Personalebladet. Ældre- og Handicapforvaltningen marts 2013 nummer 50 AALBORG KOMMUNE.DK

Transkript

1 Personalebladet Ældre- og Handicapforvaltningen marts 2013 nummer 50 BACK TO THE FUTURE Læs i dette nummer om René, der med bostøttens hjælp er vendt tilbage til livet, psykiatrien, der er vendt på tværs og delegationen, der er vendt hjem fra Kina AALBORG KOMMUNE.DK

2 Hjørneværelset Samarbejde kommer jo ikke af sig selv. Det gode samarbejde afhænger blandt andet af, om der på arbejdspladsen er en kultur præget af normer med gensidige forpligtelser og respekt for hinandens opgaver. Et godt samarbejde er ikke kun, at man har det godt med hinanden. Det gode samarbejde drejer sig mere om, at der er klarhed om kerneopgaven, og at man kan arbejde effektivt sammen om denne. Om det er det gode samarbejde, der er årsag til, at sygefraværet er faldet markant, skal jeg lade være usagt. Jeg kan blot til min glæde konstatere, at det er faldet svarende til næsten én sygedag mindre pr. medarbejder. Det betyder mere tilfredse borgere, bedre opgaveløsning og mere tilfredse medarbejdere. At vi samtidig sparer en del i kroner og ører er derfor blot en ekstra bonus. Samarbejde. At arbejde sammen. Det er jo det, vi gør. Der er ingen her i forvaltningen, der kan løse sine opgaver uden at arbejde sammen med andre. Vi er alle i samme båd og er hinandens forudsætninger. Samarbejde og social kapital I Aalborg Kommune har samarbejde været i fokus i Blandt andet i forbindelse med arbejdet med social kapital, hvor samarbejde sammen med tillid og anerkendelse udgør tre nøglebegreber. Samarbejde og nybyggeri Det er også et samarbejde, der har en del af æren for, at vi med et af vores projekter i januar kunne være de stolte modtagere af arkitekturens Oscar. Det er botilbuddet Enghuset i Gistrup, der er den direkte årsag til prisen, men sådan et hus bygger jo ikke sig selv. Det er blevet til i et samarbejde mellem arkitekter, forvaltning, brugerrepræsentanter og håndværkere. Med Enghuset har vi fået en moderne bygning, der tager udgangspunkt i beboernes liv. Enghuset lever op til brugernes ønsker, og er samtidig en bygning med et elegant design, som er miljømæssigt bæredygtig. 2 Personalebladet Ældre- og Handicapforvaltningen

3 Samarbejde på tværs Ligeledes er det samarbejdet, der præger hverdagen i vores nyetablerede Udskrivningsenhed, hvor vi så at sige har medarbejdere på fremmed grund. Vores godt 10 medarbejdere har til huse på Sygehus Syd. Her samarbejder de dagligt med læger og sygeplejersker for at skabe den bedst mulige overgang fra sygehus til hjem for ældre medicinske patienter. Det er et samarbejde mellem sektorer, der virkeligt er til gavn for borgerne. Samarbejde og udvikling Samarbejde er også et nøglebegreb i udviklingen af Center for Velfærdsteknologi, der får til huse i tilknytning til Hjælpemiddeldepotet på Fåborgvej i Aalborg Øst. I samarbejde med private leverandører vil vi skabe en bolig, hvor borgere, medarbejdere og andre interessenter kan se og opleve de nyeste muligheder inden for velfærdsteknologi. Alt samles i én bolig og i real life i en bolig, hvor visionerne er vakt til live. Enghuset i Gistrup, der i januar modtog Arkitekturens Oscar. Samtidigt skal centret understøtte og undervise medarbejdere i brugen af den nyeste velfærdsteknologi. Fokus er på brug af nye faglige metoder, arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Det giver tryghed for borgerne og tilfredshed hos medarbejderne i forhold til korrekt anvendelse af de nye muligheder. Med Center for Velfærdsteknologi tror jeg, at vi nærmer os visionen om at være Danmarks førende kommune i brugen af velfærdsteknologi. Vi forventer at åbne centret i juni bliver et fantastisk år. Det er der som nævnt allerede meget, der tyder på, og med jeres hjælp og engagerede indsats er jeg sikker på, det lykkes. Med venlig hilsen Tina French Nielsen Rådmand Personalebladet Ældre- og Handicapforvaltningen 33

