Ti års tværfaglig tango. - og stadig lidt af en udfordring FORSKNING I DE GYMNASIALE UDDANNELSER MAGASIN OG DATABASE KAN BRUGES I PRAKSIS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ti års tværfaglig tango. - og stadig lidt af en udfordring FORSKNING I DE GYMNASIALE UDDANNELSER MAGASIN OG DATABASE KAN BRUGES I PRAKSIS"

Transkript

1 LEDELSE: Stort gab mellem intention og oplevelse INNOVATION: På bekostning af fagligheden? EVALUERING: En del af undervisningen KAN BRUGES I PRAKSIS FORSKNING I DE GYMNASIALE UDDANNELSER MAGASIN OG DATABASE Ti års tværfaglig tango - og stadig lidt af en udfordring NR. 3 OKTOBER 2014

2 Kære læser, nr. 3 oktober 2014 Udgives af: Marianne Abrahamsen Peder Holm-Pedersen Indhold Du sidder med det foreløbig sidste nummer af det trykte magasin Gymnasieforskning i hånden. Den økonomiske støtte til projektet udløber med dette nummer. Vi arbejder på fuldt tryk på at finde midler, så vi kan fortsætte udgivelsen af magasinet. Hvis du synes, det er en god ide at fortsætte udgivelsen, vil det være en stor hjælp for os at få tilkendegivelser om, hvad du synes om magasinet fx om du har kunnet bruge det i din undervisning, om det har inspireret eller provokeret dig eller om det måske har givet anledning til gode faglige diskussioner med dine kolleger? Du kan skrive til os på facebook.com/gymnasieforskning eller pr mail til Kontakt: Adresse: Gymnasieforskning Att. Peder Holm-Pedersen Kongshaven Valby Redaktør: Peder Holm-Pedersen Skribenter: Signe Tonsberg og Annette Haugaard Design: Kenneth Schultz Illustrationer: Majbrit Linnebjerg Tryk: AKAPRINT A/S ISSN nr.: Oplag: Gymnasieforskning udgives af: 4 14 FAGLIGT SAMSPIL Ti års tværfaglig tango Indbyggede dilemmaer og paradokser kan gør det tværfaglige arbejde til lidt af en udfordring, for både elever, lærere og fag. Interview med de to forskere Tina Høegh og Marie Ryberg, der begge er aktuelle med ny forskning i fagligt samspil. INNOVATION Ud i virkeligheden innovationsfremmende undervisning 22 LEDELSESGAB Trækker vi i samme retning? I forskningsdatabasen - www. gymnasieforskning.dk ligger der pt. over 500 forskellige titler med forskningsbaseret viden om de gymnasiale uddannelser. Og vi udbygger fortsat databasen med den nyeste forskning. På facebook.com/ gymnasieforskning kan du følge med i det nyeste, ligesom du kan finde os på linkedin under gymnasieforskning. Som noget nyt inviterer vi til fyr-aftens-møder i København, d. 19. januar og i Aarhus, d. 24. februar om motivation og fremtidens gymnasielærer (se annonce på bagsiden). Gymnasieforskning.dk er blevet støttet af GL, Rektorforeningen, Lederforeningen for VUC, Gymnasieskolernes Bestyrelsesforening og Uddannelsesministeriets og Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler. Vi har været glade for denne støtte til et fælles projekt om at forme dagligdagen på de gymnasiale uddannelser. Følg Gymnasieforskning på Facebook: facebook.com/ gymnasieforskning Lad os vide, hvad du synes om magasinet, hvilke problemstillinger, du synes, vi skal tage op og del relevant forskning fra databasen med kolleger. Marianne Abrahamsen og Peder Holm Pedersen Marianne Abrahamsen er cand. mag., ph.d., tidligere gymnasielærer og rektor, ansat på Syddansk Universitet som forsker og som underviser på masteruddannelsen i gymnasieledelse og redaktør af magasinet GymPæd2.0, der formidler gymnasieforskning fra Institut for Kulturvidenskaber, SDU. Peder Holm-Pedersen er ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet inden for uddannelsesvidenskab. Han har gennem flere år arbejdet med forskningsformidling, særligt inden for uddannelse og pædagogik og har blandt været redaktør af magasinet Asterisk, der udgives af Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Gymnasieforskning er støttet af: FLEKSIBEL UDDANNELSE UNDERVISNINGSMINISTERIET TIPS- OG LOTTOMIDLERNE 18 Udvikling af elevers innovative kompetencer behøver ikke ske på bekostning af fagligheden. interview med Jan Alexis Nielsen, der har fulgt projektet Gymnasiet Tænkt Forfra. Innovativ eksamen i rugbrød Kan man gå til eksamen i innovative kompetencer? Der er et stort gab mellem, hvordan rektorer selv mener, at de leder, og hvordan medarbejdere oplever denne ledelse. Det har betydning for både lærere og elevers præstationer. EVALUERING Fra monster til mening John Dewey er citeret for at sige, at det forholder sig med undervisning og læring som med køb og salg: man kan dårligt hævde, at man har solgt noget, hvis ingen har købt. Det sætter begrebet på spidsen. Interview med evalueringsforsker Torben Spanget Christensen om meningsfuld evaluering FIND DET PÅ GYMNASIEFORSKNING.DK Udpluk fra databasen Korte præsentationer af noget af den gymnasieforskning, du kan finde på gymnasieforskning.dk 2 3 FORSIDEILLUSTRATION: MAJBRIT LINNEBJERG FOTO: SCANPIX

3 FAGLIGT SAMSPIL Ti års tværfaglig tango - og stadig en udfordring ILLUSTRATION: MAJBRIT LINNEBJERG 4 Fagligt samspil Fagligt samspil 5

4 Krav om fagligt samspil har ændret de gymnasiale uddannelser radikalt. Indbyggede dilemmaer og paradokser kan gør det tværfaglige arbejde til lidt af en udfordring. For både elever, lærere og fag. Tina Høegh og Marie Ryberg, der begge forsker i fagligt samspil i gymnasiet, reder nogle af de faglige samspilsramte tråde ud. Af Signe Tonsberg Med Gymnasiereformen i 2005 blev der for alvor skruet op for samspillet mellem fagene i gymnasiet. I både dansk og international sammenhæng er reformens ambitiøse krav og intense fokus på tværfaglighed ganske radikalt og har fået stor betydning for både ledelse, lærere og ikke mindst eleverne i gymnasiet. Gymnasieelever i dag skal være i stand til at agere i en mere kompleks verden, end vi tidligere har set. Almendannelse handler nu også om at kunne overskue et projekt, skære hurtigt ind til benet, se problemet fra mange vinkler og finde løsningsforslag med afsæt i relevante fag. Tanken er, at uanset, om du ender med at blive offentligt eller privat ansat, så skal du kunne se et projekt meget hurtigt. Sådan lyder det fra Tina Høegh, der er lektor ved Institut for Kulturvidenskaber på SDU, hvor hun blandt andet forsker i tværfaglighed. Hun er projektleder for projektet Klare profiler i studieretningerne, som er finansieret af Undervisningsministeriet. I projektet undersøger en lang række gymnasier veje til fagligt samspil og klare studieretninger. Tina Høeghs arbejde med erfaringerne fra projektet er samlet i to rapporter med titlerne Profilering og faglige samspil samt Klare profiler i studeretningerne. Begge kan læses på gymnasieforskning.dk. Fagnørder, der tænker på tværs Det nye ideal om fagligt samspil har ifølge Tina Høegh et indbygget paradoks, der handler om, at lærere og elever både skal kunne tænke på tværs af fag og metoder og samtidig være fagnørder. For hverken elever eller lærere kan stå faddere til et fornuftigt tværfagligt projektarbejde, hvis ikke de er inde i substansen og kernen i fagene. Eleverne skal være så dybt nede i fagene, at de kan knappe fagenes respektive metoder uden på tøjet siger Tina Høegh og forklarer, hvordan elever både skal kunne anskue komplekse problemstillinger højt oppefra og folde dem overbevisende ud helt ned i den mindste faglige detalje ved at kunne beregne, fortolke og analysere ud fra fagenes kernefaglighed. Det er et paradoks især når begge discipliner skal tilegnes på samme tid som før. En af grundstenene i det faglige samspil er, at eleverne skal kunne fortolke og drage paralleller mellem fagene. En opgave, der ifølge Tina Høegh overlades for meget til eleverne selv. Indtil nu er ansvaret for at binde fagene sammen placeret hos eleverne. Det er dem, der skal kunne gennemskue at sammenholde to fag og finde et problem, der kan få begge fag og deres metoder i spil. Her må lærerne komme mere på banen, siger Tina Høegh. Det kræver, at lærerne også selv er i stand til at forstå hinandens fag og metoder. Meget tyder på, at det kan være særdeles givende, hvis lærerne får mulighed for at undervise klassen eller holdet sammen. For hvis lærerne går ind og underviser sammen, kan de selv se den fortolkning, der ellers har været placeret hos eleven, forklarer Tina Høegh. Det handler om ord. Når man hører kolleger undervise, bliver man opmærksom på hinandens ord og brug af begreber. Det kan gøre en kæmpe forskel, at man som matematiklærer ser og hører, at nogle af de ord og begreber, man selv bruger, betyder noget helt andet i biologi. På den måde kan samundervisning betyde, at lærerne pludselig bliver opmærksomme på, at de i virkeligheden ikke forstår hinandens forklaringer. Og hvis lærerne selv ikke gør det, så er der heller ikke så stor sandsynlighed for, at eleverne kan drage paralleller mellem fagene, forklarer Tina Høegh. Alle lærere er jo forskelligt indrettet i deres hoveder, og det kan man først høre, når man hører hinanden forklare, præcisere og konkretisere hvad enten det er til et lærermøde eller foran en gruppe fælles elever. Samundervisning behøver ikke være en radikal løsning med to lærere i klassen i ti timer om ugen mindre kan gøre det, hvis man bruger tiden fornuftigt. De timer kan være givet rigtig godt ud. Vi behøver ikke sidde lårene af hinanden fem timer i træk. En halv time, hvor man er med i hinandens undervisning giver også noget. Det vigtigste er, at lærerne planlægger, hvad der er centralt at samundervise i og dermed er med til at flytte fortolkningen mellem fagene fra eleverne over på lærernes skuldre, siger Tina Høegh. Tværfaglige pseudo-emner Marie Ryberg forsker i fagligt samspil i gymnasiet på CBS. I forbindelse med feltarbejdet til den ph.d., hun er i gang med om emnet, har hun blandt andet fulgt DE FAGLIGT USIKRE SKAL DANSE MED Det faglige samspil er en stor mundfuld. En tilbagevendende bekymring er da også, at en del af de fagligt usikre elever bliver tabt. I projekt Klare profiler giver flere gymnasier fingerpeg om, hvordan man kan få de fagligt usikre elever med. Det handler grundlæggende om at give eleverne nogle metoder og modeller, som de kan bruge til at strukturere det tværfaglige arbejde med, forklarer lektor Tina Høegh: En gruppe af elever har brug for at blive båret af nogle tydeligere faser, og der er en del modeller, der går ind og tilbyder eleverne den tydelighed i processen. Med dem bliver det mere overskueligt, hvor man er i processen, og hvad man laver. Og det er tit her den usikre elev har problemer: De kan ikke overskue, hvad de har gang i og hvorfor de er her og med det ryger motivationen. Via modellerne kommer de op på et andet mestringsnivaue end man kunne forvente. IBSE-metoden (Inquiry Based Science Education) er et eksempel på en faseopdelt model, hvor eleverne gennem en undersøgende fremgangsmåde i fire-fem faser får kendskab til et felt. Den er udviklet til naturvidenskabelige fag og har en naturvidenskabelig tilgang, men bliver også med succes brugt til at undersøge problemer og lave dataindsamling i andre fag. Et andet eksempel er Index Kompasmetoden, som er inddelt i fire overordnede faser: Forbered, forstå, formgiv og færdiggør. Den har man med succes arbejdet med på Ørestad Gymnasium. Her oplever lærerne, at også mindre fagligt stærke elever gennem modellens faste ramme kommer til at mestre deres egne læringsprocesser. Læs mere om arbejdet med metoderne i Profilering og faglige samspil på 6 Fagligt samspil Fagligt samspil 7

