Til almen praksis. Vaccination mod influenza A(H1N1)v i almen praksis.

Transkript

1 Til almen praksis Vaccination mod influenza A(H1N1)v i almen praksis. Hermed fremsendes pakke med information fra Sundhedsstyrelsens, Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut om pandemivaccinen og vaccination mod influenza A(H1N1)v. Der vaccineres i henhold til bekendtgørelse om vaccination mod influenza A(H1N1)v, der forventes at foreligge i slutningen af oktober fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Sundhedsstyrelsens vejledning til læger og andet sundhedspersonale om influenza A(H1N1)v per 1. oktober 2009 er vedlagt som PDF til orientering. Praktiserende læger har ansvar for at vaccinere risikogrupper Vaccination af personer i risiko for alvorlig komplikationer ved influenza A(H1N1)v foretages i almen praksis i henhold til vedlagte bilag SST anbefaling om vaccination af risikogrupper fra Sundhedsstyrelsen. Såfremt en person tilhørende en risikogruppe, har tæt tilknytning til et ambulatorium, kan den praktiserende læge konferere vaccinationen med den pågældende afdeling. 7. oktober 2009 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Tlf Fax E-post info@sst.dk Web Sundhedsstyrelsen forventer, at vaccination i almen praksis vil kunne påbegyndes i uge Sundhedsstyrelsen forventer ikke, at vaccinen kommer i fri handel foreløbig, hvilket betyder, at vaccinen kun bør tilbydes de af Sundhedsstyrelsen udpegede grupper. Personalet i praksis kan vaccineres, når vaccinerne modtages under hensyntagen til at undgå vaccinespild. Mængden af vacciner er i starten begrænset, derfor prioriteres først vaccination af personer med kronisk sygdom under 65 år, da det vurderes, at de er i størst risiko for at udvikle alvorlige komplikationer hvis de bliver syge med influenza A(H1N1)v. Siden vaccineres personer med kronisk sygdomme på 65 år og derover. Bestilling og håndtering af vacciner Vaccinen skal bestilles som vanligt hos Statens Serum Institut, der pr. brev udsender bestillingsseddel i uge 41. Deadline for bestilling er onsdag 21. oktober 2009 kl Se vedlagt og fremsendt information fra Statens Serum Institut. Information om vaccinen, bivirkninger og kontraindikationer Sundhedsstyrelsen henviser til vedlagte bilag LMS information om Pandemrix fra Lægemiddelstyrelsen om generel information om vaccinen, samt bilag Meld formodede bivirkninger fra Lægemiddelstyrelsen om anmeldelse af bivirkninger.

2 Den seneste dansksprogede version af produktresume og indlægsseddel fra Det Europæiske Lægemiddelagentur kan altid downloades fra: Information til risikogrupper Sundhedsstyrelsen planlægger den 19. oktober 2009 at udmelde tidsplanen for, hvornår personer i risikogrupper tilbydes vaccination. Det sker gennem landsdækkende medier, gennem patientforeningers blade og hjemmesider samt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside sst.dk. Her vil det fremgå, at personer i risikogruppen under 65 år kan blive vaccineret fra omkring 1. november, og at personer over 65 år, der er i risikogruppen, kan blive vaccineret fra begyndelsen af december. Begge grupper vil blive opfordret til selv at kontakte lægen, når tiden nærmer sig. Derudover er der udarbejdet en informationsfolder til personer i særlig risiko om vaccination mod influenza A(H1N1) og mod sæsoninfluenza. Folderen forventes sendt ud til praktiserende læger, apotekere og kommuner i uge 43. Den vil endvidere kunne downloades på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Side 2 7. oktober 2009 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Tlf Fax E-post info@sst.dk Web Rådgivning til læger Statens Serum Institut har telefonisk rådgivning af læger og andet sundhedspersonale som varetager vaccination mod influenza A(H1N1)v. Telefonerne er åbne hverdage og på telefon Sundhedsstyrelsen har oprettet en hotline vedrørende generelle forespørgsler om influenza A(H1N1)v til borgere, sundhedspersonale, virksomheder mv. Hotlinen er åben i Sundhedsstyrelsens almindelige åbningstid på telefon Lægemiddelstyrelsen kan kontaktes ved spørgsmål om bivirkninger på telefon eller på bivirkninger@dkma.dk. Andre grupper, der tilbydes vaccination I øvrigt tilbydes gratis vaccination til sundhedspersonale og til personer i samfundsvigtige nøglefunktioner. Regionerne varetager vaccination af sundhedspersonale ansat i regionen. Kommuner og andre myndigheder indgår egne aftaler med læger eller vaccinationsfirmaer om vaccination af deres personale. Mere information om influenza A (H1N1)v Læs mere på og Hjemmesiderne bliver løbende opdateret med den nyeste viden om influenza A (H1N1)v. Sundhedsstyrelsen

3 Vaccination mod influenza A(H1N1)v i almen praksis Anbefalinger for vaccination af personer i risiko for alvorlig sygdom pga. A(H1N1)v infektion Vaccination mod A(H1N1)v anbefales til børn og voksne, der har en særlig risiko for, at infektion med influenza A(H1N1)v får et alvorligere forløb. Det er de samme persongrupper med kronisk sygdom, der anbefales vaccineret mod sæsoninfluenza; men risikogrupperne er i forbindelse med A(H1N1)v blevet yderligere specificeret. 3. oktober 2009 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Tlf Fax E-post info@sst.dk E-post efp@sst.dk Ved stillingtagen til vaccination bør lægen tage individuelle hensyn fx til patienter, der har tendens til at få hyppige og alvorlige luftvejsinfektioner. De grupper, der tilbydes vaccination er: 1. Personer fra 3 år og op med følgende kroniske sygdomme o o o o o o Lungesygdomme som KOL, astma med kronisk obstruktion og astma, der er vanskelig at kontrollere, cystisk fibrose, sarkoidose, lungefibrose, samt andre lungesygdomme især, hvis lungefunktionen er nedsat, eller der er gentagne lungeinfektioner Hjerte- og karsygdomme, især svær koronarsygdom, hjertesvigt, sværere klaplidelser (ikke kun isoleret forhøjet blodtryk) Blodsygdomme, især hæmoglobinopatier Diabetes 1 eller 2, især med komplicerende hjerte- eller nyresygdom eller med almen svækkelse pga. diabetiske senfølger eller diabetes, der er vanskelig at kontrollere Medfødte eller erhvervede immundefekter, herunder hivsmittede personer og medikamentelt immunsupprimerede Neuromuskulær sygdom med påvirket respiration eller nedsat hostekraft o Kronisk lever- eller nyresvigt (vejledende GFR< 30 ml/min) o Svært overvægtige (vejledende BMI > 40)

