Mentor i beskæftigelsesindsatsen
|
|
- Bertram Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mentor i beskæftigelsesindsatsen FOKUS-NYT nr. 28, November 2004 rum for valitet og dvikling i offentlig ervice
2 FORORD 1. HVORFOR MENTORORDNINGER 2. MENTORS OPGAVER OG ROLLER 2.1 Opgaver 2.2 Grænserne for mentors opgaver 2.3 Roller 2.4 Valg af mentor SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDEN ORGANISERING OG FORBEREDELSE 2 AF MENTORORDNINGEN 4. LOVE, REGLER OG ADMINISTRATION 4.1 Regler om mentorordninger 4.2 Hvad siger reglerne? 5. LITTERATURLISTE OG HENVISNINGER indhold FOKUS (FOrum for Kvalitet og Udvikling i offentlig Service) er et initiativ, som skal styrke arbejdet med kvalitetsudvikling i amter og kommuner. Parterne bag FOKUS er: KL Amtsrådsforeningen DSI Institut for Sundhedsvæsen AKF Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Frederiksberg Kommune Københavns Kommune KTO Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Kommunaldirektørkredsen Amtsdirektørkredsen De synspunkter, der bliver fremsat i denne pjece, deles ikke nødvendigvis af alle parterne bag FOKUS. FOKUS støtter udarbejdelsen af pjecerne gennem en bevilling fra Det Kommunale Momsfond.»Mentor i beskæftigelsesindsatsen«er udarbejdet for FOKUS af Jens Finkelstein og Anders K. Kristensen. Redaktion: Tanja Bruntse Hansen og Helle Glæsner, FOKUS-sekretariatet. Grafisk design: sisterbrandt
3 Forord Mentorordningen er et af de nyeste redskaber i beskæftigelsesindsatsen. Ordningens formål er at sikre ledige en bedre start på arbejdsmarkedet, hvad enten det er i praktik, ansættelse med løntilskud, uddannelse eller almindeligt arbejde. Men hvordan gør man dette? Pjecen her er en redskabspjece. Den koncentrerer sig om så vidt muligt at give korte forklaringer og handlingsanvisninger til sagsbehandlere og andre, som skal i gang med at etablere mentorordninger. De, der ønsker mere indgående beskrivelse og historier fra praksis, henvises til litteraturlisten. Pjecen er bygget op omkring en række centrale spørgsmål: Hvorfor skal vi overhovedet have mentorordninger? Hvilke opgaver skal/kan en mentor løse? Hvad er mentors rolle? Hvordan samarbejder kommune og virksomhed om mentorordningen? Og hvilke regler ligger til grund for mentorordningen? forord 3 Svarene pjecens råd og anvisninger stammer fra erfaringer fra de forskellige forsøg med brobyggerordningen for flygtninge og indvandrere og fra den praksis, der de senere år i øvrigt har fundet sted på området. Idet der er tale om et redskab, henvender pjecen sig især til de, der skal bruge redskabet, dvs. job- og virksomhedskonsulenter, sagsbehandlere og andre, der i deres dagligdag skal bruge og formidle brugen af mentorordningen. Begrebet»mentor«er efterhånden blevet en del af sproget. Det er derimod lidt sværere med betegnelsen for den person, der får tildelt en mentor. I andre fag kaldes en sådan person for en»mente«. Denne betegnelse anvendes også i denne pjece, dog ikke helt konsekvent vi skal lige selv vænne os til den. Oktober 2004 Jens Finkelstein og Anders K. Kristensen
4 4 1. hvorfor mentorordninger 1. Hvorfor mentorordninger Svaret på overskriften kunne bl.a. være: fordi det at starte i et nyt job eller på en ny uddannelse kan være vanskeligt fordi mange har behov for støtte i opstarten fordi vi med en mentor kan støtte vedkommende fordi vi gerne vil reducere frafald og fordi vi gerne vil øge fastholdelsen på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsens, herunder også integrationsindsatsens, hovedformål er at gøre ledige selvforsørgende gennem arbejde eller uddannelse. Dertil er der udviklet en række redskaber og metoder, som for de flestes vedkommende hænger sammen med beskæftigelses- og integrationslovens tre tilbudstyper: vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud. En grundlæggende antagelse omkring beskæftigelsesindsatsen, hvad enten det drejer sig om aktivering eller revalidering, er, at jo mere indsatsen foregår i det virkelige arbejds- eller uddannelsesliv des bedre. Vægtningen mellem beskæftigelsesprojekter, revalideringsinstitutioner og særligt tilrettelagte kurser mv. på den ene side og almindelige virksomheder og uddannelsesinstitutioner på den anden, må indgå som en faglig vurdering i det enkelte tilfælde. Hvordan doseres og kombineres tilbuddene, så netop denne klient/borger får det optimale tilbud? Mange års erfaring med både beskæftigelsesindsats og revalideringsindsats viser, at frafald fra de forskellige tilbud er et væsentligt problem. Årsagerne til frafald kan naturligvis være mange: dårlig trivsel, manglende interesse, manglende»motivation«, eller hvad man nu finder af forklaring på fænomenet. Mentorordningen kan være en af løsningerne på problemet. Den støtte, den kommunale medarbejder eller andre kan yde f.eks. i beskæftigelsesprojektet, er vanskelig at bibeholde i virksomheden eller uddannelsesinstitutionen, og derfor er der brug for en»agent«på stedet. En, der kan støtte den nye ansatte en mentor. Set ud fra systemets synsvinkel er en mentorordning på det rummelige arbejdsmarked en udvidelse af den arbejdsmarkedsrettede sociale indsats i hverdagen, hvor tilknytningen ikke kun er til arbejdspladsen, men til en person på arbejdspladsen. Mentorordningen er den sociale limstift, der skal hjælpe med at fastholde den nye medarbejder på arbejdspladsen i den vigtige og ofte afgørende startfase for at sikre et godt forløb og forhindre, at den nye dropper ud.
