer hvor der er motivation hos den unge at følge op på lagte planer så ofte som nødvendigt, dog mindst hver 13. uge

22 22 Samarbejdet med erhvervslivet skal styrkes Målet er At det lokale arbejdsmarked inddrages mere i den samlede ungeindsats Som nævnt ovenfor er de tilbud, der er beskrevet i Appendiks C, langt hen af vejen tilstrækkelige. Det er ikke nye institutioner, der er behov for. Det er dog vurderingen, at samarbejdet med erhvervslivet er et særligt udviklingspunkt. Ungeindsatsen skal understøtte og er til fordel både for den enkelte unge, for samfundet og for det erhvervsliv, som senere skal inkludere de unge i arbejdsstyrken. Derfor er det vigtigt, at det lokale erhvervsliv aktivt inddrages i arbejdet med ungeindsatsen. En forudsætning for, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse, er, at erhvervslivet stiller de nødvendige uddannelsesaftaler til rådighed. Derudover er der unge, der ikke er motiverede for uddannelse, og som selv har svært ved at skaffe sig et arbejde. Der er derfor behov for at etablere tilbud til denne gruppe. Det er dog vigtigt, at den unge også i et jobforløb bliver fastholdt på et uddannelsessigte, og at et sådant forløb derfor også skal være en del af den unges uddannelsesplan. Allerede i dag bruger daghøjskolerne, produktionsskolerne, TAMU, EGU og de kommunale projekter samarbejde med virksomhederne som en del af deres optræning. Der skal arbejdes for etablering af flere uddannelsespladser i kommunen og i virksomhederne. Det skal ske ved At forpligte det lokale erhvervsliv til at indgå flere uddannelsesaftaler med unge, bl.a. ved at Aalborg Kommune stiller krav om oprettelse af praktikpladser i forbindelse med udbud. At udnytte flere veje til ungdomsuddannelse, eksempelvis mesterlære, traineeordninger etc. At have fokus på at etablere mere samarbejde i form af flere virksomhedspraktikker i de eksisterende forløb, hvor målet er at afprøve kompetencer med henblik på senere uddannelse. At oprette en fritidsjobcafé, hvor korte fritidsjob kombineres med undervisningsaktiviteter. Tilbuddet vil primært være for de årige, men med mulighed for deltagelse af unge fra år.

23 23 Fokus på unge med psykiske problemer Mål At vi bliver bedre til at vejlede unge med psykiske problemer At flere unge med psykiske problemer bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse Der er mange unge, der kæmper med psykiske problemer. Psykiske problemer skal i denne sammenhæng forstås meget bredt. Det er efterhånden opnået forskellige erfaringer med at arbejde med dette. Der er også lavet forskellige analyser af unge med psykiske problemer og deres beskæftigelsesmuligheder. Der er opnået gode erfaringer med at støtte unge i at gennemføre en uddannelse. Der savnes dog en systematisk opsamling på dette i Aalborg Kommune. Det skal ske ved At der afsættes midler til en efteruddannelse af vejlederne i Jobcenter Ung, UU og studievejlederne i ungdomsuddannelser omkring vejledningen af unge med psykiske problemer. At der iværksættes en analyse af, hvilke tilbud der gør, at unge med psykiske problemer kan støttes i at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Erfaringer fra Ungdomscentret, træningshøjskolen, Daghøjskolen Sind og andre med særlig indsigt i dette område inddrages i dette arbejde.