4 Kompetenceudvikling på demenso Af Marianne Aspegren Mortensen, Ældreområde Øst Efter to workshops og et afsluttet diplomprojekt er Ældreområde Øst nu godt i gang med et undervisningsforløb på demensområdet. På de to workshops blev der lavet forslag til kompetenceudvikling af de medarbejdere, der i hverdagen arbejder med borgere med demens. Der blev arbejdet med visioner, drømme og positive forestillinger om den fremtidige demensomsorg og pleje, samt udarbejdet forslag til opnåelse af disse. Imellem mange indsatsområder har vi i første omgang besluttet at koncentrere os om det behov, ressourcepersonerne har for ny viden og redskaber i demensplejen. I rollen som ressourceperson på demensområdet står man ofte i svære og komplekse situationer i demensplejen i forhold til borgere med udfordrende adfærd. Ofte får situationen lov til at udvikle sig og blive mere og mere fastlåst. En af ressourcepersonerne fortæller: Det er, når det bliver så massivt, at man tænker, hvordan man videre derfra. Nogen gange kører det så langt, at det både er synd for den demente og personalet. Ressourcegruppens forslag til kompetenceudvikling er netop at få undervisning i at kortlægge bevæggrundene bag det demensramte menneskes udfordrende adfærd. Da det sjældent er medicin, der skal til for at ændre en tilsyneladende fastlåst situation, efterlyser ressourcepersonerne metoder og redskaber til at forstå menneskets virkelighed. Det er vigtigt for at planlægge tilrettelæggelsen af rammer og omgivelser, så de fastlåste plejesituationer kan løses. Nye kompetencer Kompetenceudviklingsforløbet begyndte startede i august. Undervisningen foregik tre timer én gang om måneden i første omgang i fem måneder. Undervisningsformen var efter ønske fra ressourcepersonerne en blanding af tavleundervisning og case baseret vejledning, hvor metoder og redskaber blev anvendt konkret. Vi lærer bedst, når vi selv er med til at forme undervisningen når den rammer et behov i den daglige praksis. Derfor lægges der stor vægt på at ressourcepersonerne får mulighed for at italesætte egne erfaringer og viden i undervisningen. Erfaringsudvekslingen, diskussionerne og den praksisnære undervisning er lærerig og direkte anvendelig i praksis. Samtidig er den tværfaglige erfaringsudveksling meget givende. Det er godt at se faglige udfordringer med hver sin faglige vinkel og kompetence. Muligheden for at italesætte egen faglighed giver et godt udgangspunkt for læring. 4 Personalebladet Ældre- og Handicapforvaltningen

5 området Personalebladet Ældre- og Handicapforvaltningen 5

6 Tilbage til fremtiden 2.0 Af Anders Lystrøm Redaktionen Umiddelbart er der langt fra 80-er klassikeren Tilbage til fremtiden, hvor Marty McFly rejser i tid og rum og til den stille villavej i Godthåb, hvor René bor. Men kun på overfladen. Faktisk har Rene været på en meget vildere rejse, end Marty McFly nogensinde har drømt om og til forskel fra den filmiske rejse, har Renés faktisk fundet sted i virkeligheden. Jeg møder René sammen med Else Overbye fra Team A - en afdeling under Fagcenter for autisme og ADHD. Det er Else, der har arrangeret mødet med René. Hun er bostøttemedarbejder, og det giver derfor god mening, at mødet foregår hjemme hos René. Stuen er lys og bærer præg af, at der bor en aktiv og musikalsk familie, der ud over René består af kone og to børn. Kaffen er på bordet, og René fortæller. Det er jo efterhånden ved at være en del år siden, det begyndte, siger René - Jeg underviste dengang i elektronik på Teknisk Skole ( i dag Tech College) i Aalborg- og det varjeg meget glad for. Jeg brændte er for faget og synes, det var sjovt at undervise. I min fritid var jeg aktiv musiker, og brugte desuden en del tid på at bygge mine guitarer om. Endelig er jeg gift og har børn. Der var fart på og det var måske nok for meget, husker René. Det var det i hvert fald, siger Else Overbye og fortsætter: Du ræsede af sted med 160 kilometer i timen uden hensyn til, at der var en fartbegrænsning på 80! Samtidig overhørte du alle kroppens faresignaler. Det er der jo ingen, der kan holde til. 6 Personalebladet Ældre- og Handicapforvaltningen

7 Nej, det kan jeg jo godt se bagefter, siger René, og Han kom på sygedagpenge og kom derved i kontakt fortsætter: Jeg lyttede ikke efter, da jeg begyndte med Jobcentret i Aalborg Kommune. af få stress-symptomer som søvnproblemer og uro i kroppen. Jeg faldt i et meget dybt hul og lukkede mig inde i to år. Jeg blev en hulemand og isolerede mig fra alt og alle. Jeg tog 20 kilo på, og rullede bogstaveligt talt gardinerne ned ikke bare her i huset, men også mine indre gardiner, hvis der er noget, der hedder det. I den periode kom jeg ikke uden for en dør i hvert fald ikke i dagslys. Renés sygdom betød, at han ikke kunne beholde sit job som underviser på Teknisk Skole. For at gøre en lang historie kort, siger René, så fandt sagsbehandleren på Jobcentret hurtigt ud af, at jeg havde problemer, der strakte sig ud over ledighed. Det var Jobcentret, der gjorde opmærksom på mulighederne for professionel hjælp i Team A, der er en afdeling i Ældreog Handicapforvaltningens Fagcenter for Autisme og ADHD. De sørgede også for kontakten til bostøtteordningen.