5 Fastholdelsen skal forberedes og kan sikres gennem: god forberedelse og evt. træning i kommunens eller revalideringscentrets tilbud rådgivning og vejledning (sagsbehandler) guidning og opfølgning (job- og virksomhedskonsulent). Som tidligere nævnt er mentorfunktionen et udbredt fænomen på andre dele af arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Her, i denne pjece, beskæftiger vi os med mentorer i beskæftigelsesindsatsen eller på det rummelige arbejdsmarked. Sammenfattende kan denne type mentorordning defineres på følgende måde: En mentor er en ansat på en virksomhed, privat som offentlig, eller på en uddannelsesinstitution, eller en tilknyttet konsulent, der påtager sig opgaven at være»støtteperson«for personer, der skal prøves eller integreres på virksomheden/uddannelsesinstitutionen. Målgrupperne for ordningen er personer i alle former for»støttet arbejde«, herunder praktik, arbejdsprøvning, aktivering, revalidering mv. Opgaven for en mentor er at introducere den nye medarbejder til arbejdet og kollegerne, indføre vedkommende i virksomhedskulturen, støtte og hjælpe med dagligdagens problemer på virksomheden og evt. at oplære. Der kan være tale om både en lønnet og en ulønnet indsats, det afgørende er, at vedkommende har en defineret opgave som mentor. 2. Mentors opgaver og roller Mentorskab handler om at skabe tryghed i overgangssituationer. Beskrivelsen af mentors opgaver og roller tager udgangspunkt i tryghedsdimensionen. At skabe tryghed betyder at reducere bekymringer. Mentor skal/kan være med til at dæmpe den lediges bekymringer i forhold til en ny arbejdsplads og en ny identitet. De opgavefelter for mentoren, der beskrives her, kunne lige så godt defineres som den lediges mulige bekymringsfelter. Ved at identificere bekymringsfelterne viser mentorens opgaver sig. 2. mentors opgaver og roller 2.1 Opgaver Overordnet set er mentors opgave klar, idet den er defineret i lovgivningen. Mentorfunktionen skal»styrke introduktionen på en arbejdsplads eller til en uddannelse«, og mentor»varetager en særlig opgave med at introducere, vejlede eller oplære personen, der ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage«. 5 Opgaverne skal tage udgangspunkt i klientens eller borgerens behov. Loven siger klart om betingelsen for at lave en mentorordning,»at denne er afgørende for, at personen kan deltage i tilbuddet«.
6 6 2. mentors opgaver og roller Der er tale om en særlig opgave, der skal: styrke introduktion introducere, vejlede eller oplære ud over det, virksomheden plejer at gøre opfylde et behov hos personen. Mentorordningen tager udgangspunkt i borgeren, og derfor varierer de behov og opgaver, der skal løses, naturligvis. Derfor er et bud på konkrete opgaver nødvendigvis en bruttoliste over mulige opgaver baseret på de erfaringer, der hidtil er gjort. For overskuelighedens skyld kan man dele opgaverne op i fire typer: praktiske, sociale, faglige og formidlende. De praktiske opgaver er dem, der har med information, orientering og kommunikation at gøre. Ofte er disse opgaver beskrevet i de almindelige rutiner for modtagelse af nye medarbejdere. I mentorsituationen er det de samme opgaver, der skal løses, måske blot mere personligt, grundigt eller omsorgsfuldt udført. De praktiske opgaver kunne bl.a. være: at stå for det indledende møde og evt. kontakt til myndigheden (kommune eller arbejdsformidling) at tage imod og vise rundt på virksomheden at præsentere den nye medarbejder for kolleger og ledere at informere om regler på virksomheden: arbejdstider, påklædning, pauser, sikkerhedsregler, regler for syge- og raskmelding osv. at informere om velfærdsordninger, fagforening osv. Mange af de klienter, der får tilknyttet en mentor, har måske været ledige meget længe eller aldrig været på det danske arbejdsmarked. Derfor vil meget af den information, der bliver givet, ikke blive hørt eller forstået. Ikke fordi den ledige ikke vil, men fordi der kan være så mange indtryk, at der simpelthen ikke er plads til at rumme det hele. Mentor skal derfor være opmærksom på enten at docere informationerne, så der ikke kommer for meget ad gangen, eller gentage tingene, når lejlighed byder sig. Mentoropgaven kræver en vis grad af indlevelsesevne og fingerspidsfornemmelse. De sociale opgaver handler om at få den nye medarbejder til at føle sig tryg på arbejdspladsen i forhold til sociale koder, virksomhedskultur, normer og vaner, eller hvad man nu kalder det. Det sociale skal altså forstås som det, der har med samspillet mellem mennesker at gøre, og ikke som den sociale indsats, kommunen bedriver.