24 24 Mere synlighed omkring tilbud til unge med særlige behov Målet er At alle kender og bruger de muligheder, der er Som det fremgår af Appendiks C, er der i Aalborg mange særlige uddannelsestilbud og muligheder for særlig støtte. For de unge, forældre og rådgivere kan problemet være at overskue tilbuddene. Endvidere kræver flere tilbud en forudgående visitering, og her kan det være svært at vide, hvor man præcis skal henvende sig. Der er behov for et samlet websted, suppleret med brochuremateriale, der henvender sig både til vejledere, forældre og de unge selv. Webstedet skal give et overblik over de forskellige tilbud og muligheder, kort beskrive visitationsgangen og endelig rumme links til de enkelte institutioners hjemmeside. Dette websted kan lægges som en del af Aalborg Kommunes hjemmeside. Det kan gøres som et tillæg til hjemmesiden. Ved at give overblik via Aalborg Kommunes hjemmeside forankres vedligeholdelsen og kvalitetssikring i en eksisterende skribentorganisation. Det foreslås, at Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen udpeger to skribenter, der gøres ansvarlige for at oprette en samlet oversigt på Aalborg Kommunes hjemmeside. Det skal ske ved At der som et tillæg til Aalborg Kommunes hjemmeside lægges en oversigt over tilbuddene til unge med særlige behov. At dette suppleres med brochurer og evt. annoncer.

25 25 6. Vi vil styrke samarbejdet om de unge Unge-området på det politiske landkort Målet er at sikre en sammenhængende politisk forankring af unge-området at sikre en konkret omsætning af strategien Unge- indsatsen er delt på mange aktører. En succesfuld unge-indsats kræver, at der løbende er en fælles politisk forståelse af området. Det foreslås derfor, at Skole- og Kulturudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Familie- og Socialudvalget en gang om året holder en fælles konference med unge-indsatsen på dagsorden. Med til dette møde inviteres netværksgruppen for unge-strategien. Målet er en status på unge-strategien og en drøftelse af det fremadrettede arbejde. Oprettelse af Unge-strategiens ledelses-gruppe Målet er at sikre fremdrift i unge-indsatsen Arbejdet med unge-strategien har vist, at der er et stort engagement i Aalborg i forhold til unge-indsatsen og en vilje til at styrke samarbejdet. Aktørerne bag unge-strategien foreslår, at der oprettes en gruppe med ledelseskompetence på tværs af unge-aktørerne. Arbejdet med at udarbejde unge-strategien har vist, at der er en stor vilje til at samarbejde, og at hvis alle i gruppen spiller ind med den viden, kompetence og de ressourcer, som de hver især er udstyret med, kan gruppen få stor praktisk kompetence og handlemuligheder. Netværksgruppen skal Være styregruppe for implementeringen af unge-strategien Løbende følge udviklingen på unge-området Fungere som et idéforum, hvor medlemmerne er sparringspartnere for hinanden Udveksle nye ideer og behov således at alle får mulighed for at blive hørt Høringsret i forbindelse med Jobcentrets beskæftigelsesplan og UU s virksomhedsplan Orientere om fastholdelsesindsatsen i de enkelte uddannelsesinstitutioner Revidere unge-strategien, når denne udløber Etablere et kontaktforum for gennemførselsvejledningen Hvert år afrapportere og deltage i en konference med Skole- og Kulturudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Familie- og Socialudvalget

26 26 Være i front i forhold til at ansøge om midler til udvikling af indsatsen hos f.eks. nationale puljer, væxt-forum og det lokale beskæftigelsesråd Det foreslås, at gruppen består af ledelsesrepræsentanter fra nedenstående aktører: Jobcenter Aalborg Ungdommens uddannelsesvejledning (UU) Tech College Aalborg Aalborg Handelsskole AMU Nordjylland SOSU Nord Gymnasierne VUC Aalborg Studenterkursus Daghøjskolerne TAMU Aalborg Produktionsskole Ungdomscentret Det særligt tilrettelagte undervisningsområde (PPR eller VUK) Familiegrupperne (Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen) Socialcenter Ung Skole- og Kulturforvaltningen Trivselsindsatsen i folkeskolen Ungdomsskolen LO DA Aalborg Universitet University College Nordjylland Udover de parter, der er med i gruppen skal der samarbejdes med eksterne partnere, f.eks. Region Nordjylland, Beskæftigelsesregion Nordjylland, forskellige interesseorganisationer m.fl. Gruppen fastlægger selv sin arbejdsform og forretningsorden. Dog skal der som minimum holdes 4 møder om året. Skole- og Kulturforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen varetager i fællesskab sekretariatsbetjeningen af gruppen.