5 Og det er måske rart at tænke på, når man som gymnasielærer sidder med aben og skal have fagene til at spille sammen i tre år; at der er taknemmelighed med tilbagevirkende kraft derude Tina Høegh 70 ER-VIN PÅ NYE FLASKER Fagligt samspil er faktisk ikke noget, der blev opfundet i 00 erne. Det dukker allerede op i slutningen af 1960 erne og tager for alvor fart i 1970 erne, hvor idéen om tværfaglighed bliver centralt på de nye universitetscentre i Roskilde og Aalborg og herfra spreder sig til gymnasieverdenen med Det Fri Gymnasium i front. Det fortæller Marie Ryberg, der forsker i fagligt samspil i gymnasiet og er i gang med at skrive ph.d. på CBS om ledelse af tværfaglighed i det almene gymnasium. Når man læser i bekendtgørelser og redegørelser fra 1990 erne frem mod reformen i 2005 bliver fagligt samspil i gymnasiet flere steder beskrevet som noget nyt, banebrydende og anderledes. Det bliver indimellem glemt, at ideen om tværfaglighed allerede dukkede op i 70 erne, forklarer hun. Men selvom tværfaglighed kan ses som gammel 70 er-vin på nye flasker, er der nogle grundlæggende forskelle på tværfaglighed anno 1973 og fagligt samspil anno I 1970 erne blev tværfaglighed formuleret som en del af en marxistisk inspireret samfundskritik. Tværfaglighed blev formuleret som en kritik af, at universiteterne og de enkelte fag havde været lukket om sig selv og genereret viden for videns egen skyld og led af mangel på anvendelsesorientering. Ønsket om tværfaglighed blev derfor indført for at bryde de gamle oligark-agtige systemer og med et ønske om at tage udgangspunkt i de studerendes egne erfaringer, forklarer Marie Ryberg. Den store forskel på det tværfaglige samarbejde i 70 erne og senere er, at i 70 erne var der et allerede kendt problem som genstand for samarbejdet. Det kunne være miljøproblemer, race- eller klasseproblematikker. I 90 erne italesættes problemet i stigende grad som noget, der er ukendt. Man taler om, at man ikke på forhånd kan vide, hvad problemet er. Tankegangen udspringer af innovationsdiskursen, hvor det handler om at innovere gennem tværfaglighed og skabe noget nyt. Men det er også knyttet til devisen om, at vi lever i en globaliseret verden og et videnssamfund under konstant forandring. Vi kender ikke den verden, vores elever skal ud i, og derfor skal vi ruste unge til at løse nogle problemer, som hverken de eller vi kender på forhånd, forklarer Marie Ryberg. en række vejledninger på et gymnasium op til SRP og AT-eksamen. I en del af vejledningssituationerne opstår der regulære forhandlinger mellem lærerne, for en god problemstilling i musik er ikke nødvendigvis en god problemstilling i fysik. Det er tydeligt, at dét, som ses som et godt problem for ét fag, ikke nødvendigvis er det for et andet fag, forklarer Marie Ryberg. Et eksempel på det er en elev, der sammen med en biologilærer og en dansklærer skal finde en god problemstilling for sin tværfaglige opgave i de to fag. (Se dialog i boks.) Vejledningen af eleven udvikler sig til en diskussion mellem de to lærere om, hvad der er et godt problem, og om fagene og deres metoder skal fylde lige meget i opgaven. Eleven skal skrive en opgave under overtemaet Kampen for det gode liv og vil gerne skrive om anoreksi. Biologilæreren er lunken ved ideen og siger fx: ( ) det er jo bagvendt at bruge det biologiske til at sige, hvad der går galt du får svært ved at gøre det, du bliver bedt om hvilke midler og mål Dilemmaet er, at et problem både skal være et godt problem for faget og velegnet som et tværfagligt problem, og det dilemma løser sig ikke bare. Det vil til stadighed være en udfordring for lærerne både at skulle tænke sit fag som en faglig tradition og som noget, der kan indgå i samspil, siger Marie Ryberg. Vores fag er luder for de andre fag! Men er det generelt sådan, at det faglige samspil booster visse fag og felter mens andre bliver klemt? Det er i hvert fald delvist oplevelsen hos lærerne i Marie Rybergs materiale. Fx bliver de små sprogfag pressede, og det samme oplever en del af de kunstneriske fag som drama og billedkunst. De har oplevelsen af at blive klemt, og det gør de jo delvist, fordi reformen er formuleret i et sprog, der lægger op til samfundsvidenskabelig tænkning. Fx handler det om problemstillinger, forklarer Ryberg og nævner, at denne samfundsvidenskabelige orientering i måden at tænke fagligt samspil får betydning for, hvordan de enkelte fag udvikler sig. Diskursanalyser og retorik er eksempelvis blevet mere centrale i danskfaget, og dette kan ses som en tendens mod en mere samfundsvidenskabelig orientering. ILLUSTRATION: MAJBRIT LINNEBJERG På et udvalgsmøde på gymnasiet, som Marie Ryberg observerede, satte en af dansklærerne problematikken på spidsen og kaldte danskfaget en luder for de andre fag. Det er jo sagt som en vittighed, men samtidig er det rammende for udviklingen. Danskfaget har ændret sig fra et primært litterært og sprogorienteret fag til et fag, der i højere grad handler om at lære en række teknikker og stadigt mere eksplicitte kompetencer. Så på den måde er et fag som dansk forandret i den seneste udvikling mod at organisere en større sammenhæng og samspil mellem fagene. siger Marie Ryberg og peger på, at det ikke nødvendigvis er noget, vi bør begræde. Men for mange lærere udgør det et dilemma. For samtidig med de øgede krav om fagligt samspil er der også kommet mere detaljerede krav til fag-fagligheden og dybden af den viden, som eleverne skal have i de enkelte fag. Ægyptisk matematik Der bliver lagt rigtigt meget arbejde i at finde gode problemer, som både fungerer inden for et fag, og som kan spille sammen med andre, konstaterer Marie Ryberg. Det har den konsekvens, at de temaer, som eleverne fordyber sig i i de store opgaver, forrykker sig. Et konkret eksempel på det er fænomenet ægyptisk matematik, der er blevet lidt af en tværfaglig darling. Emnet fylder en del, og der blevet skrevet nye bøger om det. Men hvis du spørger en matematiklærer, vil de ikke se emnet ægyptisk matematik som specielt centralt i matematikken. Men fordi det er velegnet til tværfaglige opgaver, får det en opblomstring, siger Marie Ryberg. På den måde er de tværfaglige opgaver med til at forrykke perspektivet. Kernefagligheden - det som man traditionelt har set som det centrale i et fag - forskyder sig som følge af de her opgaver. Eleven skal ikke primært trænes i faget, men i at arbejde tværfagligt, men samtidig vurderes han eller hun i de enkelte fag, og det kan være en rigtig svær balancegang, forklarer Marie Ryberg. Tværfaglighed styrker faggrupper Man skulle måske tro, at den store opgave med det tværfaglige samspil vil fortrænge det traditionelle OM KLARE PROFILER Projekt Klare profiler i studieretningerne er finansieret af Undervisningsministeriet. Formålet med det er at inspirere gymnasierne til at udvikle handlingsrettede programmer og fælles mål for den enkelte studieretningsklasse. I alt 14 gymnasier fra hele landet har deltaget i projektets første fase fra Der er netop udkommet en artikelsamling med erfaringerne fra de enkelte gymnasier - Profilering og faglige samspil, samt en evalueringsrapport klare profiler i studieretningerne om projektets første fase. Rapporten er samlet af netværks-, analyse- og formidlingsprojektet, der er tilknyttet skolerne (FAN-enheden) ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Begge rapporter kan findes på 8 Fagligt samspil Fagligt samspil 9

6 I forbindelse med sin ph.d.-afhandling om fagligt samspil har Marie Ryberg blandt andet fulgt en række vejledninger på et gymnasium op til SRP og AT-eksamen. I en del af vejledningssituationerne opstår der regulære forhandlinger mellem lærerne, fordi en god problemstilling i det ene fag ikke nødvendigvis er en god problemstilling i det andet fag. Her er det Marie Rybergs feltnoter fra et vejledningsmøde til AT-eksamen, som er gengivet. Situationen er den, at en dansklærer, en biologilærer og tre elever er samlet i et klasseværelse for at holde møde om, hvordan eleven kan koble de to fag dansk og biologi i sit tværfaglige eksamensprojekt. Eleverne skal arbejde med projekter inden for overtemaet Kampen for det gode liv. Det er tydeligt, at dét, som ses som et godt problem for ét fag, ikke nødvendigvis er det for et andet fag. Marie Ryberg Jeg prøver bare at finde en biologisk indfaldsvinkel - når fagligt samspil bliver til faglig kamp Elev: Jeg vil gerne skifte emne. Jeg vil gerne arbejde med anoreksi ligesom de to andre. Jeg har arbejdet med fedme i SRP, så jeg synes det var oplagt. Biologilærer: Hvad vil du komme ind på? Elev: Jeg vil se på de forskellige former for spiseforstyrrelser og så den novelle. Biologilærer: Hvor kommer det gode liv ind i dette her emne? Dansklærer: Det er måske en meget god vinkel for de vil sikkert få den samme censor, og så er det godt med forskellige vinkler. Biologilærer: Den er lidt svær, for biologi kommer mest ind negativt i forhold til anorektikerens synspunkt, for jeg har svært ved at finde nogle gode argumenter for, at det anorektikeren gør er kampen for det gode liv. Som vi lige talte om med Marie Ryberg: Situationen med dansk- og biologilæreren her sætter udfordringerne ved det faglige samspil i praksis på spidsen. Samtalen handler om det vanskelige i at finde et velegnet problem, fordi fagene hver især sætter forskellige rammer for, hvad der er en god sag eller problemstilling, ligesom samspillet i sig selv gør det. rygning, er der noget i vores krop, der kan forklares - hvorfor folk bliver afhængige, men det kan vi ikke rigtig med anoreksi. Jeg har svært ved at finde nogle biologiske mekanismer jeg mener det primært er noget psykisk, ikke? Jeg kender ikke forklaringen det er muligt, at der er en. Men jeg har ikke set nogen hjernescanninger, der siger, at sådan kører en hjerne. Dansklærer: Det du siger er, at hvis det er biologi og dansk, så er det behandlingen, der er den mest centrale. Og her har vi allerede to elever med den samme censor. [ ] Biologilærer: Det der bekymrer mig, er at jeg ikke kan finde noget argument for, hvordan dette er en kamp for det gode liv. Dansklærer: Men skal der være et argument? I dansk da er der jo heller ikke Biologilærer: Jeg synes biologi skal kunne beskrive metoderne til at opnå det gode liv. Dansklærer: Er der ikke noget med, at der sker noget, når man sulter sig, maven bliver mindre [ ] Dansklærer: Hvorfor kan biologien ikke indgå i dette? Der er jo flere felter, men biologi behøver jo ikke at indgå i dem alle sammen. Biologilærer: Men det ville være rart at have noget biologisk at sige om, hvorfor man bliver anorektiker. Dansklærer: Men man kan jo sagtens beskrive, hvad der sker i kroppen, når man sulter. Nåh, men vi bliver nødt til at finde en løsning. Biologilærer: Jeg synes, du får svært ved at bruge biologi til at opfylde det krav, der hedder at fortælle om de midler du bruger for det bliver kun at spise for lidt. Dansklærer: Men hvad med madvarerne? Biologilærer: Men det bliver ikke en interessant diskussion. Dansklærer: I to må mødes, for jeg er ret sikker på at dansk kan være med. Biologilærer: Du skal gå hjem og skrive, hvordan biologi kan bidrage til at beskrive kampen for det gode liv at man kæmper sig ud af at være i denne her anorektiske situation. Der er i hvert fald mere kød på. Dansklærer: Vi er 10 minutter bagud, så I må tale sammen om det. Biologilæreren giver udtryk for, at hendes fag både skal kunne beskrive midler og mål i relation til et problem - både en problembeskrivelse og dets løsning. Det er ikke tilfældet for dansklæreren, der understreger, at der er mange områder i et problem, og som dermed omfavner den partielle rolle hans fag kan have i det faglige samspil. Og det dilemma løser sig ikke bare. Det vil til stadighed være en udfordring både at skulle tænke sit fag som en faglig tradition og som noget, der kan indgå i samspil. samarbejde i lærernes faggrupper. Men det forholder sig nogle steder lige omvendt. Kigger man på den foreløbige feedback i Klare profiler peger flere af gymnasiernes erfaringer i retning af, at de enkelte faggrupper faktisk styrkes af det nye input, fortæller Tina Høegh. Meget tyder på, at faggrupperne får en større fagdidaktisk orientering af at samarbejde med andre fag. Pludselig tager lærerne nogle andre spørgsmål op, når de er samlet i samfundsfagsgruppen eller matematikgruppen, fordi de er blevet inspireret af et andet fags didaktik. Faggruppen er et vigtigt forum for at udvikle de enkelte fag. Det er blandt sine fagfæller, at man har den fagdidaktiske tryghed, der skal til for at videreudvikle sit fag, forklarer hun. Men vellykket fagligt samspil er ikke noget, der bliver udviklet i spisepausen. Det kræver tid og rum at komme i dybden. Erfaringen siger, at den første halvanden time går med praktisk koordination. Først derefter kommer man i dybden med det faglige samspil, forklarer Tina Høegh og nævner et gymnasium i projektet, der med stor succes har afsat hele og halve dage til udviklingsarbejdet Selve praktikken omkring samarbejdet kan være en fjende for det faglige samspil, og her har skolernes ledelse en helt central rolle. Didaktikken og organiseringen hænger uløseligt sammen. Hvis vi vil have det til at fungere, skal der også sidde folk i gymnasiernes ledelse, der er interesseret i at forstå, hvordan vi udvikler os fagdidaktisk og som er i stand til at skabe rum og afsætte ressourcer til det, siger Tina Høegh. Taknemmelighed med tilbagevirkende kraft Sten på vejen eller ej; i dag er det blevet en del af gymnasieelevers dannelse at kunne perspektivere deres egen position og se kritisk på deres egen stilling i verden og det er noget eleverne lærer af det faglige samspil, pointerer Tina Høegh. For nyligt holdt hun en workshop om fagligt samspil og danskfaget på en konference, hvor en del unge universitetsstuderende havde tilmeldt sig. Tina Høegh KRÆVER TVÆRFAGLIGHEDEN EN NY EKSAMENSFORM? Trods det nye tværfaglige fokus i gymnasiet er eksamensformerne og bedømmelserne af eleverne de samme som før. Men spørgsmålet er, om eksamensformer og måden at bedømme opgaver på er løbet fra den tværfaglige virkelighed. Som en lærer udtrykker det i projekt Klare profiler, er det som at blæse og have mel i munden, når studieretningsprojektet på den ene side skal fremme interdisciplinære kompetencer og bedømmes gennem de enkelte fag. Og det er komplekst for lærerne, når de skal vejlede deres elever og bedømme deres opgaver som enkeltfaglige produkter med en fælles karakter, selvom projekterne er tværfaglige problemløsende produkter med en fælles problemformulering. Både studieretnings-opgaven, studieretningsprojektet og hele det gennemgående arbejde med Almen Studieforberedelse (AT) peger i retning af at studenterne skal have fællesfaglige kompetencer men de bedømmes stadig med udgangspunkt i et monofagligt klassisk evaluerings- og testsystem. Vi har et evidens-regimente, hvor vi gerne vil måle og veje alt. Men når vi vil uddanne eleverne i en helt ny slags viden og andre kompetencer, så er det vel også rimeligt at den måde vi måler på, følger med de nye krav. Jeg har ikke svaret på, hvordan eleverne så skal bedømmes. Men der er et problem her. Og det er indtil videre parkeret hos lærerne, pointerer Tina Høegh. 10 Fagligt samspil Fagligt samspil 11