4 o Andre sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at en influenzainfektion udgør en alvorlig sundhedsrisiko 2. Husstandskontakter o I særlige tilfælde kan husstandskontakter til svært immunsupprimerede vaccineres Side 2 3. oktober 2009 Sundhedsstyrelsen 3. Gravide o Gravide med ovennævnte kroniske sygdomme anbefales at blive vaccineret, også efter individuel vurdering i 1. trimester Andre gravide kan tilbydes vaccination, hvis lægen skønner det er nødvendigt. Som udgangspunkt anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke, at raske gravide vaccineres. Bemærkninger Ad børn. Det store flertal af de børn, der anbefales vaccineret, følges i et børneafdelings-ambulatorium. Der er endnu ikke taget endelig stilling til, hvorvidt børn i alderen 6 måneder til 3 år med ovennævnte kroniske sygdomme bør vaccineres, idet der mangler dokumentation for aldersgruppen under 3 år. Der er dog udstedt markedsføringstilladelse til brug af vaccinen fra 6- månedersalderen. Ad gravide. Lægemiddelstyrelsen vurderer, at der ikke er risiko ved at vaccinere gravide uanset hvor i graviditeten de er. Ad ældre 65+ år: Raske ældre mennesker bliver sjældent ramt af influenza A(H1N1)v og skal derfor vaccineres mod sæsoninfluenza, men ikke mod A(H1N1)v. Dosering af A(H1N1)v-vaccinen I Danmark anvendes vaccinen Pandemrix. Voksne og børn > 10 år. Der gives to doser af 0,5 ml intramuskulært med minimum 3 ugers interval. Børn i alderen 3 9 år. Der gives to doser af 0,25 ml intramuskulært med minimum 3 ugers interval. Antivirale midler Antivirale midler kan anvendes til profylakse og behandling af personer, der ikke er vaccineret på grund af kontraindikationer eller til personer, der trods vaccination får behandlingskrævende influenza. Se endvidere Sundhedsstyrelsens vejledning til læger og andet sundhedspersonale om influenza A(H1N1)v af 30. september 2009.

5 Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side

6 Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de fleste, men ikke alle. Så du kan godt få influenza, selv om du er blevet vaccineret, men sjældent i alvorlig grad. Indhold i vaccinerne Vaccinekomponenten i den nye influenza A (H1N1) er fremstillet på samme måde som vaccinen mod vinter-influenza. Dog indeholder vaccinen mod den nye influenza A (H1N1) bl.a. meget små mængder af stoffet thiomersal. Det anvendes som konserveringsmiddel og er i så små mængder ikke forbundet med nogen sundhedsrisiko. har allergi over for et eller flere af indholdsstofferne (fx æg). har feber. Her bør vaccinationen udskydes, til du er rask. Spørg din læge, hvis du er i tvivl. Begge vacciner samtidig Du kan godt blive vaccineret mod vinter-influenza og influenza A (H1N1) samtidig, ét stik i hver arm, men det kan måske give lidt øgede bivirkninger. Nogle skal ikke vaccineres Du skal ikke vaccineres, hvis du: har haft alvorlige bivirkninger ved en tidligere vaccination.

7 Bliv vaccineret mod influenza I år er der to influenzavacciner: Én mod almindelig vinter-influenza og én mod den nye influenza A (H1N1). Vaccination mod influenza nedsætter generelt risikoen for at blive smittet, og for at du bliver alvorligt syg, hvis du får influenza. Derfor er det vigtigt, at du bliver vaccineret. Når du bliver vaccineret, beskytter du også andre mod at blive syge. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du bliver vaccineret, hvis du har en kronisk sygdom eller af andre grunde har øget risiko for at blive alvorligt syg, hvis du får influenza. Kronisk syge begge vacciner Har du en kronisk sygdom, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du bliver vaccineret mod både vinter-influenza og den nye influenza A (H1N1), uanset din alder. Spørg din læge, om du skal vaccineres mod influenza, hvis du har: nedsat lungefunktion astma hjerte-kar-sygdom diabetes nedsat immunforsvar anden alvorlig sygdom svær overvægt (BMI > 40) Ældre vaccine mod vinter-influenza Hvis du er 65 år eller derover, er det en god idé at blive vaccineret mod almindelig vinterinfluenza uanset om du føler dig rask. Ældre har risiko for at blive alvorligt syge af vinterinfluenza. Raske ældre bliver sjældent ramt af den nye influenza A (H1N1) og skal derfor ikke vaccineres mod den. Gravide vaccine mod influenza A (H1N1) Hvis du er gravid og har en kronisk sygdom, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du bliver vaccineret mod influenza A (H1N1). Er du gravid og rask, anbefales du som udgangspunkt ikke vaccination. Men du kan blive vaccineret, hvis din læge skønner, at det er nødvendigt.

8 Bivirkninger ved vaccinerne De hyppigste bivirkninger, når man bliver vaccineret mod influenza, er ømhed og rødmen omkring vaccinationsstedet, muskel- og ledsmerter, hovedpine, utilpashed og feber. Symptomerne kan vare én til tre dage efter vaccinationen. Vaccinen mod influenza A (H1N1) vil noget hyppigere kunne give bivirkninger end vaccinen mod vinter-influenza. Vaccinerne kan ikke i sig selv give influenza. I sjældne tilfælde kan der forekomme allergiske reaktioner som udslæt og nældefeber. Tal med din læge, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, der ikke er nævnt her.