27 27 Styrkelse af kendskabet til hinanden Målet er at styrke kendskabet og samarbejdet mellem studievejledere, coaches og fastholdelsesmedarbejdere UU-vejledere, coaches, gennemførselsvejledere, jobcentervejledere og studievejledere der er mange slags vejledere i spil om de unge. Det konkrete kendskab til hinanden er vigtigt, således at man kan bruge hinandens spidskompetencer. UU har den overordnede vejledningsopgave i forhold til alle unge under 25 år. Vejlederne og fastholdelsesmedarbejderne ude i uddannelsesinstitutionerne er tæt på de unges hverdag i uddannelse og tæt på det faglige miljø/branchekendskab der er forudsætninger for god vejledning og støtte. Der oprettes derfor et kontaktforum mellem vejlederne med UU som tovholder. Dette forum erstatter det eksisterende vejledningsfaglige udvalg under UU. Mere viden om udviklingen på unge-området Målet er, at alle aktører løbende kan følge udviklingen og sammenhængen i ungeindsatsen En forudsætning for løbende opfølgning og udvikling af unge-indsatsen er, at borgere, politikere og aktører har et grundlag for at vurdere indsatsen. Derfor skal der løbende offentliggøres statistikker, der belyser udviklingen for de unge i forhold til ledighed, uddannelse og frafald. UU og Jobcentret skal i fællesskab levere tal, der belyser dette. Det skal aftales nærmere i netværksgruppen, hvad dette skal indeholde. Herudover tages der stilling til, om der er yderligere behov for særlige analyser mv. Der kan eksempelvis være tale om brugerundersøgelser af indsatsen for de unge, der har været i kontakt med UU og/eller Jobcenter Ung. Udfordre systemtænkningen Målet er at iværksætte flere forsøg og styrke udviklingsarbejdet på tværs af sektorer og institutioner De forskellige aktører på unge-området er underlagt forskellig lovgivning og forskellig finansiering. Aktørerne er også enige om at udfordre de mange og stive lovgivningsmæssige rammer ved at gennemføre flere forsøg i fællesskab. Herunder udnytte mulighederne for at opnå finansiering gennem forskellige forsøgspuljer.

28 Det er vigtigt at trække på hinandens faglighed og spidskompetencer. Derfor er aktørerne på unge-området enige om at udnytte ressourcerne og fagligheden bedst muligt til gavn for de unge ved i højere grad at kombinere elementer af hinandens tilbud. 28

29 29 7. Sammenfattende foreslås det Dette er en opsamling på de forslag om strategier, der er nævnt i de foregående afsnit. Enkelte er for overblikkets skyld skrevet sammen. Grunden lægges i barndommen at den nuværende trivselsindsats og drop-out-strategi videreføres Flest mulige skal have en uddannelse Der afsættes ressourcer til fælles kompetenceudvikling mellem de involverede vejledere med det mål at sikre en fælles opfattelse af begrebet uddannelsesparathed Den overordnede vurdering af uddannelsesparathed og den unges aktuelle uddannelsesplan indgår altid, når der skal planlægges konkrete initiativer i samarbejdet med den unge Aalborg Kommune fastholder 2 ugers brobygning i 1. Klasse, den nuværende ordning i 8. klasse, der arbejdes på at videreudvikle nye former for brobygning, og den håndholdte indsats prioriteres fortsat højt Der udvikles forsat nye og fleksible muligheder på tværs af uddannelsesaktørerne, således at flere unge får mulighed for at gennemføre en uddannelse Vi bliver bedre til at kombinere brug af mentorer og støttekontaktpersoner i forbindelse med unges uddannelse Styrket indsats for de, der ikke kommer i gang Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og UU skal koordinere uddannelsesvejledningen for alle unge mellem 15 og 25 år. UU og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen afstemmer løbende formen, så den kan danne udgangspunkt for arbejdet. Jobcentret skal så vidt muligt udarbejde jobplaner med udgangspunkt i den unges uddannelsesplan, der er udarbejdet i samarbejde med UU. Det daglige samarbejde mellem UU og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen styrkes gennem indgåelse af en årlig samarbejdsaftale med indbyggede resultatmål og en politisk vedtaget organisationsplan for samarbejdet UU og Jobcentret udbygger dataudvekslingen om de unge lokalt, indtil der foreligger et nationalt system