8 Det er rigtigt, siger Else Overbye, vist nok mest henvendt til mig og det er faktisk også Jobcentret, der har opstartet støtten, mens det er socialområdet i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, der har betalt for bostøtten. I den forbindelse er vi i Team A hyret som udførere. Det kan lyse lidt teknisk, men det korte af det lange er, at det er dejligt at opleve, når to forvaltninger kan arbejde sammen for at skabe det bedste resultat for borgerne. René nikker, og hunden, der tydeligt har sin faste plads ved siden af René, bliver kløet lidt bag ørerne. Hun giftede sig jo ikke med en grøntsag, siger René. Det viste sig jo, at jeg altid har haft en grad af ADHD, og at det var grunden til, at jeg gik helt ned med flaget. René fik bevilget bostøtte 4 timer om ugen, og det var samarbejdet med bostøttemedarbejderne, der fik René sporet ind på at vende tilbage til hverdagen. Struktur og planlægning Noget af det, som vi gik ind med i bostøtten, var at sørge for en døgnrytme. René havde jo vendt op og ned på alting, og intet havde rigtigt nogen betydning. Derfor var alting også lige meget, fortæller Else Overbye. Vi var så at sige Renés eksterne harddisk, der kunne minde ham om alt det, han engang havde lagret. Det er blandt andet det, vi gør i vores støttende samtaler. René nikker. Bostøtten gav René nogle redskaber, så han kunne bearbejde og arbejde med sin situation. Det var blandt andet en hverdag med struktur og planlægning og dertil den svære svær erkendelse at skulle definere sig selv som handicappet. Jeg har haft stor støtte af min familie og mine børn, og er dybt taknemmelig for, at de har kunnet holde mig ud i denne periode. Jeg er jo en helt anden mand i dag, end den mand min kone giftede sig med. Det var svært, men det er jo sådan, det er, siger René. Når man ikke turde gå ned at handle eller i det hele taget gå uden for en dør, så har man et handicap. Det er helt klart også et handicap i forhold til ens familie jeg kunne jo ikke deltage i møder og arrangementer på mine børns skole, og det har jeg været rigtig ked af. 8 Personalebladet Ældre- og Handicapforvaltningen

9 Når det nu er sagt, siger Else Overbye, så er det jo ikke sådan, at bare vi leverer redskaberne, så er alting klaret. Det handler i høj grad om et samspil mellem os og borgeren. Og her har René været rigtig god at spille sammen med, selv om der selvfølgelig har været tidspunkter, hvor det har været mere vanskeligt end andre. Ja, siger René, men jeg må indrømme, at I irriterende tit har ret. Jeg har ofte haft det sådan, at når jeg har mødt den mindste modstand i mig selv, så har jeg været tilbøjelig til at give op. Her har bostøtten været helt fantastiske til at få mig til at fokusere på de positive elementer, hvor små de end har været. Det har været et langt og sejt træk, men det har hjulpet og bragt mig hen, hvor jeg er i dag. Udsluset: Tilbage til fremtiden Efter at have fået bostøtte i fem år, er René blevet udsluset, som det hedder. Han er kommet tilbage til at have en hverdag igen, om end det er en anden hverdag, end den han havde før. Jeg er jo ikke rask i ordets egentlige betydning, men har med bostøttens hjælp lært at leve med begrænsningerne. Jeg underviser ikke mere - det er simpelthen for stressende - men har fået flexjob i en elektronikvirksomhed. Det er jeg rigtigt glad for. Jeg er også begyndt at spille lidt igen. Men det allerbedste er, at jeg stadig har min kone og mine børn. De har måttet stå meget igennem, men har klaret det. Det er jeg taknemmelig for. Fakta om Team A og bostøtte Team A yder bostøtte til ca. 120 borgere med med autisme og/eller ADHD, der bor i eget hjem. Team A ledes af Mor ten Berg Møl ler, mohm-aeh@ aalborg. dk Kontakt Team A - Bo støt te, AD HD og AST Lille Borgergade Nør re sund by Tlf Sikker mail: autisme-post@ aalborg.dk Personalebladet Ældre- og Handicapforvaltningen 9

10 Psykiatri på Af tværs Karen Marie Lund Gaardsholt og Anders Lystrøm Radaktioenen Nu skal det være slut med borgernes oplevelse af, at den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør i den offentlige verden. Et projekt for voksne med spiseforstyrrelse skal sikre en sammenhæng mellem ambulant behandling på psykiatrisk sygehus og kommunens socialpsykiatri/bostøtte. Det skal ske gennem projektet: Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse. Målet er at skabe større tilfredshed hos de daglige brugere af psykiatrien og tillige større arbejdsglæde og faglig stolthed blandt medarbejderne. For medarbejderne er det endvidere en mulighed for at få mere viden og skabe sig et netværk i samarbejde med psykiatrien i Region Nordjylland. 40 medarbejdere har allerede nu gennemført et kursusforløb bestående af fire temadage, vejledning i netværksgrupper og evaluering. Deltagerne har været meget glade for det tværsektorielle samarbejde, da de ikke på forhånd kendte meget til hinandens faglighed, arbejdsområde og vilkår. Deltagerne fremhæver - at de største gevinster ved det fremtidige samarbejde kunne blive: FOA Fag og arbejde, Sundhedskartellet, Socialpædagogernes Landsforbund, KL og Danske Regioner er gået sammen om at skabe bedre og mere attraktive arbejdspladser i behandlings- og socialpsykiatrien med projektet Psykiatri på tværs. To projekter fra Socialpsykiatrien blev valgt. Det ene med fokus på voksne med spiseforstyrrelser og det andet om arbejdet med sindslidende forældre med anden etnisk baggrund. Projektet Psykiatri på Tværs blev fremlagt på psykiatriens dag den 19. november Læs mere på kl.dk. Der er udarbejdet et magasin Inspiration og læring fra projekter på tværs af landets regioner og kommuner med beskrivelse af de i alt 34 projekter. Større fælles faglig viden og øget arbejdsglæde. Bedre helhedsorienteret indsats. Bedre kvalificeret tilbud både behandlingsmæssigt og i bo støtten. Bedre målrettet behandlingsforløb. Større ensartethed i behandlingen af patienten/ borgeren. Større patienttilfredshed og bedre behandlingsresultater. Faglig tilfredshed ved større sammenhæng i indsatsen. At borgeren får mulighed for at leve et selvstændigt og godt liv. 10 Personalebladet Ældre- og Handicapforvaltningen