7 DET GAVNER SAMSPILLET MELLEM FAGENE NÅR lærerteams samarbejder om fælles målvisioner for eleven skole, ledelse og lærere giver sig selv passende forstyrrelser i form af fx benspænd, nye samarbejdspartnere, brobygninger. skolen udvikler sine egne planlægningsværktøjer i form af fx modeller, taksonomier, samarbejdsskemaer. skolen giver tid til særlige mødefora på alle niveauer, når lærere samunderviser og gør ting sammen for at fremme fagligt samspil og fortolkning mellem fagene. skolen giver mulighed for og ressourcer til lærernes fælles udviklingsarbejde. Den vigtigste efteruddannelsesarbejde foregår imellem lærernes fagligheder, så de får kendskab til hinandens fag og grundlag. skoleledelsen involverer sig i processen både i det fagdidaktiske og gennem at afsætte ressourcer til samspillet mellem fag og lærere. Kilde: Anbefalinger i evalueringsrapport for Klare profiler i studieretningerne LÆS MERE OM FAGLIGT SAMSPIL: På findes blandt andet disse tekster om fagligt samspil: Hvorfor fagligt samspil?, Søren Harnow Klausen Når innovation og fagligt samspil sætter fag under pres, Peter Hobel Interdisciplinære kompetencer mellem frihed og nødvendighed, Lilli Zeuner Tværfaglige samspil mellem matematik og historie i gymnasiets studieretningsprojekt (SRP), Kasper Bjering Jensen Samspillet mellem matematik og de andre fag i gymnasieskolen, Claus Michealsen & Steffen M. Iversen Udfordringer for det tværfaglige samspil i gymnasiet, Stinne Hørup Hansen 12 Fagligt samspil spurgte dem, hvorfor de lige havde valgt workshoppen om fagligt samspil. Så fortalte de, at det egentlig først var, da de var blevet studenter, at de fandt ud af hvor stort det egentlig havde været at have tværfagligheden, og hvor berigende det var at få forskellige fag til at spille sammen. Jeg tror, det er typisk, at man først for alvor ser perspektiverne i det efter eksamen. Og det er måske rart at tænke på, når man som gymnasielærer sidder med aben og skal have fagene til at spille sammen i tre år; at der er taknemmelighed med tilbagevirkende kraft derude. X Tina Høegh Lektor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet (SDU). Forsker i tværfaglighed, lærersamarbejde, danskfagets didaktik og sammenlignende fagdidaktik. Projektleder i forsknings- og analyseenheden på udviklingsprojektet Klare profiler i studieretningerne, der følger i alt 23 gymnasier i to faser med fokus på at skabe klare profiler i studieretningerne og øget fagligt samspil. På kan du blandt andet finde følgende titler af Tina Høegh: çç Poetisk Pædagogik Sprogrytme og mundtlig fremførelse som litterær fortolkning çç Forslag til ny tekstteori og til pædagogisk refleksion çç Og flere dikotomier: Den bekymrede og den konstruktive? Eller: Vi kan bare tage udgangspunkt i praksis! çç Mundtlig fortolkning kreativ praksis i litteratur- og sprogundervisning çç Profilering og faglige samspil çç Klare profiler i studieretningerne Marie Ryberg Skriver ph.d. om fagligt samspil i gymnasiet på Copenhagen Business School (CBS), Department of Management, Politics and Philosophy. På kan du blandt andet finde følgende titler af Marie Ryberg, som hun har skrevet sammen med Dorthe Pedersen: çç Faglig planlægning, organisering og ledelse efter gymnasiereformen çç Forankring af nye ledelses- og organiseringsprincipper i gymnasiet og VUC çç Teamorganisering i studieretningsgymnasiet: Mere selvledelse - mere standardisering? ET PUST AF FORNYELSE TIL DIN HVERDAG OG KARRIERE FORSKNINGSBASEREDE MASTERUDDANNELSER FRA AALBORG UNIVERSITET FORSKNINGSBASERET MASTER I PÆDAGOGISK LEDELSE FORSKNINGSBASERET FORSKNINGSBASERET MASTER I LEDELSES- OG ORGANISATIONSPSYKOLOGI MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING FORSKNINGSBASERET MASTER I LÆREPROCESSER UDDANNELSE I FORNYELSE MASTER I PÆDAGOGISK LEDELSE MASTER I LEDELSESOG ORGANISATIONSPSYKOLOGI MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING MASTER I LÆREPROCESSER Til dig, der er leder eller arbejder med ledelse af en folkeskole, ungdomsuddannelsesinstitution, dagtilbud m.v. Til dig, der som leder eller konsulent arbejder med ledelses-, medarbejder- og organisationsudvikling. Til dig, der arbejder med HR, procesledelse og forandringsledelse. Til dig med erfaring inden for undervisning, medarbejderudvikling mv. Omdrejningspunktet er team- og medarbejderledelse, institutionsudvikling, pædagogisk udvikling og ledelse i forhold til børn/ elever, forældre og myndigheder. Du opnår en bred indføring i de dele af læringsteorien og psykologien, som har særlig relevans for ledelse og organisationsudvikling. Omdrejningspunktet er coaching som samtalebaseret læreproces. Du vil styrke og forny dine pædagogiske kompetencer, og du vil fordybe dig i viden om læring og forandring. Seminarerne finder sted i Aalborg og København. Seminarerne finder sted i Aalborg. Seminarerne finder sted i Aalborg og København. Seminarerne finder sted i Aalborg. ww.evu.aau.dk/master/loop ww.evu.aau.dk/master/moc Du opnår redskaber til at udvikle læringskulturer og til at igangsætte og fuldføre organisatoriske forandringsprocesser. - Flere specialiseringsmuligheder. - Mulighed for enkeltfag. ANSØGNINGSFRIST 1/ STUDIESTART 1/ (kl ) Fagligt samspil 13

8 Ud i virkelig heden Det sker ikke på bekostning af fagligheden, når den traditionelle tavleundervisning erstattes og klasselokalerne forlades til fordel for lange projekter, der løser virkelige problemer. Eleverne får samme karakterer som andre og synes oveni at udvikle avancerede innovative kompetencer, viser en midtvejsevaluering af projektet Gymnasiet Tænkt Forfra, som adjunkt Jan Alexis Nielsen står bag. 14 Innovation FOTO: SCANPIX - innovationsfremmende undervisning I nnovation 15

9 de går mere åbent til værks end normale gymnasieelever ville gøre, og de dykker dybere ned i problemstillingerne uden at lade sig skræmme af kompleksiteten. Jan Alexis Nielsen Af Annette Haugaard Da det blå flag på strandene uden for Espergærde i Nordsjælland for nogle år siden blev fjernet, fordi badevandet ikke længere var rent nok til, at sommergæster måtte boltre sig i bølgerne, fik det indirekte betydning for en gruppe hf-elever på det lokale gymnasium. Som en del af deres undervisning i biologi har de arbejdet sammen med kommunens biolog om at forklare, hvordan problemet kunne opstå, og hvordan man i praksis kan løse det. Men kan man bygge hele undervisningen i gymnasiet op på den type projekter, uden at eleverne mister viden om fagenes kernefaglighed? Det er et af de spørgsmål, som bliver undersøgt i projektet Gymnasiet Tænkt Forfra, hvor i alt seks klasser med 168 elever og mere end 30 lærere på stx, hhx, htx og hf siden 2012 nytænker gymnasiets måde at organisere undervisningen på med det mål at udvikle innovative kompetencer hos gymnasieelever. Nu ligger midtvejsevalueringen af projektets første 21 måneder færdig, og den viser, at ambitionen meget vel kan lykkes. Med det forventede karaktergennemsnit intakt. Det tyder på, at selvom man centrerer gymnasiets undervisning omkring eleverne i projekter med autentiske problemstillinger og en løsningsorienteret proces, sker det ikke på bekostning af kernefagligheden. Efter 1. G får eleverne i Gymnasiet Tænkt Forfra ikke lavere karakterer end andre elever, der modtager traditionel tavleundervisning. Karakterer for 2. G er ikke analyseret endnu. Der er desuden tegn på, at de oveni udvikler avancerede kompetencer til at løse projekter, selvom vores eksamensformer endnu ikke er gearet til at vurdere innovationskompetencer kvantitativt, siger Jan Alexis Nielsen, der er evaluator på projektet og adjunkt ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet. Politisk og pædagogisk dagsorden Innovation gjorde sit indtog i gymnasiet med reformen fra 2005, der forpligtede alle gymnasier til at lære eleverne at arbejde innovativt med virkelige problemstillinger, hvor de kobler teori og praksis. Der har siden 1990 erne været stor politisk bevågenhed på, at uddannelsessystemet fremmer elevernes innovative potentiale, fordi man antager, at det er nødvendigt for at kunne skabe vækst og værdi for samfundet, siger Jan Alexis Nielsen. Og fokus på innovation giver også pædagogisk mening. Vi ved fra læringsteorien, at det skaber motivation og mening hos elever, når de arbejder med rigtige problematikker. Det har danske uddannelser været gode til siden 1970 erne, men innovationsdidaktikken går et skridt videre. Det er ikke nok at bruge et fag til at arbejde med problemstillinger fra verden uden for skolen, eleverne skal også kunne finde løsningsforslag og forholde sig til, om de kan realiseres, og hvilken nytte og værdi de tilfører et praksisfelt. Resultatet af elevernes aktiviteter skal groft sagt ikke bare ende på lærerens bord, men også række ud mod omverden. Sådan arbejder eksempelvis RUC, men det er forholdsvis sjældent brugt i gymnasieverdenen, siger Jan Alexis Nielsen. Nye dogmer sikrer induktiv undervisning Gymnasiet Tænkt Forfra står på skuldrene af et tidligere projekt i Region Hovedstaden kaldet Innovationskraft og entreprenørskab på gymnasier. Erfaringerne herfra viste, at det er er muligt at inkorporere innovationsfremmende undervisning i gymnasiet, men det kræver et opgør med den traditionelle organisering af undervisningen. De seks gymnasier i Gymnasiet Tænkt Forfra har derfor indført nye dogmer for at tvinge undervisningen væk fra den traditionelle form med en lærer foran tavlen, der forklarer et fag til lyttende elever på lange lige rækker. Nogle af skolerne i projektet efterlever nu et princip om et fag i en hel dag eller en maksimal taletid til læreren på syv minutter, før eleverne skal arbejde på egen hånd. Andre bruger to-lærer-ordninger, stiller krav om samarbejde med eksterne aktører, erstatter lektier med lange dage på skolen, nedlægger det faste fagskema, indfører mentorordninger og ugentlig fællesfrokost mellem lærere og elever eller sætter hjul under borde, stole og tavler for hurtigt at kunne ommøblere klasselokalet til gruppearbejde og kreative øvelser. Langt hen af vejen ligner temaerne i den innovationsfremmende undervisning dem, man kan have i traditionel undervisning, men arbejdsformen er radikalt anderledes, og den faglige undervisning er typisk lagt ind som vidensinput undervejs i projektperioden, når det er relevant. Kernestoffet bliver leveret indutivt frem for deduktivt. Man har virkelig begravet tanken om pensum og kernestof og tænker i, hvad eleverne skal kunne efter undervisningen, ikke hvad de skal vide, siger Jan Alexis Nielsen. Det gymnasieelever skal for at have innovationskompetencer er fem færdigheder. De skal kunne samarbejde, være kreative, formidle, navigere i en proces og handle på et virkeligt problem. Trænet i at være på dybt vand Midtvejsevalueringen af Gymnasiet Tænkt Forfra tyder på, at de kompetencer er på vej. Dem opøver eleverne i projekter, hvor en klasse eksempelvis har arbejdet med at finde nye bud på, hvordan Charlottenlund Travbane tiltrækker flere yngre gæster, mens andre elever har samarbejdet med Helsingør Kommune om at få unge til at blive i lokalområdet frem for at flytte væk eller laver forslag til at forbedre en legeplads i en lokal børnehave med afsæt i fagene fysik, matemaktik og teknologi og design. De får præsenteret en problematik og bliver trænet i at opsøge den nødvendige faglige viden i bøger, på internettet, hos læreren eller uden for skolen. Så skal de afgrænse, hvad de præcis vil udvikle idéer til at løse, før de begynder at kvalificere, om løsningerne er brugbare. Til det får de en række redskaber som SWOT-analyser, værdikompasset og carriers & barriers, som mange andre først møder i et voksent arbejdsliv, siger Jan Alexis Nielsen. Tilgangen ser ud til at gøre projekteleverne mere robuste i flydende arbejdsprocesser. 5 BUD PÅ INNOVATIONSKOMPETENCER Projektet Gymnasiet Tænkt Forfra definerer fem centrale kompetencer hos gymnasieelever, som kan vise, om de kan arbejde innovativt med et fag: Kreativitet: evnen til at fortolke en opgave selvstændigt, udvikle idéer og vælge de bedste. Samarbejde: evnen til at arbejde sammen med mennesker, være rummelig og bevidst påtage sig forskellige roller i samarbejdet. Navigation: evnen til at se, hvilken viden det er relevant at indsamle og organisere for at løse en opgave. Handle: evnen til at få ting til at ske og mod til at løbe en risiko. Formidling: evnen til at forklare det færdige projekt på en overbevisende måde for andre. Typisk vil unge i gymnasiealderen knække nakken på at få en stor mængde informationer om en problemstilling og blive mødt af en virkelighed, der er langt mere kompliceret, end man forestiller sig i et klasselokale. Projekteleverne har bare aldrig prøvet andet, og de er vant til at være på dybt vand, så elevernes og lærernes fortællinger tyder på, at de går mere åbent til værks end normale gymnasieelever ville gøre, og at de dykker dybere ned i problemstillingerne uden at lade sig skræmme af kompleksiteten, siger Jan Alexis Nielsen. Han understreger dog, at det endnu er ikke muligt at måle resultatet. Selvom det er et politisk ønske, at innovationskompetencer skal fylde mere i gymnasiet, bliver alle elever til eksamen kun bedømt på de faglige kompetencemål i bekendtgørelsen. Vi er først nu igang med at samle erfaringer med, hvordan man måler innovationskompetencer, men lærerne i projektet peger på, at eleverne bliver mere refleksive og bevidste og helt automatisk tænker på, hvordan de kan bruge deres fag-faglige kompetencer til at løse en autentisk problemstilling, siger Jan Alexis Nielsen. Han kan derimod konstatere ud fra midtvejsevalueringen, at eleverne i høj grad er tilfredse med deres anderledes skoledag, og at den manglende tavleundervisning synes at give et bedre læringsmiljø, som endda også er efterspurgt af gymnasieelever uden for projektet. Jan Alexis Nielsen har nemlig 16 Innovation Innovation 17