30 3 Alle årige skal være i gang med uddannelsesrettede forløb, og tilbudsviften udvikles løbende til dette formål Indsatsen for årige opgraderes, således at alle kontanthjælpsmodtagere i denne aldersgruppe som udgangspunkt er i gang med et uddannelsesrettet tilbud Samarbejdet med det private erhvervsliv udbygges ved at lægge flere praktikker mv. ind i eksisterende tilbud, ved at udvikle nye samarbejdsformer f.eks. traineeordninger og ved at oprette en fritidsjobcafé Det lokale erhvervsliv forpligtes til at indgå flere uddannelsesaftaler med unge, bl.a. ved at Aalborg Kommune stiller krav om oprettelse af praktikpladser i forbindelse med udbud Viden og kompetencer til at få unge med psykiske problemer til at gennemføre en ungdomsuddannelse udbygges Der skal skabes mere synlighed om eksisterende behov til unge med særlige behov gennem webportal og brochuremateriale Styrkelse af samarbejdet om de unge Der holdes årligt en status konference i forhold til unge-strategien mellem Skole- og Kulturudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Familie- og Socialudvalget og netværksgruppen for unge-strategien Der etableres en netværksgruppe for unge-strategien bestående af ledere fra aktørerne Der etableres et kontaktforum mellem vejlederne Der offentliggøres løbende statistik om udviklingen på unge-området Udviklings- og forsøgsarbejdet på tværs af aktørerne styrkes

31 31 Appendiks A Antallet af unge årige i uddannelse og med behov for særlig indsats Følgende bygger på en status udarbejdet til Skole- og kulturudvalget pr. 8. februar 21. Der er pr. februar 21 i alt unge mellem 16 og 25 år. Heraf har afsluttet mindst en ungdomsuddannelse - hvilket svarer til 47,2 %. Af de årige er der i alt 83,7 %, om hvem UU VED, at de enten har afsluttet eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Status på de årige (2.165) unge i alt ser således ud: Afsluttet ungdomsuddannelse I gang med ungdomsuddannelse UNGE I FOKUS FOR VEJ- LEDNING Antal % Antal % Antal % , , ,3 Af de 16, 3 %, som ikke pt. er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse, er der 1.297, som UU ingen oplysninger har på. Disse er typisk tilflyttere, som UU endnu ikke har modtaget historik på, og der er 245, som har afsluttet grundskole som seneste registrerede aktivitet. Af disse er erfaringsvist størstedelen i gang med uddannelse, og UU afventer opdatering af historik. Aktuelle tal fra Aalborg Kommune: UU følger også op de enkelte afgangsårgange. Her er der mulighed for at følge en årgang unge - dog er det kun unge, som på opgørelsestidspunktet bor i Aalborg Kommune, som registreres og tælles med. For at give så aktuelle tal som muligt er her et overblik over den gruppe unge, som forlod grundskolen i sommeren 29 - hvad startede de på efter grundskolen, og hvad laver de i dag. Skemaet ser således ud i hele kommunen (men kan i øvrigt laves skolevis). Opgørelsesdato Antal unge i alt Gymnasial udd. Erhvervsudd. Anden udd. Ingen udd % 22,8% 2,1% 5,4% ,5% 25,7% 3,3% 8,5% 1 Heri indgår alle unge, som ikke er i uddannelse på dagen herunder også unge, som er i arbejde eller som er på udlandsophold, produktionsskole o.l 2 Heraf er 58 unge tilflyttet efter Øvrig forskel kan forklares i, at en gruppe unge i periode fra sommerferien og til opgørelse 2.1 er fraflyttet kommunen, så afgangsantallet kan have været større.