7 Hver arbejdsplads har sine særlige omgangsformer, skrevne og uskrevne regler og forståelser af kollegialitet osv. Mentor skal være vidende om og opmærksom på alle disse forhold og guide den nye medarbejder igennem, så vedkommende får så få knubs i mødet med arbejdspladsens virkelighed som muligt. Mentors sociale opgave er bl.a. at inddrage den nye medarbejder i hverdagen på virksomheden og f.eks. undgå, at den pågældende er overladt for meget til sig selv. Man skal også være opmærksom på, hvordan dagligdagen med kollegerne former sig. F.eks. bør mentor sørge for, at den nye medarbejder kommer med i kantinen og ikke bliver sat til at passe kontoret, mens alle andre holder frokost, møder el.lign. Mentor skal være årvågen og omsorgsfuld mht. den nye medarbejders tilpasning til de nye forhold og være parat til at gå ind og hjælpe og støtte, hvis den nye»hænger med hovedet«. Mentors opgave er introduktion og»hverdagsbistand«. Vedkommende er ikke sagsbehandler eller støttepædagog. Det er de professionelles, dvs. sagsbehandlerens eller jobkonsulentens, opgave at hjælpe mentor til at finde den rette balance, så vedkommende ikke påtager sig mere end forsvarligt er. De faglige opgaver drejer sig især om instruktion og oplæring. Om der skal en særlig instruktion til, afhænger naturligvis meget af, hvilken type arbejde der er tale om. Derfor afhænger mentors opgaver også her af situationen. De faglige opgaver kan være: konkret arbejdsinstruktion sidemandsoplæring opmærksomhed på mulighederne for opkvalificerende kurser for den nye medarbejder Formidlingsopgaverne drejer sig om formidling mellem forskellige personer og instanser. Det kan være formidling af kontakt til andre medarbejdere, tillidsfolk og ledelse eller formidling af kontakt ud af huset til sagsbehandlere og andre systemrepræsentanter. Formidlingsopgaven hænger nøje sammen med de roller, mentor og andre spiller, og er illustreret i figur 1. Mentor er i dagligdagen»ansvarlig«for menten. Selvom de begge er voksne mennesker og ansvarlige for deres eget liv, vil kolleger ofte forstå situationen således, at mentor har et særligt ansvar, og mentor skal i den forbindelse være en mellemmand eller formidler mellem mente og kolleger. Det kan være spørgsmålet om at forklare kollegerne særlige forhold, der gør sig gældende, forklare og formidle 2. mentors opgaver og roller 7
8 8 2. mentors opgaver og roller budskaber om, at der skal tages hensyn, og hvilke hensyn. Det kan være formidling af kontakt mellem den nye og de allerede ansatte osv. Ligeledes kan der være en formidlerrolle i forhold til ledelsen. Der kan være behov for, at den nye bliver introduceret til ledelsen, og mentor kan have behov for en dialog med ledelsen om, hvordan særlige situationer tackles, og kan således være en formidler af information om dagligdagen for nye medarbejdere til ledelsen. 2.2 Grænserne for mentors opgaver Hvor går grænsen for mentorskabet? Hvilke opgaver skal en mentor ikke løse? Spørgsmålene er ikke lette at besvare. Det er dog nødvendigt, at sagsbehandlere og andre, der skal sætte mentorordninger i gang, har gjort sig nogle overvejelser om disse grænser. Afgrænsningen går ofte ved sagsbehandleropgaver. Mente har én sagsbehandler og skal ikke have flere. Mentor skal heller ikke være behandler. Det er der psykologer og andre, der klarer. I hvor høj grad skal mentor bistå mente omkring personlige forhold, være behjælpelig med at læse breve fra det offentlige, hjælpe med ansøgninger, bidrage med udfærdigelse af praktikaftale og andet papirarbejde? En del af disse opgaver ligger på grænsen og er til diskussion. Fællesmøder og kurser for mentorer kan bl.a. være en god lejlighed til få diskuteret disse grænser. Derfor er en af sagsbehandlernes opgaver at arrangere sådanne fællesmøder mv. 2.3 Roller Opgaver og roller hører naturligvis sammen. Roller skal her forstås som de relationer, de involverede indgår i, og de betegnelser, der følger med. Problematikken er illustreret i figur 1. Som det ses, har de forskellige personer en række forskellige roller. Mentor er foruden at være mentor med de opgaver, der her er beskrevet også en ansat, der har nogle rettigheder og pligter, nogle arbejdsopgaver osv. Desuden er vedkommende en kollega blandt andre kolleger med alt, hvad det indebærer af hensyn osv. Og så er vedkommende også kontaktperson til kommunen med relation til en sagsbehandler og med et særligt sæt af forventninger til information, møder, kontrol osv. Figurens pile viser en række relationer de forskellige»roller«imellem. Ledelsens og mentors samspil er naturligvis vigtigt, fordi mentor har brug for ledelsens opbakning. Relationen til tillidsrepræsentanter kan også være ganske afgørende for de øvrige kollegers forståelse.
9 FIGUR 1. Kollega Kontaktperson Mentor Kollega Ansat Tillidsmænd m/k Sagsbehandler Myndighed Coach Rådgiver Ledelse Klient Mente Kollega Ansat Finkelstein Mentor er pr. definition en amatør og er sjældent bevidst om de mange forskellige roller og relationer, han skaber til andre aktører. De sagsbehandlere, jobkonsulenter mv., som sætter mentorordninger i værk, og som skal rådgive virksomheder og klienter om mentorforhold, skal være sig disse roller og relationer bevidst. Bevidstheden om de roller og samspil, der danner mentorskabets landskab, er vigtig, når man skal forstå og fortolke de problemer og udfordringer, den enkelte mentor eller mente kommer ud for. 2. mentors opgaver og roller 9 Beskrivelsen her er på ingen måde udtømmende. Der findes andre roller, andre relationer, og der kan være flere involverede. Pointen er at illustrere de roller og relationer, den professionelle skal være opmærksom på i sit arbejde med at gøre mentorordningen til en succes for såvel mentor og virksomhed, som mente og kommune, AF eller andre. 2.4 Valg af mentor Hvordan finder man den rigtige mentor, og hvem udpeger vedkommende? Som hovedregel falder det ganske naturligt. Virksomheden ved godt, hvem der er gode til at tage sig af kollegerne og de finder selv ud af det.