10 Man har virkelig begravet tanken om pensum og kernestof og tænker i, hvad eleverne skal kunne. Jan Alexis Nielsen Innovativ eksamen i rugbrød Fem gymnasieklasser afprøver nye måder at gå til eksamen på, som tager højde for, at eleverne ikke bare skal have målt deres faglige viden, men også deres evner til at bruge den viden innovativt. Af Annette Haugaard Der er flere timer til frokost, alligevel har eleverne i 3.g på hhx en livlig diskussion om rugbrød og boller. Årsagen er ikke sult, men at klassen tester en ny eksamensform, som både vurderer deres faglige viden om afsætning og deres evne til at være kreative, samarbejde, formidle, navigere i og handle på en faglig problemstilling hentet fra virkeligheden. For selvom man i projektet Gymnasiet Tænkt Forfra arbejder på at udvikle netop disse fem kompetencer hos 3.g. på hhx og fem andre gymnasieklasser i hovedstadsområdet, findes der endnu ikke metoder, som kan vise, om missionen lykkes. Derfor har projektet nedsat en arbejdsgruppe med adjunkt Jan Alexis Nielsen fra Københavns Universitet som formand, og i dag skal deres overvejelser stå sin prøve. Normalt definerer embedsmænd, politikere og fagkonsulenter rammerne for vurderinger ved en eksamen, men i forsøget her samler vi viden nedefra, siger Jan Alexis Nielsen. Adgang til arbejdsprocessen Hos 3.g er der slået brød op til en eksamen i afsætning over to dage. En gruppe trækker et emne om en ny tendens kaldet Private Labels, hvor supermarkedskæder producerer eget brød under navne som Vores, Princip og Levevis og dermed fortrænger Kohberg og Schulstad fra hylderne. I klasselokalet går faglæreren og to eksterne bedømmere rundt mellem bordene, hvor elever læser artikler om hver sit emne og i de næste fire timer diskuterer deres problemstilling i forhold til, hvad de ved om afsætning fra undervisningen. Jan Alexis Nielsen er også til stede for at undersøge lærernes bedømmelsesproces. Det interessante er, om læreren og bedømmerne er enige om, hvilken karakter eleverne skal have både for deres fag-faglige viden og deres innovative kompetencer, når de har adgang til samme informationer om eleverne. I det her tilfælde kunne de observere elevernes gruppearbejde og se, hvordan de arbejder og er i processen, siger Jan Alexis Nielsen. I dagens to sidste timer forbereder eleverne hver for sig en præsentation af deres viden og case. Overraskende stor enighed På dag to er gruppen samlet igen ved det grønne bord. Hver elev holder et oplæg på 5-7 minutter som afsæt for en dialog med lærer og bedømmere, og Jan Alexis Nielsen overværer den efterfølgende votering. Det viser sig, at de stort set uden tvivl er i stand til både at nå til enighed om den afsluttende karakter for det fag-faglige, og når jeg bearbejder statistikken for deres bedømmelser af de fem innovative kompentencer, ser det også meget bedre ud, end jeg havde regnet med, siger Jan Alexis Nielsen. Undervejs i eksamensdagene har bedømmere og lærer givet eleverne karakter for hver af de fem innovative kompetencer. Uden at se hinandens vurdering. Alligevel er der også på det område meget stor overensstemmelse, og det er interessant, fordi de skal holde øje med så mange parametre på en gang og på områder, man ikke er vant til at vurdere, siger Jan Alexis Nielsen. Arbejdsgruppen tester eksamensformer i fem fag i efteråret 2014 og afleverer deres endelige anbefalinger i slutningen af året. Jan Alexis Nielsen ved endnu ikke, hvordan de kommer til at lyde, og hvad de præcis skal bruges til. Den langsigtede ambition er formodentlig, at man stadig giver eleven en samlet eksamenskarakter, men at den rummer en vurdering af både elevens kernefaglighed og innovationskompetencer. studieforberedelse almendannelse animation anvendelsesperspektiv arbejdsfor argumentation asf Aspergers syndrom autisme b-niveau Basil Bernstein billedkunst bio curriculum dannelse dansk demokrati det virtuelle gymnasium didaktik didaktikforskning didaktikteori digitale medier diskursanalyse e-læring efte eksamen eksamensformer eksklusion elevforudsætninger elevtid engelsk ethosdyder evaluering fagdidaktik fagevaluering faghistorie faglige mål faglighed fagligt sam fastholdelse feedback folkeskolen forandring forskning forskningsmetode frafald f rammer fællesskab fænomenologi færdighed gennemførelse gennemførsel grundforløb gruppearbejde gymnasiefag gymnasiefremmede gymnasiekultur gymnasieledelse gymnasiereform gymnasiet gymnasieundervisning gymnasium hf historie historiefaget hjemmearbejde htx humaniora humanistiske fag identitet inkl Inklusion og eksklusion innovation innovative kompetencer integreret evaluering intera other subjects interesse internet it karakterer kemi kernestof klasserumskultur ko kommunikationsformer kompetence kompetencebegrebet kompetencer kompetence koordinering kreative fag kreativitet kultur kvalitativ undersøgelse kvalitet kvalitetssikri kønsforskelle ledelse lektier litteraturhistorie litteraturundervisning lommeregnere læ læreplaner læreprocesser lærer-elevsamtale lærerkompetencer lærerroller lærersam Find forskningsbaseret viden SØG læring læringsforståelse læringsmiljø læringsrum mål målstyring matemat matematikhistorie matematikkompetencer mediedidaktik medier metode moderniserin motivation motivationstyper museumsbesøg musik narrativer naturfag naturfagsdidaktik naturfagsundervisning naturgeografi naturvidens social arv opgaveark optag organisering originalitet overgang overgange physics P planlægning progression projektarbejde prøveformer pædagogik pædagogikum pæ ledelse rammer reform reformer rekruttering religion resultater samarbejdsformer samfundsfag sammenlignende fagdidaktik selvevaluering selvstyring skolekultur s skoleudvikling skriftlige opgaver skriftlighed skrivning social arv social baggrund sociale medier sociologi sprog statistik strategi strukturreform studentereksamen studieforberedelse studiekompetence studiekompetencer studieretning studieretning studieretningsprojekt studievalg stx styring større skriftlig opgave støtte sundhed teamorganisering teamsamarbejde teknologi teknologier tværfaglighed udbytte uddannelsesdebat uddannelsesforløb uddannelseshistorie uddannelsespolitik uddann uddannelsesvalg På udvikling undervisning samler og formidler vi undervisningsevaluering dansk gymnasieforskning. Alt materiale er direkte og gratis tilgængeligt. Databasen bliver løbende opdateret med ny forskning. undervisningsformer undervisningsministeriet undervisningspraksis undervisningsredskaber På facebook-siden undervisningsreform facebook.com/gymnasieforskning undervisningsværktøjer kan du holde dig opdateret ungdomskultur den nyeste forskning i databasen. ungdomsuddannelser valg valgfag vejledning videndeling vidensdeling videnskabsteor videregående uddannelse videreuddannelse visuel kultur visuel læring vuc værdi 18 Innovation Innovation 19 læring økonomi

11 Det er tydeligt, at lærerne i projektet arbejder sammen i lokale teams på en mere intens måde, end man plejer. Jan Alexis Nielsen både interviewet elever fra projektklasserne og elever i seks kontrolklasser, som tager en gængs gymnasieuddannelse Begge grupper oplever, at tavleundervisning som standardundervisningsform ikke er optimal for deres læring, motivation og engagement. De peger i stedet på, at mere elevcentrerede projektlignende forløb, som dem der helt signifikant indgår i projektet, er den optimale undervisningsform, men kontroleeleverne møder det bare ikke særlig tit, siger Jan Alexis Nielsen. Modige lærere med godt netværk Den særlige projektorienterede undervisningsform stiller store krav til lærerne. De skal blandt andet kunne finde og samarbejde med eksterne parter. Skole-virksomheds-samarbejde er svært at få igang, fordi du skal opbygge og pleje et netværk hos offentlige myndigheder og private virksomheder, som har tid og lyst til at arbejde med en klasse. Det har været lettere her, fordi man har et storstilet projekt i ryggen. Derudover skal man være opmærksom på, om den eksterne aktør kan give feedback, der er relevant for elevernes læring og ikke bare fortæller, om løsningerne er gode eller dårlige set med aktørens øjne. Det ved vi faktisk meget lidt om, hvordan man forbereder, siger Jan Alexis Nielsen. Oveni skal lærerne kunne udvælge problematikker, som indkapsler den faglige viden, eleverne skal lære i et eller flere fag. Det er en meget svær fagdidaktisk opgave at identificere kontekster, som kernefagligheden passer på. Man skal turde afgive noget af sin traditionelle kontrol over det faglige stof og stole på, at hvis man opstiller tydelige og velovervejede rammer, så opsøger eleverne selv den ønskede viden, eller man kan lægge det ind undervejs, som det passer i elevernes tempo, siger Jan Alexis Nielsen. Innovationsfremmende undervisning kræver også, at lærernes samarbejde organiseres markant anderledes. Hvis man vil mere end at lave traditionelle feature-uger, skal hele skolen og de organisatoriske rammer spille med. Lærerne i de andre fag skal jo være fleksibe, for du kan ikke arbejde på denne her måde to timer om ugen. Man bliver nødt til at tage hele dage ud, hvor eleverne ikke laver andet, og så må skemaet være fleksibelt. Det er tydeligt, at lærerne i projektet arbejder sammen i lokale teams på en mere intens måde, end man plejer. De får færre, men stærkere kollegiale relationer, når de så intenst skal lave professionel udvikling og underlægge deres fag en problemstilling. I begyndelsen var det tidskrævende, men med tiden ser det ud til at blive nemmere, siger Jan Alexis Nielsen. X Projektet Gymnasiet Tænkt Forfra løber frem til sommeren Herefter bliver den samlede effekt på elevernes karakterer, fravær, motivation og kompetencer vurderet sammen med effekten på lærernes arbejdsglæde og trivsel. Find rapporten Midtvejsevaluering af Gymnasiet tænkt forfra på Gymnasieforskning.dk OM JAN ALEXIS NIELSEN Cand.mag. i filosofi og matematik og har skrevet ph.d. om gymnasieelevers argumentation omkring etiske dilemmaer i biologiundervisningen. Han er ansat som adjunkt på Institut for Naturfagenes Didaktiv ved Københavns Universitet og arbejder som følgeforsker og evaluator af projektet Gymnasiet Tænkt Forfra. Derudover er han formand for en arbejdsgruppe, som udvikler og tester nye eksamensformer, der kan måle gymnasielevers innovative kompetencer. LÆS MERE: På Gymnasieforskning.dk findes der flere tekster om innovation: Skal elever have karakterer for at være innovative?, Jan Alexis Nielsen Innovation: Hvad er vigtigere end hvordan?, Peter Hobel Innovation i gymnasiet, Rapport 1-4, Torben Spanget Christensen, Peter Hobel & Michael Paulsen Almen studieforberedelse og innovativ kompetence: En undersøgelse af 1.g eres brug af skrivning som medie til innovation i fagligt samspil, Peter Hobel Den nyeste naturfagsdidaktik helt ud i klasseværelset På Institut for Naturfagenes Didaktik (IND) på Københavns Universitet forsker vi i de særlige udfordringer, der er ved at lære naturvidenskab (herunder matematik). IND er placeret under Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og er Danmarks største naturfagsdidaktiske enhed. Den viden vi har på instituttet fra forsknings- og udviklingsprojekter, tilbyder vi nu i form af skræddersyede skolebaserede kurser og andre aktiviteter på dit gymnasium. Kurserne er velegnede til fx pædagogiske dage eller som opstart på særlige aktiviteter, hvor I vælger at sætte naturvidenskabsundervisningen i fokus. Skolebaserede kurser: - Undersøgelsesbaseret undervisning i naturfag hvordan gør vi? Vi arbejder med hele naturfagsgruppen (inkl. matematik), hvor I som lærere tilrettelægger konkrete forløb, hvor eleverne aktivt bliver styrende i deres egen læringsproces gennem undersøgelse, eksperimenter og formidling af resultater. Efter kurset vil hele faggruppen have et fælles sprog og en ramme/metode for at lave undersøgelsesbaseret undervisning. Omfang: 2 dage. Kontakt: Klavs Frisdahl for mere information. - Andre eksempler på kurser kunne være: o Nye evalueringsformater til naturvidenskab og matematik: Fokus på formativ evaluering o Innovation i naturfagsundervisningen hvordan? o Undervisningsmål og læringsmål i gymnasiet evaluering gennem teamsamarbejdet o Fagdidaktisk brush-up o Brug af APPs i naturfagsundervisningen o Brug af uformelle læringsmiljøer Se evt. på Kontakt: Sebastian Horst for mere information. Konsulentydelser og fagdidaktiske input: - Ud over de færdigudviklede kurser tilbyder vi skolebaserede udviklingsaktiviteter for faggrupper på en skole, hvor vi giver konsulent-sparring og fagdidaktiske input. Omfang og priser vil afhænge af hvilken af den nærmere aftale om, hvad I ønsker fra os. Bemærk, at omfanget af disse ydelser er begrænset, så vi må tage forbehold for, hvornår vi kan få plads i kalenderen. Kontakt os derfor snarest muligt for at starte dialogen. Institut for Naturfagenes Didaktik; Københavns Universitet; Øster Voldgade 3; 1350 København K; Kontakt: INDs sekretariat Tel Innovation Innovation 21