32 32 Som det fremgår, er tallene ændret i et omfang, der antageligt IKKE alene kan forklares af til- og fraflytning i perioden. Hvor altså 94,6 % af en afgangsårgang er i uddannelse i oktober efter afsluttet grundskole, er tallet i februar året efter faldet til 91,5 %. Og hvad betyder det for vejledningen? I UU-Aalborg modtages elektronisk besked, når en ung tilmeldes, påbegynder, afslutter eller afbryder en uddannelse. Når der er tale om en afbrydelse, vil vejlederen, som i princippet følger og kender den unge fra grundskolen, inden 2 uger tage kontakt til den unge med henblik på vejledning. Målet er, at vejledningen kan hjælpe den unge tilbage til en ungdomsuddannelse, enten umiddelbart eller gennem en anden afklarende aktivitet. Dette kan eksempelvis være et ophold på en produktionsskole, et arbejde eller en praktik. Det kan også være, at den unge skal tilbydes et længerevarende vejledningsforløb for at afklare potentialer og ønsker.

33 33 Appendiks B Antallet af unge 18-3 årige på overførselsindkomst Aalborg har mange unge Sammenligner man befolkningssammensætningen, er det tydeligt, at Aalborg i lighed med de andre store byer er en uddannelsesby. Således er der en overvægt af unge under 3 år. Befolkningssammensætning pr. januar 21 % fordeling Aalborg Hele landet Region Nordjylland København Odense Århus 15 år 17,72 19,4 18,91 15,88 18,36 17, år 13,79 1,93 11,25 13,71 13,63 16, år 7,34 5,62 5,14 12,48 7,43 9, år 47,65 5,18 49,68 49,8 47,53 45,48 Over 66 13,5 13,87 15,1 8,85 13,5 1, Antal Kilde: Danmarks Statistik

34 34 Andel af unge mellem år på overførselsindkomst 1, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Andel af årige på overførselsindkomst januar 21 Førtidspension Fleksjob og ledighedsydelse Sygedagpenge Kontanthjælp mv. A dagpenge Kilde: Beregninger på baggrund af jobindsats.dk og Danmarks Statistik Note: Kontanthjælp mv. indeholder også starthjælp, introduktionsydelse, revalidering og forrevalidering Andel af unge mellem år på overførselsindkomst januar 21 Andel i % af alle unge Aalborg Hele landet Nordjylland København Odense Århus A dagpenge 1,96 1,76 2,61 1,1 2, 1,6 Kontanthjælp/starthjælp 4,14 4,39 4,15 4, 4,24 3,49 Introduktionsydelse,1,9,15,1,,1 Revalidering,16,16,19,1,11,18 Forrevalidering,43,28,51,23,3,28 Sygedagpenge,65,76,84,54,62,66 Ledighedsydelse,1,3,4,,3,2 Fleksjob,3,8,8,1,5,6 Førtidspension,48,84,93,26,92,54 I alt 7,87 8,39 9,5 6,16 7,99 6,31 Samlet antal på overførsel Samlet antal unge Kilde: Beregninger på baggrund af jobindsats.dk og Danmarks Statistik Det skal siges, at når opgørelsen går ned til 16 år, hænger det sammen med opdelingen i jobindsats. Det er kun meget få under 18 år, der modtager sociale ydelser.

Unge-strategi for Aalborg Kommune 2013-14

Unge-strategi for Aalborg Kommune 2013-14 Unge-strategi for Aalborg Kommune 2013-14 Aalborg Kommune 28.01.2013 2 Indhold Indledning... 3 1. Fundamentet for vores arbejde... 4 2. Målet er flest mulige får en uddannelse... 5 3. Flest mulige unge

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal Unge-strategien for Aalborg Indhold 1. Indledning... 2 2. Koncept for kvartalsvis opfølgning på unge-strategien... 3 3. Status 15-24 årige... 6 4. Unge på offentlig forsørgelse... 12 5. Tema: Uddannelsesparathed

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 4. kvartal 2012

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 4. kvartal 2012 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 4. kvartal 2012 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 11 4. Tema: Frafaldet 6 måneder efter uddannelsesstart...