9 Vaccinationssteder Vinter-influenza Du kan blive vaccineret mod vinter-influenza flere steder, fx hos din læge, via din kommune eller gennem private vaccinationsfirmaer. Hold øje med vaccinationsdagene i din lokalavis, eller spørg din kommune eller din læge. Vaccinationen mod vinter-influenza er gratis, hvis du: er fyldt 65 år. har en sygdom, hvor din egen læge vurderer, at influenza er en alvorlig sundhedsrisiko. er førtidspensionist. Du kan blive vaccineret gratis fra den 1. oktober 2009 og året ud. Influenza A (H1N1) Vaccination mod den nye influenza A (H1N1) foregår hos din egen læge. Du skal vaccineres to gange med mindst 3 ugers mellemrum. Vaccinationen er gratis, hvis du tilhører en af de risikogrupper, der er nævnt i denne folder. Sundhedsstyrelsen forventer, at du kan blive vaccineret mod influenza A (H1N1) fra november 2009, hvis du er under 65 år. Og lidt senere, hvis du er 65 år eller derover. Hold dig informeret om vaccinationen, og om hvordan den foregår, på Sundhedsstyrelsens hjemmeside eller gennem patientforeningerne. Se På den sikre side

10 Symptomer på influenza Symptomerne på influenza er de samme for almindelig vinter-influenza og den nye influenza A (H1N1). Det vil sige pludselig feber over 38, muskelsmerter, ondt i halsen, hoste og i nogle tilfælde diarré. Sygdommen varer oftest nogle dage. Hvis du har en kronisk sygdom eller er svækket af andre grunde, kan influenzasygdommen blive mere alvorlig. Hvornår skal du kontakte din læge? Du skal kontakte din læge, hvis du eller dit barn har influenzasymptomer og: får svært ved at trække vejret eller får åndenød. Influenza kan i alvorlige tilfælde give lungebetændelse. har høj feber i mere end tre dage. Du skal også kontakte din læge, hvis dit barn ikke har lyst til at drikke/amme. Hvis du har behov for lægehjælp, så brug telefonen i stedet for at møde op i venteværelset. Så undgår du at smitte andre. Undgå smitte Influenza smitter via små dråber fra hoste, nys og lignende. Sygdommen bliver spredt, hvis du indånder dråberne eller får dem på hænderne og derefter rører ved øjne, næse eller mund. Du kan beskytte dig selv og andre ved at: 1. vaske hænder ofte med vand og sæbe. Hvis du ikke har adgang til vand, kan du bruge håndsprit. 2. hoste eller nyse i ærmet eller din arm ikke i din hånd. Eller bruge et engangslommetørklæde. 3. blive hjemme, hvis du er syg indtil du har været feberfri i et døgn og i øvrigt har det godt. Bliver du syg af influenza, kan din læge behandle dig med medicin, der bekæmper infektioner.

11 Til dig som arbejder i sundhedsvæsenet Tilbud om vaccination mod influenza A(H1N1)v Sundhedsstyrelsen anbefaler sundheds- og plejepersonale at blive vaccineret mod influenza A(H1N1)v. Vaccinen tilbydes sundheds- og plejepersonale fordi det er væsentligt, at sundhedsvæsenet fortsat er velfungerende, såfremt mange danskere bliver syge af influenza. Samtidig vil vaccination nedbringe risikoen for smitte fra personale til svækkede patienter, som risikerer alvorlige komplikationer, hvis de får influenza. Jo flere sundhedspersoner, der lader sig vaccinere, jo bedre vil vi derfor være i stand til at beskytte borgere, der er udsat for alvorlig sygdom, hvis de smittes. Vaccination skal dog ikke betragtes som en erstatning for gode hygiejniske rutiner, herunder brug af værnemidler. 4. november 2009 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Tlf Fax E-post info@sst.dk Web Vaccinationen Din arbejdsgiver vil oplyse dig nærmere om hvordan vaccination af sundhedspersonale på din arbejdsplads vil komme til at foregå. Til raske personer er det kun nødvendigt med én vaccination. De fleste vil herefter være godt beskyttet. Personer som tilhører risikogrupperne anbefales fortsat to vaccinationer med mindst 3 ugers mellemrum. Personer, der tilhører risikogrupperne vaccineres hos egen læge. Vaccinen kan gives samtidig med vaccination mod den almindelige vinter-influenza, men i hver sin arm. Vaccinekomponenten i den nye influenza A(H1N1)v er fremstillet på samme måde som vaccinen mod vinter-influenza. Desuden indeholder vaccinen mod den nye influenza A(H1N1)v en forstærker (adjuvans), som øger vaccinens beskyttende virkning. Adjuvansen bevirker, at vaccinen i et vist omfang dækker virus, der er muteret, og at der kan anvendes mindre vaccineantigen end i en vaccine uden adjuvans. Adjuvansen betyder imidlertid, at man hyppigere får lokale reaktioner i form af ømhed, rødme og hævelse i skulder (ved indstiksstedet) og kortvarig, lav feber og utilpashed. Vaccinen leveres i hætteglas med 10 doser og indeholder derfor konserveringsmidlet thiomersal, som er en kviksølvholdig forbindelse. Thiomersal har været anvendt som konserveringsmiddel i vacciner i mere end 60 år og vurderes som sikkert af både WHO og det Europæiske Lægemiddel Agentur (EMEA). En vaccinedosis indeholder 5 mi-

12 krogram thiomersal svarende til ca. 2,5 mikrogram ethyl-kviksølv, hvilket er mindre end den mængde kviksølv, som anses for uskadeligt at indtage hver uge via kosten (også for gravide). Bivirkninger Nogle, men ikke alle, får bivirkninger efter vaccinationen. De hyppigste er smerte, rødme og hævelse på vaccinationsstedet. Feber og influenzasymptomer af 1-3 dages varighed ledsaget af træthed, hovedpine og evt. hævede lymfekirtler kan også forekomme. I sjældne tilfælde kan der forekomme allergiske reaktioner som udslæt og nældefeber. Vaccinen kan ikke i sig selv give influenza. Side 2 4. november 2009 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Tlf Fax E-post info@sst.dk Web Kontakt læge, hvis forventelige bivirkninger forværres, eller du får bivirkninger, der ikke er nævnt her. Nogle skal ikke vaccineres Du skal ikke vaccineres, hvis du: har haft alvorlige bivirkninger ved en tidligere influenzavaccination har haft alvorlige allergiske reaktioner over for et eller flere af indholdsstofferne (fx æg) har feber vaccinationen bør udskydes, til du er rask. Spørg lægen, hvis du er i tvivl. Du kan finde mere information om influenza A(H1N1)v på Hjemmesiden bliver løbende opdateret med den nyeste viden om influenza A(H1N1)v. Med venlig hilsen Sundhedsstyrelsen