10 Der, hvor sagsbehandlers rådgivning kan komme ind i billedet, er når en virksomhed er i tvivl om, hvilke kvalifikationer man skal kigge efter ved udpegningen af en mentor samarbejdet med virksomheden Som det fremgår af opgave- og rollebeskrivelserne, er det, der efterspørges,»det almindelige«, dvs. den almindelige kollega, som nyder de andres tillid, som kender virksomheden godt, og som har lyst og evne til at introducere mente til nye udfordringer. Erfaringsmæssigt har det vist sig, at»den gode mentor«er en person, der bl.a. er karakteriseret ved at: være vellidt og anerkendt af de øvrige kolleger og virksomhedens ledelse have faglig viden om virksomhedens produkter og produktionsformer være interesseret og åben over for nye mennesker og nye udfordringer og opgaver kende og kunne»oversætte«virksomhedskulturen og normerne på arbejdspladsen. En mentor skal kort sagt være en slags rollemodel. Om mentor er en leder, en tillidsrepræsentant eller en almindelig medarbejder, er naturligvis også en virksomhedsintern afgørelse. Man kan heller ikke her være helt kategorisk og sige, at nogen kan være mentor og andre ikke. Men man kan se på, om den, der tænkes udvalgt, i praksis kan overkomme de opgaver, der skal løses. Igen er der nogle væsentlige forhold, der kan være med til at afgøre valget: En mentor skal have tid og være til stede. En omsorgsfuld introduktion og en løbende opmærksomhed på menten betyder ganske enkelt, at mentor skal være både fysisk og mentalt til stede. Det kan tale imod, at ledere eller tillidsrepræsentanter påtager sig opgaven. Det, der efterspørges ved mentorskabet, er»det almindelige«, dvs. den almindelig omgang på arbejdsstedet, samarbejdet og samværet med kolleger, det almindelige arbejde som udføres. Alt dette taler for at vælge en almindelig medarbejder som mentor. Som nævnt vil vi ikke udelukke ledere og tillidsfolk. De skal blot kende opgaven og betingelserne for at løse den. 3. Samarbejdet med virksomheden organisering og forberedelse af mentorordningen Mentorordningen kaldes i loven for en»tillægsydelse«, hvis formål det er at»understøtte personer, der deltager i tilbud, give en bedre integration på arbejdsmarkedet samt understøtte muligheden for, at ledige
11 og revalidender kan opnå ansættelse«. Tilbuddet er et arbejdsmarkedspolitisk redskab. Mentorordningen bruges til at løse nogle problemer omkring introduktion og fastholdelse af mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Der er ikke tale om en erhvervsstøtteordning el. lign. Mentorordningen foregår på en virksomhed eller uddannelsesinstitution. Ordningen er et fagligt redskab for kommune eller AF og forudsætter derfor, at den, der iværksætter ordningen sagsbehandler eller virksomhedskonsulent har gjort sit hjemmearbejde, inden et samarbejde etableres. Dette indebærer, at vedkommende kender reglerne, ved, hvilke opgaver en mentor forventes at skulle løse, kender klienten og målet med placeringen på virksomheden eller uddannelsesstedet m.m. Ligesom myndigheden er velforberedt, skal virksomheden naturligvis også have gjort sit forarbejde. Man skal have gjort sig klart, hvem der skal være mentor, sørget for ledelsesmæssig og kollegial forståelse for og opbakning af projektet, og sørget for passende arbejdsopgaver mv. til menten. Ordentlig forberedelse og planlægning er kodeordene. Og det er myndigheden, der har ansvaret. Derfor skal forventningen om virksomhedens forberedelse forstås som et råd til den virksomhedskonsulent eller sagsbehandler, der skal iværksætte ordningen. Sagsbehandleren skal være opmærksom på, om virksomheden har gjort sig de her skitserede overvejelser. Hvis ikke, skal de inspireres til at få det gjort. Kommunens eller AF s forberedelse står selvfølgelig stærkere, hvis der i institutionerne er fagligt ansvarlige medarbejdere (måske en med et særligt ansvar, en mentorkoordinator) med kendskab til ordningerne, et gennemskueligt bevillingssystem, overskueligt informationsmateriale mv. En etablering af en mentorordning er et forløb, som i store træk har følgende elementer i sig: 1. Kommunens medarbejder har en borger/klient, der skal i et tilbud i en virksomhed eller på en uddannelsesinstitution. 2. Det skønnes, at vedkommende har nogle problemer, der gør, at der vil være et særligt behov for støtte i tilbuddet. 3. Klienten orienteres om vurderingen og informeres om tilbudsmuligheder og muligheden for at få en mentor, og om hvad en mentorordning indebærer. 4. Kommunens medarbejder finder en virksomhed, som er villig til at oprette et tilbud og udpege en mentor. 3. samarbejdet med virksomheden 11
12 12 5. Møde mellem virksomhed og kommunens medarbejder med information om ordningerne, forventninger, opgaver osv. 6. Matchsamtale mellem klient og sagsbehandler, information om muligheder, justering af forventninger og aftale om et møde på virksomheden. 7. Møde mellem mentor og evt. andre nøglepersoner på virksomheden, mente og kommunens medarbejder. I forbindelse med mødet vises mente (og medarbejder) rundt på virksomheden, hvis det ikke er sket tidligere. 8. Resultatet af mødet er en aftale om tilbuddet og mentorordningen, og om hvordan samarbejdet mellem virksomhed, mentor, mente og kommunen skal organiseres, herunder bør der aftales tidspunkt og form for opfølgning og evt. møder. 9. Papirarbejdet ordnes, blanketter udfyldes. 