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 12 4. Tema: Prognose for det fremtidige uddannelsesniveau

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008 Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008-1 - INDLEDNING... - 3 - Aftalens parter... - 4 - Aftalen omfatter... - 4 - A Overgangsvejledning...

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Med baggrund i den ny lovgivning om Vurdering af uddannelsesparathed samt Pligt

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2011

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2011 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2011 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 10 4. Tema: Frafald eller omvalg... 15 5. Supplerende

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Forældreinformation om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen.

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Break Projektbeskrivelse af Ungeindsats Himmerland herunder Basen Resuméet beskriver kort projektets formål, hovedaktiviteter og forventede effekter.

Break Projektbeskrivelse af Ungeindsats Himmerland herunder Basen Resuméet beskriver kort projektets formål, hovedaktiviteter og forventede effekter. Break Projektbeskrivelse af Ungeindsats Himmerland herunder Basen Resuméet beskriver kort projektets formål, hovedaktiviteter og forventede effekter. Kort resumé af projektet: Formålet med projektet er

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster. Januar 2012

Samarbejdsaftale. mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster. Januar 2012 Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster Januar 2012 INDLEDNING Godt 95 pct. af en ungdomsårgang på Lolland-Falster tilmelder sig en uddannelse,

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Pilotprojekt unge ledige. Analyse af jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der har været ledige i 5 uger eller mere

Pilotprojekt unge ledige. Analyse af jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der har været ledige i 5 uger eller mere Pilotprojekt unge ledige Analyse af jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der har været ledige i 5 uger eller mere Beskrivelse af nuværende indsats og forslag til forandringer af indsatsen Herning

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Sag 13-13482/Dok 13475-14 Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Nedenstående er den seneste version over Jobcenter Vardes samlede tilbudskatalog. Tilbuddene er inddelt

Læs mere

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen. 2013.

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen. 2013. Spørgeskema til elever i 9. og 1. klasse om UU-vejledningen. 213. Baggrundsspørgsmål 1. Er du: 315 34 Dreng Pige 2. Hvilken klasse går du i? 555 64 9. klasse 1. klasse Specialklasse 3. Hvad valgte du som

Læs mere

Projekt fra ufaglært til faglært. Work-shop. Et samarbejde mellem Jobcenter Glostrup, Jobcenter Albertslund, CPH West og 3F, FOA og HK København.

Projekt fra ufaglært til faglært. Work-shop. Et samarbejde mellem Jobcenter Glostrup, Jobcenter Albertslund, CPH West og 3F, FOA og HK København. Work-shop Et samarbejde mellem Jobcenter Glostrup, Jobcenter Albertslund, CPH West og 3F, FOA og HK København. Hvad er GVU? GVU: Grundlæggende voksen uddannelse GVU, grunduddannelse for voksne ledige,

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Referat fra møde i Unge-strategiens ledergruppe på Center for Voksne mandag d. 25. februar 2013

Referat fra møde i Unge-strategiens ledergruppe på Center for Voksne mandag d. 25. februar 2013 Referat fra møde i Unge-strategiens ledergruppe på Center for Voksne mandag d. 25. februar 2013 Til stede Ole Agger, Ungdomscentret Træningshøjskolen Lone Damgaard Knudsen, Aalborg Handelsskole Helle Magh,

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Kommune gennemfører i samarbejde med EUC Nord (tovholder) m.fl. projekt samarbejde i Vendsyssel Unge i Vækst. Projektet er et partnerskabssamarbejde

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 30. juni 2014. Nr. 840.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 30. juni 2014. Nr. 840. Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 840. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv I medfør af 2, stk. 3, 3, stk. 6, 4, stk. 4, 5, stk. 5, 10, stk.