13 7. oktober 2009 Bestilling af vaccine mod influenza A(H1N1)v (Pandemrix, GSK) Risikopatienter Vacciner til risikopatienter, sundhedspersonale og nøglepersoner skal bestilles hos SSI. Der vil blive udsendt separat information direkte fra SSI om bestillingen. Bestilling kan foregå via elektronisk blanket 6, via fax eller ved telefonisk henvendelse til ordremodtagelsen på SSI. Grundet generel travlhed på SSIs telefon opfordres man til at benytte fax, brev eller elektronisk blanket 6. Bestilling af vacciner til første vaccination af risikopatienter kan foretages fra mandag i uge 42 og skal være foretaget senest den 21. oktober 2009 kl Det forventes, at vacciner til risikopatienter under 65 år distribueres i uge 45, og at vacciner til risikopatienter over 65 år vil blive distribueret i uge 49. STATENS SERUM INSTITUT forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Artillerivej København S Danmark Tel.: Fax: serum@ssi.dk Andre grupper Der vil senere åbnes for bestilling af vacciner til de øvrige grupper. Yderligere information vil blive meddelt på et senere tidspunkt. Håndtering af vacciner mod influenza A(H1N1)v Leverancerne fra SSI vil bestå af to forsendelser. Den ene forsendelse vil indeholde sprøjter og kanyler. Denne forsendelse vil udsendes med almindelig post, da dette ikke er kølevare. Forsendelse af antigen og adjuvans vil ske i SSIs normale distributionskanal i ubrudt kølekæde direkte til leveringsadressen og på den almindelige leveringsdag. Antigen og adjuvansen vil være pakket i poser indeholdende 5 hætteglas antigen og 5 hætteglas adjuvans. Hele posen skal lægges i køleskabet ved 2-8 C. For at sikre, at der ikke sker opblanding af adjuvans fra en batch med antigen fra en anden batch, opfordres man til kun at åbne én pose ad gangen. Antigen og adjuvans har en holdbarhed på 24 timer når hætteglassene er anbrudt, og antigen er blandet med adjuvans. Ubrudt er holdbarheden 24 måneder i køleskab ved 2-8 C. Information om opblanding og administration af vaccinen følger med udsendelsen af vaccinerne i form af indlægsseddel og instruktion. Se endvidere EPI-NYT 41/09.

14 Rådgivning om vaccination I forbindelse med vaccination mod influenza A(H1N1)v er der informationsmateriale blandt andet i form af spørgsmål og svar på og Hjemmesiderne vil løbende blive opdateret, og læger samt andet sundhedspersonale opfordres til at holde sig orienteret. Som for andre vaccinationsprogrammer yder Epidemiologisk afdeling, Statens Serum Institut, rådgivning til læger og andet sundhedspersonale, som varetager vaccination mod influenza A(H1N1)v. Der er telefontid for sundhedspersoner på hverdage og Såfremt der opstår et yderligere behov vil telefontiden midlertidigt kunne udvides. Dette vil blive meldt ud via EPI-NYT og Befolkningen opfordres til at indhente information via og I tvivlstilfælde bør egen læge kontaktes. Statens Serum Institut kan ikke påtage sig at give telefonrådgivning til privatpersoner. Indberetning til overvågning af givne vacciner mod influenza A(H1N1)v I henhold til bekendtgørelse om vaccination mod influenza A(H1N1)v skal alle givne influenzavaccinationer indberettes elektronisk. Dette kan ske på to forskellige måder: 1. Vaccinationer givet i henhold til aftale mellem praktiserende læger og Danske Regioner, vil blive registreret når den praktiserende læge indberetter sine afregninger til Regionen. Af hensyn til overvågning af vaccinationerne skal denne indberetning som minimum foregå ugentligt (senest søndag), og skal indeholde koden for vaccination. Batchnummer skal journalføres. 2. Vaccinationer, der ikke er indeholdt i aftalen mellem praktiserende læger og Danske regioner, skal registreres via en webbaseret brugergrænseflade. Det vil kun være muligt at få adgang til brugerfladen, hvis man er læge eller af en læge er udpeget som bruger. Når man er logget på, vil der dels være adgang til at registrere vaccination mod influenza A(H1N1) givet til en borger, dels vil man kunne se, hvilke vacciner man selv eller ens medhjælp har givet, og dels vil det være muligt at downloade eller udskrive oplysninger til egen journal. Detaljer om tilgangen til og brugen af den webbaserede indberetning vil blive formidlet gennem EPI-NYT og 2

15 VIGTIGT INFORMATION OM NY INFLUENZAVACCINE MOD A(H1N1)v Den 1. oktober 2009 udstedte Europakommissionen markedsføringstilladelse til Pandemrix (GSK) til vaccination med influenza A(H1N1)v. Det fælles Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA) har imidlertid pålagt producenten fortsat at gennemføre kliniske undersøgelser af vaccinens effekt og sikkerhed. Derfor kan produktinformationen ændres i løbet af efteråret, når resultaterne af disse undersøgelser foreligger. Du kan altid finde den seneste dansksprogede version af produktresume og indlægsseddel på EMEA s hjemmeside: 5. oktober Anvendelse af vaccinen: Vaccination skal ske i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. For at opnå tilstrækkelig immunitet anbefales indtil videre administration af to doser med 3 ugers mellemrum. Vaccinen skal gives intramuskulært. Bemærk at vaccinen består af to hætteglas. Disse skal have stuetemperatur før de omrystes og dernæst blandes inden vaccinen er klar til brug (Produktresume pkt. 6.6 eller Indlægssedlen). Den opblandede vaccine er holdbar i 24 timer ved stuetemperatur. Samtidig vaccination mod sæsoninfluenza Vaccinen kan gives samtidig med vaccination mod sæsoninfluenza, men kræver administration i en anden ekstremitet end der hvor sæson-vaccinen er givet. Samtidig vaccination kan muligvis forværre eventuelle bivirkninger. Advarsler og kontraindikationer ved anvendelse Personer med tidligere livstruende allergisk reaktion (anafylaksi) overfor et af indholdsstofferne (produktresume 6.1) eller et af følgende sporstoffer (æg og kyllingeprotein, ovalbumin, formaldehyd, gentamicinsulphat eller natriumdeoxycholat) bør som udgangspunkt ikke vaccineres. Der bør endvidere udvises forsigtighed ved vaccination af personer med kendt overfølsomhed for ovenstående hjælpeeller sporstoffer. Se i øvrigt produktresume 4.4 eller indlægsseddel. Hyppigste bivirkninger ved vaccination De hyppigste bivirkninger er smerte, rødme og hævelse på vaccinationsstedet. Feber og influenzasymptomer af 1-3 dages varighed ledsaget af træthed, hovedpine og evt. hævede lymfekirtler kan også forekomme. Se endvidere indlægssedlen eller produktresume 4.8.