11 Den norske professor, psykiater Finn Skårderud (billedet) sluttede projektet af med temaet den Mentaliseringsbaserede tilgang til kontakt og samtale med borgeren/patienten. En utrolig inspirerende og lærerig afslutning på et godt projekt. Flere af deltagerne på forløbet har udtalt, at konceptet/rammerne med fordel kan bruges tværsektorielt, hvis der er fokus på andre målgrupper. Projektgruppen Aalborg Kommune Anne Grethe Nørgaard, Tlf mail: nag-aeh@aalborg.dk Michele Oxlade, Tlf mail: mox-aeh@aalborg.dk Psykiatrien i Region Nordjylland Inger Becker, Tlf mail: inger.becker@rn.dk Det er projektgruppens håb,at projektet får en afsmittende virkning og sætter skub i flere tværsektorielle initiativer. Personalebladet Ældre- og Handicapforvaltningen 11

12 Familiearbejde med sindslidende forældre som har en anden etnisk baggrund Det andet projekt, der har fået støtte handler om familiearbejdet med sindslidende forældre. Selv om der længe har været fokus på børn af psykisk syge, er børn af psykisk syge forældre fra etniske minoriteter stadig en overset gruppe. Et nyt samarbejde mellem Bostøtten, Aalborg Kommune og Team Børn af psykisk syge, Region Nordjylland afhjælper dette. I Bostøtten har vi hidtil haft særlig fokus på voksnes sindslidelse, men ikke på rollen som forælder. Team Børn af psykisk syge har særlig erfaring med at arbejde dynamisk med familierne og med at tale med børn, men kommer ikke ud i familiernes hjem. Nu vil Team Børn af psykisk syge undervise etnisk team i Bostøtten i systematisk tænkning og familiearbejde. Målet er at udvikle nye metoder i arbejdet med familier med anden etnisk baggrund. Konkrete tiltag Med projektet Psykiatri på Tværs blev det muligt at gennemføre et uddannelsesforløb for 18 medarbejdere i Støtte- og kontaktordningen, Aalborg Kommune samt Specialiseret bostøtte, Region Nordjylland. Målet var at give medarbejderne et fælles sprogligt udtryk i samarbejdet. Forløbet var opdelt i tre temaer. 1. En forståelse af systemteori, og hvilken betydning det kan have for det socialpsykiatriske arbejde med udsatte borgere. 2. Introduktion til centrale begreber i systemisk teori, som afspejles i medarbejdernes konkrete handlinger og samarbejde med borgeren. 3. Beskrivelse af forskellige samarbejdsmodeller, som hjælper til større fælles forståelse. Projektet blev afsluttet med en fælles temadag. Oplægsholder Allan Holmgren (billedet til højre) tog på dagen udgangspunkt i de problemer, vi som mennesker oplever i hverdagen, men også i de formuleringer mennesker har om deres problemer, fordi der altid gemmer sig ikke udlevede intentioner, viden og muligheder i ethvert problem. Deltagerne blev på dagen introduceret til øvelser, hvor man kunne opleve effekten på sig selv, af at arbejde på denne måde i forhold til egne oplevelser med traumatiske hændelser. En meget gribende og brugbar afslutning på et forløb med fokus på elementerne i systemteorien og den fortællende tilgang i arbejdet med etniske borgere og deres familier. 12 Personalebladet Ældre- og Handicapforvaltningen

13 Resultatet er, at deltagerne har lært en hel del om Projektgruppe hinandens tilbud, og at de fremover vil være mere Aalborg Kommune tilbøjelige til at trække på specialviden hos hinanden. Lene Kalstrup, Forløbet er endnu ikke helt slut, da den sidste del Tlf mail: ltks-aeh@aalborg.dk tager et netværksopbyggende sigte. Der holdes en Psykiatrien i Region Nordjylland fælles temadag for de interessenter fra både kom- Jan Sandberg munens socialpsykiatri, og regionens behandlings- Tlf mail: psyk.teamboern@rn.dk psykiatri, som har målgruppen til fælles. Louise Holm Brøndum Tlf mail: psyk.teamboern@rn.dk Personalebladet Ældre- og Handicapforvaltningen 13