12 GYMNASIELEDELSE: I HVILKEN RETNING TRÆKKER VI? Der er et gab mellem den måde rektorer og lærere opfatter rektorernes ledelse på. Opfattelsen af ledelsen har både betydning for lærernes motivation og for elevernes resultater, viser ny forskning, som adjunkt Christian Bøtcher Jacobsen står bag. Vores gymnasium skal være landets bedste! Rektors ord gjalder ud i aulaen. Selv har han fornemmelsen af, at han lige nu sætter en klar kurs for skolen og er den aktive, tydelige og visionære leder, han gerne vil være. Men blandt tilhørerne står en del af lærerne og tænker tanker som: Hvad ligger der egentlig i at være landets bedste?, Hvordan vil han måle det?, Det troede jeg, vi var i forvejen!, Hvordan skal jeg gøre det til virkelighed ude i mit klasseværelse? og Hvorfor har vi ikke haft det oppe på et lærermøde?. Eksemplet viser, at der kan være et stort gab mellem det, en gymnasieleder ønsker med sin ledelse, og den måde ledelsen rent faktisk bliver opfattet på af medarbejderne. Og det gab kan i sidste ende få konsekvenser for både elevernes læring og frafald. Ledere af gymnasier har i dag et historisk stort ledelsesrum, og derfor er det helt centralt, hvordan rektorerne rent faktisk leder. Netop forholdet mellem den intenderede ledelse og den oplevede ledelse på gymnasierne, har adjunkt Christian Bøtcher Jacobsen fra Aarhus Universitet forsket i som en del af et omfattende forskningsprojekt under Rockwoolfonden. Her har ledere og lærere på 110 gym- 22 Gymnasieledelse nasier svaret på spørgsmål om ledelsen på skolen. Det er den hidtil grundigste undersøgelse af ledelse på ungdomsuddannelserne, og den giver et klart billede af, at der er et gab. Lederen kan godt have store ambitioner med sin ledelse. Men der kan ske mange ting i overførslen fra lederens intention til den ledelse, der rammer lærerne. Når vi spørger lederne, hvor gode de er til at få gjort deres mål klare og gøre dem til appellerende idealer for lærerne, så vurderer de sig selv til at ligge omkring 80 på en skala fra 0 til 100. Når vi så spørger lærerne, har de noget sværere ved at se den tydelige og aktive ledelsesstil. De vurderer lederne til at ligge på omkring 50 på samme skala, fortæller Christian Bøtcher Jacobsen. Og det er ikke en bestemt type ledere, der overvurderer sig selv. Der synes hverken at være mønstre, når man kigger på rektorernes køn, alder eller anciennitet. Uanset hvem lederne er, har de en ret gennemgående opfattelse af, at de er i sync med deres lærere. Og det er de slet ikke. Tallene tyder på, at der er gymnasieledere, der går rundt i deres egen verden og ikke formår at være på samme side i bogen som lærerne, siger Christian Bøthcer Jacobsen. ILLUSTRATION: MAJBRIT LINNEBJERG Af Signe Tonsberg Gymnasieledelse 23

13 Uanset hvem lederne er, har de en ret gennemgående opfattelse af, at de er i sync med deres lærere. Og det er de slet ikke. Christian Bøtcher Jacobsen Søløve-princip og fastholdelsesredskab Der er to grundlæggende problemer i, at lederen og lærerne ser meget forskelligt på ledelsen: Det skader lærernes trivsel og motivation, og det forringer elevernes faglige resultater. I forskningsprojektet er det en tydelig tendens, at eleverne er dygtigere og opnår bedre resultater på de gymnasier, hvor lærerne opfatter ledelsen som tydelig og visionær. Vi kan se, at når lederen formår at komme igennem med sine visioner, er lærerne bedre klædt på til at skabe læring, få ro og dermed skabe bedre resultater hos eleverne. Det peger altså på, at ledelse er med til at skabe klarhed over opgaven og motivation hos lærerne og det giver bedre resultater hos eleverne, forklarer Christian Bøtcher Jacobsen. Kvaliteten af ledelse kan måles på mange forskellige måder. I undersøgelsen har forskerne kigget på to forskellige slags ledelse: Transaktionsledelse og transformationsledelse. Kort fortalt er transaktionsledelse en form for noget-for-noget-ledelse, hvor adfærd og resultater - eller mangel på samme - veksles til henholdsvis straf eller belønning. Det kalder forskerne betinget belønning. På et gymnasium kan det fx være, at en bestemt indsats eller resultater belønnes med tildeling af kurser, attraktive arbejdsforhold eller frihed til at tilrettelægge arbejdet - og nogle steder kvalifikationstillæg. Vores tal viser, at de skoler, hvor lederne bruger betinget belønning, formår at fastholde deres elever bedre, siger Christian Bøtcher Jacobsen og STYRING, LEDELSE OG RESULTATER PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE Christian Bøtcher Jacobsens forskning er en del af bogen Styring, ledelse og resultater på ungdomsuddannelserne, som er udgivet af Rockwool Fonden. Bogen indeholder bidrag fra en lang række uddannelsesforskere og er redigeret af Lotte Bøgh Andersen (AU), Peter Bogetoft (CBS), Jørgen Grønnegård Christensen (AU) og Torben Tranæs (Rockwool Fondens Forskningsenhed). Forskningen er støttet af Rockwool Fonden. Bogen kan findes på Gymnasieforskning.dk Intenderet ledelse Faktisk ledelse Opfattet ledelse tilføjer, at langt fra alle skoler tager betinget belønning til sig. Nogle opfatter det som et søløveprincip, opkaldt efter træning af søløver, der kun hopper, når de får en sild. Rygdækning giver højere karakterer Transformationsledelse derimod handler i højere grad om at udvikle fælles målsætninger og visioner for organisationen sammen med medarbejderne. Undersøgelsen viser grundlæggende, at skoler, hvor lederne er dygtige til transformationsledelse, har succes med at løfte elevernes resultater i form af højere karakterer. En succesfuld transformationsleder kan få sine medarbejdere til at synes, at det er et mål i sig selv at opnå den fælles vision, så de arbejder mere, hårdere og på nye måder for at bidrage til de fælles mål. Vi kan se, at lærerne præsterer bedre i klasselokalet, når de føler, at der bliver bedrevet transformationsledelse, siger han. Forskningsprojektets kvalitative interviews bekræfter pointen. Når læreren oplever, at de har en leder, som gør det klart for dem, hvad skolen tilsammen arbejder hen mod. Så er det nemmere for lærerne at levere i klassen. På skoler, hvor lederne bliver opfattet som transformationsledere, føler lærerne en højere forpligtelse i forhold til at nå de mål og visioner, som skolelederen prioriterer, siger han. Men særligt ét faktum kan slå skår i motivationen, og det er, når lærerne oplever målkonflikter. Vi ved, at hvis lærerne har en oplevelse af, at der er konflikt mellem forskellige målsætninger, så forsvinder den positive indstilling til ledelsen. Det er Medarbejdermotivation Adfærd og resultater Ledelse starter med en intention hos lederen. Ledernes intentioner er typisk at være meget tydelige og aktive. Men det er ikke alt, som bliver omsat til faktisk ledelse, når virkeligheden presser sig på med barrierer og begrænsede ressourcer. Dernæst skal ledelse eksekveres før medarbejderne kan opfatte at det udøves, og hvis de ikke opfatter, at der udøves ledelse, er der ingen grund til at tro, at de handler på det. Medarbejderne ser og oplever imidlertid sjældent det samme ambitionsniveau, som lå i lederens intention. Det skyldes for det første, at medarbejderne ikke nødvendigvis ser alle lederens tiltag, og at de ikke kan se intentionerne bag. For det andet fordi nogle medarbejdere kan have modstand mod lederen i forvejen, hvilket fungerer som et filter, når lederens handlinger fortolkes. Ledelse opfattes derfor også næsten altid forskelligt i organisationen alt efter, hvem medarbejderen er. SÅDAN: STØRRE OVER- ENSSTEMMELSE MELLEM INTENDERET OG OPLEVET LEDELSE 1. Vær tydelig og konkret. Visioner er gode, men de skal konkretiseres for at blive ført ud i livet. Kommunikér klart, hvad lærerne kan gøre for at nå visionerne. 2. Læg op til dialog. Lyt til input og tilpas frem for at tromle nye tiltag igennem. 3. Opstil konkrete mål. Vær klar til at prioritere i målene, hvis lærerne oplever at mål konflikter med hinanden. svært at bakke op om ledelsens mål, hvis de opleves som konkurrerende, siger han. Det kan fx være, hvis man som lærer skal honorere et mål om at skabe bedre faglige resultater og læring på højt niveau hos eleverne og samtidig opfylde et overordnet mål om at fastholde flest muligt elever også de fagligt usikre. I den situation er det lederens opgave at skabe klarhed over, hvordan der skal prioriteres mellem målene eller give lærerne konkrete redskaber til, hvordan de kan løse de konkrete udfordringer i klassen, pointerer Christian Bøtcher Jacobsen. Kontrol eller motiverende redskab Generelt er gymnasielærerne ret højt motiverede, har en høj gennemslagskraft og føler et stort engagement og en forpligtelse i forhold til at bidrage, viser forskningsprojektet. Og på de skoler, hvor lederne bliver opfattet som transformationsledere, føler lærerne en endnu højere forpligtelse i forhold til at nå de mål og visioner, som skolelederen prioriterer. Christian Bøtcher Jacobsen har tidligere skrevet en ph.d. om ledelse og motivation hos folkeskolelærere i forbindelse med implementeringen af elevplaner i folkeskolen. Også her var billedet, at ledelsens tilgang har en enorm indflydelse på lærernes motivation. Nogle ledere præsenterede elevplanerne som et nyt pædagogisk redskab til at følge elevernes pro- gression og tog en åben dialog om det med lærerne. Andre ledere lancerede elevplanerne som et kontrolredskab og en skal-opgave. De ledere, der indførte elevplaner med kontrol og krav skabte væsentlig mindre motivation hos deres lærere, end de ledere, der havde taget en åben dialog med lærerne om det nye redskab, fortæller han. De ledere, der ikke havde gjort noget i forhold til at implementere elevplaner lå i øvrigt lige så dårligt i målingerne, som dem, der havde forceret planerne igennem. Det her er interessant, fordi vi senere har kædet motivation hos lærerne sammen med elevernes læring. Vi kan simpelthen se, at når motivationen hos lærerne falder, så koster det på elevernes læring og præstation. X Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Forsker i offentlig ledelse med særligt henblik på, hvordan styring og ledelse i den offentlige sektor påvirker medarbejderes motivation og organisationers performance. En stor del af Christian Bøtcher Jacobsens forskning har fokuseret specifikt på uddannelsesområdet. Han er netop startet på forskningsprojektet LEAP - Ledelsesadfærd og performance, der undersøger både, hvordan ledelsestræning påvirker ledelsesadfærden, og hvordan ledelsesadfærden påvirker resultaterne i organisationen. Læs mere på LÆS MERE: På Gymnasieforskning.dk findes blandt andre disse tekster: Kan man lede uden at være leder?, Thomas R. S. Albrechtsen Reformer & Ledelse, Dorthe Pedersen Medarbejderindflydelse, kommunikation og roller på Gefion Gymnasium, Dion Rüsselbæk Hansen Ledelse af et gymnasium i forandring, Tine Holm 24 Gymnasieledelse Gymnasieledelse 25