16 Side 2 Adjuvans og konserveringsmiddel Pandemrix indeholder adjuvans, som er et hjælpestof, der skal forstærke den immunologiske reaktion på vaccinen. Adjuvanset (AS03) består af squalen, DLalfa-tocopherol og polysorbat 80. Squalen er udvundet af hajlever og er et naturligt forstadium til kolesterol og steroidhormoner mens DL-alfa-tocopherol er E- vitamin. Polysorbat 80 er en stabilisator, som anvendes i vacciner og andre injektionspræparater. Vaccinen leveres i hætteglas med 10 doser og er derfor konserveret. Som konserveringsmiddel er anvendt thiomersal, som har været anvendt som konserveringsmiddel i vacciner i mere end 60 år. Thiomersal er en kviksølvholdig forbindelse. Hver vaccine-dosis indeholder 5 mikrogram thiomersal svarende til ca. 2,5 mikrogram ethyl-kviksølv, hvilket er mindre end den mængde kviksølv som anses for uskadeligt at indtage hver uge via kosten (også for gravide). Thiomersal er godkendt som konserveringsmiddel i vacciner verden over og vurderes fortsat som sikkert af både WHO og EMEA: HUSK Formodede bivirkninger skal indberettes til Lægemiddelstyrelsen Personer, som er blevet vaccineret bør medgives en kopi af indlægssedlen (Kopier medfølger vaccinen)

17 Meld formodede bivirkninger ved Pandemrix -vaccinen -brug det særlige vaccineskema på HUSK at skrive vaccinens batchnummer på skemaet. Batchnummeret er den kombination af tal og/eller bogstaver, som står på pakken. Yderligere information om Pandemrix ligger på det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside: Kontakt os på eller hvis du har spørgsmål En bivirkning er alvorlig, hvis den: Medfører død Er livstruende Kræver hospitalsindlæggelse eller forlængelse af hidtidig hospitalsindlæggelse Resulterer i længerevarende eller betydelig invaliditet eller uarbejdsdygtighed Medfører fødselsskade eller medfødt anomali. En bivirkning er uventet, hvis den ikke står i produktresumeet se

18 Vejledning til læger og andet sundhedspersonale om influenza A (H1N1)v Version 3, oktober 2009

19 Indhold 1 Indledning 3 2 Sygdomsdefinition 4 3 Om smitte og smittebeskyttelse Smitteperiode Smittevej Beskyttelsesforanstaltninger 4 4 Definition af risikogrupper 5 5 Hvem skal podes? 6 6 Behandling og indlæggelse 7 7 Information til patienten og nære kontakter 7 8 Prøvetagning/indsendelse 8 9 Overvågning Laboratorieanmeldelse af influenza A Anden sygdomsovervågning 8 10 Behandling med antivirale midler Dosering Tamiflu Dosering Relenza Yderligere information 10 Vejledning om influenza A (H1N1)v version 3, oktober / 11

20 1 Indledning Vejledningens formål er fortsat at kontrollere smittens udbredelse og derved mildne epidemiens forløb for den enkelte og for samfundet, samt nøje at overvåge udviklingen. Indsatsen koncentreres om forebyggelse og behandling af patienter i risikogrupper. Det er naturligvis også vigtigt at være opmærksom på patienter, som får komplikationer, selvom de ikke tilhører en risikogruppe. Denne nye version 3 er søgt forenklet. De vigtigste ændringer er: Man anses for at være smittefri, når man har været feberfri et døgn, såfremt man i øvrigt føler sig rask og ikke har taget febernedsættende medicin, se 3.1 Brug af værnemidler, herunder at FFP3 masker kun skal bruges ved risiko for inhalationssmitte, der kan opstå under udførelse af særlige procedurer, der som regel udføres på hospitaler (fx sugning, intubation), se 3.3 Definitionen af risikogrupper er blevet mere detaljeret og omfatter samlet både børn og voksne, endvidere er gravide (uanset trimester) inkluderet, det samme er svært overvægtige, se 4 Ophør bl.a. med podning af sundhedspersonale (med mindre andre kriterier er opfyldt), se 5 De antivirale midler udleveres fremover på almindelige recept- og betalingsvilkår fra alle landets apoteker. Dette betyder, at det nationale beredskabslager ikke længere anvendes, og at der ikke længere er gratis udbringning. Sundhedsstyrelsen vurderer fortsat, at langt de fleste smittede vil opleve et mildt sygdomsforløb og overstå sygdommen på under én uge uden særlig behandling. Selv for patienter, der tilhører en risikogruppe, vil de fleste også overstå sygdommen uden komplikationer. SST vurderer, at ved en epidemi med influenza A(H1N1)v, vil et stort antal personer formentlig få influenza inden for et afgrænset tidsrum på måske 6-8 uger, og at en langt større andel af disse vil være børn og voksne sammenlignet med sæsoninfluenza. Sundhedsstyrelsen vurderer også fortsat, at der over en længere periode - måske år - kan forventes flere epidemibølger af influenza A(H1N1)v afløst af kortere eller længere perioder med begrænset smittespredning. Sundhedsstyrelsen ønsker at gøre især hospitalerne særlig opmærksomme på forholdsreglerne for at forebygge, at patienter (indlagte/ambulante) samt personale smittes. Vejledningen er skrevet i medfør af 26 i Lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Epidemiloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 27. august 2009 samt bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme nr. 845 af 8. september Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på, at podning og hjemmeisolation, kun kan ske gennem frivillighed, og at det er vigtigt, at patienterne er velinformerede. Vejledning om influenza A (H1N1)v version 3, oktober / 11