10.Klienten møder første dag, evt. sammen med virksomhedskonsulenten (den første mødedag er den sværeste og ofte altafgørende). På virksomheden bliver mente modtaget af mentor og arbejdsleder, alt efter hvad der er aftalt og hvad der er kutyme. 3. samarbejdet med virksomheden Ligesom menten skal betrygges med en mentor, kan mentoren også have behov for nogen at tale med undervejs. Derfor er det meget vigtigt, at det lige fra start, under de indledende møder og kontakter, bliver gjort klart, i hvilket omfang kommunen tilbyder sparring, om der organiseres erfaringsudveksling mentorer imellem og evt. tilbydes kursus for mentor. Mentorordningen er i første omgang en relation mellem mentor og mente. En mentor kan beskrives som en»fortrolig kollega og en kritisk ven«. I og med ordningen iværksættes som en tillægsydelse til et tilbud, et arbejdsmarkedspolitisk redskab, har iværksætteren dvs. kommune eller AF ofte en interesse i at følge med i, hvordan det går. Idet mentorrelationen både er personlig og er en del af et aktiveringseller revalideringsforløb, er det meget vigtigt at parterne, mentor, mente og kommunal medarbejder på forhånd har aftalt spillereglerne for, hvem der taler med hvem, hvornår og om hvad. Samarbejdet mellem virksomhed og kommune fremmes af faste aftaler, kendte kontaktpersoner (både i virksomhed og i kommune), afklaring af opgaver og forventninger til hinanden og af kendskab til og respekt for hinandens arbejdsvilkår og kulturer.
13 4. Love, regler og administration 4.1 Regler om mentorordninger Reglerne om mentorordninger findes i: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og 101 (indhold) Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og 122 (finansiering) Bekendtgørelse nr. 577 af 19/ om en aktiv beskæftigelsesindsats og 161 Lov om integration af udlændinge i Danmark 23d og 24a samt 45 (finansiering) Har man spørgsmål til, hvordan reglerne skal forstås, kan man finde svar og stille spørgsmål på Arbejdsmarkedsstyrelsens hotline Hvad siger reglerne? Meningen med en mentorordning er at styrke introduktionen på en arbejdsplads eller til en uddannelse. Der er altså tale om en overgangssituation og ikke en permanent foranstaltning. Det understreges i loven, at»det er en betingelse for at yde støtte til en mentorfunktion, at denne er afgørende for, at personen kan deltage i tilbuddet«. Alle beskæftigelseslovens målgrupper, bortset fra fleksjob, er omfattet af ordningen, dvs. forsikrede ledige kontanthjælpsmodtagere revalidender sygedagpengemodtagere, der skal have afklaret arbejdsevne skånejobsansatte handicappede (isbryderordningen). 4. love, regler og administration 13 Mentorordningen gælder for alle beskæftigelseslovens tre tilbudstyper: Vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud. En mentor er en medarbejder i virksomheden, på uddannelsesinstitutionen, kursussted el.lign. eller en ekstern konsulent. Vedkommende har som en særlig opgave at introducere og evt. oplære den ledige i virksomheden/på uddannelsesinstitutionen i et omfang, der rækker ud over hvad arbejdsgiver eller uddannelsesinstitutionen normalt gør.
14 På uddannelsesinstitutionen og i en mindre virksomhed (op til ca. 10 ansatte) kan mentorfunktionen i stedet varetages af en ekstern konsulent. I introduktion ligger at sikre og betrygge den ledige i den første tid på virksomheden eller uddannelsesinstitutionen ved at hjælpe vedkommende til at føle sig velkommen, at indføre vedkommende i stedets kultur og ved at give personlig coaching mv love, regler og administration Støtten i forbindelse med ordningen udbetales til arbejdsgiveren. Den skal dække lønomkostninger (timeløn, inkl. feriepenge og ATP) ved frikøb af mentoren eller honorar til en ekstern konsulent. KL og AF har udarbejdet blanketter til administration af ordningen (se figur 2). Der er tale om et frikøb, og derfor forudsættes det, at medarbejderen ikke udfører sine sædvanlige arbejdsfunktioner i de timer, vedkommende fungerer som mentor. Der er ikke i lovgivningen fastsat timetal. Det anbefales, at man sammen med arbejdsgiveren fastsætter et timetal for mentorfunktionen ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos personen, der er under oplæring. For at forbedre medarbejderens mulighed for at varetage mentorfunktionen kan der, efter ansøgning, bevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejderen. Der kan ikke ydes tilskud til mentorens løn mv., mens vedkommende deltager i uddannelse. Ledige, der er omfattet af beskæftigelsesloven, og som får et almindeligt arbejde (uden løntilskud), kan ligeledes få en mentor. Formål og regler er de samme som for den almindelige mentorordning. Kommunen udbetaler støtten og modtager statsrefusion. Staten refunderer, inden for et rådighedsbeløb, 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorordninger for kontant- og starthjælpsmodtagere. For de andre gruppers vedkommende refunderer staten 50 pct. af udgifterne. Der kan ligeledes ydes støtte til en mentorfunktion til udlændinge, som deltager i integrationslovens tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud. Formål og regler svarer til det, der er gennemgået ovenfor, herunder også reglerne vedr. en ledig, der ansættes i almindelig beskæftigelse uden løntilskud. For udlændinge yder staten et tilskud på kr. pr. måned i op til 3 måneder for hver udlænding, der er omfattet af mentorfunktionen. Desuden skal man være opmærksom på Integrationsministeriets forsøgspuljer og evt. midler, som kan søges gennem De Sociale Koordinationsudvalg og evt. gennem Den Europæiske Socialfond.