14 Cykel for sagen Af Malene Jensen Idræts- og Kulturtilbuddet I august ramte 120 cykelryttere i alle aldersgrupper og kropsbygninger Socialpsykiatriens Dag- og beskæftigelsestilbud på Poppelvej. Cykel for sagen - fra Varde til Skagen er et 450 kilometers velgørenhedsarrangement til fordel for borgere med sindslidelses mulighed for at dyrke idræt. Det strækker sig over i alt tre dage. Humøret blandt cykelryttere og modtagelseskomite var derfor strålende, og det store felt nåede Frejlev planmæssigt efter en hel dag i sadlen. Her stod repræsentanter fra Socialpsykiatriens Idræts- og Kulturtilbud samt direktør for Ældre- og Handicapforvaltningen Jan Nielsen klar til at eskortere rytterne ind til Poppelvejcentret. Jan, der tidligere har kørt til Paris med Team Rynkeby, havde smurt sin rynkeracer i dagens anledning. Brugere og personale fra Idræts- og Kulturtilbuddet førte næste hold ind til Poppelvej, hvor der efter en kort velkomsttale blev budt på øl, vand, sandwich og kage. Der var også tilbud om massage fra fysioterapeutstuderende til de hårdt prøvede cykelryttere. Samarbejdet mellem Cykel for Sagen og Idræts- og Kulturtilbuddet startede sidste år. Dengang slog delttagerne også vejen forbi Aalborg. Modtagelsen af rytterne er et samarbejde mellem Socialpsykiatriens Dag- og beskæftigelses tilbud Poppelvejcentret, Bageriet Vestergården og Idræts- og Kulturtilbuddet. I år havde Cykel for sagen - fra Varde til Skagen dog en kæmpe overraskelse gemt i ærmet. Formand for Idræts- og Kulturtilbuddet, Henrik O. Jensen, blev kaldt op på scenen og fik her overrakt en check på kr. Beløbet er en økonomisk håndsrækning til Idræts- og Kulturtilbuddet, så de kan deltage i Idrætsfestival for sindslidende i Vejle næste år. Begejstringen var derfor ikke til at overse eller høre på Poppelvej, hvor klapsalverne rungede taktfast i lokalerne efter checken blev overrakt. Støtten er en enorm hjælp, der kan være med til at give brugerne i Idræts- og Kulturtilbuddet en fantastisk oplevelse i idrættens tegn. Idræt er et godt supplement til den øvrige behandling; den giver brugere overskud i hverdagen og giver dem mulighed for at blive kørt fysisk træt, så de svære tanker ikke får så meget plads. Fra Idræts- og Kulturtilbuddets side siger vi selvfølgelig 1000 tak for checken og på gensyn til næste år, hvor Cykel for sagen - fra Varde til Skagen forhåbentlig igen svinger forbi Aalborg. Vi glæder os selvfølgelig også til en stor oplevelse i Vejle til idrætsfestivalen, hvor vi nu har mulighed for at deltage med flere brugere end nogensinde før. 14 Personalebladet Ældre- og Handicapforvaltningen

15 Anført af direktør Jan Nielsen fandt de 120 cyklister, der var med i Cykel for sagen, sikkert vej til Poppelvejscentret kroner - det var en stor og dejlig overraskelse for Idræts- og Kulturtilbuddet. Fakta om Idræts- og Kulturtilbuddet Idræts og kulturtilbuddet er et uvisiteret tilbud under Socialpsykiatriens dag- og beskæftigelses tilbud, der er målrettet sindslidende, der ønsker at dyrke idræt eller deltage i kulturelle aktiviteter med ligestillede. Målet er at give indhold i dagligdagen - at øge selvtilliden og livskvaliteten. Der er ca brugere, der benytter tilbuddet. Du kan kontakte Idræts- og Kulturtilbuddet på tlf , eller Du kan også sende en mail på idraet-kultur@aalborg.dk Kendetegn hos Idræts- og Kulturtilbuddet: Det er et socialt og kulturelt mødested, som er med til at skabe netværk og venskaber. Ttræningen er for alle uanset ens fysiske form. Vi satser meget på tredje halvleg - altså at have tid til socialt samvær efter aktiviteter. Der laves individuelle aftaler med den enkelte og gives hjælp og støtte til at komme i gang med aktiviteterne. Personalebladet Ældre- og Handicapforvaltningen 15