21 Det vedlagte forløbsdiagram forklarer, hvordan patienter og nære kontakter vurderes og behandles. Det er vigtigt at erindre, at alvorlige infektioner som fx meningitis og pneumoni af andre årsager end influenza fortsat vil forekomme, og at eksisterende regelsæt fx om at tilse febrile børn ikke tilsidesættes, se Denne vejledning gælder indtil videre, idet en række forhold stadig er uafklarede, fx kan virus under infektionens udbredelse ændre karakter. Tilføjelser og/eller ændringer til vejledningen vil løbende blive offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjemmeside 2 Sygdomsdefinition De kliniske kriterier for influenza A (H1N1)v er: pludseligt opstået sygdom med feber >38 C, luftvejssymptomer og muskelsmerter (sidstnævnte mindre anvendeligt hos børn). Anden viden kan inddrages, fx om andre infektioner eller verificerede influenzatilfælde i omgivelserne eller viden om sygdomsmønstret hos den enkelte patient i sandsynliggørelsen af diagnosen. 3 Om smitte og smittebeskyttelse 3.1 Smitteperiode Almindeligvis smitter man andre, fra man får de første symptomer, og man smitter mest de første dage af sygdommen. Man anses for praktiske formål at være smittefri, når man har været feberfri et døgn, såfremt man i øvrigt føler sig rask og ikke har taget febernedsættende medicin. Man kan således derefter gå på arbejde mv. I forbindelse med særligt sårbare patienter kan arbejdsstedet udstede egne regelsæt. 3.2 Smittevej Influenza kan smitte ved dråbesmitte, aerosolsmitte samt direkte eller indirekte kontaktsmitte. Ved host eller nys dannes dråber med infektionsmateriale, der kan ramme modtagerens slimhinder, dvs. øjne, mund og næse og som også kan smitte ved kontakt via hænder eller forurenede genstande og overflader. Ved særlige procedurer, som fx ved intubation eller sugning, vil kunne dannes aerosoler, der kan indåndes. Tæt kontakt betyder at have haft husstandslignende kontakt, at have undersøgt, plejet, boet sammen med, haft ansigt-til-ansigt kontakt (under 1 meter og over 1 time) med, eller at have haft direkte kontakt på slimhinder med sekreter eller ekskreter fra patienten. De mest typiske nære kontakter er husstandskontakter. 3.3 Beskyttelsesforanstaltninger Håndhygiejne (håndvask med vand og sæbe eller håndsprit) afbryder smitteoverførsel via hænder, og er den vigtigste smitteforebyggende foranstaltning. Vaccination skal ikke betragtes som en erstatning for gode hygiejniske rutiner, herunder brug af værnemidler. Vejledning om influenza A (H1N1)v version 3, oktober / 11

22 Værnemidler Brug af værnemidler er procedurerelaterede, men afhænger også af vurdering af den konkrete risiko for smitte med influenza A (H1N1)v. Denne er selvsagt større, hvis diagnosen hos patienten er laboratorieverificeret, og er generelt også større under en epidemi samt for uvaccinerede. Ved berøringskontakt med patienten eller patientnære ting anbefales brug af overtrækskittel og handsker. Ved risiko for dråbesmitte til slimhinder, herunder ved podning, anbefales brug af værnemidler, der dækker øjne, næse og mund, fx visir eller kirurgisk maske og briller. Ved helt specielle procedurer (fx sugning eller intubation), som medfører risiko for aerosoldannelse og inhalationssmitte, anbefales det at bruge FFP3 masker (må kun anvendes 3 timer pr. dag). Sundhedspersonale, der tilhører en risikogruppe, bør så vidt muligt ikke udføre procedurer med risiko for inhalationssmitte. Kirurgisk maske anvendt af patienter, der hoster og nyser, vil reducere smitterisikoen for personale, der opholder sig i nærheden. Ved transport iføres patienten kirurgisk maske. Værnemidler i primærsektoren emballeres i lukket plastpose og bortskaffes med almindeligt affald. Husk hånddesinfektion eller håndvask efter aftagning af værnemidler. Personale, der i det danske sundhedsvæsen har brugt de foreskrevne værnemidler, anses i almindelighed for at have været beskyttet mod smitte. Isolation Ved indlæggelse bør patienten ligge på enestue med lukket dør, eller kohorteisoleres sammen med andre patienter, der også har influenza. 4 Definition af risikogrupper Risikogrupper omfatter personer, der har en særlig risiko for, at infektion med influenza A (H1N1)v får et alvorligere forløb. Det er de samme risikogrupper, der er kendt for sæsoninfluenza, dog her lidt mere detaljeret defineret og med enkelte nytilkomne grupper. Endelig er de 65+ årige ikke med som samlet gruppe. I de fleste tilfælde skal personerne i risikogrupperne tilbydes: Antiviral behandling, se kap 6 og 10, dog gives antiviral behandling til børn < 1 år kun efter specialistvurdering Vaccination, se Sundhedsstyrelsens anbefalinger, I særlige tilfælde kan husstandskontakter til svært immunsupprimerede tilbydes vaccination. Som hovedregel tilbydes færdigvaccinerede personer ikke forebyggende antiviral behandling. Risikogrupperne omfatter: Personer med følgende kroniske sygdomme: Vejledning om influenza A (H1N1)v version 3, oktober / 11

23 o o o o o o Lungesygdomme som KOL, astma med kronisk obstruktion og astma, der er vanskelig at kontrollere, cystisk fibrose, sarkoidose, lungefibrose, samt andre lungesygdomme især, hvis lungefunktionen er nedsat, eller der er gentagne lungeinfektioner Hjerte- og karsygdomme, især svær koronarsygsdom, hjertesvigt, sværere klaplidelser (ikke kun isoleret forhøjet blodtryk) samt blodsygdomme som hæmoglobinopathier Diabetes 1 eller 2 især med komplicerende hjerte- eller nyresygdom eller med almen svækkelse pga. diabetiske senfølger eller diabetes, der er vanskelig at kontrollere Medfødte eller erhvervede immundefekter, herunder hiv-smittede personer og medikamentelt immunsupprimerede Neuromuskulærsygdom med påvirket respiration eller nedsat hostekraft Kronisk lever- eller nyresvigt (vejledende GFR< 30 ml/min) Andre: Svært overvægtige (vejledende BMI > 40) Personer med andre sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko, fx personer, der har gentagne lungeinfektioner Gravide. 5 Hvem skal podes? Podning sker primært for at målrette behandling/forebyggende behandling med Tamiflu. Indtil videre skal patienter, der opfylder sygdomsdefinitionen samt opfylder en af følgende betingelser, podes: Patienten 1. tilhører selv en risikogruppe 2. har/har haft husstandslignende kontakt i smitteperioden til personer, der tilhører en risikogruppe eller 3. har alvorlig sygdom, der kan skyldes influenzainfektion Under en epidemi vil behovet for podning være mindre, da de fleste tilfælde af influenzalignende sygdom, formodes at skyldes influenza A(H1N1)v. Podning af alvorligt syge, skal dog af diagnostiske grunde fortsætte. Vejledning om influenza A (H1N1)v version 3, oktober / 11