14 Evaluering: fra monster til mening Evalueringer kan afsløre de blinde pletter, som selv erfarne lærer har om effekten af egen undervisning. Men det kræver, at evaluering bliver et didaktisk redskab udformet af lærerne selv, siger evalueringsforsker Torben Spanget Christensen, der har forsket i den fagligt evaluerende lærer-elev-samtale. Af Annette Haugaard En stak papirer fordeles på bordene, kort før timen slutter, og fem minutter efter har 3.g erne givet en slags karakterer for det forløb om ideologier, som de netop har afsluttet i samfundsfag. Men fortæller en gennemsnitlig svarværdi på 4,1, hvad eleverne har lært om liberalisme og socialisme? Næppe, mener lektor Torben Spanget Christensen fra Syddansk Universitet, der forsker i evaluering, som siden reformen i 2005 har været obligatorisk på alle gymnasieuddannelser med det formål løbende at vurdere udbyttet og kvaliteten af undervisningen. I begyndelsen blev det kaldt evalueringsmonstret, fordi det nye krav vakte skepsis hos lærere, der følte, at deres arbejde skulle kontrolleres af meningsløse målinger, som tilmed stjal tid fra undervisningen. De første undervisningsevalueringer foregik ofte med præfabrikerede spørgeskemaer, som primært skulle måle elevernes tilfredshed. De afgav måske lidt for pæne svar, så det i virkeligheden blev en slags på-skrømt-vurdering. Evalueringer vinder først læreres og elevers respekt, når de er fagdidaktisk funderede og inkorporerede i undervisningen som en særlig måde at undervise på, siger Torben Spanget Christensen. Han har som forsker særligt erfaring med at igangsætte og undersøge den form for evaluering, som kaldes fagligt evaluerende lærer-elev-samtaler. Hans erfaring er, at de netop kan fungere som didaktiske udviklingsredskaber frem for meningsløs kontrol. God evaluering indsamler systematisk viden om elevernes faglige viden på et område og peger på, hvor den videre undervisning skal sætte ind, siger han. To traditioner smelter sammen Evaluering er ikke noget nyt fænomen. Skudsmål, karakterer og standpunkter er ligeså gamle som skolesystemet selv. Men over de seneste årtier har begrebet fået en bredere betydning og omfatter nu også en bedømmelse af undervisningens kvalitet forstået som en interesse for, om undervisning faktisk fører til læring hos eleverne. Torben Spanget Christensen har blandt andet gennemgået artikler fra fagbladet Gymnasieskolen, der viser, at termen evaluering dukker op i gymnasiesammenhænge i Danmark i begyndelsen af 1970 erne. Og det vinder for alvor terræn i 80 erne og 90 erne, da man begynder at kalde karakterer for evaluering og knytter en samtale til det tal, der værdisætter elevers præstation. Men undervejs på sin historiske rejse har begrebet evaluering skiftet indhold og fundet sin nuværende betydning i en sammensmeltning af to evaluerings-traditioner, forklarer Torben Spanget Christensen. Allerede i 1890 erne arbejdede den amerikanske professor i pædagogik, John Dewey, med evaluering, og han er citeret for at sige, at det forholder sig med undervisning og læring som med køb og salg: man kan dårligt hævde, at man har solgt noget, hvis ingen har købt. Det sætter begrebet på spidsen, men det fortæller også, at den pædagogisk-didaktiske tradition længe har været optaget af evaluering, som et spørgsmål om, om undervisning nu også fører til læring. Parallelt vokser evaluering frem som en væsentlig ingrediens i New Public Management-bevægelsen, hvor det handler om accountability. Blandt andet OECD introducerer tanken om, at uddannelsessystemer skal bevise deres værd og redegøre for, at de når resultater. Den evalueringstradition kan skrives tilbage til 1930 erne og har også sit udspring i USA i samfundsvidenskaberne. I en årrække kæmpede de to retninger om retten til at definere, hvad evaluering er, men efterhånden flød de sammen til de krav om at evaluere undervisning, vi genfinder i gymnasiereformen fra 2005, siger Torben Spanget Christensen. Status som afsæt for udvikling Evaluering betyder systematisk indsamling af data om et emne, man gerne vil bedømme. Det kan gøres på to måder, der også afspejler forskellen på accountability og den pædagogisk-didaktiske tradition. Førstnævnte læner sig op ad det, der hedder en summativ evaluering. Det er en statusopgørelse over, hvor meget en elev kan. Det kan blandt andet måles via test eller spørgeskemaer før, efter eller undervejs i et undervisningsforløb. Den pædagogisk-didaktiske tænkning har haft en tendens til at foragte det summative og sige, at test ikke kan bruges. Det er jeg uenig i. Men selvfølgelig kan test misbruges, ligesom det er problematisk, hvis man tester uden at anvende den opnåede viden eller blot underviser for, at eleverne skal klare testen. Men en statusopgørelse kan bruges til at skaffe sig overblik over, hvilke dele af undervisningen der har sat sig spor i elevernes læring, og hvilke dele der har efterladt huller, siger Torben Spanget Christensen. Dermed udgør summativ evaluering også et delelement i den anden form for evaluering, som læner sig mere op af den pædagogisk-didaktiske tradition, den såkaldte formative evaluering. Den har netop som formål at sætte læreprocesser i gang hos både elever og lærere. 26 Evaluering Evaluering 27

15 Og det er jo netop det, god evaluering kan. Den kaster lys på det, man ellers ikke har blik for. Formativ evaluering nøjes ikke med at undersøge og bedømme, men bruger vurderingen af resultatet til at skabe videre udvikling. Det er en mere sammensat proces, hvor den summative evaluering kun er første led i kæden. Man kan basere sine videre forandringer på en systematisk indsamlet viden om, hvad der er brug for at udfolde, og formativ evaluering er derfor dybest set undervisning tilrettelagt på grundlag af en systematisk indsigt i elevernes forudsætninger. Dermed er formativ evaluering ikke noget, der skal laves ekstra. Det er selve undervisningen, siger Torben Spanget Christensen. Blik for intuitive selvfølgeligheder Formativ evaluering udfordrer på visse punkter det, man kunne kalde læreres professionelle intuition, forklarer Torben Spanget Christensen. Engagerede lærere har altid funderet over, om deres undervisning virker. Men det sker intuitivt og ikke som en systematisk indsamling af data som i en evaluering. Og den systematisk indsamlede viden kan udfordre og overraske selv den erfarne lærer. Som erfaren lærer oparbejder man rutiner og bliver i stand til at reagere hurtigt og fornuftigt på faglige situationer. Der opstår en erfaring og en ekspertise, man kan kalde professionalitet. Som faglig ekspert får du nu et skarpt syn på nogle ting, men du bliver samtidig også blind over for dine egne faglige selvfølgeligheder, siger Torben Spanget Christensen. Og det er jo netop det, god evaluering kan. Den kaster lys på det, man ellers ikke har blik for og giver svar på, hvordan det man gør, rent faktisk virker - Det har også været noget af forklaringen på mange læreres indledende skepsis over for evaluerings-begrebet. Du bliver jo sat under lup. Nogle lærere oplevede det som en krænkelse og en underkendelse af deres erfaring ved at blive udsat for skærpede evalueringskrav, fordi det tilsidesatte deres professionalitet, at man sagde, at deres hidtidige indsigt ikke længere var god nok, og at der nu skulle opbygges en ny indsigt på baggrund af systematisk indsamlet viden, siger Torben Spanget Christensen. Den indledende skepsis blev ikke bedre af, at de evalueringsmåder der var til rådighed i begyndelsen, med Torben Spanget Christensens ord, ikke var fagligt overbevisende. Støtte og pres på de gymnasiefremmede Behovet for at belyse de skjulte delelementer og effekter af læreres undervisning og elevernes læreprocesser blev blandt andet indført, fordi en stor andel af eleverne i en gymnasieklasse i dag kommer fra familier uden erfaringer med boglig skolegang. Gymnasiet har fået betydelige træk af at være en folkeskole, en skole for alle, og det giver nye pædagogiske udfordringer. Den ændrede elevsammensætning har betydet, at man ikke længere har kunnet fortsætte som vanligt og bero sin undervisning på rutiner og erfaringer med, hvad der virkede i går, siger Torben Spanget Christensen. Samtidig er kravene til skolegang vokset. I gamle dage gik man i skole og lærte noget, man skulle kunne. I 70 erne og 80 erne kom projektarbejdet til, og nu skulle man også være kritisk over for stoffet og selv finde metoder til at arbejde med det. Gymnasiereformens krav om evaluering kobler nu et tredje led på. Nu skal du som elev yderligere kunne iagttage, hvordan du selv udvikler dig, altså din studiekompetence. Det kan være svært at få greb om for mange elever, siger Torben Spanget Christensen. Det kan systematiske evalueringer hjælpe med. Fokuseret evaluering kan dele undervisningen op i tydelige bidder, så det bliver klart for elever og lærere, hvad der foregår, og hvor eleverne står i forhold til det krævede. Torben Spanget Christensens forskning viser, at særligt evaluerende lærer-elev-samtaler er en fordel for de elever, der ellers sidder tavse i undervisningen. Når man i en evaluerende samtale med sin lærer og kammeraterne som lyttere pludselig får fem minutter til at fortælle, hvad man ved om et givent emne, har jeg oplevet, at det kan være et gennembrud til også at turde sige noget i andre sammenhænge, siger han. Faglig relevans i centrum Evaluerende lærer-elev-samtaler er en praksis, hvor underviseren spørger til, hvad en enkelt elev ved om et afgrænset og fagligt emne, der indgår centralt i faget og undervisningen. Klassekammeraterne lytter med og tjekker på den måde også deres egen viden, ligesom de kan fungere som faglig støtte for eleven, hvis han eller hun beder om timeout til at konferere med sine hjælpere om emnet. Den fagligt evaluerende lærer-elev-samtale EURO PÅ MALLORCA Det er seks uger siden, at de begyndte på VUC for at tage samfundsfag på niveau B. Nu vil deres lærer undersøge, hvad kursisterne har lært af undervisningsforløbet om EU. Evalueringsforsker Torben Spanget Christensen fra SDU er observatør og sparringspartner for læreren, og de to har aftalt at efterkomme kursisternes ønske, om at de ikke på forhånd kender de specifikke emner, evalueringen skal omhandle. Kursister på VUC er typisk en blandet flok, og særligt voksne kursister kan have nederlag i bagagen, som gør dem nervøse for, om de kan klare fag på gymnasieniveau. Det samme kan gælde for gymnasiefremmede elever i stx, hhx eller htx. Evaluering uden forberedelse fritager dem fra at opleve, at de ikke kan noget, fordi det er legitimt ikke at kunne, når man ikke er blevet bedt om at forberede sig siger Torben Spanget Christensen. VUC-klassen ved dog, at evalueringen foregår som små samtaler på fem minutter mellem læreren og en kursist, imens den øvrige klasse lytter og reflekterer over hvilke dele af svarene, der viser henholdsvis sikker, usikker og manglende viden. Didaktiske trick giver tryghed Vi to skal tale om den økonomisk-monetære union, ØMU en, siger læreren til en ung mand og indrammer det faglige emne, evalueringen handler om. Men inden vi går i gang, vil jeg høre, hvad vidste du om den, før du startede her? Øh, ikke noget, griner kursisten lidt forlegent. Der ligger nøje overvejelser bag lærerens spørgeteknik. Det er to gode didaktiske trick. Når læreren siger, at de ikke er gået i gang endnu, er det selvfølgelig ikke rigtigt, men det kan afmontere kursistens eventuelle angst. Og med sit spørgsmål får læreren også vigtig information om kursistens tilstand, nemlig at han oplever ikke at vide noget om ØMU en før undervisningen, selvom det ikke nødvendigvis er sandt, eller at han ønsker at gå i en forsvarsposition, som så bliver et udgangspunkt for den videre samtale siger Torben Spanget Christensen. Lærerens fokus på kursistens selvoplevede viden, eller ønske om at beskytte sig selv, gør samtidig, at han kan stille det, som Torben Spanget Christensen kalder autentiske spørgsmål, der er en vigtig del af formativ evaluering. Spørgsmål som læreren ikke på forhånd kender svarene på. En platform af viden Dagens evaluering baserer sig på et princip om At bygge en platform. Lærerens spørgsmål skal løbende justeres ud fra det vidensniveau, som kursistens svar indikerer, at han eller hun befinder sig på. Euroen har du hørt om den? Ja, ja. Jeg har været på Mallorca, og der betaler man med sådan nogen, siger kursisten. Læreren noterer skiftet fra manglende til usikker viden om euroen. Igen tager læreren afsæt i netop det. Hvad ved du ellers om euroen? spørger han. Der har været en afstemning om det i Danmark. Ja, hvad ved du om den afstemning? Herfra støtter lærerens spørgsmål kursisten i skridt for skridt at udfolde sin viden om ØMU en. Nu har vi haft undervisning om EU i seks uger, så hvad har det tilføjet til din viden om ØMU en? spørger læreren, og samtalen slutter med, at læreren opsummerer, hvad kursisten ved. Kursisten bekræfter lærerens opsummering Det er både en anerkendelse af elevens viden og samtidig en undervisning til de øvrige i klassen om ØMU en, siger Torben Spanget Christensen. Får øje på kollektive huller Resten af timen sidder flere kursister over for læreren og taler om, hvad de hver især ved om specifikke emner om EU. Og selvom ikke alle når en individuel evalueringssamtale, får hele klassen fagligt udbytte. De andre sidder jo også og tænker desperate på, hvad de i grunden ved, om et emne. Og når de vurderer, hvad der er sikker, usikker og manglende viden hos en elev, vurderer de ud fra en refleksion over, hvad der er sikkert, usikkert og mangelfuldt hos dem selv. Og efter den individuelle samtale er der mulighed for fælles drøftelser på klassen, hvilket mange benytter sig af, fordi der er lukket op for, at de kan deltage uden at skulle kunne en hel masse. siger Torben Spanget Christensen. Hans observationer i gymnasieklasser viser, at evalueringssamtaler af denne art typisk afføder to reaktioner. Nogle gange er der afregning ved kasse ét. En skov af hænder viser, at de andre elever vil have afklaret deres faglige usikkerhed oven på samtalen, eller læreren vælger selv at afvige fra sin undervisningsplan for at forklare det, som han opdager ikke er en forudsat viden hos eleverne. Andre gange viser læringen fra evalueringssamtalen sig først et halvt år efter, når en elev siger Var det ikke det her, Peter var oppe og snakke om dengang? Begge dele viser, at den form for evaluering ikke noget, der stjæler tid fra undervisningen, men at det er en del af måden at undervise på. Eksemplet bygger på Torben Spanget Christensens observationer. 28 Evaluering Evaluering 29