16 Arbejdsglæde og respekt for forsk Af Jesper Bøss KOMMA riet Plejehjemmet Elmely i Nørresundby har altid været en god arbejdsplads med en engageret og trofast medarbejderstab. Alligevel var plejehjemsleder Kis Anette Lund overbevist om, at stedet kunne blive en endnu bedre arbejdsplads. Nøglen var fokus på medarbejdernes forskellighed og personlige kompetencer. Den dag, vi besøger plejehjemmet, er seks af medarbejderne samlet for at fortælle om det forløb, Elmely har været igennem. Ud over plejehjemsleder Kis Anette Lund og assisterende plejehjemsleder Astrid Bentsen, er det Mette Nørgaard, Trine Larsen, Gitte Christensen og Sabrina Buchwald. Tal mindre Lyt mere! har været en af grundstenene i forløbet. Noget, der tydeligvis bliver en udfordring denne eftermiddag. For hos alle seks medarbejdere brænder der en ægte glød i øjnene og en spirende fortællerlyst, der på alle måder understreger, at dette forløb har været en god og givende oplevelse. Selv for Sabrina, der rent faktisk ikke har været på arbejde, mens kollegerne har været igennem seancen: - Jeg har været på barsel. Derfor var forandringen også meget tydelig for mig, da jeg kom tilbage i februar måned i år. Tidligere bestod Elmely af fire individuelle afdelinger, som man hver især sørgede for at få til at fungere. I dag er vi et helt hus, alle hjælper alle. Arbejdsmiljøet er godt, og der er en helt anden tilgang til at kommunikere og respektere hinanden, fortæller Sabrina. Forståelse og tolerance Baggrunden for den tydelige forandring er et forløb, Elmely har gennemført i samarbejde med konsulentvirksomheden PeoplePartner. Kis Anette Lund fortæller: - Dybest set handler det om at gøre Elmely til en bedre arbejdsplads, og dermed også højne kvaliteten i den kerneydelse, vi leverer til beboerne. - Derfor startede vi med at analysere den enkelte medarbejder for at finde frem til de personlige stærke og svage sider. Både for at forstå, hvordan vi virker på andre mennesker, men i lige så høj grad for at få forståelse for vores forskellighed. - Det har givet medarbejderne en helt anden tolerance. Der er brug for os alle. Alle typer af mennesker bidrager med noget forskelligt i et teamsamarbejde. Det har højnet respekten for hinanden, fortæller Kis, der suppleres af Mette: - Det er blevet tydeligt, at vi alle har spidskompetencer, som vi er blevet bedre til at trække på hos hinanden. Det er blevet meget nemmere at bede en kollega om hjælp. Samtidig er du, modsat tidligere, også glad for at kunne tilbyde din hjælp, fortæller Mette, Hun blev i analysen betegnet som udadvendt, imødekommende, åben og meget hurtig på aftrækkeren. 16 Personalebladet Ældre- og Handicapforvaltningen

17 ellighed Personalebladet Ældre- og Handicapforvaltningen 17

18 - Det er jo klart, at jeg skal tænke over den side af mig selv. Jeg kan godt sige nogle ting, der der måske opfattes anderledes, end det var hensigten. Jeg synes virkelig, at dette forløb har lært mig meget om mig selv. Samtidig har det givet mig en stor respekt og forståelse for de kolleger, der modsat mig er introverte, fortæller Mette. Introverte personer er mere indadvendte og henter deres energi i egne tanker, refleksioner og ideer. Løbende teamcoaching Ud over at hver enkelt medarbejder er blevet analyseret, er en vigtig del af forløbet også en løbende teamcoaching, som foregår i de enkelte afdelinger hver sjette uge. Kis er uddannet coach og bruger sin erfaring til både at coache fremadrettet og løbende samle op på de forskellige udfordringer i de respektive afdelinger. - Teamcoaching spiller en vigtig rolle. Måske særligt i de afdelinger, hvor der er opdelte dags- og aftenhold. Det er med til at sikre, at de afdelinger forbliver en enhed, der har stor respekt for hinandens arbejde, fortæller Kis, der også har mærket, at medarbejderne i langt højere grad tager ansvar i hverdagen: - Tidligere blev jeg draget ind i rigtig mange beslutninger, hvor det slet ikke var nødvendigt. I dag tager medarbejdere i langt højere grad beslutningerne selv. Det har givet dem et mere indholdsrigt job, og gjort min lederrolle anderledes. Førhen var jeg ofte en unødvendig flaskehals, hvilket der ikke kom noget godt ud af, beretter Kis, hvilket Trine underbygger: - Tidligere havde Kis 150 bolde i luften. Og gerne på én gang. Når hun prøvede at aflevere nogle af dem, sagde vi medarbejdere bare ja uden helt at forstå, hvad for en bold det var. Derefter gik vi ind til vores assisterende plejehjemsleder Astrid for at høre, om hun vidste, hvad det handlede om. - I dag er kommunikationen klar, og vi har forstået at bruge både Kis og Astrids forskellige lederegenskaber. De er nemlig meget forskellige, men det har vi i dag vendt til en stor styrke, beretter Trine. Klar til næste step Forløbet på Elmely er som nævnt gennemført i samarbejde med konsulentvirksomheden PeoplePartner ved ejer Gitte Bjørg og konsulent Christina Hjøllund. - Jeg kendte Christina fra uddannelsen som coach, og var overbevist om, at PeoplePartner kunne løfte opgaven. Og jeg er bestemt ikke blevet skuffet. Det har virkelig været en givende proces, og det er en stor glæde, at medarbejderne har responderet så positivt. Enkelte var skeptiske, inden vi gik i gang, men det er blevet vendt til noget positivt. 18 Personalebladet Ældre- og Handicapforvaltningen

19 Det gode arbejdsmiljø på Elmely smitter naturligvis også af på beboerne. Her er det Niels Gadegaard og Sirre Jensen, der får sig et godt grin sammen med Mette Nørgaard. - Første del af forløbet afsluttede vi med et internatkursus, men har naturligvis haft fokus på processen siden. Blandt andet med teamcoaching. Til efteråret skal vi igennem et forløb mere med PeoplePartner, og det glæder vi os meget til. Også hos PeoplePartner er man glad for samarbejdet med Elmely. - Det er været en spændende proces med Elmely. Medarbejderne er virkelig positive og engagerede og har haft stor lyst til at gøre deres arbejdsplads endnu bedre. Vi ser meget frem til det videre forløb, lyder det fra Christina Hjøllund. At dømme på gnisten i øjnene gør medarbejderne det samme Personalebladet Ældre- og Handicapforvaltningen 19