24 6 Behandling og indlæggelse Patienter, der opfylder sygdomsdefinitionen, og som tilhører en risikogruppe, sættes straks i antiviral behandling. Den antivirale behandling afbrydes ved negativt laboratoriesvar. Raske kontakter, der tilhører en risikogruppe, og som har været i husstandslignende kontakt med et laboratorieverificeret tilfælde, tilbydes forebyggende behandling med antiviralt lægemiddel. Hvis prøvesvar ikke kan nå tidsnok frem, kan forebyggende behandling umiddelbart iværksættes og afbrydes ved negativt svar hos indekspatienten. Patienter, der udvikler komplikationer bør indlægges og sættes i behandling efter klinisk skøn. Hvorvidt behandling afventer podesvar afhænger af patientens tilstand og epidemiens udvikling. Faresignaler kan bl.a. være påskyndet eller besværet vejrtrækning, høj feber i mere end 3 dage, sløvhed eller anden bevidsthedspåvirkning, klinisk eller stetoskopisk tegn på lungebetændelse samt hos børn manglende lyst til at lege. Infektionsmedicinsk afdeling og pædiatrisk afdeling eller de specialister, patienten evt. går til kontrol hos kan rådgive om vurdering af risiko. Indlæggelsesprocedurer fastsættes af regionen. 7 Information til patienten og nære kontakter Lægen, der poder, skal informere patient eller pårørende om, at de så vidt muligt skal informere nære kontakter, der kan tilhøre en risikogruppe, hvis laboratoriesvaret er positivt. Hvis der er tale om særlige kontakter (fx på plejehjem, specialinstitutioner eller i andre sårbare grupper) kontaktes arbejdsstedet, evt. embedslægerne. Lægen informerer om, hvordan prøveresultatet formidles. Hvis lægen vurderer, at en patient er syg af influenza, anbefales patienten at blive hjemme. Patienten bør ikke gå på arbejde eller deltage i fællesarrangementer. Syge børn og personale må ikke komme i skoler eller daginstitutioner. Man er rask (smittefri) når man har været feberfri i et døgn, jf Det kan være hensigtsmæssigt, at patienter/forældre oplyser til arbejdsplads, skole eller i børneinstitution om influenzatilfælde. Patienter opfordres til at vaske hænderne grundigt og bruge engangslommetørklæder samt at undgå at hoste og nyse på andre og bruge ærmet i stedet for hånden. Raske kontakter kan bevæge sig rundt, som de plejer. Gravide og ammende: Det anbefales, at moderen fortsætter med at amme, selvom hun har influenza. I den periode, hvor moderen kan smitte anbefales det, at hun va- Vejledning om influenza A (H1N1)v version 3, oktober / 11

25 sker hænder grundigt inden amningen og evt. bærer en kirurgisk maske, når hun har tæt kontakt til barnet. Selvom man får antiviral medicin kan man godt amme. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside findes et informationsbreve til brug for influenzasyge og deres familie samt et informationsbrev til gravide om influenza A (H1N1). 8 Prøvetagning/indsendelse Tag svælgpodning. Der podes med en plast- eller træpodepind med hvidt vat eller dacron, som anbringes i et virustransportmedium eller - mindre optimalt - i saltvand (1 ml). Prøver til influenzadiagnostik kan også tages som et nasopharynx sug. Sugekateret placeres i nasopharynx og sekretet opsamles i spidsglas. Sugekateret kan med fordel gennemskylles med virustransportmedium. Dette er særlig velegnet til børn. Prøven sendes enten til klinisk mikrobiologisk afdeling (KMA) ifølge lokale aftaler i regionen eller til Statens Serum Institut. Det er vigtigt, at de undersøgende læger kender de lokale aftaler. Prøver vil i langt de fleste tilfælde kunne sendes med hurtigste postform. Det er vigtigt, at navn, adresse og telefonnummer på den læge, der skal have prøvesvar fremgår af prøvesedlen. 9 Overvågning 9.1 Laboratorieanmeldelse af influenza A Det pålægges de klinisk mikrobiologisk afdelinger mindst én gang ugentligt at indsende prøver positive for influenza A (H1N1)v til Statens Serum Institut, med henblik på supplerende analyser. Med prøven skal indsendes patientens CPR-nummer, prøvetagningsdato, rekvirent, dvs. ydernummer eller hospitalsafdeling. For laboratorieanmeldte tilfælde af influenza A(H1N1)v er læger forpligtet til at afgive yderligere oplysninger til Epidemiologisk afdeling, Statens Serum Institut, hvis de er relevante for den nationale strategi for håndteringen af influenza A (H1N1)v. Dette vil ske efter aftale med Sundhedsstyrelsen. 9.2 Anden sygdomsovervågning Ud over ovennævnte lovpligtige meldesystem udføres en række andre overvågningsaktiviteter, der har til formål at overvåge sygdommens udbredelse og alvorlighed. Overvågningsdata fremgår af Statens Serum Instituts hjemmeside Vejledning om influenza A (H1N1)v version 3, oktober / 11

26 10 Behandling med antivirale midler Der findes to godkendte lægemidler til behandling og forebyggelse af influenza, Tamiflu og Relenza. Herhjemme anvendes Relenza fortrinsvis i de situationer, hvor der er påvist resistens over for Tamiflu eller såfremt Tamiflu ikke er tilgængeligt. Behandling af inficerede patienter medfører lindring af symptomer og forkorter sygdomsvarigheden, mens forebyggende behandling af eksponerede personer nedsætter risikoen for sygdom. Behandling skal påbegyndes hurtigst muligt efter influenzasymptomernes start, efter 48 timer kan der ikke forventes nogen væsentlig effekt. Profylaktisk behandling skal ligeledes påbegyndes hurtigst muligt, og helst inden 48 timer efter eksposition. Patienter med svært nedsat nyrefunktion skal doseres med forsigtighed, se medicin.dk. Børn under 1 år behandles efter speciallægevurdering. De antivirale midler udleveres på almindelige recept- og betalingsvilkår fra alle landets apoteker. Dette betyder, at det nationale beredskabslager ikke længere anvendes, og at der ikke længere er gratis udbringning. Det kan være hensigtsmæssigt, at lægerne kan udlevere de første doser ved lægebesøget med henblik på at påbegynde behandling hurtigst muligt Dosering Tamiflu Tamiflu findes i to dispenseringsformer til oral administration: 1) kapsler i tre styrker på henholdsvis 75 mg, 45 mg og 30 mg, 10 stk. pakke, samt 2) pulver til oral suspension (mikstur) på 12 mg/ml, 100 ml flaske. Hvis mikstur ikke kan fås og kapslerne ikke kan sluges, kan en tilsvarende dosis Tamiflu -suspension fremstilles ud fra kapslerne, se vedhæftede vejledning fra Lægemiddelstyrelsen: Tamiflu (oseltamivir) til børn. Behandling gives i 5 dage i følgende dosering pr. døgn: Voksne og unge (> 13 år): 75 mg oseltamivir to gange daglig Børn doseres efter vægt i henhold til nedenstående skema (se vedhæftede vejledning). 15 kg: 30 mg to gange daglig > 15 kg til 23 kg: 45 mg to gange daglig > 23 kg til 40 kg: 60 mg to gange daglig > 40 kg: 75 mg to gange daglig Såfremt man efter speciallægevurdering vælger at behandle et barn < 1år kan anvendes doseringen 2-3 mg/kg. Vejledning om influenza A (H1N1)v version 3, oktober / 11

27 Profylaktisk behandling Der gives den halve (dvs. én gang daglig) af ovenstående behandlingsdosis i 10 dage. Børn under 1 år gives kun undtagelsesvist profylaktisk behandling. Bivirkninger Hos voksne er de hyppigste bivirkninger opkastning, kvalme og hovedpine. De fleste af disse bivirkninger er i undersøgelser kun rapporteret en enkelt gang, enten på første eller anden behandlingsdag, og er forsvundet spontant i løbet af 1-2 dage. Den hyppigste bivirkning hos børn er opkastning Dosering Relenza Relenza tages ved peroral inhalation ved hjælp af en diskhaler. Dosis til behandling af voksne og børn over 5 år er 2 inhalationer (2 x 5 mg) 2 gange daglig i 5 dage, mens dosis til forebyggelse er 2 inhalationer (2 x 5 mg) 1 gang daglig i 10 dage. 11 Yderligere information Læger og sundhedspersonale kan henvende sig til den lokale embedslægeinstitution, hvis der er spørgsmål til vejledningen. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside: findes, ud over information til sundhedsvæsenet, information til regioner og kommuner, institutioner, arbejdspladser, syge, gravide mv. samt generel information til befolkningen. På Statens Serum Instituts hjemmeside: findes data for overvågningen, information om influenzavaccine samt EPI-NYT, hvor relevante informationer vil blive publiceret. For internationale opdateringer henvises til: Hjemmesiden for WHO (World Health Organization): Hjemmesiden for ECDC (European Centre for Disease prevention and Control: Ikrafttrædelse 1. oktober 2009 Sundhedsstyrelsen, den 30. september 2009 Else Smith /Tove Rønne Vejledning om influenza A (H1N1)v version 3, oktober / 11

28 Liste over bilag Håndteringsdiagram for patienter og nære kontakter ved mistænkte tilfælde af influenza A (H1N1)v. Information om den nye influenza til patienter og til deres nære kontakter, der tilhører en risikogruppe. Tamiflu (oseltamivir) til børn Dosering til børn, som vejer under 40 kg, eller som ikke kan sluge kapsler, information fra Lægemiddelstyrelsen. Telefonlister: Infektionsmedicinske afdelinger Embedslægeinstitutioner Denne vejledning uden bilag kan findes på Retsinformations hjemmeside, Denne vejledning i en læsevenlig udgave med bilag kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, Vejledning om influenza A (H1N1)v version 3, oktober / 11

29 Epidemiversion: håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)v Influenzalignende sygdom? Pludseligt opstået sygdom med feber over 38 o C, luftvejssymptomer, muskelsmerter. Infektionsmedicinsk/pædiatrisk afdeling eller specialister, hvor patienten eventuelt behandles, kan rådgive. Indlæggelse sker efter regionens procedurer. NEJ JA Tilhører risikogruppe? JA - hos patienten selv Personer med følgende kroniske sygdomme: Almindelig vurdering og instruktion i forholdsregler NEJ Lungesygdomme som KOL, astma med kronisk obstruktion og astma, der er vanskelig at kontrollere, cystisk fibrose, sarkoidose, lungefibrose samt andre lungesygdomme - især hvor lungefunktionen er nedsat, eller der er gentagne lungeinfektioner Hjerte- og karsygdomme - især svær koronarsygdom, hjertesvigt, sværere klaplidelser (ikke kun isoleret forhøjet blodtryk) samt blodsygdomme som hæmoglobinopathier Diabetes type 1 eller type 2 - især med komplicerende hjerte- eller nyresygdom, med almen svækkelse pga. diabetiske senfølger eller diabetes, der er vanskelig at kontrollere Medfødte eller erhvervede immundefekter, herunder hiv-smitte og medikamentel immunsupprimering Neuromuskulær sygdom med påvirket vejrtrækning eller nedsat hostekraft Kronisk lever - eller nyresvigt (vejledende GFR < 30 ml pr. minut). Andre: Svær overvægt (vejledende BMI > 40) Andre sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko - for eksempel ved gentagne lungeinfektioner Graviditet. Antiviral behandling til børn < 1 år kun efter specialistvurdering. Vaccination - se Sundhedsstyrelsens anbefalinger, sst.dk. Antiviral behandling iværksættes til risikopatienter, der opfylder sygdomsdefinitionen, uanset patientens vaccinationsstatus. Udlever eller henvis til informationsbrev, som findes på Instruktion om opfølgning, fx kontakt til læge igen ved forværring. JA - hos en nær kontakt Forebyggende antiviral behandling gives kun til risikopersoner efter konkret eksposition, og kun hvis de ikke er påbegyndt vaccination. Drejer det sig om nære kontakter på plejehjem eller i institutioner for handikappede kontaktes embedslægeinstitutionen November 2009