15 Der er udarbejdet et særligt blanketsæt til brug for etablering af mentorordninger. Blanketterne kan rekvireres ved Arbejdsformidlingen eller KL. FIGUR 2. KL S BLANKET TIL ANSØGNING OM MENTOR 4. love, regler og administration 15
16 5. Litteraturliste og henvisninger litteraturliste og henvisninger Materiale på nettet: Blanketter: Kommune: Arbejdsformidling: Puljer og støttemuligheder: Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration: Beskæftigelsesministeriet: Erhvervs- og Boligstyrelsen /Socialfonden: Fonde og puljer Fundraising: Litteratur: Aspekter af mentorskab. CABI, 2004 En opgave uden opskrift. Anne Mølgaard. CABI, 2002 Evaluering af brobyggerordningen. Morten Eriksen m.fl. CABI, 2004 Har du oplært din sidemand i dag? KompetenceCentret. Aalborg Kommune, 2003 Mentorordninger på det rummelige arbejdsmarked. Jens Finkelstein og Dorthe Nielsen. CABI, 2003 Nydanskere har flere evner, end vi bruger. Ove Kjeldsen. Sønderjyllands Amt, 2003 Erfaringsopsamling fra Brobyggerordningen i Viborg Amt. Anders K. Kristensen, 2004 Sidemanden en værdifuld samarbejdspartner. Lene Damtoft. CABI, 2002
Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner
Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Arbejdspapir nr. 2, marts 2007: Beskæftigelsesregion Nordjylland Vestre Havnepromenade 9, 9000 Aalborg Telefon: 7222 3600 Hjemmeside: www.brnordjylland.dk
Læs mereKommunen anvender også ressourceprofilen, når det skal vurderes, om man skal have fleksjob eller førtidspension.
106 106 Revalidering xx Revalidering Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet.
Læs mereDenne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob
Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereJobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet.
Jobsøgning Jobsøgning Når du er ledig kontanthjælpsmodtager, bliver du løbende indkaldt til møder og samtaler på jobcentret, hvor vi snakker om dine jobmuligheder og din jobsøgning. Jobnet.dk Jobnet.dk
Læs mereBeskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service
Beskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service 1 Baggrund Herning Kommune ønsker ved skabelse af småjobs at opprioritere indsatsen over for de borgere, der har svært ved at fastholde eller
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereHerning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
Læs mereFå tilskud til en mentor
Få tilskud til en mentor det ender med at blive en god investering Landsorganisationen i Danmark Dansk Arbejdsgiverforening KL Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Arbejdsmarkedsstyrelsen
Læs mereVirksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig
Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet
Læs merePartnerskabsaftale. Systematisk samarbejde mellem [virksomhedens navn] og Ringkøbing-Skjern Kommune
Systematisk samarbejde mellem [virksomhedens navn] og Ringkøbing-Skjern Kommune PARTNERSKABSAFTALE MELLEM [Indsæt virksomhedens navn] Jobcenter Ringkøbing-Skjern Gade: Gade: Finderupsvej 9 Postnr. og by:
Læs mereFremtidens arbejdskraft...
PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler
Læs mereSamarbejdsaftale mellem xx og Jobcenter Aabenraa om virksomhedspraktik inkl. mentoraftale
Job og Virksomhed Kallemosen 20 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 www.jobcenteraabenraa.dk Dato: 20-05-2014 Sagsnr.: 14/14909 Dok.løbenr.: 139540/14 Kontakt: Nikolaj Lorenz Stage Jensen Direkte tlf.: 73767754
Læs mereERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER
ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb
Læs mereInvitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder
Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Sjælland, Øerne og Hovedstaden Mødevært: Integrationskoordinator Simon Knudsen, føtex Sted: føtex, Vesterbrogade 74-76,
Læs mereKompetencecenter i Allerød Kommune
Notat: Kompetencecenter i Allerød Kommune Allerød Service bliver en central faktor i kommunens beskæftigelsespolitik i et tæt samspil med et nyt kompetencecenter, der skal visitere ledige borgere med henblik
Læs mereProjekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet
Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet
Læs mereAftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed
Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed
Læs mereNyhedsbrev 2. årgang september 2009
Nyhedsbrev 2. årgang september 2009 Nyhedsbrev nr. 9 Indhold: SJH fortsætter 1 Neuropsykologiske forløb... 2 Beskæftigelsesministeren besøger SJH 3 Nyt om mentorordningen 4 Hvor findes om hjælpemidler
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2016
BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt
Læs mereForord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen
Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration
Læs mereMentorordningen i beskæftigelsesindsatsen
Mentorordningen i beskæftigelsesindsatsen - en undersøgelse af brugen af mentorordninger i arbejdet med beskæftigelse af nydanskere Af Susie Skov Nørregård, MentorKompagniet i samarbejde med Foreningen
Læs mereJuni 2012. Sprogmentorordningen
Juni 2012 Sprogmentorordningen 03 Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Side 4 Side 7 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 13 Side 14 Forord Hvad er en sprogmentor? Hvordan etableres et forløb med sprogmentor
Læs mereDet er lettere, end du tror integration i virksomhederne
Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov
Læs merePUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg
PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg oktober 2007 1. Ansøgeroplysninger Ansøger UU Silkeborg og Ungeteamet i Jobcenter Silkeborg En fælles ansøgning med baggrund i det første
Læs mereTilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder
Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning
Læs mereDialog med jobcentret. Rummelighed på arbejdsmarkedet
Dialog med jobcentret Rummelighed på arbejdsmarkedet Introduktion Rummelighed på arbejdsmarkedet er en vision om, at der er brug for alle på arbejdsmarkedet, og at personer med nedsat arbejdsevne får mulighed
Læs mereVækst og ansvarlighed
Vækst og ansvarlighed Guide til de enkelte samarbejdsmuligheder Ordinær rekruttering Jobcenter København kan tilbyde samarbejde om rekruttering af nye medarbejdere til virksomheden på helt almindelige
Læs merevirksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte
Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere
Læs mereMulighed for danskundervisning
Mulighed for danskundervisning Virksomheder, der ønsker at tilbyde danskundervisning til medarbejdere, kan vælge selv at betale for undervisningen eller søge kommunen (eller AF) om økonomisk støtte. Der
Læs mereAnsøgning om støtte. til projekt:
Ansøgning om støtte til projekt: Rummelighed i forhold til psykisk sårbare på arbejdsmarkedet Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Søvej 1-3 8600 Silkeborg E-post:
Læs mereBekendtgørelse om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven
Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven I medfør af 19, stk. 6, 23, stk. 6, og 24 a, stk. 5, i lov om integration
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereMuligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k
når en medarbejder bliver syg Muligheder Støtte Vejledning J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k Hvad gør I, når en medarbejder bliver syg?
Læs mereHer vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger
G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereAftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09
Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i
Læs mereNye rammer for sygefraværsindsatsen
Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat
Læs mereDet rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter
Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom
Læs mereHvor kommer jeres næste medarbejder fra?
Hvor kommer jeres næste medarbejder fra? Nye danskere - ny arbejdskraft Et tilbud til virksomheden fra kommuner, AF, DA og LO i Frederiksborg Amt Nye danskere - ny arbejdskraft Overvejer I at ansætte nye
Læs mereUANSET MÅLGRUPPEN HAR MPROVE ALTID SAMME FOKUS
UANSET MÅLGRUPPEN HAR MPROVE ALTID SAMME FOKUS Gennem mange års erfaring indenfor beskæftigelsesrettede forløb, har vi udviklet en række forskellige forløb for borgere visiteret til fleksjob, aktivitets-
Læs mereMentorskabets muligheder på arbejdsmarkedet
Mentorskabets muligheder på arbejdsmarkedet Anette Hansen, seniorkonsulent Odense den 12. september 2013 Anette Hansen Seniorkonsulent Mail: ah@cabiweb.dk Mobilnr. 40 38 54 74 Side 2 Fastholdelse og indslusning
Læs mereHvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?
Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Eksempler på jobrotation: Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereSærlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job
Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din
Læs mereOM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE
OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb
Læs mereBeskæftigelsesudvalget
1 i hele 1.000 kr. Borgerservice BF 2014 B0 2015 B0 2016 B0 2017 05.46 Tilbud til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 61 Kontanthjælp til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 65 Repatriering 0 0 0 0 05.57
Læs mere5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion
Læs mereSærlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job
Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de
Læs mereSygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne
Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og
Læs merePARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted
Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og
Læs mereARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER
Budget- og regnskabssystem 4.5.11 - side 1 Dato: 4. juni 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER 5.95 Jobtræningsordningen På denne funktion registreres udgifter og indtægter
Læs mereGrundlag for al handicapindsats
Dagens temaer: Grundprincipper & centrale begreber for dansk indsats Lovgrundlag & oversigt over kompenserende muligheder Hjælpemidler Personlig assistance Isbryderordningen Fortrinsadgang Mentor Grundlag
Læs mereM e n t o r v e j l e d n i n g
indhold introduktion til vejledningen 2 ny på job 3 start & slut 4 pausen 5 instruktioner 6 sikkerhed 7 løn & ansættelse 8 1 Introduktion Vi lærer hele tiden også når vi arbejder. Men der er forskel på,
Læs mereRetningslinjer for ansatte i løntilskud i Frederiksberg Kommune,
Retningslinjer for ansatte i løntilskud i Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Kommune er som offentlig arbejdsgiver forpligtet til at deltage aktivt i de arbejdsmarkedsordninger og reguleringer som vedtages.
Læs mereGode råd om ansættelse
RÅDGIVNING Gode råd om ansættelse om støtteordninger elever af og tilskud Indhold Tilskud til voksenlærlinge 3 VEU-godtgørelse og befordringstilskud 4 Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) 4 Løntilskud
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:
Læs mereArbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.
Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter
Læs mereJAA Formål. Mål med aftalen. Samarbejdsområder (mulige):
Skabelon Formål. Partnerskabsaftalen mellem (xxx Virksomhed) og Jobcenter Viborg tager udgangspunkt i et fælles ønske om at sikre virksomheden kvalificeret arbejdskraft samt styrke borgernes mulighed for
Læs mereBeskæftigelsesudvalget: Beskæftigelsesindsats
DRIFTSBEVILLING Beskæftigelsesudvalget er tildelt en række nettorammer på funktion 3. niveau. Den samlede budgetramme for 2011 kan opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Udgifter Indtægter Netto udgifter
Læs mereIndholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter,
Arbejdsfastholdelse Arbejdsfastholdelse handler om at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af fysisk eller psykisk sygdom. Ved at arbejde aktivt med fastholdelse
Læs mereArbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik herunder nytteindsats
Sendes til jobcenteret (Evt. til anden aktør, jf. vejledningen) Forbeholdt jobcenteret/anden aktør Modtaget dato Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik herunder nytteindsats Efter lov om
Læs mereFastlæggelse af kvalitetsmålsætninger og kvalitetsmål, herunder principielle styringsog fagligt relaterede beslutninger
Indledning Dette skema indeholder følgende ændringer i forhold til delegationsbestemmelserne for udvalgets periode 2014-2017: Redaktionel gennemskrivning af teksten Ajourføring af lovgrundlaget Illustrering
Læs mereReferat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år
Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som
Læs mereFASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel
FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis
Læs mereBILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer
BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews
Læs mereMentorordning elev til elev
Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3
Læs mereAktiveringsstrategi 2011
sstrategi 2011 Som konsekvens af aftalerne om finansloven for 2011, ændredes refusionssystemet således, at incitamentet til at oprette virksomhedsrettede aktiveringstilbud øgedes, samtidig med at vejlednings-
Læs mereLejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15
Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende
Læs mere1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange
Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:
Læs mereTag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte
Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges
Læs mereJobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte
HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde
Læs mereMentorordninger Lovgivning, tilstødende ordninger, viden og dialog
Mentorordninger Lovgivning, tilstødende ordninger, viden og dialog Anette Hansen, seniorkonsulent Oplæg, Faggruppe i DS, Dalum Landbohøjskole 21. september 2015 Anette Hansen Seniorkonsulent Mail: ah@cabiweb.dk
Læs mereNydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder
Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereFrivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund
Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere
Læs mereProjekt Unge - godt i gang - formål og indsats
NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007
Læs mereReglerne på det sociale område
Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til
Læs mereVed Borgerrepræsentationens behandling af udmøntningsindstillingen blev følgende punkter nævnt som indsatsområder for handleplanen.
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor - Aktivitetsparate og Sygedagpengemodtagere Handleplan for øget brug af mikrolånsordningen Borgerrepræsentationen besluttede den
Læs mereEsbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte
HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde
Læs mereBRANCHEPAKKER. Foreningen Nydansker // 2017
BRANCHEPAKKER Foreningen Nydansker // 2017 BRANCHEPAKKER NYE VEJE TIL BESKÆFTIGELSE Har I brug for hjælp til at få flere ledige indvandrere og flygtninge ud på arbejdsmarkedet? Gør som 21 danske kommuner
Læs mereReglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres
NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.
Læs mereMentorskab på arbejdspladsen
Fra sidemand til mentor Hvad er er Mentorskab? Bruges i i mange sammenhænge - på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, sportsforeninger, blandt iværksættere, mv. Mentorordning på arbejdspladser, socialt
Læs mereInspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen
Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011
Læs mereVejledning om k oordinat ionsudvalget s rolle i forhold t il t ilbud om virk som hedsprak t ik
28/9-04 LJ/LH Vejledning om k oordinat ionsudvalget s rolle i forhold t il t ilbud om virk som hedsprak t ik,,qgohgqlqj På baggrund af LO s undersøgelse fra foråret 2004 om LOkoordinationsudvalgenes erfaringer
Læs mereGode råd om... Støtteordninger og tilskud til medarbejdere
Gode råd om... Støtteordninger og tilskud til medarbejdere INDHOLD Indledning 3 Praktikpladspræmie ny ordning i 2013 3 Tilskud til voksenlærlinge 3 VEU-godtgørelse og befordringstilskud 4 Betingelser for
Læs mereHvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?
Hvilke muligheder åbner lovgivningen for? Eksempler på : Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere ansatte: En vikar
Læs mereKORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige
KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed
Læs mereSEBI. Sæt gang i mentorordningen. Få overblik over procedurer, paragraffer og blanketter
Sæt gang i mentorordningen Få overblik over procedurer, paragraffer og blanketter Få konkrete anbefalinger til at gøre mentorordningen til et attraktivt redskab for ledige og virksomheder Følg mentorguiden
Læs mereLederens guide til introduktion af nye medarbejdere
Lederens guide til introduktion af nye medarbejdere Juni 2016 Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Ansvar... 3 Mentorrollen... 3 Introduktionens faser... 3 Før tiltrædelse... 3 Første arbejdsdag... 4
Læs mereUdvikling i Fleksjob II
Indsatsmodel Udvikling i Fleksjob II November 2018 1 Indgang i projektet 2 Indgang i projektet for borgere allerede på LY 3 Målgruppe Borgere indstillet til møde med rehabiliteringsteamet, som vurderes
Læs mereTask Force - Kvinder og virksomheder i samarbejde (Navn for projektet udadtil, defineres sammen med virksomhedslederne ved første møde)
Task Force - Kvinder og virksomheder i samarbejde (Navn for projektet udadtil, defineres sammen med virksomhedslederne ved første møde) I samarbejdet mellem Holstebro kommune og jobcenter, PNVJ, virksomheder/organisationer
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereHvilken rolle spiller integrationskontrakten i forhold til integrationsprogrammet?
Om integrationsprogrammet Dette notat er en gennemgang, af de væsentligste elementer i integrationsprogrammet. Notatet er rettet mod medarbejdere i Integrationsnet, og har primært til formål at tilbyde
Læs merePersonalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004
Personalestyrelsen CFU Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Juni 2004 Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Publikationen kan bestilles
Læs mereI lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen:
Indhold Denne guide skal hjælpe kommunerne med at afklare, hvilke målgrupper der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen til 225-timersreglen. På Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside
Læs mereDET KAN SKE. for alle
DET KAN SKE for alle Indhold 4 Arbejdsfastholdelse 6 Ret og Pligt (arbejdsevne) 9 Kan jeg sige nej til et arbejde? 10 Hvad er et rimeligt arbejde? 12 Redskaber 17 Nyttige hjemmesider 18 Kontakt 2 Farum
Læs mereHar din virksomhed en
SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste
Læs mere