20 Lykkevang gik til filmen - for at løf Af MED udvalget Lykkevang Alle tog udfordringen op og fik styrket fællesskabet Umiddelbart har en dogmefilm ikke meget med et plejehjem at gøre. Ikke desto mindre har alle medarbejdere på Lykkevang i Svenstrup haft stor glæde af at blive kastet ud i deres eget filmprojekt. Det skete på MED-udvalgets temadag. Alle deltog i filmprojektet, så de i samlet flok kunne medvirke til at øge den sociale kapital på arbejdspladsen. Der blev også lavet flere andre øvelser samme eftermiddag. Det hele var tilrettelagt som styrketræning med udgangspunkt i Lykkevangs måling af den sociale kapital. Ved hjælp af farverige styrkeprofiler kunne medarbejderne finde frem til deres fælles styrker og gå i gang med at træne dem. Lavede dogmefilm Det var noget af en udfordring: At lave sin egen dogmefilm. Nogle syntes i første omgang, det var lidt grænseoverskridende. Andre syntes bare, det var rigtig sjovt. Men undervejs fik alle dog et godt grin. Selvom det var et noget anderledes kursus og vi grinede så meget, at nogen af os blev helt ømme i ansigtet, så lærte vi en hel del af at se på det fra en modsat og komisk vinkel, sagde medarbejderne i evalueringen af dagens aktivitet. Vi nåede meget længere, end vi havde forventet. Vi er kommet i gang med at udvikle arbejdspladsen ud fra en positiv vinkel, hvor det er styrkerne i samarbejdet, der er drivkraften. Derfor bliver vi alle engagerede i at skabe noget sammen. Troen på vores stærke sider gør, at det vi gerne vil blive bedre til, bliver meget lettere. Med en farveskala til visning af den sociale kapital, fik alle på under 20 minutter en detaljeret forståelse af social kapital begrebet og de fælles styrker. Forløbet har givet blod på tanden til mere udvikling af samarbejde og den sociale kapital på Lykkevang. Vi har fået en masse input at arbejde videre ud fra, og det bliver sjovt at se dogme-filmene igen. Fakta: Social Kapital Social kapital er de nøglebegreber, som er grundlaget for det optimale samarbejde. Det er altså ikke en ny drejebog eller endnu et nyt ledelseskoncept. Social kapital er et særligt perspektiv på offentlige ledelse en måde at forstå, måle og tale om det en organisation kan opnå ved gode relationer og godt samarbejde. 20 Personalebladet Ældre- og Handicapforvaltningen

21 te den sociale kapital Social kapitals tre grundbegreber er tillid, retfærdighed og samarbejde. Tillid Essensen i tillid drejer sig om, hvilke forventninger vi har til hinanden, og om vi kan regne med hinanden. På en arbejdsplads handler tillid også om at løbe en risiko. Det er derfor ikke helt som når man taler om tillid mellem venner eller familie. Retfærdighed Retfærdighed går i bund og grund ud på, om alle føler sig retfærdigt behandlet og føler at processer, beslutninger og andre procedurer foregår på retfærdig vis. Det hele skal gå ordentligt for sig. Samarbejde Godt samarbejde afhænger af, om der er en kultur præget af normer med gensidige forpligtelser. Der skal være klarhed om kerneopgaven, så man effektivt kan arbejde sammen om denne. Personalebladet Ældre- og Handicapforvaltningen 21

22 Rejsen til Kina Af Lars Nøhr Ældreområde Nord Fremtidens Plejehjem var på plakaten, da jeg og rådmand Tina French Nielsen deltog i delegationen The Danish Care Project (D Care) til Chongqing og Chengdu (Vestkina) i november Vi ville introducere danske interessenter til det store kinesiske marked for plejehjem og formidle danske plejekompetencer inden for design, drift, uddannelse, byggeri samt velfærdsteknologi. I delegationen var der desuden projektpartnerne fra Nørresundby Boligselskab, UCN, SOSU Nord samt Copenhagen Living Lab (The Aalborg Consotium). Vi fik et spændende og udbytterigt program. Eksplosiv vækst Den ældre del af den kinesiske befolkning vokser eksplosivt. I dag er der 178 millioner kinesere over 60 år, stigende til 282 millioner i Aktuelt mangler man ikke mindre end 3,4 millioner plejehjemspladser. Officielt hedder det, at Kina ønsker at gå direkte fra at børnene passer deres forældre og bedsteforældre, til at det offentlige tager hånd om dette. I den forbindelse er man meget interesseret i at høre om de danske erfaringer og knowhow. Byggeboom Vi mødtes blandt andet med Ronghui Real Estate, der i løbet af de sidste seks år har opført ikke mindre end boliger ved Yangtze-floden. Besøget blev afsluttet med en aftale om at der skal underskrives en hensigtserklæring - Letter of Intent - mellem RRE og Aalborg Consortium. Vi deltog også i to konferencer, hvor Fremtidens Plejehjem blev præsenteret både fra scene og fra stand. De kinesiske besøgende udviste en stor og spørgelysten interesse for projektet. Der er ingen tvivl om, at der er bud efter varianter af den Danske Model. Plejehjem på kinesisk Og selvfølgelig var der også afsat tid til møder med dem, det hele handler om - nemlig de ældre kinesere. Det blev blandt andet til et besøg i boliger for ældre i Ba Nan distriktet, der er bygget og drevet af det lokale byråd. Det er altså en form for kooperativ med ansatte til at hjælpe de ældre. Også Chengdu 1st Social Welfare Institution blev besigtiget, hvor der er plads til 500 ældre. Her bor man på dobbeltværelser for at undgå ensomhed og for at nyde hinandens selskab. Beboerne stillede velvilligt op til fotografering og de virkede at være glade for besøget. Der var ikke tale om plejekrævende beboere - bliver man fysisk eller psykisk syg og dermed plejekrævende, indlægges man som oftest på hospitalslignende institutioner. Kontrasterne til de ældre plejehjemsbeboere i Danmark er således stor. Nu vil vil Aalborg Consortium følge op med en handlingsplan i forhold til de aftaler, der blev indgået. 22 Personalebladet Ældre- og Handicapforvaltningen

23 Personalebladet Ældre- og Handicapforvaltningen 23

24 Nyt om navne - 40 års jubilæum September Grethe Jensen Smedegåren aktivitetscenter 18. Jette Dalum Madsen Botilbuddet Vester Hassing Oktober Tove Aagaard Dohn Botilbuddet Astrupparken 15. Lis Pedersen Elmely Plejehjemsboliger November Lilli Marly Møller Pedersen Ungdomshjemmet Birkehjem December Jonna Kjelgaard Solgården Plejehjemsboliger - 25 års jubilæum Juli Jens Ole Olesen Fyensgade centret 1. Karl Larsen Hobitten 10. Gitte Ørsnes Jensen Økonomi og Byg 23. Susanne Nielsen Dag Hammerskjold August Jens Aastrup Botilbuddet Vester Hassing 1. Birthe Langgaard Nielsen Kærby 1. Elin Torngaard Korsbro Kastanieparken 7. Susanne Andersen Birkebo September Lisbeth Dalsgaard Botilbuddet Regnbuen 1. Lisbeth Søtang Olesen Lejbjergcentret 22 Anette Nielsen Beatesminde Oktober Astrid Skov Jensen Rengøring Syd 1. Bente Madsen Konvalvej 1. Jette Christensen Genoptræning Nord 1. Dorte Elisabeth Toudal Skovbrynet plejehjemsboliger 1. Lone Tolbod Hansen Beltoften Lone Rahbek Nielsen Botilbuddet Regnbuen 5. Anni Christensen Nr. Uttrup ældreboliger 12. Susanne Marianne Sudergaard Midtby/Lindholm 23. Lissy Nielsen Thomasminde 23. Merethe Houkjær Gug Geronto 24. Lene Kristensen Hans Egede Grønlands Torv 25. Janni Larsen Administrativt team Nord 30. Annie Kristensen Dag Hammerskjold November Anette Mariane Seiersen Udviklingshæm., AK og døve 5. Mona Lise Løth Solsidecentret December Bente Justesen Riishøjscentret 16. Helle Møller Arboe Dagtilbud ældre Demente Januar Bente Hansen Rengøring Gug/Vejgård 1. Jytte Sigaard Christensen Solvang Plejehjemsboliger 1 Kirsten Birgitte Lervang Hjemmesygeplejen Hasseris 4. Anni Merete Christensen Visitation Bevilling Vest 16. Joan Rye Hansen Drachmannshave 25. Anne-Marie Pedersen Skipper Klement plejehjem Februar Pia Hansen Køkken administrationen 2. Dorthe Jespergaard Pedersen Fyensgade 20. Doris Tøttrup Frejaparken ældreboliger 21. Kirsten Jensen Vejgård2 Marts Susanne Hvidberg Kristensen Hjemmesygepleje Lions Parken 1. Birthe Kloster Sørensen Enghuset 22. Anna Marie Simonsen Lions Parken Ældreboliger 28. Birgit Block Aagaarden Stuen Plejehjem Redaktionen Michael Engelsbæk (ansv.) Direktørens sekretariat Danmarksgade 17, 9000 Aalborg bgu-aeh@aalborg.dk Anders Lystrøm Direktørens sekretariat Danmarksgade 17, 9000 Aalborg aly-aeh@aalborg.dk Redaktionsmedlemmer Birgitte Hvilsom Direktørens sekretariat Danmarksgade Aalborg big-aeh@aalborg.dk Karin Gjørtz Direktørens sekretariat Danmarksagde 17, 9000 Aalborg kag-aeh@aalborg.dk Lone Margrethe Qvist Østergade Kollegiet Østergade 64 A 9400 Nørresundby lmq-aeh@aalborg.dk Aase Knudsen Jensen Kongerslev Aktivitetscenter Kongensgade 16, 9293 Kongerslev aak-aeh@aalborg.dk Tryk: AKPrint Oplag: Eftertryk tilladt når kilden angives. Næste nummer udkommer juli 2013 Deadline for indlæg: 1. juni 2013