16 OPSKRIFT PÅ GOD EVALUERING Vælg et afgrænset, fagligt fokus Den helt centrale evaluering går ud på at undersøge, om undervisningen i et givent emne har indflydelse på elevernes læring. Så man skal ikke evaluere det hele på en gang eller vurdere et stort, diffust emne. Det er altafgørende at udvælge et afgrænset emne, som handler om kernefagligheden i det, man vil evaluere. Det kunne være trigometri i matematik, sproglige virkemidler i dansk eller et konkret forsøg i fysik-lokalet. Undersøg faglighed frem for person Det er meget indgribende og voldsomt at reflektere over et spørgsmål som Hvordan synes du selv, du klarer det? Man evaluerer personen, og det fører ingen vegne rent fagligt. Når man i stedet vælger et afgrænset fagligt emne som for eksempel ligninger eller kommaregler og lægger det tydeligt frem, er evalueringsgenstanden på afstand af både læreren og eleven, og begge parter kan undersøge det udefra. Gør kriterier for bedømmelsen kendte Det tredje vigtige element i god evaluering er, at der er kriterier for bedømmelsen, som alle involverede kender. Jeg arbejder med tre vurderingskategorier, hvor både elever og lærere undersøger, hvad der er henholdsvis sikker, usikker og manglende viden om det emne, der tales om. Den manglende viden er, når eleven er helt blank, mens den usikre viden er, når eleven ved nogle ting, men er i tvivl om det er rigtigt. Spørg autentisk frem for at overhøre Der er knyttet en særlig spørgeteknik til den formative, mundtlige evaluering. Læreren skal stille autentiske spørgsmål, som han ikke kender svarene på, og derfor spørger man til elevens viden om et givent emne, og ikke selve emnet. Hvad er en ligning? er et overhørings-spørgsmål, hvor læreren ved, hvad der er rigtigt eller forkert. Men hvis man spørger Hvad ved du om ligninger?, har eleven en privilegeret indsigt, som kan undersøges. Min erfaring er, at man aldrig kommer i situationer, hvor en elev er fuldstændig blank, med mindre man tilstræber det. Jeg har undersøgt, om metoden udstiller de svage elever i en klasse, men flere af de svage elever giver udtryk for, at det er fedt, når de først er kommet igennem første gang. Så efterlyser de, hvornår de kan få lov at blive spurgt og fortælle om deres viden igen, fordi de så sjældent kan komme på banen i den sædvanlige mundtlige dialog i en klasse. Og det typiske svar fra de dygtige er, at de i virkeligheden får mere respekt for deres fagligt svagere kammerater, fordi de opdager, at de i virkeligheden slet ikke er så dumme!, siger Torben Spanget Christensen. For lærerne er det afgørende, at systematisk evaluering bygger på deres kerne-faglighed og formuleres af dem selv frem for at være centralt udformede spørgeskemaer, som alle skal bruge. Man kan sagtens bruge evalueringer formuleret af ledelsen, men primært til at måle elevtilfredshed og trivsel. Hvis det skal være fagligt relevante evalueringer, kræver det en dyb faglig viden om indholdet i undervisningen. Og den har kun faglærerne selv, siger Torben Spanget Christensen. Det kan være konkret at undersøge elevernes udbytte af et forløb om trigometri i matematik eller grammatiske grundregler i dansk, eller en gruppe lærere kan i en periode undersøge, hvordan de giver respons på skriftlige opgaver eller giver lektier for. Evaluering bliver dermed også et opgør med antagelsen om, at lærere alene formidler og overfører viden til elever. Formidling er en oppe-fra-og-ned proces, som ser bort fra, at elever også lærer ved selv at bearbejde stoffet. Evaluering kan være det didaktiske redskab, som ligger imellem lærerens faglighed og eleverne. X OM TORBEN SPANGET CHRISTENSEN 5 Brug svarene til at tilrettelægge din undervisning LÆS MERE: Evalueringer kan bruges som didaktisk redskab, der inkorporeres i timerne som en måde at undervise på. De giver læreren en koncentreret indblik i, hvad eleverne ved på et bestemt felt og peger samtidig på, hvad den fremtidige undervisning skal rette sig imod. Det mest interessante er elevernes usikre viden, fordi det er der, de har mulighed for at lære, hvilket i læringsteorien svarer til Vygotskis begreb om zonen for nærmeste udvikling eller Bruners begreb om stilladsering. Hvis undervisningen tager afsæt i elevernes manglende viden, er der for stor afstand mellem det, man underviser i, og det de ved, mens et udgangspunkt i elevernes sikre viden omvendt kan gøre undervisningen kedelig. Tidligere gymnasielærer i samfundsfag og geografi og studievejleder. Ph.d. i undervisningsevaluering og lektor i samfundsfagsdidaktik og evaluering ved Syddansk Universitet, Institut for Kulturvidenskaber. På Gymnasieforskning.dk findes flere tekster om evaluering af Torben Spanget Christensen. Se blandt andet: Formativ evaluering i gymnasiet Tænker du: Åh nej - nu skal eleverne have karakterer igen? Integreret evaluering en undersøgelse af den fagligt evaluerende lærer-elevsamtale som evalueringsredskab i gymnasial undervisning. Konferencen afholdes den 6. november på Syddansk Universitet, Odense Hør om centrale etiske temaer og diskuter med forfatterne til bogen Den etiske efterspørgsel : - Professionsetikker? - v/anne-marie S. Christensen - (Ud)dannelses- eller terapianstalt - v/dion Rüsselbæk Hansen - Præstation nøglen til det gode liv? - v/ Mette A. K. Boie & Merete Wiberg - Ansvar og risiko ved inklusion - v/ Ane Qvortrup og Thomas R. S. Albrechtsen - Tolerance og fælleskab - v/anita Holm Riis - Pædagoguddannelsen omsorg og faglighed - v/ Jakob Ditlev Bøje - Det er for elevernes skyld - v/lars Frode Frederiksen og Marianne Abrahamsen - Rektoretik - v/katrin Hjort og Peter Henrik Raae Pris: 400 kr. inkl. bog, kaffe og frokost. Læs mere og tilmeld dig senest den 20. oktober 2014 på eller scan QR-koden til højre 30 Evaluering Evaluering 31

17 GÅ PÅ OPDAGELSE SØG er en database, der samler og formidler dansk gymnasieforskning. Alt materiale er direkte og gratis tilgængeligt. Databasen bliver løbende opdateret med ny forskning. På facebook-siden facebook.com/gymnasieforskning kan du holde dig opdateret om den nyeste forskning i databasen og anbefale og dele den med dine kolleger. ç ç Velfærdsledelse i gymnasiet Hvorfor og hvordan Rapport lavet for Gymnasieskolernes Rektorforening af Peter Henrik Raae & Katrin Hjort De to forskere har fulgt projektet Ny offentlig ledelse under ændrede velfærdsbetingelser som fandt sted på otte gymnasier i 2013/14 og undersøger de nye former for statslig styring og forveninger til ledelse, som i disse år opstår i gymnasieskolen. I rapporten nærlæses de væsentligste politiske dokumenter fra tre centrale reformer, indholdsreform 2005, selvejereformen 2007 og den seneste, overenskomst fra Samtidig laves dybdegående interviews med 5 rektorer for at få deres perspektiv på muligheder og udfordringer for skolernes ledelser. Raae og Hjort når til den konklusion, at en gruppe af nye mellemledere får en særlig central rolle som omdrejningspunkt for reformimplementeringen nu og i fremtiden. Derfor er det særdeles vigtigt at overveje, hvordan denne gruppe bedst forberedes, så de er personligt og fagligt klædt på til at løfte de opgaver, der venter. Vores vurdering er, at hvis den nye ledergruppe skal være rustet til at udføre de dilemmahåndteringer og balanceringer, der i dag ikke blot skal foretages på topledelsesniveau, så stiller det spørgsmålet om den nødvendige organisations-kompetence. Hvordan klædes mellemledergruppen på til tæt-på-ledelse, at indgå i tætte og tillidskævende relationer med de udførende, eventuelt endog i krydsild mellem konfliktende vurderinger og holdninger i organisationens top og bund. çç Lektielæsningens betydning for elevers læreprocesser Flemming B. Olsen Flemming Olsen, som selv underviser på Tornbjerg Gymnasium, undersøger i sin ph.d.-afhandling, lektielæsningens rolle og effekt i elevernes læring. Gennem sit arbejde med surveyundersøgelser og fokusgruppeinterviews blandt lærere og elever, når Flemming Olsen frem til at lektier gør størst gavn, når de er varierede og når det er tydeligt for eleverne, hvordan lektierne skal bruges som en nøgle til at åbne stoffet. Afhandlingen giver svar på følgende fem spørgsmål: 1. Hvilke erfaringer har elever med lektielæsning? 2. På hvilke måder hæmmer eller fremmer forskellige arbejdsformer lektiearbejdet? 3. Hvilke forandringer i elevernes lektielæsning i løbet af gymnasietiden kan man identificere? 4. Hvilke forskellige strategier og positioner kan man identificere i elevernes lektielæsning? 5. Hvordan kan man forstå elevernes brug af lærebogen i forbindelse med lektielæsning? Læs mere om lektier: Har du lavet dine lektier i dag?, Flemming B. Olsen Rapport for næsten lektierfri læringsrum, Flemming B. Olsen Lektier, idealer, realiteter og handlemuligheder, Steen Beck og Michael Paulsen çç Dovne drenge eller dødbringende matematik Crilles Bacher, Steffen M. Iversen, Kjeld Bagger Laursen & Lars Ulriksen Gør gymnasiet drengene dummere eller dovnere? I hvert fald klarede drengene sig klart dårligere, da de i perioden gik til eksamen i matematik B. Dette kan undre, for de samme årgange af drenge klarede sig bedre i matematik end pigerne, da de et par år tidligere gik til folkeskolens afgangseksamen. Så hvad er der sket i løbet af de tre-fire år? Fire forskere giver her deres bud på årsagerne til den markante forskydning i matematikkaraktererne. De peger blandt andet på at nogle drenge for sent opdager, at det går hurtigere i gymnasiet end i grundskolen. Og når de først forstår det, er de allerede sakket langt bagud. çç Forstå, fange og fastholde Lars Ulriksen, Sofie Birch Jensen, Lene Møller Madsen, Henriette Tolstrup Holmegaard Hvorfor synes nogle elever at naturvidenskab er det fedeste, mens andre konsekvent sidder på bagerste række og gaber i fysik og biologitimerne? Denne rapport præsenterer hovedresultaterne fra et projekt, som har forsøgt at sætte fokus på, hvad gymnasieelever synes er interessant ved de naturvidenskabelige fag, og hvordan man kan tilrettelægge undervisning på en måde, som vækker elevernes interesse. Rapportens forfattere foreslår 4 tiltag, som lærerne kan indarbejde i undervisningen for at fange og fastholde elevernes interesse: 1. Undersøg elevernes interesser, motivation og forudsætninger. Hvorfor er de på studieretningen? Hvilke erfaringer og forestillinger har de i forhold til faget? 2. Skab variation. Brug forskellige undervisningsformer og elevaktiviteter. Selv den bedste undervisningsform kan blive trælsom, hvis den ikke varieres. 3. Lav undervisningen undersøgende. Tag udgangspunkt i et problem, et paradoks eller et fænomen, som kan undersøges og forklares ved hjælp af fagets metoder og måder at ræsonnere på 4. Undervisningsevaluering. Brug tid og kræfter på at afdække, hvad eleverne lærer af undervisningen, hvordan de oplever den, hvad de synes er interessant eller dræbende, hvor de føler sig hægtet af gerne både individuelt og samlet for klassen. Læs også: Interesseudvikling i naturfagene gennem faglig progression, Morten Rask Petersen Unges interesse for naturfag hvad ved vi, og hvad kan vi bruge det til?, Rie Troelsen çç Når klassen spiller ind Klasserumskultur, fællesskaber og deltagelse i gymnasiet Susanne Murning For de fleste gymnasielærere er det nok ikke nogen hemmelighed, at elevsammensætningen ændres i disse år. Der er markant flere i klasseværelserne, som har en bogligt svag baggrund, end der var for en generation siden. I denne forskningsrapport undersøger Susanne Murning fra Center for Ungddomsstudier ved Aalborg Universitet, hvordan de såkaldte gymnasiefremmede elever finder sig til rette i klasserummet, efter at de er startet på første år. Hun har fulgt elever i en 1. g.-årgang, en uge ad gangen i september og oktober 2009 fra de startede og frem til efterårsferien. Desuden har hun gennemført både enkelt- gruppeinterviews med i alt 47 elever. Murning påpeger, at læreren skal stræbe efter at skabe en klasserumskultur, hvor der er god mulighed for de faglige og sociale relationer eleverne imellem, kan vokse ind i hinanden. På denne måde skabes det mindst segmeterede arbejdsmiljø for eleverne. Tilsyneladende viser det sig, at jo mere man i gymnasiet holder fast i, at nu er det elevernes eget valg og eget ansvar, jo mere bliver de grupperet efter, hvor de kommer fra, og hvad de har med sig. citat fra afhandlingens konklusion Læs også: Social differentiering og mobilitet i gymnasiet Kulturel praksis, sociale positioner og mulighed for inklusion, Susanne Murning Når gymnasiet er en fremmed verden: Eleverfaringer - social baggrund - fagligt udbytte, Lars Ulriksen, Susanne Murning & Aase B. Ebbensgaard çç Læreralkymisten og samtidens voyeurisme Ane Qvortrup og Dion Rüsselbæk Alt skal kunne måles og vejes. Siden gymnasiereformen i 2005 har vi bevæget os i retning af en voyeurisme, hvor alle elementer af lærernes arbejde skal bringes frem i lyset, beskues og analyseres. Ane Qvortrup og Dion Rüsselbæk Hansen undersøger denne bevægelse, hvor en velfærdsstats- og konkurrencestatslogik fordrer, at lærerne tænker i at gøre deres indsats og resultater til noget håndfast og målbart. Qvortrup og Rüsselbæk påpeger det problematiske i, at lærerne skal forsøge at gøre usynlige forhold i undervisningen synllige. Dette kan betyde, at de koncentrerer sig om det de allerede ved, hvordan de skal måle. Derfor kan de glemme at tænke nyt, eller at inddrage moralske og etiske anliggender i undervisningen, da disse ikke umiddelbart kan måles og synliggøres. Fra artiklen: Læreren skal dokumentere, synliggøre og italesætte 32 Evaluering Evaluering 33