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Ungeenheden Marts 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse, der ansøger om

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen

Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen Mentor Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen Målgruppe Tilbud Indsatser 1 Faglærte/med uddannelse: LVU MVU (løntilskud/praktik) Jobværksted Coach til egen jobsøgning KVU Videnpiloter

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

UNGELEDIGHED, JOB OG UDDANNELSE

UNGELEDIGHED, JOB OG UDDANNELSE Esbjerg København Odense Randers Aalborg Aarhus UNGELEDIGHED, JOB OG UDDANNELSE På vej mod FREMTIDEN Udspil fra 6-byerne om ungeledighed, job og uddannelse Udspil fra 6-byerne Ungdomsledighed er et voksende

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus

Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus Side 1 af 5 Et velfungerende arbejdsmarked er en forudsætning for udvikling og vækst, samt for at flest mulige borgere kan forsørge sig selv. Et velfungerende

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

Ungeindsatsen i Jobcenter Varde

Ungeindsatsen i Jobcenter Varde Ungeindsatsen i Jobcenter Varde Nærværende notat skitserer indsatsen for unge under 30 år i Jobcenter Varde gennem en beskrivelse af den organisatoriske opbygning bag indsatsen samt skildring af tilbud,

Læs mere

Ansøgning om Ny Nordisk Campus

Ansøgning om Ny Nordisk Campus Ansøgning om Ny Nordisk Campus 2. Motivation og tilgang til forandringsprocessen Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution, og hvordan vil I skabe forandringen? Vi vil ikke alene være en Ny Nordisk

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

Projektplan bilag - Formål og mål revideret august 2013.

Projektplan bilag - Formål og mål revideret august 2013. Projektplan bilag - Formål og mål revideret august 2013. Formålet er at give udsatte unge uddannelse og kompetencer samt netværk, der kan give dem en fremtid som selvforsørgende. -Endvidere at unge bryder

Læs mere

Fortællingen om Aarhus

Fortællingen om Aarhus Program Velkommen v. Kurt Præsentation af HU v. Lone Grosen og Jens Erik Stryhn Hvad er HU s opgave? Hvem er HU til for? HU som netværksskaber/relationel koordinering HU og Min Vej et tværmagistralt samarbejde

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0 P R O J EKTUDBUD Sæt skub i egu 2.0 Den 29. marts 2010 Indbydelse til projektansøgninger Landets kommuner indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk støtte til projekter, der sætter skub

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser En definition: Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

NYHEDSBREV. Seminar skal være med til at nedsætte antal selvmordsforsøg. August 2013

NYHEDSBREV. Seminar skal være med til at nedsætte antal selvmordsforsøg. August 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland NYHEDSBREV August 2013 Velkommen tilbage efter sommeren. Jeg håber, I alle har nydt ferien. Nu er det så blevet tid til endnu et nyhedsbrev fra Ungdommens

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet

Nyt fra Undervisningsministeriet Nyt fra Undervisningsministeriet FUETS konference 2010 Jørgen Brock jb@uvm.dk 3395 5685 Claus Søe Claus.soe@uvm.dk 33955307 Side 1 Program Baggrund Unges og kommuners pligter Ungedatabasen E-vejledning

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

17½ års samarbejde i Aarhus

17½ års samarbejde i Aarhus 17½ års samarbejde i Aarhus Vi er en stor kommune vi kan ikke bo sammen, så vi må formalisere overgangene. I Jobcentret har vi samlet indsatserne for de unge under 30 år. Organisationsdiagram Jobcenter

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Afsluttet grundskolen august 2011 - status januar 2012

Afsluttet grundskolen august 2011 - status januar 2012 Afsluttet grundskolen august 2011 - status januar 2012 Status opgørelsen omfatter otte folkeskoler med 9. klasse samt kommunens 10. klasses tilbud 10. Vest. I status opgørelsen vises ligeledes, hvordan

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere