Hvornår er vi I mål i forhold til EU s rammedirektiv. Anita Fjelsted Miljøstyrelsen

Transkript

1 Hvornår er vi I mål i forhold til EU s rammedirektiv Anita Fjelsted Miljøstyrelsen

2 MST hilser altid diskussioner om målsætninger og virkemidler velkommen og IPM er ingen undtagelse Mit indlæg vil omhandle: Hvordan har vi i MST fortolket IPM teksten i EU s rammedir? Hvilke indsatser er indført og indføres fremadrettet for at indføre IPM i Danmark? Hvordan indføres IPM i de andre medlemslande? Kan vi opstille mål og i så fald vurdere hvornår vi er i mål? Håber på bidrag både i dag og senere til opstilling af mål og vurdering af målopfyldelse SIDE 2

3 MSTs fortolkning af IPM i Ramme-direktivet Rammedirektivets tekst (artikel 14): Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til fremme af bekæmpelse af skadegørere med lavt pesticidforbrug, idet man, når det er muligt, prioriterer ikke-kemiske metoder, således at professionelle brugere skifter til dem, der belaster menneskers sundhed og miljøet mindst. Medlemsstaterne skaber eller støtter skabelsen af de nødvendige betingelser for gennemførelse af integreret bekæmpelse af skadevoldere. De sørger for adgang til information og værktøjer til monitering af skadevoldere og til beslutningstagning såvel som til rådgivningstjenester for IPM. Medlemsstaterne indfører passende incitamenter til at anspore de professionelle brugere til på frivillig basis at anvende afgrødespecifikke eller sektorspecifikke retningslinjer for IPM. SIDE 3

4 Danmarks implementering Ét væsentligt økonomisk virkemiddel: Pesticidafgiften og kommende tilhørende pointsystem Og en række frivillige virkemidler 2. Tilskud til IPM rådgivning og tilskud til IPM demonstrationsjordbrug 3. Tilskud til afgrødespecifikke dyrkningsvejledninger med IPM vejledninger indbygget SIDE 4

5 Danmarks implementering Tilskud til forskning og udviklingsprojekter indenfor IPM herunder monitering-, varsling- og beslutningsstøttesystemer. 5. Tilskud til vejledning og data til ansøgning om godk. af lav-risiko pesticider 6. Uddannelse i IPM via sprøjtecertifikater og opfølgningskurser 7. Viden om forbrug via indberetning af sprøjtejournaler og opfølgning på denne viden SIDE 5

6 Hvordan implementerer man IPM i de andre lande? Nogle lande fokuserer på rådgivning, uddannelse og tilskud Andre indfører specifikke krav og regler i national lovgivning for IPM produktion/certificering for specifikke afgrøder og evt. på flere IPM niveauer Men når først kravene bliver lovbundne, kan der ikke gives tilskud fx under landdistrikts-ordningen SIDE 6

7 Kan vi vurdere hvornår vi er i mål med IPM implementeringen? IPM er en kontinuerlig udvikling, som i princippet aldrig stopper. Vi er aldrig i mål for målstregen flytter sig konstant. Udviklingen og målstregen afhænger bl.a. af: Afgrøde Teknologisk udvikling og tilgængelige metoder/teknikker/pesticider Jordbrugerens erfaringer og kompetencer Drivkraften til adfærdsændring: økonomi Derfor er afgiften et godt og effektivt virkemiddel. Succesen af denne kan måles med pesticidbelastningsindikatoren, som skal reduceres med 40% ved udgangen af 2015 Implementeringen: Rådgivning og holdningsændring hos jordbrugerne er helt afgørende SIDE 7

8 Videncentrets IPM pointsystem Et rigtigt nyttigt værktøj både til rådgivningsforløb og til uddannelse. Pointsystemet indeholder fx spørgsmål til jordbrugeren om: Sædskifte Valg af dyser og andre afdriftsreducerende indsatser Brug af monitering af skadevoldere før sprøjtning Brugen af mekanisk ukrudtbekæmpelse i rækkeafgrøder SIDE 8

9 Kan vi udvikle en IPM indikator på baggrund af IPM pointsystemet? Kan vi opstille delmålsætninger for den enkelte landmand? Kan vi opstille delmålsætninger for en erhvervsgren/afgrøde? Kan vi opstille nationale delmålsætninger for IPM implementeringen? SIDE 9

10 KOMMENTARER OG SPØRGSMÅL Anita Fjelsted Miljøstyrelsen