18 Udpluk UDPLUK FRA DATABASEN resultaterne eller virkningen og dermed værdien af sin undervisning. Dette synes at have den konsekvens, at læreren som en slags samtidig alkymist hele tiden må bestræbe sig på at oversætte immaterielle forhold til materielle forhold. Læs også: En socialanalytisk tendensanalyse af samtidens italesættelser af den gymnasiale lærergerning, Dion Rüsselbæk Hansen Reform eller deform, Ane Qvortrup og Dion Rüsselbæk Hansen çç Undervisning i det nye samfund Michael Paulsen Kan man undervise på Twitter? De fleste gymnasielærere vil nok være tilbøjelige til at ryste på hovedet af dette spørgsmål. Michael Paulsen fra Aalborg Universitet, har dog en helt anden holdning. Han forsker i sociale medier i gymnasiet, og vil have os til at gøre op med forestillingen om at Twitter, Facebook og Instagram ingen plads har i klasseværelset. Han vil have os til at begynde at diskutere, hvordan vi bedst drager nytte af dem. En afklaring af de gode og de dårlige sider ved sociale medier er første skridt på vejen mod at få dem ændret fra distraktion til læringsredskab. Paulsen påpeger, at navnlig de samfundsvidenskabelige fag bør medvirke til at lære eleverne at forstå den samfundsudvikling, som de sociale medier er en del af, inklusiv dens konsekvenser for undervisning og levevis. Fra artiklen: Eleverne skal igennem en lang proces, hvor de bl.a. erkender, at de ikke kan multitaske, men at de kan tillade sig forskelligt individuelt, alt efter hvor fagligt gode de er, hvor udhvilede og forberedte de er og mange andre forhold. Det handler om, at eleverne bliver hjulpet til at blive opmærksomme på deres egen opmærksomhed, den kamp der foregår om den, og hvordan de individuelt og i fællesskab bedst kan leve og lære godt under disse betingelser. Læs også: The challenge of social media Between prohibition and indifference in the classroom, Michael Paulsen & SØG Jesper Tække Teknologiens ulidelige lethed, Helle Mathiasen Magt og afmagt om it i gymnasiet, Erik Kruse Sørensen & Michael Paulsen çç Gymnasiefysikfagets almendannelsesbidrag Bjarke Skipper Petersen Er fysikundervisningen almendannende? Umiddelbart kunne man måske tænke, at matematiske formler, abstrakte teorier og tekniske eksperimenter ikke bidrager til den brede viden og det overordnede perspektiv, vi forbinder med almen dannelse. Her tager vi fejl. Ph.d. Bjarke Skipper Petersen definerer almendannelse som myndighed, selvforståelse og omverdensforståelse og viser i sin afhandling, at samspillet mellem fysikfagets kernestof, metoder og en metafaglig perspektiveringer kan levere et afgørende bidrag til gymnasieelevers almene dannelse. Skipper gør os også opmærksomme på, at der blandt fysiklærere mangler en eksplicit artikulering af almendannelse, som en vigtig del af elevernes udbytte. Fra afhandlingen: En række naturfænomener lader sig beskrive, forklare og forudsige ved hjælp af videnskabsfaget fysiks teoribygninger. Indsigten i, at områder af naturen således kan erkendes ved hjælp af fysikkens teoribygninger, giver et eksistensbevis for, at en naturvidenskabelig tilgang til forståelse af naturen overtrumfer metafysiske spekulationer og religiøse dogmer. Desuden afhjælper indsigt i visse naturfænomener fremmedgørelse. Afvisningen af metafysiske spekulationer, religiøse dogmer og fremmedgørelse bidrager til selvforståelse, omverdensforståelse og myndighed. Læs også: Varetagelsen af fysikfagets dannelsesaspekt i gymnasiet, Jonas Biørn Stoffet der danner Selvdannelse, almendannelse og det interessante, Lars Geer Hammershøj Almendannelsen som ledestjerne En undersøgelse af almendannelsens funktion i dansk gymnasieundervisning , Harry Haue KOM PÅ FORKANT MED DIT FAG Tag dine kolleger med til Gymnasielærerdag på Aarhus Universitet den 29. januar 2015 og bliv inspireret af spændende oplæg: Innovativ undervisning - hvad er det? Verdensvendthed i min undervisning? Hvordan udvikler jeg mit fag? Læs mere på au.dk/gymdag KOM PÅ FORKANT MED DIN UNDERVISNING Kurser for lærere ved de gymnasiale uddannelser Aarhus Universitet udbyder en række nye efteruddannelseskurser målrettet lærere på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Kurserne afholdes på Aarhus Universitet, men de udbydes også som skolebaserede kurser og som skræddersyede forløb. Den gode SRP-vejledning Digitale opgave- og afleveringsformer Feedback og vejledning som vej til bedre elevopgaver Klasseledelse på nye betingelser - hvorfor og hvordan Sociale medier - forstyrrelser og potentialer Undervisning i mundtlighed, mundtlighed i undervisningen Læs mere på au.dk/gymkurser Tilmelding på au.dk/gymkurser 34 Evaluering Evaluering 35 TILMELDING SENEST 8. JANUAR 2015

19 .dk inviterer til fyraftens-møder i København og Aarhus Motivation og fremtidens gymnasielærer Hvem har ansvaret for nogle elevers manglende motivation i de gymnasiale uddannelser? Og hvilke redskaber skal den professionelle gymnasielærer gribe til? I Dorte Ågårds ph.d.-afhandling om lærer-elev-relationens store betydning for elevers motivation gør hun op med tag dig sammen -reaktionen på den manglende motivation. Hun taler i stedet for om behovet for en udvikling af gymnasielærernes relationskompetencer. Hvad betyder det i praksis og er det den rigtige vej at gå, for hvad med didaktikken og elevernes eget ansvar? Oplæg og debat ved: Dorte Ågård, ph.d. ved CUDIM, Aarhus Universitet Lars Qvortrup, professor ved Institut for læring og Filosofi, Aalborg Universitet Steen Beck, lektor og centerleder, Syddansk Universitet (kun til stede i København) Ordstyrer er Peder Holm, redaktør af Tid og Sted København Mandag d. 19. januar kl På Rysensteen Campus, Flæsketorvet 60, 1711 København V Aarhus Tirsdag d. 24. februar kl På Aarhus Universitet, Mødelokale 2, Konferencecentret v. Stakladen. Fredriks Nielsens Vej 2-4, 8000 Aarhus C Pris: kr. 100,- Tilmelding på Møderne arrangeres i samarbejde med Rysensteen Gymnasium og Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, AU

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Gymnasiet tænkt forfra

Gymnasiet tænkt forfra Gymnasiet tænkt forfra en pixi Roller Ansvar Hvor er vi? Tidsplan Indledning Kære projektdeltagere I denne folder kan du skabe dig et overblik over projektet Gymnasiet tænkt forfra. Det er tanken, at den

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

GYMNASIEDAGE.DK - 2014

GYMNASIEDAGE.DK - 2014 GYMNASIEDAGE.DK - 2014 Program tirsdag d. 23.9. - Lærerens roller 2014. 09.00-09.30 Kaffe/the/vand og frugt 09.30-10.30 1. Ledelsens betydning for udviklingen af lærernes tilfredshed med deres arbejde

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf 1. Højreklik et sted i det grå 2. Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf Hanne Kær Pedersen / Bente Hansen Vælg "Gitter og 3. Vælg "Vis hjælpelinjer på Side 1 1. Højreklik et sted i det grå 2.

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium 2. fremmedsprog: fransk fortsætter B, tysk fortsætter B, japansk begynder A, spansk begynder A, kinesisk begynder A Kunstnerisk fag: Inden gymnasiet skal du

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Systemisk valgfagspakke på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og sociale processer.

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet

Læs mere

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

De fem understøttende Innovationskompetencer

De fem understøttende Innovationskompetencer Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever 1 Mange har talt om innovation i gymnasiet hvad gør vi i praksis? Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever Regeringen kan blot fyre folket og vælge et andet

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Hvad er meningen med (innovation i) gymnasiet?

Hvad er meningen med (innovation i) gymnasiet? Hvad er meningen med (innovation i) Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk #innovation Agenda Hvilke krav om innovation er der i Hvad betyder

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Internationalisering og sprog

Internationalisering og sprog Internationalisering og sprog En international studieretning - hvor sprogfagene indgår i samspil med andre fag og en international virksomhed hvor casepædagogik anvendes som didaktisk værktøj Program Hvad

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende.

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. 2009 Velkommen til Paderup Gymnasium Værdigrundlag og profil Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. Udover det faglige, der selvsagt skal være i top,

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel Fagdidaktisk kursus i Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) 09.09.14 ( kl 14.00) 11.09.14 ( kl 16.00) Vejle Center Hotel Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle ( Modul

Læs mere

Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF. Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g

Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF. Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g Velkommen til BG Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g STX og HF Skræddersyede studieretninger og hf-toninger Målrettet forberedelse til videre uddannelse

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjaelland.dk eller med post

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet

Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet Dokumentet består af tre dele: Første del er selve formidlings/rekrutteringsstrategien for fakultetet. Denne strategi er igen opdelt i

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Bagsværd Kostskole og Gymnasium1

Bagsværd Kostskole og Gymnasium1 Bagsværd Kostskole og Gymnasium1 2 Velkommen til en moderne og traditionsrig kostskole i Danmark. Bagsværd Kostskole og Gymnasium er fra 1908. Siden da har mange hundrede børn og unge mennesker haft glæde

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK efter- og AeddMnlseNNS 2012/2013i EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 LEDERENS RETORIK - TROVÆRDIG OG OVERBEVISENDE KOMMUNIKATION Lederens retorik

Læs mere

GYMNASIET SORØ AKADEMI

GYMNASIET SORØ AKADEMI GYMNASIET SORØ AKADEMI 2014 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET 2014-15. eucnord.dk

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET 2014-15. eucnord.dk HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET 2014-15 eucnord.dk matematik Velkommen fysik i Handelsgymnasiet programmering Alle gymnasiale uddannelser i Danmark har som formål at give dig

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus StudiePlanner 1 Find DIN retning! 2 EN STUDENTEREKSAMEN KRÆVER: 4 fag på A-niveau 3 fag på B-niveau 7 fag på C-niveau De obligatoriske fag udgør hovedparten af gymnasieuddannelsen. Studieretningsfag og

Læs mere